- Klima- og energipolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Klima- og energipolitik 2010-2020"

Transkript

1 - Klima- og energipolitik

2 Forord 3 Vision og mål 4 Det menneskeskabte klima 6 Politikken i en større helhed 10 Første bølge klima- og energipolitikken 12 Indsatsområder 18 Kommunen som virksomhed 20 Kommune- og lokalplaner 24 Byer og bygninger 25 Grønne erhverv og industri 27 Transport og mobilitet 29 Natur i det åbne land 30 Landbrug og skov 31 Energi- og ressourceplanlægning 34 Klimatilpasning 36 Fyrtårnsprojekter 37 Hvad kan du gøre som borger? 38 Redaktion: Teknik & Miljø, Tværgående Stab Layout: Udviklingsenheden Tryk: HellasGrafisk Billeder: Colourbox.com, Anders Wickström, Mortalin, SEAS-NVE, AffaldPlus, Gisselfeld, Frøgården og Faxe Kommune Faxe Kommune,

3 Klimaændringer er noget vi alle skal tage stilling til, og ikke mindst kommunerne er vigtige aktører i klimaarbejdet, på grund af den tætte kontakt til borgere og erhvervsliv. Faxe Kommune har taget klimaudfordringen op, og har valgt at være klimakommune. Med denne klima- og energipolitik opstilles 71 indsatsmuligheder fordelt på 10 indsatsområder, som sætter fokus på rammerne for udviklingen af et fremtidigt bæredygtigt lokalsamfund. Det skal ske ved at udvikle et samfund, hvor fossile brændstoffer som olie, kul og gas, erstattes af vedvarende og pålidelige energikilder, og hvor vi anvender energien mere effektivt og fornuftigt. Men klima- og energipolitikken er mere end en overordnet politik. Det er en helhedsorienteret politik med snitflader til en række andre politikker og planer i kommunen. Den handler også om et rent miljø, et sundere liv og hvordan vi kan bevare og skabe smukke naturoplevelser. Kort sagt, Faxe Kommunes klima- og energipolitik handler ikke om at gå på kompromis med vores livskvalitet. Den handler om at skabe positiv forandring, som kan bidrage til at styrke forsyningssikkerheden, mindske udledningen af CO2, skabe grøn vækst og øge vores livskvalitet gennem smukke naturoplevelser. Agenda 21-arbejde i udarbejdelsen af klima- og energipolitikken. Dette har vi gjort, fordi der er mange lighedspunkter mellem klima- og Lokal Agenda 21-arbejdet. I Faxe Kommune ser vi klima som et tværorganisatorisk samarbejde. I 2010 blev der nedsat et Klimaudvalg, der skulle bidrage til at sætte fokus på klimaindsatsen. Klimaudvalget arbejder i den forbindelse på belysning af mulighederne for reduktion af kommunens energiforbrug og CO2-udledning. Faxe Kommunes Byråd har godkendt klima- og energipolitikken den 13. oktober 2011, og politikken vil være retningsgivende for kommunens langsigtede indsats og engagement på klima- og energiområdet frem til Nelle Søndermand Formand for klimaudvalget Faxe Kommune har valgt en bred tilgang til klimaarbejdet ved at inddrage perspektiver fra kommunens Lokal 3

4 Vision og mål

5 Faxe Kommune har formuleret en vision som grundlag for klima- og energipolitikken. Visionen lyder: Klima og energiarbejdet skal være en naturlig del af opgaveløsningen i organisationen, og opgaverne skal løses sammen og med høj kvalitet på tværs i organisationen, ved at tænke i helheder og have fokus på grønne innovations- og vækstmuligheder. Overordnet målsætning Faxe Kommune vil arbejde målrettet, for at den samlede udledning af CO2 reduceres med mere end 20 % inden 2020, for både kommunen som virksomhed og som geografisk område målt i forhold til basisåret Mål for klimaindsatsen Faxe Kommune vil arbejde ud fra en række konkrete målsætninger, som skal sikre en effektiv klimaindsats. Vi vil gå foran med reduktionen af CO2-udledninger gennem en målrettet og tværgående indsats i egen virksomhed, således at CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed, reduceres med mere end 20 % inden 2020 målt i forhold til basisåret Vi vil inspirere til, og muliggøre, at alle sektorer i kommunen som geografisk område, bidrager positivt til reduktionen i CO2-udledningerne med mere end 20 % inden 2020, målt i forhold til basisåret Vi vil basere kommunens fjernvarmeforsyning på vedvarende energikilder, således at 100 % af den samlede energimængde kommer fra vedvarende energikilder inden 2020, målt i forhold til basisåret Vi vil aktivt invitere lokale aktører og interessenter i klimaindsatsen, herunder borgere og erhvervsliv, med henblik på effektivt at realisere, forankre, fastholde og i sidste ende indfri målsætningen om en mindre CO2-udledning. Vi vil være en grøn testkommune for at fremme lokal erhvervsudvikling gennem fremme af nye grønne arbejdspladser, der skal udvikle omko stningseffektive, kreative og sjove klimainnova tive produkter, services og energiløsninger. Vi vil fremme synergier ved at inddrage klimaagendaen i andre kommunale og politiske anliggender, herunder særligt i forbindelse med kommunens Lokal Agenda 21-arbejde. Klima- og energiområdet forventes at gennemgå en stærk samfundsmæssig udvikling i de kommende år, der omfatter alt fra energibesparelser og vedvarende energi, til ændringer i adfærd ud fra ny viden om klimaforandringernes konsekvenser. Klima- og energipolitikken revideres derfor inden udgangen af 2013 med henblik på overholdelsen af målsætningerne, og for at undersøge muligheder for skærpede CO2-målsætninger. Baggrund for klimaarbejdet Kurveknækkeraftale med Center for Energibesparelser. Aftalen indebærer, at Faxe Kommune skal reducere sit el-forbrug med 3 % fra i kommunen som virksomhed. Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen indebærer, at Faxe Kommune skal reducere CO2-udledningen med 2 % om året frem til 2025 i kommunen som virksomhed. Tilslutning til Den Europæiske Borgmesterpagt under Den Europæiske Union. Aftalen indebærer, at Faxe Kommune forpligtes til at reducere CO2-udledningen med mindst 20 % inden 2020, og øge andelen af vedvarende energi til 20 % for kommunen som geografisk område. Derudover skal der udarbejdes en klima- og energihandlingsplan. 5

6 Det menneskeskabte klima

7 Mange taler om CO2 og andre drivhusgasser som forurening, men faktisk er de en naturlig del af jordens atmosfære, som er af afgørende betydning for, at vi ikke fryser til is eller bliver overophedede. Men jordens termostat er en følsom mekanisme, og temperaturbalancen er i dag under kraftig påvirkning af den menneskelige udledning af drivhusgasser. Udledningen af CO2 er steget med 80 % siden 1970, og har stor indvirkning på den globale temperatur, som ifølge FN s klimapanel er steget med 0,76 grader siden industrialiseringen for alvor tog fart i det 19. århundrede. Hvad er drivhusgasser? De vigtigste drivhusgasser er metan (CH4), lattergas, CFC-gasser (N2O), men særligt CO2 som betragtes som den vigtigste, da den udledes i meget større mængder. Drivhusgassernes belastning omregnes derfor oftest til CO2-ækvivalenter, så det er lettere at få et samlet billede af konsekvenserne af udledningen. En drivhusgas har evnen til at holde på den varmestråling som udsendes fra jorden. Affald til grøn energi på Faxe Miljøanlæg I Faxe Kommune arbejder AffaldPlus på Faxe Miljøanlæg med udnyttelse af metangas fra det deponerede affald til energiformål. Ved deponering af organisk materiale dannes metangas, som siver ud fra deponiet. Metangas er en drivhusgas, der er 23 gange kraftigere end CO2. For at mindske metanudslippet blev der i første omgang etableret såkaldte kompostvinduer på Faxe Miljøanlæg. Herved blev udslippet af drivhusgasser reduceret med cirka 30 %. Næste step er udnyttelse af energien i metanen. Derfor er der nu etableret et gasindvindingsanlæg på pladsen, så metan omsættes til grøn strøm, der afsættes til energinettet. Klimaet bliver varmere, vådere og vildere Temperaturen på jorden har gennem årtusinder ændret sig med naturlige udsving uafhængig af menneskets påvirkning. Den store forskel fra tidligere er, at temperaturen i dag ændrer sig hurtigere og hurtigere. Det betyder, at både mennesker og dyr har svært ved at tilpasse sig klimaforandringerne. Forandringerne er størst i den fattige del af verden på trods af, at disse lande paradoksalt nok udleder mindst CO2. I Danmark, som er én af de største CO2-bidragydere per person, må vi forberede os på at klimaet bliver varmere, vådere og vildere. Derfor må vi både reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser, og også lære at tilpasse os de klimaforandringer, vi allerede har sat i gang. 7

8 Klima = livskvalitet Vi mennesker er med andre ord ved at ændre på klimaet, og dermed ændre på betingelserne for alt liv på jorden. Det sker fordi vi i løbet af få hundrede år har afbrændt enorme mængder olie, kul og gas, som har været flere millioner år om at blive dannet. Det har vi gjort, fordi det har været kernen i den industrielle udvikling, som i dag udgør grundlaget for vores materielle verden, og er blevet indbegrebet af velfærd. Vi må fremover basere vores velfærd på et bæredygtigt samfund, der er med til at sikre en høj livskvalitet gennem naturskønne omgivelser, sunde cykel- og spadsereture, høj-effektive kollektive transportsystemer, fleksible individuelle transportløsninger, lysåbne bygninger der producerer mere energi end de bruger, bæredygtig fødevareproduktion, grønne afslappende bymiljøer m.v. Bæredygtighed og klima kan med andre ord også hænge sammen med øget livskvalitet og lykke. Økonomirigtig kørsel sparer 20 % brændstof I disse tider med stigende priser på benzin og diesel og et større klimaansvar, valgte skadedyrsfirmaet Mortalin allerede tilbage i 2009 at igangsætte et projekt, med fokus på økonomirigtig kørsel blandt virksomhedens cirka 100 chauffører. Gennem konkurrence blandt afdelingerne, og ved hjælp af nogle ganske enkle regler for kørslen, lykkedes det Mortalin, at spare omkring 20 % brændstof til gavn for både pengepungen og klimaet. Deltagelse i projektet var samtidig en sjov og lærerig proces for virksomhedens ansatte, som nu også bruger deres ny viden når de kører privat. Klimaprofilen får yderligere næring omkring årsskiftet, hvor Mortalins direktør, Anders Kildemoes, begynder at køre elbil. Hensigten er på længere sigt at konvertere relevante dele af flåden fra diesel til el. Samtidig med aktiviteterne omkring miljøvenlig kørsel, har Mortalin i øvrigt stigende fokus på skadedyrsbekæmpelse uden kemikalier. 8

9 Figur 1: Sammenligning af observerede ændringer i overfladetemperaturer på kontinentalt og globalt plan med resultater, der er simuleret af klimamodeller under anvendelse af enten naturlige (solaktivitet, vulkaner m.v) eller både naturlige og menneskeskabte påvirkninger (afbrænding af fossile brændsler m.v.). Det ses af figuren, at temperaturen generelt er stigende (Kilde: IPCC: Klimaændringer 2007: Synteserapport. Sammendrag for beslutningstagere af fjerde vurderingsrapport med bidrag fra arbejdsgrupperne I, II og III. Oversættelse DMI 2008). 9

10 Politikken i en større helhed

11 Klima- og energipolitikken skal ses som en del af en større helhed, der bedst kan beskrives i forhold til tre fremadrettede bølger. Første bølge Klima- og energipolitikken er den første bølge, som udgør de grundlæggende forudsætninger for klimaarbejdet i Faxe Kommune. Den første bølge har ud over selve klima- og energipolitikken, indeholdt udarbejdelsen af et virkemiddelkatalog med beskrivelser af de 71 indsatsmuligheder i politikken, en CO2-kortlægning for kommunen som virksomhed og geografisk område, inddragelse gennem afholdelse af klimaværksteder og klimainspirationsture for kommunens Klimaudvalg. De forskellige dele indeholdt i den første bølge vil blive nærmere uddybet på de næste sider. Anden bølge Klima- og energihandlingsplanen skal ses i forlængelse af klima- og energipolitikken. Med udgangspunkt i klima- og energipolitikkens indsatsmuligheder, er handlingsplanen en mere detaljeret plan for, hvordan Faxe Kommune kan opfylde klimamålsætningerne. I den forbindelse peger klimahandlinsplanen på, hvordan klimaprojekterne kan realiseres gennem opbygningen af en tværfaglig projektorganisation, med relevante ressourcepersoner og samarbejdspartnere, der kan bidrage til gennemførelse af nærmere fastsatte klimaprojekter, inden for nærmere fastsatte rammer og tidsplaner. Tredje bølge Den tredje bølge består af arbejdet med at realisere de udvalgte klimaprojekter, som konkret skal bidrage til opfyldelsen af klimamålsætningen. Der vil således i klimahandlingsplanen blive redegjort for, hvilke udvalgte indsatsmuligheder fra politikken, der kan omsættes til konkrete klimaprojekter. Figur 2: Klimaarbejdet i Faxe Kommune organiseres gennem tre fremadrettede bølger. 11

12 Første bølge - klima- og energipolitikken

13 CO2-kortlægning Det er vigtigt at vi som samfund og som kommune, tager fat dér hvor det virkelig batter, så vi hurtigt får nedbragt de store kilder til miljø- og klimabelastning. Som en del af grundlaget for at kunne prioritere indsatsen i den anden bølge omhandlende klima- og energihandlingsplanen, er der gennemført en CO2-kortlægning for Faxe Kommune. Kortlægningen viser, at den samlede udledning af drivhusgasser i Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed, i basisåret 2008 var på cirka tons CO2-ækvivalenter/år. Heraf står Faxe Kommune som virksomhed for cirka tons CO2-ækvivalenter/år. Faxe er befolkningsmæssigt en lille kommune med en befolkningstæthed under gennemsnittet. Da mindre byer og landsbyer er mere spredte, og der også er meget pendlertrafik, foregår meget færdsel i privatbil, og det er vanskeligere at færdes til fods, på cykel og med kollektiv trafik. Dette øger også klimabelastningen. Faxe står således over for særlige udfordringer, der følger i klimabelastningen hos mindre byer, som transport, energiforsyning, og befolkningstæthed. Desuden er der meget landbrug i Faxe, hvilket også øger CO2-udledningen. Derfor har Faxe også en større CO2-udledning per indbygger end landsgennemsnittet. CO2-udledningen svarer til cirka 12,7 tons CO2 pr. indbygger. Energistyrelsen oplyser, at det nationale gennemsnit for Danmark var på cirka 9,4 tons CO2 pr. indbygger i Med udgangspunkt i CO2-udledningen for basisåret 2008, vil et 20 % -reduktionsmål for kommunen som geografisk område betyde, at der skal fjernes mindst tons CO2-ækvivalenter i Faxe Kommune inden år For kommunen som virksomhed, vil et CO2-reduktionsmål på 20 % betyde en reduktion på mindst tons inden Det ses af den samlede CO2-opgørelse, at transportsektoren har den største CO2-udledning med cirka 34 %, efterfulgt af elforbruget med cirka 22 %, landbrugssektoren med cirka 17 % og individuel opvarmning med cirka 14 %. Udfordringer Størrelsen og sammensætningen af byer har stor betydning for, hvordan og hvor meget klimaet belastes. En væsentlig faktor i byerne er befolkningstæthed. Generelt skaber større befolkningstæthed et mindre ressourceforbrug per indbygger. Tætheden i byerne gør det lettere og mindre omkostningstungt at forsyne dem med varme, energi med videre. Figur 3: CO2-udledningen fordelt på forskellige kilder i basisåret 2008 for kommunen som geografisk område. 13

14 Virkemiddelkatalog Klima- og energipolitikken udstikker 71 handlingsorienterede indsatsmuligheder inden for 10 indsatsområder. De mange forskellige indsatsmuligheder, er alle uddybende beskrevet i virkemiddelkataloget. Kataloget er tænkt som et fagligt baggrundsdokument, der skal understøtte politikken ved at uddybe de enkelte indsatsmuligheder ud fra forskellige kriterier. Klimaværksteder Der har været afholdt en række klimaværksteder med henblik på inddragelse af kommunens medarbejdere, borgere, erhvervslivet og andre interessenter, fordi kommunen ikke kan stå for at gennemføre alle ønskede tiltag alene, frem mod en grønnere og mere klimavenlig kommune. En væsentlig del af realiseringen ligger i samarbejdet. Samarbejdet skal ses som et led i at informere, inddrage og sikre forankringen af klimaindsatsen i kommunen, i henhold til kommunens borgerinddragelsespolitik. Mange af de beskrevne indsatsmuligheder i klima- og energipolitikken, er således et resultat af et større inddragelsesarbejde. Dette er først og fremmest sket den 30. oktober 2010 på et borgertopmøde om klima i regi af Region Sjælland i Haslev Hallerne, som Faxe Kommune deltog i. Derudover har der været afholdt et klimaværksted for industri og erhverv den 24. februar 2011 hos Faxe Erhvervsråd, og et klimaværksted for kommunens ansatte den 1. april 2011 på rådhuset i Haslev. På denne baggrund har Faxe Kommune påtaget sig rollen som platform for den fælles klimaindsats herunder at bistå interessenterne med muligheder for at netværke og videreformidle kontakt, synliggøre finansieringsmuligheder med mere. Klimainspirationsture Faxe Kommunes Klimaudvalg har været på en række klimainspirationsture, omfattende klimavenlige løsninger på Standegård, bæredygtig byudvikling i Malmø og Energilandsby Horslunde på Lolland, for at få gode idéer til klimaarbejdet. Klimavenlige løsninger på Strandegård og TopCamp Feddet Strandegård er beliggende i Faxe Kommune og er en skov- og landbrugsejendom på 1300 ha, hvoraf landbrug, frugtavl og urtehave drives efter økologiske principper. TopCamp Feddet er en 4-stjernet miljøvenlig campingplads, som ligeledes er en del af Strandegård. På rundvisningen fik Klimaudvalget fremvist de arkitektonisk flotte servicebygninger, som byder på økologiske løsninger, dvs. de er bygget af miljøvenlige materialer. Eksempelvis består materialerne af selvimprægnerende lærketræ, der er tænkt på naturlig ventilation, som ikke 14

15 kræver energi for at virke, og installeret lysstyring og vandbesparende foranstaltninger. Klimaudvalget fik desuden et indblik i det nybyggede spaog poolanlæg og tilhørende konference- og kursusbygninger. Her er der tænkt på klimavenlige varmekilder til opvarmning i form af solvarme og et CO2-neutralt flisfyr. Desuden er der klimavenlig varme fra et par såkaldte ispinde, der i sig selv nærmest ligner en skulptur. Ispindene er en luft vand varmepumpe, der ved tilførsel af ganske lidt energi producerer varme. CO2-udledning De væsentligste enkeltkilder til CO2-udledning i Faxe Kommune er ifølge CO2-kortlægningen: Transportsektoren El-forbruget Individuel opvarmning Landbrugssektoren Bioenergi giver varme fødder Gisselfeld Kloster er et sted med mange stolte traditioner, men tiden står bestemt ikke stille. Klosteret ser også frem i tiden og har taget et aktivt skridt ind i en ny tidsalder, hvor fokus er rettet mod klima- og energitiltag, som kan nedbringe CO2-udledningen. I november 2010 tændte Gisselfeld Kloster derfor for deres helt eget CO2-neutrale flis varmeværk og sparer dermed forbrændingen af liter fyringsolie om året. Det moderne varmeværk bruger råvarer fra Gisselfeld Klosters egen baghave i form af den flisproduktion, der stammer fra skovbruget. Gisselfeld Kloster er med andre ord blevet selvforsynende med energi fra en lokal ressource, som også er fornuftigt rent økonomisk. Det økologiske landbrug bød på et indblik i mulighederne for at reducere CO2 inden for landbruget. Kløvergræs er økologernes trumfkort, fordi denne bælgplante kan hente CO2 ned fra luften og fiksere den i jorden. Det kan opfattes som økologernes gødningsfabrik, som ikke kræver tilførsel af energi modsat ikke-økologisk landbrug, der kræver energi udefra i form af kunstgødning. Økologernes klimabelastning er dog stadig for høj, hvilket særligt er forårsaget af et stort markarbejde og et lavere udbytte pr. hektar, sammenlignet med ikke-økologisk landbrug. Til gengæld er der store natur- og miljømæssige fordele forbundet med økologisk landbrug. 15

16 Bæredygtig byudvikling i Malmø Klimainspirationsturen til Malmø bød også på et væld af nytænkning og klimavenlige løsninger. Klimaudvalget besøgte her den bæredygtige bydel Västra Hamnen, som blev indviet i Västra Hamnen er i dag en selvforsynende bydel med varme, som produceres fra et sammenhængende affaldssorteringssystem. Bydelen er ligeledes gået ind i en udviklingsfase med passivhus-standarder og fleretagers bæredygtige træhuse. Sege Park er et andet område som klimaudvalget besøgte. Området har et af Malmøs største og mest spektakulære solcelleanlæg. Anlægget stod klart i sommeren 2007, og omfatter m2 solceller med en topeffekt på 166 kw. Det består af to systemer, som er monterede på store stålstænger. Udtryksmæssigt er det udformet som en stor vinge, hvilket giver anlægget et opmærksomhedsvækkende udseende. Sege Park er et tidligere sygehusområde, som nu udvikles til et nyt bæredygtigt boligområde med solenergicenter, som vil være førende i hele Skandinavien. Tanken er at området skal være forsynet med vedvarende energi. Varme skal produceres af solfangere og bioenergi, mens el skal komme fra vind og solceller. Helt aktuelt er der opsat en urban vindmølle. Endelig bød inspirationsturen på et boligområde kaldet Augustenborg, hvor store mængder ekstrem nedbør kan håndteres uden omkostningsfuld tilslutning til et større spildevandssystem, og uden vand i kælderen. Samtidig er regnvandsanlægget et grønt rekreativt element, som beboerne sætter stor pris på i dagligdagen. I Augustenborg ses også grønne tage med en stor isoleringsevne, og som samtidig kan tilbageholde store regnmængder. 16

17 Havvindmøller og energilandsby Klimaudvalgets sidste inspirationstur gik til Nysted Havvindmøllepark ved Rødsand syd for Lolland, og energilandsbyen Horslunde ved Nakskov. På turen til havvindmølleparken, fremviste energiselskabet DONG de i alt 72 møller på hver 2.3 MW, som gør det til ét af de største i Danmark. Klimaudvalget kom helt tæt på vindmøllerne. Selve mølletårnet er 69 meter højt. Hver møllevinge er 40 meter lang og vingespidsen når på sit højeste punkt op i 110 meters højde. Lolland Kommune fortalte om energilandsbyen Horslunde, som er et godt eksempel på hvordan kommunen gennem en fokuseret indsats på energi-renovering af private husstande og klimavenlig varmeforsyning, har bidraget til mere attraktive bosætningsmuligheder. Energiklyngecenter Sjælland supplerede i denne sammenhæng med erfaringer fra andre lignende energilandsbyer på Sjælland. Målerudskiftning giver bedre klima I Faxe Kommune arbejder SEAS-NVE på at alle private andelshavere inden udgangen af 2012, vil få udskiftet deres gamle el-målere. De nye intelligente el-målere, vil spare klimaet for store mængder CO2. I første omgang kan langt de fleste private spare omkring 10 % på energiforbruget, ved at blive opmærksom på deres forbrug. Med den nye måler følger nemlig muligheden for at følge sit forbrug online via minmaaler.dk, og dermed finde ud af, hvor ens overforbrug findes. På længere sigt giver de nye målere mulighed for at udligne forbruget af strøm over en periode, og dermed undgå overforbrug, der giver spidsbelastning af produktionen. 17

18 Indsatsområder

19 Kernen i klima- og energipolitikken udgøres af en målsætning om 20 % reduktion af kommunens CO2- udledninger, både som virksomhed og som geografisk område. Hertil er 10 indsatsområder tilknyttede, som er identificerede på baggrund af Faxe Kommunes CO2- kortlægning. Det er disse 10 indsatsområder med 71 tilhørende indsatsmuligheder, der er omdrejningspunkt for den videre proces omkring udviklingen af klima- og energiarbejdet i Faxe Kommune. Lokal Agenda 21 er indarbejdet som en del af alle 10 indsatsområder. Det særlige ved Lokal Agenda 21, er den lokale borgerrettede tilgang til arbejdet med natur og miljø, som klimaarbejdet kan drage fordel af. Frøgården tager klimaudfordringen op Afd. 091 Frøgården er en almennyttig afdeling med cirka 700 beboere, fordelt på ungdomsboliger (1 Rums), etagebyggeri og rækkehusbebyggelse, centralt beliggende i Haslev. Frøgården ønsker at sætte fokus på miljøet i bred forstand - dels for at spare energi og dels for at højne det sociale miljø. Der arbejdes blandt andet på at formulere en fremsynet energipolitik, og gennemføre en miljøkampagne i 2012, hvor beboerne aktivt involveres i arbejdet. 10 Indsatsområder Kommunen som virksomhed Kommune- og lokalplaner Byer og bygninger Grønne erhverv og industri Landbrug og skov Transport og mobilitet Natur i det åbne land Energi- og ressourceplanlægning Klimatilpasning Fyrtårnsprojekter 19

20 Kommunen som virksomhed Hvorfor? Ifølge den seneste CO2-opgørelse for basisåret 2008 udleder Faxe Kommune som virksomhed cirka 8000 tons CO2/år. Det svarer til cirka 2 % af den samlede udledning af CO2 for hele kommunen som geografisk område. Det lyder umiddelbart ikke af meget, set i det store hele, men det er vigtigt at huske på, at Faxe Kommune som virksomhed skal gå forrest som det gode eksempel til inspiration for borgere og erhvervsliv. Dertil har et lavt energiforbrug i kommunens ejendomme stor økonomisk betydning. Udfordringer For Faxe Kommune er de største udfordringer for en samlet helhedsorienteret klimaindsats, at skabe en stærk og tværgående klimaledelse, hvor hele kommunens organisation arbejder for en løsning af klimaudfordringen. Det er ligeledes en udfordring at finde økonomiske midler til klimaindsatsen, og der må i den forbindelse også tænkes i nye baner, hvor for eksempel klimapartnerskaber med erhvervslivet kan komme på tale. Faxe Kommune ser også en udfordring i at udvælge det rette miks af teknologiske og adfærdsmæssige klimaløsninger, der både er energieffektive og veldokumenterede, og som skal til for at opfylde klimamålsætningerne. Faxe Kommune vil fremme vedvarende energianvendelse, energirigtigt nybyggeri og energirenovering for kommunens ejendomme At udarbejde handlingsplaner for at energioptimere eksisterende bygnings- og anlægsdele gennem kommunens energifond At kommunen bygger efter bygningsreglementets 2015-lavenergiklasse for alt kommunalt nybyggeri Faxe Kommune vil forbedre energiovervågningen på de kommunale ejendomme, for at sikre et godt grundlag for CO2-reduktioner At kommunen indfører energistyring (decentral forbrugskontrol) på alle kommunale ejendomme, så energiforbruget løbende overvåges At kommunen årligt udarbejder en CO2-kortlægning for kommunen som virksomhed og geografisk område 20

21 Faxe Kommune vil undersøge muligheden for at indgå klimapartnerskaber med erhvervslivet, med henblik på at fremme klimavenlige tiltag At kommunen undersøger muligheden for at indgå klimapartnerskaber med erhvervslivet, der enten sparer energi eller udbygger vedvarende energi, med det hovedformål at nedsætte den samlede CO2- belastning, for både kommunen som virksomhed og geografisk område Faxe Kommune vil gå foran og teste nye vedvarende energiteknologier, til at fremme muligheden for brug af alternative fossilfrie energikilder At kommunen opstiller vertikal-akslede mikro- og minimøller på kommunale ejendomme, for at udvikle og fremme erfaringerne med denne vindmølleteknologi 21

22 Faxe Kommune ønsker at blive Grøn Transportkommune, ved at minimere CO2-forbruget og miljøomkostningerne for medarbejdernes og kommunens egen transport, for samtidig at øge den generelle sundhedstilstand At kommunen undersøger mulige klima- og miljø fordele, ved at effektivisere de interne kørselsforhold for kommunens ansatte. Effektiviseringen kan samtidig give en række økonomiske fordele At kommunen opfordrer ansatte i Faxe Kommune til at anvende cykler og el-cykler frem for bil At kommunen fremmer cykeltransport gennem etableringen af en attraktiv cykelserviceordning til medarbejderne At kommunen, som alternativ til bilen, etablerer en fælles lånecykelordning, som medarbejderne kan benytte i hverdagen At kommunen undersøger, hvordan der kan etableres en bruttolønsordning, hvor medarbejderen får et gode, for eksempel et pendlerkort til kollektiv trafik, cykel m.fl. At kommunen udarbejder en generel politik for hjemmearbejdsdage for at fremme produktivitet og velvære, i lighed med den nationale hjemmearbejdsdag At kommunen tilbyder kurser i brændstofbesparende kørsel 22

23 Faxe Kommune vil fremme tidssvarende print-, kopi-, og IT-udstyr, hvor der lægges vægt på energieffektive og miljørigtige løsninger At kommunen med en grøn print- og kopistrategi optimerer de nuværende print- og kopienheder, og sikrer gode udskrivningsvaner At kommunen arbejder for etablering af energieffektive serverrum, hvor der tages hensyn til køle- og indretningsprincipper uden at miste funktioner, drifts- eller it-sikkerhed Faxe Kommune ønsker at oplyse ansatte, borgere og virksomheder om energirigtige tiltag, der bidrager til en reduktion af klimapåvirkningen At kommunen gennemfører en intern klimakampagne for at oplyse om energirigtig adfærd. Gennem klimakampagnen oprettes et netværk for klimaambassadører og en intern klimaportal kaldet KLIMAX for kommunens ansatte At kommunen oplyser borgere og virksomheder om tilskudsmuligheder til grønne tiltag, og henviser til gode råd om energirigtig adfærd Faxe Kommune ønsker at fortsætte med at implementere de nuværende grønne principper i indkøbspolitikken, således at der tages energi- og miljøhensyn ved større indkøb At kommunen udarbejder indkøbsvejledninger til kommunens decentrale og centrale indkøbere, og miljøspørgeskemaer til leverandører på en række vigtige områder, for at motivere til energi- og miljørigtige indkøb At kommunen undersøger muligheden for at indgå partnerskabsaftaler for at fremme offentlige grønne indkøb 23

24 Faxe Kommune vil anvende energieffektiv gadebelysning de steder, hvor det er muligt i kommunen Kommunen vil udskifte gadebelysningen til energieffektiv LED-belysning, når anlæggene fornyes Faxe Kommune vil fremme en klima- og miljøvenlig adfærd på alle kommunens skoler og institutioner At kommunen udbreder Grønt Flag - Grøn Skole ordningen til alle skoler i kommunen At kommunen udbreder Grønne Spirers Flag til alle daginstitutioner i kommunen Kommune- og lokalplaner Hvorfor? Kommune- og lokalplaner omhandler kommunens fysiske planlægning, og er udvalgt som indsatsområde, fordi kommunen heri har mange handlemuligheder, såsom krav til arealanvendelse, bebyggelsestæthed, energiklasse, opvarmningsform og infrastruktur, som har stor betydning for transportmønstre og energiforbrug og dermed også for CO2-belastningen. Klimahensyn i kommune- og lokalplaner, er således en oplagt mulighed for at få kommunens klima- og energipolitik ud til borgerne, og hermed påvirke grundejere og private investorer til at indtænke klima- og miljøhensyn. I kommune- og lokal- 24 planer planlægges i forvejen ud fra mange tværgående interesser, så klima og miljøhensyn vil også være oplagt at medtage. Udfordringer Når det gælder kommune- og lokalplanlægningen er den største udfordring, at få integreret klima- og miljøhensyn helt fra starten af planprocessen. Traditionelle miljøvurderinger af kommune- og lokalplaner kan komme til at virke som en løsrevet aktivitet, der udarbejdes slutteligt og vedlægges det endelige planforslag. Klima- og miljøhensyn i kommune- og lokalplanlægningen, har potentiale til at blive et stærkt redskab for Faxe Kommune.

25 Faxe Kommune ønsker indarbejdet klima- og miljøhensyn i kommune- og lokalplanlægningen, for at skabe mulighed for vedvarende CO2-reduktion og tilpasning til klimaforandringerne At kommuneplanen tilføjes retningslinjer, der muliggør fremtidig lokalisering af biogasanlæg i kommunen At kommuneplanen tilføjes retningslinjer for opstilling af mindre decentrale energianlæg, som mikro- og minimøller i kommunen At der udlægges områder til passivhusbyggeri i forbindelse med nye arealudlæg, til bolig og erhverv i kommuneplanen At der indarbejdes en række bæredygtighedsindikatorer for kommunens generelle udvikling i kommune planen At klima indføres som fast afsnit i lokalplaners redegørelsesdel, og konkretiseres nærmere i bestemmelserne Byer og bygninger Hvorfor? De private husholdninger i Faxe Kommune står for cirka 30 % af det samlede elforbrug for kommunen som geografisk område. Samtidig udgør naturgas og olie de største opvarmningskilder til individuel opvarmning for de private husholdninger i Faxe Kommune. Der kan for dette indsatsområde både ske en særlig indsats for den eksisterende private bygningsmasse, som er beliggende udenfor fjernvarmeområderne i de større byer, og for nyt planlagt byggeri i kommunen. Udfordringer I de kommende år vil byggeriet og de private husholdninger blive stillet over for stadig stigende krav om CO2- reduktion, sundhed og miljø. Derudover vil forventningen om stigende energipriser være en årsag til at tænke energirigtigt. Der vil være en udfordring i at få private husholdninger og bygherrer motiveret til at foretage langsigtede investeringer, i energieffektive og veldokumenterede løsninger. 25

26 Faxe Kommune ønsker bygningernes andel af den samlede CO2-belastning nedbragt for den private bygningsmasse, samtidig med at en høj anvendelse af miljøvenlige og sunde materialer sikres At demonstrere klima- og miljøvenligt lavenergibyggeri med eksempel-byggerier i kommunen, for eksempel i forbindelse med planlagte byudvidelser i Haslev og Karise, som allerede er udpeget i kommuneplanen Faxe Kommune vil udvikle markedet for vedvarende energiteknologier og klimavenlige lavenergibygninger At etablere et grønt uddannelsesforum for hånd - værkere, arkitekter, ingeniører m.fl. i byggebranchen, for at sikre tilstrækkelig viden om bygge- og renoveringsopgaver Faxe Kommune vil have fokus på energioptimering og CO2-reduktioner i mindre landsbysamfund, der kombinerer klimarigtige løsninger med god arkitektur At udpege en eller flere energilandsbyer, med henblik på at gennemføre energirenoveringer for den private bygningsmasse, og gøre brug af klimavenlige varmeløsninger Faxe Kommune vil fremme klima- og energivenlige løsninger, der er med til at højne de arkitektoniske kvaliteter ved nye og eksisterende bygninger At udarbejde en byøkologisk vejledning til bygherrer i forbindelse med offentligt og privat nybyggeri i kommunen for allerede at indtænke klima- og energivenlige løsninger i forberedelsesfasen 26

27 Faxe Kommune vil motivere og skabe større forståelse for vigtigheden af, at reducere energiforbruget i den almene boligsektor At tilbyde frivillige energispareaftaler med den almene boligsektor Faxe Kommune ønsker at udvikle erhvervs-, kultur- og foreningslivet ved at fremme udbygningen af stationsbyer med tæt bebyggelse, boliger og arbejdspladser At udarbejde en bystrategi for Haslev, der søger at skabe en levende by i det grønne, med princip om byfortætning i stationsnærhed Grønne erhverv og industri Hvorfor? I Faxe Kommune står handel og service for 9 % af det samlede elforbrug for kommunen som geografisk område, mens industrien forbruger hele 22 %. Hertil kommer, at udledningen fra det som kaldes industrielle procesemissioner, som er afbrænding af kalk og produktion af hydratkalk fra Faxe Kalk for basisåret 2008, udgjorde cirka 10 % af den samlede CO2-udledning. Produktionen af brændt kalk har dog været nedadgående i de seneste par år. Udfordringer Klimaudfordringen for grønne erhverv og industri, er fulde af perspektiver og nye forretningsområder for dem, der tør gribe chancen og vælger at se det som en vækstmulighed, frem for en omkostning. Virksomhederne kan bidrage på forskellige måder til klimaindsatsen. Der skelnes mellem de helt store virksomheder, hvor der typisk er ansat en klima-/miljøchef, og de små og mellemstore virksomheder, hvor det er svært at finde en der har tid til det i en travl hverdag. 27

28 Faxe Kommune ønsker at fremme klimavenlige processer og vedvarende energianvendelse i den industrielle produktion At optimere energi- og ressourceudnyttelsen gennem hele produktionskæden At fremme grøn vækst ved at tiltrække clean-tech virksomheder til erhvervsområder med en særlig grøn profil At arbejdet med ressourceeffektiv produktion styrkes gennem lokale og regionale symbioser på tværs af industrielle produktionskæder Faxe Kommune vil være fremtidens grønne testkommune, hvor nye og innovative grønne teknologier udvikles og testes for at skabe CO2-reduktionspotentialer, vækst- og eksportmuligheder samt arbejdspladser At nye grønne teknologier indenfor CO2-venlige og vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/spildevand, biomasse og brintteknologi, kan udvikles i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, gennem etablering af test- og demonstrationsanlæg At søge nationale og internationale støtte- og udviklingsfonde, til grønne demonstrationsprojek ter i kommunen, for at fremme energioptimering og vedvarende energianvendelse Faxe Kommune ønsker en fokuseret miljø- og energiindsats, for kommunens små og mellemstore virksomheder At butiksindehavere for handels- og servicevirksomheder, tilbydes muligheden for at få en Grøn Butik - mærkning At små- og mellemstore virksomheder tilbydes hjælp til udvikling af klimaregnskab og strategi, til igangsættelse af klimarelaterede aktiviteter gennem grønne vejlednings- og rådgivningsnetværk 28

29 Transport og mobilitet Hvorfor? I Faxe Kommune udgør transportsektoren den største enkeltkilde til CO2-udledning med cirka 34 % af den samlede CO2 udledning. Det er primært antallet af kørte kilometer/år i forbindelse med privatbilismen, som bidrager til denne udvikling. Faxe Kommune vil fremme sunde cykelvaner og hensynet til cykelturisme, ved at være en attraktiv og tryg cykelkommune med et veludbygget cykelnetværk og -parkering Udfordringer Den største udfordring for transportsektoren i Faxe Kommune er afhængigheden af privatbilismen og behovet for pendling. Dette billede stemmer meget godt overens med den generelle udvikling i Danmark, hvor danskerne kører mere og længere i egen bil, og mindre på cykel. Udfordringen bliver, at mindske transportbehovet gennem en forbedret trafikal infrastruktur, der giver mulighed for dele- og samkørselsordninger, samtidig med at alternative og klimavenlige transportmuligheder tages i anvendelse. At sikre højklassede cykelruter mellem de større byer og turistattraktioner i kommunen At arbejde for at sammentænke cyklisme og kollektiv transport, ved sikring af sammenhæng mellem cykelruter og den kollektive transport At oplyse borgere og turister om eksisterende cykelrutenet i kommunen At undersøge mulighederne for at etablere et firmacykelprojekt i samarbejde med de største lokale arbejdspladser Faxe Kommune ønsker at nedsætte bilpendlingen og styrke den kollektive tog- og busbetjening, ved at flytte den individuelle transport fra bil til cykel, tog og bus At analysere mulighederne for, og løsningerne til, at flytte flere personer over til den kollektive trafik gennem en mobilitetskortlægning At fremme delebilordninger, samkørsel og pendlerbusser til/fra København og andre destinationer At fremme udbygningen af stationsbyer med tæt bebyggelse, boliger og arbejdspladser 29

30 Faxe Kommune vil fremme effektiv og bæredygtig kollektiv transport, ved at stille øgede krav til lev e- randører for gradvist at indpasse grønne drivmidler At fremme anvendelsen af alternative drivmidler som el-, brint- og gasbusser i den kollektive transport Faxe Kommune ønsker at teste nye bæredygtige trans portteknologier for at fremme viden og forståelse At indhente erfaringer med afprøvning af el-biler over en toårig periode gennem Projekt TestEnElbil.dk Natur i det åbne land 30 Hvorfor? Faxe Kommune er først og fremmest kendt for en smuk natur, og den blå bølge, som symboliserer kystlinjen, de mange åer og søer, samt det kuperede terræn. En god sammenhængende natur hænger sammen med et godt klima, miljø og rekreative værdier, og derfor skal den gode natur også føres ind i klima- og energipolitikken. Naturgenopretning kan inddrages konstruktivt i klimaarbejdet ved at anvende naturens processer. For eksempel kan genopretning af vådområder binde CO2 i moser og enge, og herved reducere udledning af drivhusgasser. Derudover kan naturgenoprettede lavbundsarealer anvendes til at forebygge oversvømmelser forårsaget af klimaændringerne. Naturens betydning for CO2-udledningen vil på sigt blive indregnet i CO2-kortlægningen. Udfordringer Klimaændringerne vil medføre flere udfordringer med ekstremnedbør og stigninger i hav- og grundvandstanden, som vil få effekt på landbrugets produktionsgrundlag. Dette vil ske gennem påvirkninger af blandt andet omsætningen af organisk stof, erosion og udvaskning af kvælstof, som særligt vil påvirke opdyrkede lavbundsarealer. Nogen steder kan belastningen afhjælpes med en mere skånsom jordbehandling. Andre steder kan øget oversvømmelsesrisiko medføre, at jorden ikke længere kan benyttes til landbrug.

31 Faxe Kommune ønsker at skabe mere natur i det åbne land, for at reducere udledningen af CO2 og tilpasse sig klimaforandringerne At naturgenoprette lavbundede arealer, såsom vådområder, moser og enge Landbrug og skov Hvorfor? Landbrugssektoren i Faxe Kommune står for cirka 17 % af den samlede udledning af CO2, for kommunen som geografisk område. Heraf stammer størstedelen af CO2- udledningen fra de dyrkede landbrugsjorde, hvor organisk indhold nedbrydes i jordrespiration. Husdyrtætheden i Faxe Kommune er derimod forholdsvis lav, og udgør kun cirka 14 % af den samlede CO2-udledning for landbruget. Herudover har Faxe Kommune en forholdsvis høj skovandel på 19 % af arealet, og kommunen er derfor ikke langt fra at nå den statslige målsætning om 25 % skovareal i løbet af en trægeneration, som er år. Mere skov i Faxe Kommune kan, ud over stor betydning for natur- og grundvandsbeskyttelse, have en klimaeffekt gennem oplagring af CO2. Skov på sigt medregnes i kommende CO2-kortlægninger. Udfordringer Det bliver en udfordring for Faxe Kommune, i dialog med landbruget, at optimere anvendelsen af landbrugsarealerne gennem ændrede dyrkningsformer og omlægning af landbrugsjordens anvendelse i lavbundsområder, hvor dyrkningsværdien er lav og oversvømmelsesrisikoen er stor. Landbruget har potentiale til at blive en fremtidig vedvarende energiproducent, men det bliver en udfordring at erstatte naturgas og indpasse biomasse i det eksisterende naturgasledningsnet. Derudover har økologisk landbrug på længere sigt et CO2- reduktionspotentiale, bland andet gennem biogasanvendelse og den særlige dyrkningsform. Økologisk jordbrug er dog også medtaget på grund af hensynet til natur, miljø og dyrevelfærd, og fordi det økologiske areal generelt søges udvidet i forbindelse med Grøn Vækst strategien, som har et mål om en fordobling af økologisk dyrket landbrugsareal i Udfordringen i forhold til skovrejsning, bliver at finde egnede skovrejsningsarealer i dialog med lodsejerne, der samtidig sikrer en sammenhængende natur. 31

32 Faxe Kommune ønsker at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder, på den enkelte landbrugsbedrift At udnytte mulighederne for vedvarende energi på den enkelte bedrift, ved at udnytte mulighederne for solvarme, solceller og vindmøller, herunder minivindmøller og husstandsvindmøller på bedriften, og bruge el-, biogas- og ethanoldrevne køretøjer og markredskaber Faxe Kommune vil fremme udnyttelsen af husdyrgødning, grøngødning og efterafgrøder til biogasproduktion, så udslip af CO2 minimeres, og vi får et højere udbytte i afgrøderne At der gennemføres en samlet og fokuseret indsats på etablering af konventionelle og økologiske biogasanlæg, til anvendelse i en bæredygtig el- og varmeforsyning At fremme øget brug af efterafgrøder og grøngødning, herunder flerårige energiafgrøder Faxe Kommune ønsker at fremme det økologiske landbrugsareal i kommunen. Det skal ikke kun ske fordi økologisk jordbrug har et CO2-reduktionspotentiale, men også af hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd At udvikle økologisk matrix-brug, hvor flere bedrifter samarbejder på tværs, kan give nye muligheder for næringsstofcirkulation, effektive biogasanlæg og decentrale forarbejdningsanlæg, i forbindelse med landdistriktsudviklingen At tilbyde omlægningstjek, som kan hjælpe land - mænd, som ønsker omlægning til økologisk landbrug 32

33 Faxe Kommune ønsker at øge kultstofindholdet i jorden, også for at fremme frugtbarheden og den biologiske mangfoldighed i muldlaget At udvikle og fremme metoder til at binde CO2 i jorden, eksempelvis ved reduceret jordbearbejdning Faxe Kommune ønsker at fremme skovrejsning for at fremme en sammenhængende og mangfoldig natur, grundvandsbeskyttelse, bynære friluftsmuligheder for borgerne og binding af CO2. At udarbejde en skovrejsningsplan med udgangspunkt i den fleksible skovrejsningsmodel, som i videst muligt omfang udlægger skovrejsningsområder dér, hvor der er en konkret interesse i at rejse ny skov 33

34 Energi- og ressourceplanlægning Hvorfor? Der er i Faxe Kommune tre fjernvarmeselskaber som forsyner kommunen, nemlig Ørslev-Terslev (E.ON), Faxe Fjernvarmeselskab og Haslev Fjernvarme. Fjernvarmeproduktionen i Faxe Kommune udmærker sig ved, at den samlede CO2-udledning kun udgør cirka 1 % af den samlede CO2-udledning for kommunen som geografisk område. Den lave CO2-udledning er mulig, fordi størstedelen af fjernvarmeforsyningen i dag, er baseret på CO2- neutral biomasse i form af halm og flis, og kun en mindre del på naturgas. Vindmøllerne i Faxe Kommune bidrager med cirka 8 % af den samlede energiforsyning. Denne andel er forholdsvis lav sammenlignet med andre kommuner. Dette hænger både sammen med antallet af vindmøller i kommunen, på i alt 29, og en lille vindmøllekapacitet, hvoraf de største er på 750 kw. CO2-bidraget for affald, bidrager kun med cirka 2 % af den samlede CO2-udledning for basisåret Der produceres dog stadig større mængder affald på landsplan, og med en tværgående indsats kan ressourceforbruget og miljøbelastningen mindskes. Faxe Kommune ønsker at fremme grundlaget for en yderligere udbygning af vindkraft i kommunen, for eksempel baseret på lokale vindmøllelaug Udfordringer Der kan med en målrettet indsats, som inddrager fjernvarmeværkerne i Faxe Kommune, arbejdes på at forbedre og udvide det eksisterende fjernvarmenet, som allerede er baseret på vedvarende energikilder. Desuden synes en 100 % CO2-neutral fjernvarmeforsyning inden for rækkevidde inden Vejen hertil kunne være at foretage et brændselsskift på Ørslev-Terslev-værket, som er det eneste kraftvarmeværk, der i dag er baseret på fossil energi. For at øge andelen af vindmøller i Faxe Kommune, kan mange af de nuværende vindmøller opgraderes, og nye udpegede vindmølleområder kan tages i brug. Udfordringen bliver at finde lokaliteter i kommunen, der ikke virker generende for naboer og ødelæggende på landskabet. For at affald kan blive en ressource, er det nødvendigt at vi får mindre affald, samt øget genanvendelse og genbrug ved at motivere og ændre adfærd hos borgere og virksomheder. Udfordringen bliver fremover derfor, at begrænse tabet af ressourcen mest muligt på en effektiv måde, under hensynstagen til klimaet og miljøet. At udarbejde en samlet vindmølleplan for kommunen, med udgangspunkt i at udpege nye egnede vindmølleområder, og udvide vindmølle-kapaciteten i eksisterende områder 34

35 Faxe Kommune ønsker en CO2-neutral fjernvarmebaseret energiforsyning, og en udvidelse af det eksisterende fjernvarmenet, hvor det er muligt At anvende strategisk energiplanlægning til at undersøge mulighederne for en CO2-neutral fjernvarmebaseret energiforsyning, og en udvidelse af fjernvarmenettet, så borgere og virksomheder med individuel opvarmning kan tilsluttes fjernvarmenettet i bynære områder, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt At optimere fjernvarmesystemerne med henblik på at sænke fremløbstemperaturen, og sikre den lavest mulige returtemperatur på eksisterende fjernvarmeværker Faxe Kommune ønsker at stimulere brugen af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne, hvor der er individuel varmeforsyning At fremme anvendelsen af solvarme, solceller, jord varme, varmepumper og biobrændsel m.v. Faxe Kommune ønsker at have fokus på klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen At tilslutte sig affaldsordningen Storskrald.dk, hvorigennem der kan opnås en højere genanvendelsesgrad og lokal bevidsthed om genbrug At udnytte anden biomasse til produktion af vedvarende energi, såsom biogas fra deponi, haveaffald, slam fra renseanlæg m.v. At forbedre kildesortering og motivere til hjemmekompostering, samt at der ved udbud af transport til affald stilles klima- og energikrav, samt en prioritering af genanvendelse frem for forbrænding og deponering 35

36 Klimatilpasning Hvorfor? Klimaændringerne forventes at påvirke de kystnære områder gennem øget erosion og oversvømmelse af lavvandede kyster, strandenge og ådale. Det vil ske som en konsekvens af havvandsstandsstigninger, øget nedbør, ændret nedbørsmønster, varmere somre, havspejlsstigninger og kraftigere storme. FN s klimapanel, kaldet IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), forventer vandstandsstigninger mellem 0,2-0,7 meter for den globale vandstand (med en middelværdig på omkring 0,4 meter), og for regionale forhold omkring 0,3-0,6 meter. Samlet set vil stigningen i Danmark være mellem 0,2-1,3 meter over de kommende 100 år. Der er for Faxe Kommune udarbejdet en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, med særligt fokus på byområdet Faxe Ladeplads. samlet overblik over klimaforandringernes positive og negative konsekvenser. Når overblikket er på plads kan der iværksættes en række målrettede indsatser. Det kan for eksempel være arbejdet med at fremme LAR-strategier (Lokal Afledning af Regnvand), som er med til at aflaste regnvands- og afløbssystemet ved større regnfald, som samtidig er økonomisk bæredygtigt. En LAR-strategi kan for eksempel være grønne tage, som kan bidrage til at holde på regnvandet, og samtidig være med til at klimaregulere bygningen i sommer- og vinterhalvåret, hvilket bidrager til at mindske energiforbruget. Desuden kan det overvejes om lavbundsarealer og kyststrækninger skal beskyttes eller overgå til en mere naturlig dynamik med hyppigere oversvømmelser. Udfordringer Der er flere udfordringer forbundet med klimatilpasning i Faxe Kommune. Den største udfordring bliver at få et Faxe Kommune vil forholde sig aktivt til klimaforandringerne, ved at undersøge og tilpasse sig konsekvenserne af øget nedbør, varmere somre, havspejlsstigninger og kraftigere storme At udarbejde en klimatilpasningsplan med en samlet vurdering af oversvømmelses- og nedbørsrisikoen i Faxe Kommune At forgrønne byen gennem en biofaktor, som kan sikre, at grønne elementer indarbejdes i forbindelse med nybyggeri, såsom naturgræs, træer, buske, grønne tage, lokal regnvandshåndtering og bevoksning på husvæggene 36

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune

Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune Forslag til Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune Baggrundsrapport til klima- og energipolitik 2010-2020 Maj 2011 1 BAGGRUND OG FORMÅL...4 OMFANG...4 LÆSEVEJLEDNING...4 VIRKEMIDDELBESKRIVELSER...4 2 VIRKEMIDLER

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune

Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune Forslag til Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune 2010 2020 APRIL 2012 1 FORORD... 4 2 VISION OG MÅL... 5 3 ANDEN BØLGE KLIMA- OG ENERGIHANDLINGSPLANEN... 7 3.1 HELHEDEN... 7 3.2 UDVÆLGELSE AF

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

Klimahandlingsplan 2011-2020

Klimahandlingsplan 2011-2020 Sorø Kommune Klimahandlingsplan 2011-2020 Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf. 5787 6000 Publikationen kan hentes under "planer" på Sorø

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere