Forslag KLIMAPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag KLIMAPLAN 2015-17"

Transkript

1 Forslag KLIMAPLAN Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015

2 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte som opfølgning på de politiske målsætninger, pejlemærker og visioner. I klimaplanen bliver ord til handling. Aabenraa Kommune lægger op til samarbejder om grøn vækst, klima, bæredygtighed og CO 2 -reduktion. Kommunen sætter konkrete projekter i gang både for kommunens egen virksomhed og for boligejere og virksomheder. Desuden sættes der fokus på de områder hvor kommunen ved hjælp af planlægning og fysiske anlægsprojekter kan være aktiv i arbejdet for omstilling til vedvarende energi og en bæredygtig vækst. Klimaplanen er opdelt i de fem udpegede indsatsområder. Initiativerne er beskrevet under det indsatsområde de knytter sig til. Der er rigtig mange muligheder for at arbejde med klima og grøn vækst og de udvalgte initiativer er valgt på baggrund af overvejelser omkring potentiale, effekt og også økonomi. Alle dele spiller ind, når der skal handles bæredygtigt. Det er hensigten, at der skal følges op på klimaplanen i slutningen af 2016, for at gøre status og samtidig vurdere, om der skal nye initiativer til. KOMMUNEN 20

3 KLIMAPLAN BOLIGER ERHVERV TRANSPORT ENERGI OG PLANLÆGNING 21

4 AABENRAA KOMMUNE KOMMUNEN Fortsætte som DN-Klimakommune Aabenraa har været klimakommune ved Danmarks Naturfredningsforening siden 2010 og har forpligtet sig til at reducere kommunens egen CO 2 -udledning. Aabenraa Kommune vil gå forrest som eksempel i arbejdet for grøn vækst i samspil med reduktion af CO 2 og fortsætter derfor som klimakommune. Det nuværende mål om en reduktion på 2,5 % om året fortsætter frem til EnergyKey som værktøj til at opnå besparelser Aabenraa Kommune benytter i dag et energistyringssystem, der elektronisk registrerer energi- og vandforbrug i alle kommunens ejendomme. Systemet benyttes i dag primært til at dokumentere energiforbruget for den enkelte ejendom. Der ses et potentiale i at udnytte systemets muligheder yderligere. Det kan f.eks. være gennem mere central styring eller ved at energiansvarlige i den enkelte bygning benytter de energidata, der er til rådighed, til at nedbringe energiforbruget og dermed opnå såvel økonomiske besparelser som CO 2 -reduktion. Bygningsarealhåndtering som redskab til at nedsætte CO 2 -udledningen Aabenraa Kommune vil fremadrettet arbejde med arealhåndtering, for at sikre en bedre og mere effektiv udnyttelse af de kvadratmeter kommunen har til rådighed. Det vil ske ved to ting: minimering af tomme lokaler i kommunale bygninger minimering af eksterne lejemål mest muligt Aabenraa Kommune ønsker i samspil med beslutningstager og bruger, at levere en effektiv styring og udvikling af kommunens ejendomme, herunder fokus på den fremtidige anvendelse af lokaler. Ved at optimere lokaleudnyttelsen, kan hele energibehovet, el, varme og vand også nedbringes. På sigt ses der også mulighed for, at et samlet overblik kan bruges til at tydeliggøre omkostninger ved energiforbrug på de enkelte ejendomme. 22

5 KLIMAPLAN Indkøb/Leje af nye bygninger og bevidsthed om energimærkning parameter Aabenraa Kommune vil øge bevidstheden om energiforbrug ved at oplyse energimærker ved beslutninger om indkøb og leje af nye bygninger i den kommmunale drift. Energimærket kan bruges til at samle oplysninger om bygningens energiforbrug og derved klarlægge det økonomiske billede v. leje/indkøb af eksempelvis dårligt isolerede lokaler med lave energimærker. Udbrede brugen af el-cykler hos kommunens medarbejdere I dag benytter hjemmeplejen allerede el-cykler i deres daglige drift, til at transportere sig ud til borgerne. En stor del af kommunens administrative medarbejdere er fysisk placeret på kommunens rådhus i Aabenraa. For at understøtte sund vækst i kommunen som virksomhed skal det undersøges, om en del af transportbehovet ind til Aabenraa By kan dækkes af el-cykler. Energibesparende løsninger og indkøb Kommunens nuværende indkøbs- og udbudspolitik prioriterer økonomi. I det enkelte indkøb og udbud er der dog også mulighed for at inddrage hensyn til miljø, klima og energieffektivitet. Det kan gøres ved en vægtning af f.eks. driftsøkonomien, så der ses på totalomkostninger og dermed kan opnås en energibesparelse eller en vægtning af logistik omkring levering af varerne, så der optimeres på brændstofforbrug, f.eks. ved at varer først leveres, når lastbilen er fuld og ikke øjeblikkeligt. Aabenraa Kommune vil undersøge mulighederne for at dette udnyttes og eventuelt udbygges, ved at inddrage direkte/indirekte CO 2 -udledning eller direkte/indirekte energibrug som parameter, hvor det er muligt. Anskaffe biler med alternative drivmidler til kommunens bilpark senest i 2016 Aabenraa Kommune har mange køretøjer. De benyttes både som en del af arbejdet, f.eks. hos beredskabet, på entreprenørgården og i hjemmeplejen, men også som et transportmiddel mellem a og b, mellem rådhuse, institutioner og mødefaciliteter hos virksomheder eller andre. Aabenraa Kommune vil undersøge muligheden for at anskaffe biler med alternative drivmidler. Det vil sige biler der kører på vedvarende energi og ikke diesel eller benzin. Dette kan både være el, biogas og brint. 23

6 AABENRAA KOMMUNE BOLIGER Flere energirenoveringer i boliger Den største gevinst ved energirenoveringer ligger i det private byggeri, da boliger og virksomheder udgør langt den største bygningsmasse i Danmark og dermed også i Aabenraa. Kommunen vil løbende undersøge og støtte initiativer, der bidrager til en øget mængde energirenoveringer i det private byggeri. FAKTA I 2014 var der ca helårsboliger i Aabenraa Kommune. Over halvdelen er opført før 1970 og 75% af dem før I Aabenraa er langt de fleste boliger parcel-, række- eller dobbelthuse. Der er derfor et stort potentiale i at de mange boligejere får bedre adgang til at energirenovere deres boliger, og kommunen kan være med til at øge kendskabet. Der er flere muligheder for både at udbrede kendskabet til fordelene ved at renovere, men også øge antallet af gennemførte energirenoveringer. Initiativerne vil udover informationskampagner og oplysning på hjemmeside være direkte hos slutbrugeren, altså hos boligejerne. I første omgang vil Aabenraa Kommune sætte fokus på Energistyrelsens initiativ Bedre Bolig og være med til at forankre det lokalt i kommunen. Energirigtige boliger i landsbyerne Der er 33 afgrænsede landsbyer i Aabenraa Kommune. Landsbyerne ligger typisk uden for områder med kollektiv varmeforsyning. Det ønskes derfor at yde en særlig indsats for borgerne i landsbyerne, i forhold til at få flere energirigtige boliger. Det kan f.eks. gøres ved gennemføre et antal projekter for klima- eller energilandsbyer, hvor der tilbydes rådgivning sammen med en af aktørerne på markedet. Rådgivningen kan også være knyttet op på en forventet energioptimering, så der sættes mål i forhold til indsatsen. 24

7 KLIMAPLAN Miljø- og energikvalificerede håndværkere Når boligerne skal energirenoveres er der også behov for, at områdets håndværkere er opkvalificerede. Bygnings- og boligejerne har behov for rådgivning og ofte en helhedsvurdering af deres ejendom i forhold til hvad der kan betale sig og hvor der kan spares. Aabenraa Kommune vil gerne støtte op om initiativer, der arbejder for at videreuddanne områdets håndværkere med energioptimering for øje. Dele viden og inspirere Aabenraa Kommune vil gerne hjælpe borgerne med at finde oplysninger om energirenoveringer, tilskudsordninger og andre tilbud, samtidig vil Aabenraa gerne vise kommunens egne gode eksempler, med energirenovering af institutioner, plejecentre mm. Det er hensigten, at aabenraa.dk kan blive indgangen til borgernes søgen om energirenovering på nettet. Desuden vil kommunen arbejde for at kommunikere gennem andre medier, som f.eks. brochurer. Opfordre til bæredygtigt og eksperimenterende byggeri. Der er mange måder at bygge bæredygtigt på og kommunen skal være en aktiv medspiller. Kommunen kan gennem planlægning udlægge fremtidige boligområder til lavenergibyggeri, på den måde kan kommunen være med til at fremtidssikre den nye boligmasse. Vi stiller allerede krav om, at nye almene boliger opføres som lavenergibyggeri og vil også fortsat opfordre boligforeningerne til at tænke CO 2 -venligt, grønt og bæredygtigt byggeri. Der er også mulighed for at indarbejde klima og energihensyn i planlægningen, hvor der i lokalplaner bl.a. kan udlægges byggefelter, så huse ikke skygger for hinanden, begrænses arealer med fliser eller asfalt for at sikre bedre nedsivning, gives mulighed for grønne tage og alternative spildevandsløsninger. Visualisering til lokalplan for bæredygtigt boligområde Aabenraa 25

8 AABENRAA KOMMUNE ERHVERV Øge konkurrenceevnen hos virksomheder Der er ca registrerede virksomheder med medarbejdere i Aabenraa Kommune. Virksomhederne kan spare penge og dermed øge konkurrenceevnen, ved at energirenovere og optimere produktion mm. Kommunen vil løbende undersøge initiativer, der bidrager til en øget mængde energirenoveringer i det private byggeri. Kommunens miljøafdeling har i forvejen en god kontakt til virksomhederne. Ved f.eks. at efteruddanne medarbejderne der udfører tilsyn, kan kommunen tilbyde virksomhederne råd og vejledning, som en særskilt del af det øvrige tilsyn. Initiativet findes bl.a. i Aalborg Kommune, hvor kommunen også samarbejder med virksomheder i NBE NordDanmark og også i Green Cities projektet Carbon 20. Samarbejde med gronet gronet er et professionelt og dynamisk netværk for sønderjyske virksomheder. Aabenraa Kommune er allerede i dag en del af netværket, og vil gerne udbygge samarbejdet, for at kunne støtte områdets virksomheder i en grøn vækst. En del af virksomhedsnetværket har specifikt fokus på energi. Energinetværket er et faciliteret netværk om energibesparelser i virksomhederne, hvor der er fokus på konkrete løsninger og videndeling. Samtidig arbejder gronet med projekter, bl.a. med EU-støtte, hvor Aabenraa Kommune også kan være en relevant deltager. 26

9 KLIMAPLAN Samarbejde med lokale virksomheder om grøn vækst Der er flere måder at arbejde med grøn vækst hos virksomhederne. Det kan være gennem etablering af fællesskaber, netværk eller lignende, som f.eks. gro- Net. Det kan være strategisk placering af virksomheder i nærheden af hinanden, således det bliver muligt at udnytte proces-varme. Der er også potentiale i at se på muligheden for at udvikle mere bæredygtige erhvervsområder, bl.a. i forhold til indpendling af medarbejdere og klimatilpasning. Der er flere virksomheder i Aabenraa Kommune der allerede arbejder med bæredygtighed og grønne løsninger. Kommunen vil gerne arbejde sammen med disse virksomheder, for at finde de rette tiltag for grøn vækst. FAKTA Lavbundsarealer og vådområder har stor betydning som levesteder og biologiske korridorer for mange vilde dyr og planter. Samtidig er arealerne med til at binde CO 2. I Aabenraa Kommune er der flere steder sammenfald mellem lavbundsarealer og landbrugsarealer. Landbruget giver udtryk for, at det bliver sværere at dyrke lavbundsarealerne og at de samtidig har problemer med oversvømmelser. Minimere landbrugsdriften på kommunale jorder i følsomme områder Aabenraa Kommune bortforpagter landbrugsarealer, der i dag drives intensivt. I forhold til at reducere CO 2 - udledningen fra arealanvendelse og landbrugsdrift, kan kommunen gå forrest som virksomhed og minimere landbrugsdriften på egne jorde i følsomme områder (eks. lavbundsområder, enge eller grundvandsindvindinger). I første omgang igangsættes en udpegning og kortlægning af potentialer, udgifter og effekter ved at omlægge arealer til ekstensiv drift, eller omlægge til natur. Fokus på klimapotentialet i lavbundsarealer Aabenraa kan samtænke CO 2 -reduktion og klimatilpasning med etableringen af naturarealer ved at omdanne landbrugsjord samt etablere og udbygge vådområder, vedvarende græsarealer, moser, skove eller andet, der binder CO 2. Der er i handlingsplan til kommunens klimatilpasningsplan lagt op til, at lavtliggende arealer kan benyttes til styrede oversvømmelser og forsinkelse af overfladevand. Konkret er det muligt for kommunen at gøre en aktiv indsats for at omdanne landbrugsjorde, der ligger på lavbundsarealer ved at afsætte midler til at lave projekter. Projekterne kan igangsættes på baggrund af en offentlig annoncering, hvor lodsejere kan byde ind, hvis de har arealer de vil stille til rådighed til en omdannelse. 27

10 AABENRAA KOMMUNE TRANSPORT Fortsat støtte initiativer om miljøvenlige biler Aabenraa Kommune har deltaget i en forsøgsperiode med firmaet Clever. Projektet hedder Test en elbil og har i perioden fra givet over 60 familier i Aabenraa Kommune mulighed for at teste en elbil i 3 mdr. Initiativet har været med til at udbrede kendskabet til elbiler i kommunen, men har også bidraget med stor viden til, hvordan elbilen fremover kan blive en større del af hverdagen. Aabenraa vil i fremtiden gerne støtte op om lignende initiativer og byder de miljøvenlige transportmidler velkommen i kommunen. Kollektiv trafik som aktiv CO 2 -nedsætter Aabenraa Kommune vil løbende holde sig orienteret om muligheden for at omlægge den kollektive trafik fra busser drevet af diesel til busser drevet af vedvarende energi el, brint eller biogas samt busser der bruger mindre brændstof. Der følges op ved næste kontraktfornyelse på kollektiv trafik i Ved f.eks. at benytte biogas-busser, kan kommunen nedsætte CO 2 -udledningen fra den kollektive trafik, og samtidig aktivt være med til at nedsætte CO 2 -udledningen fra den gylle, der frembringes i kommunen. Samtidig bliver det muligt at udnytte lokale ressourcer og understøtte den lokale grønne vækst. Mere bæredygtig vejbelysning Aabenraa Kommune udskifter i perioden gadelamper til lamper med LED-pærer. (i alt ca gadelamper i kommunen) Investeringen er lånefinansieret, og tilbagebetales med de penge der spares på energiforbruget. Udskiftningen sker for at sikre bedre belysning for færre driftspenge og er i overensstemmelse med kommunens belysningsplan. FAKTA I dag bruger kommunens gadelamper årligt ca. 4 mio. kwh det er beregnet, at der ved gennemført udskiftning kan spares 2,5 mio. kwh - det svarer til en reduktion på næsten 1000 tons CO 2! 28

11 KLIMAPLAN Understøtte cykeltrafikken Aabenraa Kommune har i juni 2014 vedtaget en stiplan, der skal skabe bedre forbindelser for cyklister i kommunen. Forbindelserne bliver etableret både som ruter, der viser eksisterende stier, men også som anlæg med nye cykelstier og krydsninger. Målet med stiplanen er at skabe bedre forhold for lette trafikanter, særligt bedre skoleveje for alle, så også elever på skolerne i landdistrikterne kan cykle i skole. Som et led i Aabenraa Kommunes hastighedsplan er en konkret hastighedsplan for åben land under udarbejdelse. Formålet med hastighedsplanen for åbent land, er at tilpasse den kørte hastighed med vejens forløb på en trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt måde. Den kommende hastighedsplan for åbent land sammenkobles med stiplanen, da flere udpegede ruter i stiplanen er på mindre veje, hvor der kan være behov for trafiksikkerhedsmæssige forbedringer. I Aabenraa midtby er cykelforholdene ikke optimale, det skyldes bl.a. flere ensretninger og forskellige belægningstyper. Sideløbende med ovenstående projekter, vil der i forbindelse med Aabenraa midtbyfornyelse være særlig fokus på forbedring af cykelfaciliteter i midtbyen Mere bæredygtig infrastruktur CO 2 -udledningen fra transport udgør en tredjedel af kommunens samlede udledning. Kommunens råderum er relativt begrænset, men Aabenraa Kommune vil fortsat arbejde for, at kommunen forsynes med infrastruktur der understøtter bæredygtig transport, såsom ladestandere til elbiler eller tankstationer til biogas og brint. Dette kan bl.a. ske ved at udpege arealer, hvor vi ser de bedste muligheder for at placere denne infrastruktur. I begyndelsen af 2015 udvælges stiprojekter, til de kommende år. Denne indsats støtter op om såvel klimapolitiske målsætninger som visionerne med sund vækst. 29

12 AABENRAA KOMMUNE ENERGI OG PLANLÆGNING Imødekomme alternative energiformer Aabenraa Kommune vil gerne støtte op om udviklingen fra fossile brændstoffer til mere miljøvenlige energiformer. Vi er allerede godt i gang, ved at informere borgere og virksomheder om mulighederne. Der er allerede nu hjælp at hente på kommunens hjemmeside i forhold til vejledning om solceller både til de æstetiske overvejelser men også konkret til proces og ansøgning. Dette kan i højere grad udbygges, så kommunen kan imødekomme borgere og virksomheders konkrete behov for vejledning til en omstilling. Undersøge mulighederne for at etablere biogasanlæg Biogasanlæg kan både udnytte affaldsprodukter som ellers forbrændes, restprodukter fra landbruget samt fødevareproduktion i øvrigt til at producere vedvarende energi. F.eks. kan gylle omdannes til biogas og fortsat bruges på markerne i en afgasset version. Dermed er det en attraktiv løsning. Kommunen understøtter udvikling af biogasanlæg/produktion og har udpeget mulige placeringer og planlagt for konkrete anlæg. Udpege arealer til vindmøller Vindmøller producerer vedvarende energi. I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2015 er der udpeget og kortlagt potentielle arealer, hvor der kan opsættes nye vindmøller. Dette støtter regeringens mål om, at halvdelen af elforbruget skal komme fra vind i 2020, og Aabenraa Kommunes eget mål om at 75 % af elforbruget i kommunen skal dækkes af vind i

13 KLIMAPLAN Undersøge mulighederne for øget skovrejsning på kommunale arealer En skovbeplantning optager CO 2. Derfor kan øget skovrejsning være med til at nedbringe den samlede CO 2 - udledning. Arealer med mulighed for skovrejsning udlægges i kommuneplanen. Det er byrådets mål, at skovarealet i Aabenraa Kommune skal øges. Aabenraa Kommunes egen skovdrift blev PEFC certificeret i 2009 og driften skal til enhver tid leve op til retningslinjer i PEFC Danmarks skovstandard for bæredygtig drift. Der er beskrevet målsætninger og retningslinjer for skovdriften, senest redigeret i Et af målene for driften er at det samlede areal med skov på kommunal jord søges udvidet med 10 % over en 10 årig periode. Det tilstræbes, at udvidelsen sker bynært, så borgerne i videst mulig omfang kan få glæde af skoven. Aabenraa Kommune vil afsøge mulighederne for at bidrage til en øget skovrejsning, bl.a. på kommunens egne arealer. Samarbejde med andre om en fælles indsats Aabenraa vil indgå i samarbejder på klima- og miljøområdet, for at opnå større viden og finde de bedste løsninger til grøn vækst. Aabenraa er allerede indgået i et samarbejde med de øvrige kommuner i Region Syddanmark samt forsyningsselskaberne om strategisk energiplanlægning. I projektet arbejdes der sammen, på tværs af kommunegrænser, for at sikre en bæredygtig omstilling til vedvarende energi, samt en forsyning der er klar til fremtidens behov og krav. I projektet er det målet, at der udarbejdes en strategisk energiplan. Et andet muligt samarbejde er Green Cities et forpligtende miljøsamarbejde, hvor Aabenraa ind til nu har været observatør. På eksempelvis erhvervsområdet er Aabenraa Kommune også en del af grænseoverskridende samarbejder med de nordtyske kommuner. På klimaområdet vil der også være grobund for at udnytte erfaringer på tværs af landsgrænser. FAKTA Så længe en skov vokser optages der CO 2 i skoven. Løvskov optager ca. 11,6 tons CO 2 pr. Ha pr. år og nåleskov optager ca. 16,8 tons CO 2 pr. Ha pr. år så længe den vokser. Hvis træerne benyttes til brændsel er det desuden CO 2 -neutralt, fordi man hele tiden planter nye træer til erstatning for de fældede. De bruger den samme mængde CO 2 af deres vækst, som blev frigivet ved forbrændingen. 31

14 Forslag til Klimaplan Udarbejdet af Aabenraa Kommune, Kultur, Miljø & Erhverv Offentliggjort den 11. marts 2015 Nærmere oplysninger kan i normale åbningstider fås ved henvendelse til: Aabenraa Kommune Kultur, Miljø & Erhverv Skelbækvej Aabenraa Tlf

KOMMUNEN. Klimaplan AABENRAA KOMMUNE. Indledning

KOMMUNEN. Klimaplan AABENRAA KOMMUNE. Indledning KLIMAPLAN 2015-17 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte som opfølgning på de politiske målsætninger, pejlemærker

Læs mere

Forslag KLIMAPOLITIK 2015

Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Forslag KLIMAPOLITIK 2015

Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 17 STK. 4-UDVALG Byrådet besluttede ved årsskiftet 2013 at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg til at varetage en særlig opgave omkring

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger. Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling April 13 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner

RINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner RINCIP For klimasmarte kommuner og regioner Brochuren her giver et overblik over udvalgte resultater og konklusioner i PRINCIP-projektet. Første del fokuserer på vores arbejde med visioner og scenarier

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012-14. for Gribskov Kommune

Klimahandlingsplan 2012-14. for Gribskov Kommune Klimahandlingsplan 2012-14 for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsatsområde 1: Bygninger...4 Fokusområde I: Kommunale bygninger...4 Fokusområde II: Sommerhuse...5 Fokusområde

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere