10 emner med spørgsmål til handels- og udviklingsminister Mogens Jensen om de miljø- og klimamæssige konsekvenser af TTIP-traktaten

Transkript

1 10 emner med spørgsmål til handels- og udviklingsminister Mogens Jensen om de miljø- og klimamæssige konsekvenser af TTIP-traktaten Vi er en gruppe, som netop har afholdt et seminar om handelstraktaten, TIPP. Vi var på forhånd stærkt foruroliget over klimaudfordringerne og verdens stigende energiforbrug. Samtidig er vi bekendt med, at der produceres og anvendes stedse flere kemiske stoffer ved forarbejdning og i de færdige produkter. Det er svært at få et overblik over, hvilke konsekvenser kontrakten vil få for miljø og klima ikke mindst på længere sigt (10-20 år). Derfor har vi formuleret 10 centrale spørgsmål, som vi beder ministeren svare på: 1. Forsigtighedsprincip. Hvordan kan man bevare et forsigtighedsprincip*), når private selskaber har mulighed for at sagsøge regeringerne for ændringer i deres miljølovgivning? Kan det koste mange penge, og derfor presse regeringerne, at føre en mindre restriktiv miljøpolitik? 2. Miljøstandarder. Hvilke garantier har vi for, at Danmarks høje standarder inden for miljølovgivning kan bevares uden at miste markedsandele? 3. Frihandel. Vil fri handel mellem verdens nationer altid være et gode for de involverede parter? Findes der eksempler på frihandelsaftaler, der har ført til en højnelse af miljøstandarter? Er ministeren bekendt med at der findes eksempler på det modsatte? 4. Konkurrenceforvridning. Kan vi forbyde produkter, der indeholder stoffer, som er forbudt i Danmark eller er fremstillet under en mere lemfældig miljølovgivning end den danske? 5. Afgifter. Vil det være muligt at fastholde et dansk energiafgiftssystem, som tilgodeser udbygning af vedvarende energiformer og forfølger vores nationale plan om udfasning af fossil brændstof? 6. Forsyningssikkerhed. Kan vi fortsat tillade subsidier til opbygning af en langsigtet energiforsyningssikkerhed med vedvarende energi - uden indblanding fra olie- og gasselskaber? 7. Domstol. Hvem afgør om en overnational ISDS-voldgiftdomstol**) er suverænitetsafgivelse, og kan vi i givet fald se frem til en folkeafstemning om TTIP-traktaten? 8. Markeder. Vil ISDS domstolen stille udenlandske virksomheder bedre end de danske, fordi de kan få erstatning for påstået tabt fremtidig profit, mens de danske skal dokumentere tab? Finder ministeren at en sådan praksis er acceptabel for Danmark? 9. Demokrati. Hvordan drages omsorg for, at befolkningen inddrages og informeres om ordlyden af traktatforhandlingerne, når de foregår for lukkede døre? I tilknytning hertil: Hvordan sikres det, at det enkelte menneske, kommunerne, regionerne og staten bevarer engagementet og ansvarligheden inden for energi- og miljølovgivning, hvis en overordnet lovgivningsmyndighed ikke underlægges beslutningstagere i danske politiske organer? 10. Udmelding. Hvis Danmark tilslutter sig TTIP, hvad er da vores mulighed for at opsige traktaten? Vi har også studset over, at UNCTAD estimerer, at TTIIP aftalen vil skabe ½ million flere arbejdsløse i EU (især fra Nordeuropa), mens EU regner med, at traktaten øger beskæftigelsen. Hvordan hænger det sammen? På forhånd tak og med venlig hilsen Birgitte Bendjellal Mads Barbesgaard Maria Fjordside Kenneth Haar Steffen Hougaard Dennis Jørgensen Marie Kirk Torben Larsen My Lyhne Hans-Jürgen Meyer Helga Sofia Nielsen Kathrine Paulsen Gitte Ryan Bjørn Tving Stauning (tovholder) Tobias John Sørensen *) Forsigtighedsprincippet betyder, at lovgivningen i tvivlstilfælde skal operere ud fra største risikoprofil. Denne praksis er gældende i EU, men ikke i USA. **) Investor State Dispute Settlement (ISDS) voldgiftsdomstol er en overstatslig myndighed under verdensbanken, som giver virksomhederne ret til at sagsøge lande, hvis de mener deres profit er truet.

2 10 emner med spørgsmål til handels- og udviklingsminister Mogens Jensen om de miljø- og klimamæssige konsekvenser af TTIP-traktaten. 1. Forsigtighedsprincip. Hvordan kan man bevare et forsigtighedsprincip*), når private selskaber har mulighed for at sagsøge regeringerne for ændringer i deres miljølovgivning? Kan det koste mange penge, og derfor presse regeringerne, at føre en mindre restriktiv miljøpolitik? Svar: Dansk lovgivning og EU-regulering hviler blandt andet på et forsigtighedsprincip. Det vil TTIP-aftalen ikke ændre ved. Som led i TTIP-aftalen forhandler man om en såkaldt ISDSordning om investeringsbeskyttelse, der forventes at give private selskaber mulighed for at sagsøge regeringerne. Ordningen er endnu ikke færdigforhandlet, men fra EU s side er det slået fast, at en sådan ordning ikke skal medføre, at udenlandske selskaber får bedre mulighed for at sagsøge regeringerne for ændringer i deres lovgivning, end der allerede eksisterer for EUselskaber i dag. Ordningen skal derimod sikre, at udenlandske investorer får samme beskyttelse som indenlandske. Amerikanske selskaber vil ikke kunne vinde sager mod europæiske regeringer, alene fordi regeringerne efter selskabet har foretaget en investering i landet ændrer reguleringen til skade for selskabet. Derimod vil der kunne opnås erstatning, hvis reguleringen er diskriminerende eller ikke er proportional sådan som det bør være i et retssamfund. 2. Miljøstandarder. Hvilke garantier har vi for, at Danmarks høje standarder inden for miljølovgivning kan bevares uden at miste markedsandele? Svar: Det fremgår af EU s forhandlingsdirektiver for TTIP, at aftalen skal have til hensigt at sikre respekt for internationale miljøaftaler og fremme høje miljøstandarder i overensstemmelse med EU s og medlemsstaternes lovgivning. Det fremgår også direkte af forhandlingsdirektiverne, at handel ikke skal fremmes ved at sænke miljøstandarder. Fra dansk side har vi ikke nogen interesse i at konkurrere på lave standarder, men derimod stor interesse i at konkurrere på bæredygtige kvalitetsprodukter. Det er vi gode til. 3. Frihandel. Vil fri handel mellem verdens nationer altid være et gode for de involverede parter? Findes der eksempler på frihandelsaftaler, der har ført til en højnelse af miljøstandarter? Er ministeren bekendt med at der findes eksempler på det modsatte? Svar: Historisk set har frihandel som helhed været godt for de involverede parter. Der vil altid på kort sigt være tabere og vindere ved frihandel. Til grund for den danske handelspolitik ligger den erkendelse, at fordelene ved frihandel globalt set på lang sigt klart overstiger ulemperne.

3 Som en lille, åben økonomi med meget konkurrencedygtige virksomheder har frihandel været særligt godt for Danmark. Det er vurderingen, at frihandel også i fremtiden vil være godt for såvel den danske økonomi som for den globale udbredelse af bæredygtige produkter og tjenesteydelser. Moderne frihandelsaftaler, såsom EU s nyere aftaler med henholdsvis Sydkorea og Colombia/Peru, forsøger også eksplicit at hæve miljøstandarder. Det er forskelligt, hvordan man i frihandelsaftaler forsøger at tilgodese hensynet til miljøet, men det sker eksempelvis gennem forpligtelser til at overholde internationale aftaler på miljøområdet eller forpligtelser til ikke at svække miljøhensyn for at opnå handelsmæssige gevinster. Det er fastlagt i EU s forhandlingsdirektiver, at TTIP skal indeholde væsentlige forpligtelser såvel som hensigtserklæringer på miljøområdet. 4. Konkurrenceforvridning. Kan vi forbyde produkter, der indeholder stoffer, som er forbudt i Danmark eller er fremstillet under en mere lemfældig miljølovgivning end den danske? Svar: Miljøstandarderne i Danmark og EU vil ikke blive sænket med TTIP, jf. også svaret på spørgsmål 2. Det gælder også for importerede varer, der således fortsat vil skulle leve op til de gældende miljøkrav for at kunne blive solgt i Danmark. 5. Afgifter. Vil det være muligt at fastholde et dansk energiafgiftssystem, som tilgodeser udbygning af vedvarende energiformer og forfølger vores nationale plan om udfasning af fossil brændstof? Svar: Det er som bekendt regeringens politik at omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi i Medlemsstaternes ret til selv at fastsætte dens valg mellem forskellige energikilder er fastlagt i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og TTIP vil ikke ændre herpå. Det betyder også, at det danske energiafgiftssystem kan fastholdes, så længe det er proportionalt og ikke er diskriminerende. 6. Forsyningssikkerhed. Kan vi fortsat tillade subsidier til opbygning af en langsigtet energiforsyningssikkerhed med vedvarende energi - uden indblanding fra olie- og gasselskaber? Svar: Som nævnt i svaret på spørgsmål 5 har medlemsstaterne en traktatfæstet ret til at fastsætte deres valg mellem forskellige energikilder, som TTIP ikke vil ændre på. Så længe de nationale systemer er proportionale og ikke diskriminerende, vil de ikke blive berørt. Tværtimod er et af formålene med TTIP at arbejde for en mere åben, differentieret, stabil og bæredygtig adgang til

4 energi. Det vil sige, at vi sammen med USA arbejder for at lette adgangen til grøn energi, hvilket jo er en klar dansk interesse. 7. Domstol. Hvem afgør, om en overnational ISDS-voldgiftdomstol**) er suverænitetsafgivelse, og kan vi i givet fald se frem til en folkeafstemning om TTIP-traktaten? Svar: Spørgsmålet hviler på en misforstået antagelse (jf. dobbelt-asterix en). Der er ikke tale om en domstol. En domstol er et permanent organ med selvstændig myndighed (som fx den internationale krigsforbryderdomstol). Det er der ikke tale om her. En ISDS-voldgiftsafgørelse (en såkaldt award som altså ikke er en dom i ordets egentligste forstand, men bedst kan sammenlignes med en anerkendelsesdom) kan således ikke tvangsfuldbyrdes uden en national domstols medvirken i det land, hvor de midler, som investor gør krav på fyldestgørelse i, befinder sig. Mulighed for at løse tvister ved ISDS betyder, at en investor kan anmode et anerkendt voldgiftsinstitut i verden om at tage stilling til en tvist, som investoren har i forhold til den anden part i aftalen, såfremt en af de substantielle beskyttelsesregler anses for brudt. Sager føres hyppigt ved ICSID-instituttet under Verdensbanken, men voldgift kan lige såvel finde sted ved andre anerkendte institutter i Haag, Paris, Stockholm eller andre steder. Investor kan ligeså vel vælge at anlægge sagen direkte ved en national domstol. ISDS-mekanismen er et proceduremæssigt alternativ til de nationale domstole, men ikke i sig selv en domstol. ISDS er således ikke en overnational organisation, som man kan overdrage suverænitet til i grundlovens 20 s forstand, men en internationalt anerkendt tvistløsningsmetode. Danmark har 37 bilaterale aftaler, som giver en investor adgang til at anvende international investor-stat voldgift som tvistløsningsmetode. Dette er hidtil ikke blevet anset for at være suverænitetsafgivelse, og der er ikke grund til at antage, at det skulle være tilfældet i TTIP s tilfælde. Det er Justitsministeriet, der i givet fald foretager en sådan vurdering i første række. I sidste instans er det domstolene i Danmark, der vurderer et sådant spørgsmål. 8. Markeder. Vil ISDS domstolen stille udenlandske virksomheder bedre end de danske, fordi de kan få erstatning for påstået tabt fremtidig profit, mens de danske skal dokumentere tab? Finder ministeren at en sådan praksis er acceptabel for Danmark? Svar: Som bekendt er forhandlingerne om TTIP langt fra afsluttede, og hvordan den fremtidige ISDS-ordning i TTIP præcis kommer til at se ud, vides endnu ikke. Investeringsbeskyttelse går dog ikke ud på at give udenlandske investorer bedre rettigheder end danske, men på at sikre, at virksomhederne på begge sider af Atlanten får samme rettigheder, så deres konkurrencevilkår bliver ens. Udenlandske virksomheder vil således ikke blive stillet bedre end danske.

5 De rettigheder, som forudses givet i TTIP, er beskyttelse mod brud på grundlæggende rettigheder, som fx beskyttelse mod ulovlig diskrimination og ekspropriation uden erstatning, sådan som den danske grundlov også giver beskyttelse mod. Almindelig lovgivning, som medfører et tab for en virksomhed, vil derimod aldrig i sig selv kunne udgøre et sådant brud på ejendomsretten. Såfremt en ISDS-sag anlægges med påstand om erstatning for såkaldt indirekte ekspropriation, vil den udenlandske virksomhed ligesom nationale virksomheder skulle dokumentere et tab ligesom ved en national domstol, ud over at den skal dokumentere, at de nævnte grundlæggende rettigheder i henhold til aftalens regler er brudt. Et udokumenteret fremtidigt tab af fortjeneste udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag for tilkendelse af kompensation. 9. Demokrati. Hvordan drages omsorg for, at befolkningen inddrages og informeres om ordlyden af traktatforhandlingerne, når de foregår for lukkede døre? I tilknytning hertil: Hvordan sikres det, at det enkelte menneske, kommunerne, regionerne og staten bevarer engagementet og ansvarligheden inden for energi- og miljølovgivning, hvis en overordnet lovgivningsmyndighed ikke underlægges beslutningstagere i danske politiske organer? Svar: I EU bliver der gjort en stor indsats for, at forhandlingerne med USA er de mest åbne frihandelsforhandlinger nogensinde. Handelskommissær Malmström har i år fremlagt en række initiativer, som skal øge transparensen af de igangværende forhandlinger. Det betyder blandt andet, at der er offentlig adgang til de fleste forhandlingsdokumenter. Hvis man følger med på Kommissionens hjemmeside, vil man kunne holde sig grundigt orienteret om, hvad der sker i forhandlingerne. I forhold til spørgsmålet om engagement og ansvarlighed skal det understreges, at TTIP ikke opretter en lovgivningsmyndighed. Der tænkes formentlig på EU s forslag om at oprette et samarbejdsorgan, hvor uoverensstemmelser i forhold til TTIP s bestemmelser kan søges afklaret. Organet vil ikke få nogen lovgivningskompetence, og det er fastlagt i EU s forhandlingsdirektiver, at samarbejdet ikke skal berøre parternes legitime ret til at regulere. Danske borgere og myndigheder vil således fortsat skulle henholde sig til regeringen, Folketinget og EU - som i dag. 10. Udmelding. Hvis Danmark tilslutter sig TTIP, hvad er da vores mulighed for at opsige traktaten? Svar: Det er forventningen, at TTIP-aftalen vil indeholde en opsigelsesbestemmelse som i EU s netop indgåede frihandelsaftale med Canada, hvorefter aftalen kan opsiges af begge parter med

6 seks måneders varsel. Hvis aftalen mod forventning ender med ikke at indeholde en sådan bestemmelse, vil Danmark dog ifølge folkeretten altid have adgang til at forhandle sig frem til en udtræden af TTIP efter aftale med de øvrige deltagende lande. 11. Vi har også studset over, at UNCTAD estimerer, at TTIP aftalen vil skabe ½ million flere arbejdsløse i EU (især fra Nordeuropa), mens EU regner med, at traktaten øger beskæftigelsen. Hvordan hænger det sammen? Svar: Der er lavet en række analyser af TTIP s konsekvenser. Resultatet af disse analyser vil afhænge af, hvilke forudsætninger, der lægges til grund. UNCTAD har ikke udarbejdet egne vurderinger af effekten af TTIP. Den amerikanske PhD-studerende Jeronim Capaldo har i et working paper anvendt en UNCTAD-model, der blev udviklet til vurdering af andre, dynamiske problemstillinger. På baggrund af denne model konkluderer han, at den samlede økonomiske effekt, også i forhold til jobskabelse, for USA og EU er positiv, men at EU s konkurrenceevne er så ringe, at EU vil opleve en negativ beskæftigelseseffekt. Henset til at Capaldo ikke i sit working paper påviser, at den af ham anvendte model er bedre egnet til at skønne effekten fra frihandelsaftaler, forekommer konklusionen dog særdeles tvivlsom. Den model som EU har anvendt for at vurdere effekterne af TTIP, er derimod blevet revideret af flere omgange og fundet velegnet til at anslå effekter af handelsaftaler. Bl.a. har Europa- Parlamentet iværksat en ekstern revision af EU s model, hvor resultatet var, at EU s analysemodel var god og omfattende og formentlig gav den mest retvisende analyse, ud af de kendte modeller på markedet. For den danske regering er det afgørende dog, at knap danske arbejdspladser er direkte eller indirekte relateret til dansk eksport. Frihandel generelt er derfor en vigtig forudsætning for beskæftigelsen i Danmark og for fremtidssikringen af dansk økonomi. Som tommelfingerregel gælder, at ét eksportjob i Danmark understøttes per 1,2-2 mio. kroner i eksport. Med et forventet løft i dansk eksport til USA på op mod 14 mia. kr. ventes en frihandelsaftale at have en vigtig beskæftigelsesmæssig effekt i form af nye arbejdspladser i de mest konkurrencedygtige dele af de danske eksportrelaterede erhverv.