klimaforandringer! Hvad bringer fremtiden? DRIVHUSEFFEKTEN Bli klædt på til fremtidens Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr?

Transkript

1 Hvad bringer fremtiden? Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr? DRIVHUSEFFEKTEN Igennem de sidst 15 år har klimadebatten fået mere og mere plads i medierne. Lovgivningen er ligeledes strammet op med grønne afgifter, glødepæren er ved at forsvinde fra butikkernes hylder og erstattes af energisparepærer. Alt sammen små skridt i en retning der skal forbedre klimaet på Jorden. Man hører en masse ord og begreber i medierne, men hvad betyder de? Det kan være svært at gennemskue, hvad der er siges fra forskelligt hold. Klimaforandringerne, som vi oplever dem ude omkring i verden, vil måske blive værre og værre og årene frem påvirke os, vores børn og børnebørn. Det vi læser i aviser og ser i fjernsynet er, at isen på Jorden smelter. Gletschere rundt om i verden forsvinder og isen i Grønland, Syd- og Nordpolen smelter hurtigere end forudsagt. Store områder oplever tørke, mens andre steder oplever skybrud med store oversvømmelser til følge. Fremtidens klima på Jorden vil måske gøre, at ressourcer som mad og vand bliver en mangelvare. Dyrelivet vil ikke kunne nå at omstille sig det hastigt ændrede klima og mange arter vil måske uddø. Hvis alt is på Jorden forsvinder, vil verdenshavene stige med op til 60 m. Det meste af verdens befolkning vil stå uden tag over hovedet. Store områder vil være oversvømmet. Resultatet kan man kun gisne om, men sandsynligvis vil vi opleve hungersnød, sygdomme, massevandringer og flygtninge - klimaflygtninge som i teorien kunne blive os selv! Krige og konflikter vil sandsynligvis blive en uundgåelig konsekvens. Hvad er det egentlig der sker med vores planet? Udstillingen her forsøger at stille spørgsmål og give nogle af svarene. Ikke alle svar er enkle og mange svar fører nye spørgsmål med sig. Målet med udstillingen er derfor ikke at forklare alt, for det kan ikke engang forskerne og alverdens kloge. Målet er at vække jeres nysgerrighed, så I selv kan sætte jer lidt mere ind i klimaproblematikken, da den vedrører os alle. På bordet ved pc-øen ligger henvisninger og søgetips til bøger, magasiner, film og udstillinger omkring klima. På internettet kan man foreksempel google ord og begreber fra plancherne og blive klogere. Der er ligeledes spændende hjemmesider der forklarer, hvad der sker med vores planet. Bli klædt på til fremtidens klimaforandringer!

2 Ozonhuller Der har været en tendens til at forveksle ozonlagproblematikken og drivhuseffekten. De to problemer er vidt forskellige, selvom de måske begge udspringer af øget forurening. Ozon nedbrydes af CFC-gasser som freon, og huller i ozonlaget gør at solen skadelige stråling kan ramme dyr og mennesker. Indtil nu er det mest over Antarktis at hullerne er observeret. Hvad sker der når permafrosten smelter? Permafrost er udtryk for jord, der er permanent frossen. Udbredelsen af permafrost kan ændres som følge af klimaforandringer, hvilket man blandt andet er begyndt at se i den sibiriske tundra, hvor de frosne moser ellers binder store mængder af drivhusgassen metan. Metan er 21 gange så stærk en drivhusgas som kuldioxid. Når permafrosten tør frigives drivhusgasserne til atmosfæren og forværrer drivhuseffekten. I dag er ca. 20% af Jordens landmasse dækket af permafrost. Hvor hurtigt kan den næste istid komme? Tidligere troede forskerne, at en istid kom snigende med gradvist koldere klima. Nu har forskerne fundet ud af, at en istid kan slå igennem på bare 10 år. Vi ved ikke hvad der sker når mennesket piller ved klimaet på jorden. Og om Jordens reaktion på en opvarmning måske er en pludselig afkøling!? Hvorfor indtraf den sidste istid, og hvorfor forsvandt isen igen? Det er I følge Milankovitch-teorien geometrien i Jordens bane om Solen, der gør at vi får istid. Faktisk er det normalt med istid da vi i Jordens historie har vi haft istid 80% af tiden. Lige nu er vi i en mellemistid med mildere klima. Man regner med at næste istid indtræffer om år. Men det er svært at sige. I 1970 erne troede man at istiden var lige om hjørnet fordi forurening og udledning af partikler ville skygge for Solens stråler og dermed køle Jorden ned. En række tilbagekoblingsfænomener, de såkaldte feedbackmekanismer, øger tendenserne mod global opvarmning. Nogle feedbackmekanismer er yderst kraftigt virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med sikkerhed. Hvad var den lille istid? Den lille istid var en kold periode fra ca og afløste middelalderens varmeperiode. Den lille istid betød blandt andet at storebælt frøs til om vinteren, og isen var så stærk, at svenskerne i 1658 kunne marchere over isen, hvorefter Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge. NORDPOLEN SMELTER! Om 5-10 år er den væk!? Verdenshavene vil stige og oversvømme lavt liggende lande og byer. Når først isen begynder at smelte går det hurtigere og hurtigere, da den hvide is der ellers reflekterer Solens stråler forsvinder. Teknisk forklaring: Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. I klimatologien beregnes en overflades albedo som forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Man bruger ofte en skala, hvor 0 svarer til sort, dvs. et legeme helt uden tilbagekastning, mens 1 svarer til hvid, altså et legeme, der tilbagekaster al den elektromagnetiske stråling, det modtager. Forskellige overflader har vidt forskellig albedo: Havoverflade (albedo = 3,5%) Sumpområder (albedo = 9-14%) Løvfældende skov (albedo = ca. 13%) Græsområder (albedo = 20%) Sand (albedo mellem 25 og 30%) Jordens overflade (albedo (gennemsnit) = 37-39%) Is (albedo = 30-50%) Overfladen på Antarktis (albedo = 81 %) Sne (albedo op til 80-85%) Skyer (albedo op til 70-80%) Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommertiden, har stor risiko for at få hedeslag, modsat dem i hvidt tøj. Hvis områder med tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre til en stigende hastighed i afsmeltningen af polarområderne. ISTID?

3 Sort hul sol-eruption Fænomener der kan få Jorden til at gå under: * Solen dør: Om 5 mia. år svulmer Solen op og bliver den så stor at den opsluger Merkur, Venus og vores egen planet der brænder op. * Gammastråling: Når en stjerne dør (supernova) kan den udsende en dødbringende stråle, der kan ramme Jorden. 6,7 lysår fra Jorden er en stjerne ved at dø. * Sorte huller: I Universet findes sorte huller hvis tyngdekraft er så stærk at selv ikke lyset kan undslippe. Fænomener der kan udslette alt liv på Jorden: * Supervulkaner: Der findes 6-7 supervulkaner i verden blandt andet i Yellowstone National Park i Wyoming USA. * Global opvarmning. * Sol-eruptioner: Store energiudladninger fra solen kan lamme vores elektroniske verden og alt levende blive udsat for skadelig stråling * Atomkrig. * Verdensomspændende pandemier/ bioterror. * Meteornedslag: d.13/ vil en meteor suse tæt forbi Jorden. * Istid. I løbet af de sidste 150 år, siden industrialiseringens indtog i verden, er der udledt store mængder fossilt brændstof og dermed CO2, og herved har mennesket påvirket Jordens klima, men hvor meget? Er Jorden i stand til selv at genoprette balancen eller skal vi hjælpe den på vej? COP15 Hvad er COP15? COP står for Conference of the Parties (partskonference). Konferencen i København er den 15. i rækken. COP indledtes i 1995 i Berlin med COP 1. Hvem kommer? COP er FN s øverste organ for FN s klimakonventioner og består af miljøministre, der mødes én gang året. Ud over ministrerne deltager regeringsdelegationer, som omfatter de ministre, forhandlere, pressefolk og logistikere mm., som det enkelte land ønsker at have med i delegationen til konferencen. Pressen, repræsentanter for NGO er, repræsentanter for internationale organisationer såsom WTO, IMF, og Verdensbanken kan også være repræsenteret på konferrencen. Hvad er på spil på klimakonferrencen i København, og hvad handler det om? Klimatopmødet i København ses af mange som et vigtigt skridt på vejen til en juridisk bindende klimaaftale, men i første omgang ser det ud til kun at blive en politisk bindende aftale. På konferencen er det meningen, at et stort udsnit af verdens lande, skal nå til enighed om en global aftale, der skal reducere de mennskeskabte udledninger af drivhusgasser og imødegå den globale opvarmning. Hvad er der sket siden sidst? COP 15 i København skal munde ud i en aftale der fra 2012 skal afløse Kyotoprotokollen, som trådte i kraft i Kyotoprotokollen (Kyoto-aftalen) blev indgået den 11. december 1997 i Kyoto i Japan, og er en international aftale, hvis formål er at beskytte Jordens klima. De lande der tiltræder traktaten forpligter sig dermed til at begrænse og senere reducere udledningen af kuldioxid, metan, lattergas, svovl hexafluorid, hydrofluorcarboner, og perfluorcarboner. Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden Der har været kritik af protokollen da flere lande prøver at undgå regelsættet, foreksempel ved at rykke produktionen til fattige lande og dermed fjerne CO2-en fra hjemlandet eller ved at købe CO2-kvoter, så der reelt ikke sker en positiv udvikling i forhold til CO2-reduktionen på verdensplan. Al Gore Albert Arnold Al Gore, Jr. (født 31. marts 1948), amerikansk politiker og erhvervsmand, som var den 45. amerikanske vicepræsident fra 1993 til 2001, med Bill Clinton som præsident. Ved Oscar-uddelingen i 2007 vandt dokumentarfilmen An Inconvenient Truth en Oscar for bedste dokumentarfilm. Filmen bygger på Al Gores multimedie-foredrag om truslen ved global opvarmning, og har således Al Gore som hovedperson. Filmen advarer om en forestående global klimakrise. Al Gores foredrag og dokumentarfilm har haft til formål at oplyse politiske beslutningstagere rundt om i verden omkring farerne ved den globale opvarmning. Debatten om klimaforandringer præges i høj grad af to markante personer. Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore og den danske miljø-guru Bjørn Lomborg. I 2006 kom Gores film om den globale opvarmning i biograferne. Den skabte megen debat, og filmen endte med at få en Oscar-statuette for bedste dokumentar. Bjørne Lomborg var meget kritisk over for filmen, som Lomborg har kaldt for fundamentalt set et DK4-foredrag. Herunder ses nogle af kritikpunkterne: Folk har en forpligtelse til at handle på klimaforandringer, fordi vi indser at det er et problem (Al Gore) Der er mange andre globale problemer, der med lethed kunne løses: kurér problemer vedr. HIV, diarré og malaria, fejl- og underernæring, uddannelse og manglen på rent drikkevand (Lomborg) 2% af Antarktis er blevet er blevet væsentligt varmere 98% er over de sidste 35 år væsentligt koldere Bjørn Lomborg Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965), dansk politolog, der blev verdenskendt på grund af bøger og artikler med hovedtesen at mange af miljøforkæmpernes forudsigelser og påstande er overdrevne. På dansk udkom bogen Verdens sande tilstand i 1998; den udkom i 2001 på engelsk med titlen The Skeptical Environmentalist, og er sidenhen udkommet på mange andre sprog. Senere Bjørn Lomborg redigeret en bogeb med resultaterne af den såkaldte Copenhagen Consensus - konference i 2004 og udgivet bogen Cool it. Havisen på den nordlige halvkugle er aftagende Havisen på den sydlige halvkugle er tiltagende Stigninger i vandstanden på op til 7 meter vil oversvømme bl. a. Florida, Holland, Calcutta og Beijing FN s klimapanel forventer at Antarktis vil få mere is over en 100 års periode, hvilket vil modvirke vandstandsstigningen Orkanen Katrina der ødelagde New Orleans i 2005, var forårsaget af global opvarmning Orkanen var faldet i styrke fra en kategori 5 til en kategori 3 Ødelæggelserne blev katastrofale fordi digerne kollapsede pga. dårlig vedligeholdelse og dårligt design Al Gore gæster klimatopmødet den 16. december, hvor han i et foredrag vil præsentere sin nye bog Vores valg, der bl.a. indeholder reviderede oplysninger om fænomenet global opvarmning, og hvad han mener man kan gøre for at løse problemet. Miljøforkæmperen vs. Miljøguruen

4 El Niño El Niño, eller mere korrekt El Niño sydlig oscillation, er et globalt fænomen, der opstår i havet og atmosfæren. El Niño (opvarmning) og modstykket La Niña (afkøling) er store temperatursvingninger i overfladevandet i den tropiske del af det østlige Stillehav. Navnene kommer fra de spanske udtryk for «den lille dreng» (El Niño) og «den lille pige» (La Niña). Navnet El Niño refererer til Jesusbarnet, fordi fænomenet ofte starter omkring juletid udenfor vestkysten af Sydamerika. El nino er en global og naturlig del af klimaet på Jorden, og om intensiteten eller frekvensen af fænomenet vil ændre sig som følge af global opvarmning er et meget vigtigt spørsmål. Man har fundet beviser for at fænomenet varierer i løbet af en meget længere tidsskala, og man kan have tiår med kraftigere El Niño-hændelser, og andre tider som er roligere. El Niño-fænomenet forekommer med to til syv års mellemrum, og er et produkt af uregelmæssigheder i passatvinden, som bevirker at vandet i den østlige del bliver varmt. Disse lokale og regionale ændringer efterfølges af massive forandringer i de globale mønstre for årstidsafhængig nedbør og regionale atmosfæretemperaturer. Verdenshavenes rolle for klimaet på Jorden er stadig et uudforsket område, der måske i fremtiden kan give forklaringen på vores vejr og hvilke mekansimer der påvirker klimaet på Jorden. At Grønlands is smelter og måske afkøler den varme Golf-strøm der strømmer fra ækvator op mod Nordeuropa og er med til at give os et mildt klima i Danmark, varer måske ikke ved. Golfstrømmen kan måske ændre retning eller måske helt ophøre. Klimaændringerne, som vi oplever dem i dag, medfører flere tilfælde af ekstreme varme- og tørkeperioder, ekstreme storme og ekstrem nedbør med oversvømmelser og mudderskred til følge, hvor hele landsbyer bliver begravet og veje skyllet væk. Og vi oplever hyppigere tilfælde af fænomenet El Niño. I oceanerne findes hvad man populært kan kalde en klima-maskine. En joker i det menneskepåvirkede klima-spil. Denne joker har evnen til at påvirke vejret på kortere sigt, op til 80 år frem i tiden, eller på længere sigt, op til 500 år frem, og ændringerne den bringer med kan være svære at forudse. Studier af marinesedimenter viser med stor sandsynlighed at afslutningen på middelalderens varmetid kan tilskrives ændringer i verdenshavet. En tydelig sammenhæng mellem havenes overfladetemperatur og årstidsbestemte vejrforhold kan ses i troperne, hvor fænomenet El Niño præsterer en opvarmning af det østlige Stillehav. Under normale omstændigheder sker der en ophobning af varmt overfladevand som følge af passatvindens blæsen fra øst til vest i den tropiske del af det vestlige Stillehav; samtidig stiger koldt bundvand op til overfladen i den østlige del. Verdenshavenes rolle for klimaet

5 CO2 Fotosyntese i træer og planters blade omdanner C02 til ilt. Hvad sker der når regnskoven forsvinder? Når regnskovene fældes for at udvinde det kostbare træ, eller brændes af for at give plads til at dyrke jorden for verdens fattige befolkning, er problemet at balancen ændres i forholdet mellem ilt, kuldioxid og kvælstof i Jordens atmosfære. En balance som er essentiel for at dyr og mennesker kan trække vejret. Samtidig bliver den jord der dyrkes omkring ækvator hurtigt udpint og efter få år omdannet til ørken. Den 3. verdens befolkning bliver langsomt rigere og rigere og forbruger mere og mere. I Indien, hvor der bor over en milliard mennesker, har selv fattige nu råd til en bil i form af en Nano Tata. Hvad vil det betyde for klimaet? Det er klart at lande som Kina, Indien og Brasilien, der oplever en hastig udvikling og som snart vil være på niveau med de industrialiserede lande som USA, Japan og landene i Europa, er vigtige at få med på det rette klimaspor. Befolkningen i den 3. verden ønsker de samme goder som vi har, men der er ingen grund til at det skal være på bekostning af Jordens ressourcer eller klima. Der er ingen grund til at de skal gentage vores fejl. Det gælder derfor om at få disse lande med på den grønne bølge og tænke i nye vedvarende energiformer. Hvad er CO2? CO2 (kuldioxid, carbondioxid, kultveilte) er en atmosfærisk luftart/hvis molekyler består af ét kulstof- og to iltatomer. CO2 er en farveløs, ugiftig gas som frigives til luften ved blandt andet afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul, naturgas og træ. De store syndere for C02-regnskabet er: Udledning af gasser fra biler, fly og andre transportmidler Olie- og kulkraftværker, Sværindustri, Gylle fra landbruget Rydning af regnskove ved skovafbrænding. Atmosfærens indhold af CO2 er steget fra 0,028% en til 0,036% i løbet af de seneste 300 år. CO2 i atmosfæren er med til at holde på varmen fra solen. Uden CO2 ville temperaturen på Jorden være 33º lavere. Når dyr og mennesker ånder ud udledes ca. 450 liter CO2 om dagen. Planter absorberer CO2 ved fotosyntese dvs. levende organismers omdannelse af energi fra solen til kemisk energi, der er energigrundlaget for stort set alle klodens økosystemer. Hvorfor er C02 et problem? CO2 er en såkaldt drivhusgas ligesom metan, lattergas og cfc-gasser (bl.a. freon). Drivhusgasser har den egenskab at de opfanger Solens varmestråling. Når Solens stråler rammer Jorden, reflekteres cirka halvdelen tilbage til verdensrummet, men drivhusgasserne i Jordens atmosfære forhindrer et alt for stort varmetab. Det betyder, i takt med at vi afbrænder mere og mere fossilt brændstof, at mængden af drivhusgasser stiger - og at mindre og mindre varme slipper væk, ligesom i et drivhus. Jorden bliver dermed opvarmet. Dette kaldes for drivhuseffekten. Der er internationale, politiske diskussioner i gang om at begrænse udledningen af CO2, men landene har svært ved at blive enige - og der er ikke politisk vilje til at gennemføre ændringer, der er meget små ud fra en global betragtning. CO2 er endda ikke hele problemet, for den meget kraftige stigning i atmosfærens indhold af kvælstoffer har også en stor - og formentlig i høj grad overset betydning. Hvad bliver der gjort? I Kenya er Vestas ved at etablere Afrikas største vindmøllepark. Indtil videre er seks vindmøller opstillet, men planen er, at der i 2012 skal stå hele 365 vindmøller i det tørre område omkring Turkana-søen i det nordlige Kenya I Brasilien er regnskovsfældning reduceret med over 45% siden sidste år. Den brasilianske regering har indført bedre satellitovervågning af regnskoven og er kommet med en række bæredygtige alternativer til skovbønderne. En 470 meter lang cykel- og gangbro er netop blevet indviet i Brisbane i Australien. På broen er der monteret 84 solpaneler, der skal levere mellem % af den nødvendige strøm til belysningen. Det giver en årlig CO2-besparelse på 37,8 ton. På Maldiverne har man ambitioner om at blive verdens første CO2-neutrale land allerede inden for de næste 10 år. Her vil man udnytte både sol, vind og bølger, og landets befolkning skal uddannes til selv at gøre en aktiv indsats. Inden 2020 skal 10% af Los Angeles energiforbrug stamme fra solceller. Solcellerne skal både placeres i egentlige solcelleparker og monteres på private og offentlige bygninger. En forsker fra Columbia University har medvirket til udviklingen af en prototype på en CO2-støvsuger. Støvsugeren skal absorbere luftens indhold af CO2 på plastikfibre, hvorefter kulstoffet fjernes fra fibrene ved hjælp af damp. På den skotske ø Islay er man i gang med et projekt hvor man vil udnytte tidevands- og bølgeenergi til at levere strøm til øens ca indbyggere og til øens berømte whiskey-destillerier. I dag får øen strøm fra en atomreaktor på fastlandet, men strømforsyningen herfra er ustabil, så man hilser det nye tiltag velkomment. Anlægget forventes sat i funktion i 2011

6 Alternative energiformer: Solenergi, bølgeenergi, vandkraft, vindmøller og (atomkraft) Klimaprojekter i Danmark På Samsø udleder hver borger 3,6 tons CO2 mindre om året. Øen kaldes den energiske ø, for øen er selvforsynende med el og varme, og eksporterer vedvarende energi. Samsø er blevet verdensberømt og har skabt håb om, at det kan lade sig gøre at stoppe for importen af fossile brændstoffer. På Samsø er oprettet et energiakademi. Her samler man viden om energi, energibesparelser og vedvarende energi. Man har gennem årene oparbejdet en stor viden via arbejdet med øens såkaldte ve-ø-projekter (ve-ø=vedvarende energi ø) fx vindmøller, halmbaseret fjernvarme, rapstraktorer, og solfangere. Samsø er velbesøgt af udenlandsk presse, og har alene i 2009 haft besøg fra eksempelvis Tyskland, Nepal, Chile, Canada og mange flere. Derudover gør øens klima-guru, Søren Hermansen, et stort internationalt arbejde, for at bringe budskabet fra Samsø ud til hele verden. Nordens største solcelleanlæg bliver en integreret del af det nyopførte Copenhagen Towers i Ørestaden. Selskabet Gaia Solar står bag projektet og er i gang med at installere solcellerne, der forventes at producere de første kilowatt-timer allerede inden klimatopmødet går i gang. Hvad kan du gøre? Der er en række ting man selv kan gøre for at spare miljøet Nogle løsninger er på kort sigt dyre, men det vil stort set altid kunne betale sig i længden at tage hensyn til miljøet. Nogle af tingene kan virke banale og måske forkerte, men det handler om at være bevidst om de valg vi træffer i hverdagen og at alle bør tage stilling til klimaets forandringer som vi oplever dem. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om de virkelige store ting der kan ændre vores udledning og som betyder noget på den korte bane. Løsninger: Sluk for stand-by-lamper/ anvende besparende strømskinner. Tag cyklen i stedet for bilen eller brug de offentlige transportmidler Brug sparepærer. Husk at tage et par stofposer med på indkøb, så sparer du både miljøet og penge ved ikke at købe plastikposer. Tag kortere bade. Vask tøj ved lavere temperatur. Tør tøjet på tørresnor i stedet for i tørretumbler. Vælg dansk-producerede varer og køb årstidens frugt og grønt; s å sparer du transporten jorden rundt. Spis mindre kød, da dette er dyrt i CO2 at fremstille. Vælg hårdehvidevare der mindst er mærket A++ Udnyt jordvarme Anvend solenergi Køb CO2-kvoter Verdens største offshore-installation, vindmølleparken Horns Rev II, ligger 30 km vest for Blåvandshuk, og er netop blevet indviet. Vindmølleparken kan producere strøm til ca husstande ca. svarende til Fyn. I København har kommunen leveret en plan, der i 2025 skal gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad. Hustage skal dækkes af grønne planter, vindmøllekapaciteten skal øges og skolebørn skal undervises i bæredygtighed.

7 Elsker du softice? - for Nordpolen smelter! I anledningen af FN s klimatopmøde i København i denne måned, har vi en spændende udstilling ved indgangen til læsesalen på første sal, hvor du kan sætte dig ind i centrale klimabegreber. Tag en søgevejledning ved pc-øen og bliv inspireret til videre læsning. God fornøjelse! Bli klædt på til fremtidens klimaforandringer!