klimaforandringer! Hvad bringer fremtiden? DRIVHUSEFFEKTEN Bli klædt på til fremtidens Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "klimaforandringer! Hvad bringer fremtiden? DRIVHUSEFFEKTEN Bli klædt på til fremtidens Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr?"

Transkript

1 Hvad bringer fremtiden? Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr? DRIVHUSEFFEKTEN Igennem de sidst 15 år har klimadebatten fået mere og mere plads i medierne. Lovgivningen er ligeledes strammet op med grønne afgifter, glødepæren er ved at forsvinde fra butikkernes hylder og erstattes af energisparepærer. Alt sammen små skridt i en retning der skal forbedre klimaet på Jorden. Man hører en masse ord og begreber i medierne, men hvad betyder de? Det kan være svært at gennemskue, hvad der er siges fra forskelligt hold. Klimaforandringerne, som vi oplever dem ude omkring i verden, vil måske blive værre og værre og årene frem påvirke os, vores børn og børnebørn. Det vi læser i aviser og ser i fjernsynet er, at isen på Jorden smelter. Gletschere rundt om i verden forsvinder og isen i Grønland, Syd- og Nordpolen smelter hurtigere end forudsagt. Store områder oplever tørke, mens andre steder oplever skybrud med store oversvømmelser til følge. Fremtidens klima på Jorden vil måske gøre, at ressourcer som mad og vand bliver en mangelvare. Dyrelivet vil ikke kunne nå at omstille sig det hastigt ændrede klima og mange arter vil måske uddø. Hvis alt is på Jorden forsvinder, vil verdenshavene stige med op til 60 m. Det meste af verdens befolkning vil stå uden tag over hovedet. Store områder vil være oversvømmet. Resultatet kan man kun gisne om, men sandsynligvis vil vi opleve hungersnød, sygdomme, massevandringer og flygtninge - klimaflygtninge som i teorien kunne blive os selv! Krige og konflikter vil sandsynligvis blive en uundgåelig konsekvens. Hvad er det egentlig der sker med vores planet? Udstillingen her forsøger at stille spørgsmål og give nogle af svarene. Ikke alle svar er enkle og mange svar fører nye spørgsmål med sig. Målet med udstillingen er derfor ikke at forklare alt, for det kan ikke engang forskerne og alverdens kloge. Målet er at vække jeres nysgerrighed, så I selv kan sætte jer lidt mere ind i klimaproblematikken, da den vedrører os alle. På bordet ved pc-øen ligger henvisninger og søgetips til bøger, magasiner, film og udstillinger omkring klima. På internettet kan man foreksempel google ord og begreber fra plancherne og blive klogere. Der er ligeledes spændende hjemmesider der forklarer, hvad der sker med vores planet. Bli klædt på til fremtidens klimaforandringer!

2 Ozonhuller Der har været en tendens til at forveksle ozonlagproblematikken og drivhuseffekten. De to problemer er vidt forskellige, selvom de måske begge udspringer af øget forurening. Ozon nedbrydes af CFC-gasser som freon, og huller i ozonlaget gør at solen skadelige stråling kan ramme dyr og mennesker. Indtil nu er det mest over Antarktis at hullerne er observeret. Hvad sker der når permafrosten smelter? Permafrost er udtryk for jord, der er permanent frossen. Udbredelsen af permafrost kan ændres som følge af klimaforandringer, hvilket man blandt andet er begyndt at se i den sibiriske tundra, hvor de frosne moser ellers binder store mængder af drivhusgassen metan. Metan er 21 gange så stærk en drivhusgas som kuldioxid. Når permafrosten tør frigives drivhusgasserne til atmosfæren og forværrer drivhuseffekten. I dag er ca. 20% af Jordens landmasse dækket af permafrost. Hvor hurtigt kan den næste istid komme? Tidligere troede forskerne, at en istid kom snigende med gradvist koldere klima. Nu har forskerne fundet ud af, at en istid kan slå igennem på bare 10 år. Vi ved ikke hvad der sker når mennesket piller ved klimaet på jorden. Og om Jordens reaktion på en opvarmning måske er en pludselig afkøling!? Hvorfor indtraf den sidste istid, og hvorfor forsvandt isen igen? Det er I følge Milankovitch-teorien geometrien i Jordens bane om Solen, der gør at vi får istid. Faktisk er det normalt med istid da vi i Jordens historie har vi haft istid 80% af tiden. Lige nu er vi i en mellemistid med mildere klima. Man regner med at næste istid indtræffer om år. Men det er svært at sige. I 1970 erne troede man at istiden var lige om hjørnet fordi forurening og udledning af partikler ville skygge for Solens stråler og dermed køle Jorden ned. En række tilbagekoblingsfænomener, de såkaldte feedbackmekanismer, øger tendenserne mod global opvarmning. Nogle feedbackmekanismer er yderst kraftigt virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med sikkerhed. Hvad var den lille istid? Den lille istid var en kold periode fra ca og afløste middelalderens varmeperiode. Den lille istid betød blandt andet at storebælt frøs til om vinteren, og isen var så stærk, at svenskerne i 1658 kunne marchere over isen, hvorefter Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge. NORDPOLEN SMELTER! Om 5-10 år er den væk!? Verdenshavene vil stige og oversvømme lavt liggende lande og byer. Når først isen begynder at smelte går det hurtigere og hurtigere, da den hvide is der ellers reflekterer Solens stråler forsvinder. Teknisk forklaring: Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. I klimatologien beregnes en overflades albedo som forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Man bruger ofte en skala, hvor 0 svarer til sort, dvs. et legeme helt uden tilbagekastning, mens 1 svarer til hvid, altså et legeme, der tilbagekaster al den elektromagnetiske stråling, det modtager. Forskellige overflader har vidt forskellig albedo: Havoverflade (albedo = 3,5%) Sumpområder (albedo = 9-14%) Løvfældende skov (albedo = ca. 13%) Græsområder (albedo = 20%) Sand (albedo mellem 25 og 30%) Jordens overflade (albedo (gennemsnit) = 37-39%) Is (albedo = 30-50%) Overfladen på Antarktis (albedo = 81 %) Sne (albedo op til 80-85%) Skyer (albedo op til 70-80%) Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommertiden, har stor risiko for at få hedeslag, modsat dem i hvidt tøj. Hvis områder med tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre til en stigende hastighed i afsmeltningen af polarområderne. ISTID?

3 Sort hul sol-eruption Fænomener der kan få Jorden til at gå under: * Solen dør: Om 5 mia. år svulmer Solen op og bliver den så stor at den opsluger Merkur, Venus og vores egen planet der brænder op. * Gammastråling: Når en stjerne dør (supernova) kan den udsende en dødbringende stråle, der kan ramme Jorden. 6,7 lysår fra Jorden er en stjerne ved at dø. * Sorte huller: I Universet findes sorte huller hvis tyngdekraft er så stærk at selv ikke lyset kan undslippe. Fænomener der kan udslette alt liv på Jorden: * Supervulkaner: Der findes 6-7 supervulkaner i verden blandt andet i Yellowstone National Park i Wyoming USA. * Global opvarmning. * Sol-eruptioner: Store energiudladninger fra solen kan lamme vores elektroniske verden og alt levende blive udsat for skadelig stråling * Atomkrig. * Verdensomspændende pandemier/ bioterror. * Meteornedslag: d.13/ vil en meteor suse tæt forbi Jorden. * Istid. I løbet af de sidste 150 år, siden industrialiseringens indtog i verden, er der udledt store mængder fossilt brændstof og dermed CO2, og herved har mennesket påvirket Jordens klima, men hvor meget? Er Jorden i stand til selv at genoprette balancen eller skal vi hjælpe den på vej? COP15 Hvad er COP15? COP står for Conference of the Parties (partskonference). Konferencen i København er den 15. i rækken. COP indledtes i 1995 i Berlin med COP 1. Hvem kommer? COP er FN s øverste organ for FN s klimakonventioner og består af miljøministre, der mødes én gang året. Ud over ministrerne deltager regeringsdelegationer, som omfatter de ministre, forhandlere, pressefolk og logistikere mm., som det enkelte land ønsker at have med i delegationen til konferencen. Pressen, repræsentanter for NGO er, repræsentanter for internationale organisationer såsom WTO, IMF, og Verdensbanken kan også være repræsenteret på konferrencen. Hvad er på spil på klimakonferrencen i København, og hvad handler det om? Klimatopmødet i København ses af mange som et vigtigt skridt på vejen til en juridisk bindende klimaaftale, men i første omgang ser det ud til kun at blive en politisk bindende aftale. På konferencen er det meningen, at et stort udsnit af verdens lande, skal nå til enighed om en global aftale, der skal reducere de mennskeskabte udledninger af drivhusgasser og imødegå den globale opvarmning. Hvad er der sket siden sidst? COP 15 i København skal munde ud i en aftale der fra 2012 skal afløse Kyotoprotokollen, som trådte i kraft i Kyotoprotokollen (Kyoto-aftalen) blev indgået den 11. december 1997 i Kyoto i Japan, og er en international aftale, hvis formål er at beskytte Jordens klima. De lande der tiltræder traktaten forpligter sig dermed til at begrænse og senere reducere udledningen af kuldioxid, metan, lattergas, svovl hexafluorid, hydrofluorcarboner, og perfluorcarboner. Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden Der har været kritik af protokollen da flere lande prøver at undgå regelsættet, foreksempel ved at rykke produktionen til fattige lande og dermed fjerne CO2-en fra hjemlandet eller ved at købe CO2-kvoter, så der reelt ikke sker en positiv udvikling i forhold til CO2-reduktionen på verdensplan. Al Gore Albert Arnold Al Gore, Jr. (født 31. marts 1948), amerikansk politiker og erhvervsmand, som var den 45. amerikanske vicepræsident fra 1993 til 2001, med Bill Clinton som præsident. Ved Oscar-uddelingen i 2007 vandt dokumentarfilmen An Inconvenient Truth en Oscar for bedste dokumentarfilm. Filmen bygger på Al Gores multimedie-foredrag om truslen ved global opvarmning, og har således Al Gore som hovedperson. Filmen advarer om en forestående global klimakrise. Al Gores foredrag og dokumentarfilm har haft til formål at oplyse politiske beslutningstagere rundt om i verden omkring farerne ved den globale opvarmning. Debatten om klimaforandringer præges i høj grad af to markante personer. Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore og den danske miljø-guru Bjørn Lomborg. I 2006 kom Gores film om den globale opvarmning i biograferne. Den skabte megen debat, og filmen endte med at få en Oscar-statuette for bedste dokumentar. Bjørne Lomborg var meget kritisk over for filmen, som Lomborg har kaldt for fundamentalt set et DK4-foredrag. Herunder ses nogle af kritikpunkterne: Folk har en forpligtelse til at handle på klimaforandringer, fordi vi indser at det er et problem (Al Gore) Der er mange andre globale problemer, der med lethed kunne løses: kurér problemer vedr. HIV, diarré og malaria, fejl- og underernæring, uddannelse og manglen på rent drikkevand (Lomborg) 2% af Antarktis er blevet er blevet væsentligt varmere 98% er over de sidste 35 år væsentligt koldere Bjørn Lomborg Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965), dansk politolog, der blev verdenskendt på grund af bøger og artikler med hovedtesen at mange af miljøforkæmpernes forudsigelser og påstande er overdrevne. På dansk udkom bogen Verdens sande tilstand i 1998; den udkom i 2001 på engelsk med titlen The Skeptical Environmentalist, og er sidenhen udkommet på mange andre sprog. Senere Bjørn Lomborg redigeret en bogeb med resultaterne af den såkaldte Copenhagen Consensus - konference i 2004 og udgivet bogen Cool it. Havisen på den nordlige halvkugle er aftagende Havisen på den sydlige halvkugle er tiltagende Stigninger i vandstanden på op til 7 meter vil oversvømme bl. a. Florida, Holland, Calcutta og Beijing FN s klimapanel forventer at Antarktis vil få mere is over en 100 års periode, hvilket vil modvirke vandstandsstigningen Orkanen Katrina der ødelagde New Orleans i 2005, var forårsaget af global opvarmning Orkanen var faldet i styrke fra en kategori 5 til en kategori 3 Ødelæggelserne blev katastrofale fordi digerne kollapsede pga. dårlig vedligeholdelse og dårligt design Al Gore gæster klimatopmødet den 16. december, hvor han i et foredrag vil præsentere sin nye bog Vores valg, der bl.a. indeholder reviderede oplysninger om fænomenet global opvarmning, og hvad han mener man kan gøre for at løse problemet. Miljøforkæmperen vs. Miljøguruen

4 El Niño El Niño, eller mere korrekt El Niño sydlig oscillation, er et globalt fænomen, der opstår i havet og atmosfæren. El Niño (opvarmning) og modstykket La Niña (afkøling) er store temperatursvingninger i overfladevandet i den tropiske del af det østlige Stillehav. Navnene kommer fra de spanske udtryk for «den lille dreng» (El Niño) og «den lille pige» (La Niña). Navnet El Niño refererer til Jesusbarnet, fordi fænomenet ofte starter omkring juletid udenfor vestkysten af Sydamerika. El nino er en global og naturlig del af klimaet på Jorden, og om intensiteten eller frekvensen af fænomenet vil ændre sig som følge af global opvarmning er et meget vigtigt spørsmål. Man har fundet beviser for at fænomenet varierer i løbet af en meget længere tidsskala, og man kan have tiår med kraftigere El Niño-hændelser, og andre tider som er roligere. El Niño-fænomenet forekommer med to til syv års mellemrum, og er et produkt af uregelmæssigheder i passatvinden, som bevirker at vandet i den østlige del bliver varmt. Disse lokale og regionale ændringer efterfølges af massive forandringer i de globale mønstre for årstidsafhængig nedbør og regionale atmosfæretemperaturer. Verdenshavenes rolle for klimaet på Jorden er stadig et uudforsket område, der måske i fremtiden kan give forklaringen på vores vejr og hvilke mekansimer der påvirker klimaet på Jorden. At Grønlands is smelter og måske afkøler den varme Golf-strøm der strømmer fra ækvator op mod Nordeuropa og er med til at give os et mildt klima i Danmark, varer måske ikke ved. Golfstrømmen kan måske ændre retning eller måske helt ophøre. Klimaændringerne, som vi oplever dem i dag, medfører flere tilfælde af ekstreme varme- og tørkeperioder, ekstreme storme og ekstrem nedbør med oversvømmelser og mudderskred til følge, hvor hele landsbyer bliver begravet og veje skyllet væk. Og vi oplever hyppigere tilfælde af fænomenet El Niño. I oceanerne findes hvad man populært kan kalde en klima-maskine. En joker i det menneskepåvirkede klima-spil. Denne joker har evnen til at påvirke vejret på kortere sigt, op til 80 år frem i tiden, eller på længere sigt, op til 500 år frem, og ændringerne den bringer med kan være svære at forudse. Studier af marinesedimenter viser med stor sandsynlighed at afslutningen på middelalderens varmetid kan tilskrives ændringer i verdenshavet. En tydelig sammenhæng mellem havenes overfladetemperatur og årstidsbestemte vejrforhold kan ses i troperne, hvor fænomenet El Niño præsterer en opvarmning af det østlige Stillehav. Under normale omstændigheder sker der en ophobning af varmt overfladevand som følge af passatvindens blæsen fra øst til vest i den tropiske del af det vestlige Stillehav; samtidig stiger koldt bundvand op til overfladen i den østlige del. Verdenshavenes rolle for klimaet

5 CO2 Fotosyntese i træer og planters blade omdanner C02 til ilt. Hvad sker der når regnskoven forsvinder? Når regnskovene fældes for at udvinde det kostbare træ, eller brændes af for at give plads til at dyrke jorden for verdens fattige befolkning, er problemet at balancen ændres i forholdet mellem ilt, kuldioxid og kvælstof i Jordens atmosfære. En balance som er essentiel for at dyr og mennesker kan trække vejret. Samtidig bliver den jord der dyrkes omkring ækvator hurtigt udpint og efter få år omdannet til ørken. Den 3. verdens befolkning bliver langsomt rigere og rigere og forbruger mere og mere. I Indien, hvor der bor over en milliard mennesker, har selv fattige nu råd til en bil i form af en Nano Tata. Hvad vil det betyde for klimaet? Det er klart at lande som Kina, Indien og Brasilien, der oplever en hastig udvikling og som snart vil være på niveau med de industrialiserede lande som USA, Japan og landene i Europa, er vigtige at få med på det rette klimaspor. Befolkningen i den 3. verden ønsker de samme goder som vi har, men der er ingen grund til at det skal være på bekostning af Jordens ressourcer eller klima. Der er ingen grund til at de skal gentage vores fejl. Det gælder derfor om at få disse lande med på den grønne bølge og tænke i nye vedvarende energiformer. Hvad er CO2? CO2 (kuldioxid, carbondioxid, kultveilte) er en atmosfærisk luftart/hvis molekyler består af ét kulstof- og to iltatomer. CO2 er en farveløs, ugiftig gas som frigives til luften ved blandt andet afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul, naturgas og træ. De store syndere for C02-regnskabet er: Udledning af gasser fra biler, fly og andre transportmidler Olie- og kulkraftværker, Sværindustri, Gylle fra landbruget Rydning af regnskove ved skovafbrænding. Atmosfærens indhold af CO2 er steget fra 0,028% en til 0,036% i løbet af de seneste 300 år. CO2 i atmosfæren er med til at holde på varmen fra solen. Uden CO2 ville temperaturen på Jorden være 33º lavere. Når dyr og mennesker ånder ud udledes ca. 450 liter CO2 om dagen. Planter absorberer CO2 ved fotosyntese dvs. levende organismers omdannelse af energi fra solen til kemisk energi, der er energigrundlaget for stort set alle klodens økosystemer. Hvorfor er C02 et problem? CO2 er en såkaldt drivhusgas ligesom metan, lattergas og cfc-gasser (bl.a. freon). Drivhusgasser har den egenskab at de opfanger Solens varmestråling. Når Solens stråler rammer Jorden, reflekteres cirka halvdelen tilbage til verdensrummet, men drivhusgasserne i Jordens atmosfære forhindrer et alt for stort varmetab. Det betyder, i takt med at vi afbrænder mere og mere fossilt brændstof, at mængden af drivhusgasser stiger - og at mindre og mindre varme slipper væk, ligesom i et drivhus. Jorden bliver dermed opvarmet. Dette kaldes for drivhuseffekten. Der er internationale, politiske diskussioner i gang om at begrænse udledningen af CO2, men landene har svært ved at blive enige - og der er ikke politisk vilje til at gennemføre ændringer, der er meget små ud fra en global betragtning. CO2 er endda ikke hele problemet, for den meget kraftige stigning i atmosfærens indhold af kvælstoffer har også en stor - og formentlig i høj grad overset betydning. Hvad bliver der gjort? I Kenya er Vestas ved at etablere Afrikas største vindmøllepark. Indtil videre er seks vindmøller opstillet, men planen er, at der i 2012 skal stå hele 365 vindmøller i det tørre område omkring Turkana-søen i det nordlige Kenya I Brasilien er regnskovsfældning reduceret med over 45% siden sidste år. Den brasilianske regering har indført bedre satellitovervågning af regnskoven og er kommet med en række bæredygtige alternativer til skovbønderne. En 470 meter lang cykel- og gangbro er netop blevet indviet i Brisbane i Australien. På broen er der monteret 84 solpaneler, der skal levere mellem % af den nødvendige strøm til belysningen. Det giver en årlig CO2-besparelse på 37,8 ton. På Maldiverne har man ambitioner om at blive verdens første CO2-neutrale land allerede inden for de næste 10 år. Her vil man udnytte både sol, vind og bølger, og landets befolkning skal uddannes til selv at gøre en aktiv indsats. Inden 2020 skal 10% af Los Angeles energiforbrug stamme fra solceller. Solcellerne skal både placeres i egentlige solcelleparker og monteres på private og offentlige bygninger. En forsker fra Columbia University har medvirket til udviklingen af en prototype på en CO2-støvsuger. Støvsugeren skal absorbere luftens indhold af CO2 på plastikfibre, hvorefter kulstoffet fjernes fra fibrene ved hjælp af damp. På den skotske ø Islay er man i gang med et projekt hvor man vil udnytte tidevands- og bølgeenergi til at levere strøm til øens ca indbyggere og til øens berømte whiskey-destillerier. I dag får øen strøm fra en atomreaktor på fastlandet, men strømforsyningen herfra er ustabil, så man hilser det nye tiltag velkomment. Anlægget forventes sat i funktion i 2011

6 Alternative energiformer: Solenergi, bølgeenergi, vandkraft, vindmøller og (atomkraft) Klimaprojekter i Danmark På Samsø udleder hver borger 3,6 tons CO2 mindre om året. Øen kaldes den energiske ø, for øen er selvforsynende med el og varme, og eksporterer vedvarende energi. Samsø er blevet verdensberømt og har skabt håb om, at det kan lade sig gøre at stoppe for importen af fossile brændstoffer. På Samsø er oprettet et energiakademi. Her samler man viden om energi, energibesparelser og vedvarende energi. Man har gennem årene oparbejdet en stor viden via arbejdet med øens såkaldte ve-ø-projekter (ve-ø=vedvarende energi ø) fx vindmøller, halmbaseret fjernvarme, rapstraktorer, og solfangere. Samsø er velbesøgt af udenlandsk presse, og har alene i 2009 haft besøg fra eksempelvis Tyskland, Nepal, Chile, Canada og mange flere. Derudover gør øens klima-guru, Søren Hermansen, et stort internationalt arbejde, for at bringe budskabet fra Samsø ud til hele verden. Nordens største solcelleanlæg bliver en integreret del af det nyopførte Copenhagen Towers i Ørestaden. Selskabet Gaia Solar står bag projektet og er i gang med at installere solcellerne, der forventes at producere de første kilowatt-timer allerede inden klimatopmødet går i gang. Hvad kan du gøre? Der er en række ting man selv kan gøre for at spare miljøet Nogle løsninger er på kort sigt dyre, men det vil stort set altid kunne betale sig i længden at tage hensyn til miljøet. Nogle af tingene kan virke banale og måske forkerte, men det handler om at være bevidst om de valg vi træffer i hverdagen og at alle bør tage stilling til klimaets forandringer som vi oplever dem. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om de virkelige store ting der kan ændre vores udledning og som betyder noget på den korte bane. Løsninger: Sluk for stand-by-lamper/ anvende besparende strømskinner. Tag cyklen i stedet for bilen eller brug de offentlige transportmidler Brug sparepærer. Husk at tage et par stofposer med på indkøb, så sparer du både miljøet og penge ved ikke at købe plastikposer. Tag kortere bade. Vask tøj ved lavere temperatur. Tør tøjet på tørresnor i stedet for i tørretumbler. Vælg dansk-producerede varer og køb årstidens frugt og grønt; s å sparer du transporten jorden rundt. Spis mindre kød, da dette er dyrt i CO2 at fremstille. Vælg hårdehvidevare der mindst er mærket A++ Udnyt jordvarme Anvend solenergi Køb CO2-kvoter Verdens største offshore-installation, vindmølleparken Horns Rev II, ligger 30 km vest for Blåvandshuk, og er netop blevet indviet. Vindmølleparken kan producere strøm til ca husstande ca. svarende til Fyn. I København har kommunen leveret en plan, der i 2025 skal gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad. Hustage skal dækkes af grønne planter, vindmøllekapaciteten skal øges og skolebørn skal undervises i bæredygtighed.

7 Elsker du softice? - for Nordpolen smelter! I anledningen af FN s klimatopmøde i København i denne måned, har vi en spændende udstilling ved indgangen til læsesalen på første sal, hvor du kan sætte dig ind i centrale klimabegreber. Tag en søgevejledning ved pc-øen og bliv inspireret til videre læsning. God fornøjelse! Bli klædt på til fremtidens klimaforandringer!

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Klimaændringerne i verden ødelægger vores klode. CO2 udslippet er blevet så stort, at der må gøres en forskel, hvis vi vil

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3 Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk

Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk NOTAT Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk Oktober 2013 På sporet af guld og grønne skove Er du klimaklog? Sjove konkurrencer for børn. Vind præmier og bliv klogere på vejr, klima, energi og smart

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde VELKOMMEN til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen 2009 Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen Vejledere: Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason, Bartek Warszawski og Arne Wamsler Niclas Larsen, Benjamin Christiansen, Helene Baadsgaard og Jens Nielsen Klasse

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Indhold. Forfattere: David Bach, Eigil Larsen, Ole Laursen, Maiken Lykke Lolck, Georg Stenstrop, Kaare Øster

Indhold. Forfattere: David Bach, Eigil Larsen, Ole Laursen, Maiken Lykke Lolck, Georg Stenstrop, Kaare Øster Indhold Velkommen til Klimakaravanen 1. Seks grader en verden til forskel............... 4 2. Verdens vejr og klima......................... 8 3. Klimaforandringer fra kridttid til fremtid......... 10

Læs mere