klimaforandringer! Hvad bringer fremtiden? DRIVHUSEFFEKTEN Bli klædt på til fremtidens Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "klimaforandringer! Hvad bringer fremtiden? DRIVHUSEFFEKTEN Bli klædt på til fremtidens Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr?"

Transkript

1 Hvad bringer fremtiden? Global opvarmning, istid eller mere utilregneligt vejr? DRIVHUSEFFEKTEN Igennem de sidst 15 år har klimadebatten fået mere og mere plads i medierne. Lovgivningen er ligeledes strammet op med grønne afgifter, glødepæren er ved at forsvinde fra butikkernes hylder og erstattes af energisparepærer. Alt sammen små skridt i en retning der skal forbedre klimaet på Jorden. Man hører en masse ord og begreber i medierne, men hvad betyder de? Det kan være svært at gennemskue, hvad der er siges fra forskelligt hold. Klimaforandringerne, som vi oplever dem ude omkring i verden, vil måske blive værre og værre og årene frem påvirke os, vores børn og børnebørn. Det vi læser i aviser og ser i fjernsynet er, at isen på Jorden smelter. Gletschere rundt om i verden forsvinder og isen i Grønland, Syd- og Nordpolen smelter hurtigere end forudsagt. Store områder oplever tørke, mens andre steder oplever skybrud med store oversvømmelser til følge. Fremtidens klima på Jorden vil måske gøre, at ressourcer som mad og vand bliver en mangelvare. Dyrelivet vil ikke kunne nå at omstille sig det hastigt ændrede klima og mange arter vil måske uddø. Hvis alt is på Jorden forsvinder, vil verdenshavene stige med op til 60 m. Det meste af verdens befolkning vil stå uden tag over hovedet. Store områder vil være oversvømmet. Resultatet kan man kun gisne om, men sandsynligvis vil vi opleve hungersnød, sygdomme, massevandringer og flygtninge - klimaflygtninge som i teorien kunne blive os selv! Krige og konflikter vil sandsynligvis blive en uundgåelig konsekvens. Hvad er det egentlig der sker med vores planet? Udstillingen her forsøger at stille spørgsmål og give nogle af svarene. Ikke alle svar er enkle og mange svar fører nye spørgsmål med sig. Målet med udstillingen er derfor ikke at forklare alt, for det kan ikke engang forskerne og alverdens kloge. Målet er at vække jeres nysgerrighed, så I selv kan sætte jer lidt mere ind i klimaproblematikken, da den vedrører os alle. På bordet ved pc-øen ligger henvisninger og søgetips til bøger, magasiner, film og udstillinger omkring klima. På internettet kan man foreksempel google ord og begreber fra plancherne og blive klogere. Der er ligeledes spændende hjemmesider der forklarer, hvad der sker med vores planet. Bli klædt på til fremtidens klimaforandringer!

2 Ozonhuller Der har været en tendens til at forveksle ozonlagproblematikken og drivhuseffekten. De to problemer er vidt forskellige, selvom de måske begge udspringer af øget forurening. Ozon nedbrydes af CFC-gasser som freon, og huller i ozonlaget gør at solen skadelige stråling kan ramme dyr og mennesker. Indtil nu er det mest over Antarktis at hullerne er observeret. Hvad sker der når permafrosten smelter? Permafrost er udtryk for jord, der er permanent frossen. Udbredelsen af permafrost kan ændres som følge af klimaforandringer, hvilket man blandt andet er begyndt at se i den sibiriske tundra, hvor de frosne moser ellers binder store mængder af drivhusgassen metan. Metan er 21 gange så stærk en drivhusgas som kuldioxid. Når permafrosten tør frigives drivhusgasserne til atmosfæren og forværrer drivhuseffekten. I dag er ca. 20% af Jordens landmasse dækket af permafrost. Hvor hurtigt kan den næste istid komme? Tidligere troede forskerne, at en istid kom snigende med gradvist koldere klima. Nu har forskerne fundet ud af, at en istid kan slå igennem på bare 10 år. Vi ved ikke hvad der sker når mennesket piller ved klimaet på jorden. Og om Jordens reaktion på en opvarmning måske er en pludselig afkøling!? Hvorfor indtraf den sidste istid, og hvorfor forsvandt isen igen? Det er I følge Milankovitch-teorien geometrien i Jordens bane om Solen, der gør at vi får istid. Faktisk er det normalt med istid da vi i Jordens historie har vi haft istid 80% af tiden. Lige nu er vi i en mellemistid med mildere klima. Man regner med at næste istid indtræffer om år. Men det er svært at sige. I 1970 erne troede man at istiden var lige om hjørnet fordi forurening og udledning af partikler ville skygge for Solens stråler og dermed køle Jorden ned. En række tilbagekoblingsfænomener, de såkaldte feedbackmekanismer, øger tendenserne mod global opvarmning. Nogle feedbackmekanismer er yderst kraftigt virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med sikkerhed. Hvad var den lille istid? Den lille istid var en kold periode fra ca og afløste middelalderens varmeperiode. Den lille istid betød blandt andet at storebælt frøs til om vinteren, og isen var så stærk, at svenskerne i 1658 kunne marchere over isen, hvorefter Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge. NORDPOLEN SMELTER! Om 5-10 år er den væk!? Verdenshavene vil stige og oversvømme lavt liggende lande og byer. Når først isen begynder at smelte går det hurtigere og hurtigere, da den hvide is der ellers reflekterer Solens stråler forsvinder. Teknisk forklaring: Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. I klimatologien beregnes en overflades albedo som forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Man bruger ofte en skala, hvor 0 svarer til sort, dvs. et legeme helt uden tilbagekastning, mens 1 svarer til hvid, altså et legeme, der tilbagekaster al den elektromagnetiske stråling, det modtager. Forskellige overflader har vidt forskellig albedo: Havoverflade (albedo = 3,5%) Sumpområder (albedo = 9-14%) Løvfældende skov (albedo = ca. 13%) Græsområder (albedo = 20%) Sand (albedo mellem 25 og 30%) Jordens overflade (albedo (gennemsnit) = 37-39%) Is (albedo = 30-50%) Overfladen på Antarktis (albedo = 81 %) Sne (albedo op til 80-85%) Skyer (albedo op til 70-80%) Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommertiden, har stor risiko for at få hedeslag, modsat dem i hvidt tøj. Hvis områder med tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre til en stigende hastighed i afsmeltningen af polarområderne. ISTID?

3 Sort hul sol-eruption Fænomener der kan få Jorden til at gå under: * Solen dør: Om 5 mia. år svulmer Solen op og bliver den så stor at den opsluger Merkur, Venus og vores egen planet der brænder op. * Gammastråling: Når en stjerne dør (supernova) kan den udsende en dødbringende stråle, der kan ramme Jorden. 6,7 lysår fra Jorden er en stjerne ved at dø. * Sorte huller: I Universet findes sorte huller hvis tyngdekraft er så stærk at selv ikke lyset kan undslippe. Fænomener der kan udslette alt liv på Jorden: * Supervulkaner: Der findes 6-7 supervulkaner i verden blandt andet i Yellowstone National Park i Wyoming USA. * Global opvarmning. * Sol-eruptioner: Store energiudladninger fra solen kan lamme vores elektroniske verden og alt levende blive udsat for skadelig stråling * Atomkrig. * Verdensomspændende pandemier/ bioterror. * Meteornedslag: d.13/ vil en meteor suse tæt forbi Jorden. * Istid. I løbet af de sidste 150 år, siden industrialiseringens indtog i verden, er der udledt store mængder fossilt brændstof og dermed CO2, og herved har mennesket påvirket Jordens klima, men hvor meget? Er Jorden i stand til selv at genoprette balancen eller skal vi hjælpe den på vej? COP15 Hvad er COP15? COP står for Conference of the Parties (partskonference). Konferencen i København er den 15. i rækken. COP indledtes i 1995 i Berlin med COP 1. Hvem kommer? COP er FN s øverste organ for FN s klimakonventioner og består af miljøministre, der mødes én gang året. Ud over ministrerne deltager regeringsdelegationer, som omfatter de ministre, forhandlere, pressefolk og logistikere mm., som det enkelte land ønsker at have med i delegationen til konferencen. Pressen, repræsentanter for NGO er, repræsentanter for internationale organisationer såsom WTO, IMF, og Verdensbanken kan også være repræsenteret på konferrencen. Hvad er på spil på klimakonferrencen i København, og hvad handler det om? Klimatopmødet i København ses af mange som et vigtigt skridt på vejen til en juridisk bindende klimaaftale, men i første omgang ser det ud til kun at blive en politisk bindende aftale. På konferencen er det meningen, at et stort udsnit af verdens lande, skal nå til enighed om en global aftale, der skal reducere de mennskeskabte udledninger af drivhusgasser og imødegå den globale opvarmning. Hvad er der sket siden sidst? COP 15 i København skal munde ud i en aftale der fra 2012 skal afløse Kyotoprotokollen, som trådte i kraft i Kyotoprotokollen (Kyoto-aftalen) blev indgået den 11. december 1997 i Kyoto i Japan, og er en international aftale, hvis formål er at beskytte Jordens klima. De lande der tiltræder traktaten forpligter sig dermed til at begrænse og senere reducere udledningen af kuldioxid, metan, lattergas, svovl hexafluorid, hydrofluorcarboner, og perfluorcarboner. Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden Der har været kritik af protokollen da flere lande prøver at undgå regelsættet, foreksempel ved at rykke produktionen til fattige lande og dermed fjerne CO2-en fra hjemlandet eller ved at købe CO2-kvoter, så der reelt ikke sker en positiv udvikling i forhold til CO2-reduktionen på verdensplan. Al Gore Albert Arnold Al Gore, Jr. (født 31. marts 1948), amerikansk politiker og erhvervsmand, som var den 45. amerikanske vicepræsident fra 1993 til 2001, med Bill Clinton som præsident. Ved Oscar-uddelingen i 2007 vandt dokumentarfilmen An Inconvenient Truth en Oscar for bedste dokumentarfilm. Filmen bygger på Al Gores multimedie-foredrag om truslen ved global opvarmning, og har således Al Gore som hovedperson. Filmen advarer om en forestående global klimakrise. Al Gores foredrag og dokumentarfilm har haft til formål at oplyse politiske beslutningstagere rundt om i verden omkring farerne ved den globale opvarmning. Debatten om klimaforandringer præges i høj grad af to markante personer. Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore og den danske miljø-guru Bjørn Lomborg. I 2006 kom Gores film om den globale opvarmning i biograferne. Den skabte megen debat, og filmen endte med at få en Oscar-statuette for bedste dokumentar. Bjørne Lomborg var meget kritisk over for filmen, som Lomborg har kaldt for fundamentalt set et DK4-foredrag. Herunder ses nogle af kritikpunkterne: Folk har en forpligtelse til at handle på klimaforandringer, fordi vi indser at det er et problem (Al Gore) Der er mange andre globale problemer, der med lethed kunne løses: kurér problemer vedr. HIV, diarré og malaria, fejl- og underernæring, uddannelse og manglen på rent drikkevand (Lomborg) 2% af Antarktis er blevet er blevet væsentligt varmere 98% er over de sidste 35 år væsentligt koldere Bjørn Lomborg Bjørn Lomborg (født 6. januar 1965), dansk politolog, der blev verdenskendt på grund af bøger og artikler med hovedtesen at mange af miljøforkæmpernes forudsigelser og påstande er overdrevne. På dansk udkom bogen Verdens sande tilstand i 1998; den udkom i 2001 på engelsk med titlen The Skeptical Environmentalist, og er sidenhen udkommet på mange andre sprog. Senere Bjørn Lomborg redigeret en bogeb med resultaterne af den såkaldte Copenhagen Consensus - konference i 2004 og udgivet bogen Cool it. Havisen på den nordlige halvkugle er aftagende Havisen på den sydlige halvkugle er tiltagende Stigninger i vandstanden på op til 7 meter vil oversvømme bl. a. Florida, Holland, Calcutta og Beijing FN s klimapanel forventer at Antarktis vil få mere is over en 100 års periode, hvilket vil modvirke vandstandsstigningen Orkanen Katrina der ødelagde New Orleans i 2005, var forårsaget af global opvarmning Orkanen var faldet i styrke fra en kategori 5 til en kategori 3 Ødelæggelserne blev katastrofale fordi digerne kollapsede pga. dårlig vedligeholdelse og dårligt design Al Gore gæster klimatopmødet den 16. december, hvor han i et foredrag vil præsentere sin nye bog Vores valg, der bl.a. indeholder reviderede oplysninger om fænomenet global opvarmning, og hvad han mener man kan gøre for at løse problemet. Miljøforkæmperen vs. Miljøguruen

4 El Niño El Niño, eller mere korrekt El Niño sydlig oscillation, er et globalt fænomen, der opstår i havet og atmosfæren. El Niño (opvarmning) og modstykket La Niña (afkøling) er store temperatursvingninger i overfladevandet i den tropiske del af det østlige Stillehav. Navnene kommer fra de spanske udtryk for «den lille dreng» (El Niño) og «den lille pige» (La Niña). Navnet El Niño refererer til Jesusbarnet, fordi fænomenet ofte starter omkring juletid udenfor vestkysten af Sydamerika. El nino er en global og naturlig del af klimaet på Jorden, og om intensiteten eller frekvensen af fænomenet vil ændre sig som følge af global opvarmning er et meget vigtigt spørsmål. Man har fundet beviser for at fænomenet varierer i løbet af en meget længere tidsskala, og man kan have tiår med kraftigere El Niño-hændelser, og andre tider som er roligere. El Niño-fænomenet forekommer med to til syv års mellemrum, og er et produkt af uregelmæssigheder i passatvinden, som bevirker at vandet i den østlige del bliver varmt. Disse lokale og regionale ændringer efterfølges af massive forandringer i de globale mønstre for årstidsafhængig nedbør og regionale atmosfæretemperaturer. Verdenshavenes rolle for klimaet på Jorden er stadig et uudforsket område, der måske i fremtiden kan give forklaringen på vores vejr og hvilke mekansimer der påvirker klimaet på Jorden. At Grønlands is smelter og måske afkøler den varme Golf-strøm der strømmer fra ækvator op mod Nordeuropa og er med til at give os et mildt klima i Danmark, varer måske ikke ved. Golfstrømmen kan måske ændre retning eller måske helt ophøre. Klimaændringerne, som vi oplever dem i dag, medfører flere tilfælde af ekstreme varme- og tørkeperioder, ekstreme storme og ekstrem nedbør med oversvømmelser og mudderskred til følge, hvor hele landsbyer bliver begravet og veje skyllet væk. Og vi oplever hyppigere tilfælde af fænomenet El Niño. I oceanerne findes hvad man populært kan kalde en klima-maskine. En joker i det menneskepåvirkede klima-spil. Denne joker har evnen til at påvirke vejret på kortere sigt, op til 80 år frem i tiden, eller på længere sigt, op til 500 år frem, og ændringerne den bringer med kan være svære at forudse. Studier af marinesedimenter viser med stor sandsynlighed at afslutningen på middelalderens varmetid kan tilskrives ændringer i verdenshavet. En tydelig sammenhæng mellem havenes overfladetemperatur og årstidsbestemte vejrforhold kan ses i troperne, hvor fænomenet El Niño præsterer en opvarmning af det østlige Stillehav. Under normale omstændigheder sker der en ophobning af varmt overfladevand som følge af passatvindens blæsen fra øst til vest i den tropiske del af det vestlige Stillehav; samtidig stiger koldt bundvand op til overfladen i den østlige del. Verdenshavenes rolle for klimaet

5 CO2 Fotosyntese i træer og planters blade omdanner C02 til ilt. Hvad sker der når regnskoven forsvinder? Når regnskovene fældes for at udvinde det kostbare træ, eller brændes af for at give plads til at dyrke jorden for verdens fattige befolkning, er problemet at balancen ændres i forholdet mellem ilt, kuldioxid og kvælstof i Jordens atmosfære. En balance som er essentiel for at dyr og mennesker kan trække vejret. Samtidig bliver den jord der dyrkes omkring ækvator hurtigt udpint og efter få år omdannet til ørken. Den 3. verdens befolkning bliver langsomt rigere og rigere og forbruger mere og mere. I Indien, hvor der bor over en milliard mennesker, har selv fattige nu råd til en bil i form af en Nano Tata. Hvad vil det betyde for klimaet? Det er klart at lande som Kina, Indien og Brasilien, der oplever en hastig udvikling og som snart vil være på niveau med de industrialiserede lande som USA, Japan og landene i Europa, er vigtige at få med på det rette klimaspor. Befolkningen i den 3. verden ønsker de samme goder som vi har, men der er ingen grund til at det skal være på bekostning af Jordens ressourcer eller klima. Der er ingen grund til at de skal gentage vores fejl. Det gælder derfor om at få disse lande med på den grønne bølge og tænke i nye vedvarende energiformer. Hvad er CO2? CO2 (kuldioxid, carbondioxid, kultveilte) er en atmosfærisk luftart/hvis molekyler består af ét kulstof- og to iltatomer. CO2 er en farveløs, ugiftig gas som frigives til luften ved blandt andet afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul, naturgas og træ. De store syndere for C02-regnskabet er: Udledning af gasser fra biler, fly og andre transportmidler Olie- og kulkraftværker, Sværindustri, Gylle fra landbruget Rydning af regnskove ved skovafbrænding. Atmosfærens indhold af CO2 er steget fra 0,028% en til 0,036% i løbet af de seneste 300 år. CO2 i atmosfæren er med til at holde på varmen fra solen. Uden CO2 ville temperaturen på Jorden være 33º lavere. Når dyr og mennesker ånder ud udledes ca. 450 liter CO2 om dagen. Planter absorberer CO2 ved fotosyntese dvs. levende organismers omdannelse af energi fra solen til kemisk energi, der er energigrundlaget for stort set alle klodens økosystemer. Hvorfor er C02 et problem? CO2 er en såkaldt drivhusgas ligesom metan, lattergas og cfc-gasser (bl.a. freon). Drivhusgasser har den egenskab at de opfanger Solens varmestråling. Når Solens stråler rammer Jorden, reflekteres cirka halvdelen tilbage til verdensrummet, men drivhusgasserne i Jordens atmosfære forhindrer et alt for stort varmetab. Det betyder, i takt med at vi afbrænder mere og mere fossilt brændstof, at mængden af drivhusgasser stiger - og at mindre og mindre varme slipper væk, ligesom i et drivhus. Jorden bliver dermed opvarmet. Dette kaldes for drivhuseffekten. Der er internationale, politiske diskussioner i gang om at begrænse udledningen af CO2, men landene har svært ved at blive enige - og der er ikke politisk vilje til at gennemføre ændringer, der er meget små ud fra en global betragtning. CO2 er endda ikke hele problemet, for den meget kraftige stigning i atmosfærens indhold af kvælstoffer har også en stor - og formentlig i høj grad overset betydning. Hvad bliver der gjort? I Kenya er Vestas ved at etablere Afrikas største vindmøllepark. Indtil videre er seks vindmøller opstillet, men planen er, at der i 2012 skal stå hele 365 vindmøller i det tørre område omkring Turkana-søen i det nordlige Kenya I Brasilien er regnskovsfældning reduceret med over 45% siden sidste år. Den brasilianske regering har indført bedre satellitovervågning af regnskoven og er kommet med en række bæredygtige alternativer til skovbønderne. En 470 meter lang cykel- og gangbro er netop blevet indviet i Brisbane i Australien. På broen er der monteret 84 solpaneler, der skal levere mellem % af den nødvendige strøm til belysningen. Det giver en årlig CO2-besparelse på 37,8 ton. På Maldiverne har man ambitioner om at blive verdens første CO2-neutrale land allerede inden for de næste 10 år. Her vil man udnytte både sol, vind og bølger, og landets befolkning skal uddannes til selv at gøre en aktiv indsats. Inden 2020 skal 10% af Los Angeles energiforbrug stamme fra solceller. Solcellerne skal både placeres i egentlige solcelleparker og monteres på private og offentlige bygninger. En forsker fra Columbia University har medvirket til udviklingen af en prototype på en CO2-støvsuger. Støvsugeren skal absorbere luftens indhold af CO2 på plastikfibre, hvorefter kulstoffet fjernes fra fibrene ved hjælp af damp. På den skotske ø Islay er man i gang med et projekt hvor man vil udnytte tidevands- og bølgeenergi til at levere strøm til øens ca indbyggere og til øens berømte whiskey-destillerier. I dag får øen strøm fra en atomreaktor på fastlandet, men strømforsyningen herfra er ustabil, så man hilser det nye tiltag velkomment. Anlægget forventes sat i funktion i 2011

6 Alternative energiformer: Solenergi, bølgeenergi, vandkraft, vindmøller og (atomkraft) Klimaprojekter i Danmark På Samsø udleder hver borger 3,6 tons CO2 mindre om året. Øen kaldes den energiske ø, for øen er selvforsynende med el og varme, og eksporterer vedvarende energi. Samsø er blevet verdensberømt og har skabt håb om, at det kan lade sig gøre at stoppe for importen af fossile brændstoffer. På Samsø er oprettet et energiakademi. Her samler man viden om energi, energibesparelser og vedvarende energi. Man har gennem årene oparbejdet en stor viden via arbejdet med øens såkaldte ve-ø-projekter (ve-ø=vedvarende energi ø) fx vindmøller, halmbaseret fjernvarme, rapstraktorer, og solfangere. Samsø er velbesøgt af udenlandsk presse, og har alene i 2009 haft besøg fra eksempelvis Tyskland, Nepal, Chile, Canada og mange flere. Derudover gør øens klima-guru, Søren Hermansen, et stort internationalt arbejde, for at bringe budskabet fra Samsø ud til hele verden. Nordens største solcelleanlæg bliver en integreret del af det nyopførte Copenhagen Towers i Ørestaden. Selskabet Gaia Solar står bag projektet og er i gang med at installere solcellerne, der forventes at producere de første kilowatt-timer allerede inden klimatopmødet går i gang. Hvad kan du gøre? Der er en række ting man selv kan gøre for at spare miljøet Nogle løsninger er på kort sigt dyre, men det vil stort set altid kunne betale sig i længden at tage hensyn til miljøet. Nogle af tingene kan virke banale og måske forkerte, men det handler om at være bevidst om de valg vi træffer i hverdagen og at alle bør tage stilling til klimaets forandringer som vi oplever dem. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om de virkelige store ting der kan ændre vores udledning og som betyder noget på den korte bane. Løsninger: Sluk for stand-by-lamper/ anvende besparende strømskinner. Tag cyklen i stedet for bilen eller brug de offentlige transportmidler Brug sparepærer. Husk at tage et par stofposer med på indkøb, så sparer du både miljøet og penge ved ikke at købe plastikposer. Tag kortere bade. Vask tøj ved lavere temperatur. Tør tøjet på tørresnor i stedet for i tørretumbler. Vælg dansk-producerede varer og køb årstidens frugt og grønt; s å sparer du transporten jorden rundt. Spis mindre kød, da dette er dyrt i CO2 at fremstille. Vælg hårdehvidevare der mindst er mærket A++ Udnyt jordvarme Anvend solenergi Køb CO2-kvoter Verdens største offshore-installation, vindmølleparken Horns Rev II, ligger 30 km vest for Blåvandshuk, og er netop blevet indviet. Vindmølleparken kan producere strøm til ca husstande ca. svarende til Fyn. I København har kommunen leveret en plan, der i 2025 skal gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad. Hustage skal dækkes af grønne planter, vindmøllekapaciteten skal øges og skolebørn skal undervises i bæredygtighed.

7 Elsker du softice? - for Nordpolen smelter! I anledningen af FN s klimatopmøde i København i denne måned, har vi en spændende udstilling ved indgangen til læsesalen på første sal, hvor du kan sætte dig ind i centrale klimabegreber. Tag en søgevejledning ved pc-øen og bliv inspireret til videre læsning. God fornøjelse! Bli klædt på til fremtidens klimaforandringer!

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2.

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2. Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Sandt eller falsk. Når eleverne svarer på udsagnet, får de efterfølgende en forklaring. Nedenstående er en samlet

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Klimaændringerne i verden ødelægger vores klode. CO2 udslippet er blevet så stort, at der må gøres en forskel, hvis vi vil

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer 1 Indholdsfortegnelse Stort forbrug af fossile brændstoffer... 1 Indledning... 4 Projektbeskrivelse:... 4 Problemtræ... 5 Problemafgrænsning:... 6 Problemanalyse...

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere