UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD"

Transkript

1 UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (<10 C) skal der anvendes ca. 3 kwh/m 2 og en ventilationsydelse på ca. 15 pct. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL JØRGEN HANSEN & ANDERS LEEGAARD RIIS UDGIVET: 12. DECEMBER 2016 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde Sammendrag På baggrund af afprøvningens resultater kan det konkluderes, at der under vinterforhold (< 10 C) skal anvendes ca. 3 kwh/m 2 og en ventilationsydelse på ca. 15 pct. for at udtørre en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv over ca. 24 timer. Det kan endvidere konkluderes, at en affugter ikke kan udtørre en stald alene, men at der er brug for varme for at få en affugter til at fungere optimalt. En affugter i kombination med varmetilsætning øger ikke udtørringshastigheden, som primært er bestemt af varmekildens effekt (kw). Formålet med afprøvningen var at afprøve forskellige udtørringsstrategier i slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (<10 C), herunder effekten af 1) at anvende varme og ventilation samt 2) at anvende affugter alene eller kombineret med varme og ventilation. 1

2 I afprøvningen indgik fire sektioner i klimalaboratoriet på Forsøgsstation Grønhøj, hvor de forskellige udtørringsstrategier blev afprøvet. Sektionerne var indrettet med to stier á 15 stipladser med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv og en inspektionsgang foran stierne på 1 m. Ventilationsanlægget var undertryksventilation med diffust luftindtag og én loftsudsugning. De forskellige udtørringsstrategier blev afprøvet på skift over en periode på tre uger. Forud for hver afprøvning af en udtørringsstrategi blev der startet med rene og udtørrede stalde. Over en periode på 24 timer blev der tilført ca l vand pr. m 2 ved brug af overbrusningsdyser, og derefter blev staldene udtørret over 72 timer. Til tiden 0, 6, 12, 24, 30, 48, 54 og 72 timer efter igangsætning af udtørringen blev der målt overfladetemperaturen på spaltegulv, stiadskillelse og sektionsadskillelse og afvejet vand fra affugteren. Desuden blev der kontinuerligt målt temperatur og relativ luftfugtighed i luftindtaget og i staldrummet samt luftydelse. Baggrund Det er afgørende, at en stald er udtørret ordentligt, inden der indsættes grise, da de nyindsatte grise ellers skal bruge energi på at udtørre og opvarme stalden i stedet for tilvækst. Desuden har udtørringen i kombination med desinfektion den effekt, at den minimerer overførsel af smitte mellem hold. Anbefalingen til udtørring af stalde afhænger af de aktuelle udeforhold med hensyn til temperatur og luftfugtighed [1]. En stald defineres som værende tør, når overfladernes temperatur er på niveau med staldtemperaturen, da fugtige materialer altid vil have en lavere temperatur end rumtemperaturen. Ved en udetemperatur over 20 C skal der anvendes maksimum ventilation til udtørring af en stald, hvor energien i udeluften anvendes til at udtørre stalden. Er udetemperaturen mellem C, kan ventilationen anvendes til hel eller delvis udtørring af stalden, men ved fugtige udeforhold skal der tilføres varme. Ved en udetemperatur under 10 C er det nødvendigt at tilføre varme og ventilere, og varmebehovet forventes at være ca. 3 kwh/m 2 gulvareal. Der mangler imidlertid viden om, hvorvidt dette er det reelle varmebehov til udtørring, og hvordan samspillet skal være med ventilationen. Endelig er der behov for at undersøge, om en affugter kan udtørre en stald under vinterforhold eller om en affugter bør kombineres med varme og ventilation. Formålet med nærværende afprøvning var at undersøge forskellige udtørringsstrategier i slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold med udetemperaturer under 10 C, herunder effekten af 1) at anvende varme og ventilation samt 2) at anvende affugter alene eller kombineret med varme og ventilation. 2

3 Materiale og metode Forsøgssektioner Afprøvningen blev gennemført i fire sektioner i klimalaboratoriet på Forsøgsstation Grønhøj. Sektionerne var indrettet med to stier á 15 stipladser, 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv og en inspektionsgang foran stierne med en bredde på 1 m. Ventilationsanlægget var undertryksventilation med diffust luftindtag og én Ø400 loftsudsugning. Udtørringsstrategier Over en periode på tre uger blev der gennemført forskellige strategier for udtørring ved udetemperaturer under 10 C, se tabel 1. I alle sektioner blev der gennemført udtørring over 72 timer efter ensartet vask med to iblødsætningsdyser over 24 timer. I hver uge blev der startet med rene og udtørrede stalde, og iblødsætningsdyserne vaskede, så der blev tilført l vand/m 2 i hele staldsektionen, hvorefter udtørringsprocessen blev igangsat. Den tilførte vandmængde var baseret på forudgående målinger af vandforbruget til iblødsætning og højtryksvask af de pågældende sektioner. Varme til udtørring blev tilsat ved hjælp af varmeblæsere på 2 kw eller 4 kw og der blev anvendt en affugter med en kapacitet på 45 l/døgn ved 30 C og 80 pct. relativ luftfugtighed (P.Lindberg Maskinforretning A/S), se billeder i appendiks. Tabel 1. Forskellige udtørringsstrategier afprøvet ved udetemperaturer under 10 C Ønsket staldtemperatur, C Varmeeffekt, kw Med/uden affugter Ventilations, pct. - 4 Uden affugter ~ Uden affugter Uden affugter ~ Uden affugter ~2-4 Med affugter ~15-2 Med affugter ~ Med affugter 0-0 Med affugter 0 Registreringer Under udtørringen blev der logget staldtemperatur og relativ luftfugtighed i staldrummet hver 10. minut ved brug af klimastyringens følere (Dr. Gemini 2007, KJ Klimateknik) og loggesystemet Professor Partyline fra KJ Klimateknik. Luftydelsen blev i hver sektion målt med en målevinge (ATM 40, Fancom BV) og temperatur (VE10A, VengSystem A/S) og relativ luftfugtighed (DOL 114, SKOV A/S) blev målt i luftindtaget. Temperatur og relativ luftfugtighed i luftindtaget samt luftydelsen blev logget hver 5. minut ved brug af PC Log fra Vengsystem A/S. 3

4 Til tiden 0, 6, 12, 24, 30, og 72 timer efter igangsætning af udtørringen blev overfladetemperaturen på spaltegulv, stiadskillelse og sektionsadskillelse målt med et infrarødt overfladetermometer. Forud for afprøvningen blev mindre spaltegulvsstykker (9,5x52 cm) udtørret ved 100 C over 60 timer med henblik på at bestemme vandoptaget i et tørt spaltegulvselement i forbindelse med vask og den efterfølgende vandafgivelse i forbindelse med den første udtørring af spaltegulvselementerne. I hver sektion blev der placeret et spaltegulvselement, og i løbet af udtørringsperioden blev spaltestykket vejet og overfladetemperaturen blev målt samtidig med de andre overflader. Til hvert tidspunkt blev akkumuleret energiforbrug registreret for varmeblæserne, og ved udtørringsstrategier med affugter blev akkumuleret energiforbrug til affugteren og opsamlet vand fra affugteren registreret. Resultater og diskussion Vandoptagelse i tørt spaltegulvselement Forud for afprøvningen blev mindre stykker af et brugt spaltegulvselement (9,5x52 cm) udtørret ved 100 C over 60 timer for at bestemme vandoptaget ved vask og vandafgivelsen ved den efterfølgende udtørring. I tabel 2 er angivet vandoptag og vandafgivelse for de to spaltegulvselementer, som var placeret i de to sektioner med samme udtørringsstrategi (4 kw og 15 pct. ventilation). Det ses af tabel 2, at de to spaltegulvselementer optog ca. 1,6 kg/m 2 (omregnet til m 2 spaltegulv med 20 pct. åbning). Det ses også af tabel 2, at vandafgivelsen var 0,6 kg/m 2 spaltegulv efter 72 timers udtørring. Dette indikerer, at det primært er overfladen af spaltegulvselementet der udtørres, og at der skal bruges længere tid og en højere temperatur for at udtørre spaltegulvselementet helt. Tabel 2. Vandoptagelse i tørt spaltegulvselement (9,5x52 cm) og vandafgivelse ved efterfølgende tørring i stald Spaltegulvselement 1 2 Vægt efter udtørring ved 100 C i 60 timer, kg 9,82 9,98 Vægt efter vask i 24 timer, kg 9,92 10,08 Vandoptag pr. m 2 spaltegulv*, kg 1,6 1,6 Vægt efter udtørring i 72 timer med 4 kw og 15 pct. ventilation, kg 9,88 10,04 Vandafgivelse pr. m 2 spaltegulv*, kg 0,6 0,6 * Beregnet i forhold til et spaltegulvselement med 20 pct. åbning. Udtørring ved brug af varme og ventilation Konstant varmeeffekt og ventilationsydelse I figur 1 er vist overfladernes gennemsnitlige temperatur, staldtemperatur, relativ luftfugtighed i stalden og varmetilsætning for den udtørringsstrategi, hvor der anvendes en konstant varmeffekt på 4 kw og ca. 15 pct. ventilation. Det ses af figur 1, at overfladernes temperatur og den relative luftfugtighed er stabil efter ca. 24 timer, hvor der er tilsat ca. 3 kwh/m 2. Efter ca. 24 timer har overfladerne samme temperatur eller lidt over staldtemperaturen, hvilket indikerer, at stalden er udtørret. 4

5 Af hensyn til optimal staldudnyttelse er det nødvendigt, at udtørring kan foretages inden for 1-2 døgn, hvilket kan opnås med denne strategi. Udtørringen kan formentligt også gøres hurtigere, hvis effekten (kw) af varmekilden øges. Figur 1. Effekt af konstant varmeeffekt (4 kw) og konstant ventilationsrate (15 pct.) på parametre relateret til udtørring af en stald. Data er gennemsnit af tre udtørringsperioder. Konstant varmeeffekt og variabel ventilationsydelse I figur 2 er vist overfladernes gennemsnitlige temperatur, staldtemperatur, relativ luftfugtighed i stalden og varmetilsætning for den udtørringsstrategi, hvor der anvendes en konstant varmeeffekt på 4 kw og en variabel ventilationsydelse styret efter en ønsket staldtemperatur på 20 C. Det ses af figur 2, at overfladernes temperatur og den relative luftfugtighed er stabil efter 24 timer, men overfladernes temperatur er lavere end staldtemperaturen og dette kunne indikere, at stalden ikke er helt udtørret. Ventilationen var variabel og var i gennemsnit 10 ± 8 pct. henover udtørringsperioden. Specielt i løbet af de to første døgn var ventilationsydelsen lav og varierende for at opnå den ønskede staldtemperatur på 20 C. Dette kunne indikere, at der udover varmetilsætning er behov for et vist luftskifte for at skabe den nødvendige luftbevægelse henover overfladerne for at udtørre en stald. 5

6 Figur 2. Effekt af konstant varmeeffekt (4 kw), ønsket staldtemperatur på 20 C og variabel ventilationsrate på parametre relateret til udtørring af en stald. Data for én udtørringsperiode. Variabel varmeeffekt og konstant lav ventilationsydelse I figur 3 og 4 er vist overfladernes gennemsnitlige temperatur, staldtemperatur, relativ luftfugtighed i stalden og varmetilsætning for den udtørringsstrategi, hvor der anvendes en variabel varmeeffekt mellem 0-4 kw, en ønsket staldtemperatur på henholdsvis 20 og 25 C og en konstant ventilationsydelse på ~2 pct. Ved disse to udtørringsstrategier er overfladernes temperatur og den relative luftfugtighed stabil efter ca. 24 timer. I figur 3 ses det, at for udtørringsstrategien med en ønsket staldtemperatur på 20 C opnår overfladerne ikke samme temperatur som staldtemperaturen selv efter 72 timer og dette kunne indikere, at stalden ikke er helt udtørret. I figur 4 ses det, at for udtørringsstrategien med en ønsket staldtemperatur på 25 C opnår overfladerne samme temperatur som staldtemperaturen efter ca. 48 timer. Dette viser, at en høj staldtemperatur er fordelagtigt i forhold til at få udtørret stalden, men sammenlignet med udtørringsstrategien i figur 1 med 4 kw og 15 pct. ventilation, er energiforbruget højere (ca. 4,8 kwh/m 2 ) og udtørringstiden længere. Dette bekræfter, at varmetilsætningen skal kombineres med et vist luftskifte for at udtørre en stald. 6

7 Figur 3. Effekt af variabel varmeeffekt (0-4 kw), ønsket staldtemperatur på 20 C og konstant ventilationsrate (~2 pct.) på parametre relateret til udtørring af en stald. Data for én udtørringsperiode. Figur 4. Effekt af variabel varmeeffekt (0-4 kw), ønsket staldtemperatur på 25 C og konstant ventilationsrate (~2 pct.) på parametre relateret til udtørring af en stald. Data for én udtørringsperiode. Udtørring ved brug af affugter Affugter kombineret med konstant varmeeffekt og ventilationsydelse I figur 5 og 6 er vist overfladernes gennemsnitlige temperatur, staldtemperatur, relativ luftfugtighed i stalden, varmetilsætning og vand opsamlet fra affugteren for de udtørringsstrategier, hvor der anvendes en affugter i kombination med en konstant varmeffekt på henholdsvis 4 kw og 2 kw og 15 pct. ventilation. Det ses af figur 5, at der opnås en udtørring svarende til den, der er vist i figur 1 med 4 kw og 15 pct. ventilation, hvor der ikke anvendes en affugter. Det ses endvidere af figur 5, at der opsamles vand fra affugteren indtil det punkt, hvor overfladernes temperatur er på niveau med eller 7

8 over staldtemperaturen (varmetilsætning ~ 3 kwh/m 2 og 24 timer). Dette indikerer, at affugteren ikke øger udtørringshastigheden af stalden sammenlignet med udtørring uden affugter. Dette kan også ses på opsamlingen af vand i affugteren, som er 3,7 kg over 72 timer svarende til 0,1 kg/m 2. I figur 6 er varmeeffekten på 2 kw og her ses det, at overfladernes temperatur er under eller tæt på staldtemperaturen, indtil der er tilført 3 kwh/m 2 (efter 48 timer), men fra omkring det tidspunkt er spaltegulvstemperaturen over staldtemperaturen, og samtidig aftager mængden af opsamlet vand fra affugteren. Dette er således med til at bekræfte, at der er behov for ca. 3 kwh/m 2 for at udtørre en stald, og at det primært er varmkildens effekt (kw), der afgør den tid, der skal anvendes til udtørring. Figur 5. Effekt af affugter kombineret med konstant varmeeffekt (4 kw) og konstant ventilationsrate (15 pct.) på parametre relateret til udtørring af en stald. Data for én udtørringsperiode. Figur 6. Effekt af affugter kombineret med konstant varmeeffekt (2 kw) og konstant ventilationsrate (15 pct.) på parametre relateret til udtørring af en stald. Data for én udtørringsperiode. 8

9 Affugter kombineret med variabel varmeeffekt og uden ventilation I figur 7 er vist overfladernes gennemsnitlige temperatur, staldtemperatur, relativ luftfugtighed i stalden, varmetilsætning og vand opsamlet fra affugteren for den udtørringsstrategi, hvor der anvendes en affugter i kombination med en variabel varmeeffekt på 0-4 kw, en ønsket staldtemperatur på 30 C og uden ventilation. Det ses af figur 7, at overfladernes temperatur og den relative luftfugtighed er stabil efter ca. 30 timer, hvor der er tilført ca. 2,7 kwh/m 2. Desuden er overfladernes temperatur tæt på staldtemperaturen efter ca. 30 timer, og dette kunne indikere, at stalden er udtørret. Efter 30 timer er der opsamlet ca. 5 kg vand i affugteren svarende til ca. 0,2 kg/m 2, og en del af den frigivne fugt fra overfladerne passerer formentligt ud gennem konstruktionen og utætheder i stalden ved denne udtørringsstrategi. Figur 7. Effekt af affugter i en stald med variabel varmeeffekt (0-4 kw), ønsket staldtemperatur på 30 C og uden ventilation på parametre relateret til udtørring af en stald. Data for én udtørringsperiode. Affugter uden varmetilsætning og ventilation I figur 8 er vist overfladernes gennemsnitlige temperatur, staldtemperatur, relativ luftfugtighed i stalden og vand opsamlet fra affugteren for den udtørringsstrategi, hvor der anvendes en affugter uden varmetilsætning og ventilation. Det ses af figur 8, at overfladernes temperatur stabiliserer sig efter ca. 30 timer, men gennem hele perioden er der en relativ luftfugtighed omkring 80 pct., og der opsamles kun 0,8 kg vand i affugteren svarende til 0,03 kg vand/m 2, hvilket indikerer, at stalden ikke er udtørret. Gennem udtørringsperioden var staldtemperaturen omkring 6 C og på visse tidspunkter stoppede affugteren mellem registreringstidspunkterne på grund af lav staldtemperatur. Dette viser, at der er behov for en vis varmetilførsel for at få en affugter til at fungere optimalt ved udtørring af en stald under vinterforhold. I den nærværende afprøvning var der ikke mulighed for at bruge gulvvarme, men det er en mulighed at kombinere gulvvarme med en affugter for derved at opnå en frigivelse af fugt fra betongulvet og samtidig en højere staldtemperatur. En anden udfordring ved at anvende en affugter alene er, at der samtidig er behov for at få stalden opvarmet til ca. 20 C, inden der indsættes nye grise. Dette kan være vanskeligt at opnå med affugteren alene. 9

10 Figur 8. Effekt af affugter i en stald uden varmetilsætning og ventilation på parametre relateret til udtørring af en stald. Konklusion På baggrund af afprøvningens resultater kan det konkluderes, at der under vinterforhold (<10 C) skal anvendes ca. 3 kwh/m 2 for at udtørre en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv, og at ventilationsydelsen skal indstilles til ca. 15 pct. Det kan endvidere konkluderes, at en affugter ikke alene kan udtørre en stald under vinterforhold, men at der er brug for varmetilsætning for at få en affugter til fungere optimalt. En affugter i kombination med varmetilsætning øger ikke udtørringshastigheden, som primært er bestemt af varmekildens effekt (kw). Referencer [1] Pedersen, P.: (1994): Tørring af stalde efter vask. Notat nr. 9437, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. Deltagere Tekniker: Tommi Højmark Pedersen Andre deltagere: Peter Juhl Rasmussen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //ANR// 10

11 Appendiks Figur A1. Temperatur i luftindtaget (udetemperatur) over de tre perioder, hvor målingerne blev gennemført. Figur A2. Relativ luftfugtighed i luftindtaget over de tre perioder, hvor målingerne blev gennemført. 11

12 Billede A1. Forsøgssektion i klimalaboratoriet på Forsøgsstation Grønhøj, som blev anvendt i afprøvningen af udtørringsstrategier. Billeder A2. Forsøgsopstilling med affugter. 12

13 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

INTELLIGENT OVERDÆKNING I

INTELLIGENT OVERDÆKNING I 2011 INTELLIGENT OVERDÆKNING I TO-KLIMASTALDE UDVIKLING OG DEMONSTRATION AT ENERGIBESPARENDE TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET Af Mathias Andersen Projektet blev gennemført med støtte fra EUDP SAMMENDRAG To-klimastalde

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009 Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

Optimal klimastyring til svineproduktion

Optimal klimastyring til svineproduktion Optimal klimastyring til svineproduktion DOL 234F sætter standarden I en moderne svineproduktion er det afgørende, at dyrene har de bedste vilkår for at kunne producere optimalt. SKOV har udviklet staldcomputeren

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere