horns rev 2 havmøllepark vurdering af virkninger på miljøet resumé af vvm-redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "horns rev 2 havmøllepark vurdering af virkninger på miljøet resumé af vvm-redegørelse"

Transkript

1 horns rev 2 havmøllepark vurdering af virkninger på miljøet resumé af vvm-redegørelse oktober 2006

2 Horns Rev 2 Havmøllepark Vurdering af Virkninger på Miljøet Resumé af VVM-redegørelse Oktober 2006 Udarbejdet af: DONG Energy - Renewables A. C. Meyers Vænge 9 DK-2450 København SV Tlf.: Fax.: Hjemmeside: Forside : Hasløv & Kjærsgaard, Arkitekter M.A.A. Kort : Kort & Matrikelstyrelsen Tryk : F. Hendriksen Eftf. Oplag : 350 Forsideillustrationens vindmøller er modelfoto. Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra DONG Energy

3 HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE Oktober 2006

4 HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE Oktober Indledning og baggrund I sommeren 2002 blev en bred politisk aftale om vindenergi og energibesparelser indgået mellem regeringen og en række partier. Som en opfølgning på denne aftale blev der i foråret 2004 indgået endnu en politisk aftale, der bl.a. indebar, at grundlaget for opførelse af to havmølleparker på hver 200 MW skulle sikres. Det blev besluttet, at etableringen skulle ske gennem et udbud for herved at sikre forbrugerne den laveste elpris. af møller, fundamenter, kabellængde mv - og er således at betragte som et worst-case -scenarie. Det kan heller ikke udelukkes, at der vil ske en forøgelse af antallet af møller i forhold til basisscenariet. Denne forøgelse vil i så fald være marginal. Det ligger dog fast, at det samlede areal, der udnyttes, ikke vil overstige 35 km 2 inklusive de tre forsøgsmøller. Aftalen sigtede mod at udnytte områderne ved hhv. Horns Rev og Omø Stålgrunde. En screening af områderne førte til, at man valgte at arbejde videre med en møllepark ved Horns Rev. Den 2. juli 2004 offentliggjorde Energistyrelsen en udbudsbekendtgørelse med udbud af et areal ved Horns Rev til opførelse af en havmøllepark. Umiddelbart efter tilbudfristens udløb kunne Energistyrelsen den 30. juni 2005 tildele ENERGI E2 (nu DONG Energy) koncessionen for Horns Rev 2 Havmøllepark. Den 25. august 2005 modtog ENERGI E2 tilladelsen til forundersøgelser ved Horns Rev og kunne således påbegynde arbejdet med VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen for Horns Rev 2 Havmøllepark er udarbejdet på grundlag af et basisscenarie bestående af 95 møller a 2,3 MW samt tre større forsøgsmøller, der tilsammen vil have en effekt på maksimalt 15 MW. Grundet den hastige udvikling inden for vindteknologien i disse år kan det ikke udelukkes, at man vil erstatte basisscenariet med færre, men større møller. Fra et miljømæssigt synspunkt vil scenariet med de mange mindre møller udgøre den største påvirkning i forhold til antal VVM-redegørelsen omfatter havmølleparken inklusive det interne kabelnet frem til tilslutningen i transformerstationen, en beboelsesplatform samt tre forsøgsmøller. Øvrige forhold omkring transformerstationen og ilandføringskablet varetages af Energinet.dk. Energinet.dk er ikke pålagt at lave en VVM. Transformerstationen vil dog indgå i forbindelse med visualiseringen af mølleparken. I planlægningen og gennemførelsen af de enkelte undersøgelser har der været lagt vægt på den viden, der er genereret i forbindelse med det omfattende miljøovervågningsprogram for Horns Rev Havmøllepark i Vesterhavet ud for Blåvands Huk og Nysted Havmøllepark ved Rødsand syd for Lolland. Der er i videst muligt omfang taget udgangspunkt i de metoder, der er udviklet og anvendt i forbindelse med disse to demonstrationshavmølleparker. Nærværende rapport er en sammenfatning af VVM-redegørelsen for Horns Rev 2 havmøllepark. Hele redegørelsen kan downloades fra DONG Energy s hjemmeside på adressen og fra Energistyrelsens hjemmeside på adressen 2 HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

5 Område med Bundminer Militært skyde- og lavtflyvningsområde T 40.7 km Vovov Tuxen T 13.9 km T 27.0 km Munk Slugen Blåvands Huk Horns Rev 1 Havmøllepark Figur 1 Placering af forundersøgelsesarealet, hovedforslag, stednavne, afstand til Horns Rev 1 Havmøllepark, samt korteste og længste afstand til det nærmeste punkt på land, Blåvands Huk. 2 Projektets placering og omfang Horns Rev strækker sig fra kysten ved Danmarks vestligste punkt, Blåvands Huk, og ca. 40 km mod vest. Revet består af en indre og en ydre del kun adskilt af dybet Slugen. Hovedforslaget for havmølleparken er placeret på det ydre rev med den nærmeste mølle ca. 30 km vest for det nærmeste punkt på kysten, Blåvands Huk. Parken lokaliseres således på den vestlige ende af revet og strækker sig mod nord. Arealet af parken vil inklusive de tre forsøgsmøller være 35 km 2. Den korteste afstand mellem Horns Rev 2 og den eksisterende møllepark er ca. 14 km se figur 1. Dybden i området varierer mellem 9 og 18 meter, og størstedelen af arealet har en vanddybde på mellem 11 og 14 meter. Havmølleparken vil maksimalt have en effekt på 215 MW netto i afregningspunktet. Heraf er de 15 MW forbeholdt eventuelle forsøgsmøller. Mølleparken vil kunne producere omtrent 800 millioner kwh om året svarende til elforbruget hos ca husstande. I basisscenariet er 95 møller placeret på 14 rækker i 6-7 cirkelradialbuer. De tre forsøgsmøller er placeret på dybest muligt vand inden for området og er eksponeret for de dominerende vestlige vindretninger. Møllerne bliver af den kendte tre-bladede type med konisk ståltårn. Såvel mølle som tårn vil fremstå i en diskret, lysgrå farve. Møllerne vil sandsynligvis blive opført på enten monopæl- eller gravitationsfundamenter se figur 2. Der vil blive udlagt erosionsbeskyttelse bestående af sten af varierende størrelse på havbunden omkring fundamenterne. Fundamenterne inklusive erosionsbeskyttelse lægger beslag på mindre end 0,3 % af hele mølleparkarealet. Møllerne forbindes i hver række fra vest mod øst med et 36 kv søkabel. For at beskytte søkablerne vil de blive bragt ned i havbunden til mindst 1 meters dybde. Havmølleparken skal idriftsættes inden udgangen af 2009, og ifølge tidsplanen er alle møller sat i drift inden den 1. oktober Med udgangspunkt i basisscenariet kan de 14 møllerækker eksempelvis opdeles i syv grupper af møller. Den østligste mølle i hver gruppe forbindes med et søkabel til transfor- HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

6 Figur 2 Illustration af henholdsvis et gravitationsfundament og et monopælfundament. merplatformen. Den samlede tracelængde for 36 kv søkabler er ca. 68 km, og med op- og nedføring af kabler gennem fundamenterne, vil det samlede kabelforbrug være ca. 72 km. Der tænkes anvendt et PEX-søkabel eller tilsvarende med ét lag søarmering. I søkablet er indbygget lyslederkabler til kommunikation m.m. Søkablet vil være oliefrit, således at der ikke er risiko for udledning af olie til havet i tilfælde af kabelbrud. Tilslutningspunkt til højspændingsnettet på land er planlagt ved Blåbjerg. Der trækkes et 150 kv søkabel fra transformerplatformen ved parken til kysten ved Blåbjerg. Herfra forbinder et landkabel havmølleparken med højspændingsnettet. Havmølleparken skal afmærkes af hensyn til såvel den søgående trafik som lufttrafikken - se figur 3. Med hensyn til søafmærkning, så vil den midlertidige afmærkning i forbindelse med anlæg bestå af gule specialafmærkninger. Afmærkningen angiver de aktive anlægsområder inklusive en sikkerhedszone. Sikkerhedszonen forventes at være i størrelsesordenen 500 m. Den endelige udstrækning fastlægges i dialog med Farvandsvæsenet. Etableringen af det midlertidige arbejdsområde skal forinden godkendes af Søfartsstyrelsen. Efter anlæg etableres permanent søfartsafmærkning af vindmøllerne. Afmærkningen skal som minimum bestå af et antal gule lanterner. Den permanente afmærkning fastlægges i detaljer i samråd med Farvandsvæsenet. Mht. afmærkning i forhold til luftfarten, foreslås flyafmærkning af hjørnemøllerne med middelintensivt blinkende hvidt lys. Mellemstående møller skal også afmærkes, når afstanden til andre møller overstiger 5 km. Alle øvrige møller skal mærkes med lavintensivt fast rødt lys. Markeringen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. Selvom afstanden mellem de to yderste forsøgsmøller ikke overstiger 5 km, vil alle tre forsøgsmøller, såfremt de rejses, blive afmærket med hvidt blinkende lys (reguleret i forhold til baggrundsluminans). Lysintensiteten vil afhænge af forsøgsmøllernes endelige højde. I driftsperioden vil der være forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i mølleområdet. Ud over dette vil der ikke være begrænsninger i den almindelige brug af området. Af sikkerhedshensyn vil det dog være forbudt at gå i land på møllerne og transformerplatformen. Landarealer I både anlægs- og driftsfasen vil der blive behov for inddragelse af landarealer i projektet. HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

7 Specialafmærkning for søfarten 5 sømil rækkevidde, samt hvidt synkronblinkende lys på top af mølle af hensyn til luftfarten Specialafmærkning for søfarten 2 sømil rækkevidde Figur 3 Figuren viser forslaget til den permanente afmærkning for hhv. sø- og luftfart. Under anlægsarbejdet vil der være behov for havnearealer til montage, midlertidig oplagring og udskibning af anlægskomponenterne. Disse aktiviteter forventes at kunne foregå fra eksisterende havnearealer i enten Esbjerg eller Hvide Sande. Fra begge havne vil sejldistancen være ca. 60 km. Anlægsarbejdet begynder i 2008, hvor der forventes at blive benyttet et havneareal på omkring m 2, og fortsætter i 2009, hvor det er planen at kunne råde over et dobbelt så stort areal - omkring m 2. Yderligere vil der være behov for kajplads til de fartøjer, der anvendes til etablering af havmølleparken. I driftsfasen vil arealbehovet være indskrænket til et lager for reservedele samt en servicebygning med kontorer. Det forventede arealbehov er således reduceret til omkring 500 m 2, der placeres i umiddelbar nærhed af et kajanlæg. I forbindelse med større reparationsarbejder vil der desuden være behov for midlertidig oplagring af materiel og komponenter på kajanlægget. Generelt forudsættes landarealerne i både anlægs- og driftsfasen at kunne findes i lokale havne ved enten Esbjerg eller Hvide Sande i områder, hvor planbestemmelserne giver mulighed herfor. Aktiviteter i mølleområdet Arbejdet i forbindelse med anlæg af mølleparken forventes indledt i foråret 2008 med installation af fundamenter. Anlæg af parken forventes at løbe over to sæsoner med formindsket intensitet i de barske vintermåneder. Således vil møller og kabler hovedsageligt blive installeret i løbet af forår, sommer og efterår i 2009, og parken forventes endeligt idriftsat i oktober I anlægsperioden vil der være en forøget trafik af fartøjer i mølleområdet samt i sejlruterne til og fra udskibningshavnen. Omfanget af denne trafik kan først opgøres endeligt, når valg af mølle og fundament er truffet, men det anslås at antallet af skibe i anlægsperioden vil variere mellem 3 og 15 dagligt med det største antal i sommermånederne og det mindste antal om efteråret/vinteren. Foruden disse fartøjer må der forventes trafik af mindre både til persontransport og anden servicesejlads. Drifts- og vedligeholdskonceptet for Horns Rev 2 vil blive fastlagt i forbindelse med valg af mølle til projektet, idet der forventes indgået en serviceaftale med mølleleverandøren. Under normal drift vil mølleparken principielt være ubemandet, og fjernovervågning vil foregå fra et kontrolrum på land. Dog efterses og serviceres møllerne med serviceintervaller på 6-12 måneder eller derover. Der vil herudover være en årlig revisionsperiode i sommermånederne, hvor alle møllerne får udført planlagt service. Selvom der som udgangspunkt satses på kendt og gennemtestet teknologi, kan det ikke udelukkes, HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

8 at der vil blive behov for yderligere besøg til fejlretning og reparation. Dette anslås til ca. 1-2 besøg pr. mølle pr. år. Permanent placering af servicepersonale i mølleparken vurderes i øjeblikket ikke at være en løsning for den normale drift og vedligeholdelse, men det kan være relevant i forbindelse med koncentrerede serviceopgaver f.eks. ved det årlige serviceeftersyn. Der planlægges i denne forbindelse etableret en beboelsesplatform til omkring 20 personer på m 2 fordelt på 3-4 etager. Beboelsesplatformen vil blive etableret i forbindelse med transformerplatformen eller på en selvstændig pæl med en bro mellem beboelses- og transformerplatformen. Afvikling Havmølleparken er dimensioneret til en levetid på 25 år, hvorefter anlægget forudsættes fjernet. Afviklingsplanen vil indeholde en redegørelse for fjernelse af anlæggene. Afviklingsplanen vil endvidere indeholde en redegørelse for og vurdering af planens miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser samt en tidsplan for gennemførelsen. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilke krav der på nedtagningstidspunktet vil blive stillet til sortering og genbrug af de enkelte komponenter, der indgår i havmølleparken. 3 Alternativer Som en del af VVM-redegørelsen er en række alternativer vurderet. Dels er andre vedvarende energiformer vurderet og dels alternative løsninger med vindenergi på land samt en alternativ placering inden for det tildelte forundersøgelsesområde. 0-Alternativet Som grundlag for at vurdere 0-alternativet, det alternativ hvor Horns Rev 2 havmøllepark ikke etableres, forudsættes det, at de politiske målsætninger i Energistrategi 2025 fastholdes, således at den mængde energi, som havmølleparken skulle have bidraget med, vil blive erstattet af anden vedvarende energi. Erstatningen kunne grundlæggende findes via følgende muligheder: - Udbygning med solceller og/eller bølgekraft - Udbygning med geotermiske anlæg - Udbygning med biomassefyrede kraftværker - Udbygning med vindmøller på land Selvom den teknologiske udvikling inden for solceller og bølgeenergi gennem de senere år har været enorm, har disse teknologier sammenlignet med vindteknologien endnu ikke opnået et effektivitetsniveau, der betyder, at de vil være konkurrencedygtige på kommercielle vilkår med vindkraft. Solceller og bølgeenergi anses derfor ikke som reelle alternativer i dag. Havmølleparken vil imidlertid blive etableret, så det er muligt at genetablere den tidligere tilstand og håndtere de enkelte materialer efter de til den tid gældende regler. Møllerne, kablerne og eventuelle meteorologimaster kan demonteres og skrottes efter brug. Bortskaffelse af fundamentet vil afhænge af den valgte fundamenttype. Monopælen forudsættes skåret over 1 meter under havbunden og skrottet efter afskrælning af beton fra overgangsstykket, mens gravitationsfundamentet kan fjernes i ét stykke, knuses og neddeles og materialerne sorteres. Ligeledes kan kablerne tages op, neddeles og sorteres til genanvendelse. Udnyttelse af varme fra undergrunden er en velkendt teknologi. I Danmark anvendes geotermiske anlæg indtil videre kun til produktion af varme, idet vandet fra den danske undergrund ikke er varmt nok til el-produktion med den eksisterende teknologi. Det anses på den baggrund ikke muligt at erstatte energien fra Horns Rev 2 med geotermisk energi. Gennem de seneste knap ti år er flere danske kraftværker blevet opgraderet til at kunne anvende biomasse til indfyring. Biomasseteknologierne til kombineret el- og varmeproduktion er således udviklet til et niveau, hvor det ikke længere er et teknisk problem at afbrænde større mængder biomasse. Det forholder sig dog sådan, at det kun er en begrænset del af biomasseressourcen, der er til rådighed for energisektoren, og en eventuel erstatning af energien fra vindkraftudbygningen med biomasse produceret i Danmark vil derfor kræve en nærmere kortlægning af ressourcetilgængeligheden. Afbrændingen af den mængde biomasse, der blev berammet i biomasseaftalen fra 1993 er inden for de seneste år blevet fuldendt, og der forligger i øjeblikket ikke en færdig plan for fremtidige aftaler om støtte til biomassefyring. Det er på den baggrund usikkert om biomassefyrede kraftværker kan erstatte energien fra Horns Rev 2 havmøllepark. HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

9 Figur 4 Den røde linje afgrænser det af Energistyrelsen udbudte bruttoområde. HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

10 Muligheden for yderligere udbygning af vindenergi til lands er yderst begrænset i det danske landskab. Efter flere runder med udskiftningsordninger er udnyttelsen af de bedste vindressourcer på land blevet optimeret i et omfang, der betyder, at en eventuel videreudbygning vil skulle foregå på mindre gunstige placeringer med forøgede omkostninger til følge. Hertil kommer, at en række sager gennem den senere tid har vist, at det bliver stadigt vanskeligere at få godkendt nye opstillingspladser på land. Det er bl.a. de stadigt større møller, der fører til en generelt stigende modstand fra befolkningen i de omkringliggende områder. Dette kan samtidig ses som et udtryk for, at det danske landskab nærmer sig den øvre grænse for det antal af vindmøller, der kan indplaceres heri. Selvom der stadig resterer et antal muligheder for at øge vindenergibidraget ved udskiftning af mindre effektive ældre møller på land, så anses dette ikke for at være et realistisk alternativ til etableringen af endnu en havmøllepark ved Horns Rev. Øvrige alternativer Et alternativ til el-produktion vha. vindmøller kunne være en øget indsats for at opnå energibesparelser, da det også ad den vej vil være muligt at reducere CO 2 -udledningen. P.t. kan dette ikke anses som et realistisk alternativ, idet energibehovet gennem de senere år tværtimod har vist en stigende tendens. Alternativ placering I forbindelse med tilbudsgivningen på Horns Rev 2 Havmøllepark udbød Energistyrelsen et større areal ved Horns Rev til placering af parken (se figur 4). ENERGI E2 (nu DONG Energy) pegede under hensynstagen til miljømæssige, tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige forhold på en mulig placering inden for dette areal. Efter tildeling af koncessionen blev der i samråd med Energistyrelsen udpeget et forundersøgelsesområde inden for det udbudte bruttoområde, hvori der arbejdes med to placeringsmuligheder et hovedforslag samt en alternativ placering (se figur 5). Såvel hovedforslaget som den alternative placering er beskrevet i VVM-redegørelsen, således at der i henhold til VVM-bekendtgørelsen præsenteres et reelt alternativ til den foreslåede placering. Begge placeringer er behandlet i VVM-redegørelsen. Energistyrelsen arbejder i øjeblikket med en ny handlingsplan for havmøller som erstatning for den hidtidige Havmølle-handlingsplan for de danske farvande fra Den nye handlingsplan forventes at foreligge omkring årsskiftet 2006/2007. På baggrund af ovenstående må det vurderes, at det eneste reelle alternativ til at erstatte energimængden fra Horns Rev 2 Havmøllepark med anden vedvarende energi vil være at finde en anden offshore-placering til anlægget. Figur 5 Figuren viser hhv. hovedforslaget (a) samt den alternative placering (b). Den lyserøde markering viser forundersøgelsesområdet. HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

11 Figur 6 Visualisering af havmølleparken fra Blåvands Huk i meget klart vejr. Bemærk Horns Rev 1 i forgrunden i venstre side. 4 Møllerne i Horns Revområdet af forundersøgelserne i området viser, at nogle af de udvalgte møllepositioner har kritiske funderingsforhold eller andre forhold som gør, at det er ønskeligt at ændre mølleplaceringen. I området har der i de perioder efter sidste istid, hvor havspejlet har stået ca meter lavere end i dag, forekommet kyststrækninger, hvor der kan have været stenalderbosættelse. Der er dog ikke fundet spor efter sådanne, ligesom vrag, ballastbunker eller øvrige bevaringsværdige genstande heller ikke er observeret. Mølleparkens relativt fjerne placering fra land vil betyde, at parken kun vil have en begrænset synlighed fra de kystnære egne i meget klart vejr, se figur 6. De store forsøgsmøller er placeret i størst mulig afstand fra kysten i områdets nordvestlige hjørne. Det valgte opstillingsmønster bryder på afgørende vis med det traditionelle række- eller blok- opstillingsmønster. I udviklingen af opstillingsmønstret har der særligt været fokus på mulighederne for at etablere et opstillingsmønster, som kan suppleres med flere enkeltmøller eller med senere etaper af hele mølleparker, og som derfor har en høj grad af fleksibilitet i forhold til det traditionelle række- eller blok-opstillingsmønster. Endnu en af fordelene ved at placere møllerne i radialbuer er, at parken åbnes imod de dominerende vindretninger forstået sådan, at afstanden mellem rækkerne er størst mod vest og mindst mod øst. Samtidig betyder den kortere afstand mellem rækkerne i øst, at kabellængden i opsamlingsnettet til tilslutningen i transformerplatformen reduceres. Endelig er centerpunktet for radialbuerne placeret ude i havet, og det vil således kun være her, at alle møllerækkerne vil kunne opleves på en gang, hvilket betyder, at der ikke vil være et punkt på land, hvorfra det visuelle indtryk vil være ligeså markant. Møllernes farve vil blive ens med en lys grå farve. Dette farvevalg sikrer møllerne en lys og let karakter med familieskab til havets og himlens farver og sikrer samtidig, at møllerne ikke fremstår med en markant signalgivende lyshed, som mærkbart øger synligheden. Opstillingsmønstret tager udgangspunkt i en radial/cirkulær struktur, som gør det muligt at mindske/øge afstanden mellem de enkelte radialer eller cirkler uden at dette giver en forstyrrende brydning af opstillingsmønstret. Det valgte opstillingsmønster åbner for, at parken kan udvides med andre mølledimensioner og andre afstande mellem møllerne uden at dette vil medføre visuelle forstyrrelser. Det valgte opstillingsmønster giver derudover fleksibilitet for mindre tilpasninger af konkrete mølleplaceringer afhængig af f.eks. funderingsforhold. Det er en væsentlig forbedring af projektet, at der er mulighed for at flytte på placeringen af enkeltmøller. Dette kan f.eks. blive nødvendigt, hvis resultaterne HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

12 5 Miljøpåvirkninger Etableringen af Horns Rev 2 Havmøllepark har både i anlægsog driftsfasen en mulig effekt på det omgivende miljø i området. Miljøvurderingen er udført på grundlag af en beskrivelse af områdets basistilstand, hvorpå der med en bred vifte af metoder er foretaget analyser af og overvejelser om de mulige påvirkningers konsekvenser for miljøet. Miljøeffekterne kan være midlertidige og dermed primært knyttet til anlægsperioden eller vedvarende, og hermed især knyttet til den efterfølgende driftsperiode. Da det er første gang, at to større mølleparker etableres i samme nærområde, er det herudover væsentligt at få belyst, hvilke eventuelle kumulative effekter det kan have, at Horns Rev 1 befinder sig kun ca. 14 km ØSØ for Horns Rev 2 Havmøllepark. Støj Den væsentligste støjpåvirkning i anlægsfasen vil, såfremt monopælfundamenter vælges, stamme fra ramningen af disse. Herudover vil der være støjbidrag af mindre omfang fra nedbringning af kabler, eventuelt gravearbejde, sejlads mv. Støjen forventes især at kunne påvirke marsvin, sæler, fisk og fugle i området. I forbindelse med ramningen vil der blive anvendt soniske instrumenter til aktivt at skræmme pattedyrene fra området. Ydermere vil ramning påbegyndes med svage stød, der gradvist tiltager i styrke for at give fisk og pattedyr en mulighed for at forlade området. Det forventes, at effekterne ved støj under anlæg vil være midlertidige. I forbindelse med ramningen af fundamenterne ved Horns Rev 1 blev det registreret, at marsvinenes aktivitet vendte tilbage til det oprindelige niveau få timer efter ramningens ophør. Selve mølleparken ligger i relativt stor afstand af de eksisterende naturbeskyttelsesområder i Vadehavet og den sydlige Nordsø. Anlægsfasen I anlægsfasen forventes påvirkninger af parkområdet og de umiddelbare omgivelser at være mere intensive, men til gengæld af kortere varighed end påvirkningerne i forbindelse med drift. De primære effektkilder under anlæg vil, afhængigt af fundamenttype, være: Påvirkning af havbunden og resuspension af sediment som følge af planering til gravitationsfundament Støj i forbindelse med ramning af monopælfundamenter Herudover vil anlægsarbejdet medføre: Påvirkning af havbunden som følge af nedbringning af kabler Øvrige påvirkninger som f.eks. forøget sejlads med anlægsfartøjer, begrænsninger for erhvervsfiskeriet mv. Suspenderet sediment Såfremt møllerne opstilles på et gravitationsfundament, vil det medføre gravearbejde, hvorved der kan forekomme resuspension af sediment. Ligeledes vil nedbringning af kablerne til det interne kabelnet medføre forstyrrelse af havbunden. Da havbundens øverste lag alle steder i mølleparkområdet består af sand, der overvejende er mellem-grovkornet med en tilhørende høj faldhastighed, forventes der ikke miljømæssige påvirkninger fra det suspenderede sediment. Hertil kommer, at der naturligt er en meget høj baggrundskoncentration af suspenderet sand grundet samspillet mellem de barske bølge- og strømforhold og de aktive bundformer i det højdynamiske marine miljø. Den manglende tilstedeværelse af finkornet og organisk materiale i sedimentet afspejler sig ligeledes i det totale fravær af bundvegetation i området. Effekterne i forhold til fugle forventes ligeledes at være midlertidige. Desuden vil konstruktionsaktiviteterne være koncentreret i sommermånederne, hvor færrest fugle befinder sig i Horns Rev området sammenlignet med den øvrige del af året. Øvrige påvirkninger under anlæg Anlægsområdet vil af sikkerhedshensyn være afspærret for uvedkommende færdsel. Dette vil føre til en indskrænkning af erhvervsfiskeriet i området. DONG Energy (tidl. ENERGI E2) har indledt en dialog med de berørte fiskere med henblik på at begrænse generne mest muligt. Afspærringen af anlægsområdet vil også få betydning for lystsejlere, havjægere mv., der kunne tænkes at bruge området. Det vurderes dog, at området kun i yderst begrænset omfang benyttes til rekreative formål på grund af afstanden til kysten og de barske bølge- og strømforhold. Driftsfasen I forhold til anlægsfasen vil effekterne i driftsfasen være vedvarende i parkens 25-årige levetid. De påvirkninger, som vil forekomme i driftsfasen, vil primært stamme fra: Den fysiske tilstedeværelse af havmølleparken Støj og vibrationer fra møllerne Andre påvirkninger fra havmølleparken Fysisk tilstedeværelse af havmølleparken Møllefundamenterne vil kunne påvirke vandbevægelserne både lokalt og i området omkring mølleparken. Det vurderes at reduktionen i bølgehøjden i læ af vindmølleparken vil være i størrelsesordenen 2-4%. De kystnære bølger vil derfor praktisk taget være upåvirkede af tilstedeværelsen af parken. Reduktionen i strømhastigheden gennem mølleparken vurderes ligeledes at være ubetydelig og vil følgelig ikke have betydning for sedimenttransporten og kystudviklingen i området. Helt lokalt omkring fundamenterne må der forventes en øget turbulens med mulighed for erosion til følge. Udlægningen af større sten som erosionsbeskyttelse omkring fundamenterne 10 HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

13 Figur 7 Koloni af blåmuslinger på fundament ved Horns Rev 1 Havmøllepark. Foto: BioConsult a/s. vil sikre, at sandtransporten nær møllerne begrænses til et minimum. Rent fysisk vil fundamenterne og erosionsbeskyttelsen, uafhængigt af fundamenttype, optage maksimalt 0,3 % af havbunden i mølleparkområdets samlede areal på 35 km 2. Dette vil medføre et direkte om end meget begrænset tab af levesteder for de bundlevende dyr. Der er ikke fundet bundvegetation i området. På længere sigt vil fundamenterne koloniseres af dyr og planter i et større omfang end på den omkringliggende bløde havbund. Undersøgelser udført i forbindelse med Horns Rev 1 har vist, at biomassen på fundamenterne og erosionsbeskyttelsen er forøget med op til 60 gange i forhold til biomassen på den sandede havbund. Dette kan potentielt have en tiltrækkende effekt på bl.a. fisk, der dels kan søge ly mellem stenene i erosionsbeskyttelsen og dels kan søge føde på de hårde konstruktioner. Idet ændringerne i de fysiske forhold sammenlignet med hele parkens areal er begrænsede, forventes der ikke nogen større direkte effekt på det marine dyreliv i området. Nysted har der i årene efter opførelsen været gennemført studier af trækfuglenes reaktionsmønstre i forhold til møllerne. Studierne har vist, at risikoen for kollisioner er minimal. Trækfuglene registrerer møllerne på stor afstand både nat og dag, og de fugle, der flyver ind i parken, flyver enten midt ned gennem møllerækkerne eller forlader parken hurtigst muligt igen. Reaktionen i forhold til parken vil dog variere blandt de forskellige arter. Kollisionsrisikoen er således vurderet at være ubetydelig. Det generelle billede af området er, at det ikke er et væsentligt raste- og fourageringsområde for de fleste arter, med sortand som en betydelig undtagelse. Der har siden 1999, hvor fugleregistreringen fra fly påbegyndtes i forbindelse med forundersøgelserne til Horns Rev 1, og frem til foråret 2006 været registreret endog meget store antal sortænder både langs kysten og på revet. Sortænderne har generelt koncentreret sig om enkelte områder, og placeringen af disse områder har varieret fra sæson til sæson. Det vurderes sandsynligt, at sortænderne flytter rundt efter deres foretrukne fødeemne i området amerikansk knivmusling. For fuglene er der derimod en risiko for kollisioner mellem de roterende møllevinger og trækkende fugle, samt mulighed for at fuglene vil undlade at bruge mølleparken som raste- og fourageringsområde på grund af møllernes tilstedeværelse. Ved de to demonstrationshavmølleparker ved Horns Rev og HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 11

14 Figur 8. Sortand. Foto: Daníel Bergmann. I vinteren 2005/2006 registreredes mellem og sortænder på hele revet ved de 6 gennemførte optællinger fra fly, heraf en betydelig del inden for mølleparkområdet. Selvom der er potentielle tegn på, at en tilvænning er i gang ved Horns Rev 1, så er det endnu for tidligt at konkludere, om det vil ske. Det er derfor i værste fald muligt, at parkens tilstedeværelse vil medføre et habitattab for sortænder svarende til parkens areal. Støj og vibrationer fra møllerne Møllerne vil under drift udsende støj og vibrationer til omgivelserne. På en afstand af meter vil undervandsstøj fra møllerne være hørbar for både marsvin og spættet sæl. På en afstand af meter vil støjen være for lav til at marsvin kan høre den, men spættet sæl vil dog muligvis kunne høre møllerne i denne afstand. Påvirkningszonen er således begrænset, og endvidere er støjniveauet for lavt til at medføre adfærdsreaktioner, påvirke dyrenes kommunikation eller medføre midlertidig fysisk skade på hørelsen hos marsvin. Erfaringer fra Horns Rev 1 indikerer, at der ikke forekommer nogen adfærdsreaktion i forhold til driftsstøj. Både marsvin og spættet sæl er regelmæssigt observeret inden for vindmølleparken. Det vides ikke, om et eventuelt valg af større møller vil betyde mere støj. Det virker dog rimeligt at antage, at en eventuel forhøjelse af støjniveauet vil være overvejende i det lavere frekvensområde under 100 Hz. Da begge pattedyrs-arter formodentlig ikke er særligt følsomme i dette frekvensområde, er det tvivlsomt, om valg af større møller vil medføre en ændret effekt. Reaktionen på støj og vibrationer hos fisk varierer fra art til art afhængig af, om fiskene har udviklet anatomiske strukturer, der forøger deres høreevner. Derfor er der forskel på fisks evne til at opfatte lyd (støj og vibrationer), og derfor forventes effekten fra støj på fisk at variere mellem de forskellige arter. Da Horns Rev er et højdynamisk område med et højt naturligt niveau af baggrundsstøj, er effekterne fra støj og vibrationer fra vindmøllerne på fiskesamfundet vurderet at være ubetydelige. Denne vurdering understøttes af de observerede forhold på Horns Rev 1. Andre påvirkninger af havmølleparken Uheld i forbindelse med driften kan dels bestå i tab eller spild i forbindelse med vedligeholdelse, og dels i kollisioner mellem større skibe og møllefundamenterne. Mindre spild af olie vil kunne opsamles fra servicebådene på stedet. En analyse af skibstrafikken i området har vist, at kollisionsfrekvensen (skib-mølle) i driftsfasen for hovedforslaget er 0,0043 kollisioner pr. år, svarende til en returperiode på 230 år. Den meget lave kollisionsfrekvens skyldes primært, at parken ligger beskyttet af Horns Rev. 12 HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

15 Kabelbekendtgørelsen beskytter et område på 200 m omkring søkabler bl.a. mod fiskeri med bundslæbende redskaber og mod indvinding af råstoffer. Dette vil i praksis umuliggøre disse aktiviteter i parkarealet i hele mølleparkens levetid. for Blåvands Huk vil møllerne fremstå over en betydelig del af horisonten i meget klart vejr. Tages afstanden fra Horns Rev 2 til land i betragtning vil bidraget til de visuelle effekter fra denne park være af mindre betydning. Der har forud for fastlæggelsen af basisscenariet været afholdt møder med de lokale fiskere i området med henblik på at begrænse generne for erhvervsfiskeriet til et minimum. Dette har ført til, at placeringen af hovedforslaget er søgt justeret, så der tages hensyn til det væsentlige tobisfiskeri på selve revet, men også til rejefiskeriet i den allernordligste del af forundersøgelsesområdet. Der er i dag ikke udpeget råstofindvindingsområder inden for mølleparkområdet, og der vil derfor ikke være påvirkninger i forhold til eksisterende områder. De geofysiske undersøgelser har vist, at der ikke er større forekomster af de i råstofsammenhænge interessante materialer grus, ral og sten, og parken forventes derfor heller ikke i fremtiden at beslaglægge arealer af stor råstofmæssig betydning. Omkring kablerne i mølleparken vil der kunne dannes elektromagnetiske felter. Da kablerne er bragt minimum en meter ned i havbunden, og da spændingen på det interne kabelnet i øvrigt ikke overstiger 36 kv, forventes disse felter ikke at have betydning for hverken fisk eller pattedyr i området. Service og vedligehold af møllerne vil betinge en vis færdsel med mindre fartøjer i området. Der vil både blive foretaget ture mellem udskibningshavnen og beboelsesplatformen, samt sejlads til fordeling af servicepersonale mellem beboelsesplatformen og de enkelte møller. Denne type sejlads vil ikke bidrage væsentligt til det samlede billede af sejladsen i området. Servicearbejdet ved møllerne vil overvejende finde sted inde i selve tårnet eller i nacellen, hvilket vil begrænse påvirkningerne i forhold til det omgivende miljø. Kumulative effekter Da det er første gang, at to større havmølleparker placeres i samme nærområde, kan det ikke på forhånd entydigt afgøres, hvilke kumulative effekter der vil forekomme. Afstanden mellem de to nærmeste møller i de to parker er ca. 14 km, og parkerne vil således opleves som to adskilte enheder. Det vurderes derfor usandsynligt, at parkerne vil udgøre en barriere for trækkende fugle, ligesom det ikke forventes, at de samlet set vil have en blokerende effekt for bevægelsen af fisk og marine pattedyr. I værste fald er det muligt, at de to parkers tilstedeværelse vil medføre et effektivt habitattab for sortænder svarende til de to parkers samlede areal. De samlede fortrængte individer fra de to mølleparker vil skulle søge føde i andre dele af området, og vil således lægge et yderligere pres på fourageringslokaliteter generelt i området. Der kan også forekomme kumulative effekter i relation til den visuelle opfattelse af de to parker. Set fra kystområdet nord HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 13

16 6 Foranstaltninger til reduktion af påvirkninger I forbindelse med detailprojekteringen vil der blive opstillet en række procedurer for at begrænse skadelige virkninger på miljøet fra havmølleparken. Der vil blive etableret et system til styring af miljømæssige forhold under både anlæg og drift. DONG Energy vil i planlægningen af aktiviteterne i begge faser tilstræbe, at arbejdet tilrettelægges, så miljøpåvirkningerne minimeres under hensyntagen til de tekniske, økonomiske og tidsmæssige rammer. Desuden er der som allerede omtalt taget hensyn til miljø- og planlægningsmæssige forhold ved den endelige udformning af anlægget. Erfaringer fra konstruktionen af de to eksisterende havmølleparker ved Horns Rev og Rødsand har vist, at det ved relativt enkle tiltag har været muligt at etablere parkerne uden væsentlige langsigtede effekter på det omgivende miljø. 7 Overvågningsprogrammer Det storstilede overvågningsprogram iværksat i forbindelse med demonstrationshavmølleparkerne har tilført værdifuld viden om effekterne af at etablere store vindenergianlæg på havet. Isoleret set forventes påvirkningerne fra Horns Rev 2 Havmøllepark således ikke at afvige væsentligt fra de generelle observationer, der blev gjort ved især Horns Rev 1. Som tidligere nævnt, kan der dog være miljøpåvirkninger knyttet til den kumulative oplevelse af de to parker i samspil. Selvom det vurderes usandsynligt, at fuglene vil undgå at trække gennem den 14 km lange åbning, der er mellem de to parker, så foreligger der ingen tidligere resultater, der entydigt kan afgøre dette med sikkerhed. Et overvågningsprogram omkring trækkende fugle vil således kunne bidrage med viden på dette område. Det høje antal af sortænder, der er observeret i området, giver ligeledes anledning til at foreslå iværksættelse af en undersøgelse af disses fremtidige udnyttelse af området. Et undersøgelsesprogram vedrørende sortænder bør desuden tilrettelægges, så det udover nye observationer, også inddrager de mange års data, der allerede findes fra området. Ligeledes bør samspillet mellem Horns Rev 1 og 2 i forhold til sortændernes placering også indgå. Eventuelle tilvænningstendenser vil ligeledes kunne kortlægges ved at inddrage begge parker og eksisterende viden. 14 HORNS REV 2 HAVMØLLEPARK - RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE

17

18 DONG Energy - Renewables A. C. Meyers Vænge København SV Tlf

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013 1 Velkommen Præsentation af deltagere Jan Havsager, Stine Rabech Nielsen, Hanne Haxholm Jensen, Betina Haugaard

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A.

Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra SEAS Distribution A.m.b.A. Havmøllepark ved Rødsand Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM-redegørelse Juli 2000 Udarbejdet for: Energi E2 A/S Lautruphøj 5 2750 Ballerup Tlf.: + 45 44 80 60 00 Fax.: +45 44 80 60 10 e-mail-adr.:

Læs mere

Vindmøller og dyreliv

Vindmøller og dyreliv Vindmøller og dyreliv Fakta om Vindenergi Faktablad P9 Undersøgelser af vindmøllers effekt på dyrelivet peger alle i samme retning: Risikoen for at fugle kolliderer med vindmøller er minimal, de fleste

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Stor-skala havmølleparker i Danmark Opdatering af fremtidens havmølleplaceringer April 2011

Stor-skala havmølleparker i Danmark Opdatering af fremtidens havmølleplaceringer April 2011 Stor-skala havmølleparker i Danmark Opdatering af fremtidens havmølleplaceringer April 2011 Side 1 Indledning Denne opdatering af Fremtidens Havmølleplaceringer 2025 er foretaget af Havmølleudvalget og

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk

Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Dato Århus N, den 09. september 2014 Forord Med et tilbageblik på tidligere tiders udvikling af møller, hovedsageligt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Socioøkonomi PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version Endelig udkast Dokument

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Offshore vind sikkerhed og sundhed

Offshore vind sikkerhed og sundhed Offshore vind sikkerhed og sundhed 1. marts 2012 Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet Advokat Bo Sandroos, Sandroos advokatfirma 1 Baggrunden for vort oplæg Stigende risici inden for

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014 Introduktion Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt Marts 2014 Indhold Introduktion til Havvind Århus Bugt Hovedlinjer i projektets økonomi HÅB 20 kystnære møller 3-6 MW pr. mølle Max. 150 m totalhøjde

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner Dette tillæg indeholder forskellige retningslinier for opsætning. Retningslinierne indsættes i Kommuneplan 2004-2016 som generelle

Læs mere

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg 13-maj 2013 13/18571 Sloth Møller Møllegade 56 6400 Sønderborg VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har 16. april 2013 modtaget ansøgning

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer August 2008 Rapporten er udarbejdet for A/S Storebæltsforbindelsen Landskabsanalyse, foto og visualiseringer: Vesterholts eftf. ApS Landskabsarkitekt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ og Energistyrelsens anbefalinger... 3 1. De gældende regler og nuværende projekter... 5 1.1. Gældende

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere