Kan vi tegne et nyt land? 1 Aksel Haaning. Middelalderens naturfilosofi (1993) 2 Aksel Haaning, Antikrist, (2009) Det flydende princips manifest

Transkript

1

2 Kan vi tegne et nyt land? Det flydende princips manifest Opgør med kristendommens natursyn Vi står på tærsklen til et verdensomspændende paradigmeskifte, herunder et opgør med grundlæggende dele af vores natursyn, som blev formet da kristendommen afl øste antikken, og naturreligionerne. Et opgør med et natursyn, som indbefatter en følelse af overlegenhed over naturen. Antikkens og naturreligionernes guddommeliggørelse af naturen, og hele det forestillingssæt, der knytter sig til det at dyrke og ære jorden og opleve guds nærvær overalt i naturen, kunne ikke rummes af kristendommens forestilling om én, og kun én gud. De hellige lundes templer og altre blev fjernet. Naturen, som henleder opmærksomheden på det jordiske frem for det himmelske, blev af kristendommen frataget sin guddommelighed, og underlagt mennesket. Denne indstillingsændring har fået vidtgående følger for det moderne samfunds forhold til naturen, 1 og er den væsentligste årsag til de problemer vi ser i dag. Det reagere vi på nu! Vi søger et natursyn, der ærer naturen, på en måde som kan indgå i et moderne samfund. En ophøjelse af naturen, som kan sameksistere med naturvidenskaben og teknologien. Da den kristne tankegangs, skarpe adskillelse mellem det himmelske og det jordiske, afløser naturreligionernes opfattelse af Jorden og himlen (det maskuline og feminine princip), som én enhed, ét stof, ekspanderer det dualistiske verdenssyn i en deling af verden, mellem det gode og det onde. Det onde opstår som Idé, noget der skal bekæmpes, holdes ude, ekskluderes. Både fra sig selv og det samfund man er en del af. Herigennem intensiveres dyrkelsen af fjendebilleder. 2 I kristendommens valg af perspektiv, vælges det maskuline princip, (faderen, sønnen og helligånden), det feminine princip fravælges som det farlige og mindre værdifulde.også denne tankegang har fået negative følger i forhold til vores omgang med naturen. Åer, der rørlægges, byer, der vender ryggen til det vandløb, som oprindeligt var grunden til deres opståen. Lossepladser til affald, i stedet for direkte genanvendelse. Den dualistiske tanke fik også indfl ydelse på vores opfattelse af rummet. Naturreligionernes holistiske verdensbillede opfatter jord og himmel som én enhed, rummet opfattes derfor også som én enhed, ét stof. Under kristendommens dualistiske verdensbillede ændres opfattelsen af rummet, til at bestå af et indre og et ydre. En for- og en bagside. Vi understøtter et nyt natursyn som inkluderer og samler. Et natursyn som kan rumme og anerkende erfaringerne fra hele vores kulturelle fundament, dvs. både fra naturreligionerne og polariteten i det dualistiske verdenssyn. Et natursyn hvor vi rumligt betragtet indtager en ny position. Bevidsthedsmæssigt har vi allerede taget et kvantespring til en ny dimension. Rumlig betragtet, erfarer vi i dag på flere plan samtidig. Måden vi oplever verden på foregår ved at vi i et split sekund surfer mellem mange forskellige synsvinkler og betragtningsformer. Hvor vi i ét nu, har helt nære sansemæssige erfaringer, oplever abstraktionen, er i bevægelse fra den to dimensionelle erkendelse af fladen til den tredimensionelle oplevelse af virkeligheden, og samtidig oplever forløbet, i tid og fysisk udstrækning. Vi søger at beskrive et natursyn, som vil øge vores evne til at placere os andre steder end i vores ego og dermed øger vores empati på alle plan for både mennesker, dyr, planter og mineraler. 1 Aksel Haaning. Middelalderens naturfilosofi (1993) 2 Aksel Haaning, Antikrist, (2009)

3 I praksis betyder det en indkluderende holdning inden for alt. Harmoni opstår når den rette plads findes i den store sammenhæng. I modsætning til den dualistiske tankes ekskluderende holdning. Et natursyn, der kan rumme paradokserne. Et nyt og bredere natursyn Det nye natursyn manifesterer sig allerede fysisk i begrebet Urban Gardening. Små, spontant anbragte plantekasser i bymæssige sammenhænge. At der ofte kun spirer et enkelt frø, i én hel plantekasse, er underordnet. Plantebedene fremstår som et alter, 3 en hyldest til naturen, og repræsentere troen på naturens store heelende kraft på mennesket. Plantekasserne i sig selv er næsten nok, til at markere viljen til, det groedes princip, som åbner op for et helt nyt potentiale, og en helt ny dimension i byen. Modsat tidligere epoker, hvor en guddommeliggørelse af naturen har spiret frem, 4 er Urban Gardening- begrebet, ikke ekskluderende, det er et både og. Asfalten bliver ikke fjernet for at give plads til naturen, derimod lægges naturen på asfalten, som en tilføjelse, hvorigennem noget tredje kan opstå, i en symbiose mellem natur og kultur. Når vi taler om problematikken omkring udefinerlige grænser mellem land og by, taler vi ud fra synssansen, som vi sædvanligvis opererer ud fra. Dvs. ud fra en billededannelse. Det nye naturbegreb ser helt bort fra ønsket om at opretholde klare grænser mellem f.eks. landbrugets kornmarker og bymæssig bebyggelse. Inddragelse af naturen er fl er-dimensionel. Det handler om den måde vi lever på. Heri er opdelingen mellem natur og kultur som et billede, uvæsentlig. Det handler om indstilling, om at læse og lære af naturen og arbejde med naturen, på alle niveauer. Man kan leve med naturen og efter naturens principper i de mest urbane sammenhænge. Vi er på vej mod et natursyn, der er præget af en langt mere nuanceret sansning end vi har været vant til i det sidste århundrede, hvor synssansen har domineret totalt. Specielt de primære sanser, vestibulærsansen, den proprioceptive sans, den taktile sans, men også lyd og smag og lugt bliver udfordret kraftigt gennem eksempelvis computerspillenes rumligt udvidede univers. Påvirkningerne fra dette nye sansebombardement indvirker på vores rumopfattelse og dermed også vores natursyn. Vi går naturen i møde med et udvidet sanseapparat. Det handler om at mærke naturen taktilt, som regn, vind, luftstrømninger, få udfordret den proprioceptive sans, og vestibulær sansen, ved eksempelvis at forstå og begribe vandsystemets komplekse forløb. At opleve smagen af friskdyrkede grønsager. (Det er lige meget om de har groet i veltilrettelagte marker, eller mellem to husgavle i Indre by). Det handler om at læse og forstå naturens processer, indordne sit liv efter dem, smage, lugte og mærke. Smid problemstillingen med udefinerlige grænser mellem land og by væk. Den tilhører fortidens rumopfattesle og natursyn. Problemstillingen forsvinder når fokus skifter til betragtninger af de nye naturlige processer og det liv, der opstår ud fra nye konstellationer mellem de gamle ikoner, der tidligere blev betragtet som henholdsvis by og land. Det nye natursyn bygger på drømmen om at leve et liv, hvor rammerne forudsætter en iagttagelse af naturen, en sansning af naturen og at man indordner sig efter den, både som privatperson, som firma og som institution. Overordnet betragtet er det nye natursyn ikke en søgen tilbage til naturen, men en sameksistens mellem de naturgivende principper, 3 I Frankrig, og USA er bevægelsennået betydelig længere. I græsarealerne, omkring slottet ved den franske by Nantes, på de steder, som i 60érne ville have været mærket med et skilt Græsset må ikke betrædes, stikker der i dag gulerødder og kartoffeltoppe op af jorden. De områder som tidligere blev betragtet som særlige ophøjede steder, som ville blive krænket og besudlet ved berøring af menneskefødder. 4 Urban Gardens kan betragtes som en tankegang, der er i familie med naturfilosofferne i hundrede tallet, som gennem det alkymiske arbejde fremhævede det at føle og imitere naturen som en sakral lære. Naturen besad en lapis, som var identisk med den højeste lære, som ledte den søgende til erkendelse i naturen. Undertoner af den samme guddommeliggørelse af naturen, kan genfindes i den national romantiske periode i 1920érne. Ibid. Aksel Haaning. (1993)

4 understøttet af teknologien. Naturen er selvregulerende og helende og dermed meningsgivende, når de naturlige principper følges. Naturens uendelige kompleksitet, anviser løsninger, som vi ikke altid vil kunne ræsonere os frem til vha. naturvidenskabelige metoder. I princippet kan al verdens indhold betragtes som processer, langsomme eller hurtige. Selv et materiale som en sten er en proces. Nogle sten opstået af sammensmeltede krystaller i jordens indre, som gennem millioner af år har bevæget sig op til overfladen, og med af års mellemrum er blevet transporteret med isen for til sidst at erodere, og materialet bevæger sig atter ned gennem jordlagene, og processen starter igen. Alle levende organismer, alle systemer af teknisk, kemisk, mekanisk art mm. Alt indvirker på hinanden, alt hænger sammen. Alt i verden skal derfor behandles med respekt og ærbødighed. Som alt levende har krav på. Det vil være tåbeligt at lade være. Det falder negativt tilbage på os selv. Alt indgår i cykliske processer. Det er vigtigt der tages hånd om hele processen fra fødsel til død. Tidshorisonten for et projekt er underordnet, det kan være tænkt til en levetid på et par timer, eller designet til at skulle stå et par hundrede år. Det afgørende er, at der er taget hånd om forløbet, både fødselsprocessen og dødsprocessen. Alt indvirker på hinanden. Alt i verden hænger sammen. Det giver os alle en fælles gave og et fælles ansvar. Vand som livgivende, sammenhængede struktur Vand er grundlaget for alt liv på jorden, vand indgår i alle processer. I stærkt forurenede områder er det lykkedes at vende udviklingen, ved at indrette alle samfundsprocesser i forhold til hvad der er mest gavnligt for vandløbenes og fl odernes sundhed. 5 Siden vand er grundlaget for alt liv på jorden, bør vand også udgøre fundamentet og omdrejningspunktet i planlægning og design. Kun på den måde kan vi bibeholde jordens vandsystem vitalt, og opretholde livet. Af alle naturens elementer er vand det stof, der bedst skaber sammenhænge og helheder. Ikke kun af den grund at alt vand hænger sammen gennem vandets cyklus, men i samfund som er stærkt afhængige af at samarbejde om tilvejebringelse af vand, opstår der en større social sammenhæng mellem mennesker. 6 Vand har en iboende samlende effekt i forhold til de processer vandet indgår i. Det vil sige ALLE PROCESSER, da alt liv afhænger af vand. I oldtiden spillede vandet hovedrollen i infrastrukturen. Hovedfærdselsårerne opstod på højdedragene, langs vandskellene. Her kunne man gå tørskoet, og undgå at etablere broer. I middelalderen var disse strækninger blevet regulære vejanlæg, og senere blev nogle af disse veje til Danmarks hovedveje, før motorvejenes anlæggelse, andre udgør i dag smalle landeveje og nogle få blev nedlagt. Langs med vandskellene ligger de ældste byer, gamle grave, kirker, kroer mm. og udgør vigtige historiske linjer. Danmarks åer og vandløb blev dannet da isen smeltede efter de to istider. Isens bevægelse og perioder med stilstand, formede Danmark geologisk. Vandskellene markerer derfor også væsentlige geologiske ændringer i landskabet. Ved at inddele landet efter vandskel, inddeler man også efter de karakteristika som landskabet besidder. Derved tydeliggøres også landskabets potentiale, og hvad den enkelte egn af landet har af primære resourcer. Lad os se hvad der sker hvis vandet får lov til at sætte dagsordenen for samfundets opbygning. 5 Den amerikanske kunstner Betsy Damon har implementeret den tibetanske helhedstanke omkring landets vandsystem i den Kinesiske by Chengdu. I Tibetanernes bevidsthed er landet inddelt efter vandskel og kildespring, opstrøms og nedenstrøms, og hvilke vandløb, der influerer på andre. Helligholdelsen af vandet har betydning for bevarelsen af vandets sundhed. Kildespringene markeres i hvert vandskel, som meget vigtige steder. 6 Antropologen Henry Glassie har studeret samfund, der lever under ekstreme vandforhold. I både ørkensamfund og områder med hyppige oversvømmelser, er samfundet direkte afhængig af at beboernes evne til at samarbejde. Systemet fungerer ikke hvis en af beboerne langs vandlinjen bryder ud af vandkanalernes fællesskab. Det skaber samfund, med en meget stærk social sammenhængskraft, der konkret kan måles i byernes opbygning. Byernes fællesarealer udgør en betydelig større andel end gennemsnittets. Privatsfæren rundt om det enkelte hus, i forhold til omgivelserne, samt privatsfæren inde i boligen, i forhold til det enkelte menneske, er noget mindre end sædvanen, (også i socialt velstillede områder.) At leve på vandets præmisser, kan medvirke til at øge den social sammenhængskraft. Creative Responses to Damp and Dry Conditions. Paper. The Aesthetics of Water, juni 2000, Rantasalmi, Findland.

5 Hvad nu hvis Vandet danner den NYE ORDEN ET NYT DANMARKSBILLEDE. At se Danmark fra vandets perspektiv, kan skabe sammenhæng, hvor landet ellers er præget af usammenhængende afgrænsning mellem land og by. Hvad nu hvis det nye Danmarksbillede blev tegnet af Vandmiljøplanan 2013 s, inddelinger af Danmark efter landets 23 vandskel, 7 ved at understrege vandskelslinjerne, som en alternativ infrastruktur, hvor alternative grønne virksomheder kan opstå. I forslaget til vandmiljøplan 2013, er Danmark inddelt i landets 23 vandskel. Der er udarbejdet en særskilt plan for hvert vandskel, for at koncentrere indsatsen omkring de vandløb, der infl uerer på hinanden. Vandløbene er underdelt og har fået en ID kode, f.eks for Jylland, Gudenå Nord, øvre Regionalt Sand. Hvad nu hvis Vandskellene bliver yderligere inddelt i en 5. og 6., måske 7. orden og vi alle bliver bevidste om hvor i vandsystemet vores bolig er placeret, og i hvilke lokale sammenhænge vi skal samarbejde omkring overfladevand og lokale minirensningsanlæg. Hent ånden fra andelsbevægelserne frem og byg videre på denne tankegang, private såvel som industri og institutioner. Hvad nu hvis dette samarbejde ikke kun drejer sig om det der direkte omhandler vandsystemet, men mange andre samfundsprocesser følger vandskelslinjerne. F.eks. at Landsbysammenslutninger sker indenfor lokale vandskelsgrupper. Vi har en stor viden omkring alternative energiformer. Hvad nu hvis en overordnet planlægning for alternative energi bliver lavet i forhold til hvad der vil være mest rentabel i forhold til de enkelte hovedvandoplande rundt i landet. Således at hver husstand får anbefalet hvordan de bedst kan bidrage til alternative energikilder. Hvad nu hvis udbygningen af en ny grøn infrastruktur, som løber forholdsvis parallel med et mere hurtigkørende Danmark langs landets motorveje, kan modvirke den skævvridning som er ved at opstå i Danmark. Ved at organisere Danmark i to sammenhængende livssystemer, Slow life og Quick life. De to levemåder ligger tæt op af hinanden og giver mulighed for at befolkningsgrupperne kan interagere, eller giver mulighed for at udleve begge livsformer. 7 h p://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirek v_forslag

6 Synopsis DET FLYDENDE DANMARK, frem dsfilm år 2023, er en rejse på tværs af Danmark, hvor vi får indblik i Danmarks tostrengssystem, bygget op omkring det gamle motorvejssystem, og de gamle landeveje langs med vandskelslinjerne, nu udbygget med markedspladser/traktørsteder, og el-s k l den grønne trafik. Det har resulteret i to sammenhængende livssystemer, Slow life og Quick life, som ligger side om side som arterier og vener i ORGANISMEN DANMARK. Vi får forklaret den oprindelige filosofi bag de grønne korridorer, langs vandskellene, som er blevet Danmarks økologiske spisekammer, da arealerne ligger opstrøms, og ikke påvirkes af forurenende kilder. De fungerer også som rekrea ve og kulturhistoriske linjer. Mange har valgt at slå sig ned i disse grønne bælter hvor leveomkostningerne er meget lave, og hvor der aldrig er særlig langt l motorvejen og storbyerne. I 3 nedslag fra forskellige hovedvandoplande, fortælles gennem interviews og lokale klip, hvordan vandskellets naturgivende forhold udny es og hvad de e har betydet for de interviewede personligt. Filmens synsvinkel indtager de samme vinkler som det nye natursyn. Dvs. Abstrakte billeder, panoramaer, sanselige billeder, forløb mm. Det første interview fokuserer på inddragelsen af forladte huse og afviklede landsbyers konvertering l billige kolonihaver, med lskud fra kommunernes afviklingspuljer. Disse haver har ha stor betydning for danskernes lgængelighed l økologiske grønsager. Vi hører om muligheden for blande livs le, mellem slow life og quick life, og hvordan den økologiske bølge e erhånden har bredt sig fra den grønne korridor l resten af Danmark. Det andet interview fokuserer på forslag l afgrøder i forhold l opstrøms og nedenstrøms hovedvandskelsoplande. Der foreslåes økologisk grøntsagsmarker på landarealer opstrøms, med det reneste grundvand, nye skovområder midt i vandskelsniveauet l forbedring af grundvandet, og energi skove l biobrændsel, på arealer nedenstrøms. I skovene sæ es svin og høns ud i et antal afstemt e er at skovens træer kan optage deres ekskrementer. Svinene vender jorden og holder underskoven nede giver skoven katedralag g karakter. I det sidste interview ses hvordan problemerne omkring drikkevandsforsyningen løses i vandskellet Øresund, vha. regnvandsopsamling. Hver bolig har et minirensningsanlæg, l grå spildevand som genbruges. Mange har åben forbindelse l sidste del af vandrensningsprocessen og udny er lyden som et afslappende element i boligen, samt vandets lu rensende effekt.

7 Storyboard Uddrag fra første interview. BILLEDE 1: Hovedvandsoplandet, set fra oven. Med grønne kooridorer på kryds og tværs i landskabet, bestående af alléer hvoroptil der er små marklodder, med mange forskellige afgrøder, (forskellige farver). Manipuleret billede fra Google Earth. Set helt udefra. Der zoomes ind på en landsby. TALE: Beskrivelse af Hovedvandsoplandets vandsituation, opdelingen efter mindre vandskel, og hvilken betydning behandlingen af vand har for dette sted. De grønne kooridore, er efterhånden vokset til sammenhængende slangeformede smalle landsbyer. BILLEDE 2: Landskabets særrlige karakter, på afstand og tæt på. Optages på stedet. TALE: landskabets karakter beskrives. Idéerne til hvordan denne egn bedst udnytter sit landskabelige potentiale fremlægges. Kort beskrivelse af samarbejder mellem tidligere nedlæggelsestruede landsbyer, Industri, institutioner og private, dels omkring vand, og dels omkring andre aktuelle emner. BILLEDE 3: Stilbillede af skallen af et hus, med gavl og facader, uden tag, overgroet med vin. Taget af et drivhus stikker op. Lavet i fotoshop. TALE: Du er en af de mange byboere der gratis har overtaget et af de nedrivningsmodne bygninger i en afviklingslandsby. Hvorfor fungere det for dig, at tage herud, når det ikke gjorde for de tidligere beboere? Ja, jeg har overtaget en bolig i den afviklingsmodne landsby. Her dyrker jeg alle de økologiske grønsager der er plads til på grunden. Vi er fl ere fra mit studie der har hus herude. Ingen af os har råd til et sommerhus. Det faldefærdige Taget blev fjernet og vi placerede et drivhus med et trægulv, i midten af ruinen. Her overnatter vi. BILLEDE 4: Baggrund, markedespladsen, med elbiler og små udsalg af grønsager, henkogte frugt, og genbrugsting, traktørsteder, løstgående høns. Samtale med den interviewede. Iscenesat på en mark. BILLEDE 5: Hånd, der fører et ID kort ind i sprækken på en stander. Man ser el-bilen i baggrunden. Iscenesat på stedet. BILLEDE 6: Zoome ind på grønsagshave. Panorering hen over forskellige arter og blomster, jord, solreflektioner, stemningsmættet. Find en egnet kolonihave. Den interviewede ses i billedet. TALE: Hvad har får dig til at søge herud? Det er netop denne kombination af gammel kultur og gennemført økologisk tanke. Markedspladsen fungere virkelig fint. I virkeligheden er det jo bare en grusbelagt parkeringsplads beregnet til opladning af elbiler. Her er ofte musik og alle de overfl ødige ting der tidligere hobede sig op derhjemme, lægger jeg hen i genbrugsafdelingen. De bedste ting i salgsafdelingen. Folk kan tage det de kan bruge og lægge et beløb i pengekassen. TALE: Prøv at fortælle mig om lånebilssystemet. Er du tilfreds? El bil systemet fungere efter samme princip som udlåningscyklerne i København. Men med bilerne skal man registreres med navn. TALE: Hvad tror du årsagen er til at 60 procent af butikkernes grønsager er blevet økologiske. I det tidligere USSR stod Datsjaerne, dvs. de små private haver omkring sommerhusene, for 90 procent af landet kartofl er og grønsager, fordi jordlodderne blev dyrket meget intensivt og med stor passion. Jeg tror det samme gør sig gældende her. Fordi vi er blevet så mange herude og bebyggelserne hænger sammen, føler man sig ikke isoleret på trods af at vi bor ude på landet. BILLEDE 7: Kildespring, omgivelserne er landskabeligt bearbejdet, med bl.a. bassin/alter. (midlertidig arkitektur). Folk der meditere el. laver yoga og Tai Chi. Spirituel musik i baggrunden. Lyden af vand. Cermoni igang henne ved bassinet. Iscenesat på stedet. TALE: Jeg kan forstå at kildespringene er et særligt sted? Ved kildespringene er der gudstjeneste om søndagen. Folk værner om steder. Her er en dejlig ro, Mange dyrker yoga og meditere herude. BILLEDE 8: Jordlodder med vandkanaler, formet i jord. Bassiner med opsamlet regnvand, vandrender med simple stigbords af træstykker. Langs fortove, forbindelsesled mellem haver. Iscenesættes på stedet. TALE: Her er et fi nt sammenhold, som skyldes vores samarbejde med at opsamle regnvand. Pga. vandlaugene kommer man hurtigt til at kende hinanden. BILLEDE 9: Den interviewede i el-bilen på vej ud til mototvejen. Vejstrækning ind til byen. Klip fra byen. Kultur, Biograf, teater el lign. TALE: Hvilket fremtidsperspektiv har du i forhold til stedet her? Jeg regner med at bosætte mig i mit kolonihavehus når jeg bliver pensionist. Når jeg ikke længere kan klare køkkenhaven, får jeg anlagt et trædæk, formet som et snoet stisystem rundt i haven, Så lader jeg hvad der nu sprire op af jorden komme. Så kan jeg gå rundt og nyde vildnisset vha. mit gsngstativ. Det har jeg set andre gøre. En gang om året hyrer de en med en motorsav, som skærer de vildeste skud af. Og der er ikke særlig langt til byen og kulturtilbudene.