Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2"

Transkript

1 Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2 1

2 2 Indholdsfortegnelse 03 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles 04 Energiforsyning: Strategiske energiplaner - vejen til en vedvarende energiforsyning Gennem affaldsselskaberne kan kommunerne hjælpe klimaet Biogas en fremtidig energikilde? 06 Energireduktioner i bygninger: Fra energimærke til energibesparelse Energiforbruget i private boliger skal reduceres Store muligheder for energibesparelser i den almene boligsektor 08 Energirigtige indkøb: God økonomi i energirigtige indkøb Stil krav til grøn strøm 10 Energireduktion - trafik: Kollektiv trafik - et alternativ til bilen Alternative drivmidler - vejen til CO 2 -reduktion i transportsektoren 11 Energireduktion virksomheder og landbrug: Virksomheder og landbrug kan spare penge og CO 2 12 Tilpasning - vand: Sammenhængende vandplanlægning en ny måde at håndtere vand på Mere regn - flere problemer med jordforurening Kysterne under pres Klimaet stiller krav til samarbejde i det kommunale beredskab 14 Tilpasning samfundsmæssige værdier: En grøn økonomiaftale kan sikre vejene Bygningsreglementet skal klimasikre byggeriet 17 Klimatilpasning natur: Kommunerne skal rejse skove og lave vådområder Naturen tilpasser sig det skal naturforvaltningen også 18 Tværgående indsatser: Kommune- og lokalplaner skal understøtte klimasikringen Copyright KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Hent Kommunernes Klimaudspil som pdf-fil via dette link til KL s hjemmeside: Pjecen er udarbejdet af KL s kontor for Teknik- og Miljø.

3 3 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Kommunernes Klimaudspil sætter fokus på, hvori den kommunale opgave består. Udspillet består af to dele. Første del: Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op og anden del, denne pjece: Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles. Denne anden del bygger på 20 klimapolitikker og gennemgår hele det kommunale område. Opgave for opgave giver udspillet et bud på, hvordan ansvaret bedst fordeles mellem kommunerne og staten. Første del af klimaudspillet har en mere tværgående indfaldsvinkel. Her tages fat i tre overordnede områder i klimadebatten: Energiforsyning, transport og vand. Med Kommunernes Klimaudspil giver KL bolden op til en konstruktiv dialog med regering, folketing, ministerier og styrelser om de kommende års klimaopgaver.

4 4 Energiforsyning Strategiske energiplaner vejen til en vedvarende energiforsyning Naturgassen er ved at slippe op og Danmark skal reducere sin CO 2 -udledning. Det er en udfordring for dansk energipolitik, der i omfang matcher energikrisen i 70 erne. Lige som i 70 erne består udfordringen i forsyningssikkerhed og billig energi, men i dag er også CO 2 -reduktion på den politiske dagsorden. Dengang var svaret varmeplaner - i dag skal perspektivet være bredere. Derfor skal kommunerne lave strategiske energiplaner. I dag projektgodkender kommunerne nye varmeprojekter. Men projektgodkendelser sikrer ikke en sammenhængende planlægning for større geografiske områder de sikrer ikke en vurdering af, hvordan vedvarende energi bedst og mest effektivt øges i den lokale energiforsyning og godkendelserne sikrer slet ikke sammenhæng mellem energiforsyningen og -forbruget. Hvis andelen af vedvarende energi skal forøges og det skal den for at sikre forsyningssikkerheden og for at reducere Danmarks CO 2 -udledning opstår behovet for at udarbejde strategiske energiplaner. Den strategiske energiplan er en helhedsorienteret plan, der forholder sig til, hvordan den lokale energiforsyning bedst kan omstilles til vedvarende energikilder. Planen kan kobles til kommuneplanen, og den bør kobles til fokus på energiforbruget i bygninger og samspillet med elproduktionen. Strategisk energiplanlægning spiller godt sammen med kommunens andre opgaver: Myndighedsrollen på varmeforsyningsområdet, planlægningen for erhvervsog boligområder og kontakten med borgere og virksomheder. Derfor bør staten give kommunerne ansvaret for at lave strategiske energiplaner. Men skal det blive en succes, er kommunerne afhængige af, at staten udstikker overordnede retningslinjer for udviklingen i energiforsyningen i Danmark. Det drejer sig blandt andet om, at staten skal vejlede kommunerne om den mest optimale anvendelse af brændslerne. Dertil kommer, at staten skal tage ansvaret for en national kapacitetsplanlægning for affaldsforbrændings- og biogasanlæg og for samspillet med udfasningen af naturgassen. Kommunerne skal lave strategiske energiplaner. Staten skal sikre regelgrundlaget og de nødvendige ressourcer til, at kommunerne kan lave strategiske energiplaner. Staten skal udstikke de overordnede retningslinjer for udviklingen i energiforsyningen i Danmark. Gennem affaldsselskaberne kan kommunerne hjælpe klimaet Kommunerne ejer mange af affaldsselskaberne. Derfor kan kommunerne gennem en grøn ejerstrategi være med til at reducere CO 2 -udledningen fra behandlingen af affald og sikre at den energi, der kommer fra affaldsforbrændingen, udnyttes mest optimalt i den lokale energiforsyning. Affaldsselskaberne har til opgave at behandle vores affald. Det kan gøres på mange måder. Det er emner som klimavenlige teknologier, fokus på ressourceeffektivitet og på at nedbringe affaldsmængderne, som er i spil. Det overordnede formål er, at CO 2 -neutralt affald skal erstatte fossile brændsler, og at genanvendt materiale skal erstatte nye materialer. Det er disse linjer, som kommunerne kan forfølge med et aktivt ejerskab og en grøn ejerstrategi i hånden. Et aktivt ejerskab spiller rigtig godt sammen med kommunens myndighedsrolle på varmeforsyningsområdet. Her kan kommunen bidrage til at sikre det bedst mulige samspil med den lokale varmeforsyning. Kommunerne kan gennem et aktivt ejerskab af de fælleskommunale affaldsselskaber være med til at reducere klimakonsekvenserne.

5 5 Energiforsyning Biogas en fremtidig energikilde? Danske husdyr efterlader hvert år 34 millioner tons gylle. Det kan blive til rigtig meget biogas, hvis vi forstår at håndtere det rigtigt. Men både landbruget, staten og kommunerne må spille med. Udnyttelsen af gylle til biogas vil kunne nedsætte udledningen af CO 2 fra gyllen markant, og samtidigt vil biogassen kunne erstatte andre mere tunge energiformer, som vi i dag bruger til boligopvarmning. Derfor er der god grund til at se nærmere på biogas som energikilde. Der er imidlertid stadig nogle udfordringer på vejen. Det står ikke klart, om der er økonomi i det, og om teknologien er god nok. Desuden er der både praktiske og skattemæssige problemer, når biogassen skal distribueres fra anlæggene til forbrugerne. De statslige myndigheder må tage klar stilling til, om vi skal gå dén retning. Skal biogas spille en rolle i energiforsyningen i Danmark, skal der tages nogle initiativer, der hjælper den i gang. Hvis først staten får sat de overordnede rammer for biogassen, hjælper kommunerne gerne til. Det gælder dels planlægning for, hvor biogasanlæggene kan placeres, dels planlægning for hvordan biogassen bliver en del af den lokale energiforsyning. Men vigtigst for kommunerne er det, at det lokale element bevares. De biogasanlæg, som kommunerne planlægger for, skal være med til at løse lokale udfordringer, for de lokale landbrug, det lokale miljø og den lokale energiforsyning. Kommunerne skal udpege arealer, hvor biogasanlæg kan placeres. Kommunerne skal integrere biogassen i varmeforsyningen. Staten skal udstikke de overordnede retningslinjer for biogassen til brug for kommunernes planlægning. Staten bør tage stilling til, om den vil bidrage økonomisk og i øvrigt støtte udviklingen af brugen af biogas i energiforsyningen.

6 6 Energireduktioner i bygninger Fra energimærke til energibesparelse Der er et betydeligt potentiale for reduktion af energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen i kommunale bygninger. Intentionen med kommunernes energimærkning er at fremme energirenoveringer i kommunale bygninger. Kommunerne er lidt forsinket nu på vej med energimærkning men hvor er fokus på energirenoveringerne? Der er behov for at få sat mere skub i energirenoveringen af kommunale bygninger. Derfor arbejder KL blandt andet med en langsigtet kommunal investeringsplan, som skal dokumentere kommunernes behov for anlægsinvesteringer på både kort og længere sigt. Klimainvesteringer er et af de centrale indsatsområder. Indtil videre har fokus været på kommunerne og den forsinkede energimærkning. Forsinkelserne har flere forklaringer. Kommunalreformen gør, at kommunerne ikke har haft overblik over kommunens bygninger og hvis energimærkningen skal munde ud i konkrete energirenoveringer, kræver det, at kommunen først sikrer en god koordinering og forankring af opgaven internt i organisationen. Sideløbende med at kommunerne nu får gennemført den resterende energimærkning, skal der sættes fokus på, hvordan kommunerne kommer skridtet videre til energirenovering og dermed til realisering af energibesparelser. Det drejer sig bl.a. om finansieringsmuligheder og målrettet vejledning til kommunerne om organisering og prioritering af initiativer. Processen er ganske omfattende for en gennemsnitskommune. Når kommunen er blevet energimærket, skal der sorteres og prioriteres imellem forslag til besparelser fordelt på 460 rap- porter. Denne udvælgelse kræver god vejledning og måske endda udvikling af digitale systemer til understøttelse af processen. Kommunerne skal energirenovere egne bygninger. KL og kommunerne udarbejder i foråret 2009 en flerårig plan for de kommunale anlægsinvesteringer. Investeringsplanen vil indgå i KL s forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi for Staten bør bistå kommunerne med, hvordan de bedst muligt kommer fra energimærkning til energirenovering.

7 7 Energireduktioner i bygninger Energiforbruget i private boliger skal reduceres Opvarmning af bygninger udgør i dag 40 % af det samlede danske energiforbrug, hvilket gør det til et oplagt sted at sætte ind. En stor del af disse bygninger er private. Kommunerne kan være med til at løfte denne opgave. Kommunerne er den myndighed, som er tættest på borgerne. Det er derfor naturligt, at kommunerne er med til at sprede information til private boligejere om energirenovering og energirigtigt byggeri. Men det er ikke en kommunal opgave at sænke energiforbruget i den private boligmasse. Derimod bør staten overveje at skabe forskellige incitamenter, som kan fremme energirenovering i private boliger. Det kan være krav om, at der skal laves en energiplan i forbindelse med større ombygninger, at den nuværende energimærkningsordning ændres til en totaløkonomisk ordning, og at der etableres en uafhængig energirådgivning til private boligejere. Energiforbruget i private boliger har dog en direkte sammenhæng med andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen. Jo mindre energiforbrug i bygningerne jo større procentvis andel af vedvarende energi i varmeforsyningen. Et lavere energiforbrug i de private boliger er derfor også en del af løsningen for at nå de nationale mål om 20 pct. vedvarende energi i forsyningen. Kommunen er forpligtet til at forsyne borgerne med varme. Én af måderne kommunen kan øge andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen på, er ved at arbejde for et mindre energiforbrug i de private boliger. Derfor foreslår KL også, at kommunerne igen skal arbejde aktivt med varmeplanlægning gennem strategiske energiplaner. Kommunerne kan øge den procentvise andel af vedvarende energi i forsyningen ved at sprede information til private boligejere om energirenovering og energirigtigt byggeri. Staten kan fremme energirenovering af eksisterende byggeri ved at skabe incitamenter og organisere private tilbud om rådgivning til borgerne. Store muligheder for energibesparelser i den almene boligsektor Der er boliger i den almene boligsektor. Sektoren har et markant renoveringsefterslæb i form af f.eks. betonskader, kuldebroer, dårlig isolering og andre problemer, der giver et stort varmetab. Dermed udgør den almene boligsektor en uomgængelig brik i bestræbelserne på at reducere energiforbruget i boligmassen. Det er imidlertid staten, der råder over virkemidlerne hertil. Landsbyggefonden har frem til år 2012 fået mulighed for at støtte renovering af almene boliger med 2,4 mia. kr. om året. Men pengene er brugt. Der skal altså mere til, hvis der for alvor skal høstes energibesparelser i den almene boligsektor. KL ser to muligheder: Enten kan Landsbyggefondens ramme til renovering forøges. Eller at der åbnes op for, at ESCO-modellen kan bruges i en tilpasset form i den almene boligsektor. ESCOmodellen er en model, hvor en ekstern part finansierer energibesparelserne, mod at de over en årrække får de driftsbesparelser, der opnås som følge af energibesparelserne. ESCO-modellen vil på den måde kunne holde beboerne risikofrie, og den midlertidige finansiering kan komme fra Landsbyggefonden. Staten og den almene boligsektor bør fremme energirenoveringen af de almene boliger. Staten bør overveje enten at forøge Landsbyggefondens renoveringsramme eller åbne mulighed for, at ESCOmodellen i en tillempet form kan anvendes i den almene boligsektor.

8 8 Energirigtige indkøb God økonomi i energirigtige indkøb Energirigtige indkøb er en sikker vej til et lavere energiforbrug i kommunerne men også til økonomiske besparelser. Derfor er det ikke bare godt for klimaet det er også sund fornuft. Hvert år køber kommunerne produkter og tjenesteydelser for meget store beløb. De kommunale indkøb har ikke kun betydning for den kommunale pengepung men også for udviklingen på markedet. Derfor er det oplagt, at kommunerne overvejer, hvordan de gennem deres indkøb kan bidrage til at lette klimabelastningen. KL anbefaler kommunerne: at lave en indkøbspolitik med en målsætning om energirigtige indkøb at sikre, at indkøbsfunktionen og kommunens miljø- og energifolk arbejder sammen om opgaven. Der er stadig en række barrierer for energirigtige indkøb. En af dem er markedet, som ikke er gennemsigtigt. Derfor ville det hjælpe kommunerne, hvis staten stiller større krav til leverandørerne, så det bliver lettere at købe energirigtigt. Kommunerne kan gennem energirigtige indkøb påvirke markedet, reducere de kommunale udgifter og bidrage til en reduktion af CO 2-udledningen. Staten bør gennemføre initiativer, der sigter på at gøre markedet mere gennemsigtigt. Det vil gøre det lettere for kommunerne og andre at købe energirigtige produkter. Stil krav til grøn strøm Grøn strøm er dyrere, men der er ingen garanti for, at merprisen bliver brugt til at producere strøm ved hjælp af vedvarende energi. Som det er nu, skal kommunerne stille krav, men staten bør regulere markedet. Når kommunerne - som alle andre forbrugere vælger at købe grøn strøm, skal de sikre sig, at elselskabet gør mindst én af følgende tre ting: Klipper CO -kvoter, hvilket vil 2 sige, at de ikke udnytter de kvoter de har fået tildelt Bruger merprisen på grøn strøm til direkte investering i ny kapacitet til produktion af vedvarende energi Udsteder en oprindelsesgaranti eller et grønt certifikat sammen med elregningen. Desværre er markedet så ugennemsigtigt, at det ikke er let at være grøn elforbruger, og faktum er, at de færreste skifter til grøn strøm. Derfor bør staten stille krav til producenterne om en tydelig mærkning, der gør markedet gennemsigtigt for forbrugerne og hermed også for kommunerne. Kommunerne kan ved at stille krav til grøn strøm medvirke til at reducere CO 2-udledningen. Staten bør stille krav til producenterne, så markedet for grøn strøm bliver mere gennemsigtigt for kommuner og andre forbrugere.

9 9

10 10 Energireduktion trafik Kollektiv trafik et alternativ til bilen Den kollektive trafik kan reducere CO 2 -udledningen i byerne, men det kræver, at både stat og kommuner satser på den kollektive trafik, og at sektoren udvikles. Som medejer og bestiller af den kollektive trafik, som vejmyndighed og planmyndighed har kommunen et medansvar. Sammen med staten kan kommunerne gøre den kollektive trafik til et reelt alternativ til bilen i byerne. Kodeordet er sammenhæng, og redskabet er mobilitetsplanlægning. Sammenhæng fordi det er nødvendigt, at der bliver skabt sammenhæng mellem det overordnede vej- og banenet, de lokale vejnet og den kollektive trafik. Uden synergien mellem banenettet og den kollektive bustrafik opnår hverken banen eller den kollektive bustrafik succes. Ikke mindst fordi busserne kører rundt med 2/3 af passagererne. Men der skal også skabes sammenhæng mellem borgernes og erhvervslivets transportbehov og fysisk planlægning, miljø og sundhed. Redskabet er en overordnet mobilitetsplanlægning. Der er behov for nationale mål for den kollektive trafik, og for at de overordnede linjer i fremtidens kollektive infrastruktur bliver lagt fast. Kun herved vil det være muligt at udvikle et godt og velfungerende transportsystem, der udnytter de forskellige transportformer, der hvor de har deres styrker. Det er en fælles udfordring, som skal løses i et samarbejde mellem de mange aktører på området: Vejmyndigheder, kommunen som planmyndighed, de offentlige trafikindkøbere, DSB, trafikselskaberne m.fl. Staten må tage førertrøjen og sætte gang i samarbejdet, som med fornuft kan tage afsæt i erfaringerne fra Sjællandsprojektet 1. Se pjecen Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op side 9 Kommunerne har et medansvar for udvikling af den kollektive trafik. Staten skal skabe rammerne for en overordnet mobilitetsplan og for sammenhængen mellem den overordnede mobilitetsplanlægning og mobilitetsplanlægning på lokalt niveau. Staten skal give den kollektive bustrafik et løft på linje med det løft, der er givet til jernbanerne, idet dette ligger udenfor kommunernes økonomiske muligheder. Alternative drivmidler vejen til CO 2 -reduktion i transportsektoren Høj mobilitet er altafgørende i et moderne samfund. Det er en forudsætning for vækst, og for at kunne leve et moderne liv i alle egne af landet. Derfor skal Danmark satse på alternative drivmidler, som svar på transportsektorens CO 2 -problemer. Kommunerne har kun få virkemidler, der understøtter udviklingen af et nyt net for alternative drivmidler: F.eks. som bestiller af den kollektive trafik, som indkøber af en kommunal vognpark og som udbyder af taxakørsel. Imidlertid kan denne type virkemidler kun understøtte udviklingen - ikke drive den frem. Derfor må staten gå forrest. Staten må tage initiativ til at sætte rammerne for et nyt net for alternative drivmidler. Staten må afklare, om Danmark skal køre på biobrændsel, el eller brint og i givet fald lægge en strategi for virkeliggørelsen. En sådan beslutning kan kun meningsfyldt træffes på nationalt niveau. Kommunerne kan gennem grønne krav til den kollektive trafik, den kommunale vognpark, taxakørslen mv. understøtte udviklingen af et distributionsnet for alternative drivmidler. Staten har til opgave at træffe beslutning om udbredelse af et distributionsnet for alternative drivmidler og tage initiativ til dets etablering.

11 11 Energireduktion virksomheder og landbrug Virksomheder og landbrug kan spare penge og CO 2 Der er god økonomi i at reducere energiforbruget. Derfor arbejder mange virksomheder og landbrug allerede i dag med reduktion af energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Ved at gøre det til en del af virksomhedernes miljøgodkendelse, kan arbejdet systematiseres, og virksomheder og kommuner kan fokusere på at bringe energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen ned. I dag er stat og kommuner godkendelsesmyndighed for virksomheder og landbrug. Kommunen og virksomhederne har i forvejen kendskab til hinanden og er allerede i dialog i mange sammenhænge. Derfor giver det god mening, at virksomhederne, når de søger en miljøgodkendelse, også skal gøre sig overvejelser om, hvordan de vil reducere deres energiforbrug. Kommunen har allerede indsigt i virksomhedens produktion og i, hvad den udleder og kan hjælpe virksomheden med disse overvejelser. Kommunen kommer regelmæssigt på tilsynsbesøg, og sammen vil virksomheden og kommunen kunne følge op på fremskridtene. Mange virksomheder skal ikke godkendes af kommunen. Det er virksomheder med et mindre kompliceret produktionsapparat, hvor der ikke er behov for den samme indsigt i virksomheden for at forstå, hvordan den kan spare energi. Derfor kan en aktiv energitjeneste være et godt tilbud til disse virksomheder. Kommunerne kan via miljøgodkendelser og tilsyn hjælpe virksomhederne til at reducere deres energiforbrug, men det kræver, at staten skal tilvejebringe grundlaget for det. Staten bør gøre det muligt at regulere CO 2-udledning hos de virksomheder og landbrug, som kommunerne allerede i dag godkender og fører tilsyn med. Staten bør skabe rammerne for, at energitjenesterne i fremtiden aktivt kan rådgive og vejlede virksomheder og landbrug om CO 2-reducerende tiltag.

12 12 Tilpasning vand Sammenhængende vandplanlægning en ny måde at håndtere vand på Når regn bliver til ekstrem regn, sættes byerne under pres. Det kræver handling her og nu. Kommunerne er begyndt at tænke i nye baner, men der er brug for hjælp fra staten. Nøgleordet er sammenhængende vandplanlægning, hvor vandet i sine forskellige elementer tænkes sammen. I byerne vil kloakkerne ikke kunne rumme vandmængderne, når det virkelig regner, og kommunerne skal derfor tænke i kunstige søer og kanaler, hvor regnvandet kan opsamles. Alle arealer må bringes i spil, derfor skal kommunerne have mulighed for at belønne grundejere, der selv håndterer den regn, der falder på deres grund for eksempel ved faskiner eller ved at lægge færre fliser og mindre asfalt. Kommunerne skal også - i lyset af de nye krav til vandkvaliteten - reducere vandføringen i vandløbene. Det vil føre til oversvømmelser i det åbne land af lavtliggende arealer. Men flere vådområder, søer og våde enge langs vandløbene vil samtidige skulle til at fungere som buffer, der holder det vand tilbage, der presser sig på indefra landet, så der kommer færre oversvømmelser i byerne. Kommunerne har også brug for hjælp fra staten. Staten bør skabe mulighed for, at kommunerne kan belønne borgerne og vejledningerne om spildevandsplanlægning og vandløbsregulativer skal ajourføres, så klima bliver en integreret del. Der bliver behov for store investeringer i tiltag til håndtering af ekstrem regn i de kommende år. Det er endnu uvist, hvad omfanget vil blive, men den enkelte kommune må forvente at skulle investere tocifrede millionbeløb på område. En del vil traditionelt kunne finansieres over de nuværende takster, men de vil næppe kunne skaffe tilstrækkelig finansiering til opgaven. Kommunerne skal arbejde med sammenhængende vandplanlægning for at reducere konsekvenserne af de stigende vandmængder i byerne og på landet. Staten bør skabe mulighed for differentiering af spildevandstaksten. Staten bør opdatere vejledningerne om spildevandsplanlægning og vandløbsregulativer, så klimakonsekvenserne integreres i disse. Staten og KL skal afdække hvilke dele af den sammenhængende vandplanlægning, der kan finansieres over takster, og hvorledes det resterende finansieringsproblem løses. Mere regn flere problemer med jordforurening Når klimaet ændrer sig med flere meget våde og meget tørre perioder, kan risiciene forbundet med gamle jordforureninger ændres til det værre, og f.eks. udgøre en risiko for vandforsyningen. Det må forventes, at vintrene bliver mere våde, og somrene bliver mere tørre. Det ændrer betingelserne for, hvordan jord- og grundvandsforurening nedbrydes. Der skal findes andre løsninger på problemerne, og det kan få betydning for, hvad forurenede arealer kan anvendes til. Kommunerne skal revurdere risikoen ved tidligere forureninger blandt andet i forbindelse med ansøgninger om ændret arealanvendelse for eksempel fra industri- til boligformål, og det bliver nødvendigt at lave nye risikovurderinger. Det ændrede klima kan også betyde, at en gammel forurening kan komme til at true kvaliteten i en vandforsyning. Gamle jordforureninger vil banke på i nye forklædninger, og det er kommunernes opgave at sikre, at de håndteres rigtigt. Opgavens omfang vil ændre sig. Det må være statens opgave at bidrage til at skaffe den nødvendige finansiering til håndtering af den voksende opgave, hvis den skal løses forsvarligt. Kommunerne skal håndtere de ændrede risici forbundet med jordforureningen, som klimaændringerne fører med sig. Staten skal sørge for, at ressourcerne følger med opgaven, så kommunerne fortsat kan løse opgaven forsvarligt.

13 13

14 14 Tilpasning vand Kysterne under pres Stigende havvandsspejl og stærkere storme øger risikoen for stormflod på Danmarks lange kyststrækning. Bortset fra Vesterhavskysten er det den enkelte grundejer, der er ansvarlig for at sikre kysten. Men er det nok i fremtiden? I dag er det kun Vesterhavskysten, som er udpeget som risikoområde, og hvor staten derfor har hovedansvaret. Men klimaet lægger nu pres på kysterne, og kystsikringen skal mange steder forstærkes. Der er allerede sket betydelige materielle skader ved kyster på Sjælland og Fyn. Spørgsmålet er, om den traditionelle organisering med lokale løsninger er tilstrækkelig. Et eksempel fra Roskilde Fjord viser, at spørgsmålet allerede er aktuelt: En rapport fra Miljøstyrelsen foreslår, at det kan blive nødvendigt med en dæmning mellem Hundested og Rørvig for at beskytte Roskilde Kommune og Vikingeskibsmuseet. Sådanne løsninger kalder på en helt anden økonomisk formåen end den, som de enkelte grundejere kan rejse. KL og staten må i dialog se på, hvad der skal til, for at nye kystområder bliver omfattet af et offentligt medansvar for kystsikringen og på hvordan, der kan findes en model for finansieringen. Det kunne for eksempel være en statslig pulje til kystsikring, der kan anvendes på særlig udsatte kyster. Kommunerne vil gerne bidrage til at udforme helhedsorienterede kystsikringsprojekter og skabe opbakning til disse, hvis der findes en finansieringsløsning. Staten skal udpege særlige risikoområder, hvor det offentlige tager et medansvar for kystsikringen. Staten skal sikre finansieringsgrundlaget for denne supplerende kystsikring evt. ved en statslig kystsikringspulje. Klimaet stiller krav til samarbejde i det kommunale beredskab Stormfloder ved kysterne, stormfald i skovene og oversvømmelser i byerne stiller krav til det kommunale redningsberedskab. Omfanget og antallet af ulykker og katastrofer stiger, når det danske klima ændrer sig. Det kommunale redningsberedskab skal kunne håndtere de nye situationer, hvor mange personer skal indkaldes hurtigt til flere og større hændelser. Fremover skal de kommunale beredskaber i højere grad end i dag kunne spille sammen på tværs af kommunegrænser og med staten. Det kræver øget samarbejde, nye organiseringsformer og revurdering af eksisterende evakuerings- og indkvarteringsplaner. Der skal også ses på omfanget af materiel. Kommunerne og staten står overfor en fælles udfordring om at finde en optimal løsning på behovet for øget materiel til håndtering af konsekvenserne af klimaændringerne. En mulig løsning kan være, at statens regionale centre fungerer som central for fælles ekstra materiel. Det vil være en samfundsøkonomisk god løsning, da det vil reducere mængden af materiel, der står ubenyttet hen i kortere eller længere perioder. Kommunernes beredskabsopgave vil vokse i omfang, idet klimaændringerne vil føre flere naturulykker og -katastrofer med sig. Kommunernes redningsberedskaber skal i fremtiden - i højere grad end i dag - kunne spille sammen på tværs af kommunegrænserne og med staten. Staten må tage initiativ til at finde en praktisk og finansiel løsning på behovet for øget materiel for det samlede beredskab til håndtering af klimaudfordringerne.

15 15 Tilpasning samfundsmæssige værdier En grøn økonomiaftale kan sikre vejene Veje kan ikke tåle vand. Derfor stiller det ændrede klima større krav til vejenes beskaffenhed. Veje, broer og dæmninger undermineres, et stigende grundvandsspejl giver opdrift, så veje kommer til at svæve, vejene bliver fugtigere, hvorved bæreevnen mindskes, og der opstår huller i belægningen. Det vil i de kommende år kræve betydelige merinvesteringer at få klima- og fremtidssikret det kommunale vejnet. Kommunerne er vejmyndighed for km vej, og det er en kommunal opgave at klimasikre vejene. Kommunernes rolle som planmyndighed er vigtig for at holde vandet væk fra vejene. Hensynet til vejene skal inddrages, når vandbassiner og naturprojekter i det åbne land planlægges. Det er første skridt på vejen til at sikre tilgængelighed. Det drejer sig imidlertid om viden om nye belægningstyper, om at skabe overblik gennem kortlægning af vejene og tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Kommunerne råder i dag hverken over den nødvendige viden eller de økonomiske midler, som er nødvendige, hvis opgaven skal håndteres forsvarligt og rettidigt. Staten har ansvaret for de store veje i Danmark. Det vil være naturligt, at staten indsamler og formidler information om nye klimasikrede løsninger, blandt andet inspireret af erfaringer fra lande, der traditionelt har skulle håndtere større regnmængder end herhjemme. Kommunerne har behov for redskaber, der gør det lettere at håndtere den nye situation. Men kommunerne har også et finansieringsbehov. Klimasikring af Danmarks vejnet bliver en af de helt store udgifter til klimatilpasning i Danmark. Derfor indgår klimasikring af det kommunale vejnet som en del af den kommunale investeringsplan, som KL i de økonomiske forhandlinger vil diskutere med staten. Kommunerne skal klimasikre det kommunale vejnet. Kommunerne kan gennem planlægning for håndtering af de forøgede vandmængder reducere skaderne på vejnettet. Staten må indsamle, systematisere og formidle bedste aktuelle viden om, hvordan vejnettet klimasikres. Staten og KL skal sammen finde en løsning på kommunernes finansieringsbehov. Bygningsreglementet skal klimasikre byggeriet Klimatilpasning af byggeriet kan kun reguleres gennem bygningsreglementet. Det skyldes, at kommunerne fra 2009 ikke længere skal byggesagsbehandle tekniske forhold i ikke komplekst byggeri. Derfor har kommunerne kun få redskaber til at klimasikre byggeriet. Der kommer mere regn på kortere tid, flere hårde storme, varmere somre og koldere vintre. Det stiller store krav til bygningerne både de eksisterende og de nyopførte. Bygningerne skal fremover sikres imod stormskader, og et vådere klima nedsætter byggematerialernes holdbarhed, hvilket igen kan påvirke indeklimaet. Kommunerne skal, når de planlægger nye boligområder, indtænke, at bosætning i fremtiden må ske med større afstand til kyster, søer og vandløb. Kommunerne skal overveje, hvordan den øgede nedbør skal håndteres, og blød jordbund vil nogle steder stille nye krav til byggemodning. Imidlertid er tekniske krav til det private byggeri ikke længere en kommunal opgave. Det reguleres i bygningsreglementet. Det er derfor her, der kan stilles krav til højere sokler, fugtsikringer og andre byggetekniske forhold, der forlænger bygningernes levetid også under ændrede klimatiske forhold. Staten må sikre, at de tekniske regler, der gælder, når man bygger, kommer til at omfatte klimasikringshensyn og kommer til at spille sammen med den planlægning, som kommunerne har taget hul på. Kommunerne skal i deres planlægning tage højde for et ændret klima. Staten skal ændre bygningsreglementet, så de tekniske krav i forbindelse med byggeri kommer til at omfatte klimasikringshensyn.

16 16

17 17 Klimatilpasning natur Kommunerne skal rejse skove og lave vådområder Skove og vådområder kan hele tre ting på én gang: De binder CO 2, reducerer udfordringerne med de stigende vandmængder og forbedrer kvaliteten af søer og åer. Derfor er skove og vådområder meget vigtige virkemidler for kommunerne i løsningen af klimaudfordringen. Skove og vådområder binder CO 2 og bidrager dermed til at reducere Danmarks samlede CO 2 -udledning. Vådområder har den fordel, at de også kan bruges til at forsinke vandet altså til i kortere eller længere tid at holde vandet tilbage i det åbne land. På den måde bliver presset på byernes arealer mindre, når det virkelig regner. Det er altså effektive værktøjer for kommunerne i håndteringen af de udfordringer, der opstår i kølvandet på klimaændringerne. Dertil kommer, at både skove og vådområder er rigtig gode til at begrænse belastningen med kvælstof og fosfor, som bliver et af de afgørende indsatsområder, når de kommende vand- og naturplaners kvalitetsmålsætninger skal realiseres. Det er dog ikke lette værktøjer at bruge. Kommunerne har behov for, at staten skaber rammerne for, at kommunerne kan realisere de nødvendige skovrejsnings- og vådområdeprojekter. Her tænkes på alt fra at anvende jordkøbsnævn til at kunne ekspropriere. Staten må også sikre, at de finansielle rammer er på plads. Først da bliver skovrejsning og etablering af vådområder reelle redskaber for kommunerne i arbejdet med at håndtere udfordringerne med at reducere CO 2 og klimasikre kommunerne. Kommunerne ser skove og vådområder som et meget effektivt værktøj, men har behov for statens hjælp for at kunne udnytte dem fuldt ud. Staten må skabe rammerne for, at kommunerne kan rejse skov og lave vådområder. Staten skal skabe de finansielle rammer for, at skovrejsning og etablering af vådområder også reelt bliver redskaber for kommunerne. Naturen tilpasser sig det skal naturforvaltningen også Naturen er god til at tilpasse sig men den skal have tid og plads. Derfor er der behov for en justering af rammerne for naturforvaltningen i Danmark. Når klimaet ændrer sig, ændrer en række naturtyper sig. Nogle arter forsvinder, og andre kommer til. Men hvis vi evner at tilpasse forvaltning af naturen til de nye vilkår, kan det nye klima få en positiv effekt på den danske natur. Kommunerne kan gøre det lettere for naturen at tilpasse sig, men der er behov for større viden og for, at staten udstikker klare rammer for naturforvaltningen i Danmark. Staten bør sikre den nødvendige forskning og viden om konsekvenserne af et ændret klima for naturen. Der er behov for, at staten afklarer, om den nuværende statiske naturbevaringsstrategi skal afløses af en mere dynamisk naturforvaltningsstrategi. En sådan omlægning vil give mulighed for at skabe gode rammer om en naturlig udvikling og danne baggrund for, at staten og KL i fællesskab kan lave nye rammer for naturforvaltningen i Danmark. Kommunerne kan gøre det lettere for naturen at tilpasse sig, men staten skal sætte bedre rammer herfor. Staten bør udarbejde et målrettet forskningsprogram for natur og biodiversitet. Staten må tage stilling til, om der skal ske en ændring fra den nuværende statiske naturbevaringsstrategi til en dynamisk naturforvaltningsstrategi. Staten og KL skal sammen etablere nye rammer for kommunernes naturforvaltning.

18 18 Tværgående indsatser Kommune- og lokalplaner skal understøtte klima sikringen Kommunerne kan benytte planredskaberne til at imødegå klimaudfordringerne det eneste der mangler er en ændring af planloven. Planlægning drejer sig om at afveje mange forskellige hensyn i en samlet strategi for udviklingen i kommunen. Kommune- og lokalplanlægningen er et oplagt sted at binde lokale mål på fx skoleområdet sammen med teknik- og miljøområdet eller med fritidsområdet. Planlægningen giver mulighed for at se på tværs. Kommuneplanprocessen er en oplagt mulighed for at få kommunens klimapolitikker ud til borgerne - for at påvirke grundejere og private investorer til at indtænke klimahensynet. Planområdet giver også mulighed for erstatningsfri regulering af arealanvendelsen. I et klimaperspektiv er ikke mindst arealanvendelsen afgørende. Tæthed, byggeri og infrastruktur har stor betydning for transportmønstre og energiforbrug og dermed også for CO 2 - belastningen. Når det gælder klimaløsninger, bliver kommunernes planlægning for, hvad forskellige arealer kan bruges til, meget vigtig. Kommunen skal planlægge, hvor vedvarende energianlæg kan placeres, hvordan regnvandet kan tænkes ind i det nye bybillede og hvilke arealer, der skal udlægges til vådområder, så vandet fra havet eller oplandet bliver forsinket, inden det når byerne. Kommune- og lokalplanværktøjet er som skabt til klimaområdet, men kommunerne har brug for, at staten giver kommunerne mulighed for at bruge planredskaberne proaktivt i kampen mod klimaudfordringerne. Kommunerne kan med fordel bruge kommune- og lokalplanværktøjet til at håndtere klimaudfordringen. Staten bør skabe muligheden for, at kommunerne kan regulere arealanvendelsen ud fra et klimaperspektiv. Staten bør gøre håndtering af vand til et fast tema i lokalplanen.

19 19

20 20

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Proces- og handleplan

Proces- og handleplan Mindskelse af klimaforandr. 27-05-2013 Side 1 Proces- og handleplan Nr. Mål og aktivitet År for gennemførelse Prioritering Udgiftsniveau Ansvarlig myndighed Evt. potentielle partnere samt finansiering

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling April 13 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere