Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2"

Transkript

1 Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Del 2 1

2 2 Indholdsfortegnelse 03 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles 04 Energiforsyning: Strategiske energiplaner - vejen til en vedvarende energiforsyning Gennem affaldsselskaberne kan kommunerne hjælpe klimaet Biogas en fremtidig energikilde? 06 Energireduktioner i bygninger: Fra energimærke til energibesparelse Energiforbruget i private boliger skal reduceres Store muligheder for energibesparelser i den almene boligsektor 08 Energirigtige indkøb: God økonomi i energirigtige indkøb Stil krav til grøn strøm 10 Energireduktion - trafik: Kollektiv trafik - et alternativ til bilen Alternative drivmidler - vejen til CO 2 -reduktion i transportsektoren 11 Energireduktion virksomheder og landbrug: Virksomheder og landbrug kan spare penge og CO 2 12 Tilpasning - vand: Sammenhængende vandplanlægning en ny måde at håndtere vand på Mere regn - flere problemer med jordforurening Kysterne under pres Klimaet stiller krav til samarbejde i det kommunale beredskab 14 Tilpasning samfundsmæssige værdier: En grøn økonomiaftale kan sikre vejene Bygningsreglementet skal klimasikre byggeriet 17 Klimatilpasning natur: Kommunerne skal rejse skove og lave vådområder Naturen tilpasser sig det skal naturforvaltningen også 18 Tværgående indsatser: Kommune- og lokalplaner skal understøtte klimasikringen Copyright KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Hent Kommunernes Klimaudspil som pdf-fil via dette link til KL s hjemmeside: Pjecen er udarbejdet af KL s kontor for Teknik- og Miljø.

3 3 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles Kommunernes Klimaudspil sætter fokus på, hvori den kommunale opgave består. Udspillet består af to dele. Første del: Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op og anden del, denne pjece: Kommunernes Klimaudspil opgaverne fordeles. Denne anden del bygger på 20 klimapolitikker og gennemgår hele det kommunale område. Opgave for opgave giver udspillet et bud på, hvordan ansvaret bedst fordeles mellem kommunerne og staten. Første del af klimaudspillet har en mere tværgående indfaldsvinkel. Her tages fat i tre overordnede områder i klimadebatten: Energiforsyning, transport og vand. Med Kommunernes Klimaudspil giver KL bolden op til en konstruktiv dialog med regering, folketing, ministerier og styrelser om de kommende års klimaopgaver.

4 4 Energiforsyning Strategiske energiplaner vejen til en vedvarende energiforsyning Naturgassen er ved at slippe op og Danmark skal reducere sin CO 2 -udledning. Det er en udfordring for dansk energipolitik, der i omfang matcher energikrisen i 70 erne. Lige som i 70 erne består udfordringen i forsyningssikkerhed og billig energi, men i dag er også CO 2 -reduktion på den politiske dagsorden. Dengang var svaret varmeplaner - i dag skal perspektivet være bredere. Derfor skal kommunerne lave strategiske energiplaner. I dag projektgodkender kommunerne nye varmeprojekter. Men projektgodkendelser sikrer ikke en sammenhængende planlægning for større geografiske områder de sikrer ikke en vurdering af, hvordan vedvarende energi bedst og mest effektivt øges i den lokale energiforsyning og godkendelserne sikrer slet ikke sammenhæng mellem energiforsyningen og -forbruget. Hvis andelen af vedvarende energi skal forøges og det skal den for at sikre forsyningssikkerheden og for at reducere Danmarks CO 2 -udledning opstår behovet for at udarbejde strategiske energiplaner. Den strategiske energiplan er en helhedsorienteret plan, der forholder sig til, hvordan den lokale energiforsyning bedst kan omstilles til vedvarende energikilder. Planen kan kobles til kommuneplanen, og den bør kobles til fokus på energiforbruget i bygninger og samspillet med elproduktionen. Strategisk energiplanlægning spiller godt sammen med kommunens andre opgaver: Myndighedsrollen på varmeforsyningsområdet, planlægningen for erhvervsog boligområder og kontakten med borgere og virksomheder. Derfor bør staten give kommunerne ansvaret for at lave strategiske energiplaner. Men skal det blive en succes, er kommunerne afhængige af, at staten udstikker overordnede retningslinjer for udviklingen i energiforsyningen i Danmark. Det drejer sig blandt andet om, at staten skal vejlede kommunerne om den mest optimale anvendelse af brændslerne. Dertil kommer, at staten skal tage ansvaret for en national kapacitetsplanlægning for affaldsforbrændings- og biogasanlæg og for samspillet med udfasningen af naturgassen. Kommunerne skal lave strategiske energiplaner. Staten skal sikre regelgrundlaget og de nødvendige ressourcer til, at kommunerne kan lave strategiske energiplaner. Staten skal udstikke de overordnede retningslinjer for udviklingen i energiforsyningen i Danmark. Gennem affaldsselskaberne kan kommunerne hjælpe klimaet Kommunerne ejer mange af affaldsselskaberne. Derfor kan kommunerne gennem en grøn ejerstrategi være med til at reducere CO 2 -udledningen fra behandlingen af affald og sikre at den energi, der kommer fra affaldsforbrændingen, udnyttes mest optimalt i den lokale energiforsyning. Affaldsselskaberne har til opgave at behandle vores affald. Det kan gøres på mange måder. Det er emner som klimavenlige teknologier, fokus på ressourceeffektivitet og på at nedbringe affaldsmængderne, som er i spil. Det overordnede formål er, at CO 2 -neutralt affald skal erstatte fossile brændsler, og at genanvendt materiale skal erstatte nye materialer. Det er disse linjer, som kommunerne kan forfølge med et aktivt ejerskab og en grøn ejerstrategi i hånden. Et aktivt ejerskab spiller rigtig godt sammen med kommunens myndighedsrolle på varmeforsyningsområdet. Her kan kommunen bidrage til at sikre det bedst mulige samspil med den lokale varmeforsyning. Kommunerne kan gennem et aktivt ejerskab af de fælleskommunale affaldsselskaber være med til at reducere klimakonsekvenserne.

5 5 Energiforsyning Biogas en fremtidig energikilde? Danske husdyr efterlader hvert år 34 millioner tons gylle. Det kan blive til rigtig meget biogas, hvis vi forstår at håndtere det rigtigt. Men både landbruget, staten og kommunerne må spille med. Udnyttelsen af gylle til biogas vil kunne nedsætte udledningen af CO 2 fra gyllen markant, og samtidigt vil biogassen kunne erstatte andre mere tunge energiformer, som vi i dag bruger til boligopvarmning. Derfor er der god grund til at se nærmere på biogas som energikilde. Der er imidlertid stadig nogle udfordringer på vejen. Det står ikke klart, om der er økonomi i det, og om teknologien er god nok. Desuden er der både praktiske og skattemæssige problemer, når biogassen skal distribueres fra anlæggene til forbrugerne. De statslige myndigheder må tage klar stilling til, om vi skal gå dén retning. Skal biogas spille en rolle i energiforsyningen i Danmark, skal der tages nogle initiativer, der hjælper den i gang. Hvis først staten får sat de overordnede rammer for biogassen, hjælper kommunerne gerne til. Det gælder dels planlægning for, hvor biogasanlæggene kan placeres, dels planlægning for hvordan biogassen bliver en del af den lokale energiforsyning. Men vigtigst for kommunerne er det, at det lokale element bevares. De biogasanlæg, som kommunerne planlægger for, skal være med til at løse lokale udfordringer, for de lokale landbrug, det lokale miljø og den lokale energiforsyning. Kommunerne skal udpege arealer, hvor biogasanlæg kan placeres. Kommunerne skal integrere biogassen i varmeforsyningen. Staten skal udstikke de overordnede retningslinjer for biogassen til brug for kommunernes planlægning. Staten bør tage stilling til, om den vil bidrage økonomisk og i øvrigt støtte udviklingen af brugen af biogas i energiforsyningen.

6 6 Energireduktioner i bygninger Fra energimærke til energibesparelse Der er et betydeligt potentiale for reduktion af energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen i kommunale bygninger. Intentionen med kommunernes energimærkning er at fremme energirenoveringer i kommunale bygninger. Kommunerne er lidt forsinket nu på vej med energimærkning men hvor er fokus på energirenoveringerne? Der er behov for at få sat mere skub i energirenoveringen af kommunale bygninger. Derfor arbejder KL blandt andet med en langsigtet kommunal investeringsplan, som skal dokumentere kommunernes behov for anlægsinvesteringer på både kort og længere sigt. Klimainvesteringer er et af de centrale indsatsområder. Indtil videre har fokus været på kommunerne og den forsinkede energimærkning. Forsinkelserne har flere forklaringer. Kommunalreformen gør, at kommunerne ikke har haft overblik over kommunens bygninger og hvis energimærkningen skal munde ud i konkrete energirenoveringer, kræver det, at kommunen først sikrer en god koordinering og forankring af opgaven internt i organisationen. Sideløbende med at kommunerne nu får gennemført den resterende energimærkning, skal der sættes fokus på, hvordan kommunerne kommer skridtet videre til energirenovering og dermed til realisering af energibesparelser. Det drejer sig bl.a. om finansieringsmuligheder og målrettet vejledning til kommunerne om organisering og prioritering af initiativer. Processen er ganske omfattende for en gennemsnitskommune. Når kommunen er blevet energimærket, skal der sorteres og prioriteres imellem forslag til besparelser fordelt på 460 rap- porter. Denne udvælgelse kræver god vejledning og måske endda udvikling af digitale systemer til understøttelse af processen. Kommunerne skal energirenovere egne bygninger. KL og kommunerne udarbejder i foråret 2009 en flerårig plan for de kommunale anlægsinvesteringer. Investeringsplanen vil indgå i KL s forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi for Staten bør bistå kommunerne med, hvordan de bedst muligt kommer fra energimærkning til energirenovering.

7 7 Energireduktioner i bygninger Energiforbruget i private boliger skal reduceres Opvarmning af bygninger udgør i dag 40 % af det samlede danske energiforbrug, hvilket gør det til et oplagt sted at sætte ind. En stor del af disse bygninger er private. Kommunerne kan være med til at løfte denne opgave. Kommunerne er den myndighed, som er tættest på borgerne. Det er derfor naturligt, at kommunerne er med til at sprede information til private boligejere om energirenovering og energirigtigt byggeri. Men det er ikke en kommunal opgave at sænke energiforbruget i den private boligmasse. Derimod bør staten overveje at skabe forskellige incitamenter, som kan fremme energirenovering i private boliger. Det kan være krav om, at der skal laves en energiplan i forbindelse med større ombygninger, at den nuværende energimærkningsordning ændres til en totaløkonomisk ordning, og at der etableres en uafhængig energirådgivning til private boligejere. Energiforbruget i private boliger har dog en direkte sammenhæng med andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen. Jo mindre energiforbrug i bygningerne jo større procentvis andel af vedvarende energi i varmeforsyningen. Et lavere energiforbrug i de private boliger er derfor også en del af løsningen for at nå de nationale mål om 20 pct. vedvarende energi i forsyningen. Kommunen er forpligtet til at forsyne borgerne med varme. Én af måderne kommunen kan øge andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen på, er ved at arbejde for et mindre energiforbrug i de private boliger. Derfor foreslår KL også, at kommunerne igen skal arbejde aktivt med varmeplanlægning gennem strategiske energiplaner. Kommunerne kan øge den procentvise andel af vedvarende energi i forsyningen ved at sprede information til private boligejere om energirenovering og energirigtigt byggeri. Staten kan fremme energirenovering af eksisterende byggeri ved at skabe incitamenter og organisere private tilbud om rådgivning til borgerne. Store muligheder for energibesparelser i den almene boligsektor Der er boliger i den almene boligsektor. Sektoren har et markant renoveringsefterslæb i form af f.eks. betonskader, kuldebroer, dårlig isolering og andre problemer, der giver et stort varmetab. Dermed udgør den almene boligsektor en uomgængelig brik i bestræbelserne på at reducere energiforbruget i boligmassen. Det er imidlertid staten, der råder over virkemidlerne hertil. Landsbyggefonden har frem til år 2012 fået mulighed for at støtte renovering af almene boliger med 2,4 mia. kr. om året. Men pengene er brugt. Der skal altså mere til, hvis der for alvor skal høstes energibesparelser i den almene boligsektor. KL ser to muligheder: Enten kan Landsbyggefondens ramme til renovering forøges. Eller at der åbnes op for, at ESCO-modellen kan bruges i en tilpasset form i den almene boligsektor. ESCOmodellen er en model, hvor en ekstern part finansierer energibesparelserne, mod at de over en årrække får de driftsbesparelser, der opnås som følge af energibesparelserne. ESCO-modellen vil på den måde kunne holde beboerne risikofrie, og den midlertidige finansiering kan komme fra Landsbyggefonden. Staten og den almene boligsektor bør fremme energirenoveringen af de almene boliger. Staten bør overveje enten at forøge Landsbyggefondens renoveringsramme eller åbne mulighed for, at ESCOmodellen i en tillempet form kan anvendes i den almene boligsektor.

8 8 Energirigtige indkøb God økonomi i energirigtige indkøb Energirigtige indkøb er en sikker vej til et lavere energiforbrug i kommunerne men også til økonomiske besparelser. Derfor er det ikke bare godt for klimaet det er også sund fornuft. Hvert år køber kommunerne produkter og tjenesteydelser for meget store beløb. De kommunale indkøb har ikke kun betydning for den kommunale pengepung men også for udviklingen på markedet. Derfor er det oplagt, at kommunerne overvejer, hvordan de gennem deres indkøb kan bidrage til at lette klimabelastningen. KL anbefaler kommunerne: at lave en indkøbspolitik med en målsætning om energirigtige indkøb at sikre, at indkøbsfunktionen og kommunens miljø- og energifolk arbejder sammen om opgaven. Der er stadig en række barrierer for energirigtige indkøb. En af dem er markedet, som ikke er gennemsigtigt. Derfor ville det hjælpe kommunerne, hvis staten stiller større krav til leverandørerne, så det bliver lettere at købe energirigtigt. Kommunerne kan gennem energirigtige indkøb påvirke markedet, reducere de kommunale udgifter og bidrage til en reduktion af CO 2-udledningen. Staten bør gennemføre initiativer, der sigter på at gøre markedet mere gennemsigtigt. Det vil gøre det lettere for kommunerne og andre at købe energirigtige produkter. Stil krav til grøn strøm Grøn strøm er dyrere, men der er ingen garanti for, at merprisen bliver brugt til at producere strøm ved hjælp af vedvarende energi. Som det er nu, skal kommunerne stille krav, men staten bør regulere markedet. Når kommunerne - som alle andre forbrugere vælger at købe grøn strøm, skal de sikre sig, at elselskabet gør mindst én af følgende tre ting: Klipper CO -kvoter, hvilket vil 2 sige, at de ikke udnytter de kvoter de har fået tildelt Bruger merprisen på grøn strøm til direkte investering i ny kapacitet til produktion af vedvarende energi Udsteder en oprindelsesgaranti eller et grønt certifikat sammen med elregningen. Desværre er markedet så ugennemsigtigt, at det ikke er let at være grøn elforbruger, og faktum er, at de færreste skifter til grøn strøm. Derfor bør staten stille krav til producenterne om en tydelig mærkning, der gør markedet gennemsigtigt for forbrugerne og hermed også for kommunerne. Kommunerne kan ved at stille krav til grøn strøm medvirke til at reducere CO 2-udledningen. Staten bør stille krav til producenterne, så markedet for grøn strøm bliver mere gennemsigtigt for kommuner og andre forbrugere.

9 9

10 10 Energireduktion trafik Kollektiv trafik et alternativ til bilen Den kollektive trafik kan reducere CO 2 -udledningen i byerne, men det kræver, at både stat og kommuner satser på den kollektive trafik, og at sektoren udvikles. Som medejer og bestiller af den kollektive trafik, som vejmyndighed og planmyndighed har kommunen et medansvar. Sammen med staten kan kommunerne gøre den kollektive trafik til et reelt alternativ til bilen i byerne. Kodeordet er sammenhæng, og redskabet er mobilitetsplanlægning. Sammenhæng fordi det er nødvendigt, at der bliver skabt sammenhæng mellem det overordnede vej- og banenet, de lokale vejnet og den kollektive trafik. Uden synergien mellem banenettet og den kollektive bustrafik opnår hverken banen eller den kollektive bustrafik succes. Ikke mindst fordi busserne kører rundt med 2/3 af passagererne. Men der skal også skabes sammenhæng mellem borgernes og erhvervslivets transportbehov og fysisk planlægning, miljø og sundhed. Redskabet er en overordnet mobilitetsplanlægning. Der er behov for nationale mål for den kollektive trafik, og for at de overordnede linjer i fremtidens kollektive infrastruktur bliver lagt fast. Kun herved vil det være muligt at udvikle et godt og velfungerende transportsystem, der udnytter de forskellige transportformer, der hvor de har deres styrker. Det er en fælles udfordring, som skal løses i et samarbejde mellem de mange aktører på området: Vejmyndigheder, kommunen som planmyndighed, de offentlige trafikindkøbere, DSB, trafikselskaberne m.fl. Staten må tage førertrøjen og sætte gang i samarbejdet, som med fornuft kan tage afsæt i erfaringerne fra Sjællandsprojektet 1. Se pjecen Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op side 9 Kommunerne har et medansvar for udvikling af den kollektive trafik. Staten skal skabe rammerne for en overordnet mobilitetsplan og for sammenhængen mellem den overordnede mobilitetsplanlægning og mobilitetsplanlægning på lokalt niveau. Staten skal give den kollektive bustrafik et løft på linje med det løft, der er givet til jernbanerne, idet dette ligger udenfor kommunernes økonomiske muligheder. Alternative drivmidler vejen til CO 2 -reduktion i transportsektoren Høj mobilitet er altafgørende i et moderne samfund. Det er en forudsætning for vækst, og for at kunne leve et moderne liv i alle egne af landet. Derfor skal Danmark satse på alternative drivmidler, som svar på transportsektorens CO 2 -problemer. Kommunerne har kun få virkemidler, der understøtter udviklingen af et nyt net for alternative drivmidler: F.eks. som bestiller af den kollektive trafik, som indkøber af en kommunal vognpark og som udbyder af taxakørsel. Imidlertid kan denne type virkemidler kun understøtte udviklingen - ikke drive den frem. Derfor må staten gå forrest. Staten må tage initiativ til at sætte rammerne for et nyt net for alternative drivmidler. Staten må afklare, om Danmark skal køre på biobrændsel, el eller brint og i givet fald lægge en strategi for virkeliggørelsen. En sådan beslutning kan kun meningsfyldt træffes på nationalt niveau. Kommunerne kan gennem grønne krav til den kollektive trafik, den kommunale vognpark, taxakørslen mv. understøtte udviklingen af et distributionsnet for alternative drivmidler. Staten har til opgave at træffe beslutning om udbredelse af et distributionsnet for alternative drivmidler og tage initiativ til dets etablering.

11 11 Energireduktion virksomheder og landbrug Virksomheder og landbrug kan spare penge og CO 2 Der er god økonomi i at reducere energiforbruget. Derfor arbejder mange virksomheder og landbrug allerede i dag med reduktion af energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Ved at gøre det til en del af virksomhedernes miljøgodkendelse, kan arbejdet systematiseres, og virksomheder og kommuner kan fokusere på at bringe energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen ned. I dag er stat og kommuner godkendelsesmyndighed for virksomheder og landbrug. Kommunen og virksomhederne har i forvejen kendskab til hinanden og er allerede i dialog i mange sammenhænge. Derfor giver det god mening, at virksomhederne, når de søger en miljøgodkendelse, også skal gøre sig overvejelser om, hvordan de vil reducere deres energiforbrug. Kommunen har allerede indsigt i virksomhedens produktion og i, hvad den udleder og kan hjælpe virksomheden med disse overvejelser. Kommunen kommer regelmæssigt på tilsynsbesøg, og sammen vil virksomheden og kommunen kunne følge op på fremskridtene. Mange virksomheder skal ikke godkendes af kommunen. Det er virksomheder med et mindre kompliceret produktionsapparat, hvor der ikke er behov for den samme indsigt i virksomheden for at forstå, hvordan den kan spare energi. Derfor kan en aktiv energitjeneste være et godt tilbud til disse virksomheder. Kommunerne kan via miljøgodkendelser og tilsyn hjælpe virksomhederne til at reducere deres energiforbrug, men det kræver, at staten skal tilvejebringe grundlaget for det. Staten bør gøre det muligt at regulere CO 2-udledning hos de virksomheder og landbrug, som kommunerne allerede i dag godkender og fører tilsyn med. Staten bør skabe rammerne for, at energitjenesterne i fremtiden aktivt kan rådgive og vejlede virksomheder og landbrug om CO 2-reducerende tiltag.

12 12 Tilpasning vand Sammenhængende vandplanlægning en ny måde at håndtere vand på Når regn bliver til ekstrem regn, sættes byerne under pres. Det kræver handling her og nu. Kommunerne er begyndt at tænke i nye baner, men der er brug for hjælp fra staten. Nøgleordet er sammenhængende vandplanlægning, hvor vandet i sine forskellige elementer tænkes sammen. I byerne vil kloakkerne ikke kunne rumme vandmængderne, når det virkelig regner, og kommunerne skal derfor tænke i kunstige søer og kanaler, hvor regnvandet kan opsamles. Alle arealer må bringes i spil, derfor skal kommunerne have mulighed for at belønne grundejere, der selv håndterer den regn, der falder på deres grund for eksempel ved faskiner eller ved at lægge færre fliser og mindre asfalt. Kommunerne skal også - i lyset af de nye krav til vandkvaliteten - reducere vandføringen i vandløbene. Det vil føre til oversvømmelser i det åbne land af lavtliggende arealer. Men flere vådområder, søer og våde enge langs vandløbene vil samtidige skulle til at fungere som buffer, der holder det vand tilbage, der presser sig på indefra landet, så der kommer færre oversvømmelser i byerne. Kommunerne har også brug for hjælp fra staten. Staten bør skabe mulighed for, at kommunerne kan belønne borgerne og vejledningerne om spildevandsplanlægning og vandløbsregulativer skal ajourføres, så klima bliver en integreret del. Der bliver behov for store investeringer i tiltag til håndtering af ekstrem regn i de kommende år. Det er endnu uvist, hvad omfanget vil blive, men den enkelte kommune må forvente at skulle investere tocifrede millionbeløb på område. En del vil traditionelt kunne finansieres over de nuværende takster, men de vil næppe kunne skaffe tilstrækkelig finansiering til opgaven. Kommunerne skal arbejde med sammenhængende vandplanlægning for at reducere konsekvenserne af de stigende vandmængder i byerne og på landet. Staten bør skabe mulighed for differentiering af spildevandstaksten. Staten bør opdatere vejledningerne om spildevandsplanlægning og vandløbsregulativer, så klimakonsekvenserne integreres i disse. Staten og KL skal afdække hvilke dele af den sammenhængende vandplanlægning, der kan finansieres over takster, og hvorledes det resterende finansieringsproblem løses. Mere regn flere problemer med jordforurening Når klimaet ændrer sig med flere meget våde og meget tørre perioder, kan risiciene forbundet med gamle jordforureninger ændres til det værre, og f.eks. udgøre en risiko for vandforsyningen. Det må forventes, at vintrene bliver mere våde, og somrene bliver mere tørre. Det ændrer betingelserne for, hvordan jord- og grundvandsforurening nedbrydes. Der skal findes andre løsninger på problemerne, og det kan få betydning for, hvad forurenede arealer kan anvendes til. Kommunerne skal revurdere risikoen ved tidligere forureninger blandt andet i forbindelse med ansøgninger om ændret arealanvendelse for eksempel fra industri- til boligformål, og det bliver nødvendigt at lave nye risikovurderinger. Det ændrede klima kan også betyde, at en gammel forurening kan komme til at true kvaliteten i en vandforsyning. Gamle jordforureninger vil banke på i nye forklædninger, og det er kommunernes opgave at sikre, at de håndteres rigtigt. Opgavens omfang vil ændre sig. Det må være statens opgave at bidrage til at skaffe den nødvendige finansiering til håndtering af den voksende opgave, hvis den skal løses forsvarligt. Kommunerne skal håndtere de ændrede risici forbundet med jordforureningen, som klimaændringerne fører med sig. Staten skal sørge for, at ressourcerne følger med opgaven, så kommunerne fortsat kan løse opgaven forsvarligt.

13 13

14 14 Tilpasning vand Kysterne under pres Stigende havvandsspejl og stærkere storme øger risikoen for stormflod på Danmarks lange kyststrækning. Bortset fra Vesterhavskysten er det den enkelte grundejer, der er ansvarlig for at sikre kysten. Men er det nok i fremtiden? I dag er det kun Vesterhavskysten, som er udpeget som risikoområde, og hvor staten derfor har hovedansvaret. Men klimaet lægger nu pres på kysterne, og kystsikringen skal mange steder forstærkes. Der er allerede sket betydelige materielle skader ved kyster på Sjælland og Fyn. Spørgsmålet er, om den traditionelle organisering med lokale løsninger er tilstrækkelig. Et eksempel fra Roskilde Fjord viser, at spørgsmålet allerede er aktuelt: En rapport fra Miljøstyrelsen foreslår, at det kan blive nødvendigt med en dæmning mellem Hundested og Rørvig for at beskytte Roskilde Kommune og Vikingeskibsmuseet. Sådanne løsninger kalder på en helt anden økonomisk formåen end den, som de enkelte grundejere kan rejse. KL og staten må i dialog se på, hvad der skal til, for at nye kystområder bliver omfattet af et offentligt medansvar for kystsikringen og på hvordan, der kan findes en model for finansieringen. Det kunne for eksempel være en statslig pulje til kystsikring, der kan anvendes på særlig udsatte kyster. Kommunerne vil gerne bidrage til at udforme helhedsorienterede kystsikringsprojekter og skabe opbakning til disse, hvis der findes en finansieringsløsning. Staten skal udpege særlige risikoområder, hvor det offentlige tager et medansvar for kystsikringen. Staten skal sikre finansieringsgrundlaget for denne supplerende kystsikring evt. ved en statslig kystsikringspulje. Klimaet stiller krav til samarbejde i det kommunale beredskab Stormfloder ved kysterne, stormfald i skovene og oversvømmelser i byerne stiller krav til det kommunale redningsberedskab. Omfanget og antallet af ulykker og katastrofer stiger, når det danske klima ændrer sig. Det kommunale redningsberedskab skal kunne håndtere de nye situationer, hvor mange personer skal indkaldes hurtigt til flere og større hændelser. Fremover skal de kommunale beredskaber i højere grad end i dag kunne spille sammen på tværs af kommunegrænser og med staten. Det kræver øget samarbejde, nye organiseringsformer og revurdering af eksisterende evakuerings- og indkvarteringsplaner. Der skal også ses på omfanget af materiel. Kommunerne og staten står overfor en fælles udfordring om at finde en optimal løsning på behovet for øget materiel til håndtering af konsekvenserne af klimaændringerne. En mulig løsning kan være, at statens regionale centre fungerer som central for fælles ekstra materiel. Det vil være en samfundsøkonomisk god løsning, da det vil reducere mængden af materiel, der står ubenyttet hen i kortere eller længere perioder. Kommunernes beredskabsopgave vil vokse i omfang, idet klimaændringerne vil føre flere naturulykker og -katastrofer med sig. Kommunernes redningsberedskaber skal i fremtiden - i højere grad end i dag - kunne spille sammen på tværs af kommunegrænserne og med staten. Staten må tage initiativ til at finde en praktisk og finansiel løsning på behovet for øget materiel for det samlede beredskab til håndtering af klimaudfordringerne.

15 15 Tilpasning samfundsmæssige værdier En grøn økonomiaftale kan sikre vejene Veje kan ikke tåle vand. Derfor stiller det ændrede klima større krav til vejenes beskaffenhed. Veje, broer og dæmninger undermineres, et stigende grundvandsspejl giver opdrift, så veje kommer til at svæve, vejene bliver fugtigere, hvorved bæreevnen mindskes, og der opstår huller i belægningen. Det vil i de kommende år kræve betydelige merinvesteringer at få klima- og fremtidssikret det kommunale vejnet. Kommunerne er vejmyndighed for km vej, og det er en kommunal opgave at klimasikre vejene. Kommunernes rolle som planmyndighed er vigtig for at holde vandet væk fra vejene. Hensynet til vejene skal inddrages, når vandbassiner og naturprojekter i det åbne land planlægges. Det er første skridt på vejen til at sikre tilgængelighed. Det drejer sig imidlertid om viden om nye belægningstyper, om at skabe overblik gennem kortlægning af vejene og tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Kommunerne råder i dag hverken over den nødvendige viden eller de økonomiske midler, som er nødvendige, hvis opgaven skal håndteres forsvarligt og rettidigt. Staten har ansvaret for de store veje i Danmark. Det vil være naturligt, at staten indsamler og formidler information om nye klimasikrede løsninger, blandt andet inspireret af erfaringer fra lande, der traditionelt har skulle håndtere større regnmængder end herhjemme. Kommunerne har behov for redskaber, der gør det lettere at håndtere den nye situation. Men kommunerne har også et finansieringsbehov. Klimasikring af Danmarks vejnet bliver en af de helt store udgifter til klimatilpasning i Danmark. Derfor indgår klimasikring af det kommunale vejnet som en del af den kommunale investeringsplan, som KL i de økonomiske forhandlinger vil diskutere med staten. Kommunerne skal klimasikre det kommunale vejnet. Kommunerne kan gennem planlægning for håndtering af de forøgede vandmængder reducere skaderne på vejnettet. Staten må indsamle, systematisere og formidle bedste aktuelle viden om, hvordan vejnettet klimasikres. Staten og KL skal sammen finde en løsning på kommunernes finansieringsbehov. Bygningsreglementet skal klimasikre byggeriet Klimatilpasning af byggeriet kan kun reguleres gennem bygningsreglementet. Det skyldes, at kommunerne fra 2009 ikke længere skal byggesagsbehandle tekniske forhold i ikke komplekst byggeri. Derfor har kommunerne kun få redskaber til at klimasikre byggeriet. Der kommer mere regn på kortere tid, flere hårde storme, varmere somre og koldere vintre. Det stiller store krav til bygningerne både de eksisterende og de nyopførte. Bygningerne skal fremover sikres imod stormskader, og et vådere klima nedsætter byggematerialernes holdbarhed, hvilket igen kan påvirke indeklimaet. Kommunerne skal, når de planlægger nye boligområder, indtænke, at bosætning i fremtiden må ske med større afstand til kyster, søer og vandløb. Kommunerne skal overveje, hvordan den øgede nedbør skal håndteres, og blød jordbund vil nogle steder stille nye krav til byggemodning. Imidlertid er tekniske krav til det private byggeri ikke længere en kommunal opgave. Det reguleres i bygningsreglementet. Det er derfor her, der kan stilles krav til højere sokler, fugtsikringer og andre byggetekniske forhold, der forlænger bygningernes levetid også under ændrede klimatiske forhold. Staten må sikre, at de tekniske regler, der gælder, når man bygger, kommer til at omfatte klimasikringshensyn og kommer til at spille sammen med den planlægning, som kommunerne har taget hul på. Kommunerne skal i deres planlægning tage højde for et ændret klima. Staten skal ændre bygningsreglementet, så de tekniske krav i forbindelse med byggeri kommer til at omfatte klimasikringshensyn.

16 16

17 17 Klimatilpasning natur Kommunerne skal rejse skove og lave vådområder Skove og vådområder kan hele tre ting på én gang: De binder CO 2, reducerer udfordringerne med de stigende vandmængder og forbedrer kvaliteten af søer og åer. Derfor er skove og vådområder meget vigtige virkemidler for kommunerne i løsningen af klimaudfordringen. Skove og vådområder binder CO 2 og bidrager dermed til at reducere Danmarks samlede CO 2 -udledning. Vådområder har den fordel, at de også kan bruges til at forsinke vandet altså til i kortere eller længere tid at holde vandet tilbage i det åbne land. På den måde bliver presset på byernes arealer mindre, når det virkelig regner. Det er altså effektive værktøjer for kommunerne i håndteringen af de udfordringer, der opstår i kølvandet på klimaændringerne. Dertil kommer, at både skove og vådområder er rigtig gode til at begrænse belastningen med kvælstof og fosfor, som bliver et af de afgørende indsatsområder, når de kommende vand- og naturplaners kvalitetsmålsætninger skal realiseres. Det er dog ikke lette værktøjer at bruge. Kommunerne har behov for, at staten skaber rammerne for, at kommunerne kan realisere de nødvendige skovrejsnings- og vådområdeprojekter. Her tænkes på alt fra at anvende jordkøbsnævn til at kunne ekspropriere. Staten må også sikre, at de finansielle rammer er på plads. Først da bliver skovrejsning og etablering af vådområder reelle redskaber for kommunerne i arbejdet med at håndtere udfordringerne med at reducere CO 2 og klimasikre kommunerne. Kommunerne ser skove og vådområder som et meget effektivt værktøj, men har behov for statens hjælp for at kunne udnytte dem fuldt ud. Staten må skabe rammerne for, at kommunerne kan rejse skov og lave vådområder. Staten skal skabe de finansielle rammer for, at skovrejsning og etablering af vådområder også reelt bliver redskaber for kommunerne. Naturen tilpasser sig det skal naturforvaltningen også Naturen er god til at tilpasse sig men den skal have tid og plads. Derfor er der behov for en justering af rammerne for naturforvaltningen i Danmark. Når klimaet ændrer sig, ændrer en række naturtyper sig. Nogle arter forsvinder, og andre kommer til. Men hvis vi evner at tilpasse forvaltning af naturen til de nye vilkår, kan det nye klima få en positiv effekt på den danske natur. Kommunerne kan gøre det lettere for naturen at tilpasse sig, men der er behov for større viden og for, at staten udstikker klare rammer for naturforvaltningen i Danmark. Staten bør sikre den nødvendige forskning og viden om konsekvenserne af et ændret klima for naturen. Der er behov for, at staten afklarer, om den nuværende statiske naturbevaringsstrategi skal afløses af en mere dynamisk naturforvaltningsstrategi. En sådan omlægning vil give mulighed for at skabe gode rammer om en naturlig udvikling og danne baggrund for, at staten og KL i fællesskab kan lave nye rammer for naturforvaltningen i Danmark. Kommunerne kan gøre det lettere for naturen at tilpasse sig, men staten skal sætte bedre rammer herfor. Staten bør udarbejde et målrettet forskningsprogram for natur og biodiversitet. Staten må tage stilling til, om der skal ske en ændring fra den nuværende statiske naturbevaringsstrategi til en dynamisk naturforvaltningsstrategi. Staten og KL skal sammen etablere nye rammer for kommunernes naturforvaltning.

18 18 Tværgående indsatser Kommune- og lokalplaner skal understøtte klima sikringen Kommunerne kan benytte planredskaberne til at imødegå klimaudfordringerne det eneste der mangler er en ændring af planloven. Planlægning drejer sig om at afveje mange forskellige hensyn i en samlet strategi for udviklingen i kommunen. Kommune- og lokalplanlægningen er et oplagt sted at binde lokale mål på fx skoleområdet sammen med teknik- og miljøområdet eller med fritidsområdet. Planlægningen giver mulighed for at se på tværs. Kommuneplanprocessen er en oplagt mulighed for at få kommunens klimapolitikker ud til borgerne - for at påvirke grundejere og private investorer til at indtænke klimahensynet. Planområdet giver også mulighed for erstatningsfri regulering af arealanvendelsen. I et klimaperspektiv er ikke mindst arealanvendelsen afgørende. Tæthed, byggeri og infrastruktur har stor betydning for transportmønstre og energiforbrug og dermed også for CO 2 - belastningen. Når det gælder klimaløsninger, bliver kommunernes planlægning for, hvad forskellige arealer kan bruges til, meget vigtig. Kommunen skal planlægge, hvor vedvarende energianlæg kan placeres, hvordan regnvandet kan tænkes ind i det nye bybillede og hvilke arealer, der skal udlægges til vådområder, så vandet fra havet eller oplandet bliver forsinket, inden det når byerne. Kommune- og lokalplanværktøjet er som skabt til klimaområdet, men kommunerne har brug for, at staten giver kommunerne mulighed for at bruge planredskaberne proaktivt i kampen mod klimaudfordringerne. Kommunerne kan med fordel bruge kommune- og lokalplanværktøjet til at håndtere klimaudfordringen. Staten bør skabe muligheden for, at kommunerne kan regulere arealanvendelsen ud fra et klimaperspektiv. Staten bør gøre håndtering af vand til et fast tema i lokalplanen.

19 19

20 20

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Udkast til Fælles regional klimastrategi

Udkast til Fælles regional klimastrategi Brevid 2293998 5. maj 2014 Udkast til Fælles regional klimastrategi Fælles regional klimastrategi Region Sjælland og de 17 kommuner, der ligger i regionen vil sammen sikre, at regionen også i fremtiden

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere