ENERGIBYEN Vedvarende vilje til vedvarende energi Udnævnelse til Energiby

Transkript

1 Udnævnelse til Energiby Ansøgning fra Skive Kommune Energistyrelsen, Amaliegade 44 August København K Telefon

2 Beskriv kommunens eksisterende energi- og klimaarbejde 4 Målsætninger og planer for den fremtidige energi- og klimaindsats 15 Plan for formidling og vidensdeling 28 Ansøgningen er udarbejdet af: Chefrådgiver Sigurd Lauritsen, Grontmij Carl Bro A/S Bygningschef Finn Dissing, Teknisk Forvaltning Maskinmester Michael Petersen, Teknisk Forvaltning Grafisk konsulent Thomas Køser, Afdelingen for Kultur og Markedsføring Kommunikationskonsulent Hanne Brodersen, Afdelingen for Kultur og Markedsføring Tak til følgende medarbejde, der også har bidraget: Afdelingschef Henrik Willadsen, Afdelingen for By- og Landsbyudvikling Agronom Erik Kolding, Teknisk Forvaltning Skolechef Henriette Helge, Børne- og Familieforvaltningen - samt eksterne samarbejdspartnere. [ 2 ] [ 3 ]

3 Beskriv kommunens eksisterende energi- og klimaarbejde (Besvarelsen af spørgsmål 1-5 må maks. fylde 10 sider) 1. Præsenter resultatet af gennemførte kortlægninger af CO2-udledninger og/eller energiforbrug gerne opdelt på sektorer. Det må gerne illustreres, hvorledes ændringer i indbyggertal og erhvervsstruktur har haft betydning for udviklingen. Landets første lavenergibyggerier er stadig i front energimæssigt Ca. 25% af energiforbruget i den ny Skive Kommune kommer fra vedvarende energi. Danmarks laveste energiforbrug pr. m 2 gennemsnitlig 71,9 kwh/m 2 /år. CO 2 udledning pr. borger på 7,5 tons per år inclusiv landbrug og industri udledninger. Dansk gennemsnit er ca. 10 tons. Alle kommunale bygninger energimærket, med handlingsplaner og indsatser gennemført eller på vej til at blive gennemført. Udpræget brug af solvarme, både til kommunens egne bygninger og til fjernvarmesystemerne. Skive Kommune markerede sig tidligt på energiområdet, bl.a. ved tre lavenergi byggeudstillinger i 1977, 1979 og Udstillingerne viste, hvilke energibesparelser der i praksis kunne opnås i lavenergihuse. Ved alle tre bebyggelser blev der stillet - på daværende tidspunkter - strenge krav til energiforbruget. I 1979 måtte energiforbruget i udstillingshusene således ikke overstige 60% af energiforbruget i et almindeligt hus. Dette mål blev opnået i alle husene og i flere huse endda et energiforbrug på under halvdelen. Resultaterne blev opnået ved brug af kendt viden om byggeteknik og varmetilførsel. Alle huse var højisolerede og meget tætte. De teknisk installationer var meget varierede, og der blev anvendt stort set alle former for vedvarende og alternative energikilder. I 1984-bebyggelsen anvendtes lavtemperatursystemer og passive solvarmeprincipper. I 1985 indføres manuelt system for energiregistrering, i 1989 indføres automatisk energi registreringssystem med daglige målinger på alle offentlige bygninger. I 1999 forbedres systemet til at måle på timeniveau. I 1998 er alle store bygninger Energimærket, i 2001 følger bygninger under 1500 m 2. Fra 1994 til 2008 er der opsat 32 maksimal solvarmeanlæg, og 20 nye anlæg er planlagt i 2009 og 2010, således at ikke kun Skive gamle kommune, men Skive ny kommune (sammenlægning af 4 kommuner) får solvarmeanlæg på alle skoler m.v. I 2007 udpeger Dansk Energi Skive Kommune som Årets Energisparekommune, Årets Energirigtige Kommune samt Årets CO 2 -Kommune. Kommunens CO 2 -udledning pr. m 2 bygning er 19,4 kg CO 2 landets laveste. Skive har endvidere landets laveste energiforbrug pr. m 2 bygningsareal; 71.9 kwh. I 2008 har Region Midtjylland regnet på det samlede CO 2 -regnskab for den nye Skive Kommune, se Bilag 1. Med et indbyggertal på , har hver enkelt borger i Skive en CO 2 -emission på 7,5 tons/år. Af det samlede energiforbrug er andelen af vedvarende energi gjort op til 24,4% (graddøgnskorrigeret). Skive har i perioden lånefinansieret energibesparelses-investeringer for 38,4 mio. kr. De sparede driftsomkostninger er opgjort til ca. 54 mio. kr. CO 2 -besparelsen for investeringerne er ca kg CO 2. Investeringer er primært foretaget i den gamle Skive Kommune. Nye planlagte indsatser for energibesparelser i 2009 og 2010 er derfor placeret i den 3 nye kommuner. Befolkningstallet forventes at være stabilt. I 2004 var der indb., og i 2020 forventer en KL-analyse fra 2004, at tallet vil være indb. 4 ud af 5 bor og arbejder indenfor kommunens grænser. Skive har en erhvervsstruktur med en høj ansættelsesgrad indenfor industri. I kommunens findes mange store grisefarme med en stor samlet gylleproduktion, som vi nu vil gøre noget fremtidssikret ved. Den seneste fuldstændige valide opgørelse over Skive Kommunes energiforbrug stammer fra 2005 og fremgår af de 3 figurer. Som det ses på oversigten Fordeling af brændsler udgjorde vedvarende energi 23% af det samlede energiforbrug i kommunen. Denne andel er øget over de seneste par år. [ 4 ] [ 5 ]

4 2. Beskriv, hvilke former for data der ligger til grund for kortlægningen. Data i spørgsmål 1 er udarbejdet af Teknisk forvaltning, Dansk Energi, Region Midtjylland, Grontmij Carl Bro A/S, PlanEnergi og af Kommunernes Landsforening. Forudsætningsbeskrivelse omkring tilvejebringelse af data og beregningsforudsætninger er vedlagt i bilag 2. Data i spørgsmål 3 er genereret af Teknisk Forvaltning. 3. Beskriv den hidtidige indsats for at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen generelt samt i forhold til førnævnte fokusområder (et bæredygtigt og helhedsorienteret energisystem; Bygninger; Innovative nyskabende løsninger; Transport samt Energi- og klimatiltag i øvrigt). Angiv opnåede/estimerede reduktioner i energiforbrug og/eller CO2-udledninger som følge af gennemførte tiltag/projekter, i det omfang det et muligt. Hidtidig indsats historisk forløb Figuren Fordeling af vedvarende energikilder viser bidraget fra en lang række grønne energikilder i kommunens samlede energianvendelse (offentlig, privat og erhverv). 1977, 1979, 1984: Lavenergi boligudstillinger 1983: Energiregistering påbegyndes 1992: Al olieanvendelse på kommunale ejendomme substitueret af fjernvarme og naturgas 1994: Første solvarmeanlæg opføres dansk og europæisk pris modtages 1998: Alle store bygninger energimærket 2005: Skives grønne rådhus opføres 2007: Prismodtager som Årets Energisparekommune Årets Energirigtige kommune Årets CO 2 -kommune. 2008: 10 mio. kr. afsat til nye energibesparende foranstaltninger og alternativ energi Figuren Energiforbrug fordelt på fraktioner viser hvad energi anvendes til i Skive Kommune fordelt på fraktioner. Det ses heraf, at rumvarme og varmt vand udgør over halvdelen af det samlede energiforbrug Tre lavenergi-udstillinger i Skive Ca. 1/3 af Danmarks energiforbrug anvendtes i 1985 til rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand. Derfor blev der - på daværende tidspunkt og siden den første energikrise i lagt megen vægt på energibesparelser i bygninger, blandt andet ved at anvende betydelige ressourcer på at udvikle nye boligtyper med et lavt energiforbrug. Skive Kommune markerede sig, som nævnt i punkt 1, med tre lavenergi udstillinger i 1977, 1979 og Udstillingerne viste, hvilke energibesparelser der i praksis kunne opnås i lavenergihuse, ved anvendelse af stort set alle former for vedvarende og alternative energikilder, isolering samt energistyring Planlægningsfasen Den samlede bygningsmasse opgøres, og alle bygninger registreres, kontrolleres og justeres i sammenhæng med BBR-registret, så der er overensstemmelse mellem registre og fysiske forhold. Der foretages en indsamling og registrering af det faktiske energiforbrug 3 år tilbage. Målere på varmt brugsvand opsættes overalt på kommunale bygninger, og ved alle relevante steder opsættes termometre med påsat nr. til senere indføring i journal. Manuelt system for energiregistrering iværksættes, idet alle målere og relevante temperaturer registreres en gang pr. måned og nedskrives i rapport, der anvendes til udarbejdelse af kvartalsskemaer. Rådgiver har udarbejdet skemaer, der viser periodens forbrug af varme og varmt vand sammenlignet med tidligere periodes forbrug, stigning/ fald i tal og grafik. [ 6 ] [ 7 ]

5 Prioritering af indsatser De foregående års registreringer danner grundlag for en prioritering af indsatser for bygninger og energiforbrug. Prioritering foretages i forhold til bygningstype, lønsomhed, effektivitet, tilbagebetalingstid m.v. I en overordnet strategi for kommunens bygninger konkluderes: Skolerne med deres haller står for ca % af kommunens samlede årlige energiforbrug og en tilsvarende procentdel af det samlede antal opvarmede m 2, så det er naturligt at starte med skolerne. De overordnede indsatser var: Zonestyring på alle skoler i alle lokaler, således at energiforbruget kunne differentieres i forhold til hvilke lokaler, der skulle anvendes uden for normal arbejdstid. Denne investering har medført årlige besparelser på 50 % på 2 store skoler og gennemsnitlig % på resten. Daginstitutioner og plejehjem skulle ligeledes renoveres teknisk, og her blev i første omgang valgt en generel efterisolering som værende det mest rentable. Renovering af teknikrum som følge af overgang til naturgas og fjernvarme. Størsteparten af bygningerne er konverteret fra oliefyring til naturgas i form af kondenserende kedler, koblet i kaskade, der afkøler røggassen til ca. 40 C. Det har medført en besparelse på ca. 10 % alene i forhold til oliefyring. Overgang fra oliefyring til fjernvarme har endvidere medført en besparelse i fjernet røgtab og i forbedret installation af de tekniske anlæg og regulatorer. Al oliefyring i den gamle Skive Kommune er udfaset i Indregulering af varmeanlæg sikrer alle forbrugere den rette varme på rette tid. Den store gevinst er, at der ikke pumpes mere vand rundt end nødvendigt. Renovering af pumper, herunder pumpestyringer med opretholdelse af det nødvendige differenstryk. Ud over en besparelse i strøm har det medført en betydelig reduktion af cirkulations- og varmetab. Udskiftning af varmtvandsbeholdere med pladevekslere (vand- og varmetab, bakterieforebyggelse). Varmegenvinding på ventilationsanlæg på koblede flader og anlæg. Etablering af varmegenvinding med køleanlæg og omdrejningsregulering af kølekompressor på koblede flader og anlæg har medført en besparelse på ca. 10 %. Ca timers kontinuerlig drift viser, at der typisk kan der regnes med effektfaktor på årsplan på 10 gange pengene igen Automatisk Energi Registreringssystem Det manuelle system fra blev i 1989 erstattet af et automatisk Energi Registreringssystem, der dagligt overvåger og registrerer de aktuelle energiforbrug, og det omfatter ca. 65 teknikrum. Det automatiske system har den fordel, at det med det samme viser effekten af en given investering, idet besparelser viser sig i aflæsningerne af forbruget. Erfaringen har også vist, at forbrugene yderligere er faldet efter Etablering af de første solvarmeanlæg Den første solfanger blev opsat på Højslev Skole i Solvarmeanlægget reducerede det årlige varmeforbrug med 25 %. En aftale med Søby-Højslev fjernvarmeværk gjorde det muligt at afsætte overskudsproduktionen til fjernvarmenettet i fremløbet ved 75 C, således at skolen leverer varme til forbrugerne udenfor skolen. Anlægget vinder national solpris, og bliver nr. 2 i europæisk konkurrence, bl.a. for anlæggenes inddragelse i undervisningen Fortsættelse af solvarme Med erfaringer fra det første solvarmeanlæg var det naturligt at fortsætte med yderligere 8 skoler og et stort plejecenter med tilsammen ca m 2 solvarmeanlæg. Anlæggene indgår som et pædagogisk undervisningsinstrument i skolernes undervisning i naturfag og fysik. Der er stor interesse for solvarmeanlæggene fra organisationer, seminarier, universiteter og energiorganisationer indenlands og udenlands, hvorfor forvaltningen har afholdt adskillige foredrag og fremvisninger om de energibesparende tiltag Opstart på grønne regnskaber og energimærkning Loven om energimærkning af bygninger over m 2 har medført, at disse bygninger er blevet gennemgået af rådgiver. Fra starten valgte man at udarbejde energimærker på alle bygninger, også de under m 2. Så kunne alle brugere af bygningerne få mere konkret viden om energiforbrug og muligheder for besparelser og dermed en øget bevidsthed om vigtigheden af at spare på ressourcerne Energibesparende foranstaltninger Der afsættes kr. til energibesparende foranstaltninger. I 1999 var der fokus på reduktion af elforbruget på skolerne, og som supplement hertil blev etableret en gasmotor på en institution. Den kunne fremstille el til eget forbrug og dermed nedsætte bygningens årlige elforbrug. Denne løsning er kørt ind og fungerer særdeles tilfredsstillende. Endvidere påbegyndte vi en undersøgelse af kommunens forbrug af drikkevand med fokus på bygningernes toiletskyl. Alle toiletter blev forsynet med en anordning, der laver et ældre toilet om fra et skyl til to-skyl. Fra reduceres vandforbruget med m3 svarende til en besparelse på kr. Det automatiske energiregistreringssystem opgraderes, så det nu kan måle på timeniveau Nye energibesparende foranstaltninger I år 2000 afsættes igen kr. til energibesparende foranstaltninger. På skoler startede en udskiftning af glødepærer til lysstofrør. Samtidig blev der etableret zonestyring i alle institutioner, der regulerer belysningen efter behov. Der blev også etableret to solfangeranlæg, hvor der i forvejen skulle foretages reparationer og vedligehold i teknikrum. Anlæg og renovering blev gennemført med maksimalt genbrug af tilstedeværende installationer som varmeveksler, beholdere og automatik. Reduktion af elforbruget i daginstitutioner var med fokus på de mange tørreskabe i alle daginstitutioner, som repræsenterer en stor del af bygningernes elforbrug. Elvarmen i skabene blev ombygget til fjernvarme eller centralvarmebaseret varme Mere solvarme I 2001 blev der etableret 5 nye maksimal solvarmeanlæg på idrætscentre, haller og skoler Politisk opprioritering Der blev skabt bred politisk opbakning om energisparetiltag. Det udmøntes i, at der på alle nybygninger og ved renoveringer af kommunale bygninger skal etableres maksimale solvarmeanlæg. Elvarme forbydes i [ 8 ] [ 9 ]

6 alle offentlige bygninger. Alle forslag til energibesparelser skal min. have en forrentning på 6 % (gælder dog ikke alternativ energi). Med årets nye solvarmeanlæg findes nu i alt 19 maksimal solvarmeanlæg i Skive Kommune Ventilationsanlæg Der blev foretaget en opprioritering af gamle ventilationsanlæg. Ombygning og renovering blev gennemført med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 4-6 år. Særskilte beregninger på alle nyanlæg blev udført Fokus på el-forbrug Der blev opsat 110 nye og mere energivenlige pumper i kommunale bygninger med en tilbagebetalingstid 4-5 år Nyt grønt rådhus Det samlede bygningskompleks med et nyt rådhus og et nyt bibliotek på i alt m 2 har et fossilt varmeforbrug som et parcelhus på 130 m 2. CO 2 -udledningen er ca. ¼ af det normale for denne størrelse kontorhus. Der er 265 m 2 solfangere på taget og et 30 m3 regnvandsanlæg, som forsyner toiletter med vand. Der findes en kølekompresser og 3 små minikraftvarmeanlæg á 25 kw med biobrændstof, som i kombination begrænser CO 2 -udledningen. Om sommeren omformer absorptionskølemaskinen solvarmen til kølighed. CTS-anlæg styrer temperaturen, og den enkelte medarbejder kan via computer selv justere kontorets temperatur. 2006/07 Årets Energikommune 2007 udnævnt til: 1) Årets Energisparekommune 2) Årets Energirigtige kommune 3) Årets CO 2 -kommune 1994 pris for: 1) Førsteplads som årets danske solvarmeanlæg 2) Andenplads i Europæisk solvarmekonkurrence I 2006 blev der opført nye solvarmeanlæg, og i 2007 fik Skive Kommune ovennævnte priser i konkurrence med andre danske kommuner. Fra 2006 til 2007 har Skive Kommune sparet 9,6 % energi. Pr. m 2 bygningsareal er Skives udledning 19,4 kg CO 2 det laveste i landet Debatoplæg om vindmøller etablering af kommunale møller Derudover er der fremlagt et debatoplæg for Byrådet i juli 2008 vedrørende fremtidig vindmølleplacering med henblik på en udbygning af de 85 MW, der allerede er installeret (svarende til 3% af Danmarks vindenergi). Første offentlighedsfase slutter 31/ Skive Kommune og EnergiMidt er i forhandlinger om yderligere 8 MW, hvoraf de 4 MW skal dække kommunens eget el-forbrug fra 2012, og de resterende 4 MW skal sælges til borgerne som anparter Etablering af samarbejde om biogas Kommunen igangsatte i januar 2008 et planlægnings- og udredningsarbejde for biogas i samarbejde med landboorganisationer og erhvervslivet. Målet er på kort sigt at etablere 3 biogas-anlæg, de 2 i et symbiosesamarbejde mellem en række svineproducenter og 2 erhvervsvirksomheder. Det tredje anlæg vil være et samarbejde mellem en række svineproducenter alene af natur- og miljøbeskyttelsesårsager. Det langsigtede mål er at udnytte samtlige de 12 sites, der i dag er lokalplangodkendte til etablering af biogas-anlæg (se bilag 3) Udbygning af solenergi i samarbejde med EnergiMidt Skive Kommune og EnergiMidt er endvidere i forhandlinger om etablering af solcelleanlæg. Projektet omfatter følgende delmål: etablering af solceller på alle kommunens bygninger indenfor 3 år, etablering af større solcelle-anlæg til salg på anparter til borgerne, benyttelse af solceller til at skabe øget opmærksomhed blandt borgere, designmæssig udvikling af solceller for en arkitektonisk og æstetisk tilpasning til bygninger 2008 Udbygning med vedvarende energi bl.a. i de 3 gamle Salling kommuner Som følge af kommunesammenlægningen blev der foretaget en undersøgelse af de kommunale bygninger, der ikke hidtil har været omfattet af energibesparende foranstaltninger, og det påviste flere rentable projekter, end der var afsat bevilling til. Med henblik på at fortsætte den positive tendens indstillede Teknisk Forvaltning at fremrykke investeringer i 2008 for i alt 6,17 mio. kr., og det blev vedtaget af Byrådet i december Der er således i indeværende år igangsat forskellige projekter inden for solvarme, efterisolering, energiregistrering, minikraftvarmeanlæg, udskiftning af pumper, færdiggørelse af zonestyringsanlæg, samt opstilling af biobrændselskedler til rapsfrø. [ 10 ] [ 11 ]

7 4. Beskriv, hvordan den hidtidige energi- og klimaindsats er forankret i kommunens organisation, samt hvordan dette arbejde bliver understøttet af såvel den politiske som administrative ledelse. KLIMA- OG ENERGI STRATEGI Skive Kommune har gennem en årrække arbejdet målrettet med klima- og energispørgsmål med Teknisk Forvaltning i førersædet, i et tæt samarbejde med bl.a. afdelinger for By- og landsbyudvikling, Kultur og Markedsføring, Børne- og Familieforvaltningen samt Skive Erhvervs- og Turistcenter. Som konsekvens af kommunesammenlægningen og af det nye byråds fælles indsats for klima- og energiløsninger er det tidligt i 2008 besluttet at etablere en formaliseret organisering af arbejdet, således at der sikres konsensus mellem den nye Klima- og Energistrategi, der er under udarbejdelse, og den nye Kommuneplan, der ligeledes er under udarbejdelse. Teknisk Forvaltning Kultur og Markedsføring EBF Energibesparende Foranstaltninger Lavenergibyggeri Skive Kommune har derfor nedsat en Styregruppe for Klima og Energiarbejdet (SKE), der består af følgende medlemmer: Borgmester Flemming Eskildsen Udvalgsformand Per B. Jeppesen, Udvalget for Teknik og Miljø Udviklingskonsulent Jens Peter Jensen, Skive Erhvervs- og Turistcenter Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Teknisk Forvaltning Maskinmester Michael Petersen, Teknisk Forvaltning Bygningschef Finn Dissing, Teknisk Forvaltning Afdelingschef Henrik Willadsen, Afdelingen for By- og Landskabsudvikling SKE er ansvarlig for koordinering af indsatsen på klima- og energiområdet og står ligeledes som forankring i de samarbejder og initiativer, der er etableret eller er under opbygning inden for Sol, vind og energirådgivning i samarbejde med EnergiMidt Biogasudbygning i samarbejde med landbruget og lokale industrivirksomheder Etablering af en Klima- og Energifond i samarbejde mellem det lokale erhvervsliv, kommunen og interesseorganisationer Styring af arbejdet med Klima- og Energistrategien Initiering af arbejdet med at sikre, at kommunale bygninger i de 3 tidligere Salling kommuner når samme stade som i Skive gamle kommune Fortsat udvikling af fremtidige initiativer og projekter, herunder etablering og udbygning af nye samarbejdsrelationer SKE Styregruppe for Klima og Energi Erhvervs- og Turistcenter By- og Landsbyudv. FOND Samarbejdsrelationer Holdninger Adfærd Byplan / Kommuneplan Arealdisponering KOMMUNEPLAN - tværgående tema ENERGI Lokalplaner Områder Energirigtig Transport De 2 strategier kører sideløbende og kobler sig til hinanden, når pressen og projekterne tilsiger dette Styregruppen og de enkelte forvaltninger og afdelinger, der undervejs kobles på i forhold til de opgaver og funktioner, der skal varetages. Fondsdannelse, der sikrer udvikling og samarbejde mellem kommune og eksterne virksomheder samt sikrer det økonomiske grundlag for processen. De enkelte initiativ- og indsatsområder - er beskrevet mere detaljeret i den foreløbige Klima- og Energi Strategi [ 12 ] [ 13 ]

8 5. Beskriv hvordan kommunens hidtidige klima- og energiarbejde er blevet finansieret. Skive Kommune har hidtil finansieret sit klima- og energiarbejde på følgende måde: Ved renoveringer er der indtænkt energibesparelser og anvendelse af alternative energiformer i planlægningsfasen. Mer-investeringen fokuseret på disse formål er bevilget som integreret del af anlægsinvesteringen. (eksempler er skoler, institutioner, idrætsfaciliteter m.v.). Ved nybyggeri er der fra starten indtænkt energi- og klimaeffektivt byggeri, samt anvendelse af alternative energiformer. Mer-investeringen er bevilget som integreret del af anlægsinvesteringen (eksempler er det nye rådhus- og biblioteksbyggeri, tilbygninger til skoler og institutioner). Hvor kommunens egne indtægter ikke har kunnet finansiere disse udgifter, er de blevet lånefinansieret ud fra en betragtning om, at anlæggene over driften har tjent sig hjem over en kortere årrække. På denne måde er der over ca. 15 år finansieret ca. 38 mio. kr., der har medført dokumenterbare reducerede driftsudgifter i samme periode på ca. 54 mio. kr. Målsætninger og planer for den fremtidige energi- og klimaindsats (besvarelsen af spørgsmålene 6-17 må maks. fylde 15 sider) 6. Beskriv kommunens vedtagne målsætninger for den samlede fremtidige reduktion af energiforbrug og CO2-udledning. Målsætningerne skal omhandle absolutte reduktioner og/eller procentvise reduktioner i forhold til et basisår. Der skal redegøres for, om målsætningerne påtænkes justeret i forhold til eksterne faktorer som f.eks. ændringer i befolkningstallet eller erhvervsstrukturen. Hvis kommunen har en selvstændig målsætning for andelen af vedvarende energi, skal denne også nævnes. Vision i kommuneplanstrategi Der er formuleret følgende vision i 3. udkast til Kommuneplanstrategien, der p.t. er til debat i byrådet: Alle taler om klimaet Skive Kommune gør noget ved det! Skive vil være selvforsynende med varme og energi i løbet af 20 år. Sol, vind og nye energi-teknologier skal for lave energiudgifter - i voksende omfang være med til at fastholde en høj livskvalitet for alle i Skive kommune. Det er ikke nyt i Skive. Vi har arbejdet målrettet med nye energiløsninger gennem mere end 25 år. Skive vil nu påtage sig en rolle som nationalt fyrtårn på klima- og energiområdet. Skive Kommune har i 2008 sat et ambitiøst politisk mål om at være helt CO 2 -fri inden år Dette er en 2-delt proces, hvor det første mål er, at den kommunale virksomhed er CO 2 -neutral i 2029, og det mere langsigtede mål er, at kommunen som geografisk enhed er CO 2 -neutral i Dette sidste involverer såvel industrien, klima- og energirenovering af boliger samt transportsektoren. Som led i denne ambition har man udpeget 4 fyrtårne, hvorom fokus skal dreje i de nærmest kommende år: 1. Øget anvendelse af alternative energiformer Sol, vind, brændselsceller, biogas og brint Aftale med EnergiMidt om etablering af vind- og solcelleanlæg til forsyning af den kommunale virksomhed 2. Biogas Udnyttelse af landbrugets, mejeriernes og slagteriernes affaldsprodukter lokalt Sikre en fuld cirkel affald/gylle energiproduktion substitution af fossile brændsler kvælstoffer retur til landbruget Symbiose mellem landbrug og industri 12 lokalplan godkendte sites og erfaring med gårdbiogasanlæg 3. Fonden Energibyen Skive Virksomhedsinddragelse Fælles finansiering af tiltag Tiltrækning/fastholdelse af medarbejdere 4. Borgerinddragelse Klimaambassadører i landsbyerne Inddragelse og udnyttelse af vidensressourcer til formidling hos 1. Egnens museer, der allerede beskæftiger sig med vand og klima 2. Lærerseminariet til at udarbejde undervisningsmateriale på afgangsklasseniveau til alle Skives skoler 3. Teknisk Skole til at producere undervisningsmateriale til forsøgsbrug Anparter i sol og vind anlæg Adfærd og holdninger [ 14 ] [ 15 ]

9 Formålet med de fire fyrtårne er at realisere Skive Byråds målsætning om, at Skive Kommune skal være CO 2 -neutral i 2029 og CO 2 -fri i De fire fyrtårne rummer en række konkrete tlltag: Fyrtårn I Tiltag 1. Kommunen vil årligt reducere eget udslip af CO 2 med 3 % frem til 2029 og derefter yderligere med 3 % frem til Dette skal blandt andet ske ved at: o o o o Der primært anvendes vedvarende energiformer til forsyning af kommunale ejendomme Energibesparelsesarbejdet fortsættes og intensiveres de kommende år, særligt i de 3 nytilkomne tidligere selvstændige kommuner Sundsøre, Spøttrup og Sallingsund Kommunen ved nyindkøb af køretøjer prioriterer el- og brintdrevne køretøjer, hvor det er teknisk og økonomisk muligt Kommunen vil indgå i udviklingssamarbejder om at reducere CO 2 -udledningen fra den øvrige transport, bl.a. ved, at: Stille krav til CO 2 -udledningen fra kollektiv trafik i kommunen ved kommende udbud af transportopgaver, herunder også nye krav til taxakørsel for kommunen Yderligere fremme af bilfri transport i nær- og byområder Indgå i et udviklingsprojekt med danske og norske kommuner om nye typer asfalt med reduceret friktion, således at klimabelastning og støj fra motoriseret trafik reduceres Tiltag 2. Kommunen har vedtaget, at der ved fremtidig udlægning af nye byudviklingsområder, det være sig til bolig- eller erhvervsformål, skal fastsættes krav til bygningernes energirammer. Hvor langt man reelt kan gå, og hvilke problemstillinger man vil stå overfor, har man søgt afdækket via det nye rådhus- og biblioteksbyggeri, der blev indviet i Ideerne og erfaringerne herfra er under konkretisering til et regelsæt, der introduceres i forbindelse med nye lokalplaner fra Tiltag 3. Indtil 2002 blev alle projekter med tilbagebetalingstider på under 12 år gennemført. I 2002 vedtog Byrådet, at alle kommende forslag til energibesparelser skal have en for rentning på min. 6 %, dvs. en tilbagebetalingstid på ca. 16 år. Dog således, at hvis der er tale om anvendelse af alternativ energi, kan længere tilbagebetalingstider godkendes. Denne beslutning har været styrende de senere år og fremmet en øget anvendelse af vedvarende energiformer til forsyning af kommunens bygninger. I budgettet for 2009 og 2010 er afsat 10 mio. kr. til at iværksætte tilsvarende tiltag i de 3 nye kommuner, som nu til sammen med den gamle Skive kommune, udgør Skive Kommune. Tiltag 4. Skive Kommune har en vedtaget målsætning om at fremme anvendelse af vedvarende energi. Dette er bl.a. kommet til udtryk i Byrådets enstemmige vedtagelse af opførelsen af det nye grønne rådhus og hovedbibliotek i 2006, hvor målsætningen var en reduktion af CO 2 -udslippet til 25% af det normale for den størrelse rådhus, primært ved anvendelse af vedvarende energi (sol og bioenergi) til både el, varme og køling. Merinvesteringen til opfyldelse af målsætningen var en forøgelse på 5 % af anlægsbudgettet. Erfaringerne fra rådhusbyggeriet skal bruges i fremtidige byggeprojekter i kommunen. Tiltag 5. Demonstration af nye energiteknologier på rådhuset, f.eks. solceller, brændselsceller og elektrolyse. Tiltaget skal vise, hvorledes forskellige energiteknologier fungerer og kan tages i anvendelse i praksis i private boliger og industri. Formålet er at vise i lille skala, hvorledes fremtiden i Skive Kommune kommer til at se ud, når der fokuseres på alternativ energi. Tiltag 6. Energireformering på større institution. På en større daginstitution opsættes demonstrationsprojekt, der består af solceller, brændselsceller, reformering af naturgas til brint. Projektet vil omfatte montering af solceller på sydvendt tagflade. Uden for bygningen opbygges teknikskab, der indeholder brændselscelle og reformer. Opbygningen af teknikken skal være synlig og være udført på en sådan måde, at det er velegnet til besøg. Ydelser fra solcelleanlæg, brændselsceller og reformer skal dels være synlige på målere (f.eks. vist på LCD - skærm) ved eller på bygningen, og dels på Skive Kommunes klima-hjemmeside, hvor drift og ydelse kan følges online. Projektet ud vikles i samarbejde med EnergiMidt. Tiltag 7. Global undersøgelse af muligheder for el-besparelser i kommunale bygninger EnergiMidt vil i samarbejde med Skive Kommune gennemgå alle de kommunale bygninger for muligheder for at lave el-besparelser. Tiltag 8. Opsætning af solceller på alle kommunale bygninger. Samtidig med gennemgangen af bygningerne udarbejdes sammen med EnergiMidt en plan for solceller på alle bygninger. Det vil betyde, at 20 % af alle solceller i Danmark er placeret i Skive. Tiltag 9. Opsætning af stort solcelle-anlæg ( m 2 ) på bygning, på jorden eller på en offentlig plads. Der udvælges større fritliggende bygning med sydvendt tag (sportshal eller rådhus) eller areal på jorden, alternativt på en plads hvor opbygningen af kæmpe solcelleanlæg ( m 2 ) kan op sættes. Tiltag 10. Udvalget for Teknik og Miljø er orienteret om, at der i efteråret bliver indgivet en ansøg ning om byggetilladelse til at opføre to 2 MW vindmøller, som skal gøre kommunens bygninger selvforsynende med grøn el. Samtidig søges om byggetilladelse til to andre 2 MW-møller, som skal sælges på anparter til lokale. Ansøgningen afsendes, når høringsrunden for Debatoplæg for Vind møller er overstået d. 31/ Muligt tiltag 11. Såfremt producent af husstandsvindmøller opnår typegodkendelse, vil demonstrationsmodel blive opstillet i alle landsbyerne. EnergiMidt udformer ansøgning til ovenstående 5-6 tiltag. Ansøgninger indsendes inden 15. september og 26. september 2008 om støtte fra PSO midler og fra EU-ODP midler. EnergiMidt undersøger endvidere mulighed for at søge midler fra Vækstforum under Region Midt. Fyrtårn II Kommunen har igangsat et symbiose samarbejde mellem landbruget, markante industrivirksomheder i kommunen og kommunen selv for at sikre udnyttelsen af landbrugets affaldsprodukter til industriel energianvendelse. Initialmøde om biogas blev afholdt 30. januar Kommunen er gået aktivt ind i forberedelsesarbejdet for etablering af biogas-anlæg. Således har man gennem lokalplanlægningen sikret, at der er 12 potentielle sites til opførelse af biogas-anlæg. Konkret er der udarbejdet skitser for 3 biogas-anlæg: Tiltag 12. Fur/Nordsalling projekt Damolin. Grundvandet på øen Fur er stærkt truet af forurening pga. den specielle jordstruktur og få ressourcer på øen. Selv lovlig anvendelse af gylle på landbrugsjorden udgør en trussel for drikkevandsforsyningen. Erstatningsvand til øen kan hentes ikke nærmere end 20 km fra Fur nede i Salling. Fur s største arbejdsplads er Damolin med 50 arbejdspladser. Virksomheden er meget energitung ( Mwh/år), og den efterspørger konkurrencedygtige energipriser, der samtidig mindsker deres CO 2 -udledning. Husdyrholdet på Fur og Nordsalling vil i de kommende år stå over for en meget stor udfordring i at få tilpasset deres husdyrhold til de meget skrappe miljøreguleringer, der er i deres område. Løsning: På kort sigt at etablere en flerårig forsyningsaftale af gødningsfiberpiller (CO 2 -neutrale) mellem husdyrholdet på Fur og Nordsalling og virksomheden Damolin. [ 16 ] [ 17 ]

10 Tiltag 13. Thise Mejeri (økologisk) og projekt biogas-anlæg Nuværende ejer af et mindre af biogas-anlægget ønsker, at fremtidssikre og udbygge sit biogasanlæg. Thise Mejeri ønsker at fremtidssikre og udbygge sin virksomhed. Skive Kommune har et problem/omkostning med naturpleje og miljørigtig behandling af slam fra husspildevand. Løsning: Det nuværende biogas-anlæg udbygges med en økologisk vegetabilsk reaktor samt en produktion af gødningsfiberpiller ud fra tørstoffet fra biogasproduktionen. Den ekstra overskudsvarme fra biogasanlægget afsættes til de omkringliggende ejendomme (10 15 enheder). For Thise Mejeri drejer det om image pleje økologisk anvendelse af grøn energi både til produktion og distribution samt at fastholde en høj/stigende leverance af økologisk mælk. Hensigten er på kort sigt at etablere en flerårig forsyningsaftale af gødningsfiberpiller (CO 2 -neutrale) mellem bio gasanlægget og Thise Mejeri. Biogas-anlægget vil modtage spildevandslam fra Thise Mejeri. De økologiske mælkeproducenter vil via den økologiske biogasreaktor kunne grøngødske deres marker og derved forøge deres grovfoder produktion. Dette giver grobund for en større animalsk produktion (øget mælkeproduktion) og dermed også en stabilisering/fastholdelse af arbejdspladser i yderområderne. Driften af en økologisk biogas-reaktor kræver en øget tilførsel af en økologisk godkendt planteproduktion. Denne kan hentes fra de naturarealer, som Skive Kommune har en plejeforpligtigelse over for. Herved får Skive Kommune en væsentlig reduktion i dens plejeomkostning. Da den nuværende biogasreaktor fremover kun vil producere biogas og tørstof til produktionen af gødningsfiberpiller og dermed ikke anvendes til jordbrugsformål, åbner det op for anvendelse af slam fra husspildevand. Tilførsel af slam til biogas-anlægget giver en øget energiproduktion samtidig med, at mineralerne (fosfor) via forgasningsdelen kan tilføres til landbruget som et ekstra fosforkilde. Tiltag 14. Natur2000 området Sønder Lem Vig. Sønder Lem Vig er udpeget til Natur2000 område, men har vanskeligt ved at efterleve udpegningsgrundlaget. Husdyrholdet/landbruget i området (ca ha) skal miljøreguleres meget kraftigt for at forbedre miljøforholdene i Sønder Lem Vig. Varmeprisen i Ramsing Lem - Lihme Kraftvarmeværk leveringsområde vil samtidig kunne sænkes. Løsning: På kort sigt at etablere en flerårig forsyningsaftale af biogas og gødningsfiberpiller (CO 2 - neutrale) mellem husdyrholdene og en energiforbrugende virksomhed i nær området. Fyrtårn III Virksomhederne forpligter sig samtidig til at aflevere den mere fosforholdige forgasningsaske til et af Skive Kommune anvist forarbejdningsanlæg. Kvælstoffet i væskedelen fra produktionen af gødningsfiberpiller har en planteudnyttelsesgrad på helt op til 95 %, hvorfor den nu kan anvendes til jordbrugsformål uden risiko for overgødskning. Afstrømningen af næringsstoffer til land- og vandmiljø vil blive kraftigt reduceret, da disse næringsstoffer hovedsageligt ligger i gødningsfiberpillen (se bilag 3). Tiltag 15. Til at forestå arbejdet med CO 2 -reduktion, Klimastrategi og Handlingsplan, har Skive i samarbejde med det lokale erhvervsliv oprettet fonden Energibyen Skive hvor erhvervsliv, myndigheder og uddannelsesinstitutioner mødes for i fællesskab at udvikle og finansiere tiltag, der kan medvirke til, at Skive Kommune som geografisk afgrænset område kan realisere målet om at være CO 2 -fri i Tiltag 16. Etablering af et KlimaCenter, der som fokus skal have samarbejdet mellem erhvervsli vet, borgerne, landbruget og kommunen. Etableringen af Klimacentret er planlagt som et samar bejde mellem Skive Kommune, Skive Erhvervs- og Turistcenter med deltagelse af Regionen. Tiltag 17. Ansættelse af en Klimakoordinator i kommunen, der skal koordinere og være ansvarlig for klimatiltag og klimaformidling til kommunens ansatte, borgere og erhvervsliv. Byrådet har god kendt indstilling. Fyrtårn IV Tiltag 16. Det er afgørende for Skive at alle parter, organisationer, foreninger, uddannelsesinstitutioner og borgere engagerer sig i klimaarbejdet. Derfor bliver en af det nye Klimacenters højest prioriterede opgaver, at skabe et dialogrum på hjemmesiden om Skive s fremtidige klimaindsatser. De lokale klimafamilier og demonstrationsanlæg med kontaktpersoner er en anden væsentlig indsats for at sikre en bred forankring. (Fyrtårnet er p.t. under udvikling og vil i den videre proces med Klimastrategien blive delt i flere tiltag se endvidere under punkt 7). Klima- og Energistrategi For at nå målene og styre kommunens klimaarbejde er en Klima- og Energistrategi og Klima-handlingsplan for hele Skive Kommune ved at blive udviklet. Arbejdet med Strategi og Handlingsplan er påbegyndt foråret 2008 og forventes færdig og vedtaget af Byrådet inden foråret 2009 (se bilag 7). Baseret på debat under Klima-temamøde i Byrådet samt diskussioner i Styregruppen for Klima- og Energi er et foreløbigt initiativkatalog udarbejdet, og det peger på følgende 7 tværgående indsatsområder: CO 2 -regnskab skal udarbejdes (er i gang sat i samarbejde med Region Midtjylland) Adfærd og holdninger til energi skal udvikles Bæredygtig byplan Bæredygtige boligkoncepter selvforsyning er målet Nye lokalplanområder til bæredygtighed Energirigtige og bæredygtige transportløsninger OPP inden for energi og miljøhåndtering Klimatilpasningsstyregruppe udpeges, klimatilpasningsstrategi udarbejdes 7. Præsenter, hvordan kommunen vil og har inddraget borgere og lokalsamfund i energiog klimaindsatsen (f.eks. gennem aktiv involvering og forskellige typer af oplysning og dialog, Agenda 21-aktiviteter, uddannelsesaktiviteter, dialog gennem virksomhedstilsyn)? I forbindelse med den igangværende proces om udvikling af Vision og strategi for hele Skiveegnen valgte kommunen en ny og utraditionel metode. Mere end borgere blev direkte inddraget i visionsarbejdet. Interessen for at deltage og påvirke udviklingen i kommunen er meget stor. Repræsentanter fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og foreningsliv - dvs. sport, musik og kultur deltager også aktivt i visionsprocessen. En lignende proces vil blive gennemført i forbindelse med udarbejdelse af Klimastrategi for Skive Kommune - inden foråret En række informations- og uddannelsesaktiviteter er planlagt for kommende år: Tiltag 17. Uddannelse af lokale klimafamilier i landsbyerne. I kommunens 10 største byer udvæl ges en række klimafamilier eller klimaambassadører, som via uddannelse/kursus, får kvalifikatio ner til at modtage gæster og vise lokale energi- og klimaprojekter frem. Disse familier skal også fungere som lokal know-how og tilbyde andre familier rådgivning om ny energiteknologi og CO 2 -ak tiviteter. Derudover kommer en række aktiviteter i 2008, 2009 og 2010, som er målrettet til at påvirke børn og voksnes viden om klima og CO 2 : Tiltag 18. Sallings museer På Sallingsund Museum er temaet for sommerens og efterårets 2008-udstilling Vand og klimatiske ændringer. Udstillingen blev åbnet Skt. Hans aften af Henrik Voldborg, og den består af en interiør og en eksteriør del, hvor den førstnævnte er en installation, der udføres af kunstnergruppen Watervisions. Her kan man gå ind i installationen og med alle sanser og bare tæer opleve og opdage vands betydning. Herefter ledes publikum via en folder og på cykel ud i den eksteriøre udstilling på en rute til 10 forskellige (vand-) poster, der fortæller og illustrerer vand i vores dagligdag. [ 18 ] [ 19 ]

11 På Museet vil man også kunne opleve et vandstandsbassin, hvor man kan pumpe sig frem til tre forskellige niveauer af Limfjorden: et stenalder niveau hvor, kysten lå langt ude i den nuværende fjord - det nuværende niveau og et evt. niveau om 50 år, hvis nedsmeltningen af iskappen og stig ningen i verdenshavene fortsætter. Alle børn, der gæster udstillingen, opfordres til at lave en fla skepost, der mærkes med det blå flag. Efter udstillingens ophør vil flaskeposten blive kastet i Nord søen mellem Norge, Skotland og Danmark. Hvor flasken driver ind, vil en evt. havforurening også kunne ramme kysten. Finder opfordres til at sende brevet tilbage med oplysninger om, hvor den blev fundet, og dette vil så blive registreret på et kort. Projektet er et samarbejde med Friluftsrådet og Hancock Bryggerierne og er en gentagelse af et fransk projekt fra 85, der dannede optakten til det, vi i dag kender som det Blå Flag. Tiltag 19. I sommeren og efteråret 2009 søsætter Museum Salling en række udstillinger under det fælles tema Klima. Udstillingerne vil være at finde på Museum Sallings enheder samt på nogle af egnens øvrige udstillingslokaler. Derudover vil dele af udstillingerne være integreret i naturen, bl.a. på stien langs Skive Å. Udstillingerne vil bl.a. blive målrettet skoler og institutioner. Tiltag 20. Den arkæologiske afdeling sætter fokus på overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder, hvor klimatiske forandringer var en medvirkende faktor i den mangeårige proces, der fortsat må karakteriseres som den største samfundsmæssige revolution i Danmarkshistorien. Inden for nyere tid vil den kulturhistoriske afdeling formidle historier om, hvordan historiske klimaforandringer har påvirket livet i og ved Limfjorden gennem de sidste 200 år. På Spøttrup Borgmuseum tages udgangspunkt i Den lille istid (perioden ), hvor klimaet var med til at præge flere politiske beslutninger i dele af Norden. De lokalhistoriske arkiver vil skildre voldsomme lokale vejrfænomener, som oversvømmelser, lynnedslagsbrande og storme med en fotoudstilling. Den naturhistoriske afdeling på Fur ønsker at sætte Danekræ ind i en klimasammenhæng og vil i den forbindelse fokusere på forskellene på molerets nedre og øvre lag. Kunsthistorisk afdeling vil samarbejde med en række unge kunstnere om at udtrykke sig om klima gennem instal lationer. Museum Sallings brede ansvarsområde giver mulighed for at behandle temaet fra både en naturhistorisk, en kulturhistorisk og en kunsthistorisk vinkel. Dermed er Museum Salling i stand til at bidrage til den nationale klimadebat med et bredspektret formidlingstilbud til museernes mange besøgende. Tiltag 21. Skoler og lærerseminarium. Lærerseminariet i Skive er ved at udarbejde undervisningsmateriale som skal bruges i 6-9. klasse på alle skoler i Skive Kommune. Alle skoler og andre institutioner med solvarmeanlæg o.lign., vil blive udstillingsvindue for besøgende og lokale med interesse for nye energiteknologier. Ved hvert af de 32 eksisterende solvarmeanlæg udpeges lokal kontaktperson, som kan fremvise lokale projekter. Den politiske målsætning om klima og energi medfører også indsatsområder for kommunens skolevæsen. Der er 19 folkeskoler og en ungdomsskole med ca elever og 700 medarbejdere. Formålet er, at alle elever i Skive Kommunes skolevæsen bliver bevidste og ansvarlige samfundsborgere omkring miljøproblematikker som global opvarmning og CO 2 -udledning. o Alle skoler har et miljøflag inden november o Skolernes virksomhedsplaner skal indeholde målsætninger om, at de vælger egne konkrete initiativer på området ud over de tiltag, de i forvejen er forpligtet til. o Alle skoler arbejder med klima og miljø i løbet af Arbejdet foregår på alle årgange. o Alle skoler arbejder i samme periode med planlægning og forberedelse af udstillinger, evt. i samarbejde med andre skoler og relevante parter. o Der er oprettet faglige fora på tværs inden for natur og teknik, også i samarbejde med VIA, Læreruddannelsen i Skive. o Der er indgået aftale med Naturcenter Brokholm Sø, at klima og energi skal indgå som en fast og integreret del i undervisningsforløb i år og næste år. o Der arbejdes med planer om et alternativ Ungdomsklimatopmøde i efteråret 2009, hvor unge fra hele Europa inviteres til at deltage. o Der arbejdes med at arrangere en international workcamp i 2009 med titlen Environmental Challenges seen from a Young Perspective. Her forventes ligeledes deltagelse fra hele Europa. o Der arbejdes med en grøn børneteaterfestival hovedsagelig for førskolebørn og de mindste årgange. Tiltag 22. Børne- og Familieforvaltningen arbejder p.t. på at gennemføre en konkurrence på alle kommunens folkeskoler, gymnasium, Handelsskole og Teknisk Skole med det formål at fremme energibesparelser blandt børn og unge. Der vil blive udloddet præmier til de bedste forslag. 8. Beskriv, hvilken indsats kommunen har iværksat for at reducere energiforbruget i egne bygninger, herunder energimærkning af de kommunale bygninger og realisering af rentable energibesparelser jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Fra 1983 til 2008 har Skive Kommune samlet investeret 38,6 mio.kr. i energibesparende foranstaltninger, de økonomiske besparelser af tiltagene er anslået til ca. 54 mio. kr. Det har samlet formindsket Skives CO 2 - emission med kg. De gennemførte aktiviteter/tiltag omfatter bl.a.: Fra 1983 til 1985 indføres energiregistreringssystem i alle bygninger. Varme-, el- og vandforbrug rapporteres på månedsbasis via rådgiver til Teknisk Forvaltning. Fra 1988 til 1992 opsættes bevægefølere i alle klasseværelser på skolerne. Fra 1989 registreres varme-, el- og vandforbrug i offentlige bygninger dagligt. I 1992 erstattes al oliefyring med fjernvarme og kondenserende naturgas. [ 20 ] [ 21 ]

12 I 1994 opføres det første maksimal 1 solvarmeanlæg. Det kåres som 2. bedste anlæg i Europa. Ved udgangen af 2008 findes 32 solvarmeanlæg, eller ca m 2 solvarme-anlæg. Mere end 20 maksimal solvarmeanlæg er planlagt i 2009 og I 1998 energimærkes store bygninger, mindre bygninger kommer med i I 1999 indføres Automatisk registrering af varme-, el- og vandforbrug. Forbrug måles dagligt, systemet kan registrere på timebasis. I 2002 vedtages, at nye energibesparende projekter som minimum skal have en forrentning på 6 %, dog ikke når det gælder alternativ energi. Da er der ikke krav til forrentning, men krav om beregning af rentabilitet. Samtidig besluttes det, at alle nybygninger og renoverede bygninger skal have maksimal solvarmeanlæg installeret. Endvidere blev det besluttet et generelt forbud mod elvarme i egne bygnin ger. I bygninger indenfor og udenfor kollektiv forsyningsområde skal, hvis der ønskes midlertidig brug af elvarme, el-produktionen ske med varmepumpe eller solceller. Til opførsel af Skives nye grønne rådhus afsættes i 2005 ekstra 5 mio. kr. til energibesparende projekter. Alle energitiltag har tilbagebetalingstid på 6-12 år. Rådhusets energiforbrug svarer til et parcelhus på 130 m 2. I 2008 afsættes 6,17 mio.kr til energibesparende foranstaltninger på 15 skoler. Ultimo 2008 ansøger Udvalget for Teknik og Miljø om byggetilladelse til 4 store vindmøller (a 2 MW). To af møllerne skal gøre offentlige bygninger og institutioner selvforsynende med el, og de 2 andre møller skal sælges på anparter til borgere i Skive Kommune. Ved igangværende budgetforhandlinger indstiller Udvalget for Teknik og Miljø, at der på budget 2009 afsættes 6 mio. kr. og på budget 2010 afsættes 4 mio. kr. til projekter for energibesparende foranstaltninger. I vil et stort antal m 2 solceller blive opsat i samarbejde med EnergiMidt. 10. Beskriv, om kommunen deltager i eksisterende initiativer inden for bæredygtig udvikling som f.eks. Klimakommune-initiativet (lanceret af Danmarks Naturfredningsforening), Dogme 2000, EU initiativer etc.? Hvis kommunen ikke har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være Klimakommune - beskriv hvornår dette planlægges at finde sted. Skive Kommune har som den første kommune i Region Midtjylland, og som den 11. kommune i landet, netop underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Aftalens indhold omfatter: Målet for Skive Kommune er en reduktion af CO 2 -udledningen på 3 % om året frem til 2029 og yderligere en årlig reduktion på 3 % frem til 2042, hvor visionen er at være CO 2 -frie. Målet omfatter i første omgang egen virksomhed, men udvides senere til at gælde hele kommunen som geografisk enhed. Vi vil som klimakommune: Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO 2 -udledning. Udarbejde en klimaplan, der beskriver, hvordan vi vil nå CO 2 -målet samt hvilke områder, vi vil fokusere på. Gennemføre planen og offentliggøre en opgørelse mindst en gang årligt om reduktionen af CO 2 -udledningen og vores igangværende projekter. Den underskrevne borgmester-erklæring er vedlagt som bilag 5. For en mere detaljeret beskrivelse af Skives indsatser for at begrænse energiforbruget, se Bilag1. 1 maksimal refererer til at tagkonstruktionen ikke kan bære et større anlæg 9. Beskriv omfanget og indholdet i kommunens Kurveknækkeraftale indgået med Elsparefonden. Skive Kommune har underskrevet en Kurveknækker aftale for perioden ultimo 2008 til udløbet af 2012, hvor man forpligtiger sig til at reducere det samlede årlige elforbrug med 2 % om året, i alt mindst 8 % målt i kwh/ m 2 bygningsareal i aftaleperioden, i forhold til basisåret Målet gælder for Skive Kommunes samlede elforbrug, som i basisåret 2007 er opgjort til: kwh. Der vil således være tale om en samlet reduktion på mindst kwh i aftaleperioden. Skive Kommune vil være tilmeldt Elsparefondens online-program for registrering af elforbrug for offentlige institutioner og andre storforbrugere Se Elforbrug i hele aftaleperioden, for så vidt der er tale om målere, der omfatter forbrug på mindst kwh pr år (fjernaflæste). Skive Kommune vil være åben omkring, hvordan elbesparelserne gennemføres, men hovedfokus i forhold til samarbejdet med Elsparefonden vil være: o At gennemføre medarbejderkampagner. o At optimere på energirigtige indkøb centralt og decentralt. o I aftalens løbetid at se nærmere på belysning, ventilation og it- og kontorudstyr. Den underskrevne aftale er vedlagt som bilag 4. [ 22 ] [ 23 ]

13 11. Beskriv, hvordan kommunen efterlever kravet om energirigtige indkøb jf. den frivillige aftale fra november Skive Kommune vedtog i december 2006 en ny indkøbspolitik, der bl.a. stiller følgende krav (uddrag er vedlagt som bilag 8): o Ved indkøb af el-forbrugende produkter stilles samme krav som til El-sparefondens A-klub anbefalinger o Miljøbelastninger i relation til kommunens forbrug skal minimeres o Der stilles miljøkrav i alle udbud og indkøb o Ved vurdering af produkter tages hensyn til den mindste miljøbelastning og ressourceanvendelse set ud fra produktets hele livscyklus o Miljøbelastende produkter erstattes i muligt omfang af mindre miljøbelastende produkter o Der lægges vægt på, at valgte produkter er omfattet af en offentligt kontrolleret miljømærkeordning o Ved indkøb af levnedsmidler vælges i videst muligt omfang økologiske produkter Skive Kommune arbejder seriøst på, som den første i Danmark, at blive Fair Trade City, hvilket forpligter til at have en grøn og etisk indkøbspolitik. Arbejdet omkring en grøn indkøbspolitik forventes færdigt i foråret Som Fair Trade City evalueres man årligt, og andelen af etisk indkøbte varer og tjenesteydelser skal kontinuerligt øges. Skive er medlem af Elsparefonden, og indarbejder løbende pjecer og andet materiale, som fonden udsender. 12. Beskriv, hvilke energimæssige krav kommunen stiller til nybyggeri i kommunen og/eller i lokalområder. Skive stillede allerede i 1970 erne krav til nybyggeri i kommunen. Opførelsen af det nye grønne rådhus, har givet mange erfaringer med nye byggeteknologier. Rådhuset udleder ca. 75 % mindre CO 2 end et tilsvarende stort kontorhus normalt gør. Med baggrund i kommuneplanens fremtidige arealdisponering er det Skives intention at udlægge flere lokalplanområder, hvor vi forventer at stramme de lovmæssige krav til nybyggeri allerede i 2009, således at minimumskrav vil svare til opfyldelse af energiramme 2 og fra 2010 en yderligere stramning, svarende til energiramme 1. Forslaget behandles politisk i efteråret Målsæt ningen er, at der ved nybyggeri af boliger arbejdes med passivt byggeri fra Et nyt Klimacenter, funderet i Fonden Energibyen Skive, vil få til opgave at rådgive boligejere, entreprenører og håndværkere om byggeteknologier, som opfylder rammekravene. Rådgivning ved bygge-renoveringsopgaver i eksisterende byggeri vil også være indenfor Klimacentrets opgave område. 13. Beskriv målsætningerne på transportområdet og angiv, hvilke initiativer der er iværksat/planlagt. Der findes et omfattende net af cykelstier i hele Skive Kommune. De er bl.a. etableret for at sikre skoleveje og for at skabe sikre forbindelser fra landsbyerne til de større byer. I 2008 er der afsat 4.6 mio. kr. til nye cykelstier i Skive Kommune. Ny Trafiksikkerhedsplan er under udarbejdelse, med fokus på sikkerhed, sundhed og bedre bymil jø. Planen skal bl.a. forsøge at få flere til at skifte rattet ud med styr, når det gælder pendling til og fra arbejde. Erfaringer fra Odense og København cykelprojekter vil blive inddraget. Planen forven tes færdiggjort i foråret Skive deltager i et asfaltudviklingsprojekt sammen med norske og danske kommuner. Projektet vil identificere asfaltbelægninger med mindre rullemodstand og dermed et underlag, som betyder et mindre brændstofforbrug samt mindre støj i beboede områder. Alle ansatte i Skive Kommune tilbydes Ecodrive-kursus. Kurserne, som gør chaufføren (af bil/ last vogn/ bus) i stand til at spare op til 15 % brændstof, er populære i bl.a. USA og Sverige. (se f.eks. Eller; I Planstrategien er målsætningen, at trafikken i og omkring Skive by saneres og at antallet af biler i bykernen begrænses. I nye boligområder og fra landsbyerne, særlig i de tre tilkomne landkommuner, vil kommunen skabe bedre stiforbindelser og cykelstier mod Skive centrum. 14. Beskriv, hvordan kommunen håndterer udfordringen i forhold til klimatilpasning, og hvor dan dette er indarbejdet i kommuneplanlægningen. Drejebog for Klimatilpasningsstrategi i Skive er siden vinteren 2007/2008 under udarbejdelse. Foreløbig er der udarbejdet skitse til klimatilpasningsstrategi for Skive Kommune, som vil indeholde: Behov for sårbarheds- eller risikoanalyse Tilpasning til klimaforandringer skal planlægges. Mange potentielle konsekvenser kan forebygges. Vigtigste aktører skal udpeges og indgå så tidligt som muligt i arbejdsgruppe Ansvar bør ligge på højt niveau, f.eks. hos kommunal- eller teknisk direktør. Planlægnings-/styregruppe kan omfatte: Beredskabs- og redningstjeneste Energiselskaber (incl. distributionsnetejere) og vandværker (incl. afløbsnet) Havne-, vej- og jernbanemyndigheder (evt. også lufthavnsmyndigheder) Myndigheder med ansvar for fysisk planlægning og byggeri Park- og naturforvaltere Affaldsselskaber Repræsentanter for sygehuse I Skive forventer man at der vil komme både positive og negative konsekvenser af vejrændringerne. Ingen virksomheder, mennesker eller dyr vil være upåvirkede af klimaforandringerne. Alle har groft sagt indrettet sig efter det relativt stabile årstidsvarierende og kolde klima, som har været fremherskende i de seneste århundreder. Vi forventer, at: Vores vandforsyning og afløbssystemer vil påvirkes Den fysiske planlægning og by- og byggeplanlægningen vil påvirkes Kommunikationer og distribution vil påvirkes Landbruget vil påvirkes Natur- og økosystemer vil påvirkes Sundhed og sygdomsmønstre vil påvirkes Forsikring og finansiering vil påvirkes Varmere vejr vil medføre flere dødsfald. Dels pga. varmen, men også fordi flere sygdomsspredere vil komme til pga. varmen. Allergikere vil opleve nye pollen og ændrede pollensæsoner. Folk med åndedrætsbesvær vil blive påvirket på nye måder, bl.a. af jordnær ozon. Mere vandbåren smitte fra industriområder og deponi (parasitære protozoer og vira). Giftalger vil forekomme og mikrobiologiske risici øges ved oversvømmelser. Veje, jernbaner, distributionsnet og ledninger skal sikres mod vind, vand, skred og erosion. Veje og jernbaner er ofte anlagt nær vand, hvilket øger sårbarheden. Stat og regioner er vigtige medaktører forebyggende indsatser er dyre Økosystemerne vil ændres, bl.a. vil vækstsæsonen blive længere Vintrene bliver vådere og mildere Vandføringen i åer og andre vandløb vil ændres og havniveau vil stige Mere ekstremt vejr. Storm og medfølgende oversvømmelser. Saltvandsindtrængning vil forekomme. [ 24 ] [ 25 ]

14 På baggrund af dette har/vil Skive: Udpege styregruppe i 1. kvartal af Klimatilpasningsindsats er beskrevet i Planstrategi Energi og energibesparelser er et overordnet tema. I virksomhedsplanen for 2008 er kapacitetsudvidelse i kloaknettet et indsatsområde. Park & Vej har gennem en årrække arbejdet med forskellige højvandsscenarier. 15. Beskriv de tiltag, som er vedtaget for at indfri de beskrevne målsætninger, herunder specielt tiltag, der retter sig imod de beskrevne fokusområder (Et bæredygtigt og helhedsorienteret energisystem; Innovative nyskabende løsninger samt Energi- og klimatiltag i øvrigt). Alle kommunens ventilationsanlæg ombygges i 1994 til friskluftanlæg med varmegenvinding. I 1994 etableres første solvarmeanlæg i Skive Kommune. Det vinder en national pris og får 2.præ mie i europæisk konkurrence. Sommerens overskuds-solvarme ledes ud i fjernvarmerør. I 1999 blev der afsat kr. til EBF-projekter. Samme beløb afsættes i år I 2002 findes 19 maksimal solvarmeanlæg i Skive Kommune, i 2008 findes 32 maksimalanlæg, og mere end 20 nye er planlagt og budgetteret i 2009 og Da nyt grønt rådhus skal bygges i 2005, afsættes 5 mio. kr. ekstra til energibesparende foranstaltninger. Rådhuset bruger energi som et parcelhus på 130 m 2. I perioden har Skive investeret 38.4 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger. Afledte energibesparelser er opgjort til ca. 54 mio. kr. Der er afsat 3,55 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger i Politisk besluttes at fremrykke investeringer for 2009 og 2010 til 2008, således at der i 2008 er afsat 6,17 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, bl.a. til 15 skoler fra de kommune-sammenlagte landkommuner, som nu er en del af Skive Kommune. Skive påtager sig fra 2008 hovedrolle i EnergiMidts satsninger på vedvarende energi. Skive vil sætte dagsordenen på solcelleområdet. Solcelleanlæg vil blive opsat på alle kommunale bygninger i kommende 3 år, ligesom der planlægges opsætning af to store vindmøller til at dække en stor del af kommunens energikøb. Fonden Energibyen Skive CO 2 -fri i år 2042 er under etablering siden 1. kvartal af planlagt i 1. kvartal af Udarbejdelse af Klima- og Energistrategi påbegyndt foråret 2008 i samarbejde med ekstern rådgiver. I august 2008 har Udvalget for Teknik og Miljø indstillet, at der afsættes 6 mio. kr. til energibesparende tiltag i 2009 og 4 mio. kr. i Ultimo 2008 ansøges om tilladelse til opførelse af 4 store vindmøller á 2 MW. To af møllerne skal som nævnt i vid udstrækning gøre Skive selvforsynende med el, de 2 andre møller skal sælges på anparter til borgere i Skive Kommune. 16. Beskriv, hvordan realiseringen af kommunens målsætninger vil blive finansieret. Skive Kommune har planer om at fortsætte finansieringen af klima- og energiarbejdet på følgende måde: Ved renoveringer er indtænkt energibesparelser og anvendelse af alternative energiformer i planlægningsfasen. Ekstra investeringer fokuseret på disse formål er bevilget som en integreret del af anlægsinvesteringen. Ved nybyggeri vil der fra starten blive indtænkt energi- og klimaeffektivt i byggeriet, samt mest mulig anvendelse af alternative energiformer. Den ekstra investering bevilges som en integreret del af anlægsinvesteringen. Hvor kommunens egne indtægter ikke kan finansiere disse udgifter i det enkelte projekt, bliver de lånefinansieret ud fra en betragtning om, at anlæggene over driften tjener sig hjem over en kortere årrække. Der er indgået aftale med EnergiMidt, og der påtænkes tilsvarende aftaler med Naturgas Midt/Nord om medfinansiering på forskellig vis, afhængig af projekttype og teknologiens modningsstade. 17. Beskriv, hvordan kommunen sikrer/vil sikre en løbende evaluering af klima- og energiindsatsen. De forskellige indsatser og aktiviteter beskrevet i denne ansøgning vil løbende blive evalueret af Statens Byggeforskning (SBI), ved Aalborg Universitet. En endelig aftale er endnu ikke indgået, men når Skive udpeges til Energiby, vil de nærmere omstændigheder for en evaluering blive aftalt med SBI. Dette samarbejde skal samtidig sikre en gensidig erfarings- og vidensudveksling med energi- og byggeeksperter ansat i SBI. Samarbejdet forventes tillige at udbygge antallet af nye projekter i Skive Kommune. Derudover vil der gennem de årlige afrapporteringer i relation til Klimakommuneaftalen og Kurveknækker aftalen blive udarbejdet statusrapporter på fremdriften. Det er også en vision, at den nyetablerede hjemmeside efterhånden udbygges, så den løbende vil kunne oplyse om nye tiltag og projekter, opfølgning på igangværende projekter, løbende målinger af forbrug m.v. For mere udførlig liste over vedtagne nyskabende løsninger, tiltag og aktiviteter gennem 30 år, se bilag 1. [ 26 ] [ 27 ]

15 Plan for formidling og vidensdeling (Besvarelsen af spørgsmål 18 må maks. fylde 5 sider) En kommune, der udnævnes til Energiby, skal forpligte sig til at formidle sine erfaringer til andre kommuner nationalt såvel som internationalt. Denne formidling kan f.eks. indeholde fremvisninger, gennemførelse af seminarer og konferencer, artikler samt deltagelse i netværk. 18. Beskriv det program for formidlings- og erfaringsudveksling, som kommunen forpligter sig til, hvis den bliver udnævnt som Energiby (programmet vil indgå i den samlede bedømmelse af kommunens ansøgning). Fonden Energibyen Skive koordinerer formidling og kommunikation i et nyt Klima-center. Fonden er et samarbejde mellem lokale myndigheder og erhvervsliv etableret i 2008 for at realisere visionen om Skive som CO 2 -fri i år Inden foråret 2009 ansættes en klimakoordinator til at lede klima- og energiformidlingen i det nye Klimacenter. Så vidt muligt skal alle aktører i kommunen i spil i fondens arbejde og formidlingsopgaver. o Hjemmesiden er under oprettelse. Herfra vil markedsføring, videns database, dialog med borgere og formidling foregå. Skive kommunes nye grønne rådhus anvendes allerede i dag som udstillingsvindue og omdrejningspunkt for formidling og erfaringsudveksling om klima og energi i Skive. Dette både i relation til borgere, i relation til andre kommuner, udenlandske delegationer og studerende fra tekniske uddannelsesinstitutioner m.v. Rådhuset rummer innovative energiteknologier. Mange af tiltagene har kun krævet små investeringer. Desuden er Skive i dialog med Kockums A/S om at opstille en el-producerende Stirling motor, drevet af koncentreret solenergi. Anlægget vil være det første af sin art i Danmark, men afventer p.t. endelige tekniske udredninger på Kockums i deres fuldskala demonstrationsanlæg. omkring global opvarmning og CO 2 -udledning hos fremtidens borgere i Skive. En detaljeret formidlings- og kommunikationsplan vil blive udarbejdet ultimo 2008 af Fonden og Klimacentret. Her vil 2 internationale konferencer, årlige åbent hus-arrangementer og forskellige temadage blive fastlagt og koordineret. I koncentreret form bliver de vigtigste formidlingsopgaver, som beskrevet i punkt 18, i kommende år løst på følgende måde: Fonden Energibyen Skive, et klimacenter og hjemmesiden er under realisering. Skives grønne rådhus bliver udstillingsvindue for nationale og internationale gæster. Klimafamilier eller klimaambassadører udpeges i alle landsbyerne. Kontaktpersoner identificeres ved alle decentrale solvarmeanlæg. Uddannelses- og kulturinstitutioner bliver væsentlige aktører i formidlings- og kommunikationsarbejdet. Skives klima- og energiarbejde formidles internationalt i ICLEI-regi (Local Governments for Sustainability). Hvorledes Skive løser sine formidlingsopgaver som Energiby er også beskrevet i punkt 7 og punkt 18. Kommunen har etableret et udvidet samarbejde med erhvervsliv, statslige og regionale instanser, institutioner, læreanstalter og kommunens museer om arbejdet med Energibyen Skive, og de dermed forbundne formidlingsopgaver (se punkt 7). Kommunen har indgået samarbejde med lærerseminariet i Skive om at udvikle nye undervisnings materialer på afgangsklasseniveau, så klima og energi bliver et integreret tema i undervisningen på alle Skive Kommunes skoler. Museerne bliver en vigtig aktør som klima- og energiformidler, såvel internt som eksternt. I år er temaet for udstillingen Vand og klimaforandringer, og i 2009 er en stor udstilling om Klima plan lagt (se punkt 7). Skive koordinerer i 2008 nye informationskampagner med EnergiMidt, som har udpeget Skive som samarbejdspartner i en ny CO 2 -besparende kampagne. Et stort antal solceller bliver sat op i Skive i 2009 og 2010, så Skive bliver dagsordensættende på solcelleområdet. Der findes 32 maksimal solvarmeanlæg, lige som 20 nye anlæg er planlagt. Alle skoler med solvar meanlæg, -celler, opdaterede teknikrum og el-zonestyring indgår i Skives formidlingsprogram. På hver skole er udpeget lærere/kontaktpersoner, der har til opgave at til at vise og demonstrere anlæg og fortælle om erfaringer med at inddrage anlæggene i undervisningen, primært i relation til skolens elever i forbindelse med undervisningen. Som beskrevet under punkt 7 vil der i alle landsbyerne blive uddannet klimafamilier eller klimaambassadører, som kan fremvise lokale energi- og klimaaktiviteter. Som beskrevet i punkt 7 har kommunens skolevæsen egen målsætning for indsatsområdet Klima og Natur med henblik på at udbrede kendskabet, øge bevidstheden og bearbejde holdninger skærm-dumb af forsiden på [ 28 ] [ 29 ]

16 Bilagsliste: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 - Liste over besparelser - Baggrundsnotat Skive - Biogas anlæg - Kurveknækker aftale Klimakommune aftale Bilag 6 Klimafolder Energibyen Skive Bilag 7 - Bilagsfolder Energibyen Skive Bilag 8 Bilag 9 Indkøbspolitik - Notat om Energitiltag i Skive Kommune, samarbejde med EnergiMidt Bilag 10 - Gratis energirådgivning august 2008 Bilag 11 Foreløbig CO2 og energiopgørelse for Skive [ 30 ] [ 31 ]

17 Angiv nedenfor Kommunens Energiby-kontaktperson: Navn: Ole Jørgen Jensen, Teknisk Direktør Adresse: Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Rådhuset, Tlf: Dokumentation Ansøgere bedes venligst vedlægge dokumentation, der verificerer, at oplysningerne anført i ansøgningsskemaet er troværdige. Bedømmelseskomitéen og Energistyrelsen er dog ikke forpligtet til at medtage dokumentationsmaterialet i bedømmelsen. Bedømmelseskomitéen og Energistyrelsen forbeholder sig ret til at kontakte kommunerne for yderligere oplysninger og/eller afklarende spørgsmål. Dato: 1. september 2008 For Skive Kommune: Navn: Borgmester Flemming Eskildsen Adresse: Torvegade Skive Underskrift: [ 32 ] [ 33 ]

18 [ 34 ] Ansøgning om udnævnelse til Energiby