ENERGIBYEN Vedvarende vilje til vedvarende energi Udnævnelse til Energiby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIBYEN Vedvarende vilje til vedvarende energi Udnævnelse til Energiby"

Transkript

1 Udnævnelse til Energiby Ansøgning fra Skive Kommune Energistyrelsen, Amaliegade 44 August København K Telefon

2 Beskriv kommunens eksisterende energi- og klimaarbejde 4 Målsætninger og planer for den fremtidige energi- og klimaindsats 15 Plan for formidling og vidensdeling 28 Ansøgningen er udarbejdet af: Chefrådgiver Sigurd Lauritsen, Grontmij Carl Bro A/S Bygningschef Finn Dissing, Teknisk Forvaltning Maskinmester Michael Petersen, Teknisk Forvaltning Grafisk konsulent Thomas Køser, Afdelingen for Kultur og Markedsføring Kommunikationskonsulent Hanne Brodersen, Afdelingen for Kultur og Markedsføring Tak til følgende medarbejde, der også har bidraget: Afdelingschef Henrik Willadsen, Afdelingen for By- og Landsbyudvikling Agronom Erik Kolding, Teknisk Forvaltning Skolechef Henriette Helge, Børne- og Familieforvaltningen - samt eksterne samarbejdspartnere. [ 2 ] [ 3 ]

3 Beskriv kommunens eksisterende energi- og klimaarbejde (Besvarelsen af spørgsmål 1-5 må maks. fylde 10 sider) 1. Præsenter resultatet af gennemførte kortlægninger af CO2-udledninger og/eller energiforbrug gerne opdelt på sektorer. Det må gerne illustreres, hvorledes ændringer i indbyggertal og erhvervsstruktur har haft betydning for udviklingen. Landets første lavenergibyggerier er stadig i front energimæssigt Ca. 25% af energiforbruget i den ny Skive Kommune kommer fra vedvarende energi. Danmarks laveste energiforbrug pr. m 2 gennemsnitlig 71,9 kwh/m 2 /år. CO 2 udledning pr. borger på 7,5 tons per år inclusiv landbrug og industri udledninger. Dansk gennemsnit er ca. 10 tons. Alle kommunale bygninger energimærket, med handlingsplaner og indsatser gennemført eller på vej til at blive gennemført. Udpræget brug af solvarme, både til kommunens egne bygninger og til fjernvarmesystemerne. Skive Kommune markerede sig tidligt på energiområdet, bl.a. ved tre lavenergi byggeudstillinger i 1977, 1979 og Udstillingerne viste, hvilke energibesparelser der i praksis kunne opnås i lavenergihuse. Ved alle tre bebyggelser blev der stillet - på daværende tidspunkter - strenge krav til energiforbruget. I 1979 måtte energiforbruget i udstillingshusene således ikke overstige 60% af energiforbruget i et almindeligt hus. Dette mål blev opnået i alle husene og i flere huse endda et energiforbrug på under halvdelen. Resultaterne blev opnået ved brug af kendt viden om byggeteknik og varmetilførsel. Alle huse var højisolerede og meget tætte. De teknisk installationer var meget varierede, og der blev anvendt stort set alle former for vedvarende og alternative energikilder. I 1984-bebyggelsen anvendtes lavtemperatursystemer og passive solvarmeprincipper. I 1985 indføres manuelt system for energiregistrering, i 1989 indføres automatisk energi registreringssystem med daglige målinger på alle offentlige bygninger. I 1999 forbedres systemet til at måle på timeniveau. I 1998 er alle store bygninger Energimærket, i 2001 følger bygninger under 1500 m 2. Fra 1994 til 2008 er der opsat 32 maksimal solvarmeanlæg, og 20 nye anlæg er planlagt i 2009 og 2010, således at ikke kun Skive gamle kommune, men Skive ny kommune (sammenlægning af 4 kommuner) får solvarmeanlæg på alle skoler m.v. I 2007 udpeger Dansk Energi Skive Kommune som Årets Energisparekommune, Årets Energirigtige Kommune samt Årets CO 2 -Kommune. Kommunens CO 2 -udledning pr. m 2 bygning er 19,4 kg CO 2 landets laveste. Skive har endvidere landets laveste energiforbrug pr. m 2 bygningsareal; 71.9 kwh. I 2008 har Region Midtjylland regnet på det samlede CO 2 -regnskab for den nye Skive Kommune, se Bilag 1. Med et indbyggertal på , har hver enkelt borger i Skive en CO 2 -emission på 7,5 tons/år. Af det samlede energiforbrug er andelen af vedvarende energi gjort op til 24,4% (graddøgnskorrigeret). Skive har i perioden lånefinansieret energibesparelses-investeringer for 38,4 mio. kr. De sparede driftsomkostninger er opgjort til ca. 54 mio. kr. CO 2 -besparelsen for investeringerne er ca kg CO 2. Investeringer er primært foretaget i den gamle Skive Kommune. Nye planlagte indsatser for energibesparelser i 2009 og 2010 er derfor placeret i den 3 nye kommuner. Befolkningstallet forventes at være stabilt. I 2004 var der indb., og i 2020 forventer en KL-analyse fra 2004, at tallet vil være indb. 4 ud af 5 bor og arbejder indenfor kommunens grænser. Skive har en erhvervsstruktur med en høj ansættelsesgrad indenfor industri. I kommunens findes mange store grisefarme med en stor samlet gylleproduktion, som vi nu vil gøre noget fremtidssikret ved. Den seneste fuldstændige valide opgørelse over Skive Kommunes energiforbrug stammer fra 2005 og fremgår af de 3 figurer. Som det ses på oversigten Fordeling af brændsler udgjorde vedvarende energi 23% af det samlede energiforbrug i kommunen. Denne andel er øget over de seneste par år. [ 4 ] [ 5 ]

4 2. Beskriv, hvilke former for data der ligger til grund for kortlægningen. Data i spørgsmål 1 er udarbejdet af Teknisk forvaltning, Dansk Energi, Region Midtjylland, Grontmij Carl Bro A/S, PlanEnergi og af Kommunernes Landsforening. Forudsætningsbeskrivelse omkring tilvejebringelse af data og beregningsforudsætninger er vedlagt i bilag 2. Data i spørgsmål 3 er genereret af Teknisk Forvaltning. 3. Beskriv den hidtidige indsats for at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen generelt samt i forhold til førnævnte fokusområder (et bæredygtigt og helhedsorienteret energisystem; Bygninger; Innovative nyskabende løsninger; Transport samt Energi- og klimatiltag i øvrigt). Angiv opnåede/estimerede reduktioner i energiforbrug og/eller CO2-udledninger som følge af gennemførte tiltag/projekter, i det omfang det et muligt. Hidtidig indsats historisk forløb Figuren Fordeling af vedvarende energikilder viser bidraget fra en lang række grønne energikilder i kommunens samlede energianvendelse (offentlig, privat og erhverv). 1977, 1979, 1984: Lavenergi boligudstillinger 1983: Energiregistering påbegyndes 1992: Al olieanvendelse på kommunale ejendomme substitueret af fjernvarme og naturgas 1994: Første solvarmeanlæg opføres dansk og europæisk pris modtages 1998: Alle store bygninger energimærket 2005: Skives grønne rådhus opføres 2007: Prismodtager som Årets Energisparekommune Årets Energirigtige kommune Årets CO 2 -kommune. 2008: 10 mio. kr. afsat til nye energibesparende foranstaltninger og alternativ energi Figuren Energiforbrug fordelt på fraktioner viser hvad energi anvendes til i Skive Kommune fordelt på fraktioner. Det ses heraf, at rumvarme og varmt vand udgør over halvdelen af det samlede energiforbrug Tre lavenergi-udstillinger i Skive Ca. 1/3 af Danmarks energiforbrug anvendtes i 1985 til rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand. Derfor blev der - på daværende tidspunkt og siden den første energikrise i lagt megen vægt på energibesparelser i bygninger, blandt andet ved at anvende betydelige ressourcer på at udvikle nye boligtyper med et lavt energiforbrug. Skive Kommune markerede sig, som nævnt i punkt 1, med tre lavenergi udstillinger i 1977, 1979 og Udstillingerne viste, hvilke energibesparelser der i praksis kunne opnås i lavenergihuse, ved anvendelse af stort set alle former for vedvarende og alternative energikilder, isolering samt energistyring Planlægningsfasen Den samlede bygningsmasse opgøres, og alle bygninger registreres, kontrolleres og justeres i sammenhæng med BBR-registret, så der er overensstemmelse mellem registre og fysiske forhold. Der foretages en indsamling og registrering af det faktiske energiforbrug 3 år tilbage. Målere på varmt brugsvand opsættes overalt på kommunale bygninger, og ved alle relevante steder opsættes termometre med påsat nr. til senere indføring i journal. Manuelt system for energiregistrering iværksættes, idet alle målere og relevante temperaturer registreres en gang pr. måned og nedskrives i rapport, der anvendes til udarbejdelse af kvartalsskemaer. Rådgiver har udarbejdet skemaer, der viser periodens forbrug af varme og varmt vand sammenlignet med tidligere periodes forbrug, stigning/ fald i tal og grafik. [ 6 ] [ 7 ]

5 Prioritering af indsatser De foregående års registreringer danner grundlag for en prioritering af indsatser for bygninger og energiforbrug. Prioritering foretages i forhold til bygningstype, lønsomhed, effektivitet, tilbagebetalingstid m.v. I en overordnet strategi for kommunens bygninger konkluderes: Skolerne med deres haller står for ca % af kommunens samlede årlige energiforbrug og en tilsvarende procentdel af det samlede antal opvarmede m 2, så det er naturligt at starte med skolerne. De overordnede indsatser var: Zonestyring på alle skoler i alle lokaler, således at energiforbruget kunne differentieres i forhold til hvilke lokaler, der skulle anvendes uden for normal arbejdstid. Denne investering har medført årlige besparelser på 50 % på 2 store skoler og gennemsnitlig % på resten. Daginstitutioner og plejehjem skulle ligeledes renoveres teknisk, og her blev i første omgang valgt en generel efterisolering som værende det mest rentable. Renovering af teknikrum som følge af overgang til naturgas og fjernvarme. Størsteparten af bygningerne er konverteret fra oliefyring til naturgas i form af kondenserende kedler, koblet i kaskade, der afkøler røggassen til ca. 40 C. Det har medført en besparelse på ca. 10 % alene i forhold til oliefyring. Overgang fra oliefyring til fjernvarme har endvidere medført en besparelse i fjernet røgtab og i forbedret installation af de tekniske anlæg og regulatorer. Al oliefyring i den gamle Skive Kommune er udfaset i Indregulering af varmeanlæg sikrer alle forbrugere den rette varme på rette tid. Den store gevinst er, at der ikke pumpes mere vand rundt end nødvendigt. Renovering af pumper, herunder pumpestyringer med opretholdelse af det nødvendige differenstryk. Ud over en besparelse i strøm har det medført en betydelig reduktion af cirkulations- og varmetab. Udskiftning af varmtvandsbeholdere med pladevekslere (vand- og varmetab, bakterieforebyggelse). Varmegenvinding på ventilationsanlæg på koblede flader og anlæg. Etablering af varmegenvinding med køleanlæg og omdrejningsregulering af kølekompressor på koblede flader og anlæg har medført en besparelse på ca. 10 %. Ca timers kontinuerlig drift viser, at der typisk kan der regnes med effektfaktor på årsplan på 10 gange pengene igen Automatisk Energi Registreringssystem Det manuelle system fra blev i 1989 erstattet af et automatisk Energi Registreringssystem, der dagligt overvåger og registrerer de aktuelle energiforbrug, og det omfatter ca. 65 teknikrum. Det automatiske system har den fordel, at det med det samme viser effekten af en given investering, idet besparelser viser sig i aflæsningerne af forbruget. Erfaringen har også vist, at forbrugene yderligere er faldet efter Etablering af de første solvarmeanlæg Den første solfanger blev opsat på Højslev Skole i Solvarmeanlægget reducerede det årlige varmeforbrug med 25 %. En aftale med Søby-Højslev fjernvarmeværk gjorde det muligt at afsætte overskudsproduktionen til fjernvarmenettet i fremløbet ved 75 C, således at skolen leverer varme til forbrugerne udenfor skolen. Anlægget vinder national solpris, og bliver nr. 2 i europæisk konkurrence, bl.a. for anlæggenes inddragelse i undervisningen Fortsættelse af solvarme Med erfaringer fra det første solvarmeanlæg var det naturligt at fortsætte med yderligere 8 skoler og et stort plejecenter med tilsammen ca m 2 solvarmeanlæg. Anlæggene indgår som et pædagogisk undervisningsinstrument i skolernes undervisning i naturfag og fysik. Der er stor interesse for solvarmeanlæggene fra organisationer, seminarier, universiteter og energiorganisationer indenlands og udenlands, hvorfor forvaltningen har afholdt adskillige foredrag og fremvisninger om de energibesparende tiltag Opstart på grønne regnskaber og energimærkning Loven om energimærkning af bygninger over m 2 har medført, at disse bygninger er blevet gennemgået af rådgiver. Fra starten valgte man at udarbejde energimærker på alle bygninger, også de under m 2. Så kunne alle brugere af bygningerne få mere konkret viden om energiforbrug og muligheder for besparelser og dermed en øget bevidsthed om vigtigheden af at spare på ressourcerne Energibesparende foranstaltninger Der afsættes kr. til energibesparende foranstaltninger. I 1999 var der fokus på reduktion af elforbruget på skolerne, og som supplement hertil blev etableret en gasmotor på en institution. Den kunne fremstille el til eget forbrug og dermed nedsætte bygningens årlige elforbrug. Denne løsning er kørt ind og fungerer særdeles tilfredsstillende. Endvidere påbegyndte vi en undersøgelse af kommunens forbrug af drikkevand med fokus på bygningernes toiletskyl. Alle toiletter blev forsynet med en anordning, der laver et ældre toilet om fra et skyl til to-skyl. Fra reduceres vandforbruget med m3 svarende til en besparelse på kr. Det automatiske energiregistreringssystem opgraderes, så det nu kan måle på timeniveau Nye energibesparende foranstaltninger I år 2000 afsættes igen kr. til energibesparende foranstaltninger. På skoler startede en udskiftning af glødepærer til lysstofrør. Samtidig blev der etableret zonestyring i alle institutioner, der regulerer belysningen efter behov. Der blev også etableret to solfangeranlæg, hvor der i forvejen skulle foretages reparationer og vedligehold i teknikrum. Anlæg og renovering blev gennemført med maksimalt genbrug af tilstedeværende installationer som varmeveksler, beholdere og automatik. Reduktion af elforbruget i daginstitutioner var med fokus på de mange tørreskabe i alle daginstitutioner, som repræsenterer en stor del af bygningernes elforbrug. Elvarmen i skabene blev ombygget til fjernvarme eller centralvarmebaseret varme Mere solvarme I 2001 blev der etableret 5 nye maksimal solvarmeanlæg på idrætscentre, haller og skoler Politisk opprioritering Der blev skabt bred politisk opbakning om energisparetiltag. Det udmøntes i, at der på alle nybygninger og ved renoveringer af kommunale bygninger skal etableres maksimale solvarmeanlæg. Elvarme forbydes i [ 8 ] [ 9 ]

6 alle offentlige bygninger. Alle forslag til energibesparelser skal min. have en forrentning på 6 % (gælder dog ikke alternativ energi). Med årets nye solvarmeanlæg findes nu i alt 19 maksimal solvarmeanlæg i Skive Kommune Ventilationsanlæg Der blev foretaget en opprioritering af gamle ventilationsanlæg. Ombygning og renovering blev gennemført med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 4-6 år. Særskilte beregninger på alle nyanlæg blev udført Fokus på el-forbrug Der blev opsat 110 nye og mere energivenlige pumper i kommunale bygninger med en tilbagebetalingstid 4-5 år Nyt grønt rådhus Det samlede bygningskompleks med et nyt rådhus og et nyt bibliotek på i alt m 2 har et fossilt varmeforbrug som et parcelhus på 130 m 2. CO 2 -udledningen er ca. ¼ af det normale for denne størrelse kontorhus. Der er 265 m 2 solfangere på taget og et 30 m3 regnvandsanlæg, som forsyner toiletter med vand. Der findes en kølekompresser og 3 små minikraftvarmeanlæg á 25 kw med biobrændstof, som i kombination begrænser CO 2 -udledningen. Om sommeren omformer absorptionskølemaskinen solvarmen til kølighed. CTS-anlæg styrer temperaturen, og den enkelte medarbejder kan via computer selv justere kontorets temperatur. 2006/07 Årets Energikommune 2007 udnævnt til: 1) Årets Energisparekommune 2) Årets Energirigtige kommune 3) Årets CO 2 -kommune 1994 pris for: 1) Førsteplads som årets danske solvarmeanlæg 2) Andenplads i Europæisk solvarmekonkurrence I 2006 blev der opført nye solvarmeanlæg, og i 2007 fik Skive Kommune ovennævnte priser i konkurrence med andre danske kommuner. Fra 2006 til 2007 har Skive Kommune sparet 9,6 % energi. Pr. m 2 bygningsareal er Skives udledning 19,4 kg CO 2 det laveste i landet Debatoplæg om vindmøller etablering af kommunale møller Derudover er der fremlagt et debatoplæg for Byrådet i juli 2008 vedrørende fremtidig vindmølleplacering med henblik på en udbygning af de 85 MW, der allerede er installeret (svarende til 3% af Danmarks vindenergi). Første offentlighedsfase slutter 31/ Skive Kommune og EnergiMidt er i forhandlinger om yderligere 8 MW, hvoraf de 4 MW skal dække kommunens eget el-forbrug fra 2012, og de resterende 4 MW skal sælges til borgerne som anparter Etablering af samarbejde om biogas Kommunen igangsatte i januar 2008 et planlægnings- og udredningsarbejde for biogas i samarbejde med landboorganisationer og erhvervslivet. Målet er på kort sigt at etablere 3 biogas-anlæg, de 2 i et symbiosesamarbejde mellem en række svineproducenter og 2 erhvervsvirksomheder. Det tredje anlæg vil være et samarbejde mellem en række svineproducenter alene af natur- og miljøbeskyttelsesårsager. Det langsigtede mål er at udnytte samtlige de 12 sites, der i dag er lokalplangodkendte til etablering af biogas-anlæg (se bilag 3) Udbygning af solenergi i samarbejde med EnergiMidt Skive Kommune og EnergiMidt er endvidere i forhandlinger om etablering af solcelleanlæg. Projektet omfatter følgende delmål: etablering af solceller på alle kommunens bygninger indenfor 3 år, etablering af større solcelle-anlæg til salg på anparter til borgerne, benyttelse af solceller til at skabe øget opmærksomhed blandt borgere, designmæssig udvikling af solceller for en arkitektonisk og æstetisk tilpasning til bygninger 2008 Udbygning med vedvarende energi bl.a. i de 3 gamle Salling kommuner Som følge af kommunesammenlægningen blev der foretaget en undersøgelse af de kommunale bygninger, der ikke hidtil har været omfattet af energibesparende foranstaltninger, og det påviste flere rentable projekter, end der var afsat bevilling til. Med henblik på at fortsætte den positive tendens indstillede Teknisk Forvaltning at fremrykke investeringer i 2008 for i alt 6,17 mio. kr., og det blev vedtaget af Byrådet i december Der er således i indeværende år igangsat forskellige projekter inden for solvarme, efterisolering, energiregistrering, minikraftvarmeanlæg, udskiftning af pumper, færdiggørelse af zonestyringsanlæg, samt opstilling af biobrændselskedler til rapsfrø. [ 10 ] [ 11 ]

7 4. Beskriv, hvordan den hidtidige energi- og klimaindsats er forankret i kommunens organisation, samt hvordan dette arbejde bliver understøttet af såvel den politiske som administrative ledelse. KLIMA- OG ENERGI STRATEGI Skive Kommune har gennem en årrække arbejdet målrettet med klima- og energispørgsmål med Teknisk Forvaltning i førersædet, i et tæt samarbejde med bl.a. afdelinger for By- og landsbyudvikling, Kultur og Markedsføring, Børne- og Familieforvaltningen samt Skive Erhvervs- og Turistcenter. Som konsekvens af kommunesammenlægningen og af det nye byråds fælles indsats for klima- og energiløsninger er det tidligt i 2008 besluttet at etablere en formaliseret organisering af arbejdet, således at der sikres konsensus mellem den nye Klima- og Energistrategi, der er under udarbejdelse, og den nye Kommuneplan, der ligeledes er under udarbejdelse. Teknisk Forvaltning Kultur og Markedsføring EBF Energibesparende Foranstaltninger Lavenergibyggeri Skive Kommune har derfor nedsat en Styregruppe for Klima og Energiarbejdet (SKE), der består af følgende medlemmer: Borgmester Flemming Eskildsen Udvalgsformand Per B. Jeppesen, Udvalget for Teknik og Miljø Udviklingskonsulent Jens Peter Jensen, Skive Erhvervs- og Turistcenter Teknisk direktør Ole Jørgen Jensen, Teknisk Forvaltning Maskinmester Michael Petersen, Teknisk Forvaltning Bygningschef Finn Dissing, Teknisk Forvaltning Afdelingschef Henrik Willadsen, Afdelingen for By- og Landskabsudvikling SKE er ansvarlig for koordinering af indsatsen på klima- og energiområdet og står ligeledes som forankring i de samarbejder og initiativer, der er etableret eller er under opbygning inden for Sol, vind og energirådgivning i samarbejde med EnergiMidt Biogasudbygning i samarbejde med landbruget og lokale industrivirksomheder Etablering af en Klima- og Energifond i samarbejde mellem det lokale erhvervsliv, kommunen og interesseorganisationer Styring af arbejdet med Klima- og Energistrategien Initiering af arbejdet med at sikre, at kommunale bygninger i de 3 tidligere Salling kommuner når samme stade som i Skive gamle kommune Fortsat udvikling af fremtidige initiativer og projekter, herunder etablering og udbygning af nye samarbejdsrelationer SKE Styregruppe for Klima og Energi Erhvervs- og Turistcenter By- og Landsbyudv. FOND Samarbejdsrelationer Holdninger Adfærd Byplan / Kommuneplan Arealdisponering KOMMUNEPLAN - tværgående tema ENERGI Lokalplaner Områder Energirigtig Transport De 2 strategier kører sideløbende og kobler sig til hinanden, når pressen og projekterne tilsiger dette Styregruppen og de enkelte forvaltninger og afdelinger, der undervejs kobles på i forhold til de opgaver og funktioner, der skal varetages. Fondsdannelse, der sikrer udvikling og samarbejde mellem kommune og eksterne virksomheder samt sikrer det økonomiske grundlag for processen. De enkelte initiativ- og indsatsområder - er beskrevet mere detaljeret i den foreløbige Klima- og Energi Strategi [ 12 ] [ 13 ]

8 5. Beskriv hvordan kommunens hidtidige klima- og energiarbejde er blevet finansieret. Skive Kommune har hidtil finansieret sit klima- og energiarbejde på følgende måde: Ved renoveringer er der indtænkt energibesparelser og anvendelse af alternative energiformer i planlægningsfasen. Mer-investeringen fokuseret på disse formål er bevilget som integreret del af anlægsinvesteringen. (eksempler er skoler, institutioner, idrætsfaciliteter m.v.). Ved nybyggeri er der fra starten indtænkt energi- og klimaeffektivt byggeri, samt anvendelse af alternative energiformer. Mer-investeringen er bevilget som integreret del af anlægsinvesteringen (eksempler er det nye rådhus- og biblioteksbyggeri, tilbygninger til skoler og institutioner). Hvor kommunens egne indtægter ikke har kunnet finansiere disse udgifter, er de blevet lånefinansieret ud fra en betragtning om, at anlæggene over driften har tjent sig hjem over en kortere årrække. På denne måde er der over ca. 15 år finansieret ca. 38 mio. kr., der har medført dokumenterbare reducerede driftsudgifter i samme periode på ca. 54 mio. kr. Målsætninger og planer for den fremtidige energi- og klimaindsats (besvarelsen af spørgsmålene 6-17 må maks. fylde 15 sider) 6. Beskriv kommunens vedtagne målsætninger for den samlede fremtidige reduktion af energiforbrug og CO2-udledning. Målsætningerne skal omhandle absolutte reduktioner og/eller procentvise reduktioner i forhold til et basisår. Der skal redegøres for, om målsætningerne påtænkes justeret i forhold til eksterne faktorer som f.eks. ændringer i befolkningstallet eller erhvervsstrukturen. Hvis kommunen har en selvstændig målsætning for andelen af vedvarende energi, skal denne også nævnes. Vision i kommuneplanstrategi Der er formuleret følgende vision i 3. udkast til Kommuneplanstrategien, der p.t. er til debat i byrådet: Alle taler om klimaet Skive Kommune gør noget ved det! Skive vil være selvforsynende med varme og energi i løbet af 20 år. Sol, vind og nye energi-teknologier skal for lave energiudgifter - i voksende omfang være med til at fastholde en høj livskvalitet for alle i Skive kommune. Det er ikke nyt i Skive. Vi har arbejdet målrettet med nye energiløsninger gennem mere end 25 år. Skive vil nu påtage sig en rolle som nationalt fyrtårn på klima- og energiområdet. Skive Kommune har i 2008 sat et ambitiøst politisk mål om at være helt CO 2 -fri inden år Dette er en 2-delt proces, hvor det første mål er, at den kommunale virksomhed er CO 2 -neutral i 2029, og det mere langsigtede mål er, at kommunen som geografisk enhed er CO 2 -neutral i Dette sidste involverer såvel industrien, klima- og energirenovering af boliger samt transportsektoren. Som led i denne ambition har man udpeget 4 fyrtårne, hvorom fokus skal dreje i de nærmest kommende år: 1. Øget anvendelse af alternative energiformer Sol, vind, brændselsceller, biogas og brint Aftale med EnergiMidt om etablering af vind- og solcelleanlæg til forsyning af den kommunale virksomhed 2. Biogas Udnyttelse af landbrugets, mejeriernes og slagteriernes affaldsprodukter lokalt Sikre en fuld cirkel affald/gylle energiproduktion substitution af fossile brændsler kvælstoffer retur til landbruget Symbiose mellem landbrug og industri 12 lokalplan godkendte sites og erfaring med gårdbiogasanlæg 3. Fonden Energibyen Skive Virksomhedsinddragelse Fælles finansiering af tiltag Tiltrækning/fastholdelse af medarbejdere 4. Borgerinddragelse Klimaambassadører i landsbyerne Inddragelse og udnyttelse af vidensressourcer til formidling hos 1. Egnens museer, der allerede beskæftiger sig med vand og klima 2. Lærerseminariet til at udarbejde undervisningsmateriale på afgangsklasseniveau til alle Skives skoler 3. Teknisk Skole til at producere undervisningsmateriale til forsøgsbrug Anparter i sol og vind anlæg Adfærd og holdninger [ 14 ] [ 15 ]

9 Formålet med de fire fyrtårne er at realisere Skive Byråds målsætning om, at Skive Kommune skal være CO 2 -neutral i 2029 og CO 2 -fri i De fire fyrtårne rummer en række konkrete tlltag: Fyrtårn I Tiltag 1. Kommunen vil årligt reducere eget udslip af CO 2 med 3 % frem til 2029 og derefter yderligere med 3 % frem til Dette skal blandt andet ske ved at: o o o o Der primært anvendes vedvarende energiformer til forsyning af kommunale ejendomme Energibesparelsesarbejdet fortsættes og intensiveres de kommende år, særligt i de 3 nytilkomne tidligere selvstændige kommuner Sundsøre, Spøttrup og Sallingsund Kommunen ved nyindkøb af køretøjer prioriterer el- og brintdrevne køretøjer, hvor det er teknisk og økonomisk muligt Kommunen vil indgå i udviklingssamarbejder om at reducere CO 2 -udledningen fra den øvrige transport, bl.a. ved, at: Stille krav til CO 2 -udledningen fra kollektiv trafik i kommunen ved kommende udbud af transportopgaver, herunder også nye krav til taxakørsel for kommunen Yderligere fremme af bilfri transport i nær- og byområder Indgå i et udviklingsprojekt med danske og norske kommuner om nye typer asfalt med reduceret friktion, således at klimabelastning og støj fra motoriseret trafik reduceres Tiltag 2. Kommunen har vedtaget, at der ved fremtidig udlægning af nye byudviklingsområder, det være sig til bolig- eller erhvervsformål, skal fastsættes krav til bygningernes energirammer. Hvor langt man reelt kan gå, og hvilke problemstillinger man vil stå overfor, har man søgt afdækket via det nye rådhus- og biblioteksbyggeri, der blev indviet i Ideerne og erfaringerne herfra er under konkretisering til et regelsæt, der introduceres i forbindelse med nye lokalplaner fra Tiltag 3. Indtil 2002 blev alle projekter med tilbagebetalingstider på under 12 år gennemført. I 2002 vedtog Byrådet, at alle kommende forslag til energibesparelser skal have en for rentning på min. 6 %, dvs. en tilbagebetalingstid på ca. 16 år. Dog således, at hvis der er tale om anvendelse af alternativ energi, kan længere tilbagebetalingstider godkendes. Denne beslutning har været styrende de senere år og fremmet en øget anvendelse af vedvarende energiformer til forsyning af kommunens bygninger. I budgettet for 2009 og 2010 er afsat 10 mio. kr. til at iværksætte tilsvarende tiltag i de 3 nye kommuner, som nu til sammen med den gamle Skive kommune, udgør Skive Kommune. Tiltag 4. Skive Kommune har en vedtaget målsætning om at fremme anvendelse af vedvarende energi. Dette er bl.a. kommet til udtryk i Byrådets enstemmige vedtagelse af opførelsen af det nye grønne rådhus og hovedbibliotek i 2006, hvor målsætningen var en reduktion af CO 2 -udslippet til 25% af det normale for den størrelse rådhus, primært ved anvendelse af vedvarende energi (sol og bioenergi) til både el, varme og køling. Merinvesteringen til opfyldelse af målsætningen var en forøgelse på 5 % af anlægsbudgettet. Erfaringerne fra rådhusbyggeriet skal bruges i fremtidige byggeprojekter i kommunen. Tiltag 5. Demonstration af nye energiteknologier på rådhuset, f.eks. solceller, brændselsceller og elektrolyse. Tiltaget skal vise, hvorledes forskellige energiteknologier fungerer og kan tages i anvendelse i praksis i private boliger og industri. Formålet er at vise i lille skala, hvorledes fremtiden i Skive Kommune kommer til at se ud, når der fokuseres på alternativ energi. Tiltag 6. Energireformering på større institution. På en større daginstitution opsættes demonstrationsprojekt, der består af solceller, brændselsceller, reformering af naturgas til brint. Projektet vil omfatte montering af solceller på sydvendt tagflade. Uden for bygningen opbygges teknikskab, der indeholder brændselscelle og reformer. Opbygningen af teknikken skal være synlig og være udført på en sådan måde, at det er velegnet til besøg. Ydelser fra solcelleanlæg, brændselsceller og reformer skal dels være synlige på målere (f.eks. vist på LCD - skærm) ved eller på bygningen, og dels på Skive Kommunes klima-hjemmeside, hvor drift og ydelse kan følges online. Projektet ud vikles i samarbejde med EnergiMidt. Tiltag 7. Global undersøgelse af muligheder for el-besparelser i kommunale bygninger EnergiMidt vil i samarbejde med Skive Kommune gennemgå alle de kommunale bygninger for muligheder for at lave el-besparelser. Tiltag 8. Opsætning af solceller på alle kommunale bygninger. Samtidig med gennemgangen af bygningerne udarbejdes sammen med EnergiMidt en plan for solceller på alle bygninger. Det vil betyde, at 20 % af alle solceller i Danmark er placeret i Skive. Tiltag 9. Opsætning af stort solcelle-anlæg ( m 2 ) på bygning, på jorden eller på en offentlig plads. Der udvælges større fritliggende bygning med sydvendt tag (sportshal eller rådhus) eller areal på jorden, alternativt på en plads hvor opbygningen af kæmpe solcelleanlæg ( m 2 ) kan op sættes. Tiltag 10. Udvalget for Teknik og Miljø er orienteret om, at der i efteråret bliver indgivet en ansøg ning om byggetilladelse til at opføre to 2 MW vindmøller, som skal gøre kommunens bygninger selvforsynende med grøn el. Samtidig søges om byggetilladelse til to andre 2 MW-møller, som skal sælges på anparter til lokale. Ansøgningen afsendes, når høringsrunden for Debatoplæg for Vind møller er overstået d. 31/ Muligt tiltag 11. Såfremt producent af husstandsvindmøller opnår typegodkendelse, vil demonstrationsmodel blive opstillet i alle landsbyerne. EnergiMidt udformer ansøgning til ovenstående 5-6 tiltag. Ansøgninger indsendes inden 15. september og 26. september 2008 om støtte fra PSO midler og fra EU-ODP midler. EnergiMidt undersøger endvidere mulighed for at søge midler fra Vækstforum under Region Midt. Fyrtårn II Kommunen har igangsat et symbiose samarbejde mellem landbruget, markante industrivirksomheder i kommunen og kommunen selv for at sikre udnyttelsen af landbrugets affaldsprodukter til industriel energianvendelse. Initialmøde om biogas blev afholdt 30. januar Kommunen er gået aktivt ind i forberedelsesarbejdet for etablering af biogas-anlæg. Således har man gennem lokalplanlægningen sikret, at der er 12 potentielle sites til opførelse af biogas-anlæg. Konkret er der udarbejdet skitser for 3 biogas-anlæg: Tiltag 12. Fur/Nordsalling projekt Damolin. Grundvandet på øen Fur er stærkt truet af forurening pga. den specielle jordstruktur og få ressourcer på øen. Selv lovlig anvendelse af gylle på landbrugsjorden udgør en trussel for drikkevandsforsyningen. Erstatningsvand til øen kan hentes ikke nærmere end 20 km fra Fur nede i Salling. Fur s største arbejdsplads er Damolin med 50 arbejdspladser. Virksomheden er meget energitung ( Mwh/år), og den efterspørger konkurrencedygtige energipriser, der samtidig mindsker deres CO 2 -udledning. Husdyrholdet på Fur og Nordsalling vil i de kommende år stå over for en meget stor udfordring i at få tilpasset deres husdyrhold til de meget skrappe miljøreguleringer, der er i deres område. Løsning: På kort sigt at etablere en flerårig forsyningsaftale af gødningsfiberpiller (CO 2 -neutrale) mellem husdyrholdet på Fur og Nordsalling og virksomheden Damolin. [ 16 ] [ 17 ]

10 Tiltag 13. Thise Mejeri (økologisk) og projekt biogas-anlæg Nuværende ejer af et mindre af biogas-anlægget ønsker, at fremtidssikre og udbygge sit biogasanlæg. Thise Mejeri ønsker at fremtidssikre og udbygge sin virksomhed. Skive Kommune har et problem/omkostning med naturpleje og miljørigtig behandling af slam fra husspildevand. Løsning: Det nuværende biogas-anlæg udbygges med en økologisk vegetabilsk reaktor samt en produktion af gødningsfiberpiller ud fra tørstoffet fra biogasproduktionen. Den ekstra overskudsvarme fra biogasanlægget afsættes til de omkringliggende ejendomme (10 15 enheder). For Thise Mejeri drejer det om image pleje økologisk anvendelse af grøn energi både til produktion og distribution samt at fastholde en høj/stigende leverance af økologisk mælk. Hensigten er på kort sigt at etablere en flerårig forsyningsaftale af gødningsfiberpiller (CO 2 -neutrale) mellem bio gasanlægget og Thise Mejeri. Biogas-anlægget vil modtage spildevandslam fra Thise Mejeri. De økologiske mælkeproducenter vil via den økologiske biogasreaktor kunne grøngødske deres marker og derved forøge deres grovfoder produktion. Dette giver grobund for en større animalsk produktion (øget mælkeproduktion) og dermed også en stabilisering/fastholdelse af arbejdspladser i yderområderne. Driften af en økologisk biogas-reaktor kræver en øget tilførsel af en økologisk godkendt planteproduktion. Denne kan hentes fra de naturarealer, som Skive Kommune har en plejeforpligtigelse over for. Herved får Skive Kommune en væsentlig reduktion i dens plejeomkostning. Da den nuværende biogasreaktor fremover kun vil producere biogas og tørstof til produktionen af gødningsfiberpiller og dermed ikke anvendes til jordbrugsformål, åbner det op for anvendelse af slam fra husspildevand. Tilførsel af slam til biogas-anlægget giver en øget energiproduktion samtidig med, at mineralerne (fosfor) via forgasningsdelen kan tilføres til landbruget som et ekstra fosforkilde. Tiltag 14. Natur2000 området Sønder Lem Vig. Sønder Lem Vig er udpeget til Natur2000 område, men har vanskeligt ved at efterleve udpegningsgrundlaget. Husdyrholdet/landbruget i området (ca ha) skal miljøreguleres meget kraftigt for at forbedre miljøforholdene i Sønder Lem Vig. Varmeprisen i Ramsing Lem - Lihme Kraftvarmeværk leveringsområde vil samtidig kunne sænkes. Løsning: På kort sigt at etablere en flerårig forsyningsaftale af biogas og gødningsfiberpiller (CO 2 - neutrale) mellem husdyrholdene og en energiforbrugende virksomhed i nær området. Fyrtårn III Virksomhederne forpligter sig samtidig til at aflevere den mere fosforholdige forgasningsaske til et af Skive Kommune anvist forarbejdningsanlæg. Kvælstoffet i væskedelen fra produktionen af gødningsfiberpiller har en planteudnyttelsesgrad på helt op til 95 %, hvorfor den nu kan anvendes til jordbrugsformål uden risiko for overgødskning. Afstrømningen af næringsstoffer til land- og vandmiljø vil blive kraftigt reduceret, da disse næringsstoffer hovedsageligt ligger i gødningsfiberpillen (se bilag 3). Tiltag 15. Til at forestå arbejdet med CO 2 -reduktion, Klimastrategi og Handlingsplan, har Skive i samarbejde med det lokale erhvervsliv oprettet fonden Energibyen Skive hvor erhvervsliv, myndigheder og uddannelsesinstitutioner mødes for i fællesskab at udvikle og finansiere tiltag, der kan medvirke til, at Skive Kommune som geografisk afgrænset område kan realisere målet om at være CO 2 -fri i Tiltag 16. Etablering af et KlimaCenter, der som fokus skal have samarbejdet mellem erhvervsli vet, borgerne, landbruget og kommunen. Etableringen af Klimacentret er planlagt som et samar bejde mellem Skive Kommune, Skive Erhvervs- og Turistcenter med deltagelse af Regionen. Tiltag 17. Ansættelse af en Klimakoordinator i kommunen, der skal koordinere og være ansvarlig for klimatiltag og klimaformidling til kommunens ansatte, borgere og erhvervsliv. Byrådet har god kendt indstilling. Fyrtårn IV Tiltag 16. Det er afgørende for Skive at alle parter, organisationer, foreninger, uddannelsesinstitutioner og borgere engagerer sig i klimaarbejdet. Derfor bliver en af det nye Klimacenters højest prioriterede opgaver, at skabe et dialogrum på hjemmesiden om Skive s fremtidige klimaindsatser. De lokale klimafamilier og demonstrationsanlæg med kontaktpersoner er en anden væsentlig indsats for at sikre en bred forankring. (Fyrtårnet er p.t. under udvikling og vil i den videre proces med Klimastrategien blive delt i flere tiltag se endvidere under punkt 7). Klima- og Energistrategi For at nå målene og styre kommunens klimaarbejde er en Klima- og Energistrategi og Klima-handlingsplan for hele Skive Kommune ved at blive udviklet. Arbejdet med Strategi og Handlingsplan er påbegyndt foråret 2008 og forventes færdig og vedtaget af Byrådet inden foråret 2009 (se bilag 7). Baseret på debat under Klima-temamøde i Byrådet samt diskussioner i Styregruppen for Klima- og Energi er et foreløbigt initiativkatalog udarbejdet, og det peger på følgende 7 tværgående indsatsområder: CO 2 -regnskab skal udarbejdes (er i gang sat i samarbejde med Region Midtjylland) Adfærd og holdninger til energi skal udvikles Bæredygtig byplan Bæredygtige boligkoncepter selvforsyning er målet Nye lokalplanområder til bæredygtighed Energirigtige og bæredygtige transportløsninger OPP inden for energi og miljøhåndtering Klimatilpasningsstyregruppe udpeges, klimatilpasningsstrategi udarbejdes 7. Præsenter, hvordan kommunen vil og har inddraget borgere og lokalsamfund i energiog klimaindsatsen (f.eks. gennem aktiv involvering og forskellige typer af oplysning og dialog, Agenda 21-aktiviteter, uddannelsesaktiviteter, dialog gennem virksomhedstilsyn)? I forbindelse med den igangværende proces om udvikling af Vision og strategi for hele Skiveegnen valgte kommunen en ny og utraditionel metode. Mere end borgere blev direkte inddraget i visionsarbejdet. Interessen for at deltage og påvirke udviklingen i kommunen er meget stor. Repræsentanter fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og foreningsliv - dvs. sport, musik og kultur deltager også aktivt i visionsprocessen. En lignende proces vil blive gennemført i forbindelse med udarbejdelse af Klimastrategi for Skive Kommune - inden foråret En række informations- og uddannelsesaktiviteter er planlagt for kommende år: Tiltag 17. Uddannelse af lokale klimafamilier i landsbyerne. I kommunens 10 største byer udvæl ges en række klimafamilier eller klimaambassadører, som via uddannelse/kursus, får kvalifikatio ner til at modtage gæster og vise lokale energi- og klimaprojekter frem. Disse familier skal også fungere som lokal know-how og tilbyde andre familier rådgivning om ny energiteknologi og CO 2 -ak tiviteter. Derudover kommer en række aktiviteter i 2008, 2009 og 2010, som er målrettet til at påvirke børn og voksnes viden om klima og CO 2 : Tiltag 18. Sallings museer På Sallingsund Museum er temaet for sommerens og efterårets 2008-udstilling Vand og klimatiske ændringer. Udstillingen blev åbnet Skt. Hans aften af Henrik Voldborg, og den består af en interiør og en eksteriør del, hvor den førstnævnte er en installation, der udføres af kunstnergruppen Watervisions. Her kan man gå ind i installationen og med alle sanser og bare tæer opleve og opdage vands betydning. Herefter ledes publikum via en folder og på cykel ud i den eksteriøre udstilling på en rute til 10 forskellige (vand-) poster, der fortæller og illustrerer vand i vores dagligdag. [ 18 ] [ 19 ]

11 På Museet vil man også kunne opleve et vandstandsbassin, hvor man kan pumpe sig frem til tre forskellige niveauer af Limfjorden: et stenalder niveau hvor, kysten lå langt ude i den nuværende fjord - det nuværende niveau og et evt. niveau om 50 år, hvis nedsmeltningen af iskappen og stig ningen i verdenshavene fortsætter. Alle børn, der gæster udstillingen, opfordres til at lave en fla skepost, der mærkes med det blå flag. Efter udstillingens ophør vil flaskeposten blive kastet i Nord søen mellem Norge, Skotland og Danmark. Hvor flasken driver ind, vil en evt. havforurening også kunne ramme kysten. Finder opfordres til at sende brevet tilbage med oplysninger om, hvor den blev fundet, og dette vil så blive registreret på et kort. Projektet er et samarbejde med Friluftsrådet og Hancock Bryggerierne og er en gentagelse af et fransk projekt fra 85, der dannede optakten til det, vi i dag kender som det Blå Flag. Tiltag 19. I sommeren og efteråret 2009 søsætter Museum Salling en række udstillinger under det fælles tema Klima. Udstillingerne vil være at finde på Museum Sallings enheder samt på nogle af egnens øvrige udstillingslokaler. Derudover vil dele af udstillingerne være integreret i naturen, bl.a. på stien langs Skive Å. Udstillingerne vil bl.a. blive målrettet skoler og institutioner. Tiltag 20. Den arkæologiske afdeling sætter fokus på overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder, hvor klimatiske forandringer var en medvirkende faktor i den mangeårige proces, der fortsat må karakteriseres som den største samfundsmæssige revolution i Danmarkshistorien. Inden for nyere tid vil den kulturhistoriske afdeling formidle historier om, hvordan historiske klimaforandringer har påvirket livet i og ved Limfjorden gennem de sidste 200 år. På Spøttrup Borgmuseum tages udgangspunkt i Den lille istid (perioden ), hvor klimaet var med til at præge flere politiske beslutninger i dele af Norden. De lokalhistoriske arkiver vil skildre voldsomme lokale vejrfænomener, som oversvømmelser, lynnedslagsbrande og storme med en fotoudstilling. Den naturhistoriske afdeling på Fur ønsker at sætte Danekræ ind i en klimasammenhæng og vil i den forbindelse fokusere på forskellene på molerets nedre og øvre lag. Kunsthistorisk afdeling vil samarbejde med en række unge kunstnere om at udtrykke sig om klima gennem instal lationer. Museum Sallings brede ansvarsområde giver mulighed for at behandle temaet fra både en naturhistorisk, en kulturhistorisk og en kunsthistorisk vinkel. Dermed er Museum Salling i stand til at bidrage til den nationale klimadebat med et bredspektret formidlingstilbud til museernes mange besøgende. Tiltag 21. Skoler og lærerseminarium. Lærerseminariet i Skive er ved at udarbejde undervisningsmateriale som skal bruges i 6-9. klasse på alle skoler i Skive Kommune. Alle skoler og andre institutioner med solvarmeanlæg o.lign., vil blive udstillingsvindue for besøgende og lokale med interesse for nye energiteknologier. Ved hvert af de 32 eksisterende solvarmeanlæg udpeges lokal kontaktperson, som kan fremvise lokale projekter. Den politiske målsætning om klima og energi medfører også indsatsområder for kommunens skolevæsen. Der er 19 folkeskoler og en ungdomsskole med ca elever og 700 medarbejdere. Formålet er, at alle elever i Skive Kommunes skolevæsen bliver bevidste og ansvarlige samfundsborgere omkring miljøproblematikker som global opvarmning og CO 2 -udledning. o Alle skoler har et miljøflag inden november o Skolernes virksomhedsplaner skal indeholde målsætninger om, at de vælger egne konkrete initiativer på området ud over de tiltag, de i forvejen er forpligtet til. o Alle skoler arbejder med klima og miljø i løbet af Arbejdet foregår på alle årgange. o Alle skoler arbejder i samme periode med planlægning og forberedelse af udstillinger, evt. i samarbejde med andre skoler og relevante parter. o Der er oprettet faglige fora på tværs inden for natur og teknik, også i samarbejde med VIA, Læreruddannelsen i Skive. o Der er indgået aftale med Naturcenter Brokholm Sø, at klima og energi skal indgå som en fast og integreret del i undervisningsforløb i år og næste år. o Der arbejdes med planer om et alternativ Ungdomsklimatopmøde i efteråret 2009, hvor unge fra hele Europa inviteres til at deltage. o Der arbejdes med at arrangere en international workcamp i 2009 med titlen Environmental Challenges seen from a Young Perspective. Her forventes ligeledes deltagelse fra hele Europa. o Der arbejdes med en grøn børneteaterfestival hovedsagelig for førskolebørn og de mindste årgange. Tiltag 22. Børne- og Familieforvaltningen arbejder p.t. på at gennemføre en konkurrence på alle kommunens folkeskoler, gymnasium, Handelsskole og Teknisk Skole med det formål at fremme energibesparelser blandt børn og unge. Der vil blive udloddet præmier til de bedste forslag. 8. Beskriv, hvilken indsats kommunen har iværksat for at reducere energiforbruget i egne bygninger, herunder energimærkning af de kommunale bygninger og realisering af rentable energibesparelser jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Fra 1983 til 2008 har Skive Kommune samlet investeret 38,6 mio.kr. i energibesparende foranstaltninger, de økonomiske besparelser af tiltagene er anslået til ca. 54 mio. kr. Det har samlet formindsket Skives CO 2 - emission med kg. De gennemførte aktiviteter/tiltag omfatter bl.a.: Fra 1983 til 1985 indføres energiregistreringssystem i alle bygninger. Varme-, el- og vandforbrug rapporteres på månedsbasis via rådgiver til Teknisk Forvaltning. Fra 1988 til 1992 opsættes bevægefølere i alle klasseværelser på skolerne. Fra 1989 registreres varme-, el- og vandforbrug i offentlige bygninger dagligt. I 1992 erstattes al oliefyring med fjernvarme og kondenserende naturgas. [ 20 ] [ 21 ]

12 I 1994 opføres det første maksimal 1 solvarmeanlæg. Det kåres som 2. bedste anlæg i Europa. Ved udgangen af 2008 findes 32 solvarmeanlæg, eller ca m 2 solvarme-anlæg. Mere end 20 maksimal solvarmeanlæg er planlagt i 2009 og I 1998 energimærkes store bygninger, mindre bygninger kommer med i I 1999 indføres Automatisk registrering af varme-, el- og vandforbrug. Forbrug måles dagligt, systemet kan registrere på timebasis. I 2002 vedtages, at nye energibesparende projekter som minimum skal have en forrentning på 6 %, dog ikke når det gælder alternativ energi. Da er der ikke krav til forrentning, men krav om beregning af rentabilitet. Samtidig besluttes det, at alle nybygninger og renoverede bygninger skal have maksimal solvarmeanlæg installeret. Endvidere blev det besluttet et generelt forbud mod elvarme i egne bygnin ger. I bygninger indenfor og udenfor kollektiv forsyningsområde skal, hvis der ønskes midlertidig brug af elvarme, el-produktionen ske med varmepumpe eller solceller. Til opførsel af Skives nye grønne rådhus afsættes i 2005 ekstra 5 mio. kr. til energibesparende projekter. Alle energitiltag har tilbagebetalingstid på 6-12 år. Rådhusets energiforbrug svarer til et parcelhus på 130 m 2. I 2008 afsættes 6,17 mio.kr til energibesparende foranstaltninger på 15 skoler. Ultimo 2008 ansøger Udvalget for Teknik og Miljø om byggetilladelse til 4 store vindmøller (a 2 MW). To af møllerne skal gøre offentlige bygninger og institutioner selvforsynende med el, og de 2 andre møller skal sælges på anparter til borgere i Skive Kommune. Ved igangværende budgetforhandlinger indstiller Udvalget for Teknik og Miljø, at der på budget 2009 afsættes 6 mio. kr. og på budget 2010 afsættes 4 mio. kr. til projekter for energibesparende foranstaltninger. I vil et stort antal m 2 solceller blive opsat i samarbejde med EnergiMidt. 10. Beskriv, om kommunen deltager i eksisterende initiativer inden for bæredygtig udvikling som f.eks. Klimakommune-initiativet (lanceret af Danmarks Naturfredningsforening), Dogme 2000, EU initiativer etc.? Hvis kommunen ikke har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være Klimakommune - beskriv hvornår dette planlægges at finde sted. Skive Kommune har som den første kommune i Region Midtjylland, og som den 11. kommune i landet, netop underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Aftalens indhold omfatter: Målet for Skive Kommune er en reduktion af CO 2 -udledningen på 3 % om året frem til 2029 og yderligere en årlig reduktion på 3 % frem til 2042, hvor visionen er at være CO 2 -frie. Målet omfatter i første omgang egen virksomhed, men udvides senere til at gælde hele kommunen som geografisk enhed. Vi vil som klimakommune: Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO 2 -udledning. Udarbejde en klimaplan, der beskriver, hvordan vi vil nå CO 2 -målet samt hvilke områder, vi vil fokusere på. Gennemføre planen og offentliggøre en opgørelse mindst en gang årligt om reduktionen af CO 2 -udledningen og vores igangværende projekter. Den underskrevne borgmester-erklæring er vedlagt som bilag 5. For en mere detaljeret beskrivelse af Skives indsatser for at begrænse energiforbruget, se Bilag1. 1 maksimal refererer til at tagkonstruktionen ikke kan bære et større anlæg 9. Beskriv omfanget og indholdet i kommunens Kurveknækkeraftale indgået med Elsparefonden. Skive Kommune har underskrevet en Kurveknækker aftale for perioden ultimo 2008 til udløbet af 2012, hvor man forpligtiger sig til at reducere det samlede årlige elforbrug med 2 % om året, i alt mindst 8 % målt i kwh/ m 2 bygningsareal i aftaleperioden, i forhold til basisåret Målet gælder for Skive Kommunes samlede elforbrug, som i basisåret 2007 er opgjort til: kwh. Der vil således være tale om en samlet reduktion på mindst kwh i aftaleperioden. Skive Kommune vil være tilmeldt Elsparefondens online-program for registrering af elforbrug for offentlige institutioner og andre storforbrugere Se Elforbrug i hele aftaleperioden, for så vidt der er tale om målere, der omfatter forbrug på mindst kwh pr år (fjernaflæste). Skive Kommune vil være åben omkring, hvordan elbesparelserne gennemføres, men hovedfokus i forhold til samarbejdet med Elsparefonden vil være: o At gennemføre medarbejderkampagner. o At optimere på energirigtige indkøb centralt og decentralt. o I aftalens løbetid at se nærmere på belysning, ventilation og it- og kontorudstyr. Den underskrevne aftale er vedlagt som bilag 4. [ 22 ] [ 23 ]

13 11. Beskriv, hvordan kommunen efterlever kravet om energirigtige indkøb jf. den frivillige aftale fra november Skive Kommune vedtog i december 2006 en ny indkøbspolitik, der bl.a. stiller følgende krav (uddrag er vedlagt som bilag 8): o Ved indkøb af el-forbrugende produkter stilles samme krav som til El-sparefondens A-klub anbefalinger o Miljøbelastninger i relation til kommunens forbrug skal minimeres o Der stilles miljøkrav i alle udbud og indkøb o Ved vurdering af produkter tages hensyn til den mindste miljøbelastning og ressourceanvendelse set ud fra produktets hele livscyklus o Miljøbelastende produkter erstattes i muligt omfang af mindre miljøbelastende produkter o Der lægges vægt på, at valgte produkter er omfattet af en offentligt kontrolleret miljømærkeordning o Ved indkøb af levnedsmidler vælges i videst muligt omfang økologiske produkter Skive Kommune arbejder seriøst på, som den første i Danmark, at blive Fair Trade City, hvilket forpligter til at have en grøn og etisk indkøbspolitik. Arbejdet omkring en grøn indkøbspolitik forventes færdigt i foråret Som Fair Trade City evalueres man årligt, og andelen af etisk indkøbte varer og tjenesteydelser skal kontinuerligt øges. Skive er medlem af Elsparefonden, og indarbejder løbende pjecer og andet materiale, som fonden udsender. 12. Beskriv, hvilke energimæssige krav kommunen stiller til nybyggeri i kommunen og/eller i lokalområder. Skive stillede allerede i 1970 erne krav til nybyggeri i kommunen. Opførelsen af det nye grønne rådhus, har givet mange erfaringer med nye byggeteknologier. Rådhuset udleder ca. 75 % mindre CO 2 end et tilsvarende stort kontorhus normalt gør. Med baggrund i kommuneplanens fremtidige arealdisponering er det Skives intention at udlægge flere lokalplanområder, hvor vi forventer at stramme de lovmæssige krav til nybyggeri allerede i 2009, således at minimumskrav vil svare til opfyldelse af energiramme 2 og fra 2010 en yderligere stramning, svarende til energiramme 1. Forslaget behandles politisk i efteråret Målsæt ningen er, at der ved nybyggeri af boliger arbejdes med passivt byggeri fra Et nyt Klimacenter, funderet i Fonden Energibyen Skive, vil få til opgave at rådgive boligejere, entreprenører og håndværkere om byggeteknologier, som opfylder rammekravene. Rådgivning ved bygge-renoveringsopgaver i eksisterende byggeri vil også være indenfor Klimacentrets opgave område. 13. Beskriv målsætningerne på transportområdet og angiv, hvilke initiativer der er iværksat/planlagt. Der findes et omfattende net af cykelstier i hele Skive Kommune. De er bl.a. etableret for at sikre skoleveje og for at skabe sikre forbindelser fra landsbyerne til de større byer. I 2008 er der afsat 4.6 mio. kr. til nye cykelstier i Skive Kommune. Ny Trafiksikkerhedsplan er under udarbejdelse, med fokus på sikkerhed, sundhed og bedre bymil jø. Planen skal bl.a. forsøge at få flere til at skifte rattet ud med styr, når det gælder pendling til og fra arbejde. Erfaringer fra Odense og København cykelprojekter vil blive inddraget. Planen forven tes færdiggjort i foråret Skive deltager i et asfaltudviklingsprojekt sammen med norske og danske kommuner. Projektet vil identificere asfaltbelægninger med mindre rullemodstand og dermed et underlag, som betyder et mindre brændstofforbrug samt mindre støj i beboede områder. Alle ansatte i Skive Kommune tilbydes Ecodrive-kursus. Kurserne, som gør chaufføren (af bil/ last vogn/ bus) i stand til at spare op til 15 % brændstof, er populære i bl.a. USA og Sverige. (se f.eks. Eller; I Planstrategien er målsætningen, at trafikken i og omkring Skive by saneres og at antallet af biler i bykernen begrænses. I nye boligområder og fra landsbyerne, særlig i de tre tilkomne landkommuner, vil kommunen skabe bedre stiforbindelser og cykelstier mod Skive centrum. 14. Beskriv, hvordan kommunen håndterer udfordringen i forhold til klimatilpasning, og hvor dan dette er indarbejdet i kommuneplanlægningen. Drejebog for Klimatilpasningsstrategi i Skive er siden vinteren 2007/2008 under udarbejdelse. Foreløbig er der udarbejdet skitse til klimatilpasningsstrategi for Skive Kommune, som vil indeholde: Behov for sårbarheds- eller risikoanalyse Tilpasning til klimaforandringer skal planlægges. Mange potentielle konsekvenser kan forebygges. Vigtigste aktører skal udpeges og indgå så tidligt som muligt i arbejdsgruppe Ansvar bør ligge på højt niveau, f.eks. hos kommunal- eller teknisk direktør. Planlægnings-/styregruppe kan omfatte: Beredskabs- og redningstjeneste Energiselskaber (incl. distributionsnetejere) og vandværker (incl. afløbsnet) Havne-, vej- og jernbanemyndigheder (evt. også lufthavnsmyndigheder) Myndigheder med ansvar for fysisk planlægning og byggeri Park- og naturforvaltere Affaldsselskaber Repræsentanter for sygehuse I Skive forventer man at der vil komme både positive og negative konsekvenser af vejrændringerne. Ingen virksomheder, mennesker eller dyr vil være upåvirkede af klimaforandringerne. Alle har groft sagt indrettet sig efter det relativt stabile årstidsvarierende og kolde klima, som har været fremherskende i de seneste århundreder. Vi forventer, at: Vores vandforsyning og afløbssystemer vil påvirkes Den fysiske planlægning og by- og byggeplanlægningen vil påvirkes Kommunikationer og distribution vil påvirkes Landbruget vil påvirkes Natur- og økosystemer vil påvirkes Sundhed og sygdomsmønstre vil påvirkes Forsikring og finansiering vil påvirkes Varmere vejr vil medføre flere dødsfald. Dels pga. varmen, men også fordi flere sygdomsspredere vil komme til pga. varmen. Allergikere vil opleve nye pollen og ændrede pollensæsoner. Folk med åndedrætsbesvær vil blive påvirket på nye måder, bl.a. af jordnær ozon. Mere vandbåren smitte fra industriområder og deponi (parasitære protozoer og vira). Giftalger vil forekomme og mikrobiologiske risici øges ved oversvømmelser. Veje, jernbaner, distributionsnet og ledninger skal sikres mod vind, vand, skred og erosion. Veje og jernbaner er ofte anlagt nær vand, hvilket øger sårbarheden. Stat og regioner er vigtige medaktører forebyggende indsatser er dyre Økosystemerne vil ændres, bl.a. vil vækstsæsonen blive længere Vintrene bliver vådere og mildere Vandføringen i åer og andre vandløb vil ændres og havniveau vil stige Mere ekstremt vejr. Storm og medfølgende oversvømmelser. Saltvandsindtrængning vil forekomme. [ 24 ] [ 25 ]

14 På baggrund af dette har/vil Skive: Udpege styregruppe i 1. kvartal af Klimatilpasningsindsats er beskrevet i Planstrategi Energi og energibesparelser er et overordnet tema. I virksomhedsplanen for 2008 er kapacitetsudvidelse i kloaknettet et indsatsområde. Park & Vej har gennem en årrække arbejdet med forskellige højvandsscenarier. 15. Beskriv de tiltag, som er vedtaget for at indfri de beskrevne målsætninger, herunder specielt tiltag, der retter sig imod de beskrevne fokusområder (Et bæredygtigt og helhedsorienteret energisystem; Innovative nyskabende løsninger samt Energi- og klimatiltag i øvrigt). Alle kommunens ventilationsanlæg ombygges i 1994 til friskluftanlæg med varmegenvinding. I 1994 etableres første solvarmeanlæg i Skive Kommune. Det vinder en national pris og får 2.præ mie i europæisk konkurrence. Sommerens overskuds-solvarme ledes ud i fjernvarmerør. I 1999 blev der afsat kr. til EBF-projekter. Samme beløb afsættes i år I 2002 findes 19 maksimal solvarmeanlæg i Skive Kommune, i 2008 findes 32 maksimalanlæg, og mere end 20 nye er planlagt og budgetteret i 2009 og Da nyt grønt rådhus skal bygges i 2005, afsættes 5 mio. kr. ekstra til energibesparende foranstaltninger. Rådhuset bruger energi som et parcelhus på 130 m 2. I perioden har Skive investeret 38.4 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger. Afledte energibesparelser er opgjort til ca. 54 mio. kr. Der er afsat 3,55 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger i Politisk besluttes at fremrykke investeringer for 2009 og 2010 til 2008, således at der i 2008 er afsat 6,17 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, bl.a. til 15 skoler fra de kommune-sammenlagte landkommuner, som nu er en del af Skive Kommune. Skive påtager sig fra 2008 hovedrolle i EnergiMidts satsninger på vedvarende energi. Skive vil sætte dagsordenen på solcelleområdet. Solcelleanlæg vil blive opsat på alle kommunale bygninger i kommende 3 år, ligesom der planlægges opsætning af to store vindmøller til at dække en stor del af kommunens energikøb. Fonden Energibyen Skive CO 2 -fri i år 2042 er under etablering siden 1. kvartal af planlagt i 1. kvartal af Udarbejdelse af Klima- og Energistrategi påbegyndt foråret 2008 i samarbejde med ekstern rådgiver. I august 2008 har Udvalget for Teknik og Miljø indstillet, at der afsættes 6 mio. kr. til energibesparende tiltag i 2009 og 4 mio. kr. i Ultimo 2008 ansøges om tilladelse til opførelse af 4 store vindmøller á 2 MW. To af møllerne skal som nævnt i vid udstrækning gøre Skive selvforsynende med el, de 2 andre møller skal sælges på anparter til borgere i Skive Kommune. 16. Beskriv, hvordan realiseringen af kommunens målsætninger vil blive finansieret. Skive Kommune har planer om at fortsætte finansieringen af klima- og energiarbejdet på følgende måde: Ved renoveringer er indtænkt energibesparelser og anvendelse af alternative energiformer i planlægningsfasen. Ekstra investeringer fokuseret på disse formål er bevilget som en integreret del af anlægsinvesteringen. Ved nybyggeri vil der fra starten blive indtænkt energi- og klimaeffektivt i byggeriet, samt mest mulig anvendelse af alternative energiformer. Den ekstra investering bevilges som en integreret del af anlægsinvesteringen. Hvor kommunens egne indtægter ikke kan finansiere disse udgifter i det enkelte projekt, bliver de lånefinansieret ud fra en betragtning om, at anlæggene over driften tjener sig hjem over en kortere årrække. Der er indgået aftale med EnergiMidt, og der påtænkes tilsvarende aftaler med Naturgas Midt/Nord om medfinansiering på forskellig vis, afhængig af projekttype og teknologiens modningsstade. 17. Beskriv, hvordan kommunen sikrer/vil sikre en løbende evaluering af klima- og energiindsatsen. De forskellige indsatser og aktiviteter beskrevet i denne ansøgning vil løbende blive evalueret af Statens Byggeforskning (SBI), ved Aalborg Universitet. En endelig aftale er endnu ikke indgået, men når Skive udpeges til Energiby, vil de nærmere omstændigheder for en evaluering blive aftalt med SBI. Dette samarbejde skal samtidig sikre en gensidig erfarings- og vidensudveksling med energi- og byggeeksperter ansat i SBI. Samarbejdet forventes tillige at udbygge antallet af nye projekter i Skive Kommune. Derudover vil der gennem de årlige afrapporteringer i relation til Klimakommuneaftalen og Kurveknækker aftalen blive udarbejdet statusrapporter på fremdriften. Det er også en vision, at den nyetablerede hjemmeside efterhånden udbygges, så den løbende vil kunne oplyse om nye tiltag og projekter, opfølgning på igangværende projekter, løbende målinger af forbrug m.v. For mere udførlig liste over vedtagne nyskabende løsninger, tiltag og aktiviteter gennem 30 år, se bilag 1. [ 26 ] [ 27 ]

15 Plan for formidling og vidensdeling (Besvarelsen af spørgsmål 18 må maks. fylde 5 sider) En kommune, der udnævnes til Energiby, skal forpligte sig til at formidle sine erfaringer til andre kommuner nationalt såvel som internationalt. Denne formidling kan f.eks. indeholde fremvisninger, gennemførelse af seminarer og konferencer, artikler samt deltagelse i netværk. 18. Beskriv det program for formidlings- og erfaringsudveksling, som kommunen forpligter sig til, hvis den bliver udnævnt som Energiby (programmet vil indgå i den samlede bedømmelse af kommunens ansøgning). Fonden Energibyen Skive koordinerer formidling og kommunikation i et nyt Klima-center. Fonden er et samarbejde mellem lokale myndigheder og erhvervsliv etableret i 2008 for at realisere visionen om Skive som CO 2 -fri i år Inden foråret 2009 ansættes en klimakoordinator til at lede klima- og energiformidlingen i det nye Klimacenter. Så vidt muligt skal alle aktører i kommunen i spil i fondens arbejde og formidlingsopgaver. o Hjemmesiden er under oprettelse. Herfra vil markedsføring, videns database, dialog med borgere og formidling foregå. Skive kommunes nye grønne rådhus anvendes allerede i dag som udstillingsvindue og omdrejningspunkt for formidling og erfaringsudveksling om klima og energi i Skive. Dette både i relation til borgere, i relation til andre kommuner, udenlandske delegationer og studerende fra tekniske uddannelsesinstitutioner m.v. Rådhuset rummer innovative energiteknologier. Mange af tiltagene har kun krævet små investeringer. Desuden er Skive i dialog med Kockums A/S om at opstille en el-producerende Stirling motor, drevet af koncentreret solenergi. Anlægget vil være det første af sin art i Danmark, men afventer p.t. endelige tekniske udredninger på Kockums i deres fuldskala demonstrationsanlæg. omkring global opvarmning og CO 2 -udledning hos fremtidens borgere i Skive. En detaljeret formidlings- og kommunikationsplan vil blive udarbejdet ultimo 2008 af Fonden og Klimacentret. Her vil 2 internationale konferencer, årlige åbent hus-arrangementer og forskellige temadage blive fastlagt og koordineret. I koncentreret form bliver de vigtigste formidlingsopgaver, som beskrevet i punkt 18, i kommende år løst på følgende måde: Fonden Energibyen Skive, et klimacenter og hjemmesiden er under realisering. Skives grønne rådhus bliver udstillingsvindue for nationale og internationale gæster. Klimafamilier eller klimaambassadører udpeges i alle landsbyerne. Kontaktpersoner identificeres ved alle decentrale solvarmeanlæg. Uddannelses- og kulturinstitutioner bliver væsentlige aktører i formidlings- og kommunikationsarbejdet. Skives klima- og energiarbejde formidles internationalt i ICLEI-regi (Local Governments for Sustainability). Hvorledes Skive løser sine formidlingsopgaver som Energiby er også beskrevet i punkt 7 og punkt 18. Kommunen har etableret et udvidet samarbejde med erhvervsliv, statslige og regionale instanser, institutioner, læreanstalter og kommunens museer om arbejdet med Energibyen Skive, og de dermed forbundne formidlingsopgaver (se punkt 7). Kommunen har indgået samarbejde med lærerseminariet i Skive om at udvikle nye undervisnings materialer på afgangsklasseniveau, så klima og energi bliver et integreret tema i undervisningen på alle Skive Kommunes skoler. Museerne bliver en vigtig aktør som klima- og energiformidler, såvel internt som eksternt. I år er temaet for udstillingen Vand og klimaforandringer, og i 2009 er en stor udstilling om Klima plan lagt (se punkt 7). Skive koordinerer i 2008 nye informationskampagner med EnergiMidt, som har udpeget Skive som samarbejdspartner i en ny CO 2 -besparende kampagne. Et stort antal solceller bliver sat op i Skive i 2009 og 2010, så Skive bliver dagsordensættende på solcelleområdet. Der findes 32 maksimal solvarmeanlæg, lige som 20 nye anlæg er planlagt. Alle skoler med solvar meanlæg, -celler, opdaterede teknikrum og el-zonestyring indgår i Skives formidlingsprogram. På hver skole er udpeget lærere/kontaktpersoner, der har til opgave at til at vise og demonstrere anlæg og fortælle om erfaringer med at inddrage anlæggene i undervisningen, primært i relation til skolens elever i forbindelse med undervisningen. Som beskrevet under punkt 7 vil der i alle landsbyerne blive uddannet klimafamilier eller klimaambassadører, som kan fremvise lokale energi- og klimaaktiviteter. Som beskrevet i punkt 7 har kommunens skolevæsen egen målsætning for indsatsområdet Klima og Natur med henblik på at udbrede kendskabet, øge bevidstheden og bearbejde holdninger skærm-dumb af forsiden på [ 28 ] [ 29 ]

16 Bilagsliste: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 - Liste over besparelser - Baggrundsnotat Skive - Biogas anlæg - Kurveknækker aftale Klimakommune aftale Bilag 6 Klimafolder Energibyen Skive Bilag 7 - Bilagsfolder Energibyen Skive Bilag 8 Bilag 9 Indkøbspolitik - Notat om Energitiltag i Skive Kommune, samarbejde med EnergiMidt Bilag 10 - Gratis energirådgivning august 2008 Bilag 11 Foreløbig CO2 og energiopgørelse for Skive [ 30 ] [ 31 ]

17 Angiv nedenfor Kommunens Energiby-kontaktperson: Navn: Ole Jørgen Jensen, Teknisk Direktør Adresse: Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Rådhuset, Tlf: Dokumentation Ansøgere bedes venligst vedlægge dokumentation, der verificerer, at oplysningerne anført i ansøgningsskemaet er troværdige. Bedømmelseskomitéen og Energistyrelsen er dog ikke forpligtet til at medtage dokumentationsmaterialet i bedømmelsen. Bedømmelseskomitéen og Energistyrelsen forbeholder sig ret til at kontakte kommunerne for yderligere oplysninger og/eller afklarende spørgsmål. Dato: 1. september 2008 For Skive Kommune: Navn: Borgmester Flemming Eskildsen Adresse: Torvegade Skive Underskrift: [ 32 ] [ 33 ]

18 [ 34 ] Ansøgning om udnævnelse til Energiby

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Energi ansvarlighed i Skive Kommune i mere end 30 år

Energi ansvarlighed i Skive Kommune i mere end 30 år Energi ansvarlighed i Skive Kommune i mere end 30 år Michael Petersen, Maskinmester teamleder for Energibesparelser, Teknisk Forvaltning mipe@skivekommune.dk www.energibyenskive.dk Dimensionering af solvarmeanlægget,

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere