Tirsdag Morgen nr Nye udfordringer for Natur- og Vejservice i Syddjurs

Transkript

1 Nye udfordringer for Natur- og Vejservice i Syddjurs En stor og alsidig organisation Aage Nedergaard er funktionsleder for fællesfunktioner ved Natur- og Vejservice og har kontor på Materielgården i Hornslet. - Jeg har været ansat indenfor området i 27 år. Jeg startede i den tidligere Rosenholm kommune og var Vejformand her i Materielgården i Hornslet indtil sammenlægningen. Vi har fået mange nye udfordringer og en helt ny organisation. Aage Nedergaard, funktionsleder i Natur- og Vejservice på Materielgården i Hornslet. Tirsdag morgen besøger Materielgården i Hornslet. Af Søren Petersen Når man bevæger sig i Syddjurs Kommune er medarbejderne fra Natur- og Vejservice de mest synlige: iklædt letgenkendeligt orange tøj med refleksstriber og ude i al salgs vejr. Men de er langt mindre synlige i medierne og tager sjældent overskrifterne, selv om de fleste har en fornemmelse af at de udgør den udendørs rygrad i den kommunale service. Det er folkene fra Materielgården der vedligeholder veje og parker. Og det er Natur- og Vejservice der rydder sne om vinteren Materielgården hedder i dag officielt Natur- og Vejservice, men der står stadig Materielgården på vejskiltet ude på Hornbjergvej og sandsynligvis i bevidstheden hos de fleste borgere. Det nye navn sammenfatter den meget mere omfattende og sammensatte organisation som Aage Nedergaard og hans kolleger i dag arbejder indenfor. I de gamle kommuner var arbejdet bygget op om mindre enheder knyttet til en vejmand der kendte alle sine medarbejdere indgående. I storkommunen arbejder man ofte sammen med kolleger der sidder langt væk et eller andet sted i den geografisk omfattende kommune, hvor der stadig er fire materielgårde: udover Hornslet én i Rønde og Ryomgård - plus en afdeling i Knebel og hovedafdelingen og administrationen i Ebeltoft - Der er mange nye udfordringer i Syddjurs Kommune. Der er meget større afstande indenfor kommunen, og nye opgaver vi skal løse. Og der er forskellige kulturer i de forskellige dele af virksomheden der skal lære at samarbejde, og smelte sammen. Det tager tid men der er in- 1

2 gen tvivl om at når harmoniseringen er gennemført bliver forholdene for Natur- og Vejservice bedre med den ny storkommune. I Natur- og Vejservice arbejder de på at udvikle deres servicetilbud. Et nyt tiltag er Indvendig institutionsservice, på Materielgården i Hornslet, som sørger for at institutioner rundt om i kommunen kan få udført mindre reparationer. Et andet nyt tiltag under udvikling er en servicevogn der kan rykke ud og klare mindre reparationer på kommunens mange køretøjer. Aage Nedergaard siger: - Det gælder for os om at benytte værkstederne og medarbejderne på bedste måde. Vi skal have det maksimale ud af de ressourcer vi har. Og når vi kan ordne noget selv bør vi gøre det. Men den største udfordring er at afgøre hvad vi selv skal ordne og bruge tid på, og hvad vi skal få ordnet andetsteds. Det er meget vigtigt. For Aage Nedergaard er den bedst mulige løsning at skabe én samlet centralt beliggende materielgård. På den måde kan man udnytte stordriftsfordelene maksimalt og samle ressourcerne. - Det gælder om at finde den helt rigtige placering i kommunen. Der er jo forskellige steder man kunne forestille sig det kunne være og Rønde har allerede været foreslået. Men jeg er helt sikker på at én stor materielgård vil være den bedste og mest effektive løsning fremover. Der arbejdes også på at få det det nye ressource-håndteringssystem helt på plads. Det er én af de helt store udfordringer som man samarbejder med itafdelingen om. - Det har været en hård opstart med sammenlægningen og alle de nye tiltag. Men når det hele er kørt ind bliver det rigtigt godt! Kommunikation er altafgørende Sammenlægningen betyder at kommunikationen er blevet meget vigtigere end tidligere. Aage Nedergaard siger: - Tidligere kunne man nøjes med at sætte noget op på opslagstavlen og være sikker på at alle medarbejderne fik set det. Den går ikke i dag. Derfor så vi gerne at flere fik adgang til den information der kommer ud via intranettet. I dag har vi kun én computer opkoblet her på Materielgården, som mine folk kan benytte sig af. Det kunne godt være bedre, for vi skal være sikre på at alle har adgang til de rigtige informationer. Kommunikation er afgørende i en stor organisation og på et helt andet plan er Materielgårdens kommunikation ramt af de nye forhold i storkommunen. Mobilforholdene i den nyudpegede Nationalpark på Mols og Helgenæs gør det visse steder svært for medarbejderne at komme igennem til hinanden. De Grønne Naturservice udgør den anden store part af Materielgårdens arbejde. Tirsdag Morgen besøgte sammen med Aage medarbejderne fra Grønne Områder som var i gang med at trimme beplantningen omkring Ådalsskolen. Hans Rasmussen er holdleder, uddannet smed og med en bred vifte af forskellige typer jobs bag sig. Han er meget tilfreds med sit nuværende arbejde og fortæller at De Grønne har en alen lang liste opgaver. De vedligeholder parkarealer, slår græs, klipper hække og tager sig af bestemte renovationsarbejder m.m. 2

3 Der er altså nok at tage fat i og teamet klipper ifølge Hans ca. 60 hektar græs om ugen. - Min tilgang til arbejdet er at jo mere jeg giver, jo mere får jeg! Arbejdet her er meget selvstændigt. Vi kan selv planlægge og det giver frihed og glæde i arbejdet. I den nye kommune er der blevet længere til toppen, og der er stadig brug for en åben dør så man kan komme igennem med sine behov i teamet. Heldigvis har vi et godt samarbejde med Aage. Når faresignaler bliver til stress Claus Bock, skoleleder på Bauneskolen, fortæller om sine erfaringer med stress Af Tove Gregersen og Claus Bock Jeg har besøgt Claus Bock fra Bauneskolen der på egen krop alt for godt har mærket stress, men som også er vendt tilbage igen rigere på arbejdslivet end før. Claus har sagt ja til et interview for måske at kunne videre give nogle konkrete råd til andre, om hvordan de kan undgå at falde i stressfælden. Hans Rasmussen og Marie Dalmose foran arbejdsbilen. Marie er uddannet gartner og har været en af de grønne siden november måned. Natur- og Vejservice er klar til udfordringen Med sammenlægningen er der landet store udfordringer på bordet hos Aage Nedergaard. Men han er vant til at håndtere mange forskellige opgaver, bl.a. som udrykningsleder for Brandværnet og Sikkerhedsleder i MEDorganisationen. Aage Nedergaard slår fast: - Vi er klar til at tage udfordringen op! Skoleleder Claus Bock sammen med elever på Bauneskolen. Men først Claus forklaring på hvorfor nogen mennesker går ned med stress: Hvis vi lader være med at i tale sætte, at der er grænser for, hvor meget vi kan yde smadrer vi en masse mennesker, for de vil søge at leve op til det 3

4 umulige. Det er de engagerede, de loyale, lokomotiverne og ildsjælene, der bliver ramt af stress. Men det er jo også dem vi gerne vil have som kolleger og som lærere til vores børn. Dem er vi som ledere nødt til at passe på, de luner på arbejdspladserne. Claus har følgende betragtninger og konkrete tiltag for at forebygge stress: Grænser for udviklingsprojekter: Vi vil have udvikling og vi skal udvikle, men ikke hele tiden! Claus har et billede på at udvikling skal følge årets gang. Dog ikke konkret, men tankegangen bag. Om foråret bobler og spirer det, om sommeren er der fuld gang i den, om efteråret høstes frugterne og om vinteren slappes af og vi burer os inde. Gerne med indbygget kedsomhed! Der sker jo ikke så meget udvikling om vinteren, men vinteren skal med, for det er her vi keder os og får lyst til udvikling igen. Det er her restitutionen sker både helt konkret så kroppen bliver afgiftet med stresshormoner og i overført betydning kedsomhed giver lyst til udvikling igen. Hvis der er fuld knald på hele tiden med nye udviklingsprojekter, der afløser hinanden i rap, kan det give stress og udbrændthed. Man er som leder nød til at sige nej og være indstillet på at tage evt. de tæsk opadtil, så der er plads til vinterdvale ind i mellem. Tag et år ad gangen Der sker mange forandringer og det blæser med mange vinde fra skiftende retninger, så for at overleve på en mindre stressfyldt måde har Claus valgt at se kort fremad, fx tage en dag ad gangen, en uge, en måned og evt. et helt år ad gangen. Langtidsudsigterne ser for dystre ud og dræner for energi. Ved at se mere kortsigtet fremad spares mange bekymringer og der bliver mere plads til at se på det som faktisk lykkes i hverdagen og det er en stor del. Når der alligevel laves langsigtet strategi er det ud fra modellen: Hvis det går som vi ønsker, i stedet for som det dystre vi umiddelbart ser, hvad vil og gør vi så. Et andet fokus er at tage det enkelte personales svagheder alvorligt, lige så alvorligt som personalets styrker. Der er grænser for personlig udvikling og for fleksibilitet. Det er man efter min mening nødt til at holde sig for øje, mens man arbejder med at få det bedste ud af personalet. Claus personlige strategier for at forebygge stresse er bl.a., så vidt muligt, at tage en formiddag om ugen til hjemmearbejde, hvor der er fred og ro til at arbejde uden forstyrrelser. Hvor der er tid til at trække sig væk fra virksomhedens kultur og selvforståelse. Desuden bruges der bevidst regelmæssig tid og energi på gøre det, der giver overskud, som f.eks. løbeturene, sund mad - OGSÅ når der er travlt. Det hjælper også at tænke, at alle kun har 24 timer i døgnet og at selv statsministeren skal prioritere i sine opgaver inden for rammerne af de 24 timer. Grænser for opgaver Claus bruger udtrykket at tømme skabet før der tages nyt ind. Når der tages nyt ind skal der noget andet væk. Da vi f.eks. skulle indføre elevplaner lugede vi børne-unge beskrivelserne bort og brugte mindre tid på årsplaner. Stress fylder i den tid vi lever i, men den kan ofte håndteres. Det kræver dog Vi gør noget lignende når vi tager nye elever ind med særlige behov. Der skal ofte en portion erkendelse, personlig vilje og indsats at komme fri af helbredsnedbrydende langtidsstress. I den forbindelse er det vigtigt med kolleger og være overskud til at klare de nye udfordringer som nye elever fører med sig. Det vigtigt at holde balance mellem klassens helhed og individet. ledere der hjælper hinanden i krigstid. Noget af det første der slides på, når Claus prøver hele tiden at holde fokus på helheden selvom det kan være ME- stressen trænger ind i samarbejdsrelationerne, er tillidskontoen. Samtidig med GET svært. Det kan derfor være nødvendigt at kunne sige nej til den enkelte at humoren forlader arbejdspladsen. elev for at kunne tilgodese helheden og det langsigtede. Hvis vi f.eks. tager for mange børn ind med meget specielle behov går det ud over de almindelige Det er faresignaler MED-udvalg med rette kan tage op og gøre noget ved. børn.. De almindelige børn skal være rollemodeller og ikke omvendt! Hvis problemerne bliver for store, bliver de normale børn bliver taget ud af skolen - og det kan gå meget stærkt. For mange elever med særlige behov er også en for stor belastning for personalet når de mangler overskud. 4

5 På arbejde i børnenes have i Nationalparken Mols Bjerge Tirsdag Morgen var sammen med pædagoger og børn i Naturbørnehaven Mols Bjerge på tur i Daaleren og Tinghulen. Af Søren Petersen på principper om sundhed, udvikling og nærhed til naturen. Den ligner så langt fra en klassisk børneinstitution - i stedet for en fast bygning med legeplads består den lille børnehaves arealer af tre specialbyggede skurvogne. Og hele børnehaven flytter som en nomade i forhold til årstiderne, med hjælp fra Materielgården. Som børnehave og arbejdsplads findes Naturbørnehaven på fire forskellige steder i Mols Bjerge området i løbet af året: vinter, forår, sommer, efterår. Januar til marts bor børnehaven tæt på Agri Baunehøj. Fra april til juli er det P-pladsen nordøst for Viderup, der er udgangspunktet for børnehavens aktiviter. Og fra juli til september er det Fuglsø Strand. Resten af året befinder den sig i Daaleren, slugten i Knebel plantage tæt på Tinghulen. Flytningerne betyder, at medarbejderne og børnene får adgang til vidt forskellige områder og mulighed for varierede aktiviteter i de naturskønne områder. Derudover har flytningen også den funktion, at man undgår at slide på naturen ved at blive for længe på et sted. Og det er en væsentlig pointe for Naturbørnehaven. Børn og pædagoger opholder sig ude i naturen hele året og i al slags vejr, hvilket betyder, at udfordringerne i denne utraditionelle børnehave er meget anderledes end i de traditionelle. Naturbørnehaven blev startet op i 1995 af en grupper forældre, der mente at der var et behov for en naturbørnehave, der kunne gøre brug af Mols bjerge. Formålet med børnehaven er at give naturen en fremtrædende plads i børnenes hverdag, og at børnene får lov til at leve med og i naturen, hvilket giver dem en forståelse for at passe på naturen. Og det virker fremragende, kan man se på børnene, der tilpasser sig og trives i det miljø, som er blevet deres dagligdag. Naturbørnehaven gør klar til tur op igennem Daaleren til Tinghulen tæt ved Trehøje. - Børnene er i bevægelse hele tiden herude, og de får prøvet nogle Naturbørnehaven Mols Bjerge har Syddjurs Kommune en helt speciel, foranderlig grænser af. Der er aldrig to dage, der er ens, så her i naturen bliver og mobil institution. Placeret i den nyudpegede nationalpark og bygget det aldrig trivielt og kedeligt, og børn og pædagoger kommer tættere på hinanden på en anderledes måde. Det er vigtigt, at børnene oplever glæden ved at være i naturen, og vi voksne har ansvaret for, at de 5

6 får de oplevelser, som en dagligdag i naturen kan give dem. Forklarer Elsebeth Jensen, som har været med som leder og medarbejder i Naturbørnehaven helt fra starten. Hun tilføjer, at børnene også laver almindelige ting som at tegne, komme i svømmehallen og i teateret. Børnene udstråler en harmonisk ro, og man er ikke i tvivl om, at det både er sundt og godt at være i naturbørnehaven. De føler, mærker, kigger, lærer og får nogle oplevelser, der gør dem godt rustet til bl.a. skolestart. For tiden er der 21 børn i alderen tre til seks år i Naturbørnehaven Mols Bjerge. Så det er én af de små institutioner i kommunen. Men den er også relativt billig i drift. De ressourcer, der bruges på flytning, skal ses i lyset af, at børnehaven har meget små udgifter til vand, kloak og varme. Selv om børnene er ude kan de sagtens holde varmen, for som forældre til børnene ved man, at de skal klædes rigtigt på til al slags vejr. Hverken regn, sne eller hedebølger kan tvinge børnehaven inden døre. Trods manglen på indendørsfaciliteter har der altid været en lang venteliste til børnehaven, og forældreopbakningen er stor. Tinghulen som arbejds- og legeplads Naturen tilbyder mange udfoldelsesmuligheder for pædagoger og børn. Tinghulen er en dyb, grøn gryde midt i skoven med stejle skrænter. Børnene kan her få lov til at være nysgerrige og udforske, og sammen med børnehavens medarbejdere giver naturen derude dem oplevelser for livet. Børnene har frihed til at bevæge sig omkring i området. I Tinghulen er der mange små slugter lavet af regnvandet som børnene drøner op og ned igennem. Nogle tager ud og finder de bedste klatretræer mens andre søger efter æbler - men de bevæger sig aldrig længere væk end at man kan høre dem le inde i skoven. Børnehavens medarbejdere har et indgående kendskab til deres naturlige arbejdsplads. Børn og pædagoger har lynhurtigt samlet en hel masse spændende svampe, som børnene så kan lære om med hjælp fra en svampebog. På alle måder udgør naturens mangfoldighed grundlaget for pædagogernes formid- Paulina, Ane, Magnus og Laura på vej til Tinghulen. lende arbejde og børnenes læring, leg og udvikling. 6

7 Ældreomsorg der smager godt Ny ernæringsorganisation fortsætter indsatsen overfor småtspisende Af Søren Petersen Jane Geertsen Jessen, projektleder, MPH, har i løbet af 2008 stået i spidsen for et ernæringsprojekt på ældreområdet. Projektet, som er støttet af Velfærdsministeriet, skal bidrage til at forbedre sundhedstilstanden hos de småtspisende ældre medborgere, som har svært ved at få energi og protein nok i dagligdagen. Mangel på dette kan føre til svagt helbred, nedsat funktionsevne og dårlig livskvalitet. Det nye forebyggende tiltag som Jane Jessen har været med til at indføre, betyder at de enkelte faggrupper der har berøring med ældre, undervises i hvordan man ernæringsscreener, og finder frem til de småtspisende og underernærede. Den første fase af projektet med undervisning af personalegrupperne er nu afsluttet, og Jane Geertsen Jessen er gået i gang med at give projektet videre. Elsebeth Jensen sammen med morgenfriske drenge klædt på til dagens tur. Elsebeth Jensen er meget glad for sin unikke arbejdsplads i Naturbørnehaven Mols Bjerge. Hun siger: - Der skal mere natur i de små børns hverdag. Det er vores opgave som pædagoger at skabe rammerne og at formidle naturen. Vi ved i dag, at ophold i naturen har en positiv effekt på barnets kropslige udvikling, sundhedstilstand, koncentration, indlæring, selvværd og sociale relationer. Styrker der har betydning for barnets succes ved skolestart og resten af livet. Vi ved det for vi ser det dagligt. - Det er meget vigtigt, at indsatsen fortsætter. Derfor er jeg nu ved at opbygge en ernæringsorganisation, der også skal fungere efter jeg har forladt projektet. Hvert team har valgt en ernæringsressource-person. I alt er der 42 ressource-personer der skal forestå indsatsen. Sundhed, ernæring og bevægelse også for de ældre Byrådet i Syddjurs Kommune vedtog i 2008 en samlet Sundhedspolitik. Og forebyggelse udgør fremover en integreret del af den overordnede politik på området. Mad og Bevægelsespolitik er en del heraf. Det gælder for unge som for ældre, at kroppen skal holdes i gang og tilføres den rette næring. Skrækscenariet er at man ender med at sidde ubevægelig hen i lænestolen, mens kroppen går i forfald, som Jane Geertsen Jessen understreger, når hun underviser. 7

8 Tag strøm på energien! Syddjurs Kommunes konsulent for Agenda 21 og natur- og miljøformidling fortæller om hvordan vi kan styre energiforbruget Af Anita Søholm Afbrænding af fossile brændsler til varme, elektricitet og transport medfører store udledninger af CO2. Danmark har en af de største udledninger af CO2 pr. indbygger globalt set. Og det skyldes i høj grad vores afhængighed af kul til kraft-varmeværkerne, olie til transport samt gas, der dog sammenlignet med kul og olie har en mindre udledning af CO2. Energibesparelser og energieffektivisering er de billigste og letteste metoder til at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Jane Geertsen Jessen i gang med undervisningen. For de småtspisende ældre medborgere er den sunde mad imidlertid ikke nok. Her skal maden være kalorierig, og den skal også helst smage af noget. Og så er måden, den serveres på også af stor betydning, hvis man vil have de ældre, der i forvejen spiser for lidt, til at indtage mere næring. Så omsorgen skal med ind i billedet. Stor interesse for sund ernæring At det er i tidens ånd at spise sundt har vist sig ved at der har været stor opmærksomhed på projektet i medierne og ude blandt borgerne. Jane Geertsen Jessen fortæller: - Rigtig mange har henvendt sig til mig. Også familier til småtspisende, som har bedt om vejledning. Der er helt klart stor interesse for sundhed og ernæring blandt borgerne ude omkring. Syddjurs Kommune har et lokalt og globalt ansvar overfor en effektiv udnyttelse af energiressourcer. Og derfor er energi et område, der skal have stor fokus. Vi har ca. 200 kommunale bygninger med et etageareal på i alt ca m2. Der findes endnu ikke en nøjagtig opgørelse over kommunes samlede emissioner af CO2 fra el og varmeforbrug, men ud fra et landsgennemsnit vil det svare til tons CO2 pr. år. Energibudgettet styres centralt af Team Ejendomme. Tirsdag Morgen har lavet et interview med Henrik Ernst, der er energistyrer i Team Ejendomme i Syddjurs Kommune. Henrik har været ansat i kommunen siden den første marts, som en udløber af Energiplanen vedtaget i Byrådet den 22. december Henrik kommer fra en stilling som energirådgiver hos NRGI. Hvad gør vi i de kommunale bygninger for at energieffektivisere? HE: Vi forventer, at vi skal i gang med energimærkning af vores bygninger således, at vi får et overblik over, hvilke potentialer for energibesparelser, der ligger i bygningsmassen. Det har vi dog allerede et rimeligt godt kendskab til fordi vi har et energistyringssystem. 8

9 Hvad går energistyringssystemet ud på? HE: Det går ud på at registrere vores el-, vand- og varmeforbrug i en detaljeringsgrad, så vi kan følge forbruget time for time. Vi har allerede et system i dag, som er veludbygget, men som fortsat kræver vedligeholdelse og videreudvikling. Energistyringssystemet er desuden særdeles velegnet til fejlfinding i bygningernes tekniske installationer. En fejl medfører nemlig ofte et øget unødvendigt energiforbrug. Har man lyst til at følge Syddjurs Kommunes energiforbrug kan man gå ind på internettet via brugernavn: Syddjurs, kodeord: Syddjurs. Hvordan får I skabt interesse omkring energieffektiviseringen blandt tekniske servicemedarbejdere? HE: Vi har lavet en klub for tekniske servicemedarbejdere, hvor vi mødes regelmæssigt og diskuterer forskellige tekniske udfordringer, som ikke nødvendigvis kun omhandler energi. På vores klubmøder inviterer vi en ekstern foredragsholder, der fortæller om lyskilder, varmestyring mv. Har I gang i nogle konkrete projekter lige nu? HE: Ja vi har gang i ca. 15 konkrete projekter, der alle har til hensigt at minimere ressourceforbruget, uden at det går ud over komforten. Ofte hænger projekterne sammen med almindelig vedligeholdelse, og derfor er merinvesteringen til den energirigtige løsning minimal. Et eksempel er udskiftning af cirkulationspumper. Vi er i gang med at kortlægge vores cirkulationspumper, og mange af de ældre pumper er allerede udskiftet. På f.eks. Ådalsskolen opnås en besparelse kr./år ved en investering på kr. Investeringen er herved betalt tilbage på 3,7 år. Vedvarende energi Begrebet vedvarende energi dækker over mange forskellige former for alternative energiforsyninger, det drejer sig om alt fra vind-, sol- og bølgeenergi til energi produceret af biogas og biomasse. Fælles for disse energiformer er, at de ikke på noget tidspunkt slipper op, deraf navnet. De forskellige vedvarende energiformer har deres fordele og ulemper, men generelt har de meget lavere udledninger af CO2 i forhold til fossile brændsler. Der kan læses mere om de konkrete tiltag i Energiplanen på Syddjurs Kommunes hjemmeside. Hvad kan jeg gøre for at spare på energien, når jeg er på arbejde? Alle indkøbere i kommunen har et ansvar overfor energirigtige indkøb. Vi skal følge de retningslinier for energirigtige indkøb, der er beskrevet i Elsparefondens indkøbsvejledning. Du kan som medarbejder ligeledes indarbejde gode vaner, der både gavner miljøet og samtidig sparer mange penge årligt. Du skal først og fremmest huske at slukke for den unødvendige strøm fra eksempelvis lyskilder og diverse kontormaskiner. Alt for mange lamper og kontormaskiner står nemlig ofte tændt, uden at nogen bruger dem. Samtidig er der en signalværdi i at slukke. 9

10 Kontorarbejdspladsen Indstil computer, skærm, kopimaskine og printer til dvaletilstand efter 5-30 minutter uden aktivitet. Brug elspareskinner til computer, skærm, printer, lamper og hævesænkeborde. Indstil jeres computere og skærme, så de automatisk slukker efter nogen tid uden aktivitet. Læs om mulighederne på Belysning Køb altid A-pærer. Læs, hvor I med fordel kan bruge energibesparende pærer på Stafet For Livet i Byparken i Rønde Tirsdag Morgen rapporterer fra Kræftens Bekæmpelses arrangement i Byparken Af Helle Green Der deltog 47 fightere og 30 hold med flere end 500 deltagere i stafetten i Syddjurs, så der var fyldt godt op i Byparken. Desværre var det ikke medarbejde fra Syddjurs Kommune der var flest af, da tilbuddet om at deltage først kom ud til medarbejderne 5 dage før afholdelse af stafetten, hvilket sikkert er skyld i, at der kun deltog 4 personer herfra. Det bliver forhåbentlig mangedoblet næste år. Sundhedsteamet havde en stand, hvor man bl.a. kunne få en snak om det projekt som kommunen kører med overvægtige børn. Forplejningsautomater Har I eksempelvis kaffe- eller sodavandsmaskiner, så tjek, om de har en indbygget dvalefunktion, så de ikke bruger strøm, når de ikke er i brug i længere tid ad gangen. Har de ikke det, så sæt urstyring på. I Elsparefondens Indretningsvejledning og Elsparefondens Indkøbsvejledning kan I finde flere gode råd om energibesparende drift, indkøb og indretning af institutioner. Vejledningerne kan downloades gratis på Syddjurs Kommune gav hver deltager et tilskud på kr. 50,- til deltagergebyret, samt en T-shirt med logo. 10

11 Det særlige ved Stafet for livet er, at det er en sag vi alle kan samles om og stort set hele deltagergebyret på kr. 100,- går til patienter og forskning: Forskning 50 kr. Kræftens Bekæmpelse bruger en stor del af indtægterne på forskning. Vi står for over halvdelen af kræftforskningen i Danmark. På sigt er forskningen det bedste vej til både at behandle og forebygge kræft. Patientstøtte 25 kr. At støtte patienter er en vigtig del af vores arbejde. Vi har kræftrådgivninger over hele landet, og alle kan ringe gratis til Kræftlinjen. Forebyggelse 19 kr. Hvert 3. kræfttilfælde kan forebygges. Derfor gør vi også meget ud af oplysning om forebyggelse. De sidste 6 kr. går til administration. Du kan stadig nå at støtte Stafetten med kr. 50,- ved at tænde et lys for en du vil mindes eller en du vil støtte på: navn=syddjurs Stafet for livet 1. Giver håb og støtte til alle der er berørt af kræft 2. Giver stor synlighed i lokalsamfundet 3. Samler penge ind til bekæmpelse af kræft Kilde: Kræftens Bekæmpelse Status på arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøkonsulent Tove Gregersen tager temperaturen på arbejdsmiljøet i kommunen Af Tove Gregersen Hvordan går det med arbejdsmiljøarbejdet i Syddjurs Kommune i store træk? Bliver der udarbejdet APV rundt omkring? Fungerer organiseringen af arbejdsmiljøet? Svaret på disse spørgsmål - og flere til - fik vi på stormødet mellem hovedudvalget og sikkerhedsgrupperne den 19. juni i Fuglsøcentret. Resultaterne omhandler naturligvis kun de fremmødte sikkerhedsgrupper. Svaret er i korte træk, at en hel del fungerer godt derude, men at der også er plads til forbedringer på nogle områder Det positive først Stort set alle steder arbejdes der med konkrete arbejdsmiljøproblemer Langt de fleste steder arbejdes der med forebyggende analyse af evt. ulykker Langt de fleste steder er sikkerhedsgrupperne og MED-udvalgene dannet og sikkerhedsrepræsentanterne har arbejdsmiljøuddannelsen. Langt de fleste steder fungerer sikkerhedsgrupperne som bindeled mellem de ansatte og MEDudvalget og rollerne og ansvaret er fordelt. Her er der plads til forbedringer En del steder mangler APV eller skal have opdateret handlingsplanen Arbejdet med implementeringen af indsatsområder fra HU f.eks. stressretningslinier er ikke kommet så langt endnu Kommunikationen mellem de lokale sikkerhedsgrupper, MEDudvalgene og Hovedudvalget kan godt blive en del bedre. 11