Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling"

Transkript

1 Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Brugen af vikarer i sundhedsvæsenet er de senere år blevet kritiseret for at være for dyr sammenlignet med fastansatte medarbejdere i sundhedssektoren. Det har medført, at vikarforbruget er reduceret betydeligt samtidig med at langt flere er fastansat. Der er imidlertid samtidig en generel anerkendelse af, at der i sektoren er behov for fleksible ansættelser, der kan træde til ved fravær og overbelastninger. Flere steder i sundhedsvæsenet har man forsøgt at dække dette behov ved at oprette interne vikarkorps. Dog er der betydelige gevinster ved at konkurrenceudsætte vikarforbruget, så man i højere grad anvender vikarer fra eksterne vikarbureauer: Eksterne vikarer er i vid udstrækning prissammenlignelige med de reelle omkostninger til fastansatte. Oprettelsen af interne vikarkorps har medført højere timepriser, end hvad man ofte kan købe vikarydelser til hos eksterne vikarbureauer. Figur 1 Vikarer kan aflaste personalet i overbelastningsperioder, og samtidig sikre at man ikke overansætter, dvs. står med overskydende og dyr arbejdskraft uden for overbelastningsperioderne. Effektiv omkostning pr. time, alm. dagvagt på en hverdag (kr.) Vikarer giver fleksibilitet og sikrer mod overansættelse og deraf følgende kroniske budgetproblemer Omkostning Ekstern vikar Intern vikar Kilde: ATP; Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, senest lokaliseret 21. juli 2011 på: Det fælleskommunale løndatakontor; vikarbureauet Adecco og egne beregninger. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #53

2 Mange myter om midlertidige muskler Debatten om brugen af vikarer i sundhedsvæsenet har længe været overophedet, og mange myter har præget billedet. Denne analyse fokuserer på sygeplejerskevikarer, der er den mest udbredte type af vikarer i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har siden 2007 oplevet en markant stigning i antallet af fastansatte sygeplejersker særligt i perioden , jf. figur 2. Figur 2 Antal ikke-ledende sygeplejersker i regionerne, Indtil 2010: Kraftig vækst i antallet af sygeplejersker ansat i regionerne Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger. i Den finansielle og økonomiske krise fra 2008 ændrede dog dette billede: Efter 2008 steg presset på de offentlige budgetter voldsomt, og i 2009 overskred samtlige fem regioner deres budgetter, se figur 3. Dette førte bl.a. til, at man holdt op med at øge antallet af sygeplejersker; det ses derfor, at kurven i figur 2 flader ud. Det stadig stigende pres på regionernes budgetter lagde dog låg på denne udvikling Figur 3 Regionernes budgetoverskridelser, 2009 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Senest lokaliseret 22. september Parallelt hermed kan man se på udviklingen i antallet af solgte vikartimer. Hvor man indtil i perioden øgede det indkøbte antal vikartimer, faldt dette antal sygeplejevikartimer med 31 pct. fra 2008 til 2009, se figur 4. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 4 Antal solgte sygeplejevikartimer, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PRDST714. Vikarernes krise skyldes dog i høj grad et politisk valg om at begrænse brugen af vikarer. Samtidig skal man lægge mærke til én ting: I 2009 blev der solgt 1,8 mio. sygeplejevikartimer over færre end i Parallelt ses dog stigningen i antallet af ordinært ansatte sygeplejersker. Det er derfor nærliggende at konstatere, at man sikrede sig et fald i antallet af indkøbte vikartimer ved blot at fastansætte flere sygeplejersker. Efter 2009 og i kølvandet på den økonomiske krise har man dog kunnet konstatere, at der ikke har været råd til at fastansætte flere, jf. figurerne 2 og 3. Med andre ord: I dag skal det samme antal sygeplejersker skal løse de samme eller flere opgaver men med hjælp fra færre vikarer. Det er et problem for kvaliteten i behandlingen og medfører et øget arbejdspres på de ansatte i sundhedsvæsenet. Noget tyder således på, at der kan være behov for flere personaleressourcer i sundhedsvæsenet. En overvejelse i den forbindelse vil være, om man bør fastansatte endnu flere eller i stedet anvende vikarer, hvor det er nødvendigt. Og samtidig besluttede man sig for ikke at bruge eksterne vikarer Situationen i dag: Et stagnerende eller svagt faldende antal sygeplejersker skal løse de samme eller flere opgaver som før men uden hjælp fra vikarer DANSK ERHVERV 3

4 Hvad kan vikarer i sundhedsvæsenet? Sundhedsvæsenet er en ganske særlig og ganske besværlig størrelse, når det kommer til personaleplanlægning: På mange afdelinger er arbejdsmængden forholdsvis konstant, og her handler personaleplanlægning om at sikre, at der altid er det nødvendige antal sygeplejersker til stede på trods af ferie, syge-, barsels- og andet fravær. Andre steder i sundhedsvæsenet f.eks. skadesturer og fødeklinikker kan arbejdspresset variere betydeligt. Her handler personalestyringen om løbende at kunne tilpasse mængden af arbejdsressourcer. Den enkelte sygeplejerske har derfor nogle gange meget travlt. Fravær og pludseligt opståede behov kan føre til overbelastningsperioder, hvor der er færre kolleger at trække på. Disse overbelastningsperioder kommer løbende og til en vis grad uforudsigeligt og de rammer selv den bedst drevne afdeling. Det grundlæggende spørgsmål bliver derefter, om man bør dække disse overbelastningsperioder ved ganske enkelt at ansætte så mange, at der altid er nogen at trække ekstra på eller ved at benytte sig af vikarer? Figur 5 viser den første situation, hvor man har fastansat så mange, at alle overbelastningsperioder kan dækkes af det faste personale. Figur 5 Fastansat medarbejderstab på baggrund af overbelastning Normering Periode med overskydende arbejdskraft For at undgå at bruge vikarer, kan man fastansætte så mange, at der aldrig opstår et vikarbehov Varierende arbejdsbelastning Tid Kilde: Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV 4

5 Ved at ansætte som i figur 5, mindsker man selvsagt omkostningerne i spidsbelastningsperioderne, men til gengæld opstår en række andre problemer: Perioder med overskydende arbejdskraft: I de perioder, hvor afdelingen ikke oplever spidsbelastninger, vil der være overskydende arbejdskraft. Dette er både økonomisk og ledelsesmæssigt et problem. Dette medfører dog, at man får perioder med overskydende arbejdskraft, der stadig skal aflønnes Budgetproblemer: Budgetproblemer kan opstå som følge af den meget kraftige opnormering, som følger af at ansætte til spidsbelastninger, da den overskydende arbejdskraft (jf. nedenfor) jo stadig skal betales løn, pension m.v., også i de perioder, hvor den er overskydende. Manglende fleksibilitet: Det bliver vanskeligere at flytte rundt på personaleressourcerne mellem afdelingerne, hvor der aktuelt måtte være størst behov for arbejdskraft. Konsekvensen af at ansætte som vist i figur 5 er således, at der opstår en markant og vedvarende, økonomisk udfordring. Den optimale situation er omvendt naturligvis, at normeringen følger den blå kurve i figur 5. Dette kan man opnå ved at sætte normeringen (den røde linje i figur 5 og 6) en smule lavere og bruge vikarer til at dække overbelastningsperioderne, som vist i figur 6. Vikarer er jo nemlig kun en omkostning i de perioder (overbelastningsperioder), hvor de anvendes. Figur 6 Anvendelse af vikarer til at dække overbelastninger Periode med vikardækning Varierende arbejdsbelastning Tid Normering Kilde: Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV 5

6 Man kan stadig påstå, at vikarerne udgør en økonomisk udfordring men dette argument bliver kun holdbart, hvis omkostningerne til vikarer overstiger omkostningerne ved at have overskydende arbejdskraft. Eller sagt med andre ord: Hvis prisen på det skraverede område i figur 6 (vikardækningen) er højere end prisen på det skraverede område i figur 5 (overskydende arbejdskraft), er brugen af vikarer et (økonomisk) problem. Umiddelbart kan findes to årsager til, at brugen af vikarer kan komme til at udgøre et sådant problem: For mange vikarer: Hvis man bruger vikarer i et al for stort omfang, stiger udgifterne til vikarer selvsagt. Det kan dog ikke forventes, at vikarerne er nødvendige i så massivt et omfang, medmindre man ikke kan besætte faste stillinger (arbejdskraftmangel), eller der er tale om afdeling med et meget massivt fravær hvilket dog er et selvstændigt problem. Brugen af vikarer er således kun en økonomisk belastning, hvis de bliver brugt så meget, at omkostningerne til vikarer overstiger omkostningen ved at have overskydende arbejdskraft For dyre vikarer: Hvis omkostningerne pr. reelt leveret time er markant højere for en vikar end for en fastansat sygeplejerske, kan det medføre en økonomisk udfordring. Hvad koster en sygeplejerske? Hvad angår det andet punkt, bliver det relevant at undersøge, om vikarer er konkurrencedygtige på prisen i forhold til fastansatte sygeplejersker. Umiddelbart må det forventes, at prisen for sygeplejevikarer ofte er lidt højere som kompensation for arbejdets midlertidige karakter m.v. og til betaling af vikarbureauet. Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid hvor meget dyrere, vikarer i sundhedsvæsenet reelt er i forhold til det fastansatte personel. Fastansatte i sundhedsvæsenet er nemlig ofte heller ikke billige, hvis man tager de store briller på: Lønomkostningerne ved at have en gennemsnitlig sygeplejerske uden ledelsesansvar ansat i regionerne var således næsten kr. i december 2009 pr. stk., se figur 7. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 7 Gennemsnitlig bruttoløn, ikke-ledende sygeplejersker i regionerne, dec (omregnet til 37 timer) En gennemsnitlig sygeplejerske har en bruttoløn på ca kr. om måneden Løn i alt, gns Grundløn, gns. Lokalt aftalte tillæg, gns. Overarbejde, gns. Pensionsbidrag, gns. Centralt aftalte tillæg, gns. Genetillæg, gns. Særlig feriegodtgørelse, gns. Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor. Denne lønsum afspejler dog ikke de reelle omkostninger af to årsager: Reel arbejdstid: Lønsummen ovenfor er en beregnet lønsum. Den afspejler altså en sygeplejerske, der er arbejder 37 timer om ugen. Som det fremgår nedenfor, er en sygeplejerskes gennemsnitlige, reelle arbejdstid (inkl. overarbejde) dog kun 34 timer om ugen. Lønsummen ovenfor skal altså reduceres, så den afspejler dette. Omregnes 37-timerslønnen til en 34- timersløn, fås en bruttogage til en gennemsnitlig sygeplejerske ansat i regionerne på ca kr. om måneden. Arbejdsgivers sociale omkostninger: Lønsummen i figur 7 afspejler ikke de reelle omkostninger, da den i sagens natur ikke medtager de omkostninger, som arbejdsgiver har i forbindelse med en ansættelse foruden løn. Det vil bl.a. sige AER- og AES-bidrag. Disse sociale omkostninger (inkl. ATP-bidrag) er vist i figur 8. Denne lønsum afspejler dog ikke alle arbejdsgiverens omkostninger arbejdsgiver skal nemlig også betale AER- og AESbidrag DANSK ERHVERV 7

8 Figur 8 Offentlige arbejdsgiveres sociale bidrag Bidrag Beskrivelse Beløb / år Arbejdsgivernes AER-bidraget skal medvirke til at skaffe flere kr. Elevrefusion (AER) praktikpladser ved at yde økonomisk støtte i forbindelse med uddannelse af elever Arbejdsmarkedets AES-bidraget skal sikre det økonomiske 332 kr. Erhvervssygdomssikring (AES) grundlag for udbetaling af erstatning for anerkendte erhvervssygdomme I alt kr.. Kilde: ATP ii og egne beregninger. Arbejdsgiver betaler desuden ATP (2.160 kr. årligt), men dette er indeholdt i pensionen i figur 7. For at få arbejdsgiverens samlede omkostninger, skal de sociale omkostninger lægges oven i den årlige bruttoløn, se figur 9. Figur 9 Arbejdsgivers samlede omkostninger til fastansatte sygeplejersker Pr. måned Pr. år Gennemsnitlig bruttoløn kr kr. Arbejdsgivers sociale omkostninger 233 kr kr. Arbejdsgivers totale omkostninger kr kr. Omkostningen for arbejdsgiveren ved at have en gennemsnitlig sygeplejerske ansat er mere end kr. pr. år. Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor, ATP og egne beregninger. Ud fra denne bruttoomkostning er det muligt at beregne den gennemsnitlige omkostning pr. time for en sygeplejerske men her melder spørgsmålet sig, hvor meget en gennemsnitlig sygeplejerske arbejder, når man korrigerer for bl.a. ferie, sygefravær, orlov m.m. altså de ting, som den offentlige arbejdsgiver ikke skal tage højde for, når der bruges vikarer. iii Med andre ord: Hvad er de reelle og effektive omkostninger for en gennemsnitlig, fastansat sygeplejerske i de timer, han/hun er på arbejde? Hvor meget arbejder en sygeplejerske i gennemsnit? Ifølge Dansk Sygeplejeråd arbejder en sygeplejerske, der er ansat i regionerne, i gennemsnit 34 timer om ugen. 33 timer og 12 minutter (33,2 timer) er aftalt arbejdstid, mens 48 minutter (0,8 timer) er den gennemsnitlige mængde over- og merarbejde, se figur 10. En gennemsnitlig sygeplejerske arbejder ca. 34 timer om ugen DANSK ERHVERV 8

9 Figur 10 Sygeplejerskers gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid Aftalt arbejdstid, gns. Over- og merarbejde, gns. Timer 33,20 0, Kilde: Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 2. Senest lokaliseret 21. juli 2011 på: og egne beregninger. iv Med en gennemsnitlig arbejdstid på 34 timer pr. uge, skulle en gennemsnitlig sygeplejerske forventes at arbejde brutto timer om året (52 uger á 34 timer). Dette tal tager imidlertid ikke højde for en række faktorer, der alle er med til at sænke den gennemsnitlige, effektive arbejdstid: Eksempelvis skal tallet korrigeres for ferie, den arbejdsgiverbetalte frokost, sygefravær eller orlov, se figur 11. Figur 11 Gennemsnitligt fravær Betalt frokost (2,5 timer pr. uge) Fem ugers ferie Fem feriefridage Sygefravær (12,1 dagsværk pr. år) Barselsorlov (12,8 dagsværk pr. år) v Samlet fravær Timer 115 timer pr. år 170 timer pr. år 34 timer pr. år 89 timer pr. år 94 timer pr. år 503 timer pr. år Kilde: Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 2. Senest lokaliseret 21. juli 2011 på: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger. En fastansat sygeplejerske er i gennemsnit fraværende ca. 500 timer om året som følge af ferie, betalt frokost, sygdom, barsel osv. Dette antal timer skal således trækkes fra det forventede bruttoantal arbejdstimer, se figur 12. DANSK ERHVERV 9

10 Figur 12 Gennemsnitligt, effektiv arbejdstid Brutto Fravær Gennemsnitlig, effektiv, årlig arbejdstid Timer timer pr. år 503 timer pr. år timer pr. år En fastansat sygeplejerske har således en gennemsnitlig, effektiv arbejdstid på ca timer pr. år, Kilde: Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 2. Senest lokaliseret 21. juli 2011 på: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger. Med en gennemsnitlig, effektivt arbejdstid på ca timer om året kan arbejdsgivers gennemsnitlige, effektive omkostning pr. time for en ikke-ledende sygeplejerske beregnes, se figur 13. Figur 13 Arbejdsgivers gennemsnitlige, reelle omkostning pr. time for fastansatte sygeplejersker i regionerne Gennemsnitlig, effektiv arbejdstid pr. år Arbejdsgivers gennemsnitlige omkostning pr. år Reel, gennemsnitlig timeomkostning Arbejdstid og omkostninger Ca timer kr. Ca. 313 kr. / time hvilket givet en gennemsnitlig omkostning for arbejdsgiveren på ca. 313 kr. pr. effektiv time Kilde: Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 2. Senest lokaliseret 21. juli 2011 på: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger. Det er værd at bemærke, at dette tal er den gennemsnitlige omkostning, som arbejdsgiveren har for en fastansat sygeplejerske, uanset tidspunktet på døgnet. Som det fremgår af figur 7, udgør det såkaldte genetillæg imidlertid en væsentlig del af de samlede omkostninger. Genetillægget udbetales dog kun, når sygeplejersken arbejder sen eftermiddag/aften eller nat. Den gennemsnitlige omkostning for arbejdsgiveren er således lavere om dagen end om natten. Trækkes genetillægget ud af beregningen, fås en gennemsnitlig, reel omkostning pr. time for en sygeplejerske, der udelukkende arbejder om dagen. Dette er ca. 284 kr. pr. effektiv arbejdstime. For sygeplejersker, der arbejder meget om aftenen/natten, vil den gennemsnitlige, reelle omkostning være højere end de 313 kr., der fremgår af figur 13, da denne sygeplejerske vil få udbetalt et højere genetillæg end gennemsnittet. Det kan dog opsummerende konstateres, at hvis man politisk beslutter at øge antallet af fastansatte sygeplejersker i regioner, så koster det i gennemsnit ca. 313 kr. pr. arbejdstime, sygeplejersken lægger. DANSK ERHVERV 10

11 Hvad koster en vikar? Den offentlige sektors omkostning til sygeplejevikarer afhænger naturligvis af, hvornår denne vikar skal på arbejde. En vikar, der skal dække en nattevagt i en weekend, koster mere, end en vikar, der skal dække en hverdagsvagt fra 7.30 til Denne logik er ikke anderledes end for fastansatte, der jo får tillæg for den del af deres arbejdstid, der ligger på skæve tidspunkter, jf. ovenfor. Det kan indvendes, at man ikke kan sammenligne de varierende priser for vikarerne med den gennemsnitlige pris for den fastansatte. Da den fastansatte sygeplejerske imidlertid altid skal have løn modsat vikarerne, der kun skal have løn for et be- og afgrænset tidsrum giver den gennemsnitlige betragtning et bedre billede af omkostningerne til den fastansatte sygeplejerske, hvis man dog noterer sig, at denne sygeplejerskes reelle timeløn svinger i løbet af døgnet. vi I dag benyttes både interne (regionale) og eksterne (private) sygeplejevikarbureauer Priserne i figur 14 for de eksterne vikarbureauer er fremkommet ved at regulere de priser, som vikarbureauet Adecco frem til 31. december 2008 leverede sygeplejevikarer til Region Hovedstaden (til de hospitaler, der var del af det gamle Københavns Amt) for. Reguleringen bygger på den generelle lønudvikling i sundhedsvæsenet. vii På denne måde bliver priserne sammenlignelige med 2009-priserne for det interne vikarkorps i Region Hovedstaden samt med lønoplysningerne for fastansatte sygeplejersker i Region Hovedstaden besluttede i 2009 at indstille samarbejdet med de private vikarbureauer, men en sådan beslutning kan ikke gennemføres fra den ene dag til den næste. Derfor leverede Adecco også sygeplejevikarer indtil 1. juli 2009 gennem to forlængelser: Indtil 31. marts (listepriser) og derefter igen indtil 1. juli (2008-priser plus 9 pct.), da Region Hovedstaden ikke kunne nå at gennemføre et nyt udbud. Disse priser er markant højere end udbudspriserne, og de er derfor ikke brugbare til at give et realistisk billede af de priser, som ville kunne opnås gennem et reelt udbud. Disse forhøjede priser kan derfor ej heller anvendes som sammenligningsgrundlag her. De lønudviklingsregulerede 2008-priser er således det bedst mulige grundlag til at fastslå, hvad Region Hovedstaden kunne have opnået af priser fra eksterne vikarbureauer i en ny udbudsperiode. Yderligere er det dog alment anerkendt, at markedet for sundhedsvikarydelser er blevet endnu mere konkurrencepræget siden 2009, hvorfor priserne for vikarer er faldet yderligere. Det er således rimeligt at antage, at eksterne vikarer vil kunne købes til en lavere timepris i dag, end de udbudspriser Region Hovedstaden tidligere havde aftale om. Øget konkurrence på området for private sygeplejevikarer har dog presset prisen længere ned end den her angivne DANSK ERHVERV 11

12 Figur 14 Omkostninger forbundet med brug af eksterne vikarer viii Tidspunkt Hverdag, dag Hverdag, aften Hverdag, nat Weekend, dag Weekend, aften Weekend, nat Søgne-/helligdage, dag Søgne-/helligdage, aften Søgne-/helligdage, nat Gennemsnitlig timeomkostning, eksterne vikarbureauer 276 kr. / time 347 kr. / time 347 kr. / time 414 kr. / time 491 kr. / time 491 kr. / time 552 kr. / time 627 kr. / time 627 kr. / time Kilde: Vikarbureauet Adecco og egne beregninger. Man kan altså konstatere, at vikarer ikke blot er et (økonomisk) værn mod overnormering og sikrer en øget fleksibilitet på den enkelte afdeling (som illustreret i figur 6); på trods af de store udsving i priserne, er omkostningerne til vikarer i flere perioder ikke væsentligt anderledes end omkostningerne til en fastansat. Dette gælder særligt i hverdagene, hvor de fleste arbejdstimer lægges ix - her er omkostningsniveauerne for en ekstern vikar (276 kr. pr. time) og en fastansat (284 kr. pr. time) meget lig hinanden, selv hvis tallene har en hvis usikkerhed. Eksterne sygeplejevikarer medfører i mange perioder af døgnet ikke væsentligt større omkostninger end fastansatte Interne vikarkorps Med ovenstående in mente, ligger det lige for, at man i regionerne etablerer interne vikarkorps, hvis man har et politisk ønske om ikke at benytte sig af eksterne leverandører. Og det er lige præcis tilfældet. Hvis man imidlertid sammenligner timeomkostningerne ved brug af interne vikarer frem for eksterne, kan man konkludere, at også her er de eksterne leverandører konkurrencedygtige. Priserne for de interne vikarer er de priser, som den interne vikarservice i Region Hovedstaden i 2009 afregnede med de afdelinger, der benyttede vikarer. Priserne varierer mellem de forskellige enheder af Region Hovedstadens interne vikarservice. De angivne priser er den gennemsnitlige pris. DANSK ERHVERV 12

13 Figur 15 Afregningstakster for vikarer i Region Hovedstaden, 2009 Tidspunkt Gennemsnitlig Timepris, timeafregningstakst, eksterne vikarbureauer interne vikarkorps Hverdag, dag 292 kr. / time 276 kr. / time Hverdag, aften 363 kr. / time 347 kr. / time Hverdag, nat 376 kr. / time 347 kr. / time Weekend, dag 400 kr. / time 414 kr. / time Weekend, aften 471 kr. / time 491 kr. / time Weekend, nat 483 kr. / time 491 kr. / time Søgne-/helligdage, dag 424 kr. / time 552 kr. / time Søgne-/helligdage, aften 505 kr. / time 627 kr. / time Søgne-/helligdage, nat 515 kr. / time 627 kr. / time Den reelle timeomkostning for vikarer svinger mellem 292 kr. / time og 515 kr. pr. time for interne vikarer og 263 kr. / time og 597 kr. pr. time for eksterne vikarer Kilde: Region Hovedstaden (2010): Spørgsmål nr. 057, pkt. 5. Stillet af Bent Larsen den 12. april 2010, besvaret af Koncern Økonomi, Region Hovedstaden den 16. december 2010; vikarbureauet Adecco og egne beregninger. Til afregningstaksterne for interne vikarer skal desuden lægges et tillæg, der dækker sygdomsfravær, ferie, pension, kurser, ATP, AER, AKUT-bidrag, personalemøder, administrationsudgifter m.v.. Den reelle omkostning ved brug af interne vikarer er således en smule højere, end den i figuren angivne. Og som nævnt oven for har de private sygeplejevikarbureauer over tid oplevet en øget konkurrence, som har presset prisen i nedadgående retning. Med andre ord: Omkostningerne ved interne vikarer er når også arbejdsgivers sociale bidrag som f.eks. ATP indregnes højere end angivet i figur 15; men det er sandsynligt, at omkostningerne til eksterne vikarer vil være lavere end angivet i figur 15. DANSK ERHVERV 13

14 Konklusion: Eksterne vikarer giver fleksibilitet og effektivitet og er tilmed konkurrencedygtige på prisen Analysen har vist fire ting, der alle peger på, at en kløgtig brug af eksterne vikarer i sundhedsvæsenet kan være fornuftig: 1. Et presset sundhedsvæsen: Der stilles højere og højere krav til produktiviteten i sundhedsvæsenet. Dette har tidligere medført en kraftig forøgelse af antallet af fastansatte. Den økonomiske krise og de offentlige budgetter har imidlertid sat en stopper for denne udvikling, samtidig med at man politisk har besluttet at begrænse brugen af vikarer. 2. Vikarer sikrer fleksibilitet og er et værn mod overnormering: Hvis den enkelte afdeling skal fastansatte så mange, at der aldrig opstår overbelastningsperioder for den enkelte sygeplejerske, opstår et problem med en kraftig overnormering og mange perioder med overskydende arbejdskraft. Det er en dyr metode til at løse problemet. En fornuftig brug af vikarer sikrer derimod en lavere og mere økonomisk holdbar normering, og de sikrer samtidig en fleksibilitet, som fastansat personel ikke kan levere. 3. Eksterne vikarer er konkurrencedygtige, når man ser på omkostningsniveauet: Fastansatte sygeplejersker koster effektivt den offentlige sektor gennemsnitligt ca. 313 kr. pr. arbejdstime. Selvom denne omkostning er lavere i dagstimerne og højere på andre perioder, afviger omkostningerne forbundet med eksterne vikarer i flere perioder af døgnet ikke væsentligt fra omkostningerne forbundet med fastansatte. 4. Eksterne vikarer er ofte billigere end interne vikarer: Omkostningerne ved at bruge eksterne vikarer er ofte lavere end ved at bruge interne vikarer og konkurrencen på det private marked for eksterne sygeplejevikarer har medført, at priserne på dette marked har bevæget sig nedad. Billedet er således ret tydeligt: En klog anvendelse af eksterne vikarer i sundhedsvæsenet kan i kraft af prisen/omkostningsniveauet, i kraft af fleksibiliteten og i kraft af at sikre en fornuftig normering frem for overnormering på en afdeling være en særdeles fornuftig foranstaltning. DANSK ERHVERV 14

15 DANSK ERHVERV 15

16 OM DENNE UDGAVE Fordele ved brug af sundhedsvikarer er 53 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 8. december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online). KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Jakob Tietge på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., markedsdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. NOTER i Antallet er beregnet som et gennemsnit af de ordinært ansatte pr. måned. Månederne maj-august 2008 indgår ikke i beregningerne pga. databrud. For 2011 indgår månederne januar-april. ii Alle bidragssatserne er lokaliseret via Bemærk venligst, at bidragssatserne er for Bidragssatserne for 2009, som bruges som sammenligning her, er muligvis en smule lavere. iii Vikarer er også syge, men denne sygdom rammer ikke modtageren af vikarens ydelser, idet der så kan sendes en afløser, og der skal modsat fastansat personel ikke betales for denne sygdom. iv Bemærk venligst, at dette tal er et gennemsnit af både specialsygeplejersker / sygeplejersker i ledende stillinger samt basissygeplejersker / sundhedsplejersker. Førstnævnte har gennemsnitlige arbejdstider, der ligger over gennemsnittet, mens sidstnævnte har gennemsnitlige arbejdstider, der ligger under, jf. Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 3. v Antallet af sygefraværstimer og barselsorlovstimer er beregnet ved at gange det gennemsnitlige antal fraværsdagsværk (12,1 hhv. 12,8) med 7,4 timer, som af Det fælleskommunale løndatakontor defineres som et dagsværk. vi Dette tal kunne i bedste fald sammenlignes med en tilsvarende beregnet, gennemsnitlig omkostning til vikarer. Denne lader sig dog ikke gøre, da der ikke findes generelle tal for brugen af vikarer fordelt på døgnet. Man kan derfor ikke foretage en direkte sammenligning i forholdet 1:1, men danne sig et indtryk af omkostningsniveauet forbundet med fastansatte hhv. vikarer. vii Reguleringen er sket på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON5. viii Bemærk venligst, at den offentlige sektors omkostning til sygerefusion til private sygeplejevikarbureauer heller ikke er medregnet. En medregning af omkostningerne til denne refusion vil medføre en mindre forøgelse af de effektive omkostninger til eksterne vikarer, og de angivne tal er således en smule for lave. Dog er de fleste vikarer ansat på dagsbasis, hvorfor sygerefusion til private sygeplejevikarbureauer kun ydes sjældent, og det må antages, at effekten af at inkludere den i beregningen er meget lille. Refusionen er ikke medregnet, da det ikke har været muligt at definere den offentlige sektors omkostningerne hertil. ix Borg, Vilhelm & Wethje, Annette (2005): Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Arbejdstid og arbejdsmiljø, København: Dansk Sygeplejeråd / Arbejdsmiljøinstituttet. DANSK ERHVERV 16

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid Specialuddannede sygeplejerskers arbejdstid Morten Bue Rath 28. november 2008 Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid 1. Sammenfatning Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015 Side af 5 Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 5 Oversigten baseres på lønnen i september 5. Der er udsendt spørgeskemaer til 7 privatansatte medlemmer. Denne oversigt omhandler medlemmer med

Læs mere

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 19. august 2010 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 14. juli 2010 3 Orlov uden løn men med pension 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. april 2013 Hermed udkommer data for januar 2013. Data

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 7. januar 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten

Offentligt forbrug kannibaliserer væksten Offentligt forbrug kannibaliserer væksten AF ØKONOM MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON OG ANALYSECHEF SØREN FRIIS LAR- SEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor

Læs mere

Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 2015

Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 2015 Side af 7 Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 05 Oversigten baseres på lønsedler fra september 05. Der er udsendt spørgeskemaer til 70 privatansatte medlemmer. Oversigten baserer sig på besvarelser

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1

Læs mere

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008 Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 8. september 2010 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Data for januar & februar 2008

Data for januar & februar 2008 Data for januar & februar 2008 30. april 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Beskæftigelsesgrader Data for januar og februar 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs

Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

Vækst: Sverige-Danmark 1-0

Vækst: Sverige-Danmark 1-0 Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet

Læs mere