Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling"

Transkript

1 Vikarer kan frigøre økonomi til bedre sundhedsbehandling AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Brugen af vikarer i sundhedsvæsenet er de senere år blevet kritiseret for at være for dyr sammenlignet med fastansatte medarbejdere i sundhedssektoren. Det har medført, at vikarforbruget er reduceret betydeligt samtidig med at langt flere er fastansat. Der er imidlertid samtidig en generel anerkendelse af, at der i sektoren er behov for fleksible ansættelser, der kan træde til ved fravær og overbelastninger. Flere steder i sundhedsvæsenet har man forsøgt at dække dette behov ved at oprette interne vikarkorps. Dog er der betydelige gevinster ved at konkurrenceudsætte vikarforbruget, så man i højere grad anvender vikarer fra eksterne vikarbureauer: Eksterne vikarer er i vid udstrækning prissammenlignelige med de reelle omkostninger til fastansatte. Oprettelsen af interne vikarkorps har medført højere timepriser, end hvad man ofte kan købe vikarydelser til hos eksterne vikarbureauer. Figur 1 Vikarer kan aflaste personalet i overbelastningsperioder, og samtidig sikre at man ikke overansætter, dvs. står med overskydende og dyr arbejdskraft uden for overbelastningsperioderne. Effektiv omkostning pr. time, alm. dagvagt på en hverdag (kr.) Vikarer giver fleksibilitet og sikrer mod overansættelse og deraf følgende kroniske budgetproblemer Omkostning Ekstern vikar Intern vikar Kilde: ATP; Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, senest lokaliseret 21. juli 2011 på: Det fælleskommunale løndatakontor; vikarbureauet Adecco og egne beregninger. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #53

2 Mange myter om midlertidige muskler Debatten om brugen af vikarer i sundhedsvæsenet har længe været overophedet, og mange myter har præget billedet. Denne analyse fokuserer på sygeplejerskevikarer, der er den mest udbredte type af vikarer i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har siden 2007 oplevet en markant stigning i antallet af fastansatte sygeplejersker særligt i perioden , jf. figur 2. Figur 2 Antal ikke-ledende sygeplejersker i regionerne, Indtil 2010: Kraftig vækst i antallet af sygeplejersker ansat i regionerne Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger. i Den finansielle og økonomiske krise fra 2008 ændrede dog dette billede: Efter 2008 steg presset på de offentlige budgetter voldsomt, og i 2009 overskred samtlige fem regioner deres budgetter, se figur 3. Dette førte bl.a. til, at man holdt op med at øge antallet af sygeplejersker; det ses derfor, at kurven i figur 2 flader ud. Det stadig stigende pres på regionernes budgetter lagde dog låg på denne udvikling Figur 3 Regionernes budgetoverskridelser, 2009 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Senest lokaliseret 22. september Parallelt hermed kan man se på udviklingen i antallet af solgte vikartimer. Hvor man indtil i perioden øgede det indkøbte antal vikartimer, faldt dette antal sygeplejevikartimer med 31 pct. fra 2008 til 2009, se figur 4. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 4 Antal solgte sygeplejevikartimer, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PRDST714. Vikarernes krise skyldes dog i høj grad et politisk valg om at begrænse brugen af vikarer. Samtidig skal man lægge mærke til én ting: I 2009 blev der solgt 1,8 mio. sygeplejevikartimer over færre end i Parallelt ses dog stigningen i antallet af ordinært ansatte sygeplejersker. Det er derfor nærliggende at konstatere, at man sikrede sig et fald i antallet af indkøbte vikartimer ved blot at fastansætte flere sygeplejersker. Efter 2009 og i kølvandet på den økonomiske krise har man dog kunnet konstatere, at der ikke har været råd til at fastansætte flere, jf. figurerne 2 og 3. Med andre ord: I dag skal det samme antal sygeplejersker skal løse de samme eller flere opgaver men med hjælp fra færre vikarer. Det er et problem for kvaliteten i behandlingen og medfører et øget arbejdspres på de ansatte i sundhedsvæsenet. Noget tyder således på, at der kan være behov for flere personaleressourcer i sundhedsvæsenet. En overvejelse i den forbindelse vil være, om man bør fastansatte endnu flere eller i stedet anvende vikarer, hvor det er nødvendigt. Og samtidig besluttede man sig for ikke at bruge eksterne vikarer Situationen i dag: Et stagnerende eller svagt faldende antal sygeplejersker skal løse de samme eller flere opgaver som før men uden hjælp fra vikarer DANSK ERHVERV 3

4 Hvad kan vikarer i sundhedsvæsenet? Sundhedsvæsenet er en ganske særlig og ganske besværlig størrelse, når det kommer til personaleplanlægning: På mange afdelinger er arbejdsmængden forholdsvis konstant, og her handler personaleplanlægning om at sikre, at der altid er det nødvendige antal sygeplejersker til stede på trods af ferie, syge-, barsels- og andet fravær. Andre steder i sundhedsvæsenet f.eks. skadesturer og fødeklinikker kan arbejdspresset variere betydeligt. Her handler personalestyringen om løbende at kunne tilpasse mængden af arbejdsressourcer. Den enkelte sygeplejerske har derfor nogle gange meget travlt. Fravær og pludseligt opståede behov kan føre til overbelastningsperioder, hvor der er færre kolleger at trække på. Disse overbelastningsperioder kommer løbende og til en vis grad uforudsigeligt og de rammer selv den bedst drevne afdeling. Det grundlæggende spørgsmål bliver derefter, om man bør dække disse overbelastningsperioder ved ganske enkelt at ansætte så mange, at der altid er nogen at trække ekstra på eller ved at benytte sig af vikarer? Figur 5 viser den første situation, hvor man har fastansat så mange, at alle overbelastningsperioder kan dækkes af det faste personale. Figur 5 Fastansat medarbejderstab på baggrund af overbelastning Normering Periode med overskydende arbejdskraft For at undgå at bruge vikarer, kan man fastansætte så mange, at der aldrig opstår et vikarbehov Varierende arbejdsbelastning Tid Kilde: Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV 4

5 Ved at ansætte som i figur 5, mindsker man selvsagt omkostningerne i spidsbelastningsperioderne, men til gengæld opstår en række andre problemer: Perioder med overskydende arbejdskraft: I de perioder, hvor afdelingen ikke oplever spidsbelastninger, vil der være overskydende arbejdskraft. Dette er både økonomisk og ledelsesmæssigt et problem. Dette medfører dog, at man får perioder med overskydende arbejdskraft, der stadig skal aflønnes Budgetproblemer: Budgetproblemer kan opstå som følge af den meget kraftige opnormering, som følger af at ansætte til spidsbelastninger, da den overskydende arbejdskraft (jf. nedenfor) jo stadig skal betales løn, pension m.v., også i de perioder, hvor den er overskydende. Manglende fleksibilitet: Det bliver vanskeligere at flytte rundt på personaleressourcerne mellem afdelingerne, hvor der aktuelt måtte være størst behov for arbejdskraft. Konsekvensen af at ansætte som vist i figur 5 er således, at der opstår en markant og vedvarende, økonomisk udfordring. Den optimale situation er omvendt naturligvis, at normeringen følger den blå kurve i figur 5. Dette kan man opnå ved at sætte normeringen (den røde linje i figur 5 og 6) en smule lavere og bruge vikarer til at dække overbelastningsperioderne, som vist i figur 6. Vikarer er jo nemlig kun en omkostning i de perioder (overbelastningsperioder), hvor de anvendes. Figur 6 Anvendelse af vikarer til at dække overbelastninger Periode med vikardækning Varierende arbejdsbelastning Tid Normering Kilde: Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV 5

6 Man kan stadig påstå, at vikarerne udgør en økonomisk udfordring men dette argument bliver kun holdbart, hvis omkostningerne til vikarer overstiger omkostningerne ved at have overskydende arbejdskraft. Eller sagt med andre ord: Hvis prisen på det skraverede område i figur 6 (vikardækningen) er højere end prisen på det skraverede område i figur 5 (overskydende arbejdskraft), er brugen af vikarer et (økonomisk) problem. Umiddelbart kan findes to årsager til, at brugen af vikarer kan komme til at udgøre et sådant problem: For mange vikarer: Hvis man bruger vikarer i et al for stort omfang, stiger udgifterne til vikarer selvsagt. Det kan dog ikke forventes, at vikarerne er nødvendige i så massivt et omfang, medmindre man ikke kan besætte faste stillinger (arbejdskraftmangel), eller der er tale om afdeling med et meget massivt fravær hvilket dog er et selvstændigt problem. Brugen af vikarer er således kun en økonomisk belastning, hvis de bliver brugt så meget, at omkostningerne til vikarer overstiger omkostningen ved at have overskydende arbejdskraft For dyre vikarer: Hvis omkostningerne pr. reelt leveret time er markant højere for en vikar end for en fastansat sygeplejerske, kan det medføre en økonomisk udfordring. Hvad koster en sygeplejerske? Hvad angår det andet punkt, bliver det relevant at undersøge, om vikarer er konkurrencedygtige på prisen i forhold til fastansatte sygeplejersker. Umiddelbart må det forventes, at prisen for sygeplejevikarer ofte er lidt højere som kompensation for arbejdets midlertidige karakter m.v. og til betaling af vikarbureauet. Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid hvor meget dyrere, vikarer i sundhedsvæsenet reelt er i forhold til det fastansatte personel. Fastansatte i sundhedsvæsenet er nemlig ofte heller ikke billige, hvis man tager de store briller på: Lønomkostningerne ved at have en gennemsnitlig sygeplejerske uden ledelsesansvar ansat i regionerne var således næsten kr. i december 2009 pr. stk., se figur 7. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 7 Gennemsnitlig bruttoløn, ikke-ledende sygeplejersker i regionerne, dec (omregnet til 37 timer) En gennemsnitlig sygeplejerske har en bruttoløn på ca kr. om måneden Løn i alt, gns Grundløn, gns. Lokalt aftalte tillæg, gns. Overarbejde, gns. Pensionsbidrag, gns. Centralt aftalte tillæg, gns. Genetillæg, gns. Særlig feriegodtgørelse, gns. Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor. Denne lønsum afspejler dog ikke de reelle omkostninger af to årsager: Reel arbejdstid: Lønsummen ovenfor er en beregnet lønsum. Den afspejler altså en sygeplejerske, der er arbejder 37 timer om ugen. Som det fremgår nedenfor, er en sygeplejerskes gennemsnitlige, reelle arbejdstid (inkl. overarbejde) dog kun 34 timer om ugen. Lønsummen ovenfor skal altså reduceres, så den afspejler dette. Omregnes 37-timerslønnen til en 34- timersløn, fås en bruttogage til en gennemsnitlig sygeplejerske ansat i regionerne på ca kr. om måneden. Arbejdsgivers sociale omkostninger: Lønsummen i figur 7 afspejler ikke de reelle omkostninger, da den i sagens natur ikke medtager de omkostninger, som arbejdsgiver har i forbindelse med en ansættelse foruden løn. Det vil bl.a. sige AER- og AES-bidrag. Disse sociale omkostninger (inkl. ATP-bidrag) er vist i figur 8. Denne lønsum afspejler dog ikke alle arbejdsgiverens omkostninger arbejdsgiver skal nemlig også betale AER- og AESbidrag DANSK ERHVERV 7

8 Figur 8 Offentlige arbejdsgiveres sociale bidrag Bidrag Beskrivelse Beløb / år Arbejdsgivernes AER-bidraget skal medvirke til at skaffe flere kr. Elevrefusion (AER) praktikpladser ved at yde økonomisk støtte i forbindelse med uddannelse af elever Arbejdsmarkedets AES-bidraget skal sikre det økonomiske 332 kr. Erhvervssygdomssikring (AES) grundlag for udbetaling af erstatning for anerkendte erhvervssygdomme I alt kr.. Kilde: ATP ii og egne beregninger. Arbejdsgiver betaler desuden ATP (2.160 kr. årligt), men dette er indeholdt i pensionen i figur 7. For at få arbejdsgiverens samlede omkostninger, skal de sociale omkostninger lægges oven i den årlige bruttoløn, se figur 9. Figur 9 Arbejdsgivers samlede omkostninger til fastansatte sygeplejersker Pr. måned Pr. år Gennemsnitlig bruttoløn kr kr. Arbejdsgivers sociale omkostninger 233 kr kr. Arbejdsgivers totale omkostninger kr kr. Omkostningen for arbejdsgiveren ved at have en gennemsnitlig sygeplejerske ansat er mere end kr. pr. år. Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor, ATP og egne beregninger. Ud fra denne bruttoomkostning er det muligt at beregne den gennemsnitlige omkostning pr. time for en sygeplejerske men her melder spørgsmålet sig, hvor meget en gennemsnitlig sygeplejerske arbejder, når man korrigerer for bl.a. ferie, sygefravær, orlov m.m. altså de ting, som den offentlige arbejdsgiver ikke skal tage højde for, når der bruges vikarer. iii Med andre ord: Hvad er de reelle og effektive omkostninger for en gennemsnitlig, fastansat sygeplejerske i de timer, han/hun er på arbejde? Hvor meget arbejder en sygeplejerske i gennemsnit? Ifølge Dansk Sygeplejeråd arbejder en sygeplejerske, der er ansat i regionerne, i gennemsnit 34 timer om ugen. 33 timer og 12 minutter (33,2 timer) er aftalt arbejdstid, mens 48 minutter (0,8 timer) er den gennemsnitlige mængde over- og merarbejde, se figur 10. En gennemsnitlig sygeplejerske arbejder ca. 34 timer om ugen DANSK ERHVERV 8

9 Figur 10 Sygeplejerskers gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid Aftalt arbejdstid, gns. Over- og merarbejde, gns. Timer 33,20 0, Kilde: Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 2. Senest lokaliseret 21. juli 2011 på: og egne beregninger. iv Med en gennemsnitlig arbejdstid på 34 timer pr. uge, skulle en gennemsnitlig sygeplejerske forventes at arbejde brutto timer om året (52 uger á 34 timer). Dette tal tager imidlertid ikke højde for en række faktorer, der alle er med til at sænke den gennemsnitlige, effektive arbejdstid: Eksempelvis skal tallet korrigeres for ferie, den arbejdsgiverbetalte frokost, sygefravær eller orlov, se figur 11. Figur 11 Gennemsnitligt fravær Betalt frokost (2,5 timer pr. uge) Fem ugers ferie Fem feriefridage Sygefravær (12,1 dagsværk pr. år) Barselsorlov (12,8 dagsværk pr. år) v Samlet fravær Timer 115 timer pr. år 170 timer pr. år 34 timer pr. år 89 timer pr. år 94 timer pr. år 503 timer pr. år Kilde: Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 2. Senest lokaliseret 21. juli 2011 på: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger. En fastansat sygeplejerske er i gennemsnit fraværende ca. 500 timer om året som følge af ferie, betalt frokost, sygdom, barsel osv. Dette antal timer skal således trækkes fra det forventede bruttoantal arbejdstimer, se figur 12. DANSK ERHVERV 9

10 Figur 12 Gennemsnitligt, effektiv arbejdstid Brutto Fravær Gennemsnitlig, effektiv, årlig arbejdstid Timer timer pr. år 503 timer pr. år timer pr. år En fastansat sygeplejerske har således en gennemsnitlig, effektiv arbejdstid på ca timer pr. år, Kilde: Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 2. Senest lokaliseret 21. juli 2011 på: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger. Med en gennemsnitlig, effektivt arbejdstid på ca timer om året kan arbejdsgivers gennemsnitlige, effektive omkostning pr. time for en ikke-ledende sygeplejerske beregnes, se figur 13. Figur 13 Arbejdsgivers gennemsnitlige, reelle omkostning pr. time for fastansatte sygeplejersker i regionerne Gennemsnitlig, effektiv arbejdstid pr. år Arbejdsgivers gennemsnitlige omkostning pr. år Reel, gennemsnitlig timeomkostning Arbejdstid og omkostninger Ca timer kr. Ca. 313 kr. / time hvilket givet en gennemsnitlig omkostning for arbejdsgiveren på ca. 313 kr. pr. effektiv time Kilde: Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 2. Senest lokaliseret 21. juli 2011 på: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger. Det er værd at bemærke, at dette tal er den gennemsnitlige omkostning, som arbejdsgiveren har for en fastansat sygeplejerske, uanset tidspunktet på døgnet. Som det fremgår af figur 7, udgør det såkaldte genetillæg imidlertid en væsentlig del af de samlede omkostninger. Genetillægget udbetales dog kun, når sygeplejersken arbejder sen eftermiddag/aften eller nat. Den gennemsnitlige omkostning for arbejdsgiveren er således lavere om dagen end om natten. Trækkes genetillægget ud af beregningen, fås en gennemsnitlig, reel omkostning pr. time for en sygeplejerske, der udelukkende arbejder om dagen. Dette er ca. 284 kr. pr. effektiv arbejdstime. For sygeplejersker, der arbejder meget om aftenen/natten, vil den gennemsnitlige, reelle omkostning være højere end de 313 kr., der fremgår af figur 13, da denne sygeplejerske vil få udbetalt et højere genetillæg end gennemsnittet. Det kan dog opsummerende konstateres, at hvis man politisk beslutter at øge antallet af fastansatte sygeplejersker i regioner, så koster det i gennemsnit ca. 313 kr. pr. arbejdstime, sygeplejersken lægger. DANSK ERHVERV 10

11 Hvad koster en vikar? Den offentlige sektors omkostning til sygeplejevikarer afhænger naturligvis af, hvornår denne vikar skal på arbejde. En vikar, der skal dække en nattevagt i en weekend, koster mere, end en vikar, der skal dække en hverdagsvagt fra 7.30 til Denne logik er ikke anderledes end for fastansatte, der jo får tillæg for den del af deres arbejdstid, der ligger på skæve tidspunkter, jf. ovenfor. Det kan indvendes, at man ikke kan sammenligne de varierende priser for vikarerne med den gennemsnitlige pris for den fastansatte. Da den fastansatte sygeplejerske imidlertid altid skal have løn modsat vikarerne, der kun skal have løn for et be- og afgrænset tidsrum giver den gennemsnitlige betragtning et bedre billede af omkostningerne til den fastansatte sygeplejerske, hvis man dog noterer sig, at denne sygeplejerskes reelle timeløn svinger i løbet af døgnet. vi I dag benyttes både interne (regionale) og eksterne (private) sygeplejevikarbureauer Priserne i figur 14 for de eksterne vikarbureauer er fremkommet ved at regulere de priser, som vikarbureauet Adecco frem til 31. december 2008 leverede sygeplejevikarer til Region Hovedstaden (til de hospitaler, der var del af det gamle Københavns Amt) for. Reguleringen bygger på den generelle lønudvikling i sundhedsvæsenet. vii På denne måde bliver priserne sammenlignelige med 2009-priserne for det interne vikarkorps i Region Hovedstaden samt med lønoplysningerne for fastansatte sygeplejersker i Region Hovedstaden besluttede i 2009 at indstille samarbejdet med de private vikarbureauer, men en sådan beslutning kan ikke gennemføres fra den ene dag til den næste. Derfor leverede Adecco også sygeplejevikarer indtil 1. juli 2009 gennem to forlængelser: Indtil 31. marts (listepriser) og derefter igen indtil 1. juli (2008-priser plus 9 pct.), da Region Hovedstaden ikke kunne nå at gennemføre et nyt udbud. Disse priser er markant højere end udbudspriserne, og de er derfor ikke brugbare til at give et realistisk billede af de priser, som ville kunne opnås gennem et reelt udbud. Disse forhøjede priser kan derfor ej heller anvendes som sammenligningsgrundlag her. De lønudviklingsregulerede 2008-priser er således det bedst mulige grundlag til at fastslå, hvad Region Hovedstaden kunne have opnået af priser fra eksterne vikarbureauer i en ny udbudsperiode. Yderligere er det dog alment anerkendt, at markedet for sundhedsvikarydelser er blevet endnu mere konkurrencepræget siden 2009, hvorfor priserne for vikarer er faldet yderligere. Det er således rimeligt at antage, at eksterne vikarer vil kunne købes til en lavere timepris i dag, end de udbudspriser Region Hovedstaden tidligere havde aftale om. Øget konkurrence på området for private sygeplejevikarer har dog presset prisen længere ned end den her angivne DANSK ERHVERV 11

12 Figur 14 Omkostninger forbundet med brug af eksterne vikarer viii Tidspunkt Hverdag, dag Hverdag, aften Hverdag, nat Weekend, dag Weekend, aften Weekend, nat Søgne-/helligdage, dag Søgne-/helligdage, aften Søgne-/helligdage, nat Gennemsnitlig timeomkostning, eksterne vikarbureauer 276 kr. / time 347 kr. / time 347 kr. / time 414 kr. / time 491 kr. / time 491 kr. / time 552 kr. / time 627 kr. / time 627 kr. / time Kilde: Vikarbureauet Adecco og egne beregninger. Man kan altså konstatere, at vikarer ikke blot er et (økonomisk) værn mod overnormering og sikrer en øget fleksibilitet på den enkelte afdeling (som illustreret i figur 6); på trods af de store udsving i priserne, er omkostningerne til vikarer i flere perioder ikke væsentligt anderledes end omkostningerne til en fastansat. Dette gælder særligt i hverdagene, hvor de fleste arbejdstimer lægges ix - her er omkostningsniveauerne for en ekstern vikar (276 kr. pr. time) og en fastansat (284 kr. pr. time) meget lig hinanden, selv hvis tallene har en hvis usikkerhed. Eksterne sygeplejevikarer medfører i mange perioder af døgnet ikke væsentligt større omkostninger end fastansatte Interne vikarkorps Med ovenstående in mente, ligger det lige for, at man i regionerne etablerer interne vikarkorps, hvis man har et politisk ønske om ikke at benytte sig af eksterne leverandører. Og det er lige præcis tilfældet. Hvis man imidlertid sammenligner timeomkostningerne ved brug af interne vikarer frem for eksterne, kan man konkludere, at også her er de eksterne leverandører konkurrencedygtige. Priserne for de interne vikarer er de priser, som den interne vikarservice i Region Hovedstaden i 2009 afregnede med de afdelinger, der benyttede vikarer. Priserne varierer mellem de forskellige enheder af Region Hovedstadens interne vikarservice. De angivne priser er den gennemsnitlige pris. DANSK ERHVERV 12

13 Figur 15 Afregningstakster for vikarer i Region Hovedstaden, 2009 Tidspunkt Gennemsnitlig Timepris, timeafregningstakst, eksterne vikarbureauer interne vikarkorps Hverdag, dag 292 kr. / time 276 kr. / time Hverdag, aften 363 kr. / time 347 kr. / time Hverdag, nat 376 kr. / time 347 kr. / time Weekend, dag 400 kr. / time 414 kr. / time Weekend, aften 471 kr. / time 491 kr. / time Weekend, nat 483 kr. / time 491 kr. / time Søgne-/helligdage, dag 424 kr. / time 552 kr. / time Søgne-/helligdage, aften 505 kr. / time 627 kr. / time Søgne-/helligdage, nat 515 kr. / time 627 kr. / time Den reelle timeomkostning for vikarer svinger mellem 292 kr. / time og 515 kr. pr. time for interne vikarer og 263 kr. / time og 597 kr. pr. time for eksterne vikarer Kilde: Region Hovedstaden (2010): Spørgsmål nr. 057, pkt. 5. Stillet af Bent Larsen den 12. april 2010, besvaret af Koncern Økonomi, Region Hovedstaden den 16. december 2010; vikarbureauet Adecco og egne beregninger. Til afregningstaksterne for interne vikarer skal desuden lægges et tillæg, der dækker sygdomsfravær, ferie, pension, kurser, ATP, AER, AKUT-bidrag, personalemøder, administrationsudgifter m.v.. Den reelle omkostning ved brug af interne vikarer er således en smule højere, end den i figuren angivne. Og som nævnt oven for har de private sygeplejevikarbureauer over tid oplevet en øget konkurrence, som har presset prisen i nedadgående retning. Med andre ord: Omkostningerne ved interne vikarer er når også arbejdsgivers sociale bidrag som f.eks. ATP indregnes højere end angivet i figur 15; men det er sandsynligt, at omkostningerne til eksterne vikarer vil være lavere end angivet i figur 15. DANSK ERHVERV 13

14 Konklusion: Eksterne vikarer giver fleksibilitet og effektivitet og er tilmed konkurrencedygtige på prisen Analysen har vist fire ting, der alle peger på, at en kløgtig brug af eksterne vikarer i sundhedsvæsenet kan være fornuftig: 1. Et presset sundhedsvæsen: Der stilles højere og højere krav til produktiviteten i sundhedsvæsenet. Dette har tidligere medført en kraftig forøgelse af antallet af fastansatte. Den økonomiske krise og de offentlige budgetter har imidlertid sat en stopper for denne udvikling, samtidig med at man politisk har besluttet at begrænse brugen af vikarer. 2. Vikarer sikrer fleksibilitet og er et værn mod overnormering: Hvis den enkelte afdeling skal fastansatte så mange, at der aldrig opstår overbelastningsperioder for den enkelte sygeplejerske, opstår et problem med en kraftig overnormering og mange perioder med overskydende arbejdskraft. Det er en dyr metode til at løse problemet. En fornuftig brug af vikarer sikrer derimod en lavere og mere økonomisk holdbar normering, og de sikrer samtidig en fleksibilitet, som fastansat personel ikke kan levere. 3. Eksterne vikarer er konkurrencedygtige, når man ser på omkostningsniveauet: Fastansatte sygeplejersker koster effektivt den offentlige sektor gennemsnitligt ca. 313 kr. pr. arbejdstime. Selvom denne omkostning er lavere i dagstimerne og højere på andre perioder, afviger omkostningerne forbundet med eksterne vikarer i flere perioder af døgnet ikke væsentligt fra omkostningerne forbundet med fastansatte. 4. Eksterne vikarer er ofte billigere end interne vikarer: Omkostningerne ved at bruge eksterne vikarer er ofte lavere end ved at bruge interne vikarer og konkurrencen på det private marked for eksterne sygeplejevikarer har medført, at priserne på dette marked har bevæget sig nedad. Billedet er således ret tydeligt: En klog anvendelse af eksterne vikarer i sundhedsvæsenet kan i kraft af prisen/omkostningsniveauet, i kraft af fleksibiliteten og i kraft af at sikre en fornuftig normering frem for overnormering på en afdeling være en særdeles fornuftig foranstaltning. DANSK ERHVERV 14

15 DANSK ERHVERV 15

16 OM DENNE UDGAVE Fordele ved brug af sundhedsvikarer er 53 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 8. december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online). KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Jakob Tietge på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., markedsdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. NOTER i Antallet er beregnet som et gennemsnit af de ordinært ansatte pr. måned. Månederne maj-august 2008 indgår ikke i beregningerne pga. databrud. For 2011 indgår månederne januar-april. ii Alle bidragssatserne er lokaliseret via Bemærk venligst, at bidragssatserne er for Bidragssatserne for 2009, som bruges som sammenligning her, er muligvis en smule lavere. iii Vikarer er også syge, men denne sygdom rammer ikke modtageren af vikarens ydelser, idet der så kan sendes en afløser, og der skal modsat fastansat personel ikke betales for denne sygdom. iv Bemærk venligst, at dette tal er et gennemsnit af både specialsygeplejersker / sygeplejersker i ledende stillinger samt basissygeplejersker / sundhedsplejersker. Førstnævnte har gennemsnitlige arbejdstider, der ligger over gennemsnittet, mens sidstnævnte har gennemsnitlige arbejdstider, der ligger under, jf. Dansk Sygeplejeråd (2009): Sygeplejerskernes arbejdstid 2009, p. 3. v Antallet af sygefraværstimer og barselsorlovstimer er beregnet ved at gange det gennemsnitlige antal fraværsdagsværk (12,1 hhv. 12,8) med 7,4 timer, som af Det fælleskommunale løndatakontor defineres som et dagsværk. vi Dette tal kunne i bedste fald sammenlignes med en tilsvarende beregnet, gennemsnitlig omkostning til vikarer. Denne lader sig dog ikke gøre, da der ikke findes generelle tal for brugen af vikarer fordelt på døgnet. Man kan derfor ikke foretage en direkte sammenligning i forholdet 1:1, men danne sig et indtryk af omkostningsniveauet forbundet med fastansatte hhv. vikarer. vii Reguleringen er sket på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON5. viii Bemærk venligst, at den offentlige sektors omkostning til sygerefusion til private sygeplejevikarbureauer heller ikke er medregnet. En medregning af omkostningerne til denne refusion vil medføre en mindre forøgelse af de effektive omkostninger til eksterne vikarer, og de angivne tal er således en smule for lave. Dog er de fleste vikarer ansat på dagsbasis, hvorfor sygerefusion til private sygeplejevikarbureauer kun ydes sjældent, og det må antages, at effekten af at inkludere den i beregningen er meget lille. Refusionen er ikke medregnet, da det ikke har været muligt at definere den offentlige sektors omkostningerne hertil. ix Borg, Vilhelm & Wethje, Annette (2005): Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Arbejdstid og arbejdsmiljø, København: Dansk Sygeplejeråd / Arbejdsmiljøinstituttet. DANSK ERHVERV 16

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Overforbrug af konsulenter er en myte

Overforbrug af konsulenter er en myte Overforbrug af konsulenter er en myte AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN RESUME Sparedagsordenen har holdt sit indtog på Christiansborg.

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere Budoverenskomst For flyvere - afløsere Mellem Vognmand A-One multiservice Aps. Langehusvej 14. 1.tv. 2700 Brønshøj. Cvr-nr.: Og 3F Nordsjælland Syd Gydevang 12 3450 Allerød. 1. Overenskomstens område.

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger 2009. Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger 2009 3 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK FA STATISTI K issn 1903-4776 november 2010 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

LØN OG UNDERHOLD. Særligt om løn til projektmedarbejdere. Der kan ydes medfinansiering til:

LØN OG UNDERHOLD. Særligt om løn til projektmedarbejdere. Der kan ydes medfinansiering til: LØN OG UNDERHOLD Der kan ydes medfinansiering til: Løn til projektmedarbejdere, som arbejder med gennemførelsen af strukturfondsprojekter. Løn eller underhold til deltagere i kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning.

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning. Side: 5.0 Dato: 1.1.2013 Bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysningsloven) BEK

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

FLEKSJOB Ve V j e ledning og jledning og generelle oplysninger generelle oplysninger til arbejdsgive til arbejdsgiv re ere November 2007

FLEKSJOB Ve V j e ledning og jledning og generelle oplysninger generelle oplysninger til arbejdsgive til arbejdsgiv re ere November 2007 FLEKSJOB Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgivere November 2007 VILKÅR FOR ANSATTE I FLEKSJOB Medarbejdere i fleksjob skal ansættes på samme vilkår som alle andre ansatte. Det betyder bl.a.,

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere