Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Vordingborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Vordingborg Kommune 2011-2013"

Transkript

1 Strategisk handleplan for landdistrikterne i Strategisk handleplan for Landdistrikterne i /3 af s befolkning bor i lokalcentre, landsbyer og i det åbne land, dvs. uden for kommunens tre købstæder. Kommunalbestyrelsen i Vordingborg har i den eksisterende landdistriktspolitik en vision og et mål om, at understøtte kvaliteterne i landsbyerne og i de tyndt befolkede områder for at sikre levende liv på landet med attraktive boliger tæt på naturen, et righoldigt kultur- og friluftsliv, et aktivt foreningsliv og med offentlige servicetilbud i rimelig nærhed. Dette er et udkast til en redegørelse og oplæg til en strategisk handleplan for s landdistrikterne fra

2 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Forord s indsats i landdistrikterne Indledning, baggrund og formål Vision for s landdistrikter (nuværende): De politiske målsætninger (nuværende): Formålet med landdistriktshandleplan Samarbejde og involvering Definition af landdistrikter situationen i s landdistrikter Kollektiv trafik i landdistrikterne Kulturarven Bosætning på landet Natur og friluftsliv Energi- og Klima Fritids- og foreningslivet i landdistrikterne SWOT Målsætninger for 7 politiske indsatsområder Energi og Klima - alternative energiformer i landdistrikterne Strategisk landdistriktsudvikling Forsamlingshuse, idrætsfaciliteter og mødesteder i landdistrikterne Lokale udviklingsplaner og kulturarven Kollektiv trafik i landdistrikterne Bosætning på landet Stiplaner og adgang til natur og friluftsliv Handlinger og projekter til gennemførsel : Energi og Klima i landdistrikterne Strategisk landdistriktsudvikling Forsamlingshuse, idrætsfaciliteter og mødesteder i landdistrikterne Lokale udviklingsplaner og kulturarv Kollektiv trafik i landdistrikterne Bosætning på landet Stiplaner og adgang til natur og friluftsliv

3 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Forord Der har gennem de seneste år været et voksende fokus på Danmarks landdistrikter. Der har fra flere sider været peget på en række overordnede udviklingstendenser for landdistriktsudvikling i Danmark, som forstærkes jo længere væk man kommer fra de større byer. Landdistrikterne har i dag en helt anderledes rolle i samfundet end for år tilbage. En ændret erhvervsstruktur har betydet, at flere servicearbejdspladser trækker folk til byerne og efterlader landdistrikterne med store udfordringer. Mere end hver tredje dansker bor i dag i en by med mindst indbyggere, og Hovedstadsområdet rummer hver femte indbygger i Danmark. Erhvervsstrukturen i Danmark har de seneste årtier bevæget sig mod en struktur med færre arbejdspladser inden for landbrug og fiskeri, ligesom også antallet af arbejdspladser i industrien er faldet. Samtidig er antallet af arbejdspladser i serviceerhvervene, som traditionelt er byerhverv, vokset kraftigt. Helt naturligt har arbejdskraften bevæget sig efter arbejdspladserne, som også har været påvirket af en række strukturelle reformer, der har medført at en større andel af befolkningen i dag bor i bycentrene. Den store udfordring for landdistrikterne ligger derfor i at udnytte potentialet i den ændrede erhvervsstruktur. Landbrugsejendomme og produktionsbygninger, der ikke længere anvendes til landbrugsrelaterede aktiviteter, kan indeholde potentiale til andre aktiviteter. Det handler om at gå nye veje, tænke nye produkter og samarbejder på tværs af erhvervsstrukturen. Derfor er det både nødvendigt og yderst relevant, at udarbejder en handleplan for indsatsen i landdistrikterne. Denne strategiske handleplan skal dels medvirke til at belyse, hvor og hvilke udfordringer Vordingborg Kommune har i forhold til landdistriktsudvikling og de målsætninger som kommunalbestyrelsen har vedtaget tilbage i begyndelsen af 2008, og endvidere at anvise konkrete handlinger og projekter, som vil gennemføre i perioden for dels at imødegå udfordringerne og dels at nå de politiske målsætninger for landdistriktsudviklingen i kommunen. For at imødekomme de udfordringer og få optimal udnyttelse af de muligheder landdistrikterne byder på, har Kommunalbestyrelsen den xxx 2011 vedtaget denne strategiske handleplan for indsatsen i landdistrikterne i Den strategiske handleplan indeholder helt konkrete mål og anvisninger til konkrete handlinger og projekter, som skal gennemføres fra Strategien er blevet til i et tværgående samarbejde og dialog mellem politikere, administration og eksterne landdistriktsaktører med viden inden for specifikke lokalområder, landskaber, erhvervsog turismeudvikling, natur, landskaber, kulturmiljø, miljø/klima samt infrastrukturområdet, kultur og fritidsområdet og bosætningsområdet. På vegne af Borgmester Henrik Holmer Kommunaldirektør Tomas Therkildsen 3

4 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i s indsats i landdistrikterne Indledning, baggrund og formål Der har gennem de seneste år været et voksende fokus på Danmarks landdistrikter. Der har fra flere sider været peget på en række udviklingstendenser for landdistriktsudvikling i Danmark, som forstærkes jo længere væk man kommer fra de større byer. I alle byområder med over indbyggere er befolkningen vokset i det seneste år. Det gælder også i alle mellemstore byer på Sjælland med til indbyggere, som regnes for at være regionale vækstcentre, hvorfor Vordingborg ikke umiddelbart kan henregnes som et egentligt vækstcenter. I korte træk kan udviklingstendenserne opridses som, at der sker en affolkning af landområderne som følge af centralisering af arbejdspladser i regionale vækstcentre, herved fås en manglende bosætning i yderområder som medfører en overkapacitet af huse og et lavere beskatningsgrundlag for de kommuner der ikke har regionale vækstcentre. Dette kan give grobund for nedslidning (manglende vedligeholdelse) af huse og landsbyer (armod), som igen kan føre til boligspekulationer og en tiltrækning af sociale nomader. Når der sker en affolkning af landområderne medfører dette ofte besparelser på - og nedlæggelser i den kollektive trafik samt lukning af skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Dette medfører en afvandring og fraflytning af de unge til de større byer, hvorfra de ikke kommer tilbage efter endt uddannelse, og endelig en udfordring for samfundet, da de unge der bliver tilbage er de unge, der har vanskeligt ved at gennemføre et uddannelsestilbud. Indsatserne i denne strategiske handleplan skal ses i tæt sammenhæng med det øvrige strategiske arbejde i kommunen, specielt med de parallelt udarbejdede strategiske handleplaner for erhverv, bolig- og bosætning, Femern Bælt samt klimastrategi og handleplan. Disse strategiske handleplaner indvirker på hinanden og har et væsentligt overlap. En konkret handling kan derfor have betydning på flere områder, men er beskrevet i den strategiske handleplan, hvor den finder bredest anvendelse. For eksempel kan en indsats på miljø- og klimaområdet generelt stå i klimahandleplanen selv om den også vil have relevans for bosætningen i landdistrikterne if. til klimalandsbyer, som er beskrevet i den strategiske landdistriktshandleplan. 1.2 Vision for s landdistrikter (nuværende): I konstitueringsaftalen fra valget i 2009 hedder det: Der skal ske en balanceret udvikling i byerne og på landet under hensyntagen til byernes og landområdernes indbyrdes rolle, hvor en bevidst prioritering af udviklingsinitiativer og serviceniveau er helt centralt i en bæredygtig og helhedsorienteret strategi. Landdistrikterne udvikles og synliggøres som bosætningsområder. Der skal udarbejdes en landdistriktspolitik, for at fastlægge strategien herfor. En velfungerende trafikbetjening samt sikre cykelvej er afgørende for landdistrikternes udvikling som bosætningsområde derfor skal der arbejdes med at udvikle alternative kollektive trafikmetoder. Den vedtagne demokratimodel med lokalråd følges og evalueres løbende for at sikre, at respekten for dialogen mellem borgere og byråd fastholdes. Visionen for landdistrikterne i er: 4

5 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Vi vil understøtte kvaliteterne i landsbyerne og i de tyndt befolkede områder for at sikre levende liv på landet med attraktive boliger tæt på naturen, et righoldigt kultur- og friluftsliv, et aktivt foreningsliv og med offentlige servicetilbud i rimelig nærhed. Vi søger en balanceret udvikling i byerne og på landet. En udvikling, der tager hensyn til byernes og landområdernes indbyrdes rollefordeling, og hvor en klar prioritering af udviklingstiltag og serviceniveau er et centralt fokuspunkt i en helhedsorienteret og bæredygtig strategi for hele kommunen. 1.3 De politiske målsætninger (nuværende): Købstæderne, Præstø og Stege er omdrejningspunkter for et stort landdistriktsopland. Deres position som betydelig drivkraft for lokale udviklingspotentialer i oplandet og landdistrikterne styrkes og udvikles fortsat. Lokalcentrenes position er fastlagt i kommuneplanes vedtagne centerstruktur, hvor de ønskes fastholdt i rollen som vital decentral servicering og understøtning af det lokale opland og livet på landet. I landdistrikterne skal lokale initiativer understøttes og serviceniveauet søges fastholdt så befolkningens ønsker om at kunne bo, arbejde, handle og udfolde sig aktivt i lokalsamfundet bliver mødt. Borgere, virksomheder og organisationer er aktive sparringspartnere i udviklingen af et bæredygtigt liv på landet. Vi vil sikre, at udviklingstiltag bygger på lokalt engagement. Samtidig understøttes lokalt engagement og lokale udviklingstiltag. Vi værner om natur, kultur og miljø i landdistrikterne, da dette er af essentiel betydning for Vordingborg kommune som bosætningskommune og turistdestination. Kommunen udgør den primære ramme for udviklingen i landdistrikterne. Derfor vil vi tilbyde en sammenhængende erhvervs- og turismeservice af høj kvalitet, der er baseret på nærhed og regelmæssig kontakt og sparring med det lokale erhvervsliv. Vi vil søge at fremme alternative erhvervs- og jordbrugsformer så som mikrovirksomheder og virksomhedsnetværk samt økologisk landbrug, gårdbutikker og landboturisme, så der skabes en lokal produktion, hvor forarbejdning og afsætning hænger sammen og transporten bliver så kort som mulig. 1.4 Formålet med landdistriktshandleplan Mange har relateret landdistrikternes udviklingstendenser til en række gennemførte reformer og strukturændringer som politireformen, reformen af domstolskredsene, en sygehusplan, sammenlægning og fusioner af uddannelsesinstitutioner og endelig kommunalreformen fra Det kan være vanskeligt, at pege på helt konkrete enkeltkonsekvenser af de forskellige planer og reformers betydning for Vordingborg kommune. En (revideret) landdistriktspolitik og konkrete handleplaner skal dels medvirke til at belyse, hvor og hvilke udfordringer har i forhold til landdistriktsudvikling samt kunne anvise konkrete handlinger og projekter, som vil gennemføre i perioden for dels at imødegå disse udfordringer. 5

6 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Samarbejde og involvering samarbejder med en række dialog- og samarbejdspartnere i forbindelse med landdistriktsudvikling bl.a. Miljørådet og Landsbyforum. En anden samarbejdspartner er Den Lokale Aktionsgruppe, som er etableret i forbindelse med det nuværende landdistriktsprogram for Danmark Der er nedsat 56 Lokale Aktionsgrupper (LAGer) i Danmark, herunder altså også i. I regi af landdistriktsprogrammet er Vordingborg defineret som en landdistriktskommune. LAG-Vordingborg må betragtes som én væsentlig og central landdistriktsaktør i kommunen, da foreningen har udarbejdet egen udviklingsstrategi, og da der er ekstern økonomisk ophæng der skal medvirke til at gennemføre denne. Andre helt centrale aktører er de 16 lokalråd, der er nedsat i kommunen, og som er nedsat i regi af den vedtagne Nærdemokratimodel. Langt størsteparten af disse opererer i lokalområder, som må betegnes som landdistrikter. Nærdemokratimodellen har til formål at sikre, at politikerne opretholder et nært forhold til borgerne og, at der gennem gensidig respekt og dialog mellem politikere, forvaltning og borgere arbejdes for en fælles udvikling af kommunen. Nærdemokratimodellen skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens politik for nærdemokrati og borgerinddragelse. s model for nærdemokrati bygger på, at der etableres et forum på politisk og lokalt niveau, som kan sikre en åben, tæt og løbende dialog samt en koordineret indsats - lokalt og på tværs af kommunen. Processen med udarbejdelsen af denne strategiske handleplan for landdistrikterne har været præget af gode og konstruktive diskussioner mellem eksterne interessenter (borgere/lokalråd), administration og politikere. Undervejs har der været mange spørgsmål og debat om opfattelserne af snitflader og definitionerne mellem politik, visioner, strategi, målsætninger, delmål, temaer og reelle handleplaner, samt hvordan de påvirker hinanden. De mange diskussioner har afstedkommet at én af de konkrete handlinger der bliver peget på fremadrettet, er at justere ordlyden af den nuværende politik, vision samt i målsætninger i en bredere landdistriktspolitik end den der findes i Vordingborg Kommune i dag, og som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen tilbage i Justeringen sker i erkendelse af, at der er behov for at få et bredt ejerskab på tværs af den kommunale organisation i forhold til de udfordringer der findes i landdistrikterne i dag. Aktører og samarbejdspartnere herunder LAG, Lokalråd og Landsbyforum har været inddraget i processen om udformningen af dette dokument. Der har været afholdt to borgermøder og et temamøde for kommunalbestyrelsen, hvor administrationen har præsenteret oplæg og de eksterne aktører har arbejdet videre med SWOT-analyser og været med til at konkretisere udpegning af de i dette dokument foreslåede indsatsområder. Således er der skabt et bredt funderet ejerskab til denne strategiske handleplan. 1 Under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i samarbejde med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 6

7 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Definition af landdistrikter har i sin nuværende kommuneplan valgt at definere landdistrikter som de områder, der ligger udenfor kommune-, by- og lokalcentre. Dermed omfatter landdistrikterne kommunens 64 landsbyer og det åbne land. s landdistrikter fremgår af nedenstående oversigtskort 1, og er de områder, der ligger udenfor kortets røde og blå områder: Oversigtskort 1: Landdistrikter i defineres som de områder der ligger udenfor kommune-, by- og lokalcentre. Dermed omfatter landdistrikterne 64 landsbyer og det åbne land. Landdistrikterne er på oversigtskort 1 angivet som områderne udenfor de røde og blå områder. Arbejdet med dette oplæg tager dog udgangspunkt i den politiske tilkendegivelse om at Vordingborg Kommune består af tre købstæder som er omdrejningspunkter for et stort landdistriktsopland. Denne betragtning er i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der er fra flere af kommunens lokalråd, der betragter deres lokalområder som værende stærkt repræsenteret af landdistriktsområder. De aktiviteter der foreslås i denne handleplan tager derfor udgangspunkt i at lokalcentrerne betragtes som værende en del af landdistrikterne, men at de fungerer som vigtige nærcentre og udviklingspotentialer for deres oplande. Med den betragtning og tilgang bor 2/3 af Vordingborg Kommunes befolkning i landdistrikterne situationen i s landdistrikter Siden kommuneplanens vedtagelse er der allerede sket en række politiske, og plan- og lovgivningsmæssige ændringer, som i årene fremover i høj grad vil komme til at præge landdistriktsudviklingen. Regeringen ønsker med det seneste udspil Danmark i Balance i en Global Verden at skabe bedre muligheder for det lokale initiativ. Det skal være nemmere at drive virksomhed og at bosætte sig på landet. Regeringen har derfor fremsat forslag om en differentieret planlov, der hvis den vedtages - for landdistrikterne i bl.a. kan betyde tilskud til bedre infrastruk- 7

8 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i tur (cykelstier, offentlig transport), højhastighedsbredbånd, bedre vejledning om muligheder i planloven, lempelse af krav i kystnærhedszonen, mere turisme samt mulighed for flere ferieboliger i tiloversblevne landbrugsbygninger. Grøn Vækst -initiativet og den ændrede landbrugslov giver nu mulighed for etablering af store jordløse landbrug af industriel karakter. Der skal derfor i forbindelse med næste kommuneplanrevision udpeges særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmuligheder for nye (industrielle) landbrugsbygninger, og der skal på landsplan findes plads til ca. 50 nye biogasanlæg. Via Indsatspuljen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet gives der mulighed for tilskud til nedrivning eller renovering af bygninger i forfald. I er det særligt de mindre, utidssvarende boliger i landsbyer, der gennemskæres af meget trafikerede veje, der er truet af fraflytning eller i risikozonen for social spekulation. Synligheden af det bygningsmæssige forfald der derfor desværre meget synlig. har for modtaget ca. 4 millioner kr. til dette arbejde, og har besluttet, at pengene primært skal bruges på nedrivning af de saneringsmodne ejendomme, der er mest synlige fra offentlig vej. Nedrivning af bygninger midt i en landsby kan imidlertid medføre, at landsbyen får store ar, huller i landsbystrukturen, der igen er med til at forringe oplevelsen af det kulturhistoriske miljø. Det kan derfor være af stor betydning, at der i forbindelse med nedrivningsindsatsen aktivt tages stilling til, hvordan disse nærområder fortsat tænkes ud- eller afviklet. Mens boliger, der tidligere kunne betegnes som attraktive netop pga. deres beliggenhed i en lille landsby mange steder ikke længere lever op til moderne familiers ønsker til en attraktiv bolig (bl.a. fordi lokalbutikken, skolen, arbejdspladsen, busruten osv. ikke findes længere og det tætte naboskab pludselig kan blive til et problem for udlevelsen af individuelle drømme), oplever vi til gengæld at boliger med en attraktiv beliggenhed, f.eks. nedlagte landbrug tæt på motorvejen, naturskønt og med god plads, stadig er i høj kurs for iværksættere med mulighed for realisering af drømmen om det gode liv på landet eller som fritidshuse med weekendattest. Udstedelsen af weekendattester iht. boligreguleringsloven giver mulighed for vedligeholdelse af den del af boligbebyggelsen i landdistrikterne, der p.t. ikke synes at være brug for. Det betyder bl.a., at oplevelsen af kulturmiljøet, kulisserne bevares hvorved områdets tiltrækningsværdi for turisme og bosætning øges. Skønt der ved overgang kun til fritidsbrug kan blive mørkt og affolket i landsbyerne på hverdagsaftner i vintermånederne, medvirker udviklingen mod højere grad af dobbeltbosætning dog stadig i høj grad til at fastholde efterspørgslen på lokale serviceydelser i butikker og håndværksvirksomheder. Samtidig giver den fleksible tilgang til boligernes anvendelse mulighed for, at ejerne udvikler et tilhørsforhold til området, der kan medvirke til valg af fast helårsbeboelse senere hen. 2.1 Kollektiv trafik i landdistrikterne Vordingborg kommune er karakteriseret ved en beliggenhed som på én gang gør kommunen til en hovedtransportåre for nord- og sydgående trafik på motorvej og togbane samtidig med at infrastrukturen væsentligst er typisk for et landdistrikt, dvs. med mange lange strækninger i tyndt befolkede områder. Infrastrukturen i kommunens landdistrikter er blevet udviklet i takt med bosætningen. Den kollektive trafik er fulgt med bosætningen. Mere bosætning, mere kollektiv trafik og omvendt. Den kollektive trafik er præget at lav udnyttelse af materiellet. Denne tendens har været stigende i perioder 8

9 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i med faldende priser på egenbefordring. Jo flere som har råd til eget transportmiddel, jo mindre benyttes den kollektive trafik. Således vil den kollektive trafik også klare sig bedst i de yderdistrikter, som har den største andel børn/unge/ældre. Kommunen har de seneste år foretaget flere omlægninger af den kollektive trafik i samarbejde med Movia. Ændringerne er foretaget dels af sparehensyn men også i forsøget på at øge passagerbelægningen. Endvidere har Regionen presset udviklingen ved også at nedlægge en række af de mindst rentable buslinjer, som forbinder Vordingborg kommune med omegnskommunerne. Vordingborg kommune har oprettet en afdeling under Vej- og trafiksekretariatet, som har til opgave at fokusere på sammenhængen i den kollektive offentlige transport og varetagelsen af en række kommunale kørselsopgaver. Den samlede varetagelse af disse opgaver vurderes at være en styrke i forhold til at kunne operere koordineret og med nytænkning. Vordingborg kommune har et vejnet på ca. 970 km kommunale veje, ca. 380 km private fællesveje og ca. 50 km statsveje. Det kommunale vejnet er fordelt på ca. 270 km indenfor bymæssig bebyggelse og ca. 700 km udenfor bymæssig bebyggelse. Kommunen er i gang med at udarbejde en fortegnelse over stier (fortove, gangstier, cykelstier, ridestier, naturstier mm.), som indeholder stier langs vejnettet samt stier i eget tracé. Det anslås, at kommunen i dag har etableret ca. 50 km cykelstier langs vejene. De største nyanlæg indenfor de seneste 3 år har været etablering af ca. 7 km cykelstier langs vejnettet, hvor statslige puljemidler har bidraget. Der er på nuværende tidspunkt planer om etablering af yderligere ca. 3,5 km cykelsti imellem Mønsbroen og Koster Vig, finansieret af Vejdirektoratet. Der er ingen planer om større nye vejanlæg igennem kommunen på hverken de kommunale eller de statslige veje. Der udføres en del forbedringer af trafiksikkerheden som ofte foregår i landdistrikterne. Kommunens samarbejde med borgere og lokalråd om disse opgaver vurderes at være en styrke for lokalbefolkningens oplevelse af ikke at være glemt og forankringen af lokalsamfundene. 2.2 Kulturarven Regeringen har via Landsplanredegørelse 2010 udtrykt forventning om, at der i de kommende kommuneplaner bør sættes yderligere fokus på landskabsbeskyttelsen som led i den samlede planlægning, først og fremmest i samspil med vand- og naturplanlægningen og kulturmiljøplanlægningen. Udviklingen i landbruget er i disse år årsag til store ændringer i landskabet. Kommunerne har mulighed for at påvirke denne udvikling gennem administrationen og planlægningen, idet kommuneplanen fremover skal indeholde arealudpegninger og retningslinjer for placering af landbrug af industriel karakter, og fordi der i forbindelse med miljøgodkendelser iht. husdyrbekendtgørelsen foretages en samlet landskabelig vurdering (herunder kulturmiljøvurdering), på baggrund af hvilken der kan fastsættes vilkår for udvidelsen. Også i forbindelse med tekniske anlæg jernbaner, veje, telemaster, vindmøller etc. - samt udlæg af nye bolig- og erhvervsområder skal der tages særlige hensyn til de landskabelige interesser, således at der sikres oplevelsesrige landskaber (f.eks. geologi, natur, kulturhistorie, udsigter osv.) 9

10 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Disse hensyn varetages i øvrigt ved konkret vurdering i hver enkelt landzonesag, dvs. f.eks. ved nybyggeri, etablering af virksomhed, ændret arealanvendelse osv. Projekter, der ikke kræver landzonetilladelse er dog ikke omfattet af kravene til en overordnet landskabs- og kulturmiljøvurdering. I områder, der er udpeget som særligt bevaringsværdige kulturmiljøer (som også kan omfatte landskaber) og som ikke er beskyttet via fredning eller naturbeskyttelseslovens bestemmelser, kan det derfor såfremt området vurderes at være særligt sårbart eller truet være nødvendigt at udarbejde bevarende lokalplaner, der bl.a. vil kunne sikre mod markante terrænreguleringer på landbrugsarealer eller utilsigtede renoveringer af bevaringsværdige bygninger. I landsbyer og for bygninger i øvrigt arbejder Plan- og Miljøsekretariatet med en fortsat fuldførelse af SAVE-registreringen (bevaringsværdier) samt med ajourføring af Kulturarvsstyrelsens digitale register over fredede og bevaringsværdige bygninger, FBB. For at kunne sikre hjemmel i bygningsreglementet til at bruge disse registreringer i den daglige bygge- og landzoneadministration, er det i øvrigt nødvendigt at vedtage et kommuneplantillæg, der lister samtlige omfattede bygninger. Befolkningens kendskab og ejerskab til de kulturhistoriske værdier er i øvrigt særdeles vigtigt for bevaringsarbejdet. Kommunen arbejder derfor tæt sammen med de frivillige interesseorganisationer Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn, Bygnings- og Landskabskultur Møn og Vordingborg Bevaringsforening, der yder et stort arbejde på formidlingsområdet ved udgivelse af foldere, afholdelse af foredrag, ekskursioner og temadage samt bygningspræmiering. Også Museerne.dk er en vigtig samarbejdspartner, der ofte fungerer som rådgiver eller høringspart på opgaver med særlige kulturhistoriske hensyn. 2.3 Bosætning på landet Antallet af borgere i falder i årene frem til 2021, men tendensen dækker også over store udsving i de enkelte aldersklasser. Der bliver således færre erhvervsaktive i trediverne og fyrrene, mens antallet af borgere i aldersgruppen vil stige i hele prognoseperioden. Befolkningsprognosen udviser også store udsving ved opgørelse på henholdsvis lokalområder og skoledistrikter. Ses på lokalområderne forventes en stigning i Kastrup/Nedervindinge og Ørslev samt svag stigning i Lundby og Nyråd. De øvrige lokalområder forventes alle at have negativ befolkningsudvikling. De lokalområder der forventes at opleve det største fald i befolkningen er Bogø, Jungshoved, Kalvehave, Præstø, og Østmøn. Fordelt på skoledistrikter i forventes vækst i Ørslev, Kastrup og Svend Gønge skoledistrikter. De skoledistrikter hvor der forventes den største tilbagegang i det samlede befolkningstal er Abildhøj (Præstø), Hjertebjerg (Østmøn) og Kalvehave skoledistrikter. Oversigtskort 2 herunder viser prognosen for befolkningsudviklingen i de forskellige lokalområder af Vordingborg Kommune, her angivet til står over for en række store udfordringer. Det er en væsentlig udfordring, at fraflytningen er og gennem længere tid kan forventes at blive større end tilflytningen. Vordingborg Kommune kan således forvente et fald i befolkningstallet fra indbyggere pr. 1. januar 2010 til indbyggere i år Ifølge befolkningsprognosen vil befolkningstallet falde relativt jævnt over årene med knap 200 indbyggere pr. år til en samlet tilbagegang med over de næste 13 år. Det skal dog bemærkes, at der er tale om en prognose, dvs. en forventet udviklingstendens, hvis der ikke foretages konkrete handlinger (se oversigtskort 2 herunder) 10

11 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Oversigtskort 2: Prognosen for befolkningsudviklingen i de forskellige lokalområder af Vordingborg Kommune frem til 2021 (kilde;, 2008). Prognosen indikerer, at der i kommunen kan ske en befolkningstilbagegang som kan medføre at få konsekvenser for levevilkårene, hvor et vigende skattegrundlag indebærer nedskæringer i kommunale serviceydelser som dagpleje og skoletilbud, offentlig transport samt sociale og kulturelle tilbud og aktiviteter. Kommunens problem er ikke blot, at fraflytningen er større end tilflytningen, men at det helt overvejende er de unge og yngre, som flytter, mens de ældre og især meget gamle forbliver med en markant aldring af befolkningen til følge. En væsentlig årsag til, at de unge flytter fra yderområderne er for at få en uddannelse. Yderområderne bærer desuden præg af tilbagegang i beskæftigelsen, som også giver anledning til fraflytning. De to store udfordringer for yderområderne er således et faldende befolkningsgrundlag og begrænsede beskæftigelsesmuligheder. Yderområderne har gennem en længere årrække gennemgået både fysiske og funktionelle forandringer, hvor nedgang i landbruget har ændret det beskæftigelsesmæssige grundlag, og hvor sammenlægning af landbrug har betydet fysiske ændringer med større markarealer og overflødiggjorte landbrugsejendomme. Fraflytningen fra yderområderne efterlader desuden tomme beboelsesejendomme og en stor del af bygningsmassen er i dårlig stand. Begrænsede beskæftigelsesog uddannelsesmuligheder, service forringelser og fysisk forfald er årsag til, at fraflytningen intensiveres og kan samtidig afholde potentielle tilflyttere fra at bosætte sig i yderområderne. Udfordringerne er altså mange og store, men dette til trods er der tilflyttere som af forskellige årsager ønsker at bosætte sig i yderområderne. Der er samtidig i Kommunen opmærksomhed på bosætning som udviklingspotentiale, og hvordan dette udnyttes bedst til at skabe udvikling i landdistrikterne? Forskning og undersøgelser peger da også mod ensrettede tendenser. I s undersøgelse Det Kreative Vordingborg konstateres det, at den kreative befolkning i høj grad orienterer sig mod by- og kulturlivet, men at mange foretrækker at bo i rekreative omgivelser. Det konstateres endvidere, at der er en tendens til kreative tiltrækker kreative. Undersøgelsen viser, at for en række af kommunens mindre byer tegner der sig det billede at landområderne er mere attraktive for de kreative end (lands)byerne. 11

12 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Disse tendenser kan også genfindes i undersøgelse af Tanvig, H. (2010), der har undersøgt hvilke forhold der ligger til grund for etablering af nye spirende erhvervsaktiviteter i landdistrikter. Tanvig, H. (2010) konkluderer at alle omtrent alle driver deres aktiviteter med udgangspunkt i deres bopæl, og ofte er det ledige ressourcer her, som udløser erhvervsaktiviteten (f.eks. er mange flyttet ind i nedlagte landbrugsbygninger). De fleste nye tilflyttende iværksættere i landdistrikterne er lokaliseret pga. valg af bopælen dér, og valg af bopæl er foretaget inden/uafhængigt af opstart af erhvervsaktiviteten. Stedet, sociale relationer og natur er udslagsgivende lokaliseringsfaktorer. En mulig forklaring på dette er, at tilflytterne kan se de stedlige værdier i et nyt lys og nye muligheder for ellers skrinlagte erhvervsaktiviteter, fordi de ikke er hjemmeblinde, og at de her en viden og et udblik, som kan realisere aktiviteterne i nye relevante former. Endelig peges der også på en enorm betydning for lokale, sociale netværk i forhold til succesfuld entreprenørudvikling, hvilket peger i retning af, at det ikke alene er politik der fremmer iværksætteri, men i lige så høj grad omgivelser og sociale relationer. I vil landsbyer som Nyord og Hårbølle være gode eksempel på at konkretisere ovenstående udviklingstendenser. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) konkluderer i en nylig undersøgelse om tilflytning til yderområder, at de vigtigste parametre for at flytte på landet er naturen og det at bo i grønne og trygge omgivelser, tæt på familie og venner samt at mange har et ønske om større og/eller billigere bolig. Figur 1: Pristillæg på huse i byzoner set i forhold til huse i landzoner. Figuren viser den gennemsnitlige prisforskel pr. bolig mellem parcelhuse i byzoner og parcelhuse i landzoner. Kilde: Realkreditrådet 2010 Netop boligens pris er en faktor, som også Realkreditrådet peger på som vigtig for bosætningsmuligheden i landdistrikterne. I en netop offentliggjort undersøgelse (2010) opgøres besparelserne for en københavnsk familie der flytter til andre sjællandske landdistrikter. En flytning til en landzone - vel at mærke udenfor de større provinsbyer - i Nord- eller Østsjælland vil give en københavnsk familie en besparelse på kr. Hvis familien flytter til en landzone i eksempelvis Sydsjælland, er det muligt at opnå en besparelse på 1,7 mio. kr. for et hus på 140 kvm. Besparel- 12

13 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i sen kommer af, at et parcelhus på 140 kvm. i byzonen i København koster kr., mens en tilsvarende bolig i en landzone i Sydsjælland koster i omegnen af kr. Realkreditrådet konkluderer, at prisforskellen er størst i de dele af Danmark, hvor landzonen kommer langt væk fra nærmeste store by, hvor også typisk arbejdspladserne ligger. Således konkluderes det, at bosætningen uden for Københavnsområdet stadig vil blive mere attraktivt, da det i langt overvejende grad er muligt at pendle til de forskellige vækstcentrer på Sjælland fra alle landzonerne. SBi konkluderer i deres undersøgelse ligeledes, at flytning i forbindelse med jobrelaterede forhold eller pensionering, er mindre vigtig for størstedelen af tilflyttere til landdistrikterne. Realkreditrådet forudser derfor, at især sjællandske landdistriktskommuner vil være attraktive for storbytilflyttere, og at prisudviklingen mellem by- og landhuse i landdistriktskommunerne vil blive stadig mere udlignet ad åre. har helt konkret på bosætningsområdet iværksat udarbejdelsen af en bosætningspolitik og en bosætningsstrategi. Dette arbejde forventes færdigt i 2010, og skal indgå i revisionen af den kommende Planstrategi. har i samarbejde med lokale ejendomsmæglere medvirket til at udarbejde et tillæg til gratisavisen Urban vedr. tilflytnings- og bosætningsmulighederne i kommunen, og hvor kommunens unikke natur, muligheder for tilflytterfamilier og billige huse blev fremhævet på en række annoncesider. arbejder på et profilkatalog, der skal tegne et stærkt billede af Vordingborg Kommune som et godt alternativ som bosætningskommune. Profilkataloget forventes udgivet i starten af Natur og friluftsliv Kommunens værdifulde eller potentielt værdifulde kyststrækninger, vandløb, søer og naturområder ligger først og fremmest i landområderne. Mange lever ikke op til målsætningerne, men alle har muligheden for fremover at bidrage til naturoplevelser og rekreation. Samlet set udgør vand, natur og kyster en stor attraktion for mennesker, der ønsker et liv på landet. Det er derfor vigtigt at kvaliteten af naturelementerne opretholdes og i mange tilfælde forbedres. En kvantitativ udvidelse vil være ønskelig og nødvendig for at opretholde naturkvaliteten på længere sigt. Synligt vand i nærområdet (havet, vandløb, søer, damme, vandhuller, moser, våde enge o.l.) opfattes af de fleste en attraktion, når der skal vælges bosted. I en tidligere udarbejdet top10, over hvad lokalrådenes finder unikt i deres lokalområde, fremhæves naturen og kulturhistoriske levn. Der er generelt fra lokalrådene et ønske om forbedrede muligheder for etablering af stier til færdsel i landskabet særligt i tilknytning til landsbysamfundene. Flere lokalråd har adgang til gode badestrande på ønskelisten. Kommunen har vedtaget en naturpolitik, der som naturvision har ønsket om en mangfoldig natur og smukke landskaber, har fokus på beskyttelse af natur og kulturhistoriske elementer og der lægges vægt på naturens betydning for befolkningens sundhed, friluftsliv og rekreation og for kommunens erhvervsudvikling, infrastruktur og bosætning. Der er derfor god harmoni mellem ønsker og politik. Kommunen har 385 km kyster, ca. 12 % skov, 8 internationale naturbeskyttelsesområder, 587 fortidsminder, 1500 søer og 6,8 % beskyttede lysåbne naturtyper. Det er naturpolitikens mål at beva- 13

14 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i re, pleje, og forbedre naturens mangfoldighed og udvikle større sammenhængende naturområder i form af national- og/eller naturparker. Der samarbejdes med interesseorganisationerne om at nå disse mål i Miljørådet og andre dialogfora. De statslige vand- og natura2000planer forventes at medføre forbedringer af naturtilstanden til gavn for befolkningens sundhed og rekreation. Forskellige vandreruter bl.a. Sjællandsleden er med til at forbedre mulighederne for at færdes i natur og landskab. Enkelte steder er der etableret egentlige rideruter. Kommunen vedligeholder eller skilter en del af ruterne. Befolkningens generelle ønske om at færdes i det åbne land herunder skovene er ikke alle steder i harmoni med forskellige interessegruppers særinteresser og lodsejerinteresser. Der er fremover en udfordring i at få interesserne afvejet til alles tilfredshed. Ud over den fysiske mulighed for at færdes i det åbne land er formidling af natur og kulturhistorie og den generelle tilstand (vedligeholdelse) af lokaliteterne - herunder grønne arealer i tilknytning til landsbyerne - med til at øge interesse for de lokale værdier og dermed attraktionen ved at bo eller være turist i områderne. En udviklingsplan for lokalområdernes grønne elementer vil kunne medvirke til et kvalitetsløft. 2.5 Energi- og Klima ønsker at tage et medsvar for at reducere CO 2 udledningen samt arbejde for at klimaovervejelser bliver en naturlig del af dagligdagen i. Derfor har bl.a. tiltrådt Klimapagten (Covenant of Mayors) samt indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 udledningen. For at kunne prioritere indsatsen er der udarbejdet en klimastrategi. påvirker som alle andre kommuner klimaet, men lokale forhold gør at kommunerne påvirker klimaet forskelligt. har et forholdsvis begrænset antal arbejdspladser, hvorfor mange borgere udfører et stort trafikarbejde, som især foretages med privatbiler. Transportsektoren er derfor en stor bidragsyder til udledningen af drivhusgasser i kommunen. Sammenlignet med andre sjællandske kommuner har et forholdsmæssigt stort landsbrugsareal og stort dyrehold, hvorfor landbrugssektoren ligeledes har betydelig indvirkning på udledningen af drivhusgasser. Private boliger er som i mange andre kommuner en af hovedkilderne til drivhusgasudledningen. Udledningen af drivhusgasser kommer især fra elforbruget og fra det individuelle forbrug af olie og naturgas i landdistrikterne. Fjernvarme, som findes i lokalområderne Vordingborg, Midtmøn og Præstø udgør derimod kun en meget lille del af CO 2 -udledningen i, idet størstedelen af fjernvarmen produceres af CO 2 neutral biomasse. De væsentligste enkeltkilder til påvirkning af klimaet i bliver derfor transportsektoren, landbrugssektoren og private boliger. De 3 sektorer hører da også til dem, som Energistyrelsen har givet højest prioritet. Dels fordi sektorerne i almindelighed er væsentlige dels fordi løsningerne også ser ud til at være udfordrende. 14

15 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Ca. 2/3 af kommunens indbyggere bor i mindre byer i lokalområderne. Derfor vil der være et væsentligt potentiale for CO 2 -reduktion i landdistrikterne og basis for alternative energiformer. 200,000 CO2 udledninger fordelt på sektorer 150,000 ton CO2 100,000 50,000 Ikke energirelaterede Olie Naturgas Fjernvarme Elforbrug 0-50, ,000 Private husholdninger Kommunale ejendomme Forsyning Øvrige offentlig Erhverv og industri Landbrug og gartnerier VE elproduktion Transport Arealanvendelse Affald og spildevand Figur 2: Udledning af drivhusgasser fra sektorer og fordeling på energikilde. 2.6 Fritids- og foreningslivet i landdistrikterne er en kommunen med mange kultur- og fritidstilbud. Mangfoldighed præger kommunen, med forskellige muligheder forskellige steder i kommunen således er der et bredt kulturliv både for den snævre interesse og det brede og folkelige. Mange af kultur, idræts og fritidstilbuddene og aktiviteterne opstår som en synergieffekt mellem livet på landet og udfoldelsen i byerne. I er der 173 godkendte frivillige folkeoplysende foreninger, hvoraf en stor del er hjemmehørende i landdistrikterne. I landdistrikterne er der en jævn fordeling af tilbud inden for forenings- og fritidsaktiviteter, særligt er sportsforeningerne aktive. Mange foreninger i landdistrikterne er flerstrengede, dvs. man tilbyder flere aktiviteter i samme forening. En stor del af foreningslivet er lokaliseret omkring skoler / haller og de tilknyttede boldbaner. Kommunale egnede lokaler boldbaner og haller stilles vederlagsfrit til rådighed for foreningslivet. De foreninger, der har eget klubhus, får dækket 65 % af driftsudgifterne for den andel af medlemmerne, der er under 25 år. Da medlemsfordelingen i landdistrikts-foreninger ofte har forholdsmæssigt få børn og unge, er driften af klubhuse en stor økonomisk udfordring for disse foreninger. Skolernes faciliteter, som benyttes af forenings- og fritidsbrugere, er således en meget væsentlig parameter for at fastholde fritidsaktivitet i landdistrikterne. Hvor man tidligere har nedlagt skoler, har det således været væsentligt for lokalsamfundet, at man stadig har kunnet benytte de nedlagte 15

16 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i skoler. Eksempler herpå er Jungshoved gl. skole, Allerslev gl. skole, Køng gl. skole, Bogø gl. skole. I mange landområder er den lokale idrætsforening den samlende faktor, der arrangerer fastlavnsfest, sommerfest, sportsuge, julefest m.v. ofte i samarbejde med andre lokale aktører som menighedsråd, lokalråd, borgerforening og det lokale forsamlingshus. Forsamlingshusene er historisk lokalområdets fest- og mødelokale, som benyttes til større arrangementer, foredrag, dilettant, loppemarked m.v. samt udlejes til private arrangementer. Forsamlingshusene ejes af en interessentkreds af lokale, der har indskudt en kapital. Kommunen har afsat en mindre sum (i 2010: kr.), som kan søges til hjælp til vedligehold og forbedringer. Kommunens tre købstæder rummer de mere kulturprægede tilbud, som borgere i landdistrikterne finder det naturligt at transportere sig til. 16

17 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i SWOT Styrker Kommunalt kørselskontor Gratis telebusordning dækker landdistrikter Trafiksikkerhedsprojekter 15-årige funktionskontrakter for vejvedligeholdelse Støtte til foreningsdannelse Nærdemokrati og mange aktører i landdistrikterne Gratis offentlige lokaler Smuk natur og landsbykulturmiljø Kulturarvskommune Danmarks længste kystlinje Kommunens mange havne er et oplagt potentiale for vækst og udvikling. Svagheder Lav befolkningstæthed giver vanskelige betingelser for økonomi i kollektiv trafik Begrænset økonomi til udvikling af infrastruktur (veje og stier) Nedslidte lokaler ingen vil bruge Ønskebrønd / bestil-udfør-tendens hos borgere og lokalråd over for kommunen Ingen vil være i forenings- og org.bestyrelser Manglende bevidsthed om specielt kulturmiljøer/bygningskultur Adm. tidspres/manglende ressourcer og alt for ofte administrative gæt på politiske vinde inden for landdistriktsudvikling Manglende forventningsafstemning og rolleafklaring mellem lokalråd og Kommune - Reel borgerinddragelse Dårlig eller manglende kommunikation internt i kommunen om, hvad andre arbejder med. Muligheder Flere cykelstier for turisme, statslige puljer Udvidelse af gratis og fleksibel telebusordning Gratis kollektiv trafik Kommunal deltagelse i EU-projekter, fundraising til projektudvikling, frie kulturmidler Aktiv administrativ støtte (engagerede embedsmænd den gode sagsbehandler) Forlængelse af arb. m. Kulturarvsprojekt Alternativ energi på landet IT-netværk, hjemmearbejdspladser FO-Loven Politisk prioritering af økonomiske midler Mere kortlægning/registrering/data og analyse for bedre beslutningsgrundlag Lokale udviklingsplaner Weekendattester - kan tildelingen og kriterier justeres, så de gøres mere lempelig/attraktive Erhverv i tiloversblevne landbrugsbygninger Nedrivning og evt. genopførsel på landet Trusler Besparelser på kollektiv trafik Nedklassificering af veje Tomme/forladte bygninge/huse og landsbyer Affolkning, forarmning Butiksdød Potentielle Skolelukninger Ingen penge til vedligeholdelse af bygninger, halvkultur og naturarealer uskønt, uplanlagt byggeri i det åbne land Høje energipriser og lav befordringsgodtgørelse Indstriuelle landbrug Utidssvarende og/eller gamle lokalplaner Prognose for befolkningsudvikling peger på fortsat fraflytning fra landdistrikterne. 17

18 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Målsætninger for 7 politiske indsatsområder På baggrund af ovenstående redegørelse, der blev fremlagt på borgermødet den , de forslag som lokalråd, LAG-medlemmer m.fl. fremkom med på opfølgningsmødet den samt tilbagemeldinger fra Kommunalbestyrelsens temamøde den er følgende handleplan for s indsats i landdistrikterne frem til Der arbejdes med landdistriktsudvikling inden for følgende indsatsområder: 1. Energi og klima alternative energiformer i landdistrikterne 2. Udarbejdelse af egentlig landdistriktspolitik 3. Forsamlingshuse, idrætsfaciliteter og mødesteder i landdistrikterne 4. Lokale udviklingsplaner og kulturarven 5. Kollektiv trafik i landdistrikterne 6. Bosætning på landet 7. Stiplaner og adgang til natur og fritidsliv 4.1 Energi og Klima - alternative energiformer i landdistrikterne På grundlag af CO 2 kortlægningen i er der blevet udarbejdet en række scenarieanalyser på udvalgte områder og et forslag til klimastrategi. Strategien blev godkendt af i november 2010, og er opdelt i flg. strategiområder: 1. Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning 2. Transport 3. Landbrug og arealanvendelse 4. Boliger 5. Erhverv 6. Kommunen som virksomhed 7. Hvordan skal klimastrategien gennemføres? For hvert strategiområde er der beskrevet delmålsætninger og mål samt en række handlemuligheder. Disse er beskrevet i detaljer i den selvstændige miljø- og klima strategi samt den tilhørende handleplan. En række af de foreslåede handlinger vil have betydning for indsatsen i landdistrikterne og der lægges op til en politisk målsætning om at; Vi vil gennem planlægningen og byggesags- og landzoneadministrationen øge muligheden for at udnytte alternative forsynings- og energiformer, f.eks. ved opstilling af store vindmøller, opsætning af husstands- og minivindmøller, etablering af jordvarrme, solfanger- og solcelleanlæg, rodzoneanlæg osv. med det formål at skabe bedre opvarmningsøkonomi for den enkelte husholdning samt for at medvirke til at kommunen opnår vores mål om reduktion af vores C02-forbrug) 4.2 Strategisk landdistriktsudvikling I konstitueringsaftalen fra kommunalvalget i november 2009 blev flertalsgruppen enige om at sætte fokus på s landdistrikter. På kommunalbestyrelsens visionsseminar den 19. og 20. maj 2010 blev dette præciseret til, at der skulle udarbejdes en strategisk handleplan for s indsats i landdistrikterne i årene 2011 til I arbejdet med den strategiske handleplan er et spørgsmål imidlertid dukket op igen og igen Hvad vil kommunen med sine landdistrikter, for svaret er ikke entydigt at læse i den nuværende politik? Arbejdet og dialogen 18

19 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i mellem lokalråd, politikere og administration har afstedkommet en enighed om, at Vordingborg Kommune i 2011 vil påbegynde arbejdet med en politik-, visions- og målformulering, der giver en mere fremadrettet bredde, dybde og fokus på kommunens landdistriktsudvikling. Formålet er at sikre en fortsat mulighed for en bæredygtig og helhedsorienteret udvikling af s landdistrikter. 4.3 Forsamlingshuse, idrætsfaciliteter og mødesteder i landdistrikterne er en kommunen med mange kultur- og fritidstilbud. Mangfoldighed præger kommunen, med forskellige muligheder forskellige steder i kommunen således er der et bredt kulturliv både for den snævre interesse og det brede og folkelige. Mange af kultur, idræts og fritidstilbuddene og aktiviteterne opstår som en synergieffekt mellem livet på landet og udfoldelsen i byerne. 4.4 Lokale udviklingsplaner og kulturarven anser en lokal udviklingsplan for at være et fælles grundlag for et lokalsamfunds virke og udviklingsretning, og der beskriver og sikrer sammenhæng og synergi mellem mange forskellige projekter og mindre aktiviteter. Den signalerer det pågældende lokalsamfunds særlige værdier, hvad det vil kendes på og hvad lokalområdets beboere ønsker fremmet. En lokaludviklingsplan kan eksempelvis kobles sammen med de stedbundne ressourcer som f.eks. kulturarven i et lokalområde, så der skabes viden om og inspiration til aktivt at udnytte kulturarven som potentiale for udvikling af lokalsamfundet og eller området. En lokaludviklingsplan skal også kunne bruges som grundlag for et videre samarbejde med f.eks. kommunen. Den er således et strategisk arbejdsredskab, både rettet indadtil og udadtil. Med sine signalværdier vil den samtidigt kunne være et instrument i forbindelse med markedsføring. En lokal udviklingsplan er således noget andet og mere end den fysiske planlægning som udarbejdes kommunalt den udgør mere en beskrivelse af et værdigrundlag for lokalområdet. Den lokale udviklingsplan bliver de enkelte lokalsamfundets plan for strategiske ønsker og gøremål, og dermed et dokument, som man kan mødes med dialogudvalgene om på de årlige dialogmøder. 4.5 Kollektiv trafik i landdistrikterne Vordingborg kommune må fortsat tænke i kreative løsninger for at opnå en høj passagerbelægning på den kollektive trafik. Dette kunne være en udvidelse af den eksisterende gratis telebusordning med flere busser og/eller en udvidelse af køreplantimerne både morgen/aften/weekend. Stigende priser på privat befordring forventes på længere sigt at være en fordel for en højere belægning på den kollektive trafik. Der foretages i andre kommuner forsøg med priselasticiteten i den kollektive trafik. Fleksible løsninger vurderes at blive mere udbredte, som f.eks. Movias Flekstur-konceptet, hvor prisen som forsøg er ned til 25 % af prisen på en taxa. I Vordingborg kommune vil telebusserne fra køreplanskiftet pr. 12. december 2010 få betydeligt mere fleksibitet og vurderes at blive attraktiv for mange flere borgere, særligt i landdistrikterne. Dette kan på kort sigt true de faste buslinjer, men kan på længere sigt vise vejen for en kollektiv transportform, som vil have stor værdi for udviklingen af landdistrikterne med bosætning, skoler, foreningsliv. osv. 19

20 Strategisk handleplan for Landdistrikterne i Det ultimative svar på landdistrikternes beklagelser over for dyr og for dårlig kollektiv trafik kunne være at gøre den gratis, men også mere fleksibel f.eks. i løsninger som telebus eller Fleks-tur. Vordingborg kommune betaler i dag ca. 20 mio. kr. årligt for kollektiv trafik. Grundet Vordingborg kommunes særlige naturværdier vurderes det, at en udbygning af stisystemerne, især cykelstierne bør prioriteres i de kommende år. Dette skal ske med nænsomt hensyn til naturen og vil fremme både turisme og trafiksikkerheden i landdistrikterne. 4.6 Bosætning på landet Flyttebevægelser i landdistrikter hænger ofte sammen med uddannelsesmuligheder; karriere og beskæftigelse; ønsker om ændring eller forbedring af bolig/omgivelser eller ændring i livsstil; ønsker om billige boliger eller ønske om at vende tilbage til det sted man er vokset op, eller til steder man er knyttet til. Det er en væsentlig forudsætning for at få tilflyttere på landet, at der arbejdes med og får synliggjort konkrete tiltag, der kan få hverdagen for tilflyttere til at fungere. Således vil dagligdagens spørgsmål om skoletilbud, tryg skolevej og fritidstilbud hurtig blive elementer, der vurderes i samme lys som boligpris. 4.7 Stiplaner og adgang til natur og friluftsliv Kvantitative og kvalitative forbedringer af naturelementerne, de grønne områder i bred forstand og aktiviteter knyttet hertil kan medvirke til at gøre landdistrikterne mere attraktive som bosætningssteder og i nogle tilfælde skabe lokale jobs. De konkrete naturpolitiske mål for Vordingborg kommunes der understøtter indsatsen: Naturens mangfoldighed af bestande, arter, naturtyper og landskaber beskyttes, bevares, plejes og forbedres. Udvikling og udbygning af større naturområder herunder naturparker til gavn for natur, miljø, sundhed, erhverv og befolkning. Kommunen vil arbejde for en nationalpark på Møn. Opfyldelse af målsætninger for naturområder, vandløb og søer Fokus på bevaring og udvikling af grønne områder, som en integreret del af byudviklingen. Vi vil være imødekommende overfor projekter, der giver både fastboende og turister bedre mulighed for et aktivt friluftsliv, særligt i/på/ved vandet, f.eks. kajaksejlads, badning, kitesurfing 20

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland)

Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland) Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland) Brug landdistriktspolitikken Landdistriktspolitikken skal være grundlaget for samarbejde for aktørerne i landdistrikterne

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Landdistriktspolitik for Assens Kommune. 2. udkast

Landdistriktspolitik for Assens Kommune. 2. udkast Landdistriktspolitik for Assens Kommune 2. udkast Vision Virkeliggøre borgernes drøm om et harmonisk og aktivt liv på landet, omgivet af natur, plads, stilhed og mennesker der tager ansvar for hinanden

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes.

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes. Det talte ord gælder Talenote Indledning Tak for invitationen til at tale om landdistriktsudvikling og regeringens målsætninger og visioner. Landdistrikternes dag er en markering af, at vi vil noget med

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden

Læs mere