Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/ Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012. Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK"

Transkript

1 Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/ Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK

2 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) Indholdsfortegnelse 1. Akademiernes adresser Hvorfor energieffektivisering? Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes? Studieordningen Uddannelsens kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer A. Bygningskompleksets energi Byggeteknik, 10 ECTS-points i 1. studieår Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik, 10 ECTS-points i 1. studieår B. Energiforsyning og omsætning Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, 4 ECTS-points i 1. studieår Energianalyser, energiforbrugsberegning, 5 ECTS-points i 1. studieår Planlægning af energirigtig projektering, 5 ECTS-points i 1. studieår C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, 9 ECTS-points i 1. og 2. studieår Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder, 5 ECTS-points i 1. og 2. studieår D. Virksomhedsrelaterede elementer Innovation, 4 ECTS point Forretningsforståelse, 4 ECTS points Projektledelse, 4 ECTS points Studieteknik Studieteknik, 5 ECTS-points i 1. semester Praktik Praktikperiode, 15 ECTS-points i starten af 4. semester Afgangsprojekt Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS i slutningen af 4. semester Uddannelsens prøver Merit Studieordningens Institutionsdel Institutionens organisation Hvor findes studieordningen Studieforløb Elementfordeling Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer Proces- og produktionsanlæg 25 ECTS Rådgivning og support 25 ECTS

3 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 23. Regler for praktikken Løn Forsikring Evaluering Kvalitetssikring Studerende Aftagere Vigtige kvalitetsparametre: Institutionens selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse: Uddannelsesudvalg Øvrige forhold Adgangskrav, tilmelding og optagelse, orlov Optagelse Orlov Krav og bestemmelse vedrørende eksamination og øvrige prøver Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer Øvrige prøver på uddannelsen Prøveform Formkrav: Krav til individualisering: Bedømmelser m.v Eksamenssprog Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen - under en prøve Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Klager over prøver og anke af afgørelser Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Uddannelses dele der kan gennemføres i udlandet Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning indenfor uddannelsesforløbet

4 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 30. Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet Konsekvenser af ikke overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive Fremmedsprog Dispensation Ikrafttrædelses og overgangsordninger Aftaler med udenlandske institutioner om parallelforløb Lovgrundlag for uddannelsen

5 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 1. Akademiernes adresser University College Nordjylland, UCN Selma Lagerløfs Vej Aalborg Ø Postboks Aalborg Tlf: Erhvervsakademi Lillebælt, EAL Munke Mose Allé Odense C Tlf: Den Jyske Haandværkerskole, DJH Ellemosevej Hadsten Tlf: Erhvervsakademi MidtVest Gl. Landevej Herning Tlf Københavns Erhvervsakademi, KEA Stæhr Johansensvej 5 DK-2000 Frederiksberg Tlf:

6 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 2. Hvorfor energieffektivisering? Energieffektivisering er et område, der står højt på den danske og den internationale dagsorden og det er et felt, hvor der venter mange udviklingsopgaver. Det gælder energiforsyning, eksisterende og nye boliger og erhvervsbyggeri. Overalt skal vi sikre, at energien bruges effektiv. I et dynamisk samfund er der brug for mennesker, der kan sætte deres høje faglige kvalifikationer i spil på en innovativ måde. Energiteknologen kan noget, der er afgørende, hvis vi skal mindske energiforbruget og få et mere bæredygtigt og CO 2 -neutralt miljø. Det er vigtigt at tilegne sig ny viden for at kunne rådgive og kunne udføre komplekse energi- og indeklima systemer. Derfor lægger uddannelsen til energiteknolog vægt på at udvikle den studerendes personlige kompetencer inden for både teknik, kommunikation, samarbejde, innovation og entrepreneurship. 3. Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes? Erhvervsuddannelsen til energiteknolog kvalificerer til at rådgive om energieffektivisering og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af proces-, konstruktions- og installationsområderne og med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Derfor vil energiteknologen også være bindeled mellem mange fagområder. Energiteknologen står med fokus på bl.a. byggeteknik og klimaskærm i spidsen for installation af både bygningsinstallationer og procesanlæg. Dette enten som selvstændig, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomheden eller hos leverandøren/underleverandører af sådanne anlæg. 4. Studieordningen Uddannelsen til energiteknolog er en erhvervsakademiuddannelse på to år svarende til 120 ECTSpoints. Den er beskrevet i detaljer i denne Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog. Studieordningen er opdelt i en "fælles del", der beskriver akademiernes fælles rammer for uddannelsen, og en institutionsdel, der beskriver det enkelte akademis håndtering af de resterende elementer. Uddannelsen består af en obligatorisk del, en tilvalgsdel, et praktikophold og et afgangsprojekt. Placeringen af uddannelsens elementer med tilhørende ECTS-points fremgår af skemaet og indholdet vil blive nærmere beskrevet i det følgende. 1. semester 2. semester 3.semester 4.semester Obligatoriske elementer (30) Obligatoriske elementer (20) Obligatoriske elementer (15) Tilvalgsdel (10) Tilvalgsdel (15) Praktik (15) Afgangsprojekt (15) Den studerendes individuelle erhvervsprofil tegnes for alvor gennem de valgfrie uddannelseselementer, praktikperioden og afgangsprojektet. De valgfri uddannelseselementer giver mulighed for fordybelse i specifikke emner. I praktikken kobles teori med praksis i erhvervslivet, og med afgangs- 5

7 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) projektet demonstrerer den studerende sine evner til overblik og fordybelse ved at løse en kompleks, praksisnær problemstilling i tæt samarbejde med erhvervslivet. 5. Uddannelsens kerneområder A. Bygningskompleksets energi 20 ECTS points B. Energiforsyning og omsætning 15 ECTS-points C. Energirigtige processer og produktionsanlæg 13 ECTSpoints D. Virksomhedsrelaterede elementer 12 ECTS-points 6

8 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 6. Obligatoriske uddannelseselementer 7. A. Bygningskompleksets energi 7.1 Byggeteknik, 10 ECTS-points i 1. studieår. A. Bygningskompleksets energi Indhold: Byggeskik, klimaskærm samt bygningers energibehov Viden beskrive 1. bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 2. klimaskærmens fysik, samt anvendte teorier, metoder og praksis indenfor dens opbygning 3. bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 4. husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang 5. bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger, 6. samt udvise overblik over myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger og byggeskik Færdigheder indenfor byggeteknik 1. anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 2. vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer 3. anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 4. vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning 5. forklare tekniske tegninger Kompetencer Den uddannede er i stand til at udvikle og diskutere 1. energirigtige byggetekniske løsninger 2. løsninger i eksisterende og nyt byggeri under hensyntagen til miljø og æstetik 7

9 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 7.2 Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik, 10 ECTS-points i 1. studieår. Indhold: Varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation, der kan sikre energirigtige, bæredygtige løsninger Viden beskrive 1. et varme- og ventilationsanlægs opbygning, principper og virkemåde 2. bygningsautomations opbygning, principper og virkemåde 3. belysningsanlægs opbygning, principper og virkemåde 4. bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 5. parametre til beskrivelse af indeklima 6. og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg 7. grundlæggende engelske termer Færdigheder 1. vurdere indeklima og forbedringsmuligheder 2. forklare forbedringsmuligheder, der sikrer godt og energirigtigt indeklima og reducerer CO2- udslip Kompetencer 1. bedømme varme- og ventilationsanlæg ud fra energibesparende og miljømæssige hensyn og gældende regler 2. rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation og automatik. 3. samarbejde om helhedsorienterede løsninger 8

10 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 8. B. Energiforsyning og omsætning 8.1 Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, 4 ECTS-points i 1. studieår. Indhold: B. Energiforsyning og omsætning Energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder Viden beskrive 1. teorier, metoder og praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 2. teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 3. og oversætte til/fra fagområdets grundlæggende engelske terminologi 4. grundlæggende termodynamik 5. grundlæggende elteknik Færdigheder 1. anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 2. vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og anlæg ud fra energimæssige beregninger Kompetencer 1. udvikle innovative løsninger indenfor energiomsætning 2. diskutere og bedømme energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder 8.2 Energianalyser, energiforbrugsberegning, 5 ECTS-points i 1. studieår. Indhold: Energianalyser, energiforbrugsberegninger Viden reflektere over og udføre 1. komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg 2. energiforbrugsberegninger Færdigheder 9

11 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 1. anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug 2. anvende energianalyse og -forbrugsberegning til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter 3. vurderer analysemetoders og -værktøjers kvalitet og egnethed. 8.3 Planlægning af energirigtig projektering, 5 ECTS-points i 1. studieår. Indhold: Rådgivning indenfor energioptimering og energirigtig projektering Viden beskrive 1. metode, systematik og teknik til energirigtig projektering 2. rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven 3. faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Færdigheder 1. vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 2. forklare planer for gennemførelse af energibesparelser Kompetencer 1. udvikle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger, anlæg og processer 2. diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter 10

12 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 9. C. Energirigtige processer og produktionsanlæg 9.1 Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, 9 ECTSpoints i 1. og 2. studieår. C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Indhold: Energioptimering af procesanlæg i industrien gennem automation herunder dataopsamling, styring og regulering, samt overvågning af energianlæg Viden indenfor proces- og produktionsanlæg 1. identificere og beskrive disse 2. udpege måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug og CO 2 -udslip 3. beskrive analoge og digitale kommunikationsformer 4. beskrive reguleringsmetoder 5. beskrive controllere, aktuatorer og transmittere 6. udpege relevante love og regler Færdigheder 1. håndtere måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 2. vurdere og dokumentere målingers kvalitet og anvendelighed 3. forklare og dokumentere forbedringsmuligheder Kompetencer 1. samarbejde omkring optimering af proces- og produktionsanlæg 2. diskutere ny viden i relation til energioptimering af proces- og produktionsanlæg 9.2 Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder, 5 ECTS-points i 1. og 2. studieår Indhold: Energi- og samfundsøkonomiske, miljømæssige vurderingsmetoder samt investeringsteori Viden beskrive: 1. miljøbelastning i forbindelse med proces- og produktionsanlæg 11

13 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 2. investeringsteori, herunder rentebegreber, nu-værdi af fremtidige omkostninger 3. cost benefit analyse 4. totaløkonomi Færdigheder vurdere: 1. økonomiske konsekvenser ved investeringer 2. miljømæssige konsekvenser ved investeringer Kompetencer : 1. diskutere udfaldene ved miljømæssige og økonomiske beslutninger 2. bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser 12

14 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 10. D. Virksomhedsrelaterede elementer. Indhold: Innovation, forretningsforståelse og projektledelse. D. Virksomhedsrelaterede elementer 10.1 Innovation, 4 ECTS point Indhold: Håndtering af innovation, kreativ tænkning, problemløsning og teknologiudvikling Viden. beskrive 1. forandrings- og udviklingsprocesser i en virksomhed 2. kreativitet og kreative processer samt metoder, værktøjer og teknikker til generering og udvikling af idéer 3. behovsorienteret problemløsning og markedsbaseret koncept- og produktudvikling Færdigheder. 1. anvende metoder og værktøjer til kreative processer 2. anvende relevante modeller og redskaber til teknisk problemløsning Kompetencer. 1. igangsætte udviklingsopgaver og bedømme deres virkning på miljø og energiforbrug 2. samarbejde i udviklings- og innovationsprocesser 10.2 Forretningsforståelse, 4 ECTS points. Indhold: Virksomhedsdrift, herunder energiledelse, og forretningsudvikling, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø samt relevante emner inden for erhvervs- og arbejdsret Viden. beskrive 1. værktøjer til analyse af virksomheden og dens omverden 2. værktøjer til intern økonomisk styring af virksomhed 3. erhvervs-, skatte- og arbejdslovgivning der er relevant for små virksomheder 13

15 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 4. finansieringsmodeller for investeringer 5. metoder og værktøjer til sikring af kvalitet 6. professionel korrespondance Færdigheder. 1. anvende relevante metoder til analyse af virksomheden og dens omverden, marked og kunder. 2. vurdere og vælge forretningsgrundlag 3. analysere og vurdere driftsopgaver i overensstemmelse med virksomhedens forretningsgrundlag 4. formidle budgettet og anvende anerkendte budgetværktøjer 5. vurdere og vælge forretningskoncept til daglige opgaver og sikre overensstemmelse med branchekrav og gældende love og regler 6. vurdere og formidle økonomiske konsekvenser ved fremtidsinvesteringer Kompetencer. 1. bedømme og forudsige bedste tiltag for opnåelse af firmasucces 2. bedømme relevante juridiske problemstillinger inden for erhvervs- og arbejdsret. 3. forudsige og bedømme forslag vedr. finansiering 10.3 Projektledelse, 4 ECTS points. Indhold: Kommunikation, entrepriseledelse og samarbejde, planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og opgavestyring Viden. udvise overblik over 1. tidssvarende planlægnings- og styringsværktøjer samt logistik 2. projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder 3. interessenters betydning og rolle i forbindelse med realiseringen af tekniske projekter 4. projektorganisationens interne og eksterne kommunikationsformer 5. aftaleloven 6. tilbudsgivning, licitationsregler 14

16 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 7. kontraktudformning og -grundlag (AB92 og lign) 8. projekters dokumentation Færdigheder. 1. kommunikere og samarbejde i en projektorganisation 2. anvende relevante værktøjer til entreprisers planlægning, styring og gennemførelse 3. analysere et projekts interessenter og risici 4. styre faseopdelte udviklingsprojekter Kompetencer. 1. evaluere tekniske projekter ud fra et miljø- og energimæssigt perspektiv 15

17 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 11. Studieteknik 11.1 Studieteknik, 5 ECTS-points i 1. semester. Indhold: Matematik, præsentationsteknik, regneark, problembaseret undervisning, noteteknik, vidensøgning Viden 1. udføre præsentationer ved hjælp af præsentationssoftware 2. beskrive ny viden 3. sammenfatte hovedindholdet fra et foredrag 4. udføre beregninger og opbygge kurver ved hjælp af regneark 5. beskrive grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, SI-enheder, præfix 6. definere projektbegrebet i forhold til opgavebegrebet 7. opbygge projektrapporter, øvelsesrapporter, afhandlinger og manualer Færdigheder 1. formidle forslag til interessenter 2. anvende regneark til beregninger og kurvegenerering 3. anvende relevante, grundlæggende matematiske værktøjer 4. håndtere relevante, fysiske formler og udtryk 5. afkode og planlægge et projektoplægs aktiviteter 6. håndtere problembaseret undervisning Kompetencer 1. udvikle og tage ansvar for sit faglige vidensområde 2. igangsætte og styre samarbejde på tværs af fagområder 3. udvikle og diskutere præsentationer 4. arbejde selvstændigt 16

18 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 12. Praktik 12.1 Praktikperiode, 15 ECTS-points i starten af 4. semester. Indhold: I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken bør være indenfor den valgte professionsretning, f.eks. industriel produktion, automationsvirksomhed eller rådgivning og support. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, så den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler en professionel kompetence og samtidig får kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdiguddannet energiteknolog. Praktikforløbet kan inspirere til problemstillingen for den studerendes afgangsprojekt. Viden beskrive 1. professionens arbejdsopgaver, metoder og værktøjer Færdigheder 1. selvstændigt vurdere relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden 2. formidle forslag til problemløsning Kompetencer 1. samarbejde fagligt og tværfagligt med en professionel tilgang 2. arbejde selvstændigt i relevante situationer og problemstillinger med professionel tilgang 17

19 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 13. Afgangsprojekt Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS i slutningen af 4. semester Den studerende skal i det afsluttende afgangsprojekt demonstrere sine evner til fordybelse ved at løse en kompleks problemstilling, i tæt samarbejde med erhvervslivet. Der tilknyttes en virksomhedsvejleder, der indledningsvis hjælper med problemformulering og handlingsplan, derefter er sparringspartner i hovedparten af tiden og endelig er eksaminator ved den afsluttende prøve. Det er den studerende, der er initiativtager og tovholder i sit projekt under hele forløbet. Læringsudbyttet Det er målet med uddannelsen at den uddannede kan varetage tværfaglige opgaver inden for energieffektivisering af klimaskærmen, bygningstekniske installationer, proces- og produktionsanlæg samt opgaver indenfor vedvarende og nye energiformer. Det er helhedsløsninger, der er i fokus, og dette kræver et højt niveau af overblik, systematik, kommunikative evner og innovation. Afgangsprojektet skal sammen med uddannelsens øvrige prøver dokumentere at uddannelsens mål er nået. Viden 1. i afgangsprojektet beskrive teorier, begreber og metoder indenfor selvvalgt emne i uddannelsens vidensfelt: Færdigheder a. bygningers klimaskærm b. bygningstekniske installationer c. proces- og produktionsanlæg d. vedvarende samt nye energiformer e. automatik til installationer og anlæg 1. analysere anlæg med henblik på vurdering af energiforbrug og miljøbelastning 2. integrere tværfaglige løsningsmuligheder i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbevidsthed 3. formidle og dokumentere miljø- og energiprojekter Kompetencer 1. diskutere praktisk miljø- og energieffektivisering i erhvervs- og privatbyggeri samt i industrielle procesanlæg 2. perspektivere afgangsprojektet i forhold til bæredygtighed 18

20 Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) 14. Uddannelsens prøver. Energiteknologuddannelsen har tre prøver: 1. Første årsprøve der er placeret inden udgangen af 2. semester 2. Praktikprøven der afvikles umiddelbart efter praktikopholdet på fjerde semester 3. Afsluttende eksamensprojekt. 1. Årsprøve er en ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, projektperiodens omfang bør minimum svare til 3 ugers arbejdsindsats for den studerende. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat i 1. studieår. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, der gives 1 samlet karakter. Praktikprøven, der afholdes på 4. semester efter den studerendes gennemførelse af praktikken skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. En eller flere repræsentanter for den studerendes praktikvirksomheder bør medvirke ved bedømmelsen. Prøve i det afsluttende eksamensprojekt er en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven dokumenterer forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i et konkret opgave/projekt inden for energi-, CO 2 - og/eller bæredygtighedsområdet. Problemstillingen, der skal være central for professionen, formuleres af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen og den studerende tilknyttes både en institutions- og en virksomhedsvejleder i forbindelse med udarbejdelsen af det afsluttende eksamensprojekt. 15. Merit Meritaftaler, der er omfattet af studieordningens fællesdel: Der er ingen generelle gældende meritaftaler til studieordningens fællesdel. 19

21 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 17. Studieordningens Institutionsdel 18. Institutionens organisation University College Nordjylland er en nordjysk uddannelsesinstitution for videregående uddannelser. Teknologi & Business er afdelingen for såvel det tekniske som det merkantile område og er placeret på henholdsvis Sofiendalsvej 60 og Porthusgade 1 i Aalborg samt Lindholm Brygge 35 i Nørresundby. Energiteknolog (AK) er placeret på Sofiendalsvej. 19. Hvor findes studieordningen Studieordningen vil være tilgængelig for de studerende på institutionens intranet. Endvidere er studieordningen tilgængelig for alle interesserede på institutionens hjemmeside Studieforløb Uddannelsen er delt i 4 semestre, hvor hvert semester har et gennemgående tema eller studieområde. I hvert af semestrene gennemføres tværfaglige projekter i de aktuelle emner (studieområder).disse projekter er omtalt under afsnittet studieområder/projekter. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Bygningskompleksets energi Energiforsyning og omsætning Energirigtige processer og produktionsanlæg Praktik og afslutningsprojekt Projekt (15 ECTS) Nybyggeri Projekt (15 ECTS) Renovering Projekt (20 ECTS) Lokal energiforsyning og distribution Tilvalg 1 1 (10 ECTS) Tilvalg 2 2 (15 ECTS) Projekt (15 ECTS) Praktik (15 ECTS) Industrianlæg Afgangsprojekt (15 ECTS) 1 Se punkt 11.1 til Kan sammenlægges med tilvalg 1 Første årsprøve Praktikprøve Prøve afslutnings - projekt 20

22 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 21. Elementfordeling De i fællesdelen omtalte obligatoriske samt de i institutionsdelen omtalte valgfri uddannelseselementer fordeles over de 4 semestre iht. nedenstående oversigt: Energiteknolog (AK) ECTS Elementfordeling 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester I alt A. Bygningskompleksets energi Byggeteknik Varmeteknik, indeklima, automation, styring og regulering B. Energiforsyning og omsætning Energiteknik, traditionelle og nye energiformer 4 4 Energianalyser, energiforbrugsberegninger 5 5 Planlægning og energirigtig projektering 5 5 C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder 5 5 D. Virksomhedsrelaterede elementer Innovation Forretningsforståelse Projektledelse Studie teknik

23 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Valgdel Praktik Afsluttende eksamensprojekt Samlet Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer Formålet med tilvalgsdelen er at give den studerende mulighed for fordybelse gennem specialisering indenfor mere specifikke professionsområder, der kan tage udgangspunkt i lokale behov eller interessefelter og dermed forme uddannelsen efter eget ønske indenfor givne rammer. Det valgfrie studieelement er opbygget som en projektperiode, hvor der i forbindelse med den studerendes egen fordybelse udarbejdes et produkt. Dette produkt kan enten være i form af en rapport, prototype eller andet der dokumenterer en fordybelse og specialisering ud over uddannelsens øvrige fagudbud. Det pågældende projekt produkt aftales med vejleder. For ydereliger information se nedenstående afsnit Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer. Tilvalgsdelen deles op i følgende to ligeværdige professionsområder: Proces- og produktionsanlæg Rådgivning og support På baggrund af et valg af specialiserings- og professionsområde udbydes undervisning indenfor de to professionsområder. Til de to professionsområder hører et emnekatalog, som understøtter den studerendes egen fordybelse inden for området. Undervisningen benyttes til at supplere de studerendes egen fordybelse og projekt. De to professionsområder bliver beskrevet herunder: 22.1 Proces- og produktionsanlæg 25 ECTS Emnekatalog: Komplekse procesanlæg Avanceret procesventilation Køle- og /eller varmeanlæg Maskinsikkerhed Effekt- og energiteknisk beregninger Måleteknik 22

24 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Styring og regulering Budget og opfølgning Energiledelse Drift og vedligehold Viden Den uddannede har viden om 1. Anvendte teorier og metoder samt praksis indenfor proces- og produktionsanlæg 2. gældende love og regler 3. begreber og metoder indenfor proces- og produktionsanlæg Færdigheder 1. anvende beregningsmetoder og værktøjer i forbindelse med effekt- og energiberegning på proces- og produktionsanlæg. 2. vurdere og opstille praksisnærer løsningsforslag indenfor proces- og produktionsanlæg 3. formidle praksisnærer problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at 1. deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af totalløsninger indenfor proces- og produktionsanlæg 2. tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til proces- og produktionsanlæg 3. håndtere udviklingsorienterede situationer indenfor proces- og produktionsanlæg 22.2 Rådgivning og support 25 ECTS Emnekatalog: Energiplanlægning Energirigtig design og klimaskærmens dynamik Intelligent bygningsautomatik Køleanlæg og avanceret bygningsventilation Termografering og blowerdoor Energimærke Livscyklusvurderinger (LCA) Miljø og bæredygtighed 23

25 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Viden Den uddannede har viden om 1. anvendte begreber, teorier, metoder og praksis indenfor rådgivning og support 2. gældende love og regler indenfor relevante fagområder i tilknytning til rådgivning og support Færdigheder 1. anvende og udvælge relevante beregningsmetoder og programmer i forbindelse med energirådgivning 2. anvende og udvælge relevante måle- og registreringsmetoder i forbindelse med energirådgivning 3. vurdere og opstille praksisnærer løsningsforslag i forbindelse med energirådgivning 4. formidle praksisnærer problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den uddannede er kvalificeret til at 1. deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af totalløsninger indenfor energirådgivning 2. tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energirådgivning 3. håndtere udviklingsorienterede situationer i forbindelse med energirådgivning 23. Regler for praktikken Der indgås en skriftlig aftale mellem virksomheden, institutionen og den studerende, der beskriver praktikkens tidsmæssige placering og fastsætter mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede energiteknolog må forventes at møde i sit første job. Under praktikken er den studerende tilknyttet en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/ vejleder fra virksomheden. Det er den studerendes eget ansvar, at finde en praktikplads. Praktikperiode skal være godkendt for at færdiggøre uddannelsen som Energiteknolog. Praktikperioden udgør 15 ECTS og gennemføres på 10 effektive arbejdsuger Løn Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende. 24

26 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 23.2 Forsikring Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte Evaluering Den studerende skal udarbejde et skriftligt produkt over praktikopholdet, som skal forevises til kontaktpersonen i virksomheden, og er eksaminationsgrundlaget for praktikprøven. Prøven er en intern prøve, der foretages af praktikvejlederen fra uddannelsesinstitutionen i samråd med virksomhedskontaktperson og der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået. 24. Kvalitetssikring Kvalitetsbekendtgørelsen er gældende for institutionen. Et værktøj til udvikling og sikring af uddannelsen er institutionens evalueringspraksis. Herunder skal institutionen sikre, at interessenter inddrages Studerende Igennem De Studerendes Råd har de studerende indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på institutionen. Den enkelte studerende kan have indflydelse på uddannelsen gennem spørgeskemaer, høringer mv Aftagere Det lokale uddannelsesudvalg skal have indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på institutionen Vigtige kvalitetsparametre: Efterspørgsel efter uddannelsen og de uddannede Institutionens faciliteter Lærer- og ledelseskvalifikationer Tilbud om studie- og erhvervsvejledning Institutionens erfaringsnetværk med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelser 24.4 Institutionens selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse: Undervisningsmetoder og -indhold 25

27 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Behovsudviklingen i erhvervslivet Ajourføring af lærernes kvalifikationer Indberetninger og eksterne evalueringer Institutionen skal ud fra selvevalueringen udarbejde en opfølgningsplan, som skal dokumentere ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Dette nye kvalitetssystem er under udarbejdelse på institutionen. 25. Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget vil blive sammensat af personer/brancheorganisationer med særlig interesse for uddannelsen. De studerende vil også have en repræsentant i dette udvalg. 26. Øvrige forhold 26.1 Adgangskrav, tilmelding og optagelse, orlov For at starte på uddannelsen skal du have en relevant erhvervsuddannelse: Erhvervsuddannelse som smed, vvs-teknik, murer, snedker, tømrer, elektriker, eller inden for automatik og proces, datakommunikation eller elektronik og svagstrøm. Anden relevant erhvervsuddannelse. Matematik: C-niveau Gymnasial uddannelse Matematik: C-niveau Fysik: C-niveau Optagelse Tvivlsspørgsmål omkring optagelsesberettigelse afgøres af institutionen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Studievejlederen behandler alle spørgsmål omkring optagelse og vil normalt sørge for afklaring af eventuelle spørgsmål om optagelsen ved en samtale med ansøgeren Orlov Det er muligt at tage orlov fra studiet. Dog skal man være opmærksom på, at forløbet til energiteknolog (AK) skal være afsluttet indenfor 4 år fra studiestart. 26

28 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 27. Krav og bestemmelse vedrørende eksamination og øvrige prøver Formålet med eksamen er at bedømme om den studerendes kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelses studieordning. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/ bestået. Ved 4. semesters afsluttende eksamensprojekt uploades projektet til den fælles viden database PURE UC-viden, udover den almindelige digitale aflevering Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer. De valgfri uddannelseselementer evalueres på grundlag af det udarbejdede produkt og de beskrevne Viden, Færdigheder og Kompetencer. Der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået Øvrige prøver på uddannelsen. De enkelte uddannelseselementer er beskrevet i semesterplanerne, herunder evalueringer og interne prøver Prøveform De obligatoriske prøver er fastsat i den generelle del af studieordningen. Øvrige evalueringer og interne prøver og dertilhørende prøveformer er fastsat i semesterplanen Formkrav: Den skriftlige opgave/projektet skal overholde institutionens/uddannelsens redaktionelle krav til skriftlige opgaver, se semesterplanen Krav til individualisering: I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven kan bestå af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens afsnit, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Afsnittene deles ligeligt mellem gruppens studerende. Den kollektive del skal omfatte indledning, problemformulering, konklusion og perspektivering. Øvrige krav til vedrørende prøver, evalueringer og interne evalueringer er fastsat i semesterplanen Bedømmelser m.v. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver én karakter. Karakteren for prøven er et gennemsnit af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. 27

29 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Hvor der anvendes bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt og der er uenighed om bedømmelsen, er censors bedømmelse afgørende. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen - under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, benytter ikke tilladte hjælpemidler eller udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens 28

30 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) den stadig pågår. I sådanne tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat)indberettes det til uddannelsen Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold. Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. 29

31 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder Klage Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles 30

32 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold Klager over prøver og anke af afgørelser Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt 2. klager over retlige forhold. De to former for klage behandles forskelligt Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over: prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav. prøveforløbet bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen sendes til lederen af uddannelsen. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. 31

33 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på tilbud om en ny bedømmelse (om bedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver tilbud om en ny prøve (omprøve) at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse og bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Klagen skal sendes til lederen af uddannelsen senest 2 uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken sendes til lederen af uddannelsen. Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget lærer og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. 32

34 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på følgende: tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen Klage over retlige forhold Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse eller omprøve eller ankenævnets afgørelse kan indbringes for University College Nordjylland inden for en frist af 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen (fx inhabilitet, høring, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt mv.) kan indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 28. Uddannelses dele der kan gennemføres i udlandet Angivelse af hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. 6, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. 33

Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013. Seneste revision: 17.05.

Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013. Seneste revision: 17.05. Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013 Seneste revision: 17.05.2013 Intern rev. Paul A. Jensen d. 17.5.2013 Energiteknolog AK

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK)

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Erhvervsakademiet Lillebælt, januar 2010 Indholdsfortegnelse: ens fællesdel... 4 Indledning... 4 Uddannelsens struktur samt fordeling af ECTS point i de enkelte

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK August 2015 1. Udbydende institutioners adresser University College

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for uddannelse i Installatør VVS Version: forår 2013. Studieordning for uddannelsen til Installatør- VVS (AK)

Studieordning for uddannelse i Installatør VVS Version: forår 2013. Studieordning for uddannelsen til Installatør- VVS (AK) Studieordning for uddannelse i Installatør VVS Version: forår 2013 Studieordning for uddannelsen til Installatør- VVS (AK) Indholdsfortegnelse En bred og fleksibel uddannelse... 4 1. Beskrivelse af kerneområder...

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

Institutionel del Studieordning E designer August 2015

Institutionel del Studieordning E designer August 2015 Institutionel del Studieordning E designer August 2015 University College Nordjylland 1/15 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 3 3. Rammer og kriterier

Læs mere

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling 2013-2015 Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2013-2017. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2013-2017. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2013-2017 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 3. oktober 2013 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

2013-2015. Studieordning for finansøkonom. Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013)

2013-2015. Studieordning for finansøkonom. Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013) Studieordning for finansøkonom (AK) 2013-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013) Studieordningen gælder for

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2013-2017. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2013-2017. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2013-2017 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 3. oktober 2013 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Fælles!studieordning!for!uddannelse!i!energiteknologi!(energiteknolog!AK)! Version:!1/8!2013! ! Studieordning! for!uddannelsen!til!

Fælles!studieordning!for!uddannelse!i!energiteknologi!(energiteknolog!AK)! Version:!1/8!2013! ! Studieordning! for!uddannelsen!til! Fællesstudieordningforuddannelseienergiteknologi(energiteknologAK) Version:1/82013 Studieordning 1 foruddannelsentil energiteknologak Fællesstudieordningforuddannelseienergiteknologi(energiteknologAK)

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning. for Akademiuddannelse i Energiteknologi

Studieordning. for Akademiuddannelse i Energiteknologi for Akademiuddannelse i Energiteknologi 1/8 2014 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 5 4. Titel... 5 5. Adgangskrav... 5 6. Uddannelsens indhold

Læs mere

Studieordning for miljøteknologuddannelsen

Studieordning for miljøteknologuddannelsen Studieordning for miljøteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology August, 2013 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 4

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1526. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning Installatør Studieordning August 2014 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 3 1.2 Overgangsordninger... 3 1.3 Læsevejledning... 3 2. Optagelse på uddannelsen... 4 3. Uddannelseselementer

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK)

Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK) 1 Københavns Erhvervsakademi Medlem af uddannelsesnetværket for installatør AK Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK) Indholdsfortegnelse En bred og fleksibel uddannelse...

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK)

AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK) Studieordning for uddannelsen AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten August 2014 Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK) ved Erhvervsakademi Dania Godkendt af Rektor

Læs mere

Studieordning 2015-2017

Studieordning 2015-2017 Studieordning 2015-2017 Markedsføringsøkonom Institutionsdel. Draft version, ændringer kan forekomme Academy Profession Degree Programme in Marketing Management Draft Version 0.9 Revideret 26. januar 2015

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) UDKAST Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven),

Læs mere

Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen. VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME

Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen. VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME Akademiuddannelsen i Energiteknologi Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME MED AKADEMIUDDANNELSEN I ENERGITEKNOLOGI KAN DU: Rådgive

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Studieordning August 2014

Studieordning August 2014 Studieordning August 2014 Indhold 1 Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2 Overgangsordninger... 4 1.3 Læsevejledning... 4 2 Optagelse på uddannelsen... 5 2.1 Krav til uddannelse,

Læs mere

Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS

Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS Erhvervsakademiet Lillebælt Rev. 19. december 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 En bred og fleksibel

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business Efterårssemester 2014 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Design og

Læs mere

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK)

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Nykøbing Falster 2014-2015 0 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Studieordningens rammer... 7 2.1 Læsevejledning... 7 2.2 Oversigt

Læs mere

Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA)

Studieordning for E- konceptudvikling. Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning for E- konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Gældende fra september 2012 Indholdsfortegnelse Studieordningens fællesdel... 4 Uddannelsens lovmæssige grundlag... 4 Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Gas kerneområdet teknologi og projektering, VVS, 5 ECTS... 21

Gas kerneområdet teknologi og projektering, VVS, 5 ECTS... 21 Studieordningens rammer... 3 Formål... 3 Titel... 3 Normeret studietid... 3 Love og bekendtgørelser... 3 Fællesdel / institutionsdel af studieordningen... 3 Optagelse på uddannelsen... 4 Ikrafttrædelsesdato...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 4 1.2. Overgangsordninger 5 2. Optagelse

Læs mere

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK)

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015 Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015 Studentereksamen Studentereksamen er en samlet eksamen som omfatter mindst 8 prøver og et studieretningsprojekt. Fagene bestemmes ved udtrækning af Undervisningsministeriet

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Vejledning til studerende om orlov på UCN

Vejledning til studerende om orlov på UCN Orientering til: Dokumentdato: 18. november 2014 Dokumentansvarlig: asn Senest revideret: 16. januar 2015 Senest revideret af: Sagsnr.: asn Vejledning til studerende om orlov på UCN Dette er en vejledning

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 SKRIV TITEL Studieordning 2014-2016 PBA i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship Institutionsdel September 2014 Side 0 af 4 Indhold Institutionsdel STUDIEORDNING UDDANNELSENS

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Love og regler ved mundtlige og skriftlige prøver Struer Statsgymnasium

Love og regler ved mundtlige og skriftlige prøver Struer Statsgymnasium Love og regler ved mundtlige og skriftlige prøver Struer Statsgymnasium Denne tekst indeholder information om en række regler og procedurer, som gælder for alle elever i forbindelse med afviklingen af

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Studieordning for Læreruddannelsen UCC

Studieordning for Læreruddannelsen UCC Studieordning for... 4 Studieordningens opbygning... 5 Fagene i læreruddannelsen... 6 Uddannelsens struktur... 8 Strukturmodel for vinteroptag 2014 (Blaagaard/KDAS)... 8 Strukturmodel for vinteroptag 2015

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK)

Studieordning for Designteknolog (AK) for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Årgang 2010 Studieordningens fælles del - v/landsnetværket for Designteknolog, september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere