Akkrediteringsrådet har den 10. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i astronomi. Kandidatuddannelsen i astronomi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 50. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar Akkrediteringsrådet 29. marts 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i astronomi Master of Science (MSc) in Astronomy Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8084 AUDD 8084 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1.april 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Det forudsættes at de studerende besidder tilstrækkelig sprogkundskaber til at kunne følge undervisning afviklet på engelsk samt kunne udfærdige skriftlige materialer på engelsk. Fra 2011 kræves engelsk på B niveau fra de gymnasiale uddannelser eller tilsvarende. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus.

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Kandidatuddannelse i astronomi Aarhus Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

5 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Akkrediteringspanelets begrundelse Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for astronomi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for astronomi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i astronomi består af: Kernefaglig ekspert: Professor Claes-Ingvar Lagerkvist, institut for fysik og astronomi, Uppsala Universitet Aftagerrepræsentant: Flight Dynamics Manager, Anders Meier Sørensen, Control Centre Division of the European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites (EUMETSAT) Studerende: Svend Høstgaard Bang Henriksen, kandidatuddannelsen i nanoteknologi, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 2. februar Aarhus Universitet bekræfter, at de ingen bemærkninger har til akkrediteringsrapporten Sagsbehandling afsluttet 2. februar 2010 Bemærkninger Den 30. oktober 2009 er der indsendt supplerende oplysninger vedr.: - Sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og uddannelsens kompetenceprofil - De studerendes opnåelse af viden om fagområdets teori og metode - Uddannelsens struktur og adgangskrav - De valgte pædagogiske og didaktiske metoders understøttelse af uddannelsens kompetenceprofil - De valgte prøveformers understøttelse af uddannelsens kompetenceprofil - Forskergruppen omkring kandidatuddannelsen i astronomi i form af CV er Den 1. december 2009 er der indsendt supplerende oplysninger vedr. legalitetsforhold. Den 15.december 2009 har universitetet bekræftet, at studerende kun kan tilmelde sig eksamen i kurser, der fremgår af et godkendt studieprogram. 5

9 Den 18. januar 2010 har universitetet fremsendt oplysninger vedrørende uddannelsens aktuelle studenteroptag. 6

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i astronomi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i astronomi at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om behov for uddannelsen (kriterium 1), i det der ikke er etableret et aftagerpanel med relevante aftagerrepræsentanter, hvormed der kan føres en løbende dialog om relevansen af og kvaliteten i kandidatuddannelsen. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger Udbudssted Aarhus Universitet Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk Hovedområde Det Naturvidenskabelige hovedområde Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 2 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 4 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 3 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke angivet 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med kandidatuddannelsen i astronomi er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt så kandidaten opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau indenfor astronomi erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse. Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetencer og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelige teori og metode inden for astronomi. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: kandidaten behersker astronomi bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for astronomi kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som alment forum kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger kandidaten har forståelse for og indsigt i astronomiens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om astronomiens samspil med det omgivende samfund (Bilag 5: Studieordning for kandidatuddannelsen i astronomi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet) 9

13 Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i astronomi har et omfang på 120 ECTS. Uddannelsen er opbygget af kandidatkurser inden for astronomi/fysik samt et speciale på 30 eller 60 ECTS. Studieprogrammet skal udgøre et afrundet forløb samt i henhold til studieordningen opfylde følgende (bilag 5): Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for astronomi af et omfang på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale. Det samlede omfang af studieelementer inden for astronomi i programmet skal sammen med studieelementerne inden for fysik og astronomi i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS. Programmet kan indeholde et af de til uddannelsen godkendte tilvalg med et omfang på 30 ECTS. Programmet skal indeholde et studenterkollokvium Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS for eksperimentelle specialer. Programmet skal sammen med den adgangsgivende bacheloruddannelse indeholde elementer svarende til de obligatoriske kurser samt støttefag i bacheloruddannelsen i fysik. Det samlede omfang af uddannelsen er afpasset, så uddannelsen kan gennemføres på to studieår. Den studiemæssige belastning inden for det enkelte kvarter er altid 15 ECTS, og er planlagt, så den giver en ensartet fordeling af arbejdsbelastningen mellem kvartererne samt en belastning svarende til den arbejdsindsats, der kan forventes af en fuldtidsstuderende (ca. 45 timer/uge). Studieprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til: at programmet skal reflektere kandidatuddannelsens kompetenceprofil og opfylde øvrige studieordningsfastsatte krav at programmet skal sikre den faglige progression og kohærens i uddannelsen den studerendes behov for toning af den faglige kompetenceprofil i retning af den ønskede erhvervsfunktion (Dokumentationsrapporten, side 15-16) (Bilag 5: Studieordning for kandidatuddannelsen i astronomi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet) 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsen i astronomi aktuelt indgår i en løbende dialog med relevante aktører, som er i overensstemmelse med uddannelsens kompetenceprofil. Således vurderes den løbende dialog gennem forskningssamarbejder at være væsentlig. Ligesom også dialogen med det relevante censorkorps for uddannelsen vurderes at være relevant. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at den skitserede beskæftigelsessituation jævnfør kriterium 2, er en solid indikator på, at uddannelsen løbende justeres mod det relevante arbejdsmarked for uddannelsens dimittender. Endvidere fremgår det af universitetets dokumentationsrapport, at et fakultært aftagerpanel er under etablering. Aftagerpanelet forventes sammensat af 10 medlemmer, der foreslås udpeget indenfor følgende aftagerområder: Energi og miljø It og tele Medicinal og kemisk industri Anden industri Rådgivning Finans og forsikring Gymnasiale uddannelser Det er intentionen, at panelet vil afholde to årlige møder med henblik på at sikre: at læringsmål og læringsudbytte for fakultetets uddannelser er relevante i forhold til aftagermarkedet at de færdiguddannede bachelorer/kandidater opfylder de faglige og almene kvalifikations- og kompetencekrav, der stilles på arbejdsmarkedet at uddannelserne løbende målrettes og udvikles, og er på forkant med behovene på arbejdsmarkedet at nye uddannelser oprettes, når der opstår behov i samfundet at de anvendte procedurer for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er relevante og hensigtsmæssige at der opsamles den information, der er nødvendig for at uddannelserne til stadighed kan udvikles og fremtidssikres På besøget tilkendegav uddannelsesledelsen endvidere, at det første møde i aftagerpanelet forventes afholdt i begyndelsen af 2010, og at der blev arbejdet aktivt omkring rekrutteringen af panelets deltagere. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen endnu ikke er omfattet af en løbende og systematisk dialog med relevante aftagere i regi af et aftagerpanel. 11

15 Dimittender Det fremgår desuden af dokumentationsrapporten, at Aarhus Universitet på centralt niveau hvert år systematisk gennemfører dimittendundersøgelser, hvor der tages kontakt til dimittender, der har afsluttet deres kandidatuddannelse hhv.1 og 5 år tidligere. Akkrediteringspanelet finder dette arbejde nyttigt og anvendeligt i udviklingsarbejdet af uddannelsen, men der forekom på besøget ikke konkrete eksempler på anvendelse. I tillæg til dimittendundersøgelserne på centralt niveau bemærkede akkrediteringspanelet, at der på institutniveau var nogen men dog ikke systematisk kontakt til tidligere studerende. Akkrediteringspanelet bemærker på baggrund af besøget med de studerende, at en styrket indsats i forbindelse med erhvervsvejledning efterspørges. Uddannelsesledelsen tilkendegav, at det på fakultært niveau overvejes, hvorledes de eksisterende karrieremesser kan suppleres og arbejdet integreres med den eksisterende faglige vejledning. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på delvis tilfredsstillende vis, i det uddannelsen endnu ikke er omfattet af en løbende og systematisk dialog med relevante aftagere i regi af et aftagerpanel. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at Aarhus Universitet systematisk gennemfører dimittendundersøgelser, hvor der tages kontakt til kandidater, der har afsluttet deres uddannelse hhv. 1 og 5 år tidligere. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side 3-4 Bilag 1: Aftagerpanel ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 2: Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 3: Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 12

16 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet for de færdiguddannede kandidater i astronomi på tilfredsstillende vis har dokumenteret og sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Af Universitets- og bygningsstyrelsen tal fremgår, at ledighedsfrekvensen blandt dimittender for gruppen matematik/kemi/fysik/datalogi, herunder astronomi på Aarhus Universitet i perioden var henholdsvis 6 %, 1 % og 1 %, hvilket er lavere end landsgennemsnittet for det naturvidenskabelige hovedområde, der i samme periode var henholdsvis 9 %, 6 % og 4 % (bilag 4, Der er endvidere via dimittendundersøgelserne for hhv og 2009 redegjort for, inden for hvilke sektorer dimittenderne finder beskæftigelse. Det gør sig således gældende for dimittender indenfor astronomi, hvoraf 4 fremgår af datamaterialet for 2008 og 4 fremgår af datamaterialet for 2009, at de primært finder beskæftigelse indenfor den offentlige sektor. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der på institutniveau forekommer at være en vis opfølgning på dimittendernes jobfunktioner, men denne er ikke systematisk. I præsentationsmaterialet som blev forelagt akkrediteringspanelet på besøget, har universitetet på enkelt students niveau redegjort for dimittendernes videre ansættelse. Således findes der blandt dimittenderne i de senere år blandt andet professorer på Århus og Københavns Universitet, en projektleder ved Danmarks Meteorologiske Institut samt en informationsmedarbejder ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der blandt de respondenter, der fremgår af datamaterialet for 2008 og 2009 er fuld beskæftigelse blandt dimittender fra kandidatuddannelsen i astronomi (bilag 2 og 3). Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side 5 Bilag 2: Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 3: Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 13

17 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Det er akkrediteringspanelet vurdering, at der på Institut for Fysik og Astronomi, hvor kandidatuddannelsen i astronomi er forankret, drives forskning inden for de fagområder, der undervises i på uddannelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at forskningen er fokuseret omkring fire hovedområder: Atom,- molekyl- og optisk fysik; Faststoffysik og nanofysik; Suboptomar fysik samt Astrofysik, hvor særligt Astrofysik er relevant for kandidatuddannelsen i astronomi. Universitetets opgørelse af porteføljen af fagelementer afviklet over det seneste semester viser, at udbuddet er forskningsmæssigt forankret. Det gør sig ligeledes gældende for fagelementerne indeholdt i de eksemplificerede studieprogrammer (dokumentationsrapporten, side 7; supplerende oplysninger af 30. oktober 2009, side 2-3). Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at der er en god sammenhæng mellem forskningen og undervisning i såvel bredde som dybde samt inddragelse af både klassisk og nyere forskning f.eks. i exoplaneter. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål På baggrund af de eksemplificerede studieprogrammer, de dertilhørende kursusbeskrivelser og den skematiske eksemplificering af læringsmål vurderer akkrediteringspanelet, at de enkelte fagelementer på tilfredsstillende vis understøtter uddannelsens overordnede kompetenceprofil, og universitetet via SOLO-taksonomien, samt relevante fokuspunkter i godkendelsesproceduren (Studienævnet for kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet) sikrer det faglige niveau og den faglige sammenhæng i uddannelsen (dokumentationsrapporten, side 9). Om SOLO-taksonomien (Structure of the Observed Learning Outcome) skriver universitetet videre at: udmøntet betyder det, at der fx i kurser inden for astronomi skal indgå læringsmål på SOLO niveau mindst 2/3 inden for viden, idet et overordnet kompetencemål for uddannelsen er, at kandidaten behersker astronomi bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for astronomi (dokumentationsrapporten, side 9). Akkrediteringspanelet bemærker på baggrund af besøget, at miljøet omkring uddannelsen via SOLOtaksonomien var bevidste omkring de enkelte fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at processen omkring implementeringen af SOLO-taksonomien som beskrevet på besøget har medført kursusbeskrivelser, af meget generel i karakter, hvor mere detaljerede beskrivelser af kursets reelle indhold i et vist omfang savnes. Akkrediteringspanelet vurderer, at der overordnet set forekommer at være sammenhæng mellem uddannelsens overordnede kompetenceprofil og de enkelte fagelementers læringsmål. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at færdigheder i tillært metode og teori anvendes i de enkelte kurser gennem øvelser, hvor de anvendelsesorienterede færdigheder opbygges og trænes. Særligt specialet vurderes at give den studerende erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder, herunder forskningsmetodiske kompetencer. 14

18 Således har kandidatuddannelsen ifølge universitetet et større fokus på: et mere komplekst læringsudbytte, herunder evne til at vurdere og kritisere teorier og metoder, skal afspejle læringsmålene inden for viden, hvor SOLO kategori 5 optræder mere frekvent end på en bacheloruddannelse (dokumentationsrapporten, side 10). Om kandidatuddannelsen fremgår ligeledes at: Færdigheder i anvendelse af de indlærte teorier og videnskabelige metoder sikres i det enkelte kursus gennem et generelt omfattende øvelsesprogram, hvor de anvendelsesorienterede færdigheder opbygges og trænes [ ]. Afgrænsningen mellem de enkelte elementer kan være diffus, således at det enkelte forløb udgøres af en vekselvirkning mellem teoretiske elementer, metodiske elementer og færdighedselementer inden for samme undervisningssekvens (dokumentationsrapporten, side 10). I det supplerende materiale indsendt af universitetet 30. oktober 2009 skitseres læringsmålene for kandidatstudiets afsluttende speciale: på videnskabeligt grundlag at identificerer, afgrænse og formulere en faglig problemstilling definere og opstille testbare hypoteser inden for fagets emneområde selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre større fagligt projekt analysere, kritisk diskuterer og perspektivere en faglig problemstilling vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum Ifølge universitetet sætter specialet således: stor fokus på fagets teori og metode, herunder forskningsmetode (Supplerende oplysninger af 30.oktober 2009, side 7). I sammenhæng med ovenstående redegørelse for anvendelsen af SOLO- taksonomien og relevante godkendelsesprocedurer, er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at studerende på kandidatuddannelsen i astronomi opnår viden om astronomiens videnskabelige teorier og metoder samt opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt disse, samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Akkrediteringspanelet vurderer, at et individuelt studieprogram kan sammensættes således, at indholdet sikrer den studerende viden, færdigheder og kompetencer i overensstemmelse med de faglige mindstekrav, der er beskrevet i vejledning nr. 5 af 18. januar På besøget den 2. november 2009 med ledelsen fremgik det, at de faglige mindstekrav som oftest opfyldes ved, at den studerende har taget fagpakken i astronomi på bacheloruddannelsen i fysik, hvis ikke det er tilfældet tilpasses det individuelle studieprogram. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side 6-10 Bilag 5: Studieordning for kandidatuddannelsen i astronomi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009, side 2-8; kursusbeskrivelser 15

19 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis vha. relevante CV er og publikationslister har dokumenteret, at det er aktive og centralt placerede medarbejdere ved Institut for Fysik og Astronomi, der indgår i tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen i astronomi. Universitetet har på tilfredsstillende vis redegjort for procedurer og ansvarsfordelingen i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen og uddannelsens elementer, der sker i: et tæt sammenspil mellem studienævn, studieleder, institutleder og undervisningsudvalg.alle formelle beslutninger omkring tilrettelæggelse tages af studienævnet (dokumentationsrapporten, side 11 samt bilag 7 og 8). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsen i astronomi dækkes af undervisningsudvalget for fysikuddannelserne på Institut for Fysik og Astronomi. Undervisningsudvalget har blandt andet til opgave at: udvikle kursusudbud, sikre og udvikle kvalitet i undervisningen samt følge op på evalueringer af undervisningen i dialog med studienævn og ledere (bilag 7, side 2). Medlemmerne af udvalget er dels bachelor- og kandidatstuderende samt videnskabeligt personale fra instituttet: VIP medlemmerne er alle aktive forskere og undervisere med en forskningsprofil inden for uddannelsernes overordnede emneområde (dokumentationsrapporten, side 11; bilag 6). Et af udvalgets tre medlemmer fra det videnskabelige personale er tilknyttet forskningsgruppen omkring astrofysik og astronomi. Af besøget fremgik det, at der ikke var en fastlagt mødekadence for undervisningsudvalget. Udvalget korresponderer for en stor del via mail, og mødes såfremt det vurderes nødvendigt. Alle undervisningsformænd inviteres til at deltage i studienævnets møder og inddrages ved fagspecifikke spørgsmål. Det fremgik endvidere af besøget, at der årligt afholdes 4 studienævnsmøder, hvoraf to er afsat til godkendelse af kursusbeskrivelser og kursusudbud. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det er sandsynliggjort og dermed tilfredsstillende, at der er en tæt kontakt mellem de studerende og det videnskabelige personale. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der samlet medgår 1,0-1,2 VIP årsværk til uddannelsen. Den studerende møder typisk 7-10 undervisere gennem kandidatstudiets kursusforløb. Alle undervisere er VIP ere, da der ikke anvendes DVIP undervisere på uddannelsen. VIP/studerende rationen anføres således at være 0,7 eller derover baseret på antallet af VIP ere, der underviser på uddannelsens kursusdel (dokumentationsrapporten, side 12). Akkrediteringspanelet fik på besøget af de studerende bekræftet, at de oplevede de havde god kontakt til deres undervisere, og at der herskede en åben-dør-kultur, hvor de følte sig velkomne til at søge faglig sparring og vejledning hos det videnskabelige personale (besøg den 2. november 2009). Endvidere tilkendegav de studerende, at holdstørrelser på ned til 4 studerende på kandidatuddannelsen gav en god mulighed for tæt kontakt til uddannelsens forskere. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. 16

20 Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side Bilag 6: CV for VIP medlemmer af undervisningsudvalget for fysik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 7: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 8: Værdigrundlag på Naturvidenskab, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 10: Publikationer og formidling, Institut for Fysik og Astronomi Bilag 11: Publikationsliste med angivelse af institutionel tilknytning, Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009: CV for VIP er ved forskergruppen inden for astronomi ved Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 17

21 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag kandidatuddannelsen i astronomi på Aarhus Universitet er aktivt og af høj kvalitet. Forskningsmiljøet er forankret på Institut for Fysik og Astronomi, hvor der er ansat i alt 75 videnskabelige medarbejdere, 39 af disse er fastansatte (16 professorer og 23 lektorer og adjunkter) og 36 er post.docs. Til instituttet er derudover tilknyttet 50 ph.d. studerende. Ifølge universitetet består forskningsgruppen omkring astrofysik og astronomi særligt af 8 fastansatte videnskabelige medarbejdere (4 professorer og 4 lektorer) samt 5 post docs. og 10 ph.d. studerende. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i perioden er publiceret ca. 230 peer-reviewed publikationer per år for hele Institut for Fysik og Astronomi, heraf flere i højt estimerede tidsskrifter. En række medarbejder ved Instituttet har ligeledes modtaget priser og andre udmærkelser for fremragende forskning (dokumentationsrapporten, side 13-14). Akkrediteringspanelet vurderer, at publikationsaktiviteten og niveauet heraf for forskergruppen omkring astronomi afspejler et forskningsmiljø af høj kvalitet jf. CV er medsendt i supplerende oplysninger af 30. oktober Således fremgår det af bilag 10, at de enkelte forskere inden for astronomi er medforfatter på op i mod 70 peerreviewed publikationer i perioden Det fremgår endvidere af rapporten, at Institut for Fysik og Astronomi er aktiv medspiller i en række forskningscentre, herunder DASC- Danish Asteroseismology Centre og DARS Danish Asteroseismology Research School. Herudover varetages en række formidlingsopgaver for at skabe interesse for - og viden om - fagområdet generelt i samfundet (dokumentationsrapporten, side 13-14). Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at Institut for Fysik og Astronomi i høj grad besidder en international forskningsprofil. Akkrediteringspanelet noterer sig, at instituttets forskningsartikler i vid udstrækning er produceret i samarbejde med forskere fra andre internationale universiteter. Ligeledes benyttes observatorierne ESO (European Southern Observatory) i Chile og NOT (Nordic Optical Telescope) på de Kanariske Øer af instituttets astronomer og astronomistuderende. På besøget blev det internationale samarbejde eksemplificeret ved bidrag til NASA s rummission, Kepler. Tillige har Institut for fysik og Astronomi været vært for eller arrangør af en række internationale symposier og Workshops, herunder Second SONG Workshop: Asteroseismology and Exoplanet search with a network of 1 m- telescopes i Ligeledes forekommer gæsteforelæsere at blive anvendt i udstrakt grad. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse, at dokumentationsmaterialet ikke skaber klarhed over, hvilke emner der er forelæst over. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. 18

22 Dokumentation: Dokumentationsrapport, side Bilag 9: Gæsteforelæsere og gæsteforskere 2007, Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 10: Publikationer og formidling, Institut for Fysik og Astronomi Bilag 11: Publikationsliste med angivelse af institutionel tilknytning, Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009: CV for VIP er ved forskergruppen inden for astronomi ved Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 19

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, hvorledes strukturen for kandidatuddannelsen i astronomi understøtter uddannelsens kompetenceprofil samt har klargjort, hvorledes der sikres progression på langs og tværs af de studerendes individuelt tilrettelagte studieforløb. Vurderingen bygger blandt andet på, at de studerende ved det aktuelle kursusudbud sikres en tilstrækkelig bredde og dybde i deres uddannelse. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har oplyst et stigende optagelsestal på uddannelsen. Således er der i 2009 og frem til dags dato optaget 9 studerende, hvorved uddannelsens samlede studenterbestand er 24 studerende (jf. universitetets mail af 18.januar 2010). Akkrediteringspanelet vurderer, at optaget generelt set er af et omfang, der sikrer en konstant udbydelse af et antal kurser tilsvarende det aktuelle. Hertil kommer, at antallet af studerende på 4+4 ordningen (studerende der påbegynder ph.d. forløb efter første år på kandidatuddannelsen) de facto antages at være en del af studiemiljøet på astronomi, og ligeledes deltager i de udbudte kurser på uddannelsen. Om tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen i astronomi fremgår det, at studieprogrammet fastlægges før påbegyndelsen af kandidatuddannelsen, og at programmet skal udgøre et afrundet forløb, samt i henhold til studieordningen opfylde en række klart definerede krav (dokumentationsrapporten, side 15-16). De specifikke krav til det individuelle tilrettelagte studieprogram skal sikre sammenhæng mellem det enkelte studieprogram og kandidatuddannelsens kompetenceprofil, samt sikre at der er faglig progression og kohærens i uddannelsen. Desuden giver det de studerende mulighed for at tone deres uddannelse i retning af en eventuelt ønsket erhvervsfunktion (dokumentationsrapporten, side 16). Af dokumentationsrapporten fremgår det endvidere, at det individuelle studieprogram sammensættes af kurser, der vælges fra uddannelsens videregående valgfrie kurser. Sammensætningen sker under vejledning af en VIP fra Institut for Fysik og Astronomi, som skal sikre at ovenstående krav er opfyldt. Programmet skal efterfølgende godkendes af instituttets undervisningsudvalgsformand og studieleder, og betragtes herefter som obligatorisk for den studerende (dokumentationsrapporten, side 16). Det fremgik ved besøget den 2. november 2009, at ændringer af studieprogrammet forekommer, og i så fald skal studieprogrammet godkendes på ny. Ligeledes kan de studerende ikke tilmelde sig eksamen i fagelementer, der ikke fremgår af et godkendt studieprogram. Det blev på besøget tydeliggjort, at kursusudbuddet for kandidatuddannelsen i astronomi kan kategoriseres som henholdsvis værktøjskurser og breddekurser, der placeres først i studieprogrammet og kurser rettet mod forskningskompetencer som. f.eks. Neutrinofysik og astrofysik, der placeres senere. På kurser hvor det vurderes nødvendigt, angives forudsætningskrav for deltagelse. Således fremgår det af de supplerende oplysninger til dokumentationsrapporten at det overordnet gælder: at progressionen på kandidatuddannelsens første år er rettet mod styrkelsen af den studerendes vidensopbygning og kvalificering af færdigheder, medens den vertikale progression frem mod specialet yderligere inddrager kvalificering og strukturering af den studerendes viden (supplerende oplysninger af 30.oktober 2009, side 9). 20

24 Besøget med de studerende belyste, at de generelt oplever, at de gradvist udvikler deres viden, og at der er progression i deres uddannelse særligt fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen. Endvidere tilkendegav de studerende, at de benyttede sig af samtaler med det videnskabelige personale ved tilrettelæggelse af deres studieprogram, og fandt det givtigt. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i samarbejde med undervisere har god mulighed for, at tilrettelægge et progressivt forløb, der leder frem til et relevant speciale. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at systematikken omkring vejledningssamtalerne i forhold til deres tidsmæssige placering ved besøget fremstod uklar. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har tydeliggjort, at der ved tilrettelæggelsen af det individuelle studieprogram sikres sammenhæng mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og kandidatuddannelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i astronomi: - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. - Bacheloruddannelser med mindst 90 ECTS inden for fysik og matematik, heraf 60 ECTS inden for fysik kan være adgangsgivende, forudsat de faglige krav til kandidatuddannelsen i astronomi samlet kan opfyldes. - Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen (dokumentationsrapporten, side 17-18; bilag 5). Ifølge universitetet sikrer det krævede adgangsgrundlag at: de faglige forudsætninger for studier på kandidatniveau er relativt homogent indenfor studenterpopulationen (dokumentationsrapporten, side18). Desuden tages der i vejledningen og tilrettelæggelsen af det enkelte studieprogram udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og faglige interesser (dokumentationsrapporten, side 17 og 18). Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart i hvilket omfang uddannelsens struktur af progressionsmæssige hensyn nødvendiggør, at de studerende følger bachelorkurser på kandidatuddannelsens 1. år. Således fremgik det på besøget, at de studerende i varierende omfang følger bachelorkurser på deres kandidatuddannelse. Det forekommer på den baggrund ligeledes uklart, hvordan studieordningens bestemmelse om at bachelorkurser i begrænset omfang og efter godkendelse kan indgå i studieprogrammet, administreres af universitetet (jf. bilag 5). Universitetet har i supplerende oplysninger af 1. december 2009 vedrørende administreringen af studieordningens bestemmelse om, at bachelorkurser i begrænset omfang og efter godkendelse kan indgå i studieprogrammet anført at: Forud for optagelse af studerende på fakultetets kandidatuddannelser sikres det ved en individuel vurdering, at de studerende opfylder de fastsatte adgangskrav. Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene kan ikke blive optaget på fakultetets kandidatuddannelser. Opfyldelse af adgangskravene kan således ikke finde sted under kandidatuddannelsen, gennem tilvalg af bachelorkurser der er en forudsætning for optagelse. Bachelorkurser kan udelukkende tilvælges og kun i begrænset omfang for at sikre den studerendes vidensopbygning. Akkrediteringspanelet bemærker, at administrationen af studieordningens bestemmelse om, at bachelorkurser i begrænset omfang og efter godkendelse kan indgå i studieprogrammet fortsat forekommer uklar. Akkrediteringspanelet vurderer, at det overordnet set er sandsynliggjort, at det krævede faglige niveau kan realiseres jf. uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatgrad. 21

25 Frafald og studieprogression Akkrediteringspanelet noterer, at frafald på kandidatuddannelsen i astronomi er fraværende i 2006 og 2007 mens der i 2008 er et frafald på 40 % (dokumentationsrapporten side 17, bilag 12). Akkrediteringspanelet noterer sig endvidere i den forbindelse, at der ved beregningen af frafald på kandidatuddannelsen i astronomi må tages højde for en meget lille population, hvor store procentvise udsving repræsenterer få studerende. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at Det Naturvidenskabelige Fakultet de seneste år har fokuseret på gennemførsel og frafald, hvor fokus dog overvejende har været rettet mod fakultetets bacheloruddannelser i det frafald/ophør på fakultetets kandidatuddannelser generelt er lavt (dokumentationsrapporten, side 17). Endvidere noterer akkrediteringspanelet, at studieprogressionen på kandidatuddannelsen i astronomi i 2006 og 2007 ligger over studieprogressionen for hovedområdet på landsplan med en progression lig 1 STÅ i begge år sammenlignet med 0,70 og 0,69 for hovedområdet på landsplan. I 2008 falder studieprogressionen til 0,33, men der må ligeledes her tages højde for en relativt lille population. Endvidere anfører universitetet, at udsvinget kan skyldes et periodiseringsfænomen hvor: afslutning af et speciale og registrering af STÅ optjening for et givent år ikke er synkrone (dokumentationsrapporten side 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, at de individuelle studieforløb tilrettelægges således, at de kan gennemføres på normeret tid. Inddragelse af praksis Det fremgår af dokumentationsrapporten, at samspillet mellem forskning og uddannelsens praksisfelt primært sker gennem forskningssamarbejder mellem forskerne ved Institut for Fysik og Astronomi og relevante virksomheder (dokumentationsrapporten, side 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at der finder inddragelse af praksisfeltet sted i uddannelsen, i det omfang der findes relevant. Det fremgik på besøget den 2. november 2009 med uddannelsens ledelse, at specialer udarbejdet i astronomi i høj grad foregår i samarbejde med eksisterende forskningsprojekter på Institut for Fysik og Astronomi. Forskningssamarbejder med praksisfeltet inddrages derved direkte i den studerendes uddannelse. Ligeledes noterer panelet sig, at der er mulighed for at lade projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner indgå som en del af det individuelle studieprogram jf. bilag 5, men bemærker det er uklart i hvilket omfang de studerende på uddannelsen benytter sig af muligheden. Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at kandidatstuderende gives mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, idet man på universitets -, fakultetets- og institutniveau har etableret en række tiltag og procedurer, der kan understøtte ønsket om udlandsophold. Der er således etableret procedurer for forhåndsgodkendelse af merit for ophold ved udenlandske universiteter. Den forhåndsgodkendte merit kan ændres, også forholdsvis sent i processen, såfremt f.eks. tidligere forhåndsgodkendte fagelementer måtte være blevet aflyst. I 2009 blev Aarhus Universitet ECTS godkendt af EU-kommissionen, og det anvendte ECTS system letter sammenligneligheden og meritvurdering i de tilfælde, hvor systemet også anvendes på gæste- eller stamuniversitetet (dokumentationsrapporten, side 18-19). Desuden er der på institut, fakultets og universitetsniveau internationale koordinatorer, der: arbejder med etableringen af formaliserede samarbejder omkring uddannelse med udenlandske studerende (dokumentationsrapporten, side 26). Dertil kommer, at de studerende har mulighed for at søge fakultetsstipendier til at dække merudgifter i forbindelse med at rejse ud. 22

26 Det fremgik på besøget den 2. november 2009, at de studerende benytter sig af uddannelsens internationale samarbejde blandt andet gennemføres observationsaktiviteter i udlandet i forbindelse med kursus- eller specialeaktivitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side Bilag 5: Studieordning for kandidatuddannelsen i astronomi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Bilag 7: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 8: Værdigrundlag på Naturvidenskab, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 12: Studiemæssige nøgletal vedr. akkreditering, Aarhus Universitet Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009, side 9 23

27 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at der gøres fagligt relevante overvejelser omkring sammenhængen mellem undervisningsformer og de pædagogiske og didaktiske metoder i tilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen på kandidatuddannelsen i astronomi. Det sikres herved, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Der redegøres i dokumentationsrapporten for, at valg af undervisningsform, evalueringsform og didaktisk metode for det enkelte kursus foretages af den enkelte underviser, men at den endelige godkendelse foretages af studienævnet, der i overensstemmelse med kvalitetssikringssystemet sikrer dels alignment på kursusniveau dels overensstemmelse og sammenhæng mellem læringsmål på kursusniveau og kompetenceprofilen på uddannelsesniveau (dokumentationsrapporten, side 20). Efter hvert kursusforløb, foretages en studenterevaluering, hvor vurdering af undervisnings- og arbejdsform, herunder de pædagogiske og didaktiske metoder indgår (dokumentationsrapporten, side 20). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at underviserne på besøget gav indtryk af et engagement for at diskutere undervisningen og dens pædagogiske aspekter. Det fremgik således, at det at være et lille miljø blev vurderet positivt med henblik på daglig sparring i forhold til undervisnings- og vejledningsaktiviteter. Der blev endvidere givet udtryk for oplevelsen af reel inddragelse ved implementeringen af SOLO taksonomien, hvor det samlede kursusudbud blev gennemgået med henblik på alignment mellem form, læringsmål og udprøvning. Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at der er en fornuftig variation mellem eksamensformerne i de eksemplificerede studieprogrammer, og at der er samspil mellem det enkelte fagelement og den valgte eksamensform, der vurderes at understøtte uddannelsens kompetenceprofil. Det fremgår af dokumentationsrapporten at: Valget af prøveform indgår som et centralt element ved den kursusansvarliges tilrettelæggelse af det enkelte kursus. Ved fastlæggelse af prøveform, tages der hensyn til alignment med kursets øvrige elementer og det sikres, at den pågældende prøveform kan anvendes ved udprøvningen af de givne læringsmål (dokumentationsrapporten, side 21). Der anvendes på kandidatuddannelsen f.eks. hjemmeopgaver, mundtlig prøver samt obligatoriske opgaver med mundtlig eksamen ved fagelementets afslutning. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere at universitetet ved skematisk fremstilling på tilfredsstillende vis har tydeliggjort sammenhængen mellem eksamensformer og hvilke kompetenceelementer i uddannelsens kompetenceprofil, der understøttes ved prøveformen (dokumentationsrapporten, side 21-22, tabel 7). Undervisernes pædagogiske kompetencer I forhold til at sikre undervisernes kompetencer, vurderer akkrediteringspanelet at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at de fornødne rammer er til stede omkring opkvalificering af det videnskabelige 24