Bilag 1: Transskribering Lærer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Transskribering Lærer"

Transkript

1 Bilag 1: Transskribering Lærer I: Det jeg godt kunne tænke mig, at starte med at vide var, hvis du kunne beskrive lidt, hvad I [idrætsholdet] skulle foretage jer i de tre kommende lektioner; hvad skal I lave? L: Vi er midt i et volleyballforløb, og vi har jo delt det lidt imellem os Rasmus og jeg, jeg har Rasmus som pædagogikumkandidat, så han har haft nogle af timerne og jeg har haft nogle af dem. Det er et 3.g idræt B hold, det vil sige, vi er ikke sådan startet fra scratch. De kan jo nogle ting i forvejen. De har haft volley i 1.g og har sikkert også spillet lidt i 2. [g], så vi har sådan brugt nogle lektioner på at finde ud af hvad de kan. Og så har vi arbejdet med tekniske dele af det. Og jeg må faktisk sige, at det er Rasmus, der har haft de sidste to lektioner, øh, så jeg ved faktisk ikke, hvor de er lige nu. Så i dag har jeg tænkt mig og lave repetition af nogle af de sådan tekniske ting: modtagninger, øh smash, blokade hævning simpelthen; sådan de der grundlæggende tekniske elementer. Og dem har jeg masser af øvelser til, og det skal vi arbejde med øh, og så i større og større sammenhænge, sådan at vi starter meget sådan; skiller det meget ad i små bidder i dag; sætter sammen til lidt større spiløvelser og skal selvfølgelig også spille på stor bane. Og det skal vi bruge tre lektioner på her i den her uge. I: Har du observeret den undervisning, som Rasmus har lavet? Jeg tænker på, kan du tage udgangspunkt i noget af det han har lavet eller har du ikke været til stede i hans undervisning? L: Jo jeg har været til stede i to af hans, i to af hans lektioner i starten. Og så har han så haft to lige før efterårsferien, hvor jeg ikke var der. Øh nej, jeg tror faktisk ikke at jeg kan tage udgangspunkt i det han har lavet, fordi jeg ved ikke, hvor de er faktisk. I: Hvis man så skal prøve at sætte nogle ord på, hvad du gerne vil have eleverne skal lære i løbet af de her lektioner. Altså du har nævnt lidt omkring øvelser, men hvis du sådan skal prøve at beskrive, hvad er det så rent faktisk, du gerne vil have de skal lære?

2 L: Jeg vil gerne have, at de skal få en forståelse for volleyballspillet øh, som er mere end bare at få bolden over. Jeg vil gerne have, at de bliver bevidste om deres positioner på banen, deres opgaver når de har 5 er positionen eller hæverpositionen eller hvad det nu kan være. Og det at grundspillet kan man sige, det der med at den skal gå tre gange, at det ikke bare er for sjov, men at man faktisk bygger et angreb op øh. Det vil jeg gerne have, at de øh. Og forskellen også på forskellen på angreb og forsvar, ikke. At de flytter sig hensigtsmæssigt på banen i forhold til det. I: Så foruden sådan nogle tekniske ting, så er der også lidt mere sådan spilforståelse? L: Ja, ja. Fordi det synes jeg, det er B-niveauet i forhold til C-niveauet; der prøver man også lidt ikke også, men der handler det rigtig rigtig meget om at få den der teknik på plads. Og jeg synes, det jeg har set på det her hold, det er, at de fleste af dem faktisk er dygtige. Altså, så vi kan godt nå, det skridt videre mener jeg. I: Hvordan arbejder du frem mod, at de skal lære det? Nu siger du sådan generel spilforståelse, hvordan? L: Ja øh. Altså, selvfølgelig. Jeg vil gerne have, at de der tekniske ting; at de bare er en selvfølge, at man ikke tænker over, når man laver et baggerslag; hov nu skal jeg også ned i knæ, og nu skal også, også strakte arme og alt det der. Men at det sådan bliver en selvfølgelighed, man ikke tænker over. Og så øh, og så bruger jeg meget at stoppe, hvad skal man sige, både øvelser og spil og sige: STOP. Nu står I der. Prøv lige at se, er det nu rigtigt i forhold til det? Jeg tegner på tavlen; pile og små klatter og flytter rundt på dem og så; så det sådan bliver både visuelt, men også sådan, hvordan skal jeg sige det, øh, kropsligt. Altså at det sådan bliver naturligt på en eller anden måde. I: Så hvis jeg lige skal forstå det rigtig. Du stopper spillet, og så går du over til tavlen øh, og går i gang med at tegne der? L: Nej, nej. Det er to forskellige ting. Jeg starten som regel på tavlen, og siger nu skal I se her. Når du har den position, så arbejder du den vej sidelæns, eller du arbejder frem og tilbage øh; og nu prøver vi at gå ud at gøre det. Og så gør vi det, og så er vi i gang, og så er der en eller anden, der står forkert eller det er der tre af dem der gør. Så siger jeg: Stop bliv stående. Prøv lige at se, hvor står i nu hvad var det vi

3 snakkede om? Sådan altså. Så det bliver sådan; nu har vi set det, vi prøver at forstå det, nu går vi ud at gør det. I: Hvordan kunne sådan en situation se ud Altså, nu når du øh, stopper spillet for eksempel, hvordan altså, hvordan takler du det så, når du skal have dem til at reflektere over det, som du egentlig har lært dem til at starte med; hvis du skal prøve at beskrive øh. Gør du dig nogle overvejelser om, hvordan din kommunikation er med dem i sådan en situation? L: Nej det tror jeg egentlig ikke ret meget jeg gør faktisk. Øh, jeg tror jeg. Jeg reagerer sådan, eller agerer sådan som jeg; meget som den person jeg er, tror jeg. Øh bruger. Altså hvis de ligner 56 spørgsmålstegn i ansigtet, så prøver jeg selvfølgelig at omformulere de ting, jeg siger til dem eller øh, forklare det på en anden måde, fordi elever forstå jo også meget forskelligt. Nogle kan forstå noget, og nogle forstår noget andet, men jeg tror ikke, at jeg sådan tænker over, at nu skal jeg være sådan vældig et eller andet, hvad man nu tænke over. Det tror jeg egentlig ikke, at jeg gør. Jeg tror, jeg meget sådan er; og jeg har en meget sådan, jeg tror jeg har en meget øh, hvad kalder man sådan noget. Ja, det ved jeg ikke, øh misforstå mig ret havde jeg nær sagt, men sådan en tæt omgangsform med dem, altså sådan at vi kan sige ting til hinanden, også lave lidt gas med hinanden øh. Og det kan jeg godt sådan: Nej prøv nu lige at se altså sådan; lave lidt sjov med dem på den måde. I: Hvis man så skal prøve at sætte nogle, hvis vi nu tager de her ting, som de skal lære nogle af de ting, du snakkede om. Kan du så prøve at sætte ord på, hvilke ting der skal lykkedes for at de får den her spilforståelse, hvad er det for noget, der skal fungere, som du oplever det? L: Jamen det er jo klart, at; at jeg skal formå at give den et, et øh. Jamen, jeg tror sådan et indre billede af, det jeg tænker (griner). Altså sådan øh. Altså jeg plejer også at starte lektionen med at sige, hvad fokuspunkter er, og hvad vi skal i dag og sådan noget ikke, men; men de skal jo have en forståelse for, hvorfor vi gør de her ting for. Altså ligesom have det samme billede kan man sige eller i hvert fald nogenlunde det samme billede som mig af, hvad det er vi skal nå i den her lektion, tror jeg. I: Nu har du snakket om; du nævnte på et tidspunkt, at du bruger tavlen til at tegne; det er måske, som jeg forstår det, et redskab i og prøve og få noget af det her indre

4 billede ud til dem (bekræftes af læreren). Er der andre ting sådan lige umiddelbart, hvor du tænker, for de bedst muligt forstår, hvad det er for et indre billede, du har af det de skal lære; bruger du andre [metoder]? L: Ikke sådan praktiske ting kan man sige. Det gør jeg faktisk ikke. Jeg prøver nogle gange sådan, at beskrive det i nogle andre øh, billeder eller nogle andre situationer nogle andre hverdagsting eller sådan et eller andet. Prøv nu at forestil jer at I og så kan jeg ikke lige komme på et eksempel, vel, men sådan gøre et eller andet. Det er det samme du skal gøre her Sådan noget. I: Så du forøger måske at trække lidt på deres andre relationer uden for idrætsundervisningen? L: Ja og også deres andre idrætsgrene. Altså jeg ved jo, nogle af dem er fodboldspillere, nogle af dem er håndboldspillere, og nogle af dem er gymnastikpiger og sådan noget. Der prøver jeg at inddrage det og sige: Når du nu til fodbold gør sådan og sådan, så er det lidt det samme du skal her. I: Registrerer du hos elever en større forståelse, når de kan koble det til noget andet? L: Ja det synes jeg. Ja, det synes jeg. Det gælder også teoriundervisningen synes jeg. Hvis man kan koble det på nogle, på nogle situationer de kender øh, enten fra deres almindelige hverdagsliv eller fra deres idræt. Så får de som regel en, en bedre forståelse af det, synes jeg. I: Hvis vi tager de her ting, som skal lykkedes, for at de får lært de mål, som du har; hvem mener du så har ansvaret for, at tingene de skal lykkedes? Hvis du skal prøve bare at sætte nogle ord på det; ikke nødvendigvis placere aben hos nogen. L: Jeg tror nok altså. Det ved jeg ikke om det er særlig politisk korrekte, men det er jo også lige meget; jeg tror nok, at jeg synes at det er mig. Primært. Fordi det det er jo mig, der er, der strukturerer et forløb og der strukturerer den enkelte time, så jeg synes, at jeg har ansvaret for at, hvad skal man sige, de der altså, grundlæggende ting. Deres mulighed for at nå et stykke vej, at den er til stede. Men så er det jo klart, at, at jeg kan jo så ingenting gøre, hvis ikke de vil være med. Og sådan er idræt jo. Og sådan er mit andet fag musik jo også. Altså. Hvis de nægter at være med; ligesom arbejde positiv med, så kommer vi ingen vegne. Så, så man jo ikke sige, at den ude-

5 lukkende ligger hos mig altså; den ligger også hos dem. Det ansvar ligger også hos dem, for at de når nogle vegne. I: Så hvad vil dine forventninger være til dem? L: Jeg forventer helt klart, når vi kommer til en lektion, så forventer jeg helt klart, at de går positivt ind i, altså ja, hele lektionen, i hele forløbet, i de øvelser jeg kommer med; at de prøver og medvirke. Også konstruktivt hvis vi oplever, det oplever man jo nogle gange, at der er noget, der ikke virker. En øvelse der ikke dur. Den var god hjemme på skrivebordet, men så så dur den ikke i virkeligheden; at de så også, hvad skal man sige, prøver at være med der. Måske komme med nogle forslag til hvordan vi kan ændre den eller et eller andet. I: Nu er du så lidt inde på det nu; du siger, at de måske kommer med nogle forslag. Hvordan arbejder du med at få dem engageret i din undervisning kan man sige. Nu siger du, at der er et ansvar hos dem, og der er et ansvar hos dig, men hvordan formår du eller hvordan forsøger du, at de ligesom har den motivation? L: Jeg tror, at jeg gør flere ting sådan egentlig. Altså nogle gange, så udnytter jeg de der, hvad skal man sige, de dygtige elever til at give dem et ansvar for at få et eller andet til at køre; de får nogle centrale positioner eller roller eller hvad skal man sige øh. Det er den ene ting. Og den anden ting, det det er, hvad skal man sige, arbejdsformen. At det ikke altid er den store flok med mig som den der siger: Nu skal I gøre sådan og sådan, men at de får lov, altså får en opgave at løse i mindre grupper. Så, så det ligesom bliver gruppens ansvar at få det til at virke. I: I en volleyball (utydeligt), hvad kunne det eksempelvis være? L: Jamen øh. Det kunne være at lave sådan en eller anden kompleks øvelse, hvor man arbejder med både noget modtagning, noget hævning og noget overspil af en eller anden art. Altså hjælpe hinanden til at få den til at køre; (utydeligt) det er sådan en kompleks øvelse man skal lave flere ting. Det kan godt være lidt svært nogle gange; og så det til at virke. Også at de, så laver jeg lidt pararbejde, hvor de skal rette lidt på hinanden, det synes jeg til gengæld ikke at de er ret gode til. Øh, jeg synes faktisk elever er dårlige til at rette på hinanden, sådan ofte, i hvert fald, fordi; Nej det er skide godt og det ser godt ud og sådan (imiterer en elev) Det vil man jo hellere sige til hinanden, ikke.

6 I: Hvad gør du i sådan en situation, når du har haft dem ude; måske sat dem sammen to og to til at lave et eller andet, og du registrerer, at nu går det galt i forhold til det som du egentlig vil have dem til; hvordan tackler du det? Eller hvordan kunne du forestille dig at skulle tackle det? L: Altså vi prøver at evaluere lidt på det kan man sige. Jeg tror ikke, at jeg er ret god til at samle op på det, så tænker jeg bare: Nåh det duer ikke, nu finder vi på noget andet (griner). Men vi prøver at evaluere lidt på det. Nåh men fik I så noget ud af det? Øh, og jeg synes; jeg synes faktisk at det er svært at få, få øh, få sådan rigtige svar der. Fordi så siger: Ja ja siger de, også selvom de så måske ikke gjorde. Og jeg synes, at det er svært at nå ind til, til den der øh. Nej det gjorde vi faktisk ikke (imiterer en elev) Nej, men hvorfor gjorde I så ikke det? Var det fordi, at I ikke var gode til at; eller var det fordi jeg ikke havde givet en konkret opgave nok, at det ikke var forståeligt hvad I skulle, eller var det fordi I ikke var gode til at udføre den eller hvad? Det synes jeg er rigtig svært. Så jeg har nok en tendens til at sige: Nåh ej men så og påtager mig rollen igen. I: Kan du sige lidt mere om deres respons på, når du forsøger at samle op på det. Så siger du, at de siger: Ja ja. og så spørger du om det er fordi, at du ikke har været god nok til at instruere dem, eller at du ikke har været god nok. Hvordan er deres respons; er det bare: Ja ja? Hvad siger de til dig? L: Jamen jeg synes egentlig, at det fungerer lidt på samme måde, som med hinanden. Altså, jeg synes faktisk at de har, at de også har svært ved at sige til mig, hvis det ikke var godt nok. Altså, Jo det var fint, nej det var ikke det, nej men det var bare (imiterer en elev) Så er der et eller andet, en eller anden lille ting, der; eller lille ting, men et eller andet der er i vejen, som gjorde at det ikke rigtigt lykkedes. Men jeg synes ikke, jeg synes faktisk; jeg skal selvfølgelig ikke sige aldrig, men jeg kan ikke lige komme på lige nu, altså at jeg har oplevet, at vi faktisk nåede til at få en, en ordentlig snak. Jeg syns de står af, at de glider af inden. Og det kan også godt være, at jeg opgiver for let, det kan også godt være at det er, er en kombination af at: Nåh jamen så, så gør vi ikke mere ved det. Jeg gør heller ikke mere ved det. I: Har de svært ved at formidle, hvad det er (afbrydes)?

7 L: Ja, jeg tror at det er det. At de ikke kan sætte fingeren på det, og så siger de: Nej, men det er heller ikke noget, nej men det var også godt nok. Så bliver det ligesom, så lander den der. I: Hvis jeg lige må vende tilbage; du nævnte på et tidspunkt at du nogle gange bruger nogle af de gode, kompetente elever; sætter dem på en bestemt position. Hvad er dine overvejelser i forbindelse med det? Nu siger du også, at I har gruppearbejde nogle gange og de så sådan er ude; hvad er dine overvejelser om at bruge nogle kompetente sammen med mindre kompetente? L: Jeg synes, jeg synes øh. Jeg synes, at det giver flere ting. For det første så er det jo ligesom, der er nogle flere steder end jeg kan være, når man har sådan et hold på 23 elever ikke, der kan have sådan en funktion. For eksempel øh, når vi skal øve smash eller sådan et eller andet og have en god hæver. Så hvis vi kan lave fire stationer, hvor vi kan hæve; det er jo bedre end én. Så så der kan jeg nogle gange sætte dem til det. Og det er der ikke alle der kan, lave nogle gode hævninger, og så går det jo ligesom i stykker allerede der. Så synes jeg, at det giver øh, mig noget frihed til at kunne gå rundt og øh, og rette og altså ja, korrigere rundt omkring, og det giver også den elev, der får den rolle noget; jo, noget ansvar, som sådan godt kan løfte en elev. Som regel er det gode elever i forvejen. De har ikke sådan behov for det helt store, sådan øh, hvad skal man sige, mentale løft, men, men alligevel. Også at de er blevet set og at jeg ligesom tilkendegiver, at jeg har set at de er dygtige. Det tror jeg også betyder noget for dem. Og jeg, jeg synes, at det giver en meget god dynamik på et hold, at der er nogen, der kan det. Og gør det. I: Kan du sætte nogle flere ord på det med hensyn til den dynamik. Hvad ser du udefra, når du ser de her grupper, hvis de tager ud fire og fire, og der er en, som er rigtig godt; hvad er det for en dynamik, som er; hvordan bliver han brugt? Indtager han en bestem rolle i gruppen? L: Det er meget forskelligt, altså netop fordi eleverne er meget forskellige, sådan, personlighedsmæssigt ikke også. Det er de jo. Der er de der typer, som helt klart er ledertyper. Som sådan; de går ind og næsten får lærerfunktionen, og får også helt automatisk den autoritet øh, både de tager den, og de får den. Så er de dem der, der sådan er lidt mere ydmyg omkring, omkring deres egen kunnen, og de, der er knap så højtråbende, og de skal have lidt mere sådan, opbakning eller støtte fra kammerater-

8 ne for ligesom at turde at tage den der Nu skal I se, det skal faktisk se sådan der ud (imiterer en elev). Og så er der dem, der ikke rigtig magter det. Altså selvom de måske er teknisk dygtige og får den der [rolle], så kan de ikke rigtig finde ud af det alligevel. Og det afhænger ikke kun af, hvem de selv er, men også hvem de er sammen med. Fordi er det nu nogle stærke typer, eller sådan stærke personligheder, så er det også svært at tage den der lederrolle. Det er det. I: Hvor meget indflydelse har eleverne på, hvad der skal ske i den pågældende lektion? L: Ikke ret meget. Nej, jeg har, jeg har planlagt hvad vi skal. Så, så det har de faktisk ikke. Jeg vil så sige øh, jeg tror faktisk at jeg er meget god til, hvis der undervejs opstår et eller andet øh, hvor de kommer med en god idé, eller jeg kan se det hensigtsmæssige i, at vi gør noget de foreslår eller et eller andet, eller: Kan vi ikke? (imiterer en elev), så kan jeg sagtens lave om. Altså. Og så, så laver vi noget som de synes er en god idé. Hvis der nu er en øvelse der: Skal vi ikke have lidt mere af det eller kunne man ikke gøre sådan her i stedet for eller kunne vi ikke prøve at sætte det ind i noget spil (imiterer elever). Det kan vi godt. Så, så mere planlagt er det ikke. I: Nej. Hvordan er dine erfaringer med det, når eleverne sådan kommer og beder om at få noget mere. Tager de vel i mod det? L: Ja, det synes jeg. Ja, det synes jeg. Det er rigtig godt. Også fordi så, så synes jeg også jeg har noget lidt af det, som jeg godt vil have, at, at vi samarbejder om det her. Det er jo ikke kun mig, der sådan kommer og siger, eller jeg vil i hvert fald gerne have, at det ikke kun er mig, der kommer og siger: Nu skal I høre, og vi gør sådan og sådan og så kommer det og det ud af det. Men at de undervejs bidrager mere og mere ikke. Og kan vi ikke gøre og nej, men du sagde sidst, kunne vi ikke bruge det igen og (imiterer en elev). Sådan nogle ting. Det, fordi så samarbejder vi om at få noget ud af det i den sidste ende. Det synes jeg er dejligt, når det kan lade sig gøre. I: Og det ligger meget ude ved eleverne, at hvis eleverne kommer i tanke om et eller andet, så kommer de og henvender sig til dig? L: Ja, det gør det jo. Ja, og også undervejs. Der opstår noget pludseligt hos dem i lektionen, som de bliver inspireret af et eller andet vi er i gang med og sådan noget.

9 Fordi jeg, jeg synes ikke jeg har så gode erfaringer med og ligge det ud til eleverne til dem og sige: Nu skal I Så skal det være sådan helt konkret, at man netop har den gode fodboldelev eller to, som siger: Vi har nogle, vi vil gerne have halvdelen af lektionen næste gang, må vi det? (imiterer en elev). Ja, selvfølgelig må I det. Så er det fint. Men, men jeg synes at sige: Nu skal I finde på et eller andet til det her. Det, det fungerer ikke særlig godt. Det skal opstå sådan undervejs. I: Hvad sker der når du ligger det ud til eleverne? Nu siger du, at du ikke har specielt gode erfaringer. Hvad bliver resultatet? L: INGENTING! Nej, fordi de kan ikke øh. Ja, men så ved de ikke. Så står de der og ved ikke, hvad de skal gøre. Eller også det, det bedste det er næsten, så kopierer de et eller andet jeg har lavet. Altså, det er jo godt nok. Også at de så kan det. Det er jo fint nok. I: Hvad kunne sådan en opgaveformulering lyde til dem; altså hvis du vil lægge noget ud til dem, hvordan vil du lægge det ud til dem? L: Hmm, ja. Hvordan vil jeg gøre det? Altså, jeg tror, at jeg ville være meget konkret i min opgave til dem og sige: I skal stå for ja, nu kunne det så være opvarmningen eller det kunne være: Kan I finde på nogle øvelser, så vi kan træne opsamlinger, eller kan I finde på nogle øvelser, så vi træner springstyrke eller hvad man nu kunne kaste sig over. Men, men og gerne bruge et eller andet I kender fra noget andet. Men meget konkret opgave tror jeg. Fordi jeg synes øh, ja, jo jeg synes jeg har oplevet, det er det de magter. I: Så konkret i meldingen på hvad det er der skal ske og ikke al for meget selvstyring? L: En lille opgave som sådan er meget konkret, ja.

10 Bilag 2: Transskribering Elever I: Kan I ikke prøve at fortæller mig eller diskutere hvad I har lært i de sidste tre lektioner? Anders: En helt masse om volleyball. Vores fokus har ligesom lagt i volleyball. De forskellige slag, parader, smash, serv, hævninger, alt de der basale og hvordan vi modtager den (suppleres her af de øvrige). De fleste facetter i volleyball. Lars: Nu var jeg så ikke med i dag, men jeg går ud fra, at I har spillet noget kamp. Rie: Og i går skulle vi også sige det der med: At jeg har for eksempel. Kommunikation. Lars: Ja, så vi har jo bare arbejdet os hen imod, at kunne spille en egentlig volleyballkamp. Sådan ved at tage de forskellige ting time for time. I: Nu snakker i meget kompetencer, det er meget kompetenceorienteret. Det er meget sådan med serv, hævning, smash og så videre. Er der andre ting, som I har lært i lektionerne? Anders: Tænker du ud over volleyball? I: Ja, eller bare sådan rent spilmæssigt. Det er færdighedsorienteret det I siger, og det kan også godt være, at det er rigtig nok. Men er der sådan andre sociale ting, som I har lært? Hans: I bund og grund så er det jo samarbejde inde på en bane om et eller andet bestemt spil. Så samarbejde. Lars: Ja, og man kan også sige, at Anne snakker også tit om det her med drejebogen, så det er klart, vi får også for hver gang vi laver idræt får vi også et eksempel på, hvordan man kan sætte sådan en time op i en eventuel eksamenssituation. Jeg synes i hvert fald at hun nævner drejebogen engang i mellem: Sådan kan man gøre det og sådan noget. Rie: Det er meget godt hun gør det egentlig.

11 I: Hvad oplever I, at det giver jer? Nu nævner du, at det giver nogle eksempler til (afbrydes) Lars: Ja, men jeg ved ikke. Jeg har ikke, jeg tror ikke selv, at jeg har tænkt over det, hvis ikke hun har sagt det. Man bliver nok lidt opmærksom på; lidt mere opmærksom på hvad hun gør som underviser. Altså hvordan hun sætter det op med opvarmning og alt sådan noget der. Frem for at man bare laver det. Jeg tror, at hvis hun ikke havde sagt det, så havde jeg ikke tænkt over, at nu varmer vi op, og det vi laver, det er sådan bygget op til, at vi skal til at spille kamp. Det havde jeg ikke tænkt over. Ellen: Så havde man bare tænkt: Nåh men vi spiller volley altså. Rie: Men opvarmingen det er også, altså, med at varme fingrene op og sådan noget. Det er jo også opvarmning til volleyball, altså. Det er en speciel sport der. I: Er det noget i resonerer jer frem til eller er det fordi Anne instruerer jer i, at det kan være gavnligt? Lars: Begge dele (understøttes af de andre). De sidste to gange hvor vi har varmet op, så har hun sagt at I varmer bare op, men det er nok en god idé at få fingrene med. Så finder vi selv bare på øvelserne. I: Nu prøver vi lige noget, som måske kan være svært. Kan I prøve at beskrive en konkret situation, hvor I sådan oplever at have lært noget? At I har en oplevelse af, at nu lykkedes et eller andet for jer. Rie: Altså personligt der var jeg mega dårlig til det der hævning, fingerslag ja. Og det var så fordi jeg gik alt for meget ned i knæ; og det lærte hun mig. Det har jeg i hvert fald lært hvordan man gør ordentligt. Anders: (utydeligt) jeg var også elendig; jeg er så stadig elendig til baggerslag, men øh, fingerslag det har hjulpet. Hvor man kan se, det giver resultater, det hun lærer os. Rie: Og modtagning af bolden også. At man ikke er bange for den faktisk, men at man har den rigtige holdning til den, og når den kommer i mod en, at man er nede i knæ, så den ikke bare flyver ad helvede til. Lars: Jeg synes specielt, at hun har fokus på det jeg har lært med, at vi skal bruge hele kroppen, når vi slår til en bold, altså ikke bare stå sådan at slå til den (understøt-

12 tes af Rie). Ned og sådan, eller så flyver den ad helvede til. Det kan man godt se forskel på. Vi lavede en øvelse sidste gang, hvor vi skulle løbe op i mod bolden og først der lagde hun mærke til, at folk de gik bare op og slog til den, så den fløj til højre og venstre, og bagefter der prøvede vi, hvor man satte tempoet lidt ned og huskede og komme ned i knæene. Jeg følte i hvert fald selv at det gik noget bedre. I: Så selve den øvelse den hjalp dig til at (bekræftes af eleven). Rie: Altså man får et andet syn på, hvad altså, at vi ikke behøver at have så travlt. Lars: Jeg ved ikke om mine færdigheder helt konkret bliver bedre via de der fem minutter, men jeg blev i hvert fald mere opmærksom på det. Lige i den periode. I: Så prøver vi det modsatte. Kan I huske en situation eller noget, hvor I tænkte, at I ikke har lært noget? Som I ikke har fået noget ud af. Lars: Der var da vi skulle lave, hvad hedder det, smash og parader. Anders: Der er nogle af øvelser, som vi overhovedet ikke får til at fungere (griner). Det tror jeg ikke, det er så nok fordi vi ikke er, hvad skal man sige, klar til øvelsen. Vi skyder hele tiden skævt og sådan nogle ting. Og så får man bare ikke øvelsen til at fungere ordentlig. Ellen: Ja især når pigerne skal lave blokade. Det er ikke så godt. I: Hvad er det der gør, at de ting ikke fungerer; nu siger du pigerne? Hans: Niveauforskel (bekræftes af de øvrige). Lars: Det der vi lavede, hvor der var to mand, der stod på den anden side af nettet; fokus lå lyn hurtigt bare på at klappe og det var sjovt frem for rent faktisk at lave en ordentlig blokade. Det var også fordi, når Rie stod på den anden side og Christian kom løbende, så var det også sådan (hentyder til store højdeforskelle). Christian kunne ikke hoppe ret meget op i en blokade, for at Rie ikke kunne nå. Hans: Jeg synes også, det er begrænset hvad vi lærer ved for eksempel det sidste spil, vi havde i dag, hvor vi sidder med 3, 4 udskiftere, hvor vi spillede fem minutter hver eller sådan noget.

13 Ellen: Ja for det der samarbejde man når at få, det går ligesom bare tabt (bekræftes af Hans). Rie: Men jeg tror det er for, at så kan hun holde fokus på bare to hold og ret i det. Anders: Ja, for hun går meget op i det der med, at man har de rette positioner, og man ikke ligesom går ud over de her positioner og man spiller fuldstændig efter reglerne. Så det tror jeg, at hun gerne vil holde øje med vi gør. Rie: Ja, at det ikke bliver noget spark til bolden og sådan noget lidt useriøst noget. I: Men er der andre der oplever lidt det samme som Hans, at selvom man godt ved, hvad der skal ske med øvelsen, så er det ikke nødvendigvis, at man oplever, at man får så meget ud af det? Jeg tænker, at I kan godt resonere jer frem til at Anne vil have det sådan og sådan, men oplever I så også, at I får det ud af det, som det Anne gerne vil have jer til? Lars: Jeg synes altid at det virker godt at spille kamp. Altså. Nu var jeg så ikke med i dag, men sådan helt generelt, så synes jeg, at jeg får mest ud af at spille spillet, men altså, det er klart, nu ved jeg ikke hvor længe i spillede, nej men en stor del af tiden sidder man jo udenfor. Så vil jeg måske synes, at det var bedre, at man satte en ekstra bane op på en eller anden måde. I hvert fald sådan; det der med, at man ikke skal ud at sidde. Ellen: Det er det der med, så kan man være dernede og så bare øve slagene, med hinanden i stedet for (bekræftes af Rie). Lars: Men jeg ved ikke om jeg vil sige, at jeg ikke vil få noget ud af det. Men det er måske, det er jo ikke sådan man flytter; jeg tror ikke jeg vil flytte mig sådan ekstremt på sådan en enkelt gang. I: Jeg har taget nogle kort med. Jeg ligger fire kort ud nu og jeg kunne godt tænke mig, at I kommenterede lidt på, hvad der betyder noget, for at I får noget ud af en lektion. Altså i forhold til hvad I lærer. Der er fire kort her: Underviserer, Jer selv, Indholdet og Jeres medstuderende. Og på en eller anden måde er jeg godt klar over, at det er en kombination af de her fire ting, det er klart. Men kan I ikke prøve, én af jer, nogle af jer, tage fat i én af dem og kommenter på den og så sammen prøve at diskutere, det vil sige hvis Rie måske tager fat i den her og siger: Det oplever jeg

14 og så hvis I andre kommenterer på det Rie siger. Så kan vi prøve at tage dem lidt forskelligt. Forstår I det? Rie: Altså medstuderende. Jeg tænker sådan lidt; inde på banen, der er det også vigtigt at øh, at dem man er sammen med på holdet, de også er lidt seriøse omkring det; spillet, i stedet for bare at skyde den til højre og venstre, så man faktisk kan få en kamp i gang. Eller et ordentlig spil i gang. Så det har også meget at sige, hvem man er sammen med om de er seriøse. I: Bliver der gjort noget for, at der bliver holdt fokus fra medstuderende? Hvem har ligesom ansvaret for at ens medstuderende er seriøse; Hvad oplever I? Rie: Det har vi jo lidt selv. Lars: Jeg synes, det er sådan lidt blanding af alle sammen. Rie: Ja, man kan jo godt sige til sin medspiller: Prøv nu lige at tage dig sammen. Ikke også. Men det er heller ikke så fedt at få at vide måske. Men alligevel. Det kan jo godt være at det er det der skal til. Lars: Altså jeg synes, at det både et spørgsmål om, at man selv skal tænke over tingene, altså. Men der skal også ligge noget i; jeg synes det er vigtigt sådan med underviseren er engageret. Det synes jeg eddermame gør meget. Ellen: Hun gik også ind i den kamp i dag, hvor vi var blevet sådan lidt useriøse. Så gik hun ind også sagde: Okay, så tager vi det lige seriøst nu. Lars: Altså i forhold til vores konkrete undervisning, så synes jeg Anne er god til at gå ind og stoppe, når [Ellen: Det bliver for meget]. Det er selvfølgelig svært, når vi står sådan to og to og skal lave fingerslag for eksempel, så kan hun ikke holde øje med alle par på en gang, men når vi, i sådan en kampsituation, der synes jeg egentlig, at sådan over hele linjen, plejer vi at være rimelig seriøse. Det er selvfølgelig klart, at det varierer. I: Nu nævnte du Anne, underviseren. Og du siger, at hun er god til at gå ind, sådan at stoppe, gå inde og korrigere. Kan I prøve at sætte nogle flere ord på det? Hvad giver det, at Anne går ind?

15 Rie: Hun kigger jo på os enkelte personer og siger, hvad vi skal prøve at arbejde med og gøre bedre. Og det er godt, at hun ikke bare tager det over en kam. Prøv nu skal I alle sammen prøve at hæve alle jeres hævninger, så de kommer højt op, ikke også (imiterer læreren). Hvor der er nogle, de kan godt finde ud af det og andre kan ikke, og så står hun lige og viser en, hvordan man rigtig skal gøre det. Eller fortæller hvordan. Så hun har meget fokus på at vi gør det rigtigt. Lars: Jeg synes, det betyder ekstremt meget, at læreren er engageret; sådan alt næsten. Hvis læreren; der kunne godt være nogle lærer, der kunne finde på at sige: Nu er I i gang, så går jeg lige ud og (imiterer en (tilfældig) lærer) hvad fanden; drikker kaffe eller sådan nogle ting. Måske lidt fordomsfuldt, men altså. Så hvis det skete, så ville vi eddermame hurtigt miste fokus. Det er jeg 100 på. Ellen: Så gad man jo heller ikke at lave noget, altså. Hvis ikke engang læreren gider at lave noget (bekræftes af de øvrige). Rie: Jeg kan også godt lide at hun er med i opvarmningen nogle gange. Det var hun i dag. Der var hun meget inde over. I: Hvad giver det, at læreren er med i opvarmningen? Anders: Så bliver man også mere motiveret til selv at lave noget. Lave øvelserne ordentlig og sådan nogle ting. Rie: Vise engagement. Hans: Det bliver lavet i bund og grund. Man gør det (bekræftes af Rie). Lars: Ja altså. Udover at læreren selvfølgelig har en eller anden naturlig autoritet, så når læreren deltager, så er det også lidt sværere at lade være med at deltage, hvis man kan sige det sådan. Så bliver man, man får også bare mere lyst til at lave det, når man kan se, at læreren går op i det og gerne vil have at vi lærer noget. I: Så jeg antager, at det I siger er, at hvis læreren trækker sig for meget tilbage, så bliver den der selvforvaltning; det kan nogen gange resultere i manglende motivation? (bekræftes af alle) Rie: Det afhænger meget af underviseren.

16 Hans: Det kommer også an på, hvilken opvarmning det er. Er det en formel med løb sving, muskeltræning, så synes jeg, at det er vigtigt at hun [læren] er med. Men er det et spil, eller en eller anden anden form, så er det lidt ligegyldigt (bekræftes af Rie). Lars: Nåh ja. Men jeg synes stadig. Det er ligegyldigt om hun er med i et spil, men jeg synes, at det er af stor betydning, at hun er ved spillet og holder øje med.. (afbrydes). Hans: Ja ja at hun er ved det. Men det at hun i den formelle, der er hun med, fordi den kan godt gå hen at blive lidt trist og langtrukket (bekræftes af Lars). Men i selve spillet, der kan vi selv holde gejsten oppe på en eller anden måde. Lidt vindermentalitet eller et eller andet. I: Når det så er i et spil for eksempel, og hun er med, er til stede; I siger, at hun behøves ikke at være med, men I vil gerne have at hun sådan går derude [ved spillet]. Hvad er det så for nogle ting, der gør, at I oplever det som positivt, når hun er med. Hvad er det hun skal gøre eller; udover at hun går rundt om banen? Er der noget, sådan nogle specifikke ting? Ellen: Hun siger vel, hvis man gør det forkert ikke. Så man får at vide: Okay det der, det var sgu ikke sådan den der øvelse den lige skulle foregå (imiterer læreren). Lars: Ja, man kan også sige, hvis man vender tilbage til det der med de medstuderende (kortene på bordet), så kan det også være, hvis nu Hans og Anders der er meget seriøse omkring spillet og jeg ikke er, så er det også fedt at Anne siger til mig: Tag dig lige sammen eller sådan noget, for det er jo federe for dem kan man sige. Så på den måde kan hun også ligesom, er det nemmere at holde styr på spillet, når hun går ind. Hans: Og så er der heller ikke de der to tumper, der står nede i hjørnet i en dødbold eller et eller andet (bekræftes af Lars). I: Så en blanding af at hun giver noget feedback, hvis der er et eller andet, der er ved at gå galt samtidig med at hun også er sådan en motivationsskaber? (bekræftes af alle). I: Nu er vi lidt inde omkring det. Nu er vi inde omkring underviseren og prøver lige at fjerne de her [de øvrige kort]. Hvis vi tager fat på underviseren, så har jeg tre nye

17 kort her, som vi lige skal prøve at snakke lidt om. Nu vil jeg gerne have, at I prøver at tænke generelt i forhold til jeres idrætsundervisning, og jeg ved godt, at vi er en lille smule hæmmet af, at I har mig som idrætsunderviser, men heldigvis har I også andre erfaringer mange af jer. Jeg kunne godt tænke mig, at I prøver at kommentere på, hvordan I oplever det, at I får noget ud af det ud fra tre forskellige tilgange til den måde, som der bliver undervist på. Der er den ene instruerende: meget sådan lærerstyret; læreren fortæller hvad der skal ske, foreviser og så videre. Så er der den spørgende: hvor man ligesom spørger ind til jer, hvor det meget sådan interaktion mellem lærer og elev. Og den sidste uddelegerer: hvor det ligesom bliver lagt ud til jer; stadigvæk, så I får at vide, hvad der skal ske, men det er jer, der kommer til at have ansvaret for de forskellige øvelser. Giver det mening de tre forskellige ting (bekræftes af alle). Kan I prøve; nu prøver vi lige at ligge dem sådan her. Kan I prøve at tage fat i en af dem, bare lige kommenter på, hvad I oplever ved de forskellige? Hans: Altså den med at uddelegere; altså hvis det er en enkelt elev, der skal, eller to, tre stykker, der skal stå for en time eller et eller andet; hvis ikke de går op i det, så kan det meget hurtigt gå ud over hele den anden gruppe af studerende. Fordi kommer de med et eller andet halv færdigt: Nåh ja vi skal lige lave det der, og så går vi i gang. Nåh nej, det var ikke lige helt sådan det skulle foregå (imiterer andre elever) eller hvordan og hvorledes. Det kan hurtigt blive noget trist og noget spass, ender det oftest med. Lars: Jeg er enig, men jeg synes så også omvendt, hvis der kommer et hold, som virkelig har lagt noget for dagen, og altså, lavet en ordentlig time eller hvad det nu lige er, man skal lave, ikke. Så synes jeg også, det er fedt. Os som selv skal undervise, fordi man får noget ud af det. Men jeg kan godt følge dig i, at det er ikke; hvis dem der underviser de bare laller, så er det bare en spildt time. I: Hvis vi antager, at det er nogle, der kommer ind og er rimelig engagerede, som du siger kan være tilfældet, hvad giver det så til dem, der modtager undervisningen, at det er eleverne, som står for det; giver det noget eller? Anders: Ja, man får også lyst til at bakke sine klassekammerater op, hvis man kan sige det sådan. Altså hvis de selv har sørget for, som Lars han siger, gør det ordentligt. Så bliver man bare helt generelt mere motiveret til også selv at gøre det ordentligt.

18 Rie: Man bliver positivt overrasket over, at der kommer et hold på banen, der lige har styr på det hele og sådan noget. Så har man jo også lyst til at være med og give den gas sammen med dem. Ellen: Men jeg synes også, hvis det for eksempel, okay dårligt eksempel, men da vi gjorde det og det der zumba der (refererer til en anden lektion) og jeg overhovedet ikke er god til sådan noget zumba-danse-noget, så føler jeg også sådan, når det bare er elever-agtigt, bare elever, så jamen, så er der ikke så meget forpligtigelse til at være med. Jeg stod i hvert fald bare at lallede til det der (bekræftes af Rie). Og det var jo synd, for dem der, der lavede undervisningen, ikke (utydeligt diskussion om noget med at man ikke har ret meget autoritet og respekt). Lars: Jeg tænkte sådan, det var så en anden side af sagen, når det var eleverne. Det er også tit, at man får lavet noget andet (bekræftes af Ellen) end det man. Altså jeg synes, at det var fedt, at da I lavede, jeg ved ikke; var det jer der lavede zumba (spørger Ellen)? Nej, det er jo ikke, fordi jeg synes, at det er specielt skægt at danse zumba, men det var fedt at lave noget andet end, ja hvad fanden, [Ellen: End det læreren altid finder på] Ja, lige nøjagtig. Det kan hurtigt blive ensformigt (bekræftes af Ellen og Hans). Hans: Det er jo bare mere interessant, hver gang man får en ny idrætslærer, fordi der kommer nye aspekter ind, og ja altså, nogle andre elever, der kommer med et eller andet. Det er jo hele tiden nye aspekter, det er jo altid det, der er mest interessant. I: Nu er der sådan lige lidt to vinkler på det. Ellen og Anders repræsenterer; du Anders starter med at sige, at man gerne vil bakke sine elever [medstuderende] op, det vil sige, at der måske var sådan en mere fællesskabsfølelse. Er der nogen, der kan genkende det; kan I prøve at kommentere på fællesskabsfølelsen i forhold til, hvis det er læreren som underviser? Hans: Jeg synes ved eleverne, der bliver det, der; for eksempel zumba; hvad fanden altså. Det er bare elever, lige prøve at hoppe og danse. Hvad fanden. Vi plejer at være dummer over for hinanden alligevel, når vi hopper rundt til en gymnasiefest eller et eller andet. I bund og grund er det jo ligegyldigt, altså (afbrydes). Rie: Om man ser dum ud eller hvad man gør (bekræftes af Hans).

19 Ellen: Der prøver man at gøre mere ud af det, hvis det er en lærer i hvert fald (bekræftes af Rie). Hans: Ja, men jeg tænker mere på, der er nogen, der har den der grænse med at: Nej, uh ha, det skal jeg ikke, fordi jeg har ikke kroppen eller noget. Der tror jeg bare, at gøre, eller sådan har jeg det, at det er nemmere at gøre over for eleverne end det er at gøre overfor en lærer (bekræftes af Anders og Lars). Lars: Ja for der ligger jo også hele tiden det her med, altså det kan godt ske, nogle tænker selvfølgelig mere over karakter end andre, men altså jeg synes altid, at den ligge lidt i baghovedet [Rie: Ja med en karakter] ja. Ikke sådan at jeg hele tiden går og tænker på det når jeg har idræt, at nu skal jeg fandeme gøre det godt, fordi jeg skal have en god karakter, men altså. Hvis læreren kommer med et eller andet nyt; for eksempel når vi har skiftet emne, så den første time, der tænker man nu må man hellere lige lytte efter nu her for ikke; det giver altid lige et godt billede. Så på den måde synes jeg også, at det ændrer lidt. I: Men den her karakterdimension er den anderledes; tænker man anderledes når det er eleverne, som står for lektionen? (bekræftes af alle). Så er man lidt mere ovre i: Nu har vi det bare sjovt? (bekræftes af alle). Hans: Der er den lidt, at dem der står for undervisningen; det er lidt dem, der er i fokus, det er dem, der skal redde en karakter, hvis man kan sige det sådan. Og dem der er med til det, ja egentlig bare med for, at (færdiggør ikke sætningen). Lars: Ja, jeg synes når det er eleverne, så er det mere ovre i noget underholdning, forstået på den måde, at så bliver det lavet for at have det sjovt, hvorimod undervisning, det er undervisning med fokus på at skulle lære noget. Det synes jeg i hvert fald ikke, som jeg husker det, at nogle af vores træningsprogrammer, at det var med fokus på at vi skulle sådan flytte os på nogen måde sportsligt eller noget som helst. Det var som Hans siger, selvfølgelig med fokus på dem, der skulle lave selve træningsprogrammet, eller hvad det hedder. I: Så der bliver det mere fællesskabsorienteret, hvor man kan sige, at det er en lærer, der står foran, så bliver det mere på mål, og man har lidt karakter[tænkningen] (utydligt)? (bekræftes af alle).

20 Rie: Der er lidt mere autoritet der i hvert fald. I: Skal vi lige prøve at tage nogle af de andre. Grib fat i en af dem og sig, hvad i tænker; I kan ikke sige noget forkert. Lars: Spørger [kortet]. Er det sådan, hvor læreren kommer ud og spørger os eller hvordan tænker du? I: Det er meget, ja. Det bliver ikke lagt ud til er jer som sådan, men det bliver mere sådan et forsøg på at spørge for at få svar fra jer, og I responderer, og der bliver måske spurgt igen. Det er ikke sikkert, at der bliver det, men det er sådan lidt en (Hans: for at inddrage os?) ja, lidt dialog, interaktion. Det er lidt mere sådan inddragelse, hvor man gerne vil høre, at I har noget at sige, I responderer på det, og måske bliver der sagt noget tilbage; det er lidt forskelligt. Anders: Det var der et eksempel på i dag kan jeg huske. Der var vi, her til sidst hvor vi spiller, der snakker hun om, hun vil lave, hvad var det hun kaldte det der (Ellen: dogmeregler) ja præcis, hvor man sætter sådan nogle dogmeregler ind. Der spurtge hun, der spurgte hun os om vi synes, at det var en god idé, hvor vi så egentlig sagde: Nej, vi tror egentlig, at det er bedre, at vi får spillet til at fungere ordentligt altså og så ligesom spille videre på den helt normale måde. I: Hvordan fungerede det, at hun går ind og spørger jer? Anders: Jeg synes, at det er en god idé. Jeg synes, at det fungerer godt. Altså fordi, så bliver vi også inddraget i, hvad vi laver. Rie: Man får en mulighed for at komme med noget nyt, altså. Lars: Ja, jeg synes også at det er fedt læreren hører, hvad eleverne gerne vil. Altså, det kan også hurtigt blive sådan, hvis læreren gerne bare følger sådan en eller anden plan, og så: Nu gør vi det (imiterer læreren) og eleverne gerne vil [noget andet]. For det kan også hurtigt blive sådan, hvis læreren bare følger sådan en eller anden plan, hvor nu gør I det. Nu kan jeg huske i 1. g, da vi spillede fodbold eller sådan noget for eksempel, der var der sådan, der blev hele tiden fundet nye regler med, at man skulle have afleveringer eller vi måtte kun aflevere med hovedet eller sådan et eller andet. Og så selvom det er sjovt og det måske er fair nok fordi mig og Hans, vi måske er bedre en nogle af de andre til at spille fodbold, så bliver vi jo lyn

21 hurtigt tabt ved ikke bare at må spille fodbold. Det er der jo så mange, der gør ved alt muligt, men så, så mister man satme hurtigt interessen. Jeg synes heller ikke, at man får noget ud af det. Så synes jeg, det er bedre at læreren spørger, hvad eleverne tænker omkring det. Hans: Det må også være noget nemmere for læreren og tilrettelægge en idrætstime eller et eller andet, hvis hun/han ved, hvad det er eleverne, de gider og ikke gider. For kommer hun ind til en time og fyre et eller andet af sted, og det er noget 9 ud af 10 ikke gider. Så kan det meget hurtigt blive noget træls noget. I: Nu så jeg. Lad os bare tage nogle konkrete eksempler forrige lektion. I lavede den der, hvor I løb frem og tilbage fra midten, ned og røre væggen og så tilbage og lave et baggerslag. Der samler Anne jer nogle gange for at sige: Jamen, vi får for lange, vi får for høje bolde og så spørger hun ind til jer: Hvad kan årsagen være til det? Hvordan fungerer det? Rie: Det fungerer også meget godt. Der kommer man selv ind og tænker over, hvad det er man selv gør forkert, i hvert fald. Ellen: Ja i stedet for at hun bare giver os svarene med: Okay, der gjorde i sådan og sådan (imiterer læreren). Rie: Så tænker man lige tilbage på, hvad man har lavet af øvelser, og hvad der gik galt og sådan noget. Lars: Ja men det var da også der, vi fik at vide, vi skulle ned i knæ og sådan noget. Og så tænke på (utydeligt). Så på den måde virker det fint. I: Er det alle, der når, er det sådan en fælles oplevelse, at alle der når at tænke over, hvad er det hun siger, hvad er det, der skal ske, og hvad er det jeg [eleven] gør galt. Jeg ved, at der kommer sådan relativt hurtigt et svar fra Flemming, tror jeg det er, der siger det. Når man selv at tænke over det? Eller er det først efter Flemming har sagt det, og så går det op for én? Rie: Jeg tror nok, at man selv kommer til at tænke over det. Lars: Jeg synes, at jeg nåede at tænke over noget. Jeg nåede at tænke over, hvad var det egentlig jeg gjorde galt.

22 I: Så hun nåede at sætte gang i en refleksion hos dig. Er det også jeres andres? bekræftes) Rie: Men man tænker ikke over det når man spiller. Altså når man bare løber. Nåh, bolden den røg lige over, nåh, pyt med det. Man tænker ikke over, hvorfor den gjorde det. I: Er det nogle der har andet. Altså nogen der har nogle tanker, som ikke er blevet (afbrydes). Hans: Jeg ved ikke helt, om den ligger inde under spørger eller instruerende; lidt begge dele. Men det jeg tænker især med Anne, at hun kan godt skelne mellem de kompetenceforskelle der er. For eksempel hvis nu Stefan og mig vi går sammen. Vi kan højt sandsynligt godt finde ud af de baggerslag og fingerslag og så lader hun egentlig os stå nede i hjørnet og køre det, for vi kan godt finde ud af det. Og så går hun ned til dem, som egentlig har brug for det i bund og grund og hjælper dem altså. Hun er ikke bange for at sige dem der de kan godt finde ud af det. I: Hvordan fungerer det, er det (afbrydes)? Hans: Det synes jeg, det er en MEGET stor fordel. Lars: Det er også træls, hvis man står og godt kan finde ud af noget, så hele tiden, ja jeg ved ikke om man bliver spurgt ind til: Du skal lige gøre sådan og sådan (imiterer læreren) hvis det er marginalerne eller sådan et eller andet. Jeg synes, da også at det er bedre for idrætsundervisningen som helhed, at det er dem, der har svært ved det, der bliver lagt fokus i. Anders: Det får de også mere ud af, dem der har svært ved det. Lars: Man kan sige. I stedet for at gøre de gode bedre, så er det vel bedre at finde et eller andet fælleslejde, hvor alle kan være med. Lige når det er sådan en idrætsundervisning her i hvert fald. I: Hvordan oplever i den del i selve spillet, altså man kan sige, når I nu er seks på hver side. Oplever I også, at energien bliver brugt på dem som har sværest ved at få det til at fungere i spillet? 378

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd Kidsvolley Kidsklubsamling Peter Morell Opvarmning Øvelser med balloner 1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Interview med frivillige fra URK

Interview med frivillige fra URK Interview med frivillige fra URK Demografi: I: Hvilket køn er du køn? R: Jeg er kvinde. I: Ja, og hvor gammel er du? R: Jeg er 26. I: Hvilken beskæftigelse har du? R: Jeg er psykologi studerende på overbygningen.

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik.

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. MANUS - FINAL 1. A SCENE INT. TOM GANG DAG Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik. 1. B SCENE INT. KLASSEVÆRELSE DAG. Rikke kommer forvirret ind i klasselokalet. Alle sidder sammen i grupper. Rikke

Læs mere

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

Læs mere

Agerskov Kristne Friskole. Valgfagshæfte. Skoleåret 2017/18. Valgfag Side 1

Agerskov Kristne Friskole. Valgfagshæfte. Skoleåret 2017/18. Valgfag Side 1 Agerskov Kristne Friskole Valgfagshæfte Skoleåret 2017/18 Valgfag Side 1 Valgfag pa AKF Du sidder nu med papirer, der fortæller hvilke valgfag, der er mulighed for at vælge i efteråret 2017 og foråret

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder. 1 KLASSEN -DAG 1 Tobias sidder med sin computer på sin plads. Pludselig kan han høre døren gå op, og kigger straks op for at se hvem der træder ind i klassen. Det er Astrid. Han smiler for sig selv og

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? imod nye Tag godt Det er nok det med, at de fleste af os i bestyrelsen er gode til lige at gå hen og lige sige hej, hvis

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Forsvarstræning med 5 stationer

Forsvarstræning med 5 stationer Forsvarstræning med 5 stationer Intervaltræning arbejde 30 sek / hvile 30 sek. Sammen 2 og 2. God i forbindelse med opvarmning. Ved alle øvelser arbejdes der med mindst én fod i gulvet ( slæbende ), lidt

Læs mere

SUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper

SUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse - en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Ketcheropvarmning: Stafetter: Afleverer bolden til næste i køen!

Ketcheropvarmning: Stafetter: Afleverer bolden til næste i køen! DROP IN Der er 3 baner til rådighed, og jeg forestiller mig, at hvis der kun er 2 Drop-in-tovholdere, så er der en bane, hvor der gives instruktion til øvelser + emne (fx serv og så evt. have udskrevet

Læs mere

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L En stol for lidt (FINAL DRAFT) af Klostermarkskolen 8L SCENE 1 HOS AFTEN Maja og Matthias står inde på Majas værelse. De er ved at sige farvel. Det har været rigtig hyggeligt idag. Ja, det har det vel..

Læs mere

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Instruktørmanual Kids- og Teentræner kurser på Sommercampen

Instruktørmanual Kids- og Teentræner kurser på Sommercampen Instruktørmanual Kids- og Teentræner kurser på Sommercampen For at sikre en så god kursus afvikling på sommercampen, har vi deles justeret i kursusmaterielt, men også tilpasset og udplukket det materiale

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE TEMA: FESTEN Elevmateriale HALLO - JEG ER IKKE FULD! I skal nu klippe udsagnene på næste side ud. Hvert udsagn er sat sammen i par og passer til et af trinene på konflikttrappen. I skal forestille jer,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/ FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/11 2016 INT. S VÆRELSE - DAY (16) sidder på sit værelse med sin veninde (15).De to piger sidder og snakker. Men tog i så nogensinde ned på cafeen? Nej,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF

Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF Anne Görlich ANALYSER AF DELTAGELSE OG MOTIVATION EMPIRISK MATERIALE KLASSERUMSOBSERVATIONER To centrale observationer: 1. Tavleundervisningen er den

Læs mere

Hvordan laver man et perfekt indkast?

Hvordan laver man et perfekt indkast? Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan

Læs mere