Principper på Gribskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper på Gribskolen"

Transkript

1 Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser. Den endelige klassedeling sker i børnehaveklasserne først d. 1. april. på baggrund af børnehaveklasseledernes og pædagogernes vurdering af eleverne, deres relationer, det sociale samspil, antallet af elever samt elevernes fagliglige og sociale kompetencer Princip for klassedeling og klassesammenlægning... 3 Indplacering af ny elev... 4 Timefordelingsplanen... 4 Udbud af valgfag... 4 Specialundervisning... 4 Vikardækning... 4 Skemalægning... 5 Bevægelse i undervisningen... 5 Ugeplaner... 5 Faglig fordybelse... 5 Den understøttende undervisning... 6 Princip for forældresamarbejde... 6 Princip for lejrskoler... 7 Princip for udgangstilladelse... 8 Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere... 8 Klagevejledning... 8 Hvem kan du klage du til: Som forælder kan man klage til en leder på skolen Klage til Skolebestyrelsen... 9 Principper... 2 Undervisniningens organisering... 2 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 2 Princip for klassedeling og klassesammenlægning... 2 Indplacering af ny elev... 2 Timefordelingsplanen... 3 Udbud af valgfag... 3 Specialundervisning... 3 Vikardækning... 3 Skemalægning... 3 Bevægelse i undervisningen... 4 Ugeplaner... 4 Faglig fordybelse... 4 Den understøttende undervisning... 4 Princip for forældresamarbejde

2 Princip for lejrskoler... 6 Princip for udgangstilladelse... 6 Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere... 7 Klagevejledning Som forælder kan man klage til en leder på skolen Klage til Skolebestyrelsen

3 Principper Undervisningens organisering Princip for sen klassedannelse ved skolestart Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser. Den endelige klassedeling sker i børnehaveklasserne d. 1. april på baggrund af børnehaveklasseledernes og pædagogernes vurdering af eleverne, deres relationer, det sociale samspil, antallet af elever samt elevernes faglige og sociale kompetencer. Ved dannelse af klasser tilstræbes, at eleverne er fordelt under hensyntagen til: antallet af elever piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever med kendte vanskeligheder faglige kompetencer sociale kompetencer personlige kompetence tosprogede elever Det vil være muligt at få en forklaring af lærerne på, hvorfor ens eget barn er placeret, som det er. Princip for klassedeling og klassesammenlægning Når skoleledelsen finder, at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til, at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Ved dannelsen af nye klasser som følge af flere eller færre elever tilstræbes eleverne fordelt, så der er taget hensyn til : antallet af elever piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever med kendte vanskeligheder faglige kompetencer sociale kompetencer personlige kompetence tosprogede elever Delingen af eleverne foretages af lærerteamet sammen med afdelingslederen. 3

4 Indplacering af ny elev Der planlægges så vidt muligt med lige store klassekvotienter og hensyntagen til antallet af piger og drenge i klassen. Der tages hensyn til, at elever med kendte vanskeligheder placeres i den, for alle, rette klasse. Årgangsteams, dvs. de lærere, der er på årgangen, tages med på råd ift klasseplacering, inden forældrene orienteres. Timefordelingsplanen Skolens ledelse udarbejder forud for planlægningen af kommende skoleår en timefordelingsplan. Denne plan skal overholde det af Undervisningsministeriet anviste minimumstimetal i fagene dansk, matematik og historie og vejledende timetal i de øvrige fag. Endelig kan skolens ledelse vælge at prioritere særlige fag for derigennem at give skolen et særlig indsatsområde. Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse i perioden 1. januar 1. april. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for planlægningen af det kommende skoleår. Udbud af valgfag Valgfag udbydes som 1-årige forløb fra 7. klasse. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes som 2-årige forløb. Afhængig af skolens økonomi besluttes det, hvor mange valgfag, der skal udbydes. Udbuddet besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning. Specialundervisning Skolen anvender ressourcer til tre områder inden for specialundervisningen: Faglig specialundervisning og adfærdsrelateret specialundervisning (LKT) samt kompetenceudvikling af medarbejderne. Det betyder, at skolen søger at anvender ressourcerne til området dynamisk, dette gøres bl.a. ved dels at give mest mulig direkte kompetence til de medarbejdere, der arbejder indenfor området. Skolen anvender de fælles besluttede faglige test for folkeskoler i kommunen og deltager i både frivillige og obligatoriske nationale test på årgangen. For indskolingen anvendes en særlig del af skolens ressourcer til læseløft. Vikardækning Det er skolens mål, at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerfravær under hensyntagen til fraværets længde, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation. For skolens faste tilkaldevikarer udarbejder skolens ledelse retningslinier for vikardækningen samt introduktion for nye vikarer. Det tilstræbes, at der ved planlagt fravær foreligger en forberedelse af undervisningen. Ved en lærers længerevarende fravær søges der en fast vikardækning. Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende: 4

5 Lektioner aflyses ikke Lektioner med to lærere læses af den tilbageblivende lærer Lektioner anvendt til specialundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke At der så vidt muligt er en lærer i alle klasser I særlige tilfælde kan en lærer have to klasser Skemalægning Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse De enkelte klassetrin får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne. Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret. Det betyder bl.a., at skemalægningen tager udgangspunkt i: Modulordning: To moduler om formiddagen og et eller to moduler om eftermiddagen afhængig af skoledagens længde. I indskolingen skal skemalægningen tage højde for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Fag der kræver faglokale lægges, så disse kan bruges Valgfag/tilbudsfag placeres fortrinsvis i eftermiddagsmodulet Klassernes almindelige skemaer kan i perioder suspenderes til fordel for anden undervisning f.eks. fordybelsesuger. De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb. Al undervisning starter kl , og hver tirsdag slutter senest kl for at give mulighed for fællesmøder. Bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen skal foregå dagligt i gennemsnit 45 minutter. Det skal af den kommende uges ugeplan fremgå, hvornår og hvordan bevægelse i undervisningen tænkes ind. Bevægelsesaktiviteten kan være i den fagopdelte undervisning, hvor bevægelse integreres med henblik på at understøtte elevernes faglige læring og træning. Det kan være korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter, såkaldte brain breaks, hvor eleverne er fysisk aktive og får pulsen op. Det kan også ske ved større og kontinuerlige aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. Alle former for bevægelse har til formål at øge elevernes motivation, trivsel og læring, så de får en bedre skolegang. Ugeplaner Ugeplaner skal have en karakter, hvor de først og fremmest informerer om, hvad målet med elevernes læring er og hvilke aktiviteter, der påtænkes i den kommende periode. Faglig fordybelse Lektier skal primært laves i faglig fordybelsestimerne/lektie-cafeen. Bliver et barn fritaget fra disse 5

6 timer (hvilket forældre har ret til) kan eleverne have lektier, der skal laves hjemme. Skal et barn fritages for faglig fordybelse, sker det i frameldingsystemet på intra. Det er vigtigt, at alle forældre i indskolingen dagligt læser med deres børn. På mellemtrinnet og i udskolingen skal forældre sikre, at deres barn læser dagligt. Den understøttende undervisning Målet for den understøttende undervisning er at fremme elevernes læring. Den understøttende undervisning kan være direkte fagrelateret eller have et bredere sigte, og skal koble teori og praksis sammen til ny læring. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der understøtter elevernes læring, alsidige udvikling mv. Den understøttende undervisning omfatter lektiehjælp og faglig fordybelse og kan omfatte motion og bevægelse. Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder: Praktiske og emneorienterede forløb Træning af faglige færdigheder Særlige talentforløb for fagligt stærke elever Særlige faglige udviklingsforløb for fagligt svage elever Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering De timeløse fag Løbende elevsamtaler om læringsmål med individuel feedback og opfølgning Motion og bevægelse Skolen skal tilstræbe, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever har en varieret skoledag. Princip for forældresamarbejde For at give børnene den bedst tænkelige skolegang er samarbejdet mellem skole og hjem af afgørende vigtighed. Velfungerende dialog er en forudsætning for et godt samarbejd mellem skole og hjem. Samarbejdet sker både på det formelle plan ved møder og på det uformelle plan med løbende kontakt mellem forældre og lærere/pædagoger. På alle årgange holdes mindst et forældremøde i begyndelsen af skoleåret, hvor hensigten er at drøfte klassens sociale liv, og hvor lærerne og pædagogerne samtidig kan besvare eventuelle spørgsmål i relation til årsplanerne, der skal være på nettet inden mødet. Er der behov for flere møder, kan både lærere/pædagoger og forældre tage initiativ til dette. Lærerne indkalder til skole/hjemsamtaler to gange årligt, hvor teamets lærere samt de faglærere, der har timer i klassen, kan deltage. Har forældre eller lærere behov for yderligere samtaler, aftales dette. 6

7 Princip for inklusion Med udgangspunkt i Gribskov Kommunes inklusionsstrategi, som bygger på lov og bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Bekendtgørelse nr. 380 af , vil vi på Gribskolen arbejde efter inklusionspolitik med motivation, fællesskab, respekt m.m., hvor de ressourcer, den enkelte elev besidder både i faglige og sociale relationer, er betydningsbærende. Alle er ansvarlige for og kan profitere af inklusionen, så derfor forventes det, at ledernes, medarbejdernes, elevernes og forældrenes handlinger afspejler inklusionsprincippet. I praksis arbejder vi med anerkendende tilgang til eleverne: Alle elever, uanset forudsætninger, skal være inkluderede i det givne fællesskab. Alle elever, uanset forudsætninger, skal trives i og opleve at være accepteret i det sociale fællesskab. Alle elever, uanset forudsætninger, skal udvikle sig og profitere af det faglige tilbud, hvor der skabes et læringsmiljø, der tilgodeser både den enkelte elev og fællesskabet. Indsatsen i forhold til børn med særlige forudsætninger og/eller særlige behov foregår i eller i så tæt som muligt på klassefællesskabet og den almindelige undervisning. Der arbejdes fleksibelt med tilrettelæggelse og udførelse af enhver form for støtte og supplerende undervisning. Lærere og pædagoger har fokus på samspillet eleverne imellem, og imellem elever og voksne og arbejder målrettet med læringsledelse. Det er skolens udgangspunkt, at adfærdsog læringsproblemer skal findes og håndteres i elevens relationer til omgivelserne, frem for alene hos eleven. Fastholde nærhedsprincippet, hvor alle børn så vidt muligt er både fysisk og fagligt inkluderet i deres respektive klasser. Alle elever skal føle sig trygge i klassen og på skolen og opleve et tilhørsforhold til skolen. Alle elever oplever at have værdi og kunne bidrage til fællesskabet både socialt og fagligt. Alle elever er rummelige og tolerante over for hinanden, f.eks. i forhold til hudfarve, religion og påklædning. Alle elever har gode relationer på skolen, børnene kan håndtere konflikter med hinanden på en måde, hvor de konfliktende oplever sig mødt og forstået. Lærere og pædagoger hjælper børnene til løbende at skabe gode relationer og inddrager forældrene i samarbejdet om at skabe et inkluderende miljø. Problemer i klassen er et samspil mellem eleverne og det sociale miljø, som de er en del af, og håndteres i overensstemmelse hermed. Princip for lejrskoler På Gribskolen kommer eleverne af sted på en hyttetur/lejrskole på 3.årgang, 6. årgang og 9. årgang. Hytteturen vil altid ligge i begyndelsen af skoleåret. Hensigten med alle hytteture er at styrke sammenholdet mellem eleverne på tværs af årgangen på hele Gribskolen og med elever fra såvel specialklasser som normalklasser. På 3. årgang skal sigtet primært være socialt. På 6. årgang skal turen underbygge den naturfaglige undervisning i fagene og således medtænkes i klassernes årsplaner året før. På 9. årgang skal turen ligeledes understøtte den faglige undervisning, men her i samfundsfag, historie og dansk og medtænkes i årsplanerne året før. 7

8 Skolen opkræver kostpenge, når eleverne er på lejrskole. Princip for udgangstilladelse Elever i klasse må ikke forlade skolens områder i pauserne. Elever i klasse må forlade skolens område, medmindre forældre skriftligt har meddelt, at barnet ikke må forlade skolens områder. Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere Skolen skal i videst muligt omfang inddrage lokalsamfundet til gavn for børn og unges læring og trivsel. Samarbejder med eksterne samarbejdspartnere skal altid være knyttet til specifikke mål for børn og unges læring og/eller trivsel. Lærere og skoleledelsen følger op på samarbejdernes relevans for målene i fagene eller fælles mål. Eksterne samarbejdsparter skal så vidt muligt findes i det lokalsamfund. Hver lærer skal efterstræbe at have skabt minimum én ekstern samarbejdsparter til undervisningsformål pr. skoleår. Udskolingen skal så vidt muligt prioritere samarbejder med det lokale erhvervsliv for at styrke de unges uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Børn og unges undervisningspligt kan, med skolelederens tilladelse, opfyldes ved at deltage i forløb med eksterne samarbejdsparter i stedet for valgfag. Forløb med eksterne samarbejdsparter, som er obligatoriske for eleverne, må ikke forudsætte elevbetaling uden tilladelse fra skoleledelsen. Forløb med eksterne samarbejdsparter skal så vidt muligt være udgiftsneutrale, men kan, med godkendelse af skolelederen, tilkøbes. Eleverne må ikke indgå i systematiske kunde- eller markedsundersøgelser uden særlig tilladelse. Gennemføres undervisning/forløb med eksterne samarbejdspartnere, er det fortsat den relaterede lærer, som er ansvarlig for undervisningen og eleverne. Alle samarbejder med eksterne samarbejdsparter med en varighed på mere end én undervisningsgang skal evalueres med fokus på læringsudbyttet. Klagevejledning Vi vil gerne lave en endnu bedre skole, derfor hører vi gerne fra forældre. Vil du klage, så læs hele vejledningen. 8

9 Hvem kan du klage til: 1. Som forælder kan man klage til en leder på skolen Skriftliggørelse - og ingen klage er anonym: Det er i orden at klage på skrift. Hvis der klages mundtligt, er det lederens pligt at skriftliggøre det kort. Klage over andre elever: Alle ansatte på skolen og i FO har tavshedspligt. Vi må ikke udtale os om andre elever til andre forældre, der klager. Som forældre er I sikret, at vi ikke taler om jeres barn med andre forældre. Hvis der klages over andre elever, kan lærere og pædagoger altså kun lytte. De kan og må intet sige. Samtidig må det bemærkes, at når der er problemer med elever, bliver der selvfølgelig arbejdet med det. Klage over lærere eller pædagoger Inden man henvender sig til en leder, for at klage over en lærer eller en pædagog, skal man have forsøgt at afklare problematikken med den pågældende lærer/pædagog. Har der ikke været denne dialog, vil man blive bedt om at gøre dette. Hvis samtaler med lærer/pædagog ikke har gjort, at der er opnået enighed eller fælles forståelse kan man henvende sig til skolens ledelse. Det er personalets ret at vide, hvem der har klaget. Man kan ikke klage anonymt. 2. Klage til Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen må ikke tage sig af enkeltsager og kan kun henvise til skolens ledelse. Den forælder, der har klaget, vil modtage et skriftligt svar på sin klage, og det vil fremgå, hvordan man kan anke den afgørelse, såfremt man ikke er enig i svaret/afgørelsen. 9

10 10

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

1. Det tilstræbes, at der arbejdes på en koordineret indsats med skolevæsnet og egnens største idrætsforeninger.

1. Det tilstræbes, at der arbejdes på en koordineret indsats med skolevæsnet og egnens største idrætsforeninger. 1 Den åbne skole Erhvervsliv. 1. Der arbejdes hen imod en kanon på alle skoler omkring uddannelse, job, gæstelærere og virksomhedsbesøg på Stevns. Heri inddrages de største virksomheder i lokalområdet.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper Eksempel på et klasseskema (1. halvår): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:10 Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a 8:10-8:30 Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00. Sted: NSS, lærerværelset. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00. Sted: NSS, lærerværelset. Dagsorden: Referat: X Skolebestyrelsen Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00 Sted: NSS, lærerværelset Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Jesper Daugaard, Per

Læs mere

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Sådan gør vi på Gl. Hasseris Skole

Sådan gør vi på Gl. Hasseris Skole på Gl. Hasseris Skole Indledning Gl. Hasseris Skole har nu været i gang med at implementere elementer af folkeskolere-formen gennem det sidste år. Det pædagogiske og administrative personale har arbejdet

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere