Principper på Gribskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper på Gribskolen"

Transkript

1 Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser. Den endelige klassedeling sker i børnehaveklasserne først d. 1. april. på baggrund af børnehaveklasseledernes og pædagogernes vurdering af eleverne, deres relationer, det sociale samspil, antallet af elever samt elevernes fagliglige og sociale kompetencer Princip for klassedeling og klassesammenlægning... 3 Indplacering af ny elev... 4 Timefordelingsplanen... 4 Udbud af valgfag... 4 Specialundervisning... 4 Vikardækning... 4 Skemalægning... 5 Bevægelse i undervisningen... 5 Ugeplaner... 5 Faglig fordybelse... 5 Den understøttende undervisning... 6 Princip for forældresamarbejde... 6 Princip for lejrskoler... 7 Princip for udgangstilladelse... 8 Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere... 8 Klagevejledning... 8 Hvem kan du klage du til: Som forælder kan man klage til en leder på skolen Klage til Skolebestyrelsen... 9 Principper... 2 Undervisniningens organisering... 2 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 2 Princip for klassedeling og klassesammenlægning... 2 Indplacering af ny elev... 2 Timefordelingsplanen... 3 Udbud af valgfag... 3 Specialundervisning... 3 Vikardækning... 3 Skemalægning... 3 Bevægelse i undervisningen... 4 Ugeplaner... 4 Faglig fordybelse... 4 Den understøttende undervisning... 4 Princip for forældresamarbejde

2 Princip for lejrskoler... 6 Princip for udgangstilladelse... 6 Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere... 7 Klagevejledning Som forælder kan man klage til en leder på skolen Klage til Skolebestyrelsen

3 Principper Undervisningens organisering Princip for sen klassedannelse ved skolestart Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser. Den endelige klassedeling sker i børnehaveklasserne d. 1. april på baggrund af børnehaveklasseledernes og pædagogernes vurdering af eleverne, deres relationer, det sociale samspil, antallet af elever samt elevernes faglige og sociale kompetencer. Ved dannelse af klasser tilstræbes, at eleverne er fordelt under hensyntagen til: antallet af elever piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever med kendte vanskeligheder faglige kompetencer sociale kompetencer personlige kompetence tosprogede elever Det vil være muligt at få en forklaring af lærerne på, hvorfor ens eget barn er placeret, som det er. Princip for klassedeling og klassesammenlægning Når skoleledelsen finder, at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til, at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Ved dannelsen af nye klasser som følge af flere eller færre elever tilstræbes eleverne fordelt, så der er taget hensyn til : antallet af elever piger og drenge elever fra hele skoledistriktet elever med kendte vanskeligheder faglige kompetencer sociale kompetencer personlige kompetence tosprogede elever Delingen af eleverne foretages af lærerteamet sammen med afdelingslederen. 3

4 Indplacering af ny elev Der planlægges så vidt muligt med lige store klassekvotienter og hensyntagen til antallet af piger og drenge i klassen. Der tages hensyn til, at elever med kendte vanskeligheder placeres i den, for alle, rette klasse. Årgangsteams, dvs. de lærere, der er på årgangen, tages med på råd ift klasseplacering, inden forældrene orienteres. Timefordelingsplanen Skolens ledelse udarbejder forud for planlægningen af kommende skoleår en timefordelingsplan. Denne plan skal overholde det af Undervisningsministeriet anviste minimumstimetal i fagene dansk, matematik og historie og vejledende timetal i de øvrige fag. Endelig kan skolens ledelse vælge at prioritere særlige fag for derigennem at give skolen et særlig indsatsområde. Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse i perioden 1. januar 1. april. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for planlægningen af det kommende skoleår. Udbud af valgfag Valgfag udbydes som 1-årige forløb fra 7. klasse. Det gælder dog ikke for håndværk og design samt madkundskab, som udbydes som 2-årige forløb. Afhængig af skolens økonomi besluttes det, hvor mange valgfag, der skal udbydes. Udbuddet besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning. Specialundervisning Skolen anvender ressourcer til tre områder inden for specialundervisningen: Faglig specialundervisning og adfærdsrelateret specialundervisning (LKT) samt kompetenceudvikling af medarbejderne. Det betyder, at skolen søger at anvender ressourcerne til området dynamisk, dette gøres bl.a. ved dels at give mest mulig direkte kompetence til de medarbejdere, der arbejder indenfor området. Skolen anvender de fælles besluttede faglige test for folkeskoler i kommunen og deltager i både frivillige og obligatoriske nationale test på årgangen. For indskolingen anvendes en særlig del af skolens ressourcer til læseløft. Vikardækning Det er skolens mål, at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerfravær under hensyntagen til fraværets længde, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation. For skolens faste tilkaldevikarer udarbejder skolens ledelse retningslinier for vikardækningen samt introduktion for nye vikarer. Det tilstræbes, at der ved planlagt fravær foreligger en forberedelse af undervisningen. Ved en lærers længerevarende fravær søges der en fast vikardækning. Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende: 4

5 Lektioner aflyses ikke Lektioner med to lærere læses af den tilbageblivende lærer Lektioner anvendt til specialundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke At der så vidt muligt er en lærer i alle klasser I særlige tilfælde kan en lærer have to klasser Skemalægning Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse De enkelte klassetrin får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne. Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret. Det betyder bl.a., at skemalægningen tager udgangspunkt i: Modulordning: To moduler om formiddagen og et eller to moduler om eftermiddagen afhængig af skoledagens længde. I indskolingen skal skemalægningen tage højde for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Fag der kræver faglokale lægges, så disse kan bruges Valgfag/tilbudsfag placeres fortrinsvis i eftermiddagsmodulet Klassernes almindelige skemaer kan i perioder suspenderes til fordel for anden undervisning f.eks. fordybelsesuger. De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb. Al undervisning starter kl , og hver tirsdag slutter senest kl for at give mulighed for fællesmøder. Bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen skal foregå dagligt i gennemsnit 45 minutter. Det skal af den kommende uges ugeplan fremgå, hvornår og hvordan bevægelse i undervisningen tænkes ind. Bevægelsesaktiviteten kan være i den fagopdelte undervisning, hvor bevægelse integreres med henblik på at understøtte elevernes faglige læring og træning. Det kan være korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter, såkaldte brain breaks, hvor eleverne er fysisk aktive og får pulsen op. Det kan også ske ved større og kontinuerlige aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. Alle former for bevægelse har til formål at øge elevernes motivation, trivsel og læring, så de får en bedre skolegang. Ugeplaner Ugeplaner skal have en karakter, hvor de først og fremmest informerer om, hvad målet med elevernes læring er og hvilke aktiviteter, der påtænkes i den kommende periode. Faglig fordybelse Lektier skal primært laves i faglig fordybelsestimerne/lektie-cafeen. Bliver et barn fritaget fra disse 5

6 timer (hvilket forældre har ret til) kan eleverne have lektier, der skal laves hjemme. Skal et barn fritages for faglig fordybelse, sker det i frameldingsystemet på intra. Det er vigtigt, at alle forældre i indskolingen dagligt læser med deres børn. På mellemtrinnet og i udskolingen skal forældre sikre, at deres barn læser dagligt. Den understøttende undervisning Målet for den understøttende undervisning er at fremme elevernes læring. Den understøttende undervisning kan være direkte fagrelateret eller have et bredere sigte, og skal koble teori og praksis sammen til ny læring. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der understøtter elevernes læring, alsidige udvikling mv. Den understøttende undervisning omfatter lektiehjælp og faglig fordybelse og kan omfatte motion og bevægelse. Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder: Praktiske og emneorienterede forløb Træning af faglige færdigheder Særlige talentforløb for fagligt stærke elever Særlige faglige udviklingsforløb for fagligt svage elever Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering De timeløse fag Løbende elevsamtaler om læringsmål med individuel feedback og opfølgning Motion og bevægelse Skolen skal tilstræbe, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever har en varieret skoledag. Princip for forældresamarbejde For at give børnene den bedst tænkelige skolegang er samarbejdet mellem skole og hjem af afgørende vigtighed. Velfungerende dialog er en forudsætning for et godt samarbejd mellem skole og hjem. Samarbejdet sker både på det formelle plan ved møder og på det uformelle plan med løbende kontakt mellem forældre og lærere/pædagoger. På alle årgange holdes mindst et forældremøde i begyndelsen af skoleåret, hvor hensigten er at drøfte klassens sociale liv, og hvor lærerne og pædagogerne samtidig kan besvare eventuelle spørgsmål i relation til årsplanerne, der skal være på nettet inden mødet. Er der behov for flere møder, kan både lærere/pædagoger og forældre tage initiativ til dette. Lærerne indkalder til skole/hjemsamtaler to gange årligt, hvor teamets lærere samt de faglærere, der har timer i klassen, kan deltage. Har forældre eller lærere behov for yderligere samtaler, aftales dette. 6

7 Princip for inklusion Med udgangspunkt i Gribskov Kommunes inklusionsstrategi, som bygger på lov og bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Bekendtgørelse nr. 380 af , vil vi på Gribskolen arbejde efter inklusionspolitik med motivation, fællesskab, respekt m.m., hvor de ressourcer, den enkelte elev besidder både i faglige og sociale relationer, er betydningsbærende. Alle er ansvarlige for og kan profitere af inklusionen, så derfor forventes det, at ledernes, medarbejdernes, elevernes og forældrenes handlinger afspejler inklusionsprincippet. I praksis arbejder vi med anerkendende tilgang til eleverne: Alle elever, uanset forudsætninger, skal være inkluderede i det givne fællesskab. Alle elever, uanset forudsætninger, skal trives i og opleve at være accepteret i det sociale fællesskab. Alle elever, uanset forudsætninger, skal udvikle sig og profitere af det faglige tilbud, hvor der skabes et læringsmiljø, der tilgodeser både den enkelte elev og fællesskabet. Indsatsen i forhold til børn med særlige forudsætninger og/eller særlige behov foregår i eller i så tæt som muligt på klassefællesskabet og den almindelige undervisning. Der arbejdes fleksibelt med tilrettelæggelse og udførelse af enhver form for støtte og supplerende undervisning. Lærere og pædagoger har fokus på samspillet eleverne imellem, og imellem elever og voksne og arbejder målrettet med læringsledelse. Det er skolens udgangspunkt, at adfærdsog læringsproblemer skal findes og håndteres i elevens relationer til omgivelserne, frem for alene hos eleven. Fastholde nærhedsprincippet, hvor alle børn så vidt muligt er både fysisk og fagligt inkluderet i deres respektive klasser. Alle elever skal føle sig trygge i klassen og på skolen og opleve et tilhørsforhold til skolen. Alle elever oplever at have værdi og kunne bidrage til fællesskabet både socialt og fagligt. Alle elever er rummelige og tolerante over for hinanden, f.eks. i forhold til hudfarve, religion og påklædning. Alle elever har gode relationer på skolen, børnene kan håndtere konflikter med hinanden på en måde, hvor de konfliktende oplever sig mødt og forstået. Lærere og pædagoger hjælper børnene til løbende at skabe gode relationer og inddrager forældrene i samarbejdet om at skabe et inkluderende miljø. Problemer i klassen er et samspil mellem eleverne og det sociale miljø, som de er en del af, og håndteres i overensstemmelse hermed. Princip for lejrskoler På Gribskolen kommer eleverne af sted på en hyttetur/lejrskole på 3.årgang, 6. årgang og 9. årgang. Hytteturen vil altid ligge i begyndelsen af skoleåret. Hensigten med alle hytteture er at styrke sammenholdet mellem eleverne på tværs af årgangen på hele Gribskolen og med elever fra såvel specialklasser som normalklasser. På 3. årgang skal sigtet primært være socialt. På 6. årgang skal turen underbygge den naturfaglige undervisning i fagene og således medtænkes i klassernes årsplaner året før. På 9. årgang skal turen ligeledes understøtte den faglige undervisning, men her i samfundsfag, historie og dansk og medtænkes i årsplanerne året før. 7

8 Skolen opkræver kostpenge, når eleverne er på lejrskole. Princip for udgangstilladelse Elever i klasse må ikke forlade skolens områder i pauserne. Elever i klasse må forlade skolens område, medmindre forældre skriftligt har meddelt, at barnet ikke må forlade skolens områder. Princip for samarbejder med eksterne samarbejdspartnere Skolen skal i videst muligt omfang inddrage lokalsamfundet til gavn for børn og unges læring og trivsel. Samarbejder med eksterne samarbejdspartnere skal altid være knyttet til specifikke mål for børn og unges læring og/eller trivsel. Lærere og skoleledelsen følger op på samarbejdernes relevans for målene i fagene eller fælles mål. Eksterne samarbejdsparter skal så vidt muligt findes i det lokalsamfund. Hver lærer skal efterstræbe at have skabt minimum én ekstern samarbejdsparter til undervisningsformål pr. skoleår. Udskolingen skal så vidt muligt prioritere samarbejder med det lokale erhvervsliv for at styrke de unges uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Børn og unges undervisningspligt kan, med skolelederens tilladelse, opfyldes ved at deltage i forløb med eksterne samarbejdsparter i stedet for valgfag. Forløb med eksterne samarbejdsparter, som er obligatoriske for eleverne, må ikke forudsætte elevbetaling uden tilladelse fra skoleledelsen. Forløb med eksterne samarbejdsparter skal så vidt muligt være udgiftsneutrale, men kan, med godkendelse af skolelederen, tilkøbes. Eleverne må ikke indgå i systematiske kunde- eller markedsundersøgelser uden særlig tilladelse. Gennemføres undervisning/forløb med eksterne samarbejdspartnere, er det fortsat den relaterede lærer, som er ansvarlig for undervisningen og eleverne. Alle samarbejder med eksterne samarbejdsparter med en varighed på mere end én undervisningsgang skal evalueres med fokus på læringsudbyttet. Klagevejledning Vi vil gerne lave en endnu bedre skole, derfor hører vi gerne fra forældre. Vil du klage, så læs hele vejledningen. 8

9 Hvem kan du klage til: 1. Som forælder kan man klage til en leder på skolen Skriftliggørelse - og ingen klage er anonym: Det er i orden at klage på skrift. Hvis der klages mundtligt, er det lederens pligt at skriftliggøre det kort. Klage over andre elever: Alle ansatte på skolen og i FO har tavshedspligt. Vi må ikke udtale os om andre elever til andre forældre, der klager. Som forældre er I sikret, at vi ikke taler om jeres barn med andre forældre. Hvis der klages over andre elever, kan lærere og pædagoger altså kun lytte. De kan og må intet sige. Samtidig må det bemærkes, at når der er problemer med elever, bliver der selvfølgelig arbejdet med det. Klage over lærere eller pædagoger Inden man henvender sig til en leder, for at klage over en lærer eller en pædagog, skal man have forsøgt at afklare problematikken med den pågældende lærer/pædagog. Har der ikke været denne dialog, vil man blive bedt om at gøre dette. Hvis samtaler med lærer/pædagog ikke har gjort, at der er opnået enighed eller fælles forståelse kan man henvende sig til skolens ledelse. Det er personalets ret at vide, hvem der har klaget. Man kan ikke klage anonymt. 2. Klage til Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen må ikke tage sig af enkeltsager og kan kun henvise til skolens ledelse. Den forælder, der har klaget, vil modtage et skriftligt svar på sin klage, og det vil fremgå, hvordan man kan anke den afgørelse, såfremt man ikke er enig i svaret/afgørelsen. 9

10 10

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Nedenfor følger skoleledernes eksplicitte vurdering af lektiecaféen. Lektiecafé

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER

AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER Aalykkeskolen AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Værdigrundlag 2. Skolens rammer 2.1 Skolens organisering 2.2 Undervisningsmidler 2.3 Fagfordeling 2.4 Klassedannelse 2.5 Skemalægning 2.6

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere