Forflytning på Plejecentre. Anbefalinger Organisering, Standarder og Undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forflytning på Plejecentre. Anbefalinger Organisering, Standarder og Undervisning"

Transkript

1 Forflytning på Plejecentre Anbefalinger Organisering, Standarder og Undervisning

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Organisering Organisering i forhold til det strategiske Organisering i forhold til daglig drift Koordinering Praktisk koordinering Roller i forflytningsarbejdet Afklaring inden I går i gang med at organisere forflytningsarbejdet Spørgsmål til afklaring Standarder APV i forhold til forflytning Ansvar Udarbejdelse Standarden Arbejdsgange Dialog med borger/pårørende Individuel beskrivelse af forflytningen Baggrund Standarden Arbejdsgange Vurdering af behov for hjælpemidler Vurderingen Dialogen Standarden Arbejdsgange Undervisning Rammer for undervisning Undervisning elever Undervisning Nyansatte Undervisning gamle ansatte Undervisning afløsere/vikarer

3 4.1.5 Undervisning nye forflytningsvejledere Undervisning gamle forflytningsvejledere Øvrigt i forhold til undervisning Undervisningsplaner Undervisningsmateriale Bilag Bilag relateret til organisering Bilag relateret til standarder APV for forflytning Individuel beskrivelse af forflytning Vurdering af behov for hjælpemidler Bilag relateret til undervisning Rammer for undervisningen Undervisningsplaner Undervisningsmateriale Kontaktpersoner omkring velfærdsteknologiske løsninger til forflytning

4 1. BAGGRUND Anbefalinger i dette dokument tager udgangspunkt i erfaringsudveksling og vidensdeling mellem de deltagende kommuner i projektet Forflytning på Plejecentre i regi af VelfærdsInnovation Sjælland (VIS). Information er indhentet, dels via de kommunale projektledere i projektet, dels via tematiske workshops med deltagelse af relevante medarbejdergrupper fra de deltagende kommuner. De deltagende kommuner er: Holbæk, Køge, Lejre, Næstved, Roskilde, Solrød og Sorø. Nedenstående anbefalinger bygger på gennemgang af praksis på forflytningsområdet hos deltagende kommuner samt hos andre kommuner i K17. På baggrund af erfaring hos de enkelte kommuner, har arbejdsgrupperne i projektet udtrukket god praksis på de enkelte områder, hvilket har dannet grundlag for anbefalingerne. 4

5 2. ORGANISERING Organisering skal sætte rammer for den opgave som organisationen skal løfte, samt for, hvordan de enkelte roller skal agere i organisationen. På Workshoppen om organisering, var de centrale emner som deltagerne pegede på som vigtige i forhold til organisering: Koordinering Kommunikation Lederens rolle Opgaven for forflytningsorganisationen: Organisationens opgave er at sikre den nødvendige viden om forflytning på alle niveauer og sikre, at der er opbakning og ressourcer til forflytningsvejledernes opgavevaretagelse. Det betyder, at det skal sikres at der finder undervisning og instruktion sted, samt at der er mulighed for sparring ved komplicerede forflytninger. Defineret på baggrund af input fra workshop den 21. august Samarbejdet mellem de enkelte roller: FFV, AMR, ressourcepersoner, ledere, medarbejdere (og evt. forflytningskoordinator). Organisering af forflytningsarbejdet hænger typisk tæt sammen med linje organisationen. Der er kun få medarbejdere i den samlede organisation der er uddannet som forflytningsvejleder, og det er derfor vores bud, at en velfungerende forflytningsorganisation kræver, at der sker koordinering på tværs af linjeorganisationen, for at opgaven kan løftes. Den tværgående koordinering, både på strategisk niveau og på praktisk niveau, skal sikre, at forflytningsvejledere og ledere i samarbejde bliver i stand til at udføre opgaven med at sikre gode forflytninger både for borgeren og for medarbejderne. Desuden peger resultaterne fra workshoppen og praktiske erfaringer fra nogle kommuner i projektet på, at brug af ressourcepersoner som faglig sparring, praktisk koordinator og bindeled til det strategiske niveau, er en styrke for organiseringen af forflytningsarbejdet og opgavevaretagelsen. 5

6 Figur 1 - Oversigt over involverede roller og indplacering i forhold til henholdsvis strategisk og praktisk koordinering 2.1 Organisering i forhold til det strategiske For at organisationen kan lykkes med forflytningsopgaven, skal der være et strategisk fokus, der sætter rammer og vilkår for arbejdet med forflytninger. Leder for ældreplejen/hjemmeplejen samt den lokale leder er vigtige roller i dette arbejde, da de har ansvar og kompetencer til at sikre ressourcer både i form af udstyr, tid og uddannelse. Det er desuden vigtigt for en fælles opgaveløsning på tværs af organisationen, at de lokale ledere er enige om hvordan forflytningsarbejdet skal prioriteres i kommunen, som en del af den samlede dagsorden af mange projekter og andre vigtige opgaver. Det anbefales derfor, at der ligger en klar politik for hvordan forflytningsarbejdet er organiseret, og hvilket ansvar og opgaver de enkelte roller har. (Se afsnit om roller) Desuden anbefales det, at rammerne og status på daglig drift løbende drøftes - både på det strategiske og på det praktiske niveau. 2.2 Organisering i forhold til daglig drift Det er vigtigt, at den lokale leder sætter rammerne i dagligdagen, således at forflytningsvejlederen har den fornødne tid til undervisning, vejledning, egen opkvalificering og koordinering mellem forflytningsvejlederne i kommunen. 6

7 Den lokale leder skal desuden sikre, at medarbejderne deltager i undervisning i det omfang det er nødvendigt og bruger de teknikker og hjælpemidler der er beskrevet i forflytningsplanerne. 2.3 Koordinering Koordinering både strategisk og i dagligdagen har vist sig at være meget centralt for, om organisationen lykkes med forflytningsopgaven. Specielt er der peget på: Ensartet undervisning At alle forflytningsvejledere har samme vilkår for at udføre deres arbejde. At det prioriteres, at medarbejderne deltager i undervisning At der er fælles fokus på, at de nyeste teknikker anvendes både forflytningsteknisk og i forhold til velfærdsteknologi. Et velorganiseret forflytningsarbejde, uddannet personale, god koordinering, fælles forståelse, samt ledelsesmæssig prioritering af opgaven er efter arbejdsgruppens vurdering centralt for, om der er viden og opbakning til, at vurdere hvornår man kan gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationer. Dertil kommer så indkøb af og instruktion i de velfærdsteknologiske løsninger der gør det muligt, i praksis, at udføre enkeltmandsforflytninger (ved brug af loftlift, og evt. ved anvendelse af stålift) Praktisk koordinering Input fra deltagende kommuner peger på, at en forflytningskoordinator-rolle kan være med til at sikre den praktiske koordinering af ovenstående vigtige elementer i forflytningsarbejdet. En sådan koordinatorrolle ville kunne agere som bindeled mellem det strategiske og det praktiske niveau i forhold til forflytning, og dermed være med til at sikre ensartet undervisning og udførelse. For yderligere input omkring forflytningskoordinatorrollen, se bilag med rollebeskrivelser (Bilag ). For at sikre uafhængighed af de enkelte centre (og/eller teams) bør forflytningskoordinator placeres som en stabsfunktion under leder af ældreplejen. Koordinators rolle bør tænkes som en central figur, der agerer mellem strategisk koordinering, lokal ledelse og forflytningsvejledere, og gennem sit arbejde sikrer udbredelse af forflytningspolitik, retningslinjer samt anvendelse af teknologiske hjælpemidler. Derudover kunne denne rolle evt. fungere som bindeled til andre initiativer på ældreområdet, såsom f.eks. rehabilitering eller lign. Nogle af udfordringerne ved implementering af en koordinator-rolle kunne være i forhold til at sikre, at alle medarbejdere får kendskab til koordinators rolle, og i hvilke situationer vedkommende med fordel kan inddrages. Derudover, er det vigtigt at sikre at koordinator har den nødvendige ledelsesmæssige opbakning i forhold til de ansvarsområder vedkommende får, for at rollen får den tiltænkte effekt i forhold til kontinuerlig fokus på medarbejdernes arbejdsforhold, forflytningsundervisning og ny teknologi. En tredje udfordring kan være, at koordinator-rollen blandt forflytningsvejledere/medarbejdere anses for at være en 7

8 kontrolfunktion. Dette kommer dog tilbage til implementering af rollen, og udbredelse af kendskab til funktion osv. Hvis man vælger at organisere forflytningsarbejdet uden koordinator-rollen, bør det som minimum sikres, at alle medarbejdere undervises med jævne mellemrum, og baseret på samme undervisningsmateriale, sådan at der stadig opretholdes en ensartet tilgang til forflytninger i kommunen. Derudover, bør det diskuteres hvordan det sikres, at forflytningsvejledere har mulighed for at få assistance/sparring i situationer hvor der opstår tvivl eller når en forflytning er særlig kompleks. Dette kunne evt. håndteres af en af kommunens terapeuter eller repræsentanter fra arbejdsmiljøorganisationen. Derudover bør det overvejes hvordan (og ved hvem) man sikrer, kontinuerlig opdatering på viden om nye velfærdsteknologiske løsninger til hjælp på forflytningsområdet. Tilbagemelding fra workshops har været, at det har været meget givtigt at få mulighed for at diskutere problemstillinger og erfaringer med repræsentanter fra andre kommuner. Med baggrund i disse erfaringer omkring udbytte af vidensdeling, anbefales det, at der etableres et tværkommunalt netværk for forflytningskoordinatorer (eller tilsvarende). Et sådan netværk ville kunne give de kommunale koordinatorer et forum for sparring og vidensdeling kommunerne imellem, omkring erfaring med undervisning, organisering, og hvilke velfærdsteknologiske løsninger der med fordel kan anvendes. 2.4 Roller i forflytningsarbejdet Input fra workshops peger på, at de vigtigste roller i forflytningsarbejdet er: Leder af ældreplejen Forflytningsvejleder Arbejdsmiljørepræsentant Lokal leder Medarbejdere Forflytningskoordinator (eller anden koordinerende rolle) I bilag nedenfor, fremlægges en anbefaling til de enkelte rollers ansvarsområder, opgaver og nødvendige kompetencer. I forhold til samarbejdet mellem rollerne er det vigtigt at få afklaret referencepunkter for de enkelte roller, i forhold til de forskellige aspekter af forflytningsarbejdet, sådan at ingen er i tvivl om hvor de kan henvende sig i tvivlssituationer eller andet. 2.5 Afklaring inden I går i gang med at organisere forflytningsarbejdet Anbefalinger i dette dokument er udarbejdet med udgangspunkt i input fra workshops og lokale projektledere, og er udtryk for hvad der ser ud til at være den mest hensigtsmæssige måde at organisere sig på i forhold til forflytning. Dog bør følgende spørgsmål overvejes, inden man i kommunen går i gang med at (re-)organisere forflytningsarbejdet. 8

9 Nedenstående spørgsmål er nogle af de spørgsmål man i arbejdsgruppen (og på workshops) har drøftet som udgangspunkt for anbefalinger. Anbefalinger ovenfor giver ikke en færdig løsning som svar på spørgsmålene, men vil give input til de drøftelser man i kommunen bør have omkring de enkelte spørgsmål Spørgsmål til afklaring Generelt: Hvilken opgave, i forhold til forflytning, vil vi i vores kommune have løst? Hvordan vil vi sikre den overordnede koordinering? Strategisk organisering: Har vi en forflytningspolitik der definerer de overordnede rammer? Hvad er ledernes rolle? Hvor og hvornår drøftes rammerne? Hvordan er forflytning prioriteret i forhold til andre dagsordener? Hvordan sikres fokus og fælles ledelsesopbakning? Hvilke rammer arbejde de enkelte roller inden for? Praktisk organisering: Hvordan sikres, at den lokale leder er klædt på til opgaven? Hvem følger op og sikrer, at det praktiske fungerer? Hvem koordinerer det praktiske arbejde? Hvordan prioriteres forflytningsarbejdet og medarbejderens deltagelse i undervisning? Koordinering: Skal vi have en koordinator rolle? Hvis ja, hvem referer koordinatoren til? Hvilket ansvar og kompetencer er knyttet til rollen? 9

10 Hvis nej, hvem sikrer den tværgående koordinering, og at undervisning og rammerne er ens i hele organisationen? Hvem sikrer løbende undervisning af forflytningsvejlederne? Hvad er vores holdning til at gå fra 2-1 i visse forflytninger? Roller i forflytningsarbejdet: Er ansvar og kompetencer beskrevet for de enkelte roller i forflytningsorganisationen? (Leder af ældreplejen, forflytningsvejleder, lokale leder, medarbejder, forflytningskoordinator, arbejdsmiljørepræsentant). Hvem referer de enkelte roller til? 10

11 3. STANDARDER I projektets delmål er defineret følgende delmål i relation til standarder på forflytningsområdet: Indsamle viden og udarbejde en generisk standard for: - APV i forhold til forflytning - Individuel beskrivelse af forflytningen - Vurdering af behov for hjælpemidler Arbejdsgruppen der beskæftigede sig med standarder har samlet information til deres arbejde fra deltagende (og andre) kommuner, samt via workshops til indhentning af input på de enkelte standarder (der blev afholdt en workshop for hver af de tre standarder). For de udarbejdede standarder gælder, at de er udarbejdet i en generisk version, som naturligvis skal tilrettes lokale forhold, såsom organisering, tilgængelige hjælpemidler osv. 3.1 APV i forhold til forflytning Udgangspunktet i arbejdet med denne standard, har været i forhold til forflytningsarbejdet. Der er derfor ikke kigget på APV en i sin helhed, men kun på de elementer der relaterer sig til forflytning Ansvar Det overordnede ansvar for udarbejdelse af APV er beskrevet i arbejdsmiljøloven, og ansvaret for denne på strategisk og operationelt plan ligger hos ledelsen, i samarbejde med AMR i MED-systemet og på den lokale arbejdsplads. Ledelsen er også via arbejdsmiljøloven ansvarlig for, at der gennemføres valg til funktionen som AMR i såvel MED-systemet som på den lokale arbejdsplads. I forhold til forflytning, anses det som en fordel, at der er sammenfald mellem AMR og forflytningsvejleder rollerne, sådan at disse bestrides af samme person. Dette vil medføre bedre muligheder for at indtænke alle aspekter omkring forflytning i APV, og sikre bedre sammenhæng mellem APV og forflytningsbeskrivelse. Derudover, kan det lette processen omkring udarbejdelse af begge dele, hvis personen er den samme. Da AMR vælges blandt medarbejdere, er dette dog ikke altid muligt at opnå i praksis Udarbejdelse Når det gælder udarbejdelse af APV på plejecentre, kan lederen uddelegere udarbejdelsen af APV til AMR og kontaktpersonen for beboeren, inden for nærmere beskrevne retningslinjer gældende for det 11

12 pågældende arbejdssted. De nærmere beskrevne retningslinjer kan eks. omfatte boligens pladsforhold og fysiske indretning, samt APV hjælpemidler. APV, der ikke kan udarbejdes indenfor retningslinjerne afklares nærmere mellem leder og AMR, evt. bistået af forflytningsvejleder. Før udarbejdelse af APV, bør der indhentes diverse oplysninger om borgeren som er vigtige, for at afgøre hvilke behov borgeren har, da disse har indflydelse på diverse aspekter af APV. De oplysninger der er vigtigt at tage med i overvejelserne dækker bl.a. borgers stamdata, helhedsbeskrivelse af borger (lovpligtig), plejeplan (dag/aften/nat) Standarden I forbindelse med dette projekt er der udarbejdet en standard for APV til forflytning (Bilag nedenfor), som indeholder de spørgsmål som relaterer sig til forflytningsarbejdet. Standarden er baseret på et skema der er blevet brugt i Solrød kommune, men er tilrettet ud fra det input der er kommet ind fra kommunerne via Projektlederforum og workshops. Standarden er udarbejdet i excel, og kan bruges enten i det elektroniske format, eller printes og udfyldes i hånden. Afhængig af hvilket omsorgssystem der bruges, kan den evt. integreres i borgers oplysninger/plejeplan. Standarden er udarbejdet i et relativt generisk format, dog med udgangspunkt i de lovkrav der skal opfyldes. Den kan (og bør) naturligvis tilrettes til lokale forhold om nødvendigt. Hvis den enkelte kommune i forvejen arbejder med en standard for APV, kan det overvejes blot at inkludere spørgsmål fra den i projektet udarbejdede standard i kommunens eksisterende standard. Alternativt, kan formatet på den udarbejdede standard benyttes fremover, med inklusion af øvrige spørgsmål fra eksisterende APV standard. Dog anbefales det, uanset hvilken løsning der vælges, at beslutte og videreformidle klare arbejdsgange omkring udarbejdelsen af APV. Især i relation til situationer hvor der er forhold, der bør ændres/bringes i orden (se nedenfor), samt hvilke personer der involveres afhængig af forholdets karakter (F.eks. ved hjælpemidler kunne det være relevant at inddrage enten forflytningsvejleder eller terapeut (afhængig af lokal organisering)). Derudover, anbefales det også at overveje en proces til at sikre, at forflytningsvejleder informeres om ændringer i APV, hvis disse potentielt medfører ændringer i forflytningsbeskrivelse Arbejdsgange Hvis der under udarbejdelse af APV, konstateres forhold der ikke er i orden, bør det straks besluttes hvad der skal gøres for at bringe det i orden, samt hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver i den forbindelse. I samme forbindelse bør der aftales en deadline for hvornår det forventes at være på plads. Dette hjælper til at sikre, at ændringer foretages hurtigst muligt, og at ansvaret for de enkelte opgaver i forbindelse med 12

13 ændringen er tydeligt placeret. Hvis dette kræver involvering af eks. leder, forflytningsvejleder, eller andre, så bør det også noteres hvem der tager kontakt til disse for at sikre det videre forløb. I den udarbejdede standard for APV, er der inkluderet felter der kan hjælpe til at sikre denne proces. Endelig bør der samtidig aftales dato for nyt vurderingsbesøg (baseret på de aftaler og deadlines der er lavet under de enkelte punkter). Dette sikrer, at APV opdateres når forhold er bragt i orden. Det bør overvejes, at opsætte procedure for hvor ofte en APV skal revurderes, for at sikre at det gøres med jævne mellemrum, selv hvis der ikke umiddelbart konstateres ændringer. Anbefaling vil være at sikre revurdering mindst en gang årligt. Når det er sagt, skal APV naturligvis altid revurderes ved ændringer i borgers tilstand, og det anbefales derfor at diskutere arbejdsgange og ansvar i forbindelse med at igangsætte processen når nødvendigt. Dette kunne f.eks. være ved at kontaktperson indkalder til gennemgang (da denne oftest først vil blive opmærksom på ændringer i borgers tilstand) Dialog med borger/pårørende Hvis der ved udarbejdelse af APV konstateres, at der må foretages ændringer i boligen, bør dialogen med borger/pårørende tages hurtigst muligt. I den forbindelse er det vigtigt, at få forklaret hvad problemet er og hvorfor det er nødvendigt at få foretaget ændringer. Denne dialog kan evt. afhjælpes hvis der allerede ved indflytning informeres om aspekter omkring indretning af bolig osv. Det anbefales, at håndtere dette via en indflytningssamtale, evt. suppleret med informationsmateriale. I Køge kommune har man udarbejdet en folder der udleveres til borger/pårørende ved indflytning. Se Bilag nedenfor. 3.2 Individuel beskrivelse af forflytningen Udgangspunktet for at kigge på Individuel beskrivelse af forflytning, som en del af projektet, var at kigge på hvad der skal til for at gøre forflytningsbeskrivelser nemmere tilgængelige og mere brugbare i de situationer hvor der er behov for dem Baggrund Noget af det første input projektet fik omkring individuel beskrivelse af forflytning (forflytningsbeskrivelse, forflytningsplejeplan osv.), gik på at man ofte brugte tid på at finde den rette beskrivelse, og når den var fundet, på at læse en længere tekst beskrivelse af hvordan borgeren skulle forflyttes. Dette medvirkede til at beskrivelsen ikke blev brugt som det var hensigten, og man som ny medarbejder ofte spurgte kolleger til råds, og ikke nødvendigvis fik indlært de rigtige ting. 13

14 Individuel beskrivelse af forflytningen er slutproduktet i processen omkring vurdering af forflytningsbehov hos en borger. Inden denne kan udarbejdes, er der en række ting der bør være på plads, som danner grundlaget for beskrivelsen. Der er udarbejdet en overordnet forflytningspolitik/retningslinjer, inkl. procedurer for hvornår man evt. kan foretage enkeltmands-forflytninger, og denne er kommunikeret til alle medarbejdere. Dette kan evt. gøres ved hjælp af en lille pjece der udleveres til nye medarbejdere, som kan hjælpe med at konkretisere forflytningspolitikken. Bilag nedenfor viser et eksempel på en sådan pjece, brugt i Køge, som kan bruges til inspiration. Der er udarbejdet en APV for borgers hjem, og det er sikret at alle forhold lever op til lovkravene Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse på borger Der er foretaget en vurdering af behov for hjælpemidler (og de relevante hjælpemidler er til stede hos borger (eller tilgængelige til brug for forflytningen)) (se Afsnit 3.3 nedenfor) Med udgangspunkt i dette, udarbejdes den individuelle beskrivelse af forflytning for borger. Beskrivelsens primære formål er at sikre, at alle forflytninger foretages på forsvarlig vis for både medarbejder og borger. Derudover kan den være med til at sikre, at alle medarbejdere har en ensartet tilgang til forflytning af en borger, sådan at borger ikke oplever at blive forflyttet på forskellig vis afhængig af hvilken medarbejder der er på arbejde Standarden Input via projektlederforum samt workshops gav ikke et entydigt resultat i forhold til indhold i individuel beskrivelse af forflytning, og det har derfor ikke været muligt at udarbejde en standard til formålet. Dog er der indhentet en masse information som danner grundlag for et sæt anbefalinger omkring udarbejdelse af beskrivelsen Tilgængelighed Individuel beskrivelse bør være tilgængelig i både elektronisk format (i omsorgssystem), samt i papirformat både i borgers hjem samt udenfor, sådan at den er tilgængelig for medarbejder inden kontakt med borger (se nedenfor). Det anbefales dog at sikre, at den elektroniske version er basen hvori der foretages ændringer når nødvendigt. Dette bør ikke gøres manuelt på papirversion. Der bør derfor indtænkes en klar procedure for ændringer. I papirversion anbefales det at udarbejde et stykke papir for hver forflytning. For at sikre, at alle har nem tilgang til instruktioner i beskrivelsen, anbefales det at kombinere tekst og billeder. Den enkelte forflytning beskrives (kortest muligt) med ord, og suppleres med billedmateriale der viser hvordan forflytningen håndteres. Dette kan håndteres på flere måder. Nogle af de forslag der er kommet ind dækker: klistermærker med tegning af forflytning (benyttes i dag i Næstved), tegneserie af de enkelte forflytninger (benyttes i dag i Roskilde) (se bilag nedenfor), QR-koder med link til enten 14

15 billedmateriale, instruktion af hjælpemidler, eller evt. videooptagelse af forflytningen (hvis kompleks). OBS introduktion til beskrivelse samt anvendt billedmateriale, bør indgå i forflytningsundervisning. For at sikre, at man nemt tilgår den rette beskrivelse, bør det overvejes at anvende farvekoder for de forskellige vagtlag (i papirversionen). Eksempelvis kunne beskrivelse der bruges i dagvagt trykkes på blåt papir, aftenvagt på grønt og nattevagt på rødt. På denne måde visualiseres det tydeligt hvilken beskrivelse der er den rette for tidspunktet på dagen, uden at skulle læse for meget tekst. Beskrivelsen skal også være nemt tilgængelig for afløsere. Det anbefales derfor at tænke over anvendelse af internt sprog og forkortelser undgå så vidt muligt dette, eller sørg for at udarbejde en oversigt over anvendte forkortelser osv Indhold Den individuelle beskrivelse bør indeholde en række hovedoverskrifter, sådan at det sikres, at man ved udarbejdelse kommer hele vejen rundt og får dækket alle relevante aspekter. Nogle af de områder der bør tænkes ind er: borgers ressourcer (hvad kan borger selv hjælpe med til), beskrivelse af de enkelte elementer i forflytningen, præcisering af opgaven (f.eks. variationer i antal medarbejdere eller lign.), overordnet information om relevante hjælpemidler, evt. problematikker relateret til borger/specifikke forflytninger. Beskrivelsen bør tage kraftigt afsæt i vurdering af behov for hjælpemidler, og de dertil udarbejdede algoritmer (se Afsnit 3.3). Udover at beskrive standard forflytninger, er det vigtigt også at få tænkt ikke-standardiserede forflytninger ind i beskrivelsen i de tilfælde hvor det kan være nødvendigt Arbejdsgange Det anbefales at udpege en person som er ansvarlig for udarbejdelse af individuel beskrivelse. Vedkommende kan evt. uddelegere dele af opgaven til andre (kontaktperson, terapeut osv.), men har det overordnede ansvar for at den bliver udarbejdet. Det anbefales, at dette ansvar ligger hos forflytningsvejleder, som sikrer, at der indhentes oplysninger fra øvrige personer (eller evt. uddelegerer dele af udarbejdelsen til andre). Beskrivelsen udarbejdes typisk i samarbejde med kontaktperson for borger (og evt. terapeut/forflytningskoordinator). I processen er det vigtigt at få tænkt hele døgnet ind, og det bør derfor sikres, at borgers døgnrytme er vurderet, således at der hvis nødvendigt kan udarbejdes separat beskrivelse for dag/aften/nat. Der bør indtænkes tidsperspektiver i udarbejdelse af individuel beskrivelse, f.eks. i forhold til hvornår udarbejdelse bør påbegyndes for ny borger. Anbefaling fra arbejdsgruppen er, at dette så vidt muligt gøres inden for et døgn). Desuden bør det overvejes, hvem der informerer forflytningsvejleder om ankomst af ny borger og dermed behov for udarbejdelse af beskrivelse. Derudover bør der udarbejdes retningslinjer for hvornår/under hvilke forudsætninger den individuelle beskrivelse bør revurderes, og hvem der er ansvarlig for at igangsætte den proces. 15

16 Når den individuelle beskrivelse er udarbejdet, kunne denne med fordel gennemgås (og evt. færdiggøres) i teamet omkring borger. Dette vil medvirke til at sikre ensartethed, da alle dermed er informeret om hvordan forflytninger foretages hos den enkelte borger. Samtidig kan det være med til at højne ejerskab da man har haft mulighed for at give input til det endelige resultat. Den individuelle beskrivelse bør altid konsulteres inden en medarbejder første gang foretager forflytning af en borger. Derfor anbefales det at sikre, at beskrivelser også er tilgængelige udenfor borgers hjem, så man som ny medarbejder har mulighed for at gennemgå disse inden man står i situationen. Dette kunne f.eks. være i et grupperum eller andet, hvor medarbejderen har mulighed for at sætte sig og gennemlæse beskrivelser på de borgere vedkommende skal arbejde hos 1. Medmindre der arrangeres kursus for afløser (se Afsnit 4 om undervisning), anbefales det at udpege en person, der er ansvarlig for at sikre at afløsere osv. får oplysninger ved start omkring kommunens forflytningspolitik/retningslinjer samt organisering, og rette kontaktpersoner i relation til forflytning. 3.3 Vurdering af behov for hjælpemidler Vurdering af behov for hjælpemidler til forflytnings situationer hos den enkelte borger viser sig ofte at være sværere end antaget, da det kan være svært for medarbejdere at lave en objektiv bedømmelse af borgers funktionsniveau. Derudover vanskeliggøres dialogen mellem forflytningsvejleder og bevillingsmyndighed ofte af, at man ikke taler fælles sprog og derfor har svært ved i fællesskab at få vurderet hvad det egentlige behov er. Udgangspunktet for at inkludere udarbejdelsen af en standard på området, er derfor at finde en måde der kunne gøre vurderingen nemmere og mere entydig. Samtidig er målet at opkvalificere dialogen mellem medarbejder og bevillingsmyndighed, sådan at chancen for i fællesskab at finde frem til det rette hjælpemiddel forøges, og ventetiden begrænses. I forbindelse med et projekt i Slagelse (Kompetente Forflytninger) blev der udarbejdet en samling algoritmer, til brug for vurdering af hvilke hjælpemidler der er behov for hos den enkelte borger i forbindelse med specifikke forflytninger. Slagelse har haft stor succes med indførelsen af disse algoritmer, da det har hjulpet til at finde et fælles ståsted, og i dag også bruges som dialogværktøj mellem medarbejdere, terapeuter og bevillingsmyndighed. Med baggrund i de erfaringer man har gjort sig i Slagelse, tog arbejdsgruppen udgangspunkt i algoritmerne i forhold til udarbejdelse af en standard på området Vurderingen Når en forflytningsvejleder skal vurdere hvilke hjælpemidler der med fordel kan benyttes i de enkelte forflytningssituationer, tages der udgangspunkt i borgers funktionsniveau samt i eksisterende hjælpemidler. Ved ændringer i borgers tilstand vil det være nødvendigt at overveje om andre hjælpemidler end dem der sædvanligvis benyttes ved den pågældende borger, vil kunne hjælpe til bedre at skåne 1 Her skal man dog være opmærksom på, at personlige oplysninger skal være låst inde, hvis de er tilgængelige uden for borgers hjem. 16

17 medarbejder og øge borgers sikkerhed. Denne vurdering er ofte svær at foretage, da der altid vil opstå fortolkningsspørgsmål af hvor meget eller lidt borgeren er i stand til. Her kan algoritmerne hjælpe. Algoritmerne hjælper til at lave en objektiv vurdering af borgers formåen, og dermed hvilke hjælpemidler der med fordel kunne benyttes. Ved hjælp af algoritmerne foretages en gennemgang af borgers formåen, som munder ud i en løsning til forflytnings-metode og hjælpemidler der bør benyttes. Algoritmernes spørgsmål hjælper til at foretage en nøgtern (og skarp) skelnen mellem om borger kan eller ikke kan foretage en specifik handling, og afhængig af svaret ledes medarbejderen videre til andre relevante spørgsmål i skemaet. Det anbefales, at vurdering ved hjælp af algoritmer foretages af forflytningsvejleder, evt. i samarbejde med terapeut ved komplekse situationer. Vurdering bør dog foretages sådan, at der tages hensyn til borgers funktionsniveau på forskellige tidspunkter af døgnet. Derfor anbefales det forud at indhente information fra alle vagtlag omkring borgers formåen. Selvom forflytningsvejleder er ansvarlig for at foretage vurderingen baseret på algoritmerne, så bør alle medarbejdere introduceres til algoritmer, så man har en forståelse for hvad det er, hvordan de benyttes, og hvilken tankegang der ligger bag indførelsen af dem. Det anbefales dog ikke, at lade medarbejderne foretage vurdering ved hjælp af algoritmer. I vurderingen er det vigtigt også at indtænke rehabilitering, sådan at det arbejde der udføres på det område ikke umiddelbart modarbejdes ved f.eks. straks at skifte til lift eller andet. Dette er dog en delikat og svær manøvre, pga. balancegangen mellem borgers formåen (og rehabiliteringsmuligheder) og medarbejderens helbred Dialogen Når vurderingen er foretaget, og resultatet viser, at eksisterende hjælpemidler ikke dækker behovet, skal der foretages en ansøgning om nyt hjælpemiddel. Arbejdsgangen omkring dette er meget forskellig fra kommune til kommune, men involverer som oftest en dialog mellem plejecenter og bevillingsmyndighed. Det anbefales, at ansøgning om hjælpemidler udarbejdes og indsendes af forflytningsvejleder. Derved sikres ensartet ansøgning. Desuden formodes forflytningsvejleder at have større viden på området end medarbejderen, og alene derved sker der også en opkvalificering af dialogen. Dialog kan derudover lettes (og afkortes) ved at sikre, at man taler samme sprog. Ved at have foretaget vurdering ved hjælp af algoritmer, bliver det nemmere for forflytningsvejleder at beskrive borgers niveau samt hvorfor en forflytning ikke kan håndteres med eksisterende hjælpemidler. Dette vil medvirke til at højne kvaliteten af ansøgning om hjælpemiddel, og dermed gøre det nemmere for bevillingsmyndighed at vurdere hvilket hjælpemiddel der vil være relevant. Dette kan medvirke til at reducere ventetiden på bevilling af nyt hjælpemiddel, da det ikke længere så ofte vil være nødvendigt at lave opfølgning på en ansøgning. I forhold til ansøgning, kan det overvejes at indføre et ansøgningsskema, som sikrer, at alle relevante oplysninger medsendes til bevillingsmyndighed. Bilag nedenfor viser et eksempel på et sådan skema 17

18 (fra Køge). Udarbejdelse af et sådant skema kunne evt. tage udgangspunkt i de sædvanlige opklarende spørgsmål som det er nødvendigt for bevillingsmyndighed at stille i ansøgningsprocessen. I forhold til ansøgning, bør den indeholde en beskrivelse af problemet snarere end et løsningsforslag. Bevillingsmyndighed/terapeut formodes at have kendskab til hvilke hjælpemidler der findes på markedet det forventes ikke på samme måde af forflytningsvejleder. Ved at beskrive problemet (og borgers formåen) ud fra algoritmerne, vil det være op til bevillingsmyndighed at fremlægge mulige løsninger der kan afhjælpe problemet Standarden Der er udarbejdet i alt 9 algoritmer (Se bilag og nedenfor). Algoritmerne er p.t. lavet i elektronisk version (powerpoint og word). De kan benyttes enten som print hvor man ser alle spørgsmål og arbejder sig igennem de enkelte step i algoritmen, eller i en online version hvor man kun bliver præsenteret for et spørgsmål ad gangen og derfor ikke bliver forvirret af andre muligheder. Algoritmerne er udarbejdet i et generisk format, og skal naturligvis tilrettes lokale forhold. Eksempelvis skal de tilpasses udvalget af velfærdsteknologiske løsninger til hjælp for forflytningsarbejdet. Derudover, skal indsatte bokse (eks. bemærkninger, placering af hjælpemidler) udfyldes hvis relevant (det anbefales at fjerne dem, hvis de ikke bruges, så dokumentet er så rent som muligt). I Slagelse valgte man at få algoritmerne lagt i omsorgssystemet (Avaleo), sådan at de kunne præsenteres elektronisk på medarbejdernes PDA. Hvis det ønskes, kan det naturligvis overvejes at undersøge med kommunens udbyder af omsorgssystem om det vil være muligt. Dette vil dog sandsynligvis være en bekostelig affære, hvorfor det i første omgang anbefales at teste funktionen af i eksisterende versioner Arbejdsgange Gennem det input projektet har fået omkring emnet, står det klart, at tværfagligt samarbejde ikke bare reducerer responstid, men også højner kvaliteten, øger forståelsen på tværs af faggrupper og fremmer dialogen. I praksis, kan dette dog være svært at gennemføre pga. mængden af arbejdsopgaver, forskellige lokationer og andet. Det anbefales dog at undersøge hvilke muligheder der er i kommunen for at øge samarbejdet på tværs af faggrupper. Hvis muligt, kunne det f.eks. overvejes at lade forflytningsvejleder, bevillingsmyndighed og/eller terapeut samarbejde om at foretage vurdering. Dette kunne medvirke til helt at afskaffe behandlingstid på ansøgninger, da bevillingsmyndighed deltager aktivt i vurdering og dermed ikke er afhængig af beskrivelse fra forflytningsvejleder. Dette kan muligvis vise sig at være lidt vanskeligt at gennemføre, men det bør dog overvejes at arbejde på denne måde i en periode i forbindelse med indførelse af algoritmer til vurdering. Dette kunne medvirke til at sikre en fælles forståelse og dermed lette arbejdsgangen fremadrettet. Det anbefales, under alle omstændigheder, at introducere algoritmer til alle involverede medarbejdergrupper, sådan at alle kender til anvendelse og arbejdsgange. 18

19 Et tværfagligt samarbejde mellem medarbejder/forflytningsvejleder og terapeuter anbefales også, og gerne i en form hvor den samme terapeut på en eller anden vis er tilknyttet et plejecenter. På denne måde sikres det, at vedkommende kender borgerne og de problemstillinger der er omkring dem. Der bør, som minimum, foretages revurdering af behov en gang hvert andet år. Dog bør der naturligvis altid foretages en revurdering ved ændring i borgers tilstand. Det anbefales, at fastlægge klare retningslinjer for processen omkring behov for revurdering, som f.eks. hvem der initierer processen osv. I relation til arbejdsgange, bør det tilstræbes, at der er kortest mulig afstand mellem den der har problemet og den der kan hjælpe med at løse det. Det kan derfor evt. overvejes om budget for APV hjælpemidler fortsat skal ligge hos bevillingsmyndighed. Det kunne overvejes, at ligge dette budget (eller i hvert fald dele af det) ud til udfører-ledet, for at fremme arbejdsgangen omkring bevilling yderligere. En struktur hvor der skal indsendes ansøgning til bevillingsmyndighed, kan i nogle tilfælde være en barriere for, at man opfylder lovkrav omkring forsvarlig arbejdsplads, fordi hjælpemidler pga. processen ikke bliver bevilget hurtigt nok. Nogle af de deltagende kommuner i projektet (Roskilde, Køge og Sorø) har gode erfaringer med at have enten lokalt hjælpemiddeldepot (på plejecenter) eller i hvert fald have nem adgang til de mest gængse hjælpemidler. En hurtig aktion ved behov for nye hjælpemidler, kan hjælpe til at reducere risiko for arbejdsskaber. 19

20 4. UNDERVISNING 4.1 Rammer for undervisning Nedenstående anbefalinger er udarbejdet af arbejdsgruppen omkring undervisning med input fra workshops, og eksisterende procedurer i deltagende kommuner Undervisning elever Anbefaling Selvom man må have en forventning om, at elever har modtaget noget undervisning i forflytning på skolen, så vil der være behov for undervisning i grundprincipper samt grundlæggende viden i forhold til retningslinjer i den enkelte kommune. Tiden brugt på kursus, kan evt. tages af elevernes studietid. Der anbefales et 4 timers kursus + efterfølgende opfølgning i praksis sammen med forflytningsvejleder hos enkelte borgere (ca. 1 eller 2 uger efter kursus). Det anbefales, at kurset så vidt muligt planlægges i tredje praktikuge af hensyn til øvrige aktiviteter som oftest ligger i de første to uger af praktikperioden. Undervisning af elever bør leveres af forflytningsvejleder og/eller forflytningskoordinator Udfordringer Anbefaling om opfølgning med forflytningsvejleder i praksis, kræver at forflytningsvejleder skal sikres tid til den ekstra opgave. Det skal planlægges og der skal sættes tid af til det Konsekvenser Kommunen får en standardiseret undervisning af elever på forflytningsområdet, og man sikrer, at alle elever har den samme grundviden, og at de har haft mulighed for at arbejde i praksis med vejledning af forflytningsvejleder. Anbefaling kan evt. medføre øget tidsforbrug af forflytningsvejleder (til kursus, praksis-opfølgning) Overvejelser Elever har ofte mange spørgsmål, og det er derfor vigtigt at tænke over hvor mange deltagere man ønsker at have på et hold. Det er vigtigt at sikre, at der er tid til at få besvaret alle spørgsmål. Samtidigt er det vigtigt at sikre, at eleverne er aktive hele tiden under kurset. Der anbefales et max antal på 3 personer per seng og/eller undervisere. 20

21 I forbindelse med elever, er det vigtigt at sikre, at praktikvejledere er klædt på til også at diskutere forflytning bl.a. også for at sikre ensartet kommunikation. Det kan evt. overvejes at afholde et årligt 3- timers kursus for praktikvejledere for at genopfriske viden. Til brug for information om og opfølgning på elevundervisning, vedlægges eksempler fra Næstved kommune på informationsbrev til praktikvejleder (Bilag ), samt afkrydsningsskema for gennemgåede temaer i undervisningen (Bilag ). Disse kan evt. tilrettes eller benyttes som udgangspunkt for tilsvarende værktøjer i de enkelte kommuner Undervisning Nyansatte Anbefaling Der anbefales et 2-dages kursus + efterfølgende opfølgning i praksis (1-3 situationer) med forflytningsvejleder (inden for 2-3 uger efter endt kursusforløb). De to kursusdage kan afholdes sammenhængende eller evt. med en uges mellemrum. Om man bør vælge den ene eller den anden løsning vil være afhængig af kursusindhold og sammensætning af undervisnings-emner, samt praktik omkring lokale osv. Undervisning af nyansatte bør leveres af forflytningsvejleder og/eller forflytningskoordinator Udfordringer Som ved elever, at forflytningsvejleder skal have afsat tid til at gå med i praksis som opfølgning på undervisning Konsekvenser Standardiseret undervisning for alle nyansatte Overvejelser Da forflytningsvejleder ikke nødvendigvis ved hvem der har været på kursus, bør man overveje arbejdsgange omkring, hvem der giver forflytningsvejleder besked om dette, så vedkommende ved at der skal laves praksis-opfølgning. Denne opgave kunne evt. ligge hos teamleder og/eller tovholder 2. Det bør overvejes at udstede kursusbevis efter gennemført kursus med indikation af hvad der er gennemgået på kurset. Bilag nedenfor er et eksempel på dette (fra Næstved). 2 I afsnittet omkring undervisning bruges betegnelsen tovholder for en funktion der bl.a. koordinerer forflytningsarbejdet/undervisningen i kommunen. Betegnes også forflytningskoordinator eller forflytningskonsulent. Se rollebeskrivelser for nærmere information om ansvar, opgaver osv. 21

22 4.1.3 Undervisning gamle ansatte Anbefaling I forbindelse med opstart af forflytningsorganisering eller ved implementering af gennemgribende nye arbejdsgange, anbefales det, at alle medarbejdere får et kursus tilsvarende nyansatte. I kommuner hvor forflytningsretningslinjer allerede er implementeret og udbredt i organisationen, anbefales det at der arrangeres brush-up kurser svarende til min. ½ dag årligt. Disse brush-up kurser kunne evt. være tema-opdelt baseret på behov i teamet, eller fokuseret på specifikke hjælpemidler eller procedurer. Dette kunne evt. erstattes af (organiseret) praktisk opfølgning med forflytningsvejleder i løbet af året. Undervisning af gamle ansatte bør leveres af forflytningsvejleder og/eller forflytningskoordinator Udfordringer Det fungerer ikke nødvendigvis altid så godt med ½ dags kurser, hvis man skal dække normal vagt før eller efter kurset. Et alternativ til anbefaling kunne være heldagskurser og så ikke så ofte (dog kræver det at dette praktisk kan lade sig gøre i forhold til planlægning) Konsekvenser Kontinuerlig fokus på området. Medarbejdernes kompetencer vedligeholdes eller genopfriskes, eller der kan introduceres ny teknologi eller viden. Derudover er der mulighed for at fokusere på specifikke problemstillinger der opleves i gruppen eller lign Overvejelser Man kan evt. overveje at køre brush-up kurser team-vis, sådan at man får mulighed for at få vendt kendte problematikker i teamet. Evt. praksis-opfølgning kunne gøres på tværs af forflytningsvejleder, så man ikke nødvendigvis skal guide sine egne kollegaer Undervisning afløsere/vikarer Undervisning af afløsere/vikarer kan evt. håndteres ved at de deltager i kurser sammen med eleverne. Dette vil dog være afhængigt af størrelse/organisering, og timing i forhold til behov for undervisning. Et alternativ kunne være at sørge for praksis-vejledning ved forflytningsvejleder. Dog sikrer man, ved denne løsning, ikke den standardiserede og ensartede undervisning. 22

23 4.1.5 Undervisning nye forflytningsvejledere Anbefaling Anbefaling her går ikke på antal dage, men derimod på indholdet af undervisningen. En anbefaling til undervisningsoversigt findes nedenfor. Undervisning af Forflytningsvejledere bør leveres af forflytningskoordinator og/eller ekstern underviser Udfordringer Antal af nye forflytningsvejledere i kommunen kan gøre det vanskeligt at få planlagt undervisning tilstrækkeligt ofte til at sikre rettidig opkvalificering af nye forflytningsvejledere. Udbydere på markedet spænder vidt i forhold til indhold i den udbudte undervisning, og der kan derfor være stor forskel på hvad der undervises i. Kommunen bør derfor overveje hvilke krav man som kommune ønsker at stille til hvad undervisningen skal indeholde. Nedenstående anbefalede undervisningsoversigt kan evt. hjælpe med at få defineret de krav Konsekvenser Forflytningsvejleder tilegner sig de nødvendige kompetencer til at udføre jobbet. Ikke bare i forhold til den rent faglige, tekniske del, men også i forhold til at kunne håndtere de udfordringer man som forflytningsvejleder kan møde i dagligdagen Overvejelser Man kunne evt. overveje at samarbejde med andre kommuner om uddannelse af forflytningsvejledere. Dog vil indholdet i kurser lavet i samarbejde med andre kommuner ofte være generelt, og ikke kommunespecifik, og det kan derfor være påkrævet, at man efterfølgende lokalt tilføjer ekstra undervisning for at dække de aspekter der er specifikke til egne retningslinjer eller værktøjer. Til orientering, foregår der i dag et samarbejde mellem flere kommuner på Sjælland omkring forflytningsvejleder-uddannelse, koordineret af Slagelse kommune (Anni Nørgaard Jensen). Det kunne også overvejes om der i kommunen var mulighed for at undervise forflytningsvejledere i samarbejde med andre søjler i kommunen, for på den måde at få samlet nok til at oprette uddannelse Undervisning gamle forflytningsvejledere Anbefaling Brush-up kurser efter behov, for at sikre at forflytningsvejleder er opdateret på ny teknologi eller teknikker, får opfrisket eksisterende viden osv. Indhold må være baseret på behov lokalt i kommunen. 23

24 Det anbefales, at der arrangeres mindst et kursus om året (en dag) for at sikre kontinuerlig fokus og konstant opdatering af kompetencer. Undervisning af Forflytningsvejledere bør leveres af forflytningskoordinator og/eller ekstern underviser. Derudover anbefales det at sikre, at der arrangeres ERFA/Netværks-møder blandt forflytningsvejledere, hvor der er mulighed for at diskutere specifikke forflytningsproblematikker, lave vidensdeling, fokusere på specifikke temaer (f.eks. lejringer, demens eller lign.). Der kan ikke gives nogen anbefaling af hvor ofte man skal mødes. Det vigtigste er, at man har netværket og mødes jævnligt Udfordringer For at sikre at disse brush-up kurser bliver afholdt er det vigtigt med en tovholder på planlægning af disse, som også kan indsamle viden omkring hvad der kunne være relevant at inkludere i kurset. I forhold til netværksmøder, er det vigtigt at mødeaktivitet er struktureret, så man sikrer, at det rent faktisk sker. Hvis man i kommunen ikke har en koordinator, så kan det evt. planlægges ved at der udpeges en ansvarlig i gruppen af forflytningsvejledere enten permanent eller på skift som har ansvar for indkaldelse samt indhold af de enkelte møder Konsekvenser Kontinuerligt fokus på området, og jævnlig opdatering af forflytningsvejledere i forhold til ny teknik og teknologi Overvejelser Man kunne evt. også overveje et samarbejde med andre kommuner og/eller andre søjler i egen kommune om brush-up kurser især hvis koncentreret omkring bestemt teknologi eller lign Øvrigt i forhold til undervisning Kursussekretær Tovholder 3 bør fokusere på det faglige og ikke nødvendigvis bruge tid på alt det praktiske omkring planlægning af undervisning (dialog med teamledere omkring deltagere), tilmelding, printe og udsende materiale osv. De opgaver som er administrative, kunne man overveje at købe nogle timer og uddelegere til administrativt personale, eller ansætte en person nogle timer om ugen f.eks. studentermedhjælp eller lign. 3 I dokumentet her bruger vi betegnelsen tovholder for en funktion der bl.a. koordinerer forflytningsarbejdet/undervisningen i kommunen. Betegnes også forflytningskoordinator eller forflytningskonsulent. Se rollebeskrivelser for nærmere information om ansvar, opgaver osv. 24

25 Udfordringer For evt. ansættelse, kræver det at kommunen har en vis størrelse for at have tilstrækkeligt med opgaver til vedkommende Konsekvenser Tovholder har mulighed for at fokusere på det faglige, ved ikke at skulle bruge alt for meget tid på administrativt arbejde. Fagpersonen kan fokusere på det faglige og indholdet i undervisningen. Det medvirker, at der er bedre muligheder for koordinering og ikke mindst opfølgning, men vil formodentlig også medføre øgede udgifter afhængig af hvor man finder de nødvendige timer til opgaverne Overvejelser Tilmelding osv. kunne evt. klares elektronisk ved booking system (kursus-system), dog vil det stadig kræve opfølgning i forhold til tilmeldte personer osv Hjælpemidler For at undervisning i forflytning kan være optimal, er det vigtigt at de relevante hjælpemidler er til rådighed til undervisningen. Der skal være de ting/hjælpemidler til stede, som der undervises i (eks. senge, lift, sejl i forskellige størrelser osv.). Derudover bør man sikre, at der er projektor og hvad der ellers er nødvendigt for at gennemføre undervisningen Udfordringer Undervisning i brug af loftlift. Da man som oftest ikke vil have en loftlift installeret i et undervisningslokale, kan det være svært at sikre undervisning i brugen af denne. Dette kan evt. håndteres ved, at forflytningsvejleder står for den del af undervisning på plejecentrene Konsekvenser Optimeret undervisning, tilrettet de situationer og de hjælpemidler man møder i dagligdagen. Evt. udgifter til indkøb af hjælpemidler til brug i undervisningen Omgivelser Lokalet der anvendes bør være tilstrækkeligt stort til at undervisning kan håndteres på en måde så alle deltagere kan deltage aktivt. Som kommune bør man overveje, hvilket signal det sender, at forflytningsundervisning foregår f.eks. foregår i et kælderlokale eller lign. 25

26 I forhold til forplejning har det stor betydning, at der som min. serveres drikkevarer og evt. frokost eller lign. afhængig af længde, tidspunkt osv. Som deltager skal man gerne føle sig lidt taget af det signalerer vigtighed og prioritering. Dette vil dog naturligvis altid være en afvejning i forhold til økonomi Udfordringer Økonomi og tilgængelige lokaler. Derudover, kan der være udfordringer omkring det rent praktiske; hvem sørger f.eks. for forplejning osv Overvejelser Hvis man ønsker at undervise i kropsbevidsthed bør man sikre, at lokalet har tilstrækkelig gulvplads til at gennemføre øvelser indenfor emnet Fremmøde Det anbefales, at man som kommune, sørger for at have tænkt over hvilken struktur man ønsker i forhold til fremmøde eller mangel på samme. Mange møder ikke op, enten fordi medarbejderen ikke selv prioriterer dette eller ikke mener man har behov for det, eller fordi ledere trækker ellers tilmeldte medarbejdere tilbage i vagtplan pga. eks. sygemeldinger eller lign. Hvordan håndterer man det? Man kan som kommune overveje evt. sanktioner ved manglende fremmøde enten økonomisk eller på anden vis. Det anbefales, som minimum, at sikre at det synliggøres, hvis folk ikke møder op eller de ikke gennemfører pga. manglende aktiv deltagelse. Her kan det tidligere nævnte kursusbevis måske være en løsning (bilag ) Derudover anbefales det, forud for kursusdeltagelse, at udsende information til deltager omkring de praktiske forhold på kurset, samt hvad der forventes af dem i forhold til aktiv deltagelse på kurset, påklædning m.m. Bilag giver et eksempel på en invitation der kunne bruges til inspiration (fra Næstved kommune) Udfordringer Daglig drift vil ofte blive prioriteret over kursusdeltagelse i nogle tilfælde også pga. økonomiske restriktioner i forhold til indkaldelse af vikarer osv. Det er dog vigtigt i så fald at sikre opfølgning så vedkommende kan deltage på et senere kursus Konsekvenser Manglende fremmøde forårsager ventelister til fremtidige kurser, og håndteres det ikke vil det være et voksende problem for planlægningen af undervisning. 26

Opgaver: Tildele nødvendige ressourcer for at organisationen kan løfte forflytningsopgaven.

Opgaver: Tildele nødvendige ressourcer for at organisationen kan løfte forflytningsopgaven. LEDER AF ÆLDREPLEJEN Leder for den samlede ældrepleje og/eller hjemmeplejen i hele kommunen. Ansvar: Sikre løbende udvikling og tilretning af forflytningspolitik- og retningslinjer. Sikre mulighed for

Læs mere

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø)

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Projekt Forflytning Resultat af spørgeskemaundersøgelse Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Antal besvarelser før-måling: 118 personer Antal besvarelser efter-måling: 106 personer APV

Læs mere

Projekt Forflytning. Analyse før-/efter-måling Køge Kommune. Antal Besvarelser før-måling: 34 Antal Besvarelser efter-måling: 57

Projekt Forflytning. Analyse før-/efter-måling Køge Kommune. Antal Besvarelser før-måling: 34 Antal Besvarelser efter-måling: 57 Projekt Forflytning Analyse før-/efter-måling Køge Kommune Antal Besvarelser før-måling: 34 Antal Besvarelser efter-måling: 57 APV Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg oplever, at APV en er let at forstå

Læs mere

Spørgeskema til projekt forflytning i VIS

Spørgeskema til projekt forflytning i VIS Spørskema til projekt forflytning i VIS Formål Formålet er at undersø hvilken effekt projektforløbet har på medarbejderens vidensniveau, herunder effekt af undervisning, nye standarder og organisering.

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Pulsoximeter i Hjemmesygeplejen

Projektbeskrivelse. Pulsoximeter i Hjemmesygeplejen Projektbeskrivelse Pulsoximeter i Hjemmesygeplejen Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Målgrupper... 4 2.3 Løsningsrum... 5 2.4

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

Ledelsens vejledning

Ledelsens vejledning DI-version 2015-03-19 PL Problemløsning Alle rettigheder tilhører DI 3-4-1 - PL - Ledelsens Vejledning - 2015-03-19 side 1 af 5 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner Karen Stæhr, næstformand, FOA FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Danske Regioner:

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00.

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Medarbejder-båret. RisiKostyring. -i stedet for APV

Medarbejder-båret. RisiKostyring. -i stedet for APV Medarbejder-båret RisiKostyring -i stedet for APV 1 Forskellen mellem APV og RisiKo-styring Hvert 3. år eller ved ændringer. AM-gr. og leder er tovholdere. Løbende vurdering. Den enkelte medarbejder er

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument.

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument. Algoritme 9 12 Algoritmerne 9 12 er udarbejdet af nøglepersoner i Odense Kommune i samarbejde med Plambech & Bøgedal Sidst rettet den 19. november 2010 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke A. FORMÅL Formålet er først og fremmest, at opkvalificere et antal fungerende flugtskydningsinstruktører, så de kan udøve praktisk instruktion i haglskydning.

Læs mere

Modent system i rivende udvikling. Septimana er en løsning til mange opgaver. Septimana omfatter mange moduler, til løsning af f.eks.

Modent system i rivende udvikling. Septimana er en løsning til mange opgaver. Septimana omfatter mange moduler, til løsning af f.eks. Løsninger til din arbejdsdag Systemerne fra I-Arkaden er udviklet i tæt samarbejde med dagligdagens brugere, og er derfor lavet til at løse arbejdsdagens opgaver så glidende som muligt. Modent system i

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

Ledelse. Kædechefuddannelsen

Ledelse. Kædechefuddannelsen Ledelse Organisa tion Økonomi Kommunikation Kædechefuddannelsen For kædechefer i frivillige kæder På denne uddannelse udvikles og dyrkes kædechefens viden og færdigheder, så denne har de optimale forudsætninger

Læs mere

Rehabiliteringsafdelingen. Årsrapport 2013

Rehabiliteringsafdelingen. Årsrapport 2013 Rehabiliteringsafdelingen Årsrapport 2013 2/10 Udarbejdet af områdeleder Karina Buhl Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Borgerforløb i tal... 4 Nye faglige og organisatoriske tiltag... 4 Visitering af

Læs mere

Kursuskatalog. over kurser i. Personregistrering. 2. halvår 2015. Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K

Kursuskatalog. over kurser i. Personregistrering. 2. halvår 2015. Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K Kursuskatalog over kurser i Personregistrering 2. halvår 2015 Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K Velkommen til Kirkeministeriets kursuskatalog over kurser i personregistrering 2. halvår

Læs mere

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Pilot-fasen Pilotfasens formål er at teste serviceassistent-konceptet, hvilket betyder, at det beskrevne koncept prøves af på virkeligheden. Afprøvningerne vil blive vurderet og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere