Her har du 5 håndtag, Anker!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her har du 5 håndtag, Anker!"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 Januar 2015 Kollega og partifælle til Anker Boye: Her har du 5 håndtag, Anker! 1. Ned med lærernes undervisningstimetal! 2. Hegn om den individuelle forberedelse! 3. Væk med tilstedeværelseskravet! 4. Medarbejderkritik er en ressource styrk ytringsfriheden! 5. Lederskab - ikke management! Tillid - ikke NPM! Glædelig jul!

2 Odense gnaver på hovedstolen 2 For nylig var Anker Boyes nye, unge kommunikationsrådgiver ude for at lede efter noget, der kunne tilfredsstille borgmesterens behov for at komme lærerne og forældrene til børn i folkeskolen i møde. Kommunikationsrådgiveren, der ikke ved noget om folkeskolen, bad i sin rådvildhed om hjælp via bekendte på de sociale medier. Hvilke 3-5 håndtag kan man mest oplagt trække i, hvis man vil forbedre folkeskolen inden for reformens rammer? Og budgettets, naturligvis. Det var i al sin enkelhed kommunikationsrådgiverens opgave! Anker Boye fik nogle svar, men formentlig ikke noget, der kunne berolige ham. Der findes næppe nogle magiske håndtag, der kan fjerne de alvorlige problemer i folkeskolen! Ikke noget quick fix. Problemet er nemlig ikke kommunikationen, men politikkens sociale og demokratiske ubalance. Byrådet underprioriterer velfærdsområderne og efterlader en folkeskole med uoverskuelige problemer, med frustrerede lærere og utilfredse borgere. Helt ærligt, vi er i en situation, hvor Odense bruger mindst 200 mio. kr. mindre til skolen om året end de øvrige 6-byer, vi gerne vil sammenligne os med. Det er et svimlende beløb, og Odense placerer sig som nr. sidst af samtlige kommuner, når det gælder, hvor mange midler der bruges pr. elev i folkeskolen. Byens socialdemokratiske borgmester støtter sig til en overordnet analyse, der hviler på forenklede præmisser. Det er blevet et politisk dogme i landets tredjefjerdestørste by, at lav skat, mindre velfærd, lavere omkostninger og lettelser for erhvervslivet er den eneste vej til succes. Men der er ikke kun én vej. Aldrig. I en velunderbygget analyse ("På sporet af en uopklaret succes" fra ) fremhæver tænketanken Mandag Morgen betydningen af dybt rodfæstede værdier som tillid, lighed og bæredygtighed med henblik på Danmarks konkurrenceevne. Tillid nedsætter de såkaldte transaktionsomkostninger i en økonomi. Man behøver ikke at bruge midler til at kontrollere, monitorere, kvalitetssikre. Desuden smidiggør tillid produktionsprocesser og arbejdsgange. "En høj grad af medindflydelse, autonomi og ansvar har en overordentlig positiv effekt på medarbejdernes motivation, og den motivation kan omsættes til højere produktivitet og velstand", hedder det i artiklen. Tillid er med andre ord hovedstolen. Borgernes tillid til hinanden og til de samfundsmæssige institutioner som skolevæsen, sundhedsvæsen og retsvæsen. Institutioner, medarbejdere og virksomheders tillid til hinanden og det overordnede system. Der er unægteligt udsyn, beslutsomhed og mod bag de "transformationsplaner" og anlægsprojekter, som Anker Boye og flere politikere med ham er ansvarlige for. Urbaniseringsboomet kræver byudvikling! Men for tiden breder utilfredsheden og mistrivslen sig. Der gnaves alvorligt af hovedstolen! Både borgere og ansatte i det offentlige mødes af stigende kontrol, mistillid, indiskutable og teknokratiske løsninger og voldsomme besparelser på velfærdsområder. Og ikke mindst på skoleområdet. Lærerne er spændt op mellem en stærkt styrende B & U-forvaltning, manglende ressourcer, en målesyg skolereform og en uhensigtsmæssig arbejdstidslov, hvilket ikke giver mulighed for i tilstrækkelig grad at forløse deres professionalisme, kreativitet og engagement. Trivselsundersøgelsen blandt Odenses lærere viser, at det store flertal af Odense-skoler ligger i den "sorte firkant" med både dårlig trivsel og lav social kapital og at mindt 10 skoler har så dårlige tal, at det efter arbejdsmiljøeksperten Tage Søndergaard Kristensen kræver umiddelbar intervention. Desuden er Odense-lærernes sygdomsfrekvens siden skolereformens og arbejdstidslovens indførelse steget markant. I Mandag Morgens artikel fremhæves det synspunkt, at når vi fortsat klarer os godt i den globale konkurrence, skyldes det ikke mindst kombinationen af nytænkning og samtænkning. Nytænkning er vigtig, når man skal differentiere sig i markedet, men samtænkning er vigtig, når der skal skabes ejerskab, engagement og involvering. Skal Odense forløse samtænkningens uforløste potentialer, kan der måske hentes inspiration hos Anker Boyes partifælle og kollega, viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) fra Lyngby-Taarbæk Kommune som gør sig til talsmand for i dette blad. Han siger: 1) Ned med lærernes undervisningstimetal. 2) Hegn om den individuelle forberedelse. 3) Væk med tilstedeværelseskravet. 4) Medarbejderkritik er en ressource styrk ytringsfriheden. 5) Lederskab - ikke management. Tillid - ikke New Public Management. Simon Pihl Sørensen har fat i noget, og selv om Odense ikke har pengene, så kunne byrådet begynde at justere masterplanen, så den bliver socialt og demokratisk afbalanceret. Socialt og demokratisk. Det må vel lige være en sag for Socialdemokraterne!

3 Trivselsrapporterne: Kommunen bør handle straks! Arbejdsmiljøeksperten Tage Søndergaard Kristensen har set Odenselærernes trivselsrapporter. Han mener, der skal gøres noget ved de store problemer med det samme. For tredje år i træk er der mørkerøde tal på bundlinjen, når man studerer trviselsrapporten for Odenselærerne. Professor i arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, mener, at kommunen bør handle straks. -Der er enkelte skoler, der ligger så dårligt, at der bør handles øjeblikkeligt fra kommunens side. Det gælder skoler, som har en score for trivsel, der ligger lavere end 45 point og skoler med mindre end 55 point for social kapital. Det store flertal af Odenseskoler ligger ifølge trivselsundersøgelserne i den "sorte firkant" med både dårlig trivsel og lav social kapital. 3 Af Erik Schmidt Tallene på bundlinjen er overvejende mørkerøde i den trivselsundersøgelse, som skolerne i Odense har medvirket i. Rapporten fortæller for tredje år i træk om lærere med stress, manglende indflydelse, ubalance mellem arbejde og fritid og et deraf følgende lavere engagement. Desuden er sygefraværet steget markant. Det får professor i arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, Task Consult, til at råbe vagt i gevær! -Det store flertal af skoler er placeret i den "sorte firkant med både dårlig trivsel og lav social kapital. -Kun ganske få skoler ligger bedre end kommunegennemsnittet på begge dimensioner. Og der er enkelte skoler, der ligger så dårligt, at der bør handles øjeblikkeligt fra kommunens side. Det gælder skoler, som har en score for trivsel, der ligger lavere end 45 point og skoler med mindre end 55 point for social kapital. ENORM UBALANCE -Der er en enorm ubalance mellem krav og forventninger og så de vilkår, man har for at kunne leve op til kravene ude på skolerne, siger OLF-formand, Anne-Mette Kæseler Jensen. - Lærerne føler sig hele tiden bagud, og det slider voldsomt på dem. Susanne Crawley er mest bekymret over, at lærerne ifølge rapporten har svært ved at forene arbejde og familieliv. -Som rådkvinde er jeg naturligvis optaget af, at trivslen på skolerne er så god som mulig. Jeg er også bevidst om, at sygefravær kan være et tegn på dårlig trivsel. -Jeg noterer mig, at lærerne ikke føler, at der er respekt om deres arbejde, og de føler sig heller ikke som en del af Odense Kommune. Det ser også ud til at det er svært at få arbejde og familieliv til at gå op. Det bekymrer mig. Tage Søndergaard Kristensen kalder det en skidt udvikling for folkeskolen. -Mange kommuner overlader op - følgningen på sådan en rapport til de enkelte arbejdspladser. Som regel beder man de enkelte institutioner om at lave en handleplan, og man kontrollerer så, at en sådan er lavet. Hvad der herefter sker, er ofte mere uklart. -Som regel er kommunen glad, når der blot er lavet en handleplan. Handleplaner fører sjældent til forbedringer, hvilket man jo opdager, når man laver den næste trivselsmåling. Reelt er der tale om en form for kommunalt ritual,

4 4 hvor man følger nogle formelle regler, men ikke interesserer sig for, om det hele giver den ønskede effekt. KOMMUNENS FORPLIGTELSE Tage Søndergaard har set resultatet af trivselsundersøgelsen i Odense og efterspørger, at kommunen bruger et undersøgelseskoncept, der spiller sammen med en større helhed. -Hvad konceptet angår, så anvender kommunen et delvist hjemmestrikket system, som ikke gør det muligt at sammenligne med andre. Det betyder, at alle i kommunen holdes op mod Odense Kommune som benchmark. Hvordan kommunen ligger i forhold til andre kommuner eller arbejdsmarkedet i almindelighed, kan man ikke se nogen steder. Tage Søndergaard er især opmærksom på, om B & U-forvaltningen påtager sig ansvaret eller overlader løsningen til de enkelte institutioner. -Kommunen har en forpligtelse til at handle hurtigt og resolut i forhold til de skoler, hvor det går rigtig skidt. Det er en illusion, at disse skoler selv kan løfte sig ved hårene. Havde de kunnet, havde de gjort det. Disse skoler skal altså ikke "bede om hjælp". De skal have det uanset om de be r eller ej. Og man skal ikke slippe dem, før de er på ret køl. I DIALOG MED SKOLER Det er B&U-direktør Peter Pietras ikke uenig i. - Skolerne skal naturligvis ikke bede om hjælp for at få det, vores personalefolk er allerede i dialog med de af vores skoler, som ikke har haft en forbedring af trivslen, hvilket ca. halvdelen af skolerne har. Dialogen er om, hvorledes trivslen kan forbedres, men det er en proces, som tager tid, når de rette årsager skal identificeres. -Vore 3 regionschefer, der har den daglige ledelse af skolelederne, er ligeledes i en dialog med netop skolelederne om, hvad der kan gøres for at løfte trivslen fremadrettet. Stabschef Merete Ruager supplerer med oplysninger om, at Hovedudvalget har besluttet, at skolernes handlingsplaner vedrørende trivsel skal være udarbejdet senest 1. december i år. Skolerne tilbydes hjælp og støtte til opfølgningsprocessen. -Opfølgningen løses på mange skoler i samarbejde med forvaltningens HR partnere og arbejdsmiljøkonsulenter samt psykologer fra Odense Kommunes Sundhed og Trivselsafdeling. IKKE RIMELIG PRIORITERING Tage Søndergaard ser dog mere alvorligt på problemet. -Så vidt jeg kan se, er der cirka 10 af kommunens skoler, der har akut behov for intervention udefra. For det andet har den centrale ledelse ansvaret for en række af de ting, der skaber stress og dårligt arbejdsmiljø i det daglige. Det handler om tidskrævende registrering, dokumentation, evalueringer, møder, planer osv. -Kommunen skal gøre alt, hvad der står i dens magt, for at lærerne får luft og tid til at "passe deres arbejde". Som det er i dag, er det forberedelsen, der må vige for tid brugt på dokumentation, planer og møder. Den prioritering er ikke rimelig, da den går ud over både kvaliteten og arbejdmiljøet i Folkeskolen! AT UDLEVE SIN FAGLIGHED Rådkvinde Susanne Crawley har forståelse for lærernes situation, men mener, at kommunen gør, hvad den kan. - Jeg bemærker mig, at lærerne stadig svarer overvejende positivt på, at deres arbejde giver mening. Det er jeg glad for! -Det er min holdning, at man kun trives i sit arbejde, hvis man har mulighed for at udleve sin faglighed, og man mærker respekt for sit arbejde. Det sidste har jeg en væsentlig opgave i at italesætte! -Derudover skal der være ordentlige forhold omkring de opgaver man skal løse. Man skal have tid, de fysisk forhold og arbejdsmiljø skal være i orden, og man skal kompetenceudvikles til nye opgaver. -Dette prøver vi at imødekomme ved, at der lige nu foregår en væsentlig mængde efteruddannelse, der er afsat ca 140 millioner til fysiske rammer og arbejdsmiljø, og der laves allerede nu og igen til sommer en evaluering af folkeskolereform og arbejdstider. Denne evaluering vil bl.a OLF og tillidsfolkene blive involveret i. VÆSENTLIG RINGERE INDFLYDELSE På et par af Odenses skoler kan lærerne konstatere, at indflydelsen er faldet med procent i forhold til sidste år, og indflydelsen er en kategori, hvor lærerne scorer lavt i forhold til øvrige medarbejdere i Odense Kommune. Også stressniveauet er meget højere end det tilsvarende tal for kommunens medarbejdere. OLAV NIELSEN (SOC DEM.) B & U-UDVALGET -Havde jeg stadig været skoleleder, og trivselstal og sygefravær havde været alarmerende, havde jeg haft dårlig mave og sovet dårligt om natten. Men jeg ville aldrig bebrejde "det store monstrum, læs "virkelighedens vilkår"! -Nu er jeg politiker! Og jeg er naturligvis bekymret over de mange røde advarselslamper, men samtidig appelerer jeg til "patriotisme" blandt lærerne og andre offentligt ansatte! Vi spiller på samme hold og er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger! LINE MØRK (SF) B & U-UDVALGET -Jeg tager det meget alvorligt at lærernes sygefravær er steget så voldsomt, de første måneder efter at folkeskolereformen og lov 409 om lærernes arbejdstid er trådt i kraft. -Jeg har derfor bedt om at vi i Børn- og Ungeudvalget får drøftet trivselsundersøgelsen, da jeg mener, at vi der kan finde nogle svar. -Jeg ved at mange lærere op lever, at der er kommet flere op - gaver og mindre tid til at løse dem. Det skal vi se på.

5 Lærere slog et slag for ytringsfriheden Rådkvinde, Susanne Crawley Larsen, modtog foran rådhuset en kurv med blomster og chokolade af lærer Gert Petersen fra aktionsgruppen Fynsk Forår, der havde taget initiativ til aktionen for ytringsfrihed. Den blev støttet af bl.a. Odense Lærerforening, BUPL Fyn og Socialpædagogerne. Inde i byrådssalen fik lærer Helge Rasmussen ordet. Samling for ytringsfrihed og trivsel. Flakhaven og byrådssalen den Af Aktionsgruppen Fynsk Forår Siden 1. september har aktionsgruppen Fynsk Forår samlet underskrifter ind med krav om, at Odense Kommune skulle trække deres advarsel til lærer Erik Schmidt tilbage. Erik Schmidt fik i foråret en tjenstlig advarsel, hvilket er systemets stærkeste sanktion, for at kritisere skolelederen på sin skole. Det blev til lidt mere end 2000 underskrifter og de blev afleveret til rådkvinde, Susanne Ursula Larsen foran rådshuset lige før byrådsmødet den 29. oktober, da gruppen havde kaldt sammen til "samling for ytringsfrihed og trivsel". En lille flok kollegaer og venner var mødt op. Lene Junker bød velkommen. Formanden for BUPL Fyn, Lars Søgaard og formanden for OLF, Anne-Mette Kæseler Jensen talte. Poul Erik Pedersen fra Socialpædagogerne deltog også. Manglende ytringsfrihed og trivsel er et fælles problem for alle offentlige ansatte i Odense Kommune. BAD OM ORDET I BYRÅDSSAL Gert Petersen overrakte rådkvinden de mange underskrifter i følgeskab med blomster, chokolade samt nogle både kritiske og konstruktive bemærkninger. Inde i byrådssalen havde Helge Rasmussen bedt om ordet. Han henvendte sig især til borgmester, Anker Boye, som er den øverst ansvarlige for personalet i kommunen. Trods de meget konkrete og skarpe spørgsmål, blev der svaret i meget generelle vendinger. Der var desværre ingen åbninger i forhold til at genoverveje sagen. Tværtimod blev sagen gjort til en personalesag, som der ikke kunne tales konkret om. KRITIK ER VELKOMMEN! Alligevel har vi med underskriftsindsamlingen sat mere fokus på ytringsfrihed og trivsel for de ansatte i Odense Kommune. Vi har vist vores utilfredshed med den manglende ytringsfrihed og dårlige trivsel, som siden også har udmøntet sig i en voldsom stigning i sygefraværet. Det er nu op til Odense Kommune at udvise lederskab og handling over for problemerne. De kan ikke tales bort. Susanne Crawley Larsen sagde klart og tydeligt, at vi har ytringsfrihed. Så vi opfordrer alle kollegaer til at fortsætte med at sige deres mening både på arbejdspladsen og i det offentlige rum. Vi opfordrer til, at man holder sammen på arbejdspladsen og bruger sin faglige klub, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. AKTIONSGRUPPEN FYNSK FORÅR: Bodil Nielsen, Ejerslykkeskolen Gert Petersen, Risingeskolen Gitte Mailand, Hunderupskolen Hanne Jacobsen, Sanderumskolen Helge Rasmussen, Agedrup Skole Lene Junker, Rosengårdskolen.

6 Den tidligere skolechef, der ved omorganiseringen blev én af tre B & U-regionschefer, er tilbage som uformel chef for folkeskolerne i Odense, fordi forvaltningen har brug for én talsmand, én strategisk ansvarlig og én kontaktperson, når det er nødvendigt. 6 Poul Anthoniussen tilbage som styrmand B & U-forvaltningen omorganiserer - igen! Af Erik Schmidt Poul Anthoniussen er tilbage som styrmand på broen. Bare uden di - stinktioner. På trods af, at han ikke kan nyde titlen som skolechef, er han de facto tilbage i jobbet, selv om han formelt må dele ansvaret med de øvrige i chefgruppen. "Chefgruppen er ansvarlig for den samlede strategiportefølje", som det hedder i forvaltningens egne arbejdspapirer. Efter endnu en omorganisering i børn- og ungeforvaltningen bliver Poul Anthoniussen, der stadig må tituleres som B & U-regionschef, stedfortræder for B&U-direktør Peter Pietras og formand for strategigruppen vedrørende skolens udvikling. Desuden får han fået tilknyttet programchef Lene Nygaard, der tidligere har refereret direkte til Peter Pietras. Som konsekvens heraf flyttes Lene Nygaard til region Syd sammen med en sekretær og en konsulent. Om grunden til omorganiseringen, der omfatter andre væsentlige ændringer, siger direktør, Peter Pietras, at chefgruppen mente, det ville lette den daglige koordination, og han benægter, at der er vanskeligheder med at få de tre lodrette og geografisk opdelte regioner til at fungere sammen. Peter Pietras vil heller ikke bekræfte, at Poul Anthoniussen er blevet hovedansvarlig for folkeskolen i Odense. -Det er han ikke. Det skal dog nævnes at han er blevet formand for strategigruppen vedrørende skolens udvikling. STRUKTUREN VIRKEDE IKKE Men det er svært at skjule, at den reorganisering, der fandt sted for kun omtrent et halvt år siden, siden har vist sig ikke at fungere. Den blev tilrettelagt af daværende direktør, Jimmy Streit, med rådgivningsfirmaet NextPuzzle fra København som meddesigner. Streit blev fyret 12. maj "Silotænkningen" skulle nedbry-

7 STAB Fremtidens viden & metode Formand: Merete Ruager B & U- FORVALTNING Administrerende direktør Peter Pietras HVAD MED SKOLELEDERNE? Skolelederne skal primært arbejde med strategi/ledelse/politiske målsætninger/overordnet pædagogik, mens souschefer/afdelingsledere/sfo-ledere i højere grad skal tage sig af den jordnære ledelse med fokus på arbejdet med læringsmål og drift. SYD Skolens udvikling Formand: Poul Anthoniussen NORD Dagtilbudenes udvikling Formand: Nikolaj Juul Jørgensen VEST Mere sundhed for børn og unge Formand: Ina Rise Ahrensberg FAMILIE & VELFÆRD Mere trivsel udsatte familier Formand: Stig Asger Thomasen Folkeskoleprogrammet Programchef: Lene Nygaard OMSTRUKTURERINGEN 1. B & U-forvaltningens organisation udbygges med strategiformandsskaber på udvalgte områder. 2. Organisationsdiagrammet redigeres. 3. Regionsstrukturen fastholdes. "Strategi og sammenhæng" omfunktionaliseres og omdøbes til "stab". 4. De to programmer (transformationsprogrammet og folkeskoleprogrammet) forankres i chefgruppen ved den enkelte formand. Folkeskoleprogrammet (med programchef Lene Nygaard) forankres således i region syd med Poul Anthoniussen som formand. DERFOR LAVER FORVALTNINGEN STRUKTUREN OM IGEN Der er brug for: Én talsmand (når det kræves) Kontaktperson ved overordnede pressesager. Kontaktperson ved overordnede politiske sager og henvendelser. Én strategisk ansvarlig/sparringsperson (når det kræves) Sparringsperson på overordnede projekter på området, hvor der er brug for specifik sparring eller en hurtig beslutning. Én kontaktperson (når det kræves) Ved henvendelser fra andre kommuner. Ved henvendelser fra andre forvaltninger. Ved henvendelser fra andre samarbejdspartnere, der har brug for én indgang. 7 des og erstattes med et "helhedssyn" på børn og unge, og til erstatning for skoleafdelingen, der skulle have bistået skolerne med at indføre de mest omfattende folkeskoleændringer i mands minde, fik skolerne en Børne- og Ungeforvaltning opdelt i tre regioner. Hver for sig glimrede regionerne ikke ved stor faglig viden om folkeskolen, og heller ikke B & U-direktør Peter Pietras har rødder i skolen, så et forsigtig gæt fra sagkyndige kilder er, at forvaltningen manglede kvalificeret refleksions- og handleevne. HVAD SAGDE VI? Odense Lærerforening havde inden reorganiseringen kritiseret den nye organisation, som nu altså allerede er forladt. -Det er ærgerligt, at ingen ville høre på advarslerne på forhånd, så der kunne være blevet trukket i bremsen, siger Odense Lærerforenings formand, Anne-Mette Kæseler Jensen. -Reorganiseringen har kostet uanede resurser og masser af energi. Kræfterne og ressourcerne kunne være brugt på eleverne i skolen. Anne-Mette Kæseler er dog trods alt glad for, at forvaltningen har indset, at der er brug for en person med et overordnet ansvar for folkeskoleområdet. -Det kan være udtryk for en opprioritering af folkeskolen i Odense. STABEN GENINDFØRES Ud over de nævnte ændringer vender forvaltningen tilbage til en traditionel stabsfunktion "på tværs". Det er den såkaldte afdeling for "strategi & sammenhæng", der refunktionaliseres og omdøbes til stab. Staben skal understøtte direktør og rådkvinde med den overordnede koordinering af forvaltningen. Stabens arbejdsområde er økonomi, politik, kommunikation og viden. Regionsstrukturen fastholdes altså, men den er ikke ren længere, fordi den blandes med en tværgående og konkurrerende funktionalistisk struktur.

8 MEDLE M S BL AD F RA O D E NS E L Æ R E R F OR E N IN G N R. 6 JA N UA R Farvel til folkeskolen og goddag til friskolen! Marlene følte ikke, hun kunne nå at forberede sig ordentligt, og arbejdsglæden sev langsomt ud af hende. Nu håber hun at vinde den tilbage.

9 Af Erik Schmidt 38-årige Marlene Louise Rasmussen har for mindre end en uge siden sagt farvel til sit job på Munkebjergskolen. I stedet er hun blevet ansat på Giersings Realskole, som er en stor to-tresporet privatskole på Nonnebakken. Skiftet skyldes ikke lønnen, for den går ned. Det skyldes heller ikke, vanskelige klasser eller ubekvemme fag, for hun havde sine ønskefag, og klassen var efter eget udsagn "en superklasse". Skolen var hun også glad for. -Ledelsen har gjort alt for, at være imødekommende over for lærerne og være så fleksible som muligt. Marlene vil i sit hjerte gerne være loyal over for folkeskolen. Hun kan lide mangfoldigheden og sympatiserer med skolens idé. Alligevel valgte hun at slå til, da der blev mulighed for at skifte fra folkeskole til privatskole. -Jeg følte simpelthen, at arbejdsglæden sev ud af mig, fordi jeg ikke kunne forberede mig ordentligt under de betingelser, som reformen, arbejdstidsloven og også kommunens besparelser gav mig. -Min forberedelsestid på skolen var fragmenteret. Splittet ad i atomer. Det var ineffektivt, og tidligere fik jeg meget mere fra hånden, fordi jeg selv kunne tilrettelægge min tid. KONKURRENCEFORVRIDNING Tillidsrepræsentanten på Munkebjergskolen, Henrik Have, beklager tabet af en god kollega. -Jeg har hørt at mange private skoler fortsat lader lærerne være selvforvaltende. Det forekommer at være skævt og konkurrenceforvridende, når skolerne skal rekruttere nye medarbejdere, for i Odenses folkeskoler kæmper vi med rigide arbejdstidsregler. -Arbejdstidsaftaler er skiftet ud med ensidige diktater for folkeskolelærerne. -Ja, problemet i folkeskolen er jo, at en undervisningslektion ikke "koster" skolen forberedelsestid, siger Marlene Louise Rasmussen. På Giersings Realskole har hun fået 24 lektioner om ugen, og hun er sikker på, at vilkårene for forberedelsen her passer hende bedre, og at hun vil kunne lave en bedre undervisning end på Munkebjergskolen. Foreløbig har Marlene fået bevilget orlov fra Munkebjergskolen til Som følge af jobskiftet har hun også skiftet medlemsskabet i Odense Lærerforening, og fået medlemskort til Frie Grundskolers Lærerforening. -Det er jeg nu også lidt trist over, for jeg er vant til at kunne ringe til Bent og Bo i OLF, hvis jeg har haft brug for råd. Jeg er kommet en del inde i foreningens lokaler i Klaregade. Marlene var i perioden fra 2005 til 2011 nemlig tillidsrepræsentant på Tornbjerg Skole, indtil den blev nedlagt. VIL HAVE ARBEJDSGLÆDEN TILBAGE Kollegerne på Munkebjergskolen har reageret forskelligt på de nye udfordringer, som arbejdstidsloven har afstedkommet, siger hun. Men for mange har det været en øjenåbner at kunne registrere, hvor meget de før tilstedeværelsespligten lavede. -Alle vores "interessetimer" har jo aldrig været regnet med til vores arbejdstid. Marlene kunne mærke kollegaernes frustrationer over ikke at kunne nå det samme, som tidligere. -Mange tror godt nok, at det er en slags prøveår. "De" kan ikke mene det her. Det holder ikke! -Men jeg synes, stemningen generelt var lidt trykket, og somme tider mødte man kolleger, der så helt vilde ud i øjnene. Det gjaldt ikke mindst i spidsbelastningsperioder, som f.eks. når der var skole-/hjemsamtaler. -Så havde vi ikke rigtig tid til at forberede os. Det skete, at jeg var nødt til at forberede mig om torsdagen til noget, jeg først skulle bruge mandagen efter. På Giersings Realskole håber Marlene at få glæden ved at undervise tilbage. Alvorligt frustrerede lærere 79 procent af lærerne svarer i en ny undersøgelse, at de ikke når alle opgaver på den tid, de har til rådighed på skolen Lærerne er ikke i nærheden af at nå alle opgaver på skolen. I en ny stor panelundersøgelse, som Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen, svarer 79 procent af lærerne, at de ikke når alle opgaver. Slet ikke. Det skriver journalist Helle Lauritzen i en artikel fra 23. oktober 2014 i lærernes fagblad. Kun 12 procent fortæller, at de kan følge med og når det hele. De voldsomme frustrationer viser sig ifølge Folkeskolen også i kommentarfelterne, som fylder mange tætskrevne sider og slår alle rekorder for antal kommentarer i undersøgelsen. Aften- og weekendarbejde er som udgangspunkt afskaffet. Det sætter arbejdstiden under pres. Mange lærere har nu opdaget, at de tidligere har arbejdet flere timer end det, der kan passes ind i en "normal" arbejdsuge. Mange fortæller, at de sover dårligt om natten og viser andre tegn på stress. Lunten er kortere både over for elever og kollegaer. Otte ud af ti lærere svarer, at de i dag er dårligere/meget dårligere forberedt. En enkelt procent svarer "bedre". Odense Lærerforenings formand, Anne-Mette Kæseler Jensen, advarer dog mod at indføre mere fleksibel arbejdstid for lærerne, hvis den ikke modsvares af færre opgaver. -Ellers er det, vi havner i det grænseløse arbejde. 9

10 Folkeskolen er kommunens juvél 10 -At lade lærerne finansiere folkeskolereformen ved at sætte undervisningstiden op, er den mest fatale beslutning i skolens 200-årige levetid, siger viceborgmester, Simon Pihl Sørensen (A), Lyngby- Taarbæk. -Og eleverne betaler prisen. Det er til at tude over! I Pihls kommune budgetteres med 20 mio. om året som følge af skolereform og arbejdstidslov. Anker Boye kan indgå en lignende aftale med Odenses lærere for skønsmæssigt 80 mio. kr. Af Erik Schmidt Simon Pihl Sørensen er socialdemokrat. Ikke en hvilken som helst socialdemokrat, men karismatisk viceborgmester i Lyngby-Taarbæk kommune og chefkonsulent i fagforeningen 3F. En garvet, men utraditionel politiker, der ikke kan beskyldes for at have uld i mund. Simon Pihl er gået foran med henblik på at skaffe lærerne gode arbejdsforhold i kommunen. Han er heller ikke gået af vejen for offentligt at kritisere det, som han kalder "den djævelske pagt" mellem regering, KL og Moderniseringsstyrelsen, der førte til lockouten og senere indførelse af en lov til regulering af lærernes arbejdstid. REFORMEN KOSTER 20 MIO. ÅRLIGT Det kræver personlig robusthed og styrke at kritisere sit eget parti. -Jo, der er da en del partifæller, der har stukket til mig, for det er jo en værre kattepine de er fanget i, og det er heller ingen hemmelighed, at den aftale, vi i vores kommune har lavet med lærerne ikke er billig. Lyngby-Taarbæk har lavet en aftale med den lokale lærerkreds om, at lærerne som et maksimum skal undervise 26 lektioner. Desuden er der obligatorisk tilstedeværelsespligt i 32 timer 41 uger om året. Resten af tiden råder lærerne selv over. -Skolereformen har nok kostet i omegnen af 20 mio. kr. årligt på driften, hvoraf mio. skyldes den lokale arbejdstidsaftale. Men Simon Pihl betragter udgiften som en investering. -Der er partifæller, der siger til mig: Det får I jo ikke noget ud af! Men jeg siger: Vi får alt ud af det! Der er stor søgning af lærere til kommunens skoler, og på den anden side af Mølleåen i Rudersdal Kommune forsvinder mange lærere på grund af en rigid styring. -Jeg er ret sikker på, det er en god investering, som kommer rigeligt igen! Der er borgerligt flertal i Lyngby- Taarbæk kommune, som har den unge, konservative Sofia Osmani som borgmester. -Men vi har en lang tradition på tværs af partierne for at prioritere folkeskolen højt. Det er juvelen i vores offentlige sektor, ANKER VIL NOK VÆRE TRÆT AF DET! Den 49-årige Simon Pihl har heller ikke noget imod at udfordre partifællen, Odenses socialdemokratiske borgmester Anker Boye og byrå- Simon Pihl Sørensen 49 år. Viceborgmester (A) i Lyngby- Taarbæk. I kommunalpolitik siden Cand. jur. Chefkonsulent, rådgiver for formand Per Christensen 3F. Har arbejdet for LO og i centraladministrationen. Var i en periode udlånt til Poul Nyrup Rasmussens valgkampagne. Folketingskandidat for Socialdemokraterne. 1. Ned med lærernes undervisningstimetal! 2. Hegn om den individuelle forberedelse! 3. Væk med tilstedeværelseskravet! 4. Medarbejderkritik er en ressource styrk ytringsfriheden! 5. Lederskab - ikke manage ment. Tillid - ikke NPM! Simon Pihl Sørensen, socialdemokratisk viceborgmester i Lyngby-Taarbæk -På baggrund af det kedelige forløb i foråret har vi Vi har nemlig tillid til lærerne - det er derfor, komm siger viceborgmester Simon Pihl Sørensen (Soc.de

11 - her er fem gode råd, Anker! lokalt prøvet at genoprette tilliden. unens skoler er i top, m.). Borgmester Anker Boye og Odense byråd har ikke afsat en krone til indførelsen af skole - reformen på budgettet. Heller ikke til lærerarbejdspladser. Man vil heller ikke indgå lokalaftale med OLF. det, når det drejer sig om Odenses behandling af lærerne. -Anker vil nok være træt af det, for hans kommune er fire gange så stor som Lyngby-Taarbæk, så hvis han skal gøre det, som vi har gjort, så koster det ham velsagtens i nærheden af 80 mio. kr. NED MED LÆRERNES UNDERVISNINGSTIMETAL God undervisning kræver god forberedelse. God undervisning med undervisningsdifferentiering kræver endnu bedre forberedelse. Og her er tid nøgleordet. Det står mejslet i al forskning og erfaring. Derfor er det uden for min fatteevne, at man skruer det antal timer, lærerne skal undervise op. Det kan godt være, man får mere undervisning, men den bliver dårligere. Med garanti. Det svarer til at køre ned af en skibakke med bind for øjnene. Man ved, det går galt. Jeg er ikke i tvivl: At lade lærerne finansiere folkeskolereformen ved at sætte undervisningstiden op, er den mest fatale beslutning i skolens 200-årige levetid. Og eleverne betaler prisen. Det er til at tude over! HEGN OM DEN INDIVIDUELLE FORBEREDELSE! Vidensmedarbejdere skal ledes på resultater, ikke på mellemtider og proces. Derfor skal de selv helt og aldeles tilrettelægge den undervisning, de skal stå for sammen med deres kollegaer. Det er i klasseværelset ikke på lærerværelset man gør forskellen. Det er kun læreren, der kender klassen, de enkelte elevers kunnen og sociale kompetencer. Det er her strategierne for god undervisning skal lægges. Og så skal der selvfølgelig oven på det hentes hjælp og inspiration fra kollegaer og ledelse. Men det sker jo hver dag. Det jeg oplever nu, er et frontalangreb på forberedelsen. Det er ubegavet! VÆK MED TILSTEDEVÆRESESKRAVET! Hvad er det for en industrisamfundstankegang? Giv medarbejderne frihed og medansvar, og du får bedre resultater. Du får i øvrigt også mere ud af medarbejderne. Også her har politikerne stillet sig på den gale siden af forskning og erfaring. Så ud fra et arbejdsgiversynspunkt er det helt uforståeligt med et sådant krav og helt ude af takt med den udvikling, vi ser fx på det private arbejdsmarked. Og så i øvrigt også helt ude af takt med omverdens forventninger til skolen. MEDARBEJDERKRITIK ER EN RESSOURCE STYRK YTRINGSFRIHEDEN I folkeskolen kan man ikke have lærere, der er bange for at sige ledelsen imod. Tværtimod! På en god skole er der højt til loftet, fordi det løfter os alle. Kun managers er bange for at blive sagt imod. Kun totalitære regimer erstatter ledere med managers. Og det er farligt, det ved vi. LEDERSKAB. IKKE MANAGEMENT! TLLID - IKKE NPM! God ledelse handler om at give ansvar. Om at måle på slutresultater, ikke på ligegyldige proceskrav. En skoleleder skal vise vej. En skoleleder skal løfte de pædagogiske ambitioner. En skoleleder skal tage medarbejderne i hånden. En skoleleder skal derimod ikke micromanage. En skoleleder skal forstå, at folkeskolen ikke er en fabrik. Det er et hus, hvor vi danner mennesker. I et dannelsens hus er det vigtigste, man kan lære børnene, grundfærdigheder naturligvis. Men så dernæst at tænke selv, at danne egne holdninger og gøre egne erfaringer sammen med kammeraterne. LærerBladet vil i næste udgave, der udkommer omkring 1. marts 2015, forsøge at få en kommentar fra Anker Boye til Simon Pihl Sørensens 5 gode råd! 11

12 Der er mange myter om det offentlige -Nogen vil ikke være ved, at forudsætningen for den private sektor er et godt uddannelsessystem, siger Odenses tidligere B & U-direktør Peter Steen Jensen, der er still going strong og i øvrigt synes, at kampen mod lærerne i 2013 var helt gal. -Man trynede de mennesker, der skulle gennemføre den nye reform!

13 Af Erik Schmidt Han ser godt ud, den nu 69-årige tidligere B & U-direktør, Peter Steen Jensen, som Odense overraskende hentede ud af et undervisningsinspektørjob i ministeriet i Han udstråler noget, som en feministisk frontfigur engang fremhævede hos Poul Nyrup Rasmussen: Overskud og tid nok. Vi har aftalt ikke at tale om Odense Kommune. Det synes Peter Steen vil være uetisk, fordi han som direktør har været bag kulisserne, og han ved, der er "mellemregninger", men han kender dem ikke længere. Vi har aftalt i stedet for blandt andet at tale om to artikler, hvis indhold Peter Steen er optaget af. Den ene er Mandag Morgens artikel fra den 17. november, "På sporet af en uopklaret succes", og den anden er Ole Thyssens kronik i Politiken fra den 5. oktober. "Liberalismen har jo sejret ad helvede til". Og om livet i almindelighed. Hvad går Peter Steen og laver? ELSKER ARBEJDE MED TRÆ Siden Peter Steen Jensen stoppede som direktør for Odenses B & U-forvaltning har han undervist på University College Lillebælt. og været chefkonsulent hos Lundgaard Konsulenterne. -Jeg underviser stadig hos UCL på diplomlederuddannelsen. Tilbage har jeg lidt vejledning, men så er det også slut. Det er spændende men også ret hårdt, synes jeg, og jeg kan ikke lide den nye karakterskala. Heller ikke karaktergennemsnit. Sammen med hustruen Jane er han begyndt at spille bridge, og så har han snedkerværksted i kælderen i tilknytning til parrets lejlighed. -Jeg kan godt lide at arbejde med træ, og jeg har faktisk selv sat vores lejlighed i stand. Peter Steen Jensen bruger også lang tid på sommehuset på Langeland, hvor han er formand for grundejerforeningen. De øvrige bestyrelsesposter har han efterhånden afviklet. Læreruddannelsen, Skt. Knuds Gymnasium og nogle private virksomheder. FANTASTISK SPÆNDENDE Men han kan dårligt skjule det. Det, der interesserer ham allermest er stadig samfund og politik. -Som direktør var det, jeg syntes var allermest spændende, det samspil, der var med politikerne. Det politiske er en fantastisk spændende verden! Artiklen fra Mandag Morgen, som Peter Steen synes var "vanvittig spændende" handler om en række myter om den offentlige sektor. -Nogen vil ikke være ved, at forudsætningen for den private sektor er et godt uddannelsessystem og en god, sikker offentlig forvaltning. -Alle penge i den offentlige sektor går ikke til os selv, men også til det private erhvervsliv. Det er et samspil. Det offentlige er gennem handel med varer og tjenesteydelser og gennem byggeri med til at holde hjulene i gang. -Derfor er det paradoksalt, at vi er blevet rigere, men har fået en fattigere offentlig sektor. Artiklen fik Peter Steen til at skrive følgende i magasinets kommentarfelt: "Tak for en præcis analyse af vores velfærdssamfund. Kunne den blot blive obligatorisk læsning for alle politikere - ikke kun i Folketinget." IKKE KUN MARKEDET Der er altid mindst fire veje at gå i politik ligesom i et vejkryds. Men nogle politikere går efter de nemmeste løsninger, og nogen er for optaget af at skaffe og bevare magten i stedet for at se på de muligheder, der er bedst for helheden. Peter Steen er desuden kritisk over for den udvikling, der tilsyneladende får kommunerne til at blive ekspeditionskontor for regeringen. -Vi er nødt til at have så store kommuner, at det ikke altid er det konkrete, vi diskuterer, men også har de principielle diskussioner, der kan bringe os videre. Her kommer Ole Thyssens kronik ind i billedet. Thyssen hævder, at liberalismen har sejret "ad helvede til" og sat sig igennem på alle livets områder. "Markedet opleves som frihed, skønt det skaber flere tabere end vindere, mens statens indgreb betragtes som tvang, skønt love er demokratisk vedtaget". Peter Steen mener, der er brug for at problematisere liberalismen som endegyldig ideologi, der nok skaber fremskridt, men også sætter jeg et i centrum og fører til ulighed og endeløs vækst. Han efterlyser en pluralistisk diskussion af, om det altid er markedet, der har ret. HELT GALT MED LOCKOUTEN Peter Steen er blevet mere pragmatisk med alderen. -Det er slet ikke så ringe med flertal hen over midten, og det næstbedste er ikke altid dårligt. -Jeg har det godt med, at flertallet af lægmænd har afgørende indflydelse. Pragmatismen rækker dog ikke til at være enig med regeringen og det brede flertal, der gennemførte lockouten af lærerne i 2013 og senere indførte arbejdstidsloven. -Den var helt gal. Man trynede de mennesker, der skulle gennemføre den nye reform! Det var forkert! Mere pragmatisk er han altså heller ikke, den tidligere skolelærer fra Gladsaxe. PETER STEEN JENSEN F administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune fagkonsulent, uddannelseskonsulent og undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet. Oprindelig lærer i Gladsaxe. Var tidligere bl.a. formand for Odense Seminariums bestyrelse, næstformand i bestyrelsen for UNI-C og i bestyrelsen for Skt. Knuds Gymnasium i Odense. Nu selvstændig ledelseskonsulent med opgaver for University College Lillebælt. 13

14 Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, mener, at mange sygemeldinger hos lærerne kunne have været undgået ved mere gradvise ændringer af skolen. (Modelfoto). Stor interesse for sygdomstal 14 Odense har for august og september haft en markant forøgelse af sygdomsprocenten på 40, men efter oktober er forøgelsen af den samlede stigning i sygdomsfrekvensen nu nede på sammenlagt 27 procent, siger kommunen, der dog ikke vil ud med de nominelle tal Af Erik Schmidt "Lærernes sygefravær eksploderer i Danmarks største byer," skrev TV2 på kanalens hjemmeside den Flere medier fulgte op på nyheden, der var baseret på et talmateriale, der var lavet af tv-stationen ud fra de udmeldinger, som kommunerne hidtil var kommet med om lærernes sygefravær. Den viste, at flere og flere lærere i København, Odense og Aarhus meldte sig syge, efter at folkeskolereformen og den nye arbejdstidslov var trådt i kraft. Rundspørgen viste, at sygefraværet for august og september i København i forhold til sidste år var steget med cirka 31 procent, mens det i Aarhus var steget med omkring 26 procent. I Odense var sygdomsgraden steget med ikke mindre end 40 procent. STOR OPMÆRKSOMHED Det fik blandt andre Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Arendtsen til at udbryde: -Det er dybt bekymrende! -I sidste ende er det KL og regeringen, der har ansvaret, fordi de har valgt at tromle en arbejdstidsaftale igennem uden at have lærerne med på sidelinjen. Også Anette Vilhelmsen fra SF, der er folketringsvalgt på Fyn, var bekymret for udviklingen. Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der ellers har bakket reformkomplekset op, beklagede i samme forbindelse situationen over for Ritzau. -Mange sygemeldinger på landets lærerværelser kunne måske have været undgået, hvis de meget store reformer af folkeskolen, som i øjeblikket er ved at blive gennemført, var blevet indført mere gradvist over en periode på flere år. -Jeg tror slet ikke befolkningen har en idé om, hvor store ændringer, der sker med skolerne i øjeblikket", sagde Claus Hjortdal. KÆMPEOMVÆLTNINGER -Vi har en ny skolereform, som stiller krav til, at vi skal præstere mere undervisning, samtidig med en arbejdstidsreform, der kræver, at vi er fuldt til stede på skolen, siger skoleledernes formand. -Det er nogle kæmpe, kæmpeomvæltninger skolerne er igennem i øjeblikket. Også Steen Christiansen, der er formand for kommunekontaktrådet i Kommunernes Landsforening, KL, giver udtryk for, at sygdomstallene følges nøje. -Vi følger udviklingen meget nøje og tager det meget alvorligt. Lærernes onde ånd, professor Niels Egelund, troede dog ligesom Kristeligt Dagblads lederskribent, at lærernes forøgede sygdomsfrekvens skyldtes utilfredshed med den nye folkeskolereform og ændringen i arbejdstidsreglerne. Det sagde han til nyhedsbureauet Newspaq.

15 Odenses B&U-direktør, Peter Pietras, tager situationen roligt. FALD TIL 27 PROCENT Oplysningerne om den markante forøgelse af sygdomsfraværet blev taget med ro hos Odenses B & U-direktør, Peter Pietras. -Det kan godt være, at sygefraværet er steget en del her i forbindelse med konflikten og reformen, men det ligger nu stadig på et meget rimeligt niveau nominelt set, og dette takket være vores ansvarsfulde og dygtige lærere. Den 1. december kunne Fyens Stiftstidende på baggrund af Odense Kommunes oplysninger skrive, at lærernes stigende fravær i Odense var skrumpet. -Efter de første tre måneder, er den samlede stigningstakt nu faldet til 27 procent. Det har dog ikke været muligt at få skrumpningen verificeret ved en vurdering af de nominelle tal, fordi Odense Kommune hævder, de ikke har dem. -Det nominelle tal er ikke ét, der bliver opgjort, skriver B&U-forvaltningens presseansvarlige, Andreas Lykke Sognstrup. LærerBladet ville gerne vide, hvordan man opgør en gennemsnitsprocent uden at have de nominelle tal, men det har efter en længere mailkorrespondance ikke været muligt at skaffe dem. Sognstrup fastholder dog, at den nye sygefraværesprocent er valid. DRASTISK I HELSINGØR Ude i landet gemmer der sig sygefraværsprocenter, der ind imellem ligger væsentligt højere, end de nævnte tal fra blandt andet Odense. Men der findes ikke nogen central opgørelse. De lejlighedsvise meget høje tal fremgår for eksempel af Helsingør Dagblad. Sygefraværet blandt lærere i Helsingør er på et år næsten fordoblet. Det viser en opgørelse for skoleårets første to måneder, som kommunens center for skoler og dagtilbud har udfærdiget. I august måned er sygefraværet set i sammenligning med samme tid sidste år steget fra 1,8 procent til 4 procent. For september måned er der tale om en stigning fra 4,4 procent til 7,9 procent. Gang i vikarbureauerne 15 Skolerne har brug for flere vikarer, men vikarbudgettet er beskåret Af Erik Schmidt Folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler er skyld i, at der er blevet længere mellem de fastansatte på lærerværelset, lyder det fra vikarbureauerne. Det skriver Avisen.dk, der har talt med flere bureauer, som for tiden har vind i sejlene. Skolerne har skønsmæssigt bestilt dobbelt så mange vikarer, siden reformen trådte i kraft. Deres forklaring er opsigelser på grund af reformen, højt sygefravær og inklusion af børn med særlige behov. -Presset er blevet for stort. Nogle siger op nu, mens andre har sagt op i forbindelse med lockouten. De vil gerne tilbage til folkeskolen, men kun som vikarer, siger Ib Bundgaard Hansen, der driver Skolernes Vikarbureau fra Agedrup ved Odense, til Avisen.dk. Kommunernes Landsforening har ikke tal på, hvor mange lærere der har sagt op siden sommerferien. Årsagerne til opsigelserne er også ukendte. Heller ikke Odense Kommune har relevante tal. LAVERE VIKARBUDGETTER Flere lærere giver udtryk for, at vikarbudgetterne på skolerne dels har været udsat for nedskæringer samtidig med, at behovet for midler er stigende. Nogen taler om en halvering af budgettet. Derfor har LærerBladet spurgt Odense Kommune, hvordan det forholder sig. Med hensyn til vikarbudget-tet kan der være nogen, der har fået den opfattelse at vikarbudgettet ville blive halveret i 2015, skriver Andreas Lykke Sognstrup, der er presseansvarlig for Børn- og Ungeforvaltningens Kommunikations- og rådgivningsafdeling. -Men der er tale om, at der i budget 2012 blev lagt en 4-årig plan for løbende at reducere i budgettet for vikardækning som følge af sygefravær, der fra 2014 til 2015 ville betyde en halvering. Puljen blev dog ifølge Andreas Sognstrup ekstraordinært tilført 10 mio. kr., fordi det var tydeligt, at tingene ellers ikke ville hænge sammen. -Det er i virkeligheden bortfaldet eller fraværet af de ekstraordinære midler på 10 mio. kr., som skolerne kan aflæse i de budgetter, de har fået ud for skoleåret 2014/2015, og som de kigger på nu. Kommunen er netop nu ved at færdigbehandle budgettet, og i den forbindelse vil vikarpuljen ifølge kommunens oplysninger blive den samme eller måske en smule større set i forhold til Men altså væsentlig lavere end i 2012, hvis man skal forstå Sognstrups eget udsagn.

16 OK15: Det går vi til forhandling om! Vi stiller krav om en ny arbejdstidsaftale, højere løn til særlige medlemsgrupper, bedre arbejdsmiljø, bedre vilkår for tillidsrepræsentanter Af Gordon Ørskov Madsen, DLF, fmd. overenskomstudvalget 16 Overenskomstforhandlingerne er nært forestående. Der udveksles krav 15. december, og derefter går forhandlingerne i gang. Vi stiller krav om en ny arbejdstidsaftale. Det besluttede en enig kongres i september. Siden da er det blevet stadig tydeligere, at der er brug for at vi gør noget ved lærernes arbejdsvilkår. Mange lærere oplever først og fremmest at have alt for mange arbejdsopgaver, der skal nås inden for den arbejdstid, man nu har til rådighed. Man halser afsted, og alligevel kan man umuligt nå det hele. Ganske mange når ikke at forberede de mange undervisningstimer. Dertil ligger den sparsomme forberedelsestid i små tidsrum for at fylde arbejdsdagen op, hvilket gør det svært at udnytte tiden effektivt. Sådan ser virkeligheden ud for mange lærere. Derudover er mulighederne for at samarbejde med teamet og kollegerne blevet ringere, og den enkelte arbejder meget alene. Det var ellers det modsatte, der var hensigten med skolereformen. Til sammen giver det en meget presset arbejdssituation og utilstrækkelige muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen. SYGEFRAVÆRET STIGER Vi hører fra flere kommuner og skoler, at sygefraværet stiger og den enkeltes overskud og begejstring er svær at få øje på. Det går ud over undervisningen og arbejdstidsreglerne medvirker til den dårlige spiral. Vi stiller krav om en ny arbejdsaftale, siger Gordon Ørskov. -Det besluttede en enig kongres i september.

17 Vi vil vise og dokumentere virkeligheden og bringe den med ind i forhandlingsrummet. Derfor er det vigtigt, at vi er i en tæt dialog med kredsene om de lokale forhold. At vi får dannet tydelige og præcise billeder af, hvordan virkeligheden ser ud. Det er en del af vores bestræbelser på at få de politikere, der har ansvaret for den nuværende situation, til også at påtage sig ansvaret og gøre noget ved de problemer, som er åbenlyse lige nu. Derfor er arbejdstidskravet vigtigt for os, og den aktuelle udvikling har bestemt ikke gjort det mindre vigtigt. SNYDT FOR 300 MIO. KR. Et andet vigtigt krav for os er løn. Ved regeringsindgrebet i 2013 blev vi snydt for mindst 300 mio kr., hovedsageligt fordi vi blev underkompenseret for fjernelsen af aldersreduktionen, som vi jo selv har finansieret via overenskomsten, da den blev indført. De lønmidler vil vi have i spil ved OK 15. Derudover prioriterer vi en række mindre medlemsgrupper, der ikke har et centralt aftalt lønforløb, hvoraf nogle halter lønmæssigt bagud. Vi besluttede på kongressen, at vi ved denne overenskomst vil gå efter at løfte disse grupper lønmæssigt. Det kræver grundig forberedelse, så vores argumentation i forhandlingerne bliver så overbevisende, som muligt. Vi sætter også ved OK-forhandlingerne fokus på arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og ikke mindst på TR s vilkår og arbejdsbetingelser. TR erne skal uddannes bedre, og vi ønsker TR erne tæt på medlemmerne via en TR på alle matrikler. ILO-KRITIK SPILLER IND OK 15 forhandlingerne får efter alt at dømme et væsentligt anderledes forløb end OK 13. Der er snart folketingsvalg og regeringen ønsker ikke at bevæge sig ud i en konflikt lige op til et valg. Desuden har vi netop fået medhold i en sag, vi sammen med vores hovedorganisation FTF rejste ved ILO (et FN-organ hvor alle parter, der behandler og udtaler sig om arbejdsmarkedssager), sidder. ILO udtaler kritik af den danske regering og dens indblanding i de frie forhandlinger. Derudover kritiserer ILO, at regeringen kun konsulterede arbejdsgiverparten, da lovindgrebet skulle udformes. Så der bliver holdt øje med regeringen, der skal vise, at den overholder spillereglerne om frie forhandlinger. Det er meget usædvanligt, at en regering modtager så hård en kritik fra ILO. Men det har Fyns Stiftstidende desværre ikke vurderet vigtigt at bringe! Det spiller dog ind på OKforhandlingerne i STÆRKERE I FÆLLESSKAB For tiden bruger vi også kræfter på at styrke os i Forhandlingsfællesskabet, lægge fælles strategi for de kommende års forventede angreb på overenskomster og aftaler, det danske aftalesystem. Det er kommet godt i gang, men det kræver, at vi gennem de kommende år gør os stærkere i fællesskab. Et vigtigt element heri er at afklare hvordan vi agerer hvis/når de enkelte faggrupper bliver angrebet på aftaleretten, når organisationernes og TR s adgang til frie forhandlinger bliver undergravet. Vores modsvar skal være, at når der sker angreb på de frie forhandlinger og adgangen til at indgå aftaler undergraves, ja så er det et angreb på alle, og så skal svaret komme fra en enig og samlet fagbevægelse. Det arbejdes der i fællesskab på at udvikle. VIRKELIGE PROBLEMER Vi ønsker, at OK 15 bidrager til at løse de problemer, som vi ved medlemmerne står i lige nu ude på skolerne og arbejdspladserne. I 2013 blev de frie forhandlinger sat ud af kraft. Det kom der ikke noget godt ud af. Nu må arbejdsgiverne gå ind og tage et ansvar for den situation, vi er havnet i. Vi vil tage udgangspunkt i virkelighedens problemer og i samarbejde finde løsninger på dem. Overenskomsten indeholder en del af løsningen! Lokalaftaler med forbehold Flexibilitet er kun i orden, hvis der bliver færre opgaver, mener Gordon Ørskov Af Erik Schmidt I alt 34 kommuner har ifølge DLF indgået lokale arbejdstidsaftaler. Indholdet af aftalerne er forskelligt, og om man kalder det egentlige aftaler eller fælles forståelsespapirer varierer også. En ny analyse fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, konkluderer, at syv procent af kommunerne har indgået egentlige aftaler, mens 37 procent har udarbejdet såkaldte forståelsespapirer. -Det er en god udvikling og en tendens, som man stadig vil se i flere kommuner, mener Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening. -Arbejdsgiverne, det vil sige KL og regeringen, har bygget billedet op om, at aftaler er en forhindring. Vi mener, at aftaler er en forudsætning for det gode stykke arbejde. Det skaber fælleshed i det, man gerne vil som skole," siger Gordon Ørskov Madsen. Danmarks Lærerforening har ifølge Gordon Ørskov Madsen anbefalet deres kredse at lave aftaler med kommunerne, men understreger, at det samtidig er vigtigt, at de går ind i aftaler med forbehold. -Mange lærere efterlyser større fleksibilitet. Det kan de jo godt få i form af aftaler, men hvis arbejdsbyrden ikke også bliver mindre, så er fleksibilitet ikke noget for os. For så kan lærerne komme til at arbejde hele tiden. Kilde: Folkeskolen.dk 17

18 Tydelig markering fra øverste ledelsesniveau I arbejdsmiljøstrategien er der sat et mål om en stigning på social kapital på 5 % i 2014 i forhold til Måltallet er langt fra nået. Men gentagne røde trivselsrapporter kræver handling, har stadsdirektøren slået fast 18 Af Charlotte Holm, næstformand i OLF, medlem af Hovedudvalget Som medarbejderrepræsentant bliver vi ofte stillet spørgsmålet i forbindelse med trivselsundersøgelsen: "Hvad nytter det og har det overhovedet nogen konsekvenser?" Hovedudvalget ser meget alvorligt på dette. Senest 1. december skal dit lokale MED-udvalg have drøftet trivselsundersøgelsens resultater samt lavet en handleplan, der skal være lagt i kommunens fælles database SafetyNet. Trivselsundersøgelsen udgør sammen med to årlige arbejdsmiljøgennemgange Odense Kommunes psykiske arbejdspladsvurdering (APV). Dette arbejde bør være i gang på nuværende tidspunkt, da APV en skal revideres, hvis der sker ændringer i arbejdet eller i arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der har betydning for arbejdsmiljøet. Og det må der siges at være med både skolereform og Lov 409. MÅLTALLET LANGT FRA NÅET Trivselsundersøgelsen var igen i år meget rød på skoleområdet. Det kan man under ingen omstændigheder bortforklare. "De røde rækker indikerer punkter, virksomheden bør tillægge ekstra opmærksomhed". Det skriver Odense Kommune som forklaring til læsning af trivselsrapporterne. Der bør derfor ikke være tvivl om, hvad farverne indikerer, når MEDudvalget lokalt behandler trivselsrapporten. "Odense Kommune har i en årrække haft særlig fokus på arbejdet med social kapital. Dette fokus videreføres i opfølgningsarbejdet, hvilket betyder, at alle arbejdspladser særligt bør forholde sig og arbejde aktivt med resultaterne for henholdsvis tillid, retfærdighed og samarbejde." (Citat fra Retningslinje for trivselsundersøgelsen - revideret august 2014). I arbejdsmiljøstrategien er der sat et mål om en stigning på social kapital på 5 % i 2014 i forhold til Måltallet er langt fra nået. FORUDSIGELIGHED Den sociale kapital er også på Odenses skoler trængt. Der er ingen tvivl om, at manglen på resurser samt en tydeliggørelse af forholdet mellem undervisning og forberedelse svækker den sociale kapital gevaldigt. Det er jo absurd, når man som lærer får sin opgaveoversigt, at begrebet tid kun eksisterer i forhold til undervisningstimerne og ikke i forhold til hverken forberedelsen eller andre opgaver. Det bør påhvile ledelsen at synliggøre omfanget af disse, så der er forudsigelighed i ens arbejdsopgaver. Mangel på forudsigelighed er med til at stresse unødigt og er med til at sløre ubalancen mellem opgaver og resurser og dermed den manglende tid til forberedelse. DÅRLIG INDDRAGELSE I forhold til samarbejde er der ingen tvivl om, at der er ledelser, der lykkes markant bedre med dette end andre. Det viser sig i svarene på spørgsmålet: "Bliver de ansatte involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen?", Det gælder ikke mindst med hensyn til inddragelse af tillidsrepræsentanten. Ledelse spiller en særdeles vigtig rolle med henblik på at sætte retning for medarbejdernes trivsel. Det er også signalet fra øverste ledelsesniveau, direktørgruppen i Odense Kommune. Charlotte Holm er OLF s repræsentant i Hovedudvalget TYDELIG MARKERING OM LEDELSE I Hovedudvalget (HU) har vi fra medarbejdersiden i forbindelse med drøftelsen af trivselsundersøgelsen spurgt til konsekvenserne af gentagne røde resultater på samme arbejdsplads. I referatet fra 9. oktober 2014 står der blandt andet: "Jørgen Clausen pointerede, at arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel er en lige så vigtig opgave som øvrige elementer i ledelsesgerningen, og derfor indgår arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel også som en naturlig del af lederudviklingssamtaler og drøftes løbende mellem leder og denne leder. På lige fod med andre elementer i ledelsesgerningen skal leders leder involveres, hvis arbejdspladsen oplever gentagne problemer med arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, og manglende opfølgning fra lederens side kan i yderste konsekvens få ansættelsesretlige konsekvenser (citat HU- referat fra 9/ ). Det er en meget tydelig markering fra øverste ledelsesniveau, at gentagne røde trivselsrapporter kræver handling.

19 Overenskomstforhandlingerne i 2015 Hvad skal vi kæmpe for og hvordan skal vi gøre det? Lene Junker vil have loft over undervisningstimetallet og et garanteret minimum af tid til forberedelse Af Lene Junker, lærer Rosengårdskolen Vores hverdag foregår i et krydsfelt af kommunale besparelser, skolereform og lov 409. Så hverdagen er "overloaded" med nye krav, forventninger, manglende tid mv. Trivslen er i bund, sygefraværet i top, apati og frygt for fremtiden lurer lige under overfladen, og sammenholdet knager. I sådan en situation er det nødvendigt at ranke ryggen, holde hovedet højt og rette blikket mod punkter, hvor det er muligt at ændre på den nuværende situation. Overenskomstforhandlingerne 2015 er vores næste mulighed for i fællesskab at ændre på ovenstående. Det kommende folketingsvalg måske et andet. MANGLER OPMÆRKSOMHED Desværre har vores fagforening endnu ikke stillet rigtig skarpt på OK 15. Overenskomstkravene har ikke været diskuteret blandt medlemmerne inden kongressen besluttede sig i september. Der er desværre heller ingen medlemsmøder i sigte. KL udsendte deres udspil: "Velfærd i forandring" i oktober. Jeg ved ikke rigtig, hvad min fagforening mener om det. KL s udspil lyder ikke så bombastisk som i Jeg tror måske, KL har brug for at rette op på det barske image, lockouten gav dem. Men tag ikke fejl. Der ligger nye alvorlige angreb på vores kollektive rettigheder og de faglige organisationer. KL og de øvrige offentlige arbejdsgivere ønsker ensrettede arbejdstidsregler, fælles overenskomster for flere faggrupper, forenkling af MED-systemet og en ændring af tillidsrepræsentanternes rolle. NY ARBEJDSTIDSAFTALE Jeg er enig med min fagforening, som på kongressen har besluttet, at vi skal kræve en ny arbejdstidsaftale. Jeg synes også, det rigtigt at gå med i det nye Forhandlingsfællesskab og allerede nu stille sig solidarisk med andre faggrupper, som måtte blive udsat for angreb. Men fagforeningen er nødt til at være tydelig omkring, hvad vi selv kræver, og hvad vi mener om KL s udspil både over for medlemmerne og offentligheden. LOFT OVER UV-TIMETAL Jeg tror det er vigtigt at en ny arbejdstidsaftale indeholder et loft over undervisningstimetallet og et garanteret minimum af tid til forberedelse. Det er mængden af undervisning og manglen på tid til forberedelse, som presser os. Vi skal fortsat have fuld tilstedeværelse kombineret med muligheden for at flekse. Puljer til hjemmearbejde lyder måske tillokkende, men det vil åbne op for ubetalt merarbejde. En sådan arbejdstidsaftale vil gavne de fleste og gøre det muligt at være lærer fremover. Jeg ser frem til at det snart bliver muligt at kunne diskutere ovenstående kollegaerne imellem. En ny arbejdstidsaftale kommer ikke af sig selv, og dygtige forhandlere gør det ikke. Formandens kommentar Der er faktuelt forkerte oplysninger i Lens Junkers indlæg om "manglende medlemsdebat". Derfor denne kommentar: Medlemsdebatten foregår altid forud for kongressen, hvor de endelige overenskomstkrav opstilles. Debat på generalforsamlingen 14. marts. På den baggrund tog Odense Lærerforening initiativ til, at KOS (de kommunale organisationers sammenslutning) i Odense sendte fælles opfordring til KTO om fælles konfliktberedskab. Foråret 14 deltog styrelsen i faglig klub-møder på skolerne, hvor OK 15 var fast punkt især med fokus på arbejdstid. OK 15 på TR-mødet d. 24. april. Uddrag fra referat: "Styrelsen stiller sig gerne til rådighed for møder i faglig klub. Der kommer materiale fra DLF. TR skal melde eventuelle kommentarer til OK 15 kravene tilbage til OLF senest den 21. maj." 21. maj OK 15-medlemsmøde i Lærernes Hus Bemærkninger på baggrund af tilbagemeldinger fra medlemsdebatten skal indsendes til hovedstyrelsen senest 22. maj med henblik på, at de kan indgå i behandlingen i hovedstyrelsen forud for kongressen. Anne-Mette Kæseler Jensen 19

20 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, 5000 Odense C B Odense Lærerforening Kreds 82 Klaregade 19 2, 5000 Odense C Tlf Fax DLF / A Fyn: Klaregade 7 1, 5000 Odense C Tlf Åbningstider: Mandag - torsdag: Kl Fredag: Kl Formanden træffes efter aftale. Dagpenge og lockout Der ligger information på Odense Lærerforenings hjemmeside om, hvordan man søger om dagpenge, hvis man var omfattet af lockouten i 2013 og dermed ikke har optjent ret til løn til de to sidste feriedage. Venlig hilsen Odense Lærerforening Bent Th. Hansen Konsulent Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C. Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf "Mange lærere efterlyser større fleksibilitet. Det kan de jo godt få i form af aftaler, men hvis arbejdsbyrden ikke også bliver mindre, så er fleksibilitet ikke noget for os. For så kan lærerne komme til at arbejde hele tiden." Gordon Ørskov Madsen DLF, fmd. overenskomstudvalget Bent Th. Hansen konsulent Bo Tryggedsson konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerbladet Redaktionen: Erik Schmidt, Ansv. red. Bladets ledere og den redaktio - nelle linje er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Foto: Erik Schmidt, Peter Garde og privatfoto Næste nummer: Den 1. marts 2015 Deadline: den 8. februar 2015 Indhold i dette nummer: Odense gnaver på hovedstolen Trivselsrapport: Kommunen bør handle straks!... 3 Lærere slog et slag for ytringsfriheden... 5 Poul Anthoniussen tilbage som styrmand.. 7 Farvel til folkeskole og goddag til friskolen. 8 Folkeskolen er kommunernes juvél - her er fem gode råd, Anker! Der er mange myter om det offentlige Stor interesse for sygdomstal OK15: Det går vi til forhandling om! Tydelig markering fra øverste ledelsesniveau Overenskomstforhandlingerne Redaktionen er afsluttet 10. december. Oplag: 3400 stk. Tryk: Rosendahls A/S - print.design.media

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397 kr. (KRL.DK, juni 2015).

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015 OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015 Michael Ziegler: En speciel aftale Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Hver for sig er vi stærkere sammen

Hver for sig er vi stærkere sammen Hver for sig er vi stærkere sammen Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen Folkeskolen står overfor den største forandring i nyere historie og en ny rollefordeling mellem ledere og medarbejdere.

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: (revideret 1.6. 2016) 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstid 2015

Undersøgelse af arbejdstid 2015 Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Kære kolleger, forældre og elever på NBL

Kære kolleger, forældre og elever på NBL Kære kolleger, forældre og elever på NBL 16. december 2015 Juleferien står for døren og det er tid til ferie og samvær med familie og venner. Det er en tid som vi har ventet utålmodigt på, ikke mindst

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere

Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere Velkomst ved formanden Foreningssangen 1. Valg af dirigent og fastsættelse af forretningsorden 2. Beretning Helge Højstrup

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

Beretning efterskolen 2013

Beretning efterskolen 2013 Beretning efterskolen 2013 Noget af det værste efterskoleeleverne ved er lærerhumor/lærerjokes som kan opleves som den særlige humor, der foregår på lærerværelserne rundt om i landet - vores er sikkert

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Att.: Borgmesterens Afdeling Side 1 af 6 Børn og Unges svar på forespørgsel vedrørende implementering af folkeskolereformen Socialdemokraterne i Aarhus Byråd har 9. februar

Læs mere

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2015 Side 2 Som indledning vil jeg tillade

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Lige før sommerferien kunne vi læse, at det amerikanske Trendmagasin Monocle igen havde kåret København til verdens bedste. Intet år

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid 2015

Undersøgelse om arbejdstid 2015 Undersøgelse om arbejdstid 2015 Indledning Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2015 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne om anvendelsen og erfaringerne med de

Læs mere