Her har du 5 håndtag, Anker!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her har du 5 håndtag, Anker!"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 6 Januar 2015 Kollega og partifælle til Anker Boye: Her har du 5 håndtag, Anker! 1. Ned med lærernes undervisningstimetal! 2. Hegn om den individuelle forberedelse! 3. Væk med tilstedeværelseskravet! 4. Medarbejderkritik er en ressource styrk ytringsfriheden! 5. Lederskab - ikke management! Tillid - ikke NPM! Glædelig jul!

2 Odense gnaver på hovedstolen 2 For nylig var Anker Boyes nye, unge kommunikationsrådgiver ude for at lede efter noget, der kunne tilfredsstille borgmesterens behov for at komme lærerne og forældrene til børn i folkeskolen i møde. Kommunikationsrådgiveren, der ikke ved noget om folkeskolen, bad i sin rådvildhed om hjælp via bekendte på de sociale medier. Hvilke 3-5 håndtag kan man mest oplagt trække i, hvis man vil forbedre folkeskolen inden for reformens rammer? Og budgettets, naturligvis. Det var i al sin enkelhed kommunikationsrådgiverens opgave! Anker Boye fik nogle svar, men formentlig ikke noget, der kunne berolige ham. Der findes næppe nogle magiske håndtag, der kan fjerne de alvorlige problemer i folkeskolen! Ikke noget quick fix. Problemet er nemlig ikke kommunikationen, men politikkens sociale og demokratiske ubalance. Byrådet underprioriterer velfærdsområderne og efterlader en folkeskole med uoverskuelige problemer, med frustrerede lærere og utilfredse borgere. Helt ærligt, vi er i en situation, hvor Odense bruger mindst 200 mio. kr. mindre til skolen om året end de øvrige 6-byer, vi gerne vil sammenligne os med. Det er et svimlende beløb, og Odense placerer sig som nr. sidst af samtlige kommuner, når det gælder, hvor mange midler der bruges pr. elev i folkeskolen. Byens socialdemokratiske borgmester støtter sig til en overordnet analyse, der hviler på forenklede præmisser. Det er blevet et politisk dogme i landets tredjefjerdestørste by, at lav skat, mindre velfærd, lavere omkostninger og lettelser for erhvervslivet er den eneste vej til succes. Men der er ikke kun én vej. Aldrig. I en velunderbygget analyse ("På sporet af en uopklaret succes" fra ) fremhæver tænketanken Mandag Morgen betydningen af dybt rodfæstede værdier som tillid, lighed og bæredygtighed med henblik på Danmarks konkurrenceevne. Tillid nedsætter de såkaldte transaktionsomkostninger i en økonomi. Man behøver ikke at bruge midler til at kontrollere, monitorere, kvalitetssikre. Desuden smidiggør tillid produktionsprocesser og arbejdsgange. "En høj grad af medindflydelse, autonomi og ansvar har en overordentlig positiv effekt på medarbejdernes motivation, og den motivation kan omsættes til højere produktivitet og velstand", hedder det i artiklen. Tillid er med andre ord hovedstolen. Borgernes tillid til hinanden og til de samfundsmæssige institutioner som skolevæsen, sundhedsvæsen og retsvæsen. Institutioner, medarbejdere og virksomheders tillid til hinanden og det overordnede system. Der er unægteligt udsyn, beslutsomhed og mod bag de "transformationsplaner" og anlægsprojekter, som Anker Boye og flere politikere med ham er ansvarlige for. Urbaniseringsboomet kræver byudvikling! Men for tiden breder utilfredsheden og mistrivslen sig. Der gnaves alvorligt af hovedstolen! Både borgere og ansatte i det offentlige mødes af stigende kontrol, mistillid, indiskutable og teknokratiske løsninger og voldsomme besparelser på velfærdsområder. Og ikke mindst på skoleområdet. Lærerne er spændt op mellem en stærkt styrende B & U-forvaltning, manglende ressourcer, en målesyg skolereform og en uhensigtsmæssig arbejdstidslov, hvilket ikke giver mulighed for i tilstrækkelig grad at forløse deres professionalisme, kreativitet og engagement. Trivselsundersøgelsen blandt Odenses lærere viser, at det store flertal af Odense-skoler ligger i den "sorte firkant" med både dårlig trivsel og lav social kapital og at mindt 10 skoler har så dårlige tal, at det efter arbejdsmiljøeksperten Tage Søndergaard Kristensen kræver umiddelbar intervention. Desuden er Odense-lærernes sygdomsfrekvens siden skolereformens og arbejdstidslovens indførelse steget markant. I Mandag Morgens artikel fremhæves det synspunkt, at når vi fortsat klarer os godt i den globale konkurrence, skyldes det ikke mindst kombinationen af nytænkning og samtænkning. Nytænkning er vigtig, når man skal differentiere sig i markedet, men samtænkning er vigtig, når der skal skabes ejerskab, engagement og involvering. Skal Odense forløse samtænkningens uforløste potentialer, kan der måske hentes inspiration hos Anker Boyes partifælle og kollega, viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) fra Lyngby-Taarbæk Kommune som gør sig til talsmand for i dette blad. Han siger: 1) Ned med lærernes undervisningstimetal. 2) Hegn om den individuelle forberedelse. 3) Væk med tilstedeværelseskravet. 4) Medarbejderkritik er en ressource styrk ytringsfriheden. 5) Lederskab - ikke management. Tillid - ikke New Public Management. Simon Pihl Sørensen har fat i noget, og selv om Odense ikke har pengene, så kunne byrådet begynde at justere masterplanen, så den bliver socialt og demokratisk afbalanceret. Socialt og demokratisk. Det må vel lige være en sag for Socialdemokraterne!

3 Trivselsrapporterne: Kommunen bør handle straks! Arbejdsmiljøeksperten Tage Søndergaard Kristensen har set Odenselærernes trivselsrapporter. Han mener, der skal gøres noget ved de store problemer med det samme. For tredje år i træk er der mørkerøde tal på bundlinjen, når man studerer trviselsrapporten for Odenselærerne. Professor i arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, mener, at kommunen bør handle straks. -Der er enkelte skoler, der ligger så dårligt, at der bør handles øjeblikkeligt fra kommunens side. Det gælder skoler, som har en score for trivsel, der ligger lavere end 45 point og skoler med mindre end 55 point for social kapital. Det store flertal af Odenseskoler ligger ifølge trivselsundersøgelserne i den "sorte firkant" med både dårlig trivsel og lav social kapital. 3 Af Erik Schmidt Tallene på bundlinjen er overvejende mørkerøde i den trivselsundersøgelse, som skolerne i Odense har medvirket i. Rapporten fortæller for tredje år i træk om lærere med stress, manglende indflydelse, ubalance mellem arbejde og fritid og et deraf følgende lavere engagement. Desuden er sygefraværet steget markant. Det får professor i arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, Task Consult, til at råbe vagt i gevær! -Det store flertal af skoler er placeret i den "sorte firkant med både dårlig trivsel og lav social kapital. -Kun ganske få skoler ligger bedre end kommunegennemsnittet på begge dimensioner. Og der er enkelte skoler, der ligger så dårligt, at der bør handles øjeblikkeligt fra kommunens side. Det gælder skoler, som har en score for trivsel, der ligger lavere end 45 point og skoler med mindre end 55 point for social kapital. ENORM UBALANCE -Der er en enorm ubalance mellem krav og forventninger og så de vilkår, man har for at kunne leve op til kravene ude på skolerne, siger OLF-formand, Anne-Mette Kæseler Jensen. - Lærerne føler sig hele tiden bagud, og det slider voldsomt på dem. Susanne Crawley er mest bekymret over, at lærerne ifølge rapporten har svært ved at forene arbejde og familieliv. -Som rådkvinde er jeg naturligvis optaget af, at trivslen på skolerne er så god som mulig. Jeg er også bevidst om, at sygefravær kan være et tegn på dårlig trivsel. -Jeg noterer mig, at lærerne ikke føler, at der er respekt om deres arbejde, og de føler sig heller ikke som en del af Odense Kommune. Det ser også ud til at det er svært at få arbejde og familieliv til at gå op. Det bekymrer mig. Tage Søndergaard Kristensen kalder det en skidt udvikling for folkeskolen. -Mange kommuner overlader op - følgningen på sådan en rapport til de enkelte arbejdspladser. Som regel beder man de enkelte institutioner om at lave en handleplan, og man kontrollerer så, at en sådan er lavet. Hvad der herefter sker, er ofte mere uklart. -Som regel er kommunen glad, når der blot er lavet en handleplan. Handleplaner fører sjældent til forbedringer, hvilket man jo opdager, når man laver den næste trivselsmåling. Reelt er der tale om en form for kommunalt ritual,

4 4 hvor man følger nogle formelle regler, men ikke interesserer sig for, om det hele giver den ønskede effekt. KOMMUNENS FORPLIGTELSE Tage Søndergaard har set resultatet af trivselsundersøgelsen i Odense og efterspørger, at kommunen bruger et undersøgelseskoncept, der spiller sammen med en større helhed. -Hvad konceptet angår, så anvender kommunen et delvist hjemmestrikket system, som ikke gør det muligt at sammenligne med andre. Det betyder, at alle i kommunen holdes op mod Odense Kommune som benchmark. Hvordan kommunen ligger i forhold til andre kommuner eller arbejdsmarkedet i almindelighed, kan man ikke se nogen steder. Tage Søndergaard er især opmærksom på, om B & U-forvaltningen påtager sig ansvaret eller overlader løsningen til de enkelte institutioner. -Kommunen har en forpligtelse til at handle hurtigt og resolut i forhold til de skoler, hvor det går rigtig skidt. Det er en illusion, at disse skoler selv kan løfte sig ved hårene. Havde de kunnet, havde de gjort det. Disse skoler skal altså ikke "bede om hjælp". De skal have det uanset om de be r eller ej. Og man skal ikke slippe dem, før de er på ret køl. I DIALOG MED SKOLER Det er B&U-direktør Peter Pietras ikke uenig i. - Skolerne skal naturligvis ikke bede om hjælp for at få det, vores personalefolk er allerede i dialog med de af vores skoler, som ikke har haft en forbedring af trivslen, hvilket ca. halvdelen af skolerne har. Dialogen er om, hvorledes trivslen kan forbedres, men det er en proces, som tager tid, når de rette årsager skal identificeres. -Vore 3 regionschefer, der har den daglige ledelse af skolelederne, er ligeledes i en dialog med netop skolelederne om, hvad der kan gøres for at løfte trivslen fremadrettet. Stabschef Merete Ruager supplerer med oplysninger om, at Hovedudvalget har besluttet, at skolernes handlingsplaner vedrørende trivsel skal være udarbejdet senest 1. december i år. Skolerne tilbydes hjælp og støtte til opfølgningsprocessen. -Opfølgningen løses på mange skoler i samarbejde med forvaltningens HR partnere og arbejdsmiljøkonsulenter samt psykologer fra Odense Kommunes Sundhed og Trivselsafdeling. IKKE RIMELIG PRIORITERING Tage Søndergaard ser dog mere alvorligt på problemet. -Så vidt jeg kan se, er der cirka 10 af kommunens skoler, der har akut behov for intervention udefra. For det andet har den centrale ledelse ansvaret for en række af de ting, der skaber stress og dårligt arbejdsmiljø i det daglige. Det handler om tidskrævende registrering, dokumentation, evalueringer, møder, planer osv. -Kommunen skal gøre alt, hvad der står i dens magt, for at lærerne får luft og tid til at "passe deres arbejde". Som det er i dag, er det forberedelsen, der må vige for tid brugt på dokumentation, planer og møder. Den prioritering er ikke rimelig, da den går ud over både kvaliteten og arbejdmiljøet i Folkeskolen! AT UDLEVE SIN FAGLIGHED Rådkvinde Susanne Crawley har forståelse for lærernes situation, men mener, at kommunen gør, hvad den kan. - Jeg bemærker mig, at lærerne stadig svarer overvejende positivt på, at deres arbejde giver mening. Det er jeg glad for! -Det er min holdning, at man kun trives i sit arbejde, hvis man har mulighed for at udleve sin faglighed, og man mærker respekt for sit arbejde. Det sidste har jeg en væsentlig opgave i at italesætte! -Derudover skal der være ordentlige forhold omkring de opgaver man skal løse. Man skal have tid, de fysisk forhold og arbejdsmiljø skal være i orden, og man skal kompetenceudvikles til nye opgaver. -Dette prøver vi at imødekomme ved, at der lige nu foregår en væsentlig mængde efteruddannelse, der er afsat ca 140 millioner til fysiske rammer og arbejdsmiljø, og der laves allerede nu og igen til sommer en evaluering af folkeskolereform og arbejdstider. Denne evaluering vil bl.a OLF og tillidsfolkene blive involveret i. VÆSENTLIG RINGERE INDFLYDELSE På et par af Odenses skoler kan lærerne konstatere, at indflydelsen er faldet med procent i forhold til sidste år, og indflydelsen er en kategori, hvor lærerne scorer lavt i forhold til øvrige medarbejdere i Odense Kommune. Også stressniveauet er meget højere end det tilsvarende tal for kommunens medarbejdere. OLAV NIELSEN (SOC DEM.) B & U-UDVALGET -Havde jeg stadig været skoleleder, og trivselstal og sygefravær havde været alarmerende, havde jeg haft dårlig mave og sovet dårligt om natten. Men jeg ville aldrig bebrejde "det store monstrum, læs "virkelighedens vilkår"! -Nu er jeg politiker! Og jeg er naturligvis bekymret over de mange røde advarselslamper, men samtidig appelerer jeg til "patriotisme" blandt lærerne og andre offentligt ansatte! Vi spiller på samme hold og er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger! LINE MØRK (SF) B & U-UDVALGET -Jeg tager det meget alvorligt at lærernes sygefravær er steget så voldsomt, de første måneder efter at folkeskolereformen og lov 409 om lærernes arbejdstid er trådt i kraft. -Jeg har derfor bedt om at vi i Børn- og Ungeudvalget får drøftet trivselsundersøgelsen, da jeg mener, at vi der kan finde nogle svar. -Jeg ved at mange lærere op lever, at der er kommet flere op - gaver og mindre tid til at løse dem. Det skal vi se på.

5 Lærere slog et slag for ytringsfriheden Rådkvinde, Susanne Crawley Larsen, modtog foran rådhuset en kurv med blomster og chokolade af lærer Gert Petersen fra aktionsgruppen Fynsk Forår, der havde taget initiativ til aktionen for ytringsfrihed. Den blev støttet af bl.a. Odense Lærerforening, BUPL Fyn og Socialpædagogerne. Inde i byrådssalen fik lærer Helge Rasmussen ordet. Samling for ytringsfrihed og trivsel. Flakhaven og byrådssalen den Af Aktionsgruppen Fynsk Forår Siden 1. september har aktionsgruppen Fynsk Forår samlet underskrifter ind med krav om, at Odense Kommune skulle trække deres advarsel til lærer Erik Schmidt tilbage. Erik Schmidt fik i foråret en tjenstlig advarsel, hvilket er systemets stærkeste sanktion, for at kritisere skolelederen på sin skole. Det blev til lidt mere end 2000 underskrifter og de blev afleveret til rådkvinde, Susanne Ursula Larsen foran rådshuset lige før byrådsmødet den 29. oktober, da gruppen havde kaldt sammen til "samling for ytringsfrihed og trivsel". En lille flok kollegaer og venner var mødt op. Lene Junker bød velkommen. Formanden for BUPL Fyn, Lars Søgaard og formanden for OLF, Anne-Mette Kæseler Jensen talte. Poul Erik Pedersen fra Socialpædagogerne deltog også. Manglende ytringsfrihed og trivsel er et fælles problem for alle offentlige ansatte i Odense Kommune. BAD OM ORDET I BYRÅDSSAL Gert Petersen overrakte rådkvinden de mange underskrifter i følgeskab med blomster, chokolade samt nogle både kritiske og konstruktive bemærkninger. Inde i byrådssalen havde Helge Rasmussen bedt om ordet. Han henvendte sig især til borgmester, Anker Boye, som er den øverst ansvarlige for personalet i kommunen. Trods de meget konkrete og skarpe spørgsmål, blev der svaret i meget generelle vendinger. Der var desværre ingen åbninger i forhold til at genoverveje sagen. Tværtimod blev sagen gjort til en personalesag, som der ikke kunne tales konkret om. KRITIK ER VELKOMMEN! Alligevel har vi med underskriftsindsamlingen sat mere fokus på ytringsfrihed og trivsel for de ansatte i Odense Kommune. Vi har vist vores utilfredshed med den manglende ytringsfrihed og dårlige trivsel, som siden også har udmøntet sig i en voldsom stigning i sygefraværet. Det er nu op til Odense Kommune at udvise lederskab og handling over for problemerne. De kan ikke tales bort. Susanne Crawley Larsen sagde klart og tydeligt, at vi har ytringsfrihed. Så vi opfordrer alle kollegaer til at fortsætte med at sige deres mening både på arbejdspladsen og i det offentlige rum. Vi opfordrer til, at man holder sammen på arbejdspladsen og bruger sin faglige klub, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. AKTIONSGRUPPEN FYNSK FORÅR: Bodil Nielsen, Ejerslykkeskolen Gert Petersen, Risingeskolen Gitte Mailand, Hunderupskolen Hanne Jacobsen, Sanderumskolen Helge Rasmussen, Agedrup Skole Lene Junker, Rosengårdskolen.

6 Den tidligere skolechef, der ved omorganiseringen blev én af tre B & U-regionschefer, er tilbage som uformel chef for folkeskolerne i Odense, fordi forvaltningen har brug for én talsmand, én strategisk ansvarlig og én kontaktperson, når det er nødvendigt. 6 Poul Anthoniussen tilbage som styrmand B & U-forvaltningen omorganiserer - igen! Af Erik Schmidt Poul Anthoniussen er tilbage som styrmand på broen. Bare uden di - stinktioner. På trods af, at han ikke kan nyde titlen som skolechef, er han de facto tilbage i jobbet, selv om han formelt må dele ansvaret med de øvrige i chefgruppen. "Chefgruppen er ansvarlig for den samlede strategiportefølje", som det hedder i forvaltningens egne arbejdspapirer. Efter endnu en omorganisering i børn- og ungeforvaltningen bliver Poul Anthoniussen, der stadig må tituleres som B & U-regionschef, stedfortræder for B&U-direktør Peter Pietras og formand for strategigruppen vedrørende skolens udvikling. Desuden får han fået tilknyttet programchef Lene Nygaard, der tidligere har refereret direkte til Peter Pietras. Som konsekvens heraf flyttes Lene Nygaard til region Syd sammen med en sekretær og en konsulent. Om grunden til omorganiseringen, der omfatter andre væsentlige ændringer, siger direktør, Peter Pietras, at chefgruppen mente, det ville lette den daglige koordination, og han benægter, at der er vanskeligheder med at få de tre lodrette og geografisk opdelte regioner til at fungere sammen. Peter Pietras vil heller ikke bekræfte, at Poul Anthoniussen er blevet hovedansvarlig for folkeskolen i Odense. -Det er han ikke. Det skal dog nævnes at han er blevet formand for strategigruppen vedrørende skolens udvikling. STRUKTUREN VIRKEDE IKKE Men det er svært at skjule, at den reorganisering, der fandt sted for kun omtrent et halvt år siden, siden har vist sig ikke at fungere. Den blev tilrettelagt af daværende direktør, Jimmy Streit, med rådgivningsfirmaet NextPuzzle fra København som meddesigner. Streit blev fyret 12. maj "Silotænkningen" skulle nedbry-

7 STAB Fremtidens viden & metode Formand: Merete Ruager B & U- FORVALTNING Administrerende direktør Peter Pietras HVAD MED SKOLELEDERNE? Skolelederne skal primært arbejde med strategi/ledelse/politiske målsætninger/overordnet pædagogik, mens souschefer/afdelingsledere/sfo-ledere i højere grad skal tage sig af den jordnære ledelse med fokus på arbejdet med læringsmål og drift. SYD Skolens udvikling Formand: Poul Anthoniussen NORD Dagtilbudenes udvikling Formand: Nikolaj Juul Jørgensen VEST Mere sundhed for børn og unge Formand: Ina Rise Ahrensberg FAMILIE & VELFÆRD Mere trivsel udsatte familier Formand: Stig Asger Thomasen Folkeskoleprogrammet Programchef: Lene Nygaard OMSTRUKTURERINGEN 1. B & U-forvaltningens organisation udbygges med strategiformandsskaber på udvalgte områder. 2. Organisationsdiagrammet redigeres. 3. Regionsstrukturen fastholdes. "Strategi og sammenhæng" omfunktionaliseres og omdøbes til "stab". 4. De to programmer (transformationsprogrammet og folkeskoleprogrammet) forankres i chefgruppen ved den enkelte formand. Folkeskoleprogrammet (med programchef Lene Nygaard) forankres således i region syd med Poul Anthoniussen som formand. DERFOR LAVER FORVALTNINGEN STRUKTUREN OM IGEN Der er brug for: Én talsmand (når det kræves) Kontaktperson ved overordnede pressesager. Kontaktperson ved overordnede politiske sager og henvendelser. Én strategisk ansvarlig/sparringsperson (når det kræves) Sparringsperson på overordnede projekter på området, hvor der er brug for specifik sparring eller en hurtig beslutning. Én kontaktperson (når det kræves) Ved henvendelser fra andre kommuner. Ved henvendelser fra andre forvaltninger. Ved henvendelser fra andre samarbejdspartnere, der har brug for én indgang. 7 des og erstattes med et "helhedssyn" på børn og unge, og til erstatning for skoleafdelingen, der skulle have bistået skolerne med at indføre de mest omfattende folkeskoleændringer i mands minde, fik skolerne en Børne- og Ungeforvaltning opdelt i tre regioner. Hver for sig glimrede regionerne ikke ved stor faglig viden om folkeskolen, og heller ikke B & U-direktør Peter Pietras har rødder i skolen, så et forsigtig gæt fra sagkyndige kilder er, at forvaltningen manglede kvalificeret refleksions- og handleevne. HVAD SAGDE VI? Odense Lærerforening havde inden reorganiseringen kritiseret den nye organisation, som nu altså allerede er forladt. -Det er ærgerligt, at ingen ville høre på advarslerne på forhånd, så der kunne være blevet trukket i bremsen, siger Odense Lærerforenings formand, Anne-Mette Kæseler Jensen. -Reorganiseringen har kostet uanede resurser og masser af energi. Kræfterne og ressourcerne kunne være brugt på eleverne i skolen. Anne-Mette Kæseler er dog trods alt glad for, at forvaltningen har indset, at der er brug for en person med et overordnet ansvar for folkeskoleområdet. -Det kan være udtryk for en opprioritering af folkeskolen i Odense. STABEN GENINDFØRES Ud over de nævnte ændringer vender forvaltningen tilbage til en traditionel stabsfunktion "på tværs". Det er den såkaldte afdeling for "strategi & sammenhæng", der refunktionaliseres og omdøbes til stab. Staben skal understøtte direktør og rådkvinde med den overordnede koordinering af forvaltningen. Stabens arbejdsområde er økonomi, politik, kommunikation og viden. Regionsstrukturen fastholdes altså, men den er ikke ren længere, fordi den blandes med en tværgående og konkurrerende funktionalistisk struktur.

8 MEDLE M S BL AD F RA O D E NS E L Æ R E R F OR E N IN G N R. 6 JA N UA R Farvel til folkeskolen og goddag til friskolen! Marlene følte ikke, hun kunne nå at forberede sig ordentligt, og arbejdsglæden sev langsomt ud af hende. Nu håber hun at vinde den tilbage.

9 Af Erik Schmidt 38-årige Marlene Louise Rasmussen har for mindre end en uge siden sagt farvel til sit job på Munkebjergskolen. I stedet er hun blevet ansat på Giersings Realskole, som er en stor to-tresporet privatskole på Nonnebakken. Skiftet skyldes ikke lønnen, for den går ned. Det skyldes heller ikke, vanskelige klasser eller ubekvemme fag, for hun havde sine ønskefag, og klassen var efter eget udsagn "en superklasse". Skolen var hun også glad for. -Ledelsen har gjort alt for, at være imødekommende over for lærerne og være så fleksible som muligt. Marlene vil i sit hjerte gerne være loyal over for folkeskolen. Hun kan lide mangfoldigheden og sympatiserer med skolens idé. Alligevel valgte hun at slå til, da der blev mulighed for at skifte fra folkeskole til privatskole. -Jeg følte simpelthen, at arbejdsglæden sev ud af mig, fordi jeg ikke kunne forberede mig ordentligt under de betingelser, som reformen, arbejdstidsloven og også kommunens besparelser gav mig. -Min forberedelsestid på skolen var fragmenteret. Splittet ad i atomer. Det var ineffektivt, og tidligere fik jeg meget mere fra hånden, fordi jeg selv kunne tilrettelægge min tid. KONKURRENCEFORVRIDNING Tillidsrepræsentanten på Munkebjergskolen, Henrik Have, beklager tabet af en god kollega. -Jeg har hørt at mange private skoler fortsat lader lærerne være selvforvaltende. Det forekommer at være skævt og konkurrenceforvridende, når skolerne skal rekruttere nye medarbejdere, for i Odenses folkeskoler kæmper vi med rigide arbejdstidsregler. -Arbejdstidsaftaler er skiftet ud med ensidige diktater for folkeskolelærerne. -Ja, problemet i folkeskolen er jo, at en undervisningslektion ikke "koster" skolen forberedelsestid, siger Marlene Louise Rasmussen. På Giersings Realskole har hun fået 24 lektioner om ugen, og hun er sikker på, at vilkårene for forberedelsen her passer hende bedre, og at hun vil kunne lave en bedre undervisning end på Munkebjergskolen. Foreløbig har Marlene fået bevilget orlov fra Munkebjergskolen til Som følge af jobskiftet har hun også skiftet medlemsskabet i Odense Lærerforening, og fået medlemskort til Frie Grundskolers Lærerforening. -Det er jeg nu også lidt trist over, for jeg er vant til at kunne ringe til Bent og Bo i OLF, hvis jeg har haft brug for råd. Jeg er kommet en del inde i foreningens lokaler i Klaregade. Marlene var i perioden fra 2005 til 2011 nemlig tillidsrepræsentant på Tornbjerg Skole, indtil den blev nedlagt. VIL HAVE ARBEJDSGLÆDEN TILBAGE Kollegerne på Munkebjergskolen har reageret forskelligt på de nye udfordringer, som arbejdstidsloven har afstedkommet, siger hun. Men for mange har det været en øjenåbner at kunne registrere, hvor meget de før tilstedeværelsespligten lavede. -Alle vores "interessetimer" har jo aldrig været regnet med til vores arbejdstid. Marlene kunne mærke kollegaernes frustrationer over ikke at kunne nå det samme, som tidligere. -Mange tror godt nok, at det er en slags prøveår. "De" kan ikke mene det her. Det holder ikke! -Men jeg synes, stemningen generelt var lidt trykket, og somme tider mødte man kolleger, der så helt vilde ud i øjnene. Det gjaldt ikke mindst i spidsbelastningsperioder, som f.eks. når der var skole-/hjemsamtaler. -Så havde vi ikke rigtig tid til at forberede os. Det skete, at jeg var nødt til at forberede mig om torsdagen til noget, jeg først skulle bruge mandagen efter. På Giersings Realskole håber Marlene at få glæden ved at undervise tilbage. Alvorligt frustrerede lærere 79 procent af lærerne svarer i en ny undersøgelse, at de ikke når alle opgaver på den tid, de har til rådighed på skolen Lærerne er ikke i nærheden af at nå alle opgaver på skolen. I en ny stor panelundersøgelse, som Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen, svarer 79 procent af lærerne, at de ikke når alle opgaver. Slet ikke. Det skriver journalist Helle Lauritzen i en artikel fra 23. oktober 2014 i lærernes fagblad. Kun 12 procent fortæller, at de kan følge med og når det hele. De voldsomme frustrationer viser sig ifølge Folkeskolen også i kommentarfelterne, som fylder mange tætskrevne sider og slår alle rekorder for antal kommentarer i undersøgelsen. Aften- og weekendarbejde er som udgangspunkt afskaffet. Det sætter arbejdstiden under pres. Mange lærere har nu opdaget, at de tidligere har arbejdet flere timer end det, der kan passes ind i en "normal" arbejdsuge. Mange fortæller, at de sover dårligt om natten og viser andre tegn på stress. Lunten er kortere både over for elever og kollegaer. Otte ud af ti lærere svarer, at de i dag er dårligere/meget dårligere forberedt. En enkelt procent svarer "bedre". Odense Lærerforenings formand, Anne-Mette Kæseler Jensen, advarer dog mod at indføre mere fleksibel arbejdstid for lærerne, hvis den ikke modsvares af færre opgaver. -Ellers er det, vi havner i det grænseløse arbejde. 9

10 Folkeskolen er kommunens juvél 10 -At lade lærerne finansiere folkeskolereformen ved at sætte undervisningstiden op, er den mest fatale beslutning i skolens 200-årige levetid, siger viceborgmester, Simon Pihl Sørensen (A), Lyngby- Taarbæk. -Og eleverne betaler prisen. Det er til at tude over! I Pihls kommune budgetteres med 20 mio. om året som følge af skolereform og arbejdstidslov. Anker Boye kan indgå en lignende aftale med Odenses lærere for skønsmæssigt 80 mio. kr. Af Erik Schmidt Simon Pihl Sørensen er socialdemokrat. Ikke en hvilken som helst socialdemokrat, men karismatisk viceborgmester i Lyngby-Taarbæk kommune og chefkonsulent i fagforeningen 3F. En garvet, men utraditionel politiker, der ikke kan beskyldes for at have uld i mund. Simon Pihl er gået foran med henblik på at skaffe lærerne gode arbejdsforhold i kommunen. Han er heller ikke gået af vejen for offentligt at kritisere det, som han kalder "den djævelske pagt" mellem regering, KL og Moderniseringsstyrelsen, der førte til lockouten og senere indførelse af en lov til regulering af lærernes arbejdstid. REFORMEN KOSTER 20 MIO. ÅRLIGT Det kræver personlig robusthed og styrke at kritisere sit eget parti. -Jo, der er da en del partifæller, der har stukket til mig, for det er jo en værre kattepine de er fanget i, og det er heller ingen hemmelighed, at den aftale, vi i vores kommune har lavet med lærerne ikke er billig. Lyngby-Taarbæk har lavet en aftale med den lokale lærerkreds om, at lærerne som et maksimum skal undervise 26 lektioner. Desuden er der obligatorisk tilstedeværelsespligt i 32 timer 41 uger om året. Resten af tiden råder lærerne selv over. -Skolereformen har nok kostet i omegnen af 20 mio. kr. årligt på driften, hvoraf mio. skyldes den lokale arbejdstidsaftale. Men Simon Pihl betragter udgiften som en investering. -Der er partifæller, der siger til mig: Det får I jo ikke noget ud af! Men jeg siger: Vi får alt ud af det! Der er stor søgning af lærere til kommunens skoler, og på den anden side af Mølleåen i Rudersdal Kommune forsvinder mange lærere på grund af en rigid styring. -Jeg er ret sikker på, det er en god investering, som kommer rigeligt igen! Der er borgerligt flertal i Lyngby- Taarbæk kommune, som har den unge, konservative Sofia Osmani som borgmester. -Men vi har en lang tradition på tværs af partierne for at prioritere folkeskolen højt. Det er juvelen i vores offentlige sektor, ANKER VIL NOK VÆRE TRÆT AF DET! Den 49-årige Simon Pihl har heller ikke noget imod at udfordre partifællen, Odenses socialdemokratiske borgmester Anker Boye og byrå- Simon Pihl Sørensen 49 år. Viceborgmester (A) i Lyngby- Taarbæk. I kommunalpolitik siden Cand. jur. Chefkonsulent, rådgiver for formand Per Christensen 3F. Har arbejdet for LO og i centraladministrationen. Var i en periode udlånt til Poul Nyrup Rasmussens valgkampagne. Folketingskandidat for Socialdemokraterne. 1. Ned med lærernes undervisningstimetal! 2. Hegn om den individuelle forberedelse! 3. Væk med tilstedeværelseskravet! 4. Medarbejderkritik er en ressource styrk ytringsfriheden! 5. Lederskab - ikke manage ment. Tillid - ikke NPM! Simon Pihl Sørensen, socialdemokratisk viceborgmester i Lyngby-Taarbæk -På baggrund af det kedelige forløb i foråret har vi Vi har nemlig tillid til lærerne - det er derfor, komm siger viceborgmester Simon Pihl Sørensen (Soc.de

11 - her er fem gode råd, Anker! lokalt prøvet at genoprette tilliden. unens skoler er i top, m.). Borgmester Anker Boye og Odense byråd har ikke afsat en krone til indførelsen af skole - reformen på budgettet. Heller ikke til lærerarbejdspladser. Man vil heller ikke indgå lokalaftale med OLF. det, når det drejer sig om Odenses behandling af lærerne. -Anker vil nok være træt af det, for hans kommune er fire gange så stor som Lyngby-Taarbæk, så hvis han skal gøre det, som vi har gjort, så koster det ham velsagtens i nærheden af 80 mio. kr. NED MED LÆRERNES UNDERVISNINGSTIMETAL God undervisning kræver god forberedelse. God undervisning med undervisningsdifferentiering kræver endnu bedre forberedelse. Og her er tid nøgleordet. Det står mejslet i al forskning og erfaring. Derfor er det uden for min fatteevne, at man skruer det antal timer, lærerne skal undervise op. Det kan godt være, man får mere undervisning, men den bliver dårligere. Med garanti. Det svarer til at køre ned af en skibakke med bind for øjnene. Man ved, det går galt. Jeg er ikke i tvivl: At lade lærerne finansiere folkeskolereformen ved at sætte undervisningstiden op, er den mest fatale beslutning i skolens 200-årige levetid. Og eleverne betaler prisen. Det er til at tude over! HEGN OM DEN INDIVIDUELLE FORBEREDELSE! Vidensmedarbejdere skal ledes på resultater, ikke på mellemtider og proces. Derfor skal de selv helt og aldeles tilrettelægge den undervisning, de skal stå for sammen med deres kollegaer. Det er i klasseværelset ikke på lærerværelset man gør forskellen. Det er kun læreren, der kender klassen, de enkelte elevers kunnen og sociale kompetencer. Det er her strategierne for god undervisning skal lægges. Og så skal der selvfølgelig oven på det hentes hjælp og inspiration fra kollegaer og ledelse. Men det sker jo hver dag. Det jeg oplever nu, er et frontalangreb på forberedelsen. Det er ubegavet! VÆK MED TILSTEDEVÆRESESKRAVET! Hvad er det for en industrisamfundstankegang? Giv medarbejderne frihed og medansvar, og du får bedre resultater. Du får i øvrigt også mere ud af medarbejderne. Også her har politikerne stillet sig på den gale siden af forskning og erfaring. Så ud fra et arbejdsgiversynspunkt er det helt uforståeligt med et sådant krav og helt ude af takt med den udvikling, vi ser fx på det private arbejdsmarked. Og så i øvrigt også helt ude af takt med omverdens forventninger til skolen. MEDARBEJDERKRITIK ER EN RESSOURCE STYRK YTRINGSFRIHEDEN I folkeskolen kan man ikke have lærere, der er bange for at sige ledelsen imod. Tværtimod! På en god skole er der højt til loftet, fordi det løfter os alle. Kun managers er bange for at blive sagt imod. Kun totalitære regimer erstatter ledere med managers. Og det er farligt, det ved vi. LEDERSKAB. IKKE MANAGEMENT! TLLID - IKKE NPM! God ledelse handler om at give ansvar. Om at måle på slutresultater, ikke på ligegyldige proceskrav. En skoleleder skal vise vej. En skoleleder skal løfte de pædagogiske ambitioner. En skoleleder skal tage medarbejderne i hånden. En skoleleder skal derimod ikke micromanage. En skoleleder skal forstå, at folkeskolen ikke er en fabrik. Det er et hus, hvor vi danner mennesker. I et dannelsens hus er det vigtigste, man kan lære børnene, grundfærdigheder naturligvis. Men så dernæst at tænke selv, at danne egne holdninger og gøre egne erfaringer sammen med kammeraterne. LærerBladet vil i næste udgave, der udkommer omkring 1. marts 2015, forsøge at få en kommentar fra Anker Boye til Simon Pihl Sørensens 5 gode råd! 11

12 Der er mange myter om det offentlige -Nogen vil ikke være ved, at forudsætningen for den private sektor er et godt uddannelsessystem, siger Odenses tidligere B & U-direktør Peter Steen Jensen, der er still going strong og i øvrigt synes, at kampen mod lærerne i 2013 var helt gal. -Man trynede de mennesker, der skulle gennemføre den nye reform!

13 Af Erik Schmidt Han ser godt ud, den nu 69-årige tidligere B & U-direktør, Peter Steen Jensen, som Odense overraskende hentede ud af et undervisningsinspektørjob i ministeriet i Han udstråler noget, som en feministisk frontfigur engang fremhævede hos Poul Nyrup Rasmussen: Overskud og tid nok. Vi har aftalt ikke at tale om Odense Kommune. Det synes Peter Steen vil være uetisk, fordi han som direktør har været bag kulisserne, og han ved, der er "mellemregninger", men han kender dem ikke længere. Vi har aftalt i stedet for blandt andet at tale om to artikler, hvis indhold Peter Steen er optaget af. Den ene er Mandag Morgens artikel fra den 17. november, "På sporet af en uopklaret succes", og den anden er Ole Thyssens kronik i Politiken fra den 5. oktober. "Liberalismen har jo sejret ad helvede til". Og om livet i almindelighed. Hvad går Peter Steen og laver? ELSKER ARBEJDE MED TRÆ Siden Peter Steen Jensen stoppede som direktør for Odenses B & U-forvaltning har han undervist på University College Lillebælt. og været chefkonsulent hos Lundgaard Konsulenterne. -Jeg underviser stadig hos UCL på diplomlederuddannelsen. Tilbage har jeg lidt vejledning, men så er det også slut. Det er spændende men også ret hårdt, synes jeg, og jeg kan ikke lide den nye karakterskala. Heller ikke karaktergennemsnit. Sammen med hustruen Jane er han begyndt at spille bridge, og så har han snedkerværksted i kælderen i tilknytning til parrets lejlighed. -Jeg kan godt lide at arbejde med træ, og jeg har faktisk selv sat vores lejlighed i stand. Peter Steen Jensen bruger også lang tid på sommehuset på Langeland, hvor han er formand for grundejerforeningen. De øvrige bestyrelsesposter har han efterhånden afviklet. Læreruddannelsen, Skt. Knuds Gymnasium og nogle private virksomheder. FANTASTISK SPÆNDENDE Men han kan dårligt skjule det. Det, der interesserer ham allermest er stadig samfund og politik. -Som direktør var det, jeg syntes var allermest spændende, det samspil, der var med politikerne. Det politiske er en fantastisk spændende verden! Artiklen fra Mandag Morgen, som Peter Steen synes var "vanvittig spændende" handler om en række myter om den offentlige sektor. -Nogen vil ikke være ved, at forudsætningen for den private sektor er et godt uddannelsessystem og en god, sikker offentlig forvaltning. -Alle penge i den offentlige sektor går ikke til os selv, men også til det private erhvervsliv. Det er et samspil. Det offentlige er gennem handel med varer og tjenesteydelser og gennem byggeri med til at holde hjulene i gang. -Derfor er det paradoksalt, at vi er blevet rigere, men har fået en fattigere offentlig sektor. Artiklen fik Peter Steen til at skrive følgende i magasinets kommentarfelt: "Tak for en præcis analyse af vores velfærdssamfund. Kunne den blot blive obligatorisk læsning for alle politikere - ikke kun i Folketinget." IKKE KUN MARKEDET Der er altid mindst fire veje at gå i politik ligesom i et vejkryds. Men nogle politikere går efter de nemmeste løsninger, og nogen er for optaget af at skaffe og bevare magten i stedet for at se på de muligheder, der er bedst for helheden. Peter Steen er desuden kritisk over for den udvikling, der tilsyneladende får kommunerne til at blive ekspeditionskontor for regeringen. -Vi er nødt til at have så store kommuner, at det ikke altid er det konkrete, vi diskuterer, men også har de principielle diskussioner, der kan bringe os videre. Her kommer Ole Thyssens kronik ind i billedet. Thyssen hævder, at liberalismen har sejret "ad helvede til" og sat sig igennem på alle livets områder. "Markedet opleves som frihed, skønt det skaber flere tabere end vindere, mens statens indgreb betragtes som tvang, skønt love er demokratisk vedtaget". Peter Steen mener, der er brug for at problematisere liberalismen som endegyldig ideologi, der nok skaber fremskridt, men også sætter jeg et i centrum og fører til ulighed og endeløs vækst. Han efterlyser en pluralistisk diskussion af, om det altid er markedet, der har ret. HELT GALT MED LOCKOUTEN Peter Steen er blevet mere pragmatisk med alderen. -Det er slet ikke så ringe med flertal hen over midten, og det næstbedste er ikke altid dårligt. -Jeg har det godt med, at flertallet af lægmænd har afgørende indflydelse. Pragmatismen rækker dog ikke til at være enig med regeringen og det brede flertal, der gennemførte lockouten af lærerne i 2013 og senere indførte arbejdstidsloven. -Den var helt gal. Man trynede de mennesker, der skulle gennemføre den nye reform! Det var forkert! Mere pragmatisk er han altså heller ikke, den tidligere skolelærer fra Gladsaxe. PETER STEEN JENSEN F administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune fagkonsulent, uddannelseskonsulent og undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet. Oprindelig lærer i Gladsaxe. Var tidligere bl.a. formand for Odense Seminariums bestyrelse, næstformand i bestyrelsen for UNI-C og i bestyrelsen for Skt. Knuds Gymnasium i Odense. Nu selvstændig ledelseskonsulent med opgaver for University College Lillebælt. 13

14 Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, mener, at mange sygemeldinger hos lærerne kunne have været undgået ved mere gradvise ændringer af skolen. (Modelfoto). Stor interesse for sygdomstal 14 Odense har for august og september haft en markant forøgelse af sygdomsprocenten på 40, men efter oktober er forøgelsen af den samlede stigning i sygdomsfrekvensen nu nede på sammenlagt 27 procent, siger kommunen, der dog ikke vil ud med de nominelle tal Af Erik Schmidt "Lærernes sygefravær eksploderer i Danmarks største byer," skrev TV2 på kanalens hjemmeside den Flere medier fulgte op på nyheden, der var baseret på et talmateriale, der var lavet af tv-stationen ud fra de udmeldinger, som kommunerne hidtil var kommet med om lærernes sygefravær. Den viste, at flere og flere lærere i København, Odense og Aarhus meldte sig syge, efter at folkeskolereformen og den nye arbejdstidslov var trådt i kraft. Rundspørgen viste, at sygefraværet for august og september i København i forhold til sidste år var steget med cirka 31 procent, mens det i Aarhus var steget med omkring 26 procent. I Odense var sygdomsgraden steget med ikke mindre end 40 procent. STOR OPMÆRKSOMHED Det fik blandt andre Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Arendtsen til at udbryde: -Det er dybt bekymrende! -I sidste ende er det KL og regeringen, der har ansvaret, fordi de har valgt at tromle en arbejdstidsaftale igennem uden at have lærerne med på sidelinjen. Også Anette Vilhelmsen fra SF, der er folketringsvalgt på Fyn, var bekymret for udviklingen. Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der ellers har bakket reformkomplekset op, beklagede i samme forbindelse situationen over for Ritzau. -Mange sygemeldinger på landets lærerværelser kunne måske have været undgået, hvis de meget store reformer af folkeskolen, som i øjeblikket er ved at blive gennemført, var blevet indført mere gradvist over en periode på flere år. -Jeg tror slet ikke befolkningen har en idé om, hvor store ændringer, der sker med skolerne i øjeblikket", sagde Claus Hjortdal. KÆMPEOMVÆLTNINGER -Vi har en ny skolereform, som stiller krav til, at vi skal præstere mere undervisning, samtidig med en arbejdstidsreform, der kræver, at vi er fuldt til stede på skolen, siger skoleledernes formand. -Det er nogle kæmpe, kæmpeomvæltninger skolerne er igennem i øjeblikket. Også Steen Christiansen, der er formand for kommunekontaktrådet i Kommunernes Landsforening, KL, giver udtryk for, at sygdomstallene følges nøje. -Vi følger udviklingen meget nøje og tager det meget alvorligt. Lærernes onde ånd, professor Niels Egelund, troede dog ligesom Kristeligt Dagblads lederskribent, at lærernes forøgede sygdomsfrekvens skyldtes utilfredshed med den nye folkeskolereform og ændringen i arbejdstidsreglerne. Det sagde han til nyhedsbureauet Newspaq.

15 Odenses B&U-direktør, Peter Pietras, tager situationen roligt. FALD TIL 27 PROCENT Oplysningerne om den markante forøgelse af sygdomsfraværet blev taget med ro hos Odenses B & U-direktør, Peter Pietras. -Det kan godt være, at sygefraværet er steget en del her i forbindelse med konflikten og reformen, men det ligger nu stadig på et meget rimeligt niveau nominelt set, og dette takket være vores ansvarsfulde og dygtige lærere. Den 1. december kunne Fyens Stiftstidende på baggrund af Odense Kommunes oplysninger skrive, at lærernes stigende fravær i Odense var skrumpet. -Efter de første tre måneder, er den samlede stigningstakt nu faldet til 27 procent. Det har dog ikke været muligt at få skrumpningen verificeret ved en vurdering af de nominelle tal, fordi Odense Kommune hævder, de ikke har dem. -Det nominelle tal er ikke ét, der bliver opgjort, skriver B&U-forvaltningens presseansvarlige, Andreas Lykke Sognstrup. LærerBladet ville gerne vide, hvordan man opgør en gennemsnitsprocent uden at have de nominelle tal, men det har efter en længere mailkorrespondance ikke været muligt at skaffe dem. Sognstrup fastholder dog, at den nye sygefraværesprocent er valid. DRASTISK I HELSINGØR Ude i landet gemmer der sig sygefraværsprocenter, der ind imellem ligger væsentligt højere, end de nævnte tal fra blandt andet Odense. Men der findes ikke nogen central opgørelse. De lejlighedsvise meget høje tal fremgår for eksempel af Helsingør Dagblad. Sygefraværet blandt lærere i Helsingør er på et år næsten fordoblet. Det viser en opgørelse for skoleårets første to måneder, som kommunens center for skoler og dagtilbud har udfærdiget. I august måned er sygefraværet set i sammenligning med samme tid sidste år steget fra 1,8 procent til 4 procent. For september måned er der tale om en stigning fra 4,4 procent til 7,9 procent. Gang i vikarbureauerne 15 Skolerne har brug for flere vikarer, men vikarbudgettet er beskåret Af Erik Schmidt Folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler er skyld i, at der er blevet længere mellem de fastansatte på lærerværelset, lyder det fra vikarbureauerne. Det skriver Avisen.dk, der har talt med flere bureauer, som for tiden har vind i sejlene. Skolerne har skønsmæssigt bestilt dobbelt så mange vikarer, siden reformen trådte i kraft. Deres forklaring er opsigelser på grund af reformen, højt sygefravær og inklusion af børn med særlige behov. -Presset er blevet for stort. Nogle siger op nu, mens andre har sagt op i forbindelse med lockouten. De vil gerne tilbage til folkeskolen, men kun som vikarer, siger Ib Bundgaard Hansen, der driver Skolernes Vikarbureau fra Agedrup ved Odense, til Avisen.dk. Kommunernes Landsforening har ikke tal på, hvor mange lærere der har sagt op siden sommerferien. Årsagerne til opsigelserne er også ukendte. Heller ikke Odense Kommune har relevante tal. LAVERE VIKARBUDGETTER Flere lærere giver udtryk for, at vikarbudgetterne på skolerne dels har været udsat for nedskæringer samtidig med, at behovet for midler er stigende. Nogen taler om en halvering af budgettet. Derfor har LærerBladet spurgt Odense Kommune, hvordan det forholder sig. Med hensyn til vikarbudget-tet kan der være nogen, der har fået den opfattelse at vikarbudgettet ville blive halveret i 2015, skriver Andreas Lykke Sognstrup, der er presseansvarlig for Børn- og Ungeforvaltningens Kommunikations- og rådgivningsafdeling. -Men der er tale om, at der i budget 2012 blev lagt en 4-årig plan for løbende at reducere i budgettet for vikardækning som følge af sygefravær, der fra 2014 til 2015 ville betyde en halvering. Puljen blev dog ifølge Andreas Sognstrup ekstraordinært tilført 10 mio. kr., fordi det var tydeligt, at tingene ellers ikke ville hænge sammen. -Det er i virkeligheden bortfaldet eller fraværet af de ekstraordinære midler på 10 mio. kr., som skolerne kan aflæse i de budgetter, de har fået ud for skoleåret 2014/2015, og som de kigger på nu. Kommunen er netop nu ved at færdigbehandle budgettet, og i den forbindelse vil vikarpuljen ifølge kommunens oplysninger blive den samme eller måske en smule større set i forhold til Men altså væsentlig lavere end i 2012, hvis man skal forstå Sognstrups eget udsagn.

16 OK15: Det går vi til forhandling om! Vi stiller krav om en ny arbejdstidsaftale, højere løn til særlige medlemsgrupper, bedre arbejdsmiljø, bedre vilkår for tillidsrepræsentanter Af Gordon Ørskov Madsen, DLF, fmd. overenskomstudvalget 16 Overenskomstforhandlingerne er nært forestående. Der udveksles krav 15. december, og derefter går forhandlingerne i gang. Vi stiller krav om en ny arbejdstidsaftale. Det besluttede en enig kongres i september. Siden da er det blevet stadig tydeligere, at der er brug for at vi gør noget ved lærernes arbejdsvilkår. Mange lærere oplever først og fremmest at have alt for mange arbejdsopgaver, der skal nås inden for den arbejdstid, man nu har til rådighed. Man halser afsted, og alligevel kan man umuligt nå det hele. Ganske mange når ikke at forberede de mange undervisningstimer. Dertil ligger den sparsomme forberedelsestid i små tidsrum for at fylde arbejdsdagen op, hvilket gør det svært at udnytte tiden effektivt. Sådan ser virkeligheden ud for mange lærere. Derudover er mulighederne for at samarbejde med teamet og kollegerne blevet ringere, og den enkelte arbejder meget alene. Det var ellers det modsatte, der var hensigten med skolereformen. Til sammen giver det en meget presset arbejdssituation og utilstrækkelige muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen. SYGEFRAVÆRET STIGER Vi hører fra flere kommuner og skoler, at sygefraværet stiger og den enkeltes overskud og begejstring er svær at få øje på. Det går ud over undervisningen og arbejdstidsreglerne medvirker til den dårlige spiral. Vi stiller krav om en ny arbejdsaftale, siger Gordon Ørskov. -Det besluttede en enig kongres i september.

17 Vi vil vise og dokumentere virkeligheden og bringe den med ind i forhandlingsrummet. Derfor er det vigtigt, at vi er i en tæt dialog med kredsene om de lokale forhold. At vi får dannet tydelige og præcise billeder af, hvordan virkeligheden ser ud. Det er en del af vores bestræbelser på at få de politikere, der har ansvaret for den nuværende situation, til også at påtage sig ansvaret og gøre noget ved de problemer, som er åbenlyse lige nu. Derfor er arbejdstidskravet vigtigt for os, og den aktuelle udvikling har bestemt ikke gjort det mindre vigtigt. SNYDT FOR 300 MIO. KR. Et andet vigtigt krav for os er løn. Ved regeringsindgrebet i 2013 blev vi snydt for mindst 300 mio kr., hovedsageligt fordi vi blev underkompenseret for fjernelsen af aldersreduktionen, som vi jo selv har finansieret via overenskomsten, da den blev indført. De lønmidler vil vi have i spil ved OK 15. Derudover prioriterer vi en række mindre medlemsgrupper, der ikke har et centralt aftalt lønforløb, hvoraf nogle halter lønmæssigt bagud. Vi besluttede på kongressen, at vi ved denne overenskomst vil gå efter at løfte disse grupper lønmæssigt. Det kræver grundig forberedelse, så vores argumentation i forhandlingerne bliver så overbevisende, som muligt. Vi sætter også ved OK-forhandlingerne fokus på arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og ikke mindst på TR s vilkår og arbejdsbetingelser. TR erne skal uddannes bedre, og vi ønsker TR erne tæt på medlemmerne via en TR på alle matrikler. ILO-KRITIK SPILLER IND OK 15 forhandlingerne får efter alt at dømme et væsentligt anderledes forløb end OK 13. Der er snart folketingsvalg og regeringen ønsker ikke at bevæge sig ud i en konflikt lige op til et valg. Desuden har vi netop fået medhold i en sag, vi sammen med vores hovedorganisation FTF rejste ved ILO (et FN-organ hvor alle parter, der behandler og udtaler sig om arbejdsmarkedssager), sidder. ILO udtaler kritik af den danske regering og dens indblanding i de frie forhandlinger. Derudover kritiserer ILO, at regeringen kun konsulterede arbejdsgiverparten, da lovindgrebet skulle udformes. Så der bliver holdt øje med regeringen, der skal vise, at den overholder spillereglerne om frie forhandlinger. Det er meget usædvanligt, at en regering modtager så hård en kritik fra ILO. Men det har Fyns Stiftstidende desværre ikke vurderet vigtigt at bringe! Det spiller dog ind på OKforhandlingerne i STÆRKERE I FÆLLESSKAB For tiden bruger vi også kræfter på at styrke os i Forhandlingsfællesskabet, lægge fælles strategi for de kommende års forventede angreb på overenskomster og aftaler, det danske aftalesystem. Det er kommet godt i gang, men det kræver, at vi gennem de kommende år gør os stærkere i fællesskab. Et vigtigt element heri er at afklare hvordan vi agerer hvis/når de enkelte faggrupper bliver angrebet på aftaleretten, når organisationernes og TR s adgang til frie forhandlinger bliver undergravet. Vores modsvar skal være, at når der sker angreb på de frie forhandlinger og adgangen til at indgå aftaler undergraves, ja så er det et angreb på alle, og så skal svaret komme fra en enig og samlet fagbevægelse. Det arbejdes der i fællesskab på at udvikle. VIRKELIGE PROBLEMER Vi ønsker, at OK 15 bidrager til at løse de problemer, som vi ved medlemmerne står i lige nu ude på skolerne og arbejdspladserne. I 2013 blev de frie forhandlinger sat ud af kraft. Det kom der ikke noget godt ud af. Nu må arbejdsgiverne gå ind og tage et ansvar for den situation, vi er havnet i. Vi vil tage udgangspunkt i virkelighedens problemer og i samarbejde finde løsninger på dem. Overenskomsten indeholder en del af løsningen! Lokalaftaler med forbehold Flexibilitet er kun i orden, hvis der bliver færre opgaver, mener Gordon Ørskov Af Erik Schmidt I alt 34 kommuner har ifølge DLF indgået lokale arbejdstidsaftaler. Indholdet af aftalerne er forskelligt, og om man kalder det egentlige aftaler eller fælles forståelsespapirer varierer også. En ny analyse fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, konkluderer, at syv procent af kommunerne har indgået egentlige aftaler, mens 37 procent har udarbejdet såkaldte forståelsespapirer. -Det er en god udvikling og en tendens, som man stadig vil se i flere kommuner, mener Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening. -Arbejdsgiverne, det vil sige KL og regeringen, har bygget billedet op om, at aftaler er en forhindring. Vi mener, at aftaler er en forudsætning for det gode stykke arbejde. Det skaber fælleshed i det, man gerne vil som skole," siger Gordon Ørskov Madsen. Danmarks Lærerforening har ifølge Gordon Ørskov Madsen anbefalet deres kredse at lave aftaler med kommunerne, men understreger, at det samtidig er vigtigt, at de går ind i aftaler med forbehold. -Mange lærere efterlyser større fleksibilitet. Det kan de jo godt få i form af aftaler, men hvis arbejdsbyrden ikke også bliver mindre, så er fleksibilitet ikke noget for os. For så kan lærerne komme til at arbejde hele tiden. Kilde: Folkeskolen.dk 17

18 Tydelig markering fra øverste ledelsesniveau I arbejdsmiljøstrategien er der sat et mål om en stigning på social kapital på 5 % i 2014 i forhold til Måltallet er langt fra nået. Men gentagne røde trivselsrapporter kræver handling, har stadsdirektøren slået fast 18 Af Charlotte Holm, næstformand i OLF, medlem af Hovedudvalget Som medarbejderrepræsentant bliver vi ofte stillet spørgsmålet i forbindelse med trivselsundersøgelsen: "Hvad nytter det og har det overhovedet nogen konsekvenser?" Hovedudvalget ser meget alvorligt på dette. Senest 1. december skal dit lokale MED-udvalg have drøftet trivselsundersøgelsens resultater samt lavet en handleplan, der skal være lagt i kommunens fælles database SafetyNet. Trivselsundersøgelsen udgør sammen med to årlige arbejdsmiljøgennemgange Odense Kommunes psykiske arbejdspladsvurdering (APV). Dette arbejde bør være i gang på nuværende tidspunkt, da APV en skal revideres, hvis der sker ændringer i arbejdet eller i arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der har betydning for arbejdsmiljøet. Og det må der siges at være med både skolereform og Lov 409. MÅLTALLET LANGT FRA NÅET Trivselsundersøgelsen var igen i år meget rød på skoleområdet. Det kan man under ingen omstændigheder bortforklare. "De røde rækker indikerer punkter, virksomheden bør tillægge ekstra opmærksomhed". Det skriver Odense Kommune som forklaring til læsning af trivselsrapporterne. Der bør derfor ikke være tvivl om, hvad farverne indikerer, når MEDudvalget lokalt behandler trivselsrapporten. "Odense Kommune har i en årrække haft særlig fokus på arbejdet med social kapital. Dette fokus videreføres i opfølgningsarbejdet, hvilket betyder, at alle arbejdspladser særligt bør forholde sig og arbejde aktivt med resultaterne for henholdsvis tillid, retfærdighed og samarbejde." (Citat fra Retningslinje for trivselsundersøgelsen - revideret august 2014). I arbejdsmiljøstrategien er der sat et mål om en stigning på social kapital på 5 % i 2014 i forhold til Måltallet er langt fra nået. FORUDSIGELIGHED Den sociale kapital er også på Odenses skoler trængt. Der er ingen tvivl om, at manglen på resurser samt en tydeliggørelse af forholdet mellem undervisning og forberedelse svækker den sociale kapital gevaldigt. Det er jo absurd, når man som lærer får sin opgaveoversigt, at begrebet tid kun eksisterer i forhold til undervisningstimerne og ikke i forhold til hverken forberedelsen eller andre opgaver. Det bør påhvile ledelsen at synliggøre omfanget af disse, så der er forudsigelighed i ens arbejdsopgaver. Mangel på forudsigelighed er med til at stresse unødigt og er med til at sløre ubalancen mellem opgaver og resurser og dermed den manglende tid til forberedelse. DÅRLIG INDDRAGELSE I forhold til samarbejde er der ingen tvivl om, at der er ledelser, der lykkes markant bedre med dette end andre. Det viser sig i svarene på spørgsmålet: "Bliver de ansatte involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen?", Det gælder ikke mindst med hensyn til inddragelse af tillidsrepræsentanten. Ledelse spiller en særdeles vigtig rolle med henblik på at sætte retning for medarbejdernes trivsel. Det er også signalet fra øverste ledelsesniveau, direktørgruppen i Odense Kommune. Charlotte Holm er OLF s repræsentant i Hovedudvalget TYDELIG MARKERING OM LEDELSE I Hovedudvalget (HU) har vi fra medarbejdersiden i forbindelse med drøftelsen af trivselsundersøgelsen spurgt til konsekvenserne af gentagne røde resultater på samme arbejdsplads. I referatet fra 9. oktober 2014 står der blandt andet: "Jørgen Clausen pointerede, at arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel er en lige så vigtig opgave som øvrige elementer i ledelsesgerningen, og derfor indgår arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel også som en naturlig del af lederudviklingssamtaler og drøftes løbende mellem leder og denne leder. På lige fod med andre elementer i ledelsesgerningen skal leders leder involveres, hvis arbejdspladsen oplever gentagne problemer med arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, og manglende opfølgning fra lederens side kan i yderste konsekvens få ansættelsesretlige konsekvenser (citat HU- referat fra 9/ ). Det er en meget tydelig markering fra øverste ledelsesniveau, at gentagne røde trivselsrapporter kræver handling.

19 Overenskomstforhandlingerne i 2015 Hvad skal vi kæmpe for og hvordan skal vi gøre det? Lene Junker vil have loft over undervisningstimetallet og et garanteret minimum af tid til forberedelse Af Lene Junker, lærer Rosengårdskolen Vores hverdag foregår i et krydsfelt af kommunale besparelser, skolereform og lov 409. Så hverdagen er "overloaded" med nye krav, forventninger, manglende tid mv. Trivslen er i bund, sygefraværet i top, apati og frygt for fremtiden lurer lige under overfladen, og sammenholdet knager. I sådan en situation er det nødvendigt at ranke ryggen, holde hovedet højt og rette blikket mod punkter, hvor det er muligt at ændre på den nuværende situation. Overenskomstforhandlingerne 2015 er vores næste mulighed for i fællesskab at ændre på ovenstående. Det kommende folketingsvalg måske et andet. MANGLER OPMÆRKSOMHED Desværre har vores fagforening endnu ikke stillet rigtig skarpt på OK 15. Overenskomstkravene har ikke været diskuteret blandt medlemmerne inden kongressen besluttede sig i september. Der er desværre heller ingen medlemsmøder i sigte. KL udsendte deres udspil: "Velfærd i forandring" i oktober. Jeg ved ikke rigtig, hvad min fagforening mener om det. KL s udspil lyder ikke så bombastisk som i Jeg tror måske, KL har brug for at rette op på det barske image, lockouten gav dem. Men tag ikke fejl. Der ligger nye alvorlige angreb på vores kollektive rettigheder og de faglige organisationer. KL og de øvrige offentlige arbejdsgivere ønsker ensrettede arbejdstidsregler, fælles overenskomster for flere faggrupper, forenkling af MED-systemet og en ændring af tillidsrepræsentanternes rolle. NY ARBEJDSTIDSAFTALE Jeg er enig med min fagforening, som på kongressen har besluttet, at vi skal kræve en ny arbejdstidsaftale. Jeg synes også, det rigtigt at gå med i det nye Forhandlingsfællesskab og allerede nu stille sig solidarisk med andre faggrupper, som måtte blive udsat for angreb. Men fagforeningen er nødt til at være tydelig omkring, hvad vi selv kræver, og hvad vi mener om KL s udspil både over for medlemmerne og offentligheden. LOFT OVER UV-TIMETAL Jeg tror det er vigtigt at en ny arbejdstidsaftale indeholder et loft over undervisningstimetallet og et garanteret minimum af tid til forberedelse. Det er mængden af undervisning og manglen på tid til forberedelse, som presser os. Vi skal fortsat have fuld tilstedeværelse kombineret med muligheden for at flekse. Puljer til hjemmearbejde lyder måske tillokkende, men det vil åbne op for ubetalt merarbejde. En sådan arbejdstidsaftale vil gavne de fleste og gøre det muligt at være lærer fremover. Jeg ser frem til at det snart bliver muligt at kunne diskutere ovenstående kollegaerne imellem. En ny arbejdstidsaftale kommer ikke af sig selv, og dygtige forhandlere gør det ikke. Formandens kommentar Der er faktuelt forkerte oplysninger i Lens Junkers indlæg om "manglende medlemsdebat". Derfor denne kommentar: Medlemsdebatten foregår altid forud for kongressen, hvor de endelige overenskomstkrav opstilles. Debat på generalforsamlingen 14. marts. På den baggrund tog Odense Lærerforening initiativ til, at KOS (de kommunale organisationers sammenslutning) i Odense sendte fælles opfordring til KTO om fælles konfliktberedskab. Foråret 14 deltog styrelsen i faglig klub-møder på skolerne, hvor OK 15 var fast punkt især med fokus på arbejdstid. OK 15 på TR-mødet d. 24. april. Uddrag fra referat: "Styrelsen stiller sig gerne til rådighed for møder i faglig klub. Der kommer materiale fra DLF. TR skal melde eventuelle kommentarer til OK 15 kravene tilbage til OLF senest den 21. maj." 21. maj OK 15-medlemsmøde i Lærernes Hus Bemærkninger på baggrund af tilbagemeldinger fra medlemsdebatten skal indsendes til hovedstyrelsen senest 22. maj med henblik på, at de kan indgå i behandlingen i hovedstyrelsen forud for kongressen. Anne-Mette Kæseler Jensen 19

20 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, 5000 Odense C B Odense Lærerforening Kreds 82 Klaregade 19 2, 5000 Odense C Tlf Fax DLF / A Fyn: Klaregade 7 1, 5000 Odense C Tlf Åbningstider: Mandag - torsdag: Kl Fredag: Kl Formanden træffes efter aftale. Dagpenge og lockout Der ligger information på Odense Lærerforenings hjemmeside om, hvordan man søger om dagpenge, hvis man var omfattet af lockouten i 2013 og dermed ikke har optjent ret til løn til de to sidste feriedage. Venlig hilsen Odense Lærerforening Bent Th. Hansen Konsulent Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C. Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf "Mange lærere efterlyser større fleksibilitet. Det kan de jo godt få i form af aftaler, men hvis arbejdsbyrden ikke også bliver mindre, så er fleksibilitet ikke noget for os. For så kan lærerne komme til at arbejde hele tiden." Gordon Ørskov Madsen DLF, fmd. overenskomstudvalget Bent Th. Hansen konsulent Bo Tryggedsson konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerbladet Redaktionen: Erik Schmidt, Ansv. red. Bladets ledere og den redaktio - nelle linje er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Foto: Erik Schmidt, Peter Garde og privatfoto Næste nummer: Den 1. marts 2015 Deadline: den 8. februar 2015 Indhold i dette nummer: Odense gnaver på hovedstolen Trivselsrapport: Kommunen bør handle straks!... 3 Lærere slog et slag for ytringsfriheden... 5 Poul Anthoniussen tilbage som styrmand.. 7 Farvel til folkeskole og goddag til friskolen. 8 Folkeskolen er kommunernes juvél - her er fem gode råd, Anker! Der er mange myter om det offentlige Stor interesse for sygdomstal OK15: Det går vi til forhandling om! Tydelig markering fra øverste ledelsesniveau Overenskomstforhandlingerne Redaktionen er afsluttet 10. december. Oplag: 3400 stk. Tryk: Rosendahls A/S - print.design.media

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

GENERALFORSAMLING Lejre Lærerforening

GENERALFORSAMLING Lejre Lærerforening GENERALFORSAMLING Lejre Lærerforening MUNDTLIG BERETNING MANDAG DEN 9. MARTS 2015 På Hvalsø Skole 1 Indledning Undskyld blev i 2013 kåret af P1 s lyttere som årets ord. Begrundelsen var at der havde været

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Åbent brev til byrådet fra Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2015 Kvalitet i undervisningen Lærerne i Odense Kommune har

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet Suldrup Skole Skolebestyrelsen Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00 Afbud: Sten, Lisbeth, Eva, Sanne Ikke til stede: Dagsorden: Elevrådet Protokol Er ikke nået så langt her efter jul. I dag møde

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015 Nyhedsbrev NYHEDSBREV Uge 38 2015 18. september 2015 1. Ærgerlig omtale 2. Samtale i skoleåret 2015-16 om trivsel, tid og opgaver 3. AT 4. SRP 5. Skriftligt fravær og skriveværksted 6. Faaborg Rotary Klub

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere