Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling"

Transkript

1 Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Arbejdspapir nr. 13 Working Paper no. 13 November / november 2 Anders Henten og Søren Jensen Internationalisering af service statistiske data Service development, Internationalisation and Competences

2 Anders Henten Søren Jensen Internationaliseringen af service statistiske data SIC-projektet November 2

3 Center for Servicestudier, RUC Center for Tele-Information, DTU Teknologisk Institut

4 Anders Henten & Søren Jensen Center for Tele-Information, DTU Internationaliseringen af service statistiske data 1. Indledning Serviceaktiviteter spiller en afgørende og stadig stigende rolle i økonomien. Dette kan bl.a. udtrykkes ved serviceerhvervenes andel af BNP eller beskæftigelsen, som i begge tilfælde ligger på 6-7% i de økonomisk mest udviklede lande. Men i SIC-projektet er der også lagt vægt på, at service ikke kan isoleres til det, som defineres som servicesektoren, men at der også er serviceaktiviteter indenfor fremstillingserhvervene. Det har der altid været, men der lægges i dag i stigende grad vægt på udviklingen af denne side af fremstillingserhvervene, således at mange fremstillingsvirksomheder tilbyder et mere samlet koncept, indeholdende både fremstillingsvarer og tilhørende serviceelementer. Man kan derfor tale om en form for konvergens mellem fremstillingserhverv og serviceerhverv, hvor der sker en servicegørelse af fremstillingserhvervene, samtidig med at serviceerhvervene oplever noget, som kunne karakteriseres som en industrialisering. På baggrund af serviceaktiviteternes store vægt i økonomien kan man med en vis ret betegne det nuværende samfund som et servicesamfund. Andre betegnelser har også været lanceret indenfor de seneste 2-3 år post-industrielt samfund, informationssamfund, netværkssamfund, vidensamfund, osv. en konceptudvikling som reflekterer de omfattende samfundsmæssige forandringer, som bl.a. hænger sammen med serviceaktiviteternes stigende økonomiske og beskæftigelsesmæssige dominans, med informations- og vidensbearbejdningens voksende rolle, og med informations- og kommunikationsteknologiernes indtog i alle led af produktion og markedsføring. Men hvor service således på nationalt plan spiller en afgørende rolle, står service ikke nær så centralt, når man ser på de internationale økonomiske relationer. Kun knap 2% af verdenshandlen 1

5 består ifølge handelsstatistikken af servicehandel, mens tallet er betragtelig højere, hvad angår serviceandelen af de samlede internationale direkte investeringer. Her er tallet ca. 55% 1. Det forhold, at servicehandlen kun udgør en lille del af den samlede internationale handel hænger primært sammen med, at de fleste service i forskellig grad kræver en samtidighed i produktion og forbrug, og/eller at producenter og forbrugere mødes ansigt til ansigt. Dette begrænser handlen over store afstande både nationalt og internationalt - og fører til, at serviceinternationaliseringen primært foregår ved etablering i udlandet i stedet for handel. Et andet forhold med nogen betydning er, at mange serviceydelser er organiseret som offentlige ydelser, som er rettet mod de enkelte landes borgere. Kun i begrænset omfang og kun i de senere år har der været nogen fokus på mulighederne for at internationalisere de serviceydelser, som traditionelt har været leveret af offentlige institutioner. Den relativt lille handel med service har bl.a. haft som konsekvens, at servicehandel først meget sent blev taget op i internationale handelsforhandlinger. Service kom først med i GATTforhandlingerne (General Agreement on Tariffs and Trade) i forbindelse med Uruguay-runden, som startede i 1986 (og blev underskrevet i 1994). For at kunne forhandle om serviceydelser, var man i GATS-forhandlingerne (General Agreement on Trade in Services, i relation til GATT) nødt til at konceptualisere forskellige former for internationalisering for at kunne indfange de forskellige måder, hvorpå service internationaliseres. Fire grundlæggende kategorier blev defineret, hvoraf de tre første i statistisk sammenhæng registreres som handel, og den sidste er en separat kategori (investeringer): Levering over grænser Konsum i udlandet Midlertidig fysisk tilstedeværelse Etablering i udlandet Det er ikke mange serviceydelser, der traditionelt har kunnet leveres via egentlig grænseoverskridende handel. Men eksempelvis udlandstelefoni kan på sin vis defineres som en sådan grænseoverskridende handel. Og det er netop det forhold, at elementer af 1 55% er tallet for bestanden (stock) af investeringer. 2

6 informationsintensive serviceydelser i stigende grad kan lægges ind på computere og transmitteres over kommunikationsnet, som gør, at stadig flere serviceydelser kan handles (ligesom fremstillingsvarer) over grænser uden at været båret af mennesker. Informations- og kommunikationsteknologierne bliver således redskaber til at bryde nødvendigheden af samtidighed og tilstedeværelse og til at udvide mulighederne for egentlig grænseoverskridende handel med vise typer serviceydelser de informationsintensive. Men som det vises i rapporten, er det dog fortsat de traditionelt handlede serviceydelser, såsom transport og rejse, der vejer tungest i handelsstatistikken. Formålet med denne rapport er at undersøge internationaliseringen af service på basis af to delelementer: International handels- og investeringsstatistik Dansk handels og investeringsstatistik Handels- og investeringsstatistikken på serviceområdet er meget mangelfuld og trænger kraftigt til en opgradering og detaljering. Alligevel vil vi her foretage en analyse på basis af eksisterende statistisk materiale for at uddrage de grundlæggende konklusioner, som materialet indeholder. Tidligere i projektet har vi i SIC-publikationer diskuteret serviceinternationaliseringen mere kvalitativt 2, og vi har, på basis af en survey, set på serviceinternationaliseringens konsekvenser for bl.a. innovationsudvikling og kompetencer Handel og investeringer i internationalt perspektiv I dette afsnit ser vi på generel international handels- og investeringsstatistik. Tallene er for handlens vedkommende baseret på data fra WTO (World Trade Organization) og IMF (International Monetary Fund) og for investeringerne på data fra UNCTAD (United Nations Conference on Trade And Development) og OECD (Organization for Economic Co-operation and Development). 2 Se Arbejdspapir nr. 8: Anders Henten: Implications of Information and Communication Technologies for the International Distribution of Labour, Arbejdspapir nr. 9: Anders Henten og Knud Erik Skouby: Internationalisation of Services Implications of Information and Communication Technologies,

7 2.1 Handel Tabel 1: Verdens samlede serviceeksport og vareeksport i mia. $ og serviceeksport som andel af den samlede verdenshandel i %, Serviceeksport Vareeksport Service i % af total 15,2% 16,4% 18,5% 19,% 19,2% 19,3% 19,5% 19,3% Kilde: Beregnet på basis af WTO: World merchandise exports by region and selected economy, 198, 1985, 199 and og World exports of commercial services by selected region and economy, , Tallene viser, at serviceandelen af verdenshandlen steg i 198 erne, men at den stabiliserede sig i 199 erne på lige knap 2%. Servicehandlen voksede altså i 199 erne med samme hast som varehandlen, som igen voksede gennemsnitligt noget hurtigere end det globale BNP ca. halvanden gang så hurtigt 4. Men tallene peger ikke på en i forhold til varehandlen relativt stigende serviceinternationalisering via handel. På sin vis snarere tværtimod, når man tænker på, at serviceydelser udgør en stigende andel af de nationale økonomier. Som et gennemsnit steg serviceandelen af det globale BNP fra 56% i 198 til 61% i På den baggrund kunne man hævde, at servicehandlen viger i forhold til varehandlen. Men realistisk set må det nok antages, at servicehandlen udgør en større del af den samlede verdenshandel, end de knap 2% indikerer. Dette skyldes for det første, at der kan være megen serviceeksport skjult i vareeksporten, eftersom der ofte følger en servicedel med varedelen. Det omvendte kan også i nogen grad være tilfældet, men resulterer ikke i samme fejlmåling, eftersom der er lang tradition for registrering af vareeksporten. For det andet er der en del serviceoverførsel internt i transnationale selskaber, som ikke registreres som handel. Igen er der her større tradition og mulighed for at registrere varehandlen. Og for det tredje er der indenfor vareeksport en væsentlig reeksport, hvor en vare eksporteres til et land, for derefter at blive solgt videre til et tredje land og 3 Se Arbejdspapir nr. 5: Anders Henten: Betydningen af eksportintensitet og konkurrenceudsathed for danske servicevirksomheder, Se eksempelvis UNCTAD: World Investment Report 2 Overview, s WTO: Press Release 167, 7. Februar 2, s. 8. 4

8 derfor bliver talt to eller flere gange. Det samme er ikke tilfældet med service, fordi service som nævnt ofte kræver en relation mellem en bestemt producent og en bestemt konsument. Som anført i indledningen, er statistikken for servicehandel mangelfuld, og eksempelvis deler WTO kun servicehandlen op på tre kategorier, transport, rejse og andre kommercielle serviceydelser, jf. tabel 2. Tabel 2: Verdens samlede serviceeksport fordelt på kategorier, i %, 199 og Transport 28,4% 23,3% Rejse 33,7% 32,5% Andre kommercielle serviceydelser 38,% 44,2% Kilde: WTO: World exports of commercial services by category, 1998, Tallene peger på, at de to store kategorier er transport og rejse 6, men at det er samlekategorien andre kommercielle serviceydelser, der vokser. Denne kategori indeholder bl.a. de mange forskellige former for informationsintensive serviceydelser (finansielle service og videnservice), som i stigende grad kan eksporteres via telenet. Hvis man ser på de enkelte lande, er det USA, som i bruttotal både er den største eksportør og importør af serviceydelser hvilket ikke er tilfældet, hvis man ser på serviceeksporten og -importen i forhold til BNP. Her ligger USA i den laveste ende (se tabel 3). Til sammenligning med service bringes i tabel 4 eksport- og importtal indenfor fremstillingserhvervene for et antal udvalgte lande. Og endelig bringes i tabel 5 de sammenlagte tal for handel med serviceydelser og fremstillingsvarer for at illustrere den forskellige grad af handelsinternationalisering de enkelte lande imellem. Tallene viser, at handelsinternationaliseringen er langt større i Europa end i USA og Japan. Både USA og Japan er hver især så store økonomier, at langt de fleste handelstransaktioner foregår internt i landene. Men tallene kan også tolkes på den måde, at Europa er en sammenhængende økonomisk region, hvor der internt er mange økonomiske transaktioner. Tallene er derfor et udtryk for verdensøkonomiens regionale struktur. 6 WTO gør opmærksom på, at statistikken kraftigt undervurderer transport-delen. 5

9 Tabel 3: Eksport og import af serviceydelser for udvalgte lande, i mia. $ og %, 1999 Eksport Import Netto Eksport/BNP Import/BNP USA 251,7 182,3 69,4 2,7% 2,% Frankrig 79,3 59,2 2,1 5,6% 4,2% UK 11,4 81,4 2, 7,2% 5,5% Holland 53,1 46,5 6,6 13,7% 12,3% Italien 64,5 62,7 1,8 5,6% 5,4% Danmark 16, 16,2 -,2 9,2% 9,3% Sverige 18, 22,8-4,8 8,% 1,1% Tyskland 76,8 127,2-5,4 3,7% 6,1% Japan 59,8 113,9-54,1 1,4% 2,6% Kilde: Beregnet på basis af WTO: Focus, marts-april 2, nr. 45, s. 1 + Statistisk Tiårsoversigt 2, s I rapportens appendiks 1 er gengivet de langsigtede udviklingstræk for eksport og import for en række udvalgte lande. Figurerne viser den samlede størrelse på eksport og import af serviceydelser og fremstillingsvarer og viser samtidig, hvor stor en del af henholdsvis eksport og import som udgøres af serviceydelser. Som det fremgår af figurerne, er niveauerne forskellige landene imellem og reflekterer bl.a. forskellene mellem de europæiske økonomier på den ene side og USA og Japan på den anden. Men tallene i tabellerne 3 og 4 og figurerne i appendiks 1 viser også en anden interessant ting, nemlig at USA har et stort handelsoverskud på servicebalancen og et endnu større underskud på varebalancen. Det omvendte forhold gør sig gældende for Tyskland og Japan. Disse tal afspejler delvis den forskellige vægt, som serviceerhvervene har i henholdsvis USA og Tyskland/Japan, hvor service udgør en større del af BNP i USA end i de to andre lande, som er meget industri-tunge. Men tallene afspejler også, at serviceerhvervene er relativt avancerede i USA, og at de derfor har en stærk position internationalt. Set i lyset af diskussionen om betydningen af serviceaktiviteter i den fremtidige økonomi kan tallene tolkes som en styrke ved den amerikanske økonomi, sammenlignet med de mere industri-baserede økonomier i Tyskland og Japan. Det er således tankevækkende, at den amerikanske økonomi har oplevet det længste boom i nyere tid i 199 erne og nu også ind i det nye årtusinde, mens den, på et tidspunkt så berømmede, japanske økonomi i de seneste ti år har oplevet en langstrakt afmatning. 6

10 Tabel 4: Eksport og import af fremstillingsvarer for udvalgte lande, i mia. $ og %, 1999 Eksport Import Netto Eksport/BNP Import/BNP USA 695, 159,9-364,9 7,5% 11,5% Frankrig 299, 286,1 12,9 21,1% 2,2% UK 268,4 32,7-52,3 19,1% 22,8% Holland 24,1 188,9 15,2 54,% 5,% Italien 23,8 216, 14,8 2,% 18,7% Danmark 47,8 43, ,5% 24,5% Sverige 84,5 68,2 16,7 37,4% 3,2% Tyskland 54,5 472,6 67,9 25,8% 22,5% Japan 419,4 31,7 18,7 9,6% 7,1% Kilde: Beregnet på basis af WTO: Focus, marts-april 2, nr. 45, s. 8 + Statistisk Tiårsoversigt 2, s Tabel 5: Samlet eksport og import i forhold til BNP for udvalgte lande, 1999 Eksport/BNP Import/BNP Holland 67,7% 62,3% Sverige 45,4% 4,3% Danmark 36,7% 33,8% Tyskland 29,6% 28,6% Frankrig 26,7% 24,4% UK 26,3% 28,3% Italien 25,6% 24,1% Japan 11,% 9,7% USA 1,2% 13,5% Kilde: Se tabel 3 og Investeringer Hvis man ser på investeringssiden, udgør servicedelen en langt større andel af de samlede udlandsinvesteringer, end servicehandlen udgør af den samlede handel. Ca. 55% af den samlede beholdning af udlandsinvesteringer i de mest udviklede økonomier er i dag i service, jf. tabel 6 7

11 Tabel 6: Sektorfordeling på beholdningen af direkte udenlandsinvesteringer for de største mest udviklede økonomier, i %, Udadgående beholdning Primær Sekundær Tertiær Indadgående beholdning Primær Sekundær Tertiær Kilde: Beregnet på basis af UNCTAD: World Investment Report 1993, s. 62, OECD: International Direct Investment Statistical Yearbook 1997, tabel 5 og 6, og UNCTAD: World Investment Report 1999, s og Note: Grunden til at tallene i 1997-kolonnen ikke summer op til 1% er, at der i modsætning til de tidligere år optræder en mindre uspecificeret kategori. Det ses af tabel 6, at servicesektoren (den tertiære sektor) udgør en stigende del af de samlede direkte internationale investeringer. Men statistikken tyder ikke på, at servicedelen blot stiger og stiger. I 1997 var de indadgående bevægelser (flow) eksempelvis lidt mindre - 53% - end den indadgående beholdning (stock) 56% 7. Noget tyder altså på, at de direkte serviceinvesteringer er ved at stabilisere sig på et niveau omkring de 55% af de samlede direkte udlandsinvesteringer. Figurerne i appendiks 2 tyder heller ikke på, at serviceinvesteringerne som andel af de samlede investeringer er stigende. For visse lande snarere tværtimod. I øvrigt gælder det, at blandt verdens 25 største transnationale selskaber er der kun 2-3 servicevirksomheder (afhængig af definitionen af service). Resten er koncerner, som produktionsmæssigt overvejende hører til under kategorien fremstillingsvirksomhed 8. Ved en samlet betragtning ligger verdens aggregerede omsætning (fremstilling og service) fra udenlandsetableringer på ca. det dobbelte af den samlede verdenshandel, jf. tabel 7. 7 Se UNCTAD: World Investment Report 1999, s og Se UNCTAD: World Investment Report 2 - Overview, s. 2. 8

12 Udlandsetableringer er således i dag en vigtigere internationaliseringsform end handel. Tabellen viser de årlige investeringer, beholdningen af investeringer, salget fra udlandsetableringer, eksporten fra udlandsetableringer og den samlede verdenseksport. Tallene peger på den kolossale betydning, udlandsetableringer har i dag og hvad service angår, udgør de som nævnt godt halvdelen både med hensyn til investeringsbevægelser og beholdninger 9. Tabel 7: Udvalgte indikatorer for direkte udlandsinvesteringer, varer og serviceydelser, i mia. $, FDI, indadgående bevægelser FDI, udadgående bevægelser FDI, indadgående beholdning FDI, udadgående beholdning Salg fra udlandsetableringer Eksport fra udlandsetableringer Total eksport af varer og service Kilde: UNCTAD: World Investment Report 2 Overview, s. 5. Note: FDI står for foreign direct investment, dvs. direkte udlandsinvesteringer. Med det mål at se på sektorfordelingen af de internationale investeringer, bringes nedfor en tabel, som behandler den sektormæssige fordeling af EU s intra- og ekstra-eu investeringsbevægelser (tabel 8). Tabellen viser for det første, at service udgør størstedelen af investeringsstrømmene, og for det andet at de største sektorer investeringsmæssigt er finansiel service på en klar førsteplads, efterfulgt af handel og reparation og samlekategorien anden forretningsservice, der som nævnt under delafsnittet om handel bl.a. indeholder de vidensintensive forretningsserviceerhverv. 9 Men dette betyder ikke nødvendigvis, at serviceetableringer eksempelvis står for godt halvdelen af det samlede salg fra udlandsetableringer. 9

13 Tabel 8: Sektormæssig fordeling af intra- og ekstra-eu direkte investeringsbevægelser, i %, Udadgående bevægelser Indadgående bevægelser Intra-EU Ekstra-EU Ekstra-EU Primær 1,6,1 2,1 Sekundær 28,2 4,8 33,1 Tertiær 64,6 54,2 61,2 El, gas, vand 1,2 2,1 6,4 Bygge & anlæg 1,4 1,6 3,1 Handel og reparation 1,3 9,2 9,6 Hotel og restauration 2,1,3,6 Transport,2 1,1,8 Telekommunikation 3,7 4,4,4 Finansiel formidling 28,5 21, 18,2 Udlejning af ejendomme 1,4 1,3 3,8 Computer service,9,5 1,3 F&U,7,8 1,6 Anden forretningsservice ,9 15,4 Ikke specificeret 5,6 4,8 3,6 Kilde: UNCTAD: World Investment Report 1999, s Dansk serviceinternationalisering I dette afsnit ser vi på den danske internationale handels- og investeringsstatistik. Tallene for handlen er baseret på data fra WTO, OECD, Danmarks Nationalbank og Erhvervsministeriet. Investeringsstatistikken bygger på tal fra OECD og Nationalbanken. 3.1 Handel Værdien af den danske servicehandel har været i klar vækst igennem en lang årrække, jf. tabel 9. Men stigningen i den samlede handel med service i verden har været endnu kraftigere, og Danmark 1

14 mister derfor markedsandele på det internationale servicemarked. Dette gælder ligeledes flere andre europæiske lande, men altså også Danmark, jf. tabel 1. Tabel 9: Dansk serviceeksport og import, i mia. US $, Eksport 4,7 5,4 12,7 15,2 16,3 14, 14,8 16. Import 3,5 4,7 1,1 13,9 14,6 13,7 15,5 16,2 Kilde: Beregnet på basis af WTO: World exports of commercial services by selected region and economy, og World imports of commercial services by selected region and economy, , Tabel 1: Eksportmarkedsandele (andele af det samlede verdensmarked for serviceydelser) for udvalgte lande, % og indeks, Danmark Holland Sverige Tyskland USA % 1,28 1,41 1,63 1,28 1,31 1,6 1,12 1,2 Indeks % 4,47 3,51 3,79 3,94 3, ,92 3,97 Indeks % 2,2 1,56 1,72 1,29 1,31 1,33 1,34 1,34 Indeks % 7,5 5,97 6,6 6,33 6,21 5,81 5,98 5,74 Indeks % 1,43 16,61 16,9 16,61 17,1 17,8 18,17 18,8 Indeks Kilde: Beregnet på basis af WTO: World exports of commercial services by selected region and economy, , Tabel 1 viser, at USA klart har vundet markedsandele på det internationale servicemarked. De europæiske lande, som her er medtaget, taber alle fire markedsandele i forhold til 198 Sverige mest markant. Dog vinder Danmark faktisk markedsandele i 198 erne ( ), men taber dem igen - og mere til i 199 erne. Og hvis man tager udgangspunkt i 199, er Danmark det land 11

15 (blandt de 5 i tabellen), som mest markant taber markedsandele. Også på fremstillingsområdet taber Danmark markedsandele i perioden , men ikke helt så kraftigt som på servicedelen 1. I en global sammenhæng er Danmark i dag (1999-tal) den 19. største eksportør af serviceydelser og den 21. største blandt importørlande hvilket i forhold til landets størrelse er en høj placering 11. I forhold til den samlede danske udlandshandel ligger den danske servicehandel meget konstant i 199 erne omkring 25% (se tabel 11). Tabel 11: Danmarks serviceeksport og import ift. den samlede danske eksport/import, i %, Serviceeksport/ samlet eksport 25,7 22,9 24,3 22,4 23,5 25,1 Serviceimport/ samlet import 23,3 23,4 25,5 23,6 25,1 27,3 Kilde: Beregnet på basis af WTO: World exports of commercial services by selected region and economy, , World imports of commercial services by selected region and economy, , World merchandise exports by region and selected economy, 198, 1985, 199 and og World merchandise imports by region and selected economy, 198, 1985, 199 and , Hvis man ser på fordelingen af den danske eksport og import af serviceydelser på forskellige typer serviceydelser, er der hovedsagelig to forskellige tilgangsvinkler/ statistiske udgangspunkter. Enten ser man på eksport/ import af serviceydelser, eller også ser man på eksport fra servicevirksomheder 12. Det er klart den sidstnævnte metode, der giver de største eksportal, eftersom der eksempelvis i engroshandel er en masse fremstillingsvarer inkluderet i eksporttallene, hvilket til dels også gælder for andre brancher, bl.a. computer service 13. Der er en type statistik, som det kunne være fristende at benytte: Fordelingen af virksomhedernes omsætning på henholdsvis kategorierne afgiftspligtig indenlandsk omsætning og afgiftsfri eksport m.v.. Denne statistik er meget detaljeret og kunne danne basis for en detaljeret viden om 1 Hvis man sammenligner 198 med 1999, vinder Danmark faktisk markedsandele på fremstillingsområdet (se WTO: World merchandise exports by region and selected economy, 198, 1985, 199 and , 11 WTO: Focus, marts-april 2, s De to forskellige tilgangsvinkler er diskuteret i bl.a. Erhvervsministeriets Service i forandring, marts Ifølge Erhvervsministeriet var eksporttallene i mia. kr. for serviceydelser og 189 mia. kr. for servicevirksomheder (Erhvervsministeriet: Ibid. s. 5 og 53). 12

16 fordelingen af serviceeksporten. Men problemet er tilføjelsen m.v., som dækker flere forskellige former for afgiftsfritagelse og ikke kun den fritagelse, som er relateret til eksport. Her vil vi basere vores opdeling af serviceeksporten og -importen på tal fra Nationalbanken, som omhandler ydelserne i sig selv og ikke hvilke typer virksomheder, de stammer fra (se tabel 12 og 13). Tabel 12: Fordeling af serviceeksporten fra Danmark på servicekategorier, i %, Rejser 18, 16,8 16,1 15,5 17,3 Søtransport 44,4 43,9 44,3 42,2 38,6 Anden transport 6,1 6,2 6,8 7,6 1,1 Provision, spedition og vareforsikring 6,6 6,5 6,5 6,2 3,4 Anden forsikring 4,2 4, 3,5 3,5 4,5 Patentafgifter, royalties, m.v. 3,3 3,6 3,5 3,4 3,1 Arbejdsydelser 12,8 13,3 14,2 17,1 19,5 Øvrige tjenesteydelser 4,7 5,7 5,1 4,7 3,6 Kilde: Beregnet på basis af Danmarks Nationalbank: Finansiel Statistik, s. 88. Tabel 13: Fordeling af serviceimporten til Danmark på servicekategorier, i %, Rejser 22,7 21,7 21,5 21,5 24,4 Søtransport 37,6 36,8 37,7 33, 29,8 Anden transport 6, 6,2 6, 6,9 7,4 Provision, spedition og vareforsikring 7, 7,2 6,8 7,4 5,1 Anden forsikring 6,8 6,5 6,6 5,4 5,8 Patentafgifter, royalties m.v. 3,5 4,2 3,4 4,2 2,9 Arbejdsydelser 11,1 12, 12,6 16, 19,6 Øvrige tjenesteydelser 5,4 5,4 5,5 5,6 5,1 Kilde: Beregnet på basis af Danmarks Nationalbank: Finansiel Statistik, juni 2, s

17 Til tallene i tabellerne 13 og 14 må først og fremmest siges, at kategorierne er meget grove og ganske utilstrækkelige især når man sammenligner med den meget detaljerede handelsstatistik, der findes på vareområdet. Dette peger på nødvendigheden af at få raffineret statistikken for servicehandel, således at man kan skabe sig et reelt overblik over dens sammensætning og udvikling. Men tallene viser dog den store vægt, der er på transport, især søtransport, i den danske udlandshandel med serviceydelser. Dette gælder i særdeleshed på eksportsiden, hvor den samlede transportdel (søtransport og anden transport) i 1977 var helt oppe på knap 55% af den samlede danske serviceeksport og i 1999 var på ca. 5%. Dette er relativt store tal, også når man sammenligner med andre søfartsnationer som Holland og Sverige, hvor den samlede transportdel for Hollands vedkommende ligger på ca. 4%, mens den i Sverige er nede på knap 32%, jf. tabel 14. Tabel 14: Fordeling af serviceeksport fra Holland og Sverige på servicekategorier, i %, 1996 Holland Sverige Transport 4,7 31,8 Rejse 13,2 21,2 Kommunikation 1,3 2,9 Bygge & anlæg 6,1 15,9 Forsikring.4 2,3 Finansservice 1, 1,5 Computer 1,3 2,3 Royalties og licensafgifter 4,8 5,7 Anden forretningsservice 28,2 14,5 Personlige, kulturelle og fritidsservice 1,,4 Offentlige serviceydelser 2,1 1,5 Kilde: Beregnet på basis af OECD: Services Statistics on International Transactions , s og Hvis man prøver at se på de sektorer, som er særligt interessante med henblik på informations- og kommunikationsteknologiernes mulighed for at udgøre en infrastruktur for en egentlig eksport, er 14

18 der for visse sektorers vedkommende sket ganske stor eksportstigninger. I Erhvervsministeriets rapport Videnservice i vækst findes tal for videnservicevirksomhederne 14 (tabel 15). Hvad angår eksporttallenes absolutte størrelse, skal man tænke på, at det er virksomhedsrelaterede tal, og at der kan være store varesegmenter inkluderet i eksporttallene, især for teknisk rådgivning og IT-service. Tabel 15: Dansk eksport fra videnservicevirksomheder i mio. kr. (faste priser) og %, Andel Realvækst Teknisk rådgivning ,8% 2% IT-service ,9% 82% Markedsføring og reklame 993 7,% 54% Managementrådgivning 67 4,7% 32% Revision 137 1,% 2% Vikar- og rekrutteringsbureauer 123,9% 281% Advokater 12,7% -48% Kilde: Erhvervsministeriet: Videnservice i vækst, 2, s. 66. Tallene illustrerer for det første den tekniske rådgivnings store vægt, efterfulgt af IT-service. Men tallene viser også, at der indenfor visse segmenter sker en betydelig eksportvækst (IT-service, markedsføring og reklame, managementrådgivning og vikar- og rekrutterinsbureauer). Præcis hvilken rolle informations- og kommunikationsteknologierne spiller i den forbindelse, kan man ikke sige noget om på denne basis. Men det er klart indenfor sådanne erhverv, at informations- og kommunikationsteknologier kan have store effekter på mulighederne for fjernsalg. 3.2 Investeringer Danmark er det 17. største investorland (udadgående) og det 21. største investringsland (indadgående) på basis af 1998-tal 15. Dette gælder direkte investeringer overhovedet, dvs. både fremstilling og service. Det er ikke muligt, på basis af eksisterende statistiske kilder, at lave den samme type opgørelse for serviceerhvervene. 14 Erhvervsministeriet: Videnservice i vækst, Se UNCTAD: World Investment Report 1999, s. s

19 De direkte udlandsinvesteringer kan opgøres både som bevægelser (flow) og beholdninger (stock). Men vi vil her koncentrere os om beholdninger, eftersom det giver et mere stabilt billede. Bevægelserne er, som det også fremgår af appendiks 2 og 3, hvor investeringsbevægelserne for forskellige sammenligningslande og Danmark er repræsenteret, særdeles fluktuerende. For Danmarks vedkommende fordeler de direkte danske investeringer i udlandet sig, som det fremgår af tabel 16. Investeringstallene dækker både egenkapital og koncernlån m.v. Tabel 16: Danske direkte investeringer i udlandet ved udgangen af 1998, i mia. kr. og % af total Netto % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding,2,1 Fremstillingsvirksomhed 5,7 23,8 Energi- og vandforsyning,1,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 2,2 1, Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, m.v. 28,4 13,3 Handel og reparationsvirksomhed 26,5 12,4 Hotel og restaurationsvirksomhed m.v. 1,9,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation 21,7 1,2 Finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice 1, 46,9 Finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed for finanssektoren m.v. 1,4,7 Forsikringsvirksomhed 4,2 2, Udlejning og ejendomsformidling 2,3 1,1 Forretningsservice m.v. ekskl. ikke-finansielle holdingvirksomheder 6,6 3,1 Ikke-finansielle holdingselskaber 85,5 4,1 Øvrige erhverv 2,6 1,2 Sommerhuse 7,2 3,4 I alt 213,1 1, Kilde: Beregnet på basis af Danmarks Nationalbank: Direkte investeringer, ultimo 1998, 31. Maj 2, 6. Note: Netto = aktiver passiver Tabel 16 viser for det første, at serviceerhvervene er helt dominerende på investeringssiden. Fremstillingsvirksomhed udgør kun 23,8% af de samlede danske udlandsinvesteringer, og de 16

20 primære erhverv er nede på,1%. Resten er indenfor forskellige serviceerhverv, hvilket er et højere niveau end de 55%, som tidligere er nævnt for verdens samlede direkte investeringer. Finansieringsvirksomhed er, som det fremgår, den helt dominerende aktivitet med 46,9% af totalen. Men heraf udgør de 4,1% investeringer fra ikke-finansielle holdingselskaber, hvor nationalbanken gør opmærksom på, at holdingselskabers formål typisk (er) at eje aktier i andre selskaber, og holdingselskaber er normalt knyttet til danske virksomheder, som ikke tilhører den finansielle sektor 16. Der er altså ikke tale om investeringer i finansiel virksomhed, men i placering af midler i holdingselskaber i udlandet. Tabel 17: Udenlandske direkte investeringer i Danmark ved udgangen af 1998, i mia. kr. og % Netto % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 6,3 3,2 Fremstillingsvirksomhed 26,6 13,6 Energi- og vandforsyning 1,9 1, Bygge- og anlægsvirksomhed,3,2 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. 45,8 23,5 Handel og reparationsvirksomhed 42,8 21,9 Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. 3, 1,5 Transportvirksomhed m.v., post og telekommunikation 52,9 27,1 Finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice 54, 27,7 Finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed for finanssektoren m.v. 9, 4,6 Forsikringsvirksomhed 6,9 3,5 Udlejning og ejendomsformidling 1,4,7 Forretningsservice m.v. ekskl. ikke-finansielle holdingselskaber 7,4 3,8 Ikke-finanasielle holdingselskaber 29,3 15, Øvrige erhverv 7,4 3,8 Sommerhuse I alt 195,3 1, Kilde: Beregnet på basis af Danmarks Nationalbank: Direkte investeringer, ultimo 1998, 31. Maj 2, s. 8. Note: Netto = aktiver passiver 16 Danmarks Nationalbank: Direkte investeringer, ultimo 1998, 31. Maj 2, s

21 Som det ses af tabel 17 er investeringerne i Danmark mere jævnt fordelt på erhvervsgrupperne end de danske investeringer i udlandet. Specielt lægger man mærke til investeringerne i transportvirksomhed, post og tele, som er helt oppe på 27,1%. Dette hænger både sammen med en bred investeringsaktivitet i udbygningen af teleinfrastrukturen i Danmark (bl.a. Telia og Mobilix), men det hænger primært sammen med statens salg af Tele Danmark aktierne i 1998 til det amerikanske teleselskab Ameritech (som siden er fusioneret med et andet amerikansk teleselskab, SBC). I en sammenligning med enkelte andre europæiske landes udlandsinvesteringer fremtræder de danske som meget serviceorienterede, jf. tabel 18. Tabel 18: Udlandsinvesteringer fra UK, Holland og Finland, 1997, procentuel fordeling på erhvervsgrupper UK (1998-tal) Holland Finland Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 16,2 1,1 Fremstillingsvirksomhed 39, 48,5 85,8 Energi- og vandforsyning,6,1 Bygge og anlæg 1,4,5 Handel- og reparationsvirksomhed 8, 8,2 1,1 Hotel og restaurationsvirksomhed 2,3,3 Transport og kommunikation 2,7 3,3 2,3 Finansielle aktiviteter 18,4 27,5 2,6 Pengeinstitutter,6 6,2,4 Andre finansielle institutioner 8,2 1,2,2 Forsikring 9,6 11,2 2,1 Udlejning af ejendomme og forretningsservice 8,8 8,4 -,4 Andre serviceydelser 2,7,4.2 Ikke allokeret, 1,7 8,5 Total 1, 1, 1, Kilde: Beregnet på basis af OECD: International Direct Investment Statistics Yearbook 2, s. 113, 239 og

22 Den mest markante forskel mellem de danske udlandsinvesteringer og udlandsinvesteringerne fra UK, Holland og Finland (i det omfang man er i stand til at sætte dem på én formel) er vægten af investeringer i fremstillingsvirksomhed. Dette er helt markant, hvad angår Finland, som i høj grad må skyldes Nokia s udlandsinvesteringer. Men også UK og især Holland har en større vægt på fremstillingsinvesteringer. Finansielle investeringer er omvendt betragtelig lavere for de udvalgte lande end for Danmark. 4. Opsummering og konklusion Servicehandlen udgør knap 2% af den samlede verdenshandel og har i 199 erne ligget på samme konstante niveau. Servicehandlens niveau er således meget lavere end den andel af BNP og beskæftigelsen, som serviceerhvervene bidrager med. Baggrunden for denne forskel er, at leveringen mange serviceydelser er afhængig af en samtidighed i produktion og forbrug og/eller en tæt forbindelse mellem producent og konsument. Serviceinternationaliseringen finder derfor primært sted via udlandsetableringer, hvor de internationale serviceinvesteringer i de økonomisk mest udviklede lande gennemsnitlig udgør ca. 55% af de samlede beholdninger af udlandsinvesteringer. De 55% har i de senere år ligget relativt konstant, og man kan ikke på baggrund af tallene konkludere, at serviceinvesteringerne vil stige til det niveau, som serviceandelen af BNP ligger på. For vidensintensive serviceydelser kan anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier bidrage til at ændre mulighederne for egentlig grænseoverskridende handel. Men foreløbig udgør de serviceydelser, som i årtier har vejet tungest i handelsstatistikken, såsom transport og rejse, langt den største andel af servicehandlen. Sammenlignet med flere andre landes serviceeksport, er den danske serviceeksport meget afhængig af transport, især søtransport. Dog er der i dag en stærk stigning i eksporten fra dele af videnserviceområdet. På serviceområdet taber Danmark markedsandele i relation til den globale servicehandel. Danmark taber også markedsandele på fremstillingsområdet, men ikke helt så hurtigt som på serviceområdet. 19

23 På udlandsinvesteringsområdet er danske investeringer meget baseret på serviceydelser mere end andre sammenlignelige lande. De absolut største danske udlandsinvesteringer er indenfor det finansielle område dog ikke den finansielle sektor i sig selv, men i holdingselskaber. Den overordnede konklusion må være, at fremstillingsområdet ikke er det eneste, der internationaliseres. Det gælder også serviceområdet. Men samtidig peger tallene på, at serviceinternationaliseringen - især den handelsbaserede ikke er nær så udviklet som internationaliseringen på fremstillingsområdet. Og hvad mere er: Der er ikke noget, der tyder på, at service vil blive lige så internationaliseret som fremstillingsområdet. 2

24 Appendiks 1 Eksport og import af serviceydelser for udvalgte lande Kilde: IMF: Balance of payments statistics Yearbook. Forskellige bind (Vol 17, 22, 27, 32, 36, 41, 46, 5). 21

25 Australien - eksport (mia. $) varer service Australien - import (mia. $) varer 3 2 service Australien Serviceeksport i % af totale eksport Australien Serviceimport i % af totale import

26 25 Canada - eksport (mia. $) 2 15 varer 1 5 service Canada - import (mia. $) varer 1 5 service Canada Serviceeksport i % af totale export Canada Serviceimport i % af totale import

27 6 Danmark - eksport (mia. $) varer 2 service Danmark - import (mia. $) varer service Danmark Serviceeksport i % af totale eksport Danmark Serviceimport i % af totale import

28 Holland - eksport (mia. $) varer service Holland - import (mia. $) varer service Holland Serviceeksport i % af totale eksport Holland Serviceimport i % af totale import

29 3 Italien - eksport (mia. $) varer 1 5 service Italien - import (mia. $) varer 1 5 service Italien Serviceeksport i % af totale eksport Italien Serviceimport i % af totale import

30 Japan - eksport (mia. $) varer service Japan - import (mia. $) varer service Japan Serviceeksport i % af totale eksport Japan Serviceimport i % af totale import

31 Spanien - eksport (mia. $) varer 4 service Spanien - import (mia. $) varer 4 2 service Spanien Serviceeksport i % af totale eksport Spanien Serviceimport i % af totale import

32 3 Storbritannien - eksport (mia. $) 25 2 varer 15 1 service Storbritannien - import (mia. $) varer service Storbritannien Serviceeksport i % af totale eksport Storbritannien Serviceimport i % af totale import

33 USA - eksport (mia. $) varer 4 service USA - import (mia. $) varer Service USA Serviceeksport i % af totale eksport USA Serviceimport i % af totale import

34 Appendiks 2 Direkte sreviceinvesteringer Udvalgte lande Kilde: OECD: International direct investment statistics yearbook. Forskellige år (1995, 2). 31

35

36 Australien - indadgående Total Service Australien - udadgående Total Service Australien - indadgående service i % af total Australien - udadgående service i % af total

37 Canada - indadgående Total Service Canada - udadgående Total Service Canada - indadgående service i % af total Canada - udadgående service i % af total

38 Holland - indadgående 35 3 Total Service 1 5 Holland - udadgående Total Service Holland - indadgående service i % af total Holland - udadgående service i % af total

39 Italien - indadgående Total Service -1 Italien - udadgående Total Service 2 Italien - indadgående service i % af total Italien - udadgående service i % af total

40 Japan - indadgående Total 4 2 Service Japan - udadgående Total Service 1 Japan - indadgående service i % af total Japan - udadgående service i % af total

41 Spanien - indadgående Total 6 4 Service 2 Spanien - udadgående Total Service Spanien - indadgående service i % af total Spanien - udadgående service i % af total

42 Storbritannien - indadgående Total Service Storbritannien - udadgående Total Service 39 Storbritannien - indadgående service i % af total Storbritannien - udadgående service i % af total

43 USA - indadgående Total Service USA - udadgående Total Service 2 USA - indadgående service i % af total USA - udadgående service i % af total

44 Appendiks 3 Direkte serviceinvesteringer Danmark Kilde: Danmarks Nationalbank: Finansiel Statistik, september 2 41

45 Direkte Investeringer i udlandet (netto 1) ) Mia DKK % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Tjenester Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed m.v Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice Øvrige erhverv og ikke-fordelte I alt Udlandets direkte Investeringer i Danmark (netto 1) ) Mia DKK % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Tjenester Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed m.v Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice Øvrige erhverv og ikke-fordelte I alt ) (Egenkapitaloverførsler - tilbageførelser) + (koncernlån brutto afdrag) 42

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5 Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Verdenshandel og -produktion

Verdenshandel og -produktion Indeks 1970 = 100 Verdenshandel og -produktion 700 600 500 Verdenshandel 400 300 200 100 Produktion (BNP) 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Fig. 18.1 Indeks for verdenshandlen og verdens BNP 1970

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Markedsfokus på Sydafrika

Markedsfokus på Sydafrika Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Grænseoverskridende virksomheder

Grænseoverskridende virksomheder Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 13. OKTOBER 2017 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 2016 Fremgang i direkte investeringer i 2016 Der er fremgang i direkte investeringer i 2016. Kapitaltilførsler, opkøb

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik Grønlands Statistik Arbejdsmarkedsstatistik Beskæftigelse Ny beskæftigelsesstatistik 2007-2010 udkom første gang i december Udkommer kvartalsvist fra slutningen af 2012 Beskæftigelse beregnes som Baseret

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Brasilien Markedsprofil 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Indhold Side Formål Nøgletal 3 VisitDenmarks markedsprofiler præsenterer centrale nøgletal for de vigtigste markeder i dansk turisme. Formålet

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Sammenfatning: Den overordnede økonomiske situation og udvikling Med et BNP på 889,8 mia. USD var

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere