Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling"

Transkript

1 Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Arbejdspapir nr. 13 Working Paper no. 13 November / november 2 Anders Henten og Søren Jensen Internationalisering af service statistiske data Service development, Internationalisation and Competences

2 Anders Henten Søren Jensen Internationaliseringen af service statistiske data SIC-projektet November 2

3 Center for Servicestudier, RUC Center for Tele-Information, DTU Teknologisk Institut

4 Anders Henten & Søren Jensen Center for Tele-Information, DTU Internationaliseringen af service statistiske data 1. Indledning Serviceaktiviteter spiller en afgørende og stadig stigende rolle i økonomien. Dette kan bl.a. udtrykkes ved serviceerhvervenes andel af BNP eller beskæftigelsen, som i begge tilfælde ligger på 6-7% i de økonomisk mest udviklede lande. Men i SIC-projektet er der også lagt vægt på, at service ikke kan isoleres til det, som defineres som servicesektoren, men at der også er serviceaktiviteter indenfor fremstillingserhvervene. Det har der altid været, men der lægges i dag i stigende grad vægt på udviklingen af denne side af fremstillingserhvervene, således at mange fremstillingsvirksomheder tilbyder et mere samlet koncept, indeholdende både fremstillingsvarer og tilhørende serviceelementer. Man kan derfor tale om en form for konvergens mellem fremstillingserhverv og serviceerhverv, hvor der sker en servicegørelse af fremstillingserhvervene, samtidig med at serviceerhvervene oplever noget, som kunne karakteriseres som en industrialisering. På baggrund af serviceaktiviteternes store vægt i økonomien kan man med en vis ret betegne det nuværende samfund som et servicesamfund. Andre betegnelser har også været lanceret indenfor de seneste 2-3 år post-industrielt samfund, informationssamfund, netværkssamfund, vidensamfund, osv. en konceptudvikling som reflekterer de omfattende samfundsmæssige forandringer, som bl.a. hænger sammen med serviceaktiviteternes stigende økonomiske og beskæftigelsesmæssige dominans, med informations- og vidensbearbejdningens voksende rolle, og med informations- og kommunikationsteknologiernes indtog i alle led af produktion og markedsføring. Men hvor service således på nationalt plan spiller en afgørende rolle, står service ikke nær så centralt, når man ser på de internationale økonomiske relationer. Kun knap 2% af verdenshandlen 1

5 består ifølge handelsstatistikken af servicehandel, mens tallet er betragtelig højere, hvad angår serviceandelen af de samlede internationale direkte investeringer. Her er tallet ca. 55% 1. Det forhold, at servicehandlen kun udgør en lille del af den samlede internationale handel hænger primært sammen med, at de fleste service i forskellig grad kræver en samtidighed i produktion og forbrug, og/eller at producenter og forbrugere mødes ansigt til ansigt. Dette begrænser handlen over store afstande både nationalt og internationalt - og fører til, at serviceinternationaliseringen primært foregår ved etablering i udlandet i stedet for handel. Et andet forhold med nogen betydning er, at mange serviceydelser er organiseret som offentlige ydelser, som er rettet mod de enkelte landes borgere. Kun i begrænset omfang og kun i de senere år har der været nogen fokus på mulighederne for at internationalisere de serviceydelser, som traditionelt har været leveret af offentlige institutioner. Den relativt lille handel med service har bl.a. haft som konsekvens, at servicehandel først meget sent blev taget op i internationale handelsforhandlinger. Service kom først med i GATTforhandlingerne (General Agreement on Tariffs and Trade) i forbindelse med Uruguay-runden, som startede i 1986 (og blev underskrevet i 1994). For at kunne forhandle om serviceydelser, var man i GATS-forhandlingerne (General Agreement on Trade in Services, i relation til GATT) nødt til at konceptualisere forskellige former for internationalisering for at kunne indfange de forskellige måder, hvorpå service internationaliseres. Fire grundlæggende kategorier blev defineret, hvoraf de tre første i statistisk sammenhæng registreres som handel, og den sidste er en separat kategori (investeringer): Levering over grænser Konsum i udlandet Midlertidig fysisk tilstedeværelse Etablering i udlandet Det er ikke mange serviceydelser, der traditionelt har kunnet leveres via egentlig grænseoverskridende handel. Men eksempelvis udlandstelefoni kan på sin vis defineres som en sådan grænseoverskridende handel. Og det er netop det forhold, at elementer af 1 55% er tallet for bestanden (stock) af investeringer. 2

6 informationsintensive serviceydelser i stigende grad kan lægges ind på computere og transmitteres over kommunikationsnet, som gør, at stadig flere serviceydelser kan handles (ligesom fremstillingsvarer) over grænser uden at været båret af mennesker. Informations- og kommunikationsteknologierne bliver således redskaber til at bryde nødvendigheden af samtidighed og tilstedeværelse og til at udvide mulighederne for egentlig grænseoverskridende handel med vise typer serviceydelser de informationsintensive. Men som det vises i rapporten, er det dog fortsat de traditionelt handlede serviceydelser, såsom transport og rejse, der vejer tungest i handelsstatistikken. Formålet med denne rapport er at undersøge internationaliseringen af service på basis af to delelementer: International handels- og investeringsstatistik Dansk handels og investeringsstatistik Handels- og investeringsstatistikken på serviceområdet er meget mangelfuld og trænger kraftigt til en opgradering og detaljering. Alligevel vil vi her foretage en analyse på basis af eksisterende statistisk materiale for at uddrage de grundlæggende konklusioner, som materialet indeholder. Tidligere i projektet har vi i SIC-publikationer diskuteret serviceinternationaliseringen mere kvalitativt 2, og vi har, på basis af en survey, set på serviceinternationaliseringens konsekvenser for bl.a. innovationsudvikling og kompetencer Handel og investeringer i internationalt perspektiv I dette afsnit ser vi på generel international handels- og investeringsstatistik. Tallene er for handlens vedkommende baseret på data fra WTO (World Trade Organization) og IMF (International Monetary Fund) og for investeringerne på data fra UNCTAD (United Nations Conference on Trade And Development) og OECD (Organization for Economic Co-operation and Development). 2 Se Arbejdspapir nr. 8: Anders Henten: Implications of Information and Communication Technologies for the International Distribution of Labour, Arbejdspapir nr. 9: Anders Henten og Knud Erik Skouby: Internationalisation of Services Implications of Information and Communication Technologies,

7 2.1 Handel Tabel 1: Verdens samlede serviceeksport og vareeksport i mia. $ og serviceeksport som andel af den samlede verdenshandel i %, Serviceeksport Vareeksport Service i % af total 15,2% 16,4% 18,5% 19,% 19,2% 19,3% 19,5% 19,3% Kilde: Beregnet på basis af WTO: World merchandise exports by region and selected economy, 198, 1985, 199 and og World exports of commercial services by selected region and economy, , Tallene viser, at serviceandelen af verdenshandlen steg i 198 erne, men at den stabiliserede sig i 199 erne på lige knap 2%. Servicehandlen voksede altså i 199 erne med samme hast som varehandlen, som igen voksede gennemsnitligt noget hurtigere end det globale BNP ca. halvanden gang så hurtigt 4. Men tallene peger ikke på en i forhold til varehandlen relativt stigende serviceinternationalisering via handel. På sin vis snarere tværtimod, når man tænker på, at serviceydelser udgør en stigende andel af de nationale økonomier. Som et gennemsnit steg serviceandelen af det globale BNP fra 56% i 198 til 61% i På den baggrund kunne man hævde, at servicehandlen viger i forhold til varehandlen. Men realistisk set må det nok antages, at servicehandlen udgør en større del af den samlede verdenshandel, end de knap 2% indikerer. Dette skyldes for det første, at der kan være megen serviceeksport skjult i vareeksporten, eftersom der ofte følger en servicedel med varedelen. Det omvendte kan også i nogen grad være tilfældet, men resulterer ikke i samme fejlmåling, eftersom der er lang tradition for registrering af vareeksporten. For det andet er der en del serviceoverførsel internt i transnationale selskaber, som ikke registreres som handel. Igen er der her større tradition og mulighed for at registrere varehandlen. Og for det tredje er der indenfor vareeksport en væsentlig reeksport, hvor en vare eksporteres til et land, for derefter at blive solgt videre til et tredje land og 3 Se Arbejdspapir nr. 5: Anders Henten: Betydningen af eksportintensitet og konkurrenceudsathed for danske servicevirksomheder, Se eksempelvis UNCTAD: World Investment Report 2 Overview, s WTO: Press Release 167, 7. Februar 2, s. 8. 4

8 derfor bliver talt to eller flere gange. Det samme er ikke tilfældet med service, fordi service som nævnt ofte kræver en relation mellem en bestemt producent og en bestemt konsument. Som anført i indledningen, er statistikken for servicehandel mangelfuld, og eksempelvis deler WTO kun servicehandlen op på tre kategorier, transport, rejse og andre kommercielle serviceydelser, jf. tabel 2. Tabel 2: Verdens samlede serviceeksport fordelt på kategorier, i %, 199 og Transport 28,4% 23,3% Rejse 33,7% 32,5% Andre kommercielle serviceydelser 38,% 44,2% Kilde: WTO: World exports of commercial services by category, 1998, Tallene peger på, at de to store kategorier er transport og rejse 6, men at det er samlekategorien andre kommercielle serviceydelser, der vokser. Denne kategori indeholder bl.a. de mange forskellige former for informationsintensive serviceydelser (finansielle service og videnservice), som i stigende grad kan eksporteres via telenet. Hvis man ser på de enkelte lande, er det USA, som i bruttotal både er den største eksportør og importør af serviceydelser hvilket ikke er tilfældet, hvis man ser på serviceeksporten og -importen i forhold til BNP. Her ligger USA i den laveste ende (se tabel 3). Til sammenligning med service bringes i tabel 4 eksport- og importtal indenfor fremstillingserhvervene for et antal udvalgte lande. Og endelig bringes i tabel 5 de sammenlagte tal for handel med serviceydelser og fremstillingsvarer for at illustrere den forskellige grad af handelsinternationalisering de enkelte lande imellem. Tallene viser, at handelsinternationaliseringen er langt større i Europa end i USA og Japan. Både USA og Japan er hver især så store økonomier, at langt de fleste handelstransaktioner foregår internt i landene. Men tallene kan også tolkes på den måde, at Europa er en sammenhængende økonomisk region, hvor der internt er mange økonomiske transaktioner. Tallene er derfor et udtryk for verdensøkonomiens regionale struktur. 6 WTO gør opmærksom på, at statistikken kraftigt undervurderer transport-delen. 5

9 Tabel 3: Eksport og import af serviceydelser for udvalgte lande, i mia. $ og %, 1999 Eksport Import Netto Eksport/BNP Import/BNP USA 251,7 182,3 69,4 2,7% 2,% Frankrig 79,3 59,2 2,1 5,6% 4,2% UK 11,4 81,4 2, 7,2% 5,5% Holland 53,1 46,5 6,6 13,7% 12,3% Italien 64,5 62,7 1,8 5,6% 5,4% Danmark 16, 16,2 -,2 9,2% 9,3% Sverige 18, 22,8-4,8 8,% 1,1% Tyskland 76,8 127,2-5,4 3,7% 6,1% Japan 59,8 113,9-54,1 1,4% 2,6% Kilde: Beregnet på basis af WTO: Focus, marts-april 2, nr. 45, s. 1 + Statistisk Tiårsoversigt 2, s I rapportens appendiks 1 er gengivet de langsigtede udviklingstræk for eksport og import for en række udvalgte lande. Figurerne viser den samlede størrelse på eksport og import af serviceydelser og fremstillingsvarer og viser samtidig, hvor stor en del af henholdsvis eksport og import som udgøres af serviceydelser. Som det fremgår af figurerne, er niveauerne forskellige landene imellem og reflekterer bl.a. forskellene mellem de europæiske økonomier på den ene side og USA og Japan på den anden. Men tallene i tabellerne 3 og 4 og figurerne i appendiks 1 viser også en anden interessant ting, nemlig at USA har et stort handelsoverskud på servicebalancen og et endnu større underskud på varebalancen. Det omvendte forhold gør sig gældende for Tyskland og Japan. Disse tal afspejler delvis den forskellige vægt, som serviceerhvervene har i henholdsvis USA og Tyskland/Japan, hvor service udgør en større del af BNP i USA end i de to andre lande, som er meget industri-tunge. Men tallene afspejler også, at serviceerhvervene er relativt avancerede i USA, og at de derfor har en stærk position internationalt. Set i lyset af diskussionen om betydningen af serviceaktiviteter i den fremtidige økonomi kan tallene tolkes som en styrke ved den amerikanske økonomi, sammenlignet med de mere industri-baserede økonomier i Tyskland og Japan. Det er således tankevækkende, at den amerikanske økonomi har oplevet det længste boom i nyere tid i 199 erne og nu også ind i det nye årtusinde, mens den, på et tidspunkt så berømmede, japanske økonomi i de seneste ti år har oplevet en langstrakt afmatning. 6

10 Tabel 4: Eksport og import af fremstillingsvarer for udvalgte lande, i mia. $ og %, 1999 Eksport Import Netto Eksport/BNP Import/BNP USA 695, 159,9-364,9 7,5% 11,5% Frankrig 299, 286,1 12,9 21,1% 2,2% UK 268,4 32,7-52,3 19,1% 22,8% Holland 24,1 188,9 15,2 54,% 5,% Italien 23,8 216, 14,8 2,% 18,7% Danmark 47,8 43, ,5% 24,5% Sverige 84,5 68,2 16,7 37,4% 3,2% Tyskland 54,5 472,6 67,9 25,8% 22,5% Japan 419,4 31,7 18,7 9,6% 7,1% Kilde: Beregnet på basis af WTO: Focus, marts-april 2, nr. 45, s. 8 + Statistisk Tiårsoversigt 2, s Tabel 5: Samlet eksport og import i forhold til BNP for udvalgte lande, 1999 Eksport/BNP Import/BNP Holland 67,7% 62,3% Sverige 45,4% 4,3% Danmark 36,7% 33,8% Tyskland 29,6% 28,6% Frankrig 26,7% 24,4% UK 26,3% 28,3% Italien 25,6% 24,1% Japan 11,% 9,7% USA 1,2% 13,5% Kilde: Se tabel 3 og Investeringer Hvis man ser på investeringssiden, udgør servicedelen en langt større andel af de samlede udlandsinvesteringer, end servicehandlen udgør af den samlede handel. Ca. 55% af den samlede beholdning af udlandsinvesteringer i de mest udviklede økonomier er i dag i service, jf. tabel 6 7

11 Tabel 6: Sektorfordeling på beholdningen af direkte udenlandsinvesteringer for de største mest udviklede økonomier, i %, Udadgående beholdning Primær Sekundær Tertiær Indadgående beholdning Primær Sekundær Tertiær Kilde: Beregnet på basis af UNCTAD: World Investment Report 1993, s. 62, OECD: International Direct Investment Statistical Yearbook 1997, tabel 5 og 6, og UNCTAD: World Investment Report 1999, s og Note: Grunden til at tallene i 1997-kolonnen ikke summer op til 1% er, at der i modsætning til de tidligere år optræder en mindre uspecificeret kategori. Det ses af tabel 6, at servicesektoren (den tertiære sektor) udgør en stigende del af de samlede direkte internationale investeringer. Men statistikken tyder ikke på, at servicedelen blot stiger og stiger. I 1997 var de indadgående bevægelser (flow) eksempelvis lidt mindre - 53% - end den indadgående beholdning (stock) 56% 7. Noget tyder altså på, at de direkte serviceinvesteringer er ved at stabilisere sig på et niveau omkring de 55% af de samlede direkte udlandsinvesteringer. Figurerne i appendiks 2 tyder heller ikke på, at serviceinvesteringerne som andel af de samlede investeringer er stigende. For visse lande snarere tværtimod. I øvrigt gælder det, at blandt verdens 25 største transnationale selskaber er der kun 2-3 servicevirksomheder (afhængig af definitionen af service). Resten er koncerner, som produktionsmæssigt overvejende hører til under kategorien fremstillingsvirksomhed 8. Ved en samlet betragtning ligger verdens aggregerede omsætning (fremstilling og service) fra udenlandsetableringer på ca. det dobbelte af den samlede verdenshandel, jf. tabel 7. 7 Se UNCTAD: World Investment Report 1999, s og Se UNCTAD: World Investment Report 2 - Overview, s. 2. 8

12 Udlandsetableringer er således i dag en vigtigere internationaliseringsform end handel. Tabellen viser de årlige investeringer, beholdningen af investeringer, salget fra udlandsetableringer, eksporten fra udlandsetableringer og den samlede verdenseksport. Tallene peger på den kolossale betydning, udlandsetableringer har i dag og hvad service angår, udgør de som nævnt godt halvdelen både med hensyn til investeringsbevægelser og beholdninger 9. Tabel 7: Udvalgte indikatorer for direkte udlandsinvesteringer, varer og serviceydelser, i mia. $, FDI, indadgående bevægelser FDI, udadgående bevægelser FDI, indadgående beholdning FDI, udadgående beholdning Salg fra udlandsetableringer Eksport fra udlandsetableringer Total eksport af varer og service Kilde: UNCTAD: World Investment Report 2 Overview, s. 5. Note: FDI står for foreign direct investment, dvs. direkte udlandsinvesteringer. Med det mål at se på sektorfordelingen af de internationale investeringer, bringes nedfor en tabel, som behandler den sektormæssige fordeling af EU s intra- og ekstra-eu investeringsbevægelser (tabel 8). Tabellen viser for det første, at service udgør størstedelen af investeringsstrømmene, og for det andet at de største sektorer investeringsmæssigt er finansiel service på en klar førsteplads, efterfulgt af handel og reparation og samlekategorien anden forretningsservice, der som nævnt under delafsnittet om handel bl.a. indeholder de vidensintensive forretningsserviceerhverv. 9 Men dette betyder ikke nødvendigvis, at serviceetableringer eksempelvis står for godt halvdelen af det samlede salg fra udlandsetableringer. 9

13 Tabel 8: Sektormæssig fordeling af intra- og ekstra-eu direkte investeringsbevægelser, i %, Udadgående bevægelser Indadgående bevægelser Intra-EU Ekstra-EU Ekstra-EU Primær 1,6,1 2,1 Sekundær 28,2 4,8 33,1 Tertiær 64,6 54,2 61,2 El, gas, vand 1,2 2,1 6,4 Bygge & anlæg 1,4 1,6 3,1 Handel og reparation 1,3 9,2 9,6 Hotel og restauration 2,1,3,6 Transport,2 1,1,8 Telekommunikation 3,7 4,4,4 Finansiel formidling 28,5 21, 18,2 Udlejning af ejendomme 1,4 1,3 3,8 Computer service,9,5 1,3 F&U,7,8 1,6 Anden forretningsservice ,9 15,4 Ikke specificeret 5,6 4,8 3,6 Kilde: UNCTAD: World Investment Report 1999, s Dansk serviceinternationalisering I dette afsnit ser vi på den danske internationale handels- og investeringsstatistik. Tallene for handlen er baseret på data fra WTO, OECD, Danmarks Nationalbank og Erhvervsministeriet. Investeringsstatistikken bygger på tal fra OECD og Nationalbanken. 3.1 Handel Værdien af den danske servicehandel har været i klar vækst igennem en lang årrække, jf. tabel 9. Men stigningen i den samlede handel med service i verden har været endnu kraftigere, og Danmark 1

14 mister derfor markedsandele på det internationale servicemarked. Dette gælder ligeledes flere andre europæiske lande, men altså også Danmark, jf. tabel 1. Tabel 9: Dansk serviceeksport og import, i mia. US $, Eksport 4,7 5,4 12,7 15,2 16,3 14, 14,8 16. Import 3,5 4,7 1,1 13,9 14,6 13,7 15,5 16,2 Kilde: Beregnet på basis af WTO: World exports of commercial services by selected region and economy, og World imports of commercial services by selected region and economy, , Tabel 1: Eksportmarkedsandele (andele af det samlede verdensmarked for serviceydelser) for udvalgte lande, % og indeks, Danmark Holland Sverige Tyskland USA % 1,28 1,41 1,63 1,28 1,31 1,6 1,12 1,2 Indeks % 4,47 3,51 3,79 3,94 3, ,92 3,97 Indeks % 2,2 1,56 1,72 1,29 1,31 1,33 1,34 1,34 Indeks % 7,5 5,97 6,6 6,33 6,21 5,81 5,98 5,74 Indeks % 1,43 16,61 16,9 16,61 17,1 17,8 18,17 18,8 Indeks Kilde: Beregnet på basis af WTO: World exports of commercial services by selected region and economy, , Tabel 1 viser, at USA klart har vundet markedsandele på det internationale servicemarked. De europæiske lande, som her er medtaget, taber alle fire markedsandele i forhold til 198 Sverige mest markant. Dog vinder Danmark faktisk markedsandele i 198 erne ( ), men taber dem igen - og mere til i 199 erne. Og hvis man tager udgangspunkt i 199, er Danmark det land 11

15 (blandt de 5 i tabellen), som mest markant taber markedsandele. Også på fremstillingsområdet taber Danmark markedsandele i perioden , men ikke helt så kraftigt som på servicedelen 1. I en global sammenhæng er Danmark i dag (1999-tal) den 19. største eksportør af serviceydelser og den 21. største blandt importørlande hvilket i forhold til landets størrelse er en høj placering 11. I forhold til den samlede danske udlandshandel ligger den danske servicehandel meget konstant i 199 erne omkring 25% (se tabel 11). Tabel 11: Danmarks serviceeksport og import ift. den samlede danske eksport/import, i %, Serviceeksport/ samlet eksport 25,7 22,9 24,3 22,4 23,5 25,1 Serviceimport/ samlet import 23,3 23,4 25,5 23,6 25,1 27,3 Kilde: Beregnet på basis af WTO: World exports of commercial services by selected region and economy, , World imports of commercial services by selected region and economy, , World merchandise exports by region and selected economy, 198, 1985, 199 and og World merchandise imports by region and selected economy, 198, 1985, 199 and , Hvis man ser på fordelingen af den danske eksport og import af serviceydelser på forskellige typer serviceydelser, er der hovedsagelig to forskellige tilgangsvinkler/ statistiske udgangspunkter. Enten ser man på eksport/ import af serviceydelser, eller også ser man på eksport fra servicevirksomheder 12. Det er klart den sidstnævnte metode, der giver de største eksportal, eftersom der eksempelvis i engroshandel er en masse fremstillingsvarer inkluderet i eksporttallene, hvilket til dels også gælder for andre brancher, bl.a. computer service 13. Der er en type statistik, som det kunne være fristende at benytte: Fordelingen af virksomhedernes omsætning på henholdsvis kategorierne afgiftspligtig indenlandsk omsætning og afgiftsfri eksport m.v.. Denne statistik er meget detaljeret og kunne danne basis for en detaljeret viden om 1 Hvis man sammenligner 198 med 1999, vinder Danmark faktisk markedsandele på fremstillingsområdet (se WTO: World merchandise exports by region and selected economy, 198, 1985, 199 and , 11 WTO: Focus, marts-april 2, s De to forskellige tilgangsvinkler er diskuteret i bl.a. Erhvervsministeriets Service i forandring, marts Ifølge Erhvervsministeriet var eksporttallene i mia. kr. for serviceydelser og 189 mia. kr. for servicevirksomheder (Erhvervsministeriet: Ibid. s. 5 og 53). 12

16 fordelingen af serviceeksporten. Men problemet er tilføjelsen m.v., som dækker flere forskellige former for afgiftsfritagelse og ikke kun den fritagelse, som er relateret til eksport. Her vil vi basere vores opdeling af serviceeksporten og -importen på tal fra Nationalbanken, som omhandler ydelserne i sig selv og ikke hvilke typer virksomheder, de stammer fra (se tabel 12 og 13). Tabel 12: Fordeling af serviceeksporten fra Danmark på servicekategorier, i %, Rejser 18, 16,8 16,1 15,5 17,3 Søtransport 44,4 43,9 44,3 42,2 38,6 Anden transport 6,1 6,2 6,8 7,6 1,1 Provision, spedition og vareforsikring 6,6 6,5 6,5 6,2 3,4 Anden forsikring 4,2 4, 3,5 3,5 4,5 Patentafgifter, royalties, m.v. 3,3 3,6 3,5 3,4 3,1 Arbejdsydelser 12,8 13,3 14,2 17,1 19,5 Øvrige tjenesteydelser 4,7 5,7 5,1 4,7 3,6 Kilde: Beregnet på basis af Danmarks Nationalbank: Finansiel Statistik, s. 88. Tabel 13: Fordeling af serviceimporten til Danmark på servicekategorier, i %, Rejser 22,7 21,7 21,5 21,5 24,4 Søtransport 37,6 36,8 37,7 33, 29,8 Anden transport 6, 6,2 6, 6,9 7,4 Provision, spedition og vareforsikring 7, 7,2 6,8 7,4 5,1 Anden forsikring 6,8 6,5 6,6 5,4 5,8 Patentafgifter, royalties m.v. 3,5 4,2 3,4 4,2 2,9 Arbejdsydelser 11,1 12, 12,6 16, 19,6 Øvrige tjenesteydelser 5,4 5,4 5,5 5,6 5,1 Kilde: Beregnet på basis af Danmarks Nationalbank: Finansiel Statistik, juni 2, s

17 Til tallene i tabellerne 13 og 14 må først og fremmest siges, at kategorierne er meget grove og ganske utilstrækkelige især når man sammenligner med den meget detaljerede handelsstatistik, der findes på vareområdet. Dette peger på nødvendigheden af at få raffineret statistikken for servicehandel, således at man kan skabe sig et reelt overblik over dens sammensætning og udvikling. Men tallene viser dog den store vægt, der er på transport, især søtransport, i den danske udlandshandel med serviceydelser. Dette gælder i særdeleshed på eksportsiden, hvor den samlede transportdel (søtransport og anden transport) i 1977 var helt oppe på knap 55% af den samlede danske serviceeksport og i 1999 var på ca. 5%. Dette er relativt store tal, også når man sammenligner med andre søfartsnationer som Holland og Sverige, hvor den samlede transportdel for Hollands vedkommende ligger på ca. 4%, mens den i Sverige er nede på knap 32%, jf. tabel 14. Tabel 14: Fordeling af serviceeksport fra Holland og Sverige på servicekategorier, i %, 1996 Holland Sverige Transport 4,7 31,8 Rejse 13,2 21,2 Kommunikation 1,3 2,9 Bygge & anlæg 6,1 15,9 Forsikring.4 2,3 Finansservice 1, 1,5 Computer 1,3 2,3 Royalties og licensafgifter 4,8 5,7 Anden forretningsservice 28,2 14,5 Personlige, kulturelle og fritidsservice 1,,4 Offentlige serviceydelser 2,1 1,5 Kilde: Beregnet på basis af OECD: Services Statistics on International Transactions , s og Hvis man prøver at se på de sektorer, som er særligt interessante med henblik på informations- og kommunikationsteknologiernes mulighed for at udgøre en infrastruktur for en egentlig eksport, er 14

18 der for visse sektorers vedkommende sket ganske stor eksportstigninger. I Erhvervsministeriets rapport Videnservice i vækst findes tal for videnservicevirksomhederne 14 (tabel 15). Hvad angår eksporttallenes absolutte størrelse, skal man tænke på, at det er virksomhedsrelaterede tal, og at der kan være store varesegmenter inkluderet i eksporttallene, især for teknisk rådgivning og IT-service. Tabel 15: Dansk eksport fra videnservicevirksomheder i mio. kr. (faste priser) og %, Andel Realvækst Teknisk rådgivning ,8% 2% IT-service ,9% 82% Markedsføring og reklame 993 7,% 54% Managementrådgivning 67 4,7% 32% Revision 137 1,% 2% Vikar- og rekrutteringsbureauer 123,9% 281% Advokater 12,7% -48% Kilde: Erhvervsministeriet: Videnservice i vækst, 2, s. 66. Tallene illustrerer for det første den tekniske rådgivnings store vægt, efterfulgt af IT-service. Men tallene viser også, at der indenfor visse segmenter sker en betydelig eksportvækst (IT-service, markedsføring og reklame, managementrådgivning og vikar- og rekrutterinsbureauer). Præcis hvilken rolle informations- og kommunikationsteknologierne spiller i den forbindelse, kan man ikke sige noget om på denne basis. Men det er klart indenfor sådanne erhverv, at informations- og kommunikationsteknologier kan have store effekter på mulighederne for fjernsalg. 3.2 Investeringer Danmark er det 17. største investorland (udadgående) og det 21. største investringsland (indadgående) på basis af 1998-tal 15. Dette gælder direkte investeringer overhovedet, dvs. både fremstilling og service. Det er ikke muligt, på basis af eksisterende statistiske kilder, at lave den samme type opgørelse for serviceerhvervene. 14 Erhvervsministeriet: Videnservice i vækst, Se UNCTAD: World Investment Report 1999, s. s

19 De direkte udlandsinvesteringer kan opgøres både som bevægelser (flow) og beholdninger (stock). Men vi vil her koncentrere os om beholdninger, eftersom det giver et mere stabilt billede. Bevægelserne er, som det også fremgår af appendiks 2 og 3, hvor investeringsbevægelserne for forskellige sammenligningslande og Danmark er repræsenteret, særdeles fluktuerende. For Danmarks vedkommende fordeler de direkte danske investeringer i udlandet sig, som det fremgår af tabel 16. Investeringstallene dækker både egenkapital og koncernlån m.v. Tabel 16: Danske direkte investeringer i udlandet ved udgangen af 1998, i mia. kr. og % af total Netto % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding,2,1 Fremstillingsvirksomhed 5,7 23,8 Energi- og vandforsyning,1,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 2,2 1, Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, m.v. 28,4 13,3 Handel og reparationsvirksomhed 26,5 12,4 Hotel og restaurationsvirksomhed m.v. 1,9,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation 21,7 1,2 Finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice 1, 46,9 Finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed for finanssektoren m.v. 1,4,7 Forsikringsvirksomhed 4,2 2, Udlejning og ejendomsformidling 2,3 1,1 Forretningsservice m.v. ekskl. ikke-finansielle holdingvirksomheder 6,6 3,1 Ikke-finansielle holdingselskaber 85,5 4,1 Øvrige erhverv 2,6 1,2 Sommerhuse 7,2 3,4 I alt 213,1 1, Kilde: Beregnet på basis af Danmarks Nationalbank: Direkte investeringer, ultimo 1998, 31. Maj 2, 6. Note: Netto = aktiver passiver Tabel 16 viser for det første, at serviceerhvervene er helt dominerende på investeringssiden. Fremstillingsvirksomhed udgør kun 23,8% af de samlede danske udlandsinvesteringer, og de 16

20 primære erhverv er nede på,1%. Resten er indenfor forskellige serviceerhverv, hvilket er et højere niveau end de 55%, som tidligere er nævnt for verdens samlede direkte investeringer. Finansieringsvirksomhed er, som det fremgår, den helt dominerende aktivitet med 46,9% af totalen. Men heraf udgør de 4,1% investeringer fra ikke-finansielle holdingselskaber, hvor nationalbanken gør opmærksom på, at holdingselskabers formål typisk (er) at eje aktier i andre selskaber, og holdingselskaber er normalt knyttet til danske virksomheder, som ikke tilhører den finansielle sektor 16. Der er altså ikke tale om investeringer i finansiel virksomhed, men i placering af midler i holdingselskaber i udlandet. Tabel 17: Udenlandske direkte investeringer i Danmark ved udgangen af 1998, i mia. kr. og % Netto % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 6,3 3,2 Fremstillingsvirksomhed 26,6 13,6 Energi- og vandforsyning 1,9 1, Bygge- og anlægsvirksomhed,3,2 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. 45,8 23,5 Handel og reparationsvirksomhed 42,8 21,9 Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. 3, 1,5 Transportvirksomhed m.v., post og telekommunikation 52,9 27,1 Finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice 54, 27,7 Finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed for finanssektoren m.v. 9, 4,6 Forsikringsvirksomhed 6,9 3,5 Udlejning og ejendomsformidling 1,4,7 Forretningsservice m.v. ekskl. ikke-finansielle holdingselskaber 7,4 3,8 Ikke-finanasielle holdingselskaber 29,3 15, Øvrige erhverv 7,4 3,8 Sommerhuse I alt 195,3 1, Kilde: Beregnet på basis af Danmarks Nationalbank: Direkte investeringer, ultimo 1998, 31. Maj 2, s. 8. Note: Netto = aktiver passiver 16 Danmarks Nationalbank: Direkte investeringer, ultimo 1998, 31. Maj 2, s

21 Som det ses af tabel 17 er investeringerne i Danmark mere jævnt fordelt på erhvervsgrupperne end de danske investeringer i udlandet. Specielt lægger man mærke til investeringerne i transportvirksomhed, post og tele, som er helt oppe på 27,1%. Dette hænger både sammen med en bred investeringsaktivitet i udbygningen af teleinfrastrukturen i Danmark (bl.a. Telia og Mobilix), men det hænger primært sammen med statens salg af Tele Danmark aktierne i 1998 til det amerikanske teleselskab Ameritech (som siden er fusioneret med et andet amerikansk teleselskab, SBC). I en sammenligning med enkelte andre europæiske landes udlandsinvesteringer fremtræder de danske som meget serviceorienterede, jf. tabel 18. Tabel 18: Udlandsinvesteringer fra UK, Holland og Finland, 1997, procentuel fordeling på erhvervsgrupper UK (1998-tal) Holland Finland Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 16,2 1,1 Fremstillingsvirksomhed 39, 48,5 85,8 Energi- og vandforsyning,6,1 Bygge og anlæg 1,4,5 Handel- og reparationsvirksomhed 8, 8,2 1,1 Hotel og restaurationsvirksomhed 2,3,3 Transport og kommunikation 2,7 3,3 2,3 Finansielle aktiviteter 18,4 27,5 2,6 Pengeinstitutter,6 6,2,4 Andre finansielle institutioner 8,2 1,2,2 Forsikring 9,6 11,2 2,1 Udlejning af ejendomme og forretningsservice 8,8 8,4 -,4 Andre serviceydelser 2,7,4.2 Ikke allokeret, 1,7 8,5 Total 1, 1, 1, Kilde: Beregnet på basis af OECD: International Direct Investment Statistics Yearbook 2, s. 113, 239 og

22 Den mest markante forskel mellem de danske udlandsinvesteringer og udlandsinvesteringerne fra UK, Holland og Finland (i det omfang man er i stand til at sætte dem på én formel) er vægten af investeringer i fremstillingsvirksomhed. Dette er helt markant, hvad angår Finland, som i høj grad må skyldes Nokia s udlandsinvesteringer. Men også UK og især Holland har en større vægt på fremstillingsinvesteringer. Finansielle investeringer er omvendt betragtelig lavere for de udvalgte lande end for Danmark. 4. Opsummering og konklusion Servicehandlen udgør knap 2% af den samlede verdenshandel og har i 199 erne ligget på samme konstante niveau. Servicehandlens niveau er således meget lavere end den andel af BNP og beskæftigelsen, som serviceerhvervene bidrager med. Baggrunden for denne forskel er, at leveringen mange serviceydelser er afhængig af en samtidighed i produktion og forbrug og/eller en tæt forbindelse mellem producent og konsument. Serviceinternationaliseringen finder derfor primært sted via udlandsetableringer, hvor de internationale serviceinvesteringer i de økonomisk mest udviklede lande gennemsnitlig udgør ca. 55% af de samlede beholdninger af udlandsinvesteringer. De 55% har i de senere år ligget relativt konstant, og man kan ikke på baggrund af tallene konkludere, at serviceinvesteringerne vil stige til det niveau, som serviceandelen af BNP ligger på. For vidensintensive serviceydelser kan anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier bidrage til at ændre mulighederne for egentlig grænseoverskridende handel. Men foreløbig udgør de serviceydelser, som i årtier har vejet tungest i handelsstatistikken, såsom transport og rejse, langt den største andel af servicehandlen. Sammenlignet med flere andre landes serviceeksport, er den danske serviceeksport meget afhængig af transport, især søtransport. Dog er der i dag en stærk stigning i eksporten fra dele af videnserviceområdet. På serviceområdet taber Danmark markedsandele i relation til den globale servicehandel. Danmark taber også markedsandele på fremstillingsområdet, men ikke helt så hurtigt som på serviceområdet. 19

23 På udlandsinvesteringsområdet er danske investeringer meget baseret på serviceydelser mere end andre sammenlignelige lande. De absolut største danske udlandsinvesteringer er indenfor det finansielle område dog ikke den finansielle sektor i sig selv, men i holdingselskaber. Den overordnede konklusion må være, at fremstillingsområdet ikke er det eneste, der internationaliseres. Det gælder også serviceområdet. Men samtidig peger tallene på, at serviceinternationaliseringen - især den handelsbaserede ikke er nær så udviklet som internationaliseringen på fremstillingsområdet. Og hvad mere er: Der er ikke noget, der tyder på, at service vil blive lige så internationaliseret som fremstillingsområdet. 2

24 Appendiks 1 Eksport og import af serviceydelser for udvalgte lande Kilde: IMF: Balance of payments statistics Yearbook. Forskellige bind (Vol 17, 22, 27, 32, 36, 41, 46, 5). 21

25 Australien - eksport (mia. $) varer service Australien - import (mia. $) varer 3 2 service Australien Serviceeksport i % af totale eksport Australien Serviceimport i % af totale import

26 25 Canada - eksport (mia. $) 2 15 varer 1 5 service Canada - import (mia. $) varer 1 5 service Canada Serviceeksport i % af totale export Canada Serviceimport i % af totale import

27 6 Danmark - eksport (mia. $) varer 2 service Danmark - import (mia. $) varer service Danmark Serviceeksport i % af totale eksport Danmark Serviceimport i % af totale import

28 Holland - eksport (mia. $) varer service Holland - import (mia. $) varer service Holland Serviceeksport i % af totale eksport Holland Serviceimport i % af totale import

29 3 Italien - eksport (mia. $) varer 1 5 service Italien - import (mia. $) varer 1 5 service Italien Serviceeksport i % af totale eksport Italien Serviceimport i % af totale import

30 Japan - eksport (mia. $) varer service Japan - import (mia. $) varer service Japan Serviceeksport i % af totale eksport Japan Serviceimport i % af totale import

31 Spanien - eksport (mia. $) varer 4 service Spanien - import (mia. $) varer 4 2 service Spanien Serviceeksport i % af totale eksport Spanien Serviceimport i % af totale import

32 3 Storbritannien - eksport (mia. $) 25 2 varer 15 1 service Storbritannien - import (mia. $) varer service Storbritannien Serviceeksport i % af totale eksport Storbritannien Serviceimport i % af totale import

33 USA - eksport (mia. $) varer 4 service USA - import (mia. $) varer Service USA Serviceeksport i % af totale eksport USA Serviceimport i % af totale import

34 Appendiks 2 Direkte sreviceinvesteringer Udvalgte lande Kilde: OECD: International direct investment statistics yearbook. Forskellige år (1995, 2). 31

35

36 Australien - indadgående Total Service Australien - udadgående Total Service Australien - indadgående service i % af total Australien - udadgående service i % af total

37 Canada - indadgående Total Service Canada - udadgående Total Service Canada - indadgående service i % af total Canada - udadgående service i % af total

38 Holland - indadgående 35 3 Total Service 1 5 Holland - udadgående Total Service Holland - indadgående service i % af total Holland - udadgående service i % af total

39 Italien - indadgående Total Service -1 Italien - udadgående Total Service 2 Italien - indadgående service i % af total Italien - udadgående service i % af total

40 Japan - indadgående Total 4 2 Service Japan - udadgående Total Service 1 Japan - indadgående service i % af total Japan - udadgående service i % af total

41 Spanien - indadgående Total 6 4 Service 2 Spanien - udadgående Total Service Spanien - indadgående service i % af total Spanien - udadgående service i % af total

42 Storbritannien - indadgående Total Service Storbritannien - udadgående Total Service 39 Storbritannien - indadgående service i % af total Storbritannien - udadgående service i % af total

43 USA - indadgående Total Service USA - udadgående Total Service 2 USA - indadgående service i % af total USA - udadgående service i % af total

44 Appendiks 3 Direkte serviceinvesteringer Danmark Kilde: Danmarks Nationalbank: Finansiel Statistik, september 2 41

45 Direkte Investeringer i udlandet (netto 1) ) Mia DKK % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Tjenester Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed m.v Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice Øvrige erhverv og ikke-fordelte I alt Udlandets direkte Investeringer i Danmark (netto 1) ) Mia DKK % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Tjenester Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed m.v Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v. og forretningsservice Øvrige erhverv og ikke-fordelte I alt ) (Egenkapitaloverførsler - tilbageførelser) + (koncernlån brutto afdrag) 42

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Internationalisering af servicedesign

Internationalisering af servicedesign Internationalisering af servicedesign Service Platform rapport Anders Henten AAU Cph og Service Platform April 2012 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med et temaprojekt vedrørende design

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Direkte investeringer

Direkte investeringer 99 Direkte investeringer Christian Helbo Andersen, Økonomisk Afdeling, og Bjarke Madsen og Sanne Veje Klausen, Statistisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Direkte investeringer udtrykker summen af

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser.

Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser. Dette er et diskussionsoplæg fra 92-gruppen, og er således ikke udtryk for 92- gruppens samlede holdning til handel med tjenesteydelser i WTO-regi. Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 Vækstforum Region Hovedstaden Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 www.danskebank.dk/finanscenter Finanscenter København din regionale sparringspartner Finanscenter København Holbergsgade 2 1090 København

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere