Nye veje i vejledningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye veje i vejledningen"

Transkript

1 Nye veje i vejledningen Evaluering af SVET projektet Udvikling af nye teorier som udgangspunkt for en forbedret erhvervsvejledning og - placering af de svage grupper af ledige i Danmark Et forsøgs- og udviklingsprojekt udviklet i Kommunerne Assens, Haarby og Glamsbjerg i et samarbejde med Konsulentfirmaet Projekt- & Procespartner Et projekt finansieret af EU s Socialfond 1

2 Index Evalueringsrapportens fokus Side 3 Baggrund og målgruppe for projektet Side 4 Projektets overordnede mål Side 6 Den faktiske afvikling af projektet fra Side 7 Opstart i styregruppen Side 7 Den pædagogiske indgangsvinkel i visitationsproceduren Side 8 Kommunikationskursus i samarbejde med VUC Glamsbjerg Side 9 Virksomhedsplacering og knas i opstartsfasen Side 10 Virksomhedstrænerne en vigtig brik i puslespillet Side 12 Udslusning Side 13 Samarbejdet i styregruppen og mellem de 3 Kommuner Side 14 Projektets væsentligste problemstillinger Side 15 Den pædagogiske indgangsvinkel Interaktionistisk teori Side 17 Konklusion Side 18 Bilagsmateriale: - SVET henvisningsskema - Kopi af skrivelse vedr. førstegangs samtale - Samtykkeerklæring - Erklæring om modtagelse af folder - Deltagerskema ved projektstart - Deltagerskema ved projektophør - Praktik og arbejdsprøvnings aftale - Forrevaliderings-/Arbejdsprøvningsaftale - Arbejdsseddel til Praktik/Arbejdsprøvning/Forrevalidering - Mødeseddel - Oplysningsseddel til brug ved udbetaling af virksomhedstrænerhonorar 2

3 Evalueringrapportens fokus Denne evalueringsrapport er baseret på en gennemgang af den oprindelige udformning af projektansøgningen, og sættes i relation til de faktiske forhold for afviklingen af projektet. Rapporten er baseret på baggrund af interview med de involverede i projektet gennem hele projektperioden, samt ved gennemgang af de oplysningsskema er som deltagerne skal udfylde ved projektstart og projektophør. Der fokuseres på projektets beskrivelse, vurdering af projekts indhold, projektets forløb og deltagernes udbytte. Der fokuseres på projektets interaktionistiske og pædagogiske indgangsvinkel. Mere konkret betyder det, at der sættes fokus på de pædagogiske indgangsvinkler i projektarbejdet, med de faktiske forhold som projekterne arbejder under Der vil i denne evaluering blive lagt særlig vægt på betydningen af at et menneske mødes med respekt, i forhold til personlig udvikling. Mere konkret betyder det, at der vil blive fokuseret på nogle af de holdninger der gør sig gældende i dagens Danmark - hvilket, tror jeg, har stor betydning for effekten og det endelige projekt resultat. I denne rapport vil der blive fokusere på de overvejelser som man i Kommunerne bør gøre sig ved at opstarte og deltage i et projekt, og den forpligtende stillingtagen man ligeledes skal have gjort sig, hvis man skal leve op til tankerne ved at der ydes økonomisk støtte til et sådant forsøgs- og udviklingsprojekt. En beskrivelse af projektets særlige problemstillinger vil også indgå i denne rapport, herunder hvordan de skærpede administrationskrav for EUs Socialfond indvirker på projektarbejdet! Sidst konkluderes på projektets berettigelse som forsøgs- og udviklingsprojekt, og hvilke forbedringer man eventuelt kunne foretage for at bedre dette og evt. støtte kommende udviklingstiltag. 3

4 Baggrund og målgruppe for projektet Kommunerne Haarby, Assens og Glamsbjerg, fik i 1999 en bevilling fra EUs Socialfond på 3 planlagte projektår for udvikling af deres SVET koncept, et koncept som blev søgt udviklet som et ekstraordinært tiltag til de 3 Kommuners ordinære aktiveringstiltag. Projektet stoppede efter andet projektår (2000), da der var stor usikkerhed om EUs ansøgningsprocedure til Socialfonden. Man forsøgte at videreføre projektet i I kvartal af 2001, men måtte opgive da ressourcerne ikke var tilstede her gjorde EUs Socialfond afgjort en forskel. Baggrunden for den første ansøgning var at antallet af ikke forsikrede ledige i Haarby, Assens og Glamsbjerg i de seneste år faldt i alle 3 kommuner. Men samtidigt var man i kommunerne nu stillet overfor en ny problematik omkring aktiveringsindsatsen. At man skulle aktivere ledige hvor ledighed ofte kun er et følgeproblem til misbrugsproblemer, svagt eller slet intet selvværd, samt meget lange ledighedsperioder bag sig. Målgruppen for projektet i den nye ansøgning var, udover kontanthjælpsmodtagere udvidet til også at omfatte forsikrede ledige, samt flygtninge, og personer som modtog sygedagpenge og var bosiddende i en af de 3 samarbejdende Kommuner. Deltagerne var som udgangspunkt over 25 år, og i overhængende fare for total udelukkelse fra arbejdsmarkedet, og fra det øvrige samfund i øvrigt. Derfor kontaktede man dengang et privat konsulentfirma, som var med til at udvikle og implementere nye tanker og muligheder for projektets målgruppe. Den eksterne konsulents rolle har været gennemgående i hele projektperioden, og har været brugt so sparringspartner for projektets styregruppe, og ligeledes foretaget evalueringen af begge projektperioder. I projektet arbejdede man ud fra at tilgodese de individuelle behov hos projektets deltagere, hvor både de faglige som de menneskelige og personlige kompetencer kunne styrkes, herunder opbygning af sociale netværk, ligesom styrkelse af kommunikationsevne og den uddannelsesmæssige baggrund kunne tilgodeses. I projektet søgte man ligeledes at etablere og koordinere virksomhedskontakt mellem projektets deltagere og alle relevante samarbejdspartnere i lokalområdet, ved at søge at etablere et fælleskommunalt fleksibelt, ubureaukratisk og samarbejdende lokalt koordineringssystem. 4

5 Kommunernes aktiveringsforpligtelse overfor alle typer af kontanthjælpsmodtagere, samt erfaringerne fra de 3 Kommuners ordinære akriveringsbestræbelser, fik altså de 3 Kommuner til at udarbejde forslag til et fælleskommunalt projekt. Projektets deltagere er blevet synlige i de ordinære aktiveringsprojekter. Deltagerne udgør således en restgruppe, som det hidtil ikke er lykkedes at udsluse til uddannelse eller arbejde. Denne restgruppe har betydelige sociale og personlige problemer, som skønnes at influere på deres ledighedsproblem. Denne situation har ført til ideen om dette flerårige forsøgs- og udviklingsprojekt, hvor det primære skulle være en ændret indsats i forhold til denne målgruppe. Man har skønnet at denne gruppe behøver en særlig indsats, og forsøger gennem et holistisk menneskesyn, at finde pædagogiske virkemidler som syntes anvendelige overfor denne målgruppe. Man ville, via en individuel vurdering, hjælpe, støtte og træne deltagerne i at komme tilbage til samfundet, til en værdig og selvstændig tilværelse. Man mente at der i mange år stort set kun var fokuseret på deltagernes problemer og svagheder, på bekostning af de menneskelige kvaliteter og de personlige ressourcer, som denne målgruppe trods alt har. Denne ændrede indsats består i at projektet arbejder ud fra ideen om at tilgodese deltagernes individuelle behov, hvor det søges at styrke både de faglige som de personlige kompetencer. Projektet havde ydermere til hensigt at øge lokalområdets private virksomheders sociale engagement, netop ved at engagere enkelte ansatte medarbejdere i disse virksomheder til at normalisere hverdagen for projektets deltagere. Men kerne ideen i projektet, var at overlade de pædagogiske kompetencer til almindelige mennesker, forstået på den måde at det er en udpeget person på en given arbejdsplads, som har ansvaret for at normalisere og socialisere den pågældende deltager i virksomheden heraf begrebet virksomhedstræner. Evalueringen af dette projekt vil vise om disse antagelser var rigtige! 5

6 Projektets overordnede mål I forhold til lignende projektforløb, fokuserede man på at give det aktuelle projektforløb væsentlige nyskabelser, primært i form af at der blev lagt vægt på en helhedsindsats og at der arbejdes efter et holistisk menneskesyn, samt at der blev arbejdet med kommunikativ træning med målgruppen, bl.a. for at få dem til at fokusere på eget selvværd, sin personlige udvikling og især forbedre kommunikationen med andre mennesker. Der blev trænet i personligt lederskab og motivation hos den enkelte søgtes skabt indefra, og dermed skulle det give deltageren en oplevelse af at have indflydelse på sit eget liv. I projektet søgte man at fremme den hensigt, at både virksomhedstræneren og koordinatoren aktivt skulle støtte deltageren i at bedre både sin arbejds- som sin fritids- og livs situation, men hvor det var virksomhedstræneren som skulle være den pædagogiske indgangsvinkel, mere end det skulle være de professionelle pædagogiske indgangsvinkler. Projektet skulle være et isbryderprojekt, med hensyn til tværkommunalt samarbejde i aktiveringsøjemed på sydvestfyn og samtidigt vil være medvirkende til at anspore lokalområdets private virksomheders sociale engagement væsentligt, og derved være medvirkende til at skabe et rummeligere arbejdsmarked på sydvestfyn. 6

7 Den faktiske afvikling af projektet fra Projektet modtog tilsagn fra Fyns Amt om tilskud d. 7. november Den ønskede opstart af projektet blev efterfølgende fastsat til 1. december 2001, som dog var en meget kort frist for ansættelse af projektkoordinator, projektopstart og indgåelse af alle aftaler med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Alligevel fandt man en kvalificeret projektkoordinator, som indvilgede i at starte med meget kort frist, men dog med respekt for dennes planlagte juleferie i december måned. Opstart i styregruppen Således holdt styregruppen sit første møde d. 3. december 2001 hvor gen opstarten af projektet skulle koordineres mellem projektets samarbejdspartnere. Flere af nøglepersonerne i de 3 samarbejdende Kommuner har ikke i årene tidligere beskæftiget sig med SVET projektet. Faktisk er 2 ud af 3 nøglepersoner, samt projektkoordinatoren, helt nye i denne projektsammenhæng. Det har altså ikke været muligt at fastholde kontinuiteten blandt projektets ophavsmænd/kvinder i de 3 samarbejdende Kommuner i den mellemliggende periode hvor SVET 2000 stoppede, og frem til projektet modtager tilsagn om en ny bevilling (november 2001). Samtidigt træder nye aktører ind i projektet fra andre organisationer end de 3 Kommuner, som nu også skal stille med deltagere. Men med al respekt for AF, SiD og hele Arbejdsformidlingssystemet, måtte man erkende at ting tager tid i disse systemer, hvilket må forklarer at der i januar 2002, endnu ikke er reageret på de henvendelser om deltagere til projektet som er signaleret projektets side. Dette var, på trods af mange gode hensigter, meget afgørende for hvor hurtigt visitationen af deltagere til projektet kunne lade sig gøre og man beslutter at starte projektet op kun med kontanthjælpsmodtagere som deltagere. 7

8 Den pædagogiske indgangsvinkel i visitationsproceduren I perioden fra d. 2. til d. 20 januar blev der arbejdet intenst med visitation fra de 3 samarbejdende Kommuner. I denne fase søgte projektkoordinatoren at finde nye veje for at nå ind til projektdeltagerens reelle erhvervsvalg, bl.a. ved at bruge meget tid i denne opstartsfase på at få skabt et godt stabilt grundlag for tovejs kommunikation og set ud fra et pædagogisk synspunkt absolut et godt udgangspunkt til det videre projektforløb for den enkelte deltager uanset at det er tidkrævende, og måske udsatte den egentlige opstart i de valgte virksomheder. Sammenfattende må visitationsforløbet på under 1 måned siges at være meget kort at lave en større evaluering på. Men på trods forskellige visitationsproblemer ser det ud til at projektet får et godt afsæt Og et godt afsæt giver som regel en god landing! Projektets indgangsvinkel i visitations proceduren var at man søgte at ansvarliggøre det enkelte individ, og ud fra en interaktionistisk teori, forsøger at indkredse betydningen af at respektere mennesket! Ifølge interaktionistisk teori, skabes menneskets personlighed og bevidsthed om sig selv, i interaktion med andre mennesker. En interaktion som projektets målgruppe har været udelukket fra i lange perioder p.a. ledighed. Vor personlighed skabes ved at vi gennem andres reaktioner på vore handlinger, danner os et billede af, hvem vi selv er. Projektkoordinatoren viser gennem denne indslusningsfase deltagerne, at de har flere handlemuligheder end kun de negative, og sammen kan der findes positive konkrete alternativer. Vurdering af denne interaktionisktiske indgangsvinkel, beskrives yderligere andet sted i denne evalueringsrapport. 8

9 Kommunikationskursus i samarbejde med VUC Glamsbjerg Der blev, i henhold til projektbeskrivelsen, opstartet en kursusform på VUC Glamsbjerg, hvor hensigten var at bedre deltagernes evne til at kommunikere. Undervisningen foregik som en vekslen mellem teori og praktiske øvelser, hvor deltagerne tilførtes større bevidsthed om psykologiske spil og mekanismer, og samtidigt fik bibragt redskaber til at håndtere hverdagskonflikter og problemer på arbejdspladsen på en positiv og konstruktiv måde. Kursusdagene var opbygget således at der var indlagte temadage hvor der indgik elementer af assertionstræning, transaktionsanalyse, samt problem- og konfliktløsning, men også det sociale islæt blev tilgodeset. Det blev en rigtig god uge. Enkelte af deltagerne havde dog svært ved at relatere det teoretiske i forhold til dem selv og arbejdslivet, mens de mere praktiske opgaver hvor deltagerne bl.a. skulle opbygge en fabrik med produktion - blev et godt pædagogisk og psykologisk redskab, som deltagerne bedre kunne forholde sig konstruktivt til. Sammenfattende syntes kursusdagene at have formået deltagerne til at lave et solidt stykke arbejde - ikke mindst på det personlige plan. En række af deltagernes skjulte ressourcer kom frem i lyset - og nogle få blev gennemskuet. Der blev her sået en række frø, ikke mindst i forhold til de sociale elementer på holdet. Deltagerne vil helt sikkert kunne bygge videre på dette, fordi de på dette kursus føler sig set, mødt, respekteret og anerkendt! 9

10 Virksomhedsplacering af deltagere og knas i opstartsfasen Der blev i starten af projektforløbet udarbejdet egentlige individuelle kontrakter (handlingsplaner)med deltagerne, med målsætninger for en anden social tilpasningsproces end den som deltagerne havde, før de startede på projektet. Der blev sat fokus på deltagernes livssituation som helhed, og projektkoordinatoren startede herefter på at placere deltagerne i virksomheder med en velmenende virksomhedstræner. Og her løb projektet ind i nye problemer. Det viste sig at i januar og februar måned 2002, var det endog meget svært at få placeret deltagerne i virksomheder, efter deres individuelle ønsker. De virksomheder som var velvilligt indstillet overfor at få deltagere i praktik fra projektet i ansøgningsfasen, meldte nu ud at de ikke kunne tage folk ind før end senere på året! Her stod man overfor et alvorligt problem, da især Fyns Amts Socialfondsadministration pressede voldsomt på for at få optimeret processen, og der blev fra deres side sat en dato for hvornår projektets deltagere skulle være virksomhedsplaceret. Der blev sat mange ressourcer ind i denne fase, og det lykkedes at få alle deltagere placeret inden den dato Fyns Amt havde fastsat! Om det var den problematiske opstart, eller andre årsager står uvist, men i hvert fald stod man i styregruppen med et nyt problem. Projektets koordinator opsagde sin stilling op, og fratrådte med udgangen af marts måned! Der blev dog hurtigt ansat en ny koordinator, men denne havde, af forskellige årsager et stort fravær, således at projektet i perioden fra midten af april og til midten af august kun havde sporadisk ledelse og koordinering. Faktisk kommer der først ro og stabilitet over projektet i løbet af august 2002, men samtidigt rammes man af andre udefra kommende problemstillinger. I juli 2002 afsiges en dom i Arbejdsretten over et privat tagtækker firma som angiveligt har overtrådt gældende lovgivning, ved at bruge personer i aktivering til at udføre arbejde som eller ville blive udført af ordinære ansatte. 10

11 I den konkrete sag handlede det om at en større gruppe personer har været aktiveret i et enkelt firma på vestlolland, og stort set udført normalt arbejde til aktiveringsydelse, og ikke modtaget overenskomstmæssig løn for dette. Dette førte til at den pågældende virksomhedsejer faktisk har haft en større avance for det pågældende udførte arbejde en klar overtrædelse af gældende lovgivning. Konsekvensen af dette var, at virksomheden skulle betale en større bod, samt efterbetaling af løn til de personer som havde været involveret i dette arbejde. Den uheldige bivirkning af denne sag, var at mange private virksomheder i Danmark som havde personer i aktivering, ikke kunne overskue konsekvensen af dette og derfor opsagde samarbejdet om aktivering af kontanthjælpsmodtagere med mange Kommuner. Således også på sydvestfyn, hvor placeringen af deltagere i projektet i private virksomheder, stort set stoppede fra den ene dag til den anden. Som tiden gik blev der dog ro om sagen, fornuften sejrede og virksomhederne begyndte igen at tage folk ind i eftersommeren Efterfølgende har der ikke været problemer med at placere deltagere i virksomheder, men samtidigt viste et andet problem sig. Den målgruppe som projektet var blevet udviklet til, begyndte at skrumpe i de 3 samarbejdende Kommuner. Dels på grund af at den trods alt forbedrede beskæftigelsessituation som medførte at Kommunernes restgruppe nu stort handler om de uanbringelige, men også fordi Assens Kommune privatiserede deres aktiveringafsnit således at prioriteringerne fra denne Kommune medførte at de bedste af de dårligste ikke mere blev visiteret til SVET projektet. Så faktisk står man nu med restgruppen af restgruppen af de svage ledige, og må således drøfte mulighederne for indsatsmuligheder og erhvervsplacering af denne gruppe som ofte har misbrugsproblematikker at forholde sig til. 11

12 Virksomhedstrænerne en vigtig brik i puslespillet Indgangsvinklen til deltagerne har været virksomhedstræneren og projektkoordinatoren, som under projektforløbet har fastholdt deltagerne i at de sætter sig personlige og faglige mål. Der er i starten af projektforløbet udarbejdet egentlige individuelle kontrakter (handlingsplaner) med målsætninger, for den enkelte, for en anden social tilpasningsproces end den som deltagerne havde, før de startede på projektet. Der har været fokuseret på deltagernes livssituation som helhed, og projektkoordinatoren har efterfølgende placeret deltagerne på gode private virksomheder med en velmenende virksomhedstræner som har givet støtte til at deltagerne gradvist kan overtage, og mestre deres egen livssituation og heraf gradvist forbedre deres egen livskvalitet, samt menneskelige og faglige kvalifikationer. Der er stillet krav til deltagerne, under hensyntagen til deres egne ressourcer og interesser, som så har været inddraget som aktive motivationsfaktorer på en sådan måde at der er skabt rum til at deltagerne kunne udvikle og udvide deres handlemuligheder og flere deraf rent menneskeligt kunne opkvalificere sig til at indgå i forskellige jobfunktioner. De deltagende virksomheders virksomhedstrænere er ikke alle honoreret af projektet. Direkte adspurgt, mener kontaktpersonerne på virksomhederne at et eventuelt honorar er uden betydning, og at man godt vil tage flere personer ind i virksomheden i denne ordning. Men alligevel må honoraret til virksomhedstrænerne tillægges en vis betydning, da det netop ser ud til at dette honorar alligevel har fået de lokale virksomheder til at lukke op for denne målgruppe. Altså en positiv buffer! 12

13 Udslusning Men alligevel er der en bemærkelsesværdig udslusningsprocent af deltagerne i projektet. Når deltagerantallet gøres op, ser udslusningen således ud! Alt i alt har der i de 2 projektår (1999 og 2000) været indskrevet i alt 45 personer på indskrevet på projektet 63 % eller i alt 28 personer er positivt udsluset til arbejde eller uddannelse; 2 personer er startet på uddannelse 9 personer er startet i ordinært ustøttet arbejde 17 personer er startet i støttet arbejde 37 % - i alt 17 personer henhører under anden udslusning. Dette vil ofte sige at de pågældende er ophørt på projektet og tilbage i kontanthjælpssystemet, ofte p.a. for massive sociale problemstillinger. I projektperiode , hvor der har været 35 personer gennem projektet, ser udslusningen således ud: 31 % eller i alt 11 personer er positivt udsluset til arbejde eller uddannelse: 1 person har startet egen virksomhed 2 personer er startet på uddannelse eller på andet projekt 8 personer er i ordinært eller støttet beskæftigelse 43 % - eller i alt 15 personer henhører under anden udslusning. 26 % - eller i alt 9 personer er fortsat indskrevet på projektet ved afslutningen Umiddelbart ser der ud til at være stor forskel på udslusningen til arbejde og uddannelse på de 2 projektperioder. Man skal dog huske på at de 8 personer som er indskrevet i projektet da det stopper med udgangen af april måned, alle er i gang med positive forløb, som alt andet lige, ville kunne hæve udslusningsprocenten en del. Når man sammenholder deltagerantallet på 80 personer og udslusningsprocenterne over de 2 projektperioder, ser udslusningen således ud, og er ikke langt fra de i ansøgningen forventede udslusningsprocenter: 49 % eller i alt 39 personer i arbejde eller uddannelse 43 % eller i alt 34 personer henhører under anden udslusning 8 % eller i alt 8 personer er indskrevet i projektet ved ophør 13

14 Samarbejdet i styregruppen og mellem de 3 Kommuner Overordnet er projektet kendetegnet ved at være et resultat af et samarbejde mellem 3 Kommuner. Projektet betegnes som et isbryder projekt med hensyn til samarbejde på dette felt. For fælleskommunale projekter er det en overordentlig vigtig faktor at dette samarbejde mellem Kommunerne fungerer. Især hvis der skal laves bevillinger (revaliderings- eller flexjob foranstaltninger), at der er et fælles fodslaw og holdning til projektets deltagere. Samarbejdet i projektets styregruppe har været garant for dette, og har fungeret godt. Man har været på bølgelængde med hinanden, og har sammen søgt at finde løsninger på projektets problemstillinger, efterhånden som de er opstået. Styregruppen har været uundværlig for projektets koordinator, da den samtidigt har fungeret som inspirations- og supervisionskilde for denne. Men samtidigt er det vigtigt at det rent lokalpolitisk er acceptabelt at lave sådanne eksperimenterende projekter, som måske fraviger fra Kommunernes normale aktiveringsbestræbelser, men som samtidigt, kan være med til at øge de lokale virksomheders sociale engagement, og bedre udslusningen for disse målgrupper. Altså bør man i de 3 Kommuners forvaltninger og Kommunalbestyrelser bære over med at et projekt som dette, måske skal bruge nogen tid til at finde sin egen metode, og have troen på at hensigten med projektet kun er til alles bedste. Styregruppen har formået at fastholde et acceptabelt samarbejdsniveau, men på det politiske niveau er der sket et skred, bl.a. fordi Assens kommune vælger at gå enegang og lade et privat konsulentfirma overtage aktiveringen af Kommunens ledige. Dette ser ud til at få uheldige konsekvenser for det fremtidige samarbejde på sydvestfyn, for Haarby og Glamsbjerg Kommuner har delvist valgt at indgå et videregående samarbejde, og udover dette ønsker Glamsbjerg Kommune yderligere at styrke indsatsen markant, for at nedbringe antallet af personer på kontanthjælp. 14

15 Projektets væsentligste problemstillinger Projektet har, under projektafviklingen, haft nogle særlige problemstillinger Disse søges konkretiseret herunder: Opstartsfasen Projektet havde en del problemer med at skaffe deltagere i opstartsfasen. Dels kom der ikke, som aftalt, deltagere fra SiD og AF, og dels blev der ikke visiteret deltagere fra Assens før ca. 2 mdr. efter projektets start d. 1. December Set i bakspejlet burde man måske have haft en periode på 1 2 mdr. i opstartsfasen, en egentlig forberedelsesfase, hvor man kunne have lavet en grundigere bearbejdning af deltagerne og have haft bedre tid til at visitere fra Kommunerne, da det viste sig at der ikke kom deltagere fra AF og SiD som først antaget. EUs Socialfondsadministration I maj måned udløste et kontrolbesøg fra EUs Socialfondsadministration på forskellige projekter i Danmark, et stop for udbetaling af Socialfondsmidler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Baggrunden for dette var at der blandt 4 kontrollerede projekter var blevet konstateret svindel i de 2, og kritisable forhold i yderligere 2 projekter. I SVET projektet fik man dog bevilget midler til administrativ bistand med den omfattende administration som man ønsker fra EFS s side, men samtidigt følte man sig så kontrolleret af revisionsfirmaet, at denne kontrol ofte fyldte så meget på projektets styregruppemøder, at andre problemstillinger ikke blev drøftet! Man følte i styregruppen at man i Socialfondsadministrationen og blandt det valgte Revisionsfirma, ikke har den store forståelse for udvikling og afprøvning af nye typer længerevarende forløb for målgrupper hvor indsatsen omfatter svagere, langtidsledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister som har en resterhvervsevne og flygtninge/indvandrere med dårlige sproglige og faglige kvalifikationer m.fl.. I flere tilfælde er der blevet stillet spørgsmålstegn om deltagertimerne kunne medregnes som offentlig medfinansiering, og den deraf følgende usikkerhed har 15

16 givet SVET s medlemmer af styregruppen, mange grå hår på hovedet, når man oplever derefter, at Arbejdsmarkedsstyrelsen løbende udarbejder regler og retningslinier med tilbagevirkende kraft, således at de bliver gældende fra programperiodens start. Der sker løbende nytolkninger af bekendtgørelserne, som ændrer de betingelser, hvorunder det enkelte projekt har fået en regional bevilling, hvilket bl.a. betyder, at projektets medfinansiering formindskes og/eller, at de økonomiske forudsætninger for projektet forringes. Derfor oplever projektets samarbejdspartnere, at de via bevillingsskrivelsen har skrevet under på at gennemføre et projekt som beskrevet i ansøgningen, men at det økonomiske fundament for projektet efterfølgende forsvinder. I det hele taget oplever man at intentionerne med Socialfonden, nemlig at give støtte til nyudvikling i arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemet, er minimeret i denne programperiode. I stedet fokuseres der udelukkende på kontrol og mulige svindelkilder. Dermed ikke sagt, at der ikke skal være kontrol med midlerne fra Den Europæiske Socialfond, men der bør være et naturligt forhold mellem udviklingsdelen og kontroldelen. Omkostningerne til administration og kontrol må være væsentligt forøget i denne programperiode, og de må så nødvendigvis fragå den del af midlerne fra Den Europæiske Socialfond, der kan anvendes til nyudvikling og forsøg. På denne baggrund er det yderst tvivlsomt om man fremover ønsker at arbejde med eksternt finansieret, udviklende og nyskabende projekter i de 3 Kommuner. Skift og fravær af projektets nøgleperson I projektperioden oplevede man både at en projektkoordinator fratrådte og en ny kom til, men havde stort fravær af forskellige årsager. I projektarbejde, som oftest foregår over en kort tidsbegrænset periode, er det meget svær situation hvis projektets nøgleperson er fraværende. I dette projekt har der været tale om fravær over en længere periode, hvilket også har givet forskellige problemer, som måske kunne været undgået såfremt man kunne sætte en vikar ind Men det er altid vanskeligt med sådanne projekter hvor der ikke umiddelbart står en afløser eller en vikar klar i kulissen. Projektkoordinatoren er en nøgleperson eller et krydsfelt om man vil, som besidder afgørende viden om både deltagere og virksomheder, og derfor bør der tages højde for sådanne tilfælde ved projektarbejde. 16

17 Aflønning af virksomhedstrænere I projektovervejelserne havde man en ide om at aflønne virksomhedstrænere i private virksomheder, hvor deltagerne skulle erhvervsintegreres og socialiseres. Deltagerne har også være placeret i private virksomheder, men det viste sig at den aflønning som der var budgetteret med, ikke var så interessant, som man mente i ansøgningsfasen. Dels skulle beløbet beskattes som B-indkomst, hvilket for de fleste virksomheds-trænere betød at beløbet blev beskattet med ca. 70 % og at netto beløbet således ikke var af væsentlig betydning, og dels viste det sig, at der er vilje og socialt engagement nok til at forsøge at erhvervsintegration og socialisering af disse målgrupper i private virksomheder - når bare man har en vis sikkerhed for at forløbet følges tæt fra projektets side! Den pædagogiske indgangsvinkel Interaktionistisk teori Under interviewdelen af denne evaluering, bliver det klart hvilke vanskelige problemstillinger man har stået overfor. Men det opleves også lige så klart, at den pædagogiske indgangsvinkel (interaktionistisk teori) som man forsøger, faktisk skønnes at virke. De planlagte kursusdage, hvor projektets pædagogiske udgangspunkt blev taget i det hele menneske, og hvor man sammen satte fælles fokus på livskvalitet og forbedret kommunikation, har faktisk bidraget til metodeudvikling for aktivering og virksomhedsplacering af denne målgruppe! Det vil sige, at når man i dette projekt ansvarliggør det enkelte individ, og ud fra en interaktionistisk teori, forsøger at indkredse betydningen af at respektere mennesket opnår man resultater på det menneskelige niveau og det er måske på denne baggrund at man skal vurdere projektets resultater! Ifølge interaktionistisk teori, skabes menneskets personlighed og bevidsthed om sig selv, i interaktion med andre mennesker. Det sker ved at vi gennem andres reaktioner på vore handlinger, danner os et billede af, hvem vi selv er. Man forsøger at leve sig ind i deltagerens oplevelse af en situation, og signalere at denne oplevelse er i orden. Men samtidigt hjælpes deltageren til at få øje på andre handlemuligheder. 17

18 Deltageren kan således bibeholde et billede af sig selv som en person, der har et synspunkt, men samtidigt blive lidt klogere på andres syn på hvordan forskellige problemstillinger kan håndteres. * Sådan vises mennesket respekt! Ud fra denne interaktionistiske forståelse, er det således vigtigt at et menneske mødes med respekt, hvis vedkommende skal kunne opbygge eller vedligeholde et billede af sig selv, som en sund og aktiv person, der har værdi og betydning i et socialt fællesskab, i form af at kunne forstå og turde navigere efter sine følelser! Det er således af stor betydning for menneskets selvforståelse, hvordan det bliver mødt fra samfundets side det være sig i form af de politiske prioriteringer og de sociale foranstaltninger, som kan få stor betydning for den enkeltes muligheder for igen at deltage aktivt i samfundslivet. Konklusion Under udarbejdelsen af denne rapport, har en lang række problemstillinger givet en række spørgsmål. Det opleves som om,at traditionel vejledning med fokus på lagt på erhverv og uddannelse har spillet fallit i bestræbelserne på, at få de sidste 4-5 % af de ledige væk fra statistikkerne. Ikke fordi at de forskellige vejledningsmetoder, som den enkelte vejleder gør brug af ikke er gode nok, men mere fordi målgruppen for vejledningsindsatsen gennem de senere år har ændret sig markant på flere væsentlige punkter. Intentionerne om at gøre noget for en overset målgruppe i hele det danske vejledningssystem har udmøntet sig i dette projekt. Målgruppen har nemlig ikke kun ledighed som problem, men har også problemer med helbredet, problemer med (mis)brug af alkohol, familiære problemer samt problemer med at være sat udenfor samfundet. Dette at være sat udenfor, bevirker at nævnte målgruppe søger ligestillede og derfor bliver problemet endnu større set i relation til denne gruppes mulighed for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Lov om Aktiv Socialpolitik ligger op til, at folk som er modtagere af en socialydelse skal tilbage på arbejdsmarkedet. For at styrke indsatsen for dette arbejde, er der i lovgivningen skabt forskellige initiativer til løsning af dette. 18

19 Problemet med disse forskellige udmærkede initiativer er, at de ikke tager højde for den ændring, der er sket med målgruppen. Derfor ses stadigvæk en større gruppe af ledige, der på trods af en struktureret aktiveringsindsats med mange gode projekter, ikke kommer videre. De forskellige traditionelle vejledningsformer har ingen mulighed for at trænge tilbunds i nævnte målgruppes problemstillinger. Derfor skal der andre tiltag til, herunder en ændring af måden at vejlede på. Det er ofte været Kommunernes økonomiske prioriteringer, i stedet for de menneskelige værdier, der har afgjort om en deltager kunne være i en styrket indsats eller ej. De her opnåede resultater syntes dog at være afhængige af den personlige og intensive støtte som deltagerne modtager fra både projektets koordinator og Virksomhedstrænerne, hvilket igen stiller krav til disses faglige og personlige kompetencer. Dermed må projektet SVET anses som et nyskabende og godt fagligt bud på hvordan man kan skabe et menneskeligt udviklingsrum for disse målgrupper, og dermed skabe grobund for at disse mennesker kan finde og udvikle deres potentialer og deraf kunne skabe sig plads på arbejdsmarkedet. For umiddelbart ser det ikke ud til at det i så høj grad er deltagernes faglige kvalifikationer som vægtes så højt i projektarbejdet, og ej heller af de deltagende virksomheder. Umiddelbart ser det ud til at det er projektets bløde værdier der skaber resultater, og de syntes nu nok at være et studie værd! Når man kigger tilbage på projektbeskrivelsen og holder denne op i mod de faktiske forhold for afviklingen af projektet, er der faktisk flere fornyende elementer der er lykkedes ganske godt: - det er lykkes at fastholde vægtningen af at arbejde efter et Holistisk menneskesyn og en helhedsindsats - der er skabt personlige netværk mellem virksomhedstrænere og deltagere - der er elementer af nye vejledningsmetoder som gode virkemidler for disse målgrupper - lokalområdets private virksomheder er ansporet til at medvirke til at skabe rummelighed for de svagere målgrupper 19

20 De mange tilkendegivelser, som evaluatoren har fornemmet under denne evaluering, omkring værdien af at føle sig respekteret, rejser spørgsmål om intentionerne i vore aktiveringssystemer! Spørgsmålet er måske om vore vejledningssystemer hvor man gennem indsigt og forståelse for at hjælpe målgruppen i håndtering af personlige og sociale problemer, i stigende grad er kommet til at stå i skyggen af et bureaukratisk og administrativt system, hvor det primært bliver Kommunernes politiske og økonomiske prioriteringer, der tilgodeses! I en tid med gentagne rationaliseringer og nedskæringer, er det naturligt blevet de mest synlige og dokumenterbare opgaver, der prioriteres. Overfor disse forhold står bl.a. dette projekts målgruppe, der har brug for hjælp, og har en forventning om at blive set og forstået ud fra hele sin livssituation! Forventninger som stort set ikke opfyldes ud fra de givne økonomisk prioriterede rammer. I fald man som professionel vejleder møder sine brugere med en pessimistisk holdning (bl.a. p.a. Kommunernes økonomiske virkelighed), har den let ved at blive til en selvopfyldende profeti. Faktisk har flere af de interviewede deltagere selv givet udtryk for at de kendte andre, som kunne have brug for at deltage i et projekt som dette, hvor man oplevede at der var mere rum og tid til fordybelse omkring deres egen person. I forhold til andre sammenlignelige projekter, er indgangsvinklen til deltagerne i dette projekt, at turde fokusere på at give en gruppe mennesker mulighed for at få en følelse af at være respekteret, og deraf udvikle sig socialt og personligt, så de kan klare at få fodfæste i livet igen, og deraf et tilfredsstillende hverdagsliv og en øget livskvalitet! Denne indgangsvinkel må anses for at være nyskabende i arbejdet med de tungere målgrupper. Sammenfattende må jeg fremhæve vigtigheden af at vi som samfund signalerer respekt overfor disse mennesker, i form af at organisere projekter som dette, der fremmer forståelsen og mulighederne for at deltagerne kan mødes med respekt. Men samtidigt må vi nok acceptere at der i vort samfund til alle tider, vil være mennesker som på grund af handicap, opvækstvilkår eller lign., ikke har de samme ressourcer i forhold til at leve op til samfundets almene krav men være klar over, at de gennem den rette støtte formår at oparbejde disse ressourcer. 20

21 Det bliver således hverken på samfundsniveau eller i ansigt til ansigt relationer ligegyldigt, hvilke tilbagemeldinger den enkelte får på sine udspil, og lidt firkantet kan jeg afslutte dette med følgende udsagn: - Bliver jeg gentagne gange mødt med forståelse og respekt, er det nok fordi jeg er værd at respektere! - Bliver jeg derimod gentagne gange mødt med ligegyldighed og disrespekt, er det nok fordi jeg ikke er værd at respektere! At man, i dette projekt inddrager deltagernes livssituation, søger at finde parathed og stille udviklende krav og samtidigt viser deltagerne respekt, er fornyende elementer i projektarbejde. Visse dele af projektets økonomiske aspekter, må dog give de politisk,- og økonomisk ansvarlige i de samarbejdende organer stof til eftertanke. At have modtaget støtte og kørt et projekt med et godt resultat, forpligter til en stillingtagen, hvis man skal leve op til tanken bag støtten; at afprøve nye indfaldsvinkler og hjælpe givtige tiltag i gang. Man må altså forholde sig til sit beslutningsgrundlag, og tilkendegive overfor hinanden om et projekt benyttes til at placere disse tunge målgrupper, fordi man finder det værdifuldt, eller fordi man ikke aktuelt kan finde økonomiske ressourcer til at placere personer i projektet. Jeg må, på trods af Kommunernes dårlige økonomi, igen fremhæve vigtigheden for, at der til stadighed er projektformer som arbejder med udviklende og fornyende elementer. Vi må nemlig acceptere at der i vort samfund, altid vil være persongrupper som på grund af handicaps, opvækstvilkår el. lign. ikke har de samme ressourcer i forhold til at leve op til samfundets almene krav herunder at kunne tage ansvar for, og forvalte egne livsmuligheder men være klar over, at de gennem den rette støtte formår at oparbejde disse ressourcer og deraf øge livskvaliteten! Denne støtte fik flere af deltagerne gennem projekt SVET og de opnåede positive resultater, må absolut siges at være et godt skridt i den rigtige retning!! Peer Bjørnskov Madsen Konsulentfirmaet PBM April

Et godt tilbud til udvikling af nye metoder for helhedsvejledning og social erhvervsintegration af kontanthjælpsmodtagere og marginaliserede grupper

Et godt tilbud til udvikling af nye metoder for helhedsvejledning og social erhvervsintegration af kontanthjælpsmodtagere og marginaliserede grupper Et godt tilbud til udvikling af nye metoder for helhedsvejledning og social erhvervsintegration af kontanthjælpsmodtagere og marginaliserede grupper Konsulentfirmaet Projekt- & Procespartner v. Peer Bjørnskov

Læs mere

Individuel tilpasset socialisering Vejen til et job

Individuel tilpasset socialisering Vejen til et job Individuel tilpasset socialisering Vejen til et job Evaluering af projektet de nordfynske virksomhedstrænere Et projekt udviklet af Konsulentfirmaet Projekt- & Procespartner i et samarbejde med Kommunerne

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt.

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt. 1 SERVICESTRATEGI. Indsatsområde: Det rummelige arbejdsmarked: Indledning: Egebjerg Kommunalbestyrelse har valgt det rummelige arbejdsmarked som et af sine indsatsområder i 2003 bl.a. fordi der er et stærk

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 20 Evaluering af arbejdsprøvning i eget regi 443867 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen af arbejdsprøvningsprojektet til efterretning,

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Udkast Projekt Frivillighed 28-05-2015

Udkast Projekt Frivillighed 28-05-2015 Projekt Frivillighed Indledning Med Projekt Frivillighed ønsker TUCJOB ApS, i samarbejde med Jobcenter Hedensted, at nytænke, udvikle og gennemføre en tværfaglig støttende indsats overfor borgere i Hedensted

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: 1100508 Dok. Nr.: 502890 Dato: 14. april 2011 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet Projektbeskrivelse Daglejerprojektet 7. oktober 2005 v. Mette Meilandt Projektet skal afprøve daglejerarbejde som et tilbud om arbejdsmarkedstilknytning for udsatte grønlændere. Da Daglejerprojektet er

Læs mere

Nye skud på visne grene

Nye skud på visne grene Nye skud på visne grene Interaktionistisk teori som basalt udgangspunkt for forbedret livskvalitet Evaluering af projektet Livskvalitetsløft for metadonister Et forsøgs- og udviklingsprojekt udviklet af

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd

INDSTILLING Til Århus Byråd ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Jobsløjfen 01.09.08 31.08.10. Journalnummer: 1-33-76-121-07. Kontraktens parter. Resumè

Resultatkontrakt. Vedrørende Jobsløjfen 01.09.08 31.08.10. Journalnummer: 1-33-76-121-07. Kontraktens parter. Resumè Resultatkontrakt Vedrørende Jobsløjfen 01.09.08 31.08.10. Journalnummer: 1-33-76-121-07 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Evaluering af frikommuneforsøget: Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud

Evaluering af frikommuneforsøget: Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Dispensation ift. forholdstallet i virksomhedspraktik og løntilskud Odense Kommune Marts 2016 Forsøgsansvarlig: Jakob Gudbrand 1. SAMMENFATNING Målet

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen.

Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen. Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen www.ballerup.dk Spørgsmål til refleksion På grund af den ændrede situation på arbejdsmarkedet lægges der op til drøftelse af videreudviklingen af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere