Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer"

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den xxx KOM(2006) yyy endelig GRØNBOG Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer (forelagt af Kommissionen) DA DA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning formålet med denne grønbog Arbejdsretten i EU situationen i dag... 5 a. Udviklingen i medlemsstaterne... 5 b. Indsatsen på EU-plan Den største indsatsmæssige udfordring et fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked Modernisering af arbejdsretten temaer til debat a. Jobskift b. Usikkerhed om lovene c. Ansættelsesforhold med tre parter d. Tilrettelæggelse af arbejdstiden e. Arbejdstagernes mobilitet f. Håndhævelse og sort arbejde DA 2 DA

3 1. INDLEDNING FORMÅLET MED DENNE GRØNBOG Med denne grønbog gives startskuddet til en offentlig debat i EU om, hvordan arbejdsretten kan udvikles til at støtte Lissabon-strategiens målsætning om at opnå bæredygtig vækst med flere og bedre job. Moderniseringen af arbejdsretten er en vigtig faktor for, at arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne kan lykkes. Denne målsætning skal forfølges i lyset af Fællesskabets målsætninger om fuld beskæftigelse, arbejdskraftens produktivitet og social samhørighed. Det er i tråd med Det Europæiske Råds opfordringer om at mobilisere alle hensigtsmæssige ressourcer på nationalt plan og på fællesskabsplan for at fremme en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, der kan reagere på udfordringerne i forbindelse med globaliseringen og de europæiske samfunds aldring. Det fremhæves også i Kommissionens årlige statusrapport om vækst og beskæftigelse for 2006, at "Europas arbejdsmarkeder må gøres mere fleksible for at fremme den økonomiske aktivitet og øge produktiviteten" 1. De europæiske arbejdsmarkeder står over for den udfordring, at større fleksibilitet skal kombineres med behovet for at sikre størst mulig tryghed i ansættelsen for alle 2. Bestræbelserne på at indføre fleksibilitet på arbejdsmarkedet har medført, at der er opstået et stigende antal forskellige former for ansættelseskontrakter, som kan afvige betydeligt fra en standardkontrakt 3, ikke mindst hvad angår omfanget af tryghed i ansættelsen, en sikker indtægt og de forholdsvis stabile arbejds- og levevilkår, der er forbundet hermed. I 2003 blev det i rapporten til Det Europæiske Råd fra den europæiske taskforce for beskæftigelse, som blev ledet af Wim Kok, nævnt, at et todelt arbejdsmarked kunne komme til at fremstå opsplittet mellem de fast ansatte "insidere" og "outsiderne" 4, som omfatter arbejdsløse, personer, der er afskåret fra arbejdsmarkedet, og personer, der er ansat på et usikkert og uformelt grundlag. Sidstnævnte befinder sig i en gråzone, hvor de grundlæggende rettigheder med hensyn til tryghed i ansættelsen og social beskyttelse kan være betydeligt forringet, hvilket giver anledning til usikkerhed om fremtidige beskæftigelsesudsigter og også har betydning for, hvilke valg der træffes i privatlivet på vigtige områder (anskaffelse af bolig, stiftelse af familie osv.). Der vil muligvis i større omfang blive tyet til alternative former for beskæftigelse, hvis der ikke tages skridt til at tilpasse standardansættelseskontrakten, så både arbejdstagere og virksomheder får større muligheder for fleksibilitet. Medlemsstaterne blev derfor af taskforcen opfordret til at vurdere og om nødvendigt ændre den fleksibilitet, der er i en standardkontrakt på områder som opsigelsesfrist, udgifter og fremgangsmåder ved individuelle eller kollektive afskedigelser og definitionen af uberettiget afskedigelse "Fuld fart fremad", Europa-Kommissionens årlige statusrapport om vækst og beskæftigelse for 2006, s. 6. Jf. også Rådets og Kommissionens fælles rapport om beskæftigelsen, s. 6 og s Ibid. I forskningsundersøgelsen "The Employment Status of Individuals in Non-Standard by Employment", af B. Burchill, S. Deakin og S. Honey fra det britiske handels- og industriministerium (1999), defineres ikke-standardiserede former for beskæftigelse som de former for arbejde, der afviger fra det faste eller tidsubegrænsede ansættelsesforhold og er opbygget omkring en arbejdsuge med kontinuerligt arbejde på heltid. "Jobs, Jobs, Jobs: Creating more employment in Europe". Rapport fra taskforcen for beskæftigelse, november 2003, s. 9. Ibid., kapitel 2, s. 30. DA 3 DA

4 I de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 6 fremhæves det, at det er nødvendigt at tilpasse arbejdslovgivningen for at skabe større fleksibilitet kombineret med tryghed i ansættelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter spiller også en central rolle, når der gennem kollektive aftaler og/eller på virksomhedsniveau skal findes løsninger på, hvordan det kan lykkes såvel "insidere" som "outsidere" at skifte mellem forskellige arbejdssituationer, og når virksomhederne samtidig skal have hjælp til at reagere mere fleksibelt på de krav, der stilles i et innovationsdrevet samfund, og på de omlægninger, der skyldes omstruktureringer i et konkurrencepræget miljø. Andre elementer i tiltagene for at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet og tryghed i ansættelsen - "flexicurity" - omfatter livslang læring, der sætter folk i stand til at holde trit med behovet for at erhverve nye færdigheder, en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der tilskynder arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive til at prøve lykken igen på arbejdsmarkedet, og mere fleksible socialsikringsregler, der også omfatter de personer, som skifter mellem job eller midlertidigt forlader arbejdsmarkedet. I denne grønbog undersøges det, om arbejdsret kan fremme "flexicurity" og skabe et arbejdsmarked, der er mere retfærdigt, lydhørt og rummeligt og bidrager til at gøre Europa mere konkurrencedygtigt 7. Formålet er at: Kortlægge de vigtigste udfordringer, som der endnu ikke er reageret på i tilstrækkeligt omfang, og som viser et klart underskud mellem de eksisterende lov- og aftalerammer på den ene side og det virkelige arbejdsliv på den anden side. Der vil hovedsageligt blive sat fokus på arbejdsrettens anvendelse på enkeltpersoner og i mindre grad på kollektiv arbejdsret. Få medlemsstaternes regeringer, arbejdsmarkedets parter og andre relevante berørte parter med i en åben debat om, hvordan arbejdsretten kan medvirke til at fremme fleksibilitet kombineret med tryghed i ansættelsen, uanset kontrakttype, og derved i sidste ende bidrage til at øge beskæftigelsen og mindske arbejdsløsheden. Sætte skub i drøftelserne om, hvordan forskellige typer kontraktlige forhold, tillige med tryghed i ansættelsen for alle ansatte, kan fremme jobskabelse og være til fordel for både arbejdstagere og virksomheder, fordi det bliver lettere at foretage jobskift, deltage i livslang læring og fremme hele arbejdsstyrkens kreativitet. Bidrage til initiativet om bedre lovgivning ved at fremme moderniseringen af arbejdsretten under hensyntagen til de samlede fordele og udgifter, således at både individuelle arbejdstagere og virksomheder sættes i stand til bedre at forstå, hvilke rettigheder og forpligtelser de har. Der bør ses på især små og mellemstore virksomheders problemer med at klare de administrative udgifter, som de pålægges både ved EF-lovgivning og national lovgivning. 6 7 Integrerede retningslinjer ( ), vedtaget den [EUT L 205 af , s. 21]. Arbejdsret er ikke den eneste relevante faktor i denne forbindelse. I de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse erkendes det, at det også kan blive nødvendigt med en fornyet undersøgelse af skattekilen for at fremme jobskabelsen, særligt den lavtlønnede beskæftigelse. At omlægge skat på arbejde til skat på forbrug og/eller forurening kan også yde et betydeligt bidrag i denne henseende. I denne grønbog ses der ikke på økonomisk immigration, som behandles i forbindelse med den fælles immigrationspolitik. DA 4 DA

5 En åben offentlig høring om denne grønbog finder sted i en periode på fire måneder 8. Efter den offentlige høring vil de vigtigste politiske spørgsmål og tiltag, der er foreslået af medlemsstaternes regeringer, arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter, blive taget op i en opfølgende meddelelse fra Kommissionen i Det skal ses i sammenhæng med alle de initiativer vedrørende flexicurity i bred forstand, som Kommissionen har taget i samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen vil i juni 2007 navnlig forelægge en meddelelse om flexicurity, hvor det tilstræbes at fremsætte argumenterne til fordel for flexicurity og senest ved udgangen af 2007 at fastsætte et sæt fælles principper, som skal hjælpe medlemsstaterne på rette kurs i reformindsatsen. 2. ARBEJDSRETTEN I EU SITUATIONEN I DAG a. Udviklingen i medlemsstaterne Formålet med arbejdsretten var oprindeligt at imødegå de økonomiske og sociale uligheder, der altid bestod i et ansættelsesforhold. Helt fra begyndelsen har arbejdsretten skullet definere, hvilken status et ansættelsesforhold har, og rettighederne er så udviklet herudfra. Denne traditionelle model afspejler mange antagelser om ansættelsesforhold. Det betød efter manges opfattelse i) at der var tale om varig fuldtidsbeskæftigelse, ii) at ansættelsesforholdet var reguleret gennem arbejdsretten, og at ansættelseskontrakten var omdrejningspunktet, og iii) at der kun var én arbejdsgivervirksomhed, som skulle opfylde de forpligtelser, der var pålagt arbejdsgiverne. Det skal erindres, at traditionerne i de enkelte medlemsstater har være meget forskellige, når det gælder formulering og gennemførelse af arbejdsret og beskæftigelsespolitik. De hurtige teknologiske fremskridt, den øgede konkurrence som følge af globaliseringen, den ændrede efterspørgsel fra forbrugernes side og den store vækst i servicefagene har vist et behov for øget fleksibilitet. Fremkomsten af just-in-time-ledelse, virksomhedernes mere kortsigtede investeringshorisont, udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologier og de stadig hyppigere efterspørgselsomlægninger har fået virksomhederne til at organisere sig på en mere fleksibel måde. Det fremgår af de forskellige former for tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdstiden, lønningerne og arbejdsstyrkens størrelse på de forskellige stadier i produktionscyklen. Disse ændringer har skabt et behov for en langt større vifte af ansættelseskontrakter, uanset om dette er udtrykkeligt hjemlet i EU-lovgivning og national lovgivning eller ej. Det traditionelle ansættelsesforhold kan vise sig ikke at være lige velegnet for alle arbejdstagere med almindelige tidsubegrænsede kontrakter, som står over for den udfordring at skulle tilpasse sig til ændringer og gribe de chancer, som globaliseringen afføder. Hvis ansættelsesvilkårene og -bestemmelserne er alt for beskyttende, kan det få arbejdsgiverne til at afholde sig fra at ansætte personale i økonomiske opgangstider. Alternative modeller for kontraktforhold kan forbedre virksomhedernes evne til at befordre kreativiteten hos hele arbejdsstyrken og opnå flere konkurrencemæssige fordele. Siden begyndelsen af 1990'erne har man i reformerne af den nationale lovgivning om tryghed i ansættelsen koncentreret sig om at lempe de eksisterende bestemmelser for at muliggøre 8 Bidrag kan indsendes ved hjælp af det elektroniske skema, der findes på Europa-Kommissionens websted på følgende adresse: DA 5 DA

6 større kontraktmæssig forskelligartethed 9. Reformerne var tilbøjelige til at øge fleksibiliteten for "randgrupperne", dvs. der blev indført flere fleksible former for beskæftigelse med ringere beskyttelse mod afskedigelse for at give nytilkomne og ugunstigt stillede jobsøgende bedre mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og give dem, der ønskede det, flere valgmuligheder i deres ansættelse. Resultatet har været arbejdsmarkeder, der segmenteres i stadig større omfang 10. Tiltag inden for den sociale dialog på nationalt plan, på brancheplan og i virksomhederne, som er beregnet på indførelse af nye former for intern fleksibilitet, har også vist, hvordan reglerne på arbejdspladsen kan tilpasses til en ændret økonomisk virkelighed. Forholdet mellem lovgivning og kollektive aftaler har udviklet sig, og det afspejles i, at sådanne aftaler kan omfatte nye emner (f.eks. omstrukturering, konkurrenceevne og adgang til efteruddannelse) og anvendes på nye kategorier af arbejdstagere (f.eks. vikarer). Kollektive aftaler spiller ikke længere blot en birolle som supplerende bestemmelser om arbejdsvilkår, der allerede er omfattet af lovgivningen, men er et vigtigt redskab til justering af lovprincipperne i bestemte økonomiske situationer og under de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i bestemte sektorer. b. Indsatsen på EU-plan På EU-plan er der iværksat en række lovgivningsmæssige og politiske tiltag og foretaget en serie analytiske undersøgelser for at få fastslået, hvordan nye, mere fleksible former for arbejde kan kombineres med sociale minimumsrettigheder for alle arbejdstagere. Forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, deltidsarbejde, vikararbejde og sæsonarbejde blev oprindeligt belyst i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989 og det efterfølgende handlingsprogram om gennemførelse af fællesskabspagten 11. En periode med intensive drøftelser om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at tage fællesskabsinitiativer vedrørende disse ansættelsesforhold, kulminerede med vedtagelsen af direktiverne om deltidsarbejde 12 og tidsbegrænset ansættelse 13, som gav bindende virkning til de rammeaftaler, der var indgået af EU's arbejdsmarkedspartnere, om, at arbejdstagere, der arbejder på deltid eller i et tidsbegrænset ansættelsesforhold, skal behandles på samme måde som sammenlignelige fuldtidsansatte. I 2000 gennemførte Kommissionen den første fase af høringen af arbejdsmarkedets parter om modernisering af forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, der førte til, at en rammeaftale om distancearbejde 14 blev vedtaget i Kommissionen vedtog i 2002 et forslag til direktiv "OECD Employment Outlook 2004", kapitel 2: "Employment Protection Regulation and Labour Market Performance". Fælles rapport om beskæftigelsen, 2005/06. Europa-Kommissionen, handlingsprogram om gennemførelsen af fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, november Rådets direktiv 97/81/EF om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS. Rådets direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP. Efter anmodning fra arbejdsmarkedets parter lod Kommissionen gennemføre en undersøgelse ved Adalberto Perulli: "Economically dependent / quasi-subordinate (parasubordinate) employment: legal, social and economic aspects" (2002). DA 6 DA

7 om minimumsforskrifterne vedrørende vikaransattes ansættelsesforhold 15. Rådet er endnu ikke nået til enighed om en fælles holdning vedrørende dette direktivforslag. Der er offentliggjort indgående undersøgelser af arbejdsrettens udvikling i EU-15 i perioden Resultaterne af disse undersøgelser blev fremlagt på en konference om arbejdsretten i Europa ("Labour Law in Europe: Steps towards 2010"), der blev afholdt af det nederlandske EU-formandskab i 2004 med støtte fra Kommissionen 17. Andre landeundersøgelser er under udførelse og omfatter arbejdsrettens udvikling i EU-25 samt i Bulgarien og Rumænien. Ansvaret for at bevare arbejdsvilkårene og forbedre kvaliteten af arbejdet i medlemsstaterne ligger hovedsageligt i national lovgivning og er betinget af, at håndhævelse og kontrol udføres effektivt på nationalt plan. På EU-plan er gældende lovgivning på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område en støtte for og et supplement til indsatsen i medlemsstaterne inden for dette felt. Kommissionen fungerer også som en katalysator, der støtter medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters indsats for at styrke Lissabon-målene vedrørende vækst og beskæftigelse. Denne støtte har form af en række politikinstrumenter, herunder dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan, og finansielle foranstaltninger såsom Den Europæiske Socialfond, programmet Progress og den foreslåede europæiske fond for tilpasning til globaliseringen. Samordning af beskæftigelsespolitikkerne inden for partnerskabet for vækst og beskæftigelse og den åbne koordinationsmetode i forbindelse med politikkerne for social integration skal ligeledes være med til at sikre fuld mobilitet for arbejdstagere i hele Europa i overensstemmelse med traktaterne. Derved kombineres konkrete mål og politiske målsætninger, der fastsættes på EU-plan og omsættes i nationale planer, anvendelse af benchmarks og indikatorer til at måle fremskridt samt udveksling af erfaringer og udførelse af peer review med henblik på at lære af god praksis. 3. DEN STØRSTE POLITISKE UDFORDRING ET FLEKSIBELT OG RUMMELIGT ARBEJDSMARKED Der er ved knopskydning opstået forskellige kontrakttyper, fordi arbejdsretten og de kollektive aftaler ikke er blevet grundigt tilpasset til de hastige forandringer i arbejdets tilrettelæggelse og i samfundet. Ved at gøre brug af ikke-standardiserede kontrakter forsøger virksomhederne at bevare deres konkurrenceevne i den globaliserede økonomi ved at undgå bl.a. omkostningerne ved at skulle overholde reglerne for tryghed i ansættelsen, opsigelsesfristerne og udgifterne til socialsikringsbidrag. Den administrative byrde forbundet med ansættelse af almindelige arbejdstagere har også en betydelig indflydelse på væksten i beskæftigelsen, især i små virksomheder 18. Både ikke-standardiserede og fleksible standardkontrakter har sat virksomhederne i stand til hurtigt at reagere på ændrede forbrugertendenser, nye teknologier og nye muligheder for at tiltrække og fastholde en mere KOM(2002) 149 af 20. marts 2002, der blev forelagt, efter at arbejdsmarkedets parter forgæves havde forsøgt at nå til enighed, og som senere blev ændret ved KOM(2002) 701 af 28. november "The Evolution of Labour Law ( )", bind I og II. Der er udarbejdet en almindelig beretning med en omfattende oversigt over arbejdsrettens udvikling i EU-15. Jf. også de endelige konklusioner fra det nederlandske formandskabs konference, Leiden, 2004, Det europæiske observationscenter for SMV, nr. 7: "Recruitment of employees: Administrative burdens on SMEs in Europe", 2002, s. 11. DA 7 DA

8 forskelligartet arbejdsstyrke på grund af bedre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Arbejdstagerne får også flere valgmuligheder, især hvad angår arbejdstidsordninger, øgede karrieremuligheder, en bedre balance mellem familieliv, arbejde og uddannelse samt et større personligt ansvar. Tidsbegrænsede kontrakter, deltidskontrakter, tilkaldekontrakter, nultimerskontrakter, kontrakter vedrørende arbejdstagere, der hyres gennem vikarbureauer, freelancekontrakter osv. er blevet et fast indslag på de europæiske arbejdsmarkeder. Andelen af den samlede beskæftigelse, som svarer til dels personer, der er ansat på grundlag af en arbejdsordning, som afviger fra standardkontrakten, dels selvstændige erhvervsdrivende, er steget fra over 36 % i 2001 til næsten 40 % af arbejdsstyrken i EU-25 i Deltidsbeskæftigelse er i de sidste 15 år steget fra 13 % til 18 % af den samlede beskæftigelse og tegner sig for et større bidrag (omkring 60 %) til jobskabelsen efter 2000 end almindelig fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsarbejde udføres stadig hovedsageligt af kvinder, idet næsten en tredjedel af beskæftigede kvinder har et deltidsjob mod kun 7 % af mændene. Tidsbegrænset beskæftigelse er som andel af den samlede beskæftigelse steget fra 12 % i 1998 til over 14 % i 2005 i EU-25. I modsætning til deltidsarbejde viser den tidsbegrænsede beskæftigelse ingen synderlige kønsbestemte forskelle 20. I betragtning af den stigende anvendelse af disse typer kontrakter bør det nok undersøges, om den fleksibilitet, der er omhandlet i standardkontrakter, skal forbedres for at gøre det lettere at ansætte og fastholde folk på arbejdsmarkedet og give dem bedre karrieremuligheder. Selvstændig erhvervsvirksomhed kan også bidrage til at imødegå omstruktureringsbehov, nedsætte de direkte eller indirekte lønomkostninger og forvalte ressourcerne mere fleksibelt i tilfælde af en uforudset, økonomisk vanskelig situation. Det modsvarer også forretningsmodellen, hvor serviceorienterede virksomheder afleverer færdige projekter til deres kunder. I mange tilfælde er det en afspejling af en bevidst beslutning om at arbejde selvstændigt til trods for en lavere social beskyttelse mod til gengæld at have større direkte kontrol med ansættelses- og lønvilkårene. Antallet af selvstændigt beskæftigede arbejdstagere i EU-25 var i 2005 over 31 mio. eller 15 % af den samlede arbejdsstyrke 21. De personer, der er selvstændige i enkeltmandsfirmaer og ikke har ansatte, udgør 10 % af alle arbejdstagere i EU-25. Selvom landbruget og detailbranchen stadig er de største sektorer i denne kategori, er selvstændige erhvervsdrivende et voksende fænomen i bygge- og anlægssektoren og i sektoren for personlige tjenesteydelser, når det drejer sig om outsourcing, underentrepriser og projektbaseret arbejde. Der er imidlertid tegn på, at der er visse negative virkninger forbundet med de stadig flere forskellige arbejdsordninger 22. Der er en risiko for, at dele af arbejdsstyrken bliver fanget i fælden med mange på hinanden følgende kortvarige job af lav kvalitet uden tilstrækkelig Retningslinjer for beskæftigelsen ( ): indikator for samlet antal beskæftigede på deltidskontrakter og/eller tidsbegrænsede kontrakter samt samlet antal selvstændige erhvervsdrivende i procent af alle beskæftigede, baseret på undersøgelsen af arbejdsstyrken i EU, 2005, Eurostat. Beskæftigelsen i Europa, 2006, statistisk bilag. Kontrakter om deltidsarbejde kan være både tidsubegrænsede og tidsbegrænsede. De nyeste data om arbejdstagernes opfattelse af deres arbejdsvilkår kommer fra Dublin-instituttets fjerde arbejdsmiljøundersøgelse og viser, at 68 % af de deltidsansatte er tilfredse med deres arbejdstid, 23 % ønsker at arbejde længere, og 9 % ønsker at arbejde i kortere tid. Ibid., jf. også "Arbejdsmarkedsforholdene i Europa", Selvstændigt erhvervsdrivende er i de nye medlemsstater særligt udbredt i Polen, Ungarn, Litauen, Letland og Estland, og er også en stor gruppe i Det Forenede Kongerige, Irland, Portugal og Nederlandene. "Precarious Employment in Europe: A comparative study of labour market related risks in flexible economies". Endelig rapport fra ESOPE. Generaldirektoratet for Forskning, DA 8 DA

9 social beskyttelse, hvilket vil efterlade dem i en sårbar situation. Sådanne job kan imidlertid tjene som et springbræt og sætte personer, ofte med særlige problemer, i stand til at komme ind i arbejdsstyrken. Data fra EU-15 viser, at omkring 60 % af de personer, der havde accepteret en ikkestandardiseret kontrakt i 1997, havde en standardkontrakt i % befandt sig dog stadig i samme situation, og 20 % havde ikke længere beskæftigelse 23. Der er også en tydelig kønsog generationsdimension ved risikoen for at stå i en svagere stilling på arbejdsmarkedet, eftersom kvinder, ældre og unge, som er ansat på ikke-standardkontrakter, har færre chancer for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet 24. Der skal dog tages hensyn til, at der i forskellige medlemsstater er stor forskel på, hvor ofte folk skifter arbejde. Rapporten om beskæftigelsen i Europa , der udkom for nyligt, omhandler resultater, der viser, at strenge bestemmelser for tryghed i ansættelsen har en tendens til at begrænse dynamikken på arbejdsmarkedet og forringe mulighederne for kvinder, unge og ældre. Det understreges i rapporten, at mens de strengere regler for almindelige kontrakter stort set er bibeholdt, så fremmer deregulering for randgrupperne på arbejdsmarkedet skabelsen af segmenterede arbejdsmarkeder, hvilket har en negativ indflydelse på produktiviteten. Det fremhæves ligeledes i rapporten, at arbejdstagerne føler sig bedre beskyttet af et støttesystem i tilfælde af arbejdsløshed end af regler om tryghed i ansættelsen. Gode arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger koordineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik ser ud til at fungere bedre som en forsikring mod arbejdsmarkedsrisici. I forbindelse med globaliseringen, den igangværende omstrukterering og overgangen til et videnbaseret samfund må de europæiske arbejdsmarkeder være både mere rummelige og mere lydhøre over for innovation og omlægninger. Potentielt sårbare arbejdstagere bør have trinvise muligheder for at forbedre deres mobilitet, så det kan lykkes dem at skifte job. Lovrammerne om standardansættelsesforholdet giver ikke nødvendigvis et tilstrækkeligt råderum eller incitament til personer med en almindelig tidsubegrænset kontrakt til at undersøge mulighederne for større fleksibilitet på arbejdspladsen. Hvis innovation og omlægninger skal styres med held, bliver arbejdsmarkederne nødt til at tage tre store emner op, nemlig fleksibilitet, tryghed i ansættelsen og segmentering. Formålet med denne grønbog er at fremme debatten om, hvorvidt der er behov for mere fleksible reguleringsrammer til at støtte arbejdstagernes muligheder for at foregribe og forvalte omlægninger, uanset om de er ansat på tidsubegrænsede kontrakter eller ikke-standardiserede tidsbegrænsede kontrakter. Spørgsmål 1. Hvad bør efter Deres mening prioriteres på en dagsorden for fornuftige reformer af arbejdsretten? 2. Kan en tilpasning af arbejdsret og kollektive aftaler bidrage til at forbedre fleksibilitet og tryghed i ansættelsen og mindske segmenteringen på arbejdsmarkedet? Hvis ja, hvordan? 3. Er eksisterende bestemmelser - i form af love og/eller kollektive aftaler en hindring Beskæftigelsen i Europa, 2004, s. 15 og kapitel 4. Det skal selvfølgelig nævnes, at ikkestandardkontrakter ikke altid kan anses for at være usikre. Beskæftigelsen i Europa, 2004, kapitel 4, s Beskæftigelsen i Europa, 2006, s. 81 ff. DA 9 DA

10 eller et incitament for virksomheder og ansatte, der søger at udnytte mulighederne for at øge produktiviteten og tilpasse sig nye teknologier og de omlægninger, der nødvendiggøres af den internationale konkurrence? Hvordan kan kvaliteten af de bestemmelser, der berører de små og mellemstore virksomheder, forbedres, uden at det går ud over deres målsætninger? 4. Hvordan kan det gøres lettere at ansætte på tidsubegrænsede og tidsbegrænsede kontrakter, uanset om det er gennem lovgivning eller kollektive aftaler, så der bliver større fleksibilitet inden for rammerne af disse kontrakter, samtidig med at der sikres passende normer for tryghed i ansættelsen og social beskyttelse for alle? 4. MODERNISERING AF ARBEJDSRETTEN TEMAER TIL DEBAT a. Jobskift Lovgivningen om beskæftigelse og social sikring er i de fleste medlemsstater udformet således, at der ydes afhængige ansatte i bestemte job beskyttelse. Lovgivningen er ikke altid tilstrækkelig til at hjælpe arbejdstagerne med at skifte fra én status til en anden, hvad enten det skyldes ufrivillige afbrydelser (f.eks. afskedigelse og arbejdsløshed) eller frivillige afbrydelser (f.eks. orlov til uddannelse, pasning af plejekrævende slægtninge, karriereafbrydelser og forældreorlov). Der bør også tages fat på kvindelige arbejdstageres problemer; dels er de overrepræsenteret i de nye former for arbejdsordninger, dels støder de stadig på hindringer, når de søger at udnytte alle deres rettigheder og at opnå sociale ydelser. Mulighederne for at komme ind på, forblive på eller avancere på arbejdsmarkedet varierer betydeligt, fordi både lovgivningen om tryghed i ansættelsen og kontraktlovrammerne på nationalt plan har stor indflydelse på jobstatusskift, især hvad angår de langtidslediges og de usikkert beskæftigede "outsideres" situation. Eksempler på arbejdsretlige foranstaltninger til støtte for jobskift, der er udviklet gennem en dialog mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt plan, omfatter den nederlandske lov om fleksibilitet og tryghed fra 1999, den østrigske lov om erstatning ved afskedigelse (Abfertigungsrecht) og den spanske bekendtgørelse fra juni 2006 om lettere konvertering af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter med nedsatte afskedigelsesudgifter 27. Den østrigske reform er et interessant eksempel på et fundamentalt skifte væk fra et system, der var baseret på det traditionelle ansættelsesforhold mellem en arbejdstager og et firma, til et system, der er baseret på en bredere ordning, hvor ydelser til de ansatte forvaltes af en fond på nationalt plan. Der er ikke længere nogen forbindelse mellem det at blive afskediget af arbejdsgiveren og det at modtage en engangsydelse som afskedigelseserstatning. De nye regler giver arbejdstagerne lov til at rejse, når de har fundet andet arbejde, så de ikke længere skal blive i et bestemt job af frygt for at miste den ledsagende erstatning. Et firmas eksistens kunne være truet, hvis det skulle afholde pludselige udgifter til afskedigelser, men reformen fjernede denne trussel, og arbejdsgiverne kan nu sprede deres bidrag til den enkelte opsparingsfond over længere tid. Fra arbejdstagerens synspunkt mindsker det nye system udgifterne ved jobmobilitet, da arbejdstagerne ikke længere mister hele deres ret til erstatning, når de finder et nyt job Jf. bemærkningerne om disse eksempler, der er omtalt i rapporten fra taskforcen for beskæftigelse, s. 33 og 35; også OECD's prognose for beskæftigelse 2004 (Employment Outlook 2004), kapitel 2. Jf. rapporten fra august 2006 på European Industrial Relations Observatory on-line, DA 10 DA

11 Anvendes der en livscyklustilgang til arbejde, kan det blive nødvendigt at ændre holdning fra beskyttelse af bestemte job til sikring af rammer for tryghed i ansættelsen, herunder social støtte og aktive foranstaltninger til at hjælpe arbejdstagere i jobskifteperioder. Det har Danmark gjort ved at kombinere lovgivning om en vis tryghed i ansættelsen, intensivere de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, foretage betydelige investeringer i uddannelse og kæde den høje arbejdsløshedsunderstøttelse sammen med skrappe betingelser. Spørgsmål 5. Ville det være nyttigt at overveje en kombination af mere fleksible regler om tryghed i ansættelsen og veludtænkte ydelser til arbejdsløse, både i form af indkomstkompensation (dvs. passiv arbejdsmarkedspolitik) og aktiv arbejdsmarkedspolitik? 6. Hvilken rolle kan lovgivning og/eller kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter spille for at fremme adgangen til uddannelse og lette overgangen mellem forskellige typer kontrakter, når det gælder mobilitet opad, i løbet af et arbejdsliv, hvor den pågældende har været uafbrudt erhvervsaktiv? b. Usikkerhed om lovene Efter at der er dukket nye forskellige former for ikke-standardiseret arbejde op, er grænserne mellem arbejdsret og handelsret blevet noget uklarere. Den traditionelle binære sondring mellem "lønmodtagere" og uafhængige "selvstændige erhvervsdrivende" er ikke længere en fyldestgørende afbildning af arbejdets økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkelighed. Stridsmål om et ansættelsesforholds juridiske karakter kan opstå, enten hvis forholdet har været camoufleret, eller hvis der opstår en reel vanskelighed med at få passet nye og dynamiske arbejdsordninger ind i de traditionelle rammer for ansættelsesforholdet. Camoufleret beskæftigelse forekommer, når en ansat registreres som andet end ansat for at skjule hans eller hendes reelle juridiske status og for at undgå udgifter såsom skatter og bidrag til social sikring. Denne ulovlige praksis kan forekomme ved ukorrekt brug af civil- eller handelsretlige ordninger. Indsatsen på nationalt plan for at bekæmpe camoufleret beskæftigelse ydes ofte i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og strækker sig fra indførelse af obligatoriske regler om retlig formodning 28 til forbedring af håndhævelsesmekanismer, herunder målrettede kampagner og særlige oplysnings- og bevidstgørelsesinitiativer 29. Den uklare juridiske definition af begrebet selvstændig erhvervsdrivende i de nationale retlige og administrative systemer kan medføre, at personer, der selv mener, at de er selvstændige, senere finder ud af, at de af socialsikringseller skattemyndighederne er registreret som arbejdstagere. Det kan betyde, at den selvstændige erhvervsdrivende/arbejdstageren og hans vigtigste kunde/arbejdsgiver er forpligtet til at betale supplerende socialsikringsbidrag 30. Kommissionen har understreget, at Ved den nederlandske lov om fleksibilitet og tryghed af 1999 blev der indført en obligatorisk retlig formodning om, at der foreligger en ansættelseskontrakt, når der er udført arbejde for en anden person mod betaling på ugebasis eller i mindst 20 timer pr. måned i tre på hinanden følgende måneder. I forlængelse af de seneste aftaler mellem arbejdsmarkedets parter i Irland og Spanien har de respektive regeringer indvilliget i at øge antallet af tilsynsførende i arbejdstilsynet. "Ny karriere - fra ansat til selvstændig: overvindelse af hindringer", Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, Europa-Kommissionen (2004), s. 8 og s DA 11 DA

12 det først og fremmest må være medlemsstaternes opgave 31 at løse problemet med, at visse personer bliver proformaselvstændige for at unddrage sig den nationale lovgivning 32. Begrebet "økonomisk afhængig arbejdstager" dækker arbejdstagere, der falder uden for de to velkendte begreber "lønmodtager" og "selvstændig erhvervsdrivende". Disse arbejdstagere har ikke nogen ansættelseskontrakt. De er formentlig ikke omfattet af arbejdsretten, eftersom de befinder sig i en "gråzone" mellem arbejdsretten og handelsretten. Selvom de formelt er "selvstændige", er de økonomisk afhængige af en enkelt chef eller kunde/arbejdsgiver for så vidt angår deres indtægtskilde 33. Dette fænomen bør klart adskilles fra den bevidst forkerte registrering som selvstændig erhvervsdrivende. Visse medlemsstater har allerede indført lovforanstaltninger til at sikre økonomisk afhængige og sårbare selvstændige arbejdstageres juridiske status 34. Mens disse fremgangsmåder har været på et forsøgsplan og kun delvist er blevet gennemført, afspejler de lovgivernes, domstolenes og arbejdsmarkedets parters bestræbelser på at løse problemerne på dette komplekse område. Den "målrettede indsats", der er ydet i Det Forenede Kongerige, for i arbejdsretten at fastsætte de forskellige rettigheder og pligter for "ansatte" og "arbejdstagere" er et eksempel på, hvordan visse kategorier af sårbare arbejdstagere, der befinder sig i et komplekst ansættelsesforhold, har fået minimumsrettigheder, men dog ikke hele spektret af arbejdsretlige rettigheder, der er forbundet med standardansættelseskontrakter 35. Bekæmpelse af forskelsbehandling, arbejdsmiljøbeskyttelse, mindstelønsgarantier og sikring af retten til kollektive overenskomstforhandlinger er blevet udvidet til specielt at omfatte økonomisk afhængige arbejdstagere i en række medlemsstater. Andre rettigheder, især vedrørende opsigelsesfrist og afskedigelse, er gerne forbeholdt almindelige arbejdstagere, der har fuldført en foreskrevet periode med kontinuerlig beskæftigelse. På fællesskabsplan illustrerer reguleringen af selvstændige handelsagenters arbejdsvilkår, hvordan reglerne vedrørende det indre marked minder ret nøje om visse aspekter ved arbejdsretten. For at give selvstændige handelsagenter en grundlæggende beskyttelse i Arbejdsmarkedets parters organisationer har bemærket, at proformaselvstændigt arbejde, falske angivelser om levering af tjenesteydelser og omfattende underentreprisekæder er blevet brugt til at omgå overgangsrestriktionerne efter udvidelsen med hensyn til adgangen til visse nationale arbejdsmarkeder, jf. "Rapport om, hvordan de overgangsordninger, der er fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003, har fungeret", KOM(2006) 48 af Derfor er Kommissionen tilfreds med, at man på det 95. møde i Den Internationale Arbejdskonference i juni 2006 vedtog en henstilling om, at medlemsstaterne i samråd med arbejdsmarkedets parter bør fremme formuleringen og vedtagelsen af en national politik for regelmæssig gennemgang af deres loves rækkevidde og om nødvendigt tydeliggøre og tilpasse dem for således at sikre effektiv beskyttelse af arbejdstagere, der udfører arbejde i et ansættelsesforhold. Dette ikke-bindende instrument er led i en strategi, der overlader det til national ret og praksis at definere arten og omfanget af den beskyttelse, der gives arbejdstagere i et ansættelsesforhold. Det betyder ikke, at disse arbejdstagere nødvendigvis er sårbare. Eksempler herpå er begrebet "arbejdstagerlignende status", der svarer til det civilretlige begreb "parasubordination" i Italien og Tyskland. I Tyskland er de ændringer, der blev foretaget i socialloven i 1999 for at inddrage økonomisk afhængige arbejdstageres socialsikringsstatus, efterfølgende blevet ændret i 2002 (jf. "The Evolution of Labour Law", bind 2, s ). I Spanien er der planer om at indføre en bestemmelse om selvstændige arbejdstagere for at give virkning til en aftale om selvstændiges rettigheder og goder indgået den 26. september 2006 mellem den spanske regering og de vigtigste repræsentanter for de selvstændige, herunder økonomisk afhængige arbejdstagere. "DTI Discussion Document on Employment Status", juli 2002; endvidere "Success at Work: Protecting Vulnerable Workers, Supporting Good Employers", det britiske handels- og industriministerium, marts DA 12 DA

13 samspillet med deres chefer blev der i direktiv 86/653/EØF 36 fastsat bestemmelser om bl.a. betaling af vederlag, ændring af tidsbestemte kontrakter til tidsubegrænsede kontrakter og erstatning for den skade, som opsigelsen af en kontrakt måtte forvolde dem. Det har været fremført, at der bør indføres minimumskrav i alle personlige arbejdskontrakter vedrørende tjenester ydet af de økonomisk afhængige selvstændige 37. Det ville øge visheden og åbenheden og sikre et minimum af beskyttelse for de selvstændig erhvervsdrivende, men sådanne krav kunne dog bevirke, at disse kontrakter ville få en begrænset rækkevidde. Spørgsmål 7. Er der behov for større klarhed i medlemsstaternes retlige definition af arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende for at gøre det lettere at skifte i god tro fra at være arbejdstager til at være selvstændig erhvervsdrivende og omvendt? 8. Er der behov for et "rettighedsminimum" vedrørende alle arbejdstageres arbejdsvilkår, uanset typen af deres ansættelseskontrakt? Hvilke virkninger ville sådanne minimumskrav efter Deres mening have på jobskabelsen og på beskyttelsen af arbejdstagerne? c. Ansættelsesforhold med tre parter Den stigende forekomst af vikararbejde har ført til, at visse medlemsstater har ændret deres arbejdsret for at fastlægge de ansvarsområder, der påhviler henholdsvis vikarbureauet og brugervirksomheden for så vidt angår sikring af arbejdstagernes rettigheder. Et sådant ansættelsesforhold med tre parter, dvs. brugervirksomheden, den ansatte og vikarbureauet, forekommer normalt, når en vikar er ansat af et vikarbureau og så sendes ud til at varetage arbejdsopgaver i brugervirksomheden på grundlag af en handelsretlig kontrakt. Dermed er der to arbejdsgivere, hvilket gør ansættelsesforholdet mere komplekst 38. Vikararbejde er i de fleste medlemsstater reguleret ved en blanding af lovgivning, kollektive overenskomster og selvregulering 39. Kommissionen vil med sit forslag til direktiv om vikaransatte knæsætte princippet om forbud mod forskelsbehandling for at sikre, at vikarer ikke behandles mindre gunstigt end de almindeligt ansatte i brugervirksomheden 40. Der kan opstå lignende problemer, når arbejdstagerne indgår i en længere underentreprisekæde. Flere medlemsstater har forsøgt at løse disse problemer ved at give hovedentreprenøren ansvaret for, at underentreprenørerne overholder deres forpligtelser ved hjælp af et system for solidarisk ansvar. Dette system tilskynder hovedentreprenørerne til at holde øje med, at deres virksomhedspartnere overholder arbejdsretten. Det er imidlertid blevet fremført, at sådanne regler kan få udenlandske virksomheder til at begrænse det arbejde, de overdrager i underentreprise, og kunne derfor være en hindring for tjenesteydelsernes frie bevægelighed i det indre marked. I nyere retspraksis om udstationering af arbejdstagere er et sådant system blevet anset for at være en acceptabel procedure for sikring af retten til Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter. Jf. navnlig Perulli, op.cit. kapitel 3. "Temporary Agency work in an enlarged European Union", Dublin-instituttet, 2006, s. 1. Ibid. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vikaransattes arbejdsforhold, KOM(2002) 701. DA 13 DA

14 mindsteløn i tilfælde, hvor denne form for arbejdstagerbeskyttelse er nødvendig, proportional og i overensstemmelse med offentlighedens interesser 41. Spørgsmål 9. Mener De, at det ansvar, der pålægges de forskellige parter i ansættelsesforhold med flere parter, bør tydeliggøres, så det præciseres, hvem der er ansvarlig for, at arbejdstagernes rettigheder respekteres? Ville det være effektivt og muligt at gøre subsidiært ansvar gældende for underentreprenører? Hvis ikke, hvilke andre muligheder er der for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne i ansættelsesforhold med tre parter? 10. Er der behov for at præcisere vikarers beskæftigelsesmæssige status? d. Tilrettelæggelse af arbejdstiden At Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) ikke kunne nå til enighed på det ekstraordinære møde den 7. november 2006, viser kun alt for tydeligt, at bestemmelserne i direktiv 2003/88/EF og EF-Domstolens relevante retspraksis 42 stadig er en særlig stor udfordring for bl.a. sundhedssektoren. Kommissionen genovervejer nu situationen på baggrund af dødvandet i Rådet. Spørgsmål 11. Hvordan kan mindstekravene vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstiden ændres, så både arbejdsgivere og arbejdstagere får større fleksibilitet, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed? Hvilke aspekter ved arbejdstidens tilrettelæggelse bør EU allerførst tage fat på? e. Arbejdstagernes mobilitet Det er tvivlsomt, om EU's arbejdsret anvendes konsekvent, især når virksomheder og tjenesteydere arbejder på tværs af grænserne, på grund af de varierende definitioner af begrebet arbejdstager, der gives i forskellige direktiver. Det er et særligt problem, når det gælder grænsearbejdere 43. I andre sammenhænge end arbejdstagernes frie bevægelighed overlader EU-arbejdsret det til medlemsstaterne at definere begrebet arbejdstager. Det er blevet fremført, at medlemsstaterne bør have frihed til at fastlægge, hvad definitionen af arbejdstager i de forskellige direktiver skal omfatte. Hvis man fortsat henholder sig til national lovgivning fremfor fællesskabslovgivning, vil det imidlertid kunne få indflydelse på arbejdstagernes beskyttelse, især når det drejer sig om den frie bevægelighed. Der er navnlig opstået vanskeligheder med Forudsat at et sådant system er nødvendigt og proportionalt, har EF-Domstolen udtalt, at artikel 5 i direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, fortolket i lyset af EF-traktatens artikel 49, ikke udelukker anvendelsen af et sådant system som en passende foranstaltning i tilfælde af manglende overholdelse af direktivet. Jf. EF-Domstolens dom af 12. oktober 2004, sag C-60/03 Wolff & Müller, Sml I, s Navnlig EF-Domstolens dom af 3. oktober 2000, sag C-303/98 (SIMAP), Sml I, s. 7963, dom af 9. oktober 2003, sag C-151/02 (Jäger), Sml I, s. 8389, og dom af 1. december 2005, sag C-14/04 (Dellas), Sml I, s Jf. også Europa-Parlamentets beslutning A5-0338/2000, EFT C 262 af , s DA 14 DA

15 de forskellige definitioner af arbejdstager i forbindelse med gennemførelsen af direktiverne om udstationering af arbejdstagere og overførsel af virksomheder. Divergerende nationale definitioner af begrebet arbejdstager er i sådanne situationer vanskelige at forene med målsætningerne i Fællesskabets social- og arbejdsmarkedspolitik om at finde den rette balance mellem de ansattes fleksibilitet og tryghed i ansættelsen. Spørgsmål 12. Hvordan kan arbejdstagernes rettigheder sikres i hele EU for de arbejdstagere, der arbejder på tværnational basis, herunder særligt grænsearbejdere? Mener De, at der er behov for mere ensartede definitioner af begrebet arbejdstager i EU-direktiverne med det formål at sikre, at disse arbejdstagere kan udøve deres rettigheder, uanset hvilken medlemsstat de arbejder i? Eller mener De, at dette anliggende fortsat bør være overladt til medlemsstaterne? f. Håndhævelse og sort arbejde Håndhævelsesmekanismerne bør være så tilstrækkelige, at de kan sikre velfungerende og smidige arbejdsmarkeder, at overtrædelser af arbejdsretten kan undgås på nationalt plan, og at arbejdstagernes rettigheder på det nye europæiske arbejdsmarked garanteres 44. I denne sammenhæng er sort arbejde et særligt bekymrende og vedvarende fænomen på arbejdsmarkederne i dag, og det er ofte forbundet med arbejdskraftens bevægelser hen over grænserne. Sort arbejde er den vigtigste faktor i social dumping og er ikke blot ansvarligt for, at arbejdstagerne udnyttes, men også for at konkurrencen forvrides. I oktober 2003 vedtog Rådet en resolution, hvori medlemsstaterne blev opfordret til at løse dette problem 45. De foreslåede foranstaltninger omfattede såvel forebyggende foranstaltninger og sanktioner som partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder på nationalt plan til bekæmpelse af sort arbejde. Disse foranstaltninger udmøntes for øjeblikket i en række incitamenter til omdannelse af sort arbejde til rigtige job, sanktioner og straffe, bedre sammenkædning af skatter og ydelser samt administrativ og skattemæssig forenkling. Det var Unice/UEAPME, CEEP og EFS, som pegede på problemet, der er en integreret del af balancen mellem fleksibilitet og tryghed i ansættelsen og vil blive analyseret i fællesskab som led i det arbejdsprogram for , som arbejdsmarkedets parter på EU-plan har vedtaget. Arbejdsministrene og ministeriedepartementerne spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af sort arbejde og camouflerede ansættelsesforhold ved at overvåge lovgivningens anvendelse, ved at indsamle pålidelige data om tendenser på arbejdsmarkedet og om arbejds- og beskæftigelsesmønstre, der er under forandring, og ved at udforme effektive sanktioner, der har afskrækkende virkning. For så vidt angår mobile arbejdstagere, der er beskæftiget med vej- og søtransport, gør disse sektorers tværnationale og offshore-dimension det til en særligt udfordrende opgave at håndhæve bestemmelserne Jf. ILO's rapport V(1) "The Employment Relationship" (2005), afsnit 65. Jf. også "Rapport om, hvordan de overgangsordninger, der er fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003, har fungeret". Jf. også Kommissionens meddelelse KOM(2006) 159 "Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser". Rådets resolution om omdannelse af sort arbejde til rigtige job [EUT C 260 af ]. Arbejdsprogram for arbejdsmarkedets parter i Europa, , 23. marts "Road Transport Working Time Directive Self-employed and Night Time Provisions", en kommende forskningsrapport fra GD TREN. DA 15 DA

16 Der bør være et mere effektivt samarbejde på nationalt plan mellem de forskellige statslige retshåndhævende instanser, f.eks. arbejdstilsyn, socialforvaltninger og skattemyndigheder. En forstærkning af ressourcer og ekspertviden hos disse retshåndhævende instanser og et bedre samarbejde med deres partnere kan bidrage til, at incitamentet til at udføre sort arbejde mindskes. Et styrket administrativt samarbejde på EU-plan kan også hjælpe medlemsstaterne med at påvise og bekæmpe misbrug og omgåelse af arbejdslovene og dermed sikre overholdelse af fællesskabslovgivningen. EF-traktatens artikel 10 indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne er forpligtet til et reelt samarbejde og gensidig bistand, og at der skal træffes passende foranstaltninger til at nå Fællesskabets målsætninger. At der på internationalt plan foregår ulovlig praksis, viser, at der er behov for et øget samarbejde på EU-plan for at forbedre de strategier og tilsynsmetoder, der anvendes i vurderingen af arbejdsvilkår og praksis på arbejdsmarkedet. Spørgsmål 13. Mener De, at det er nødvendigt at styrke det administrative samarbejde mellem de relevante myndigheder for at gøre dem bedre til at håndhæve EF-arbejdsretten? Bør arbejdsmarkedets parter have en rolle i dette samarbejde? 14. Mener De, at der er brug for andre initiativer på EU-plan til at støtte medlemsstaternes tiltag til bekæmpelse af sort arbejde? DA 16 DA

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde

5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde 5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning

Læs mere

RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER RÅDETS FÆLLES HOLDNING med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om vikararbejde

RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER RÅDETS FÆLLES HOLDNING med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om vikararbejde RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 15. september 2008 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2002/0072 (COD) 10599/2/08 REV 2 SOC 360 CODEC 764 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FÆLLES

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS Deltid RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til aftalen om

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP

RÅDETS DIREKTIV 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP 10. 7. 1999 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 175/43 RÅDETS DIREKTIV 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP RÅDET FOR

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 72 20 50 00 Fax 33 12 13 78 bm@bm.dk www.bm.dk SE-nr. 10 17 27 48 Den danske regerings bemærkninger og svar

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Implementering af deltidsdirektivet

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Implementering af deltidsdirektivet FINANSMINISTERIET Cirkulære om Implementering af deltidsdirektivet 1999 Cirkulære om implementering af deltidsdirektivet 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 2. september 1999 indgået

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet

EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) PØU alm. del - Bilag 40 Offentligt EU s aktiviteter på ligestillingsområdet Overordnet arbejder EU ud fra det grundlæggende princip, at alle generelle aktioner

Læs mere

Svarstatistik for Flexicurity

Svarstatistik for Flexicurity Svarstatistik for Flexicurity 03/04/2007-10/05/2007 349 responses 0. Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i PL - Polen 47 13,5% NL - Nederlandene 41 11,7% DA - Danmark 38 10,9% CZ -

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted P6_TA(2009)0086 Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende flytning af selskabers

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.11.2007 KOM(2007) 686 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om den europæiske rammeaftale om bekæmpelse

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

*** Baggrundsdokument

*** Baggrundsdokument 1 Offentlig høring om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet ("direktivet om den skriftlige erklæring") *** Baggrundsdokument

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

11.28.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE

11.28.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE 2014 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. ANVENDELSESOMRÅDE... 4 3. DEFINITIONER...

Læs mere

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 6187/17 CONSOM 40 MI 119 COMPET 89 TELECOM 35 JUSTCIV 24 DIGIT 19 IND 34 CODEC 197 NOTE fra:

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008)

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 19.12.2012 C(2012) 9470 final Vedr.: Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008) Hr. minister, Baggrund

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: samling i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 27. og 28. november 2000 i Bruxelles

UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: samling i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 27. og 28. november 2000 i Bruxelles RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. februar 2001 (07.02) (OR. fr) 13875/00 LIMITE PV/CONS 77 SOC 459 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 2313. samling i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik)

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO har modtaget forslaget til moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Direktiv

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1) Lovforslag nr. L 105 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1) Lovforslag nr. L 105 Folketinget Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2012-13 Fremsat den 12. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende 7.5.2008 HENSTILLINGER KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6. maj 2008 om ekstern kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer,

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg. Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0505 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0505 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0505 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2016 COM(2016) 505 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DE NATIONALE PARLAMENTER om

Læs mere