Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer"

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den xxx KOM(2006) yyy endelig GRØNBOG Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer (forelagt af Kommissionen) DA DA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning formålet med denne grønbog Arbejdsretten i EU situationen i dag... 5 a. Udviklingen i medlemsstaterne... 5 b. Indsatsen på EU-plan Den største indsatsmæssige udfordring et fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked Modernisering af arbejdsretten temaer til debat a. Jobskift b. Usikkerhed om lovene c. Ansættelsesforhold med tre parter d. Tilrettelæggelse af arbejdstiden e. Arbejdstagernes mobilitet f. Håndhævelse og sort arbejde DA 2 DA

3 1. INDLEDNING FORMÅLET MED DENNE GRØNBOG Med denne grønbog gives startskuddet til en offentlig debat i EU om, hvordan arbejdsretten kan udvikles til at støtte Lissabon-strategiens målsætning om at opnå bæredygtig vækst med flere og bedre job. Moderniseringen af arbejdsretten er en vigtig faktor for, at arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne kan lykkes. Denne målsætning skal forfølges i lyset af Fællesskabets målsætninger om fuld beskæftigelse, arbejdskraftens produktivitet og social samhørighed. Det er i tråd med Det Europæiske Råds opfordringer om at mobilisere alle hensigtsmæssige ressourcer på nationalt plan og på fællesskabsplan for at fremme en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, der kan reagere på udfordringerne i forbindelse med globaliseringen og de europæiske samfunds aldring. Det fremhæves også i Kommissionens årlige statusrapport om vækst og beskæftigelse for 2006, at "Europas arbejdsmarkeder må gøres mere fleksible for at fremme den økonomiske aktivitet og øge produktiviteten" 1. De europæiske arbejdsmarkeder står over for den udfordring, at større fleksibilitet skal kombineres med behovet for at sikre størst mulig tryghed i ansættelsen for alle 2. Bestræbelserne på at indføre fleksibilitet på arbejdsmarkedet har medført, at der er opstået et stigende antal forskellige former for ansættelseskontrakter, som kan afvige betydeligt fra en standardkontrakt 3, ikke mindst hvad angår omfanget af tryghed i ansættelsen, en sikker indtægt og de forholdsvis stabile arbejds- og levevilkår, der er forbundet hermed. I 2003 blev det i rapporten til Det Europæiske Råd fra den europæiske taskforce for beskæftigelse, som blev ledet af Wim Kok, nævnt, at et todelt arbejdsmarked kunne komme til at fremstå opsplittet mellem de fast ansatte "insidere" og "outsiderne" 4, som omfatter arbejdsløse, personer, der er afskåret fra arbejdsmarkedet, og personer, der er ansat på et usikkert og uformelt grundlag. Sidstnævnte befinder sig i en gråzone, hvor de grundlæggende rettigheder med hensyn til tryghed i ansættelsen og social beskyttelse kan være betydeligt forringet, hvilket giver anledning til usikkerhed om fremtidige beskæftigelsesudsigter og også har betydning for, hvilke valg der træffes i privatlivet på vigtige områder (anskaffelse af bolig, stiftelse af familie osv.). Der vil muligvis i større omfang blive tyet til alternative former for beskæftigelse, hvis der ikke tages skridt til at tilpasse standardansættelseskontrakten, så både arbejdstagere og virksomheder får større muligheder for fleksibilitet. Medlemsstaterne blev derfor af taskforcen opfordret til at vurdere og om nødvendigt ændre den fleksibilitet, der er i en standardkontrakt på områder som opsigelsesfrist, udgifter og fremgangsmåder ved individuelle eller kollektive afskedigelser og definitionen af uberettiget afskedigelse "Fuld fart fremad", Europa-Kommissionens årlige statusrapport om vækst og beskæftigelse for 2006, s. 6. Jf. også Rådets og Kommissionens fælles rapport om beskæftigelsen, s. 6 og s Ibid. I forskningsundersøgelsen "The Employment Status of Individuals in Non-Standard by Employment", af B. Burchill, S. Deakin og S. Honey fra det britiske handels- og industriministerium (1999), defineres ikke-standardiserede former for beskæftigelse som de former for arbejde, der afviger fra det faste eller tidsubegrænsede ansættelsesforhold og er opbygget omkring en arbejdsuge med kontinuerligt arbejde på heltid. "Jobs, Jobs, Jobs: Creating more employment in Europe". Rapport fra taskforcen for beskæftigelse, november 2003, s. 9. Ibid., kapitel 2, s. 30. DA 3 DA

4 I de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 6 fremhæves det, at det er nødvendigt at tilpasse arbejdslovgivningen for at skabe større fleksibilitet kombineret med tryghed i ansættelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter spiller også en central rolle, når der gennem kollektive aftaler og/eller på virksomhedsniveau skal findes løsninger på, hvordan det kan lykkes såvel "insidere" som "outsidere" at skifte mellem forskellige arbejdssituationer, og når virksomhederne samtidig skal have hjælp til at reagere mere fleksibelt på de krav, der stilles i et innovationsdrevet samfund, og på de omlægninger, der skyldes omstruktureringer i et konkurrencepræget miljø. Andre elementer i tiltagene for at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet og tryghed i ansættelsen - "flexicurity" - omfatter livslang læring, der sætter folk i stand til at holde trit med behovet for at erhverve nye færdigheder, en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der tilskynder arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive til at prøve lykken igen på arbejdsmarkedet, og mere fleksible socialsikringsregler, der også omfatter de personer, som skifter mellem job eller midlertidigt forlader arbejdsmarkedet. I denne grønbog undersøges det, om arbejdsret kan fremme "flexicurity" og skabe et arbejdsmarked, der er mere retfærdigt, lydhørt og rummeligt og bidrager til at gøre Europa mere konkurrencedygtigt 7. Formålet er at: Kortlægge de vigtigste udfordringer, som der endnu ikke er reageret på i tilstrækkeligt omfang, og som viser et klart underskud mellem de eksisterende lov- og aftalerammer på den ene side og det virkelige arbejdsliv på den anden side. Der vil hovedsageligt blive sat fokus på arbejdsrettens anvendelse på enkeltpersoner og i mindre grad på kollektiv arbejdsret. Få medlemsstaternes regeringer, arbejdsmarkedets parter og andre relevante berørte parter med i en åben debat om, hvordan arbejdsretten kan medvirke til at fremme fleksibilitet kombineret med tryghed i ansættelsen, uanset kontrakttype, og derved i sidste ende bidrage til at øge beskæftigelsen og mindske arbejdsløsheden. Sætte skub i drøftelserne om, hvordan forskellige typer kontraktlige forhold, tillige med tryghed i ansættelsen for alle ansatte, kan fremme jobskabelse og være til fordel for både arbejdstagere og virksomheder, fordi det bliver lettere at foretage jobskift, deltage i livslang læring og fremme hele arbejdsstyrkens kreativitet. Bidrage til initiativet om bedre lovgivning ved at fremme moderniseringen af arbejdsretten under hensyntagen til de samlede fordele og udgifter, således at både individuelle arbejdstagere og virksomheder sættes i stand til bedre at forstå, hvilke rettigheder og forpligtelser de har. Der bør ses på især små og mellemstore virksomheders problemer med at klare de administrative udgifter, som de pålægges både ved EF-lovgivning og national lovgivning. 6 7 Integrerede retningslinjer ( ), vedtaget den [EUT L 205 af , s. 21]. Arbejdsret er ikke den eneste relevante faktor i denne forbindelse. I de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse erkendes det, at det også kan blive nødvendigt med en fornyet undersøgelse af skattekilen for at fremme jobskabelsen, særligt den lavtlønnede beskæftigelse. At omlægge skat på arbejde til skat på forbrug og/eller forurening kan også yde et betydeligt bidrag i denne henseende. I denne grønbog ses der ikke på økonomisk immigration, som behandles i forbindelse med den fælles immigrationspolitik. DA 4 DA

5 En åben offentlig høring om denne grønbog finder sted i en periode på fire måneder 8. Efter den offentlige høring vil de vigtigste politiske spørgsmål og tiltag, der er foreslået af medlemsstaternes regeringer, arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter, blive taget op i en opfølgende meddelelse fra Kommissionen i Det skal ses i sammenhæng med alle de initiativer vedrørende flexicurity i bred forstand, som Kommissionen har taget i samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen vil i juni 2007 navnlig forelægge en meddelelse om flexicurity, hvor det tilstræbes at fremsætte argumenterne til fordel for flexicurity og senest ved udgangen af 2007 at fastsætte et sæt fælles principper, som skal hjælpe medlemsstaterne på rette kurs i reformindsatsen. 2. ARBEJDSRETTEN I EU SITUATIONEN I DAG a. Udviklingen i medlemsstaterne Formålet med arbejdsretten var oprindeligt at imødegå de økonomiske og sociale uligheder, der altid bestod i et ansættelsesforhold. Helt fra begyndelsen har arbejdsretten skullet definere, hvilken status et ansættelsesforhold har, og rettighederne er så udviklet herudfra. Denne traditionelle model afspejler mange antagelser om ansættelsesforhold. Det betød efter manges opfattelse i) at der var tale om varig fuldtidsbeskæftigelse, ii) at ansættelsesforholdet var reguleret gennem arbejdsretten, og at ansættelseskontrakten var omdrejningspunktet, og iii) at der kun var én arbejdsgivervirksomhed, som skulle opfylde de forpligtelser, der var pålagt arbejdsgiverne. Det skal erindres, at traditionerne i de enkelte medlemsstater har være meget forskellige, når det gælder formulering og gennemførelse af arbejdsret og beskæftigelsespolitik. De hurtige teknologiske fremskridt, den øgede konkurrence som følge af globaliseringen, den ændrede efterspørgsel fra forbrugernes side og den store vækst i servicefagene har vist et behov for øget fleksibilitet. Fremkomsten af just-in-time-ledelse, virksomhedernes mere kortsigtede investeringshorisont, udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologier og de stadig hyppigere efterspørgselsomlægninger har fået virksomhederne til at organisere sig på en mere fleksibel måde. Det fremgår af de forskellige former for tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdstiden, lønningerne og arbejdsstyrkens størrelse på de forskellige stadier i produktionscyklen. Disse ændringer har skabt et behov for en langt større vifte af ansættelseskontrakter, uanset om dette er udtrykkeligt hjemlet i EU-lovgivning og national lovgivning eller ej. Det traditionelle ansættelsesforhold kan vise sig ikke at være lige velegnet for alle arbejdstagere med almindelige tidsubegrænsede kontrakter, som står over for den udfordring at skulle tilpasse sig til ændringer og gribe de chancer, som globaliseringen afføder. Hvis ansættelsesvilkårene og -bestemmelserne er alt for beskyttende, kan det få arbejdsgiverne til at afholde sig fra at ansætte personale i økonomiske opgangstider. Alternative modeller for kontraktforhold kan forbedre virksomhedernes evne til at befordre kreativiteten hos hele arbejdsstyrken og opnå flere konkurrencemæssige fordele. Siden begyndelsen af 1990'erne har man i reformerne af den nationale lovgivning om tryghed i ansættelsen koncentreret sig om at lempe de eksisterende bestemmelser for at muliggøre 8 Bidrag kan indsendes ved hjælp af det elektroniske skema, der findes på Europa-Kommissionens websted på følgende adresse: DA 5 DA

6 større kontraktmæssig forskelligartethed 9. Reformerne var tilbøjelige til at øge fleksibiliteten for "randgrupperne", dvs. der blev indført flere fleksible former for beskæftigelse med ringere beskyttelse mod afskedigelse for at give nytilkomne og ugunstigt stillede jobsøgende bedre mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og give dem, der ønskede det, flere valgmuligheder i deres ansættelse. Resultatet har været arbejdsmarkeder, der segmenteres i stadig større omfang 10. Tiltag inden for den sociale dialog på nationalt plan, på brancheplan og i virksomhederne, som er beregnet på indførelse af nye former for intern fleksibilitet, har også vist, hvordan reglerne på arbejdspladsen kan tilpasses til en ændret økonomisk virkelighed. Forholdet mellem lovgivning og kollektive aftaler har udviklet sig, og det afspejles i, at sådanne aftaler kan omfatte nye emner (f.eks. omstrukturering, konkurrenceevne og adgang til efteruddannelse) og anvendes på nye kategorier af arbejdstagere (f.eks. vikarer). Kollektive aftaler spiller ikke længere blot en birolle som supplerende bestemmelser om arbejdsvilkår, der allerede er omfattet af lovgivningen, men er et vigtigt redskab til justering af lovprincipperne i bestemte økonomiske situationer og under de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i bestemte sektorer. b. Indsatsen på EU-plan På EU-plan er der iværksat en række lovgivningsmæssige og politiske tiltag og foretaget en serie analytiske undersøgelser for at få fastslået, hvordan nye, mere fleksible former for arbejde kan kombineres med sociale minimumsrettigheder for alle arbejdstagere. Forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, deltidsarbejde, vikararbejde og sæsonarbejde blev oprindeligt belyst i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989 og det efterfølgende handlingsprogram om gennemførelse af fællesskabspagten 11. En periode med intensive drøftelser om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at tage fællesskabsinitiativer vedrørende disse ansættelsesforhold, kulminerede med vedtagelsen af direktiverne om deltidsarbejde 12 og tidsbegrænset ansættelse 13, som gav bindende virkning til de rammeaftaler, der var indgået af EU's arbejdsmarkedspartnere, om, at arbejdstagere, der arbejder på deltid eller i et tidsbegrænset ansættelsesforhold, skal behandles på samme måde som sammenlignelige fuldtidsansatte. I 2000 gennemførte Kommissionen den første fase af høringen af arbejdsmarkedets parter om modernisering af forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, der førte til, at en rammeaftale om distancearbejde 14 blev vedtaget i Kommissionen vedtog i 2002 et forslag til direktiv "OECD Employment Outlook 2004", kapitel 2: "Employment Protection Regulation and Labour Market Performance". Fælles rapport om beskæftigelsen, 2005/06. Europa-Kommissionen, handlingsprogram om gennemførelsen af fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, november Rådets direktiv 97/81/EF om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS. Rådets direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP. Efter anmodning fra arbejdsmarkedets parter lod Kommissionen gennemføre en undersøgelse ved Adalberto Perulli: "Economically dependent / quasi-subordinate (parasubordinate) employment: legal, social and economic aspects" (2002). DA 6 DA

7 om minimumsforskrifterne vedrørende vikaransattes ansættelsesforhold 15. Rådet er endnu ikke nået til enighed om en fælles holdning vedrørende dette direktivforslag. Der er offentliggjort indgående undersøgelser af arbejdsrettens udvikling i EU-15 i perioden Resultaterne af disse undersøgelser blev fremlagt på en konference om arbejdsretten i Europa ("Labour Law in Europe: Steps towards 2010"), der blev afholdt af det nederlandske EU-formandskab i 2004 med støtte fra Kommissionen 17. Andre landeundersøgelser er under udførelse og omfatter arbejdsrettens udvikling i EU-25 samt i Bulgarien og Rumænien. Ansvaret for at bevare arbejdsvilkårene og forbedre kvaliteten af arbejdet i medlemsstaterne ligger hovedsageligt i national lovgivning og er betinget af, at håndhævelse og kontrol udføres effektivt på nationalt plan. På EU-plan er gældende lovgivning på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område en støtte for og et supplement til indsatsen i medlemsstaterne inden for dette felt. Kommissionen fungerer også som en katalysator, der støtter medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters indsats for at styrke Lissabon-målene vedrørende vækst og beskæftigelse. Denne støtte har form af en række politikinstrumenter, herunder dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan, og finansielle foranstaltninger såsom Den Europæiske Socialfond, programmet Progress og den foreslåede europæiske fond for tilpasning til globaliseringen. Samordning af beskæftigelsespolitikkerne inden for partnerskabet for vækst og beskæftigelse og den åbne koordinationsmetode i forbindelse med politikkerne for social integration skal ligeledes være med til at sikre fuld mobilitet for arbejdstagere i hele Europa i overensstemmelse med traktaterne. Derved kombineres konkrete mål og politiske målsætninger, der fastsættes på EU-plan og omsættes i nationale planer, anvendelse af benchmarks og indikatorer til at måle fremskridt samt udveksling af erfaringer og udførelse af peer review med henblik på at lære af god praksis. 3. DEN STØRSTE POLITISKE UDFORDRING ET FLEKSIBELT OG RUMMELIGT ARBEJDSMARKED Der er ved knopskydning opstået forskellige kontrakttyper, fordi arbejdsretten og de kollektive aftaler ikke er blevet grundigt tilpasset til de hastige forandringer i arbejdets tilrettelæggelse og i samfundet. Ved at gøre brug af ikke-standardiserede kontrakter forsøger virksomhederne at bevare deres konkurrenceevne i den globaliserede økonomi ved at undgå bl.a. omkostningerne ved at skulle overholde reglerne for tryghed i ansættelsen, opsigelsesfristerne og udgifterne til socialsikringsbidrag. Den administrative byrde forbundet med ansættelse af almindelige arbejdstagere har også en betydelig indflydelse på væksten i beskæftigelsen, især i små virksomheder 18. Både ikke-standardiserede og fleksible standardkontrakter har sat virksomhederne i stand til hurtigt at reagere på ændrede forbrugertendenser, nye teknologier og nye muligheder for at tiltrække og fastholde en mere KOM(2002) 149 af 20. marts 2002, der blev forelagt, efter at arbejdsmarkedets parter forgæves havde forsøgt at nå til enighed, og som senere blev ændret ved KOM(2002) 701 af 28. november "The Evolution of Labour Law ( )", bind I og II. Der er udarbejdet en almindelig beretning med en omfattende oversigt over arbejdsrettens udvikling i EU-15. Jf. også de endelige konklusioner fra det nederlandske formandskabs konference, Leiden, 2004, Det europæiske observationscenter for SMV, nr. 7: "Recruitment of employees: Administrative burdens on SMEs in Europe", 2002, s. 11. DA 7 DA

8 forskelligartet arbejdsstyrke på grund af bedre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Arbejdstagerne får også flere valgmuligheder, især hvad angår arbejdstidsordninger, øgede karrieremuligheder, en bedre balance mellem familieliv, arbejde og uddannelse samt et større personligt ansvar. Tidsbegrænsede kontrakter, deltidskontrakter, tilkaldekontrakter, nultimerskontrakter, kontrakter vedrørende arbejdstagere, der hyres gennem vikarbureauer, freelancekontrakter osv. er blevet et fast indslag på de europæiske arbejdsmarkeder. Andelen af den samlede beskæftigelse, som svarer til dels personer, der er ansat på grundlag af en arbejdsordning, som afviger fra standardkontrakten, dels selvstændige erhvervsdrivende, er steget fra over 36 % i 2001 til næsten 40 % af arbejdsstyrken i EU-25 i Deltidsbeskæftigelse er i de sidste 15 år steget fra 13 % til 18 % af den samlede beskæftigelse og tegner sig for et større bidrag (omkring 60 %) til jobskabelsen efter 2000 end almindelig fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsarbejde udføres stadig hovedsageligt af kvinder, idet næsten en tredjedel af beskæftigede kvinder har et deltidsjob mod kun 7 % af mændene. Tidsbegrænset beskæftigelse er som andel af den samlede beskæftigelse steget fra 12 % i 1998 til over 14 % i 2005 i EU-25. I modsætning til deltidsarbejde viser den tidsbegrænsede beskæftigelse ingen synderlige kønsbestemte forskelle 20. I betragtning af den stigende anvendelse af disse typer kontrakter bør det nok undersøges, om den fleksibilitet, der er omhandlet i standardkontrakter, skal forbedres for at gøre det lettere at ansætte og fastholde folk på arbejdsmarkedet og give dem bedre karrieremuligheder. Selvstændig erhvervsvirksomhed kan også bidrage til at imødegå omstruktureringsbehov, nedsætte de direkte eller indirekte lønomkostninger og forvalte ressourcerne mere fleksibelt i tilfælde af en uforudset, økonomisk vanskelig situation. Det modsvarer også forretningsmodellen, hvor serviceorienterede virksomheder afleverer færdige projekter til deres kunder. I mange tilfælde er det en afspejling af en bevidst beslutning om at arbejde selvstændigt til trods for en lavere social beskyttelse mod til gengæld at have større direkte kontrol med ansættelses- og lønvilkårene. Antallet af selvstændigt beskæftigede arbejdstagere i EU-25 var i 2005 over 31 mio. eller 15 % af den samlede arbejdsstyrke 21. De personer, der er selvstændige i enkeltmandsfirmaer og ikke har ansatte, udgør 10 % af alle arbejdstagere i EU-25. Selvom landbruget og detailbranchen stadig er de største sektorer i denne kategori, er selvstændige erhvervsdrivende et voksende fænomen i bygge- og anlægssektoren og i sektoren for personlige tjenesteydelser, når det drejer sig om outsourcing, underentrepriser og projektbaseret arbejde. Der er imidlertid tegn på, at der er visse negative virkninger forbundet med de stadig flere forskellige arbejdsordninger 22. Der er en risiko for, at dele af arbejdsstyrken bliver fanget i fælden med mange på hinanden følgende kortvarige job af lav kvalitet uden tilstrækkelig Retningslinjer for beskæftigelsen ( ): indikator for samlet antal beskæftigede på deltidskontrakter og/eller tidsbegrænsede kontrakter samt samlet antal selvstændige erhvervsdrivende i procent af alle beskæftigede, baseret på undersøgelsen af arbejdsstyrken i EU, 2005, Eurostat. Beskæftigelsen i Europa, 2006, statistisk bilag. Kontrakter om deltidsarbejde kan være både tidsubegrænsede og tidsbegrænsede. De nyeste data om arbejdstagernes opfattelse af deres arbejdsvilkår kommer fra Dublin-instituttets fjerde arbejdsmiljøundersøgelse og viser, at 68 % af de deltidsansatte er tilfredse med deres arbejdstid, 23 % ønsker at arbejde længere, og 9 % ønsker at arbejde i kortere tid. Ibid., jf. også "Arbejdsmarkedsforholdene i Europa", Selvstændigt erhvervsdrivende er i de nye medlemsstater særligt udbredt i Polen, Ungarn, Litauen, Letland og Estland, og er også en stor gruppe i Det Forenede Kongerige, Irland, Portugal og Nederlandene. "Precarious Employment in Europe: A comparative study of labour market related risks in flexible economies". Endelig rapport fra ESOPE. Generaldirektoratet for Forskning, DA 8 DA

9 social beskyttelse, hvilket vil efterlade dem i en sårbar situation. Sådanne job kan imidlertid tjene som et springbræt og sætte personer, ofte med særlige problemer, i stand til at komme ind i arbejdsstyrken. Data fra EU-15 viser, at omkring 60 % af de personer, der havde accepteret en ikkestandardiseret kontrakt i 1997, havde en standardkontrakt i % befandt sig dog stadig i samme situation, og 20 % havde ikke længere beskæftigelse 23. Der er også en tydelig kønsog generationsdimension ved risikoen for at stå i en svagere stilling på arbejdsmarkedet, eftersom kvinder, ældre og unge, som er ansat på ikke-standardkontrakter, har færre chancer for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet 24. Der skal dog tages hensyn til, at der i forskellige medlemsstater er stor forskel på, hvor ofte folk skifter arbejde. Rapporten om beskæftigelsen i Europa , der udkom for nyligt, omhandler resultater, der viser, at strenge bestemmelser for tryghed i ansættelsen har en tendens til at begrænse dynamikken på arbejdsmarkedet og forringe mulighederne for kvinder, unge og ældre. Det understreges i rapporten, at mens de strengere regler for almindelige kontrakter stort set er bibeholdt, så fremmer deregulering for randgrupperne på arbejdsmarkedet skabelsen af segmenterede arbejdsmarkeder, hvilket har en negativ indflydelse på produktiviteten. Det fremhæves ligeledes i rapporten, at arbejdstagerne føler sig bedre beskyttet af et støttesystem i tilfælde af arbejdsløshed end af regler om tryghed i ansættelsen. Gode arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger koordineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik ser ud til at fungere bedre som en forsikring mod arbejdsmarkedsrisici. I forbindelse med globaliseringen, den igangværende omstrukterering og overgangen til et videnbaseret samfund må de europæiske arbejdsmarkeder være både mere rummelige og mere lydhøre over for innovation og omlægninger. Potentielt sårbare arbejdstagere bør have trinvise muligheder for at forbedre deres mobilitet, så det kan lykkes dem at skifte job. Lovrammerne om standardansættelsesforholdet giver ikke nødvendigvis et tilstrækkeligt råderum eller incitament til personer med en almindelig tidsubegrænset kontrakt til at undersøge mulighederne for større fleksibilitet på arbejdspladsen. Hvis innovation og omlægninger skal styres med held, bliver arbejdsmarkederne nødt til at tage tre store emner op, nemlig fleksibilitet, tryghed i ansættelsen og segmentering. Formålet med denne grønbog er at fremme debatten om, hvorvidt der er behov for mere fleksible reguleringsrammer til at støtte arbejdstagernes muligheder for at foregribe og forvalte omlægninger, uanset om de er ansat på tidsubegrænsede kontrakter eller ikke-standardiserede tidsbegrænsede kontrakter. Spørgsmål 1. Hvad bør efter Deres mening prioriteres på en dagsorden for fornuftige reformer af arbejdsretten? 2. Kan en tilpasning af arbejdsret og kollektive aftaler bidrage til at forbedre fleksibilitet og tryghed i ansættelsen og mindske segmenteringen på arbejdsmarkedet? Hvis ja, hvordan? 3. Er eksisterende bestemmelser - i form af love og/eller kollektive aftaler en hindring Beskæftigelsen i Europa, 2004, s. 15 og kapitel 4. Det skal selvfølgelig nævnes, at ikkestandardkontrakter ikke altid kan anses for at være usikre. Beskæftigelsen i Europa, 2004, kapitel 4, s Beskæftigelsen i Europa, 2006, s. 81 ff. DA 9 DA

10 eller et incitament for virksomheder og ansatte, der søger at udnytte mulighederne for at øge produktiviteten og tilpasse sig nye teknologier og de omlægninger, der nødvendiggøres af den internationale konkurrence? Hvordan kan kvaliteten af de bestemmelser, der berører de små og mellemstore virksomheder, forbedres, uden at det går ud over deres målsætninger? 4. Hvordan kan det gøres lettere at ansætte på tidsubegrænsede og tidsbegrænsede kontrakter, uanset om det er gennem lovgivning eller kollektive aftaler, så der bliver større fleksibilitet inden for rammerne af disse kontrakter, samtidig med at der sikres passende normer for tryghed i ansættelsen og social beskyttelse for alle? 4. MODERNISERING AF ARBEJDSRETTEN TEMAER TIL DEBAT a. Jobskift Lovgivningen om beskæftigelse og social sikring er i de fleste medlemsstater udformet således, at der ydes afhængige ansatte i bestemte job beskyttelse. Lovgivningen er ikke altid tilstrækkelig til at hjælpe arbejdstagerne med at skifte fra én status til en anden, hvad enten det skyldes ufrivillige afbrydelser (f.eks. afskedigelse og arbejdsløshed) eller frivillige afbrydelser (f.eks. orlov til uddannelse, pasning af plejekrævende slægtninge, karriereafbrydelser og forældreorlov). Der bør også tages fat på kvindelige arbejdstageres problemer; dels er de overrepræsenteret i de nye former for arbejdsordninger, dels støder de stadig på hindringer, når de søger at udnytte alle deres rettigheder og at opnå sociale ydelser. Mulighederne for at komme ind på, forblive på eller avancere på arbejdsmarkedet varierer betydeligt, fordi både lovgivningen om tryghed i ansættelsen og kontraktlovrammerne på nationalt plan har stor indflydelse på jobstatusskift, især hvad angår de langtidslediges og de usikkert beskæftigede "outsideres" situation. Eksempler på arbejdsretlige foranstaltninger til støtte for jobskift, der er udviklet gennem en dialog mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt plan, omfatter den nederlandske lov om fleksibilitet og tryghed fra 1999, den østrigske lov om erstatning ved afskedigelse (Abfertigungsrecht) og den spanske bekendtgørelse fra juni 2006 om lettere konvertering af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter med nedsatte afskedigelsesudgifter 27. Den østrigske reform er et interessant eksempel på et fundamentalt skifte væk fra et system, der var baseret på det traditionelle ansættelsesforhold mellem en arbejdstager og et firma, til et system, der er baseret på en bredere ordning, hvor ydelser til de ansatte forvaltes af en fond på nationalt plan. Der er ikke længere nogen forbindelse mellem det at blive afskediget af arbejdsgiveren og det at modtage en engangsydelse som afskedigelseserstatning. De nye regler giver arbejdstagerne lov til at rejse, når de har fundet andet arbejde, så de ikke længere skal blive i et bestemt job af frygt for at miste den ledsagende erstatning. Et firmas eksistens kunne være truet, hvis det skulle afholde pludselige udgifter til afskedigelser, men reformen fjernede denne trussel, og arbejdsgiverne kan nu sprede deres bidrag til den enkelte opsparingsfond over længere tid. Fra arbejdstagerens synspunkt mindsker det nye system udgifterne ved jobmobilitet, da arbejdstagerne ikke længere mister hele deres ret til erstatning, når de finder et nyt job Jf. bemærkningerne om disse eksempler, der er omtalt i rapporten fra taskforcen for beskæftigelse, s. 33 og 35; også OECD's prognose for beskæftigelse 2004 (Employment Outlook 2004), kapitel 2. Jf. rapporten fra august 2006 på European Industrial Relations Observatory on-line, DA 10 DA

11 Anvendes der en livscyklustilgang til arbejde, kan det blive nødvendigt at ændre holdning fra beskyttelse af bestemte job til sikring af rammer for tryghed i ansættelsen, herunder social støtte og aktive foranstaltninger til at hjælpe arbejdstagere i jobskifteperioder. Det har Danmark gjort ved at kombinere lovgivning om en vis tryghed i ansættelsen, intensivere de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, foretage betydelige investeringer i uddannelse og kæde den høje arbejdsløshedsunderstøttelse sammen med skrappe betingelser. Spørgsmål 5. Ville det være nyttigt at overveje en kombination af mere fleksible regler om tryghed i ansættelsen og veludtænkte ydelser til arbejdsløse, både i form af indkomstkompensation (dvs. passiv arbejdsmarkedspolitik) og aktiv arbejdsmarkedspolitik? 6. Hvilken rolle kan lovgivning og/eller kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter spille for at fremme adgangen til uddannelse og lette overgangen mellem forskellige typer kontrakter, når det gælder mobilitet opad, i løbet af et arbejdsliv, hvor den pågældende har været uafbrudt erhvervsaktiv? b. Usikkerhed om lovene Efter at der er dukket nye forskellige former for ikke-standardiseret arbejde op, er grænserne mellem arbejdsret og handelsret blevet noget uklarere. Den traditionelle binære sondring mellem "lønmodtagere" og uafhængige "selvstændige erhvervsdrivende" er ikke længere en fyldestgørende afbildning af arbejdets økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkelighed. Stridsmål om et ansættelsesforholds juridiske karakter kan opstå, enten hvis forholdet har været camoufleret, eller hvis der opstår en reel vanskelighed med at få passet nye og dynamiske arbejdsordninger ind i de traditionelle rammer for ansættelsesforholdet. Camoufleret beskæftigelse forekommer, når en ansat registreres som andet end ansat for at skjule hans eller hendes reelle juridiske status og for at undgå udgifter såsom skatter og bidrag til social sikring. Denne ulovlige praksis kan forekomme ved ukorrekt brug af civil- eller handelsretlige ordninger. Indsatsen på nationalt plan for at bekæmpe camoufleret beskæftigelse ydes ofte i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og strækker sig fra indførelse af obligatoriske regler om retlig formodning 28 til forbedring af håndhævelsesmekanismer, herunder målrettede kampagner og særlige oplysnings- og bevidstgørelsesinitiativer 29. Den uklare juridiske definition af begrebet selvstændig erhvervsdrivende i de nationale retlige og administrative systemer kan medføre, at personer, der selv mener, at de er selvstændige, senere finder ud af, at de af socialsikringseller skattemyndighederne er registreret som arbejdstagere. Det kan betyde, at den selvstændige erhvervsdrivende/arbejdstageren og hans vigtigste kunde/arbejdsgiver er forpligtet til at betale supplerende socialsikringsbidrag 30. Kommissionen har understreget, at Ved den nederlandske lov om fleksibilitet og tryghed af 1999 blev der indført en obligatorisk retlig formodning om, at der foreligger en ansættelseskontrakt, når der er udført arbejde for en anden person mod betaling på ugebasis eller i mindst 20 timer pr. måned i tre på hinanden følgende måneder. I forlængelse af de seneste aftaler mellem arbejdsmarkedets parter i Irland og Spanien har de respektive regeringer indvilliget i at øge antallet af tilsynsførende i arbejdstilsynet. "Ny karriere - fra ansat til selvstændig: overvindelse af hindringer", Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, Europa-Kommissionen (2004), s. 8 og s DA 11 DA

12 det først og fremmest må være medlemsstaternes opgave 31 at løse problemet med, at visse personer bliver proformaselvstændige for at unddrage sig den nationale lovgivning 32. Begrebet "økonomisk afhængig arbejdstager" dækker arbejdstagere, der falder uden for de to velkendte begreber "lønmodtager" og "selvstændig erhvervsdrivende". Disse arbejdstagere har ikke nogen ansættelseskontrakt. De er formentlig ikke omfattet af arbejdsretten, eftersom de befinder sig i en "gråzone" mellem arbejdsretten og handelsretten. Selvom de formelt er "selvstændige", er de økonomisk afhængige af en enkelt chef eller kunde/arbejdsgiver for så vidt angår deres indtægtskilde 33. Dette fænomen bør klart adskilles fra den bevidst forkerte registrering som selvstændig erhvervsdrivende. Visse medlemsstater har allerede indført lovforanstaltninger til at sikre økonomisk afhængige og sårbare selvstændige arbejdstageres juridiske status 34. Mens disse fremgangsmåder har været på et forsøgsplan og kun delvist er blevet gennemført, afspejler de lovgivernes, domstolenes og arbejdsmarkedets parters bestræbelser på at løse problemerne på dette komplekse område. Den "målrettede indsats", der er ydet i Det Forenede Kongerige, for i arbejdsretten at fastsætte de forskellige rettigheder og pligter for "ansatte" og "arbejdstagere" er et eksempel på, hvordan visse kategorier af sårbare arbejdstagere, der befinder sig i et komplekst ansættelsesforhold, har fået minimumsrettigheder, men dog ikke hele spektret af arbejdsretlige rettigheder, der er forbundet med standardansættelseskontrakter 35. Bekæmpelse af forskelsbehandling, arbejdsmiljøbeskyttelse, mindstelønsgarantier og sikring af retten til kollektive overenskomstforhandlinger er blevet udvidet til specielt at omfatte økonomisk afhængige arbejdstagere i en række medlemsstater. Andre rettigheder, især vedrørende opsigelsesfrist og afskedigelse, er gerne forbeholdt almindelige arbejdstagere, der har fuldført en foreskrevet periode med kontinuerlig beskæftigelse. På fællesskabsplan illustrerer reguleringen af selvstændige handelsagenters arbejdsvilkår, hvordan reglerne vedrørende det indre marked minder ret nøje om visse aspekter ved arbejdsretten. For at give selvstændige handelsagenter en grundlæggende beskyttelse i Arbejdsmarkedets parters organisationer har bemærket, at proformaselvstændigt arbejde, falske angivelser om levering af tjenesteydelser og omfattende underentreprisekæder er blevet brugt til at omgå overgangsrestriktionerne efter udvidelsen med hensyn til adgangen til visse nationale arbejdsmarkeder, jf. "Rapport om, hvordan de overgangsordninger, der er fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003, har fungeret", KOM(2006) 48 af Derfor er Kommissionen tilfreds med, at man på det 95. møde i Den Internationale Arbejdskonference i juni 2006 vedtog en henstilling om, at medlemsstaterne i samråd med arbejdsmarkedets parter bør fremme formuleringen og vedtagelsen af en national politik for regelmæssig gennemgang af deres loves rækkevidde og om nødvendigt tydeliggøre og tilpasse dem for således at sikre effektiv beskyttelse af arbejdstagere, der udfører arbejde i et ansættelsesforhold. Dette ikke-bindende instrument er led i en strategi, der overlader det til national ret og praksis at definere arten og omfanget af den beskyttelse, der gives arbejdstagere i et ansættelsesforhold. Det betyder ikke, at disse arbejdstagere nødvendigvis er sårbare. Eksempler herpå er begrebet "arbejdstagerlignende status", der svarer til det civilretlige begreb "parasubordination" i Italien og Tyskland. I Tyskland er de ændringer, der blev foretaget i socialloven i 1999 for at inddrage økonomisk afhængige arbejdstageres socialsikringsstatus, efterfølgende blevet ændret i 2002 (jf. "The Evolution of Labour Law", bind 2, s ). I Spanien er der planer om at indføre en bestemmelse om selvstændige arbejdstagere for at give virkning til en aftale om selvstændiges rettigheder og goder indgået den 26. september 2006 mellem den spanske regering og de vigtigste repræsentanter for de selvstændige, herunder økonomisk afhængige arbejdstagere. "DTI Discussion Document on Employment Status", juli 2002; endvidere "Success at Work: Protecting Vulnerable Workers, Supporting Good Employers", det britiske handels- og industriministerium, marts DA 12 DA

13 samspillet med deres chefer blev der i direktiv 86/653/EØF 36 fastsat bestemmelser om bl.a. betaling af vederlag, ændring af tidsbestemte kontrakter til tidsubegrænsede kontrakter og erstatning for den skade, som opsigelsen af en kontrakt måtte forvolde dem. Det har været fremført, at der bør indføres minimumskrav i alle personlige arbejdskontrakter vedrørende tjenester ydet af de økonomisk afhængige selvstændige 37. Det ville øge visheden og åbenheden og sikre et minimum af beskyttelse for de selvstændig erhvervsdrivende, men sådanne krav kunne dog bevirke, at disse kontrakter ville få en begrænset rækkevidde. Spørgsmål 7. Er der behov for større klarhed i medlemsstaternes retlige definition af arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende for at gøre det lettere at skifte i god tro fra at være arbejdstager til at være selvstændig erhvervsdrivende og omvendt? 8. Er der behov for et "rettighedsminimum" vedrørende alle arbejdstageres arbejdsvilkår, uanset typen af deres ansættelseskontrakt? Hvilke virkninger ville sådanne minimumskrav efter Deres mening have på jobskabelsen og på beskyttelsen af arbejdstagerne? c. Ansættelsesforhold med tre parter Den stigende forekomst af vikararbejde har ført til, at visse medlemsstater har ændret deres arbejdsret for at fastlægge de ansvarsområder, der påhviler henholdsvis vikarbureauet og brugervirksomheden for så vidt angår sikring af arbejdstagernes rettigheder. Et sådant ansættelsesforhold med tre parter, dvs. brugervirksomheden, den ansatte og vikarbureauet, forekommer normalt, når en vikar er ansat af et vikarbureau og så sendes ud til at varetage arbejdsopgaver i brugervirksomheden på grundlag af en handelsretlig kontrakt. Dermed er der to arbejdsgivere, hvilket gør ansættelsesforholdet mere komplekst 38. Vikararbejde er i de fleste medlemsstater reguleret ved en blanding af lovgivning, kollektive overenskomster og selvregulering 39. Kommissionen vil med sit forslag til direktiv om vikaransatte knæsætte princippet om forbud mod forskelsbehandling for at sikre, at vikarer ikke behandles mindre gunstigt end de almindeligt ansatte i brugervirksomheden 40. Der kan opstå lignende problemer, når arbejdstagerne indgår i en længere underentreprisekæde. Flere medlemsstater har forsøgt at løse disse problemer ved at give hovedentreprenøren ansvaret for, at underentreprenørerne overholder deres forpligtelser ved hjælp af et system for solidarisk ansvar. Dette system tilskynder hovedentreprenørerne til at holde øje med, at deres virksomhedspartnere overholder arbejdsretten. Det er imidlertid blevet fremført, at sådanne regler kan få udenlandske virksomheder til at begrænse det arbejde, de overdrager i underentreprise, og kunne derfor være en hindring for tjenesteydelsernes frie bevægelighed i det indre marked. I nyere retspraksis om udstationering af arbejdstagere er et sådant system blevet anset for at være en acceptabel procedure for sikring af retten til Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter. Jf. navnlig Perulli, op.cit. kapitel 3. "Temporary Agency work in an enlarged European Union", Dublin-instituttet, 2006, s. 1. Ibid. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vikaransattes arbejdsforhold, KOM(2002) 701. DA 13 DA

14 mindsteløn i tilfælde, hvor denne form for arbejdstagerbeskyttelse er nødvendig, proportional og i overensstemmelse med offentlighedens interesser 41. Spørgsmål 9. Mener De, at det ansvar, der pålægges de forskellige parter i ansættelsesforhold med flere parter, bør tydeliggøres, så det præciseres, hvem der er ansvarlig for, at arbejdstagernes rettigheder respekteres? Ville det være effektivt og muligt at gøre subsidiært ansvar gældende for underentreprenører? Hvis ikke, hvilke andre muligheder er der for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne i ansættelsesforhold med tre parter? 10. Er der behov for at præcisere vikarers beskæftigelsesmæssige status? d. Tilrettelæggelse af arbejdstiden At Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) ikke kunne nå til enighed på det ekstraordinære møde den 7. november 2006, viser kun alt for tydeligt, at bestemmelserne i direktiv 2003/88/EF og EF-Domstolens relevante retspraksis 42 stadig er en særlig stor udfordring for bl.a. sundhedssektoren. Kommissionen genovervejer nu situationen på baggrund af dødvandet i Rådet. Spørgsmål 11. Hvordan kan mindstekravene vedrørende tilrettelæggelse af arbejdstiden ændres, så både arbejdsgivere og arbejdstagere får større fleksibilitet, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed? Hvilke aspekter ved arbejdstidens tilrettelæggelse bør EU allerførst tage fat på? e. Arbejdstagernes mobilitet Det er tvivlsomt, om EU's arbejdsret anvendes konsekvent, især når virksomheder og tjenesteydere arbejder på tværs af grænserne, på grund af de varierende definitioner af begrebet arbejdstager, der gives i forskellige direktiver. Det er et særligt problem, når det gælder grænsearbejdere 43. I andre sammenhænge end arbejdstagernes frie bevægelighed overlader EU-arbejdsret det til medlemsstaterne at definere begrebet arbejdstager. Det er blevet fremført, at medlemsstaterne bør have frihed til at fastlægge, hvad definitionen af arbejdstager i de forskellige direktiver skal omfatte. Hvis man fortsat henholder sig til national lovgivning fremfor fællesskabslovgivning, vil det imidlertid kunne få indflydelse på arbejdstagernes beskyttelse, især når det drejer sig om den frie bevægelighed. Der er navnlig opstået vanskeligheder med Forudsat at et sådant system er nødvendigt og proportionalt, har EF-Domstolen udtalt, at artikel 5 i direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, fortolket i lyset af EF-traktatens artikel 49, ikke udelukker anvendelsen af et sådant system som en passende foranstaltning i tilfælde af manglende overholdelse af direktivet. Jf. EF-Domstolens dom af 12. oktober 2004, sag C-60/03 Wolff & Müller, Sml I, s Navnlig EF-Domstolens dom af 3. oktober 2000, sag C-303/98 (SIMAP), Sml I, s. 7963, dom af 9. oktober 2003, sag C-151/02 (Jäger), Sml I, s. 8389, og dom af 1. december 2005, sag C-14/04 (Dellas), Sml I, s Jf. også Europa-Parlamentets beslutning A5-0338/2000, EFT C 262 af , s DA 14 DA

15 de forskellige definitioner af arbejdstager i forbindelse med gennemførelsen af direktiverne om udstationering af arbejdstagere og overførsel af virksomheder. Divergerende nationale definitioner af begrebet arbejdstager er i sådanne situationer vanskelige at forene med målsætningerne i Fællesskabets social- og arbejdsmarkedspolitik om at finde den rette balance mellem de ansattes fleksibilitet og tryghed i ansættelsen. Spørgsmål 12. Hvordan kan arbejdstagernes rettigheder sikres i hele EU for de arbejdstagere, der arbejder på tværnational basis, herunder særligt grænsearbejdere? Mener De, at der er behov for mere ensartede definitioner af begrebet arbejdstager i EU-direktiverne med det formål at sikre, at disse arbejdstagere kan udøve deres rettigheder, uanset hvilken medlemsstat de arbejder i? Eller mener De, at dette anliggende fortsat bør være overladt til medlemsstaterne? f. Håndhævelse og sort arbejde Håndhævelsesmekanismerne bør være så tilstrækkelige, at de kan sikre velfungerende og smidige arbejdsmarkeder, at overtrædelser af arbejdsretten kan undgås på nationalt plan, og at arbejdstagernes rettigheder på det nye europæiske arbejdsmarked garanteres 44. I denne sammenhæng er sort arbejde et særligt bekymrende og vedvarende fænomen på arbejdsmarkederne i dag, og det er ofte forbundet med arbejdskraftens bevægelser hen over grænserne. Sort arbejde er den vigtigste faktor i social dumping og er ikke blot ansvarligt for, at arbejdstagerne udnyttes, men også for at konkurrencen forvrides. I oktober 2003 vedtog Rådet en resolution, hvori medlemsstaterne blev opfordret til at løse dette problem 45. De foreslåede foranstaltninger omfattede såvel forebyggende foranstaltninger og sanktioner som partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder på nationalt plan til bekæmpelse af sort arbejde. Disse foranstaltninger udmøntes for øjeblikket i en række incitamenter til omdannelse af sort arbejde til rigtige job, sanktioner og straffe, bedre sammenkædning af skatter og ydelser samt administrativ og skattemæssig forenkling. Det var Unice/UEAPME, CEEP og EFS, som pegede på problemet, der er en integreret del af balancen mellem fleksibilitet og tryghed i ansættelsen og vil blive analyseret i fællesskab som led i det arbejdsprogram for , som arbejdsmarkedets parter på EU-plan har vedtaget. Arbejdsministrene og ministeriedepartementerne spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af sort arbejde og camouflerede ansættelsesforhold ved at overvåge lovgivningens anvendelse, ved at indsamle pålidelige data om tendenser på arbejdsmarkedet og om arbejds- og beskæftigelsesmønstre, der er under forandring, og ved at udforme effektive sanktioner, der har afskrækkende virkning. For så vidt angår mobile arbejdstagere, der er beskæftiget med vej- og søtransport, gør disse sektorers tværnationale og offshore-dimension det til en særligt udfordrende opgave at håndhæve bestemmelserne Jf. ILO's rapport V(1) "The Employment Relationship" (2005), afsnit 65. Jf. også "Rapport om, hvordan de overgangsordninger, der er fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003, har fungeret". Jf. også Kommissionens meddelelse KOM(2006) 159 "Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser". Rådets resolution om omdannelse af sort arbejde til rigtige job [EUT C 260 af ]. Arbejdsprogram for arbejdsmarkedets parter i Europa, , 23. marts "Road Transport Working Time Directive Self-employed and Night Time Provisions", en kommende forskningsrapport fra GD TREN. DA 15 DA

16 Der bør være et mere effektivt samarbejde på nationalt plan mellem de forskellige statslige retshåndhævende instanser, f.eks. arbejdstilsyn, socialforvaltninger og skattemyndigheder. En forstærkning af ressourcer og ekspertviden hos disse retshåndhævende instanser og et bedre samarbejde med deres partnere kan bidrage til, at incitamentet til at udføre sort arbejde mindskes. Et styrket administrativt samarbejde på EU-plan kan også hjælpe medlemsstaterne med at påvise og bekæmpe misbrug og omgåelse af arbejdslovene og dermed sikre overholdelse af fællesskabslovgivningen. EF-traktatens artikel 10 indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne er forpligtet til et reelt samarbejde og gensidig bistand, og at der skal træffes passende foranstaltninger til at nå Fællesskabets målsætninger. At der på internationalt plan foregår ulovlig praksis, viser, at der er behov for et øget samarbejde på EU-plan for at forbedre de strategier og tilsynsmetoder, der anvendes i vurderingen af arbejdsvilkår og praksis på arbejdsmarkedet. Spørgsmål 13. Mener De, at det er nødvendigt at styrke det administrative samarbejde mellem de relevante myndigheder for at gøre dem bedre til at håndhæve EF-arbejdsretten? Bør arbejdsmarkedets parter have en rolle i dette samarbejde? 14. Mener De, at der er brug for andre initiativer på EU-plan til at støtte medlemsstaternes tiltag til bekæmpelse af sort arbejde? DA 16 DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2046(INI) 4.5.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren (2012/2046(INI)) Udvalget om Kvinders

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2014 COM(2014) 176 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelse

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI))

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) P7_TA-PROV(2011)0330 Kvinder og virksomhedsledelse Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse (2010/2115(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til den fjerde internationale

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 21.1.2013 2012/2208(DEC) UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

Forslag til RÅDETS DIREKTIV om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab Forslag til RÅDETS DIREKTIV om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab BEGRUNDELSE I. INDLEDNING Information og høring af arbejdstagerne har

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere