KRAV TIL OK 13 DM - FAGLIGT NYT INDHOLD DET ER TID TIL AT HOLDE KLUBMØDER OG TIL AT INDSENDE FORSLAG TIL OVERENSKOMSTKRAV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRAV TIL OK 13 DM - FAGLIGT NYT INDHOLD DET ER TID TIL AT HOLDE KLUBMØDER OG TIL AT INDSENDE FORSLAG TIL OVERENSKOMSTKRAV"

Transkript

1 DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G A R B E J D S M I L J Ø R E P R Æ S E N T A N T E R D E C E M B E R KRAV TIL OK 13 AF ANNA DALSGAARD, DET ER TID TIL AT HOLDE KLUBMØDER OG TIL AT INDSENDE FORSLAG TIL OVERENSKOMSTKRAV DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg (OKAPU) og DM s hovedbestyrelse har nu fastlagt fire temaer for OK 13 og har forberedt indkaldelsen af forslag til krav. DE FIRE TEMAER ER Løn Tryghed Beskæftigelsesfremme Arbejdsmiljø LØN Dette tema kan indeholde generelle og sektorspecifikke lønkrav samt ligelønskrav. Det kan fx være krav om gennemsigtige lønstatistikker fordelt på køn eller barsel til fædre med henblik på at sikre ligeløn. BESKÆFTIGELSESFREMME Dette tema kan indeholde krav, som på den ene side kan komme de ansatte til gode og samtidig skaber åbninger, hvor ledige kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan fx være krav om ret til orlov med vikar eller mulighed for retrætestillinger, som kan give plads til, at unge kan komme ind på arbejdsmarkedet. ARBEJDSMILJØ Under dette tema tænkes på krav som kan forbedre arbejdsmiljøet. Fx bedre tilrettelæggelse af den enkeltes jobfunktioner, så de passer til den enkeltes livssituation i forhold til familie og ambitioner. Det kan være minimumskrav til lokalt aftalt stresspolitik og krav, der kan sikre, at samarbejdsudvalget har mulighed for at træffe beslutninger så tæt som muligt på de berørte medarbejdere (nærhedspricippet). 1 TRYGHED Her tænkes på krav, som kan forbedre sikkerheden i ansættelsen og generelle krav, som kan sikre, at den enkelte også fremadrettet har arbejde. Det kan fx være forbedrede opsigelsesvarsler og bedre TR- og SU-beskyttelse. Det kan også være krav, som handler om employability. Det vil sige mulighed for løbende efter- og videreuddannelse, som kan fastholde den enkeltes markedsværdi. Udover de fire temaer, kommer sektorspecifikke krav, der ikke umiddelbart kan indeholdes i de øvrige temaer, fx stillingsstruktur på professionshøjskolerne. Ligestilling indgår konsekvent i temaerne som en nødvendig forudsætning. Læs også artiklen Smal økonomisk ramme ved OK 13 side 2 og artiklen Decentral løn side 6 INDHOLD TEMA: OK 13 KRAV TIL OK 13 1 SMAL ØKONOMISK RAMME FOR OK 13 2 TRE OVERENSKOMSTFASER 3 KLUBMØDEKOGEBOG 4 FORMANDENS KOMMENTAR: 5 TR-DAG 6 DECENTRAL LØN 6-7 KERNEOPGAVEN 8-9 NYE LØNSTATISTIKKER LØNUDVIKLING PÅ VÅGEBLUS ÅBENHED OMKRING LØN 12 SIKKERHEDSKASSE 13 FAGLIG BREVKASSE 14 LØN De seneste lønstatistikker for DM ere i det offentlige og det private er udkommet med lav eller slet ingen reallønsfremgang. Mere decentral løn i det offentlige var et emne på TR-dagen. Læs hvorfor og om OK 13, der er skudt i gang med opfordring til TR er og klubber om at drøfte og indsende krav til DM. Læs blandt andet om de tre ok-faser og om hvordan du kan drøfte krav med kollegerne. Læs temaet om OK 13 side 1-5

2 TEMA: OK 13 SMAL ØKONOMISK RAMME FOR OK 13 AF ANNA DALSGAARD, DEN AKTUELLE ØKONOMISKE SITUATION KAN PRESSE REALLØNNEN Som den aktuelle økonomiske situation ser ud nu, forventes det, at de private overenskomster, der indgås i 2012, vil have en meget smal ramme, og at det smitter af på de offentlige overenskomster i Det siger Peter Grods Hansen, formand for DM s Overenskomstog Arbejdspladsudvalg (OKAPU). Det tyder udmeldinger fra de store LO-forbund allerede nu på, siger han. Derfor er der en formodning om, at OK 13-forhandlingerne vil minde meget om forhandlingerne ved OK 11. Rammen vil være meget smal, og der kan endog være tale om, at medarbejdersiden ved indledningen af forhandlingerne skylder penge, som det var tilfældet i Et forsigtigt bud er derfor, at det kan blive vanskeligt at bevare reallønnen, siger Peter Grods Hansen og understreger: Men en sikring af reallønnen har naturligvis en meget høj prioritet. Han formoder, at hvis den sparsomme ramme bliver brugt til generelle lønstigninger, vil der være meget få midler til puljeprojekter. Det vil sige projekter, som kan hjælpe med at løse særlige problemer indenfor bestemte områder. Dertil kommer, at der givetvis fra arbejdsgiversiden vil være et pres for, at lønstigningerne bliver udmøntet så decentralt som muligt, siger Peter Grods Hansen. KONSEKVENSER FOR DM S OPLÆG TIL FORHANDLINGERNE En konsekvens af disse overvejelser er, at DM s udgangspunkt må være at begrænse den kommende overenskomstperiodes længde og håbe, at den finansielle krise vil være dæmpet eller drevet over i En anden konsekvens er, at det er nødvendigt at økonomisere og fokusere DM s krav til overenskomsterne. Det betyder, at DM bør stille relativt få krav og samtidig være meget fokuseret på at prioritere kravene. Når det gælder specielle krav, vil det være godt på forhånd at have sikret en hel eller delvis finansiering ved omlægninger. Derfor er det afgørende, at vi i perioden fra nu og frem til OK 13 forsøger at indgå forhåndsaftaler med arbejdsgiverne om udvalgte problemstillinger, så man fælles kan bære dem igennem ved selve overenskomstforhandlingerne, siger Peter Grods Hansen. Den snævre økonomiske ramme betyder samtidig, at der er oplagte muligheder for at stille såkaldte bløde krav, som ikke medfører meget store omkostninger. Et oplagt eksempel er 12 ugers obligatorisk barsel til fædre, der økonomisk set er meget billigt. Det kunne også være forbedrede tryghedsbestemmelser for tillidsrepræsentanter. ANBEFALINGER MED HENBLIK PÅ OK 13 Det er på denne baggrund, at OKAPU og hovedbestyrelsen anbefaler, at klubber og sektorer fokuserer på de fire valgte temaer, når de drøfter og foreslår krav til overenskomsten. De fire temaer er Løn Tryghed Beskæftigelsesfremme Arbejdsmiljø Ud over temaerne komme de sektorspecifikke krav, der ikke umiddelbart kan indeholdes i de øvrige temaer, fx stillingsstruktur på professionshøjskolerne. Læs mere om temaerne på side 1 2 OK-PROCEDUREN Sektorbestyrelserne har sendt en kravsindkaldelse til klubber og tillidsrepræsentanter, hvor det fremgår, hvornår kravene fra tillidsrepræsentanter og medlemmer skal leveres til bestyrelserne. Sektorbestyrelserne skal senest sende kravene til OKAPU 2. marts De indsendte krav vil først blive behandlet i de enkelte sektorbestyrelser, som udarbejder en prioritering af deres krav, inden de videresendes til i OKAPU. Herefter behandles kravene først i OKAPU, så i hovedbestyrelsen og endelig på repræsentantskabsmødet i foråret Medlemmer og tillidsrepræsentanter vil løbende blive informeret på DM s hjemmeside

3 TEMA: OK 13 TRE OVERENSKOMSTFASER AF ANNA DALSGAARD, DE OFFENTLIGE OK-FORHANDLINGER HAR TRE FASER: DEN KREATIVE, SORTERINGS- FASEN OG SELVE FORHANDLINGERNE OK 11 er lige underskrevet, så hvorfor begynder DM allerede nu at tale om OK 13? Det skyldes, at de offentlige overenskomstforhandlinger har tre faser. Den første fase er begyndt, og det er faktisk her, medlemmerne har størst mulighed for at få indflydelse på den kommende overenskomst. FØRSTE FASE: DEN KREATIVE FASE Den kreative fase handler om at finde på krav til overenskomsten, og alle må hellere end gerne bidrage, både medlemmer og politiske organer i DM. Her må kreativiteten gerne folde sig ud, selv om det ikke er et helt kontekstfrit rum, da vi skal forholde os til en økonomisk virkelighed og det, vi fx ved om modparten og deres forventede krav, siger Peter Grods Hansen, formand for DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg (OKAPU). Han ved, det er en udfordring at få lyst til at bidrage til OK 13 allerede nu, for Ok 11 er jo lige underskrevet, og så skal vi til det igen. Men det er her, det største rum for indflydelse ligger. Det er nu, alle døre står åbne med forbehold for konteksten, siger han. Det er i denne fase, input til krav samles ind fra arbejdspladsklubber og tillidsrepræsentanter og behandles i sektorbestyrelserne i januar og februar Det ender ofte med, at det mest er sektorbestyrelserne, der beskæftiger sig med forslag til krav, men forslag fra arbejdspladserne står højt på bestyrelsernes ønskelister. Overenskomsten er tænkt som en hjælp i arbejdslivet og skal helst relatere sig til problematikker i medlemmernes arbejdsvirkelighed. Derfor vil vi gerne have input fra dem, der står midt i det, siger Peter Grods Hansen. ANDEN FASE: PRIORITERINGSFASEN Når krav og input er sendt til sektorbestyrelserne, bliver de sorteret efter temaer. Temaerne er på forhånd anbefalet af hovedbestyrelsen og sendt ud til tillidsrepræsentanter og klubformænd. I OK 13 er temaerne: Løn, tryghed, beskæftigelsesfremme og arbejdsmiljø. Herudover kommer sektorspecifikke krav, som ikke umiddelbart kan rummes i de øvrige temaer, fx stillingsstruktur på professionshøjskolerne. Temaerne er et forsøg på at hjælpe med at få ideer lokalt og at vise klubberne, at det er i de baner, DM tænker. Samtidig kan temaerne fungere som kasser til at sortere kravene i. Man ser fx på, hvor mange krav, der handler om løn, om de ligner hinanden og kan blive til ét krav. Øvelsen er, at vi skal have så meget indhold som muligt, som samtidig er fokuseret og prioriteret, inden vi sender til AC. For hvis vi ikke prioriterer, gør AC det for os, og det er ikke sikkert, at de får det frem, som vi helt vil have. Derfor er det vigtigt af fokusere. Jo mere vi fokuserer og prioriterer, jo mere indflydelse får vi i AC, siger Peter Grods Hansen. Når sektorbestyrelserne er færdige med at drøfte og prioritere, sender de kravene til OKAPU, som sender videre til hovedbestyrelsen, som endeligt skal vedtage DM s krav, inden de sendes til AC. I AC foregår prioriteringen stort set på samme måde som i DM, blot på et lidt større niveau. AC samler krav ind fra organisationerne, sender dem videre til forhandlingsudvalget i AC, som udformer en forhandlingsaftale, og sender den til godkendelse i medlemsorganisationerne. DM holder så et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, som skal godkende forhandlingsaftalen. Det sker i august TREDJE FASE: FORHANDLINGERNE Når forhandlingsaftalen er godkendt i de forskellige AC-organisationer, går AC i gang med at sortere kravene. Man sorterer i krav, der gælder for alle i AC, fx forhøjelse af AC-lønskalaen og i specielle krav, som fx kan være et krav fra DM om højere seminarielærertillæg. DM er alene om dette krav, så disse forhandlinger udliciteres til DM. Og så er der de generelle krav, som ender i CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), da de går på tværs af faggrupperne. Det er fx feriefridage. Når forhandlingerne går i gang i efteråret 2012, forhandles der ved flere forhandlingsborde, som forhandler samtidig, men på tre forskellige niveauer: CFU, AC og enkelte organisationer. Herudover forhandler AC med tre parter. Forhandlingerne for statsansatte, kommunalt ansatte og ansatte i regionerne foregår med henholdsvis Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen), Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Forhandlingerne plejer at slutte i foråret, denne gang i foråret Når overenskomsten er forhandlet færdig, sendes den til urafstemning blandt DM s medlemmer. Så overenskomsten begynder og slutter hos medlemmerne, siger Peter Grods Hansen. 3

4 TEMA: OK 13 KLUBMØDEKOGEBOG AF ANNA DALSGAARD, SÅDAN FÅR DU KOLLEGERNE TIL AT DRØFTE OK-INPUT Det er nu, I skal holde klubmøder for at diskutere, hvad I på jeres arbejdsplads synes, den kommende AC-overenskomst skal indeholde. Men hvordan får du trommet kollegerne sammen til at drøfte krav til en overenskomst, som ligger halvandet år ude i fremtiden? OK 11 er først lige afsluttet, så hvorfor skal de allerede komme til ok-møde igen? Det skal de, fordi det handler om at få indflydelse på jeres arbejdsforhold. Overenskomsten kan fx formulere krav til den lokale politikudvikling. OK 08 fik fx indføjet, at alle arbejdspladser skal have en stresspolitik. PROBLEMER PÅ JERES ARBEJDSPLADS? I kan fx drøfte, hvad I har svært ved at løse på jeres arbejdsplads, og om overenskomsten kunne hjælpe, hvis der kom en tilføjelse om en politik på et bestemt område. Man kan bruge overenskomsten til at vinde gehør for bestemte problematikker. Så jeres øvelse kan være at lave abstraktioner på hverdagsproblemer. Det er godt at tage udgangspunkt i det nære og diskutere, hvordan man kan løse det på en generel måde, så det kan blive et ok-krav, siger Peter Grods Hansen, formand for DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg, OKAPU. Overenskomsten kan ikke bruges til at reparere lokale samarbejdsproblemer, men den kan opstille rammer for, hvordan problemerne skal håndteres, siger han og understreger, at legitimiteten i den danske model ligger i, at overenskomstkravene afspejler en virkelighed på arbejdspladserne. Det er en styrke over for modparten at kunne sige, at kravet bunder i et behov på arbejdspladserne. Desuden har de klassiske fagforeninger, som er med i hovedorganisationerne, mulighed for at få indflydelse på overenskomsten. Så det er et tilbud til medlemmerne, om at bruge deres demokratiske ret, siger Peter Grods Hansen. SÅDAN FORBEREDER DU DIG Når du skal forberede dig til ok-mødet med kollegerne, kan du begynde med at sætte dig ind i temaerne for OK 13:Løn, tryghed, beskæftigelsesfremme og arbejdsmiljø. Herudover kommer sektorspecifikke krav, som ikke umiddelbart kan rummes i de øvrige temaer, fx stillingsstruktur på professionshøjskolerne. Du kan læse mere om temaerne i artiklen side 1 (Krav til OK 13) og følge med på Det er også en god ide at bladre de seneste SU-referater igennem og se, om der er emner, der kan blive løftet op på overenskomstniveau. Og så kan du forberede nogle eksempler på krav, da det kan være en god måde at begynde en diskussion på. Du kan også få kollegerne i spil, ved fx at bede alle møde op med et forslag til en bedre arbejdsplads og afprøve, om forslagene kan tænkes sammen til et eller flere OK-krav. En god og vedkommende måde er at tage udgangspunkt i det nære og konkrete og hjælpe med at løfte det op på et abstraktionsniveau, hvor det kan blive et krav til overenskomsten, siger Peter Grods Hansen. Sektorbestyrelserne er rigtig glade for input fra arbejdspladserne, så I må ikke undervurdere jeres betydning, når det handler om overenskomstkrav. Det er medlemmernes arbejdsvilkår, det handler om, siger han. 4

5 FORMANDENS KOMMENTAR ET FORSVAR FOR DET KOLLEKTIVE AFTALESYSTEM Forberedelserne til OK 13 er allerede i gang, og jeg forventer, at forhandlingerne bliver mindst lige så svære som OK 11 forhandlingerne var. Vi forventer en smal ramme og flere forsøg på at forringe de kollektive rettigheder. Ved OK 11 tilkendegav arbejdsgiversiden ønsker til modernisering af lønsystemet, blandt andet gennem flere individuelle lønforhandlinger direkte mellem den enkelte og lederen. Det var intet mindre end et ideologisk angreb mod den danske model. Vi formåede at holde stand sidst, men jeg tror, at vi får krav fra arbejdsgiversiden, der ligner kravene fra sidst, måske endda sammen med en endnu smallere ramme. Mange frygter, at der bliver tale om en reallønsnedgang. Målet er derfor at fastholde reallønnen og naturligvis at værne om den danske model og det kollektive aftalesystem. For der er pres på det kollektive aftalesystem, særligt i disse år, hvor vi ser LO miste medlemmer til de gule fagforeninger. For selv om vi i DM har stabil medlemstilvækst, god økonomi og ingen grund til at tro, at det ikke fortsætter, så kan vi ikke klare kampen for det kollektive aftalesystem alene. Jeg bliver ind imellem spurgt, især af unge studerende, hvorfor de skal melde sig ind i DM, når fx de sidste overenskomster var så smalle, som de var. Måske møder I som tillidsrepræsentanter den samme tvivl engang imellem. Og her er mit svar altid, at hvad er alternativet til den danske model? sig individuelle rettigheder og vilkår? 50 timers arbejdsuge? Kort barsel og næsten ingen ferie? Og hvem skal værne om arbejdsmiljøet, balancen mellem familie og arbejdsliv, ligelønnen, ligestillingen, medbestemmelsen og ytringsfriheden? Svaret giver sig selv og derfor er det heller ikke svært at finde kræfterne til de kommende overenskomstforhandlinger. For vi har meget at forsvare. Der er ikke noget alternativ til det kollektive aftalesystem. Og der er stadig meget vi kan kæmpe for - også i en tid med økonomisk krise og smalhals. Vi kan stadig arbejde for et bedre arbejdsmiljø, for bedre muligheder for efteruddannelse, for bedre vilkår for deltids- og timelønsansatte og meget mere. Jeg glæder mig til at indgå i dialog om overenskomstkravene med jer i den kommende tid, og som altid er I velkomne til at kontakte mig direkte. 5 Kan vi leve med, at de rettigheder vi gennem årtier har kæmpet for, pludselig ikke længere er en selvfølge. Måske vil det betyde et arbejdsliv hvor enhver skal bruge tid og kræfter på at tilegne

6 TR-DAG TR-DAG DET GRÆNSELØSE ARBEJDE OG DECENTRAL LØN Cirka 110 tillidsrepræsentanter fyldte kantinen i DM 22. november 2011, hvor DM holdt sin årlige TR-dag. Temaet i år var Fra vi til jeg? og handlede om det grænseløse arbejde og decentralisering af løndannelsen. Mere direkte handlede dagen om, hvordan kravene til selvledelse og presset for mere individuel løn påvirker tillidsrepræsentanternes arbejde i dagligdagen, og hvilke udfordringer det giver DM i de kommende overenskomstforhandlinger. DM s formand, Ingrid Stage, bød tillidsrepræsentanterne velkommen og sagde, at TR-dagen har mange formål. Fx at netværke og udveksle erfaringer. Og så er jeres tilbagemeldinger om de emner, vi har på dagsordenen, uvurderlige for DM, sagde formanden. Hun nævnte også, at tillidsrepræsentanternes rolle som ambassadører for DM er afgørende for, at DM kan bevare medlemstallet og endda vokse. Hun refererede til bogen Kollektiv handling, hvor arbejdsmarkedsforskerne Flemming Ibsen, Steen Scheuer og Laust Høgedahl påviser, at både overenskomster og tillidsrepræsentanter er vigtige for at have loyale medlemmer. Og selv om vi har stor medlemsfremgang, er der plads til forbedring, og jeres rolle er helt afgørende. Først og fremmest i arbejdet for medlemmerne. For det er jer, der gør DM synlig på arbejdspladserne, og bogen viser, at på arbejdspladser, hvor der er tillidsrepræsentanter, er medlemmerne loyale. Ellers har de nemmere ved at melde sig ud, sagde formanden. Jeg vil gerne sige tak for det, I yder for jeres kolleger, sagde Ingrid Stage. DECENTRAL LØN DM OVERVEJER, OM MAN SKAL GÅ IND I DRØFTELSER OM MERE DECENTRAL LØN I DET OFFENTLIGE. DERFOR VAR DET ET EMNE PÅ TR-DAGEN Ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2011 besluttede parterne at lave et serviceeftersyn af arbejdstid og lønvilkår frem til næste overenskomst i Aftalen kom i kølvandet på en overenskomst, hvor Finansministeriet pressede på for at få flere individuelle lønforhandlinger i det offentlige. Et krav, der forventes at komme i spil igen ved OK 13, hvor arbejdsgiversiden vil presse på for mere decentral løndannelse. DM s formand Ingrid Stage introducerede emnet og sagde blandt andet, at det er svært at blive ved med ikke at levere noget, når Finansministeriet kræver øget decentral løndannelse, samt at DM kun kan forvente støtte fra GL, hvis man vælger helt at afvise kravet. Jeg synes, vi skal gå ind i drøftelser med de øvrige AC-forbund om mere decentral løndannelse. For hvis vi vælger at stå uden for, får vi noget trukket ned over hovedet, og så er det bedre at være med og få indflydelse. MERE FOR MINDRE For at belyse emnet fra flere sider, havde TR-netværket, som arrangerede TR-dagen, inviteret Søren Rotvig Erichsen, kontorchef fra Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen), Anders AF ANNA DALSGAARD, Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening samt Lena Granqvist, Sveriges Akademikers Centralorganisation til at holde oplæg om decentral løn. Søren Rotvig Erichsen fra Moderniseringsstyrelsen sagde, at den offentlige sektor står over for nogle bastante udfordringer, både når det handler om økonomi og demografi. Vi skal levere mere for mindre. I fremtiden vil vi have færre medarbejdere og færre penge, og derfor skal vi være resultatorienterede. Vi må finde nye måder at organisere os på og være mere fleksible. Og man kan spørge, om det nuværende aftalesystem understøtter dette. Vores påstand er, at vi har en masse, vi bør kigge på, blandt andet regler, der ikke hænger sammen med den måde, vi arbejder på, sagde han. Moderniseringsstyrelsen ønsker mere rammeprægede aftaler og en overenskomst med mulighed for at tilrettelægge arbejdet bedre. Og vi mener, det er vigtigt at koble løn op på indsats og resultater, sagde Søren Rotvig Erichsen. Anders Bondo Christensens budskab var, at lønstrukturen skal passe til arbejdsopgaverne på de enkelte områder, og at man 6 FORTSÆTTER SIDE 7

7 TR-DAG FORTSAT derfor ikke skal tale om decentral løn over en bred kam. Fx har en friskole med 15 lærere en lille lukket økonomi. Og hvis de skal have decentral løn, kommer de ikke på lejrskole, for pengene er ikke til det. Vi har en kage, der skal skæres, og hvis vi ikke skærer den i lige store del, vil nogle slet ikke få noget, for der kommer ikke pludselig flere penge i folkeskolen. Vi producerer jo ikke noget, sagde han. INDIVIDUEL LØN KRÆVER SIN CHEF I nabolandet Sverige har akademikerne individuel løn, som de selv forhandler. Lena Granquist, økonom i Sveriges akademikers centralorganisation (Saco) sagde, at det blandt andet er udtryk for en individualisering af samfundet, hvor især de unge siger: Jeg ved, hvad jeg kan og vil, og jeg vil gerne tale for mig selv. Hun sagde videre, at individuelle lønforhandlinger kræver noget nyt og andet både af cheferne og tillidsrepræsentanterne, for at det kan fungere: Chefen skal coache og motivere i stedet for at pege fingre. Det er nemmere at sige til medarbejderne, at beslutningerne træffes ovenfra, men det duer ikke, når man forhandler løn med den enkelte, og derfor er det også vigtigt, at den leder man forhandler med har mandat til at forhandle. Vores undersøgelser viser, at det betyder noget for lønnen, at den man forhandler med, har mandatet. Det er også vigtigt, at medarbejderne forbereder sig godt inden lønforhandlingen, og her har tillidsrepræsentanterne en vigtig rolle i at rådgive og støtte, sagde Lena Granquist. Herhjemme har man en tendens til at sige, at lønforskellen mellem kvinder og mænd bliver endnu større, hvis den enkelte selv skal forhandle sin løn. Men i Sverige er det omvendt. Her viser undersøgelser, at det kan betale sig for kvinder at forhandle selv. Lena Granquist mener, at nogle af forklaringerne er, at individuel løn kan modvirke statistisk diskriminering, hvor kvinder behandles som en stor gruppe. Lønforhandlingen er et rum, hvor man under formelle rammer skal fortælle, hvad man kan. Det giver kvinderne mulighed for at vise, hvad de præsterer. Lederen er samtidig tvunget til at tage stilling til det enkelte individ og grunden til den enkeltes løn, siger hun. Efter oplæggene skulle tillidsrepræsentanterne drøfte decentral løn i workshopper, og den formelle del af dagen sluttede med en paneldebat om decentral løn. Paneldeltagerne var DM s formand Ingrid Stage, DM s næstformand og formand for DM Offentlig Peter Grods Hansen samt Anders Hamming, sektorformand for Forskning og videregående uddannelse. 7 DET MENTE TILLIDSREPRÆSENTANTERNE Tillidsrepræsentanterne drøftede decentral løn i fem workshopper. Nogle udfordringer gik igen i tilbagemeldinger fra grupperne: Lønpolitik. Det er vigtigt at have en klar og præcis lønpolitik og at indgå forhåndsaftaler. Tillidsrepræsentanterne skal have indflydelse på lønpolitikken. Lønstatistikker. Medarbejdere og tillidsrepræsentanter skal have adgang til gode og tilgængelige lønstatistikker. Minimumsløn. Der skal fastsættes en mindsteløn, og det skal ikke være muligt at blive forhandlet ned i løn. Åbenhed. Der skal være åbenhed om lønnen. Lønforhandling. Lønnen skal forhandles en gang om året. Lønspredning. Det skal sikres, at lønspredningen ikke bliver for stor. Mandat. Den man forhandler med skal have mandat. TR-rollen. I stedet for at forhandle lønnen for kollegerne, skal tillidsrepræsentanterne klæde kollegerne på til at forhandle. Dermed bliver de sparringspartnere for kollegerne og får en coachende rolle. Det kræver efteruddannelse og værktøjer.

8 TR-DAG KERNEOPGAVEN KEND FORRETNINGEN OG FÅ INDFLYDELSE PÅ KERNEOPGAVEN AF ANNA DALSGAARD, 8 Kender I det, at lederen kommer og siger: du må endelig sige til, hvis det bliver for meget? Spurgte Anders Raastrup Kristensen i sit oplæg om det grænseløse arbejde på TR-dagen i DM 22. november Oplægget handlede naturligt nok meget om selvledelse og om, at det er blevet den enkeltes ansvar at sætte grænserne for arbejdet. Men vi skal udfordre det individuelle ansvar, og den udfordring håber jeg, DM tager op, sagde han. TRE NIVEAUER FOR SELVLEDELSE Anders Raastrup Kristensen forsker i det grænseløse arbejde og mener, der findes tre niveauer for selvledelse: Arbejdsaktiviteter. At finde den produktive balance Arbejdsopgaver. At lære at afgrænse arbejdsopgaverne Kerneopgaver. At kende forretningen. Den produktive balance handler ikke kun om grænsen mellem arbejde og familie/fritid. Det handler også om at finde en balance for, hvor meget vi kan arbejde, og det er ikke ualmindeligt at flytte grænserne for hvor meget søvn vi skal have, hvornår vi er for syge til at arbejde, og om vi arbejder i weekender og ferier. Og der er mange grunde til, at vi flytter grænserne. Vi føler ofte en stor forpligtelse over for kollegerne, når vi fx er syge, og de venter på et bidrag fra os. Det kan godt få os til at arbejde, når vi er syge. Desuden kommer der sjældent nogen og tager opgaverne, mens vi er syge, så det kan også være et incitament til at arbejde, siger Anders Raastrup Kristensen, som også mener der er en tendens til, at vi vil nå mere og mere. Når det handler om at afgrænse arbejdsopgaverne, mener Anders Raastrup Kristensen, det er vigtigt, at lære afgrænsningens kunst. Arbejdsopgaven er grundlæggende uklar og defineres ofte undervejs eller først efter, at den er løst. Det ville være rigtig godt, hvis tillidsrepræsentanterne arbejdede for, at afgrænsningen bliver en del af den daglige ledelse og noget, man fx kan tale om til MUS. Afgrænsningen kan fx handle om: Til hvilken kvalitet skal opgaven løses? Hvornår skal opgaven leveres? Det kan både handle om pålagte og selvvalgte deadlines. Hvad er medarbejderen ansvarlig for? Skal opgaven løses i samarbejde med andre? Hvordan skal opgaven evalueres? FORTSÆTTER SIDE 9

9 TR-DAG FORTSAT DEN CENTRALE OPGAVE Anders Raastrup Kristensen taler om kerneopgaven som den centrale arbejdsopgave og altså det, vi skal arbejde med. Tidligere gav kerneopgaven ofte sig selv, og medarbejderne definerede selv kerneopgaven. Men på det moderne arbejdsmarked bliver kerneopgaven ofte defineret af andre udefrakommende interessenter og bliver ofte omdefineret. Politireformen, sundhedsvæsenet og universiteterne er gode eksempler på arbejdspladser, hvor kerneopgaven er blevet omdefineret. Hvis kerneopgaven ændres eller omdefineres, kan det betyde, at medarbejderne skal udføre andre opgaver, og at de bliver nødt til at lave noget, som ikke giver mening. Det kan føre til mistrivsel og utilfredshed med arbejdet, siger Anders Raastrup Kristensen, som mener, at fagforeningerne kan spille en vigtig og aktiv rolle med at hjælpe medarbejderne med at definere kerneopgaverne. En måde at gøre det på, er at søge indflydelse på kerneopgaven, og det kræver, at man forstår forretningen lige så godt som ledelsen gør det. En offentlig arbejdsplads har mange interessenter. Ud over ledelsen og medarbejderne, er der fx politikere og borgere. Hvis I som tillidsrepræsentanter har talt med interessenterne inden eller samtidig med at ledelsen gør det, kan I være medspillere og være med til at definere og afgrænse kerneopgaverne, siger Anders Raastrup Kristensen. DEN NYE TR-ROLLE Når kollegerne skal lede sig selv, er der så brug for tillidsrepræsentanten? Ja, det er der i høj grad, men i en lidt anden rolle. Ifølge Anders Raastrup Kristensen skal tillidsrepræsentanterne hjælpe til med at håndtere produktiviteten, afklare arbejdsopgaverne og sætte fokus på de strategiske kerneopgaver. PRODUKTIVITETEN Som tillidsrepræsentant kan du være med til at tvinge ledelsen til at prioritere arbejdsopgaverne, fx til MUS. Det kan handle om, hvilke opgaver, der skal vælges fra, så balancen mellem arbejdsliv og fritid hænger bedre sammen. ARBEJDSOPGAVERNE Medarbejderne skal kende målene for deres arbejde. Som tillidsrepræsentant kan du arbejde for, at I holder flere møder om året, hvor I taler om målene og eventuelt justerer dem. En dialog med ledelsen, hvor I afstemmer forventninger til opgaverne, er også godt. STRATEGISKE KERNEOPGAVER Sæt fokus på strategiske kerneopgaver. Definer jeres interessenter og tag kontakt til dem samtidig med eller inden ledelsen gør det. Så kan I være med til at definere og afgrænse kerneopgaverne. 9

10 NYE LØNSTATISTIKKER AF HELLE REEDTZ FUNDER, LØNUDVIKLING PÅ VÅGEBLUS RÅDIGHEDSTILLÆG TIL KOMMUNALT ANSATTE MAGISTRE ER ET AF LYSPUNK- TERNE I EN LØNSTATISTIK, DER GENERELT PEGER PÅ LAV ELLER SLET INGEN REALLØNSFREMGANG BEDST AT VÆRE UNG I KOMMUNERNE OG GAMMEL I STATEN Kampen for at DM ere skal have samme ret til rådighedstillæg som djøf erne, har båret frugt. Den nye lønstatistik viser, at kommunalt ansatte fuldmægtige får mere i løn end deres kolleger, som fx er specialister i teknik- og miljøforvaltningerne. Retten til rådighedstillæg for generalister i kommunerne betyder, at yngre medlemmer i kommunerne nu har en højere løn end tilsvarende i staten. Omvendt er lønudviklingen i staten, hvor man primært har større individuelle kvalifikationstillæg, til fordel for ældre medlemmer. Det er kort sagt en fordel at være ung i kommunerne og gammel i staten. PRIVATANSATTE PÅ VEJ OP På det private område ser tallene lidt bedre ud end sidste år. De privatansatte DM ere har i år fået en gennemsnitlig lønstigning på 4,5 procent mod 4procent sidste år. Det betyder, at de privatansatte holder deres realløn. Men statistikken viser, at lønstigningen har en slagside for de ældste medlemmer. De ældste privatansatte havde nemlig en lønstigning på 2,3 procent, mens de yngste steg 6,2 procent. Og branchemæssigt viser statistikken også store udsving i gennemsnitslønnen, ligesom den har gjort tidligere. Ansatte i bioteknologiske virksomheder tjente 30 procent mere end ansatte, som arbejder med privat jobformidling. 10 ET GODT RÅD TIL TR: Den tydelige sammenhæng mellem rådighedstillæg og positiv lønudvikling kan bruges fremadrettet, siger leder af DM Offentlig Lotte Espenhain. Dels viser statistikken, at mellem 800 og kommunalt ansatte magistre, som ikke får rådighedstillæg i dag, burde få tillægget. Dels kan man arbejde på nøje at få beskrevet kvalifikationerne hos de kolleger, som ikke har ret til rådighedstillæg. Kolleger, som ikke har ret til tillægget, skal selvfølgelig ikke sakke agterud i lønudviklingen, og derfor ligger der en vigtig opgave i at få beskrevet deres kvalifikationer, så de kan følge deres kolleger lønmæssigt, siger Lotte Espenhain. ET GODT RÅD TIL TR: Den store lønforskel mellem de forskellige brancher på privatområdet betyder, at TR kan have fokus på at bruge statistikkerne strategisk. Inden for de traditionelle lavtlønsområder vil det være en god ide ikke udelukkende at bruge statistikken for sit eget område, men også skelne til den generelle lønstatistik og til statistikken fra sammenlignelige brancher, når man skal forhandle løn, siger leder af Privatområdet i DM Liselotte Jespersen. FORTSÆTTER SIDE 9

11 NYE LØNSTATISTIKKER FORTSAT UJÆVN LØNUDVIKLING PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Mest kritisk ser lønudviklingen ud inden for undervisnings- og forskningsområdet. For flere universitetsansatte er der sket en reallønsnedgang, som er til at tage og føle på. Professorer og adjunkter er nogle af dem, der ikke er fulgt med forbrugerprisindekset på 1,8 procent. Omvendt har ph.d. erne en pæn lønudvikling på 4,4 procent siden 2010, som skyldes, at de fortsat stiger på basislønskalaen. Flere af de administrativt ansatte på universiteterne kan også glæde sig over en mindre reallønsfremgang, mens institutlederne stiger med iøjnefaldende 9,1 procent. Lektorerne på universiteterne har haft en samlet lønstigning på 1,9 procent og holder dermed lige netop reallønnen. Men lønstatistikken viser, at der er forskel på en lektorløn, alt efter hvor man er ansat. IT-Universitet i København er det universitet, der lønner sine lektorer bedst. På andenpladsen kommer Danmarks Tekniske Universitet, mens RUC ligger som nummer tre. På Aarhus Universitet får en lektor godt kroner om måneden, mens de i København får knapt kroner. LEDERNE STIGER MEST Uansat ansættelsesform og ansættelsessted tegner lønstatistikken et billede af, at lederne har den højeste reallønsfremgang. Det er en god nyhed, blandt andet fordi vores erfaring er, at det også kan give rum for en positiv lønudvikling på medarbejdersiden, siger næstformand i DM Peter Grods Hansen. God ledelse skal selvfølgelig belønnes, og det er min erfaring, at ledelsen i det offentlige er blevet professionaliseret betydeligt over de seneste år. Men Peter Grods Hansen understreger samtidig, at den forholdsvis gode udvikling blandt lederne ikke kan fjerne bekymringen for en reallønsudvikling blandt menige medarbejdere, der på det private område er lav og på det offentlige område reelt er gået i stå. Læs mere Se alle lønstatistikkerne på Få et grafisk overblik over lønudviklingen og læs mere om lønstatistikken i Magisterbladet nummer 19, december ET GODT RÅD TIL TR: Tillæg er afgørende for de lønforskelle, der viser sig mellem universiteterne, og det giver god grund til åbenhed og samarbejde om løn på tværs af institutionerne. Vi kan se, at der både er forskel fra universitet til universitet og fra fagområde til fagområde, og derfor kan det være en rigtig god ide, at tillidsrepræsentanterne på tværs af universiteterne får talt om lønstrategi, siger konsulent i DM Charlotte Fog-Nielsen.

12 NYE LØNSTATISTIKKER ÅBENHED ER EN NØGLE TIL LIGELØN AF TRINE LUND NIEGEL, LIGESTILLINGSKONSULENT I DM, Som 2011 rinder ud, er det også ved at være tid til, at de fleste offentlige institutioner og private virksomheder sætter et punktum for resultatet af de årlige lønforhandlinger. DM opfordrer til, at tillidsrepræsentanterne husker at se på, om det resultat, der forhandles hjem for medlemmerne, er et resultat, der giver kvinder og mænd i sammenlignelige stillinger lige løn. DM indsamler hvert år statistiske oplysninger om løn blandt vores medlemmer. DM s statistik viser, at lønforskellen blandt offentligt ansatte kvinder og mænd ikke er stor. Men den er der! Løntallet for kvindelige DM ere ansat i staten er 98,8, mens det for deres mandlige kollegaer er på 101,5. I den private sektor kan det klart bedre svare sig at være mandlig DM er. DM s mandige medlemmer i det private har et løntal på 106, mens kvindernes er på 96. ÅBENHED OMKRING LØN Modsat hvad mange tror, er fortrolighedsklausuler om lønforhold ikke lovlige. Ligeløns-lovens 2 a er klar på dette punkt: En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. Og åbenhed omkring løn på den enkelte arbejdsplads er essentielt for, at den enkelte har mulighed for at finde ud af, om man lønmæssigt ligger lige med kolleger, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Men åbenhed omkring løn varetager derudover også en lang række andre gode formål: Behovet for, at en forhandlingsberettiget tillidsrepræsentant kan varetage sit hverv Behovet for i lønforhandlingssituationer at kende lønniveauet for at kunne varetage sine interesser i relation til indgåelse af aftaler om løntillæg Behovet for i lønforhandlingssituationer at kende til begrundelser for tillæg for at vurdere, om man besidder kvalifikationer eller varetager funktioner, der kan udløse tillæg Behovet for at have en rimelig forventning om egne lønmuligheder Behovet for at kunne arbejde målrettet på at kvalificere sig til eventuelle løntillæg Behovet for at sikre, at de ansatte forstår, hvordan den lokale løndannelse sker, herunder sammenhængen mellem mål og principper og den konkrete udmøntning. HVAD KAN DU GØRE SOM TILLIDSREPRÆSENTANT? Sæt åbenhed omkring løn på dagsordenen til et klubmøde. DM s konsulenter kommer gerne ud og deltager i diskussionen. DM har valgt at fokusere en stor del af sin indsats på at udvikle webbaserede værktøjer til tillidsrepræsentanter og medlemmer for at skabe bedre ligestilling i medlemmernes arbejdsliv og på arbejdspladserne. Udgangspunktet for værktøjerne er, at mænd og kvinder ikke altid tjener det samme for det samme arbejde. Heller ikke højtuddannede. Samtidig oplever mange fædre, at de ikke har samme ret til at tage deres del af forældreorloven som mødrene. De møder modstand på arbejdspladsen og i familien. VÆRKTØJ TIL LIGESTILLING Værktøjskasserne på dm.dk/ligestilling giver tillidsrepræsentanter og medlemmer tjeklister, fakta, eksempler og andre redskaber til at skabe mere ligestilling i arbejdslivet. Tillidsrepræsentanter får inspiration, råd og redskaber til at skabe mere ligestilling for kollegerne på arbejdspladsen. 12

13 FAGLIG BREVKASSE SKAL MAN MØDE PÅ ARBEJDE I EKSTREMT VEJR? SPØRGSMÅL: Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg ikke kan komme på arbejde på grund af ekstremt vejr? SVAR: Mange drømmer om julesne, men ind i mellem kan vejret blive så voldsomt, at den kollektive transport ikke virker, eller at man simpelthen frarådes at køre ud, selv om man skal på arbejde. Som udgangspunkt bærer arbejdsgiver ikke risikoen for dårligt vejr. Det betyder, at det ikke er arbejdsgiverens problem, at du ikke kan møde på arbejde på grund af vejret. Omvendt er der dog tale om lovlig udeblivelse, så du kan ikke risikere at blive opsagt med henvisning til, at du ikke mødte på arbejde. Det forudsætter dog, at vejret er ekstremt, og at du samme morgen giver din arbejdsgiver meddelelse om, at du ikke kan møde frem. Da du ikke er mødt på arbejde, har du ikke krav på løn den pågældende dag. I praksis bliver situationen løst ved, at man aftaler med lederen, at den pågældende dag tæller som afspadsering eller ferie. Ofte ved vi på forhånd, at vejret kan blive en særlig udfordring, og det er derfor en god ide på forhånd at aftale med sin leder, at man eventuelt tager en opgave med dagen forinden, så man arbejder hjemmefra som alternativ til en ufrivillig fridag. METTE ASKOV, KONSULENT, BREVKASSEN FORTSÆTTER SIDE 14 VÆRKTØJER TIL AT FORBEDRE SIKKERHEDEN 13 En ny sikkerhedskasse med fem konkrete og brugbare værktøjer skal skabe bedre sikkerhed på arbejdspladserne. Værktøjerne er baseret på den nyeste forskning inden for sikkerhedskultur og arbejdsulykker, skriver arbejdsmiljoviden.dk. SIKKERHEDSKASSEN INDEHOLDER TO TYPER REDSKABER: Aktiviteter, som bruges til at arbejde med holdninger, roller og forståelse af sikkerhed, samt til at identificere og løse problemer. Aktiviteterne bruges til at arbejde med virksomhedens sikkerhedskultur. Værktøjer, som er konkrete redskaber, der anvendes til at måle og vurdere, hvordan virksomheden klarer sig på det sikkerhedsmæssige område. Dermed kan indsatsområder udpeges. Værktøjerne bruges til at finde og løse arbejdsmiljøproblemer. De fem sikkerhedsredskaber er rettet mod både kultur- og adfærdsændringer hos både ledere og medarbejdere. Sikkerhedskassen er udviklet på baggrund af forskningsprojektet Integreret ulykkesforebyggelse, som forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag. Værktøjerne i sikkerhedskassen er formidlet på en let tilgængelig måde og er helt nede på jorden. Vi håber, det kan starte en løbende dialog om sikkerhed på arbejdspladserne. Særligt på de små og mellemstore virksomheder, hvor der ikke nødvendigvis er ressourcer til at lave de helt store forkromede indsatser, siger seniorforsker Pete Kines, NFA, som har været med til at udvikle projektet til Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø. Sikkerhedskassen består af en fysisk kasse, der kan være med til at skabe en systematisk tilgang i arbejdet med sikkerhed, uden at det kræver computer og powerpointpræsentationer. Desuden kan den indgå som en naturlig del af virksomhedernes APV-proces (arbejdspladsvurdering). Læs mere om sikkerhedskassen på Her kan du også downloade indholdet i kassen. Brug listen i højre side. Du kan også bestille sikkerhedskassen ved at sende en mail til Kassen er gratis, så længe lager haves.

14 FAGLIG BREVKASSE FORTSAT FRI JULE- OG NYTÅRSAFTEN? SPØRGSMÅL: Har man fri med løn 24. og 31. december? SVAR: Selv om man ikke længere kan foretage de sidste juleindkøb den 24. december, betyder det ikke nødvendigvis, at man har ret til frihed med løn juleaftensdag. DM ere har typisk fri med løn juleaftensdag og nytårsaftensdag men kun fordi, det er aftalt i overenskomsten, ansættelseskontrakten eller følger af en fast praksis - en såkaldt kutyme. Ellers er både juleaftensdag og nytårsaftensdag en almindelig arbejdsdag. Om du har fri afhænger også af, hvor du er ansat. Er du ansat i staten, er det stort set uden undtagelse fast praksis, at I har fri både juleaftensdag og nytårsdag. Er du ansat i en kommune eller en region, følger I de for tjenestemændene gældende regler, og her gælder det fx for det tjenestemandsansatte kontorpersonale, at man har fri både juleaftensdag og nytårsaftensdag. Derudover gælder det på langt de fleste arbejdspladser, at det er fast praksis med fri både juleaftensdag og nytårsaftensdag. Er du privatansat, er der ingen centrale regler om frihed juleaftensdag og nytårsaftensdag. Frihed skal derfor følge af en overenskomst, din ansættelseskontrakt eller en kutyme. Er du i tvivl om, hvorvidt I har fri, bør du undersøge ovennævnte kilder og eventuelt kontakte DM s sekretariat samt forhøre dig hos ledelsen. METTE ASKOV, KONSULENT, 14 BARSEL OG FERIE SPØRGSMÅL: Jeg er tillidsrepræsentant i staten. En af mine kolleger, som er ansat på AC-overenskomsten, skal på barsel 10. marts Hun regner ikke med at være tilbage på arbejdet før i januar 2013, og har stadig to ugers ferie tilbage for ferieåret 2011/2012. Er hun forpligtet til at holde denne ferie inden hun går fra den 10. marts 2012? SVAR: Det fremgår af ferieloven, at arbejdsgiveren med et vist varsel kan give en medarbejder besked på at holde ferie i en bestemt periode. Hovedferie skal som udgangspunkt varsles med tre måneders varsel, og restferie skal varsles med en måneds varsel. Arbejdsgiveren kan således varsle din kollega til at afholde restferien på to uger med en måneds varsel. Da barsel er en feriehindring i ferielovens forstand, kan man ikke holde ferie, mens man er på barsel. Det betyder, at din kollega skal varsles, så hun kan nå at afholde ferien, inden hun går fra. Hvis arbejdsgiveren ikke varsler hende til at afholde restferien, og det ved ferieårets udløb konstateres at hun, på grund af en feriehindring - som i dette tilfælde er barsel, ikke har holdt resten af sin ferie, kan hun og hendes leder aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår. Ferie ud over 20 dage kan aftales overført til det følgende ferieår. Hvis lederen og medarbejderen ikke aftaler at overføre ferien, skal feriepengene udbetales kontant. Din kollega er således ikke forpligtet til at afholde ferien, med mindre arbejdsgiveren varsler hende til at afholde den. MAIKEN RIECK SKOV, KONSULENT,

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt.

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Psykologløn Af Lars Michaelsen Lønpolitik p å arbejdspladsen Det kan lade sig gøre at udfærdige en praktisk, anvendelig lønpolitik, der virker mere retfærdig og gennemsigtig og som kan forklares for medarbejderne

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv OK15 Kommuner og regioner Tryghed med perspektiv Program: 14.00 Velkomst og introduktion v/gunner Gamborg 14.10 Løn og pension 14.30 Spørgsmål og svar 14.40 Kandidater, forskning og professionsudvikling

Læs mere

OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT

OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT Indholdsfortegnelse: Om gennemgangen af forhandlingsresultatet: Side 1 Indledning: Side 2 Staten: Side 3 Kommuner: Side 7 Regioner: Side 10 Om gennemgangen af forhandlingsresultatet

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) KTO Sekretariatet 10. oktober 2007 Sagsnr.: 1127.27 KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) Idet KTO s formål for forhandlingerne ved OK-08

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling:

Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling: Referat Referat af møde i: Dato for møde: TR møde i region sjælland 28. november 2012 Dagsorden Kort præsentations runde af de tilstedeværende Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område IDA/DdL- overenskomsten lægger sig i sit indhold tæt op ad AC-fællesoverenskomsten men har enkelte resultater, der er specifikke for

Læs mere

Kære tillidsrepræsentanter

Kære tillidsrepræsentanter Nummer 2a 2011 Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet I

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april

Læs mere

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold. Notat 27. oktober 2005 Finansministeriets ligestillingsrapport 2005 Finansministeriets koncern består af departementet, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Institutionerne

Læs mere

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Bente Moesgaard Jørgensen (lokalklub 8), Finn Folkmann (lokalklub 9), Bjarne Andersen (lokalklub

Læs mere

Branchekursuskatalog 2015

Branchekursuskatalog 2015 Branchekursuskatalog 2015 Den Offentlige Gruppe ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2015 for det offentlige område. Vi tilbyder

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK

Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Indledning Denne vejledning henvender sig til både ledere og medarbejdere i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder.

Læs mere

TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentanter

TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentanter Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Kære tillidsrepræsentanter

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 10. december 2014 HKB/jb Sagsnr.: 3852.44 Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2015 på RLTN s område Forhandlingsfællesskabets overordnede

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Tjekliste. - til lønadministration

Tjekliste. - til lønadministration Tjekliste - til lønadministration Januar 2015 Indholdsfortegnelse Forord Indhold Når man arbejder med løn- og personaleadministration, er der mange ting at være opmærksom på. Det kan være svært, at bevare

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv Sikring af reallønnen, Danske Regioner De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 5,39%, incl. udmøntning fra reguleringsordningen (0,58%). Prisudviklingen

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere