ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5"

Transkript

1 ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 Studerende Pernille Dahl Pederen Retmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervisor Dr.med. Jesper Boldsen November

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE... 4 BEVARINGSTILSTAND... 5 KØNSBESTEMMELSE... 6 PATOLOGI Tuberkulose Fokalt osteolytisk syndrom (FOS) Gigtrelaterede forandringer Frakturer ØVRIGE KNOGLEFORANDRINGER Kobber LØSFUND SAMMENLIGNING OG SAMMENFATNING ANVENDT LITTERATUR APPENDIKS 1: skeletliste APPENDIKS 2: kønsfordeling APPENDIKS 3: aldersfordeling APPENDIKS 4: kvantitativ bevaring APPENDIKS 5: kvalitativ bevaring APPENDIKS 6: ledforandringer APPENDIKS 7: frakturer APPENDIKS 8: Patologi

3 INDLEDNING December 2010 udgravede den arkæologisk afdeling ved Museum Sønderjylland i Haderslev Domkirkepladsen 5, der ligger nord for Domkirken i Haderslev. Huset skulle renoveres og laves om til sanglokaler. I middelalderen blev området brugt til kirkegård for domkirken, og i 1500 tallet bebygget og brugt til latinskole. Det nuværende hus blev bygget i 1800 tallet. Udgravningen var på omkring 13 m 2, og undergrunden blev kun nået et enkelt sted. Ved udgravningen viste det sig, at der under 1800 tals huset lå et fundament, formentligt fra den gamle latinskole (museumsonderjylland.dk). Udgravningen frembragte bl.a. primærbegravelser og en mængde løsfundne knogler. Det udgravede humane knoglemateriale præsenteres i denne antropologiske rapport. Skeletmaterialet er analyseret ved ADBOU, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet af studerende Pernille Dahl Pedersen. Beretningen er udarbejdet på ADBOU og alle billeder er taget af Pernille Dahl Pedersen. 3

4 SKELETMATERIALE Skeletmaterialet fra udgravningen er klassificeret efter fundomstændigheder, og der er skelnet mellem skeletter fundet in situ i grave og løse knogler fundet i gravfyld eller andre kontekstlag. Materialet er optaget og nummereret således, at skeletter in situ i grave fik tildelt et X-nummer. Løsefundne knogler fra øvrige kontekstlag er opsamlet og tildelt et samlet X-nummer for alle kasserne. Der er registreret knogler fra 18 in situ-begravelser, og der er optalt et minimum på 63 individer i løsfundsknoglerne, hvilket svarer til, at der er udgravet rester fra mindst 81 individer. 4

5 BEVARINGSTILSTAND I forbindelse med registreringen af skeletter fundet in situ er bevaringsgraden blevet vurderet i to kategorier: kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative bevaringsgrad inddeles i tre scorer. Score 1 dækker over skeletter, hvor under 1/3 af skelettet er bevaret. Score 2 gives, hvis mellem 1/3 og 2/3 af skelettet er bevaret. Score 3 gives, hvis mere end 2/3 af skelettet er bevaret. Den kvalitative bevaringsgrad gives på samme måde scorerne 1, 2 og 3, hvor 1 er et dårligt bevaret skelet, 2 er et middel bevaret skelet og 3 er et godt bevaret skelet. TABEL 1: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af kvantitativ bevaringstilstand. Klassifikation Bevaringsgrad Frekvens Procent Begravelse Sum TABEL 2: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af kvalitativ bevaringstilstand. Klassifikation Bevaringsgrad Frekvens Procent Begravelse Sum Det ses, at over halvdelen af skeletterne har en dårlig kvantitativ bevaring, mens 39 % er middelbevaret og kun 5 % er godt bevaret. I et enkelt tilfælde, x 14, et barn på ca. 12 år, er håret på hovedet bevaret (se billedet på forsiden). For den kvalitative bevaring er det vurderet, at 2/3 af skeletterne er bevaret i middel grad, mens 28 % er godt bevaret og kun 5 % er dårligt bevaret. Bevaringsforholdene for de enkelte skeletter ses i appendiks 4 og 5. Der blev ikke foretaget nogen vurdering af bevaringstilstanden af de løsfundne knogler. 5

6 KØNSBESTEMMELSE Køn vurderes ud fra en række kønsindikatorer i kraniet, bækkenet samt det postkranielle skelet. I kraniet vurderes morfologien af øjenbrynsbuen, øjenhulens øverste kant, knoglefremspringet bag øret, nakkebenets muskelhæftning, underkæbens vinkel og hagen. I bækkenet vurderes størrelsen af den store indskæring i de to bækkenskåle samt vinklen ved symphysis pubicus. I det postkranielle skelet vurderes knoglernes størrelse og morfologi (Brothwell, 1981). Kønsbestemmelse, hvis muligt, fortages kun når bækkenet er helt sammenvokset i acetabulum (hofteskålen), hvilket hos størstedelen af individerne er sket inden 16års alderen (Bass, 1995). Kønskoder: 1: Tydelig mandlig morfologi 2: Overvejende mandlig morfologi 3: Svag mandlig morfologi 4: Køn ubestemmeligt 5: Svag kvindelig morfologi 6: Overvejende kvindelig morfologi 7: Tydelig kvindelig morfologi Ved registreringen af skeletmaterialet fra Domkirkepladsen 5 angives individernes køn som kønskoder efter en skala med syv trin (se ovenfor). Ved brug i analyser i rapporten sammenlægges kønskoderne, således at 1 og 2 er mand, 3, 4 og 5 er skeletter med ubestemmeligt køn samt barn og 6 og 7 er kvinde. Tabel 3 angiver fordelingen af køn for de 18 primærindivider. Af de i alt 17 voksne individer er 12 kvinder og 5 mænd. Det resterende ene individ er et barn. I appendiks 2 ses fordelingen af kønnene. TABEL 3: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for primærindivider. Køn Frekvens Procent Barn 1 5 Kvinde Mand 5 28 Sum

7 ALDERSBESTEMMELSE Alder hos børn og unge bestemmes ud fra tandudvikling og tandfrembrud samt ud fra længden af de lange knogler og ledendernes påvoksning. Aldersbestemmelsen hos voksne er imidlertid subjektiv 1 og bestemmes ud fra en række aldersmarkører i kraniet og bækkenet, samt ved en vurdering af de generelle aldersrelaterede forandringer i tænderne og det postkranielle skelet (Boldsen et al. 2002). I kraniet vurderes graden af sammenvoksning af kraniesuturerne, og i bækkenet vurderes de aldersrelaterede forandringer på symphysis pubicus (skambenet) og på facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes). Desuden bestemmes alderen ud fra en række forandringer på de lange knogler bl.a femur (lårben) (Tarp 2009). Ved registreringen af skeletmaterialet fra Domkirkepladsen 5 tildeles hvert individ en minimum alder og en maksimum alder, hvorudfra et midtpunkt for alderen beregnes. Disse midtpunkter blev brugt til beregning af gennemsnitsaldre givet i tabel 4. Individer med et aldersmidtpunkt under 16 år regnes for børn, mens individer ældre end dette regnes for voksne. Gennemsnitsalderen for alle individer er 37,6 år, mens den for voksne individer er 39,1 år. Forskellen i mænd og kvinders gennemsnitlige levealder er cirka tre et halvt år, hvor mænd lever længere end kvinderne. Standardafvigelserne, dvs. spredningen af de registrerede aldre, er stort set ens hos voksne, kvinder og mænd, samt ved alle individer (tabel 4). 1 En objektiv metode kaldet transitionsanalyse er baseret på tildeling af scorer til de enkelte faser i komponenterne i symphysis pubicus, facies aricularis samt kraniesømmene. De tildelte scorer tastes i en dertil udviklet software, der beregner den mest sandsynlige alder for individet, et aldersinterval hvor indenfor den rigtige alder med 95% sandsynlighed vil findes samt en p-værdi, der indicerer, hvor god en sammenhæng der er mellem aldersscorerne i de enkelte komponenter i de tre skeletdele. Transitionsanalysen kræver bevaring af flere dele af symfysen, facies samt kraniet for at opnå den bedste alder. I forbindelse med registreringen af skeletmaterialet fra kirkegården er transitionsanalysen ikke inddraget som en del af analysen (Boldsen et al., 2002) 7

8 TABEL 4: Gennemsnitsalder for voksne, kvinder, mænd og alle primærindivider inklusiv børn. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Voksne 17 39,1 10, Kvinder 12 38,1 10, Mænd 5 41,5 12, Alle 18 37, Gennemsnitsalderen for alle individer inkluderer både børn og voksne, og er derved stærkt afhængig af fertilitet og børnedødelighed i et givent samfund. Gennemsnitsalderen for alle individer svarer til den forventede gennemsnitlige levetid for et nyfødt barn. Gennemsnitsalderen for hhv. kvinder og mænd svarer derimod til den forventede levealder hvis en person blev 16 år gammel. Børn har mindre kalcificerede knogler end voksne, og derfor bevares børn dårligere i jorden. Dette medfører, at børnegrave lettere forsvinder eller er sværere at opdage under en arkæologisk udgravning. Det må derfor forventes, at antallet af børnegrave har været højere end det, der ses i det opgravede knoglemateriale. FIGUR 1: Histogram over aldersfordeling for primærindivider. x-aksen viser alderen i år, mens y-aksen viser frekvensen

9 Ovenstående figur viser aldersfordelingen ved døden for primærindividerne, inddelt i intervaller. Da der er forholdsvis få primærindivider, er det svært at sige noget generelt om dødeligheden. Mortalitetsprofilen har formodentligt set anderledes ud med flere spædbørn og børn da der normalt er en høj dødelighed blandt disse, med en faldende dødelighed igennem barndommen. Blandt de voksne primærindivider kan en forholdsvis jævn dødelighed iagttages for yngre voksne, mens dødeligheden ser ud til at mindskes med alderen. Dette tyder på, at dødeligheden er lav blandt ældre, og få derfor nåede en højere alder. Forskellen i kvinder og mænds procentvise levealder illustreres i figur 2. Det ses, at der er høj dødelighed blandt både kvinder og mænd i års alderen, mens antallet for begge er faldende jo ældre individerne bliver. I appendiks 3 ses alderen fordelt på de enkelte skeletter. FIGUR 2: Histogram over aldersfordelingen for kvinder (rød) og mænd (blå) Mænd Kvinder

10 PATOLOGI Få sygdomme påvirker knoglerne. Epidemier, f.eks. pest, medfører døden så hurtigt, at knoglepatologi ikke kan nå at dannes, og traumatiske hændelser kan ramme vitale bløddele og føre til dødsfald uden knogleinvolvering. Knoglepatologi kan således sjældent benyttes til at konkludere vedrørende dødsårsagen for det enkelte individ. Patologien er derimod et godt redskab til at tegne et generelt billede af helbredet hos den engang levende befolkning, da de patologiske forandringer, der findes i skeletmaterialet, vidner om det liv, det pågældende individ har levet, og som i sidste ende har ført til døden. Primærindividerne fra domkirkepladsen 5 er registreret for fire patologiske forandringer; syfilis (treponema), spedalskhed, sygdommene FOS (fokalt osteolytisk syndrom) og tuberkulose. Kun de to sidstnævnte forandringer blev fundet. De kendte knogleinvolverende infektionssygdomme har ikke 100 % knogleinvolvering, og det er således vanskeligt på baggrund af skeletmaterialet alene at diagnosticere disse sygdomme. Dette gør sig gældende for de i middelalderen og nyere tid kendte sygdomme spedalskhed, syfilis, tuberkulose samt den nylig erkendte patologiske tilstand FOS. FOS har derimod et monosymptomatisk udtryk, hvilket vil sige, at sygdommen kun viser ét symptom, hvor blot én type knogleforandring kan optræde overalt i skelettet. Sygdommen er nylig erkendt, og den præliminære forskning tyder på at tilstedeværelsen af en enkelt læsion i skelettet er diagnosticerende for sygdommen (Pedersen 2009). Tuberkulose Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier; Mycobacterium bovis, der overføres fra kvæg til mennesker bl.a. gennem kød- og mælkeprodukter fra kvæg, og Mycobacterium tuberculosis der overføres mellem mennesker via bakterier i luften. Tuberkuloseinfektionen vil derfor starte i lungerne (Mycobacterium tuberculosis) eller et sted i fordøjelsessystemet (Mycobacterium bovis). Fra et af disse infektionssteder, den primære infektion, kan bakterierne sprede sig til blodbanen og dermed sprede tuberkuloseinfektionen til andre organer og væv. Tuberkuloseinfektionen starter altid et sted i det bløde væv, og spreder sig først senere til knoglerne. 10

11 En smittet person kan bære på bakterien i årevis uden at blive syg. Sygdommen kan komme i udbrud flere år efter smitte, hvis den smittede oplever en periode med svækket immunforsvar, evt. pga. fejlernæring eller andre sygdomme. Tuberkulose har i løbet af de senere år haft en tiltagende udbredelse, især i den fattige del af verden, hvor den er en følgesygdom i forbindelse med udviklingen af AIDS hos HIV-smittede. I dag involveres knoglerne kun sjældent i forbindelse med tuberkulose, hvilket gør det svært at estimere sygdommens udbredelse i middelalderen ud fra skeletmateriale alene. Den er dog langt større end de få hundrede tilfælde af individer med den klassiske tuberkuloserelaterede forandring Pottsk pukkel (nedbrydning og sammenfald i rygsøjlen), der er fundet på verdensplan. De mere almindelige læsioner, der er relateret til tuberkulose, ses som makroporøsitet og gradvis nedbrydning af knogleenderne, især omkring de store led. I sjældne tilfælde kan tuberkuloseinfektionen i de bløde væv efterlade sig spor i form af lungepanser eller pleurapanser, der er forkalkninger af den tuberkuloseforårsagede betændelse i lungehinden. Ydermere kan der i forbindelse med lungetuberkulose dannes belægninger på indersiden af ribbenene (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Jørgensen, 2009; upubliceret registreringsmanual, ADBOU, Syddansk Universitet). De udgravede skeletter fra Domkirkepladsen 5 blev registreret for tuberkulose-relaterede forandringer i facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenhalvdele og korsbenet mødes), knæ- og albueled samt i thoracal og lumbar vertebrae (bryst- og lændehvirvler). Et enkelt primærindivid med tuberkulose blev registret. En mand på omkring 60, X38, har de karakteristiske tuberkuloserelaterede forandringer i hvirvlerne, som det kan ses på figur 3. FIGUR 3: Hul i en thoracal vertebrae som følge af tuberkulose. X38. 11

12 Fokalt osteolytisk syndrom (FOS) Denne patologiske tilstand er nylig erkendt og dette ind til videre kun med sikkerhed i dansk middelalderlig skeletmateriale 2. Knogleforandringerne kan forekomme i alle skelettets knogler, og læsionerne findes både i det kompakte og det trabekulære (spongiøse) knoglevæv, enten som runde eller aflange osteolytiske (knoglenedbrydende) forandringer. Læsionerne optræder enten uden knogledannelse langs kanterne eller med knogledannelse langs kanterne, hvilket viser sig som en rand af nydannet knogle. Den sidstnævnte type læsion bekræfter tilstandens patologiske natur, idet individet må have været i live, da dannelsen af knogle i tilknytning til læsionen skete. De patologiske forandringer i forbindelse med FOS kan ellers let forveksles med post mortale forandringer pga. bl.a. planterødders omdannelse af knogle i jorden. Da sygdommen ikke er beskrevet eller kendt i moderne medicinsk forskning, kendes intet til den patogene agent, der ligger bag syndromet, eller hvordan syndromet påvirker den smittedes væv og organer. Ud fra registreringer af skeletter med de patologiske forandringer kan prevalensen af smittede med FOS ikke direkte konkluderes, da sygdommen nok som andre kendte knoglepatologiske sygdomme ikke har 100% knogleinvolvering. De analyser, der indtil nu er udført på skeletmateriale med sygdomsforandringerne, viser dog at hyppigheden af læsioner ikke er ens hos danske middelalderlige skeletpopulationer med forskellig geografisk placering, datering og forskelle i den socioøkonomiske baggrund for de gravlagte. Endvidere er læsioner med forbindelse til FOS observeret i tyske forhistoriske skeletter, svenske middelalderskeletter, samt muligvis hos amerikanske indfødte dateret til 1600 tallet og jordanske skeletter dateret til ca f.kr. (Ortner 2003: ; Pedersen, 2009; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Et skelet fra Domkirkepladsen 5, x46, blev registreret for FOS læsioner på kraniet (se figur 4 og 5). 2 Den patologiske natur for syndromet er første gang erkendt af Jesper Boldsen og Ulla Freund i skeletsamlingen ved Syddansk Universitet blandt skeletter fra den tidlig middelalderlige ødekirke Nordby beliggende i Viby ved Århus. En registrering af sygdommen i flere middelalderlige skeletpopulationer er efterfølgende blevet igangsat, hvilket har dannet grundlag for en beskrivelse af de patologiske forandringer (Pedersen, 2009). 12

13 FIGUR 4: FOS læsioner på kraniet.x.46. FIGUR 5: Forstørret billede af FOS læsionerne på kraniet af x46. Gigtrelaterede forandringer Gigt omfatter de sygdomme, der giver smertefulde hævelser af led, og kaldes også artritis (ledbetændelse). De patologiske knogleforandringer relateret til gigt findes overvejende i form af osteoartritis (slidgigt), og i få tilfælde i form af reumatoid artritis (ledegigt). Osteoartritis (slidgigt) betegner de nedbrydende ledforandringer i et eller flere led, som er alders-, arbejds- eller traumebetinget. Det ses som porøsitet i led og på corpus vertebralis (hvirvellegeme), dannelse af osteofytter (knogleudvækster), der kan føre til sammenvoksninger bl.a. af vertebrae. Og endelig kan osteoartritis ses som nedbrydning af brusken i leddene, hvorved der opstår en eburnation (blankpolering) hvor knoglen i de to ledflader mødes. Seks individer på Domkirkepladsen 5, fire kvinder og to mænd, havde gigtrelaterede forandringer. 13

14 Det tidligere nævnte mand X38, har ebunation på venstre patella (knæskal) og på den nederste del af den venstre femur (lårbenet), som det kan ses på figur 6. FIGUR 6: Ebunation på venstre patella og femur. X38 En kvinde, x22, har formodentligt som en følge af hendes høje alder, år, tre sammenvoksede thoracale vertebrae (bryst hvivler), som det kan ses nedenfor på figur 7. FIGUR 7: Tre sammenvoksede thoracale vertebrae. X22. 14

15 Frakturer Frakturer i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgiskbehandling. Ulykker kan ses ved tilstedeværelsen af ikke helede og helede brud og frakturer, som dog også kan være forårsaget ved vold. Vold ses bl.a. ved ikke-helede og helede hugspor i skeletmaterialet forårsaget af en tynd sværdklinge eller et bredere økseblad eller ved ikke-helede krakeleringer og helede afrundinger i knoglerne som følge af vold med stumpt instrument. Endelig vil kirurgisk behandling kunne påvises ved tilstedeværelsen af amputationer af lemmeknogler eller trepanationer i kraniet. Syv voksne, fem kvinder og to mænd, fra Domkirkepladsen 5 har på et tidspunkt i deres liv været udsat for en situation, som har givet en fraktur på en eller flere knogler. X26, en mand omkring 50, har været udsat for et traume, hvor femur caput, den øverste del af lårbensknoglen, er dislokeret, og derefter vokset skævt på. Der ses ebunation som en følge af traumet. FIGUR 8: Dislokeret femur caput. X26. 15

16 Den føromtalte x38, har et traume på venstre clavicula (kraveben), der muligvis har været brækket og er vokset skævt sammen. På figur 9, ses den højre clavicula over den venstre, så forskellen i tykkelsen tydeligt fremgår. FIGUR 9: Højre og venstre clavicula, hvor den nederste venstre har et traume. X 38. Et enkelt løsfund havde et ikke helet hugspor hen over panden, som det ses på figur 10 og 11. Da der ingen opheling er, har dette været årsag til døden. FIGUR 10: Ikke helet hugspor henover panden. Løsfund. FIGUR 11: Hugspor set skævt oppe fra. Løsfund. 16

17 ØVRIGE KNOGLEFORANDRINGER Kobber En del af skeletterne fra Domkirkepladsen 5, viser spor af en påvirkning af kobberholdige metaller, f.eks. bronze. Dette kommer til udtryk som en grøn eller grøn-brunlig farvning der, hvor metallet har siddet ind mod kroppen. Kobberaftegninger på knogler ses gerne ved begravelser efter reformationen, hvor gravskikkene ændredes, og de døde blev gravlagt med forskellige genstande. Kobberpletterne kan sidde alle steder på skelettet, men især på hovedet, og der hvor der bruges spænder, f.eks. på skoene. På billedet nedenfor ses en tydelig kobberaffarvning på kraniet (figur 12). X14, et barn på ca. 12 år, kan være begravet med en kyse eller hue, hvorpå der har været et kobberholdigt metal. FIGUR 12: Grønlig farvning på kranie. X

18 LØSFUND I forbindelse med udgravningen af Domkirkepladsen 5 blev løsfundne knogler fra feltet opsamlet. Som en del af det antropologiske arbejde er knoglerne analyseret. Løsfund fra samme felt blev registreret samlet, hvilket bestod af optælling af individer, registrering af køn, alder og div. sygdomme. Antallet af individer blev optalt ud fra forekomsten af de store knogler, bl.a. femur, tibia, humerus og kranie, som var de knogler, der var bedst repræsenteret. Knoglerne blev inddelt i børn (opdelt i grupperne 0-1 år, 1-7 år, 5-12 år og år), og voksne individer blev inddelt i kvinder og mænd i grupperne år, år og 35+ år. Alderen på individerne vurderes ud fra de samme aldersindikatorer, som ved et skelet i en primær grav, men også ud fra andre indikatorer. Disse kan være muskelhæfter eller andre forandringer i knoglerne, som opstår med alderen. Disse aldersindikatorer er ofte mere usikre end dem, der benyttes ved primærindivider, og af samme grund deles knoglerne ind i aldersgrupper af varierende spændvidde. Tabel 6 angiver fordelingen af køn for de 63 individer fra løsfund. Af de i alt 53 voksne individer er 24 (38 %) kvinder og 29 (46 %) er mænd. De resterende 10 individer (16 %) af de løsfundne individer er børn. TABEL 6: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for individer fra løsfund. Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Sum

19 Lægges dette tal sammen med antallet af primærbegravelser fås et antal på 81 individer. Dette tal er dog næppe retvisende, da en del af de løsfundne knogler kan stamme fra de af primærbegravelserne, der er blevet forstyrret. Tabel 7: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for alle individer Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Sum Tabel 7 angiver fordelingen af køn for samtlige 81 registrerede individer. Af de i alt 70 voksne individer er 36 (44 %) kvinder og 34 (42 %) mænd. 11 (14 %) af alle individer er børn. Blandt de løsfundne knogler sås FOS og tuberkulose, samt en enkelt knogle der muligvis havde treponematose (syfilis). De patologiske forandringer for FOS og tuberkulose beskrives fra side

20 SAMMENLIGNING OG SAMMENFATNING Sammenfattende viser registreringen af skeletmaterialet fra Domkirkepladsen 5 i Haderslev 18 primærindivider fra begravelser og 63 individer fra løsfund, i alt 81 individer. Forholdet mellem antallet af børn og voksne varierer imellem primærindividerne og de løsfundne individer, men iagttages de samlet opnås sandsynligvis et bedre billede af gravintensiteten og den demografiske profil af den oprindelige begravede population. Det samlede skeletmateriale viser en fordeling af 14 % børn og 86 % voksne (44 % kvinder og 42 % mænd). Alle primærindividerne har en gennemsnitsalder på 37,6 år, men ved overlevelse til voksenalder (minimum 16 år) stiger den for kvinder til 38,1 år og mænd til 41,5 år. Der er en høj dødelighed blandt både kvinder og mænd i års alderen, mens antallet for begge er faldende jo ældre individerne bliver, hvilket tyder på at få når at blive gamle. Den lavere dødelighed blandt alle individer er et naturligt udtryk for en befolkning der består af 14 % børn, der trækker alderen ned. Blandt primærindividerne blev de to patologiske forandringer Tuberkulose og FOS registreret. Der var således et individ med Tuberkulose og et individ med FOS. Ved udgravningen af Horsens Klosterkirke, der var i brug fra 1536 til 1856, blev 221 primærindivider registreret. 19 af disse havde Tuberkulose, 17 havde FOS og 38 treponematose forandringer (Tarp 2010). Dette giver et billede af de forskellige sygdommes udbredning, hvis et bredere udsnit af befolkningen var repræsenteret på Domkirkepladsen 5 i Haderslev. Ved udgravningen af Horsens Klosterkirke var der ligeledes 44 individer med spedalskhedsrelaterede forandringer. Det er dog ikke sandsynligt at alle disse individer havde spedalskhed, da sygdommen næsten var udryddet i starten var 1500 tallet, grundet de 31 Skt. Jørgensgårde, spedalskhedshospitaler, der var spredt rundt i Danmark (ibid.). Dette stemmer ligeledes overens med de manglende fund af spedalskhed på Domkirkepladsen 5. 20

21 ANVENDT LITTERATUR Aufderheide, A.C. og C. Rodríguez-Martín The Cambridge encyclopedia of human paleopathology. Cambridge University Press. Bass, W.M Human Osteology. A Laboratory and Field Manual. Special Publications no. 2, Missouri Archaeological Society, 3. ed. Boldsen, J.L., G.R. Milner, L.W. Konigsberg og J.W. Wood, Transition analyses: a new method for estimating age from skeletons. Palaeodemography: Age distributions from skeletal samples. Hoppa, R.D. & J. Vaupel (red.). Cambridge, s Brothwell, D.R Digging up bones. The excavation, treatment and study of skeletal remains. Ithaca, Cornell University Press. Ortner, D.J Identification of Paleopathological Conditions in Human Skeletal Remains. Washington, DC: Smithsonian Institute Press. Pedersen, D Focal Osteolytic Syndrome - The definition and epidemiological analysis of a newly recognized pathological condition in Danish Medieval skeletons. Upubliceret speciale, Syddansk Universitet, Odense. Tarp, P CEI-analyse ny metode til aldersbestemmelse ved døden i skeletsamlinger. Upubliceret speciale, Syddansk Universitet, Odense. Tarp, P Antropologisk rapport, HOM 1272, Horsens Klosterkirke. Upubliceret antropologisk rapport, ADBOU, SDU Upublicerede registreringsmanualer for treponematose, tuberkulose og fokal osteolytisk syndrom. ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. Hjemmeside for Museum Sønderjylland: Haderslev/01ud-Domkirken.html 21

22 APPENDIKS 1: skeletliste X- nr G- nr Køn Alder Alder Alder Kvant. Kval. Lårbens- Ledfor- Hypoplasi min max mean bevaring bevaring længde andringer Fraktur , , ,

23 APPENDIKS 2: kønsfordeling X-numre Børn 14 Kvinder Mænd

24 APPENDIKS 3: aldersfordeling X-numre 8 15 år år år år år

25 APPENDIKS 4: kvantitativ bevaring X-numre Under 1/ Mellem 1/3 og 2/ Over 2/

26 APPENDIKS 5: kvalitativ bevaring X-numre Under 1/3 25 Mellem 1/3 og 2/ Over 2/

27 APPENDIKS 6: ledforandringer X-numre Ledforandringer

28 APPENDIKS 7: frakturer X-numre Frakturer

29 APPENDIKS 8: Patologi X-numre FOS 43 Tuberkulose 38 29

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8248 FAABORG KIRKETÅRN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.715 VIBORG SCT. MORTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: dpedersen@health.sdu.dk Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.264 VIBORG SKT. DROTTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT FHM 5611 Lisbjerg, Århus Stud.scient. Trine Bottos Olsen Antropologisk Afdeling - ADBOU Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: trols12@student.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8274 SKT. NIKOLAI KIRKE, MIDDELFART Stud.mag. Tim Slumstrup Nielsen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD Cand.scient. Dorthe Pedersen Lektor dr.med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Stud. scient. Dorthe Pedersen Dr. med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ASR 13 II Lindegården

ASR 13 II Lindegården Antropologisk beretning ASR 13 II Lindegården af Helene Agerskov Madsen Sydvestjyske Museer, Tangevej 6, 6760 Ribe E-mail: heam@sydvestjyskemuseer.dk December 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE...

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail:

Læs mere

SKELETTERNE FORTÆLLER

SKELETTERNE FORTÆLLER SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: louisevigen@hotmail.com

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Biologi Færdighedsmål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Naturfaglige undersøgelser,

Læs mere

Tuberkulose i middelalderen

Tuberkulose i middelalderen Tuberkulose i middelalderen Tuberculosis in medieval Denmark Speciale i Biologisk Antropologi Master thesis in biological Anthropology Louise Vigen Jørgensen 01-12-2009 Vejleder: Dr. med. Jesper L. Boldsen

Læs mere

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne

Læs mere

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter og humane knogler fra udgravningen ved nordsiden af Århus Domkirkes kor Lene

Læs mere

FHM 4461, Vestergade 3

FHM 4461, Vestergade 3 FHM 4461, Vestergade 3 KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter fra Helligåndshospitalets kirkegård Lene Mollerup KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007.

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007. Kærup N, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt (040202-47). Syvestsjællands Museum, SVM 2005103-7. AS 06/07 Antropologisk bestemmelse af skeletter fra yngre romersk jernalder, indleveret til Antropologisk

Læs mere

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk.

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk. Nyhedsbrev fra ADBOU Oktober 2011. Nyhedsbrev nr. 3 Nu da vi er gået ind i årets sidste kvartal er det blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra ADBOU, skeletsamlingen ved Syddansk Universitet. I de seneste

Læs mere

ÅHM 2863, Sebbersund

ÅHM 2863, Sebbersund ÅHM 2863, Sebbersund KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skelet X 2500 Lene Mollerup KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 8 2002 ÅHM 2863, Sebbersund

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Geografisk spredning af sygdommen FOS

Geografisk spredning af sygdommen FOS Geografisk spredning af sygdommen FOS med udgangspunkt i skeletmateriale fra kirkegårdene fra Viborg, Skt. Mikkels Kirke og Odense, Skt. Albani Kirke Antropologisk opgave i biologisk antropologi Louise

Læs mere

FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov

FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov Nuvær. matr. nr. 6e, Vejlby by, Risskov, Risskov sogn, Aarhus kommune, Aarhus amt Stednr. 150305-31 KUAS journalnr. 2015-7.24.02/FHM-0013 Undersøgelsesfelt Undersøgelsesmrådet

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES. Version 19/12/2011. Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1

HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES. Version 19/12/2011. Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1 HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES Version 19/12/2011 Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1 Table of content Chronic diseases 1. Leprosy 2. Syphilis 3. FOS 4. Tuberculosis Manual til kroniske sygdomme

Læs mere

Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved

Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved travheste v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen Lidt om forelæseren: 32 år, dyrlæge siden 2001 Oprindelig fra Nordjylland, nordvest for Aalborg Rideheste - Military,

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museumsinspektør Liv Appel fra Gilleleje

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Når der skal foretages retslægelig obduktion. information til pårørende

Når der skal foretages retslægelig obduktion. information til pårørende Når der skal foretages retslægelig obduktion information til pårørende RETSLÆGELIG OBDUKTION Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet tlf. 86 12 56 77 Grafisk tilrettekæggelse: Kommunikationsafdelingen

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855)

ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) Analyse af humant knoglemateriale fra middelalderlig kirkegård Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 28 2016 ÅHM 6465,

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en analyse af visiterede ydelser til personlig

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge

Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge Opgave 2. Vi betragter målinger af hjertevægt (i g) og total kropsvægt (målt i kg) for 10 normale mænd og 11 mænd med hjertesvigt. Målingerne er taget ved

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Løsninger til kapitel 1

Løsninger til kapitel 1 Opgave. a) observation hyppighed frekvens kum. frekvens 2,25,25 3,875,325 2 3,875,5 3 3,875,6875 4,625,75 5,625,825 6,,825 7 2,25,9375 8,,9375 9,625, Frekvenser illustreres i et pindediagram,2,8,6,4,2,,8,6,4,2

Læs mere

Median, kvartiler, boksplot og sumkurver

Median, kvartiler, boksplot og sumkurver Median, kvartiler, boksplot og sumkurver Median, kvartil, boksplot og sumkurver... 2 Opgaver... 7 Side 1 Median, kvartil, boksplot og sumkurver Medianen er det midterste af en række tal, der er skrevet

Læs mere

Statistik (deskriptiv)

Statistik (deskriptiv) Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken

Læs mere

Har human kønsdimorfi indflydelse på fraktur frekvens og mønstre?

Har human kønsdimorfi indflydelse på fraktur frekvens og mønstre? Har human kønsdimorfi indflydelse på fraktur frekvens og mønstre? img49.imageshack.us Antropologisk opgave i biologisk antropologi Studerende: Jonna Nielsen Vejleder: Jesper Boldsen Biologisk institut,

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Sct. Jacobi Kirkegård Udgravningen af Vardes gamle kirkegård

Sct. Jacobi Kirkegård Udgravningen af Vardes gamle kirkegård Sct. Jacobi Kirkegård Udgravningen af Vardes gamle kirkegård Af Sara Gjerlevsen I sommeren og efteråret 2014 blev der foretaget arkæologiske udgravninger på det nuværende Varde Torv, da der skulle lægges

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Demografi - Spørgsmål til teksten

Demografi - Spørgsmål til teksten Demografi - Spørgsmål til teksten Teksten kan hentes her http://www.frberg-hf.dk/otto/geografi/demografi/demografi-2016-side-1-18.pdf Befolkningsproblemet 1. Hvornår var der 1 mia. mennesker hvornår 2.

Læs mere

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098 Nyhedsbrev fra ADBOU 1. juli 2011. Nyhedsbrev nr. 2 Så er der nyt fra skeletsamlingen ADBOU ved Syddansk Universitet. I nyhedsbrevet, der udsendes hvert kvartal, informeres om bl.a. nytilkommet skeletmateriale,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere