L) Hr. Jakob Erle, Director, DEDI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L) Hr. Jakob Erle, Director, DEDI"

Transkript

1 L) Hr. Jakob Erle, Director, DEDI Interview med Hr. Jakob Erle, direktør for DEDI, 21. august, Cairo NMJ: Allerførst mange tak fordi du havde lyst og tid til at snakke med mig. Jeg skriver speciale om Public Diplomacy, som jeg definerer som - fra dansk side - skabe et billede af Danmark i Egypten; et billede af dansk politisk kultur som på en eller anden måde kan påvirke i en positiv retning - både i forhold til Danmark men også i forhold til at Egypten får nogle ting som vi fra dansk side synes er godt. Derudover en relationsskabelse til nogle personer som står på vigtige pladser i det egyptiske samfund. Det kan være egyptiske NGO'er eller CSO's. Og som det tredje en form for indflydelse på det politiske miljø - en form for dansk indflydelse. Det er nogle af de ting, jeg har snakket med program officererne her om, og med Lars Vogtmann Sørensen på ambassaden. Jeg har desuden snakket med egyptiske NGO'er og med en egyptisk journalist også. Så jeg har været lidt omkring de sidste par uger. JE: Ja, hvem har du snakket med af egyptiske journalister? NMJ: Hun hedder Rasha Ahmed fra Onislam JE: Nej, hende kender jeg ikke. Nå, men lige meget. Og NGO'er har du også snakket med? NMJ: Der har jeg snakket med CEOSS med Andrea Zaki deres general director og så med Women and Memory Forum som har et samarbejde med KVINFO. JE: Ja, og med os. NMJ: Ja, og med jer. Og så har jeg snakket med nogle danske NGO'er. Jeg har snakket med Danmissions Jonas Norgaard og med KVINFO JE: Ham var jeg sammen med den for tre dage siden NMJ: Ja, han er kommet til Danmark kan jeg forstå. Jeg ville ellers have mødtes med ham, mens jeg var hernede men han var taget hjem inden, så vi tog den over skype. Og det var en fin samtale vi havde der. Han nævnte også meget positivt omkring DEDI og jeres samarbejde osv. Men jeg tænkte på om jeg ikke først og fremmest kunne få dig til at fortælle hvem du er, hvad hedder du og hvad laver du her til båndet. JE: Jamen, jeg hedder Jakob Erle og jeg er direktør for Dansk Egyptisk Dialoginstitut. Og hvem jeg er, det er jo et stort spørgsmål NMJ: Ja, professionelt, professionelt. Ikke at du måske lærte at cykle JE: Nej, men også professionelt. Det er en længere historie. Jeg er kultursociolog af uddannelse. Jeg har arbejdet med folkeoplysning siden Folkehøjskoler. Som lærer på Krogerup højskole, som forstander på Borups højskole. Jeg har i alle disse år arbejdet med demokrati, medborgerskab og de politiske temaer, der hænger sammen med det. NMJ: Så det er din baggrund for at sidde her JE: Ja, fordi så efter de tyve år i folkehøjskolen så var jeg direktør for en selvejende institution der arbejdede med uddannelse, demokrati, globalisering, og lavede i den forbindelse en række seminarer om demokrati sammen med DEDI og med danskere og egyptiske og andre arabiske deltagere. NMJ: Der er så tydeligvis noget arabisk-dansk dialog, men har der ellers været noget, der har peget dig i retning af egyptisk-dansk dialog JE: Nej, ikke andet end erfaringen. Jeg har ikke på forhånd haft en special interesse for Egypten. Men jeg har en special interesse for alle de her spørgsmål, som handler om demokrati, medborgerskab, accept af mangfoldighed og finde ud af at få tingene til at fungere sammen. NMJ: Jeg kan forstå at DEDI har sadlet om for 1-1,5 år siden JE: Ja, altså da revolutionen eller hvad man skal kalde det kom, så sagde vi "okay, hvad er det egentlig der er det vigtigste at lave her, og hvad er det vi særligt kan" og der, sådan som vi så det, havde vi i kraft af at være en dansk og egyptisk organisation og ikke havde den platform som stort set alle de andre udenlandsk finansierede institutioner har at de er det hollandsk, det flamske

2 institut, de tyske NMJ: De andre kulturinstitutioner som Alliance Française, British Council osv. JE: Ja, ja, de er alle sammen bundet til, de er ejet på en eller anden måde, de er en udpost. Og det kan man sige til en vis grad at DEDI også er, men først og fremmest er DEDI jo begge dele og begge sider af det, og det giver en særlig position for at gå ind i diskussionen om forandringsprocessen i Egypten, fordi vi kan hævde med baggrund i vores formelle status, men også i vores praksis at vi ikke kun er et dansk ben ind, men at vi kører fra begge sider. NMJ: Og fornemmer du at det er en styrkeposition som også bliver forstået af andre end jer selv. JE: Ja, enormt meget, og det kan man se. Vi har lavet en lang række aktiviteter med politiske partier som vi valgte at gøre mere end de fleste. Så var der nogle få andre, der gjorde noget lignende. Blandt andet National Democratic Institute fra USA, International Republican Institute osv. og de blev jo meget, meget forhindrede i at fortsætte. NMJ: Ja, Reem fortalte mig JE: (afbryder) der kører en retssag nu NMJ: Men jeg kan så forstå I i jeres arbejde med de politiske partier arbejder sammen med nordmændene og hollænderne JE: Ja, vi får støtte af dem, men det er os, der udfører arbejdet og vi får støtte fra Danmark også. Men vi har hele tiden - man kan sige det vi gør hver gang vi gør sådan nogle ting er at vi får etableret et tæt samarbejde med anerkendte egyptiske institutioner og på den måde opererer inden for de rammer der er. NMJ: Hvad mener du er DEDIs formål. Hvornår er DEDI succesfuldt. JE: Det er det, når man gennemfører processer hvor man udveksler erfaringer og lærer af hinanden. Når man laver erfaringsoverførsler og får gennem den proces en gensidig forståelse for den anden side og hvad begrundelserne er for det der foregår. Det er jo en meget abstrakt måde at sige det på. NMJ: Er det dialogen i sig selv, der er et formål. JE: Nej, nej, dialogen er et redskab til 1) at finde ud af at leve sammen og 2) at finde ud af at få tingene til at blive bedre. Det passer faktisk meget godt med det der står i kernen i vores formål: at forbedre politisk og kulturelt liv. Det bruger vi dialog til for det at iagttage andre, udveksle synspunkter med andre og finde ud af "hvordan gør I". At gøre det, gør at man får adgang til et sæt praksisser, ideer, tankemåder, som gør at man kan lave sin egen forandring. Dialogen er ikke en måde at lave forandring, men en måde at skabe forudsætningen for at andre kan lave forandring. Det jeg også kommer til at tænke på er at der er en diskussion om tolerance i verden, hvor tolerance ses som en positiv ting, der opnås gennem dialog. Det kan man på en måde godt sige at det er, men hvis man går til, hvad betyder tolerance egentlig. Så betyder tolerance etymologisk men også i praksis en accept af at andre er anderledes på en ubehagelig måde. Det er at acceptere - og det er også det der ligger i det, når en bolt skal skrues ind i en møtrik, så er der en vis tolerance - og det er jo en fejl. Så begrebet tolerance henviser til - hvis jeg nu var tolerant over for dig, at du er på en måde, jeg egentlig ikke kan lide, men jeg lader være med at give dig tæsk for det alligevel. Så det er jo en meget negativ kategori i virkeligheden. Det er det laveste niveau. "Okay jeg tolererer at det er sådan", og det kan man opnå igennem dialog NMJ: Så DEDI er toleranceskabende JE: Det kan man sige, og det næste, er det, der også optræder i den samlede debat: respekt. Respekt betyder, at man ser, hvad de andre gør og "nå ja, sådan kan man også gøre". Jeg gør det ikke, du gør sådan, men ok, det er ikke noget problem. Det påfører mig ikke ubehag at se, at du gør det, men det er ikke min kop te. Det kan dialog også producere. NMJ: agree to disagree JE: Ja. Og det næste niveau er accept. Accept er det højeste niveau på trinstigen. Jeg ser at du gør noget. "Det var dog en interessant måde at gøre tingene på, som jeg måske også kunne tænke mig. Den vil jeg prøve at integrere i den måde jeg i øvrigt gør andre ting på". Dialog er et fantastisk redskab til alle tre dele. Når nu du laver PD, så har jeg en negativ holdning til begrebet. Det bliver meget let reklame og reklame har den der "nu vil jeg have dig til noget, som du egentlig ikke ville. Eller nu ved jeg bedre end du gør", der er et push i det. Men i dialog er der noget andet, nemlig at

3 hvis der skal ske nogen som helst forandring i Danmark eller i Egypten, så er de eneste der kan lave den forandring dem der er der, som har skoen på og ved hvor den trykker. Derfor er dialogen, hvis man tager den negative tolkning af PD, meget mere interessant, for dialogen skaber en kontekst, hvor folk selv får mulighed for at lave en forandring ved at komme i kontakt med nogle andre, der gør noget andet. Så må de tage stilling til, om der i det enkelte tilfælde er tale om at tolerance er det bedste, vi kan opnå, eller om det er respekt eller accept. Det kan man ikke forudsige, men det er en anden og langt mere involverende proces. NMJ: Ser du det som tre trin JE: Nej, det gør jeg ikke. For der vil være ting som vi afviser fra begge sider, men som vi tolererer. Jeg drikker gerne et glas rødvin til aftensmaden. Det tolererer de muslimske brødre. Det håber jeg de bliver ved med. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide, men det tolererer de. Dialogen kan medføre at de bliver ved med at tolerere det. Formentlig kan den ikke medføre at de respekterer eller accepterer det, og det forventer jeg heller ikke. Men på andre punkter vil de sige, "okay der er ting man gør i den danske kultur, som egentlig kunne ", men det må jo være et aktivt valg for den enkelte og ikke et trin så at vi først får tolerance, så respekt og så accept. NMJ: Så det er heller ikke et forsøg på at forandre noget i en dansk retning. JE: Nej, men jeg har den forventning at hvis man ser hvad danskerne gør, så vil man mene at noget af det er fornuftigt. NMJ: Det må vi da håbe (griner) JE: Det er der også erfaring for, men vi kan ikke konkluderer før det sker. Og vi kan ikke lave en plan fra dansk side. Når vi laver et dialoginstitut her kan vi ikke have en plan om at det vil medføre 1, 2, 3, 4, men vi kan have den forventning, at når vi går ind i den proces og tillader os selv at høre efter og se, hvad vi kan lære uden at vi ved, hvad det er på forhånd, så kan vi have en forventning om at der kommer noget fornuftigt ud af det. Men vi er nødt til at acceptere usikkerheden. Det er forskellen på kampagnen for et synspunkt og så den tilgang vi har. Vi har ikke konklusionen på forhånd, for det afhænger af de personer og institutioner, der indgår i den. NMJ: Det betyder vel ikke, at I står fuldstændig i mørke. JE: Nej, for vi har selvfølgelig selv nogle meninger om, hvad der er interessant ved det danske, som man kunne lære noget af. Andelsbevægelse, holdninger til magtdistance, måder at organisere velfærdsstat på. Vi er med i et projekt, som handler om velfærdsstat, hvor vi har arrangeret at nogle unge egyptiske akademikere har været i Danmark og Tyskland og besøge kommuner og se, hvordan man gør det dér og så skriver de nogle papirer om det, og vi afholder en konference og diskuterer hvad der er interessant for Egypten. Det er ikke systemeksport, men det er klart, at når vi vælger at sige at dette kunne være interessant, så er det fordi der ligger noget i den enorme succes, som Danmark har haft og som vi stadig har på nogle punkter ved at være et relativt rigt land og så videre. Hvilke elementer ligger der i det? Vi har nogle forestillinger om det og kan vise det, men vi er nødt til at have ydmyghed som betyder at det ikke er sikkert, at det bliver på nøjagtig samme måde eller det kan være der kommer nogle andre ting på tværs. Sidst jeg lavede et større dialogforum inden jeg startede her var vi 14 dage i Danmark med nogle egyptere, syrere, jordanere og nogle danskere - blandt andet Lars i øvrigt. Det blev han gift af (griner) - nå men så var vi ude at se et plejehjem, og da vi kommer ud i bussen og kører videre er der en af de egyptiske deltagere der græd, fordi det var så grusomt, at vi spærrede de gamle inde uden ret meget kontakt til familie. Det havde jeg ikke set på forhånd, men det er interessant, for man kunne udmærket have haft et besøg og den forventning at nu skulle de bare lære hvordan man laver plejehjem eller tog sig af de ældre. NMJ: Er det din oplevelse at dialogen går begge veje? JE: Læreprocessen går mest fra Danmark til Egypten NMJ: Er det okay? JE: Det er okay, men jeg kan ikke rigtig lide det? NMJ: Det var bedre om den var fifty-fifty? JE: Ja måske, eller bare mere, men vi bor i Kairo, vi har flest egyptere ansat. Der er den finansielle relation - vi er dansk finansierede og ikke egyptisk finansierede. Der er mange ting, der gør at det bliver sådan, men det bliver nok ikke ved med at være sådan. Men det er ret sikkert at det tager lang

4 tid. Der er jo hele den der transition der foregår. Den politiske, økonomiske og sociale transition, som man må håbe kommer, for der er jo den her enorme nød. NMJ: Du nævner at pengene kommer fra Danmark. Oplever du, at det ses som problematisk hernede? JE: Nej, jo, det ses som problematisk, men ikke meget. Der bliver spurgt til det, når vi går i gang med noget. Især partiprojektet - der spørger folk, som skal til at føre politisk kampagne "hør her, hvad er jeres motiver, hvorfor kommer i og giver os penge. Det må vi lige have styr på. Hvad er jeres dagsorden, og hvorfor er I her", og der svarer jeg nogle af de ting, jeg har sagt og oven i det siger jeg at det er vigtigt for os at Egypten og resten af den arabiske verden fungerer godt. Så hvis de kan træffe nogle valg som fungerer godt, så er det godt for os. NMJ: Det er jo en sikkerhedsbetragtning fra dansk side JE: Ja, ja NMJ: Er baggrunden for at have DEDI mest for vores egen skyld. Mest for danskernes egen skyld? JE: Det er da kun for vores egen skyld (griner). Ellers ville vi jo ikke gøre det. Selvfølgelig er det kun for vores egen skyld. Det ligger jo så i en bred definition af det. Da DAI starter - hvis man hører hvad Per Stig Møller (udenrigsminister ) siger om det, så er det en betragtning om at der kunne være en fare for et clash of civilizations, og det ville være stærkt negativt for danske politiske forhold, økonomiske interesser, sikkerhedspolitiske interesser - hele spektret af interesser. Så det hele er lavet ud fra en betragtning om at Danmark er et lille land, der lever i en meget stor verden og derfor er det vigtigt at have en kontekst at fungere i, for ellers er vi jo døde, ikke? Så selvfølgelig er det egoistisk, men det er også noget andet, for det er en egoisme, der tager udgangspunkt i en langsigtet betragtning om, at det er vigtigt, det fungerer for andre. Det er ligesom en købmandsbetragtning. Den dårlige købmand sørger for på enhver måde at presse så meget som muligt ud af kunden første gang man overhovedet er i kontakt. Den gode købmand sørger for at skabe en relation, som sørger for at der er en gensidig interesse i det, der foregår. Og det der ligger bag DAI, sådan som jeg vil sige det, er en meget langsigtet købmandsmæssig interesse, og det synes jeg er okay. Det er godt. NMJ: Hvad mener du med godt JE: Man kunne gøre noget med andre ud fra en egeninteresse. Det ville man umiddelbart sige er ren egoisme. Men jeg ville vende den om og sige at det at være idealist, eller venlighed eller alle de der forskellige ting. Man kan godt give noget til andre uden at forvente at få noget direkte tilbage. Men når vi gør sådan er det fordi vi ved, eller har lært at hvis man gør det, så skaber det et eller andet - en økologi - som også vender godt tilbage. Derfor siger jeg, at det er godt. Derfor synes jeg ikke man kan lave et skel mellem købmandsskabet - jo det kan man godt - men man er nødt til at se på hvad der er i begrebet. Og derfor når folk siger PD er jeg bange for at det er en kortsigtet, umiddelbar nyttebetragtning som er den samme, som hvis man sminker sig. NMJ: Brander sig selv? JE: Ja, brander. Hvis det skal holde skal der være bund i det, og der skal være en gensidig interesse. NMJ: Jeg har læst regerings handlingsplan for branding af Danmark og DAI er ikke udspringet af det, men spiller DEDI's rolle ind i brandingen af Danmark? JE: Jeg vil vove den påstand at DEDI er noget af den bedste branding af Danmark man kan lave. Men kun fordi det foregår på en platform af vilje til at lytte til de andre og en platform af mulighed. Jeg har aldrig prøvet at tælle op, men vi har lavet opinionsundersøgelser siden sommeren sidste år, som er nogen af de første opinionsundersøgelser i Egypten over egypternes forhold til politik, hvem vil de stemme på, hvad er vigtigt for dem, osv. Vi har udviklet det sammen med ACPSS, vi har omhyggeligt sørget for at det ikke er os, der annoncerer resultaterne først, men at det er dem - også af sikkerhedsmæssige grunde. Og de her surveys er kendt som The Danish Survey alligevel. Selvom vi har gjort alt hvad vi kunne for ikke at være det. Og når man taler med politiske aktører, siger de "de der, det er dem vi tror på, fordi der er danskerne med". NMJ: Så det er et troværdighedskriterium JE: Det er et troværdighedskriterium. "Der er danskerne med, de har ikke nogen dagsorden, de prøver på at gøre det så godt som muligt." Altså det der med at være nogen man kan stole på. Og

5 stole på som nogen der vil en det bedste. Jeg kan ikke se at man kan lave brandingen bedre end at gøre det. Men at fortælle om at vi er bedst til et eller andet - bøgeskove - altså, det holder ikke ret længe. NMJ: Jeg har rejst en del i Mellemøsten, og da jeg kommer til Egypten tænker jeg, at der nok ville være bare 1 ud af 100 på gaden, som nævner Tegningekrisen, men det har der ikke været. JE: Men de kan huske den. Jeg har været ude for en meget interessant begivenhed. Jeg var ude at besøge en organisation som prøver at hjælpe de sårede fra revolutionen. Der er de folk med øjenskader og lammelser og som står i risiko for at være stærkt marginaliserede, for der er ambivalens over for hele processen. Så siger en "hov du kommer fra Danmark, hvad er der med de der tegninger". Så sagde jeg hvad der var sket og beskrev de forskellige danske positioner og det var så okay. Så lidt senere kommer der en anden hen og siger, at han gerne vil undskylde på den andens vegne. "Han skulle ikke have spurgt om det med tegningerne fordi han vidste jo godt, at du var dansker, og det er jo et ømt punkt, så han skulle ikke spørge dig". NMJ: Så det er en form for venlighed. Og man er ikke venlig hvis man spørger om JE: (afbryder) nej for det er et ømt punkt, så der er ingen grund til det. NMJ: Men oplever du det tit. JE: Nej, nej, kun den ene gang, men det gør at jeg tænker, at det ikke er fordi, det ikke er der. NMJ: Men der er en social barriere JE: Ja, eller du kan også sige, hvis man bliver i købmandsskabsmetaforen, at det også er en ramme, hvor vi kan snakke sammen om det vi så kan blive enige om. Altså ikke at konfrontere konflikten, men at sige at der er nogle andre ting, som er mere interessante. At sige "vi ved godt at der er det der, og de tossede dansker finder på et eller andet, men lad os nu lade dem være, indtil de finder på det, og så må vi tage konflikten, hvis den kommer op". NMJ: Så du oplever det ikke som en uudtalt barriere? JE: Det ved jeg ikke NMJ: I forhold til andre dialoginstitutter her i Egypten føler du dig mere begrænset end dem? JE: Nej, det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke. Jeg mærker det ikke. Men det er svært at sammenligne. For vi har jo den her mærkelige konstruktion med et halvt egyptisk og et halvt dansk bestyrelse som vi kan henvise til og det gør vi selvfølgelig tidligt og silde. Og det betyder at vi står i en anden forklaringsramme på forhånd. Vi står også som nogen som dermed er mere accepterede af de egyptiske institutioner og dermed mindre farlige at arbejde sammen med end de andre er, så der er alle mulige ting, som ændrer det så meget, så man ikke kan vide, hvad der er hvad. NMJ: Har I noget samarbejde med andre europæiske institutioner? JE: Ikke meget, men vi snakker sammen, men ikke et tæt samarbejde. Ind i mellem har vi lavet nogle projekter med Townhouse (independent art gallery in Cairo) og så samarbejder hollænderne også med dem, så vi sørger for at vi ikke dublerer fundingen. Så det er meget praktisk det vi har. NMJ: Kunne der være nogen fordel i at arbejde sammen med dem? JE: Ja, på nogen punkter. Så noget som det vi lavede med politiske partier - altså større projekter. Der kunne der være en fordel i samarbejde, så der ikke sidder alle mulige organisationer og laver forskellige små projekter der peger i forskellige retninger. Det ville give en fokus og en tyngde. Men der er andre projekter om kultur, kunst osv. - de er alligevel specifikke og et af gangen, og der er der ikke nogen gevinst. NMJ: Mange af de projekter dine kolleger har nævnt har ikke været specifikt danske. Her kunne man sagtens lave et stort europæisk dialoginstitut. JE: Det kan godt være. Jeg har tænkt tanken. Bestemt. For det er jo også det med - hvor mange kontorer skal der være i Cairo. Men lige nu er alle jo "hvad fanden sker der nu", og der er det måske meget fornuftigt at køre det separat. Men man kunne tænke det forfra og spørge: hvorfor er det ikke EU, der fungerer som ramme for en lang række initiativer. Fra dansk side er der også en lang række initiativer. Der er os, men så er der også IMS, KVINFO, Ulandssekretariatet og der er nogle flere, som jeg har glemt lige nu. NMJ: Alle dem der er under DAI er det ikke også under DEDI? JE: Nej

6 NMJ: Hvilken størrelsesorden JE: Jeg tror NMJ: 50 %? JE: Ja måske, jeg vil gætte på at vi er dem der har mest lige nu, også mere end de andre tilsammen. Men det er også fordi det er så svært at starte op i Egypten. NMJ: Så de bruger jer som facilitator JE: Til en hvis grad, eller også kører de selv mere eller mindre legalt og nogen starter noget og stopper igen. Der er et stort problem for både egyptiske NGO'er men især udenlandske NGO'er at findes i Egypten. NMJ: Jeg kunne forstå på Lars Vogtmann at der havde været en uvilje i Egypten over for NGO'er der var sponsoreret fra udlandet. JE: Ja, det kan man roligt sige og det er vi også stødt ind i. Ikke ved at folk ikke vil samarbejde med os, men at de ikke vil modtage fra os, fordi de er bange for at de bagefter kommer i vanskeligheder. Og derfor har vi nogen gange lavet nogle samarbejder, hvor vi står for det operationelle, så der ikke behøver at være penge i mellem os. Så får vi til gengæld mere arbejde ind i huset. NMJ: Hvordan er kontakten til ambassaden JE: Den er rigtig god NMJ: På hvilke områder JE: Vi mødes og taler sammen om hvad vi laver, vi udveksler informationer og kontakter, vi diskuterer. Informationer om hvad der sker - billedet af hvad situationen er, men også praktisk. Vi diskuterer lidt nu om vi skal lave kulturelle projekter sammen, og det fungerer meget fint. Der er en meget fin relation. Vi prøver at være sikre på at der er adskillelse mellem de to. Vi vil ikke være den danske stats officielle repræsentanter her. Det er også vigtigt i forhold til vores partnere. Derfor kunne man godt forestille sig, at vi skulle flytte på et tidspunkt. NMJ: Jeg snakkede med MENA-kontoret i København. Personen nævnte at der var meget vandtætte skodder. Der var et armslængdeprincip mellem ambassaden, MENA-kontoret og de danske organisationer. JE: Det er også rigtigt, men det gør ikke at vi ikke samarbejder. Der er ikke noget beslutningsmæssigt. På den formelle side er der en helt klar adskillelse, men vi snakker også sammen. For at koordinere og for at få noget mere viden simpelthen. Også - og det gælder også mellem DAI-partnerne - så vi ikke finansierer det samme projekt to gange. Men det er rigtigt at der er vandtætte skodder beslutningsmæssigt og kompetencemæssigt. Men der er ikke vandtætte skodder mellem at vi ikke kender hinanden og ikke snakker sammen. NMJ: Men der er så vandtætte skodder, så man ikke udefra kan komme og sige "DEDI det er jo bare den danske ambassade" JE: Ja, bortset fra at vi siden 2005 har haft det store problem at vi ikke har fået vores legale status færdig. Derfor er vi juridisk et projekt under ambassaden. Men der er absolut ingen indblanding - eller du kan sige der er én indblanding nemlig at den danske ambassadør per definition sidder i bestyrelsen. Ambassadøren optræder ikke i sin egenskab af den danske ambassadør - han har ikke et mandat med hjemmefra, men er med på lige fod med alle de andre NMJ: Der er et roterende formandsskab, kan jeg forstå JE: Ja, hvert andet år. NMJ: Og det er efter din opfattelse en egyptisk-dansk ledelse der er dér? JE: Ja, og så er der også en næstformand som så er den anden (nationalitet), og der er lige mange i bestyrelsen. NMJ: Hvordan så jeres kontakt med resten af UM. JE: Ja, vi mødes, vi taler sammen. NMJ: På samme niveau som med ambassaden. JE: På samme niveau og så kommer der en forhandling for vores bevilling udløber i Så vi skal finde ud af hvad der skal ske fra 2014 og frem. Og det er klart at der vil være en formel kontrakt - en politisk beslutning - og der vil jo selvfølgelig være en kontakt omkring det, det er klart. Men der er ikke nogen instruks, eller "nu skal I gøre sådan". Det er helt - det er skilt ad.

7 NMJ: Jeg har snakket med tre af dine kolleger om hvor meget deres personlige netværk har af indflydelse på at de er ansat her. Er det noget du oplever har en stor betydning, at de kender nogen, og dermed kan man komme i kontakt med nogen NGO'er via deres personlige netværk - i så stor en grad at der er grunden til at de er ansat? JE: Det er et element, ja det er klart. Det er et vigtigt element. I ansættelsen er der noget der hedder faglige kvalifikationer, der er noget der hedder netværk, der er noget der handler om uddannelse, men også praksis - hvad har man prøvet at arbejde med - kan man styre et projekt. Og så er der helt sikkert de netværk man har med at gøre. Det er klart. Og så er der en personlig profil, hvordan fungerer man med resten af gruppen - og hvordan tilfører man noget nyt. NMJ: Det er lidt ligesom på en dansk arbejdsplads. Jeg tænker, om DEDIs kontaktflade er lig med summen af program officerernes kontaktflader. JE: Ja, det er en risiko. Det er både positivt, for det gør nogle ting meget nemme, men risikoen er der at man bliver inden for en bestemt kreds af folk inden for Kairo og ikke kommer længere ud. Det gælder geografisk og socialt. NMJ: Bliver I meget i Kairo JE: Ja lige nu, jeg skubber hele tiden på for at komme ud, men der opstår hele tiden praktiske ting, der gør det vanskeligt og det er hele tiden et slagsmål, vi har kørende. Vi har et demokratiskoleprojekt, som er et samarbejde med Dansk Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD) og det hollandske institut for flerpartisamarbejde og to egyptiske NGO'er. Der var planen at begge pilotprojekterne skulle ligge uden for Kairo, og nu bliver det ene udenfor, men det andet bliver inden for greater Kairo. Det er et permanent problem NMJ: Oplever du at dansk-egyptisk dialog er bedre end tidligere? Det kan måske være svært at sige med revolutionen JE:. Jeg ved ikke hvor det kommer fra, men der er i hvert fald noget, der er bedre og det er, at det er muligt at føre den dialog bredere og tættere. Før var der en barriere, hvor hvis man skulle noget med de muslimske brødre eller med nogen islamiske organisationer, så skulle man virkelig tænke sig om 14 gange inden man gjorde noget som helst. Og det var hele tiden forbundet med en risiko. Så barriererne for at have noget at gøre med mange forskellige grupper er blevet meget mindre, og det synes jeg er bedre. NMJ: Er det netop tolerancen? JE: Ja, men det er lige så meget den politiske forandring, at de er blevet tilladt. Noget andet der også er blevet bedre, er at interessen fra dansk side er blevet større og også mere positiv. NMJ: Interessen for? JE: For Egypten og for dansk dialog. Det er en meget stor forskel. Og den er over hele spektret. Nogen af de organisationer, der har været mest i konflikt - Trykkefrihedsselskabet osv. - det er jo ikke fordi de ændrer standpunkt hverken på trykkefrihed eller på Islam - men de er interesserede i at tale sammen. De inviterer mig til at komme og diskutere det Arabiske Forår på deres møder. Og det tror jeg da ikke ville være sket før. NMJ: Så politisk set er der også et større grundlag for jeres arbejde. JE: Ja meget større. NMJ: Så du ser trygt frem imod dialogen om hvad der skal ske med jer efter JE: Ork ja, masser. Der er masser af interesse. Det har jeg det meget trygt med. Men der er selvfølgelig en diskussion om hvad vi skal lave. Og hvordan hænger det sammen med hvad andre laver. Og den oplever jeg fra begge sider. NMJ: Når jeg læser Branding Denmark er der stor fokus på at fremme turisme til Danmark, vi skal skabe et billede af Danmark som den gode dreng i klassen i EU og bøgeskovene osv og så er der samtidig det som jeg har læst i teorien, som netop er fremme af dialog. Er det dit indtryk at vi vandrer mere over i fremme af Danmarks image end fremme af dialog, hvor Danmark står i et positivt lys. JE: Det ved jeg ikke, så tæt følger jeg det ikke. NMJ: Jeg tænkte om du føler et politisk pres på at I skulle lave nogle ting som fremstiller Danmark i et positivt lys.

8 JE: Nej da, overhovedet ikke. Men det hænger også sammen med armslængdeprincippet - at der er ikke sådan en diskussion. Den findes ikke. Og jeg oplever overhovedet ikke - der findes ikke - de der ting fra Branding Denmark får vi kun - og det gør vi ikke - dem får vi kun hvis vi aktivt efterspørger dem. Og der kommer ikke nogen og siger "der er en kampagne lige nu, kunne I ikke?" NMJ: Så Carsten Niebuhr-satsningen? JE: Jo, den snakkede vi en lille smule om. Vi blev spurgt om vi havde lyst til at gøre noget, og vi sagde "jo det kunne da være sjovt", og vi tænkte lidt over hvordan. Og så fik vi at vide - så skete der alle mulige andre ting, som gjorde at vi ikke havde tid til at gøre noget. Men vi fik også at vide, at hvis vi havde lyst til at gøre noget, så måtte vi selv betale. De penge, der var afsat til Carsten Niebuhr-satsningen de gik ikke til sådan nogen som os. NMJ: Så det går begge veje. Det er ikke kun noget I forsøger at fastholde. JE: Ja ja, det gør det. NMJ: Det synes jeg er interessant at høre. JE: Ja, det er også positivt NMJ: Præcis. Med hensyn til medierne: er det dit indtryk at DEDI kommer i medierne? JE: Vi kommer i medierne i Egypten NMJ: Hvor ofte. JE: Åhh, det ved jeg ikke. Hver uge. Nogen gange ikke, og så pludselig meget. Du vil ikke kunne finde det hver uge, men hvis du tæller op, så laver vi pludselig konferencer. Vi kommer også nogen gange i Al-Jazeera og Al-Arabiya - satellitkanalerne. NMJ: Hvordan er dækningen. Er det blot "DEDI har været med til at sponsorere det her" JE: Nej, det er også sådan jo, den handler ikke om DEDI som sådan. Det handler om projekterne. Den viser projekterne og dækker dem, og så bliver vi nævnt i den forbindelse. Den dækker ikke at vi er her som struktur. Det skal den heller ikke. Det er vi ikke interesseret i. Det er ikke formålet, og det er ikke relevant. Vi har ikke brug for at reklamere for os selv Vi er noget dårligere dækket i Danmark. En del af tilstedeværelsen er også at vi understøtter nyhedsformidlingen. Sådan at jeg optræder som en der siger noget om, hvad der sker nu. NMJ: Som privatperson? JE: Ja, nej, det er ikke som privatperson, det er som DEDIs direktør. Og så er der noget dækning af aktiviteterne. Det bliver forhåbentlig noget mere. Vi har ansat en dansk journalist, som lige er startet, Helle Schøler Kjær, som sidder inde ved siden af. Og det er blandt andet for at være mere til stede og styrke den danske side. Men det vil helt klart være med fokus på indhold og ikke med fokus på os. NMJ: Du nævnte The Danish Polls tidligere, og det er vel netop denne rolle der er god for DEDI? JE: Ja, ja, det er det. NMJ: At blive set som "der er noget her der er godt" og nede på nederste linje står der "forresten er det DEDI, der har stået bag". Så I står i baggrunden og faciliterer det. JE: Ja, ja, sådan er det. NMJ: Øhm, jeg har lige et enkelt eller to spørgsmål, og så jeg ved at være igennem. JE: Ja. NMJ: Jeg kunne godt tænke mig at høre noget om hvordan det er sådan rent personligt at være dansker i Egypten JE: Jamen, jeg har to problemer (griner). Nej, så er der flere - luftforureningen for eksempel, men det er jo småting. Men det følger jo med. Mit ene problem er, at jeg ikke taler arabisk, og det er skideirriterende. Det giver en distance til mange folk, som det kunne være interessant at komme i kontakt med, og som jeg så kun kommer i kontakt med igennem den formidling som oversættelsen tillader. Det er den ene ting der er svær. Den anden ting er den ekstreme polarisering der er socialt. NMJ: Hvad mener du med det? JE: Hvis jeg går ud i køkkenet og Mustafa som er vores office messenger sidder derude. Så rejser han sig op og nærmest står ret, og det er ikke til at få ham til at holde op med det (griner). NMJ: Den danske uformelle kultur findes slet ikke

9 JE: Nej, men det er ikke så meget det uformelle. Det er mere det her ekstreme hierarki, der er. Det synes jeg og som jo hænger sammen med de sociale forhold også, som hænger sammen med den her voldsomme klassedeling der er. Det er jo sådan det er. NMJ: Betyder det at det kan være svært at inddrage egyptere i sin personlige omgangskreds. JE: Nej, det synes jeg ikke. Måske. Men altså med den måde jeg fungerer på så lærer jeg jo mange folk at kende, som naturligt hører til Det er sgu heller ikke nemt i Danmark, skulle jeg hilse at sige. Der skal jo lidt til før man lærer folk at kende. NMJ: Men du oplever det ikke som en hæmsko at du står som udlænding. JE: Nej NMJ: Og heller ikke at du står som dansker JE: Nej slet ikke, men nu ser jeg også rigtig ud (griner). NMJ: Ja, du er lidt mørkere end jeg er (griner). JE: Og det får jeg meget ud af. NMJ: Men når de så opdager at du ikke taler arabisk JE: Jo men alligevel tror jeg førstehåndsindtrykket I don't know. NMJ: Så du bliver heller ikke kontaktet af folk på gaden der vil sælge dig ting. JE: Jo det gør jeg, men ikke så meget. NMJ: Jeg fandt lige et enkelt spørgsmål her JE: Ja ja, kom bare. NMJ: Udveksling er et af de områder jeg kigger meget på, og det er mit indtryk at I har en del udveksling, hvor I sender egyptere til Danmark og danskere til Egypten. Hvilke erfaringer har I fra det og hvorfor benytter I jer af denne metode. JE: Altså det er en forudsætning for at føre dialog simpelthen. Altså man kan ikke lave dialog uden at folk faktisk flytter sig. Så det er umuligt at lave dialog uden at folk er samme sted. Og man får enormt meget at vide ved at se folks kontekst, at se - hvordan fungerer trafikken - og der jo store forskelle på det (griner). Eller hvordan fungerer dagligdagen. De helt almindelige ting. Og udveksling organiserer vi sådan at folk ser institutioner og de snakker med folk der ved noget om et eller andet eller har synspunkter og de får lejlighed til at spørge. Vi laver en sommerskole i september hvor vi sender egyptere til Danmark og møde nogle danskere. Vi laver nogle processer hvor de arbejder sammen, så de ikke bare hører foredrag men laver noget aktivt - de snakker men producerer også et eller andet, skriver et eller andet. NMJ: Og jeres erfaringer er positive? JE: Det er helt vildt NMJ: "Det er helt vildt" ligefrem? JE: Jamen det er det. Det synes jeg det er. Og også lidt forbavsende nogen gange (afbrydes af Helle Schøler Kjær der kommer ind på kontoret) JE: Første gang jeg (afbrydes igen af Helle, der kommer ind på kontoret) (JE skal til at fortsætte men opdager noget, han er nødt til at fortælle Helle. Jeg introduceres for Helle) JE: Det her er Nicklas, der skriver speciale om PD på RUC og jeg sidder og forklarer hvorfor det vi laver er mere interessant (griner) HSK: End hvad? JE: End PD HSK: End PD. Ja, det har sin begrænsning. Det har det nemlig. (henvendt til mig) Nå jamen spændende, så ham kan du ikke bruge til noget (griner) NMJ: Jo, jeg tolker PD på en lidt anden måde JE: Og det er fint. Det gør jeg også. Det er også det jeg siger, at hvis man vil noget med det, så skal man gøre det som vi gør. NMJ: Ja lige præcis, og det er også det jeg tror jeg kommer til at konkludere i min opgave. HSK: Så det er fremadrettet NMJ: Ja, forhåbentlig

10 HSK God fornøjelse (HSK går) NMJ: Jamen egentlig har jeg heller ikke flere spørgsmål. Tak fordi du ville bruge tid på mig. JE: Jamen selvfølgelig. Det er jo mit arbejde at bruge tid på dig. Men jeg synes også det har været sjovt. NMJ: Det har været meget informativt.

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR

Læs mere

C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA

C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA Interview med hr. Fikré Filali El-Gourfti på UM's MENA-kontor. Interviewet blev foretaget i København den 27. juni, 2012. NMJ: "Allerførst tak fordi du har lyst til at

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Han arbejder hos Deloitte, Viborg og står for at afholde kurser og andre events for medarbejderne. Ligeledes har han sit eget konsulentfirma

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Københavnerdrengen 2

Københavnerdrengen 2 19. DECEMBER Københavnerdrengen 2 Nu er der stille på mejeriet. Det er søndag, jeg har lige hørt Ønskekoncerten og jeg tror, far sover til middag. Jeg ved ikke, hvor Frederik er, han er nok ovre hos Niels

Læs mere

Ældre, værdighed og rehabilitering

Ældre, værdighed og rehabilitering Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR

KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR Hvor der er uenighed og mennesker med følelser, vil der også opstå konflikter Vi kan derfor ikke undgå at konflikter opstår i situationer med borgerne eller hinanden Men vi

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Tina er salgschef i kursusvirksomheden LearningLink i Viborg og har selv haft deltagere med ude på Camp Lynderup. Interviewet blev afholdt

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Faktaark. Konflikthåndtering

Faktaark. Konflikthåndtering Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Bilag: 4. Transskription: Helene

Bilag: 4. Transskription: Helene Bilag: 4 Transskription: Helene Interviewer: godt jamen vi kan jo bare starte. Som sagt så har vi bare set øh.. bare fundet dig inde på information.dk. og må vi spørge øhm hvor gammel du er jeg er 40 Interviewer:

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag E: Transskription af interview med kunde 4 Dora Troelsgaard

Bilag E: Transskription af interview med kunde 4 Dora Troelsgaard Bilag E: Transskription af interview med kunde 4 Dora Troelsgaard Dora arbejder på Social- og sundhedsskolen i Skive. Hun har både været kursusarrangør og kursusdeltager hos Camp Lynderup. Interviewet

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Interviewet blev foretaget i kantinen på Aarhus Universitet. I1: Maria I2: Stefania A: Ayo I2: Fedt, ja okay. Vil du? Du får lov, og.. I1: Skal jeg lægge ud.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere