SKOLEPOLITIK Gladsaxe Kommune

Transkript

1 SKOLEPOLITIK Gladsaxe Kommune

2 Afsnit 1: Indledning Gladsaxe Byråd ønsker med Skolepolitik at sætte dagsorden for de næste års udvikling af folkeskolerne i Gladsaxe Kommune og give kommunen et redskab til at sikre en høj kvalitet i skolens virke. Med skolepolitikken giver Byrådet udtryk for Gladsaxe Kommunes visioner og værdier på skoleområdet, og der er hermed formuleret klare mål og krav til resultaterne i perioden. Byrådet og Børne- og Undervisningsudvalget fastsætter de overordnede mål, rammer og ressourcer på skoleområdet. Skolepolitikken bygger på lov om folkeskolen og skal ses i sammenhæng med kommunestrategien og de øvrige områder og politikker i kommunen, der omfatter børn og unge i skolen. Det gælder særligt sundhedspolitikken (2005) og børnepolitikken (2006), der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Folkeskolens formål (udkast april 2006):» 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der 1) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 2) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, 3) giver dem forståelse for andre lande og kulturer, 4) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og 5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.«skolens leder, lærere og pædagoger har i samarbejde med forvaltningen ansvaret for at udmønte Byrådets skolepolitiske visioner og udvikle skolerne i henhold til såvel folkeskolens formål som den besluttede skolepolitik. Skolepolitikken er derved et aktivt værktøj for forvaltning og skoler i den løbende planlægning og prioritering af opgaverne. Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen og derfor refererer betegnelsen skole til både skolens undervisnings- og fritidsdel. En forudsætning for at skolerne kan løfte opgaverne er, at forældrene aktivt deltager i skolens virke, støtter op om de skolepolitiske mål og værdier og samarbejder med skole, lærere og pædagoger om børnenes og de unges faglige og sociale udvikling. Skolepolitikkens opbygning I afsnit 2 og 3 beskrives visioner, værdier og læringssyn. I afsnit 4 er visionerne konkretiseret gennem tre hovedområder med en række målsætninger, krav til resultater og udvalgte aktiviteter. I afsnit 5 beskrives udmøntningen af skolepolitikken 1. 1 Opbygningen er inspireret af planlægnings- og udviklingsredskabet, SMTTE (Sammenhæng, Mål, Tegn (resultat), Tiltag (aktivitet) og Evaluering (udmøntning)) 2

3 Afsnit 2: Skolen i Gladsaxe Undervisning er skolens kerneydelse, og udvikling af kompetencer er det sikre og stabile grundlag i alle vore skoler. I Gladsaxe Kommune prioriterer vi det faglige niveau højt i tæt samspil med udviklingen af de kreative og de alsidige, sociale og personlige kompetencer. Vi betragter de faglige og personlige kompetencer som hinandens forudsætninger og grundlag. Man kan ikke udvikle de faglige kompetencer uden at udvikle de personlige og omvendt. Børn og unge skal have gode faglige kundskaber. De skal udvikle sig, blive livsduelige og de skal lære at handle kompetent i tillid til deres evner og muligheder. Vore folkeskoler skal derfor være udviklingsorienterede og give optimale muligheder for læring gennem faglig fordybelse, kreativ udfoldelse, samarbejde og frihed til forskellighed. Et liv i et moderne globalt videnssamfund nødvendiggør desuden, at man kan forholde sig til sine omgivelser og påvirke sit eget liv. At deltage i et undervisnings-, lærings- og fritidsfællesskab fordrer evner som samarbejde, tolerance, kreativitet og selvstændighed. Derfor er den alsidige, sociale og personlige udvikling af stor betydning og denne udvikles både i de faglige og tværfaglige undervisningsforløb samt i skole-fritidsordningerne. Skolen har dermed to centrale opgaver: Én, der sikrer alle børn og unge uddannelse, forstået som de grundlæggende faglige kompetencer - og én, der sikrer dem dannelse, forstået som udvikling af de nødvendige alsidige, sociale og personlige kompetencer. Sagt med andre ord ønsker vi, at børnene og de unge skal kunne deltage i samfundets demokratiske processer som selvstændige, initiativrige og ansvarlige borgere. Det er vores vision, at alle børn og unge opnår uddannelse og dannelse Vi ønsker en skole, der fokuserer målrettet på alle børn og unges individuelle udvikling som ansvarlige og aktive deltagere i fællesskabet, og hvor deres udvikling foregår i fora, hvor forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke. Skolen tager i sit arbejde med børn og unge udgangspunkt i den enkeltes resurser og potentialer i samspil med fællesskabets muligheder. Dette gælder såvel for de sårbare som for de mere robuste og stærke. Vi ønsker med andre ord at se værdien i børn og unges forskellighed. Skolen har et børnesyn, der bygger på, at det enkelte barn er unikt og rummer en række muligheder for udvikling i samspillet med andre børn. Der skal være rum til børnene og de unges forskellighed og deres forskellige måder at lære på. De skal i skolen møde forventninger og udfordringer i forståelse og respekt for deres forskellige personlige, intellektuelle og sociale forudsætninger og herved opleve, at de bliver værdsat, som dem de er. For at imødekomme de forskellige behov og forudsætninger fokuserer vi i vores undervisningstilbud på undervisningsdifferentiering, forskellige undervisningsformer og en fleksibel organisering af undervisningen. Dette understøttes ved, at tolerance og respekt for den enkelte synliggøres i skolernes pædagogiske praksis. Det er vores vision, at skolen er rummelig

4 Skolens parter: børn, forældre, ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse og Byråd skal alle tage et medansvar for at skabe et godt fundament for undervisning og læring. Skolens mangfoldige udfordringer skal mødes i et samarbejde mellem alle involverede således, at den enkelte medarbejder, medarbejderteam, hele medarbejderstaben, skoleledelse, forældre og forvaltning kan være med til at videreudvikle skolen inden for de fælles mål og rammer. Derfor arbejder skolens ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse løbende med at videreudvikle et gensidigt forpligtende samarbejde, der hviler på åbenhed, tillid, tryghed og trivsel. Forældrene har en stor betydning og et medansvar for børnenes læring og trivsel i skolen. Derfor er et velfungerende og forpligtigende samarbejde, der bygger på dialog og respekt mellem skolen og hjemmet, nødvendigt for, at børnene og de unge får en vellykket skolegang. Det kræver afklaring af gensidige forventninger. Grundlaget for god undervisning og gode fritidstilbud er dygtige og engagerede medarbejdere og ledere. En forudsætning for at trives med og kunne håndtere de udfordringer, som arbejdet med børn og unge giver, er at skolens medarbejdere og ledelse har de nødvendige kompetencer. I skolen er der mulighed for løbende at blive udviklet gennem uddannelse, nye arbejdsformer og et stort professionelt råderum. Det er vores vision, at skolen er præget af trivsel og samarbejde

5 Afsnit 3: Værdier Skolepolitikkens visioner bygger endvidere på seks fælles værdier og et fælles læringssyn. Værdierne medvirker til, at vi kan leve op til visionerne og de skal være en del af skolens praksis. Gennem fælles værdier skabes et fælles fundament, der individuelt og lokalt udmøntes på den enkelte skole. Værdierne skal afspejles i skolernes arbejde og kontrakter. Livsglæde Børn og unge skal have en bekræftende og positiv indstilling til livet, hvor selvværd, selvtillid og motivation er drivkraften for den energi, som barnet og den unge udfolder i undervisningen og fritiden. Fællesskab Børn og unge skal lære balancen mellem på den ene side rettighederne som menneske, og på den anden side ansvaret for omgivelserne og for sammenholdet i dem. Børnene og de unge skal opleve værdien af fællesskabet i undervisningen og fritiden. Tolerance Børn og unge skal udvise respekt for og indlevelse i nogen eller noget, der afviger fra det normale eller én selv i tanke, handling og følelse. I en globaliseret verden er evnen til at kunne forstå, tolerere og leve sig ind i andre menneskers liv meget vigtig. Dette gælder også i skolens dagligdag og er en forudsætning for den rummelige skole. Engagement Børn og unge skal opleve, at nysgerrigheden næres. At de udfordres til at undersøge, iagttage, gå på opdagelse, eksperimentere, forundres, bruge fantasien, finde ud af ting og sammenhænge samt oplever udviklingsmuligheder og mod og lyst til at udfordre sig selv og sine omgivelser. Sammen med begejstring og nysgerrighed er engagement drivkraften til at lære noget. Kreativitet Børn og unge skal udvikle evner til at få og gennemføre nye idéer. I en foranderlig verden er det nødvendigt at kunne tænke, arbejde og udtrykke sig på mange måder samt evne at kunne anvende kendt viden i nye sammenhænge. Selvværd Børn og unge skal føle et personligt værd. Når den enkelte føler sig værdifuld, er det lettere at rumme andre og andres holdninger på en positiv måde. Et godt selvværd er basis for al sund udvikling og læring. Læringssyn I Gladsaxe Kommunes folkeskoler arbejder vi ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, barnet indgår i. Vi anser barnet og den unge for en aktiv og en værdifuld medskaber af læring, én som er i stand til at tænke og handle selv, og som rummer personlige egenskaber og værdifuldt potentiale. Vores læringssyn afspejler en læringsopfattelse, som lægger vægt på, at børns udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne. Det er det aktive, nysgerrige og udforskende barn, som i dialog med andre børn og voksne selv er med til at skabe udvikling og læring. 5

6 Afsnit 4: målsætninger, resultater og aktiviteter Skolepolitikkens visioner kan udtrykkes i tre overskrifter: Alle børn og unge skal have uddannelse og dannelse Skolen er rummelig Skolen er præget af trivsel og samarbejde Nedenfor er disse tre områder konkretiseret gennem en række målsætninger og en kort beskrivelse af den sammenhæng, de skal ses i. Med disse målsætninger tror vi på, at vi kan leve op til visionerne. Det vil vi gerne måle og for hvert af de tre hovedområder har vi derfor opstillet en række resultater, som vi ønsker at opnå i perioden Opnår vi disse resultater, er det for os tegn på, at vi er på rette vej. For at understøtte målsætningerne inden for disse tre hovedområder har vi samlet en række handlinger og initiativer. Disse er vores tiltag og oplistet som Det vil vi gøre.. Målsætninger Alle børn og unge skal have uddannelse og dannelse 1. Børn og unge i Gladsaxe udnytter deres potentiale for at opnå faglige kompetencer i en undervisning, der fremmer stadig udvikling, kreativitet og forbedring på alle klassetrin. 2. Børn og unge i Gladsaxe tilegner sig og videreudvikler deres alsidige, sociale og personlige kompetencer gennem hele skoleforløbet. 3. Unge i Gladsaxe vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse i overensstemmelse med deres ønsker og kompetencer. Alle børn skal lære mere og den faglige læring skal styrkes. Der er fastsat centrale slut- og trinmål for alle skolens fag og i Gladsaxe er disse suppleret med trinmål for den alsidige og personlige udvikling. Opnåelse af disse mål kræver en høj kvalitet i undervisningen og professionelt fokus på både de faglige, de kreative og de sociale kompetencer. Undervisningen i fagene foretages derfor af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. De kreative kompetencer indgår som et vigtigt element i alle skolens fag og skolens dagligdag. Evnen til at få nye ideer og anvende kendt viden i nye sammenhænge afspejles f.eks. i tværfaglige arbejder gennem hele skoleforløbet, projektopgaver og selvvalgte opgaver. Det er ikke realistisk, at alle børn opnår alle faglige og alsidige slut- og trinmål, men målet er, at mindst 90 % af børnene i vore skoler vurderes som værende sikre i eller på vej i forhold til de faglige samt de alsidige, sociale og personlige kompetencer. Det stiller krav om, at børnene udfordres i hele deres skoletid. Den gennemsnitlige vurdering af eleverne i den bedste femtedel og den laveste femtedel skal stige i perioden sammenholdt med vurderingen efter skoleåret 2006/07. For at kunne fungere og deltage aktivt i et moderne samfund er uddannelse blevet en afgørende faktor. Derfor skal undervisningen bidrage til, at børnene er i stand til at vælge, hvilken uddannelse de har interesse i og kompetencer til at påbegynde og gennemføre. Dette kendskab til såvel uddannelsesmuligheder som egne kompetencer kræver et velfungerende samarbejde mellem skolen, hjemmet og Ungdommens Uddannelsesvejledning Nord. Målet er, at 95 % af eleverne i Gladsaxe Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. 6

7 4. Gennem hele skoleforløbet skal børnene og de unge erhverve sig en basal forståelse for det samfund, de lever i både i en lokal og en global sammenhæng. De skal tilegne sig viden og erkendelse om sig selv og om deres omverden og lære at tage stilling og handle herpå. Skolens egen mangfoldighed skal udnyttes og inddrages i undervisningen. På den måde får børnene og de unge direkte kontakt med det internationale og med andre kulturer og livsværdier i en direkte dialog. I den direkte dialog eller via den virtuelle på Internettet gives der mulighed for at tage stilling, opleve forskellighed og afprøve de demokratiske processer. Skolen skal i sin dagligdag så vidt muligt inddrage det omkringliggende samfund både kulturelt og erhvervsmæssigt. Gennem kontakten med andre miljøer og mennesker med forskelligt køn, alder og kulturel baggrund får børnene og de unge mulighed for at tilegne sig viden og forståelse for andre og dermed også mulighed for at opnå erkendelse om sig selv. Undervisningen skal sikre, at alle børn i Gladsaxe bringes i kontakt med det lokale miljø, bibringes kulturelle oplevelser og inddrages aktivt i skolens demokrati i såvel klasse, SFO, elevråd og skolebestyrelse. Børnene skal opleve effekten af at handle på baggrund af viden, indsigt og forståelse. 5. Som en integreret del af undervisningen og dens planlægning dokumenteres og evalueres børnenes udbytte/udvikling løbende og systematisk, og herved tilvejebringes grundlaget for åbenhed og dialog samt udvikling af undervisningen og skolens øvrige aktiviteter.. For løbende at kunne udvikle skolerne, medarbejderne, undervisningens form og indhold samt øge udbyttet for den enkelte, er det af afgørende betydning, at der evalueres på både elev-, klasse- og skoleniveau. Evalueringen har bl.a. til formål at: sikre en mere systematisk viden om, hvilket udbytte den enkelte får af undervisningen kunne konstatere, i hvilket omfang formulerede mål nås danne baggrund for ændringer i f.eks. undervisning og aktiviteter på alle niveauer Evaluering indgår altid i et fremadrettet udviklingsperspektiv, uanset hvilket niveau, den foretages på. Målet er at få skabt en evalueringskultur på skolerne, dvs. at evalueringer er integreret som gode vaner i skolens dagligdag. 6. Børn, unge og deres familier oplever helhed og kontinuitet i forbindelse med overgangen fra daginstitution til skole - i selve skoleforløbet - og i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at barnet og den unge er i stand til at overføre og bruge tidligere lærte kompetencer i de forskellige og nye sammenhænge, som det løbende indgår i. Derfor samarbejder ledere, pædagoger og lærere i daginstitution, SFO og skole og koordinerer de fælles aktiviteter, som skal hjælpe og støtte den enkelte i overgangsfasen. Et udvidet og forpligtende samarbejde sikrer i dag sammenhæng og helhed i børns overgang fra daginstitution til skole. Det er vigtigt, at der skabes en rød tråd i forhold til alle overgange i skoleforløbet. På baggrund af de gode erfaringer fra indskolingen udarbejdes beskrivelser for de øvrige overgange i skoleforløbet 7

8 Det vil vi gøre: Siden år 2000 har skolerne arbejdet med læsning og IT som indsatsområde. Der er klare mål for elevernes læsefærdigheder og en målrettet indsats har forbedret børnenes læsefærdigheder markant. Der er vedtaget en kommunal IT-strategi. Fra 2008 introduceres matematik og naturfag som et indsatsområde og engelsk fra Der opstilles mål for indsatsen. Der opsamles i forvaltningen erfaringer med undervisning, der virker (Best Practice) - og der foretages en aktiv formidling heraf Skolernes systematiske arbejde med dokumentation og evaluering styrkes Forvaltningens konsulenter tilbyder projekt- og processtøtte til skolernes arbejde med organisations-, ledelses- og kompetenceudvikling Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres og de enkelte teams redegør i deres årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. Dokumentation og evaluering i forhold til de faglige og alsidige trinmål sikrer viden og overblik over elevernes udbytte af undervisning og fritidstilbud. Denne viden opsamles løbende skriftligt og indgår naturligt i skole-hjem samarbejdet samt danner grundlag for skolens samlede afrapportering til Byrådet.. Den enkelte skole opdaterer årligt sin kompetenceprofil og på baggrund af en udarbejdet kompetenceudviklingsplan sikres det, at alle skoler fra 2009 har en læsevejleder og en matematikvejleder på diplomniveau. Desuden skal skolerne have en evalueringsvejleder og en social-emotionel vejleder med den nødvendige kompetence. Der etableres et samarbejde med andre kommuner om fælles fagkonsulentordning dækkende udvalgte fagområder Der sikres rammer og muligheder for dannelse af faglige frontløbergrupper inden for udvalgte fagområder. Frontløbergrupperne, som består af lærere med særlige kompetencer og engagement inden for et fagområde, udgør faglige kommunale netværk. Frontløberne er at betragte som kommunens faglige spydspidser og kan sammen eller som enkeltpersoner rådgive, vejlede eller løse konkrete opgaver for kolleger, skoler og forvaltning. Der etableres kommunale faglige netværk for undervisere i udvalgte fag fra Der tilbydes lektiecafe på alle skoler Der udarbejdes beskrivelser for overgangen til mellemtrin, til udskoling og til ungdomsuddannelse 8

9 Resultater og opfølgningsmetoder Eleverne undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil bekræftes via skolernes kompetenceprofil 90 % af børnene i folkeskolen vurderes som værende sikre i eller på vej i forhold til de faglige samt sociale og alsidige trin- og slutmål - skolerne angiver eget resultat i afrapporteringen til skolechefen Den gennemsnitlige vurdering af eleverne i den bedste femtedel og den laveste femtedel skal stige i perioden sammenholdt med vurderingen efter skoleåret 2006/07 skolerne angiver eget resultat i afrapporteringen til skolechefen Forskellen i det kommunale karaktergennemsnit mellem tosprogede og de dansksprogede børn skal falde konstateres via årlig opgørelse 95 % af alle børn og unge, herunder børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk, gennemfører en ungdomsuddannelse bekræftes via oplysninger fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nord Alle børn sikres kulturelle oplevelser og er årligt i undervisningen i kontakt med det omgivende miljø dette fremgår af årsplaner og konstateres på skolerne Alle elever inddrages aktivt i skolens demokrati i såvel klasse, SFO, elevråd og skolebestyrelse det konstateres på skolerne Den enkelte skole har strategi og principper for undervisningens evaluering dette konstateres via skolernes hjemmeside Der foreligger beskrivelser for overgangen til indskoling, til mellemtrin, til udskoling og til ungdomsuddannelse dette konstateres i forvaltningen 9

10 Skolen er rummelig Målsætninger 7. Skolerne i Gladsaxe er for alle børn. Den mangfoldighed, der findes mellem børn og unge, anerkendes, accepteres og respekteres af alle og afspejles i skolens praksis. 8. Skolens praksis tager udgangspunkt i den enkeltes resurser, potentialer og forudsætninger i samspil med fællesskabets muligheder. 9. Børn med særlige behov sikres mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med deres forudsætninger, behov og potentialer. 10. Skolens rum indrettes fleksibelt og med mange funktionsmuligheder, således at de kan danne ramme om vekslende undervisningsindhold, organisationsformer og funktioner. Rummene skal appellere til børnenes forskellige læringsstile og give dem oplevelsen af at høre til. Rummelighed i vores skoler handler om at tilbyde fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed. Der skal skabes undervisnings- og samværssituationer, hvor alle parter kan udvikle sig, så alle får noget ud af det. Der bliver herved både fysisk og psykisk rum til - og tolerance overfor - alle børn og unges forskellighed og forskellige måder at lære på. Alle børn og unge skal således opleve at blive anerkendt og værdsat, som dem de er i et socialt og fagligt udviklende fællesskab. Når den enkelte føler sig værdifuld og i besiddelse af et højt selvværd, er det lettere at rumme andre og andres holdninger på en positiv måde. Det er derfor vigtigt, at vi i fællesskabet ser værdien i børnenes og de unges forskellighed. Dette gælder såvel for de sårbare som de mere robuste og stærke børn og unge og det kræver, at den enkelte skole i sine undervisningstilbud fokuserer på undervisningsdifferentiering, forskellige undervisningsformer og en fleksibel organisering af undervisningen. Klassen er elevernes sociale tilhørssted, men holddannelse i klassen og på tværs af klasser skal anvendes dynamisk, hvor også tværgående teamdannelse sikrer en bredere indsigt i børn og unges behov og potentialer. Målet er at flere børn kan blive inden for klassens rammer. Alle børn med særlige behov skal have mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med deres forudsætninger, behov og potentialer. Også børn med særlige behov skal derfor modtage et undervisnings- og fritidstilbud så tæt på hjem og nærmiljø som muligt, så de i videst muligt omfang får en dagligdag med skole, fællesskab og venskaber i det lokale miljø. Skolen har en vigtig rolle som kulturbærer og formidler og medvirker til integrationen i det danske samfund. Tosprogede børn og deres forældre tilbydes ekstra støtte for bedre at kunne indgå på lige vilkår med andre. Det vil vi gøre: For at skabe mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse og organisering af undervisningen, herunder anvendelse af forskellige former for holddannelse i klassen og på tværs af klasser dannes der på den enkelte skole team omkring større børnegrupper - minimum klassetrinsteam, De enkelte team kan modtage supervision fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og/eller andre relevante fagpersoner. 10

11 Der udarbejdes en kommunal handlingsplan, som beskriver hvordan Børnepolitikken udmøntes så den forebyggende, foregribende og indgribende indsats beskrives og koordineres. Børnepolitikken skal fremgå tydeligt i skolens vision og profil og det skal sikres, at rummelighedens vilkår er kendte og accepterede af alle lærere, pædagoger og forældre. Forvaltningen samarbejder med øvrige aktører om at indsamle og formidle viden om effekten af særlige foranstaltninger og initiativer for børn med særlige behov og/eller særlige evner og potentiale. De positive erfaringer med familieklasser skal udnyttes og spredes. Der oprettes derfor familieklasser på alle skoler. Specialundervisning varetages som udgangspunkt af specialuddannet personale. Det fremgår af skolens kompetenceprofil. Supportteamet går ind i klasserne, både i planlagte forløb og i akutsituationer. Der oprettes årligt en et-årig uddannelsesstilling under supportteamet til en af kommunens social-emotionelle vejledere. I de konkrete situationer vedr. børn, unge og familier med specifikke behov dannes teamnetværk mellem samarbejdspartnerne med henblik på at sikre samarbejdet og koordinering af relevante og nødvendige indsatser. Forældrene og evt. det konkrete barn/ung deltager i planlægningen af indsatsen. Skolerne samarbejder med de frivillige sports-, kultur- og fritidsforeninger blandt andet omkring børn og unge med behov for særlig støtte for på den måde at drage nytte af deres kompetencer og ressourcer. Skolerne etablerer kammeratordning, mentorordning og mæglerordning, hvor dette skønnes relevant Resultater og opfølgningsmetoder Andelen af børn, der rummes i de normale forløb øges. - Færre børn i udskilte foranstaltninger konstateres via visitationskontoret Flere børn modtager et undervisningstilbud i tæt tilknytning til eller i skolen Det konstateres Samarbejdet med foreningslivet blandt andet vedrørende børn og unge med særlige behov øges. - Det konstateres De børn, der har behov for helt specielle tilbud og specifik ekspertise, tilbydes denne - Konstateres via årlig opgørelse 11

12 Skolen er præget af trivsel og samarbejde Målsætninger 11. Børn, forældre, lærere og ledelse trives i og er stolte af - deres skole. 12. Alle skolens parter samarbejder om de prioriterede mål. 13. Skolerne er kendetegnet ved et demokratisk samarbejdende, lærende og dynamisk miljø, hvor undervisningens indhold, former og metoder fortsat udvikles, formidles og forankres. 14. Forældrene tager medansvar for og er aktivt engageret i deres børns skolegang Livsglæde giver energi. Det er med til at skabe trivsel og opnå resultater. Det giver sig udslag i engagement, lyst til at undervise og lyst til at lære. Både elevernes og medarbejdernes trivsel skal derfor forbedres i perioden (2010). Medarbejdernes trivsel kan bl.a. afspejles i sygefraværet. Et vigtigt element af trivsel er sundhed og ved at efterleve anbefalingerne i sundhedspolitikken tager skolerne medansvar for børnene og de unges sundhed Afgørende for ledernes og medarbejdernes trivsel er, at de er i besiddelse af kvalifikationer til at håndtere skolens mange udfordringer. Disse kvalifikationer sikres bl.a. gennem efter- og videreuddannelse, deltagelse i faglige netværk og pædagogisk udvikling på skolen. Skolepolitikken bygger på, at alle parter samarbejder for fælles mål. En afgørende forudsætning for et godt og målrettet samarbejde er, at der er klarhed over mål, indhold, rammer og roller i samarbejdet. De gensidige forventninger til hinanden og til opgaven skal være aftalt og afstemt. I alle samarbejdsfora på alle niveauer er en klar ansvars- og arbejdsfordeling afgørende for at prioritere indsatsen.. Den ændrede og styrkede sammensætning af skolernes ledelse i Gladsaxe skal udstikke klare rammer for og understøtte samarbejdet og trivselen på skolen samt sikre en høj pædagogisk standard og en fortsat udvikling. Skolens ledelse lægger linjerne for den overordnede ledelse af - og samarbejdet i skolen. Ledelsen lægger op til åben kommunikation og skaber rammer for medarbejdernes engagement og ansvar og mulighed for fortsat faglige og personlig udvikling. Skolens pædagogiske medarbejdere er organiseret i team, og disse fungerer som et samarbejdsforum til planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen. Teamet er samtidig forum for faglig og pædagogisk sparring og for tilvejebringelse af bred viden om såvel den enkelte elev som undervisningens praksis. Skolen skal være i stadig udvikling. Det vil sige, at den enkelte skole skal være et lærende miljø, hvor både elever og medarbejdere kan udvikle sig. Det betyder blandt andet, at skolen må forholde sig aktivt og reflekterende til hele sin virksomhed, herunder til sit værdigrundlag, til ny viden og til nye metoder og arbejdsformer. I forbindelse med de mange udviklingsprocesser og -projekter, der er en følge af stigende krav og ændrede vilkår, tilbyder forvaltningen projekt- og processtøtte til skolerne. Et velfungerende samarbejde mellem skolen og hjemmet er kendetegnet ved engagerede forældre, der aktivt tager et medansvar for børnenes og de unges skolegang. Skolens opgave er i denne sammenhæng allerede ved skolestarten at skabe klare aftaler om gensidige forventninger og ansvar. Nytænkning og kreativitet i skole-hjem samarbejdets indhold og form kombineret med en øget udnyttelse af de teknologiske muligheder i f.eks. SkoleIntra kan være et af midlerne. Succeskriteriet er at 90 % af familierne er tilmeldt SkoleIntra. 12

13 Det vil vi gøre Med henblik på at fremme personalets trivsel omsætter den enkelte skole Gladsaxe Kommunes personalepolitik til lokale forhold Der tilrettelægges og gennemføres hvert 3. år undersøgelser af såvel elevernes som medarbejdernes trivsel i skolerne. Med baggrund i undersøgelsernes resultater opstiller skolerne mål for de kommende år med henblik på at forbedre trivslen Der tilrettelægges og gennemføres lederevalueringer hvert 2. år Forvaltningens konsulenter tilbyder projekt- og processtøtte til skolernes arbejde med organisations-, ledelses- og kompetenceudvikling På baggrund af en udarbejdet kompetenceprofil og de kommunalt vedtagne faglige indsatsområder tilrettelægger og gennemfører forvaltningen kommunale efter- og videreuddannelsestilbud På baggrund af de indhøstede erfaringer fra projektet Ind i Lærerprofessionen udarbejdes og igangsættes en sammenhængende plan for introduktion af nye lærere Skoleledelsen udarbejder i samarbejde med hvert team og den enkelte medarbejder en kompetenceudviklingsplan for såvel teamet som den enkelte medarbejder sat i relation til skolens behov Forvaltningen opsamler og formidler best-practice vedrørende samarbejdet og trivselen på tværs af skolerne De enkelte skolers samarbejdsstruktur bygger på teamsamarbejde og de enkelte skoler har formuleret klare mål, rammer og forventninger til teamets arbejde. Lærere superviserer hinanden blandt andet på baggrund af observation af og deltagelse i hinandens undervisning Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i netværk, hvor der på tværs af skolerne samarbejdes om videndeling og skoleudvikling Lærere og pædagoger i den enkelte skoles indskoling samarbejder således, at undervisning og SFO-aktiviteter leder frem til, at børnene kan opfylde de kommunale trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Der etableres gode kommunikationsveje mellem skolen og forældrene, og den enkelte skole sikrer, at gensidige forventninger mellem skole og hjem aftales og tydeliggøres. Der samarbejdes på den enkelte skole om at videreudvikle og forny det formelle samarbejde med hensyn til form og indhold. Skolerne inddrager aktivt forældrene og nærmiljøet i skolens virke ved f.eks. arbejdsdage, arrangementer, projekter etc. 13

14 Resultater og opfølgningsmetoder Børnene trives - Der gennemføres undervisningsmiljøvurdering Skolens medarbejdere er engagerede og tilfredse med deres job. - Der gennemføres trivselsundersøgelser Andelen af nye lærere og pædagoger, der skifter job/fratræder, falder Det konstateres Lokale skoleudviklingsinitiativer er beskrevet i skolens kontrakt Det konstateres. Forældrene er engagerede i hele skoleforløbet og deltager i klasse- og skolemøder og indgår i nye samarbejdsformer. - Det konstateres i brugerundersøgelser 90 % af familierne er tilmeldt SkoleIntra det konstateres via Skoleintra Skolen tager medansvar for elevernes sundhed. - Det konstateres, hvorvidt sundhedspolitikkens projekter er gennemført, samt at kommunelægens sundhedsprofil for 9. klasse er forbedret 85 % af forældre er tilfredse med barnets faglige udbytte af undervisningen og barnets sociale og personlige udbytte af undervisningen konstateres via brugerundersøgelse 14

15 Afsnit 5: Opfølgning og dokumentation Skolepolitikken er udgangspunkt for skolernes og forvaltningens dokumentation af resultater samt evalueringen heraf overfor Byrådet. Skolepolitikken udmøntes gennem forvaltningen og skolernes kontrakter. Skolechefen indgår årligt en kontrakt med Børne- og Kulturdirektøren. Skolerne indgår 2-årige kontrakter med skolechefen. Skolernes kontrakter gælder fra august med indgåelse i marts/april, således at de indgår i skolernes planlægning af de kommende to skoleår. 4. Kvartal November: Samlet kvalitetsrapport til Byrådet 3. Kvartal September: Skolerne afrapporterer Oktober: Dialog på skolerne om afrapporteringen 1. Kvartal Januar: Skolechefens kontrakt indgås Marts/april: Skolekontrakt indgås (2 årigt) evt. tillæg til kontakt indgås midtvejs. 2. Kvartal Juni: Børne- og Undervisningsudvalget budgetproces og valg af resultatkrav fra skolepolitikken Der udarbejdes en simpel og let anvendelig skabelon for skolernes årlige afrapportering til forvaltningen og et samlet koncept for den overordnede dokumentation og evaluering af skoleområdet - blandt andet til brug for den årlige kvalitetsrapport til Børne- og Undervisningsudvalget og Byrådet. I 3. kvartal afgiver den enkelte skole sin vurdering af elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen. Denne vurdering indgår i skolens samlede årlige afrapportering af det sidste års resultater, der desuden som minimum omfatter opfølgning på kontrakten (i form af en midtvejsstatus hvert andet år), de nationale test og lokale prøveresultater, samt hvilke foranstaltninger, det giver anledning til. Ikke alle mål og krav i skolepolitikken afrapporteres årligt. Kontrakterne kan på skolechefens initiativ revideres midtvejs, hvis sidste års resultater giver anledning hertil. Afrapporteringen kommenteres af skolebestyrelsen inden fremsendelse til skolechefen og forældrene orienteres af skolen. Forvaltningen udarbejder på den baggrund en fælles kvalitetsrapport til Byrådet i november/december. Skolepolitikken er rammen for udvalgets resultatkrav i budgettet. Da skolernes kontrakter følger skoleåret, er der en tidsforskydning på et halvt år i forhold til Børne- og Undervisningsudvalgets og Byrådets budgetperiode. Forvaltningen gennemfører hvert andet år en undersøgelse, hvor skolepolitikkens konkrete mål indgår i det omfang, det er relevant og muligt. Der gennemføres undervisningsmiljøundersøgelser, trivselsundersøgelser blandt lærere og ledelse samt lederevalueringer. Ved udgangen af 2010 udarbejdes en samlet opfølgning på skolepolitikken til Byrådet. 15