Bæredygtighedsmanual for nybyggeri

Transkript

1 Bæredygtighedsmanual for nybyggeri

2 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Version 9. november 2015 Indledning Side Byggegrund Side Projektforberedelse Side Byggeledelse Side Aflevering Side Materialer Side Energi Side Vand Side Arealanvendelse Side Økonomisk kvalitet Side Indeklima Side Brugerstyring og monitorering Side Tryghed og sikkerhed Side Tilgængelighed Side Transport af brugere Side Æstetik Side Bygningens indretning Side 78 Ordliste Side 88 Bilagsliste Side 100 2

3 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri INDLEDNING Version 9. november 2015 INDLEDNING Aalborg Kommune arbejder for en grøn omstilling, med bæredygtig vækst, hvor der er fokus på ansvarlighed overfor miljø, ressourcer og sociale forhold. Aalborg Byråd har med vedtagelsen af kommunens Bæredygtighedsstrategi lagt op til et øget fokus på energieffektivt og sundhed i byggerier. Bæredygtighedsmanualen har til formål at omsætte de politiske ambitioner til konkret bæredygtigt byggeri. Ønsket om mere bæredygtigt byggeri i kommunen, understøtter samtidigt byrådets ønske om at styrke byggebranchen med viden og kompetencer. Gennem Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling(NBE Byg) og Aalborg SMART City vil byggebranchen yderligere kunne tilegne sig nye kompetencer indenfor bæredygtigt byggeri. Bæredygtighedsmanualen er målrettet Aalborg Kommunes byggerier og skal fra ide til færdigt byggeri, bruges som værktøj til at stille bæredygtighedskrav. Det gælder både for nybyggeri, tilbygning, ombygning samt renovering af de kommunale bygninger og manualen består derfor af 4 særskilte manualer. Manualerne er opdelt i minimumskrav som skal overholdes, anbefalinger som kan tilvælges og dokumentationskrav, der fastlægger hvordan kravene dokumenteres. Manualen er et dynamisk værktøj, der kan tilpasses det enkelte byggeprojekt. Bæredygtighedsmanualen forventes også at kunne vejlede og inspirere til bæredygtige tiltag i det støttede byggeri og hos private og andre offentlige bygherrer.bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet. Bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet. Nybyggeri forventes som udgangspunkt at blive opført efter den danske version af bæredygtighedsstandard DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen). Bæredygtighedsmanualen er i dette tilfælde et supplement til DGNB, som specificerer hvilke minimumskrav Aalborg Kommune stiller til bæredygtigt byggeri. Byggerier som vurderes for små til en egentlig certificering efter DGNB, skal gennemføres i henhold til bæredygtighedsmanualen og på den måde følge principperne i DGNB. Ved mere omfattende til- og ombygninger skal der samtidigt ske en vurdering af, om det er en bedre løsning i stedet at bygge nyt. For at sikre at vedligeholdelse og renovering af byggeri sker bæredygtigt, indeholder manualen operationelle retningslinjer for komponentkrav, så hver gang der f.eks. skiftes et vindue eller en anden bygningsdel er ambitionsniveauet fastlagt. Bæredygtighedsmanualen og brugervejledning vil løbende blive opdateret i takt med nye krav, den teknologiske udvikling og erfaringer fra brugerne. Bæredygtighedsmanualen er godkendt af Aalborg Kommunes Direktørgruppe 24. november

4 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: BYGGEGRUND 1.0 BYGGEGRUND Byggegrunde kan bidrage til det samlede byggeprojekts bæredygtighed ved at sikre bevaring af grønne arealer og jomfrueligt land og markedsværdi. Ved valg af byggegrund skal tages hensyn til overordnede kommunale byudviklingsstrategier. En byggegrund kan have en eller flere af følgende karakteristika, der bidrager til projektets bæredygtighed: - Grunden har tidligere været anvendt til industrielle eller bygningsmæssige formål. - Grunden har gode transportforbindelser til glæde for bygningens nuværende og/eller fremtidige brugere. - Grunden ligger i tæt forbindelse med servicefunktioner, der er til glæde for bygningens daglige brugere og deres gæster. - Grunden er sikret - eller kan sikres - imod fremtidige klimaforandringer (eksempelvis oversvømmelser og temperaturforandringer). - Eventuel forurening har været håndteret - eller bliver håndteret - forsvarligt. 4 Version 9. november 2015

5 1.1 RISIKOVURDERING AF BYGGEGRUNDEN For at forebygge bygningsskader som følge af naturkatastrofer skal der ved valg af byggegrunden foretages en vurdering af risiko for forskellige typer naturkatastrofer og risiko for forurening, stråling mv. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Bygninger udsættes for påvirkninger fra omgivelserne, vejret og det miljø det etableres i. Når der skal vælges en grund til projektet, skal der derfor tages hensyn til de miljøpåvirkninger, der kan påvirke området, bygningen, brugernes helbred og sikre at disse begrænses eller i bedste fald elimineres. Der skal derfor laves en analyse af områdets miljømæssige påvirkninger. 0 Bygherre udarbejder et notat omkring miljørisici ved valg af byggegrund. Der skal gennemføres en vurdering af risiko for oversvømmelse i forbindelse med valg af byggegrund. 0 Bygherre udarbejder notat om risiko for oversvømmelser og tiltag til forebyggelse af skader Hvis der vælges en byggegrund med risiko for oversvømmelse, skal der gøres tiltag for at forebygge oversvømmelse af byggeriet i overensstemmelse med Kommuneplantillæg H Der skal gennemføres en analyse af udeluftens indhold af: - Finstøv, - Ozon, - Kvælstof Bygherre bestiller analyse af udeluftens kvalitet og videreformidler resultatet til relevante beslutningstagere. Det anbefales, at indsamlede data anvendes som grundlag for kommende kommunalplaner og implementering af tiltag, der kan forbedre udeluftens kvalitet. 5

6 Der skal gennemføres en analyse af det udendørs støjniveau og vælges tiltag, der sikrer acceptable støjniveauer i bygningen. 0 Bygherres bestiller en analyse af ekstern støj og formidler resultatet til relevante beslutningstagere. Der skal gennemføres en analyse af jordforurening på grunden og jordbundens sammensætning. Det anbefales at forurenede grunde vælges fremfor udnyttelse af jomfrueligt land. Endvidere anbefales det, at byggegrunde med blød bund fravælges, da dette kan have økonomiske konsekvenser. Bygherre bestiller en analyse af jordforurening og jordbundsforhold. Der skal gennemføres en analyse af risiko for radon på grunden. Er radonstrålingen i klasse 1 til 4 skal bygningen radonsikres. 0 Det anbefales, at der udføres målinger af, om der er elektromagnetiske felter i området. Bygherre bestiller en elektromagnetisk måling og vurderer grundens anvendelsesmuligheder på baggrund af resultatet. 0 Bygherre undersøger radonstrålingen på grunden og stiller krav om radonsikring, hvis dette er nødvendigt. 1.2 OMRÅDETS IMAGE OG TILSTAND Det er vigtigt, at Kommunens bygninger etableres i et område, hvor de rent socialt, funktionelt og visuelt bidrager positivt til udvikling af kvarterets image og tilstand. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Det anbefales at der gennemføres en analyse af kvarterets image og tilstand. Analysen bør anvendes til at forstærke og/eller forbedre kvarterets image og tilstand. Dette er især relevant i socialt belastede områder. Bygherre gennemfører en analyse af kvarterets image, kriminalitet og tilstand, og identificerer tiltag til forstærkning og/eller forbedring af dette image. 6

7 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: PROJEKTFORBEREDELSE Version 9. november PROJEKTFORBEREDELSE Tidlig integration af projekters bæredygtighedsmål har vist, at det er muligt at opnå en høj grad af bæredygtighed i byggeprojekter uden en væsentlig anlægsmæssig merinvestering. En fokuseret projektforberedelse er derfor vigtig for at sikre en tidlig forventningsafstemning omkring projektets bæredygtighed, samt en bearbejdning af projektets bæredygtighedsstrategi i form af en række bearbejdede koncepter indenfor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Temaet om projektforberedelse har derfor følgende fokusområder: - Projektforudsætninger, herunder byggeprogram, kontraktforhold - Konceptudvikling 7

8 2.1 PROJEKTFORUDSÆTNINGER Veldefinerede projektforudsætninger kan medvirke til en højere succes rate og en større økonomisk træfsikkerhed i byggeprojekter. Afklaring af projekters forudsætninger, ikke mindst med byggeprojektets kommende brugere, er derfor et vigtigt element i ethvert bygger og især i bæredygtigt byggeri, der kræver en tidlig identificering og afklaring af mål, tiltag og rentabilitet. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 0 Det anbefales, at projektets mål for bæredygtighed og krav til ydelser formuleres for det konkrete projekt med det formål, at sikre tidlig integration af bæredygtighedsmål og dermed også optimale betingelser for et minimalt behov for ekstra investeringer i projektets bæredygtighed. Bygherre indarbejder krav til bæredygtighed i byggeprogrammet. I forbindelse med programskrivningen indhentes ideer og ønsker fra byggeudvalget. Dette indarbejdes så vidt muligt i projektets program. Der afholdes et eller flere indledende møder eller workshops for aktører og kommende brugere hvor der gives mulighed for at fremkomme med ønsker og ideer. Materialet danner grundlag for det kommende byggeprogram. Der følges op med et eller flere møder hvor skitseprojektet præsenteres og diskuteres. Der nedsættes desuden et byggeudvalg med repræsentation af de kommende brugere. Bygherre indarbejder materialet i byggeprogrammet. Aalborg kommunes notat om "eksempel på byggeprogram" Bilag 10 skal indarbejdes for den specifikke bygningstype i projektet. Det anbefales, at Kommunens notat om "Arkitektonisk kvalitet ved forberedelse af projekter" Bilag 6 indarbejdes i projektets udbudsmateriale. Bygherre indarbejder notatet i udbudsmaterialet. 8

9 0 Det anbefales, at der indarbejdes projektspecifikke bæredygtigheds krav til projektet i projektets udbudsmateriale og at der løbende sker opfølgning på, om målene kan realiseres. Det anbefales at der løbende og minimum ved afslutning af hver projektfase sker opsamling på realiseringsmulighederne for de projektspecifikke bæredygtighedsmål. Rådgiver eller entreprenør udarbejder statusnotater for projektets bæredygtighed. Bygherre indsamler løbende mødereferater og statusnotater, der redegør for realiseringen af projektets bæredygtighedsmål. Det anbefales, at Kommunen specificerer det forventede energiforbrug og de forventede varmebelastninger fra bruger og procesudstyr i projektets udbudsmateriale og at der stilles krav om, at disse anvendes som forudsætninger i rådgiver eller entreprenørs energiberegninger og indeklimasimuleringer. 0 Det anbefales, at der udarbejdes detaljerede krav til byggeriets bæredygtighed og at tilbuddets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed indgår som et tildelingskriterium i projektets udbudsfase(r), hvor sociale- og miljømæssige kvaliteter som minimum vægtes med 15% ved udvælgelse af 'det økonomisk mest fordelagtige tilbud'. Bygherre indarbejder beskrivelser af bruger- og procesudstyrs forventede energiforbrug og varmebelastninger. Rådgiver eller entreprenør afleverer energiberegninger og indeklimasimuleringer, der redegør for konsekvensen af bygherres forudsætninger. Bygherre skal formulere detaljerede bæredygtighedsmål og for projektet og indarbejde disse i udbudsmaterialet og tildelingskriterierne for projektet. 2.2 INTEGREREDE DESIGN PROCESSER Komplekse projekter kræver en tidlig tværfaglig indsats for at få afklaret alle grænsefladerne i projektet. Det samme gælder bæredygtigt byggeri, hvor der er mange bolde i luften, der skal prioriteres og koordineres. Integrerede design processer anses som en vigtig metode til at sikre rettidige analyser, tværfaglig granskning og idéudvikling. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 9

10 Jo mere komplekst et projekt er desto vigtigere er det, at projektets rådgivere og entreprenører indgår i et tværfagligt design team med fokus på integrerede beslutningsprocesser. Kommunens notat om integrerede design processer Bilag 11, er retningslinjer der skal indarbejdes ved planlægning af den integrerede design proces. Baseret på Aalborg Kommunes egne erfaringer med integrerede design processer anbefales det, at Kommunens projektledere uddannes i facilitering af integrerede design processer og at Kommunens projektleder eller procesfacilitator indgår som en aktiv medspiller i design teamets møder for at sikre en god projektopstart og at alle faggrupper taler samme sprog og sigter efter fælles mål. Projektlederen fra Kommunen skal indarbejde kravene til, og anbefalinger for, den integrerede design proces i udbudsmaterialet og tidsplanerne for projektet. Der skal etableres et tværfagligt planlægningsteam dækker de mest centrale discipliner i projektet, samt en bæredygtighedsspecialist og bygherrens projektleder. Dette team udgør kernen i den integrerede design proces. Kernegruppen skal ledes af en erfaren proceskoordinator, der har erfaring med ledelse af integrerede designprocesser. Det anbefales, at der i samarbejde med en proceskoordinator etableres følgende grupperinger i projekteringsteamet, der skal understøtte den integrerede design proces: - En styregruppe bestående af de centrale beslutningstagere, - En kernegruppe med deltagelse af projektledere og fagledere for projektets centrale discipliner - En specialist gruppe, som kernegruppen inddrager i projektgranskning og udvalgte møder i styregruppen og kernegruppen. Bygherres proceskoordinator skal udarbejde en procesplan for den integrerede design proces og indarbejde krav til de bydendes kompetencer i udbudsmaterialet. Rådgiver eller entreprenør skal ved tilbudsgivning navngive de fagledere og specialister, der forventes at indgå i den integrerede design proces. Det skal ske brugerinddragelse ih.t. Bilag 11. Bygherre skal dokumentere, at der er i projektet er sket brugerinddragelse og at brugernes idéer og kommentarer er indarbejdet i projektet. Ved fravalg af afvigelse fra brugerønsker til projektet skal der foreligge argumentation for dette. Der skal foreligge dokumentation for processen i form af mødereferater og fotodokumentation. Der skal ske borgerinddragelse i h.t. bilag Bygherre skal dokumentere at, der er er sket inddragelse af repræsentative borgere og at borgernes tilbagemeldinger og forslag fra borgerne er søgt inkluderet i projektets planlægning og beslutningsprocesser. Afvigelser fra borgernes idéer og ønsker skal italesættes og forklares. Der skal foreligge dokumentation for processen i form af mødereferater og fotodokumentation.

11 Med baggrund i bæredygtighedsmål defineret i Bilag 12, udarbejdes en bæredygtighedsplan med detaljerede krav til bygningens bæredygtighed. I den forbindelse skal der tages hensyn til miljømæssige, økonomiske, sociale og funktionelle samt tekniske aspekter i planlægnings- og byggeprocessen. Det anbefales at bæredygtighedsplanen definerer ansvarsområder og henviser til hvilke beslutninger, der skal træffes i de enkelte faser, for at opnå den mest optimale implementering. Bygherre skal udarbejde en bæredygtighedsstrategi. Bygherre, rådgiver og/eller entreprenør skal løbende dokumentere, hvor tæt strategien er på at blive realiseret. 2.3 KONCEPTUDVIKLING Tidlig konceptudvikling bidrager positivt til integrerede design processer og afklaring om hvilke bæredygtighedstiltag, der skal indarbejdes i et byggeprojekt. Via de udviklede koncepter igangsættes analyser, der danner et vigtigt grundlag for beslutningsprocesser i relation til bæredygtigt byggeri. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 0 For at understøtte den integrerede design proces anbefales, at der udarbejdes en række koncepter, der understøtter realisering af projektets bæredygtighed. Disse koncepter bør indgå i idé og programfasen, samt dispositionsforslagsfasen. Bygherre skal indarbejde krav til koncepter i udbudsmaterialet. Der skal udarbejdes et energikoncept for projektet. Energikonceptet skal som minimum redegøre for mulighederne for energiforsyning, vedvarende energi og energisparetiltag. Det anbefales, at energikonceptet baseres på et miljømæssigt, anlægsøkonomisk og totaløkonomisk feasibility studie for forskellige energimæssige tiltag - eksempelvis vedvarende energikilder, kollektiv forsyning mv. Energikonceptet skal desuden redegøre for visualisering af energiforbruget overfor brugeren. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et formuleret energikoncept, samt evt. et feasibility studie. 11

12 Der skal udarbejdes et vandkoncept. Vandkonceptet skal som minimum redegøre for mulighederne for reduktion af drikkevandsforbrug og genbrug af regnvand. Der skal udarbejdes et belysningskoncept, der inkluderer både dagslys og kunstlys. Belysningskonceptet skal som minimum redegøre for muligheder for udnyttelse af dagslys og brug af energibesparende lyskilder og armaturer. Det anbefales, at der etableres regnvandsopsamling, samt evt. lokal rensning af spildevand. Det anbefales, at belysningskonceptet baseres på sam-simulering af dagslys og kunstlys for at sikre et helhedsorienteret belysningskoncept for bygningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et vandkoncept og dokumentere til valgte tiltag via tegninger, beskrivelser og/eller fotos. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dagslys og kunstlyssimuleringer eller beregninger. Beregninger og simuleringer skal tage højde for: rumstørrelse, orientering, skyggevirkning fra nærliggende bygninger, vinduesplacering, lystransmittans og refleksioner af rummet overflader. Der skal afsættes arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Affald skal kunne sorteres så mest muligt genanvendes. Derudover skal der være mulighed for at frasortere og opbevare farligt affald samt affald til forbrænding og deponering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det vil være særdeles hensigtsmæssigt at inddrage en affaldskonsulent fra Aalborg Forsyning, Renovation på et tidligt tidspunkt i projekteringsfasen, for generelt at sikre optimale løsninger for den totale affaldshåndtering. Vigtigheden skal især ses i lyset af, at der er tale om et nyt areal, hvor der er mulighed for at indarbejde moderne affaldsløsninger, som eksempelvis underjordiske muligheder, som i givet fald skal indarbejdes helt fra starten. Løsningen bør indarbejdes i udbudsmaterialet. Bygherre, rådgiver eller entreprenør skal indarbejde og aflevere et specifikt koncept for håndtering af affald Det anbefales at Kommunen udarbejder et koncept for håndtering af affald i driftsfasen og at dette indarbejdes i udbudsmaterialet. Konceptet bør formuleres i samarbejde med Aalborg renovation. Der skal udarbejdes et koncept der beskriver: - muligheden for at ombygge/ændre bygningens brug ved ombygning eller ændret anvendelse, samt - hvordan bygninger/bygningsdele kan nedtages og genbruges i forbindelse med ombygninger.. Bygherre indarbejder et projektspecifikt affaldskoncept i udbudsmaterialet. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for ombygning, nedrivning- og genanvendelse. 12

13 Der skal i planlægningsfasen udarbejdes et koncept for bygningens renhold og vedligehold. Konceptet skal beskrive omfang af vedligeholdelsesfrie konstruktioner og materialer. Konceptet skal beskrive omfang af konstruktioner og materialer som kræver vedligeholdelse og hvori vedligeholdelsen består. Ligeledes beskrives tilgængeligheden for materialer som skal vedligeholdes. Konceptet skal beskrive rengøring af diverse overflader m.v. i bygningen. Der skal beskrives hvilke tiltag, der ved valg af materialer, tekniske installationer og bygningsdesign, udføres for lettelse af rengøringsindsatsen. Det anbefales, at Kommunen, i samarbejde med rengøringspersonalet i Kommunens eksisterende bygninger, udarbejder minimumskrav til løsninger, der fremmer renhold og vedligehold i forskellige bygningstyper. Bygherre, rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for renhold og vedligehold. For udarbejdelse af brandstrategi, skal der med brandinspektøren, føres forhåndsdialog om projektet. Efterfølgende udarbejdes brandteknisk dokumentation ved brandstrategi, brandplaner og drifts og vedligeholdelsesplan for passive og aktive brandsikringstiltag. 0 For at sikre, at livscyklusanalysen (LCA) af miljøvurderinger fra byggeriets anlæg, drift og bortskaffelse påvirker projektdesignet positivt anbefales det, at der i løbet af projektet gennemføres tre LCA beregninger for projektet, hvor mindst én og gerne to af disse gennemføres for hele bygningen. For at sikre, at beregninger af projektets levetidsomkostninger (LCC) anlæg, drift og vedligehold påvirker projektdesignet positivt anbefales det, at der i løbet af projektet gennemføres tre LCC beregninger for projektet, hvor mindst én og gerne to af disse gennemføres for hele bygningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tre LCA notater inkl. beregningsforudsætninger på forskellige tidspunkter i projektet. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tre LCC notater inkl. beregningsforudsætninger på forskellige tidspunkter i projektet. 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer en brandstrategi. Denne skal foreligge ved aflevering af projektforslaget. 13

14 0 Det anbefales at brandstrategien suppleres med en funktions/styre - og grænsefladematrice for idriftsættelse af alle sikkerhedsrelevante anordninger og anlæg. Samt at relevante fagpersoner gennemfører systemgranskning af anordninger og anlæg inkl. funktionstest af det enkelte anlæg og grænseflader mellem anlæg, og opfølgning på passive og aktive brandsikringstiltag jf. brandstrategi og myndighedskrav. Bygherre, rådgiver eller entreprenør udpeger kompetenceperson, der udarbejder en idriftsættelsesmatrice og gennemfører systemgranskning og funktionstest. Der skal udarbejdes et klimasikringskoncept for alle nye bygninger og tilbygninger. Konceptet skal baseres på en risikovurdering af projektets behov for klimatilpasning. For områder hvor der jf. kommuneplanen er forhøjet sandsynlighed for oversvømmelser(retningslinje xx.xx), skal bygherre beskrive hvordan bygningen tænkes klimasikret frem mod minimum Beskrivelsen skal indeholde klimasikring både ift. havvandsstigning og skybrud. Bygherre, rådgiver eller entreprenør afleverer et klimasikringskoncept. Konceptet skal foreligge senest ved aflevering af dispositionsforslaget. Det anbefales at der, sammen med bygningens fremtidige brugere, udarbejdes et koncept for læring(specielt for skoler og institutioner for børn og unge), der redegør for hvordan projektet, i byggeriets planlægnings- og/eller driftsfase, kan indgå som et læringselement for elever på skolen, eller børn og unge i institutionen. Der kan f.eks. udgives en byggeavis, arrangeres besøg på byggepladsen, etableres mulighed for indsamling af data for bygningsdriften m.v. Bygherre, rådgiver eller entreprenør udarbejder et koncept for læring. Konceptet skal foreligge senest ved aflevering af projektforslaget. Repræsentanter for bygningens fremtidige brugere skal inddrages i udarbejdelse af konceptet. 14

15 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: BYGGELEDELSE Version 9. november BYGGELEDELSE Entreprenørers adfærd på byggepladsen bidrager både til et byggeris sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. Projektets miljømæssige og økonomiske bæredygtighed skal sikres via et reduceret ressourceforbrug skal sikres via et skarpt øje på opbevaring af materialer og kemi og affaldsproduktion, samt beskyttelse af begrønnede overflader og øget fokus på skurbyens ressourceforbrug og de ressourcer der går til opvarmning og rengøring af bygningen i byggeperioden og op til aflevering. Projektets sociale bæredygtighed skal sikres via ordentlige arbejdsforhold for pladsens medarbejdere og hensyntagen til byggepladsens naboer. 15

16 MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATOINSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 0 Det anbefales, at der etableres fælles skurvogne, kantine og omklædningsfaciliteter på byggepladsen for at sikre et fælles ejerskab for overholdelse af projektets tidsplaner og en følelse af respekt for andres arbejde. Entreprenør forestår følgende: Hoved- eller totalentreprenør skal sikre, at den enkelte fag- eller underentreprenør laver en logistikplan for sin egen entreprise, der kan anvendes til intern koordinering af aktiviteter og leverancer på byggepladsen. For at understøtte kvalitetssikringsprocessen, anbefales det, at der anvendes tablets med apps til kvalitetsledelse og dokumentation, kan anvendes til videndeling omkring og etablering af et overblik over fejl og mangler. Det anbefales at sikre øget sikkerhed på byggepladsen via ID-kort eller adgangskort til byggepladsen. Det anbefales at leverancer til byggepladsen planlægges med henblik på at kørsel til og fra byggeområdet i store lastbiler reduceres til et minimum og at leverancer sker udenfor myldretid af hensyn til omverden og miljøet. Det anbefales, at køretøjers miljøbelastning og partikelafgivelse reduceres via krav om EU 5 motorer og dieselmotorer med partikelfiltre. Samt at der tilbydes miljøteknisk kørekursus til chauffører, der kører med leverancer til byggepladsen. - En byggepladsplan for fællesfaciliteter i skurbyen, - Indsamling af, tilpasning og videndeling omkring logistikplaner, - Aftaler om anvendelse af BIM i udførelsesfasen og apps til kvalitetssikring, - Tiltag for øget sikkerhed på byggepladsen 16

17 Affaldshåndtering på byggepladsen skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning og de kommunale krav til kildesortering. Entreprenør(er) skal monitorere affaldsproduktionen og sikre en minimal affaldsproduktion via returaftaler på udvalgte kilder, der typisk deponeres (mineraluld, tagpap og maling), og ansvarlig opbevaring af byggematerialer. Entreprenør skal indsamle vejsedler på bortkørt affald og opgøre mængder for 'on-site' genbrug af udgravet jord og bortkørt jord. Det anbefales, at entreprenør opgør affaldsproduktionen hver 14. dag og hænger en graf over affaldsproduktionen et synligt sted på byggepladsen med det formål, at påvirke pladsarbejdernes bevidsthed om ressourceforbruget. Entreprenør skal dokumentere kildesortering på byggepladsen via ugentlig fotodokumentation, samt: - mængder for produceret affald via vejesedler - returaftaler og - grafer over produceret affald og fotodokumentation for ophængning af disse i fællesområder. Lovgivningsmæssige krav om regulering af ekstern støjafgivelse skal overholdes i projektet. Støv på byggepladsen skal begrænses via maskiner med støvsugere og håndtering af støv ved de arbejdsstationer, hvor støvet produceres. Der skal bruges både våde, fugtige og sugende processer til at binde og fjerne støvet. Lokal håndtering af støv og et rent arbejdsmiljø skal dokumenteres ugentligt via fotodokumentation fra mønsterrunder på pladsen. Det anbefales, at tiltag og maskiner, der kan reducere støj og vibrationer fra byggepladsen, tilvælges. Det anbefales, at entreprenør udarbejder et koncept for håndtering af støv, enten som en del af Plan for sikkerhed og sundhed eller som et selvstændigt koncept. Konceptet skal bl. a. kunne anvendes til introduktion til nye medarbejdere på pladsen. Konceptet skal redegøre for hvordan støvproblemer forebygges, eller måske helt undgås. Konceptet skal beskrive anvendte metoder til at forebygge mod støvproblemer og metoder til beskyttelse af medarbejdere og omgivelser mod støv. Ved støvende arbejder skal medarbejdere instrueres i at anvende de korrekte personlige værnemidler, som skal forefindes på pladsen. Der henvises i øvrigt til Branchevejledning om støv på byggepladsen fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. Entreprenør skal via fotos og datablade på teknisk udstyr dokumentere, at lovgivningen for afgivelse af støj er overholdt, samt eventuelle tiltag og maskiner anvendt til reduktion af støj og vibrationer på byggepladsen. Entreprenør skal dokumentere: - håndtering af støv via ugentligt fotodokumentation, - fotos af udstyr anvendt til rengøring, - koncept for håndtering af støv 17

18 Det skal sikres at al kemi med REACH datablade opbevares forsvarligt i en aflåst container med drypbakke, samt at eventuelle spild håndteres med det samme og eventuelt med ekstern bistand. Begrønnede arealer og bar jord skal beskyttes mod traktose via køreplader. Forplantning af jord skal forebygges via beplantning, vanding eller tildækning af jordbunker i tørre perioder, samt ugentligt renhold af kørevejene til byggepladsen. Det anbefales at, der i perioder etableres hjulvask, således at forplantning af jord via kørsel forebygges. Entreprenør skal aflevere: - REACH datablade for kemi og fotos af container til opbevaring. - Aftaler med miljøfirma om tilkald ved spild, - Fotos af anvendte køreplader, - Fotos af jordbunker (vanding, beplantning eller tildækning) - Fotos af hjulvask. Krav til energiforbrug på byggepladsen skal indgå i tilbuds- eller udbudsmaterialet og der skal udarbejdes et koncept for monitorering og reducering af energiforbrug på byggepladsen. Krav til energiforbrug på byggepladsen skal indgå i tilbuds- eller udbudsmaterialet og der skal udarbejdes et koncept for monitorering og reducering af energiforbrug på byggepladsen. Det anbefales, at energiforbruget på byggepladsen minimeres via flg. tiltag: - Bimålere på forskellige typer af forbrug og forskellige områder på byggepladsen og grafisk formidling af forbruget, - LED belysning, - Isolerede skurvogne, - Opvarmning af bygningen EFTER lukning af facader og tilkobling af fjernvarme, - Behovsstyret opvarmning og belysning, Det anbefales at monitorering og rapportering af energiforbrug på byggepladsen gøres offentlig tilgængeligt på internettet. Det anbefales at naboinddragelse sker via "åben skurvogn" for at undgå en eller konfrontere konflikthåndteringen direkte. Det anbefales at opstille "undskyld vi roder" skilte indeholdende et tidsperspektiv for slutfasen, således at der skabes bedre accept af byggepladsen for omverden. Det anbefales at opstille byggepladstavler for interesserede, således at tidsplan og status for byggeriet synliggøres for omverden. 18 Entreprenør skal aflevere: - et energikoncept for byggepladsen, - fotodokumentation for efterlevelse af energikonceptet, - monitorering og rapportering af energiforbrug på byggepladsen fordelt på kilder og zoner. Entreprenør skal dokumentere naboinformation via: - breve, - referater eller fotos fra åbne møder for naboer, - nyhedsbreve, - skilte, - informationstavle på byggepladsen

19 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: AFLEVERING Version 9. november AFLEVERING Eftervisende målinger har stor indflydelse på byggeprojekters realiserede bæredygtighed. Denne manual gør op med 'design for sustainability' og har fokus på hvorledes eftervisende målinger kan bidrage til at eftervise en realisering af de designværdier, der typisk indgår i bæredygtige byggeprojekter. Dette tema har følgende fokusområder: - Drift, vedligehold og brugervejledning - Kvalitet af afleveret dokumentation - Commissioning 19

20 4.1 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG BRUGERVEJLEDNING Formålet med dette fokusområde er at sikre, at bygningens driftspersonale og bygningens brugere forstår, hvordan deres bygning skal driftes. Bæredygtigt byggeri indeholder ofte komplekse og automatiserede systemer, der kræver indsigt og opdateret projektmateriale, som brugeren kan forstå. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal udarbejdes drift og vedligeholdelse materiale til bygningens driftspersonale, samt et uddannelsesforløb for bygningens driftspersonale. 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer D&V materiale og afholde undervisning af bygningens driftspersonale i forbindelse med aflevering af byggeriet. Der skal udarbejdes en vejledning for drift og vedligehold af bygningen. Der indeholder detaljerede anvisninger om vedligehold, inspektion of drift. Anvisningerne skal være indarbejdet i et oversigtsskema, der specificerer hvilken målgruppe, der har ansvar for at implementere anvisningen. Der skal ved aflevering foreligge As-Built tegninger og en opdateret energirammeberegning 0 Entreprenør afleverer vejledning for drift og vedligehold, samt oversigtsskema og faciliteter placering af ansvar. Rådgiver eller entreprenør afleverer As-Built tegninger og en opdateret energirammeberegning. Det anbefales, at der udarbejdes en brugerhåndbog, der kan sikre brugeren en let og tilgængelig brug af bygningen. Endvidere skal brugerhåndbogen indeholde informationer til ejer/lejere/bruger om hvordan bygningen bruges optimalt, hvordan strømforbruget kan nedsættes eller retningslinjer for anvendelse af vand og strøm, blændingssystemer, lys mv. Bygherre, rådgiver eller entreprenør udarbejder en brugerhåndbog til bygningens daglige brugere. 20

21 4.2 KVALITET AF AFLEVERET DOKUMENTATION De første internationale erfaringer med certificerede byggeprojekter i 1990'erne og begyndelsen af 00'erne har viste, at de certificerede projekters bæredygtighed ofte stoppede i designfasen og at projekternes realiserede bæredygtighed lå langt fra projekternes visioner. Der er derfor fokus på kvaliteten af den afleverede dokumentation, samt eftervisende målinger, der kan bekræfte, at byggeriet efterlever de designværdier, der er opsat som forudsætninger for byggeriets indeklima og energiforbrug. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMETATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Entreprenør skal udarbejde en liste over alle materialer anvendt til byggeriet og indsamle følgende producentdata i en mappe til bygherren: - Sikkerhedsdatablade for materialer og hjælpestoffer, - CE mærker - Produktnavne og leverandør Entreprenør afleverer materialeliste og producentdata. For at sikre bygningens lufttæthed skal der forud for aflevering af bygningen gennemføres blower-door test så snart klimaskærmen er lukket og tætnet og inden der lægges gulv. Det anbefales, at der blower-door testen udføres sammen med termografering af bygningen. Entreprenør skal aflevere blower-door test, termografi og akustiske målinger. Det skal sikres at der ikke indbygges fugt i byggeriet. 0 Entreprenør skal aflevere målinger af fugtindholdet i byggematerialer og målinger af rumluftens fugtindhold (i betonbyggeri). 21

22 4.3 COMMISSIONING Erfaringer med lavenergi byggeri i Danmark og i udlandet har vist, at der ofte er meget langt fra det beregede energibehov til det realiserede energiforbrug. Dette har i nogle tilfælde resulteret i en gennemgang af bygningernes energiforbrugende installationer, hvilket har afsløret problemer med grænsefladerne mellem de indregulerede anlæg, som den enkelte entreprenør har gennemført funktionstest på forud for aflevering af byggeriet. En anden væsentlig fejlkilde er bygherres forventninger til brugerens adfærd og brugerens faktiske adfærd. Det er derfor vigtigt, at sikre en tilstrækkelig test af grænsefladerne mellem bygningens installationer, samt opfølgning på sammenhængen mellem forudsætningerne for de indregulerede anlæg og brugernes faktiske adfærd og indretning af bygningen. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal gennemføres veldokumenterede og koordinerede funktionstest af bygningens installationer. Det anbefales, at systemgrænseflader testes som del af en decideret commissioning proces. Selve commissioning processen inkluderer løbende granskning af projektet fra programfasen til og med de første 14 måneder af driftsfasen. Planlægning af commissioning processen skal ske i overensstemmelse med DS 3090:2014. Det anbefales, at dette formuleres som krav ved større byggerier med en høj kompleksitet. Entreprenør og/eller commissioning leder skal aflevere: - Funktionstest, - Commissioning plan og commissioning rapport, - Dokumentation for løbende opfølgning via commissioning-log. 22

23 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: MATERIALER 5.0 MATERIALER Materialevalg i en bygning har stor indflydelse på projektets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Materialer anvendt til byggeprojekter bør: - Være ansvarligt fremskaffet - Have så lave miljøemissioner som muligt - Have så lav afgasning og afgivelse af partikler som muligt - Undgå anvendelse af giftstoffer i produktionen - Undgå at afgive gasser i tilfælde af brand - Være robuste og lette at renholde - Fremme muligheder for separering og genanvendelse af materialer 23 Version 9. november 2015

24 5.1 MILJØPÅVIRKNINGER FRA BYGNINGSDRIFT OG MATERIALER I takt med at danske bygninger er blevet mere og mere energi-effektive er miljøbelastningen fra produktionen af byggematerialer og især isoleringsmaterialer steget. Det er derfor vigtigt, at der ved valg af materialer er et skærpet fokus på miljøbelastningen fra disse materialer og at denne miljøbelastning sammenholdes med bygningens energibehov. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkninger til byggematerialer og driftenergi, skal reduceres så meget det er muligt i Kommunens bygninger. På nye bygninger og tilbygninger skal der gennemføres mindst én livscyklusvurdering af hele byggeriet, hvor følgende miljøeffekter undersøges: - Global opvarmning (GWP) - Ozonnedbrydning (ODP) - Fotokemisk ozondannelse (POCP) - Forsuring (AP) - Næringssaltbelastning (EP) Formålet med livscyklusvurderingen er, at undersøge hvor det er muligt at reducere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger fra bygningens udførelse, drift og bortskaffelse. Det anbefales at der gennemføres tre livscyklusvurderinger på forskellige tidspunkter i projektet. Den første livscyklusvurdering kan være en sammenligning af løsninger på komponentniveau i en tidlig fase. De næste to vurderinger bør gennemføres for det samlede projekt i LCA-værktøjet udviklet til DGNB systemet - eller et tilsvarende værktøj. Det anbefales, at der indsamles EPD'er for så mange produkter som muligt - uanset om disse anvendes til LCA beregningen. Det anbefales, at miljøbelastninger fra transport af byggematerialer fra leverandører til byggepladsen dokumenteres i udførelsesfasen. Livscyklusvurderinger skal forelægges bygherre på relevante tidspunkter i projektet, hvor der foretages til- og fravalg af byggematerialer. Ved sammenligning af to komponenter - eller en analyse af f.eks. to scenarier for energiforbrug (f.eks. BK2020 vs. LEK2015) skal beregningen forelægges som beslutningsgrundlag. Gennemføres en komplet livscyklusvurdering skal denne senest forelægges bygherre ved aflevering af hovedprojektet. Udarbejdes flere vurderinger skal den sidste vurdering forelægge ved aflevering af byggeriet. Denne skal baseres på mængdeudtræk fra en BIM model, tegninger og oplysninger fra entreprenøren, der vedlægges som dokumentation for beregningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beregning af miljøemissioner fra transport af materialer fra producenten til byggepladsen. 24

25 5.2 MATERIALERS GIFTIGHED Europæisk og dansk lovgivning stiller store krav til materialernes giftighed. Det har desværre vist sig, at det er svært at dokumentere efterlevelse af de europæiske og danske lovkrav, hvorfor dokumentation af byggematerialers manglende giftighed nu prioriteres i Kommunens bæredygtighedsmanual. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Byggevarer der indbygges i Kommunens bygninger skal overholde lovgivningens mindstekrav svarende til DGNB systemets kvalitetstrin 1. (Bilag 1) Indkøb af inventar og materialer skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i Aalborg Kommunes Indkøbsaftaler. Disse indkøb skal som muligt være certificeret med Ecolabel - eller kunne dokumentere efterlevelse af Ecolabels ydeevne og dokumentationskrav. Overfladebehandling (maling) skal være med mindst muligt indhold af MI (methylisothiazolione) Det anbefales, at projekter der kan opnå et højere kvalitetsniveau end DGNB systemets kvalitetsniveau 1 tildeles point som en del af et tildelingskriterium ved bedømmelse af tilbud. For projekttyper med særligt følsomme brugere bør kravet skærpes til overholdelse af kvalitetstrin 3 eller 4 i DGNB systemets kriterium ENV 1.2. (Bilag 1) Det anbefales, at materialer og inventar om muligt leveres med Ecolabel - eller et tilsvarende miljømærke. Ved alt nybyggeri skal entreprenør og/eller rådgiver dokumentere, hvilke kvalitetsniveauer de indbyggede materialer overholder i Bilag 02: DGNB systemets bilag 2 for miljørisici relateret til byggevarer. Der skal udarbejdes et materialekatalog over bygningsdele, der dokumenterer de stoffer, produkter og elementer der er beskrevet i Bilag 1. Derudover skal der i kataloget inkluderes anvendte tilslagsmaterialer f.eks. lim, grunder, forbindelseslag m.m. 5.3 ANSVARLIG FREMSKAFFELSE AF MATERIALER For at sikre, at materialer ikke giver anledning af fjernelse af værdifulde naturressourcer og at udvindelse og forarbejdning af materialer ikke giver anledning til børne- eller tvangsarbejde stiller Kommunens bæredygtighedsmanual krav om dokumentation for ansvarlig fremskaffelse af materialer. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 25

26 Alle indkøb af materialer skal ske i overensstemmelse med Aalborg Kommunes Indkøbsaftaler: ETIK OG SOCIALT ANSVAR Udbyder forudsætter, at kontrakthaver og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner: - Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) - Ingen diskrimination i ansættelsen (ILOkonvention nr. 100 og 111) - Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) - Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) Det forudsættes også, at kontrakthaver og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN's Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt overholder de 10 principper i FN's Global Compact. Der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb, samt FSC- eller PEFC certifikat for 90% af det træ der indbygges i bygningen. Ved indkøb af natursten udenfor Europa skal det via fairtrade certifikater, dokumenteres at der ved indvending og produktion af materialer ikke anvendes børne- og/eller tvangsarbejde. Det anbefales, at der ligeledes stilles krav om FSCog/eller PEFC certifikater for træ anvendt på byggepladsen. Det anbefales, at derfor de øvrige produkter stilles krav om ISO certifikater og årsrapporter. Det anbefales at der anvendes genbrugsmaterialer hvor relevant. Entreprenør skal aflevere Chain-of Custody (CoC) certifikater fra leverandører af konstruktionstræ, træprodukter, samt fairtrade certifikater for natursten indkøbt udenfor Europa. Entreprenør skal endvidere vedlægge følgesedler eller lignende, hvor CoC eller fairtrade ID for producenten er angivet sammen med procentsatsen for andelen af certificeret træ. 26

27 5.4 ROBUSTHED OG LEVETIDER For at sikre Kommunens driftsøkonomi og sikre størst mulig udnyttelse af den miljømæssige ressource, som er indbygget i Kommunens ejendomme stiller manualen krav til materialernes og løsningernes levetid og robusthed. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal vælges materialer med et minimalt behov for vedligehold og robuste løsninger kan omkostninger forbundet med komponenters levetid nedbringes. Udover at se på vedligeholdelsesfri og robuste materialer, anbefales det at vurdere byggeriets opgørelse af mangler og overholdelse af tidsfrister jf. bygge rating skala, samt vurdere de robuste løsninger ud fra eksisterende best practice fra Byggeskadefonden. Bygningsmaterialernes levetider eftervises og dokumenteres i et notat, med redegørelse for de valgte materialer og deres levetider. Disse er opgjort via bilag 09: SBi anvisning levetider. Følgende krav anbefales overholdt for klimaskærmens levetider: - Facadeelementer og tagkonstruktioners :45-60 år - Vinduer og døre: år. 0 Entreprenøren skal aflevere en oversigt over klimaskærmens materialer. Der skal ved udarbejdelse af tidsplaner for udførelsesfasen sikres tilstrækkelig tid til tværfaglig planlægning med det formål at sikre projektet er færdigt og klar til aflevering uden at fejl og mangler påvirker brugeren. For at sikre bygningen med robuste løsninger, skal der udarbejdes en risikovurdering af de bygningsdele er der sårbare over vand og fugt. For sårbare bygningsdele skal følgende vejledninger fra Byggeskadefonen (2012) og Træinformation (2009) indarbejdes i projektet: - Konstruktiv træbeskyttelse - Vis Vand Væk Det anbefales at vådrum udføres i tunge byggematerialer. Det skal via 'Bygge Rating Skalaen' (BEC eller Bülows) eller tilsvarende evalueringssystemer dokumenteres bygherrens evaluering af omfanget af fejl og mangler i byggeriet. Følgende skal dokumenteres: - Risikovurdering af sårbare bygningsmaterialer. - Principperne bag konstruktiv træbeskyttelse og Vis Vand Væk er fulgt og efterlevet i det omfang det er relevant for bygningen. 27

28 Ved udarbejdelse af tidsplanen for projektet skal muligheder for overholdelse af tidsfrister sikres. I idé og programfasen skal der skal udarbejdes en beregning udførelsestiden og en tidsplan, der vedligeholdes i hele projektperioden. 0 Det skal dokumenteres at tidsplaner er udarbejde og overholdt via Bygge Rating Skala. Ændringer af tidsfrister, der har indflydelse på aflevering og økonomi, skal noteres i fx en logbog. 5.5 VEDLIGEHOLD OG RENGØRING Bygninger med et stort behov for renhold og vedligehold er dyrere at drifte. De har desuden en stor miljøbelastning fra rengøringsmidler. Det er derfor vigtigt, at Kommunens ejendomme har et minimalt behov for vedligehold og rengøring. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: For at bevare en lang levetid på de anvendte materialer og overflader i bygningen, skal det sikres, at overflader er lette at rengøre. Dette reducerer brugen af rengøringsmidler og mindsker dermed miljøpåvirkningerne og udgifterne til rengøring og vedligehold. Følgende skal indgå i en vurdering af bygningens behov for vedligehold og renhold: - Renhold af synlige bærende konstruktioner - Renhold af udvendige og indvendige vinduer og glasflader - Valg af gulvbelægning - Etablering og længde af smudsopsamlingszone - Rengøringsvenlig indretning uden besværlige hjørner - Ventilationssystemets kanalers mulighed for støvsugning og renhold - God mulighed for inspektion af tekniske installationer Det anbefales det at professionelt rengøringspersonale inddrage i en dialog om bygningens indretning og materialevalg med det formål, at sikre at indretning og valg af materialer sikrer et ergonomisk arbejdsmiljø personalet, der skal rengøre bygningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for inspektion, renhold og vedligehold af materialer, ventilationskanaler og overflader i bygningen, samt tegninger, beskrivelser og fotos, der dokumenterer implementering af konceptet. 28

29 0 Det anbefales, at de primære bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfri eller fritliggende. 0 Det anbefales, at udvendige vinduespudsning kan ske fra terræn for alle eller næsten alle udvendige vinduesarealer. 0 Det anbefales, at der vælges gulvbelægninger, der er smudsafvisende og hvor farvevalget ikke er 100% ensfarvede. 0 Det anbefales, at der etableres > 5 meter lange måtter ved alle primære adgangsveje (dvs. adgange for bygningens daglige brugere). Længden er den samlede længde af henholdsvis den udvendige og indvendige smudsopsamling. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser, der redegør for konstruktionernes placering og behov for vedligehold. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser, der redegør for vinduernes placering og mulighed for vedligehold. Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeprøver og fotos, der dokumenterer materialets farvenuancer og at de valgte gulvbelægninger er smudsafvisende. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der dokumenterer placering og længder af smudsopsamlingszoner. 0 Det anbefales at eventuelle radiatorer placeres 15 cm. over gulve og at fremføring til disse indbygges i vægge med rør-i-rør løsninger. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der dokumenterer placering af radiatorer eller anden form for opvarmning (eksempelvis gulvvarme) Ventilationskanaler, udsugnings- og indblæsningsarmaturer skal kunne støvsuges og renholdes via rengøringslemme. 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for muligheder for renhold af ventilationskanaler og fotodokumentation for realisering. 5.6 FREMTIDIG NEDTAGNING OG GENANVENDELSE AF MATERIALER Materialer betragtes som en værdifuld ressource. Det er derfor vigtigt, at de indbyggede byggematerialer kan adskilles og genanvendes eller genbruges. Dette vil reducere den fremtidige miljøbelastning fra produktion af nye byggematerialer samtidig med, at de indbyggede materialer i fremtiden kan have økonomisk værdi. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 29

30 De materialer, der indbygges i Kommunens byggeri betragtes som en fremtidig ressource. Muligheder for adskillelse og genbrug af indbyggede materialer skal beskrives for de valgte løsninger i et materialekoncept, der beskriver: - alle materialelag i de valgte konstruktioner - muligheder for at separere materialelagene - opdeling af materialelag i flg. kategorier: a) Genbrug b) Genanvendelse - samme kvalitetsniveau c) Genanvendelse - forringet kvalitet d) Forbrænding e) Deponi Det anbefales at genanvende materialer fra eksisterende bygninger eller belægninger på grunden i det omfang det er muligt at anvende dette i projektet. Det kan f.eks. være betongrus der bruges til stabilisering af terrændæk, træ der kan genbruges som forskalling eller mursten der er rengjorte til genanvendelse. Ligeledes anbefales det at belønne indarbejdelse af retursystemer ved nedrivning og adskillelse af materialer, hvor disse komponenter returneres til et genbrugslager til senere indkøb. Rådgiver eller entreprenør afleverer en materialeliste og en beskrivelse af: - hvordan materialers ressourcekredsløb er indtænkt i byggeriet - hvilke genbrugsmaterialer der er indbygget i projektet - enten via direkte genbrug eller som en del af nye produkter - en beregning af det procentvise indhold af genbrugsmaterialer (recycled content) for de valgte byggematerialer. For at fremme nedtagning og genanvendelse af materialer, skal der udarbejdes et koncept for nedtagning, separering og genbrug af bygningsmaterialer. 0 Det anbefales, at bygningskonstruktioner designes, så de let kan adskilles og genanvendes eller genbruges uden, der sker forringelse af materialets kvalitet. Det anbefales at materialernes muligheder for at indgå i henholdsvis en teknisk og en biologisk cyklus analyseres i overensstemmelse Cradle2Cradle paradigmet for byggeprojekter. Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for hvorledes en høj materialeudnyttelse kan se ved end anvendelse af de indbyggede materialer. Rådgiver eller entreprenør afleverer et koncept for nedtagning og genanvendelse. Konceptet skal foreligge ved aflevering af dispositionsforslaget og opdateres løbende ved ændringer i projektet. 0 Det anbefales, at der redegøres for alle materialers 'end-of-life' (bortskaffelse) og at deponi eller kvalitetsforringelse af de genanvendte materialer forebygges, Det anbefales, at ressourcehåndtering i byggeriet anvendes som et læringselement i brugsfasen - eksempelvis via monitorering af produceret byggeaffald ved ombygning og håndtering af dette. Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeliste inkl. forventet endof-life og eventuelle returaftaler med materialeproducenter. 30

31 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: ENERGI Version 9. november ENERGI Energiforbrug og forsyninger i bygninger bidrager til byggeriets miljømæssige bæredygtighed. Energiforbruget bør sammen med materialer anvendt til byggeriet indgå i en samlet livscyklusvurdering af bygningen for at forebygge suboptimering af energiforbruget, der giver anledning til øgede miljøemissioner på materialesiden. Ved design af energi-effektive løsninger er det vigtigt ligeledes at inddrage overvejelser om samspil med projektets kollektive forsyning og balancen med bygningens termiske og visuelle indeklima. 31

32 MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse Alle nybyggerier, tilbygninger og renoveringer på >500 m2 skal energiscreenes jf. Aalborg Kommunes klimastrategi (R21). Alt nybyggeri skal overholde Bygningsklasse 2020 og der skal gennemføres beregninger af potentielle energibesparelser for energiforbrugende installationer, der ikke indgår i energirammeberegningen - eksempelvis elevatorer og udendørs belysning. Det er et krav at bygninger der etableres i områder med kollektiv forsyning skal tilkobles fjernvarme og evt. fjernkøl, uanset bygningstypen. I alle Kommunens nye bygninger, tilbygninger og ombygninger, hvor det er teknisk muligt, skal minimum 10 % af bygningens samlede energibehov dækkes af vedvarende energi (jf. Aalborg Kommunes Klimastrategi (R19). Passive tiltag skal indarbejdes i projektet før der etableres vedvarende energikilder. Som minimum skal følgende tiltag søges indarbejdet i byggeriet: - Energi-effektive konstruktioner og installationer - Behovsstyring af varme, lys, ventilation og køling - Etablering af CTS-anlæg - Forberedelse af varmtvandstilslutning af opvaskemaskiner og vaskemaskiner For at minimere drift og omkostninger til I bygasforsyningsområder bør bygas indarbejdes i kommunens bygninger. Varmegenvinding af varmt spildevand og overskudsvarme, herunder udnyttelse af overskudsvarme fra nærliggende virksomheder, bør indgå i analysen af projektets potentielle energibesparelser. Ved etablering af lavenergibyggeri anbefales det, at der gennemføres en totaløkonomisk beregning af rentabiliteten af de valgte tiltag. Ved nybyggeri og tilbygninger skal energibehovet og den totaløkonomiske beregning sammenholdes med en livscyklusvurdering af byggeriets samlede miljøeffekter i henholdsvis en 50-årig og 120-årig tidshorisont. Ved energioptimeringsprojekter er det anbefales det, at der sikres en balance mellem energibehov og indeklima, samt tilstrækkelig afkøling af returvarme til fjernvarmesystemet. Det anbefales, at der udarbejdes et koncept for hvordan bygningens energiforbrug og energiproducerende installationer kan indgå i et læringsforløb. Bygningens energibehov skal dokumenteres via en energirammeberegning og et energimærke. I nybyggeri og tilbygninger indgår ovenstående i livscyklusvurderingen af det samlede byggeris miljøpåvirkning. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en energiscreening, samt beskrivelser for energibesparelser, der ikke indgår i energirammeberegningen. Rådgiver eller entreprenør skal redegør for passive og aktive tiltag, der er indarbejdet i projektet med henblik på at reducere energiforbruget til drift. Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal udarbejde et læringskoncept for energiforbrug og forsyning. 32

33 For at minimere drift og omkostninger til nattebelysning af området, kan der indarbejdes et koncept for hvorledes lyset slukkes og tændes i mørke perioder, igennem sensorer der respondere på bevægelse. Der skal vælges et opvarmningssystem, der giver en god afkøling og hvor systemet samtidig har en kort reaktionstid. Ved opsætning af el-radiatorer skal der søges dispensation. Der skal udarbejdes et målings- og overvågningskoncept for projektet, der sikrer følgende: - Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via SMART teknologi. - Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og data skal kunne formidles visuelt til bygningens brugere - Monitorering skal opdeles i relevante bygningszoner, med det formål at sikre et datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og mulighed for at anvende data til adfærdsregulering og/eller undervisningsformål. - Monitoreringsenhed skal være energieffektive. - Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og efterleve den nye indkøbsvejledning fra bygningsstyrelsen. Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes på et minimum - evt. via skærme, som brugeren selv aktiverer. Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen: - Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og bygningsafsnit - Rumtemperaturer, - Luftkvalitet Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at betjene skærme og systemer anvendt til visualisering af driftsdata. Det anbefales, at der formuleres en Baseline for projektet indenfor projektets første år, der sammenholdes med vejrdata. Baseline og rapporteret forbrug for projekterne bør gøres offentligt tilgængeligt på internettet. Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet personale til korrekt administrering af målings- og overvågningsinstallationer. 33

34 6.1 KLIMASKÆRM For at sikre et lavt ressourceforbrug i bygningens driftsfase og forebygge fugtskader stilles følgende krav til klimaskærmen MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV NYE BYGNINGER OG TILBYGNINGER Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Bygningens klimaskærm skal overholde bygningsreglementets minimums krav til U-værdier, linjetab og varmetilskud igennem vinduer. Vejledninger for forebyggelse af fugt i konstruktioner skal efterleves; Byggeskadefondens vejledning for fugt samt gældende SBi-anvisning 224, fugt i bygninger. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere: - beregninger af U-værdier og linjetabssimuleringer, - rentabilitetsberegning og totaløkonomisk beregning for efterisolering af eksisterende byggeri - tegninger og/eller beskrivelser, der dokumenterer efterlevelse af byggeskadefondens vejledning for fugt og SBi-anvisning Det anbefales, at følgende U-værdier indarbejdes i projektet: - loft- og tagkonstruktioner: 0,10 W/m2K - Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,15 W/m2K - Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller mod ventileret kryberum: 0,10 W/m2K - vinduer, yderdøre, porte og ovenlys: 1,0 W/m2K Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere U-værdi beregninger for de forskellige bygningsdele iht. DS Det anbefales, at følgende krav til linjetab indarbejdes i projektet: - fundamenter: minimum 0,2 W/mK og gerne < 0,12 W/mK. - samling mellem ydervæg og vinduer, yderdøre eller porte: < 0,03 W/mK - samling mellem tagkonstruktion og ovenlys: < 0,10 W/mK Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere beregninger eller simuleringer af linjetab iht. DS 418, tegninger og fotos af samlinger. 34

35 Det dimensionerende transmissionstab for bygningen skal overholde BR2020 krav Der skal anvendes konstruktionstyper, der umiddelbart betragtes som fugtsikre - eksempelvis: - isolerede hulmure, - lette konstruktioner og tagkonstruktioner, hvor en tæt dampspærre er placeret højest 1/3 inde i isoleringen fra den varme side - terrændæk og kældergulve og - vægge med udvendig isolering For andre konstruktionstyper skal der udarbejdes fugtteknisk dokumentation ved Glasers metode eller en instationær beregning iht. SBi-anvisning 224. Det anbefales, at følgende krav til det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen efterleves: - bygninger i 1 etage: maks. 3,5 W/m2 - bygninger i 2 etager: maks. 4,5 W/m2 - bygninger i 3 etager: maks. 5,5 W/m2 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en energirammeberegning inkl. et forudsætningsnotat 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og beskrivelser, der dokumenterer brug af anerkendte fugttekniske konstruktionstyper eller beregninger jf. Glasers metode eller SBi-anvisning 224. Ved en trykprøvning med 50 Pa, skal bygningen overholde et luftskifte ved infiltration gennem klimaskærmen på maksimalt 1,0 l/(s*m2). Det anbefales, at nye bygninger, tilbygninger og facaderenoveringer maksimalt har et luftskifte ved infiltration gennem klimaskærmen ved 50 Pa på maksimalt 0,5 l/(s*m2). Entreprenør foretager og dokumenterer en trykprøvning ved 50 Pa iht. DS/EN Bygherres commissioning leder skal være tilstede ved trykprøvningen. Der skal som minimum anvendes B-mærkede vinduer med en Eref -17 kwh/m2 pr. år. For at undgå kondens på indersiden af vinduesrammen skal rammens indvendige temperatur være >12oC Det anbefales at bygningen etableres med A- mærkede vinduer med en Eref 0 kwh/m2 pr. år og at overfladetemperaturer på vinduesrammer i ydervægge er > 15oC Entreprenør skal aflevere en Eref beregning fra vinduesproducenten for den konkrete vinduestype inkl. den valgte rude, samt dokumentation for vinduesrammens overfladetemperatur jf. DS/EN ISO

36 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: VAND Version 9. november VAND Grundvand betragtes som en sårbar ressource i Aalborg Kommune, som vi skal værne om i vores byggeprojekter. Det er Kommunens vision, at forbruget af grundvand og forureningen af grundvand skal reduceres så meget som det er totaløkonomisk rentabelt via en række minimumskrav og anbefalinger indenfor emnerne vandforbrug, vandforsyning og håndtering af spildevand og regnvand. 36

37 7.1 VANDFORBRUG OG FORSYNING Forbruget af grundvand skal reduceres via vandbesparende armaturer, brusehoveder og cisterner i områder, hvor kloakforholdene tillader dette. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Kommunens forbrug af drikkevand skal reduceres via vandbesparende armaturer, cisterner og brusehoveder. Vandforbrugende maskiner (vaskemaskiner og opvaskemaskiner) skal være A+ eller bedre. I projektets idéfase skal projektets forudsætninger for afledning og separering af spildevand og regnvand undersøges. Ved zinkbeklædninger og andre beklædninger, der mistænkes for at forurene regnvand, skal regnvand separeres og behandles efter de gældende forskrifter. Ved vandafledningssystemer, må der ikke anvendes kobberrør eller galvaniserede rør. Har projektet potentiale for at performe højere end de angivet minimumskrav, skal disse krav indgå som et tildelingskriterium. Det anbefales at indarbejde oplevelser og læringsforløb, samt synliggørelse af hvorledes regnvand kan genbruges. Grønne tage og facader kan indarbejdes som rekreative elementer for brugerne og forsinkelse af regn- og spildevand, samt opsamling af regnvand til brug i bygningen, såfremt det skaber værdi og er rentabelt for projektet. Rekreative områder skal indgå i projektet til håndtering af overfladevand og afledning af regnvand. I nybyggeri og på tilbygninger skal rådgiver eller entreprenør aflevere en DGNB vandberegning. Desuden skal der afleveres datablade for vandforbrugende udstyr og vandbesparende cisterner, brusehoveder og håndvaskarmaturer Ved håndtering af forurenet regnvand skal der foreligge dokumentation for håndtering heraf i henholdsvis byggeperioden og driftsfasen. 37

38 Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres. Kommunens bygninger skal som minimum overholde følgende komponentkrav: - Anvendelse af VA godkendte armaturer med et energimærke (A). - Vandforbrugende maskiner skal være vandbesparende (minimum A+) - Urinaler skal være vandfrie. - Brusere i haller udføres med trykknap. - 3/6 liters toiletcisterner - Brusehoveder med et flow på maksimalt 9 l/min - Håndvaskarmaturer med et flow på maksimalt 5 l/min. Det anbefales at indarbejde følgende hensyn i projektet: - Berøringsfri armaturer - 2/4 liters toiletcisterner - Opsamling af regnvand i beholdere i institutioner og på skoler til toiletskyl og vandleg. Installationer til regnvand skal mærkes tydeligt. - Muligheder for genanvendelse af gråt spildevand Rådgiver eller entreprenør skal aflevere datablade, samt VVS beskrivelser og tegninger som dokumentation for efterlevelse af minimumskrav og evt. anbefalinger. Installationer for regnvand skal tydeligt mærkes. 7.2 HÅNDTERING AF SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND Udledning af spildevand bidrager til energiforbrug til pumpning af spildevand. Fokus på reducerede vandmængder og lokal håndtering af regnvand reducerer dermed belastningen af det eksisterende ledningsnet og bidrager dermed positivt til forebyggelse af oversvømmelser. Oversvømmelse med overfladevand skal forebygges på uønskede arealer, hvor dette kan resultere i lokale oversvømmelser og skader på bygninger. Overfladevand betragtes som en ressource, der bør indgå i projekters landskabsplan som et aktivt element, der fremmer begrønning og det sociale liv i byen. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Det er et krav at alt indkøb af rengøringsmidler er svanemærkede, således at der ikke udledes skadelige giftstoffer. 0 Rådgiver eller entreprenør skal beskrive dette i drift- og vedligeholdelsesmanualerne. I driftsfasen skal indkøber dokumentere dette via følgesedler. 38

39 Håndtering af regn- og overfladevand skal ske via rekreative elementer og/eller Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Belægninger skal være permeable og grønne så længe det ikke er til gene for tilgængeligheden. Ved LAR-løsninger skal det sikres at grundvand ikke forurenes. Det anbefales for det specifikke projekt at udarbejde et katalog for håndtering af lokal afledning af regnvand (LAR) for området, f.eks. igennem regnvandsopsamling til udnyttelse i bygningen. Endvidere anbefales det, at der for permeable belægninger på parkeringsarealer eller i varegårde etableres sandfang eller lignende der forebygger nedsivning af forurening til grundvandsdepoter. Entreprenør eller rådgiver skal aflevere en beregning, der viser hvor stor en procentdel af regnvand og overfladevand, der afledes lokalt, samt beskrivelser og/eller tegninger, der viser omfang og design af de tiltag, der sikrer forsinkelse eller nedsivning af regn- og overfladevand. 7.3 GRUNDVANDSSÆNKNING Tilladelse til grundvandssænkning kræves når mængden overstiger m3, når sænkningen pågår i mere end to år eller hvis der er vandindvinding indenfor 300 m afstand. I andre tilfælde skal sænkningen anmeldes. Bemærk at grundvandssænkning i visse tilfælde kan medvirke til flytning af forureninger og måske til sætningsskader på omkringliggende bygninger. Det oppumpede grundvand kan afledes til kloak, recipient eller re-infiltreres. Der kræves i alle tilfælde tilladelse. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse Oppumpning af grundvand ved byggeri bør reduceres mest muligt. anbefalinger: Der må påregnes en vis sagsbehandlingstid, hvorfor ansøgning/anmeldelse af grundvandssænkning bør tænkes ind tidligt i forløbet. Krav til ansøgning kan ses i Aalborg Kommunes Vejledning om grundvandssænkning. 39

40 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: AREALANVENDELSE Version 9. november AREALANVENDELSE Arealanvendelse er et vigtigt tema i relation til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed idet disponering af bebyggelser og udearealer i en bebyggelse kan påvirke følgende elementer positivt: - Det sociale liv i et område, - Brugernes oplevelse af tryghed, - Transport af brugerne, - Biodiversiteten af området - Mulighederne for håndtering af overfladevand (se temaet 'vand'). 40

41 8.1 KVALITET AF UDEAREALER Det er vigtigt, at der etableres udearealer af høj kvalitet, da dette er med til at skabe trivsel blandt bygningens brugere, naboer, samtidig med at disse udearealer bidrager positivt til bygningens nuværende og fremtidige markedsværdi. Omtanke ved design af udearealer kan desuden bidrage til en forbedring af mikroklimaet omkring bygningen og dermed også bygningens indeklima. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Forud for planlægningen og udarbejdelsen af løsninger for udendørs friarealer, skal der ske en brugerundersøgelse eller en brugerinddragelse til at skabe balancen i hvorledes liv mellem bygningerne og i området skal fungere. Ligeledes skal det sikres at udendørs friarealer kan aflede overfladevand via permeable belægninger, regnvandsbassiner og/eller rekreative elementer. Bygherre eller rådgiver skal dokumentere brugerinddragelsen og konklusioner fra processen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en afledningsplan og en situationsplan, der angiver håndtering af overfladevand på befæstede arealer. Ved etablering af opholdsarealer og bygningsnære udearealer skal der sikres tilgængelighed for alle. Ved etablering af grønne tage skal risikoen for brand undersøges og muligheder for brandslukning dokumenteres. I det omfang det er økonomisk og projektmæssigt rentabelt, anbefales det at aktivere tagflader til f.eks. grønne tage eller solceller. Ved etablering af grønne tage anbefales det, at der etableres et tag med en høj biodiversitet og en tykkelse der skaber gode vækstbetingelser for beplantningen (mellem 15 og 60 cm) Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og/eller beskrivelser, der viser hvordan tagfladerne er aktiveret, hvordan tilgængelighed sikres på arealet, samt den procentvise andel af taget der er aktiveret. Rådgiver, entreprenør eller anlægsgartner skal aflevere beskrivelser og/eller tegninger, der dokumenterer beplantningens artsrighed og opbygningen af taget inkl. tagets tykkelse. 0 Det anbefales at der etableres facadeintegrerede udearealer - eksempelvis altaner, terrasser og lignende. 0 Det anbefales at, der etableres bygningsintegrerede 'udearealer' i bygningen - eksempelvis atrier og lysgårde, der kan sikre visuel og evt. fysisk kontakt til bygningens udearealer. 41 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger, der viser placeringen og størrelsen af de facadeintegrerede udearealer. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger, der viser placeringen og størrelsen af de bygningsintegrerede 'udearealer'.

42 0 Det anbefales, at der etableres semi-offentlige eller offentlige opholdsarealer med bænke eller lignende, der kan danne grundlag for interaktion mellem bygningens brugere og offentligheden. 0 Det anbefales, at der etableres facadebeplantning for > 30% af facadearealet. 0 Det anbefales, at de etablerede udearealer har visuelt udsyn til mindst 2 verdenshjørner. Bygherre, rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og fotos, der dokumenterer etablering af semi-offentlige og/eller offentlige opholdsarealer med siddefaciliteter Rådgiver, entreprenør eller anlægsgartner skal aflevere tegninger og fotos, der dokumenterer omfang og type af etableret facadebeplantning. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere plantegninger og fotodokumentation, der dokumenterer de bygningsnære udearealers orientering. Tekniske installationer skal integreres i bygningen - f.eks. I taghuse eller i deciderede teknikrum. Installationer må kun være synlige på facader og tag, hvis de er integrerede i bygningens arkitektoniske udtryk. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en integrering af nødvendige tekniske opbygninger på udendørs friarealer 0 Det anbefales, at der udarbejdes et design koncept for bygningens udearealer, der sikrer differentierede tilbud til forskellige brugergrupper, der er tilgængelige for alle. Konceptet skal redegøre for: - stibredder og belægninger - biodiversitet - håndtering af regnvand - visuel kontakt mellem ude og inde arealer - placering og udsigt - potentialer for dyrkning af råvarer - inventar - niveaufri adgang Rådgiver eller entreprenør afleverer relevante tegninger og beskrivelser af design konceptet for bygningens udearealer 42

43 0 Der skal udarbejdes en beplantningsplan, hvoraf der fremgår bevaring af eksisterende beplantning, brug af eksisterende strukturer, anvendelse af hjemmehørende eller stedstypiske arter. Der lægges vægt på begrønning i forskellige lag (højde), bredde og betydning for landskabsbilledet, lukkede eller åbne landskabsrum, variation hen over årstiderne, beplantning der virker afskærmende, beplantning der understøtter biodiversitet mv. Rådgiver, entreprenør eller anlægsgartner skal aflevere dokumentation af beplantningstyper og arter, samt fotos af de beplantede arealer. 0 Det anbefales, at der etableres en driftsaftale omkring vedligehold af bygningens udearealer, eller en drifts- og plejeplan, der er tilgængelig for brugerens driftspersonale Bygherre skal aflevere en flerårig driftsaftale om vedligehold af bygningens udearealer ELLER Anlægsgartner eller entreprenør skal aflevere en plejeplan for beplantningen, for at sikre opretholdelsen og kvaliteten af udendørs arealerne. Ved udformning af de udendørs friarealer, skal der etableres udendørs aktiviteter således at der sikres en synergi mellem bygningens brugere og tiltrækning af interesserede i nærområdet, for derved at skabe liv og mulighed for nye relationer for området. Det anbefales at tilbyde Wi-Fi på bebyggelsens udearealer. Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal aflevere tegninger og/eller beskrivelser af udearealernes anvendelsesmuligheder og hvordan udearealerne inviterer til sociale aktiviteter. Der skal desuden afleveres fotos af de etablerede udearealer Der skal vælges lyse eller begrønnede belægninger og tagflader fremfor mørke flader for at forebygge varmeøer omkring bygningen. Dette gælder især tagflader eller belægninger tæt på ventilationsindtag. Det anbefales, at der udarbejdes et decideret koncept for forbedringer af mikroklimaet i området. Der skal udarbejdes et koncept for biologisk mangfoldighed, herunder individuelle tiltag til beskyttelse af arter og biotoper, naturnær drift af arealerne (er dog afhængigt af størrelse og funktion af arealerne!), samt en beskrivelse af den overordnede sammenhæng i byens grønne struktur. Udarbejdelse af koncept for mikroklimaet indeholdende dokumentation for beplantning på grønne friarealer, samt arealer der udbygger eksisterende biodiversitet for planter og dyr. Ligeledes skal konceptet indeholde en opgørelse over befæstede arealer / ikke befæstede arealer. 43

44 Der skal udarbejdes en helhedsplan for udearealer området og bygningen, således at det sikres at driften er tænkt ind i den daglige vedligehold for friarealerne, såfremt dette er nødvendigt for de udendørs friarealer der etablereres i området. For at sikre liv mellem bygningerne og i de udendørs friarealer, skal der etableres bænke, borde og opholdsarealer på udearealer. Opholdsarealerne skal invitere til ophold og tilbyde områder med beskyttelse mod sol, vind og nedbør. Det anbefales at brugere og driftspersonale repræsenteres ved indretning af friarealerne, som led i helhedsplanen og til sikring af at løsninger bliver holdbare i mange år, samt at denne vedligehold kan indtænkes i den fremtidige drift af bygningen. Det anbefales, at der etableres mindst 5 forskellige indretningselementer for udearealerne, eksempelvis: - Sidde- og/eller liggemuligheder - Legepladser - Områder til sport / spil - Private / fælleshaver - Opholdsarealer til madlavning og spisning - Vandelementer - Fleksible overdækninger - Beskyttelse mod nedbør - Afskærmning mod solen - Beskyttelse Etablering af disse skal overholde krav til støjniveau i skel. Der foreligges koncept for helhedsplan for udearealer. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og/eller beskrivelser, der viser de indretningselementer, der er indarbejdet i projektet. 8.2 DEN OFFENTLIGE ADGANG TIL OMRÅDET OG BYGNINGEN Offentlig adgang til bygningen og dens udearealer bidrager positivt til en bygnings image, samt naboers og daglige brugeres ejerskab overfor bygningen og dens udearealer. Mulighed for udlejning til anden part eller etablering af offentligt tilgængelige funktioner i bygningen kan bidrage positivt til at sikre et varieret liv i området. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 44

45 For at fremme omverdenens accept af bygningen og sikre bygningens samspil med omgivelserne skal der i Kommunens bygninger og udearealer være adgang for offentligheden i det omfang det er sikkert for bygningens brugere. 0 Dokumentation for offentlig adgang, sker via en beskrivelse af områder inde som ude, samt uddrag af plantegninger, placeringsskema. Der skal udarbejdes en analyse af mulighederne for at gøre tilgængelige udearealer samt parkering multifunktionelle, således disse kan benyttes på alternativ vis udenfor normal arbejdstid. 0 Det anbefales, at der etableres offentlig adgang til receptionsområder og andre faciliteter i forbindelse med bygningens reception. 0 Det anbefales, at der etableres udearealer, der er åbne for offentligheden. 0 Det anbefales at der i bygningen er minimum 2 forskellige udlejningsmuligheder til offentligheden, som f.eks. lokaler til 3. part udlejning, konferenceog mødelokaler der kan udlejes, cafemiljøer mv. Bygherre eller rådgiver skal dokumentere offentlighedens adgang til bygningen via fotos, plantegninger og/eller beskrivelser af adgangskontrollen. Bygherre eller rådgiver skal dokumentere offentlighedens adgang til bygningens udearealer via fotos, plantegninger og/eller beskrivelser af adgangskontrollen. Bygherre, rådgiver eller entreprenør skal aflevere plantegninger over de rum og faciliteter der kan udlejes til 3. part. Den udefrakommende bruger skal kunne orientere sig og have adgang til oplysninger om regler for ophold i bygningen via markeringer og skilte. 45

46 Der skal etableres cykelparkeringsmuligheder med kort afstand til hovedindgang og andre adgangsveje. Cykelparkeringspladser skal beskyttes mod vejret, tyveri og der skal etableres gode belysningsforhold. For andre bygningstyper end boliger skal der indarbejdes omklædnings- og opbevaringsfaciliteter for cyklister. Der skal som minimum etableres det antal cykelparkeringspladser, der er angivet for den konkrete bygningstype i Kommuneplanens Bilag F. Kommunen anbefaler, at der etableres dobbelt så mange cykelparkeringspladser, som angivet i Kommuneplanens Bilag F Det anbefales at min. 5 % af parkeringspladser for både biler og cykler er med el-ladestander. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere cykelparingspladsernes antal, placering og indretningsniveau via plantegninger og fotodokumentation. Der foretages en beregning af antallet af m2 nytteareal per cykelparkeringsplads. Såfremt cykelparkeringspladser i offentlige rum, indrettes og betales af bygherre, kan disse tælles med i beregningen af antal cykelparkeringspladser. Rådgiver eller entreprenør skal desuden aflevere dokumentation for den kunstige belysnings lysstyrke ved cykelparkeringspladserne. 8.3 AREALENVENDELSE OG BIODIVERSITET Det er vigtigt, at der sikres en god udnyttelse af byggegrunde i centrale byområder samtidig med at kvaliteten af byernes grønne områder forstærkes og bevares. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: I idé og programfasen undersøges de kommende brugeres behov og ønsker til bygningen og dens omgivelser. Det er et mål at genbruge byområder. Grønne områder og enkeltstående træer skal søges bevaret. Er det nødvendigt at reducere et grønt areal bør den tilbageværende beplantning forstærkes med en øget biodiversitet. Det skal sikres at eventuelle forurenede byggeområder oprenses og genanvendes. Bygherre eller bygherres rådgiver skal aflevere en analyse af grundens biodiversitet før og efter ændringer i bebyggelsen. 46

47 Eksisterende beplantning skal beskyttes og bevares i videst muligt omfang. Entreprenør eller rådgiver skal aflevere situationsplaner der viser, hvorledes den nye bebyggelses fodaftryk på grønne arealer er søgt minimeret. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger eller anden dokumentation, der redegør for projektets bebyggelsestæthed. I projekter med eksisterende grønne arealer, skal der gennemføres en analyse af grundens bioversitet før og efter bebyggelse med det formål, at sikre at det samlede niveau for biodiversiteten enten bevares eller forstærkes, hvis projektet tillader dette. Ved nybyggeri og tilbygninger, skal der laves en biofaktor beregning for det planlagte eller gennemførte projekt i DGNB systemets biofaktorberegning. (Bilag 13) Beregningen skal bruges til at belyse konsekvenser og muligheder for at forbedre eller bevare grundens biodiversitet Udendørs belysning skal etableres så lysforurening af naboejendomme eller habitater holdes på et absolut minimum Det anbefales at der foretages oprensning af forurenede byggefelter fremfor deponering af forurenet jord. Det anbefales, at der gennemføres en detaljeret analyse af grundens biodiversitet med bistand fra en biolog. Det anbefales, at projektets biodiversitet anvendes som et læringselement i byggeriets driftsfase. For eksempel via anvendelse af planter og fødevarer i kantinedriften eller til undervisning. Entreprenør eller rådgiver skal dokumentere: - graden af jordforurening - håndtering af forurenet jord Entreprenør eller rådgiver skal aflevere en beregning af projektets biofaktor eller projektets biodiversitet før-og-efter bebyggelse. Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal udarbejde en beskrivelse af, hvordan grønne elementer kan indgå som et læringselement i byggeriets driftsfase. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere simuleringer af den kunstige udendørsbelysning, samt datablade for belysningsarmaturer, der dokumenterer belysningsarmaturets retning. 8.4 TRAFIKFORBINDELSER OG SERVICEFACILITETER MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 47

48 Der skal gennemføres en mobilitetsanalyse, der fokuserer på: - Tilbud af offentlig transport, - Cykelstier og stiernes kvalitet (belysning, adskillelse af trafikanter mv.) - Vejnettets kvalitet, - Muligheder for etablering af parkeringspladser. Der skal som minimum indrettes P-pladser i h.t. P- normen Analysen skal anvendes til placering af bygningens indgang, samt til at vælge tiltag, der understøtter brugernes transportmønster (f.eks. cykelparkeringspladser, stiforbindelser, bilparkering og cykelparkering med el-ladestationer). Det anbefales at bygge i områder, der har mange forskellige transporttilbud til bygningens brugere og at der etableres infostandere, der løbende orienterer om afgange for kollektiv trafik. Bygherre udarbejder mobilitetsanalyse og vedlægger denne i udbudsmaterialet. Rådgiver, bygherre eller entreprenør skal beskrive placeringer af infostandere og dokumentere, at de er etableret via fotos. Der skal gennemføres en analyse af afstande og adgangsveje til relevante servicefaciliteter, som kan reducere brugernes tidsforbrug og miljøbelastning fra transport. Det anbefales at kendskab til de lokale servicefunktioner anvendes til at placere adgangsveje og stiforbindelser, der understøtter brugen af disse faciliteter. Er der valgt en grund, hvor der er langt til servicefunktioner anbefales det, at der etableres servicefunktioner på grunden (eksempelvis en kantine, postafhentning, en hæveautomat mv). Bygherre udarbejder kort over servicefaciliteter i området inkl. transportruter fra bygningen til funktionerne. 48

49 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: ØKONOMISK KVALITET Version 9. november ØKONOMISK KVALITET Temaet økonomisk kvalitet udgør Brundtland Rapportens tredje ben, nemlig økonomisk bæredygtighed. Økonomisk bæredygtighed er en vigtig forudsætning for, at et byggeri er bæredygtigt i både et kortsigtet og et langsigtet perspektiv. Temaets fokusområder centrerer omkring tiltag, der bidrager positivt til bygningens markedsværdi i både et kortsigtet og langsigtet perspektiv. Er en bygning ikke økonomisk bæredygtig vil bygningens levetid være kortere end forventet, hvilket vil medføre at bygningen rent miljømæssigt risikerer at blive en spildt ressource fordi den miljøbelastning, der er gået til produktion af byggeriet skal afskrives over en kortere periode. En forfalden bygning kan ligeledes bidrage negativt til områdets karakter, hvilket vil have stor indflydelse for hele områdets sociale bæredygtighed. I Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual har temaet for økonomisk kvalitet fokus på følgende områder: - Totaløkonomi - Muligheder for ombygning eller ændret anvendelse - Nye forretningsmodeller i byggeriet - Brandingværdi via innovative tiltag 49

50 9.1 TOTALØKONOMI Bygninger med en lang levetid og en lav anlægsøkonomi har i nogle tilfælde vist sig ikke at være økonomisk rentable efter en periode på år. Omvendt har bygninger med en høj anlægsøkonomi i nogle tilfælde vist sig at være en dårlig investering fordi den ekstra investering aldrig ikke når, at tjene sig hjem i bygningens levetid. Det er derfor vigtigt at sikre en balance mellem driftsøkonomi og anlægsøkonomi via totaløkonomiske vurderinger og beregninger. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: For nye bygninger skal bygningens samlede leveomkostninger til opførelse, anvendelse og nedrivning af bygningen dokumenteres igennem en beregning af levetidsomkostninger til udførelse, drift, vedligehold og renhold for en beregningsperiode på 50 år. Det anbefales at lave tre beregninger af levetidsomkostninger i løbet af projektet, med forskellig detaljeringsgrad. Rådgiver og/eller entreprenør skal aflevere totaløkonomiske beregninger inkl. forudsætningsnotater til bygherre på tidspunkter, hvor disse kan ligge til grund for beslutningsprocessen. Ved aflevering af nye bygninger og tilbygninger skal der afleveres en LCC beregning for bygningen på afleveringstidspunktet. Der skal udarbejdes et notat med dokumentation for udvalgte bæredygtige tiltag, der søges integreret i projektet. Dette dokument skal sikre den økonomiske rentabilitet af innovative tiltag som f.eks. Smart Tec, Vedvarende energi mv. 9.2 OMBYGNING ELLER ÆNDRET ANVENDELSE Muligheder for at ændre bygningens installationer og konstruktioner i forbindelse med ombygninger eller ændret anvendelse bidrager positivt til en fremtidssikring af de ressourcer, der er anvendt til at opføre byggeriet. Bygninger der er forberedt til ombygninger via fleksible konstruktioner og installationer har dermed et lavere ressourceforbrug til materialer i driftsfasen. MINIMUMSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum ANBEFALING Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt DOKUMENTATIONSKRAV Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: 50

51 Ved valg af bygningsdimensioner, konstruktioner og installationer i nye bygninger og tilbygninger skal en høj grad af fleksibilitet sikres, der muliggør tilpasning af byggeriet i forbindelse med ombygning eller ændret anvendelse. En høj grad af fleksibilitet skal sikres via rumhøjder og bygningsdybder, der passer til bygningstypen. Placering og antal af trapper og elevatorer skal samtænkes med scenarier for ændring af bygningen. Fleksibiliteten og tilpasningsevnen for bygningen er individuelt for det specifikke projekt. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere beskrivelser og tegninger, der redegør for bygningskonstruktionernes og bygningsinstallationernes fleksibilitet ved ombygning eller ændret anvendelse. Bygningsdybder og frie rumhøjder skal angives i snit og plantegninger. De tekniske installationer, der skal planlægges således at kapaciteten og placeringen af følgende systemer kan ændres i bygningens levetid: ventilation, køling, opvarmning og vand. 0 For alle nye bygninger og tilbygninger beregnes bruttoarealet for arealudnyttelse pr. etage jf. DGNB systemets kriterium ECO DGNB systemets krav til brugsarealsfaktoren afhænger af bygningstypen. Det anbefales, at faktoren som minimum ligger på 0,75 0 For at øge bygningens fleksibilitet anbefales det at udføre bygningen med en rumhøjde på: >2,5 meter for boliger >3,0 m for alle andre bygninger 0 Det anbefales at bygningsdybden ligger: < 12,0 meter for boliger Mellem 12,5 og 14,49 meter for erhverv med det formål at sikre mulighed for at ændre indvendige ikke-bærende skillevægge i driftsfasen. Rådgiver og/eller entreprenør skal aflevere en beregning af bygningens nytteareal (NA) og samlede brutto areal (SBA), inkl. Dette skal suppleres med tegninger, der viser bruttoarealer og nyttearealer pr. etage og bygning (ved flere bygninger). Den frie rumhøjde skal dokumenteres via snittegninger i bygningen. Bygningsdybden skal dokumenteres via plan- eller snittegninger. 51

52 0 Placeringen af adgangsveje har stor indflydelse på bygningens fleksibilitet. Ved at øge antallet af adgangskerner er byggeriet mere fleksibelt ved ændret anvendelse af bygningen. Rådgiver skal redegøre for, hvordan bygningen kan opdeles i flere lejemål ved ændret anvendelse eller opdeling af bygningen i flere lejemål. Det anbefales at der ved disponering af planer og adgangsveje indarbejdes skitser for muligheder for en senere opdeling af bygningen i flere lejemål. 0 Det anbefales at der ved placering af toiletkerner og flugtveje i planlægningsfasen indarbejdes skitser for muligheder for en senere opdeling af bygningen i flere lejemål. Eksempelvis ved angivelse af muligheder for udvidelse og/eller etablering af nye toiletfaciliteter. Der skal udover gældende plantegning, foreligge to skitser der viser muligheder for placering af toiletkerner og flugtveje, hvis bygningen opdeles i flere lejemål eller ændrer anvendelse. 0 Bygningens konstruktioner bør tage højde for at indervægge og skillevægge er fleksible. Formålet hermed er at sikre en fleksibel anvendelse eller ændret anvendelse af bygningen i driftsfasen. Rådgiver og/eller entreprenør skal dokumentere placering af bærende og ikke-bærende bygningskonstruktioner via plantegninger og/eller beskrivelser. Det skal dokumenteres at skillevægge er installeret på grundmodulets facadeakser uden der ved fremtidig ændring af anvendelse, sker indgreb i gulve og lofter. Eventuelle nyttelastreserver skal dokumenteres via statiske beregninger. 9.3 NYE FORRETNINGSMODELLER I takt med at cirkulærøkonomi vinder større og større indpas udvikles, der nye forretningsmodeller for produkter til det byggede miljø. Hvor byggevarer før var noget man købte går udviklingen for produkter med en kort levetid i retning mod, at bygningsejere og lejere nu kan lease et produkt eller måske endda bare betale for levering af en ydelse. MINIMUMSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum ANBEFALING Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt DOKUMENTATIONSKRAV Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: 52

53 0 Det anbefales, at der i Kommunens byggeri fokuseres på potentialer for at implementere tiltag fra cirkulær økonomi - eksempelvis leasing af bygningsinstallationer, inventar, facadebeklædninger, indvendige overflader (gulve), vinduer mv. Kontrakten med leverandøren af leasede komponenter vedlægges som dokumentation. 9.4 BRANDINGVÆRDI Bæredygtigt byggeri har en høj brandingværdi i sig selv. I takt med at certificeret byggeri vinder indpas i Danmark skal på sigt mere end blot en certificering til for at opnå en høj formidlingsmæssig brandingværdi for projektet. Samtidig kan det virke lidt pudsigt, at man ofte ikke direkte kan se forskel på en bæredygtighedscertificeret bygning og en tidstypisk bygning, der ikke er certificeret. Det er derfor vigtigt, at identificere, hvilket konkrete tiltag, der gør bygningen bæredygtig og i højere grad fokusere på tilvalg af tiltag, der har en visuel formidlingsværdi som f.eks. begrønning, materialer, byrumsinventar mv. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 0 Det anbefales, at Kommunen udvælger enkelte projekter, hvor innovative teknologier, materialer eller løsninger afprøves med det formål at sikre en høj brandingværdi for projektet. Rådgiver og/eller entreprenør skal aflevere datablade og/eller beskrivelser af de innovative tiltag. 53

54 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: INDEKLIMA Version 9. november INDEKLIMA Bygningens indeklima har stor indflydelse på brugerens trivsel i bygningen og som en afledt effekt heraf også stor indflydelse på bygningens fremtidige markedsværdi. Er brugeren utilfreds med indeklimaet kan dette medføre en øget miljøbelastning fra installationer i driftsfasen. Indeklimaet er en central del af Kommunens tilgang til tilgængelighed i det bygningens indeklima kan forstærke eller forbedre tilgængeligheden for personer med forskellige typer handikap. Det er derfor vigtigt at indeklima og tilgængelighed samtænkes i Kommunens bygninger. Temaet for indeklimaet har følgende fokusområder: - Termisk komfort - Atmosfærisk komfort - Visuel komfort - Rumakustik og støj - Luftkvalitet - Afdampning fra materialer 54

55 10.1 TERMISK KOMFORT Forskning i sammenhæng mellem indeklima og indlæring har de senere år dokumenteret, at den termiske komfort har stor indflydelse på brugernes koncentrationsevner og indlæringsevner. Det er derfor vigtigt, at øge fokus på bygningernes indeklima. Samtidig er der en tendens til at danske nybyggerier får mere og mere automatik og dermed ofte også et mere kunstigt indeklima. Aalborg Kommune ønsker, at der sikres en balance mellem automatik og naturligt indeklima samtidig med, at bygningernes termiske komfort sikres. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Det skal dokumenteres, at bygningens termiske indeklima overholder arbejdstilsynets og bygningsreglementets krav til termisk komfort. Det anbefales, at krav til den termiske komfort differentieres i forhold til rumtyperne i det konkrete projekt og at der sikres en balance mellem krav til termisk komfort og krav til bygningens energibehov. I meget energi-effektive bygninger kan det være svært at imødekomme høje krav til bygningens termiske indeklima uden brug af køling. Dette vil resultere i et højere energiforbrug i driftsfasen med mindre fjernkøling, grundvandskøling eller lignende tiltag tilvælges. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere simuleringer af det termiske indeklima. For perioden 1. november til 30. april skal rådgiver eller entreprenør dokumentere, at den operative rumtemperatur overholder den nedre grænse i DS Kategori I (21 ⁰C ) med en maksimal overskridelse af den øvre grænse i kategori I (25 ⁰C) på 50 timer. Den operative rumtemperatur skal altså ligge i intervallet 21 ⁰C til 25 ⁰C, ved et aktivitetsniveau på ~ 1,2 met og en beklædningsmodstand på ~ 1,0 clo. For andre aktivitetsniveauer og beklædningsmodstande se i EN Rådgiver eller entreprenør skal aflevere indeklimasimuleringer for udvalgte rum i bygningen i en indeklimarapport, der redegør for simuleringsresultater, simuleringsmetoden og de forudsætninger, der er anvendt til simuleringen. 55

56 For at minimere træk i bygningen om vinteren (1. november til 30. april) må lufthastigheden i opholdszoner med mekanisk ventilation og rum med naturlig ventilation, ikke overstige den maksimalt tilladte værdig iht. Kategori B i DS/EN ISO Det anbefales at overfladetemperaturer i rummene i vinterperioden overholder følgende grænseværdier: - Loft maks. 27 C (gælder kun opvarmning via loft) - Glasflader på facade/væg min. 18 C - Glasflader på facade/væg maks. 35 C - Gulv maks. 29 C (gælder kun for gulvvarme) 0 Entreprenør eller rådgiver skal aflevere datablade fra producenten for indblæsnings- og udsugningsarmaturer. Endvidere skal entreprenør udarbejde en indreguleringsrapport, der sandsynliggør, at der ikke vil forekomme træk iht. DS 474. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at kravene til overfladetemperaturer er overholdt via U-værdiberegninger for ikke transparente konstruktioner, samt en af følgende for transparente bygningsdele: - Zoneopdelt termisk simulering - Endimensional beregning af varmestrømmen, eller - Forenklet tabelprocedure Rumluften må ikke være for tør om vinteren, da det kan være til gene for brugerenes øjne og luftveje. Endvidere må luften ikke være for fugtigt da det kan forårsage mikrobiel vækst. Derfor skal befugtningsanlæg og affugtere overholde følgende krav: - Den relative luftfugtighed, ϕ 25 % - Den absolutte luftfugtighed, x< 12 g/kg Dette krav opfyldes i mindst 95 % af driftstiden. 0 Rådgiver eller entreprenør skal dokumenteres at mekaniske ventilationsanlæg med be- og affugtningens er dimensioneret i henhold til EN 15251, Bilag B3 vejledning til skallering af be- og affugtningsmaskiner. For perioden 1. maj til 31. oktober skal rådgiver eller entreprenør belyse mulighederne for at overholde henholdsvis kategori I og II i DS 15251, samt hvor mange timer den operative rumtemperatur overskrider de to kategorier. Det anbefales, at den operative rumtemperatur overholder den øvre grænse i DS Kategori I, med en tilladt overskridelse på 50 timer over 25,5 C. Den operative rumtemperatur skal altså ligge i intervallet: 23,5 C - 25,5 C, ved et aktivitetsniveau på ~1,2 met og en beklædningsmodstand på ~ 0,5 clo. For andre aktivitetsniveauer og beklædningsmodstande se i EN Rådgiver eller entreprenør skal aflevere indeklimasimuleringer for udvalgte rum i bygningen i en indeklimarapport, der redegør for simuleringsresultater, simuleringsmetoden og de forudsætninger, der er anvendt til simuleringen. For at minimere træk i bygningen om sommeren må lufthastigheden i opholdsrum med mekanisk ventilation og rum med naturlig ventilation, ikke overstige den maksimalt tilladte værdig iht. Kategori B i DS/EN ISO Entreprenør eller rådgiver skal aflevere datablade fra producenten for indblæsnings- og udsugningsarmaturer. Endvidere skal entreprenør udarbejde en indreguleringsrapport, der sandsynliggør, at der ikke vil forekomme træk iht. DS

57 0 Det anbefales at overfladetemperaturer i rummene om sommeren overholder følgende grænseværdier: - Loft min. 16 C (gælder kun for kølelofter) - Glasflader på facade/væg min. 18 C - Glasflader på facade/væg maks. 35 C - Gulv min. 20 C (gælder kun ved gulvkølesystemer) Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at kravene til overfladetemperaturer er overholdt via en af følgende for transparente bygningsdele: - Zoneopdelt termisk simulering - Endimensional beregning af varmestrømmen, eller - Forenklet tabelprocedure Rådgiver eller entreprenør skal endvidere fremlægge dokumentation for kølelofter og/eller gulves dimensionering. Bygningen skal i sommerperioden have et absolut fugtindhold i rumluften på < 12 g/kg. Kravene til luftfugtigheden skal overholdes, uanset om rummene udluftes ved at åbne vinduer eller med ventilationsanlæg. Ovenstående betragtes som overholdt, hvis ventilation af bygningen sker uden be- eller affugtning. 0 For bygninger designet med be- eller affugtning skal rådgiver eller entreprenør dokumentere at vejledning til skallering af befugtningsog affugtningsmaskiner i bilag B3 i EN15251 er overholdt LUFTKVALITET OG AFGASNING Det er empirisk bevist, at en høj luftkvalitet bidrager til en forbedret koncentrationsevne hos bygningens brugere. Udover luftskiftet er det vigtigt også at se på, hvordan de indvendige overflader og bygningens inventar afgiver gasser og partikler til indeklimaet idet disse gasser øger behovet for udluftning og samtidig øger risikoen for allergi hos bygningsbrugeren. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: For at sikre en god indendørs luftkvalitet i opholdsrummene skal ventilationsanlæg i rum med variable belastninger udformes som VAV anlæg med CO2 og temperatursensorer. Byggematerialer og inventar kan indeholde formaldehyd og flygtige organiske stoffer der afgasser til omgivelserne og dermed indtages af brugerne i bygningen. Ved indkøb af inventar til byggeriet, anbefales det at lave en aftale med forhandleren om afgasning af inventar inden det leveres. Alternativ skal kan der indarbejdes et opmagasineringsområde til afgasning af inventar. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere ventilationsbeskrivelser. 57

58 Entreprenør eller bygherre skal sikre at der indenfor 4 uger efter aflevering af nybyggeri og tilbygninger foretages målinger af formaldehydindholdet og koncentrationen af flygtige organiske stoffer (TVOC) i to rum af hver rumtype i bygningen. Målingerne skal eftervise, at TVOC og formaldehydindholdet i rumluften ikke overskrider: - TVOC 500 [µg/m3] - Formaldehyd indhold 50 [µg/m3] Ved indkøb af indvendige materialer, fast inventar, døre og møbler skal rådgiver, entreprenør og bygherre indsamle dokumentation for at produkterne overholder kravene i det danske Indeklimamærke eller et tilsvarende certifikat. Det anbefales at der ligeledes stilles krav om, at rådgiver, entreprenør og bygherre skal dokumentere, at indvendige overflader, fast inventar og møbler ligeledes overholder Astma & Allergi mærket, samt Svanemærket. Desuden skal sikres at overfladebehandling har lavest mulig MI indhold. Entreprenør eller bygherre skal bestille et certificeret bureau, der dokumenterer TVOC- og formaldehydindholdet i rumluften i to af hver rumtype i overensstemmelse med DS/EN serien. Rådgiver, entreprenør og bygherre skal endvidere indsamle relevant dokumentation fra byggevare og inventarproducenterne for Indeklimamærkede produkter, samt evt. Astma & Allergi mærkede og Svanemærkede produkter. Luftskiftet i bygningens rum skal som minimum overholde kravene i det danske bygningsreglement. Det anbefales, at der sikres et luftskifte i overensstemmelse med kategori II i DS Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at luftskiftet i de enkelte rum efterlever kravene i det danske bygningsreglement, samt evt. kategori II i DS DAGSLYSFORHOLD, BELYSNING OG UDSYN TIL OMGIVELSERNE Ligesom for de øvrige typer af komfort har især dagslysforholdene i vores bygninger en stor indflydelse på brugerens koncentrationsevne og dermed også brugerens produktivitet. Der skal derfor sikres gode betingelser for etablering af belysningsniveauer i bygningen. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Dagslyset spiller en vigtig rolle og har en positiv indvirkning på menneskers psykiske og fysiske sundhed. Høj visuel komfort øger tillige bygningens image og brugernes effektivitet i tidsrummet hvor de opholder sig i bygningen. Det anbefales, at der tilknyttes en eksamineret tilgængelighedsauditør ved bestemmelse af kravene til det visuelle indeklima. - eksempelvis i forhold til kontraster, belægningstyper, ledelinjer, krav til Lux og belysningsvinkler. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere den visuelle komfort via dagslysberegninger, DS 700, SBi-anvisning 219, samt datablade for lyskilder, ruder og eventuel solafskærmning. 58

59 50% af bygningens nytteareal skal som minimum have en gennemsnitlig dagslysfaktor på 1,0%. Det anbefales, at 50% af bygningens nytteareal overholder en gennemsnitlig dagslysfaktor på 3,0%. 0 Det anbefales, at følgende krav til dagslysfaktorer efterleves i nye bygninger og tilbygninger: - DF 2,0% på bordpladen ved alle faste arbejdspladser - DF% 1,5% på toilet/badeværelse i boliger - DF% 2,0% i opholdsrum og køkkener i boliger Det anbefales endvidere, at der etableres kunstlys, der simulerer dagslys niveauer - dvs. skifter mellem koldt og varmt lys i løbet af dagen. SBi har i 2007 dokumenteret, at dette stimulerer brugerens koncentrationsevne. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dagslysberegninger eller - simuleringer inkl. et forudsætningsnotat udarbejdet efter SBi anvisning 219. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dagslysberegninger eller - simuleringer inkl. et forudsætningsnotat udarbejdet efter SBi anvisning Hvis bygningen har solafskærmning eller blændingsafskærmning anbefales det, at, der når afskærmningen er i brug sikres udkig til de ydre omgivelser uanset om den etablerede solafskærmning er dynamisk eller fast monteret. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at afskærmningen ikke blokerer for udsyn ved faste arbejdsplader, når den er i brug. Dette kan dokumenteres via fotografier af vareprøver placeret foran vinduet og fotografier efter bygningen er taget i brug Der skal etableres blændingsafskærmning ved alle faste arbejdspladser. Det anbefales, at den etablerede blændingsafskærmning tillader dagslys i rummet og udsyn til det fri når afskærmningen er i brug. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere opsætning af blændingsafskærmning og typen af blændingsafskærmning. Den kunstige belysning skal overholde kravene til blænding i DS Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere at kravene til blænding i DS 700 er overholdt via rumspecifikke UGR simuleringer. 59

60 Krav til den kunstige belysnings regelmæssighed i DS700 serien skal være overholdt i projektet. Det anbefales, at der etableres individuel belysning på hver enkelt arbejdsplads Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at projektet overholder kravene til regelmæssighed i DS700 serien. Bygherre skal dokumentere, at der er etableret individuel belysning på hver enkelt arbejdsplads. Farvegengivelse for ruder inkl. afskærmning og lyskilder skal have en Ra-værdi på Det anbefales at lyskilder og ruder inkl. afskærmning har en farvegengivelse svarende til en Ra-værdi >90. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere farvegengivelsen i ruder og solafskærmning via datablade fra leverandøren. Entreprenør eller bygherre skal dokumentere farvegengivelsen fra lyskilder via datablade på belysningsarmaturer eller lyskildens produktoplysninger (angivet på pakken). Der skal i nybyggeri sikres sollys i boligers opholdsrum i > 3 timer ved jævndøgn ved 80% af boligerne i en bebyggelse. Det anbefales, at der i nybyggeri sikres sollys i boligers opholdsrum i > 5 timer ved jævndøgn ved 80% af boligerne i en bebyggelse. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dagslyssimuleringer eller 3D visualiseringer for et repræsentativt udsnit af bebyggelsen. Det er et krav at alt indkøb af rengøringsmidler er svanemærkede, således at der ikke udledes skadelige giftstoffer. 0 Rådgiver eller entreprenør skal beskrive dette i drift- og vedligeholdelsesmanualerne. I driftsfasen skal indkøber dokumentere dette via følgesedler LYDFORHOLD OG STØJ FRA OMGIVELSER OG INSTALLATIONER Rumakustik og bygningsstøj har vist sig at være et af de mest omdiskuterede emner og en af de største kilder til utilfredshed på de danske arbejdspladser. Støj påvirker vores evne til at koncentrere os. Miljøer kan både blive for stille og for støjende. Det er derfor vigtigt, at der indarbejdes krav, der er tilpasset den konkrete bygningstype. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 60

61 Den akustiske komfort skal overholde kravene i det danske bygningsreglement, der varierer afhængig af bygnings- og rumtypen. Rådgiver eller entreprenør skal tilknytte en akustiker ved design af bygningen, således at ekspertviden er med til at sikre at bygningens efterklangstid i de individuelle rum giver brugeren så god en lydmæssig komfort som muligt for projektet. Det anbefales, at den beregnede efterklangstid eller det beregnede absorptionsareal for det enkelte frekvensbånd ikke afviger fra den gennemsnitlige efterklangstid eller det gennemsnitlige absorptionsareal med mere end 29% Rådgiver eller entreprenør skal aflevere akustiske beregninger eller eftervisende målinger i overensstemmelse med SBi-anvisning 217, DS serien samt DS Arbejdstilsynets, miljøloven, planloven og i lokalplanens krav til ekstern støj og konstruktionsstøj skal være overholdt. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dokumentation for overholdelse af bygningsreglementet. 0 Det anbefales, at følgende værdier for luftlydisolation overholdes: - Vægge: R'W 44 db - Vægge med vindue/dør: R'W 38 db 0 Det anbefales, at følgende værdier for luftlydisolation overholdes: - Etagedæk: R'W 57 db 0 Det anbefales, at følgende værdier for trinlydsniveau overholdes: - Mod andre kontorlokaler/møderum: L'NW 53 db - Mod trappeskakte og korridorer: L'NW 53 db Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dokumentation for overholdelse af luftlydsisolation. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dokumentation for overholdelse af luftlydsisolation. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dokumentation for overholdelse af trinlydsisolation. 0 Det anbefales, at følgende værdi for udefra kommende luftbåren støj overholdes: LDEN 33 db 0 Det anbefales, at følgende værdi for støj fra tekniske installationer overholdes: LAEQ,T 30 db Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dokumentation for overholdelse af krav til udefra kommende luftbåren støj. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere efterlevelse af Bygningsreglementets krav, samt en lydmåling som en del af en indreguleringsrapport. I bygninger der indeholder forsamlingslokaler forberedes for installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for personer med handicap. 61

62 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: BRUGERSTYRING OG MONITORERING Version 9. november BRUGERSTYRING OG MONITORERING Brugerens interaktion med bygningen har stor betydning for hvordan bygningen performer i driftsfasen og dermed ressourceforbruget i driftsfasen af byggeriet. Monitorering af bygningens ressourceforbrug og indeklima er essentielt for en løbende optimering af driftssituationen og brugerens forståelse af, hvordan brugerens handlinger påvirker ressourceforbruget og indeklimaet i bygningen. Et højt ressourceforbrug i driftsfasen har både miljømæssige og økonomiske konsekvenser og det er derfor vigtigt, at der i Aalborg Kommunes bygninger ligger en klar strategi for brugerstyring og monitorering, der er tilpasset det konkrete projekts behov. 62

63 MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Energiforbruget i bygningen er tæt forbundet med brugernes tilfredshed med indeklimaet og evnen til selv at kunne regulere indeklimaet efter behov. Det er derfor et krav, at der etableres brugerstyring i nye bygninger og tilbygninger, der passer til bygningens brugsmønster og brugernes kompetencer. Det anbefales at der sker en samtænkning af smarte systemer i bygninger, f.eks. Indeklimastyring, alarm, mødebooking m.v. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for brugerstyring, der er tilpasset brugsmønsteret i byggeriet og brugerens kompetencer. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en brugermanual, der er tilpasset brugernes sprog. Bygningens fjernaflæste målere skal kobles til EnergyKey. Bygherre skal oprette fjernaflæselige målere i Aalborg Kommunes energistyringssystem. Der skal udarbejdes en brugermanual til de daglige brugere af bygningen på et sprog, som de forstår. 0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring af luftskiftet i bygningen på rumniveau. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af hvordan brugeren kan påvirke luftskiftet i de enkelte rum Ved etablering af udvendig solafskærmning eller solafskærmning placeret i ruden skal der etableres brugerstyring af denne på rumniveau. Ved automatisk solafskærmning skal der være mulighed for manuel overstyring. Det anbefales, at udvendig solafskærmning eller solafskærmning placeret i ruden kan brugerstyres på komponentniveau (dvs. ved hvert enkelt vindue/vinduessektion) af hensyn til den individuelle brugerkomfort og bygningens fleksibilitet. Solafskærmningen skal være mobil og skal kunne køre væk så det ikke genere brugerens udsyn eller reducerer dagslysniveauet i rummet, når den ikke er i brug. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere producentens datablade, en beskrivelse af den valgte solafskærmning, omfang af brugerstyring. 0 Det anbefales, at der ved faste arbejdsplader etableres brugerstyret blændingsafskærmning på komponentniveau (det vil sige for hvert vinduesmodul). Blændingsafskærmning kan være stofgardiner, persienner, rullegardiner og lamelgardiner, der anbringes på indersiden af ruden eller i ruden. Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal dokumentere installationen af blændingsafskærmning og omfanget af brugerstyring. 63

64 Der skal etableres et brugervenligt betjeningspanel eller en individuel browserstyret brugergrænseflade, hvor brugeren kan regulere sit indeklima på baggrund af de faktiske forhold i rummet - f.eks. den konkrete rumtemperatur. 0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring af rumtemperaturen i fyringssæsonen så brugeren kan regulere sit indeklima med minimum 3 grader. 0 Det anbefales at der etableres brugerstyring af rumtemperaturen i sommerperioden via gående vinduer eller etablering af termoaktiv køling eller fjernkøl. 0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring på den kunstige belysning ved arbejdspladser og at denne belysning opdeles i minimum to zoner - en zone langs facaden og en indeliggende zone. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af brugerens mulighed for at regulere rumtemperaturen i fyringssæsonen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og beskrivelser, der dokumenterer brugerens mulighed for at regulere rumtemperaturen i sommerperioden. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger med zoneangivelser for brugerstyring og en beskrivelse af brugergrænsefladen. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af brugergrænsefladen og et teknisk datablad for, eller en teknisk beskrivelse af, selve betjeningspanelet. Der skal udarbejdes et målings- og overvågningskoncept for projektet, der sikrer følgende: - Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via SMART teknologi. - Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og data skal kunne formidles visuelt til bygningens brugere - Monitorering skal opdeles i relevante bygningszoner, med det formål at sikre et datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og mulighed for at anvende data til adfærdsregulering og/eller undervisningsformål. - Monitoreringsenhed skal være energieffektive. - Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og efterleve den nye indkøbsvejledning fra bygningsstyrelsen. Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes på et minimum - evt. via skærme, som brugeren selv aktiverer. Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen: - Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og bygningsafsnit - Rumtemperaturer, - Luftkvalitet Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at betjene skærme og systemer anvendt til visualisering af driftsdata. Det anbefales, at der formuleres en Baseline for projektet indenfor projektets første år, der sammenholdes med vejrdata. Baseline og rapporteret forbrug for projekterne bør gøres offentligt tilgængeligt på internettet. 64 Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet personale til korrekt administrering af målings- og overvågningsinstallationer.

65 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: TRYGHED OG SIKKERHED Version 9. november TRYGHED OG SIKKERHED Brugerens oplevelse af tryghed og sikkerhed indgår, som en vigtig del af projektets sociale bæredygtighed. Temaet har endvidere en afledt indflydelse på byggeriets fremtidige markedsværdi og dermed på byggeriets økonomiske bæredygtighed. Temaet for tryghed og sikkerhed har tre fokusområder: - Brugerens oplevelse af sikkerhed og tryghed - Forebyggelse eller reduktion af skaders omfang i tilfælde af uheld og ulykker - Brand 65

66 12.1 BRUGERENS OPLEVELSE AF SIKKERHED OG TRYGHED Det er vigtigt at brugerne føler sig trygge, når de færdes i og udenfor bygningen, da dette har en stor indflydelse for bygningens fleksibilitet i mørke perioder og dermed også byggeriets markedsværdi. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Brugernes tryghed og sikkerhed skal sikres via planlægning af overskuelige adgangsveje og tekniske sikkerhedsanordninger. Brugerens sikkerhed skal endvidere sikres via synlige evakueringsplaner, flugtveje og information til brugeren i forbindelse med brand. Det anbefales at udføre skiltning i relief/punktskrift. Rådgiver eller entreprenør skal senest i dispositionsforslaget aflevere et koncept for brugerens tryghed og sikkerhed. Adgangsveje og parkeringsarealer skal være overskuelige og åbne med mulighed for indkig fra omkringliggende arealer. Adgangsveje og parkeringsarealer skal overholde belysningsklasse E1 i henhold til vejregler for vejbelysning. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en situationsplan og et snit, der viser adgangsvejes, stiers og parkeringsarealers overskudelighed og åbenhed. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere simuleringer af den kunstige belysning for adgangsveje og parkeringsarealer Der skal være taktil adskillelse mellem gående og kørende trafikanter på matriklen. 0 Det anbefales, at der etableres sikkerhedsoptimerede parkeringspladser for personer med særligt behov for beskyttelse. herfra skal der være korte adgangsveje til bygningens indgang, der er let tilgængelige for personer med særlige behov. Belysningsstyrken i udvendige rum skal være minimum 40 Lux og minimum 150 lux ved indvendige rum (f.eks. for cykelparkeringskælder). Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en situationsplan, der viser placeringen af parkeringsarealet og afstanden til bygningens indgang. I bygninger med parkeringskælder eller cykelkælder skal der afleveres en kælderplan. Belysningsstyrker dokumenteres ved måling, simulering, eller beregning. Rådgiver eller entreprenør skal desuden aflevere datablade for udendørs og indendørs belysningsarmaturer. 66

67 0 Det anbefales, at cykelparkeringspladser etableresmed kortest mulig afstand til bygningen. Udendørs cykelparkering skal oplyses med minimum 40 Lux, indendørs cykelparkering skal oplyses med minimum 150 Lux. 0 Det anbefales, at der etableres videoovervågning og kaldeanlæg inde i bygningen og at der etableres øget sikring på bygningens nederste etager via alarmanlæg, klassificerede døre og lignende med det formål af forebygge indbrud. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en situationsplan og/eller kælderplan, der viser placeringen af parkeringsarealet og afstanden til bygningens indgang. Belysningsstyrker dokumenteres ved måling, simulering, eller beregning. Rådgiver eller entreprenør skal desuden aflevere datablade for udendørs og indendørs belysningsarmaturer. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere planer, der angiver placeringen af de tekniske sikkerhedsanordninger. 0 Det anbefales, at der installeres tekniske sikkerhedsanordninger, som video-dørtelefon. De tekniske løsninger skal indtænkes således, at det afskrækker mulige gerningsmænd og at brugeren ved faresituationer hurtigt kan få hjælp af en portner eller dørmand. 0 Det anbefales, at der l i boligbebyggelser sikres indkig og udsyn mellem opholdsrum og fællesarealer, indre gårde og parkeringskældre. 0 Det anbefales, at der etableres kriminel præventive tiltag i bygningens stueetage, der forebygger indbrud. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger, der viser placeringen af de tekniske sikkerhedsanordninger, samt fotos af de installerede anordninger. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger, der viser muligheder for indkig og udsyn. Bygherre, rådgiver eller entreprenør afleverer en plan for de præventive tiltag. Realisering dokumenteres evt. via fotos SIKKERHED I TILFÆLDE AF ULYKKER OG BRAND Det er vigtigt at sikre bygningens værdier og brugernes sikkerhed i tilfælde af ulykker og brand. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 67

68 Der skal ske en overlevering af sagen, herunder brandstrategi, brandplaner og drifts og vedligeholdelsesplan for aktive og passive brandsikringstiltag, hvor ansvarlig leder og personale instrueres i stedlige brandforebyggende krav udsted ved myndighedskrav (driftsmæssige forskrifter), drifts- og vedligeholdelsesplan for byggeriet samt eventuelt relevante kurser/uddannelse mv. 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer dokumentation på overlevering af sagen. Der skal udarbejdes evakueringsplaner til brug i nødstilfælde. 0 Bygherre, rådgiver eller entreprenør afleverer en evakueringsplan. Ved etablering af opholdsarealer på tag skal der etableres flugtveje. Der skal I etageejendomme etableres røgalarmer Det anbefales, at der i alle boligtyper etableres røgalarmer 0 Det anbefales, at fravælge indvendige og udvendige materialer, der i tilfælde af brand kan danne ætsende, giftige eller nedbrydende røggasser. 0 Det anbefales, at der etableres flugt eller redningsveje for personer med fysiske handikap. Entreprenør eller bygherre dokumenterer installation af røgalarmer via fotos. Entreprenør afleverer brandtekniske datablade for alle indbyggede materialer. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger over flugt- eller redningsveje for personer med fysiske handikap. 0 Det anbefales at der udarbejdes betjeningsvejledninger for ventilationsanlæg i tilfælde af røgudvikling eller giftige gasser i eller udenfor bygningen. Rådgiver eller entreprenør afleverer betjeningsvejledning. 68

69 Kommunens bygninger skal overholde bygningsreglementet og brandmyndighedernes krav til det konkret projekt. 0 Det anbefales, at der i boliger udarbejdes en vejledning til beboerne om regler for: - opbevaring af brandfarlige væsker, gasser og fyrværkeri - brug af åben ild ved bålsteder eller grill - friholdelse af brand- og redningsveje - forventet adfærd ved evakuering - drift og vedligehold af brandsikringsforanstaltninger i bygningen. Det anbefales, at der vælges materialer, der kun i meget begrænset omfang bidrager til røg- og brandudvikling og som ikke afgiver brændende dråber eller partikler. Bygherre, rådgiver eller entreprenør udarbejder vejledning til beboere. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en materialeliste, samt brandteknisk dokumentation for de indbyggede materialer. 69

70 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: TILGÆNGELIGHED Version 9. november TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed til bygningen og bygningens udearealer er et vigtigt element af bygningens sociale bæredygtighed. Kommunens bygninger og udearealer skal som udgangspunkt være tilgængelige for alle borgere. I forbindelse med Aalborg Kommunes arbejde med bæredygtighedsmanualen, har Kommunen udarbejdet en liste med krav og anbefalinger for tilgængelighed. 70

71 MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Kommunens bygninger skal være tilgængelige for personer med motoriske, sensoriske og kognitive begrænsninger. For at opnå en høj kvalitet af tilgængelighed for området og bygningen, skal der knyttes en tilgængelighedsrevisor og en tilgængelighedsauditør til projektet. Disse skal vejlede og sikre en kvalitetssikring i udarbejdelsen af tilgængelighedsprincipperne for det konkrete projekt. Som minimum skal kvalitetsniveau C i SBianvisning 230 overholdes. Endvidere har Aalborg Kommune udarbejdet en handikappolitik, der skal integreres i Kommunens byggeprojekter som et aktivt værktøj. Denne er vedlagt som bilag 04:DGNB - Baggrundsviden om tilgængelighed. Såfremt det for projektet er muligt, anbefales det at projektet opfylder et udvidet kvalitetsniveau B i SBianvisning 230, samt SBi's checklister for tilgængelighed. For boligbyggeri bør SBi-anvisning 222 og 249 for tilgængelige boliger indarbejdes i projektet. For øvrige bygningstyper skal SBI anvisning 250 overholdes. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere at: - SBi-anvisning 230, kvalitetsniveau C - eller den udvidede version af kvalitetsniveau B - er opfyldt. - SBI-anvisning 222 er fulgt (kun for boliger). Der skal afleveres relevant tegningsmateriale og relevant fotodokumentation. Rådgiver eller entreprenør skal desuden redegøre for projektets tilgængelighedsstrategi, der er udarbejdet i samarbejde med tilgængelighedsrevisioren og tilgængelighedsauditøren. Desuden skal rådgiver eller entreprenør dokumentere, at Aalborg kommunes handicappolitik efterleves i projektet. Tilgængelighedsauditøren skal skriftligt bekræfte, at tilgængelighedsrevisorens og tilgøngelighedsauditørens anvisninger på projektet er fuldt. 71

72 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: TRANSPORT AF BRUGERE Version 9. november TRANSPORT AF BRUGERE Transport af bygningens daglige brugere og gæster påvirker et projekts miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Ved at fremme cyklisme og nærhed til offentlig transport i Aalborg Kommunes byggerier lægges kimen til en mere bæredygtig bruger transport. Et fokus på bæredygtige drivmidler i privatbiler via ladestationer og lignende. Temaet for transport af brugere har følgende fokusområder: - Forhold for cyklister - Forhold for bilister 72

73 14.1 FORHOLD FOR CYKLISTER Gode forhold for cyklister øger sandsynligheden for at brugerne tager cyklen fremfor den kollektive trafik eller deres egen bil. Dette letter presset på vejene, reducerer miljøbelastningen og øger brugernes sundhed. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal etableres cykelparkeringsmuligheder med kort afstand til hovedindgang og andre adgangsveje. Cykelparkeringspladser skal beskyttes mod vejret, tyveri og der skal etableres gode belysningsforhold. For andre bygningstyper end boliger skal der indarbejdes omklædnings- og opbevaringsfaciliteter for cyklister. Der skal som minimum etableres det antal cykelparkeringspladser, der er angivet for den konkrete bygningstype i Kommuneplanens Bilag F. Kommunen anbefaler, at der etableres dobbelt så mange cykelparkeringspladser, som angivet i Kommuneplanens Bilag F Det anbefales at min. 5 % af parkeringspladser for både biler og cykler er med el-ladestander. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere cykelparingspladsernes antal, placering og indretningsniveau via plantegninger og fotodokumentation. Der foretages en beregning af antallet af m2 nytteareal per cykelparkeringsplads. Såfremt cykelparkeringspladser i offentlige rum, indrettes og betales af bygherre, kan disse tælles med i beregningen af antal cykelparkeringspladser. Rådgiver eller entreprenør skal desuden aflevere dokumentation for den kunstige belysnings lysstyrke ved cykelparkeringspladserne. 73

74 14.2 FORHOLD FOR BILISTER En bygnings vejnet og parkeringsforhold har stor indflydelse på brugerens tidsforbrug. Tidligere var parkering et af de mest centrale emner for valg af grund. Dette er nu i storbyerne afløst af et øget fokus på kollektiv transport og cyklisme. Det er dog forventeligt, at brugere, der skal transportere sig over 25 km fortsat vil benytte sig af deres egen bil og det er derfor fortsat nødvendigt at sikre gode forhold for bilister. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal gennemføres en mobilitetsanalyse, der fokuserer på: - Tilbud af offentlig transport, - Cykelstier og stiernes kvalitet (belysning, adskillelse af trafikanter mv.) - Vejnettets kvalitet, - Muligheder for etablering af parkeringspladser. Der skal som minimum indrettes P-pladser i h.t. P- normen Analysen skal anvendes til placering af bygningens indgang, samt til at vælge tiltag, der understøtter brugernes transportmønster (f.eks. cykelparkeringspladser, stiforbindelser, bilparkering og cykelparkering med el-ladestationer). Det anbefales at bygge i områder, der har mange forskellige transporttilbud til bygningens brugere og at der etableres infostandere, der løbende orienterer om afgange for kollektiv trafik. Bygherre udarbejder mobilitetsanalyse og vedlægger denne i udbudsmaterialet. Rådgiver, bygherre eller entreprenør skal beskrive placeringer af infostandere og dokumentere, at de er etableret via fotos. 74

75 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: ÆSTETIK Version 9. november ÆSTETIK Bygninger og byrums æstetiske fremtræden påvirker primært bygningens sociale og økonomiske bæredygtighed. Via et øget fokus på bygningers og byrums arkitektoniske kvaliteter kan bebyggelsens fremtidige markedsværdi sikres. Det er empirisk bevist, at kunst og arkitektonisk kvalitet påvirker brugeres psykologiske indeklima, hvorfor dette emne er særdeles relevant i et bæredygtigt byggeri. I Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual indgår følgende fokusområder indenfor temaet æstetik: - Kunst - Arkitektonisk kvalitet 75

76 15.1 BYGNINGSINTEGRERET KUNST Der findes empiriske data, der antyder, at kunst har en væsentlig indflydelse på brugerens psykiske velbefindende. Endvidere har eksempler på bygningsintegreret kunst vist, at dette har en positiv indflydelse på bygningens markedsværdi og dermed Kommunens lånemuligheder. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Bygnings- eller landskabsintegreret kunst kan bidrage positivt til brugernes psykiske velbefindende og byggeriets markedsværdi. Derfor anbefales det at fremme kunstarter i bygningen som vægmalerier, skulpturer og lignende i rum i bygningen eller udenfor bygningen, der er tilgængelige for offentligheden eller som minimum alle bygningens brugere og inviterede gæster. Det anbefales at udvælgelse af kunstneren og fremvisning af kunstværker sker i overensstemmelse med DGNB systemets kriterium SOC3.2 - Bygningsinteregreret kunst. Der skal dokumenteres følgende: - Finansielle midler til bygningsintegreret kunst. - Involvering af kunstnere og kunsteksperter - Offentliggørelse. 0 Beløbet til kunstnerisk udsmykning svarer til 1.5% af håndværkerudgifterne til byggeriet ekskl. moms i henhold til cirkulæret om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri. 0 Minimum 3 af følgende procedurer for udvælgelse af kunstneren skal følges: - Rådgivning ved kunstekspert - Gennemsigtig og hensigtsmæssig udvælgelse af kunstner - Hensyntagen til nye eller mindre etablerede kunstnere via wildcard invitation - Samråd med gruppe af kunsteksperter - Tidligt samarbejde mellem arkitekt, brugere, ejer og kunstner 76 Bygherre beregner og dokumenterer omkostninger til kunstnerisk udsmykning. Bygherre udarbejder notat, der beskriver procedurer for udvælgelse af kunstner.

77 0 Minimum 4 af følgende procedurer for fremvisning af kunsten gennemføres i projektet: - Præsentation i forbindelse med indvielses- og åbningsarrangementer - Guidede rundvisninger for offentligheden - Udstilling - Publikationer eller bekendtgørelser - Markering af kunstværker med angivelse af kunstner og værkets titel Bygherre udarbejder notat, der beskriver procedurer for fremvisning af kunst. 0 Hvis kunst fravælges i projektet anbefales det, at der udarbejdes et notat der redegør for argumenterne for fravalget af kunst. Bygherre udarbejder notat med argumenter for fravalg af kunst ARKITEKTONISK KVALITET En bygnings arkitektoniske kvalitet har stor betydning for offentlighedens holdning til bygningen og dens nuværende og fremtidige markedsværdi. Dette er især vigtigt, når der er tale om offentligt byggeri, hvor det er borgernes penge, der er med til at finansiere byggeriet. Arkitektonisk kvalitet kan endvidere være decideret identitetsforstærkende hos bygningens brugere. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: For at sikre en tilstrækkelig høj arkitektonisk kvalitet henvises der til Aalborg Kommunes Arkitekturpolitik samt bilag 6. Det anbefales at der i udbud af alle nye projekter, indarbejdes tiltag for at sikre den arkitektoniske kvalitet igennem en gennemførelse af: 1) en arkitektkonkurrence, total entreprisekonkurrence med en jurybedømmelse eller 2) en forudgående variantundersøgelse på projekter uden konkurrenceproces og anerkendelse ved uafhængig jury. Bygherre skal dokumentere udbudsform, sammensætning af bedømmelseskomite og tildelingskriterier for det konkrete projekt. 77

78 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: BYGNINGENS INDRETNING Version 9. november BYGNINGENS INDRETNING En bygnings og et byrums indretningsmuligheder har stor indflydelse på projektets økonomiske og sociale bæredygtighed, samt en afledt effekt på projektets miljømæssige bæredygtighed. Rums og mellemrums mulighed for varierede og eventuelt multifunktionelle anvendelse bidrager til øgede muligheder for interaktion mellem bygningens bruger, samt interaktion mellem bygningens bruger og deres omgivelser. Rumdimensioners, konstruktioners og tekniske installationers fleksibilitet sikrer potentielt en lavere anlægsomkostning og miljøbelastning fra fremtidige ombygninger, renoveringer og tilbygninger. Temaet om indretning har følgende fokusområder: - Plandisponering - Rum- og bygningsdimensioner - Tekniske installationers fleksibilitet, kapacitet og tilpasningsevne 78

79 16.1 PLANDISPONERING Plandisponering handler om at sikre gode anvendelsesmuligheder i bygningen og muligheder for interaktion mellem forskellige bygningsbrugere. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Plandisponering er afgørende for en bygnings funktionalitet og fleksibilitet ved forskellige anvendelser. Det spiller derfor en afgørende rolle for bygningens funktionelle kvalitet, at have en plandisponering der fremtidssikrer bygningen for ændringer i anvendelsesbehovet. Bygherre, rådgiver elle entreprenør skal i notatform og tegninger redegøre for, hvilke overvejelser, der er gjort omkring bygningens funktionalitet og fleksibilitet i forhold til plandisponering af bygningen, herunder tilgængelighed i forhold til funktionalitet og plandisponering. 0 Bygherre, rådgiver eller entreprenør afleverer notat og tegninger, der redegør for overvejelser i relation til bygningens funktionalitet og fleksibilitet. Tilgængelighedsauditøren skal skriftligt bekræfte at tilgængelighedsrevisoren og tilgængelighedsauditørens anvisninger på projektet er fulgt. 0 Det anbefales, at plandisponeringen tager højde for variation i indretningen af bygningens primære rum. Endvidere bør der ligge et konceptet for fremtidige udvidelsesmuligheder. Bygherre, rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger, der dokumenterer minimum to møbleringsvariationer for bygningens primære rum, samt et koncept for udvidelsesmuligheder. 0 For at understøtte ønsket om en forskelligartet brug af offentlige arealer, anbefales det, at der tilvælges af offentlige mødesteder, foredragslokaler, kiosker, Café, områder til leg, sundhedsservicer som læger eller fysioterapi, fitnessrum mv. der kan tiltrække offentligheden og skabe mulighed for udlejning til 3. part. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger for de faciliteter og funktioner der tilbydes bygningens brugere og udefra kommende brugere. 79

80 0 Det anbefales, at boligen skal kunne opdeles i opholdsområder og private områder, hvor de private områder forbeholdes beboeren og opholdsområder er åbne for beboerens gæster. Det anbefales endvidere at kravene til de rumlige dimensioner for toilet og bad i Bilag 07: DGNB systemets bilag for plansidponering, efterleves. Rådgiver eller entreprenør afleverer lejlighedsplaner med markering af offentlige og private områder. Rådgiver afleverer målsatte indretningsplaner for toilet og bad. Hvis adgangsveje møbleres og udnyttes til uformelle møderum, ophold og afslapning skal dette godkendes af brandmyndighederne. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere indretningsplaner, der viser, hvordan adgangsveje møbleres, samt alternative redningsveje hvis opholdsarealer i adgangsvejene møbleres. Rådgiver eller entreprenør skal endvidere dokumentere, at lys- og ventilationsforhold er passende til den valgte anvendelse. 0 Det anbefales at køkkener, toilet og baderum etableres i rum med facade mod det fri, så der kan sikres dagslystilgang og mulighed for naturlig ventilation 0 Det er vigtigt at der er gode visuelle relationer til omgivelserne, hvad enten der er tale om kontorbyggeri, boligbyggeri eller institutioner. Der bør derfor sikres gode visuelle og fysiske forbindelser til fælles opholdsområder, udendørs arealer, terrasser, atrier eller altaner. Rådgiver eller entreprenør afleverer plantegninger og facadeopstalter, hvor gående vinduer er markeret. Rådgiver afleverer en situationsplan, lejlighedsplaner og facadeopstalter for bygningen, samt for nabobygninger, Uanset bygningstype skal der være en balance mellem indkig og de sociale aktiviteter, der er foregår i bygningen. Ved boligbyggeri, skal placering af vinduer ske således, at indkig udefra eller fra andre bygningskroppe forebygges. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere relevante facadeopstalter og snittegninger. 80

81 0 Det anbefales, at der sikres gode forhold for brugerens orientering i bygningen - eksempelvis via: - Transparente døre eller vægge, - Ensartet og tydelig skiltning, - Mulighed for vertikal orientering i bygningen via atrier, åbne trappeskakter eller lignende. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegningsmateriale og fotodokumentation. 0 Det anbefales at lave et totalkoncept for indretning og integrering af tekniske installationer. Følgende elementer bør synliggøres i konceptet: - Radiatorer/varmeflader - Ventilationselementer - Markeringer af adgangsveje - Brandslukker/slangevindere - Nødbelysning - Kabelkanaler - Inspektionsluger, melderør mm. - Vindueskarme - Gardiner - Kunstig belysning - Dokumentation af detaljerede møbleringsmuligheder - Betjeningselementer af tekniske styringssystemer. Rådgiver eller entreprenør udarbejder et totalkonceptet for indretning af bygningen og integrering af de tekniske installationer, samt et farve- og materialekoncept. Der bør udarbejdes et handicapvenligt Universelt Design farve- og materiale koncept for bygningen, der er koordineret med den bygningsintegrerede kunst. 81

82 0 Det anbefales, at der i boligbyggeri sikres etablering af private depotrum i hver bolig på minimum 1 m2 pr. person. Samt at depotrum uden for boligarealet minimum er 2,5 m2 depotrum pr. person pr. bolig. Der dokumenteres ud fra Bilag 07: DGNB systemets bilag for plansidponering, at minimumskrav er opfyldt. Bilag er vedlagt værktøjet som PDF. I DGNB systemets bilag for plansidponering, indgår krav til antallet af skabsmoduler afhængig af lejlighedstypen. Det skal sikres at boligen har medietilslutningsmuligheder til internet, telefon, tv i så mange rum det er muligt. Dette øger fleksibilitet for tilslutning af medier ved anvendelsesændring og reducerer strålingsbelastningen fra radiofrekvente elektromagnetiske felter som WLAN. 0 Bygherre eller entreprenør afleverer dokumentation fra leverandør af medietilslutningen i bygningen, samt tegningsmaterialer der synliggør forberedelse og installering af medietilslutning RUM OG BYGNINGSDIMENSIONER Temaet om rum og bygningsdimensioner omhandler den bygningsfysiske fleksibilitet, der har stor indflydelse på bygningens driftsøkonomi. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 82

83 Ved valg af bygningsdimensioner, konstruktioner og installationer i nye bygninger og tilbygninger skal en høj grad af fleksibilitet sikres, der muliggør tilpasning af byggeriet i forbindelse med ombygning eller ændret anvendelse. En høj grad af fleksibilitet skal sikres via rumhøjder og bygningsdybder, der passer til bygningstypen. Placering og antal af trapper og elevatorer skal samtænkes med scenarier for ændring af bygningen. Fleksibiliteten og tilpasningsevnen for bygningen er individuelt for det specifikke projekt. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere beskrivelser og tegninger, der redegør for bygningskonstruktionernes og bygningsinstallationernes fleksibilitet ved ombygning eller ændret anvendelse. Bygningsdybder og frie rumhøjder skal angives i snit og plantegninger. De tekniske installationer, der skal planlægges således at kapaciteten og placeringen af følgende systemer kan ændres i bygningens levetid: ventilation, køling, opvarmning og vand. 0 For alle nye bygninger og tilbygninger beregnes bruttoarealet for arealudnyttelse pr. etage jf. DGNB systemets kriterium ECO DGNB systemets krav til brugsarealsfaktoren afhænger af bygningstypen. Det anbefales, at faktoren som minimum ligger på 0,75 0 For at øge bygningens fleksibilitet anbefales det at udføre bygningen med en rumhøjde på: >2,5 meter for boliger >3,0 m for alle andre bygninger 0 Det anbefales at bygningsdybden ligger: < 12,0 meter for boliger Mellem 12,5 og 14,49 meter for erhverv med det formål at sikre mulighed for at ændre indvendige ikke-bærende skillevægge i driftsfasen. Rådgiver og/eller entreprenør skal aflevere en beregning af bygningens nytteareal (NA) og samlede brutto areal (SBA), inkl. Dette skal suppleres med tegninger, der viser bruttoarealer og nyttearealer pr. etage og bygning (ved flere bygninger). Den frie rumhøjde skal dokumenteres via snittegninger i bygningen. Bygningsdybden skal dokumenteres via plan- eller snittegninger. 83

84 0 Placeringen af adgangsveje har stor indflydelse på bygningens fleksibilitet. Ved at øge antallet af adgangskerner er byggeriet mere fleksibelt ved ændret anvendelse af bygningen. Rådgiver skal redegøre for, hvordan bygningen kan opdeles i flere lejemål ved ændret anvendelse eller opdeling af bygningen i flere lejemål. Det anbefales at der ved disponering af planer og adgangsveje indarbejdes skitser for muligheder for en senere opdeling af bygningen i flere lejemål. 0 Det anbefales at der ved placering af toiletkerner og flugtveje i planlægningsfasen indarbejdes skitser for muligheder for en senere opdeling af bygningen i flere lejemål. Eksempelvis ved angivelse af muligheder for udvidelse og/eller etablering af nye toiletfaciliteter. Der skal udover gældende plantegning, foreligge to skitser der viser muligheder for placering af toiletkerner og flugtveje, hvis bygningen opdeles i flere lejemål eller ændrer anvendelse. 0 Bygningens konstruktioner bør tage højde for at indervægge og skillevægge er fleksible. Formålet hermed er at sikre en fleksibel anvendelse eller ændret anvendelse af bygningen i driftsfasen. Rådgiver og/eller entreprenør skal dokumentere placering af bærende og ikke-bærende bygningskonstruktioner via plantegninger og/eller beskrivelser. Det skal dokumenteres at skillevægge er installeret på grundmodulets facadeakser uden der ved fremtidig ændring af anvendelse, sker indgreb i gulve og lofter. Eventuelle nyttelastreserver skal dokumenteres via statiske beregninger. 84

85 16.3 TEKNISKE INSTALLATIONERS TILPASNINGSEVNE Bygningers tekniske installationer er en af de bygningsdele med den korteste levetid. Her bestemmes levetiden ikke af materialernes holdbarhed men af den teknologiske udvikling, brugernes skærpede komfortkrav, ændringer i bygningens anvendelse og systemernes energi-effektivitet. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse Det tekniske systemer er de bygningskomponenter der ændres hurtigst. Samtidig spiller de tekniske systemers tilpasningsevne og robusthed en stor rolle for bygningens fremtidig brugsmuligheder. Tekniske installationers tilpasningsevne skal derfor belyses. anbefalinger: Det anbefales, at rentabiliteten af leasing af tekniske installationer fremfor indkøb undersøges. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af de tekniske systemers tilpasningsevne og robusthed og ren rentabilitets beregning af leje vs. eje af tekniske installationer. 0 Det anbefales, at følgende principper indarbejdes for råhusets udformning og fleksibilitet: - Der vælges ikke bærende facader - Der etableres ingen stabiliserende vægge omkring teknikskakte - Bruttorumhøjden fra overside dæk til underside af bærende bjælke/dæk >3,5 meter - Afstand mellem vertikale skakte for VVS, el og ventilation <30 meter - Planmoduler og teknisk grid, der afspejler bygningens brug indarbejdes i projektet - Spændvidde på etagedæk og bygningsbredder skal være tilpasset bygningstypen Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og et notat, der dokumenterer at principperne er indarbejdet i projektet i dispositionsforslagsfasen. 0 Det anbefales, at der sikres god adgang til teknikcentraler og skakte via monteringsåbninger, samt mulighed for udskiftning af tekniske installationer via dør- og gangbredder, der muliggør udskiftning af de tekniske installationer i det konkrete projekt Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og et notat, der dokumenterer at det er muligt at tilgå og udskifte tekniske installationer 85

86 0 Det anbefales, at der indarbejdes dokumenterbare pladsreserver i bygningens teknikcentraler. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og et notat, der redegør for pladsreserver i bygningens teknikcentraler. 0 Det anbefales, at vertikale skakter er tilgængelige ved en senere modernisering 0 Der skal sikres pladsreserver i skakte inkl. udfletninger på >20% 0 Det anbefales, at der sikres pladsreserver på ventilationsskakte inkl. udfletninger på >15% Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og et notat, der redegør for vertikale skakters tilgængelighed. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og et notat, der redegør for pladsreserver i vertikale skakte. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og et notat, der redegør for pladsreserver i vertikale skakte. I områder med planlagt fjernkøling skal bygningen forberedes til tilkobling. 0 Det anbefales, at der sikres pladsreserver ved elevatortårne (f.eks. i motorrum og skakte) 0 Det anbefales, at varmesystemet er dimensioneret til en fremløbstemperatur, der er 10oC lavere end kravet i DS 469:2013 Det anbefales, at centralkølesystemet er dimensioneret til en fremløbstemperatur, der er 6oC højere end kravet i DS 469: Det anbefales, at projektplanlægning og projektudførelse, samt integrationen af BMS/CTS systemet følger DS Ved eksisterende netværk til kommunikation mellem systemer og forskellige BMS systemer anbefales, at der vælges åbne og standardiserede protokoller. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og et notat, der redegør for pladsreserver i elevatorskakte og motorrum. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for forudsætningerne for dimensionering af bygningens varmesystem. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for forudsætningerne for dimensionering af bygningens kølesystem. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for hvorledes bygningsautomationen kommunikerer med eksisterende netværk, samt dokumentation for efterlevelse af DS

87 0 Det anbefales at så mange som muligt af følgende funktioner indarbejdes i ét overordnet system: - Adgangskontrol, - Indbrudsalarm, - Tilstedeværelsesregistrering, - Vejrstation, - Solafskærmning, - Blændingsafskærmning, - Belysning, - Varme, - Ventilation, - Køling, - Elevatorer, - Energistyring, - Sanitære installationer, - Vindueskontakter - Solceller Rådgiver eller entreprenør afleverer beskrivelse af CTS/BMS systemet inkl. en liste over funktioner, der indarbejdes i systemet. 87

88 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri ORDLISTE Version 9. november 2015 A FORKLARING TEMA: Aalborg Absolutte Kommunes luftfugtighed klimastrategi (R21) Energi Absorptionsareal Adfærdsregulering Indeklima Affugtere Projektforberedelse Afgasning af inventar Akustisk komfort Arealudnyttelse pr. etage Indeklima As-Built tegninger Tegninger der er opdateret ved aflevering af byggeriet, så tegningerne Indretning Aflevering svarer til byggeriet. Astma & Allergi mærke Mærkningsordning for produkter, der er astma- og allergivenlige Indeklima Atmosfærisk Komfort B Baseline Begrebet dækker over brugerens oplevelse af luftkvaliteten og lufte afgivet til indeklima. En referenceværdi for bygningens erfaringsmæssige eller forventede ressourceforbrug (energi og vand) Indeklima Brugerstyring og monitorering, Projektforberedelse Befugtningsanlæg Befæstede arealer Belagte arealer, der ikke er permeable (se under p) Indeklima Arealanvendelse Befæstede Begrønningbyområder Overflader, facader, terræn der er beplantet Arealanvendelse Økonomisk Kvalitet Belysningens regelmæssighed Begrebet dækker over hvor jævn belysningen er i et rum eller en zone. Regelmæssighed beregnes ved at den laveste lysstyrke (lux) divideres med den højeste lysstyrke i rummet eller zonen. Indeklima beregning simulering Belysningsklasse E1 Vejregler for vejbelysning Tryghed og sikkerhed Belysningsstyrke Belysningsvinkler Tryghed Indeklimaog sikkerhed Beplantningskoncept Begrønning Arealanvendelse BIM-model BIM står for Building Index Modelling. Udtrykket anvendes for Vand Materialer, Byggeledelse tredimensionelle modeller der kan udveksles imellem forskellige programmer. Biodiversistet Et udtryk for hvor mange forskellige antal dyre- og plantearter der er på grunden. Beregning af biodiversitet kan ske efter forskellige metoder. Arealanvendelse Biofaktorberegning Biologisk cyklus BK2020 Blower-door test Blændingsafskærmning Blød bund Begrebet anvendes indenfor cradle to cradle om produkter der er indgår i et biologisk kredsløb - dvs. produkter, der kan nedbrydes naturligt (bionedbrydelige) BK2020 står for Bygningsklasse Bygningsklasse 2020 indgår i bygningsreglementet som en frivillig klasse for lavenergibyggeri og forbedret indeklima. En test der udføres for at teste en bygnings lufttæthed. Testen foretages ved et tryk på 50 Pa. Der skelnes mellem blændingsafskærmning og solafskærmning. Blændingsafskærmning dækker over afskærmning mod sollys, der generer brugerens syn. 88 Arealanvendelse Materialer Energi, Materialer Aflevering Indeklima Byggegrund

89 BMS System BMS står for Building Management System. Et BMS system er en udvidet CTS system, der i højere grad end CTS systemet kan interagere med brugeren. (CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring). Indretning B-mærkede vinduer (Eref) Brandingværdi Brandsikringsforanstaltninger Brandtekniske Brugergrænseflade datablade Bruttoareal (SBA) Bygge Rating Skala (BEC) Bygningens fleksibilitet Image Bygningens Bygningsintegreret ressourceforbrug kunst Bygningsinteregreret udearealer Bülows Byrumsinventar arkitektoniske kvaliteter Bæredygtighedsspecialist C CE-Mærker Begrebet refererer til systemet for energimærkning af vinduer. Se evt. mærkede vinduer på Energivinduer.dk. NB: Der er metodefrihed når det kommer til vinduesproducenternes valg af rude, så hvis der vælges en anden rude til projektet kan dette påvirke det faktiske vindues energimærkning. Udtryk for elementer, der kan anvendes til markedsføring af projektets bæredygtighed (branding) Det skærmbillede som brugeren kan anvende til at se ind i bygningens CTS/BMS system. Bygningens ydermål inkl. vægge, nettoareal, teknikrum, skakte, depoter mv. En skala der anvendes til evaluering af bygherrens tilfredshed med tidsplaner, antal af fejl og mangler, rådgivning mv. Et udtryk for hvordan bygningens karakter opfattes af brugere og offentlighed. Kunst der er en del af bygningen og som ikke kan fjernes, hvis bygningen sælges Rum inde i bygningen, der har nogle af de samme anvendelser som udearealer (f.eks. Atrier, lysskakte mv.) Inventar opsat i uderum på matriklen eller i fællesområder, hvor bygningsejeren bidrager økonomisk til opsætning af inventaret. En person, der har erfaring med bæredygtigt byggeri (eksempelvis projektspecifikke helhedsorienterede bæredygtighedsstrategier, BREEAM, LEED, DGNB, Svanemærket mv.) CE-mærkning er en nøgleindikator for et produkts overholdelse af EUlovgivningen og muliggør varers fri bevægelighed på det europæiske marked. Producenten kan selv mærke sit produkt. Energi Økonomisk Kvalitet Tryghed og Brugerstyring sikkerhed og monitorering Bygningens indretning Materialer Brugerstyring Arealanvendelse, og monitorering Indeklima Brugerstyring Æstetik, Bygningens og monitorering indretning Arealanvendelse Materialer Æstetik Økonomisk Kvalitet Projektforberedelse Materialer, Aflevering 89

90 Chain-of Custody (CoC) Cirkulær Økonomi Cirkulæret clo (om kunstnerisk udsmykning) CO2 Commissioning Koncentrationen proces Chain-of-Custody anvendes om den dokumentation som en leverandør afleverer for, at alle parter, der har håndteret produktet fra materialeudvinding til og med leverandøren er certificeret og dermed kontrolleret af en mærkningsordning - eksempelvis FSC eller PEFC. Cirkulærøkonomi er et udtryk for en økonomisk model, hvor ressourcer inkl. penge betragtes som at indgå i et cirkulært flow. Cirkulær økonomi nedbryder dermed grænser mellem producenter, leverandører, forbruger og myndigheder. Begrebet dækker over den proces, der anvendes til at granske projektets ressourceforbrugende systemer i idé- og programmeringsfasen, projekteringsfasen, udførelsesfasen, idriftsættelsesfasen og driftsfasen. Ved idriftsættelsen suppleres entreprenørens funktionstest med en granskning af systemernes grænseflader - dvs. de steder hvor forskellige systemer grænser op til hinanden. Materialer Økonomisk kvalitet Æstetik Indeklima Brugerstyring Aflevering og monitorering Cradle2Cradle CTS Cyklisme - anlæg/system D Dagslysberegninger Dagslysfaktor Dagslyssimuleringer Dansk indeklimamærke Design for sustainability DGNB systemets Vandberegning krav Drift- Driftsaftale og plejeplan Driftsenergi- vedligehold Driftsmæssig optimering Serien : DS :2013 Cradle2Cradle er et amerikansk certificeringssystem for produkter, som Real Dania m.fl. I perioden 2010 til 2012 har videreudviklet til et paradigme for bæredygtigt byggeri. Paradigmet fokuserer på tekniske og biologiske cyklusser for ressourcer anvendt til byggeriet. Læs mere hos Vugge til Vugge Danmark. Dagslysfaktoren (%) beregnes som forskellen mellem belysningsniveauet (lux) på taget af bygningen og belysningsniveauet (lux) i et måleplan inde i bygningen (f.eks. På bordpladen) ved en overskyet himmel. Et certifikat udviklet af Teknologisk Institut, hvor producenten får dokumenteret at et produkt er et såkaldt 'lav-emissions' produkt - dvs. et produkt med lav afgasning af opløsningsmidler til indeklimaet. Certifikatet dokumenterer endvidere omfanget af partikelafgivelse til indeklimaet. Et udtryk for byggeri der er designet til at være bæredygtighed, men hvor bæredygtigheden ikke er realiseret eller dokumenteret i det endelige projekt. Den energi der forbruget i bygningens brugsfase (dvs. fra afleveringstidspunktet og frem til bortskaffelse af bygningen) Dækker over en optimering af bygningens ressourceforbrug til f.eks. vand og energi i bygningens driftsfase. 90 Materialer Energi, Transport Indeklima, af brugere Bygningens indretning Indeklima Indeklima Aflevering Indledning, Vand Materialer Arealanvendelse Materialer Brugerstyring og monitorering Indeklima Bygningens Aflevering indretning Indeklima Energi Bygningens indretning

91 Serien DS/EN ISO 7730 E Ecolabel Ecolabel er den organisation, der står bag certificering af produkter jf. Svanemærket og Blomsten. Se evt. Efterklangstid Det antal sekunder, som det tager lydniveauet i et rum at aftage med 60 decibel. Emperisk bevis Forskning der ikke kan dokumenteres via beregning, men i stedet dokumenteres via et antal observationer Endimensionel Energiberegningberegning af varmestrømmen Energi-effektiv End-of-life Et udtryk for de ressourcer, der anvendes i forbindelse med bortskaffelsen af byggeriets materialer. Energimærke (A, A+) EnergyKey EPD'er Et mærke, der giver udtryk for hvor meget energi eller vand et produkt bruger i driftsfasen - f.eks. en vaskemaskine eller et køleskab. Mærkningsordningens skala varierer fra produkttype til produkttype. EnergyKey er et system, der er udviklet til monitorering af energiforbrug i større bygninger. EPD står for Environmentalt Product Decleration, der også benævnes MiljøVareDeklaration (MVD). EPD / MVD'er fra producenten anvendes til at dokumentere miljøbelastningen fra de forskellige faser af en byggevares levetid (udvinding, produktion, drift og bortskaffelse). EPD'er og MVD'er kan anvendes til LCA beregninger (se under L) Indeklima Energi Indeklima Materialer Indeklima Indeklima, Æstetik Indeklima Energi Indeklima Materialer Vand Projektforberedelse, Brugerstyring og monitorering Materialer EU F 5 motorer Facadeintegrerede udearealer Fairtrade ID Feasibility studie Udearealer der er indbygget i facaden - f.eks. Altaner, balkoner, svalegange og tagterrasser. Det dokument, der sikrer, at producenten af et Fair Trade produkt kan identificeres. En analyse af et projekts potentialer - f.eks. en analyse af forskellige typer vedvarende energi i forhold til en række definerede fokusområder. Byggeledelse Arealanvendelse Materialer Projektforberedelse Finstøv Fjernkøl Flygtige Organiske Stoffer (VOC) Stoffer der afgives til luften og med tiden opblandes med rumluften Byggegrund Brugerstyring Indeklima og monitorering hvormed koncentrationen af stoffet reduceres til det helt forsvinder. FM personale Det personale, der er ansat til at drifte og vedligeholde en bygning - f.eks. en vicevært, bygningsadministrator eller varmemester Aflevering Forbrugstyper Forbrugsværdier Brugerstyring Projektforberedelse og monitorering Forenklet Formaldehyd tabelprocedure Formidlingsværdi Indeklima Forsuring (AP) Opstår når luft, jord eller vand udsættes for syrepåvirkning. Økonomisk Materialer Kvalitet 91

92 Fotokemisk ozondannelse (POCP) FSC -certificering G Global opvarmning (GWP) Grundvandskøling belægninger Grønne facader Gråt spildevand tage Den fotokemiske ozon dannes ved, at udledte, flygtige organiske forbindelser (VOC er) reagerer med kvælstofoxider (NOx) ved oxidation af sollys. Smog kan være et produkt af denne proces. Biltrafik er den væsentligste kilde til kulbrinter og kvælstofoxider, men også andre anvendelser af fossile brændsler spiller en rolle. Kulbrinter udsendes fx også ved afdampning af opløsningsmidler. Ozon er uundværligt som ozonlag i atmosfæren, men er samtidig en alvorlig kilde til luftforurening ved jordoverfladen. Ved jordoverfladen har ozon en række skadelige virkninger, såvel for menneskers helbred som på vilde planter og landbrugsafgrøder, idet fotokemisk ozon angriber organisk stof i både planter og dyr. FSC står for Forest Stewardship Council. FSC certifikatet repræsenterer sikkerhed for ansvarlig skovhugst samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen i skove verden over. FSC varetager både miljø, mennesker og økonomiske forhold. FSC-certifikater skal fornys hvert år, hvor en uvildig tredjepart kontrollerer arbejdsforhold og ansvarlig skovhugst hos leverandøren og hans producenter. Den globale opvarmning betegner den aktuelle klimaændring, der medfører en stigning i den globale gennemsnitstemperatur. Spildevand fra byggeri indeholder store mængder af organisk stof, næringssalte og partikler. Spildevandet opdeles i sort og gråt spildevand. Sort spildevand kommer fra toiletter og rummer en stor del af husspildevandets samlede forureningsindhold, mens gråt spildevand kommer fra køkken, bad og vask. Materialer Materialer Materialer Indeklima Vand, Arealanvendelse H Habitater Helhedsplan I Identitetsforstærkende Habitat er inden for økologien det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer. Ordet bruges ofte ensbetydende med biotop, dog sådan at engelsktalende forfattere foretrækker habitat, mens skandinaviske og tyske foretrækker biotop. Tiltag der forstærker et områdes karakter (identitet) og brugerens oplevelse af bygningens eller områdets karakter. Arealanvendelse, Indeklima Arealanvendelse Idriftsættelsesmatrice Det skema der anvendes til commissioning processen (se under c). Projektforberedelse Ikke befæstede arealer Arealer der ikke er befæstede (se under b). Arealanvendelse 92 Æstetik

93 ILO-konventioner Indeklima simulering Indeklimarapport Indreguleringsrapport Integrerede beslutningsprocesser Interdisciplinært designteam Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål. ILO har som grundlæggende mål at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed. Opgaverne ligger i at fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår i hele verden samt værne om faglige frihed og rettigheder. ILO konventioner beskriver tiltag til at realisere ovenstående mål. En simulering, der dokumenterer hvordan indeklimaet i bygningen forventes at blive. Der anvendes forskellige programmer til simulering af temperaturer, luftkvalitet, lyd og lys. En rapport der redegør for resultaterne af commissioning processen (se under c). Processer der sikrer at beslutninger tages på baggrund af forskellige faglige betragtninger. Et design team, der består af mange forskellige fagligheder og som samarbejder om løsninger fra begyndelsen af projektet. Materialer Indeklima, Projektforberedelse Indeklima Projektforberedelse Projektforberedelse J Jomfruelig land Land der ikke tidligere har været anvendt til bygninger, veje, landbrug. Byggegrund Jævndøgn K Kognitiv begrænsning Kognitive vanskeligheder ses i sammenhæng med en lang række handicap og sygdomme. Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse. Kognitive vanskeligheder kan være problemer med: Koncentration og opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande, bearbejdning af synsindtryk og bedømmelse af afstande. Desuden kan der ved hjerneskader være problemer med den sociale kognition, fx ændret indlevelsesevne, manglende evne til at læse andres følelser eller til at reflektere over sig selv. Indeklima Tilgængelighed Kollektiv forsyning Kommuneplantillæg Komponentniveau H.029 Konstruktioners Konstruktiv træbeskyttelse fleksibilitet Kunstig Kvarteret belysnings image og lysstyrke Kvælstof tilstand Køretøjets miljøbelastning Fjernvarme, bygas, vand, elektricitet, der kommer fra et fælles ledningsnet. Hermed menes bygningsdele. Eksempler på komponenter er: vinduer, facadebeklædning, bærende konstruktioner, elevatorer, lamper, lette vægge mv. Den danske betegnelse kvælstof bruges i daglig tale både om grundstoffet N og om molekylet N2, men kvælstof bør ifølge Kemisk Ordbog alene anvendes om molekylet. 93 Energi Byggegrund Materialer Bygningens Materialer indretning Arealanvendelse Byggegrund Byggeledelse

94 L LCA LCC - Værktøjet/Beregning Ledelinjer levetidstabel LEK2015 Levetidsomkostninger (LCC) Livscyklus beregning (LCA) Logbog Lokal Afledning af Regnvand (LAR) Luftbåren Luftkvalitet støj Lux Lydkomfort Lydluftsisolation Lysforurening Ledelinjer er knopper eller lignende, der indgår som en del af belægninger til at markere ganglinjer for personer med nedsat syn. LEK2015 er forkortelsen for Lavenergiklasse 2015, der er defineret i det danske bygningsreglement fra Beregning af de økonomiske omkostninger i byggeriets levetid, dvs. omkostninger til anlæg, vedligehold, udskiftning, drift og evt. bortskaffelse. Beregning af en bygnings eller et produkts miljøpåvirkninger fra byggeriets eller produktets levetid. En logbog bruges til at indsamle noter om processer - eksempelvis en logbog for commissioning. Begrebet 'lokal afledning af regnvand' anvendes om regnvand der håndteres på byggeriets matrikel. Der er forskellige muligheder for at håndtere regnvand. Se evt. Aalborg Kommunes LAR katalog. Lysforurening er et udtryk for kunstigt lys, der generer dyre- eller menneskeliv. Ved valg af belysningsarmaturer bør fokus være på at undgå at lys rettes imod habitater (se under h) eller mod bygninger, hvor lyset kan være til gene. Materialer, Økonomisk kvalitet Indeklima Materialer Økonomisk Kvalitet, Projektforberedelse Materialer Materialer Vand Indeklima Brugerstyring Indeklima, Tryghed og monitorering, og sikkerhed Indeklima Arealanvendelse, Indeklima Lystransmittans M Projektforberedelse Markedsværdi Den værdi som et byggeri kan sælges for. Byggegrund Mekanisk Mikroklimaventilation Det lokale klima, der er udenfor bygningen på tag og i terræn. Indeklima Arealanvendelse Miljøemissioner Miljømærke F.eks. Svanemærket, Blomsten, Indeklimamærket Materialer Miljømæssig bæredygtighed Mobilitetsanalyse konsekvens En analyse af nuværende og kommende brugeres transportbehov. Analysen fokuserer på at sikre de samme eller bedre transportvilkår for bygningens kommende brugere. Byggeledelse, Brugerstyring og Indledning, monitorering Bygningens Byggegrund, Transport af brugere Monitorering Løbende kontrol af bygningens forbrug af vand og energi Brugerstyring og monitorering, Motorisk begrænsning Når en person har et handikap, der påvirker personens evne til at bevæge Byggeledelse, Tilgængelighed Projektforberedelse dele af kroppen. N Naturlig Naturressourcer ventilation Nytteareal (NA) Møblerbare arealer inkl. depoter, garderobe, køkkener, tekøkkener, serverrum, kopirum mv. og ekskl. ikke møblerbare gangområder, trapper, elevatorer, teknikrum. 94 Indeklima Materialer Bygningens indretning

95 Nyttelastreserver Næringssaltbelastning (EP) O On-site genbrug Operativ rumtemperatur Overvågningsinstallationer Ozonnedbrydning (ODP) P PEFC - Certificering Permeable belægninger Plandisponering Primær energi Psykisk Sundhed velbefinden Når konstruktionerne en en bygning er dimensioneret til en højere nyttelast end nødvendigt. Nyttelasten bestemmes på baggrund af mængden af inventar og antal personer. Næringssaltbelastning kan defineres som en berigelse af vandmiljøet med næringssalte, der fører til en øget produktion af plankton, alger og højere akvatiske planter. Med tiden fører dette til en reduktion i vandkvaliteten og i udnyttelsesværdien, som er i området Når nedtagne fra eksisterende bygninger eller udgravede materialer genbruges på matriklen. Overfladernes temperatur og solstråling har dog lige så stor indflydelse. Lufttemperaturens og strålingstemperaturens indflydelse sammenvejes i et indeks kaldet den operative temperatur. Den operative temperatur afviger normalt ikke meget fra lufttemperaturen, og vejledninger for den operative temperatur kan derfor bruges også for lufttemperaturen. I nogle tilfælde kan forskellen på den operative temperatur og lufttemperaturen være til at bemærke. Det stratosfæriske indhold af ozon forstyrres som en konsekvens af menneskeskabte emissioner af halocarboner dvs. CFCer, HCFCer, haloner og andre gasser der indeholder klor og/ eller brom. Disse stoffer forøger nedbrydelsen af stratosfærisk ozon, og ozonindholdet i stratosfæren er derfor faldende. PEFC er en international non-profit, ikke-statslig organisation hvis arbejde er dedikeret til at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele verden. Læs mere på Overflader, hvor vandet kan trænge igennem - f.eks. beplantning, armeret græs, permeabelt asfalt. Begrebet dækker over hvordan funktioner og rum i bygningen er fordelt, hvor møblerbare rummene er og hvilke faciliteter, der er til rådighed for brugerne. Ved primær energi forstås råolie, naturgas og forskellige former for vedvarende energi, herunder vind, biomasse og affald. Opgørelse af primær energiproduktion i Danmark vil således omfatte udvinding af olie og gas samt diverse vedvarende kilder. Den primære energi omfatter procesenergi og brændværdi for materialerne. Materialernes brændværdi omfatter den energi, som er bundet i materialerne, og som kan udnyttes ved forbrænding. 95 Bygningens indretning Materialer Byggeledelse Indeklima Projektforberedelse Byggegrund Materialer Materialer Vand, Arealanvendelse Bygningens indretning Energi Indeklima Æstetik

96 Psykologisk indeklima Proces udstyr Q R Radonstråling REACH datablade klasse 1-4 Begrebet dækker over tiltag, der påvirker brugerens psykologiske velbefindende. Det udstyr der bruges til processer i et byggeri - f.eks. Køleanlæg, serverrum mv. REACH trådte i kraft 1. juni 2007, og implementeres trinvist over 15 år. Målet med REACH er sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø og at øge virksomhedernes konkurrenceevne og innovation. Fælles regler for alle medlemslande skal sikre at det indre marked fungerer efter hensigten. REACH vil medføre, at alle virksomheder får mere grundlæggende viden om kemiske stoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber og større selvstændigt ansvar for at håndtere de kemiske stoffer forsvarligt. Det grundlæggende ansvar for at skaffe viden om stoffernes egenskaber og risikoen ved deres anvendelse lægges hos kemikalie-producenter og importører. Herudover indføres krav om mere effektiv kommunikation mellem leverandørerne og brugerne af kemiske stoffer. Æstetik Projektforberedelse Byggegrund Aflevering, Byggeledelse Recycled Content Begrebet anvendes om produkter, hvor der indgår genbrugsmaterialer til produktionen af nye materialer - f.eks. cement og plastprodukter Materialer Regnvandsopsamling Rekreative elementer Elementer der bidrager positivt til brugeres eller besøgendes rekreation - dvs. som giver mulighed for hvile og afslapning. Relativ Rentabilitet luftfugtighed Ressource-effektiv privatbilisme Robuste Rumdimensioners løsninger Rumluft koncentration fleksibilitet Rør-i-rør løsninger Begrebet anvendes om investeringer, der vurderes at kunne betale sig indenfor en given tidsramme. Når personer anvender køretøjer, der har en lav miljøbelastning - f.eks. Elbiler, Brintbiler. En løsning, hvor vandrør består af to rør - et rør inde i et rør. Dette reducerer risikoen for skader fra lækager. Vand Indeklima Energi Bygningens indretning, Projektforberedelse Transport af brugere Materialer Indretning Indeklima Materialer S Sam-simulering Når dagslys og kunstlys simuleres samtidig i den samme beregning. Indeklima Indeklima 224 Tilgængelighed SBi-anvisning 230 Energi SBi's checklister Semi-offentlige Områder der delvist er åbne for offentligheden. Tilgængelighed 96 Arealanvendelse

97 Sensorisk begrænsning En belastning af brugerens sanser Tilgængelighed SMART-GRID SMART-Teknologi Smudsopsamling Måtter og riste der opsamler smuds ved bygningens indgange og dermed reducerer den mængde skidt, der kommer med ind i bygningen. Brugerstyring og monitorering, Materialer Strålingsbelastning Svanemærke (radiofrekvente Synergi Målet med Svanemærket er at certificere produkter, der bidrager til et renere miljø og større sundhed hos personer, der kommer i berøring med produkterne. Se mere på Synergi er samvirket mellem to eller flere tiltag, som giver en større effekt end blot summen af de enkelte tiltag giver hver for sig. Bygningens Vand indretning Arealanvendelse Systemers Systemgranskning energi-effektivitet En granskning af de systemer, der indarbejdes i bygningen. Bygningens Projektforberedelse indretning Systemgrænseflader Grænseflader er de grænseflader mellem systemerne i en bygning - f.eks. Grænsefladen mellem automatisk solafskærmning og kunstig belysning. Aflevering T installationers robusthed fleksibilitet Tekniske indeklima systemers tilpasningsevne Termisk komfort Termoaktiv køling Termografering Når en bruger oplever termisk komfort er han/hun tilfreds med de temperaturer der er i rummet. Brugerens oplevelse af rummets temperatur består af flere elementer (se operativ rumtemperatur). Elementer i byggeriet der aktiverer den termiske masse i bygningens konstruktioner - f.eks. Termoaktive dæk (vandrør der er støbt ind i betondækkene). Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling. Varmestråling er infrarød stråling. Termografi udføres med infrarøde termografiske kameras som virker efter samme princip som et infrarøde øretermometer blot med mange punkter der opbygger et billede. Et termografisk billede bliver farvelagt med farver efter hvor høj temperaturen er i hvert punkt. Termografisten kan selv bestemme hvilket temperaturinterval hver farve skal have. Termografiske billeder er særligt i dag i Danmark kendt fra bygningstermografi hvor de bruges til at undersøge varmetab i huse. Hyppigt anvendes de også til elektriske installation, maskiner og andre industriinstallationer for at undgå fejl og brand. I lægevidenskaben har teknikken også fundet indpas dog med sin begrænsning af kun at kunne se overflade temperaturen og ikke hvad der forgår inden i os. Bygningens Energi indretning Indeklima Brugerstyring og monitorering Aflevering 97

98 Tilgængelighed Tilgængelighedsauditør Tilgængelighedsrevisor Totaløkonomisk Traktose beregning (LCC) Trinlydsisolation Tværfagligt design team U Udeluftens Udlejning 3. kvalitet UGR simuleringer part Et handicap skal ikke ses som en mangel ved det enkelte menneske, men som et misforhold i mødet mellem personens forudsætninger og den måde det omgivende samfund er indrettet på. Et handicap er altså et udtryk for en kløft mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion på forskellige områder, der er væsentlige for et menneskes selvstændighed og uafhængighed. Ordet "handicap" er ofte blevet identificeret med en medicinsk diagnose og centreret om individet. Ved i stedet at anvende betegnelsen "nedsat funktionsevne" fokuseres mere på relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller psykiske funktion og mulighederne i det omgivende samfund. Det fysiske miljø har mange steder slet ikke taget højde for andre mennesketyper end gennemsnitsmennesket. Men man bør huske på, at det handicap et menneske oplever, i høj grad er afhængigt af, i hvilket omfang miljøet er tilrettelagt for vedkommende. Jo større misforholdet er mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion, desto mere alvorligt bliver handicappet. Graden af handicap er med andre ord forskellig i forskellige miljøer. Tilgængelighed handler om at udforme miljøet på en sådan måde, at der tages hensyn til individets forudsætninger, hvorved individets funktionsevne øges betydeligt. Tilgængelighed kan derfor defineres som værende en foranstaltning, hvorved samfundets krav til menneskers funktionsevne mindskes. En eksamineret person der er specialiseret i at analysere bygningers tilgængelighed - auditøren er uvildig og kan vurdere tilgængelighedsrevisorens arbejde. En person der er specialiseret i at analysere vej og parkarealers tilgængelighed. Traktose er en tilstand, hvor jord er så komprimeret af tung kørsel fx med traktor, at alt plantevækst er umulig. Tilstanden kendes ved anlæg af huse, hvor den tunge arbejdskørsel med maskiner gør det umuligt at anlægge have. Tilstanden kan kun ændres ved at grubbe jorden og løsne den. Simuleringer af blænding fra den kunstige belysning. UGR står for Uniformity Glare Ratio. 98 Vand Tilgængelighed Tilgængelighed Energi, Byggeledelse Økonomisk Kvalitet Indeklima Projektforberedelse Byggegrund Arealanvendelse Indeklima

99 V Varmegenvinding Varmeøer Vedvarende energi Vejnettets Ventilationsrate kvalitet Visualisering Vand Væk Visuelt Visuelle indeklima relationer Visuel Komfort En faktor der beskriver hvor stor en andel af varmen i f.eks. Udsugningsluften i et mekanisk ventilationsanlæg, der kan genvindes via en veksler. En varmeø er et område med bymæssig bebyggelse som er varmere end det omkringliggende landskab. Varmeøer skyldes en højere varme-absorption af overfladerne i byen og mindre skygge fra træer og anden vegetation. Varmeøer kan forebygges via fravalg af mørke belægninger og tilvalg af lyse belægninger eller beplantede overflader. Vedvarende energi (eller alternativ energi) er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen, med undtagelse af nogle få energiformer, der stammer fra Månens påvirkning af Jorden (især tidevandsenergi). Eksempelvis er vind og bølger et resultat af solstråling, der opvarmer jord og luft, og al energi opsparet i liv stammer fra solen. De forbindelser der er mellem et rum og et andet rum - eller mellem et rum og et udeareal, som brugeren oplever via sit syn. Når en bruger oplever visuel komfort er han/hun tilfreds med belysningsniveauet i rummet. Den visuelle komfort påvirkes af dagslysforhold, kunstig belysning, overfladers farver og farvegengivelse. Vand Arealanvendelse Energi Energi Transport Indeklima af brugere Brugerstyring Materialer og monitorering Bygningens indretning Indeklima Wildcard X Y Z Zoneopdelt termisk simulering Æ ØØkonomisk Økonomisk bæredygtighed konsekvens Når en person bliver inviteret til at deltage i noget, som vedkommende ikke har kvalificeret sig til på traditionel vis - f.eks. en ung kunstner, der bliver inviteret til en konkurrence sammen med en række erfarne kunstnere. En termisk simulering, der er opdelt i et antal zoner med forskellige forudsætninger. Æstetik Indeklima Byggeledelse, Brugerstyring og Indledning, monitorering Bygningens 99

100 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri BILAGSLISTE Version 9. november 2015 BILAGSLISTE Bilag 01: DGNB Systemets bilag 1 for miljørisici relateret til byggevarer. Bilag 02: DGNB Systemets bilag 2 for miljørisici relateret til byggevarer. Bilag 03: DGNB Systemets bilag 3 for miljørisici relateret til byggevarer. Bilag 04: DGNB Baggrundsvidens om tilgængelighed. Bilag 05: DGNB Systemets bilag for cykelparkeringsnorm. Bilag 06: Aalborg Kommunes sammenfattende vurdering på arkitektonisk helhedssyn. Bilag 07: DGNB systemets bilag for plandisponering. Bilag 08: DGNB systemets figur 1 - Livscyklusvurdering (LCA) miljøpåvirkninger. Bilag 09: SBi vejledning levetider Bilag 10: Eksempel på byggeprogram Bilag 11: Integreret designproces Bilag 12: Bæredygtighedsmål Bilag 13: Biofaktor 100

101