Scenarier for fremtidens godstransport - et metodeudviklingsprojekt
|
|
- August Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Scenarier for fremtidens godstransport - et metodeudviklingsprojekt Lise Drewes Nielsen, Per Homann Jespersen og Katrine Hartmann-Petersen FLUX - Center for Transportforskning Institut for Miljø, teknologi og samfund Roskilde Universitetscenter E mail: ldn@ruc.dk 1. CLGs scenarieudvikling Et delprojekt under CLG (Virtuelt Center for logistik og godstransport, har til formål at udvikle en konceptuel model for fremtidens godstransport. Det sker i en kombination af udvikling af kvalitative scenarier og udformning af kvantitative modelleringer af de beskrevne scenarier. FLUX-Center for TRansportforskning på RUC har påtaget sig opgaven med at udvikle de kvalitative scenarier med det formål at besvare spørgsmålet: Hvorledes kan konstruktion af scenarier bidrage til fremtidig forskning inden for området? Som et led i forskningsprojektet blev der afholdt et scenarieværksted med titlen: Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering 1 En række aktører fra transportsektoren blev inviteret til at deltage i værkstedet med det overordnede mål i fællesskab at få udviklet en række scenarier for fremtidens godstransport. Hensigten med at gennemføre scenarieværkstedet var således følgende: 1. Er det muligt at udvikle scenarier på andre måder end ved forskeres skrivebordsarbejde? 2. Kan det gøres i læreprocesser, hvor aktører i sektoren inddrages aktivt? 3. Er scenarieværkstedet som metode velegnet hertil? Scenarieværkstedet består at et mix at to metoder: Scenarier og scenarieværkstedet. Gennem de seneste årtier er scenarieværkstedsmetoden udviklet som samfundsvidenskabelig analyseredskab i krydsfeltet mellem fremtidsværkstedsmetoden og scenarieudviklingsmetoden (fleximodo). 2. Scenarier og deres anvendelse Det helt overordnede formål med brugen af scenarier i forskningen er at formulere et hjælpemiddel, som kan bruges til at analysere væsentlige hændelser og valg i udviklingen. I følge Herman Kahn (citeret i Selstad 1991) er scenarieforskningen karakteriseret således: Scenarier forsøker å beskrive noen hypotetiske serier av hendelser. Ved å bruke et relativt omfattende scenario kan analytikere få en føling med begivenheter og veiskiller som krever kritiske valg. Disse veiskillene kan derefter bli undersøkt mer eller mindre systematisk. Men scenarierne bør ikke brukes til å bevise noe. De er litterære og pedagogiske hjelpemidler heller enn verktøy for rigorøs analyse, de skal brukes til å stimulere, illustrere og lære, de skal forsyne oss med både presisjon og rikhet i kommunikasjonen, og til å sjekke 1 Værkstedet blev afholdt i RUC-regi på Søminestationen i Holbæk den 10. februar Trafikdage på Aalborg Universitet
2 detaljer (Selstad 1991:163). Denne brede definition danner grundlaget for den måde, scenarierne i denne analyse forstås og tænkes anvendt. En anden måde at beskrive, hvordan udviklingen af scenarier kan bidrage til fremtidsforskningen, er gennem analyse af sektorens drivkræfter eller dynamikker. Dette ligger tæt op ad, hvad Peter Schwartz kalder creating scenario building blocks : The process of building scenarios starts looking for driving forces, the forces that influence the outcome of events (Schwartz 1999:101). 3. Scenariedimensioner og to dikotomier Et scenarie er spændt ud omkring nogle specifikke overordnede dimensioner. Dimensionerne udgør altså de forudsætninger eller rammer, indenfor hvilke scenarierne tegnes. Principielt kan dimensionerne udgøre uendeligt mange aspekter, som kan have indflydelse på godstransportens fremtid. I dette tilfælde skal dimensionerne forstås som en række eksempler på drivkræfter, som i en eller anden udstrækning udgør eller fordrer godstransporten i dag og i fremtiden. Dimensionernes funktion er at værdilade de forskellige billeder, så det bliver tydeligt, hvilken udvikling, som fører til hvilken fremtidig situation: Scenarierne giver flere mulige fremtidsbilleder på baggrund af forskellige værdier, der kan lægges ind i dimensionerne. Derfor giver scenarierne nogle billeder, vi kan vurdere og tage stilling til... Scenarierne er således med til at åbne for fremtidstænkning (Drewes Nielsen 1997:147) 2. Traditionelt har man set eksempler på, hvordan dimensionerne giver navn til forskellige scenarier indenfor et valgt problemfelt (fx Teknologinævnet ). I CLGs tilfælde var dimensionerne udstukket på forhånd. Deltagerne vidste allerede fra de modtog invitationen at diskussionerne ville udfolde sig indenfor felterne miljø, økonomi og regulering. Udvælgelsen af dimensioner er sket på baggrund af en lang række overvejelser. Miljøvinklen er i bred forstand en meget rummelig vinkel at analysere sektoren ud fra. Blandt andet fordi store fremtidige udfordringer venter på europæisk plan indenfor dette område og fordi de fleste aktører dagligt er i berøring med miljømæssige problemstillinger. For at eksemplificere hvilke mange facetterede aspekter, de overordnede dimensioner rummer blev der desuden udarbejdet en uddybende liste med dimensioner (figur 1). Listen opridser en række betydende faktorer indenfor godstransportens univers, som kunne inspirere deltagernes diskussioner på værkstedet under realiseringsfasen. Dynamikkerne spænder vidt; Danmarks rolle i den internationale logistik, intermodal transport, anvendelse af det europæiske jernbanesystem, udvikling af IT i transportsystemer, teknologisk innovation af transportteknologi, e- handel, forbrug, demografi/arbejdsstyrke/livsstil, reguleringsniveau, olieressourcer og vækst. 2 Livet i Drivhuset en debatbog om miljø og samfund. Det Økologiske Råds Årsrapport Andersen et. al: Byøkologiske øjebliksbilleder er baseret på erfaringer og forslag fra en række scenarieværksteder, som blev bygget op omkring fire overordnede dimensioner: Teknologiske, økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer for byøkologi. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Figur 1. Scenariedimensioner inden for fremtidens godstransport Over-all dynamics that demand and constitute freight transport 1) Energy development and oil resources 2) Globalisation and EU development 3) Technology development and transport 4) Technology of freight transport 5) The use of the European railway system 6) Demography, workforce and lifestyle 7) Consumption 8) E-commerce 9) European transport logistics Extreme developments/outer scenarios Examples on realistic occurrences that possibly will influence on the freight transport in the future (2030). Described through examples of extreme conditions and roles of agents. a) More expensive fuel b) Cheaper fuel a) The EU regulates transport and development of industry b) Nation states regulate transport and development of industry a) IT has reorganised the transport system and chains of logistics b) IT has not succeeded a) Quick innovation and penetration b) Slow innovation a) The American model b) The Japanese model a) The urban car less lifestyle advances b) The ageing high mobile society a) Local sourcing b) Global sourcing a) E-commerce has increased the demand for goods b) E-commerce has reduced the chains of logistics and transport a) Transport and logistics are separate concepts b) Logistics of transport is an integrated concept. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af diverse litteraturstudier Brugen af dimensionslisten kan altså opfattes som en uforpligtende inspirationsmulighed og en diskussions-igangsætter på værkstedet. En yderligere inspirationskilde i værkstedet var præsentation af to scenarier, som vi på forhånd havde formuleret som billeder på udviklingsretninger i krydsfeltet mellem værkstedets overordnede dimensioner; miljø, økonomi og regulering. Vi døbte dem Auken-scenariet og Lomborg-scenariet for associationernes skyld. Auken-scenariet blev billedet på en høj grad af offentlig regulering på miljøområdet og Lomborg det modsatte. Scenarierne bestod af en række korte udviklingskarakteristika, som kunne lede grupperne ind på yderlighederne indenfor miljø- og reguleringsdebatten. Igen et forsøg fra vores side på at danne en fælles referenceramme ved at opridse fronterne i problemstillingerne, så gruppernes deltagere havde et ud- Trafikdage på Aalborg Universitet
4 gangspunkt for deres diskussion og mulighed for at indkredse, hvor de placerer sig i spændet mellem feltets fronter. Desuden var det intensionen at de udleverede scenarier skulle eksemplificere, hvordan scenarierne kan indgå i en endelig afrapportering af de løbende diskussioner som værkstedet har afstedkommet og forholde disse diskussioner til en virkelighed, som alle deltagerne må formodes at sidde midt i til daglig. 4. Scenarieværkstedet Teoretisk er scenarieværkstedet forankret i aktionsforskningsmetoder, hvor aktører involveres i udviklingen af scenarier. Værkstedet gennemføres med stor inspiration fra fremtidsværkstedsmetoden (Jungk og Müllert, 1984), hvor specifikke regler for kommunikation og kreativitet sikrer at værkstedets gennemføres ud fra demokratiske og ligeværdige principper, med aktiv deltagelse fra alle deltagere. Samtidig etablerer værkstedet et specifikt læringsrum, hvor aktørernes meninger og synspunkter frit kan udveksles. Scenarieværkstedet blev gennemført i marts 2003 som et 1-dags værksted. Deltagerne var 30 personer transportsektoren, fra ministerier, fra organisationer og fra forskningen. Titlen var Fremtidens godstransport i Europa set med danske briller med fokus på miljø, økonomi og regulering. Værkstedet er delt op i tre faser: Kritikfase, utopifase og virkeliggørelsesfase. Kritikfasen har overskriften Vi er konsekvent negative. Det er en brainstorm, hvor deltagerne bliver opfordret til at være konsekvent negative og udtrykke det gennem korte, præcise sætninger. Det er ikke tilladt fra de andre deltagere at diskutere eller korrigere udsagnene. Alle udsagn dkrives op på vægaviser af værkstedsledelsen. Udover at få tegnet et samlet billede over de barrierer, som feltet rummer, er formålet med kritikfasen også at deltagerne skal lukke luften ud af de eventuelt ophobede spændinger og reducere oplevelsen af markante fronter, som meget nemt kan herske blandt deltagerne. Når brainstormen er slut er en fyldt tavle med kritiske sætninger/problemer udgangspunktet for det videre forløb. En afstemning blandt deltagerne afgør, hvilke kritikpunkter som i plenum vurderes som de væsentligste. Denne demokratiske sortering sikrer at opmærksomheden skærpes omkring de hovedproblemstillinger, som præger feltet og forpligter deltagerne til en form for enighed omkring brændpunkterne. Afstemningen opridser og udvikler desuden nye fælles fronter til afløsning af de gamle, som deltagerne netop har brudt ned. Værkstedets anden fase er visionsfasen. Den har overskriften Virkeligheden er sat ud af kraft. Vi befinder os i en perfekt verden, hvor alt er muligt. Her skal deltagerne brainstorme over de visioner og utopier, som de kan øjne og ønske sig på området. I denne fase tager man udgangspunkt i en fremtid, hvor alt er tilladt og alt kan lade sig gøre igen formuleret i korte, præcise, indiskutable sætninger. Formålet er at tvinge deltagerne ud i en utopisk tænkning, som sætter dem fri af de begrænsninger, barrierer og erfaringer, som eventuelt kan ligge til hinder for ændrede handlinger indenfor værkstedets tema. Utopifasen resulterer i en række forskellige bud på fremtidige visioner og til sidst rundes af med en afstemning på samme måde, som i kritikfasen. Der nedsættes utopigrupper inden for de temaer, der får flest point og utopigrupperne får god tid til at udfolde utopierne. Utopigruppernes arbejde kommenteres i plenum. De danner også udgangspunkt for arbejdet i den næste fase. Realiserings- eller virkeliggørelsesfasen har et overordnet tema Vi holder fast i vore ønsker og drømme, hvordan kan de blive til virkelighed. Det går overordnet ud på at få konkretiseret Trafikdage på Aalborg Universitet
5 og uddybet hvilke fremtidige handlinger og hændelser, som ligger til grund for at visionerne kan blive til realitet. Det kan man gøre på mange måder og under særlige konditioner alt efter hvilke typer at svar tilrettelæggerne ønsker. Det er for eksempel i denne fase at deltagerne kan udforme forskellige scenarier, tegne billeder osv. Ved at afslutte med denne fase kombineres de to første faser, kritik- og visionsfasen, så at sige i et konkret bud på en fremtidig udvikling med de forudsætninger, som lægger til grund for denne. Ind imellem de tre faser er indlagt små lege, hvis primære formål er at adsprede, løsne stemningen op, afrunde den ene fase og indlede den næste. På denne måde fjerner deltagerne sig fra den tankegang, de netop har dyrket og åbner op for de nye baner, de skal tænke i i den næste fase. En anden form for deltagerstyret kreativitet bliver introduceret i de visualiseringsperioder, som er programsat på værkstedet. Disse kreative åndehuller udgør således uforudsigelige oaser i værkstedets tætpakkede program, som udfordrer både deltagernes og tilskuernes referenceramme ved hjælp af humor, originalitet, medinddragelse og dermed fælles ejerskab til og ansvar for diskussionerne. I dette scenarieværksted valgte vi at introducere vore scenariedimensioner og de to Auken/Lomborg scenarier ved begyndelse af den tredje fase, virkeliggørelssesfasen. Vi valgte også at bede utopigrupperne, der nu skulle føre utopierne frem mod virkeliggørelse, om at tegne tidslinier for, hvornår enkelte hændelser, der skulle føre til utopiens realisering, blev introduceret. Det viste sig at være et vældig godt instrument i arbejdet med virkeliggørelsen. Tidslinien skulle visualisere hvilke handlinger og hændelser, som grupperne vurderede ville rykke i retning af opfyldelse af den konkrete målsætning eller utopi mod år Hændelserne skulle tegnes ind på tidslinjen og placeres i forhold til afgørende år/vendepunkter på vejen mod målet. På skabelonen som grupperne fik udleveret var derfor indtegnet et udgangspunkt (2003), to mellemstationer (2010 og 2020) og endemålet (2030). Intensionerne med udfyldelse af tidslinjerne var både at fastholde gruppernes afsluttende diskussioner i forhold til et konkret resultat. Tidslinierne kan også bruges til at aflæse gruppens bud på, hvilke handlinger og hændelser, der skal til for at kritikpunkterne fra kritikfasen bliver elimineret og uden betydning for fremtidens godstransportsituation i krydsfeltet mellem regulering, marked og miljø. 5. Fem utopier og deres virkeliggørelse Resultaterne af scenarieværkstedet kan bedst beskrives ud fra de utopier, der blev udfoldet i utopigrupperne samt de tidslinier, der blev optegnet i virkeliggørelsesfasen. Neden for vil vi gennemgå de 5 utopigrupper der blev resultatet af værkstedet. Utopi 1. Til stor glæde for alle, er kapacitetsudnyttelsen optimal ved hjælp af IT. Denne utopi rummer en række tiltag. Med det formål at optimere kapacitetsudnyttelsen er der fælles godsterminaler og fælles standarder for transport (transporttyper, fælles krav og fælles enheder). Desuden er der indført fælles EU-regulerede spilleregler for transport, men dog kun de strengt nødvendige. Der skal nemlig være plads til nye aktører fx de små og mellemstore aktører. Der er desuden oparbejdet en fælles IT-platform for transport. Fleksibilitet er et nøgleord i utopien, med hensyn til materiel, opbevaring og returgods. Der er et omfattende ad hoc samarbejde, som har afløst nutidens mere faste strukturer for relationer. Der er i alle led online adgang til databaser og operatørerne har gode muligheder for at styre transport. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Utopien har som forudsætning at der er styr på transport i hele forsyningskæden og at alle tilslutter sig til transportbørsen. Samtidigt er alle ydelser ikke ad hoc, der skal også kunne indgås faste aftaler. Der er multimodale transportformer i systemet. Utopien har sine klare rødder i kritikfasen, hvor der bliver anført kritik af den manglende kapacitetsudnyttelse, af den manglende IT-integration, af de manglende EU-standarder samt af den manglende kædeintegration. Følgende tiltag skal støtte utopien, som tangerer Auken scenariet: 2008: DB tager firmabaseret rejseplan i brug 2011: Resultater fra strategiske godstransportmodeller viser behov for EU-rejseplan 2012: Vejafgift indføres i EU 2015: Første udkast til fælles standard på en transport datamodel 2017: Hub&Spoke system er almindeligt udbredt 2022: Fælles IT standard i EU, som alt software vil programmeres efter 2024: Krav fra kunder om brug af IT standard 2030: Fælles system og standard for håndtering af transportdata. Stor transeuropæisk datasamarbejde og optimering af kapacitet og andet De hændelser, der skal føre frem til Utopien er stærkt præget af standardiseringer og fælles tiltag mht. teknologi (IT, programmer, databaser, transportbørser, godsrejseplaner), afgifter (fælleseuropæisk vejafgift), udvikling af transportmodeller samt fælles eu-standardiseringer. Der er således meget vægt på regulering af transportområdet a. la. Auken scenariet. Udviklingen kan gennemføres frivilligt eller mere reguleret. Som et eksempel på en EU regulering blev nævnt, at alle transporter over x antal km skal foregå på bane. Utopi 2. Alle transportomkostninger er afspejlet i varepriserne I denne utopi er marked og plan i et perfekt samspil og miljø er blevet en central konkurrenceparameter. Det skaber incitamenter til at udvikle transportløsninger, der er så lidt skadelige som muligt for miljøet og som støtter målsætninger, der lægges vægt på i EU sammenhænge. Prissætningen har vist sig at være den enkleste form for regulering på miljøområdet og konkurrencen er af gørende for denne udvikling. Der kan være en fare for monopollignende tilstande på markedet, der forstyrrer utopien, men med stigende fokus på de reelle omkostninger vil dette ikke være en væsentlig blokering. Denne utopi tager udgangspunkt i et sæt af kritikstikord der fokuserede på, at miljøproblemerne ikke afspejles i transportpriserne, at de eksterne omkostninger ikke afspejles i transportpriserne, at der er en manglende forståelse for vejbeskatning i Europa som udtryk for en internalisering af omkostningerne samt at transportkøberne har manglende forståelse for transportomkostninger og priser. For at fremme utopien gennemføres følgende hændelser: 2004: Nationale MAUTs indføres 2009: Fælles EU-lastbil MAUT 2011: Fælles EU-jernbane MAUT 2013: Fælles fly/søfart MAUT (EU-globalt CO2) 2017: Intermodal transport forsvinder som politisk begreb Trafikdage på Aalborg Universitet
7 2030: Fair & efficient pricing er indført. Fair betyder at alle betaler efter samme princip. Efficient betyder at udnyttelse af infrastruktur er effektiv. Som listen antyder er det primært en række afgifter, der skal påvirke markedets priser, og fremme utopien. Fair and efficient pricing betyder, at der er en afspejling af markedspriserne samt at transport sektorens udnyttelse af infrastrukturen er effektiv. Det betyder, at begrebet intermodal transport forsvinder, fordi transportløsninger altid vælges efter effektivitetshensyn og ikke efter transportmodes. Et vigtigt led i utopien er, at de økonomiske reguleringer i form af afgifter presser sektoren ud i nye innovationer, hvilket betyder en effektivisering af transportsystemerne. Utopi 3. Ens rammebetingelser for transport i Europa Her er marked og plan også i perfekt samspil, og der er på det politiske plan fuld forståelse for transport og transportsektorens problemstillinger. Det er lykkedes for sektoren at få fremmet innovationer og at få tilpasset sig til de nye vilkår i den ændrede europæiske industristruktur. Rammebetingelserne består af et mix mellem offentlig regulering versus selvregulering. Infrastrukturen er udviklet i en gunstig retning, den hårde med motorveje, havneanlæg og videnscentre, og den bløde med partnerskaber og fælles finansielle muligheder. Der er etableret ens konkurrenceregler. Utopien adskiller sig fra dagens situation via de fælles europæiske regler på området og en fælles europæisk plan for den innovative udvikling. Transport er blevet en synlig del af de producerende erhvervs rammebetingelser og er gået ind i en innovativ fase. Utopien tager afsæt i et sæt af kritikstikord, der betoner, at erhvervet ikke er forankret i innovative processer, at der mangler uddannelse, at der er et dårligt image, samt at der skal et fælles europæisk initiativ til at fremme erhvervets udvikling. Det tager også udgangspunkt i, at der mangler sammenhæng i erhvervets udviklingsstrategier, hvor der i dag er for meget fokus på de enkelte aktørers suboptimeringer. Utopigruppen gennemførte ikke en tidslinieanalyse af hvilke hændelser, der har frembragt utopien. De opfattede processen frem mod utopien som mere cyklisk end lineær. De anser dog følgende begivenheder som havende en betydning for utopiens realisering: lavere gennemsnitlig vækst end hidtil pga. politiske spændinger i fremtiden EU vil overtage regulering af vej og bane dynamikkerne vanskelige at indfange. IT vil få en stigende betydning i fremtiden generationer vil afløse andre generationer, som hidtil efter en vis årrække vil man ikke tale om intermodal transport længere E-handel kan effektivisere transportsystemerne Sourcing: Det globale element vil få stigende vægt i fremtiden. Også her er det IT og E-handel som vigtige faktorer, der påvirker udviklingen, det europæiske og globale niveaus indflydelse samt udfasningen af begrebet intermodal transport. Utopi 4. Transeuropæisk jernbane-godssystem er etableret Denne utopi lægger vægt på, at søtransporten (coastere) har fået stor betydning for transport i Europa. Desuden er togtransport blevet lige så fleksibel som vejtransport. Der er etableret et sammenhængende europæisk transportsystem bygget op omkring et bestemt antal hubs. Omladningerne i disse hubs er automatiske. Der er indført en rutestruktur med to afgange dagligt Trafikdage på Aalborg Universitet
8 mellem de enkelte hubs. Der er indført en model med rullende lagre, der er tilpasset produktionssystemernes rytmer. Track & trace med IT og booking via IT sikrer fleksibiliteten. Det har medført at 40% af det europæiske gods transporteres på bane i Systemet har i sin opbygning haft problemer med de mange ubalancer i godsstrømmene, men det synes efterhånden at have tilpasset sig til transportsystemerne, således at kapacitetsudnyttelsen er optimal. Utopien tager afsæt i de kritikstikord der anførte, at der er en overdreven tro på, at kun lastbiltransporten kan løse fremtidens transportproblemer, at der er et manglende samarbejde inden for baneområdet, at der er en manglende tro på, at bane og nærsøfart kan løse transportopgaver i fremtiden, at der er en en manglende planlægning inden for godstransportområdet, for lidt fokus på koordinering, for få multimodale operatører, for urealistiske forestillinger om potentialet for at flytte gods fra vej til andre transportformer samt for lidt forståelse af potentialerne i transport på bane og de tilhørende styringssystemer. Utopien tænkes gennemført ved hjælp af følgende hændelser: : EU-børs for kanaler. Alle operatører privatiseres for at muliggøre udbuddet af kanaler, fra HUB til HUB. På længere sigt bliver terminaler privatiserede. IT fragtbørs for transport udvikles : Automatiske omladningssystemer i terminalerne, som følge af liberaliseringen af hele sektoren. Terminalerne styrer citylogistik efter IT-børs princip. Lagerhoteller i terminaler. Ny infrastruktur i tilslutninger til terminaler : Teknisk standardiseret ATC og sikringssystem er indført. Dedikerede transportløsninger har vundet frem. Her lægges vægt på, at der efter fastlæggelsen af de europæiske hubs indføres en fragtbørs for de etablerede kanaler. Alle operatører i kanalerne privatiseres for at fremme et udbud af kanaler fra hub til hub. Der indføres dernæst automatiske omladningssystemer i terminalerne. Terminalerne styrer distribution og også citylogistik efter IT-børs principper. Der etableres ligeledes lagerhoteller i terminalerne. Senere indføres et teknisk standardiseret ATC samt sikringssystem. Det kaldes en dedikeret infrastruktur. Systemet opbygges således at det kan indoptage nye logistiske krav fra de producerende virksomheder. Flere virksomheder vil være foregangsvirskomheder for dedikerede infrastrukturløsninger, fx, IKEA. Utopi 5. Gods og vareterminaler i alle byer over indbyggere Utopien tager udgangspunkt i, at bydistributionen er slut inden kl Der er indført fuldautomatiske terminaler der er værdiskabende. E-handel har ændret distributionsstrukturen i byen til private kunder. Der distribueres flere varer om aftenen. Firmaer som aarstiderne.com vinder frem. Distributionen foregår fra vareterminaler og butikkerne bliver mere og mere anvendt som showrooms. Kimen til utopien findes allerede i dag, men det udvikler sig til mere omfattende end i dag og transporterne direkte til forbrugerne udføres i samdistribution med andre varegrupper. Utopien tager udgangspunkt i nogle kritikstikord, der fokuserer på, at der er for lidt og for dårlig regulering af transport i byerne, at terminaler ikke skaber værdier og er flaskehalse. Der var således få utopistikord, der danner grundlag for utopien. At den blev valgt hænger nok mere sammen med at nogle aktører i værkstedet har en stor interesse i at arbejde med bydistribution. Trafikdage på Aalborg Universitet
9 Vejen frem til utopien blev fundet via følgende hændelser: : Godsterminal selskaber opbygges på baggrund af frit initiativ fra store udbydere af E-handels ydelser og produkter. Samtidig etableres også offentligt ejede terminaler med udliciteringer og koncessioner. 2015: Terminalerne etableres 2020: E-handel i byerne vokser til 10-15% 2030: E-handel i byerne vokser til Der etableres således både private og offentlige ejerskaber til terminalerne. Især E- handelsvirsomhederne er aktive aktører omkring udviklingen af terminaler. I 2020 vil E- handels andelen stige til 10-15% og i 2030 til 20-30%. Utopien arbejder kun med business to consumer relationer. 6. Sammenfatning Scenarieværkstedet viste at det er muligt at involvere en række af godssektorens aktører i udviklingen af scenarier og i at få nuanceret hvilke dimensioner og hændelser, der er af særlig interesse for fremtidens godstransport. Deltagerne deltog med stor entusiasme i værkstedet og der var gode evalueringer af forløbet bagefter. Selvom der sagtens kunne være afsat mere tid til at arbejde med utopierne og tidslinierne (hvilket også blev fremført som en kritik af værkstedet) gav værkstedet en række input til det videre scenariearbejde i CLGs forskningsarbejde. Der er mange fælles træk i utopierne: - en omfattende teknologisk udvikling med integrerede systemer, transportbørser og E- handel, etc. - en udvikling af systemer af europæiske terminaler i hubs og i bydistribution - integration og effektivisering af transport og transportformer (udfasning af begrebet intermodalitet) og integration af vej, bane og skib - nye innovationer i sektoren - nye reguleringer med massiv vægt på EU-reguleringer af afgifter, priser og standarder - bekymring for monopoler og manglende markedsfleksibilitet Resultatet af scenarieværkstedet skal nu indarbejdes i det videre modelleringsarbejde i CLG. 7. Litteratur Andersen & Danielsen & Drewes Nielsen & Elle (1992): Byøkologiske øjebliksbilleder. Teknologi- Nævnet, København. Drewes Nielsen, L. et al. (1996): Involving Citizens in Sustainable Development: Scenario Workshop on Sustainable Mobility. Journal of Advanced Transportation, Vol. 31, No. 2, pp Elle, M. (1992) :Byøkologiske fremtidsbilleder. TeknologiNævnet, København Europakommissionen (2001): Hvidbog. Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg European Commission (2001): White Paper. European transport policy for 2010: time to decide Trafikdage på Aalborg Universitet
10 EU (2000): Forecasting and Assessment of New Technologies and Transport Systems and their Impacts on the Environment (FANTASIE) Fleximodo: Jespersen, P.H., Nielsen, L.D. & Petersen, T.: Driving Forces of Freight Transport Growth, WCTR 2001 Proceedings, Seoul Jespersen, P.H. (2001): Indicators for Freight Transport Growth. LRN 2001 Proceedings, Edinburgh Jungk, R. & Norbert R. Müllert (1984): Håndbog i Fremtidsværksteder. København: Politisk Revy (Translated from: Zukunftswerkstatten, Wege zur Wiederbelebung der Demokratie (1981). Livet i Drivhuset en debatbog om miljø og samfund. Det Økologiske Råds Årsrapport Lumsden, K. (1998): Logistikens grunder, Studentlitteratur OECD (2000): est! Environmentally Sustainable Transport Guidelines Schwartz, P. (1999): The Art of the Long View. Planning for the Future in an Uncertain World. John Wiley & Sons, England. Selstad, T. (1991): Med krystallkule og computer. Prognoser og scenarier i samfunnsplanleggingen. Universitetsforlaget, Oslo. Steen, P. et al. (1994):Syntes av studier över omställingen av energi- och transportsystemen i Sverige - Rapport till delegationen för klimatfrågor. Forskningsgruppen för miljöstrategiske studier, Stokholm. Thorsteinsson, U (2002): Olien slipper op - hvordan overlever vi det?. ProVision Transportrådet (2001): Godstransportens Univers. Transportscenarier 2030 (2001): Jernbaneverket, Kystverket, Luftfartsverket, Statens Vegvesen. Arbeidsdokument. Wiederkehr, P., (1999): Environmentally Sustainable Transport; Final report on phase 2 of the OECD EST Project, Volume 1: Synthesis Report. Trafikdage på Aalborg Universitet
FREMTIDENS TRANSPORTKONCEPTER. Organisationsudvikling Resultater fra delprojektet. Side 0 AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION
Organisationsudvikling Resultater fra delprojektet AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR INDUSTRIEL PRODUKTION TEKNOLOGISK INSTITUT EMBALLAGE OG TRANSPORT ROSKILDE UNIVERSITETCENTER TEKSAM INSTITUT FOR TRANSPORTSTUDIER
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mereKREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT. Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet
KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet - i afhandlingen fokuserer jeg
Læs mereNærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?
Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal
Læs mereRUP Regional Udviklingsplan. Opsamling. Den indledende fase
Opsamling Den indledende fase Opsamling Den indledende fase Arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Sjælland er i gang En samlet plan for, hvordan Region Sjælland skal udvikle sig, er ved
Læs mereMuligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S
Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Workshop om udfordringer og konkrete muligheder for erhvervstransporten
Læs mereSMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER
SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER - HVILKEN ROLLE SPILLER DATA OM AFFALD HENRIK STENER PEDERSEN, 28 FEB 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Definition 2 Refleksioner 3 Hvordan 2 DEFINITION HVAD ER SMART CITY? A developed
Læs mereAgenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder
Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European
Læs mereDanmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet
Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Dansk Industri og Transportministeriet, 15. januar 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereEnergibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?
24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:
Læs mereByens Rum. The Meaningful City of Tomorrow
Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereFremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mere1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn
1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk
Læs mereWalt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus
Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Overlevelse
Læs mereDANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?
DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? EN ANALYSE AF OG ET OPLÆG TIL DEBAT OM HVORDAN DANSK TRANSPORT BLIVER UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSLER INDEN 2050 Per Homann Jespersen ENSPAC, Roskilde Universitet
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereReferat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network
Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Af Jimmy Lukassen I det følgende er workshoppen Nordic Transportpolitical Network refereret, idet der både er givet en gennemgang af de enkelte
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereEAST WEST TRANSPORT CORRIDOR II
EAST WEST TRANSPORT CORRIDOR II A Green Corridor Concept Lead Partner: Region Blekinge Kontaktpersoner: Magnus von Schenk Annika Henesey 13 06 2006 The missing link Strategi for EWTC Pan-Europæisk perspektiv.
Læs mereUdvikling og produktion. Per Langaa Jensen
Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik
Læs mereScenarier for et fossil-frit dansk transportsystem
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereDansk transport uden kul og olie Hvordan?
Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri
Læs mereGodsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Læs mereNOTAT 2009/6-8A Jnr. 08.004.086 /IL Den 13. november 2009. Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK
NOTAT 2009/6-8A Jnr. 08.004.086 /IL Den 13. november 2009 Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK Teknologirådets bestyrelse besluttede i august 2009 at
Læs mereEU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter
EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for
Læs mereSÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereEnergi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner
Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Københavns universitet chfe@ign.ku.dk
Læs mereGIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden
Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereHandlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/
Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark Bedre samspil mellem vej og søtransport: Havne med intermodalitet Trafikdage 28/29.08.06 Nr. 1/MH/26-2-98 Fokusområder Fokus
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mere5F-modellen. Skribentinfo. organisations- og ledelseskonsulent New Stories
5F-modellen 5 min. 41,962 4/29/2010 5F-modellen er en fasemodel, der udspringer af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Appreciative Inquiry (AI). Modellen er velegnet som ramme for udviklingsprocesser
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereTil undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU
Peter Nedergaard Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU Disposition: 1. Generel erhvervspolitik i EU 2. Energipolitikken i EU 3. Transportpolitikken i EU 4. Begrundelsen
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereRICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)
Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:
Læs mereNYE TIDER NYE STRATEGIER
NYE TIDER NYE STRATEGIER Få ny retning og fremdrift gennem en handlingsorienteret strategiproces Teknologisk Institut, Center for Teknologisk Partnerskab NYE TIDER NYE STRATEGIER Nye tider skaber et naturligt
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereGodspolitiske initiativer
Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over
Læs mereEn verden præget af internationalisering og liberalisering
En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede
Læs mereCitylogistikselskab - erfaringer og muligheder
Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Erling Hvid, COWI Kent Bentzen, NTU Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet 1. Baggrund og formål Tidligere undersøgelser har peget på, at godstransporten
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereAALBORG HAVN UDVIKLINGSSTRATEGI MED FOKUS PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE
AALBORG HAVN UDVIKLINGSSTRATEGI MED FOKUS PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE AALBORG HAVN ER UNDER TRANSFORMATION Aalborg Havn har gennem mere end 500 år været et omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen i Aalborg
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereHvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014
Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mere2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger
CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering
Læs mereFormen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne.
Formidling uden udlån Gennem mange år har udlån af materialer været omdrejningspunktet for bibliotekernes virksomhed. Det er her, man har kunnet aflæse omsætningen, og det er omkring udlånet og udlånssituationen,
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs mereBÆREDYGTIG FORNYELSE. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
BÆREDYGTIG FORNYELSE Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk Med ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene
Læs mereFremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereCase: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup
Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs merePolitik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereMere effektive godstransporter - bedre miljø
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEnergibesparelse i godstransportens kæder
Hvordan skal den bæredygtige trasosektor fungere? Energibesparelse i godstransportens kæder Susanne Krawack www.concito.dk Projektets baggrund Godstransport udgør ca. 40% af transportsektorens energiforbrug
Læs mereHavnenes rolle i transportudviklingen PETER BJERG OLESEN PH.D. STUDENT IN PORT LOGISTICS
1 Havnenes rolle i transportudviklingen PETER BJERG OLESEN PH.D. STUDENT IN PORT LOGISTICS Supply chain managment 2 Konkurrenceevne for forsyningskæden Enkelte virksomheder har svært ved at konkurrere
Læs mereGLOBAL GIS PLATFORM RAMBØLL BO GRAVE INTEGRATED BUSINESS TECHNOLOGY
GLOBAL GIS PLATFORM RAMBØLL BO GRAVE INTEGRATED BUSINESS TECHNOLOGY Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. HVORDAN HOLDER MAN STYR PÅ 23.000 PROJEKTER WORLD WIDE? 23.000 projekter 35 lande 300 kontorer
Læs mereSTUDYTRIP TO SOUTH KOREA
STUDYTRIP TO SOUTH KOREA DATO: 12-16 Juni 2017 TILMELDING: Senest den 7. april via dette link https://podio.com/webforms/17417852/1171322 STED: SydKorea (Seoul & Daegu) PRIS: Programmet er gratis, undtagen
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereNyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden
1 2 3 4 5 6 7 8 Fig. 8.1 Eksempel på en lang distributionskæde. 1 2 3 Fig. 8.2 Eksempel på kort distributionskæde. Fig. 8.3 Eksempel på transportzoner. Transportmarked Traditionelt Moderne Indsatsområde
Læs mereBLIVER DIN BY DEN NÆSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE HOVEDSTAD FOR SMART-TURISME)?
BLIVER DIN BY DEN NÆSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE HOVEDSTAD FOR SMART-TURISME)? FAKTABLAD 1. BLIVER DIN BY DEN NÆSTE EUROPEAN CAPITAL OF SMART TOURISM (EUROPÆISKE HOVEDSTAD FOR SMART-TURISME)?
Læs mereHvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?
Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereBrint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer
SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereObservationer af personer
new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
Læs mereErhvervsleder i Praktik og IBM
Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereKlimatilpasning - bedre byer & øget innovation. Birgitte Hoffmann DTU Management
Klimatilpasning - bedre byer & øget innovation Birgitte Hoffmann DTU Management Nuværende og fremtidigt problem: For meget vand de forkerte steder (Københavns Kommune, 2009) Udfordringen Fremtidens byer:
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereOpgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr
Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse
Læs mere