Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Hvidovre Hospital Ortopædkirurgisk Afdeling Ortopædkirurgisk Uddannelsescenter er en prægraduat uddannelsesenhed i afdelingen. Afdelingen består af fire sengeafsnit, et ambulatorium og en operationsgang. Du kan læse mere om afdelingen her: Du kan læse om Hospitalets overordnede strategi her: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Helle Tvedeskov Nielsen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Helle.Tvedeskov.Nielsen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Mia Rietzke og Louise Nygaard Hansen Stilling: Klinisk underviser adresse: mia.rietzke@regionh.dk og louise.nygaard.hansen.01@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Mia Rietzke sygeplejerske, 1/6 diplom i klinisk vejledning, stud. Master i Vejledning. Louise Nygaard Hansen sygeplejerske, Diplom i pædagogik. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: I Ortopædkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital er der ansat to kliniske undervisere, som er uddannelsesansvarlige sygeplejersker for de forskellige afsnit. Begge er ansat i stabsfunktion til den ledende oversygeplejerske. I samarbejde med afsnitsvejledere og afdelingssygeplejersker står de kliniske undervisere for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisningsperiode i de respektive afsnit, se nedenstående diagram. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De kliniske undervisere i Ortopædkirurgisk Uddannelsescenter varetager primært de uddannelsesmæssige opgaver, der er i forbindelse med det prægraduate område. Der er løbende dialog og samarbejde med de tilknyttede undervisere fra Professionshøjskolen Metropol og deltagelse af underviserne ved udvalgte undervisningsaktiviteter. Desuden er der et tæt samarbejde ved den interne prøve og ved udfordringer i det kliniske forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske undervisere har det overordnede ansvar for koordineringen, undervisningen og vejledningen af de studerende i afdelingen. Desuden er de kliniske undervisere ansvarlig for fordeling af uddannelsessøgende internt i afdelingen, afholdelse af fællesintroduktion og intern undervisning. I samarbejde med afdelingens afsnitsvejledere er det de kliniske underviseres ansvar, at der afholdes studiesamtaler, planlagte og fastlagte studieaktiviteter, refleksion, evaluering og interne prøver for alle sygeplejerskestuderende. De kliniske undervisere er ansat henholdsvis 30 og 32 timer og indgår 20 % i det kliniske arbejde i de enkelte afsnit. Afsnitsvejlederen er den sygeplejerske i afsnittet, som i det daglige har ansvaret for det kliniske forløb. Udover at varetage den daglige vejledning af studerende er afsnitsvejledere også ansvarlig for opgaver relateret til patientplejen og indgår i afsnittets vagtrul. Se også nedenstående studieaktivitetsmodel forhold til, hvilke aktiviteter de kliniske underviserer og afsnitsvejlederen indgår i. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Det tilstræbes at afsnitsvejlederene i de enkelte afsnit har 1/6 diplom i klinisk vejledning, som minimum dog Regions Hovedstadens interne kursus. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: De kliniske undervisere har det overordnede ansvar for at planlægge afholdelse af fastlagt studieaktivitet, undervisning, interne prøver, samt sikre og udvikle læringsmiljøet. De kliniske undervisere er ansvarlige for afholdelse af interne prøver, samt introducere til denne ved 3. studiesamtale. De kliniske undervisere er desuden ansvarlige for at introducere til den individuelle studieplan som studiemetoden og den studerendes udarbejdelse af denne samt godkendelse. Derudover introducerer de kliniske undervisere til det kliniske undervisningsforløb i afdelingen og brugen af Portfolio og logbog i medicinhåndtering. Afsnitsvejlederen i de enkelte afsnit er medansvarlige for afholdelse af den interne prøve. Afsnitsvejlederen medvirker til at inddrage den studerendes studieplan og Portfolio ved 1., 2. og 4. studiesamtale for at opnå sammenhængende læringsforløb og tydeliggøre sammenhænge mellem teori og praksis. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I Ortopædkirurgisk Afdeling foregår der dagligt et tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, farmakonomer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kliniske diætister, afdelingssekretærer og portører. Samarbejdet tager udgangspunkt i det enkelte patientforløb og faggruppernes arbejdsopgavefordeling. Under det kliniske uddannelsesforløb vil der være samarbejdsrelationer på tværs af Ortopædkirurgisk Afdeling, eksempelvis med Ortopædkirurgisk ambulatorium og Operationsgang. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Ortopædkirurgisk Afdeling har et tæt samarbejde med primærsektor samt hospitaltets Følge-hjem team. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Ortopædkirurigsk Afdeling er tilknyttet optagerområde Syd og har et befolkningsgrundlag på borgere. Der modtages patienter i alle aldersgrupper dog med overvægt af ældre. Derudover afspejler patientkategorien optagerområdes demografiske fakta både hvad angår kønsfordeling, sociale forhold og fordeling af etniske grupper. Der behandles patienter med mange typer af ortopædkirurgiske diagnoser. Der modtages patienter til planlagte operationer dagligt og akutte patienter hele døgnet. Mange af patienterne har konkurerende lidelser, der kræver samarbejde med andre specialer. Patientforløbene er meget forskellige afhængigt af patientens diagnoser. Der er desuden stor forskel på om et patientforløb er elektivt eller akut. Nedenstående er eksempler på typiske problemstillinger i patientforløbene på Ortopædkirurgisk Afdeling: Patienter med ernæringsmæssige problemstillinger Patienter med risiko for forstyrrelser i væskebalancen Patienter i risiko for immobilitetskomplikationer Patienter med risiko for cirkulatoriske og respiratoriske problemstillinger Patienter med smerter Patienter med kognitive problemstillinger Patienter i præ- og postoperative forløb Patienter, der konservativt behandles for deres fraktur Patienter med livsstilsrelaterede sygdomme Patienter med inkontinens Patienter med sår REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) 4

5 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De kliniske undervisere i Ortopædkirurgisk Uddannelsescenter fungerer som koordinatorer, undervisere og 5

6 vejledere for både studerende og afsnitsvejledere. Afsnitsvejlederne er ansvarlige for bedside-vejledning og refleksion/feedback kontinuerligt i det kliniske forløb. Se også kategori 1 i ovenstående Studieaktivitetsmodel. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan udarbejdes i samarbejde med den studerende, afsnitsvejlederen og de kliniske undervisere. Studieplanen anvendes til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis og til at skabe struktur i det kliniske forløb ved at inddele perioden i fokusområder. Derudover bruges studieplanen som en læseplan og som baggrund for evaluering af forløbet ved studiesamtalerne. Medicinlogbogen inddrages ligeledes i evalueringen af den studerendes forløb ved studiesamtalerne. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er udviklet flere undervisningstilbud både lokalt i Ortopædkirurgisk Afdeling samt fælles for Amager og Hvidovre Hospital. Det forventes, at de studerende møder forberedte til undervisningen. Se også ovenstående Studieaktivitetsmodel samt afsnit om general studieplan. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I afdelingen arbejdes der med forskning på flere niveauer. Der er bl.a. etableret en enhed for sygeplejefaglig forskning. I denne denne enhed udvikles projekter i afdelingens forskellige afsnit. Til forskningsenheden er der tilknyttet en ph.d.-studerende, en kliniske sygeplejespecialist og en akademisk projektsygeplejserske. I alle afsnit er der ansat en klinisk udviklingssygeplejerske, der er ansvarlig for at kvalitetssikre afsnittets subspeciale. I alle afsnit er der nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med udvikling, der støtter op omkring lokale og overordnede indsatsområder. Se mere på: klinikker/ortopædkirurgisk-afdeling/forskning/den-sygeplejefaglige-forskningsenhed/sider/om-den- Sygeplejefaglige-Forskningsenhed.aspx De studerende introduceres til lokalvendte udviklings- og forskningsprojekter og deltager i disse afhængig af kompetanceniveau på de specifikke moduler. Ved fællesintroduktioner introduceres ligeledes til den sygeplejefaglige refranceramme gældende for Amager og Hvidovre hospital: GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Eksempler på hvordan der arbejdes med modulets læringsudbytter er bl.a. argumentationsseminariet, hvor de studerende introduceres til intern prøve samt får mulighed for at arbejde med en klinisk sygeplejefagligproblemstilling ved hjælp af faglig argumentation. Ved seminaret rustes den studerende til modul 12 s interne prøve samt kommende bacheloropgave. Ligeledes deltager de studerende i Ledelsesdagen, hvor der arbejdes med kompleksiteten i ledelse, ledelsesopgaver og organisering af sygeplejen. Desuden arbejdes der med kvalitetsudvikling og implementeringsprocesser. Ved teamtræning, i Learning Lad på Hvidovre Hospital, trænes akutte ortopædkirurgiske scenarier ved simulationstræning og de kliniske undervisere deltager som sygeplejefaglige debriefere. Der er fokus på sikke mundtlig kommunikation og tværprofessionelt samarbejde. Gennem hele modulet arbejdes der med at søge, sortere og tilegne sig praksis-, forskning og 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 udviklingsbaseret viden. Gennem JournalClub træner de studerende udvælgelse af faglige artikler og præsenterer dem for hinanden. Inddrage relevante kliniske metoder i forståelse af patientens generelle sygeplejefaglige problemstillinger, så som EWS, VAS, Sikker kirurgi m.m. Inddrage kvalitative og kvantitative analysemetoder til at forstå, beskrive og analysere praksis. Gennem argumentationsseminariet arbejdes der med en klinisk sygeplejefagligproblemstilling ved hjælp af faglig argumentation. Inddrage sygeplejeetiske retningslinjer og forhold sig kritisk til den udførte sygepleje. Indsamle data i klinisk praksis fx ved interview med sygeplejersker og observationer af det daglige arbejde omkring patienterne. Inddrage og arbejde ud fra glædende retningslinjer så som Referenceprogrammet for Hoftepatienter og ANORAK Træne færdigheder inden for ledelse og koordinering af sygepleje fx ved stuegang og tværfagligt samarbejde. Ved ledelsesdagen arbejdes med kompleksiteten i ledelse, ledelsesopgaver og organisering af sygeplejen. Ud fra sygeplejeteoretiske, pædagogiske, psykologiske og etiske overvejelser at reflektere over pateinternes reaktion på sygdom og lidelse i de komplekse patientforløb Gennem det daglige arbejde i klinikken kende til de muligheder og barriere der opstår ved implementering af nye procedurer, standarder, arbejdsgange etc. Deltage i implementering af afdelingsvendte udviklingsprojekter og den overordnede strategi for Amager og Hvidovre Hospital. I det daglige arbejde omkring patienterne, identificeres komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Der opsættes mål, udføres sygeplejeinterventioner, og den udførte sygepleje evalueres og dokumenteres i KISO. For at understøtte de studerendes læring arbejdes der med kvalitetsudvikling og implementeringsprocesser ved Ledelsesdagen. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende og afsnitsvejlederen inddrager kontinuerligt Logbogen i Medicinhåndtering. For modul 12 tages der udgangspunkt i, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for hele medicineringsprocessen. Der tages udgangspunkt i retningslinjerne for sygeplejestuderende og medicindispensering se Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I Ortopædkirurgisk Afdeling modtages hele døgnet patienter med ortopædkirurgiske diagnoser. Som studerende vil det være muligt at deltage i både den præ- og postoperative pleje. Det tilstræbes, at alle studerende får mulighed for at få et indblik i den periopertive pleje ved at følge et patientforløb på operationsgangen. Den præoperative pleje er bl.a. centret om: Viden om kroppens fysiologiske reaktioner på faste og tørste Hygiejniske principper i forbindelse med klargøring af patienten til operation Ernæringsscreening Smertevurdering Tryksårsscreening Forebyggelse af tromboser Måling af og refleksion over vitale værdier med udgangspunkt i EWS-algoritmen Information til patient og pårørende om operationsforløbet Dokumentation af observationer og interventioner i KISO Refleksion over patientens habituelle tilstand Inddragelse af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden fx i form af referenceprogrammer og retningslinjer 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 7

8 Den perioperativ pleje er bl.a. centreret om: Observationer af hygiejniske principper, herunder steril teknik. Ergonomi og lejring af patienten Sikker kirurgi - de fem trin Samspil mellem patient og sygeplejerske Den postoperative pleje er bl.a. centreret om: Observationer af forbindinger ift. blødning Observationer og pleje af cicatrice ift. infektionstegn Smertevurdering Måling af og refleksion over vitale værdier med udgangspunkt i EWS-algoritmen Forebyggelse af sengelejekomplikationer Mobilisering og genoptræning i et tværfagligt samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut Kendskab til kirurgisk stressrespons Ernæring til den opererede patient Iltterapi Psykiske støtte til den opererede patient Patients reaktion på indlæggelse og ændrede fysiologiske tilstand Tværfagligt samarbejde omkring patientens udskrivelse Kendskab til patientens muligheder for rehabilitering på tværs af sektorer Dokumentation af observationer og interventioner i KISO Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Alle studerende opfordres til at deltage i UDEVA s evaluering af det kliniske forløb, desuden afholdes der en lokal evaluering udarbejdet i Ortopædkirurgisk Afdeling. Alle evalueringsresultater gennemgås løbende af de kliniske undervisree. Resultaterne inddrages i udviklingen af nye projekter i Ortopædkirurgisk Uddannelsescenter for løbende at forbedre kvalitet af den kliniske undervisning. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Mia Rietzke og Louise Nygaard Hansen Titel (er): Kliniske Undervisere adresse (r): mia.rietzke@regionh.dk og louise.nygaard.hansen.01@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8