Sporer i ensilage og mælk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sporer i ensilage og mælk"

Transkript

1 Sporer i ensilage og mælk Dorte Bossen, Dansk Kvæg

2 Sporer i ensilage og mælk V/ Dorte Bossen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed Introduktion Anaerobe sporer i mælken kan give anledning til spild i osteproduktionen. Derfor fjernes sporer i mælken dels ved centrifugering og samtidig hæmmes sporernes udvikling ved nitratbehandling. Nitratbehandling af mælken er imidlertid i strid med Arla Foods (og tidligere MD Foods) kvalitetspolitik. Derfor har mejeriet iværksat forskellige tiltag for at reducere leverandørmælkens sporeindhold. Blandt andet begyndte MD Foods i 18 at måle og informere producenterne om leverandørmælkens sporeindhold. Formålet med målingerne var at forberede producenterne på et kommende kvalitetskrav til mælkens sporeindhold. Sporer i ensilagen er den primære kilde til sporer i gødning og mælk. Samtidig med mejeriernes tiltag blev der derfor i rådgivningen sat fokus på mulighederne for at undgå sporer i ensilagen. Blandt andet er der informeret massivt om ensileringsteknik, god ensileringspraksis og virkningen af forskellige ensileringsmidler. Der er også skabt mulighed for at måle ph og sporeindhold i ensilage. Den information giver mælkeproducenterne mulighed for at vurdere ensileringsforhold m.v. i forhold til ensilagekvaliteten. Det giver også producenten mulighed for at planlægge anvendelsen af forskellige ensilagepartier mest hensigtsmæssigt. Bilaget her viser status på udviklingen i ensilagens sporeindhold fra 1 til. Desuden vises resultater fra en undersøgelse af variationen i sporeindhold indenfor samme ensilageparti, samt udvalgte resultater fra en masteropgave fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole om sporer. Opgaven belyser blandt andet sammenhængen mellem sporeindholdet i ensilage, udfodret foder og gødning. Status på mejeriernes planer om afregning af mælk efter sporeindhold Pr. 1. oktober 2002 vil leverandører af mælk til Arla Foods i Danmark blive afregnet efter mælkens indhold af sporer efter skalaen vist i tabel 1. Ved den kommende ensileringssæson er det derfor vigtigt, at al vores viden om at lave god ensilage med lavt sporeindhold sættes i arbejde. Tabel 1. Afregningsmodel for sporer i mælk gældende fra 1. oktober Sporer i mælken (antal pr. liter) Tillæg / Fradrag (øre pr. kg mælk) < > I begyndelsen af januar 2002 udsendte Arla Foods forslag til en ny fælles afregningsmodel for svenske og danske leverandører. I Sverige har man allerede i dag en afregningsmodel, der omfatter sporer. Danmark har hidtil kun haft den fiktive afregningmodel til at synliggøre en mulig kommende konsekvens af højt sporeindhold i mælken. Den viste afregningsmodel for sporer i mælk (tabel 1) bliver justeret og tilpasset, så der også bliver fælles afregningsregler for sporer i mælk i den fælles dansk-svenske afregningsmodel som træder i kraft pr. 1. oktober Status på mælkens indhold af sporer Det har ikke været muligt at skaffe data til at belyse dette område, før bilaget skulle trykkes. Status på ensilagens indhold af sporer Figur 1 viser indholdet af sporer i forskellige typer ensilage for årene 1, og

3 Generelt viser figuren at Andelen af prøver med forhøjet sporeindhold er faldet tydeligt i byg- og hvedehelsæd, hvor der tidligere har været en stor andel af prøver med højt sporeindhold. Der i var stort set samme andel af prøver med forhøjet indhold af sporer i alle typer helsæd og grønbyg (1-24% prøver med mere end 200 sporer pr. g tørstof). I majsensilage er det kun ca. % af prøverne, der har forhøjet sporeindhold. Der fortsat i efterslæt og grønrug, er en stor andel prøver (46-4%) med forhøjet sporeindhold, fordi de almindeligvis ensileres med en forholdsvis lav tørstofprocent. Der er stor forskel mellem år, for nogle ensilagetyper (f.eks. græsensilage), mens forskellen mellem år for andre ensilagetyper (f.eks. bygærtehelsæd og kløvergræs) er meget lille. Af ensilagen fra år er der indtil videre lavet sporeanalyser på ca ensilageprøver. Det er mindre end halvt så mange som de foregående to år. Med krav om lavt sporeindhold i mælken fra 1. oktober 2002 er kendskab til ensilagens sporeindhold vigtigt, for at planlægge anvendelsen af ensilagen. Det gælder på den ene side om, at færrest mulige sporer bringes ind på foderbordet. Skal køerne nødvendigvis have ensilage med højt sporeindhold, gælder det måske i høj grad om at mindske den periode, de skal have sådan en type ensilage. Samtidig gælder det om at være særlig grundig med malkehygiejnen i den pågældende periode. UK-undersøgelse Baggrund og formål Anaerobe sporer i ensilagen stammer primært fra kontaminering af den høstede afgrøde med jord. Hvis der ikke er optimale ensileringsforhold, opformeres smørsyrebakterier i ensilagen, hvilket kan øge indholdet af anaerobe sporer kraftigt. Det målte sporeindhold i ensilagen afhænger til en vis grad af, hvornår prøven udtages, i forhold til hvornår afgrøden er ensileret. Derfor bør prøver til sporeanalyse tidligst udtages 4-6 uger efter ensileringsdatoen. Alligevel kan der være stor variation i sporeindholdet målt i samme ensilageparti. For at øge kendskabet til sporernes fordeling i et ensilageparti, blev der i løbet af vinteren / udtaget prøver af 25 partier af byg- og hvedehelsæd fra det sønderjyske område. Man ville undersøge følgende: Om sporeindholdet varierede, afhængig af hvor i partiet ensilageprøven var udtaget. Hvor mange prøver der skal tages for at få et godt billede af ensilagens sporeindhold. Hvor i ensilagepartiet det er bedst at udtage prøver. Gennemførelse Der blev udtaget 4 prøver i hvert ensilageparti som vist i figur 2. Hver prøve blev splittet op i to delprøver. Den ene bestod af ensilage fra de øverste 25 cm af partiet, mens den anden bestod af ensilage, som lå dybere end 5 cm nede i partiet. Delprøverne 1, 3, 5 og blev samlet til en prøve (mærket Ø), som repræsenterede ensilage fra partiets øverste lag. De øvrige 4 delprøver (2, 4, 6 og 8) blev mærket med A, B, C og D og blev indsendt til laboratoriet hver for sig. Det spyd der blev anvendt til prøveudtagning, blev sprittet af mellem hver prøveudtagning for at undgå overslæbning af sporer fra én prøve til den næste. Prøverne A, B, C og D var i hvert af de 25 ensilagepartier udtaget forskellige men kendte steder i forhold til kanten af ensilagepartiet. Prøverne kunne derfor inddeles, efter om de var taget i kanten af ensilagepartiet (K) eller fra midten af ensilagepartiet (M). Kantprøver var udtaget i de yderste 20% af ensilagepartiet, mens midtprøver var udtaget i de øvrige 60% af ensilagepartiet (se figur 3). Prøverne blev opbevaret i køleskab, indtil de blev sendt til Steins Laboratorium A/S. Prøverne blev analyseret for tørstof, ph, sporer samt mælke- og smørsyre. De blev også analyseret for eddike- og propionsyre, men på grund af en forkert forbehandling på laboratoriet var disse analyseresultater ikke troværdige. I alt blev 125 prøver analyseret. På et udleveret skema blev der for hvert ensilageparti noteret længde og bredde samt en angivelse af, hvor i partiet de enkelte prøver var udtaget. Der blev endvidere samlet information om ensileringsteknik

4 Hypoteser Ensilage fra de øverste lag er ikke så hårdt presset sammen som i de dybere lag. Det kan påvirke ensileringsprocessen, så mælkesyredannelsen bliver mindre i de øverste lag til fordel for en højere smørsyredannelse. Øget smørsyredannelse vil give forhøjet indhold af smørsyrebakterier, der er ensbetydende med øget antal anaerobe sporer. Derfor kan der være forskel på indholdet af sporer i ensilage, afhængig af om det stammer fra det øverste lag eller fra dybere lag af et parti. På samme måde er ensilage, der ligger i kanten af et ensilageparti til tider ikke presset så hårdt sammen, som ensilagen i midten. Derfor kan der være forskel på indholdet af sporer i ensilage, afhængig af om det stammer fra kanten eller fra midten af ensilagepartier. Resultater Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem sporeindholdet i prøve Ø og det gennemsnitlige sporeindhold målt i prøverne A, B, C og D. Der kunne altså ikke påvises en forskel i sporeindholdet mellem ensilage fra toppen af et parti og ensilage fra de dybere lag. Resultater fra prøve Ø er ikke taget med i de øvrige statistiske analyser. Der blev heller ikke fundet statistisk sikker forskel i sporeindholdet mellem prøver udtaget henholdsvis i kanten og midt i ensilagepartierne. Undersøgelsen viste statistisk sikker sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af henholdsvis tørstof og mælkesyre. Korrelationen mellem sporer og henholdsvis tørstof og mælkesyreindhold var 30% og 31% af variationen i ensilagens sporeindhold. Der var tendens til en sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af ph, men der kunne ikke påvises en sikker sammenhæng mellem ensilagens indhold af sporer og indholdet af smørsyre. De to sidstnævnte sammenhænge er kendt fra ensileringsforsøg. Når de ikke kan eftervises her, skyldes det sandsynligvis for få prøver. Diskussion og konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater kan man ikke udpege bestemte steder i et ensilageparti (øvre lag versus dybere lag, kant versus midt) som værende specielt velegnede, når der skal udtages en repræsentativ ensilageprøve til sporeanalyse. Variationen mellem prøver indikerer dog, at det vil være fornuftigt at udtage og indsende 2-3 prøver pr. stak til kvalitetsanalyse. MPN-metoden, der står for Most Probable Number, er den metode, der anvendes til bestemmelse af sporeindholdet i ensilage. Det er grundlæggende en kvalitativ metode. Ved sporemåling på ensilage udtrækkes først sporer fra 25 g ensilage i 225 ml væske. Væsken podes på et vækstmedie i et reagensglas (rør). Vækstmediet er selektivt for nogle ganske få typer af smørsyrebakterier. Reagensglasset lukkes efterfølgende med en parafinprop, og varmebehandles (80 C i minutter), hvorved alle vegetative celler bliver dræbt og parafinproppen tætnes for iltdiffusion. Efter inkubering ved 3 C i 4 døgn registreres aktiviteten i glassene. Den udtrykkes ved gasudvikling, der viser sig ved, at parafinproppen forskubbes i reagensglasset. Er der aktivitet skyldes det vækst af smørsyrebakterier, der er tilført glasset som anaerobe sporer. Ved inkubering af flere rør med forskellige fortyndinger af ensilagesaft kan metoden anvendes til kvantitativ måling af sporer i den oprindelig opløsning. Metodens præcision afhænger i høj grad af, hvor mange fortyndinger man laver og af antal rør pr. fortynding. Ved analyse for sporeindhold i ensilage podes 3 rør med 1 ml af en -1 fortynding og 3 rør med 0,1 ml af en -1 fortynding. Resultatet af metoden aflæses i en MPN-tabel. Detektionsgrænsen er sporer pr 0 g ensilage svarende til ca. 200 sporer pr. g tørstof. Tabel 2 viser de målte resultater samt tilhørende 0% konfidensinterval. Desuden ses MPN, det mest sandsynlige antal sporer i prøven ved et givent analyseresultat samt det resultat, der præsenteres på udskriften til landmanden

5 Det fremgår af konfidensintervallerne i tabel 3, at MPN-metoden ikke er udpræget præcis til kvantitativ analyse for sporeindhold. Det er dog den bedste metode, der findes til kvantitativ analyse for sporeindhold. Tabel 2. Beregnet indhold af sporer pr. gram tørstof Målt resultat Beregnet Sporer pr. 0 g våd 0% konfidensinterval Det mest sandsynlige 35% tørstof ensilage resultat (MPN) < < < < < < < < < < < < < < > > > Kendskab til ensilagens indhold af mælkesyre og smørsyre, samt ph og eventuelt ammoniaktal kan være en hjælp ved tolkningen af resultater fra sporeanalyser. Ved en mindre vellykket ensilering når mælkesyrebakterierne ikke at skabe tilstrækkelig lav ph til at hæmme væksten af smørsyrebakterier. Ensilagen er derfor kendetegnet ved et forhøjet indhold af smørsyre og et lavt indhold af mælkesyre, og det giver en højere ph-værdi. Når ph ikke bliver tilstrækkeligt lav, kan proteolytiske bakterier nedbryde protein i ensilagen under dannelse af ammoniak. Derfor vil ammoniaktallet også være en indikator for ensilagekvaliteten. Tabel 3 viser, hvordan man kan anvende kendskab til mælkesyre, smørsyre, ph-værdi og ammoniaktal som en hjælp ved tolkning af sporeanalyserne. Ensilagens indhold af mælkesyre kan nu måles ved NIR-metoden. Analyse for mælkesyre kommer med stor sandsynlighed med i kvalitetsanalyserne fra næste ensileringssæson. I tabel 3 er der er ikke sat grænseværdier på, hvad der betragtes lavt og højt ved en given ensilagetype. Det vil vi arbejde videre med i den kommende sæson, når vi får flere analyseresultater at arbejde med. Tabel 3. Oversigt til hjælp ved tolkning af det målte sporeindhold i ensilage Sporer i ensilage ph Smørsyre Mælkesyre Ammoniaktal Passende Passende Tyder på: Mindre vellykket ensilering. Vellykket ensilering. Vellykket ensilering Mindre vellykket ensilering. Der er stor sandsynlighed for højt sporeindhold i hele ensilagepartiet Der forekommer tilfældigt fordelte lommer i ensilagen med højt indhold af sporer Det kan forekomme tilfældigt fordelte lommer i ensilagen med højt indhold af sporer Der er stor sandsynlighed for, at der opstår højt sporeindhold i hele ensilagepartiet

6 Masterprojekt Baggrund og formål Ovennævnte resultater udgjorde en del af et masterprojekt (Jensen, ), sammen med en undersøgelse af sammenhænge mellem indholdet af sporer i de enkelte anvendte fodermidler, det udfodrede foder, i gødningen og i mælken. I det følgende vises udvalgte resultater fra projektet, dog er resultater omkring mælkens indhold ikke medtaget. En del af formålet med projektet var at undersøge om Afdækning af ensilagen mellem udtagninger, udtagningsteknikken eller henstand i mixervogn havde betydning for sporeindholdet i den samlede foderration. Sporer kan opformeres i køernes fordøjelseskanal. Data Til den del af undersøgelsen er der anvendt data fra af de ovennævnte 25 ejendomme i det sønderjyske område. Der blev målt sporeindhold i alle anvendte fodermidler til køerne, i det udfodrede foder samt i gødningsprøver fra % af køerne. Resultater Der blev fundet et højt indhold sporer i ensilage og roeaffald, men ikke i nogle af de øvrige anvendte fodermidler. Indholdet af sporer i fodermidler angives på analysecertifikatet pr. g tørstof. Undervejs i køernes fordøjelseskanal fordøjes omkring 5% af rationens totale tørstofindhold. Sporerne anses for at være ufordøjelige. For at kunne sammenligne sporeindhold målt i henholdsvis foder og gødning blev analyseresultaterne indledningsvis omregnet til et totalt sporeindhold i en foderration og et totalt indhold af sporer i 30 kg gødning svarende til en dags produktion. Der knytter sig en stor usikkerhed til de beregnede værdier, i henhold til usikkerheden på sporemålingen vist i tabel 3. Analysen viste, at mængde af sporer i gødningen i gennemsnit var 0 gange højere end mængden af sporer i det udfodrede foder. Med den usikkerhed, der er på den enkelte måling af sporeindhold i foder og gødning samt den forholdsvis sparsomme datamængde, kan undersøgelsens resultater dog hverken be- eller afkræfte muligheden for, at der sker en mindre opformering af sporer i køernes fordøjelseskanal. Kilder Jensen, Tina. H.;. Anaerobe sporer i ensilage, gødning og mælk. Speciale fra Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Sektion for Genetik og Mikrobiologi, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. 146 pp - 6 -

7 Majsensilage t 80 Middel Ærtehelsæd 1 14 t Hvedehelsæd Bygærtehelsæd Byghelsæd Grønbyg Grønrug Efterslæt Græsensilage Kløvergræsensilage % % 20% 30% 40% 50% 60% 0% 80% 0% 0% Figur 1. Oversigt over fordelingen af ensilageprøver efter det målte sporeindhold i årene 1, og

8 1 3 0 cm A 2 B 4 25 cm 1 5 C 6 D 8 5 cm cm Figur 2. Skematisk oversigt over ensilageparti og udtagning af ensilageprøver til UKundersøgelsen. K K K K M M K K K K Figur 3. Oversigt over inddelingen af et ensilageparti. Skillelinjen mellem K og M går hele vejen rundt ved 20% af ensilagepartiets længde og bredde og ligger altså ikke lige langt fra kanten målt i meter. Prøver udtaget i det grå område (K) kaldes Kantprøver. Prøver udtaget i det hvide område (M) kaldes Midtprøver

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? Niels Bastian Kristensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Majsensilage har

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse

Læs mere

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Målet med ensilering: Stabil opbevaring af næringsstofferne høstet i foderplanterne med mindst mulig tab af

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr.: 745 Genudgivelse af nr.131-1991 7.september 2000 K-arkiv 4233 Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Herværende

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Aktuelt om ensilering

Aktuelt om ensilering Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Måling af vandindhold i halm. Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører

Måling af vandindhold i halm. Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører Udfordringer set fra halmleverandørens synspunkt. Halm til varmeværker og visse typer industriproduktion afregnes generelt efter vandindholdet. (tørstofindholdet

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Husdyrbrug nr. 9 December 00 Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition José A. Fernández & Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Virkning og brug af nye typer ensileringsfolier

Virkning og brug af nye typer ensileringsfolier Virkning og brug af nye typer ensileringsfolier Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Sammendrag Effekten af tre forskellige kombinationer af ensileringsfolier

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter Opgave I I mange statistiske undersøgelser benytter man binomialfordelingen til at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): For hvilken af følgende 5 stokastiske variable kunne binomialfordelingen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Prøveudtagning fra silotanke

Prøveudtagning fra silotanke Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Mejeriforeningens afregningsmodel. Januar 2008

Mejeriforeningens afregningsmodel. Januar 2008 Mejeriforeningens afregningsmodel Januar 2008 1. Baggrund Pr. oktober 2003 er der foretaget ændringer i afregningsmodellen. Tidligere har afregningsmodellen alene haft til formål at fordele mejeriets

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN 10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?

Læs mere

Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier

Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier Bilag 1 Grundvandsanalyser og grænseværdier I miljøgodkendelsen for Faxe Miljøanlæg er der fastsat alarmgrænser for tre parametre: klorid, COD og AOX. Grænseværdierne for de tre parametre varierer fra

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Tørring og formaling af plantemateriale

Tørring og formaling af plantemateriale Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Ny mælkeafregning i Arla Foods 2003

Ny mælkeafregning i Arla Foods 2003 Ny mælkeafregning i Arla Foods 2003 Ny mælkeafregning fra og med oktober Arla Foods oktober 2003 Den 1. oktober 2003 indfører vi i Arla Foods en ny fælles afregningsmodel for vores danske og svenske andelshavere.

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

TERMORESISTENTE BAKTERIER

TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 W seges.dk Forfatter Helge Kromann, SEGES Review Per Justesen Layout og produktion

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Mycoplasma + Husdyr RYK Et mix af projektarbejde og produktudvikling

Mycoplasma + Husdyr RYK Et mix af projektarbejde og produktudvikling Mycoplasma + Husdyr 2.0 + RYK Et mix af projektarbejde og produktudvikling Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg nielsbk@vfl.dk / 3051 3108 Knowledge Centre for Agriculture, Denmark

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Primær anvendelses område 1) Form 2) Græs P F. Afgrøder med risiko for dårlig stabilitet PF 300 g X X X. Majs og kolbemajs.

Primær anvendelses område 1) Form 2) Græs P F. Afgrøder med risiko for dårlig stabilitet PF 300 g X X X. Majs og kolbemajs. Ensileringsmidler markedsført i sæsonen 2010 Midler med godkendt effekt på mælkeydelse er vist i kolonner med grøn farve (kolonne 4c) Midler med godkendt effekt på aerob stabilitet (kolonne 2) er vist

Læs mere

Fup og fakta om toksiner

Fup og fakta om toksiner Fup og fakta om toksiner Grovfoderseminar 2004 Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Skimmelsvampe kan påvirke sundheden på flere måder Toksiner Infektioner via mavetarmkanal og lunger (kan for

Læs mere

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den

Læs mere

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856 KWS foder- og energiroer 2017 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2016 vil blive husket for året, hvor økonomien for alvor strammede til. Så kan vi jo glæde os over, at høsten af grovfoder

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Bilag I Produkter med skærpet risikoprofil; kokos-, bomuld-, palmekager, rismel/skaller (såvel økologisk som konventionelt), og økologiske majs

Bilag I Produkter med skærpet risikoprofil; kokos-, bomuld-, palmekager, rismel/skaller (såvel økologisk som konventionelt), og økologiske majs Bilag I Produkter med skærpet risikoprofil; kokos-, bomuld-, palmekager, rismel/skaller (såvel økologisk som konventionelt), og økologiske majs Risikoprofil Ovenstående produkter udgør en specifik risiko

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5.

IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5. IN-LINE NIR OG VEJEDATA FRA FULDFODERVOGNE HVOR LANGT ER DEN DIGITALE FODERSTYRING? Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation 5. September 2017 FODRINGSBIOLOGISK OPTIMERING AF FREMTIDENS MÆLKEPRODUKTION

Læs mere

Primær anvendelses område 1) Form 2) Græs PF. Majs og kolbemajs. Græs PF 10 g ø X X X X. Græs med lavt til middelhøjt tørstofindhold

Primær anvendelses område 1) Form 2) Græs PF. Majs og kolbemajs. Græs PF 10 g ø X X X X. Græs med lavt til middelhøjt tørstofindhold Ensileringsmidler markedsført i sæsonen 2011 Midler med godkendt effekt på mælkeydelse er vist i kolonner med grøn farve (kolonne 4c) Midler med godkendt effekt på aerob stabilitet (kolonne 2) er vist

Læs mere