Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den buddhistiske teori om et ikke- selv"

Transkript

1 Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen argumenterer imod den buddhistiske teori om et ikke-selv. Artiklen forsøger at påvise, at den buddhistiske analyse af mennesket er mangelfuld, og at der bag de fem khandhaer er et virkeligt selv, der manifesterer sig igennem khandhaerne. Dette gøres gennem en analyse af de fem khandhaer og en analyse af Buddhas to argumenter mod et selv. Der argumenteres for, at der findes et selv, der har udøvende kontrol med khandhaerne, et selv bevidstheden relaterer til. Et selv, der har realitet, der eksisterer som essensen af en person. Et helt centralt problem i Buddhismen er ifølge Poul Tuxen spørgsmålet om jeget. Hvad er det, der udgør mit jeg eller mit selv? Buddha afviser forestillingen om et permanent jeg eller selv, mennesket er en sammensætning af forskellige entiteter, de såkaldte fem khandhaer (pali: khandha, Sanskrit: skhandha), der er forgængelige (Tuxen 1928, s ). Der vil i nærliggende artikel blive argumenteret for, at Buddha, og buddhismen, i analysen af mennesket, overser et aspekt, nemlig at der bag ved khandhaerne er en aktør, selvet, hvortil khandhaerne relaterer. Dette selv er ikke bare, som buddhismen argumenterer for, en illusion, men det har en realitet, der manifesterer sig igennem khandhaerne. Der vil først blive redegjort kort for et par centrale buddhistiske begreber, der en nødvendig forudsætning for at forstå argumentationen. Efter denne begrebsindføring er der en redegørelse for den buddhistiske forståelse af mennesket, efterfulgt af en analyse af de fem khandhaer. Derefter følger en kritik af Buddhas argumenter for, hvorfor der ikke findes et selv. Slutteligt vil der blive argumenteret, hvorfor jeg mener, at der findes et selv. Når der i artiklen bruges betegnelsen Buddha, bliver det brugt om den historiske person Buddha, og de forestillinger og holdninger der igennem buddhismens tekster tillægges ham. De tre kendemærker De tre kendemærker er dem, der for buddhismen karakteriserer tilværelsen. Det er ifølge Tuxen (1928) de tre grundpiller i buddhismens bedømmelse af verden. Disse tre kendemærker eller grundpiller er: Alt hvad der er sammensat er forgængeligt Alt hvad der er sammensat er smertefuldt Alt hvad der er sammensat er uvæsentligt, dvs. værende uden en sjæl 1

2 Det, at der ikke er en substans, noget væsentligt i det sammensatte, gør, at det er forgængeligt. Havde der været noget væsentligt, havde dette været uforgængeligt, evigt. Det, at det er forgængeligt, betinger, at det er smerteligt (Tuxen 1928, s ). Middelvejen Et andet vigtigt begreb i den buddhistiske lære er læren om middelvejen. Det er den ædle vej med otte led. Disse led er: ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handling, ret levebrød, ret stræben, ret opmærksomhed og ret koncentration. Det er denne vej, der fører til fred, til nirvana, dvs. det er den, der skal følges for at opnå buddhismens øverste mål. Middelvej er det, fordi den anviser den rette levemåde mellem to ekstremer, den sanselige nydelse og det asketiske selvplageri (Pind 2005, s. 121; Tuxen 1928, s. 196). Menneskets bestanddele For buddhisten er mennesket et sammensat fænomen. Det er sammensat af fem grupper, de såkaldte khandhaer, og ifølge buddhismen består mennesket af hverken mere eller mindre end disse fem. De fem khandhaer er: Den materielle form Følelser Forestillinger Kræfter og anlæg Den rene bevidsthed Buddhismen giver følgende definitioner på de fem khandhaer: Den materielle form er i forhold til mennesket, den fysiske del, altså legemet, og dets sanser, men denne gruppe gælder også sansernes objekter. De fire resterende grupper vedrører menneskets mentale del. En følelse er én af tre slags fornemmelser, behagelig, ubehagelig eller hverken ubehagelig eller behagelig. Forestillinger er opfattelsen af en genstand igennem de betegnelser, vi giver tingene, og disses egenskaber. Kræfter og anlæg er viljesytringer, der er betinget af følelsen. Den rene bevidsthed er uden hensyn til indholdet, den er princippet for ethvert bevidst liv. Mennesket er for buddhisten forstået som et dualistisk væsen, da den første gruppe udgør menneskets fysiske bestanddele, mens de fire sidste grupper er menneskets psykiske bestanddele. Sammenspillet mellem disse fem grupper, der konstituerer det enkelte individ, går også under betegnelsen Nāmarūpa Navn og Form og dette er det eneste virkelige, der findes (Tuxen 1928, s ; Lindtner 1998, s ). Buddha afviser, at disse fem khandhaer skulle indeholde et jeg eller selv. Selvet findes ikke i én af disse, ej heller i disses sammensætning. Der findes ingen bagvedliggende substans, en sjæl eller et selv. Begrebet selv Hvad er det, der menes med begrebet selv? Hvad er det, der ledes efter, og som Buddha mener, mennesket ikke er i besiddelse af? Jeg vil her tage udgangspunkt i den beskrivelse af begrebet selv som Mark Siderits præsenterer i bogen Buddhism as Philosophy. Heri beskriver Siderits, at det,buddhisterne mener med et selv, er essensen af en person, dvs. den del af en person, et individ, som er påkrævet for, at personen over tid stadig er den samme person. Selvet vil altså være det, der gør, at personen A til tidspunktet T 1 er den samme som 2

3 person A til tidspunktet T 2. Med udtrykket den samme menes der her, at det er en numerisk identifikation og ikke en kvalitativ identifikation, der finder sted (Siderits 2007, s ). Herfra kan der udledes, at selvet ikke kan forstås som begrebet en sjæl, hvis der med sjæl menes noget evigt. Det er ikke formålet med nærværende artikel at argumentere for, at mennesket er i besiddelse af en sådan evig sjæl, og at det evt. skulle være denne der igennem genfødslen følger med over i en ny eksistens. Derimod er det formålet at argumentere for, at mennesket er i besiddelse af et selv. Altså at en person, et individ, er i besiddelse af en essens, der sikrer, at denne over tid er den samme person, på trods af, at denne måske gennemgår nogle kvalitative ændringer. Selvet er ikke en khandha Selvet skal naturligvis søges i mennesket, der som beskrevet, i buddhistisk forstand, består af de fem khandhaer, og kun disse. Jeg er enig med buddhisterne i, at selvet ikke kan findes i én af disse khandhaer, men jeg mener derimod, at selvet er bagvedliggende khandhaerne. Jeg vil derfor nu påvise, hvorfor det er umuligt at finde denne essens, altså selvet i én af de fem khandhaer ud fra overstående definition på et selv. Den første khandha er den materielle form, hvilket vil sige det menneskelige legeme og dets sanser. Det kan her afvises, at selvet befinder sig, da kroppens celler ustandseligt forgår, mens nye opstår. Kroppen ændres hele livet igennem, der vil altså af personen A s legeme på tidspunktet T 1 ikke være en numerisk identifikation med person A s krop på tidspunktet T 2. Et andet eksempel på dette kunne fx være hvis en god ven ændrer sin frisure radikalt, således at man rent faktisk kan gå lige forbi vedkommende uden at se det er ens gode ven. Hermed ville ens ven have foretaget en kvalitativ forandring, men dog stadig være den person, jeg betragter som min gode ven. Angående menneskets sanser er det ligeledes sådan, at disse ikke er konstante, men foranderlige. Fx bliver synssansen svagere med tiden, og det, der måske ikke smagte én godt i barndommen, er måske til en stor nydelse i voksenalderen. Den anden khandha er følelser. Hvis dette skal udgøre selvet hos en person, vil det betyde, at en person vil være i besiddelse af én og samme følelse altid. Dvs. at en person altid vil være i én bestemt sindstilstand, det ifølge buddhisme være sig enten glæde, sorg eller hverken glæde eller sorg. Men ligesom kroppen ustandseligt forandres, således gør vores sindstilstand det også. Vi kan det ene øjeblik være overvældet af en følelse af glæde, og i det næste øjeblik kan vi være i den dybeste sorg. Det er altså ligeledes ikke i denne khandha, selvet skal findes. Den tredje khandha er forestillinger, der ovenfor er defineret som opfattelsen af en genstands egenskaber. Forestillingerne gør at vi: af vore Sanseindtryk danner Billeder, der kan betegnes med de Benævnelser, vi tillægger Tingene. (Tuxen 1928, s. 166) Hvis selvet findes her, vil det altså betyde, at den forestilling, person A har til tidspunktet T 1, skal være den samme, som person A har til tidspunktet T 2. Jeg mener, man med rimelighed kan konstatere, at ingen person har den samme forestilling ret længe. Et eksempel herpå er fx, hvis man går sig en tur, så vil der hurtigt tilkomme én et væld af forestillinger fra alle ens sanser. Altså kan selvet heller ikke findes her. Kræfter og anlæg er den fjerde gruppe af khandhaerne. Det er her, viljesytringen befinder sig, og denne er betinget af følelsen, men som allerede påvist er følelsen ikke bestandig, og dermed kan viljesytringen ikke selv være bestandig. Den vil betinget af den glade følelse manife- 3

4 stere sig på én måde, mens den betinget af sorgen vil manifestere sig på en anden måde. En anden måde at anskue denne khandha på er, at en specifik følelse altid vil afføde en bestemt handling. Men dette synes ikke tilfældet. Et eksempel på dette kunne være menneskers tolerance overfor andre. For er det ikke sådan, at denne ændrer sig igennem livet med den konsekvens, at det, der kunne føre til et udbrud af raseri i ungdommen, måske blot vil medføre et skuldertræk senere i livet. Den sidste gruppe af khandhaerne er den rene bevidsthed princippet for et bevidst liv. Bevidstheden er det samme som tanke eller forstand, idet det danner tankegrundlaget. Bevidstheden er den, der er skyld i, at jeg overhovedet fornemmer min eksistens som bevidst (Lindtner 1998, s. 174; Tuxen 1928, s ). Den rene bevidsthed selv er tom. Den er den transcendentale betingelse for, at jeg kan have en bevidsthed om mig selv, omend buddhisten vil sige, at denne bevidsthed om mig selv, der naturligt afføder tanken om et personligt selv, har realitet, så medfører den ikke, at der findes et selv, der har denne bevidsthed. Forestillingen om et selv er, ifølge buddhismen, derimod blot en konstruktion. Den rene bevidsthed kan altså ikke være selvet, da den er betingelsen for, at der er bevidsthed overhovedet. Der kan altså konkluderes, at selvet ikke kan forefindes i nogle af khandhaerne ud fra den overstående definition. Buddhisten vil derfor konkludere, ud fra præmissen om at mennesket ikke består af andet end disse fem entiteter, de fem khandhaer, at der ikke findes noget selv. Antirefleksivitetsprincippet Ifølge Mark Siderits er der inden for indisk tænkning bred accept om antirefleksivitetsprincippet. Dette princip indebærer, at en entitet ikke kan anvendes på sig selv (Siderits 2007, s. 46). De fem khandhaer er ifølge buddhismen det eneste, der eksisterer, har væren, og kan følgelig betragtes som entiteter. Dvs. at ingen af khandhaerne kan virke på dem selv, men kun virke på hinanden. Et eksempel på khandhaernes indvirkning på hinanden kunne være denne: en person går en tur i skoven, han ser en smuk blomst (den materielle form og forestillinger), han bliver glad ved synet af den smukke blomst (følelse) og går over for at plukke den, så han kan tage den med sig hjem (følelserne mobiliserer viljen). Den femte khandha, bevidstheden, gør det muligt for personen overhovedet at have en bevidsthed om, hvad det er der foregår. Buddhismen vil her argumentere for, at der ikke er noget selv, der har denne oplevelse, eller et selv der her handler. Det eneste, der er på spil i dette eksempel, er de fem khandhaer. Jeg vil derimod forsøge at påvise, at der er et selv, der har bevidstheden om denne oplevelse. Men først Buddhas argumenter for, hvorfor der ikke findes et selv. Buddhas to argumenter mod et selv Buddha har to argumenter for, hvorfor de fem khandhaer ikke besidder eller udgør et selv, hvorfor mennesket er anattā, dvs. uden et selv. Disse argumenter fremføres i den hellige tekst: Catusparisatsūtra, der handler om grundlæggelsen af den buddhistiske orden. I denne står der således: Bhagavat [Buddha] henvendte sig dernæst til de øvrige fem munke: I munke, ens korporlige skikkelse er ikke ens selv. Hvis ens krop var ens selv, så ville ens krop ikke medføre fortræd og lidelse. Desuden måtte det være muligt for kroppen at bestemme: Sådan skal min skikkelse være, sådan skal den ikke være! Men, I munke, eftersom det ens kor- 4

5 porlige skikkelse altså ikke er ens selv, derfor fører ens krop til fortræd og lidelse, og derfor er det ikke muligt for kroppen at bestemme: sådan skal min skikkelse være, sådan skal min skikkelse ikke være! (Lindtner 1998, s. 38) Således fortsætter han med de sidste fire grupper af khandhaerne. Argumenterne er altså, dels at khandhaerne ikke er ens selv, fordi de medfører lidelse (pga. deres forgængelighed), og dels fordi de ikke er under ens kontrol. Buddhas første argument hænger unægteligt sammen med dels læren om de tre grundpiller, hvor den ene af disse grundpiller postulerer, at det, der er forgængeligt, er smerteligt, lidelsesfuldt, og dels Buddhas forestilling om, at hvis der eksisterer et selv, så må dette pr definition være uforgængeligt og derfor ikke lidelsesfuldt. Det begreb om selvet, Buddha her afviser, er ikke det begreb om selvet, denne artikel søger. Buddhas begreb er her nærmere det, der ligger op af et begreb om en sjæl. Jeg vil derfor gå nærmere ind på Buddhas sidste argument, nemlig det om at khandhaerne ikke er under ens kontrol. Hvis det er tilfældet, at khandhaerne ikke er kontrollerbare, må det have den konsekvens, at buddhismen ender i en hård determinisme. Viljesytringerne er betinget af følelserne, der igen er betinget af forestillingerne, der igen er betinget af, hvad der sanses. Men hvis der ingen kontrol er over legemet og dets sanser, er det så ikke tilfældigt, hvad jeg sanser, og er dermed de deraf afledte forestillinger ikke også tilfældige osv.? Hvis khandhaerne ikke på nogen måde kan styres, hvordan kan man så tilegne sig den buddhistiske lære andet end ved et tilfælde? Og hvad med begrebet om karma? Hvordan kan jeg forsøge at gøre det rette, når jeg ikke er, men blot består af en række khandhaer, hvoraf der ingen kontrol er. Jeg mener derimod, at Buddha i sin analyse af mennesket overser et meget vigtigt aspekt, nemlig at der må være noget bagved khandhaerne, der sanser, føler, handler og har bevidsthed. Buddhismen afviser, ifølge Tuxen, enhver tanke om tilfældighed (Tuxen 1928, s. 157). Men dette synes at komme i konflikt med det buddhistiske grundsætning, der siger at: der findes ingen, der handler, kun Handlingen eksistere; Nirvana eksistere, men intet Individ, der har naaet Nirvana; Vejen dertil eksistere, men der findes ingen, der vandrer den. (Tuxen 1928, s. 165) Hvis der altså kun findes handling, men ingen der handler, kan jeg ikke se andre muligheder, end at disse handlinger er uden intention, og er en handling uden intention ikke en ren tilfældighed? Altså mener jeg, der kan argumenteres for, at der må være mere i et menneske end blot de fem Khandhaer, nemlig en bagvedliggende substans, et selv som khandhaerne relaterer til, og uden ikke har nogen intentionalitet i sig selv. Kontrol over khandhaerne Jeg mener altså, der findes et selv, og dette, mener jeg, har en stor indflydelse på de fem khandhaer. Det kan der argumenteres for igennem det faktum, at mennesket kan handle imod dets følelser. Følelserne er jo det i buddhismen, der betinger viljesytringerne, altså handlingerne, men er det ikke således, at mennesket kan formå at handle imod dets følelser, og er det ikke netop det, der er én af buddhismens mål? Buddhismen mener jo, vi skal handle efter vejen med de otte led, middelvejen. Mennesket skal, igennem indsigt i middelvejen, sørge for at undgå de to ekstremer, askesen og de sanselige nydelser. Men for at mennesket skal have en mulighed for at undgå disse ekstremer, må der jo mobiliseres en vilje, der går imod de følelser, der ellers vil trække personen i den ene eller den anden retning. Dvs. hvis man står i en 5

6 situation, hvor man står over for en stor sanselig nydelse, det kunne være man stod over for et overdådigt middagsbord med alskens dejligt mad, så skal man, som jeg forstår buddhismen, vælge at spise kun det, der er nødvendigt. Altså må man ikke overfylde sig, forspise sig, derimod må man heller ikke holde sig helt fra at spise noget og dermed sulte sig selv. Men hvad er det så, der sikrer, at personen, individet, netop vælger middelvejen, altså at indtage den rette mængde mad. Her vil buddhismen argumentere for, at det er indsigten i middelvejen, der vil sikre den rette handling. Dvs. at handlingen falder tilbage på en bevidsthed, en opnået erkendelse om det rette. Her mener jeg, at det er selvet, der har opnået en erkendelse. Det er selvet, tankerne er relateret til, og det er selvet, der har opnået denne erkendelse. Denne erkendelse kan jo ikke være i den khandha, der er den rene bevidsthed, da denne er grundlaget for tænkningen overhovedet. Derfor mener jeg, det er selvet, der igennem khandhaerne manifesterer sig ved at handle efter den opnåede erkendelse om middelvejen. Handlingen får dermed en karakter af intentionalitet, personen vælger at handle ud fra en indsigt i middelvejen som det rigtige. Pointen er altså, at khandhaerne er aspekter ved selvet. Selvet er den substans, der ligger bag ved khandhaerne. Det er her selvet, der ud fra en bevidsthed, en erkendelse af middelvejen, mobiliserer en handling efter denne erkendelse. Men det er en vilje, der bliver bestemt af selvet selv. Selvom selvet har en erkendelse af middelvejen, er det jo ikke absolut bestemmende for menneskets handlinger. Det er netop selvet, der i kraft af en erkendelse om middelvejen selv bestemmer, om det vil mobilisere en viljeshandling i overensstemmelse med middelvejen, eller om det i stedet vil handle imod denne. Som Tuxen bemærker, så er det således, at buddhisten: altid formanes til Klarhed over det Punkt, at han selv er den eneste, der har Ansvar for sin Stilling og Indflydelse paa dens Ændring. (Tuxen 1928, s. 157) Altså må det for buddhisten være muligt selv at kunne handle for at ændre sin stilling i tilværelsen, men dette synes kun muligt, hvis der er noget, der kan træffe et valg. Det, mener jeg netop, er selvet. Det er selvet", der igennem khandhaerne kan manifestere sig og ændre dets stilling, til det bedre eller det værre. Det er især bevidstheden, der gør dette muligt. Der er mere i mennesket end de fem khandhaer Mennesket består, for buddhisten, af de fem khandhaer, hverken mere eller mindre. Jeg har forsøgt at argumentere for, at selvet er det, der sikrer, at handlinger ikke er tilfældige, men netop, når de er betinget af bevidstheden, er intentionelle. Jeg vil derfor nu forsøge at påvise, at selvet er det, der binder khandhaerne sammen, Khandhaerne kan, som tidligere påvist, deles op i to grupper. Den første khandha, den materielle form, er en rent fysisk khandha, mens resten, følelserne, forestillingerne, kræfter og anlæg og den rene bevidsthed er rent psykiske khandhaer. Dette giver et dualistisk menneskesyn. Mennesket består både af noget fysisk og noget psykisk. Hvilken funktion har den fysiske del, altså legemet og dets sanser? Legemet kan bevæge sig, det har mobilitet. Sanserne kan sanse, dvs. de gør det muligt at høre noget, se noget, smage noget, lugte noget og berøre noget. På samme måde har den psykiske del en række funktioner. Følelserne giver en bestemt sindstilstand, forestillingerne gør, at man kan forstå det, der sanses, kræfter og anlæg mobiliserer viljen, således at der er handling, og bevidstheden gør, at alt det her nævnte bevidstgøres og erkendes. Netop bevidstheden, mener jeg, holder nøglen til at argumentere for, at der eksisterer et selv, men jeg mener ganske som buddhisterne, at bevidstheden ikke er selvet. Som alle- 6

7 rede argumenteret kan det ikke være selvet, da den rene bevidsthed i så fald skulle være bevidsthed om det selv som bevidsthed, hvilket er en umulighed ifølge antirefleksivitetsprincippet. Buddhisterne er dog bevidste om, at der findes bevidsthed. Men hvordan kan der være bevidsthed om, at der findes bevidsthed, når bevidstheden ifølge antirefleksivitetsprincippet ikke selv kan give denne bevidsthed! Der må altså findes noget, der har denne bevidsthed om den rene bevidsthed. Det er her, jeg mener, selvet kommer ind. Det er selvet, der har bevidsthed om den rene bevidsthed. Bevidsthed er bevidsthed om noget, men bevidsthed giver ingen mening, hvis ikke den er bevidsthed for nogen. Dette nogen er selvet, det er den person, der over tid er den samme, den person, der måske kvalitativt forandrer sig, men som stadig har det samme selv og er numerisk identisk til tidspunktet T 1 og til tidspunktet T 2. Selvet er det nogen, der, hvis man skal sætte det i forhold til buddhismen, besidder de fem khandhaer. Det er det bagvedliggende princip, der har en udøvende kontrol med de fem khandhaer, men ikke en skabende kontrol over deres funktionalitet. Et kendt eksempel på den buddhistiske opfattelse af mennesket er den, munken Nāgasena giver til kong Milinda, som er beskrevet i den buddhistiske tekst Milinda-pañha. Heri sammenligner Nāgasena mennesket med en flamme. Analogien går ud på, at en flamme, der brænder en hel nat, både er den samme og ikke den samme. Det er ikke den flamme, der har brændt hele natten, for den ene flamme er blevet efterfulgt af den anden, men alligevel er det ikke en anden flamme, da flammen er tilknyttet lampen (Pind 2005, s ). Her fungerer Nāgasenas definition af det samme på to forskellige plan. Flammen er altså ikke den samme hele natten, da den hele tiden forgår og en ny opstår. Men det er alligevel den samme, fordi den er tilknyttet den samme lampe. Her vil jeg medgive Nāgasena, at flammen hele tiden opstår og forgår, og dette, mener jeg, repræsenterer den menneskelige bevidsthed, der hele tiden forgår og opstår, men i en sammenknyttet helhed, som var der intet før og intet efter. Lampen derimod, mener jeg, repræsenterer selvet. Det, hvortil bevidstheden er knyttet, og det, uden hvilken flammen ikke vil være mulig. Det er jo netop lampen, der gør, at det alligevel er den samme flamme. Ligesom en flamme ikke kan brænde uden lampen, ligeledes kan der ikke være en bevidsthed, uden at denne bevidsthed er en bevidsthed for nogen. Denne nogen må jo netop være det selv, som har bevidsthed. Bevidstheden/flammen er uløseligt bundet til selvet/lampen. At jeg, min person, mit selv, kan betvivle eksistensen af mit selv, må netop forudsætte eksistensen af et selv, da dette er udtryk for et selvforhold, her dog et negativt selvforhold. Men for at jeg kan erkende benægtelsen af et selv, må der være noget, der benægter. Der må være en bevidsthed om noget, der benægter noget andet som erkendelse. Og denne bevidsthed må netop tilhøre et selv, må tilhøre mig, hvis netop bevidsthed ikke blot er bevidsthed for sig selv, men er bevidsthed for én eller anden. På samme måde som flammen er knyttet til lampen, må bevidstheden om en benægtelse af et selv netop være knyttet til dette selv. Det er altså selvet, som besidder bevidstheden, og for at besidde bevidsthed må det nødvendigvis være i besiddelse af den femte khandha, den rene bevidsthed, da denne er betingelsen for bevidsthed. Hvis selvet er i besiddelse af denne khandha, er det så ikke også i besiddelse af resten af khandhaerne, idet de hænger sammen? 7

8 Dermed er der argumenter for, at der bag de fem khandhaer findes et selv, der manifesterer sig igennem khandhaerne. Konsekvenserne af mennesket med et selv En af konsekvenserne ved at anerkende, at der findes et selv, som er reelt og ikke bare som en konstruktion, er, at det giver mening til et begreb om ansvar. Hvis ikke der er én, der styrer khandhaerne, som gør brug af dem, hvad er så ansvarlig for den næste eksistens? Hvis ikke der er et selv eller et jeg, hvad er så ansvarlig? Er det khandhaerne selv, der er ansvarlige? Men som allerede argumenteret, hvis ikke der er et selv, der påvirker khandhaerne, så er disse blot overladt til tilfældighedernes påvirkning. Én konsekvens, det ikke har at anerkende et selv, er, at dette selv skulle være uforgængeligt, evigt. Det implicerer det på ingen måde. Der må derfor understreges, at denne artikel på ingen måde har til hensigt at argumentere for, at der i mennesket findes en udødelig sjæl, der kunne ligge til baggrund for en buddhistisk sjælevandring. Konklusion Jeg har i nærværende artikel forsøgt at argumentere for, at den buddhistiske analyse af mennesket er mangelfuld. Jeg mener at kunne påvise, at mennesket har en aktør, et selv, der besidder de fem khandhaer. En meget vigtig præmis i fremstillingen er den, at en bevidsthed ikke kan eksistere uafhængigt. Altså, der kan ikke kun være bevidsthed som bevidsthed. Der må være et eller andet, der er bevidst. Hvis ikke man antager denne præmis, synes begrebet om bevidsthed at miste det mening. Det er netop denne præmis, jeg mener, buddhismen overser i dens analyse af mennesket, og derfor kan argumentere for, at der ikke findes noget selv. Konklusionen er altså, at der bag de fem khandhaer findes et selv, en essens, der gør, at jeg igennem hele livet er mig, uanfægtet om jeg skulle imødegå kvalitative forandringer. Referencer Lindtner, C. (1998). Verdensreligionernes hovedværker: Hīnayāna den tidlige indiske buddhisme (1. udgave). København: Spektrum Pind, O. H. (2005). Buddhismen: Tekster fra therāvada-traditionen (1. udgave). Viborg: Systime Academic Siderits, M. (2007). Buddhism as Philosophy: An Introduction (1. udgave). Ashgate Publishing Limited Tuxen, P. (1928). Buddha: Hans lære, dens overlevering og dens liv i nutiden (1. udgave). København: G. E. C. Gads forlag Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 5, nr. 2, 2010) under temaet Verdensanskuelse og menneskesyn i et ikke-vestligt perspektiv. 8

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Kort introduktion til buddhisme

Kort introduktion til buddhisme Kort introduktion til buddhisme Shomon Pia Trans shomon@tendai.dk, www.shomon.dk Dette materiale kan frit anvendes til undervisningsformål i skoler og gymnasier. Anden anvendelse, herunder kommerciel anvendelse,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Jeget og "Det evige Nu"

Jeget og Det evige Nu At leve i nuet er livets teknik - og alle folk gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste. Piet Hein Jeget og "Det evige Nu" Per Bruus-Jensen Som enhver kan konstatere,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

De Seks Befriende Handlinger

De Seks Befriende Handlinger De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP. Charlotte

INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP. Charlotte INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP Charlotte Misforståelser Mindfulness = opmærksomhed Afslapning årvågenhed og opmærksomhed Skubbe tankerne væk - lade tankerne træde til side for den rene oplevelse Religion

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion Buddhisme Religionen der ikke er nogen religion Men alligevel er en religion Buddha Buddhismen har sin oprindelse i Indien omkring det 5. århundrede fvt. Ifølge buddhismen levede dengang "Den historiske

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

INTRODUKTION til BUDDHISMEN

INTRODUKTION til BUDDHISMEN INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke tilladt at kopiere hele eller dele af dette hæfte uden tilladelse fra

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)

Læs mere

Introduktion til buddhisme

Introduktion til buddhisme Introduktion til buddhisme Shoken Pia Trans pia.trans@lotus-sangha.dk http://www.shoken.dk Dette materiale kan frit anvendes til undervisningsformål i skoler og gymnasier. Anden anvendelse, herunder kommerciel

Læs mere

Kursuslokale 1 (Stuen), Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg

Kursuslokale 1 (Stuen), Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg Kursus 1 - Stille Qigong instruktørkursus Tid: Mandag den 9. marts kl. 14.00 21.00 Tirsdag den 10. marts kl. 10.00 17.00 Pris: Kr. 2.500,- Kursuslokale 1 (Stuen), Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg Forudsætninger:

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere