Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den buddhistiske teori om et ikke- selv"

Transkript

1 Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen argumenterer imod den buddhistiske teori om et ikke-selv. Artiklen forsøger at påvise, at den buddhistiske analyse af mennesket er mangelfuld, og at der bag de fem khandhaer er et virkeligt selv, der manifesterer sig igennem khandhaerne. Dette gøres gennem en analyse af de fem khandhaer og en analyse af Buddhas to argumenter mod et selv. Der argumenteres for, at der findes et selv, der har udøvende kontrol med khandhaerne, et selv bevidstheden relaterer til. Et selv, der har realitet, der eksisterer som essensen af en person. Et helt centralt problem i Buddhismen er ifølge Poul Tuxen spørgsmålet om jeget. Hvad er det, der udgør mit jeg eller mit selv? Buddha afviser forestillingen om et permanent jeg eller selv, mennesket er en sammensætning af forskellige entiteter, de såkaldte fem khandhaer (pali: khandha, Sanskrit: skhandha), der er forgængelige (Tuxen 1928, s ). Der vil i nærliggende artikel blive argumenteret for, at Buddha, og buddhismen, i analysen af mennesket, overser et aspekt, nemlig at der bag ved khandhaerne er en aktør, selvet, hvortil khandhaerne relaterer. Dette selv er ikke bare, som buddhismen argumenterer for, en illusion, men det har en realitet, der manifesterer sig igennem khandhaerne. Der vil først blive redegjort kort for et par centrale buddhistiske begreber, der en nødvendig forudsætning for at forstå argumentationen. Efter denne begrebsindføring er der en redegørelse for den buddhistiske forståelse af mennesket, efterfulgt af en analyse af de fem khandhaer. Derefter følger en kritik af Buddhas argumenter for, hvorfor der ikke findes et selv. Slutteligt vil der blive argumenteret, hvorfor jeg mener, at der findes et selv. Når der i artiklen bruges betegnelsen Buddha, bliver det brugt om den historiske person Buddha, og de forestillinger og holdninger der igennem buddhismens tekster tillægges ham. De tre kendemærker De tre kendemærker er dem, der for buddhismen karakteriserer tilværelsen. Det er ifølge Tuxen (1928) de tre grundpiller i buddhismens bedømmelse af verden. Disse tre kendemærker eller grundpiller er: Alt hvad der er sammensat er forgængeligt Alt hvad der er sammensat er smertefuldt Alt hvad der er sammensat er uvæsentligt, dvs. værende uden en sjæl 1

2 Det, at der ikke er en substans, noget væsentligt i det sammensatte, gør, at det er forgængeligt. Havde der været noget væsentligt, havde dette været uforgængeligt, evigt. Det, at det er forgængeligt, betinger, at det er smerteligt (Tuxen 1928, s ). Middelvejen Et andet vigtigt begreb i den buddhistiske lære er læren om middelvejen. Det er den ædle vej med otte led. Disse led er: ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handling, ret levebrød, ret stræben, ret opmærksomhed og ret koncentration. Det er denne vej, der fører til fred, til nirvana, dvs. det er den, der skal følges for at opnå buddhismens øverste mål. Middelvej er det, fordi den anviser den rette levemåde mellem to ekstremer, den sanselige nydelse og det asketiske selvplageri (Pind 2005, s. 121; Tuxen 1928, s. 196). Menneskets bestanddele For buddhisten er mennesket et sammensat fænomen. Det er sammensat af fem grupper, de såkaldte khandhaer, og ifølge buddhismen består mennesket af hverken mere eller mindre end disse fem. De fem khandhaer er: Den materielle form Følelser Forestillinger Kræfter og anlæg Den rene bevidsthed Buddhismen giver følgende definitioner på de fem khandhaer: Den materielle form er i forhold til mennesket, den fysiske del, altså legemet, og dets sanser, men denne gruppe gælder også sansernes objekter. De fire resterende grupper vedrører menneskets mentale del. En følelse er én af tre slags fornemmelser, behagelig, ubehagelig eller hverken ubehagelig eller behagelig. Forestillinger er opfattelsen af en genstand igennem de betegnelser, vi giver tingene, og disses egenskaber. Kræfter og anlæg er viljesytringer, der er betinget af følelsen. Den rene bevidsthed er uden hensyn til indholdet, den er princippet for ethvert bevidst liv. Mennesket er for buddhisten forstået som et dualistisk væsen, da den første gruppe udgør menneskets fysiske bestanddele, mens de fire sidste grupper er menneskets psykiske bestanddele. Sammenspillet mellem disse fem grupper, der konstituerer det enkelte individ, går også under betegnelsen Nāmarūpa Navn og Form og dette er det eneste virkelige, der findes (Tuxen 1928, s ; Lindtner 1998, s ). Buddha afviser, at disse fem khandhaer skulle indeholde et jeg eller selv. Selvet findes ikke i én af disse, ej heller i disses sammensætning. Der findes ingen bagvedliggende substans, en sjæl eller et selv. Begrebet selv Hvad er det, der menes med begrebet selv? Hvad er det, der ledes efter, og som Buddha mener, mennesket ikke er i besiddelse af? Jeg vil her tage udgangspunkt i den beskrivelse af begrebet selv som Mark Siderits præsenterer i bogen Buddhism as Philosophy. Heri beskriver Siderits, at det,buddhisterne mener med et selv, er essensen af en person, dvs. den del af en person, et individ, som er påkrævet for, at personen over tid stadig er den samme person. Selvet vil altså være det, der gør, at personen A til tidspunktet T 1 er den samme som 2

3 person A til tidspunktet T 2. Med udtrykket den samme menes der her, at det er en numerisk identifikation og ikke en kvalitativ identifikation, der finder sted (Siderits 2007, s ). Herfra kan der udledes, at selvet ikke kan forstås som begrebet en sjæl, hvis der med sjæl menes noget evigt. Det er ikke formålet med nærværende artikel at argumentere for, at mennesket er i besiddelse af en sådan evig sjæl, og at det evt. skulle være denne der igennem genfødslen følger med over i en ny eksistens. Derimod er det formålet at argumentere for, at mennesket er i besiddelse af et selv. Altså at en person, et individ, er i besiddelse af en essens, der sikrer, at denne over tid er den samme person, på trods af, at denne måske gennemgår nogle kvalitative ændringer. Selvet er ikke en khandha Selvet skal naturligvis søges i mennesket, der som beskrevet, i buddhistisk forstand, består af de fem khandhaer, og kun disse. Jeg er enig med buddhisterne i, at selvet ikke kan findes i én af disse khandhaer, men jeg mener derimod, at selvet er bagvedliggende khandhaerne. Jeg vil derfor nu påvise, hvorfor det er umuligt at finde denne essens, altså selvet i én af de fem khandhaer ud fra overstående definition på et selv. Den første khandha er den materielle form, hvilket vil sige det menneskelige legeme og dets sanser. Det kan her afvises, at selvet befinder sig, da kroppens celler ustandseligt forgår, mens nye opstår. Kroppen ændres hele livet igennem, der vil altså af personen A s legeme på tidspunktet T 1 ikke være en numerisk identifikation med person A s krop på tidspunktet T 2. Et andet eksempel på dette kunne fx være hvis en god ven ændrer sin frisure radikalt, således at man rent faktisk kan gå lige forbi vedkommende uden at se det er ens gode ven. Hermed ville ens ven have foretaget en kvalitativ forandring, men dog stadig være den person, jeg betragter som min gode ven. Angående menneskets sanser er det ligeledes sådan, at disse ikke er konstante, men foranderlige. Fx bliver synssansen svagere med tiden, og det, der måske ikke smagte én godt i barndommen, er måske til en stor nydelse i voksenalderen. Den anden khandha er følelser. Hvis dette skal udgøre selvet hos en person, vil det betyde, at en person vil være i besiddelse af én og samme følelse altid. Dvs. at en person altid vil være i én bestemt sindstilstand, det ifølge buddhisme være sig enten glæde, sorg eller hverken glæde eller sorg. Men ligesom kroppen ustandseligt forandres, således gør vores sindstilstand det også. Vi kan det ene øjeblik være overvældet af en følelse af glæde, og i det næste øjeblik kan vi være i den dybeste sorg. Det er altså ligeledes ikke i denne khandha, selvet skal findes. Den tredje khandha er forestillinger, der ovenfor er defineret som opfattelsen af en genstands egenskaber. Forestillingerne gør at vi: af vore Sanseindtryk danner Billeder, der kan betegnes med de Benævnelser, vi tillægger Tingene. (Tuxen 1928, s. 166) Hvis selvet findes her, vil det altså betyde, at den forestilling, person A har til tidspunktet T 1, skal være den samme, som person A har til tidspunktet T 2. Jeg mener, man med rimelighed kan konstatere, at ingen person har den samme forestilling ret længe. Et eksempel herpå er fx, hvis man går sig en tur, så vil der hurtigt tilkomme én et væld af forestillinger fra alle ens sanser. Altså kan selvet heller ikke findes her. Kræfter og anlæg er den fjerde gruppe af khandhaerne. Det er her, viljesytringen befinder sig, og denne er betinget af følelsen, men som allerede påvist er følelsen ikke bestandig, og dermed kan viljesytringen ikke selv være bestandig. Den vil betinget af den glade følelse manife- 3

4 stere sig på én måde, mens den betinget af sorgen vil manifestere sig på en anden måde. En anden måde at anskue denne khandha på er, at en specifik følelse altid vil afføde en bestemt handling. Men dette synes ikke tilfældet. Et eksempel på dette kunne være menneskers tolerance overfor andre. For er det ikke sådan, at denne ændrer sig igennem livet med den konsekvens, at det, der kunne føre til et udbrud af raseri i ungdommen, måske blot vil medføre et skuldertræk senere i livet. Den sidste gruppe af khandhaerne er den rene bevidsthed princippet for et bevidst liv. Bevidstheden er det samme som tanke eller forstand, idet det danner tankegrundlaget. Bevidstheden er den, der er skyld i, at jeg overhovedet fornemmer min eksistens som bevidst (Lindtner 1998, s. 174; Tuxen 1928, s ). Den rene bevidsthed selv er tom. Den er den transcendentale betingelse for, at jeg kan have en bevidsthed om mig selv, omend buddhisten vil sige, at denne bevidsthed om mig selv, der naturligt afføder tanken om et personligt selv, har realitet, så medfører den ikke, at der findes et selv, der har denne bevidsthed. Forestillingen om et selv er, ifølge buddhismen, derimod blot en konstruktion. Den rene bevidsthed kan altså ikke være selvet, da den er betingelsen for, at der er bevidsthed overhovedet. Der kan altså konkluderes, at selvet ikke kan forefindes i nogle af khandhaerne ud fra den overstående definition. Buddhisten vil derfor konkludere, ud fra præmissen om at mennesket ikke består af andet end disse fem entiteter, de fem khandhaer, at der ikke findes noget selv. Antirefleksivitetsprincippet Ifølge Mark Siderits er der inden for indisk tænkning bred accept om antirefleksivitetsprincippet. Dette princip indebærer, at en entitet ikke kan anvendes på sig selv (Siderits 2007, s. 46). De fem khandhaer er ifølge buddhismen det eneste, der eksisterer, har væren, og kan følgelig betragtes som entiteter. Dvs. at ingen af khandhaerne kan virke på dem selv, men kun virke på hinanden. Et eksempel på khandhaernes indvirkning på hinanden kunne være denne: en person går en tur i skoven, han ser en smuk blomst (den materielle form og forestillinger), han bliver glad ved synet af den smukke blomst (følelse) og går over for at plukke den, så han kan tage den med sig hjem (følelserne mobiliserer viljen). Den femte khandha, bevidstheden, gør det muligt for personen overhovedet at have en bevidsthed om, hvad det er der foregår. Buddhismen vil her argumentere for, at der ikke er noget selv, der har denne oplevelse, eller et selv der her handler. Det eneste, der er på spil i dette eksempel, er de fem khandhaer. Jeg vil derimod forsøge at påvise, at der er et selv, der har bevidstheden om denne oplevelse. Men først Buddhas argumenter for, hvorfor der ikke findes et selv. Buddhas to argumenter mod et selv Buddha har to argumenter for, hvorfor de fem khandhaer ikke besidder eller udgør et selv, hvorfor mennesket er anattā, dvs. uden et selv. Disse argumenter fremføres i den hellige tekst: Catusparisatsūtra, der handler om grundlæggelsen af den buddhistiske orden. I denne står der således: Bhagavat [Buddha] henvendte sig dernæst til de øvrige fem munke: I munke, ens korporlige skikkelse er ikke ens selv. Hvis ens krop var ens selv, så ville ens krop ikke medføre fortræd og lidelse. Desuden måtte det være muligt for kroppen at bestemme: Sådan skal min skikkelse være, sådan skal den ikke være! Men, I munke, eftersom det ens kor- 4

5 porlige skikkelse altså ikke er ens selv, derfor fører ens krop til fortræd og lidelse, og derfor er det ikke muligt for kroppen at bestemme: sådan skal min skikkelse være, sådan skal min skikkelse ikke være! (Lindtner 1998, s. 38) Således fortsætter han med de sidste fire grupper af khandhaerne. Argumenterne er altså, dels at khandhaerne ikke er ens selv, fordi de medfører lidelse (pga. deres forgængelighed), og dels fordi de ikke er under ens kontrol. Buddhas første argument hænger unægteligt sammen med dels læren om de tre grundpiller, hvor den ene af disse grundpiller postulerer, at det, der er forgængeligt, er smerteligt, lidelsesfuldt, og dels Buddhas forestilling om, at hvis der eksisterer et selv, så må dette pr definition være uforgængeligt og derfor ikke lidelsesfuldt. Det begreb om selvet, Buddha her afviser, er ikke det begreb om selvet, denne artikel søger. Buddhas begreb er her nærmere det, der ligger op af et begreb om en sjæl. Jeg vil derfor gå nærmere ind på Buddhas sidste argument, nemlig det om at khandhaerne ikke er under ens kontrol. Hvis det er tilfældet, at khandhaerne ikke er kontrollerbare, må det have den konsekvens, at buddhismen ender i en hård determinisme. Viljesytringerne er betinget af følelserne, der igen er betinget af forestillingerne, der igen er betinget af, hvad der sanses. Men hvis der ingen kontrol er over legemet og dets sanser, er det så ikke tilfældigt, hvad jeg sanser, og er dermed de deraf afledte forestillinger ikke også tilfældige osv.? Hvis khandhaerne ikke på nogen måde kan styres, hvordan kan man så tilegne sig den buddhistiske lære andet end ved et tilfælde? Og hvad med begrebet om karma? Hvordan kan jeg forsøge at gøre det rette, når jeg ikke er, men blot består af en række khandhaer, hvoraf der ingen kontrol er. Jeg mener derimod, at Buddha i sin analyse af mennesket overser et meget vigtigt aspekt, nemlig at der må være noget bagved khandhaerne, der sanser, føler, handler og har bevidsthed. Buddhismen afviser, ifølge Tuxen, enhver tanke om tilfældighed (Tuxen 1928, s. 157). Men dette synes at komme i konflikt med det buddhistiske grundsætning, der siger at: der findes ingen, der handler, kun Handlingen eksistere; Nirvana eksistere, men intet Individ, der har naaet Nirvana; Vejen dertil eksistere, men der findes ingen, der vandrer den. (Tuxen 1928, s. 165) Hvis der altså kun findes handling, men ingen der handler, kan jeg ikke se andre muligheder, end at disse handlinger er uden intention, og er en handling uden intention ikke en ren tilfældighed? Altså mener jeg, der kan argumenteres for, at der må være mere i et menneske end blot de fem Khandhaer, nemlig en bagvedliggende substans, et selv som khandhaerne relaterer til, og uden ikke har nogen intentionalitet i sig selv. Kontrol over khandhaerne Jeg mener altså, der findes et selv, og dette, mener jeg, har en stor indflydelse på de fem khandhaer. Det kan der argumenteres for igennem det faktum, at mennesket kan handle imod dets følelser. Følelserne er jo det i buddhismen, der betinger viljesytringerne, altså handlingerne, men er det ikke således, at mennesket kan formå at handle imod dets følelser, og er det ikke netop det, der er én af buddhismens mål? Buddhismen mener jo, vi skal handle efter vejen med de otte led, middelvejen. Mennesket skal, igennem indsigt i middelvejen, sørge for at undgå de to ekstremer, askesen og de sanselige nydelser. Men for at mennesket skal have en mulighed for at undgå disse ekstremer, må der jo mobiliseres en vilje, der går imod de følelser, der ellers vil trække personen i den ene eller den anden retning. Dvs. hvis man står i en 5

6 situation, hvor man står over for en stor sanselig nydelse, det kunne være man stod over for et overdådigt middagsbord med alskens dejligt mad, så skal man, som jeg forstår buddhismen, vælge at spise kun det, der er nødvendigt. Altså må man ikke overfylde sig, forspise sig, derimod må man heller ikke holde sig helt fra at spise noget og dermed sulte sig selv. Men hvad er det så, der sikrer, at personen, individet, netop vælger middelvejen, altså at indtage den rette mængde mad. Her vil buddhismen argumentere for, at det er indsigten i middelvejen, der vil sikre den rette handling. Dvs. at handlingen falder tilbage på en bevidsthed, en opnået erkendelse om det rette. Her mener jeg, at det er selvet, der har opnået en erkendelse. Det er selvet, tankerne er relateret til, og det er selvet, der har opnået denne erkendelse. Denne erkendelse kan jo ikke være i den khandha, der er den rene bevidsthed, da denne er grundlaget for tænkningen overhovedet. Derfor mener jeg, det er selvet, der igennem khandhaerne manifesterer sig ved at handle efter den opnåede erkendelse om middelvejen. Handlingen får dermed en karakter af intentionalitet, personen vælger at handle ud fra en indsigt i middelvejen som det rigtige. Pointen er altså, at khandhaerne er aspekter ved selvet. Selvet er den substans, der ligger bag ved khandhaerne. Det er her selvet, der ud fra en bevidsthed, en erkendelse af middelvejen, mobiliserer en handling efter denne erkendelse. Men det er en vilje, der bliver bestemt af selvet selv. Selvom selvet har en erkendelse af middelvejen, er det jo ikke absolut bestemmende for menneskets handlinger. Det er netop selvet, der i kraft af en erkendelse om middelvejen selv bestemmer, om det vil mobilisere en viljeshandling i overensstemmelse med middelvejen, eller om det i stedet vil handle imod denne. Som Tuxen bemærker, så er det således, at buddhisten: altid formanes til Klarhed over det Punkt, at han selv er den eneste, der har Ansvar for sin Stilling og Indflydelse paa dens Ændring. (Tuxen 1928, s. 157) Altså må det for buddhisten være muligt selv at kunne handle for at ændre sin stilling i tilværelsen, men dette synes kun muligt, hvis der er noget, der kan træffe et valg. Det, mener jeg netop, er selvet. Det er selvet", der igennem khandhaerne kan manifestere sig og ændre dets stilling, til det bedre eller det værre. Det er især bevidstheden, der gør dette muligt. Der er mere i mennesket end de fem khandhaer Mennesket består, for buddhisten, af de fem khandhaer, hverken mere eller mindre. Jeg har forsøgt at argumentere for, at selvet er det, der sikrer, at handlinger ikke er tilfældige, men netop, når de er betinget af bevidstheden, er intentionelle. Jeg vil derfor nu forsøge at påvise, at selvet er det, der binder khandhaerne sammen, Khandhaerne kan, som tidligere påvist, deles op i to grupper. Den første khandha, den materielle form, er en rent fysisk khandha, mens resten, følelserne, forestillingerne, kræfter og anlæg og den rene bevidsthed er rent psykiske khandhaer. Dette giver et dualistisk menneskesyn. Mennesket består både af noget fysisk og noget psykisk. Hvilken funktion har den fysiske del, altså legemet og dets sanser? Legemet kan bevæge sig, det har mobilitet. Sanserne kan sanse, dvs. de gør det muligt at høre noget, se noget, smage noget, lugte noget og berøre noget. På samme måde har den psykiske del en række funktioner. Følelserne giver en bestemt sindstilstand, forestillingerne gør, at man kan forstå det, der sanses, kræfter og anlæg mobiliserer viljen, således at der er handling, og bevidstheden gør, at alt det her nævnte bevidstgøres og erkendes. Netop bevidstheden, mener jeg, holder nøglen til at argumentere for, at der eksisterer et selv, men jeg mener ganske som buddhisterne, at bevidstheden ikke er selvet. Som alle- 6

7 rede argumenteret kan det ikke være selvet, da den rene bevidsthed i så fald skulle være bevidsthed om det selv som bevidsthed, hvilket er en umulighed ifølge antirefleksivitetsprincippet. Buddhisterne er dog bevidste om, at der findes bevidsthed. Men hvordan kan der være bevidsthed om, at der findes bevidsthed, når bevidstheden ifølge antirefleksivitetsprincippet ikke selv kan give denne bevidsthed! Der må altså findes noget, der har denne bevidsthed om den rene bevidsthed. Det er her, jeg mener, selvet kommer ind. Det er selvet, der har bevidsthed om den rene bevidsthed. Bevidsthed er bevidsthed om noget, men bevidsthed giver ingen mening, hvis ikke den er bevidsthed for nogen. Dette nogen er selvet, det er den person, der over tid er den samme, den person, der måske kvalitativt forandrer sig, men som stadig har det samme selv og er numerisk identisk til tidspunktet T 1 og til tidspunktet T 2. Selvet er det nogen, der, hvis man skal sætte det i forhold til buddhismen, besidder de fem khandhaer. Det er det bagvedliggende princip, der har en udøvende kontrol med de fem khandhaer, men ikke en skabende kontrol over deres funktionalitet. Et kendt eksempel på den buddhistiske opfattelse af mennesket er den, munken Nāgasena giver til kong Milinda, som er beskrevet i den buddhistiske tekst Milinda-pañha. Heri sammenligner Nāgasena mennesket med en flamme. Analogien går ud på, at en flamme, der brænder en hel nat, både er den samme og ikke den samme. Det er ikke den flamme, der har brændt hele natten, for den ene flamme er blevet efterfulgt af den anden, men alligevel er det ikke en anden flamme, da flammen er tilknyttet lampen (Pind 2005, s ). Her fungerer Nāgasenas definition af det samme på to forskellige plan. Flammen er altså ikke den samme hele natten, da den hele tiden forgår og en ny opstår. Men det er alligevel den samme, fordi den er tilknyttet den samme lampe. Her vil jeg medgive Nāgasena, at flammen hele tiden opstår og forgår, og dette, mener jeg, repræsenterer den menneskelige bevidsthed, der hele tiden forgår og opstår, men i en sammenknyttet helhed, som var der intet før og intet efter. Lampen derimod, mener jeg, repræsenterer selvet. Det, hvortil bevidstheden er knyttet, og det, uden hvilken flammen ikke vil være mulig. Det er jo netop lampen, der gør, at det alligevel er den samme flamme. Ligesom en flamme ikke kan brænde uden lampen, ligeledes kan der ikke være en bevidsthed, uden at denne bevidsthed er en bevidsthed for nogen. Denne nogen må jo netop være det selv, som har bevidsthed. Bevidstheden/flammen er uløseligt bundet til selvet/lampen. At jeg, min person, mit selv, kan betvivle eksistensen af mit selv, må netop forudsætte eksistensen af et selv, da dette er udtryk for et selvforhold, her dog et negativt selvforhold. Men for at jeg kan erkende benægtelsen af et selv, må der være noget, der benægter. Der må være en bevidsthed om noget, der benægter noget andet som erkendelse. Og denne bevidsthed må netop tilhøre et selv, må tilhøre mig, hvis netop bevidsthed ikke blot er bevidsthed for sig selv, men er bevidsthed for én eller anden. På samme måde som flammen er knyttet til lampen, må bevidstheden om en benægtelse af et selv netop være knyttet til dette selv. Det er altså selvet, som besidder bevidstheden, og for at besidde bevidsthed må det nødvendigvis være i besiddelse af den femte khandha, den rene bevidsthed, da denne er betingelsen for bevidsthed. Hvis selvet er i besiddelse af denne khandha, er det så ikke også i besiddelse af resten af khandhaerne, idet de hænger sammen? 7

8 Dermed er der argumenter for, at der bag de fem khandhaer findes et selv, der manifesterer sig igennem khandhaerne. Konsekvenserne af mennesket med et selv En af konsekvenserne ved at anerkende, at der findes et selv, som er reelt og ikke bare som en konstruktion, er, at det giver mening til et begreb om ansvar. Hvis ikke der er én, der styrer khandhaerne, som gør brug af dem, hvad er så ansvarlig for den næste eksistens? Hvis ikke der er et selv eller et jeg, hvad er så ansvarlig? Er det khandhaerne selv, der er ansvarlige? Men som allerede argumenteret, hvis ikke der er et selv, der påvirker khandhaerne, så er disse blot overladt til tilfældighedernes påvirkning. Én konsekvens, det ikke har at anerkende et selv, er, at dette selv skulle være uforgængeligt, evigt. Det implicerer det på ingen måde. Der må derfor understreges, at denne artikel på ingen måde har til hensigt at argumentere for, at der i mennesket findes en udødelig sjæl, der kunne ligge til baggrund for en buddhistisk sjælevandring. Konklusion Jeg har i nærværende artikel forsøgt at argumentere for, at den buddhistiske analyse af mennesket er mangelfuld. Jeg mener at kunne påvise, at mennesket har en aktør, et selv, der besidder de fem khandhaer. En meget vigtig præmis i fremstillingen er den, at en bevidsthed ikke kan eksistere uafhængigt. Altså, der kan ikke kun være bevidsthed som bevidsthed. Der må være et eller andet, der er bevidst. Hvis ikke man antager denne præmis, synes begrebet om bevidsthed at miste det mening. Det er netop denne præmis, jeg mener, buddhismen overser i dens analyse af mennesket, og derfor kan argumentere for, at der ikke findes noget selv. Konklusionen er altså, at der bag de fem khandhaer findes et selv, en essens, der gør, at jeg igennem hele livet er mig, uanfægtet om jeg skulle imødegå kvalitative forandringer. Referencer Lindtner, C. (1998). Verdensreligionernes hovedværker: Hīnayāna den tidlige indiske buddhisme (1. udgave). København: Spektrum Pind, O. H. (2005). Buddhismen: Tekster fra therāvada-traditionen (1. udgave). Viborg: Systime Academic Siderits, M. (2007). Buddhism as Philosophy: An Introduction (1. udgave). Ashgate Publishing Limited Tuxen, P. (1928). Buddha: Hans lære, dens overlevering og dens liv i nutiden (1. udgave). København: G. E. C. Gads forlag Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 5, nr. 2, 2010) under temaet Verdensanskuelse og menneskesyn i et ikke-vestligt perspektiv. 8

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Tekst 26 Sorgpilen 574. De dødeliges liv i denne verden er uforklarligt og ukendt, det er vanskeligt, kort og forbundet med lidelse.

Tekst 26 Sorgpilen 574. De dødeliges liv i denne verden er uforklarligt og ukendt, det er vanskeligt, kort og forbundet med lidelse. 132 DHAMMA LÆREN Tekst 26 Sorgpilen 574. De dødeliges liv i denne verden er uforklarligt og ukendt, det er vanskeligt, kort og forbundet med lidelse. 575. Der findes ikke noget middel, der gør, at de ikke

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning

Indholdsfortegnelse. Indledning Indholdsfortegnelse Indledning 7 Kapitel 1 Distance og involverethed i eksistensfilosofi og livsfilosofi Kierkegaard Heidegger Løgstrup Eksistensfilosofi contra livsfilosofi Ensidigheden hos Heidegger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne

Læs mere

Meditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011.

Meditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011. Meditation om Kærlighed og Medfølelse af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011. [Sætninger i parentes ( ) er indskudte bemærkninger af Shamar Rinpotje selv, mens sætninger i firkantet parentes [

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk 1 Dynamisk meditation Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Dynamisk meditation Af Kenneth Sørensen Hvad er dynamisk meditation? Der findes utallige former for meditation, og ofte er der tale om de samme

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Redegørelse for Philosophiske Smuler

Redegørelse for Philosophiske Smuler Redegørelse for Philosophiske Smuler Philosophiske Smuler er et systematisk gennemgået hypotetisk projekt udgivet af Søren Kierkegaard i 1844 under pseudonymet Johannes Climacus. Det undersøges, om der

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Tid til Nærvær. Time2be

Tid til Nærvær. Time2be Tid til Nærvær Time2be forord»...om middagen - når alt er dysset i søvn af varmen. Tid til Nærvær Så bliver verden gennemsigtig. Som en flod, forstår du? - Man kan se helt ned til bunden... der ligger

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden!

1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! 1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! Parterapeuten konsulterer Bjarne og Minna der har problemer i forholdet med hensyn til utroskab.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FRED og den gode vilje

FRED og den gode vilje 1 FRED og den gode vilje Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRED og den gode vilje Af Erik Ansvang God vilje begynder med gode intentioner. Hvordan omsættes den gode vilje til handling? Hvordan skaber

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Emne: Utilsigtet hændelse utilsigtet hændelse Generel definition: begivenhed, der ikke er tilstræbt,

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere