Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?"

Transkript

1 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest? En analyse af social kapital i folkeskoler Tage Søndergård Kristensen, Hans Jørgen Limborg, Karen Albertsen & Flemming Pedersen I den psykosociale arbejdsmiljøforskning har der i de sidste 50 år overvejende været fokuseret på en række faktorer, der i denne sammenhæng kaldes job-faktorer: Krav, indflydelse, monotoni, udviklingsmuligheder etc. Dette fokus har vist sig i såvel de herskende teorier og modeller som i de anvendte metoder. Med udgangspunkt i en undersøgelse af social kapital i en dansk kommunes skoler sættes der spørgsmålstegn ved dette fokus, idet det vises, at de enkelte skolers sociale kapital i meget høj grad ser ud til at være afgørende for de ansattes trivsel, stress og psykiske helbred. Denne analyse anvendes til at forklare nogle tilsyneladende modsætninger og uklarheder med hensyn til folkeskolelærernes arbejdsmiljø. Her har forskellige analyser og undersøgelser mundet ud i yderst forskellige konklusioner vedrørende lærerjobbet, lige fra at jobbet er stærkt psykisk nedslidende, til at det er et af Danmarks sundeste job. Vore analyser antyder, at forvirringen på området meget vel kan skyldes, at man har stillet det forkerte spørgsmål. Der er ikke noget entydigt svar på, om lærernes job er godt eller skidt. Svaret afhænger af den sociale kapital på den enkelte skole. Vores konklusion er således, at det væsentlige ikke er, om man er lærer eller ej, men hvor man er lærer. Generelt anbefales det, at vi i forståelsen af det psykiske arbejdsmiljø forlader det ensidige fokus på det enkelte fag eller job til fordel for en model, hvor arbejdspladsen og dens sociale kapital spiller en langt mere afgørende rolle. Lærerjobbet: Sundt og udviklende eller vejen til psykisk nedslidning? Vi indleder med to citater om det at være lærer: Jeg har arbejdet som lærer siden I al beskedenhed er jeg en dygtig, engageret, respekteret og ærekær underviser. Men udsigten til stadig ringere arbejdsforhold med bestandigt stigende misforhold mellem krav og resurser gjorde, at jeg måtte sygemelde mig med stress fra et arbejde, som jeg ellers holder meget af. Jeg skulle gerne have mere end 30 år tilbage på arbejdsmarkedet men det bliver ikke i folkeskolen. (Lærer Lise Clausen. Politiken ). Mit professionelle lærerhumør er helt i bund. For fremtiden vil mødet med eleven være blandet med mistro og forbehold. Jeg skal lave endnu mere papirarbejde i form af elevplaner, evalueringer og målsætninger. Hvornår skal jeg gøre det? Jeg har mange dage, hvor jeg er flad og energiforladt. Jeg kan være så energiforladt, at min egen familie bander mig langt væk. Jeg føler mig så lidt værd som 62 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

2 lærer, at jeg snart siger stop. (Folkeskolelærer i Politiken den i anledning af det nye forlig om folkeskolen). Selvom disse to citater nu er 6-7 år gamle, anslår de den tone, som har været den dominerende i den offentlige diskussion om lærernes arbejdsmiljø i de sidste år. Der tegner sig et billede af en faggruppe med stigende stress og nedslidning, og årsagerne er tilsyneladende mange: 1. Stadigt mere urolige, støjende og vanskelige børn. 2. Klagende og besværlige forældre. 3. Manglende respekt og anerkendelse af lærergerningen i den offentlige debat. 4. Stærkt stigende krav om dokumentation, kontrol og evaluering. 5. Stadige ændringer og reformer af folkeskolen. 6. En voldsom stigning i antallet af arbejdsopgaver, som tager tid fra den egentlige kerneopgave. Danmarks Lærerforening har bidraget til debatten ved bl.a. at initiere undersøgelser og enkelte forskningsprojekter om emnet (Christiansen & Larsen 2007; Hultengren & Krogstrup 1985) og har gennem tiden gjort opmærksom på problemerne med lærernes psykiske arbejdsmiljø. Grundlaget for at kunne dokumentere belastningerne i lærernes arbejde har været at sammenligne svar fra gruppen af lærere med andre faggrupper. Lærernes arbejdsmiljø er desuden kortlagt gennem spørgeskemaundersøgelser bl.a. gennemført af FTF (Pedersen m.fl. 2012). Tendensen har været at fremstille disse problemer som knyttet til lærerfaget og til skolen som organisation. Gennem fagbladet Folkeskolen er problemet blevet rejst med jævne mellemrum og beskrevet med udgangspunkt i medlemmernes oplevelser af dårligt psykisk arbejdsmiljø: Sagsmapperne om psykisk dårligt arbejdsmiljø vidner om, at lærere presses hårdt og ofte ikke har en chance for at leve op til de mange krav til folkeskolen.»jeg har kvælningsfornemmelser«.»muligheden for at skabe ordentlig undervisning er væk«.»jeg føler mig taget ved næsen, når de giver mig ekstra tid til at rette opgaver, men så bare tager den fra min individuelle tid«. Hovedstyrelsesmedlem Astrid Schjødt Pedersen læste på kongressens talerstol op fra en stak anonymiserede beskeder fra medlemmer, som har ondt i arbejdsmiljøet.»der er også glade lærere, men alt for mange har bidt tænderne sammen for længe. Vi vil ikke acceptere, at medlemmer bliver syge af at gå på arbejde«, sagde Astrid Schjødt, da hun fremlagde et forslag til en resolution, der kræver, at folkeskolens samlede situation tages alvorligt af hensyn til elever og medarbejdere. Der skal være sammenhæng mellem krav og resurser, mistilliden til lærerne skal stoppe, det samme skal politiske hovsa-løsninger og misbrug af internationale undersøgelser, sagde hun. (Folkeskolen nr. 41, ). Billedet af stress og nedslidning underbygges af tal fra Lærernes Pension i 2010, som viser, at antallet af førtidspensionister var steget fra 262 i 2001 til 2015 i Samtidigt var andelen med psykiske diagnoser steget og gennemsnitsalderen ved tildeling af førtidspension faldet. Med baggrund i undersøgelserne og ikke mindst tallene fra Lærernes pension lagde DLF og FTF en stor arbejdsindsats i at gøre opmærksom på lærernes problemer. Blandt andet pressede de på for at blive omfattet af Forebyggelsesfondens midler til forebyggelse af stress og nedslidning, der på det tidspunkt, hvor Fonden eksisterede, omfattede de særligt nedslidningstruede brancher. Den eksisterende forskning på området viser dog et langt mere komplekst og nuanceret billede af lærernes arbejdsmiljø. I undersøgelsen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø fra 2005 lå lærerne dårligere end landsgennemsnittet på 10 dimensioner og bedre på 8 dimensioner. Problemområderne Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

3 var typisk arbejdsmængde, følelsesmæssige krav, stress og arbejde-familie konflikt. Omvendt var der positive resultater vedrørende faktorer som fx indflydelse, udviklingsmuligheder, involvering og social støtte (NFA 2005). Den mest grundige af de tidligere omtalte undersøgelser med den sigende titel: Lærerlivet på godt og ondt (Christiansen & Larsen 2007) fandt et tilsvarende billede. Den viser, at jobbet er meningsfuldt og udviklende, og at lærerne oplever høj social støtte, mens problemerne primært drejer sig om stress og stor arbejdsmængde samt tillige om manglende værdsættelse og en oplevet stigning i trusler og vold. En tredje type af undersøgelser, der skal nævnes her, drejer sig om lærernes helbred og dødelighed og bygger på data fra nogle omfattende landsdækkende registerundersøgelser. For hospitalsindlæggelsernes vedkommende viser det sig, at de mandlige lærere ligger bedre end gennemsnittet af erhvervsaktive på 19 diagnoser og de kvindelige lærere på 20 ud af de i alt 31 diagnosegrupper, som medgår i registerundersøgelsen. Eneste undtagelse er indlæggelser på grund af skader på hofter og ben, hvor de mandlige lærere har en overrisiko på 8 %. (Måske en indikator for idræts- og fritidsskader) (NFA 2009). Ser vi på dødeligheden, er lærerne tydeligt blandt de grupper i samfundet, der lever længst. De mandlige lærere har en standardiseret dødeligheds ratio (SMR) på 68, mens kvinderne ligger på 82. (Andersen m.fl. 2009). Dette betyder kort sagt, at de to grupper har en dødelighed på henholdsvis 68 % og 82 % af det normale for danskere i erhverv. (Da disse ratioer er kønsspecifikke, betyder dette ikke, at mændene lever længere end kvinder. De kvindelige lærere lever klart længere end deres mandlige kolleger). Vurderet ud fra disse hårde indikatorer må konklusionen være, at lærerne hører til blandt de sundeste i landet. Der tegnes således tre forskellige billeder af lærernes psykiske arbejdsmiljø og helbred. Danmarks Lærerforening og mange af foreningens medlemmer har valgt at prioritere fremstillingen af de belastninger, der kan være et led i lærerarbejdet. Et mere nuanceret og sammensat billede med både lyse og mørke farver tegnes af nogle større spørgeskemaundersøgelser baseret på reræsentative stikprøver, hvor lærerne sammenlignes med andre faggrupper. Endelig tegnes et billede af et erhvervsområde som, hvad angår sygdom og tidlig død, ligger langt bedre end gennemsnittet, når det sammenlignes med andre erhvervsgrupper på baggrund af registre for hospitalsindlæggelser og dødelighed. Tre så forskellige billeder lægger op til en konklusion, der siger at ingen af dem viser det sande billede, men at virkeligheden nok ligger et sted i mellem dem. Det er imidlertid ikke vores pointe. Vi vil derimod rejse den hypotese, at de billeder, der tegnes af lærernes arbejdsmiljø, alle er begrænset af, at de er baseret på den grundlæggende forestilling, at det giver mening at karakterisere det psykiske arbejdsmiljø, der knytter sig til et job i dette tilfælde lærerjobbet på en ganske bestemt måde, og dermed overser betydningen af, hvad der kendetegner den enkelte konkrete arbejdsplads. Grundtanken bag de etablerede forståelser er, at der til udførelsen af en bestemt arbejdsopgave inden for nogle fastlagte rammebetingelser og i fastlagte relationer mellem professionens udøvere og de kunder, klienter, patienter eller andre, som arbejdet retter sig imod, vil knytte sig et bestemt sæt af psykiske belastninger, som rammer alle. Formålet med nærværende artikel er at udfordre denne antagelse. Vores grundlæggende tese er, at det ikke er jobbet eller faget som sådan, der er afgørende for den enkelte lærers trivsel og psykiske sundhed, men at det er den arbejdsplads, læreren arbejder på. Eller for at være mere præcis: Arbejdspladsens sociale kapital. 64 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

4 Fokus på jobfaktorer i forståelsen af psykisk arbejdsmiljø Den gældende viden om og forståelse af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø er både nationalt og internationalt præget af en sammenkædning af såvel de reaktioner, man møder hos mennesker i arbejde som af de jobfaktorer, der kendetegner det arbejde, de udfører. Om de f.eks. arbejder med mennesker, er underlagt særlige kontrolkrav eller arbejder i særlige arbejdstidsregimer (Karasek 1979; Kompier 2003; Cox m.fl. 2000; Siegrist 1996). Begrebet job er især blevet forstået på to niveauer: 1. Brede kategorier som fx ensidigt gentaget arbejde, grænseløst arbejde, overvågningsarbejde eller arbejde med mennesker. Her tales der om grupper af jobs, der antages at have vigtige fælles kendetegn. 2. Specifikke job som fx sygeplejerske, lærer, rengøringsassistent, forsker eller direktør. Når man bruger begrebet job i denne sammenhæng, er der som regel tale om en klassifikation på grundlag af fag kombineret med stilling. Jobfaktorer er således dimensioner eller kendetegn, der kan anvendes til at beskrive forskellige job, og som antages at karakterisere væsentlige egenskaber ved jobbet (til forskel fra indehaverne af jobbet eller den arbejdsplads, jobbet udøves på). For eksempel kan man sige, at jobbet som slagteriarbejder er kendetegnet ved højt tempo, lav indflydelse, høj grad af gentagelse, få frihedsgrader og klare grænser mellem arbejde og fritid. Omvendt er jobbet som præst eller forsker kendetegnet ved lavt tempo, høj grad af indflydelse, lav grad af repetitivitet, mange frihedsgrader og uklare grænser mellem arbejde og fritid. Jobfaktorbegrebet er således blevet udviklet både teoretisk, empirisk og praktisk og har været grundstenen i de gældende teorier om sammenhængen mellem arbejde og psykiske lidelser lige siden de første pionerer (se fx Blauner 1964 og Gardell 1976). I Danmark blev de for alvor introduceret i forbindelse med Arbejdsmiljøgruppens rapporter i begyndelsen af 1970 erne (Arbejdsmiljøgruppen 1974; 1975). Mest kendt af de teoretiske modeller er Karaseks job strain model, som jo i selve navnet signalerer, at det handler om en model, der omhandler karakteristika ved det enkelte job (Karasek 1979). I en oversigtsartikel fra 2003 gennemgår Kompier de syv mest anvendte teorier om psykisk arbejdsmiljø og konkluderer, at der er et stort overlap med hensyn til de dimensioner, der fokuseres på (Kompier, 2003). De fælles dimensioner er: Graden af variation, indflydelse/autonomi, krav, social støtte, feedback, task identity, job (u)sikkerhed og løn. (Ved task identity forstås, om man producerer en identificerbar ydelse eller produkt). Et interessant aspekt ved Kompiers artikel er, at han ikke bemærker, at de fleste af disse faktorer netop er jobfaktorer. Det kunne tyde på, at det anses for et indlysende vilkår, som ikke kræver nogen nærmere diskussion. I Danmark har De seks guldkorn vundet stor udbredelse blandt såvel forskere som praktikere (Kristensen 2007). De seks faktorer er krav, indflydelse, social støtte, belønning (anerkendelse), forudsigelighed og mening, og igen er det tydeligt, at der i meget høj udstrækning er tale om deciderede jobfaktorer med et stort overlap i forhold til de faktorer, som Kompier identificerede. Den dominerende empiriske forskning om psykisk arbejdsmiljø har så at sige passet som hånd i handske til forståelsen af job faktorer som de grundlæggende byggesten. Dette skyldes to sammenhængende metodologiske forhold: dels anvendelsen Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

5 af store heterogene repræsentative stikprøver og dels anvendelsen af standardiserede spørgeskemaer. Gennemførelsen af de store stikprøveundersøgelser af typen NAK (Den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte) er baseret på udfyldelsen af spørgeskemaer, hvor svarpersonerne angiver deres stilling, branche, job etc. plus besvarer en række spørgsmål til belysning af jobfaktorerne. Man har så kunnet konstruere jobprofiler eller deciderede job eksponerings-matricer for de svarpersoner, der har angivet samme job (som fx socialrådgiver, lagerarbejder eller læge). Eller man har analyseret sammenhænge mellem jobfaktorerne og forskellige effekter som fx fravær, stress eller trivsel. Med denne fremgangsmåde, er det ikke muligt at afdække betydningen af den konkrete arbejdsplads, som svarpersonerne arbejdede på til daglig. Den forbliver usynlig i analyserne. Dette skyldes rent praktisk, at der er så få svarpersoner fra hver enkelt arbejdsplads, at det ikke giver nogen mening at gennemføre sådanne analyser. Samtidig har de standardiserede spørgeskemaer så at sige fungeret som homogeniseringsmaskiner, som har gjort det muligt umiddelbart at sammenligne så forskellige job som det at være skuespiller med arbejdet som skopudser. Alle svarpersoner har jo en placering på hver af de dimensioner, der måler jobfaktorerne, hvilket gør sammenligninger mulige. Analyser af jobfaktorer søger at afdække en kausalsammenhæng mellem en bestemt type påvirkning og en bestemt effekt. Derfor betjener de sig ofte af det epidemiologiske sprogbrug, der ikke mindst stammer fra studierne af hjertekarsygdomme. Her opererer man med risikofaktorer (fx rygning, fed kost, manglende motion og fedme), der er kendetegnet ved, at de øger risikoen for den sygdom, der studeres. (Rugulies m.fl. 2007; Kivimäki m.fl. 2012). Budskabet til praktikerne har været, at man kunne reducere stress, fravær, dårlig trivsel etc. ved at reducere risikofaktorerne ganske som ved forebyggelsen af hjertekarsygdomme. Vel gennemførte undersøgelser har påvist, at en betydelig del af variationen i stress og psykisk velbefindende blandt ansatte kan forklares af forskelle i arbejdsmiljø og normer på det organisatoriske niveau (se fx Söderfeldt m.fl eller Hammer m.fl. 2004), altså i variationer imellem arbejdspladser indbyrdes. På trods af dette er der fortsat en meget stærk tradition i forskningen såvel som i de nationale forebyggelsesstrategier for at sætte fokus på jobfaktorer, som de fremstår for den enkelte ansatte i relation til arbejdets udførelse. Fokuseringen på jobfaktorer/risikofaktorer i den psykosociale forskning har på denne måde udviklet sig parallelt med den tilgang til forebyggelse af dårligt arbejdsmiljø, der i Danmark har været fremherskende, og som kan karakteriseres som en teknisk forebyggelses strategi (Kabel m.fl. 2007). Målet er at fjerne eller begrænse skadelige påvirkninger i arbejdet så tæt på kilden som muligt. Tankegangen har derfor let fundet indpas blandt arbejdsmiljøprofessionelle i bred forstand, og har haft indflydelse på den gældende tænkning og praksis. Dette er primært sket på to måder. Dels opereres der ofte med jobfaktorer i forbindelse med indsatser i forhold til fravær, trivsel, stress og andre af de emner, der er centrale for arbejdsmiljøprofessionelle. Tankegangen er ofte den, at disse faktorer identificeres gennem kortlægninger (fx APV), hvorefter der udformes handlingsplaner for, hvordan faktorerne reduceres. Og dels kan man iagttage, hvordan offentlige og halvoffentlige institutioner arbejder med job og jobfaktorer i en lang række forskellige sammenhænge. Typiske eksempler er Arbejdstilsynets branchebilleder og anbefalinger, Arbejdsmiljørådets planer for 2005, 2010 og 2020 og Forebyg- 66 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

6 gelsesfondens udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Fokus på virksomhedens sociale kapital Nyere international forskning om social kapital har påpeget andre væsentlige sammenhænge, nemlig mellem virksomhedens sociale kapital og medarbejdernes psykiske velbefindende. Der kan oven i købet dokumenteres sammenhænge mellem social kapital og tre typer af faktorer: 1) Trivsel, stress og helbred hos de ansatte. 2) Kvalitet, produktivitet og innovation med hensyn til produkter og ydelser. 3) Kunde- eller borger tilfredshed og loyalitet. Disse forskningsresultater går på tværs af sektorer og lande, men man skal naturligvis være opmærksom på, at hovedparten af forskningen kommer fra ret få lande med USA og Finland som de absolut dominerende. Endvidere er der stadig stor forskel på, hvordan social kapital måles, selv om tillid og samarbejde/netværk indgår i de fleste målinger. I forbindelse med denne artikel er det sammenhængen mellem social kapital og helbred i bred forstand, som er det centrale (Kristensen 2010; Kouvonen m.fl. 2008; Olesen m.fl. 2008). Med hvidbogen om virksomhedernes sociale kapital fra 2008 (Olesen m.fl. 2008) blev begrebet social kapital for alvor introduceret på dansk i en arbejdsmiljøkontekst. Her blev virksomhedens sociale kapital defineret på en måde, som lagde afgørende vægt på tre forhold: 1) Virksomhedens sociale kapital er en egenskab ved hele arbejdspladsen (og altså ikke ved de ansatte, deres job eller branchen). 2) Den sociale kapital har tre vigtige bestanddele, nemlig tillid, samarbejdsevne og retfærdighed. 3) Den sociale kapital er et begreb, der sætter fokus på virksomhedens kerneopgave og den daglige drift. Nærværende artikel tager afsæt i det første punkt at den sociale kapital er en egenskab ved arbejdspladsen. Man kan med andre ord ikke tale om fx sygeplejerskernes sociale kapital på et sygehus. Den sociale kapital omfatter alle personalegrupper, som har en fælles arbejdsplads lige fra rengøringen til den øverste ledelse. Det vanskelige punkt i denne sammenhæng kan være at klargøre, hvad man konkret forstår ved en virksomhed eller arbejdsplads. Er det fx hele sygehuset, eller er det de enkelte centre eller afdelinger, der er det relevante niveau? Inden for andre områder eksisterer arbejdspladsen kun i kortere tid som f.eks. inden for bygge- og anlæg, i andre tilfælde befinder virksomhedens medarbejdere sig i marken og ikke i en fast social ramme. Der kan derfor ikke arbejdes med en fast definition af, hvad en arbejdsplads er, men i den konkrete situation giver svaret ofte sig selv, idet der i sagens natur skal være tale om en enhed, hvor begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed giver mening for de ansatte. Det kan også forekomme, selvom man ikke arbejder i de samme lokaler. Den teoretiske kerne i disse undersøgelser er, at en persons psykiske helbred og selvværd bliver påvirket meget kraftigt, hvis man udsættes for manglende respekt, mistillid, uretfærdig behandling og lignende. Disse former for krænkende behandling påvirker de fleste mennesker på en langt mere voldsom og grundlæggende måde end fx at blive udsat for ensidigt gentaget arbejde. Som en rengøringsassistent på en skole udtrykte det: Man tager ikke skade på sin sjæl af at gøre rent. Det er et respektabelt og nødvendigt arbejde. Men man tager skade af at blive behandlet respektløst af dem, man gør rent for. Hos den schweiziske forsker Norbert Semmer er det netop den manglende legitimitet/retfærdighed i den måde, man behandles på sin arbejdsplads, der er kernen i teorien om Stress as Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

7 Offence to the Self (Semmer m.fl. 2007; Sørensen 2008). Engagement og mistillid kontrol, evaluering og social kapital I projektet Engagement eller mistillid deltog samtlige folkeskoler i to kommuner: En stor kommune og en mindre provinskommune (Limborg m.fl. 2012). Resultaterne fra den store kommune er tidligere fremstillet i en artikel på Undervisere.dk (Kristensen 2009). I denne sammenhæng anvender vi derfor kun resultater fra den mindre provinskommune. Det skyldes også, at data i denne kommune blev indsamlet som et led i forskningsprojektet via egne spørgeskemaer, der blev udsendt til samtlige ansatte på kommunens skoler. Tre-dækker konceptets 1 mellemlange spørgeskema blev anvendt (Pejtersen m.fl. 2010b), samt en række spørgsmål om oplevelsen af krav til dokumentation og registrering. Der blev opnået en svarprocent på 67. Spørgsmålene om social kapital ses i tabel 1. Som det fremgår af disse, blev social kapital målt ved hjælp af spørgsmål om (lodret) tillid og retfærdighed, mens der ikke blev anvendt spørgsmål om samarbejdsevnen. En række analyser har vist, at de otte spørgsmål i tabellen i praksis fungerer godt, og at svarene herpå udgør en valid indikator for virksomhedens sociale kapital (Kristensen m.fl. 2008). Over disse spørgsmål er der i spørgeskemaet følgende overskrift: Arbejdspladsen som helhed. De næste spørgsmål handler ikke om dit eget job, men om din arbejdsplads som helhed. Svarkategorierne er: I meget høj grad (100), I høj grad (75), Delvist (50), I ringe grad (25), I meget ringe grad (0). I parentes angives her pointscoren for de respektive svar. Den grundlæggende problemstilling i projektet var forholdet mellem skolernes sociale kapital, kravet om omfattende dokumentation, kontrol og evaluering og de ansattes trivsel. Den centrale tese var, at man på skoler med høj social kapital bedre ville være i stand til at imødekomme kravene om dokumentation på en måde, som var til gavn for kvaliteten i undervisningen og som ikke påvirkede de ansattes trivsel på en negativ måde. Denne tese blev bekræftet, men det blev samtidigt afdækket at der blandt 12 skoler, placeret i den samme kommune, med samme politiske og administrative ledelse var endog meget store forskelle på den sociale kapital, som kunne måles på de enkelte skoler (Limborg m.fl. 2012). Den sociale kapitals betydning for trivsel og psykisk helbred De empiriske resultater illustreres i det følgende i en række figurer, hvor de enkelte skolers placering fremstilles i anonymiseret form. Tabel 1. Målingen af social kapital: De to skalaer for henholdsvis tillid og retfærdighed på arbejdspladsen. Skalaer: Tillid mellem ansatte og ledelsen Retfærdighed Spørgsmål: Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? Holder ledelsen vigtige informationer skjult for medarbejderne? Kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser? Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde? Bliver alle forslag fra de ansatte behandlet seriøst af ledelsen? Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 68 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

8 Figur 1. Social kapital og ledelseskvalitet i en kommunes skoler Ledelseskvalitet DK r = 0,987; p = 0,000 Social kapital I figur 1 ses fordelingen på de to dimensioner: Ledelseskvalitet og social kapital. Figuren viser flere ting: For det første er der en meget stor variation mellem skolerne med hensyn til social kapital. De fire skoler med højest social kapital har en score på cirka 80 point (på skalaen fra 0 til 100), mens to skoler i den modsatte ende scorer cirka 50 point. Dette er en ganske betragtelig forskel i betragtning af, at en forskel på cirka 7 point kan mærkes af de ansatte (Pejtersen m.fl. 2010a). (I denne og de følgende figurer er sammenhængens styrke angivet ved en korrelationskoefficient (r), mens den statistiske signifikans er angivet med en p- værdi. Alle de viste sammenhænge er klart statistisk signifikante). Den grundlæggende pointe er således, at skoler i samme kommune med samme strukturelle, økonomiske og juridiske rammer har meget forskellig social kapital. I figuren er det nationale gennemsnit indtegnet, og det ses, at fem af skolerne ligger under gennemsnittet for social kapital, mens syv ligger over. I figur 2 på næste side ses sammenhængen mellem social kapital og jobtilfredshed, som er et generelt mål for de ansattes trivsel i arbejdet. Igen er der stor forskel på skolerne. Jobtilfredsheden varierer fra 44 til 75 point altså igen med cirka 30 point. Der er en smule spredning omkring regressionslinjen, men sammenhængen med social kapital er meget overbevisende. I den næste figur (figur 3 på næste side) ses sammenhængen mellem social kapital og det gennemsnitlige stress-niveau hos skolernes medarbejdere. De fire spørgsmål om stress vedrører symptomerne problemer med at slappe af, irritabel, anspændt og stress. Igen er sammenhængen markant og spredningen mellem skolerne stor. Stressniveauet varierer fra 19,5 point til 44,2 point, hvilket er ganske meget, når det tages i betragtning, at der er mange kilder til stress både inden for og uden for arbejdspladsen. Både hvad angår udbrændthed og søvnbesvær, finder man lignende sammenhænge. I de tre skoler med lavest social ka- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

9 Figur 2. Social kapital og job tilfredshed i en kommunes skoler Jobtilfredshed DK r = 0,881; p = 0,000 Social kapital pital ligger scoren for udbrændthed cirka 12 point højere end i de tre skoler med højest social kapital. For søvnbesvær er forskellen på hele 16 point (37 point vs 21). Alt i alt er der således markant bedre psykisk helbred blandt de ansatte i skolerne med høj social kapital. For at belyse mulige kilder til den bedre Figur 3. Social kapital og stress i en kommunes skoler Stress DK r = - 0,801; p = 0,002 Social kapital 70 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

10 Figur 4. Social kapital og anerkendelse i arbejdet i en kommunes skoler Anerkendelse DK r = 0,951; p = 0,000 Social kapital trivsel og sundhed i skolerne med høj social kapital bringer vi yderligere to figurer. I figur 4 belyses sammenhængen mellem social kapital og de ansattes oplevelse af anerkendelse fra skolernes ledelse, mens figur 5 viser sammenhængen mellem social kapital og de ansattes vurderingen af kvaliteten i arbejdet. I begge tilfælde ses klare sammenhænge, selv om der i figur 5 er to skoler, der bryder Figur 5. Social kapital og tilfredshed med kvaliteten i arbejdet i en kommunes skoler Tilfredshed med kvaliteten (%) DK r = 0,709; p = 0,01 Social kapital Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

11 mønsteret. Mens anerkendelse er en veletableret faktor i forskningen om psykisk helbred, har der været mindre opmærksomhed omkring behovet for at få lov til at passe sit arbejde og at levere ydelser af høj kvalitet (Sørensen m.fl. 2008). Artiklens problemstilling handler ikke om, hvor meget den individuelle variation versus den kollektive kan forklare. Vi anerkender fuldt ud, at der på det individuelle plan er forskel på perception og vurdering af de forskellige faktorer, som undersøges. Det er der, hvad enten man analyserer jobfaktorer eller virksomhedsfaktorer (som fx social kapital). Vores problemstilling fokuserer derimod på jobfaktorer versus virksomhedsfaktorer. Vi har derfor fravalgt at udføre multilevelanalyser, da de simplere analyser, vi har foretaget på det aggregerede skoleniveau, er tilstrækkelige til at illustrere den problemstilling, vi forfølger her. Vi begrænser samtidig vores analyse til den mindre kommune af praktiske årsager, idet vi ikke har adgang til de primære data i den store kommune, hvor vi ikke selv har gennemført kortlægningen. Vores resultater vedrørende sammenhængen mellem skolernes sociale kapital og de ansattes trivsel støttes af tilsvarende analyser af skolerne i den større kommune, hvor man benyttede et andet spørgeskema (Kristensen 2009). Her fandt vi således meget overbevisende sammenhænge mellem skolernes sociale kapital og at kunne anbefale andre at søge arbejde på skolen, en stemning af arbejdsglæde og generel tilfredshed med arbejdet. Diskussion Set fra et metodologisk synspunkt mener vi, at det anvendte datamateriale er velegnet til at belyse den valgte problemstilling af en række grunde. For det første er der benyttet et internationalt anerkendt spørgeskema, som har gennemgået en omfattende valideringsproces (Pejtersen m. fl. 2010b), og svarprocenten var tilfredsstillende. For det andet har de undersøgte skoler i de fleste henseender ens betingelser, idet de er underlagt de samme personalemæssige, juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer. Der kan selvfølgelig være forskelle med hensyn til børnenes sociale baggrund, men i den undersøgte kommune, som er relativt homogen, skønnes det, at disse forskelle er små og uden reel betydning for de fundne sammenhænge. (I den store kommune, hvor der er langt større sociale forskelle, fandt vi fx, at andelen af tosprogede elever kun havde marginal betydning for skolernes sociale kapital). I løbet af undersøgelsen blev der indsamlet omfattende kvalitative data fra de medvirkende skoler (Limborg m.fl. 2012), men disse data anvendes ikke i denne sammenhæng. Dog skal det nævnes, at man på de undersøgte skoler godt kunne genkende og anerkende de store forskelle, som undersøgelsen afdækkede. En mulig indvending mod de præsenterede analyser kunne være, at både social kapital og de forskellige afhængige variable (stress, ledelseskvalitet, anerkendelse osv.) stammer fra spørgeskemabesvarelser, der hidrører fra de samme personer. Man kan således forvente, at en gruppe lærere, som svarer positivt på ét sæt af spørgsmål, også vil svare positivt på andre spørgsmål. Indvendingen er velkendt i den psykosociale forskning, hvor denne form for informationsbias kaldes common method variance eller the triviality trap. Imidlertid skal man gøre sig klart, at indvendingen især har relevans, når man gennemfører analyser på individniveau. I denne sammenhæng har vi kun set på sammenhænge på skoleniveau, hvilket gør indvendingen langt mindre relevant. Det er sandsynligt, at en person, der trives på en skole, vil besvare spørgsmål om tillid og retfærdighed mere 72 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

12 positivt end en person, der mistrives, men det forklarer ikke de meget store forskelle skolerne imellem. Yderligere to argumenter taler for, at der ikke er tale om et metodologisk artefakt. For det første er det ikke alle dimensioner, der hænger sammen med skolernes sociale kapital. For eksempel er der ingen sammenhæng til tempo, arbejdsmængde og emotionelle krav. Hvis alt hænger sammen med alt, ville man forvente, at der også var sammenhænge med disse faktorer. Og for det andet viser forskningen om social kapital en lang række sammenhænge med faktorer, der ikke måles med spørgeskemaer. Her skal blot nævnes sygefravær, personaleomsætning, produktivitet, kvalitet i ydelserne, patienttilfredshed og innovation (Olesen m.fl. 2008; Kristensen 2010; Gittell 2012). Alt i alt mener vi således ikke, at de fundne sammenhænge kan forklares med informationsbias. Det er naturligvis meget begrænset, hvor meget en undersøgelse som denne kan sige om årsagssammenhænge og -mekanismer. Ikke desto mindre harmonerer vores fund glimrende med det generelle billede, som tegnes i forskningen om organisatorisk social kapital. Her er der især fokus på to årsager til, at høj social kapital fører til høj trivsel og godt psykisk helbred. For det første har relationelle faktorer meget stor betydning for de ansattes trivsel og helbred. En omfattende forskning har vist, at manglende anerkendelse, mistillid, uretfærdighed og disrespekt er gift for sjælen. Og omvendt: At blive anerkendt og mødt med tillid og respekt er med til at styrke selvværdet og livskvaliteten for de allerfleste mennesker. I forskningen om social kapital ser det ud til, at disse faktorer så at sige siver ned gennem organisationen og påvirker ansatte med vidt forskellige job og fag (Gittell 2003; 2012). Man kan med andre ord godt have ensidigt gentaget arbejde, men samtidigt blive behandlet med anerkendelse og respekt, som fx studier af social kapital i slagterier har vist (Hasle & Møller 2005). For det andet er der meget, der tyder på, at selve det at præstere et stykke arbejde af høj kvalitet er en vigtig kilde til trivsel og godt psykisk helbred. I diskussionerne om trivsel på arbejdspladsen siger man ofte, at ansatte der trives, leverer et bedre stykke arbejde, men den modsatte sammenhæng at det skaber trivsel at levere et godt stykke arbejde overses ganske ofte. Det er derfor en vigtig pointe, at kerneopgaven (og ikke de ansattes trivsel) er i centrum i teorierne om social kapital (Olesen m.fl. 2008; Hasle m.fl. 2010). I skolerne hænger muligheden for at gøre et godt stykke arbejde tæt sammen med en række forhold, som vi har analyseret nærmere i anden sammenhæng (Limborg m.fl. 2012). Blandt disse forhold kan nævnes forekomsten af overflødigt papirarbejde, uvedkommende arbejdsopgaver, uhensigtsmæssige arbejdsgange og overflødig kontrol og dokumentation. Begge de forhold, der her er omtalt, varierer voldsomt meget fra skole til skole, hvilket jo også er betingelsen for, at de kan forklare de store forskelle på trivsel og arbejdsglæde. Dette ses tydeligt i figur 3 og 4, men demonstreres også af en række fund, der ikke er vist i figurerne. Blandt disse kan nævnes kvaliteten af samarbejdet mellem teams på skolen og forekomsten af uhensigtsmæssige arbejdsopgaver. Hvad samarbejdet mellem teams angår, så vurderes dette som godt af 26 % på en af skolerne med lav social kapital men af 100 % på skolen med højest social kapital. Forekomsten af uhensigtsmæssige arbejdsopgaver varierer tilsvarende fra 41 % til 0 %. Konklusioner Konklusionerne på denne artikel kan med fordel drages på to niveauer. Dels de speci- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

13 fikke vedrørende lærernes arbejdsmiljø og trivsel og dels de generelle forskningsmæssige. Hvis vi ser på lærernes arbejdsmiljø først, så har der som nævnt i indledningen været nogen forvirring og uklarhed omkring lærernes arbejdsmiljø. Problemet er, hvordan de modsatrettede billeder kan bringes til at passe sammen. Ifølge denne undersøgelse er der en oplagt forklaring: De modstridende billeder kan forklares ved, at man har stillet det forkerte spørgsmål, nemlig om lærernes arbejdsmiljø og trivsel er god eller dårlig. Vores konklusion er, at det væsentlige ikke er, om man er lærer eller ej, men hvor man er lærer. Man kan udmærket forestille sig, at de lærere, som optræder som stress-ramte og nedslidte, rekrutteres fra en mindre del af skolerne i Danmark: Skolerne med lav social kapital. Da man ikke fører statistik med, hvilke skoler de pågældende har arbejdet på, vil et sådant mønster ikke blive afsløret noget steds. I den undersøgte kommune var der fx to skoler med meget lav social kapital, og især den ene af disse havde et meget højt niveau for både stress, udbrændthed og søvnbesvær. Blot en enkelt sådan skole i hver af Danmarks kommuner kan udmærket forklare et stort antal tilfælde af stress og førtidspensionering, mens det gennemsnitlige billede for Danmarks lærere som sådan stadig er udmærket. Hvis denne analyse er korrekt, betyder det, at den stadige fokusering på lærernes arbejdsmiljø i såvel forskningen som i forbindelse med forebyggende tiltag meget vel risikerer at ramme ved siden af målet. Sat lidt på spidsen kan man sige, at lærerne har et spændende og udviklende arbejde, som indeholder en lang række kvaliteter, men at lav social kapital på en del skoler forhindrer disse potentialer i at blive udnyttet. Den rigtige strategi vil således ikke være at gøre noget ved lærernes arbejdsmiljø, men at fokusere på skolernes sociale kapital og sætte ind på de skoler, hvor der er størst behov for det. Som nævnt ovenfor har der både i den danske og den internationale forskning været en klar tendens til at fokusere på job faktorer som fx udviklingsmuligheder, indflydelse, krav, frihedsgrader m.v. De herskende teorier specielt job strain og effort-reward modellerne har så at sige gået hånd i hånd med den mest anvendte metode, nemlig brugen af standardiserede spørgeskemaer og repræsentative stikprøver. I forbindelse med den nye udgave af tre-dækker spørgeskemaet (COPSOQ II) foreslog forfatterne, at man opererer med en række veldefinerede niveauer i kortlægningen, men denne anbefaling har kun i ringe grad haft den ønskede effekt (Pejtersen m.fl. 2010b). Disse niveauer er følgende: Individ Person-arbejde Job niveauet: Eks.: Stress, søvnbesvær Eks.: Arbejde-familie kon flikt Eks.: Indflydelse og krav i arbejdet Afdeling/gruppe Eks.: Social støtte fra kolleger og ledere Arbejdsplads Eks.: Virksomhedens sociale kapital Når så få har taget denne anbefaling til følge, skyldes det nok først og fremmest, at man stadigvæk i meget høj grad anvender datamaterialer baseret på tilfældige stikprøver af individer, hvilket udelukker dannelsen af meningsfulde analyser på afdelings- og arbejdsplads niveau. Selv i meget store stikprøver er der jo kun få personer fra samme arbejdsplads. Undtagelser findes dog, herunder VIPS projektet (Sørensen m.fl. 2008) og SOSU projektet (Clausen m.fl. 2012). Nærværende undersøgelse viser, hvor store forskelle og sammenhænge, man går glip af, når man udelukkende gennemfø- 74 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

14 rer analyser på individniveau. Eksempelvis viste NFA s undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø fra 2005, at der var betydelige forskelle på trivsel og stress, når man sammenlignede forskellige job med hinanden (NFA 2005). Forskellen på det gennemsnitlige stressniveau for det mest stressede og det mindst stressede job var således 17 point (21 point vs. 38 point). For søvnbesvær fandt man en forskel på 23 point og for job tilfredshed på 20 point. Disse forskelle er væsentlige, når man tager i betragtning, at en forskel på helt ned til 7 point kan mærkes af den enkelte. Imidlertid er de tilsvarende forskelle mellem skolerne i denne undersøgelse klart større, nemlig 24 point for stress, 27 for søvnbesvær og 31 point for job tilfredshed. Det er bemærkelsesværdigt, at man inden for en homogen faggruppe på ens arbejdspladser i en homogen kommune kan finde større forskelle i stress og trivsel, end man kan ved at sammenligne over 50 jobs i en national undersøgelse gående fra direktører og læger til rengøringsassistenter og slagteriarbejdere. Den generelle konklusion er således, at man overser en meget væsentlig kilde til både godt og dårligt arbejdsmiljø, når man udelukkende fokuserer på job- og branchebilleder, nemlig den enkelte virksomhed og dennes grad af social kapital. Vores konklusion har derfor betydelige forskningsmæssige implikationer. Det er bemærkelsesværdigt, at store dele af den psykosociale arbejdsmiljøforskning har set bort fra den konkrete kontekst, som hele arbejdsmiljøet udfolder sig i, nemlig arbejdspladsen. Vores anbefaling er naturligvis ikke, at man ser bort fra de sammenhænge og den indsigt, der er vundet ved at studere jobfaktorerne. Blot at denne tilgang har brug for at blive suppleret med andre. Hvis vi endelig ser på de praktiske implikationer for indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, så ser det ud til, at de er betydelige. I en lang række sammenhænge arbejder man med de traditionelle jobfaktorer. Det sker fx i Arbejdstilsynets vejledninger, i planerne for et bedre arbejdsmiljø (2005, 2010, 2020 osv.) og i forbindelse med kortlægninger og APV. Her vil der være store muligheder for forbedringer ved at inddrage virksomhedens sociale kapital. Ikke alene er der potentialer for bedre helbred og trivsel for de ansatte, men også for bedre produktivitet og kvalitet i produkter og ydelser. NOTER 1 Tredækker konceptet er udviklet på NFA og dækker over et valideret spørgeskema, der findes i tre udgaver. En kort til virksomheder, en mellemlang til konsulenter og andre professionelle og en lang til forskningsbrug. REFERENCER Andersen, O., L. Laursen & J. K. Petersen (2009): Dødelighed og erhverv med tilbageblik til 1970, København, Danmarks Statistik. Arbejdsmiljøgruppen af 1972 (1974): Rapport nr. 2. Arbejdsmiljøundersøgelsen, København, Arbejdsmiljøfondet. Arbejdsmiljøgruppen af 1972 (1975): Rapport nr. 3. Grænseværdier. Arbejdstiden. Meningsfyldt job. Udstødningen, København, Arbejdsmiljøfondet. Blauner, R. (1964): Alienation and freedom. The Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

15 factory worker and his industry. Chicago University Press. Clausen, T. & V. Borg (2007): Ledelse i ældreplejen. Sammenhænge mellem ledelseskvalitet og arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark. SOSU rapport nr. 8, København, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Christiansen, J. M. & I. Larsen (2007): Lærerlivet på godt og ondt. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening, København, CASA. Cox T., A. Griffiths & E. Rial-Gonzáles (2000): Research on work-related stress. Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities. Folkeskolen nr. 41, : Referat fra Hovedbestyrelsesmøde I Danmarks Lærerforening. Gardell, B. (1976): Arbetsinnehåll och livskvalitet, Stockholm, Prisma och LO. Gittell, J. H. (2003): The Southwest Airlines way. Using the power of relationships to achieve high performance, New York, McGraw Hill. Gittell, J. H. (2012): Effektivitet i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet, København, Munksgaard. Hammer, T.H. m.fl. (2004): Expanding the Psychosocial Work Environment: Workplace Norms and Work-Family Conflict as Correlates of Stress and Health, i Journal of Occupational Health Psychology, 9, 1, Hasle, P. & N. Møller (2005): Fra en konfliktkultur til udvikling i fællesskab social kapital i danske slagterier, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 7, Hasle, P., E. Thoft & K.G. Olesen (2010): Ledelse med social kapital, København, Lindhardt og Ringhof Forlag A/S. Hultengren, E. W. & I. Krogstrup (1985): De psykiske belastninger i arbejdet som lærer forskningsrapport. Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening, Aalborg. Kabel, A., P. Hasle & H. J. Limborg (2007): Occupational Health Services in Denmark the rise and fall of a multidisciplinary and preventive approach, i Peter Westerholm (red.): Supporting Health at work, Wigston (UK), IOSH Services Limited. Karasek, R. A. (1979): Job demands, job decision latitude, and mental strain: Implications for job redesign, i Administrative Science Quarterly, 24, Kivimäki M, m.fl. (2012): Job strain as a risk factor for coronary heart disease: a colaborative meta-analysis of individual participant data, i The Lancet, Published online September 14, Kompier, M. (2003): Job design and well-being, i M. J. Schabracq, J. A. M. Winnubst & C. L. Cooper (red.): The handbook of work and health psychology, Chichester (UK), John Wiley & Sons, Kristensen, T. S. (2007): Fakta og myter om stress, København, Videncenter for Arbejdsmiljø. Kristensen, T. S., P. Hasle & J. H. Pejtersen (2008): Virksomhedens sociale kapital en ny indfaldsvinkel til det psykiske arbejdsmiljø? i Tidsskrift for Arbejdsliv, 10, Kristensen, T.S. (2009): Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler, i august 2009, Kristensen, T. S. (2010): Trivsel og produktivitet to sider af samme sag, Købehavn, HK Danmark. Kuovonen, A. m.fl. (2008): Low workplace social capital as a predictor of depression The Finnish public sector study, i American Journal of Epidemiology, 167, Lauritsen, H. (2007): Kraftig stigning i psykiske arbejdsskader, dk/49038/kraftig-stigning-i-psykiske-arbejdsskader. Limborg, H. J. m.fl. (2012): Engagement eller mistillid. Håndtering af dokumentationskrav i folkeskolen, København, TeamArbejdsliv. NFA s undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø (2005): Nationale%20Data/3DII.aspx?lang=da. NFA s undersøgelse af erhverv og hospitalsindlæggelser (2009): disco4/men/profile/2331/ /figur. aspx?lang=da. Olesen, K. G. m.fl. (2008): Virksomhedens sociale kapital. Hvidbog, København, Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 76 Jobbet eller arbejdspladsen hvad betyder mest?

16 Pedersen, F., K. Albertsen & L. Kludt (2012): FTF Dokumentation: Psykisk arbejdsmiljø og helbred, København, FTF. Pejtersen, J. H., J. B. Bjorner & P. Hasle (2010a): Determining minimaly important score differences in scales of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire, i Scandinavian Journal of Public Health, 38 (Suppl 3), Pejtersen, J. H. m.fl. (2010b): The second version of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ II), i Scandinavian Journal of Public Health, 38 (Suppl 3), Politiken: Artikler om folkeskolen, og Rugulies, R. K.B. m.fl. (2007): The contribution of the psychosocial work environment to sickness absence in human service workers: Results of a 3-year follow-up study, i Work Stress, 21, Semmer, N. K. m.fl. (2007): Occupational stress research: The stress-as-offence-to-self perspective, i Occupational Health Psychology, 2, Siegrist J. (1996): Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions, i Journal of Occupational Health Psychology, 1, Söderfeldt, B. m.fl. (1997): Does organization matter? A multilevel analysis of the demand control model applied to human services, i Social Science and Medicine, 44, Sørensen, O. H. (2008): Stress som krænkelse af selvet illegitime stressorer eller legitim ledelsesret, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 10, 4, Sørensen, O. H. m.fl. (2008): Arbejdets kerne. Om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis, København, Reitzels Forlag. Tage Søndergård Kristensen, mag. scient. soc. & dr. med., Task-Consult Hans Jørgen Limborg, cand. techn. soc., ph.d., forskningsleder ved TeamArbejdsliv Karen Albertsen, cand. psyk., ph.d., TeamArbejdsliv Flemming Pedersen, cand. scient. soc., TeamArbejdsliv Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet NR. 8 - December 2012 Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne?

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Workshop Nyborg, 11-11-2009 Birte Haugaard & Tage Søndergård Kristensen De to undersøgelser: En undersøgelse af medlemmernes

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark

Blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark Debat Er det virksomheden, der er patienten? Tage Søndergård Kristensen Det har i mange år været god latin, at det er virksomheden der er patienten, og at forebyggelse er bedre end behandling. I denne

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd?

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljøkonferencen 2009/ Tirsdag den 10. november Plan Selvværd hvad er det? Stress-as-offence-to-self

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Velkommen til kurset Trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fra fejlfinder til udvikler. Oplægsholder: Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, tmi@alectia.

Velkommen til kurset Trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fra fejlfinder til udvikler. Oplægsholder: Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, tmi@alectia. Velkommen til kurset Trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fra fejlfinder til udvikler Oplægsholder: Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, tmi@alectia.com Program 8.00 9.00 Arbejdsmiljøbegrebets udvikling 9.00

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere