TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Trivsel i team- og projektarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Trivsel i team- og projektarbejde"

Transkript

1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Trivsel i team- og projektarbejde

2 Arbejdsglæden kommer ikke af sig selv Team er et rigtigt plusord, og for mange er det positivt og trygt at arbejde tæt sammen i en mindre gruppe. Det skyldes blandt andet, at man er mere fælles om opgaverne, kan støtte hinanden og ofte har større indflydelse på sit arbejde. Projekter er teamarbejde, der forløber i et begrænset tidsrum og handler om et andet plusord, nemlig udvikling. Udvikling af produkter, arbejdsgange, it-systemer osv. Forskningen viser, at velfungerende team kan øge produktiviteten, reducere fraværet og forbedre medarbejdernes trivsel. Læg mærke til ordet velfungerende. Teamarbejde giver nemlig ikke automatisk trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis man skal sikre både trivsel og effektivitet i team og projekter, er det vigtigt at have skarpt fokus på ledelsens rolle. Ledelsen har ansvaret for, at medarbejderne trives i overgangen til de nye arbejdsformer. Dette hæfte er primært lavet som inspiration til medlemmer af sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget eller MED-udvalget. Se også hjemmesiden teamprojekt.dk 2 Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal, 1455 København K Oktober 2009 Tekst og redaktion: Søren Svith, Periskop Projektledelse: Lars Uldall Beck, Arbejdsmiljøsekretariatet Layout: Johnny Kühn, Periskop Foto: Thomas Søndergaard, Periskop Tak til medarbejderne i Nykredits kundeservicecenter Trykkeri: PE-offset ISBN:

3 Pseudoteam dræner energien Man kan ikke bare kalde det et team og så forvente, at det fungerer. Karina Nielsen, seniorforsker, NFA Når teamet ikke fungerer, og medarbejderne mistrives, er det ofte fordi det, som arbejdspladsen har valgt at kalde teamarbejde, i virkeligheden blot er en ny, smart indpakning af den samme gamle måde at arbejde på. En arbejdsgruppe er derimod en gruppe medarbejdere, som ganske vist er sammen om en opgave, men hvor den enkelte kun har ansvar for sine egne resultater og har fokus på sig selv og sin egen leder. Hvis I leger team uden at være det, bruger I en masse energi på møder og videndeling, som ikke gør jer mere effektive. Reelt arbejder I nemlig videre, som I plejer. De såkaldte pseudoteam skaber derfor utilfredse medarbejdere, som klager over, at de skal bruge deres tid på ligegyldig møder, og som har svært ved at nå deres opgaver. Team eller arbejdsgruppe Derfor er det meget vigtigt for både trivslen og effektiviteten på jeres arbejdsplads at gøre jer klart, om I kun er team af navn eller også af gavn. Hvis I kun er det af navn, er det langt bedre at droppe teamretorikken. Med mindre I er villige til at investere den tid og energi, der skal til for reelt at ændre jeres måde at arbejde på. Et reelt team er karakteriseret ved, at alle er engagerede i fælles mål, har overlappende kompetencer og fælles tilgang til arbejdet. De rigtig gode og højtydende team er også engageret i hinandens personlige og faglige udvikling. I litteraturen om team skelner man typisk mellem følgende typer samarbejde: Arbejdsgrupper Pseudoteam Potentielle team Reelle team Højtydende team Forskellen mellem team og projektgrupper er, at team typisk er mere permanente og løser driftsopgaver, mens projektgruppen er midlertidig og løser en udviklingsopgave. Spørgsmål: Ønsker vi grundlæggende at ændre vores måde at arbejde på? Har vi overskud til at investere den tid og de kræfter, det kræver at opbygge team? 3

4 Den gode start skaber tryghed Hvad er meningen? Det er ikke nødvendigvis indlysende for alle, hvorfor I skal gå over til teamarbejde eller bliver projektorganiseret. Derfor er det vigtigt klart at kommunikere målet ud og diskutere det med medarbejderne. De fleste har brug for at forstå, hvordan det vil gøre jer bedre til at løse arbejdsopgaverne. Med andre ord er det vigtigt at skabe en mening med den forandring, I står overfor. Hvis meningen ikke står lysende klar for medarbejderne, kan det være værd at overveje, om der er noget galt. Men medarbejdernes eventuelle modstand overfor forandringen kan også skyldes, at forandringer både fryder og skaber frygt. Hvad forventer I af mig? Uklare forventninger eller uklar beslutningskompetence kan være psykisk belastende. På den anden side kommer vi let til at kede os i meget fastlåste roller. I team- og projektarbejde er udfordringen derfor at skabe så klare roller som muligt uden at låse teamet fast og fratage det muligheden for selv at udvikle sig. En typisk usikkerhed i forbindelse med team- og projektarbejde er spørgsmålet om koordinatorers, teamlederes og projektlederes roller. Har koordinatoren en lederfunktion, eller skal hun blot koordinere? Har teamlederen og projektlederen også personaleledelse, eller er der blot tale om faglige ledere? Selv de mest åbne og positive vil blive udfordret i forløbet. Derfor er det vigtigt, at lederne erkender og anerkender den usikkerhed, som nogle medarbejdere har overfor forandringen. Det er let at stemple medarbejdere som ikke omstillingsparate, men vær opmærksom på, at teamarbejde ligger mere naturligt til nogle typer mennesker end til andre. Jo mere uklare og svækkede autoriteterne er i deres roller, jo større risiko er der for, at der blomstrer en uformel ledelse op. Det kan skabe stor splid og frustration. Mange arbejdspladser oplever, at det kan være svært at lave nogle rene snit mellem koordinering og ledelse og mellem faglig ledelse og personaleledelse. 4 Spørgsmål: Hvordan skaber vi en mening, som står lysende klar for alle? Spørgsmål: Hvordan får vi bedst afklaret forventninger og roller?

5

6 Der er stadig brug for ledelse Det er paradoksalt, at vi som mere og mere selvledende medarbejdere har brug for hjælp til at være det. Sverre Raffnsøe, professor, CBS Hjælp til selvledelse Det har været en udbredt misforståelse, at team ikke behøver ledelse. Hvis ledelsen i den bedste mening gør sig usynlig i den tro, at teamet eller projektgruppen klarer det hele selv, er der stor sandsynlighed for, at der opstår konflikter, uformel ledelse og usikkerhed om rollerne. Konflikterne tager som regel udgangspunkt i, at ledelsen ikke har defineret rammerne, målene og rollerne klart nok. Hvis ledelsen derefter lader teamet selv håndtere disse konflikter, kan det gå meget galt. Målet med teamarbejdet er blandt andet at aflaste ledelsen, men i en overgangsfase kan teamet have endnu mere brug for lederens opmærksomhed. Nogle arbejdspladser arbejder derfor med en gradvis indførelse af teamarbejde, hvor de enkelte team løbende bliver mere og mere selvledende. Fra kontrollør til coach Det nytter på den anden side heller ikke at blive ved med at lede på samme måde som før. Mellemlederens rolle skifter typisk fra at være den, der uddelegerer opgaver og kontrollerer løsningen af dem, til at understøtte teamets selvledelse. Man kan sige, at ledelsen bliver mindre administrativ og mere understøttende. Nogle mener, at lederens rolle bliver mere coachende. Ledelsen skal være observerende og være med til at skabe sammenhæng og samarbejde. Ledelsen skal være i nærheden af, hvad der foregår. Den nye ledelsesopgave går altså ud på at gøre medarbejderne i stand til at lede sig selv. Lederen skal vise vejen for medarbejderne frem for at styre dem. Det gør lederen blandt andet ved at formidle en overordnet vision til medarbejderne og på den måde være med til at skabe fælles mening og øge, engagere og motivere medarbejderne. 6 Spørgsmål: Er en gradvis udvikling af teamets selvstyre en god løsning for os? Spørgsmål: Hvilke overvejelser har ledelsen til sin egen rolle?

7 Teamchefen skal vide, hvad der rører sig. Han skal kunne give ros og anerkendelse, når vi er gode. Carl-Johan Støvring, Jobcenter København Alle har brug for at blive set En af ledelsens væsentligste udfordringer i projektorganisationer og teamarbejde er, at den enkelte medarbejder kan komme til at føle sig overset og usynlig. Ledelsens anerkendelse af den enkelte er stadig meget vigtig, og den kan ikke erstattes af anerkendelse fra kolleger. I det moderne arbejdsliv, hvor rollerne og forventningerne til den enkelte medarbejder er mere fleksible end tidligere, kan det være svært for den enkelte medarbejder selv at vurdere, hvornår hun er god nok. Den eneste indikator på det bliver derfor anerkendelse og synlighed. Anerkendelse handler ikke kun om ros, men i det hele taget om at blive set som det menneske, man er. Det kan fx være at blive lyttet til, værdsat for det, man bidrager med, og accepteret, selv om man måske ikke er helt som de andre. Tillid og retfærdighed I de senere år er der kommet stor fokus på virksomhedens sociale kapital i forbindelse med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. På den enkelte arbejdsplads dækker begrebet over en kombination af: Tillid Retfærdighed Samarbejdsevner For eksempel at I har tillid til hinanden, kan samarbejde og er villige til at trække på hinandens kompetencer. En høj social kapital på arbejdspladsen betyder, at I faktisk kan og gerne vil samarbejde med hinanden. Virksomhedens sociale kapital er derfor afgørende for, om overgang til team- og projektarbejde vil lykkes. Hvis der grundlæggende er tillid mellem ledelsen og medarbejderne, og medarbejderne føler sig retfærdigt behandlet, er der grobund for teamarbejde. Hvis det modsatte er tilfældet, vil medarbejderne typisk mistænke ledelsen for at have skjulte dagsordner, og det kan være nødvendigt at skabe et tillidsfuldt forhold, før man introducerer nye arbejdsformer. Spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at ingen medarbejdere føler sig usynlige? Spørgsmål: Har vi brug for at skabe mere tillid, inden vi indfører nye arbejdsformer? 7

8 Ansvaret kan også tynge Indflydelse er vigtig for trivslen Indflydelse er den første af de seks vigtige faktorer for et godt psykisk arbejdsmiljø, som populært kaldes De seks guldkorn. Da både teamarbejde og projektarbejde typisk men ikke altid giver medarbejderne mere indflydelse på arbejdet, kan det altså være med til at reducere fx stress og skabe større arbejdsglæde. I de senere år er der dog sat spørgsmålstegn ved, om mere indflydelse og mere ansvar entydigt forebygger stress. Det er især undersøgelser blandt højtuddannede, som peger på, at stress også rammer medarbejdere med stor indflydelse på deres egen arbejdssituation. Hvis man bliver ved med at skrue op for kravene til medarbejderne, er det altså ikke sikkert, at mere ansvar og indflydelse på arbejdet bliver ved med at have en positiv virkning. Indflydelse er et vitamin Den såkaldte Vitaminmodel viser dette ved at sammenligne indflydelse på arbejdet med vitaminer. I en vis mængde er de meget gavnlige, men det giver ingen yderligere effekt at spise flere. Nogle vitaminer bliver endda skadelige i for store mængder. Især når indflydelsen er kombineret med meget høje krav måske dikteret af medarbejdernes egne ambitioner kan det være skadeligt. I disse tilfælde vil man ofte opleve stress og arbejdsglæde gå hånd i hånd. Et andet aspekt omkring indflydelse i forbindelse med overgang til teamarbejde er, at nogle medarbejdere kan opleve, at teamarbejdet reducerer deres egen indflydelse på arbejdet. Det drejer sig typisk om specialister, som er vant til selv at styre deres arbejdsopgaver i tæt kontakt med den nærmeste leder. Hvis de skal arbejde i team, er det vigtigt at overveje, hvordan man skal tackle deres oplevelse af kontroltab. 8 De seks guldkorn Indflydelser Mening Forudsigelighed Social støtte Belønning Krav Spørgsmål: Vil nogen føle, at de får mindre indflydelse?

9

10 Samarbejde og konflikter Sociale kompetencer Ét af kernepunkterne i team- og projektarbejde er tættere samarbejde. Et andet er mere selvstyre eller selvledelse. Begge dele stiller større krav til medarbejdernes sociale kompetencer og evnerne til at skabe et godt forhold mellem kollegerne. Teamet og projektgruppens udvikling Den amerikanske psykolog Bruce Tuckman har opstillet fem faser, som enhver gruppe skal gennemleve. Modellen er også god til at forstå, hvornår trivslen i teamet er presset. Fx er storming-fasen permanent for pseudoteam. Mange spørgsmål, som før var et anliggende mellem medarbejderne og ledelsen, skal teamet af kolleger nu tage sig af selv. Det kan være spørgsmål om prioriteringer, fordeling af opgaver og vagtplaner. Derfor bliver den enkeltes evner til at skabe og vedligeholde relationer meget vigtig. Og lige som vi har forskellige faglige kompetencer, er vores sociale kompetencer ikke ens. Nogle er for eksempel introverte, mens andre er ekstroverte. Nogle har det svært med konflikter, mens andre opsøger dem. Teamarbejdet forudsætter, at man kan etablere en samarbejdskultur, der rummer plads til forskellighed både på personlighed og faglighed og udnytter den enkeltes styrker Forming Etableringsfasen præget af lyst, vilje og forventninger, men også famlen og afventen. Storming Turbulent fase med magtkampe om lederskab, normer og holdninger. Normning Her bliver teamets normer etableret, og roller og forventninger ligger fast. Performing Teamet arbejder optimalt. Samarbejde, læringsmiljø og trivsel er i top. Adjourning Teamet opløses eller får nye opgaver. 10 Spørgsmål: Hvad kan det betyde for trivslen, at de sociale kompetencer kommer mere i spil? Spørgsmål: Hvordan kommer vi hurtigst muligt frem til team, der samarbejder optimalt?

11 Testen har gjort os mere opmærksomme på, hvorfor de andre er, som de er. Anastassia Andersen, projektdeltager i Skat Typiske konflikter Én type konflikt handler om deadlines og opstår i projektgrupper, der typisk arbejder med udvikling af et produkt inden for et afgrænset tidsrum. De går ud på, at deltagerne er uenige om, hvornår man skal begynde at gå fra idéfase til produktionsfase. Ambitionskonflikter handler om, hvornår nok er nok. Bag disse konflikter kan der skjule sig uenighed om faglige vurderinger og forskellige personlige ambitioner. Frihjulskonflikter er, når nogen i teamet eller i projektgruppen synes, at andre ikke bidrager nok til det fælles arbejde. Det kan bunde i reelt forskellige prioriteringer, men kan også skyldes, at personen under anklage i virkeligheden er blevet marginaliseret, og at vedkommendes bidrag ikke anerkendes. I projektarbejde kan frihjulskonflikten også skyldes, at medarbejderne samtidig løser driftsopgaver. Rollekonflikter kan dreje sig om, hvor meget ledelse en teamkoordinator, teamleder eller projektleder skal påtage sig. Dialog forebygger konflikter Det er vigtigt at få snakket om hinandens forventninger og forskellige måder at arbejde på. Der findes en række værktøjer, som kan bruges som udgangspunkt for snakken, bl.a. pjecen Anerkendende toner i arbejdsmiljøet. Nogle arbejdspladser har gode erfaringer med personlighedstest som udgangspunkt for en dialog, som kan forebygge konflikter. Det kan være med til at styre udenom fx deadlinekonflikter, hvis de skyldes et sammenstød mellem produktorienterede og kreative personlighedstyper. Projektdeltagerne vil nemlig blive opmærksomme på de andres måder at møde netop deadlines. Test kan også bruges til at sammensætte teamet eller projektgruppen fra starten, hvis man ønsker at supplere den ønskede sammensætning af faglige kompetencer med et miks af personlige kompetencer. Faren ved at bruge test er, at man kan komme til at fastholde sig selv og hinanden i stereotype roller. Derfor er det vigtigt også se på de enkeltes udviklingsmuligheder. Spørgsmål: Er der nogen konflikttyper, vi føler os sårbare overfor? Spørgsmål: Har vi brug for at snakke om vores forskellige personlige kompetencer? 11

12 Hvad er rigtigt arbejde? Som medarbejder gør man det, man bliver målt på. Lise Bache, konsulent, Arbejdsmiljø København Plads til forstyrrelse Vores opfattelse af, hvad der er rigtigt arbejde, stemmer ikke altid overens med, hvad vi faktisk bruger arbejdsdagen på. Noget bliver opfattet som arbejde, og andet bliver opfattet som forstyrrelse. I team- og projektarbejde er der typisk brug for mere af det, som nogle opfatter som forstyrrelse: snak, uformelle møder, koordinering, formelle møder og videndeling. Jo større forskel der er imellem opfattelsen af arbejde, og det arbejdsdagen reelt består af, desto større utilfredshed vil der være blandt medarbejderne. De vil sukke efter at komme i gang med at arbejde, og for nogle kan det føre til grænseløst arbejde, som invaderer familielivet. Derfor er det vigtigt at have øje for arbejdsopfattelsen, når man vil indføre team- og projektarbejde. Er den en forhindring eller en medspiller i processen? Beløn teamet En vigtig forudsætning for succes med team- og projektarbejde er, at man belønner samarbejde. Tæller koordinering, sparring, videndeling og samarbejde i teamet lige så meget som konkret og målbar opgaveløsning? Nogle steder registrerer man kun timer, som kan faktureres til kunder, og det signalerer naturligvis, at tiden i teamet ikke rigtig tæller. Også når det gælder anerkendelse og forfremmelse, er det et vigtigt signal, hvordan indsatsen i teamet eller projektet bliver mødt. Hvis driftsopgaverne altid bliver vægtet højere end projektets udviklingsopgaver, er det ikke mærkeligt, hvis medarbejderne nedprioriterer projekterne. Hvis I allerede har indført team og projektorganisering og har problemer med, at medarbejderne ikke prioriterer samarbejdet, er det måske en god ide at se på, om jeres belønningsstruktur understøtter den måde, I gerne vil arbejde på. 12 Spørgsmål: Hvad er rigtigt arbejde hos os? Spørgsmål: Hvordan belønner vi samarbejde?

13

14 Udfordringer i projektgrupper Jeg betegner mig selv som en form for delebarn. Per Mejlholm, skattejurist og projektmedarbejder I klemme mellem drift og projekt Projektarbejde byder på nogle særlige udfordringer ud over dem, der er almindelige for team. Hvis projektgruppens medlemmer deler deres arbejdstid mellem projektet og daglige driftsopgaver, kommer de så at sige til at tjene to herrer. Det behøver ikke være noget problem, men det stiller krav til koordinering mellem projektledelsen og den daglige ledelse, så den enkelte medarbejder ikke kommer i klemme mellem hensynet til driften og til projektet. For lederne kan det også være et problem at skulle dele medarbejdere med andre. Især for projektledere kan det være meget frustrerende, hvis deltagerne i projektgruppen bliver presset til at prioritere driften frem for projektet. Projektlederne har jo ikke personaleledelse over gruppens deltagere og kommer derfor let til at trække det korteste strå. Frustrationer over dødvande Døde perioder kan være frustrerende for alle projektgrupper. De opstår, når teamet ufrivilligt kommer i en venteposition, fordi det videre arbejde er afhængigt af andre aktører uden for gruppen. Det kan være, at politiske godkendelser trækker i langdrag. Det kan også være bidrag fra andre dele af organisationen, som lader vente på sig, eller eksterne leverandører, som er blevet forsinket. De døde perioder belaster det psykiske arbejdsmiljø, fordi medarbejderne i projektgruppen føler sig uden indflydelse og uden mulighed for at planlægge sig ud af situationen. Der er ikke andet for dem at gøre end at vente. Det kan være dræbende for engagementet og skabe dårlig stemning blandt medarbejderne. I planlægningen er det derfor vigtigt at minimere risikoen for længere venteperioder. Når de alligevel opstår, er det vigtigt med initiativer, der kan holde energien oppe i gruppen. Det kan være intern uddannelse, teamudvikling eller lignende. 14 Spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at projektdeltagerne får tid til at udføre opgaven? Spørgsmål: Hvordan fylder vi bedst tiden ud i eventuelle døde perioder?

15 Få mere inspiration På hjemmesiden teamprojekt.dk kan du se videoklip med historier fra en række arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere fortæller om deres erfaringer. Du kan også høre, hvad eksperterne mener, er vigtigt for trivsel i team - og projektarbejde. Arbejdspladser: Jobcenter København Økonomistyrelsen Skat Nykredit Arbejdsmiljø København Eksperter: Professor Sverre Raffnsøe, CBS Seniorforsker Karina Nielsen, NFA Lektor Arno Kaae, RUC Antropolog Susanne Ekmann, CBS Innovationschef Eva Bjerrum, Center for New Ways of Working På teamprojekt.dk finder du også en oversigt over gode artikler og bøger om team- og projektarbejde. Giv din mening til kende Vi håber, at I får glæde af materialet og modtager meget gerne dine kommentarer og forslag til forbedringer på arbejdsmiljoweb.dk/team-projekt. 15

16 Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for administrationsområdet i stat, regioner og kommuner, samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. I Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration deltager repræsentanter for Finansministeriet, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, AC, Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Kommunale Organisationers Samarbejde, Offentligt Ansattes Organisationer, HK / Kommunal og HK / Stat. Køb materialet i Varenummer Prisen er 20 kr. Hent opdateringer samt pdf-version på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Trivsel i liv og arbejde

Trivsel i liv og arbejde Ta et kort og få gang i dialogen Trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. 1455 København K. Januar 2014 ISBN: EAN 978-87-90998-78-3 2

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

God trivsel. - en fælles opgave for alle i butikken

God trivsel. - en fælles opgave for alle i butikken Adresser Denne branchevejledning giver en introduktion til emnerne trivsel og psykisk arbejdsmiljø og kan bruges som et værktøj og inspiration til arbejdsgivere, arbejdsleder og medarbejdere om, hvordan

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Social kapital på spil. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014

Social kapital på spil. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014 Social kapital på spil Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014 Social Kapital på Spil Et læringsspiltil bedre samarbejde og kvalitet i det daglige arbejde. Spillet er kendetegnet ved at

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

TRIVSEL & BUNDLINJE EN FÆLLES VINDERSAG

TRIVSEL & BUNDLINJE EN FÆLLES VINDERSAG TRIVSEL & BUNDLINJE EN FÆLLES VINDERSAG Samarbejdsrådet for Finanssektoren Maj 2015 INDHOLD En fælles vindersag 5 God trivsel kan ses på bundlinjen 6 Hvad definerer den gode trivsel? 8 Fælles opgave forskellige

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Den halve leder. Teamkoordinator, projektleder, tovholder og teamleder

Den halve leder. Teamkoordinator, projektleder, tovholder og teamleder Den halve leder Teamkoordinator, projektleder, tovholder og teamleder Er jeg nu rigtig leder? Skal jeg også holde udviklingssamtaler? Hvad er min rolle? Hvilke opgaver har jeg ansvaret for? Hvor stor indflydelse

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Kort præsentation. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. FTF teamledelse. Jens Fisker Carlsbæk. www.innovator.

Kort præsentation. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. FTF teamledelse. Jens Fisker Carlsbæk. www.innovator. Intet menneske kan være perfekt, men et team kan være det. Kort præsentation er stifter og indehaver af Konsulentgruppen Innovator. Uddannet indenfor voksenpædagogik, organisation og psykologi. Jens har

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk

Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere