TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Trivsel i team- og projektarbejde
|
|
- Frederik Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Trivsel i team- og projektarbejde
2 Arbejdsglæden kommer ikke af sig selv Team er et rigtigt plusord, og for mange er det positivt og trygt at arbejde tæt sammen i en mindre gruppe. Det skyldes blandt andet, at man er mere fælles om opgaverne, kan støtte hinanden og ofte har større indflydelse på sit arbejde. Projekter er teamarbejde, der forløber i et begrænset tidsrum og handler om et andet plusord, nemlig udvikling. Udvikling af produkter, arbejdsgange, it-systemer osv. Forskningen viser, at velfungerende team kan øge produktiviteten, reducere fraværet og forbedre medarbejdernes trivsel. Læg mærke til ordet velfungerende. Teamarbejde giver nemlig ikke automatisk trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis man skal sikre både trivsel og effektivitet i team og projekter, er det vigtigt at have skarpt fokus på ledelsens rolle. Ledelsen har ansvaret for, at medarbejderne trives i overgangen til de nye arbejdsformer. Dette hæfte er primært lavet som inspiration til medlemmer af sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget eller MED-udvalget. Se også hjemmesiden teamprojekt.dk 2 Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal, 1455 København K sekretariat@3bar.dk Oktober 2009 Tekst og redaktion: Søren Svith, Periskop Projektledelse: Lars Uldall Beck, Arbejdsmiljøsekretariatet Layout: Johnny Kühn, Periskop Foto: Thomas Søndergaard, Periskop Tak til medarbejderne i Nykredits kundeservicecenter Trykkeri: PE-offset ISBN:
3 Pseudoteam dræner energien Man kan ikke bare kalde det et team og så forvente, at det fungerer. Karina Nielsen, seniorforsker, NFA Når teamet ikke fungerer, og medarbejderne mistrives, er det ofte fordi det, som arbejdspladsen har valgt at kalde teamarbejde, i virkeligheden blot er en ny, smart indpakning af den samme gamle måde at arbejde på. En arbejdsgruppe er derimod en gruppe medarbejdere, som ganske vist er sammen om en opgave, men hvor den enkelte kun har ansvar for sine egne resultater og har fokus på sig selv og sin egen leder. Hvis I leger team uden at være det, bruger I en masse energi på møder og videndeling, som ikke gør jer mere effektive. Reelt arbejder I nemlig videre, som I plejer. De såkaldte pseudoteam skaber derfor utilfredse medarbejdere, som klager over, at de skal bruge deres tid på ligegyldig møder, og som har svært ved at nå deres opgaver. Team eller arbejdsgruppe Derfor er det meget vigtigt for både trivslen og effektiviteten på jeres arbejdsplads at gøre jer klart, om I kun er team af navn eller også af gavn. Hvis I kun er det af navn, er det langt bedre at droppe teamretorikken. Med mindre I er villige til at investere den tid og energi, der skal til for reelt at ændre jeres måde at arbejde på. Et reelt team er karakteriseret ved, at alle er engagerede i fælles mål, har overlappende kompetencer og fælles tilgang til arbejdet. De rigtig gode og højtydende team er også engageret i hinandens personlige og faglige udvikling. I litteraturen om team skelner man typisk mellem følgende typer samarbejde: Arbejdsgrupper Pseudoteam Potentielle team Reelle team Højtydende team Forskellen mellem team og projektgrupper er, at team typisk er mere permanente og løser driftsopgaver, mens projektgruppen er midlertidig og løser en udviklingsopgave. Spørgsmål: Ønsker vi grundlæggende at ændre vores måde at arbejde på? Har vi overskud til at investere den tid og de kræfter, det kræver at opbygge team? 3
4 Den gode start skaber tryghed Hvad er meningen? Det er ikke nødvendigvis indlysende for alle, hvorfor I skal gå over til teamarbejde eller bliver projektorganiseret. Derfor er det vigtigt klart at kommunikere målet ud og diskutere det med medarbejderne. De fleste har brug for at forstå, hvordan det vil gøre jer bedre til at løse arbejdsopgaverne. Med andre ord er det vigtigt at skabe en mening med den forandring, I står overfor. Hvis meningen ikke står lysende klar for medarbejderne, kan det være værd at overveje, om der er noget galt. Men medarbejdernes eventuelle modstand overfor forandringen kan også skyldes, at forandringer både fryder og skaber frygt. Hvad forventer I af mig? Uklare forventninger eller uklar beslutningskompetence kan være psykisk belastende. På den anden side kommer vi let til at kede os i meget fastlåste roller. I team- og projektarbejde er udfordringen derfor at skabe så klare roller som muligt uden at låse teamet fast og fratage det muligheden for selv at udvikle sig. En typisk usikkerhed i forbindelse med team- og projektarbejde er spørgsmålet om koordinatorers, teamlederes og projektlederes roller. Har koordinatoren en lederfunktion, eller skal hun blot koordinere? Har teamlederen og projektlederen også personaleledelse, eller er der blot tale om faglige ledere? Selv de mest åbne og positive vil blive udfordret i forløbet. Derfor er det vigtigt, at lederne erkender og anerkender den usikkerhed, som nogle medarbejdere har overfor forandringen. Det er let at stemple medarbejdere som ikke omstillingsparate, men vær opmærksom på, at teamarbejde ligger mere naturligt til nogle typer mennesker end til andre. Jo mere uklare og svækkede autoriteterne er i deres roller, jo større risiko er der for, at der blomstrer en uformel ledelse op. Det kan skabe stor splid og frustration. Mange arbejdspladser oplever, at det kan være svært at lave nogle rene snit mellem koordinering og ledelse og mellem faglig ledelse og personaleledelse. 4 Spørgsmål: Hvordan skaber vi en mening, som står lysende klar for alle? Spørgsmål: Hvordan får vi bedst afklaret forventninger og roller?
5
6 Der er stadig brug for ledelse Det er paradoksalt, at vi som mere og mere selvledende medarbejdere har brug for hjælp til at være det. Sverre Raffnsøe, professor, CBS Hjælp til selvledelse Det har været en udbredt misforståelse, at team ikke behøver ledelse. Hvis ledelsen i den bedste mening gør sig usynlig i den tro, at teamet eller projektgruppen klarer det hele selv, er der stor sandsynlighed for, at der opstår konflikter, uformel ledelse og usikkerhed om rollerne. Konflikterne tager som regel udgangspunkt i, at ledelsen ikke har defineret rammerne, målene og rollerne klart nok. Hvis ledelsen derefter lader teamet selv håndtere disse konflikter, kan det gå meget galt. Målet med teamarbejdet er blandt andet at aflaste ledelsen, men i en overgangsfase kan teamet have endnu mere brug for lederens opmærksomhed. Nogle arbejdspladser arbejder derfor med en gradvis indførelse af teamarbejde, hvor de enkelte team løbende bliver mere og mere selvledende. Fra kontrollør til coach Det nytter på den anden side heller ikke at blive ved med at lede på samme måde som før. Mellemlederens rolle skifter typisk fra at være den, der uddelegerer opgaver og kontrollerer løsningen af dem, til at understøtte teamets selvledelse. Man kan sige, at ledelsen bliver mindre administrativ og mere understøttende. Nogle mener, at lederens rolle bliver mere coachende. Ledelsen skal være observerende og være med til at skabe sammenhæng og samarbejde. Ledelsen skal være i nærheden af, hvad der foregår. Den nye ledelsesopgave går altså ud på at gøre medarbejderne i stand til at lede sig selv. Lederen skal vise vejen for medarbejderne frem for at styre dem. Det gør lederen blandt andet ved at formidle en overordnet vision til medarbejderne og på den måde være med til at skabe fælles mening og øge, engagere og motivere medarbejderne. 6 Spørgsmål: Er en gradvis udvikling af teamets selvstyre en god løsning for os? Spørgsmål: Hvilke overvejelser har ledelsen til sin egen rolle?
7 Teamchefen skal vide, hvad der rører sig. Han skal kunne give ros og anerkendelse, når vi er gode. Carl-Johan Støvring, Jobcenter København Alle har brug for at blive set En af ledelsens væsentligste udfordringer i projektorganisationer og teamarbejde er, at den enkelte medarbejder kan komme til at føle sig overset og usynlig. Ledelsens anerkendelse af den enkelte er stadig meget vigtig, og den kan ikke erstattes af anerkendelse fra kolleger. I det moderne arbejdsliv, hvor rollerne og forventningerne til den enkelte medarbejder er mere fleksible end tidligere, kan det være svært for den enkelte medarbejder selv at vurdere, hvornår hun er god nok. Den eneste indikator på det bliver derfor anerkendelse og synlighed. Anerkendelse handler ikke kun om ros, men i det hele taget om at blive set som det menneske, man er. Det kan fx være at blive lyttet til, værdsat for det, man bidrager med, og accepteret, selv om man måske ikke er helt som de andre. Tillid og retfærdighed I de senere år er der kommet stor fokus på virksomhedens sociale kapital i forbindelse med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. På den enkelte arbejdsplads dækker begrebet over en kombination af: Tillid Retfærdighed Samarbejdsevner For eksempel at I har tillid til hinanden, kan samarbejde og er villige til at trække på hinandens kompetencer. En høj social kapital på arbejdspladsen betyder, at I faktisk kan og gerne vil samarbejde med hinanden. Virksomhedens sociale kapital er derfor afgørende for, om overgang til team- og projektarbejde vil lykkes. Hvis der grundlæggende er tillid mellem ledelsen og medarbejderne, og medarbejderne føler sig retfærdigt behandlet, er der grobund for teamarbejde. Hvis det modsatte er tilfældet, vil medarbejderne typisk mistænke ledelsen for at have skjulte dagsordner, og det kan være nødvendigt at skabe et tillidsfuldt forhold, før man introducerer nye arbejdsformer. Spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at ingen medarbejdere føler sig usynlige? Spørgsmål: Har vi brug for at skabe mere tillid, inden vi indfører nye arbejdsformer? 7
8 Ansvaret kan også tynge Indflydelse er vigtig for trivslen Indflydelse er den første af de seks vigtige faktorer for et godt psykisk arbejdsmiljø, som populært kaldes De seks guldkorn. Da både teamarbejde og projektarbejde typisk men ikke altid giver medarbejderne mere indflydelse på arbejdet, kan det altså være med til at reducere fx stress og skabe større arbejdsglæde. I de senere år er der dog sat spørgsmålstegn ved, om mere indflydelse og mere ansvar entydigt forebygger stress. Det er især undersøgelser blandt højtuddannede, som peger på, at stress også rammer medarbejdere med stor indflydelse på deres egen arbejdssituation. Hvis man bliver ved med at skrue op for kravene til medarbejderne, er det altså ikke sikkert, at mere ansvar og indflydelse på arbejdet bliver ved med at have en positiv virkning. Indflydelse er et vitamin Den såkaldte Vitaminmodel viser dette ved at sammenligne indflydelse på arbejdet med vitaminer. I en vis mængde er de meget gavnlige, men det giver ingen yderligere effekt at spise flere. Nogle vitaminer bliver endda skadelige i for store mængder. Især når indflydelsen er kombineret med meget høje krav måske dikteret af medarbejdernes egne ambitioner kan det være skadeligt. I disse tilfælde vil man ofte opleve stress og arbejdsglæde gå hånd i hånd. Et andet aspekt omkring indflydelse i forbindelse med overgang til teamarbejde er, at nogle medarbejdere kan opleve, at teamarbejdet reducerer deres egen indflydelse på arbejdet. Det drejer sig typisk om specialister, som er vant til selv at styre deres arbejdsopgaver i tæt kontakt med den nærmeste leder. Hvis de skal arbejde i team, er det vigtigt at overveje, hvordan man skal tackle deres oplevelse af kontroltab. 8 De seks guldkorn Indflydelser Mening Forudsigelighed Social støtte Belønning Krav Spørgsmål: Vil nogen føle, at de får mindre indflydelse?
9
10 Samarbejde og konflikter Sociale kompetencer Ét af kernepunkterne i team- og projektarbejde er tættere samarbejde. Et andet er mere selvstyre eller selvledelse. Begge dele stiller større krav til medarbejdernes sociale kompetencer og evnerne til at skabe et godt forhold mellem kollegerne. Teamet og projektgruppens udvikling Den amerikanske psykolog Bruce Tuckman har opstillet fem faser, som enhver gruppe skal gennemleve. Modellen er også god til at forstå, hvornår trivslen i teamet er presset. Fx er storming-fasen permanent for pseudoteam. Mange spørgsmål, som før var et anliggende mellem medarbejderne og ledelsen, skal teamet af kolleger nu tage sig af selv. Det kan være spørgsmål om prioriteringer, fordeling af opgaver og vagtplaner. Derfor bliver den enkeltes evner til at skabe og vedligeholde relationer meget vigtig. Og lige som vi har forskellige faglige kompetencer, er vores sociale kompetencer ikke ens. Nogle er for eksempel introverte, mens andre er ekstroverte. Nogle har det svært med konflikter, mens andre opsøger dem. Teamarbejdet forudsætter, at man kan etablere en samarbejdskultur, der rummer plads til forskellighed både på personlighed og faglighed og udnytter den enkeltes styrker Forming Etableringsfasen præget af lyst, vilje og forventninger, men også famlen og afventen. Storming Turbulent fase med magtkampe om lederskab, normer og holdninger. Normning Her bliver teamets normer etableret, og roller og forventninger ligger fast. Performing Teamet arbejder optimalt. Samarbejde, læringsmiljø og trivsel er i top. Adjourning Teamet opløses eller får nye opgaver. 10 Spørgsmål: Hvad kan det betyde for trivslen, at de sociale kompetencer kommer mere i spil? Spørgsmål: Hvordan kommer vi hurtigst muligt frem til team, der samarbejder optimalt?
11 Testen har gjort os mere opmærksomme på, hvorfor de andre er, som de er. Anastassia Andersen, projektdeltager i Skat Typiske konflikter Én type konflikt handler om deadlines og opstår i projektgrupper, der typisk arbejder med udvikling af et produkt inden for et afgrænset tidsrum. De går ud på, at deltagerne er uenige om, hvornår man skal begynde at gå fra idéfase til produktionsfase. Ambitionskonflikter handler om, hvornår nok er nok. Bag disse konflikter kan der skjule sig uenighed om faglige vurderinger og forskellige personlige ambitioner. Frihjulskonflikter er, når nogen i teamet eller i projektgruppen synes, at andre ikke bidrager nok til det fælles arbejde. Det kan bunde i reelt forskellige prioriteringer, men kan også skyldes, at personen under anklage i virkeligheden er blevet marginaliseret, og at vedkommendes bidrag ikke anerkendes. I projektarbejde kan frihjulskonflikten også skyldes, at medarbejderne samtidig løser driftsopgaver. Rollekonflikter kan dreje sig om, hvor meget ledelse en teamkoordinator, teamleder eller projektleder skal påtage sig. Dialog forebygger konflikter Det er vigtigt at få snakket om hinandens forventninger og forskellige måder at arbejde på. Der findes en række værktøjer, som kan bruges som udgangspunkt for snakken, bl.a. pjecen Anerkendende toner i arbejdsmiljøet. Nogle arbejdspladser har gode erfaringer med personlighedstest som udgangspunkt for en dialog, som kan forebygge konflikter. Det kan være med til at styre udenom fx deadlinekonflikter, hvis de skyldes et sammenstød mellem produktorienterede og kreative personlighedstyper. Projektdeltagerne vil nemlig blive opmærksomme på de andres måder at møde netop deadlines. Test kan også bruges til at sammensætte teamet eller projektgruppen fra starten, hvis man ønsker at supplere den ønskede sammensætning af faglige kompetencer med et miks af personlige kompetencer. Faren ved at bruge test er, at man kan komme til at fastholde sig selv og hinanden i stereotype roller. Derfor er det vigtigt også se på de enkeltes udviklingsmuligheder. Spørgsmål: Er der nogen konflikttyper, vi føler os sårbare overfor? Spørgsmål: Har vi brug for at snakke om vores forskellige personlige kompetencer? 11
12 Hvad er rigtigt arbejde? Som medarbejder gør man det, man bliver målt på. Lise Bache, konsulent, Arbejdsmiljø København Plads til forstyrrelse Vores opfattelse af, hvad der er rigtigt arbejde, stemmer ikke altid overens med, hvad vi faktisk bruger arbejdsdagen på. Noget bliver opfattet som arbejde, og andet bliver opfattet som forstyrrelse. I team- og projektarbejde er der typisk brug for mere af det, som nogle opfatter som forstyrrelse: snak, uformelle møder, koordinering, formelle møder og videndeling. Jo større forskel der er imellem opfattelsen af arbejde, og det arbejdsdagen reelt består af, desto større utilfredshed vil der være blandt medarbejderne. De vil sukke efter at komme i gang med at arbejde, og for nogle kan det føre til grænseløst arbejde, som invaderer familielivet. Derfor er det vigtigt at have øje for arbejdsopfattelsen, når man vil indføre team- og projektarbejde. Er den en forhindring eller en medspiller i processen? Beløn teamet En vigtig forudsætning for succes med team- og projektarbejde er, at man belønner samarbejde. Tæller koordinering, sparring, videndeling og samarbejde i teamet lige så meget som konkret og målbar opgaveløsning? Nogle steder registrerer man kun timer, som kan faktureres til kunder, og det signalerer naturligvis, at tiden i teamet ikke rigtig tæller. Også når det gælder anerkendelse og forfremmelse, er det et vigtigt signal, hvordan indsatsen i teamet eller projektet bliver mødt. Hvis driftsopgaverne altid bliver vægtet højere end projektets udviklingsopgaver, er det ikke mærkeligt, hvis medarbejderne nedprioriterer projekterne. Hvis I allerede har indført team og projektorganisering og har problemer med, at medarbejderne ikke prioriterer samarbejdet, er det måske en god ide at se på, om jeres belønningsstruktur understøtter den måde, I gerne vil arbejde på. 12 Spørgsmål: Hvad er rigtigt arbejde hos os? Spørgsmål: Hvordan belønner vi samarbejde?
13
14 Udfordringer i projektgrupper Jeg betegner mig selv som en form for delebarn. Per Mejlholm, skattejurist og projektmedarbejder I klemme mellem drift og projekt Projektarbejde byder på nogle særlige udfordringer ud over dem, der er almindelige for team. Hvis projektgruppens medlemmer deler deres arbejdstid mellem projektet og daglige driftsopgaver, kommer de så at sige til at tjene to herrer. Det behøver ikke være noget problem, men det stiller krav til koordinering mellem projektledelsen og den daglige ledelse, så den enkelte medarbejder ikke kommer i klemme mellem hensynet til driften og til projektet. For lederne kan det også være et problem at skulle dele medarbejdere med andre. Især for projektledere kan det være meget frustrerende, hvis deltagerne i projektgruppen bliver presset til at prioritere driften frem for projektet. Projektlederne har jo ikke personaleledelse over gruppens deltagere og kommer derfor let til at trække det korteste strå. Frustrationer over dødvande Døde perioder kan være frustrerende for alle projektgrupper. De opstår, når teamet ufrivilligt kommer i en venteposition, fordi det videre arbejde er afhængigt af andre aktører uden for gruppen. Det kan være, at politiske godkendelser trækker i langdrag. Det kan også være bidrag fra andre dele af organisationen, som lader vente på sig, eller eksterne leverandører, som er blevet forsinket. De døde perioder belaster det psykiske arbejdsmiljø, fordi medarbejderne i projektgruppen føler sig uden indflydelse og uden mulighed for at planlægge sig ud af situationen. Der er ikke andet for dem at gøre end at vente. Det kan være dræbende for engagementet og skabe dårlig stemning blandt medarbejderne. I planlægningen er det derfor vigtigt at minimere risikoen for længere venteperioder. Når de alligevel opstår, er det vigtigt med initiativer, der kan holde energien oppe i gruppen. Det kan være intern uddannelse, teamudvikling eller lignende. 14 Spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at projektdeltagerne får tid til at udføre opgaven? Spørgsmål: Hvordan fylder vi bedst tiden ud i eventuelle døde perioder?
15 Få mere inspiration På hjemmesiden teamprojekt.dk kan du se videoklip med historier fra en række arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere fortæller om deres erfaringer. Du kan også høre, hvad eksperterne mener, er vigtigt for trivsel i team - og projektarbejde. Arbejdspladser: Jobcenter København Økonomistyrelsen Skat Nykredit Arbejdsmiljø København Eksperter: Professor Sverre Raffnsøe, CBS Seniorforsker Karina Nielsen, NFA Lektor Arno Kaae, RUC Antropolog Susanne Ekmann, CBS Innovationschef Eva Bjerrum, Center for New Ways of Working På teamprojekt.dk finder du også en oversigt over gode artikler og bøger om team- og projektarbejde. Giv din mening til kende Vi håber, at I får glæde af materialet og modtager meget gerne dine kommentarer og forslag til forbedringer på arbejdsmiljoweb.dk/team-projekt. 15
16 Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for administrationsområdet i stat, regioner og kommuner, samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. I Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration deltager repræsentanter for Finansministeriet, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, AC, Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Kommunale Organisationers Samarbejde, Offentligt Ansattes Organisationer, HK / Kommunal og HK / Stat. Køb materialet i Varenummer Prisen er 20 kr. Hent opdateringer samt pdf-version på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på
Team & projekt. Trivsel i team- og projektarbejde. 1 Team & projekt
Team & projekt Trivsel i team- og projektarbejde 1 Team & projekt Indhold 3 Arbejdsglæden kommer ikke af sig selv 4 Pseudoteam dræner energien 5 Den gode start skaber tryghed 7 Der er stadig brug for ledelse
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereFokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers
Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereDet der giver os energi
TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereHvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?
Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereSOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG
SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise
Læs mereStyrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen
Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereTRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Indhold Hvorfor arbejde med psykisk arbejdsmiljø? 3 Kom godt fra start med det psykisk arbejdsmiljø 4 Virksomhedens tre diamanter 5 Virksomhedens seks guldkorn 6 Sæt klare mål 8 Hvad
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereVærktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.
Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereTeamsamarbejde. Gitte Daugaard
Teamsamarbejde Gitte Daugaard Disposition 1. Hvad er team og de 5 R er 2. Udviklingen i et teamsamarbejde 3. Berigelse eller belastning Team definition Et team er en lille organisatorisk enhed sammensat
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereOrganisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller
Organisatorisk sammenhængskraft Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Sammenhængskraft Det sociale kit Får en arbejdsdeling til at fungere Synergi teamorganisering
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereTEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem
TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og samarbejde
Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Læs mereDagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mereSocial kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.
Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017 Hvem er jeg? Mads Kristoffer Lund, Projektleder og udviklingskonsulent Arbejdsmiljøsekretariatet,
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereDEN GODE ARBEJDS- PLADS
DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene
Læs mereTrivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde
Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du
Læs mereLederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR
Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereDagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i banker TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereSamarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereProfessionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse
Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog Programmet 12.00-12.45 Frokost. 12.45-13.45 Grænsen mellem arbejde og privatliv
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereGuldkorn og diamanter i det. psykiske arbejdsmiljø 1
Guldkorn og diamanter i det psykiske arbejdsmiljø 1 De 6 guldkorn i psykisk arbejdsmiljø Krav i arbejdet: Tempo arbejdsmængde følelsesmæssige krav - m.v. Indflydelse: Arbejdsstedets indretning - arbejdets
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereTEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op
TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereKære medarbejdere og ledere i regionerne
op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereMin ledelsesevaluering
Min ledelsesevaluering Ledelse: Kurs 1 1. Min nærmeste leder melder klart ud om arbejdspladsens mål og prioriteringer % () 15 2. Min nærmeste leder er åben over for nye ideer og feedback % () 15 3. Min
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne
Læs mereFrivillige ledere...
Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereSocial kapital på spil. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014
Social kapital på spil Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014 Social Kapital på Spil Et læringsspiltil bedre samarbejde og kvalitet i det daglige arbejde. Spillet er kendetegnet ved at
Læs mereKort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Læs mereTrivsel i liv og arbejde
Ta et kort og få gang i dialogen Trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. 1455 København K. Januar 2014 ISBN: EAN 978-87-90998-78-3 2
Læs mereHvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø?
Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø? Arbejdsmiljø konference 2008 Anita Mac & Peter Hagedorn-Rasmussen Program Hvorfor er ledelse vigtigt? Ledelsesstrategier, det personlige lederskabs praksis
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereVærktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59
hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereIGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø
IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereDen attraktive arbejdsplads. Personalepolitik
Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i jobcentre TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det
Læs mere