TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Trivsel i team- og projektarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Trivsel i team- og projektarbejde"

Transkript

1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Trivsel i team- og projektarbejde

2 Arbejdsglæden kommer ikke af sig selv Team er et rigtigt plusord, og for mange er det positivt og trygt at arbejde tæt sammen i en mindre gruppe. Det skyldes blandt andet, at man er mere fælles om opgaverne, kan støtte hinanden og ofte har større indflydelse på sit arbejde. Projekter er teamarbejde, der forløber i et begrænset tidsrum og handler om et andet plusord, nemlig udvikling. Udvikling af produkter, arbejdsgange, it-systemer osv. Forskningen viser, at velfungerende team kan øge produktiviteten, reducere fraværet og forbedre medarbejdernes trivsel. Læg mærke til ordet velfungerende. Teamarbejde giver nemlig ikke automatisk trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis man skal sikre både trivsel og effektivitet i team og projekter, er det vigtigt at have skarpt fokus på ledelsens rolle. Ledelsen har ansvaret for, at medarbejderne trives i overgangen til de nye arbejdsformer. Dette hæfte er primært lavet som inspiration til medlemmer af sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget eller MED-udvalget. Se også hjemmesiden teamprojekt.dk 2 Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal, 1455 København K Oktober 2009 Tekst og redaktion: Søren Svith, Periskop Projektledelse: Lars Uldall Beck, Arbejdsmiljøsekretariatet Layout: Johnny Kühn, Periskop Foto: Thomas Søndergaard, Periskop Tak til medarbejderne i Nykredits kundeservicecenter Trykkeri: PE-offset ISBN:

3 Pseudoteam dræner energien Man kan ikke bare kalde det et team og så forvente, at det fungerer. Karina Nielsen, seniorforsker, NFA Når teamet ikke fungerer, og medarbejderne mistrives, er det ofte fordi det, som arbejdspladsen har valgt at kalde teamarbejde, i virkeligheden blot er en ny, smart indpakning af den samme gamle måde at arbejde på. En arbejdsgruppe er derimod en gruppe medarbejdere, som ganske vist er sammen om en opgave, men hvor den enkelte kun har ansvar for sine egne resultater og har fokus på sig selv og sin egen leder. Hvis I leger team uden at være det, bruger I en masse energi på møder og videndeling, som ikke gør jer mere effektive. Reelt arbejder I nemlig videre, som I plejer. De såkaldte pseudoteam skaber derfor utilfredse medarbejdere, som klager over, at de skal bruge deres tid på ligegyldig møder, og som har svært ved at nå deres opgaver. Team eller arbejdsgruppe Derfor er det meget vigtigt for både trivslen og effektiviteten på jeres arbejdsplads at gøre jer klart, om I kun er team af navn eller også af gavn. Hvis I kun er det af navn, er det langt bedre at droppe teamretorikken. Med mindre I er villige til at investere den tid og energi, der skal til for reelt at ændre jeres måde at arbejde på. Et reelt team er karakteriseret ved, at alle er engagerede i fælles mål, har overlappende kompetencer og fælles tilgang til arbejdet. De rigtig gode og højtydende team er også engageret i hinandens personlige og faglige udvikling. I litteraturen om team skelner man typisk mellem følgende typer samarbejde: Arbejdsgrupper Pseudoteam Potentielle team Reelle team Højtydende team Forskellen mellem team og projektgrupper er, at team typisk er mere permanente og løser driftsopgaver, mens projektgruppen er midlertidig og løser en udviklingsopgave. Spørgsmål: Ønsker vi grundlæggende at ændre vores måde at arbejde på? Har vi overskud til at investere den tid og de kræfter, det kræver at opbygge team? 3

4 Den gode start skaber tryghed Hvad er meningen? Det er ikke nødvendigvis indlysende for alle, hvorfor I skal gå over til teamarbejde eller bliver projektorganiseret. Derfor er det vigtigt klart at kommunikere målet ud og diskutere det med medarbejderne. De fleste har brug for at forstå, hvordan det vil gøre jer bedre til at løse arbejdsopgaverne. Med andre ord er det vigtigt at skabe en mening med den forandring, I står overfor. Hvis meningen ikke står lysende klar for medarbejderne, kan det være værd at overveje, om der er noget galt. Men medarbejdernes eventuelle modstand overfor forandringen kan også skyldes, at forandringer både fryder og skaber frygt. Hvad forventer I af mig? Uklare forventninger eller uklar beslutningskompetence kan være psykisk belastende. På den anden side kommer vi let til at kede os i meget fastlåste roller. I team- og projektarbejde er udfordringen derfor at skabe så klare roller som muligt uden at låse teamet fast og fratage det muligheden for selv at udvikle sig. En typisk usikkerhed i forbindelse med team- og projektarbejde er spørgsmålet om koordinatorers, teamlederes og projektlederes roller. Har koordinatoren en lederfunktion, eller skal hun blot koordinere? Har teamlederen og projektlederen også personaleledelse, eller er der blot tale om faglige ledere? Selv de mest åbne og positive vil blive udfordret i forløbet. Derfor er det vigtigt, at lederne erkender og anerkender den usikkerhed, som nogle medarbejdere har overfor forandringen. Det er let at stemple medarbejdere som ikke omstillingsparate, men vær opmærksom på, at teamarbejde ligger mere naturligt til nogle typer mennesker end til andre. Jo mere uklare og svækkede autoriteterne er i deres roller, jo større risiko er der for, at der blomstrer en uformel ledelse op. Det kan skabe stor splid og frustration. Mange arbejdspladser oplever, at det kan være svært at lave nogle rene snit mellem koordinering og ledelse og mellem faglig ledelse og personaleledelse. 4 Spørgsmål: Hvordan skaber vi en mening, som står lysende klar for alle? Spørgsmål: Hvordan får vi bedst afklaret forventninger og roller?

5

6 Der er stadig brug for ledelse Det er paradoksalt, at vi som mere og mere selvledende medarbejdere har brug for hjælp til at være det. Sverre Raffnsøe, professor, CBS Hjælp til selvledelse Det har været en udbredt misforståelse, at team ikke behøver ledelse. Hvis ledelsen i den bedste mening gør sig usynlig i den tro, at teamet eller projektgruppen klarer det hele selv, er der stor sandsynlighed for, at der opstår konflikter, uformel ledelse og usikkerhed om rollerne. Konflikterne tager som regel udgangspunkt i, at ledelsen ikke har defineret rammerne, målene og rollerne klart nok. Hvis ledelsen derefter lader teamet selv håndtere disse konflikter, kan det gå meget galt. Målet med teamarbejdet er blandt andet at aflaste ledelsen, men i en overgangsfase kan teamet have endnu mere brug for lederens opmærksomhed. Nogle arbejdspladser arbejder derfor med en gradvis indførelse af teamarbejde, hvor de enkelte team løbende bliver mere og mere selvledende. Fra kontrollør til coach Det nytter på den anden side heller ikke at blive ved med at lede på samme måde som før. Mellemlederens rolle skifter typisk fra at være den, der uddelegerer opgaver og kontrollerer løsningen af dem, til at understøtte teamets selvledelse. Man kan sige, at ledelsen bliver mindre administrativ og mere understøttende. Nogle mener, at lederens rolle bliver mere coachende. Ledelsen skal være observerende og være med til at skabe sammenhæng og samarbejde. Ledelsen skal være i nærheden af, hvad der foregår. Den nye ledelsesopgave går altså ud på at gøre medarbejderne i stand til at lede sig selv. Lederen skal vise vejen for medarbejderne frem for at styre dem. Det gør lederen blandt andet ved at formidle en overordnet vision til medarbejderne og på den måde være med til at skabe fælles mening og øge, engagere og motivere medarbejderne. 6 Spørgsmål: Er en gradvis udvikling af teamets selvstyre en god løsning for os? Spørgsmål: Hvilke overvejelser har ledelsen til sin egen rolle?

7 Teamchefen skal vide, hvad der rører sig. Han skal kunne give ros og anerkendelse, når vi er gode. Carl-Johan Støvring, Jobcenter København Alle har brug for at blive set En af ledelsens væsentligste udfordringer i projektorganisationer og teamarbejde er, at den enkelte medarbejder kan komme til at føle sig overset og usynlig. Ledelsens anerkendelse af den enkelte er stadig meget vigtig, og den kan ikke erstattes af anerkendelse fra kolleger. I det moderne arbejdsliv, hvor rollerne og forventningerne til den enkelte medarbejder er mere fleksible end tidligere, kan det være svært for den enkelte medarbejder selv at vurdere, hvornår hun er god nok. Den eneste indikator på det bliver derfor anerkendelse og synlighed. Anerkendelse handler ikke kun om ros, men i det hele taget om at blive set som det menneske, man er. Det kan fx være at blive lyttet til, værdsat for det, man bidrager med, og accepteret, selv om man måske ikke er helt som de andre. Tillid og retfærdighed I de senere år er der kommet stor fokus på virksomhedens sociale kapital i forbindelse med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. På den enkelte arbejdsplads dækker begrebet over en kombination af: Tillid Retfærdighed Samarbejdsevner For eksempel at I har tillid til hinanden, kan samarbejde og er villige til at trække på hinandens kompetencer. En høj social kapital på arbejdspladsen betyder, at I faktisk kan og gerne vil samarbejde med hinanden. Virksomhedens sociale kapital er derfor afgørende for, om overgang til team- og projektarbejde vil lykkes. Hvis der grundlæggende er tillid mellem ledelsen og medarbejderne, og medarbejderne føler sig retfærdigt behandlet, er der grobund for teamarbejde. Hvis det modsatte er tilfældet, vil medarbejderne typisk mistænke ledelsen for at have skjulte dagsordner, og det kan være nødvendigt at skabe et tillidsfuldt forhold, før man introducerer nye arbejdsformer. Spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at ingen medarbejdere føler sig usynlige? Spørgsmål: Har vi brug for at skabe mere tillid, inden vi indfører nye arbejdsformer? 7

8 Ansvaret kan også tynge Indflydelse er vigtig for trivslen Indflydelse er den første af de seks vigtige faktorer for et godt psykisk arbejdsmiljø, som populært kaldes De seks guldkorn. Da både teamarbejde og projektarbejde typisk men ikke altid giver medarbejderne mere indflydelse på arbejdet, kan det altså være med til at reducere fx stress og skabe større arbejdsglæde. I de senere år er der dog sat spørgsmålstegn ved, om mere indflydelse og mere ansvar entydigt forebygger stress. Det er især undersøgelser blandt højtuddannede, som peger på, at stress også rammer medarbejdere med stor indflydelse på deres egen arbejdssituation. Hvis man bliver ved med at skrue op for kravene til medarbejderne, er det altså ikke sikkert, at mere ansvar og indflydelse på arbejdet bliver ved med at have en positiv virkning. Indflydelse er et vitamin Den såkaldte Vitaminmodel viser dette ved at sammenligne indflydelse på arbejdet med vitaminer. I en vis mængde er de meget gavnlige, men det giver ingen yderligere effekt at spise flere. Nogle vitaminer bliver endda skadelige i for store mængder. Især når indflydelsen er kombineret med meget høje krav måske dikteret af medarbejdernes egne ambitioner kan det være skadeligt. I disse tilfælde vil man ofte opleve stress og arbejdsglæde gå hånd i hånd. Et andet aspekt omkring indflydelse i forbindelse med overgang til teamarbejde er, at nogle medarbejdere kan opleve, at teamarbejdet reducerer deres egen indflydelse på arbejdet. Det drejer sig typisk om specialister, som er vant til selv at styre deres arbejdsopgaver i tæt kontakt med den nærmeste leder. Hvis de skal arbejde i team, er det vigtigt at overveje, hvordan man skal tackle deres oplevelse af kontroltab. 8 De seks guldkorn Indflydelser Mening Forudsigelighed Social støtte Belønning Krav Spørgsmål: Vil nogen føle, at de får mindre indflydelse?

9

10 Samarbejde og konflikter Sociale kompetencer Ét af kernepunkterne i team- og projektarbejde er tættere samarbejde. Et andet er mere selvstyre eller selvledelse. Begge dele stiller større krav til medarbejdernes sociale kompetencer og evnerne til at skabe et godt forhold mellem kollegerne. Teamet og projektgruppens udvikling Den amerikanske psykolog Bruce Tuckman har opstillet fem faser, som enhver gruppe skal gennemleve. Modellen er også god til at forstå, hvornår trivslen i teamet er presset. Fx er storming-fasen permanent for pseudoteam. Mange spørgsmål, som før var et anliggende mellem medarbejderne og ledelsen, skal teamet af kolleger nu tage sig af selv. Det kan være spørgsmål om prioriteringer, fordeling af opgaver og vagtplaner. Derfor bliver den enkeltes evner til at skabe og vedligeholde relationer meget vigtig. Og lige som vi har forskellige faglige kompetencer, er vores sociale kompetencer ikke ens. Nogle er for eksempel introverte, mens andre er ekstroverte. Nogle har det svært med konflikter, mens andre opsøger dem. Teamarbejdet forudsætter, at man kan etablere en samarbejdskultur, der rummer plads til forskellighed både på personlighed og faglighed og udnytter den enkeltes styrker Forming Etableringsfasen præget af lyst, vilje og forventninger, men også famlen og afventen. Storming Turbulent fase med magtkampe om lederskab, normer og holdninger. Normning Her bliver teamets normer etableret, og roller og forventninger ligger fast. Performing Teamet arbejder optimalt. Samarbejde, læringsmiljø og trivsel er i top. Adjourning Teamet opløses eller får nye opgaver. 10 Spørgsmål: Hvad kan det betyde for trivslen, at de sociale kompetencer kommer mere i spil? Spørgsmål: Hvordan kommer vi hurtigst muligt frem til team, der samarbejder optimalt?

11 Testen har gjort os mere opmærksomme på, hvorfor de andre er, som de er. Anastassia Andersen, projektdeltager i Skat Typiske konflikter Én type konflikt handler om deadlines og opstår i projektgrupper, der typisk arbejder med udvikling af et produkt inden for et afgrænset tidsrum. De går ud på, at deltagerne er uenige om, hvornår man skal begynde at gå fra idéfase til produktionsfase. Ambitionskonflikter handler om, hvornår nok er nok. Bag disse konflikter kan der skjule sig uenighed om faglige vurderinger og forskellige personlige ambitioner. Frihjulskonflikter er, når nogen i teamet eller i projektgruppen synes, at andre ikke bidrager nok til det fælles arbejde. Det kan bunde i reelt forskellige prioriteringer, men kan også skyldes, at personen under anklage i virkeligheden er blevet marginaliseret, og at vedkommendes bidrag ikke anerkendes. I projektarbejde kan frihjulskonflikten også skyldes, at medarbejderne samtidig løser driftsopgaver. Rollekonflikter kan dreje sig om, hvor meget ledelse en teamkoordinator, teamleder eller projektleder skal påtage sig. Dialog forebygger konflikter Det er vigtigt at få snakket om hinandens forventninger og forskellige måder at arbejde på. Der findes en række værktøjer, som kan bruges som udgangspunkt for snakken, bl.a. pjecen Anerkendende toner i arbejdsmiljøet. Nogle arbejdspladser har gode erfaringer med personlighedstest som udgangspunkt for en dialog, som kan forebygge konflikter. Det kan være med til at styre udenom fx deadlinekonflikter, hvis de skyldes et sammenstød mellem produktorienterede og kreative personlighedstyper. Projektdeltagerne vil nemlig blive opmærksomme på de andres måder at møde netop deadlines. Test kan også bruges til at sammensætte teamet eller projektgruppen fra starten, hvis man ønsker at supplere den ønskede sammensætning af faglige kompetencer med et miks af personlige kompetencer. Faren ved at bruge test er, at man kan komme til at fastholde sig selv og hinanden i stereotype roller. Derfor er det vigtigt også se på de enkeltes udviklingsmuligheder. Spørgsmål: Er der nogen konflikttyper, vi føler os sårbare overfor? Spørgsmål: Har vi brug for at snakke om vores forskellige personlige kompetencer? 11

12 Hvad er rigtigt arbejde? Som medarbejder gør man det, man bliver målt på. Lise Bache, konsulent, Arbejdsmiljø København Plads til forstyrrelse Vores opfattelse af, hvad der er rigtigt arbejde, stemmer ikke altid overens med, hvad vi faktisk bruger arbejdsdagen på. Noget bliver opfattet som arbejde, og andet bliver opfattet som forstyrrelse. I team- og projektarbejde er der typisk brug for mere af det, som nogle opfatter som forstyrrelse: snak, uformelle møder, koordinering, formelle møder og videndeling. Jo større forskel der er imellem opfattelsen af arbejde, og det arbejdsdagen reelt består af, desto større utilfredshed vil der være blandt medarbejderne. De vil sukke efter at komme i gang med at arbejde, og for nogle kan det føre til grænseløst arbejde, som invaderer familielivet. Derfor er det vigtigt at have øje for arbejdsopfattelsen, når man vil indføre team- og projektarbejde. Er den en forhindring eller en medspiller i processen? Beløn teamet En vigtig forudsætning for succes med team- og projektarbejde er, at man belønner samarbejde. Tæller koordinering, sparring, videndeling og samarbejde i teamet lige så meget som konkret og målbar opgaveløsning? Nogle steder registrerer man kun timer, som kan faktureres til kunder, og det signalerer naturligvis, at tiden i teamet ikke rigtig tæller. Også når det gælder anerkendelse og forfremmelse, er det et vigtigt signal, hvordan indsatsen i teamet eller projektet bliver mødt. Hvis driftsopgaverne altid bliver vægtet højere end projektets udviklingsopgaver, er det ikke mærkeligt, hvis medarbejderne nedprioriterer projekterne. Hvis I allerede har indført team og projektorganisering og har problemer med, at medarbejderne ikke prioriterer samarbejdet, er det måske en god ide at se på, om jeres belønningsstruktur understøtter den måde, I gerne vil arbejde på. 12 Spørgsmål: Hvad er rigtigt arbejde hos os? Spørgsmål: Hvordan belønner vi samarbejde?

13

14 Udfordringer i projektgrupper Jeg betegner mig selv som en form for delebarn. Per Mejlholm, skattejurist og projektmedarbejder I klemme mellem drift og projekt Projektarbejde byder på nogle særlige udfordringer ud over dem, der er almindelige for team. Hvis projektgruppens medlemmer deler deres arbejdstid mellem projektet og daglige driftsopgaver, kommer de så at sige til at tjene to herrer. Det behøver ikke være noget problem, men det stiller krav til koordinering mellem projektledelsen og den daglige ledelse, så den enkelte medarbejder ikke kommer i klemme mellem hensynet til driften og til projektet. For lederne kan det også være et problem at skulle dele medarbejdere med andre. Især for projektledere kan det være meget frustrerende, hvis deltagerne i projektgruppen bliver presset til at prioritere driften frem for projektet. Projektlederne har jo ikke personaleledelse over gruppens deltagere og kommer derfor let til at trække det korteste strå. Frustrationer over dødvande Døde perioder kan være frustrerende for alle projektgrupper. De opstår, når teamet ufrivilligt kommer i en venteposition, fordi det videre arbejde er afhængigt af andre aktører uden for gruppen. Det kan være, at politiske godkendelser trækker i langdrag. Det kan også være bidrag fra andre dele af organisationen, som lader vente på sig, eller eksterne leverandører, som er blevet forsinket. De døde perioder belaster det psykiske arbejdsmiljø, fordi medarbejderne i projektgruppen føler sig uden indflydelse og uden mulighed for at planlægge sig ud af situationen. Der er ikke andet for dem at gøre end at vente. Det kan være dræbende for engagementet og skabe dårlig stemning blandt medarbejderne. I planlægningen er det derfor vigtigt at minimere risikoen for længere venteperioder. Når de alligevel opstår, er det vigtigt med initiativer, der kan holde energien oppe i gruppen. Det kan være intern uddannelse, teamudvikling eller lignende. 14 Spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at projektdeltagerne får tid til at udføre opgaven? Spørgsmål: Hvordan fylder vi bedst tiden ud i eventuelle døde perioder?

15 Få mere inspiration På hjemmesiden teamprojekt.dk kan du se videoklip med historier fra en række arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere fortæller om deres erfaringer. Du kan også høre, hvad eksperterne mener, er vigtigt for trivsel i team - og projektarbejde. Arbejdspladser: Jobcenter København Økonomistyrelsen Skat Nykredit Arbejdsmiljø København Eksperter: Professor Sverre Raffnsøe, CBS Seniorforsker Karina Nielsen, NFA Lektor Arno Kaae, RUC Antropolog Susanne Ekmann, CBS Innovationschef Eva Bjerrum, Center for New Ways of Working På teamprojekt.dk finder du også en oversigt over gode artikler og bøger om team- og projektarbejde. Giv din mening til kende Vi håber, at I får glæde af materialet og modtager meget gerne dine kommentarer og forslag til forbedringer på arbejdsmiljoweb.dk/team-projekt. 15

16 Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for administrationsområdet i stat, regioner og kommuner, samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. I Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration deltager repræsentanter for Finansministeriet, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, AC, Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Kommunale Organisationers Samarbejde, Offentligt Ansattes Organisationer, HK / Kommunal og HK / Stat. Køb materialet i Varenummer Prisen er 20 kr. Hent opdateringer samt pdf-version på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på

Team & projekt. Trivsel i team- og projektarbejde. 1 Team & projekt

Team & projekt. Trivsel i team- og projektarbejde. 1 Team & projekt Team & projekt Trivsel i team- og projektarbejde 1 Team & projekt Indhold 3 Arbejdsglæden kommer ikke af sig selv 4 Pseudoteam dræner energien 5 Den gode start skaber tryghed 7 Der er stadig brug for ledelse

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe

Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Teamsamarbejde. Gitte Daugaard

Teamsamarbejde. Gitte Daugaard Teamsamarbejde Gitte Daugaard Disposition 1. Hvad er team og de 5 R er 2. Udviklingen i et teamsamarbejde 3. Berigelse eller belastning Team definition Et team er en lille organisatorisk enhed sammensat

Læs mere

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012. Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Trivsel i liv og arbejde

Trivsel i liv og arbejde Ta et kort og få gang i dialogen Trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. 1455 København K. Januar 2014 ISBN: EAN 978-87-90998-78-3 2

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i banker TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i regionerne

Kære medarbejdere og ledere i regionerne op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i jobcentre TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Min ledelsesevaluering

Min ledelsesevaluering Min ledelsesevaluering Ledelse: Kurs 1 1. Min nærmeste leder melder klart ud om arbejdspladsens mål og prioriteringer % () 15 2. Min nærmeste leder er åben over for nye ideer og feedback % () 15 3. Min

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Social kapital på spil. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014

Social kapital på spil. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014 Social kapital på spil Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014 Social Kapital på Spil Et læringsspiltil bedre samarbejde og kvalitet i det daglige arbejde. Spillet er kendetegnet ved at

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Italesætte social kapital med et filmklip

Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø?

Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø? Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø? Arbejdsmiljø konference 2008 Anita Mac & Peter Hagedorn-Rasmussen Program Hvorfor er ledelse vigtigt? Ledelsesstrategier, det personlige lederskabs praksis

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER

FORSTYRRELSER I ÅBNE KONTORMILJØER Guide Det handler om mere end støj Mange klager over støj i de åbne kontorer, men for de fleste medarbejdere giver begrebet forstyrrelser mere mening. Det viser et nyere, dansk forskningsprojekt, som også

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

IBCkurser.dk. Velkommen til PROJEKTLEDER - træningsforløb

IBCkurser.dk. Velkommen til PROJEKTLEDER - træningsforløb IBCkurser.dk Velkommen til PROJEKTLEDER - træningsforløb GRUPPE- OG TEAMUDVIKLING Projektgruppens udvikling 5 faser 1. Forming 2. Storming 3. Norming 4. Performing 5. Adjourning - Gruppedannelse, afventende

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Forflytningskultur. Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis

Forflytningskultur. Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis Forflytningskultur Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis INDHOLD Den gode forflytningspraksis 3 Forflytningsblomsten 4 Ny forflytningskultur - hvordan? 6 Den gode forflytning i praksis

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere