s.10 Gennem krisen med skindet på næsen s.6 mere mod, mindre leverpostej

Transkript

1 s.10 Gennem krisen med skindet på næsen s.6 mere mod, mindre leverpostej + POUL nyrup RASMUSSEN OM DET NYE LINDØ KAMPEN MOD KONFLIKTER jagten på den gode service

2 s.2 LEDER Magasinet KOM FORAN Redaktionen afsluttet: 11. maj 2010 Oplagstal: Kom foran Hvorfor nu det? Udgives af: Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Munke Mose Allé Odense C Telefon Fax sde@sde.dk Hjemmeside sde.dk Redaktion: Kommunikationschef Lars Havelund (ansvarshavende) lhj@sde.dk Journalist Katrine Findsen (redaktør) kaf@sde.dk Kontakt redaktionen: redaktion@sde.dk Grafisk design og koncept: Kontrabande Opsætning Mediegrafiker Aksel Wichmann Larsen awl@sde.dk Tryk: PR Offset A/S, Fredericia Forside: istockphoto.com Alle rettigheder til indholdet tilhører Syddansk Erhvervsskole, og en hver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden forudgående tilladelse. Niels Henning Olsen Direktør De fleste af os vil gerne foran. Foran i køen i supermarkedet, foran på jobbet eller endnu bedre foran vores konkurrenter. Selvom det ikke altid er lykken at ligge forrest, giver det alligevel mange gange et bedre udgangspunkt for, at man når sine mål. På Syddansk Erhvervsskole markedsfører vi vores kursusaktiviteter under overskriften Kom foran i dit fag!. Det er nemlig det, vores uddannelser og kurser drejer sig om: Vi skal give vores kunder bedre forudsætninger for at leve op til fremtidens krav. Alle skal blive bedre, og alle skal forandre sig for at leve op til ændrede forventninger. Det samme gælder for Syddansk Erhvervsskole. Vi skal også blive bedre. Det nytter ikke at tage munden fuld af undskyldninger og henvise til lovgivningen eller gamle traditioner. Alting har sin tid, og derfor skal vi i takt med tidsånden også lytte til forandringerne i vores marked. En af de ting, som vores virksomhedstilfredshedsundersøgelser for eksempel har fortalt os, er, at vi skal blive bedre til at kommunikere om vores uddannelser, så virksomhederne bedre kan følge med i, hvad der sker på Syddansk Erhvervsskole. Men hvordan? Vi er i forvejen alle overdynget med kommunikation. Vi ved godt, at I har travlt ude i virksomhederne det har vi også. Kunne vi så ikke bare have sendt jer en folder? Jo, måske men der sker noget hele tiden, som vi gerne vil kommunikere ud, og det vil vi aldrig kunne opnå med brochuremateriale. Med bladet her vil vi gerne vise, hvad vi kan, fortælle om vores hverdag og om de små som store ting, der kan have indflydelse på driften af en virksomhed i Danmark. Som for eksempel, når Poul Nyrup Rasmussen tager ansvar for at nyudvikle Lindø til et nyt og tidssvarende industriområde noget, der får stor betydning for mange af de fag, vi uddanner til. Vi er Danmarks største tekniske erhvervsskole med 45 forskellige erhvervsuddannelser og mere end 900 forskellige AMUkurser. Derfor har vi dagligt tusindvis af mennesker, som kommer til os for at blive dygtigere og komme nærmere deres mål. Komme foran i deres fag. Det forpligter, men det giver også nogle helt unikke historier, som vi tror, mange kan få glæde og inspiration af. Vi skal også blive bedre. Det nytter ikke at tage munden fuld af undskyldninger og henvise til lovgivningen eller gamle traditioner. Vi deler fællesskab med jer i virksomhederne, der ligesom os har en opgave i at uddanne fremtidens arbejdskraft. Hvad enten det gælder de helt unge eller dem, der har brug for at blive bedre til det job, de har. Dette blad er mindst om os og mere om uddannelse og de ting, virksomhederne slås med. Forhåbentlig kan vi også inspirere jer med en idé eller to, I kan bruge i jeres virksomhed. Rigtig god fornøjelse.

3 springbræt til mere FRA FAGLÆRT TIL VIDEREGÅENDE s.3 Meget mere end bare en erhvervsuddannelse En erhvervsuddannelse giver adgang til meget mere end erhvervslivet. Mød to fyre her, der har taget den mindre slagne vej fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse som bygningskonstruktør og som er virkelig glade for den beslutning. Af Katrine Findsen, Mange mennesker tror, at en tømreruddannelse udelukkende giver adgang til at klatre på spær og lave nye vinduer. Og at en uddannelse til murer er ensbetydende med, at der skal lægges klinker og mures vægge resten af livet. Men der er rent faktisk ganske mange muligheder for videregående uddannelser med en erhvervsuddannelse. 31-årige Kenneth Vestergaard havde en mureruddannelse med i bagagen, da han startede på uddannelsen til bygningskonstruktør i efteråret Jeg var kørt lidt træt i, at der skete det samme hele tiden i min dagligdag. Samtidig var min stedfar i gang med uddannelsen til bygningskonstruktør, og det lød virkelig spændende, fortæller han. Teknisk forspring Martin Hansen på 24 år læser sammen med Kenneth Vestergaard, og han er oprindelig uddannet vvs- og energispecialist. I hans øjne er der klare fordele ved at have en håndværksmæssig baggrund på uddannelsen. Det kan godt være, at man ikke er helt lige så stærk bogligt som dem, der kommer med en studentereksamen, men jeg har let være at lære nyt. Til gengæld har jeg kendskab til bygninger i forvejen og ved, hvordan det hele er skruet sammen, og det er en stor fordel, fastslår han og fortsætter: Det teoretiske kræver lidt ekstra, men det er ikke anderledes end på andre uddannelser, tror jeg. Alle kan ikke være lige stærke i det hele, og der er altid nogen, der er bedre til noget end andre. Han bakkes op af Kenneth Vestergaard, der forklarer, at hvad man med en erhvervsuddannelse måske ikke ved om opbygning af større opgaver og studieteknik, har man til gengæld i tifold i forhold til det rent tekniske. Du kan ikke bygge et hus på ren teori. Du er nødt til at have haft materialerne i hånden, understreger han. Slut med fed løn De erkender begge, at det er en omvæltning at komme tilbage på skolebænken efter at have været ude på den anden side. En af de største barrierer er at komme tilbage og skulle sidde stille i så mange timer, siger Kenneth Vestergaard med et smil og suppleres af Martin Hansen: Ja, og så tager det tre et halvt år, og når man kommer fra en fed løn, kan det måske afskrække nogen fra at gå i gang med at læse videre. Til gengæld fremhæver de begge de dygtige undervisere som en stor del af glæden ved at gå på uddannelsen. De er dybt engagerede og ved virkelig noget om faget. De kommer ude fra branchen og er specialister inden for lige præcis deres område, siger Kenneth Vestergaard. Klar til fremtiden De to kan, hvis alt går vel, kalde sig bygningskonstruktører til jul. Og de to håbefulde fyre ser lyst på fremtiden og glæder sig til at komme ud på arbejdsmarkedet igen med al den nye viden, de har fået med. Jeg tror, vi har den fordel, at der er en del bygningskonstruktører med en studentereksamen og endnu ikke så mange med en håndværksmæssig baggrund. Vi har nok en fagmæssig fordel i forhold til vores baggrund, siger Martin Hansen. Foto: Aksel W. Larsen Med en erhvervsuddannelse i bagagen kan du blandt andet blive: Produktionsteknolog Byggetekniker Bygningskonstruktør Arkitekt Ingeniør Ernæringsteknolog El- eller vvs-installatør Multimediedesigner It- og elektronikteknolog Procesteknolog. Syddansk Erhvervsskole gennemfører undervisning for Erhvervsakademiet Lillebælt inden for en lang række videregående uddannelser. LÆS OM, HVILKE UDDANNELSER DIN ERHVERVSUDDANNELSE GIVER ADGANG TIL sde.dk under vidergående uddannelser

4 s.4 NYT LIV HOS LINDØ POUL NYRUP RASMUSSEN Foto: LORC Poul Nyrup Rasmussen, formand for Lindoe Offshore Renewables Center, LORC. Et nyt vindmølleventyr nu til søs Lindoe Offshore Renewables Center vil skabe fremtidens førende center inden for vindmølleindustrien og masser af regionale arbejdspladser. Af Poul Nyrup Rasmussen Vi har gjort det før, og vi skal gøre det igen. Vi skal skabe et eventyr i vindmøllebranchen nu til søs for beskæftigelsens skyld og for miljøets skyld. Det er visionen med det nye center for grøn offshore energi, LORC (Lindoe Offshore Renewables Center), som vi bygger op på Lindøværftet. Målet er at blive Europas førende center for forskning, innovation, test og industrialisering af branchen. Inden for de næste ti år skal der bygges, opstilles og drives store havvindmøller i Europa. Det kræver meget af en industri, som stadig trods flere mølleparker offshore befinder sig på et stadie, hvor møllerne er for små og for dyre til at opfylde fremtidens krav om billig og vedvarende energi. Kodeordene for LORC er derfor udvikling af møller med en større effekt og besparelser på produktion, installation og drift og vedligeholdelse af fremtidens parker. De skal stå på dybere vand, i større mølleparker, og elektriciteten skal transporteres længere ind til land. Der er kort sagt et hav af udfordringer og derfor er et center som LORC helt nødvendigt. På Lindøværftet findes unikke faciliteter, hvor man kan håndtere store elementer som fundamenter, tårne og landingsplatforme til offshore møller, ligesom der findes den rigtige know-how blandt medarbejderne. Vi skal bygge den bro, som har manglet mellem forskningen og industrien. Vi skal teste hele møllehuse og underleverandørers komponenter til vindmøller, og vi skal industrialisere produktionen, så ord som masseproduktion og metervare også kommer til at gælde for offshore havvindmøller. Det handler om at tage nogle teknologiske kvantespring, som gavner industrien og bringer prisen på vedvarende energi ned. Det vil give tusinder af nye job til Danmark ikke mindst til Fyn i centrum for udviklingen. LORC er det krystal, som har sat udviklingen fra værft til center for grøn energi i gang på Lindø. Mange virksomheder har allerede besluttet at flytte produktion til Lindø, og flere er på vej. Det er stort, og det er vigtigt, det der foregår på Lindø lige nu. Derfor vil jeg også gerne opfordre alle virksomheder på Fyn og omegn til at støtte op om udviklingen på Lindø ved at blive medlemmer hos LORC. LÆS MERE PÅ lorc.dk

5 TO GENERATIONER jagten på den gode SERVICE s.5 DEN GodE service kan aflæses på bundlinjen Begrebet god service er lidt diffust. For oftest er det individuelt, hvad vi opfatter som god service eller er det? Vi har spurgt to generationer Raun i murerfirmaet Palle Raun om, hvad god service er. Palle Raun drev firmaet i 37 år, inden sønnen Brian Raun i efteråret 2008 overtog den daglige ledelse. Palle Raun fungerer i dag som en slags konsulent, der kører rundt og skaber nye netværk og aftaler med kunder. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Har kunden altid ret? Brian Raun: Hvad er god service i dine øjne? God service er mange ting, men det handler i store træk om, at kunden får den ydelse, der er blevet bedt om. Derudover skal man opføre sig ordentligt, overholde aftaler og have respekt for de steder, vi kommer. Hvor langt vil du gå, for at kunden er tilfreds? Foto: Privat Vi vil gå langt, hvis kunden ikke er tilfreds med ydelsen. Så laver vi det om. Jeg vil hellere lave det hele om og have en tilfreds kunde, der taler godt om os ude i byen end en utilfreds kunde. Palle Raun: Hvad er god service i dine øjne? God service er, at vi overholder tiden og laver en god kvalitet hver eneste gang. Det er de to vigtigste ting, og det vi lægger mest vægt på. Desuden er vi nødt til at lave tingene til den rigtige pris, men prisen er mindre vigtig. Hvor langt vil du gå, for at kunden er tilfreds? Hele vejen! Vi laver gerne det hele om, og vi bliver ved, til kunden er tilfreds. Vi laver den kvalitet, der er aftalt fra start, og vi har sorteret i medarbejderstaben, så vi ved, at kvaliteten er i orden. Det er en del af mit job at tjekke op på, at kvaliteten er i orden, for vi vil ikke have utilfredse kunder. Ja, men hvis tingene er lavet håndværksmæssigt korrekt, og der er lavet det, der er aftalt, så laver vi det normalt ikke om. Men som sagt vil vi ikke have utilfredse kunder, og den indstilling virker. Kunderne kommer igen og anbefaler os til andre, så på langt sigt betaler det sig at sørge for, at kunden er tilfreds. Skal man tage skoene af, når man kommer ind et privat hjem? Ja, det skal man, og så skal man dække af og gøre ordentligt rent, når man er færdig. Og så vil vi heller ikke have, at der er nogen, der ryger i folks private hjem. Når vi laver et hus, er der rygning forbudt, når vinduer og døre er sat i. Vi skal rydde så godt op, at man ikke kan se, at vi har været der. Hvis vi opfører os ordentligt, kommer kunderne igen. Har kunden altid ret? Ja, for alt er til diskussion. Så længe vi kan gøre kunden tilfreds inden for rimelighedens grænser, gør vi selvfølgelig det, men det ville blive ragnarok, hvis kunden altid havde ret. Skal man tage skoene af, når man kommer ind et privat hjem? Det skal man i hvert fald! Det pådutter vi vores folk. Der er heller ingen rygning inden for, og vi skal gøre ordentligt rent efter os. Murere har altid haft ry for at være nogle svin, og det skyldes nok, at vores arbejde er beskidt. Derfor gør vi rigtig meget for at gøre rent efter os, men det er svært at undgå støv. Men vi gør, hvad vi kan, og der skal i hvert fald være ryddet op, når vi går specielt hos private kunder.

6 s.6 Interview Per Westergård Vi skal ville noget mere OM Per Westergård Chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Per Westergård, uddeler tæsk til det fynske folkemotto Det går nok. Hvis den syddanske region skal klogere og stærkere gennem krisen, skal både politikere, virksom heder og den enkelte turde noget mere, mener han. Per Westergård, 57 år, har været chefredaktør på Fyens Stiftstidende siden Per Westergård er desuden bestyrelsesformand for journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Han er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og Helsingør Dagblad i Per Westergård har en fortid som: Chefredaktør og adm. direktør, Århus Stiftstidende/Midtjyske Medier ( ) Chefredaktør og adm. direktør, Ingeniøren ( ) Redaktionschef, Politiken ( ) Redaktionschef, Børsens Nyhedsmagasin ( ) Af Signe Eriksen Tonsberg, redaktion@sde.dk Per Westergård er i sort fra top til tå. Men det er også det eneste dystre element i det solrige hjørnekontor på Fyens Stiftstidende, hvor hverken finans- eller aviskrise fremkalder panderynker hos chefredaktøren. Tværtimod. Kriser er ikke sjove, men de er sunde. Som virksomhed bliver man nødt til at vende krisen til noget konstruktivt og positivt, og det synes jeg, vi har gjort her, siger Per Westergård. For når der er krise på Fyn, så er der også krise på Fyens Stiftstidende. Vi hænger uhjælpeligt sammen med erhvervslivet. Hvis virksomhederne ikke har brug for nye ansatte, fyrer folk og sænker lønningerne, så mister vi jobannoncer og abonnenter, fordi folk ikke har råd til at holde en avis. Og når fynboerne forbruger mindre i butikkerne, så falder antallet af annoncer fra detailhandlen, forklarer Per Westergård. No bullshit Det er ikke første gang, Per Westergård styrer et medieskib gennem storm. Før han kom til Fyn, var han ansat som chefredaktør på skrantende Århus Stiftstidende. Fyens Stiftstidende er kommet ud af det værste kriseår med plus på bundlinjen og egenkapitalen i behold. Man har brugt krisen til at trimme butikken og ruske op på de indre linjer. Det betyder blandt andet, at der i chefredaktørens skuffe ligger en strategi for de næste tre år. Den handler meget om digitale medier. Et andet led i strategien er det tættere samarbejde med de mangeårige ærkerivaler på Fyns Amts Avis. Det betyder, at de to aviser fortsat har hver deres identitet, men nu deler fotoredaktion, sportsredaktion, onlineredaktion og lokalredaktioner i Fåborg, Svendborg og Ringe. Vi har været dødsfjender i hundrede år, og nu er vi begyndt at blande blod i erkendelsen af, at vi kan lave en meget mere rationel avisproduktion på Fyn, hvis vi rykker tættere på hinanden men bevarer to selvstændige profiler, forklarer Per Westergård om det, han kalder ikkefusionen med Fyns Amts Avis. Håbløst bagefter Og der er brug for at tænke alternativt. Fyn og den syddanske region har enorme uddannelses- og erhvervsmæssige udfordringer i forhold til Danmarks andre regioner, mener Westergård. Alt for få unge tager en ungdomsuddannelse, og for få tager længerevarende uddannelser. Samtidigt forsvinder ufaglærte fynske arbejdspladser i industrien dagligt til billigere lande som Kina. Regionen er med Per Westergårds ord håbløst bagefter. Det er et grundproblem for Region Syddanmark, at man i al for høj grad har baseret borgernes indtjening på arbejdspladser i industrien, der kræver en kort eller ingen uddannelse. Det lave uddannelsesniveau er en akilleshæl for den syddanske region, og det mønster skal vi have brudt, siger han. Og det er både politikernes, uddannelsesinstitutionernes og virksomhedernes ansvar. Det kræver et gearskifte, hvor vi meget mere ambitiøst end i dag får skubbet, lokket og motiveret unge til at tage en uddannelse og blive i regionen. Som erhvervsvirksomhed kan man gøre noget ved at være uddannelsessted for nye generationer, siger

7 chefredaktøren, der også vedkender sig sin egen del af ansvaret. Fyens Stiftstidende er en stor magtfaktor på Fyn. Derfor skal vi også påtage os at være med til at udvikle Fyn og Syddanmark i en positiv retning mod mere vækst og velstand. Jeg bilder mig faktisk ind, at vi som avis godt kan være både kritisk vagthund og løsningsorienteret, siger han. Løsningerne ligger blandt andet i at identificere de områder, som regionen skal leve af fremover fx velfærdsteknologi og den alternative energiindustri, som avisen for nyligt skrev om i artikelserien Det skal Fyn leve af. Lidt mindre leverpostej Per Westergård efterlyser mere mod og et opgør med den magelige og tilbagelænede fynske folkesjæl og mottoet Det går nok det hele. Der er en åbenlys konflikt mellem dén indstilling og de udfordringer, vi skal løse. Både erhvervsliv, uddannelser og politikere skal turde noget mere, og vi skal ville noget mere. Ellers går det hele ikke, fastslår han. Fyens Stiftstidende har for eksempel de sidste tre år haft en årlig talentkonkurrence, hvor fynske virksomheder udpeger deres talenter, som bliver præsenteret i et tillæg i avisen. Derefter bliver de største talenter kåret. Vi skal turde sige, at nogen er talenter og pleje dem, for de er vigtige for fremdriften i vores region. Virksomhederne skal tænke lidt mindre i leverpostej og gøre det attraktivt at være talent, siger han. Og jeg siger jo ikke alt det her for mine blå øjnes skyld. Jeg har en klar interesse i det, for jo mere velstanden vokser på Fyn, jo mere vokser min forretning, tilføjer han. Vi skal turde sige, at nogen er talenter og pleje dem, for de er vigtige for fremdriften i vores region. Foto: Fyens Stiftstidende

8 s.8 FRISØR FØR OG NU 1942/ /2010 Frisører før Mange odenseanere er i tidens løb blevet klippet i Odense Tekniske Skoles frisørafdeling. Byens frisørmestre var bekymrede for konkurrencen og fik i 1952 gennemtrumfet betaling for klipning. Kunderne skulle i øvrigt selv medbringe håndklæder, da dette foto blev taget i Foto: Herluf Lykke foto, Odense Stadsarkiv Frisører nu I dag er det helt andre lækre faciliteter, der rådes over på Center for Hår & Wellness. Eleverne arbejder i en moderne salon med alt det nyeste udstyr og med fokus på, at kunderne får en salonoplevelse og kunderne skal ikke længere medbringe deres eget håndklæde. Man kan booke tid hos de dygtige frisørelever på tlf Foto: Stamp Reklamefoto 2010

9 GRAFISK PRODUKTION FØR OG NU 1950/2010 s /2010 Trykkeri før Undervisning i Odense Tekniske Skoles trykkeri ca Foto: Odense Stadsarkiv Mediegrafikere nu Syddansk Erhvervsskole har ikke længere eget trykkeri, men vi uddanner fremtidens mediegrafikere til branchen. Eleverne arbejder med den nyeste teknologi, så de er parate til den verden, de kommer ud til, når de er færdige på skolebænken. Foto: Stamp Reklamefoto 2010

10 s.10 JANSSON SUCCEs I EN KRISETID Kriser får os op på tæerne Selvom forbrugernes tillid omsider ser ud til at være på vej tilbage, og købekraften så småt stiger, bløder mange virksomheder fortsat. Hvordan holder man skruen i vandet, når både kunder og ordrer bliver færre? Vi har talt med en direktør, der altid har strategien i tankerne og krisen i baghovedet. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Han mener, at kriser er et rammevilkår for at drive virksomhed, og at virksomhederne derfor skal være forberedte på det værste. Navnet er Axel Ørum Meier, og han er direktør i den Vejle-baserede virksomhed Jansson Gruppen A/S, der i tre underselskaber beskæftiger sig med blandt andet alarmteknik, el og tele- og datakommunikation. Virksomheden har de senere år udvidet og opkøbt andre virksomheder, når muligheden har budt sig og er ind til videre kommet gennem krisen med skindet på næsen. Kriser kommer og går Ifølge Axel Ørum Meier er den allestedsnærværende finanskrise altså blot én krise i rækken af mange, også selvom den er større end de fleste andre kriser, vi har været igennem i nyere tid. Jeg tror sådan set ikke, at det er anderledes end tidligere. Kriser kommer og går, og uanset hvilken regeringsfarve, vi har haft, har der været større eller mindre kriser, siger han. Bryd forretningen op og analysér Axel Ørum Meier har naturligvis ikke opskriften på at få en hver virksomhed gennem krisen. Men han peger på, at det helt centrale element i at drive en virksomhed sikkert gennem krisefyldt farvand er et solidt fundament. Det handler om at få et fundament bygget op og at have en plan med sin virksomhed, som bygger på virksomhedens værdier og idégrundlag, siger han. Konjunkturudsving er kommet for at blive, og derfor er det vigtigt, at vi som virksomhed er godt forberedte og ved, hvor konjunkturfølsomme vi og vores produkter er, fortsætter han. Han forklarer, at man skal bryde forretningen op i små bidder og se på, hvilke produkter og elementer, der er stabile i en krisetid. Simpelthen undersøge, hvad der går op, og hvad der går ned, når forbrugerne mister tilliden og så tilrettelægge sin virksomhed derefter. Medarbejderne skaber virksomheden Specielt når det går mindre godt, er det vigtigt, at man har nogle gode folk omkring sig, der alle arbejder mod samme mål nemlig at få virksomheden helskindet igennem den svære periode, forklarer Axel Ørum Meier: Tidligere har der mange steder været meget fokus på at få medarbejdere med de rigtige kompetencer tilknyttet virksomheden. For os er det vigtigste at få de rigtige mennesker ind. Virksomheden er medarbejderne Axel Ørum Meier pointerer, at medarbejderne skaber væksten, så uden de rigtige medarbejdere med den rigtige indstilling, er en virksomhed ikke en virksomhed men blot en samling tomme lagerbygninger, kontorer og produktionshaller. Virksomheden udgøres af medarbejderne, og de skal opkvalificeres løbende. For hvis medarbejderne går i stå, går virksomheden i stå. Vi får altså kun udvikling, hvis medarbejderne udvikler sig, fastslår Axel Ørum Meier og uddyber: Viden er som kærnemælk i køleskabet. Den holder sig heller ikke ret meget mere end tre dage. Usikker grund skaber arbejdsglæde og motivation Medarbejderne er altså i Axel Ørum Meiers optik virksomhedens største aktiv, og Jansson gør meget ud af efteruddannelse af medarbejderne også i en tid som denne, hvor pengene på efteruddannelseskontoen bestemt kunne bruges andre steder i virksomheden. Og det ligger Axel Ørum Meier meget på sinde, at den enkelte medarbejder indimellem kommer ud og prøver sig selv af på et ujævnt underlag. Hvis man skal bevare arbejdsglæden og motivationen i dagligdagen, er det virkelig vigtigt, at medarbejderne bliver udfordret løbende, understreger han og fortsætter: Alle medarbejdere skal med jævne mellemrum have sommerfugle i maven. Jansson Gruppen Jansson Gruppen har rødder tilbage til 1897 og består af: Jansson El A/S Jansson Kommunikation A/S og Jansson Alarm A/S. Virksomheden har hovedkontor i Vejle, beskæftiger cirka 180 medarbejdere og har en omsætning på omkring 180 mio. Foto: Stamp Reklamefoto

11 voxpop s.11 HvAd er det bedste ved din UddAnnelse? ny bestyrelse syddansk erhvervsskole har fået ny bestyrelse per 1. maj. bestyrelsen ser nu således ud: Michael Thomsen Murer på 3. hovedforløb Bygge og anlæg Det bedste er, at der er nye udfordringer hver dag. Så bliver dagene ikke ens. Jeg er også rigtig glad for det gode sammenhold, der er både her på skolen blandt os skolekammerater og ude på min læreplads blandt kollegerne. Susanne Roust Mediegrafiker, skolepraktik Medieproduktion Det bedste ved min uddannelse er, at man har mulighed for at være så kreativ hele tiden og hele tiden kan udfordre sig selv. Og så lærer man at samarbejde med andre og se tingene fra andre vinkler end ens egen. Patrick Morgenstjerne Laursen Klejnsmed på grundforløbet Produktion og udvikling Det bedste er at lære om bearbejdning og forædling af materialer. Jeg har en HTX og tager nu uddannelsen som klejnsmed, inden jeg om nogle år vil i gang med industriel designer. Jeg har en masse teoretisk viden, men uddannelsen som klejnsmed lærer mig tingene i praksis. Pernille Heibøll Frisør, 6. hovedforløb Krop og stil Det bedste er, at man har med mennesker at gøre. Det er meget socialt arbejde, og der er masser af udfordringer. Og så er det fedt, når en kunde forlader salonen og er helt vild glad for det, man har lavet. Formand torben mølgaard Andersen El installatør, Fyns Elteknik A/S udpeget af Tekniq Næstformand Flemming warth Forbundssekretær, Dansk Elforbund udpeget af Dansk Elforbund Lillebælt lars Hansen Formand, Dansk Metalarbejderforbund udpeget af Dansk Metal Odense Finn Christensen Afdelingsformand, Dansk Metal Vejle udpeget af Dansk Metal Vejle Gregers juhl-pedersen HR manager, YIT A/S udpeget af DI inge-merete koch Direktør, ERA Transport A/S udpeget af DI jens mathiesen Formand, 3F Odense Transport udpeget af 3F Odense Transport rene sørensen Adm. direktør, Hotel Munkebjerg udpeget af Dansk Erhverv/Horesta søren Folkersen Formand, TIB Fyn udpeget af Forbundet Træ Industri Byg jens ibsen Direktør, S. Guldfeldt Nielsen A/S udpeget af Dansk Byggeri Carsten Hansen MF, Socialdemokraterne udpeget af bestyrelsen leif skov 1. viceborgmester, Vejle kommune udpeget af kommunerne Sebastian Hau Kok på grundforløbet Mad til mennesker Det bedste ved min uddannelse er simpelthen at lave maden. Jeg elsker udfordringen i at skabe noget nyt. Sally Issaoui Elev i 1.b. Odense Tekniske Gymnasium Det bedste ved at gå på OTG er, at man får lov til at lave en masse praktisk arbejde, så man kan se, at teorien er rigtig. medarbejderrepræsentanter kjeld pedersen jannie sørensen elevrepræsentanter morten pedersen sally issaoui

12 skolen HAr ForeløbiG igangsat FølGende For At komme problemerne til livs: Samarbejde med Fyns Politi. Syddansk Erhvervsskole holder politiet orienteret med informationer om de elever, hvor der er optræk til problemer med trusler, vold, stofmisbrug m.m. Politiet vil inden for retsplejelovens rammer håndtere det over for eleverne og/eller deres forældre. Kontakt til Odense Kommune om et forstærket samarbejde, der forhåbentligt ender med bedre kontakt mellem skolen og kommunens sagsbehandlere. Skolen har et samarbejde med Rusmiddelcentret og kan trække på deres ressourcer og erfaringer. En lang række etablerede tilbud som Netværkstedet for elever med brug for hjælp til stort og småt i dagligdagen, psykologhjælp, mentorordninger, GPS en og Kompasset for frafaldstruede elever, lektiecafé etc. Foto: istockphoto.com

13 UnGdomsUddAnnelsernes nye UdFordrinGer s.13 til kamp mod konflikter Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddan nelse, giver nye udfordringer i uddannelsessystemet også på Syddansk Erhvervsskole, hvor problemerne med utilpassede unge er stigende. uddannelser, er der et øget antal unge, der har det svært på den ene eller den anden måde, socialt som fagligt. Ifølge Noemi Katznelson bunder en del af problemerne i en fejlslagen social politik i forhold til nogle unge, der skulle have været grebet ind over for tidligere. Samtidig giver det store fokus på at få så mange som muligt gennem en uddannelse nogle nye opgaver for skolerne. Lærerne skal favne en meget bredt sammensat elevgruppe via undervisningsdifferentiering. Konsekvensen for den enkelte lærer er dermed, at han eller hun står med 28 elever og skal have blik for den enkelte. Det er en uhyre vanskelig opgave, fastslår hun og fortsætter: Du kan forestille dig, at du har en stor familie med 28 medlemmer, du får til middag, der alle sammen skal have hver deres ret det er en ganske umulig opgave. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Trusler og korte lunter blandt de unge er desværre ikke længere noget, man kun støder på i nattelivet. Problemerne med utilpassede unge flytter i stigende grad ind i uddannelsessystemet, hvor også Syddansk Erhvervsskole mærker den ændrede adfærd blandt de unge. Specielt på skolens adresse på Risingsvej er tonen blevet mere rå i nogle afdelinger. kun få, der skaber problemer Udviklingen er især sket inden for det seneste års tid, forklarer kommunikationschef på Syddansk Erhvervsskole, Lars Havelund: Der er tale om problemer, som ikke er skabt på skolen, men som skolen bliver nødt til at forholde sig til. Vi har allerede iværksat flere initiativer og indsatser for at skabe et bedre miljø på Risingsvej og sørge for, at nogle få elever ikke skal ødelægge hverdagen for lærere og det store flertal af elever, som passer deres uddannelse. Lars Havelund understreger, at der er en stor forskel på, hvordan problemerne opleves alt efter, hvilken afdeling af skolen, man befinder sig på. Det er vigtigt at huske på, at størstedelen af vores elever heldigvis rummer store ressourcer, ligesom skolen på flere områder har stor succes med at øge fastholdelsen af elever. Skolen gør naturligvis alt for at komme problemerne til livs i de berørte afdelinger, siger han. lærer, pædagog og konfliktløser Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have et eller andet form for eksamensbevis betyder, at elever, der tidligere var blevet smidt ud eller måske tidligere slet ikke kom på skolen, fordi de arbejdede ufaglært, nu sidder på skolebænken. Det giver nye udfordringer for skolens undervisere. Vi har en bunden opgave i at bidrage til, at flere unge gennemfører en uddannelse, og derfor vil vi uvilkårligt få flere elever med problemer i bagagen, siger Lars Havelund. Underviserne på en erhvervsskole er fagfolk, men de har altid skullet mestre det pædagogiske samtidig det er der ikke noget nyt i. Men nu skal de også udfylde en ny rolle i forhold til konflikthåndtering og mægling, og det er en vanskelig opgave, fortsætter han. Flere unge har det svært Syddansk Erhvervsskole står desværre langt fra alene med problemerne, som flere eksperter kalder et symptom på en generel samfundsudvikling. Og uddannelsesinstitutionerne skal være forberedte på at håndtere den slags problemer i endnu højere grad fremover, mener Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU: Jeg kan i den grad genkende den oplevelse, man har på Syddansk Erhvervsskole. Hvad enten der er tale om folkeskolen, erhvervsuddannelser eller de gymnasiale Det handler jo også om, hvordan de bor, hvordan de vokser op, og hvordan familien fungerer. Det tænker man alt for lidt ind. yes we can men Ifølge Noemi Katznelson er 95 pct. målsætningen ikke en umulig opgave. Men det kræver, at man i langt højere grad ser tingene i en større sammenhæng. Jeg tror bestemt, at opgaven kan løses. I øjeblikket tænker man alene i, hvordan opgaven kan løses i uddannelsessystemet, men der er behov for en samlet ungdomspolitik, hvor der tænkes i sammenhænge mellem socialpolitikken, integrationspolitikken, boligpolitikken og så videre alle de faktorer, der også berører de unges uddannelsesengagement og trivsel i skolen, siger Noemi Katznelson og tilføjer: Det handler jo også om, hvordan de bor, hvordan de vokser op, og hvordan familien fungerer. Det tænker man alt for lidt ind. Skolerne alene kan ikke løfte opgaven det er opgaven simpelthen for stor til.

14 s.14 det sker DET SKER juni/juli/august Regional erhvervskalender 2. juni Væksthus Syddanmark inviterer til 360 graders vækstdag i Vingstedcentret ved Vejle. Her kan du møde nogle at tidens mest dynamiske vækstvirksomheder på tætteste hold og høre deres succeshistorier og få indblik i deres erfaringer. Arrangementet koster 250 kr., og tilmelding til Væksthus Syddanmark er nødvendig. Ultimo juni Det nye spa- og wellnesscenter på Syddansk Erhvervsskoles adresse på Munkebjergvej står klar til elever og kursister inden for kosmetikerområdet og til alle og enhver, der har lyst til at komme og blive forkælet. Centeret bliver det største af sin slags herhjemme. Flere siger ja til kr. Efter halvandet års nedgang i antallet af nye praktikpladser, ser det nu ud til, at kurven vender på visse uddannelser. Særligt indgangen Bygge og anlæg har været ramt af finanskrisens virkninger, men de seneste tal pr. 31. marts 2010 viser, at udviklingen nu er vendt, og at der nu oprettes lidt flere praktikpladser på dette område end på samme tid sidste år. Det er primært inden for Træfagenes byggeuddannelser, at der igen oprettes flere praktikpladser, men også i andre brancher er nedgangen i nye praktikaftaler bremset. Samlet set blev der på Syddansk Erhvervsskole indgået en anelse flere praktikpladser i april sammenlignet med april måned sidste år. Virksomheder, som overvejer at ansætte en ny lærling, kan med fordel gøre det inden udgangen af året. Alle virksomheder, der tager en elev fra en erhvervsuddannelse i praktik, får en kontant belønning på op til kroner. Tilskuddet gives til aftaler, der er indgået senest 31. december juni I Rådhushallen på Odense rådhus åbner en udstilling om Odenses deltagelse på Expo 2010 i Shanghai. På udstillingen om udstillingen kan du blandt andet møde de fire elever, der deltager fra Syddansk Erhvervsskole. 18. juni Håndværker- og Industriforeningen i Odense inviterer til den traditionsrige Medalje- og Legatfest på Odense Rådhus. Nyudlærte svende, der har opnået medaljer eller medaljeværdig karakter, indbydes til festen. 18. august Arrangementet Oplevelser sælger fokuserer på, hvordan du skaber øget omsætning med oplevelser, der er meget mere end rutchebaner og turisme. Oplevelser sælger er målrettet mindre og mellemstore virksomheder inden for alle brancher. Arrangementet koster 400 kr. og finder sted hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Oplægget foregår på engelsk. Tilmelding kan ske på startvaekst.dk Ultimo august Nyt nummer af KOM FORAN på gaden. Endnu en gang spækket med gode historier og relevante informationer til alle Syddansk Erhvervsskoles samarbejdspartnere. Læs mere om tilskudsordningen sde.dk/virksomhed DET SKER

15 SÅDAN! DEN GODE EFTERUDDANNELSE s.15 Planlæg din efteruddannelse og skab vækst i virksomheden Af salgsleder Susanne Toftager, sto@sde.dk At sørge for at afklare, hvad målet med virksomhedens kompetenceudvikling er, kan lyde så banalt. Men rent faktisk er der mange virksomheder, der glemmer, at kompetenceudviklingen både skal planlægges og understøtte virksomhedens mission og vision. I stedet bliver kompetenceudviklingen først igangsat, når der opstår et konkret behov. Hvis man som virksomhed først går i gang med at uddanne og udvikle medarbejderne, når behovet er der, er man allerede bag ud på point, for man er nødt til at være forberedt på morgendagens udfordringer. Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at strategisk langtidsplanlægning betyder, at det bliver lettere at anvende puljer og andre muligheder for at søge midler. Men selvom det er centralt, at efteruddannelse af medarbejdere understøtter virksomhedens strategiske mål, behøver det ikke udelukkende at handle om at sende medarbejderne af sted på kurser, der giver dem en kvalifikation, der er efterspurgt direkte i virksomheden. For det første, fordi det er enormt svært at vide, hvad ens behov er på sigt. Og samtidig, fordi man ved at se på medarbejderens ønsker om kurser og efteruddannelse er med til at fastholde de dygtige medarbejdere, der er så vigtige for virksomheden. Så det handler om, i dialog med medarbejderen, at se på, hvad medarbejderen vil, og hvor virksomheden vil hen og få de to ting til at gå op i en højere enhed. Når man så har besluttet sig for, hvad der står på efteruddannelsesmenuen, er der flere måder at gribe det an på. Hvis der er tale om kurser i AMU-systemet, er det en rigtig god idé at starte med at få kompetencevurderet medarbejderne gennem en såkaldt IKV (Individuel Kompetencevurdering), så man ved, hvordan niveauet hos den enkelte medarbejder er. Kompetencevurderingen betyder, at man får placeret medarbejderne på det rette niveau i forhold til deres forudsætninger og giver mulighed for at få tilrettelagt nogle individuelt skræddersyede forløb. Det er vigtigt at holde sig for øje, at de kompetencer, medarbejderen tilegner sig på et kursus, skal bruges i virksomheden efterfølgende og ikke bare gemmes, og glemmes, i det var da et meget hyggeligt kursus -kassen. Også i de tilfælde, hvor medarbejderen ikke kommer hjem med et konkret bevis på ny viden som for eksempel et truckcertifikat. Jo mindre virksomheden er, desto vigtigere er den enkelte medarbejder. Hvis der er tale om en stor virksomhed med masser af ansatte, er det nemmere at erstatte en enkelt, men er man kun fire, forsvinder 25 pct. af virksomhedens ressourcer og kapacitet, hvis en enkelt smutter. Det er simpelthen for dyrt at skifte medarbejdere ud hele tiden, så derfor skal I have de bedste medarbejdere i jeres virksomhed med de rette kompetencer, og som føler, at de har mulighed for at udvikle sig og dermed har lyst til at blive. Menneskelige ressourcer er et vigtigt konkurrenceparameter, og hvis I som virksomhed formår at udnytte disse ressourcer, kan det meget vel betyde, at det er jeres virksomhed frem for naboen, der overlever. Syddansk Erhvervsskole har en salgsafdeling, der kan hjælpe jeres virksomhed med alt fra kurser for store medarbejdergrupper til individuelt tilrettelagte forløb. Se kontaktoplysningerne bag på magasinet. Foto: iplexus FYNS POLITI FIK PRÆCIS, HVAD DE HAVDE BRUG FOR Det er ikke en hyldevare, vi får. Alt bliver rettet til, så det passer til det, vi har brug for. Det er de rigtig gode til! Sådan begrunder Lars Clausen, sektionsleder i personaleafdelingen hos Fyns Politi, det cirka fire-årige samarbejde med Syddansk Erhvervsskole. En enkelt kursusdag gav et sikkert spring fra Word97 til 2007, så var det Excel-færdighederne, der skulle pudses af, og Fyns Politi bruger også Syddansk Erhvervsskole til kurser, der er udviklet i samarbejde med skolen. Vi får god inspiration og supervision, og det giver tryghed, når kompetente kursusfolk kigger med over skulderen og står som garanter for, at tingene er, som de skal være, tilføjer Lars Clausen. Selvom kurserne, også for politiet, er økonomisk attraktive, er det ikke afgørende. at de falder ind under arbejdsmarkedsuddannelserne, fortæller Lars Clausen: Vi synes, at vi får rigtig meget for pengene og at den tid og de penge, vi bruger, giver et rigtig godt udbytte. Og så gør det jo ikke noget, at også faciliteter og beliggenhed er helt i top.

16 Har du spørgsmål? Syddansk Erhvervsskole har en lang række medarbejdere, der er klar til at hjælpe din virksomhed. Du kan altid kontakte Salgsafdelingen på eller hvis du har spørgsmål til kurser og efteruddannelse. Skolens virksomhedskonsulenter ved alt om praktik, regler, tilskud etc. i forhold til erhvervsuddannelserne. Du kan altid finde en opdateret liste over kontaktpersoner inden for hvert enkelt område på sde.dk/virksomhedskonsulent Kom foran i dit fag nu AMUkurser KURSER OG EFTERUDDANNELSE FOR ALLE Håndværk Service Medarbejder- og L e d e r u dv i k l i n g Bedre til dit job eller bedre Job? SE mere på sde.dk