Facebook Et helt nyt univers

Transkript

1 nr Facebook Et helt nyt univers Ung med diabetes Mad - dejlig og vigtig

2 INDHOLD 3 To om CONTOUR USB 8 Ung med diabetes 12 MAD: Sødt og sommerligt Redaktør og ansvarlig udgiver: Udgives af: Omslagsfoto: Susanna Flood Bayer A/S Nørgaardsvej Kgs. Lyngby Tel.: Fax: diabetes@bayer.dk Scanstockphoto 6 Motivation til gode træningsvaner 10 DIT blodsukker DIT blodsukkerapparat 14 KOST: Mad dejlig og vigtig LEDER Kære klubmedlem! Så kom sommeren endelig. Jeg føler efterhånden, at vinteren har varet siden oktober, og jeg synes nu også, at jeg har haft vintertøjet på lige så længe. Men nu påstår man, at det er slut for denne omgang, så nu er det bare med at nyde sommeren. Sommeren er en oplagt årstid til at komme ud og dyrke lidt motion, selvom det kan være svært at nå i en hektisk hverdag. Du kan læse artiklen omkring, hvordan du kan motivere dig til at dyrke motion. Gør noget, du virkelig synes er sjovt, er nok det vigtigste budskab, tror jeg. I dette blad kan du også læse om kost, hvordan forholdet mellem fedt, kulhydrater og proteiner skal være. Det gælder for alle, om man har diabetes eller ej. Det vigtigste punkt, når det kommer til både kost og motion, er at huske: Lidt er bedre end ingenting, og at selv små forbedringer, du gør, er gode. Det er helt sikkert en tankegang, der virker for mig. Hvis jeg skal gøre det hele på én gang, bliver det uoverskuelig, og så plejer jeg ikke at nå så meget. Blandt de vigtigste ting, når det kommer til måling af blodsukker, er at få nøjagtige blodsukkerresultater. Men det er også vigtigt, at det apparat du bruger, er egnet til dig. Bayers CONTOUR kan give dig mange personlige indstillinger, der spænder fra opsætningen af din personlige målområde, til hvorvidt og hvornår apparatet skal minde dig om at måle igen efter måltidet. Alle Bayers blodsukkerappa rater har Ingen kodning-teknologi, så du kan føle dig sikker, thi dette eliminerer en af de mest almindelige kilder til fejlagtige resultater nemlig, at du glemmer at kalibrere eller kode apparatet. I december 2009 lancerede vi Bayers nye blodsukkerapparat CONTOUR USB. I dette magasin kan du læse interview af nogle af de første brugere og læse om deres første oplevelser med apparatet. Der er mange, der uopfordret har kontaktet os, og givet deres entusiastiske ros og positive kommentarer tak for det. Apparatet er velegnet til den diabetiker, der måler ofte, og som gerne vil involvere sig i sine blodsukkerresultater. Vil du vide mere om apparatet, kan se mere på: Vi har også, som noget helt nyt, lanceret en side på facebook, hvor du kan skrive til os eller til andre om hvad, der rører sig i dit liv. Har du spørgsmål, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os. Lad os blive venner på facebook.com/livetmeddiabetes. Design: GRØSET Jeg ønsker alle en rigtig god sommer! Jesper Nyland Redaktør 2 diabetesmagasinet simplewins

3 CONTOUR USB Plug in. Know more. Take action. Hvordan er dette nye apparatet egentlig? Navn: Kim Arild Jansson Alder: 26 år Har haft diabetes i: 21 år Måler blodsukkeret: 5-6 gange om dagen Interesser: At træne Jeg har haft diabetes, siden jeg var fem år gammel og er nu 26. Jeg har aldrig haft et blodsukkerapparat som har set så spændende ud. Det er jo innovation på et område, der har været meget lidt innovation i tidligere, hvis du spørger mig. Det er første gang, jeg nogensinde er blevet interesseret i mit blodsukkerapparat. Både fordi det er vældig pæn, og et lille apparat og fordi det er lidt spændende at det kan kobles til computeren i USB porten. Navn: Synnøve Bjøkestøl Alder: 16 år Har haft diabetes i: 8 år Måler blodsukkeret: Før meget sjældent, nu op til 10 gange om dagen Interesser: At være ude med venner Illustrasjonsfoto Jeg er super glad for mit CONTOUR USB. Jeg synes, det er sjovt at måle nu for at se, om jeg har taget rigtig insulin. Så bliver det vel til, at jeg måler op til 10 gange i løbet af en dag! Nu ser jeg jo, når jeg har højt blodsukker og tager insulin derefter. Før gættede jeg bare, men nu ved jeg, at alting er mere kontrolleret. Når blodsukkeret er lavt, så spiser jeg. Jeg kan godt finde på at tage det i bussen og jeg sidder oppe foran i klassen og måler foran læreren. De fleste siger at CONTOUR USB ligner en mp3-afspiller, men så bliver CONTOUR USB kan du købe på internettet: Apparatet koster kr 745,-. Porto og fraktomkostninger er indkluderet. Jeg synes det er sjovt at måle nu. De fleste siger, at CONTOUR USB ligner en mp3 de ganske fascinerede, når jeg viser dem hvad det er, og de bliver imponeret over alt det, den lille ting har. Det ser cool ud, og det kan jeg godt li. Jeg målte helt sikkert ikke mit blodsukker så åbentlyst med mine tidligere blodsukker - apparater! De var bare så store. Denne her kan man jo tage lyden til og fra, så det er fint. Jeg kan også godt lide, at man kan se gennemsnit på resultaterne som er mærkede med før eller efter måltid så bliver det jo næsten en langtidsmåling! Det er også cool at se mine resultater på PC. Det er første gang, jeg nogen sinde er blevet interesseret i mit blodsukkerapparat Generelt synes jeg, det er enkelt at bruge og nemt at tage med sig. Skærmen er meget klar og fin, plus der er lys foran, der hvor du sætter strimlen ind, noget som gør det lettere at tage blodsukker om natten for eksempel. Batteriet fungerer godt, jeg har overhovedet ikke tænkt over om apparatet skulle oplades, da det lades op hver gang, du sætter den i computeren. Jeg har haft flere batteriproblemer med de andre apparater, jeg har brugt tidligere. Jeg har ikke brugt dataprogrammet Glucofacts Deluxe på apparatet så meget. Sidste gang var i går, da jeg skulle til diabeteskontrol. Da skrev jeg en pdf fil ud på forhånd, som jeg viste til lægen. Brugerfladen i programmet burde være lidt enklere, det virker gammeldags, synes jeg, i forhold til det avancerede blodsukkerapparat. Jeg har altid målt mange blodsukre og måler nok ikke mere nu, men jeg er mere stolt af at tage dette apparat frem i forhold til de tidligere jeg har haft. Folk er automatisk blevet vældig nysgerrige, når de har set det og lurer på, hvad det er, for det ser jo ikke ud som et traditionelt blodsukkerapparat. diabetesmagasinet simplewins

4

5 Hvordan kan min hverdag med diabetes blive endnu mere simpel? Måler jeg mit blodsukker korrekt? Hvordan finder jeg sammen med andre, der har det ligesom mig? Har du lyst til at få svar på bare ét af disse spørgsmål, så bør du melde dig ind i Bayer Diabetes es Care s nye Facebook-fanside Livet med Diabetes i dette åbne forum finder du svar på mange spørgsmål om diabetes, og du kan komme me med til spændende events. Bayer Diabetes Care opfordrer ordrer til at al indhold på Facebook har en god tone. Bayer Diabetes Care forbeholder sig desuden ret til at slette indhold på Facebook. Livet med Diabetes er navnet på Bayer Diabetes Care nye Facebook-fanside, der så dagens lys midt i april. Her kan alle facetter af dagligdagen med diabetes berøres for eksempel blodsukkermåling, madlavning, motion, sex alt sammen men på en enkel og ligetil måde. Brugerne af sitet er ikke ke kun tiltænkt type 1 og type 2 patienter, men også pårørende til patienter og almindelige interesserede i diabetes. Formålet er, at det skal være et åbent forum, hvor alle slagss kommentarer og indsigter omkring diabetes kan deles. En levende ende opslagstavle Sitet bliver opdateret af Bayer Diabetes Care med relevante artikler, forskningsresulta- ter, links m.m. Du kan også finde de mest stillede spørgsmål om blodsukkermåling ved hjælp af apperatet CONTOUR USB og hurtigt bestille et apparat til dig selv. Udover dette er alle slags tiltag fra brugerne e velkomne. Det kan være opslag om små tips og tricks til en nemmere hverdag med diabetes, forslag til fælles løbetræning eller måske en fest? Links til film, fotos fra en event m.m. m Alt er muligt. ww.facebook.com/livetmeddiabetes diabetesmagasinet simplewins

6 Motion Motivation is what gets you started Jim Rohn, amerikansk forfatter TEKST SUSANNA FLOOD Hvordan bliver jeg motiveret til at få varige træningsvaner? Med foråret kommer lyset, og hvis du ikke er til udendørs vinteraktiviteter, går det let sådan, at vinterens lange og mørke dage med mangel på motion nu giver dig en nagende dårlig samvittighed. Men nu er det tid at fokusere på fremtiden - ikke fortiden. Hvis du bliver hængende i de i tanker om det, du ikke har fået gjort på motionsfronten, er det let at blive fastlåst i en stillesiddende livsstil. Alle får mere energi af lyset og det spirende forår. Benyt dig af den og lad dig endvidere inspirere af disse tips til, hvordan du motiverer dig selv til at motionere. Gør noget, du synes er morsomt. Du skal have det sjovt! Tænk dig rigtig godt om: Hvornår grinede du sidst igennem under fysisk træning? Måske dengang, da du var i svømmehallen med dine børn? Eller da du gik tur med en veninde? Måske, da du dansede ved din fætters fødselsdagsfest i fredags? Det kræver meget mere motivation at dyrke trænings - metoder og aktiviteter, som du synes er kedelige. Afprøv flere ting, snak med folk om, hvad de synes er særlig sjovt ved den træningsmetode, de har valgt. Der findes mange forskellige former for fysisk træning, og skal du til at træne jævnlig på længere sigt, skal du finde den metode, som giver dig mest muligt psykisk velvære. Vær kreativ og prøv dig frem for at finde den form, du bedst kan lide. Forpligtelse til aftalen Forpligtelse er et vigtigt ord, når det gælder træningsmotivation. Træn gerne sammen med nogen, da det at vide, at nogen venter på dig gør det lettere at komme til træning. Har du ikke et passende emne at lave en træningsaftale med, så er det vigtigt, at du laver en aftale med dig selv. Skriv det op helt på linje med dine andre aftaler i planlægningskalenderen, så du kan henvise til den, hvis du er nødt til at nedprioritere andre ting såsom overarbejde. Nej, det går ikke, desværre - jeg har en vigtig aftale, som jeg skal overholde, kl. 18. Øv dig på at prioritere din egen træning. Husk også at rose dig selv, hver gang du har holdt aftalen. Opstil realistiske mål for dig selv og udnyt den tid, du har til rådighed Sæt dig træningsmål, som er realistiske i forhold til den form du er i og de faktiske muligheder, du har. Det at løbe 10 km, når du ikke har gået 10 km i mange år, er måske at tage munden for fuld. Del dit store mål op i taktiske delmål, som er opnåelige. Gå på arbejde i stedet for at tage bussen i to uger for så en dag i ugen at skifte fra gang til langsomt løb. Etabler også alternative træningsforløb, som tager kortere tid som en løsning til de gange, hvor andet må prioriteres, så at du under alle omstændigheder holder aftalen med dig selv om at få trænet. Brug godt træningsudstyr, anskaf hjælpemidler og beløn dig selv! Få dig en skridttæller eller et pulsur, som kan give dig information om fremgang og motivere dig til videre træning. Det at kunne se ændringer i pulsen og ikke mindst i hvilepulsen giver ofte smag for at træne 6 diabetesmagasinet simplewins

7 Motion. Habit is what keeps you going. endnu mere. Måske hjælper det på din motivation at få nye træningssko, tøj eller udstyr? Husk også at udsætte en belønning til dig selv for hvert delmål. Noter dig, hvad der faktisk fungerer for dig! Uanset om du har gået til træning to dage, to uger eller to måneder, er det vigtigt efter perioden at analysere, hvad det faktisk var, der fik dig til at træne i den periode. Hav det i baghovedet, når du formulerer nye træningsmål. I analysen bør du også notere dig, om resultaterne skyldtes indre eller ydre motivation. Hvis du skal etablere nye træningsvaner, som faktisk varer ved over tid, er det den indre motivation, som fungerer bedst. INDRE og YDRE motivation Eksempler på YDRE motivation kan være: Skyldfølelse: Du føler, at du burde tage bedre vare på din krop, og træningsturen kommer af den motivation ikke, fordi du faktisk har lyst til at løbe en tur. Du ønsker at tabe dig for at vise dig frem i bikini på stranden til sommer. Når ferien er forbi, holder du let op med at træne. Du ønsker at tilhøre en gruppe. Hvis det er trendy at jogge, er det det, du gør - er det trendy at danse, er det det, du gør. Eksempler på INDRE motivation kan være: Når du føler, at det at arbejde hen imod et mål, er målet i sig selv. Du har glæde af at udføre aktiviteten. Når du har interesse for aktiviteten eller føler, at træningen er en del af din identitet: jeg er en danser, jeg er en skiløber, jeg er en svømmer. Når du føler, at du mestrer aktiviteten, så den giver dig større selvtillid. Kilder: thinkexist.com, treningsforum.no, trim.no og diabetesinfo.no diabetesmagasinet simplewins

8 Ung med diabetes Har vi en Det er med diabetes som med sport. En stor udfordring og nogle aftaler, der skal overholdes. Sygeplejerske Jeanne Maibom Jensen ved en masse om begge dele gennem sit daglige arbejde med unge diabetikere. ind og her møder vi diabetessygeplejerske Jeanne Maibom Jensen, som kender alt til store udfordringer og aftaler. Jeanne er en af de 4 sygeplejersker, der tager sig af de godt 400 børn og unge, der besøger stedet. Så hun ved, hvad hun taler om. Den største udfordring for teenagere med diabetes er at acceptere, at de har fået en kronisk sygdom, som de skal leve med resten af deres liv, siger Jeanne. Det her med at de hele tiden skal være et skridt foran, hele tiden måle blodsukker, hele tiden tage deres medicin og hele tiden tænke på, hvad sker der nu de næste mange timer. De er nødt til at planlægge i modsætning til deres jævnaldrende, der næsten kan tage hovedet af og gå med det under armen. TEKST OG FOTO FINN JOHN CARLSSON (M. DJ/PF) Det her bliver noget af en udfordring. Derfor skal vi have aftalerne helt på plads! Der skal angribes over hele banen. Ingen må stå og sove på sidelinjen. Der skal fart på. I skal give den alt, hvad den kan trække. De må ikke få en chance! Har vi en aftale? Godt! Se så at komme ind og slå dem! Træneren i den lokale idrætsforening har holdt peptalk til sine spillere og ingen er i tvivl. Aftalerne er helt på plads. Og aftaler, det er også noget, der er meget vigtigt, når vi taler teenagere og diabetes. STORE UDFORDRINGER I de gamle overlægeboliger i Glostrup er Børneafdeling L s Diabetesambulatorium flyttet LÆR AF GIVE SLIP Men der ligger også store udfordringer for sundhedspersonalet. Hvordan når vi ind til de unge? Hvordan fanger vi dem bedst? Og ikke mindst: Hvordan kommer vi om bag den ydre skal og får dem til at forstå, hvad konsekvenserne er af de valg, som de træffer i teenageårene, siger Jeanne. Udfordringen for forældrene er i første omgang at lære at give slip og stole på, at deres børn i virkeligheden godt kan det her. Det afhænger naturligvis også af, i hvilken alder de har fået diabetes. De helt små har livet igennem haft en mor og en far, der har styret det hele, påpeger Jeanne Maibom Jensen. For disse forældre kan det være meget svært at give slip, når børnene når teenageal- 8 diabetesmagasinet simplewins

9 Ung med diabetes aftale? deren og lade de unge gøre de ting, der nu en gang hører med til at være teenager. VIL VÆRE SOM KAMMERATERNE I teenageårene påvirker væksthormonerne blodsukkeret i stor stil, og det er også der, vi ser en øget stigning i insulindoserne. For pigerne er det også omkring deres menstruationstidspunkt, at blodsukkeret stiger. Derfor er det vigtigt, at der er rigtig godt styr på kontrollen. Vi oplever af og til, at de unge sløser med blodsukkerkontrollen som en form for et opgør med forældre og sundhedspersonale. Men jeg tror ikke rigtigt, det er et oprør. Jeg tror ikke rigtigt, de tænker over det. De vil bare gerne være som alle deres kammerater. De unge er ikke ligeglade, for når vi går lidt til dem, så fortæller de os, at de også er angste for senkomplikationerne. Men de kan alligevel ikke rigtigt forholde sig til dem. Det er ikke mig, der bliver ramt, det bliver alle de andre, er undskyldningerne. NATURLIG HVERDAG Vi og forældrene skal hele tiden møde de unge, der hvor de er og indgå nogle kompromisser: Hvad er det, de selv kan være med på? Og så lave nogle aftaler med dem. I forhold til blodsukkermålinger kunne det f.eks. være intervallerne for FAKTABOKS Børneafdeling L Diabetesambulatorium Bakken 5, Glostrup målinger. En ting er, at jeg godt ved, hvad der er allerbedst og som virker, men jeg skal have de unge til at forstå det, og de skal have det lagt ind som en naturlig ting i deres hverdag. Jeanne Maibom Jensen er inde på, at der hele tiden skal indgås aftaler på de unges præmisser. Det kommer man længst med i det lange løb. De unge fortæller selv, at de klarer sig fint i dagene efter besøget på ambulatoriet, men så glemmer de det, der er aftalt. Nogle unge kommer til kontrol hver anden måned, andre hver 14. dag. I teenageårene dukker problemet med alkohol også op og her løfter den erfarne diabetessygeplejerske lige pegefingeren. Der er store risici forbundet med indtagelse af alkohol. Det er der, kroppen groft sagt bliver sat ud af funktion, siger Jeanne. Man skal hele tiden tænke på, at leveren kun kan en ting ad gangen. Så der, hvor den i forbindelse med insulinchok normalt frigiver sukker, kan den i forbindelse med alkoholindtagelse kun omsætte alkoholen. Så hvis de unge får insulinchok, mens de er alkoholpåvirket, kan det blive rigtigt farligt. FLERE AFTALER Så derfor er det igen fornuftigt i at lave nogle aftaler med den unge om at nyde alkohol med omtanke. Sikre sig, at der er nogle kammerater, der ved, at den unge har diabetes. Hvis vedkommende pludselig sidder henne i et hjørne og er blevet lidt mærkelig, så kan det være, der skal gribes ind. Så skal der tags et blodsukker eller måske ringes efter forældrene. Det er meget vigtigt, at der i sådanne situationer bliver holdt lidt ekstra øje med den unge diabetiker. Men de unge mennesker passer heldigvis godt på hinanden og kammeraterne er meget opmærk somme på problemerne, hvis de skulle opstå, pointerer Jeanne Maibom Jensen. For de fleste unge er et liv med diabetes blevet en helt naturlig del af deres hverdag. Der skal måles blodsukker og tages insulin, og det tager ikke ret lang tid for dem. Mange dyrker sport på eliteplan og her skal der være 100% styr på blodsukkeret. Ellers kan man ikke præstere det, man skal på sportspladsen. Så er der også dem, der hele tiden prøver at modarbejde situationen, som ikke rigtigt har accepteret sygdommen, og for hvem bare det at skulle måle et blodsukker er den mest uoverkommelige ting i verden. Det er meget forskelligt, og vi har begge grupper. Den sidste gruppe følger vi naturligvis meget mere op på end den første. Der er ansat: 4 sygeplejersker, 1 diætist, 2 bioanalytikere (en på deltid og en på fuldtid), og der er 2 faste læger tilknyttet. Man behandler og rådgiver 447 patienter, heraf kun 10 med Type II. Der er 175 børn og unge, der har pumpe og man udleverer 6-8 nye pumper pr. måned. Det sker i samarbejde med Medtronic/Bayer. Når de unge fylder 18 år, introduceres de til Steno Diabetes Center. De læger, som de unge skal have med at gøre de næste par år, kommer på besøg i Glostrup og taler med de unge, så de lærer hinanden lidt at kende. Derfor er spørgsmålet om, hvornår teenageren selv skal overtage styringen af blodsukkermåling og behandlingen af diabetes, også meget forskellig både alders- og modningsmæssigt. Men i års alderen er det meget almindeligt, at forældrene overlader mere ansvar til de unge, men stadig er med på sidelinjen. Erfaringer viser, at man faktisk først er helt klar, når man når op i starten af tyverne, til selv at passe sådan en sygdom. Så derfor er det meget vigtigt, at mor og far stadig er med, men træder et par skridt baglæns. Man skal igen lave en fælles aftale med den unge f.eks. om, at det er en gang om ugen, man kigger på blodsukkerne og regulerer medicinen, så de ikke føler, at det er kontrol hele tiden. TRÆTTE AF SPØRGSMÅL Et stort problem er også, at mange teenagere snyder med målingerne. Der er rigtig mange, der ikke vil måle sig i skolen. De er bange for, hvad deres jævnaldrende vil sige og tænke. Det der med at de hele tiden bliver konfronteret med, at de er anderledes får de samme spørgsmål af de samme kammerater igen og igen, det bliver de også trætte af. Mange kammerater er også helt uvidende om diabetes, og så skal der forklares stolpe op og stolpe ned, igen og igen. Og så er der mange af de unge diabetikere, der får nogle grimme kommentarer med på vejen. Det ansporer heller ikke til at tage apparatet frem, fortæller Jeanne Maibom Jensen. Teenageårene er også den periode, hvor diabetikerens blodsukker mange gange vil ligge højere end det optimale. Det er naturligvis ikke noget vi tillader, men vi må acceptere det. Man det er vigtigt, at vi så hurtigt som muligt får bragt kroppen tilbage på det rette spor igen. Men det er hele tiden den unge, der træffer valget. Vi vil gerne vejlede og komme med gode råd. Vi har al vores erfaring at øse ud af, men de unge skal stadigvæk tage et valg om, at de vil det her. Det er dem, der lever med sygdommen i døgnets 24 timer. Vi ser dem kun hver anden måned i en halv time. Her skal vi give dem noget positivt med på vejen, tilføjer Jeanne Maibom Jensen. diabetesmagasinet simplewins

10 Blodsukkerkontrol DIT blodsukker DIT b Det er vigtigt, at du, som har diabetes, passer godt på dig selv og holder blodsukkeret inden for dit personlige målområde, som du er blevet enig med din diabetessygeplejerske om. Det kan du gøre ved at måle blodsukkeret jævnligt. Selvom du måske har det helt fint, kan kun en måling fortælle dig, om dit blodsukker nu også er inden for dit personlige målområde. TEKST SUSANNA FLOOD Det er måske ikke altid lige opmuntrende at måle blodsukkeret, da resultaterne ikke altid ligger inden for de ønskede værdier. Det skal man ikke lade sig slå ud af. Blodsukker - målingerne er ikke en bedømmelse af dig som person, men giver dig vigtige oplysninger, som du kan bruge. De resultater, der ligger uden for dit målområde, kan faktisk være de mest værdifulde. De giver dig en pejling om, at du måske skal justere på mad, medicin og/eller motion for at blive endnu bedre reguleret. For at se, om der er noget, du kan forbedre, er det en god idé ikke blot at måle blodsukkeret hyppigt, men konsekvent at indsamle oplysninger om de omstændigheder, dine målinger er taget under: Hvor mange kulhydrater du har spist, dit aktivitetsniveau, om du er stresset eller syg samt dosering af medicin eller insulin. Det er især vigtigt at lægge mærke til usædvanlige aktiviteter, som f.eks. hvis du har været til fest eller spist noget, som du normalt ikke spiser. Mange bruger diabetesdagbøger til dette formål, andre synes, det er lettere at se på grafer og søjlediagrammer i et dataprogram for at følge med i blodsukkerniveauet over tid. Du får et meget bedre overblik over tendenser og mønstre i målingerne, når du bruger et diabetesprogram til pc som f.eks. GLUCOFACTS DELUXE. Når du har indsamlet oplysningerne, kan du skabe dig et overblik: Hvor mange resul - tater ligger over det ønskede niveau? Hvor mange ligger under? Hvor meget varierer mit blodsukker? Er mit blodsukker altid for lavt efter træning? Er det altid højt om aftenen? Nogle gange kan et svingende blodsukker forklares af omstændighederne, andre gange ikke. Der er især de målinger, du ikke selv kan se et tydeligt mønster i, som du bør drøfte med din diabetessygeplejerske eller læge ved næste besøg. Så kan I finde frem til relevante tiltag som f.eks. at sætte alarmen til påmindelse om opfølgende blodsukkermåling, ændre grænserne for dit personlige målområde eller konsekvent måle både før og efter måltiderne, hvilket giver dig meget værdifulde oplysninger. Det blodsukkerapparat, du bruger, skal passe netop til dig Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved dit apparat og de resultater, det giver dig. Alle Bayers blodsukkerapparater har Ingen Kodning-teknologi, der eliminerer den mest almindelige fejlkilde, nemlig fejlkodning af apparatet. Alle Bayers blodsukkerstrimler koder sig selv, hver gang du sætter en blodsukkerstrimmel i dit apparat. Hele 16% glemmer at kode deres apparat, hvis de har et apparat, der skal kodes*. Det er også vigtigt, at du kan tilpasse apparatet efter dine personlige behov. I alle apparater i Bayers CONTOUR -familie kan du indstille dit personlige målområde, dvs. de værdier, der anses som høje og lave for netop dig. Desuden kan du måltidsmarkere dine resultater og indstille din personlige tid for, hvornår apparatet skal minde dig om at måle igen efter et måltid. Det er dig, det drejer som. *Raine CH III. Self-monitored blood glucose: a common pitfall. Endocr Pract 2003;9: diabetesmagasinet simplewins

11 Blodsukkerkontrol lodsukkerapparat Sådan måler du dit blodsukker rigtigt: 1. Vask og tør hænderne før blodsukkermålingen. Undgå at stikke i tommel- og pegefinger. 2. Sæt en teststrimmel i dit apparat. 3. Hold mundstykket på fingerprikkeren mod din fingerspids og og tryk på udløseren. Stik på siden af fingeren, ikke i blommen. Husk at skifte prøvetagningssted, så du undgår ømhed og fortykkelse af huden. 4. Du kan forsigtigt "malke" bloddråben frem nedefra og op mod indstiksstedet, men pres ikke omkring selve bloddråben. Et sådant pres giver nemlig risiko for tilblanding af vævsvæske, hvilket kan føre til et forkert resultat. 5. Berør straks bloddråben med enden af teststrimlen. Blodet suges automatisk ind. Du må ikke trykke enden af strimlen mod huden eller placere blodet ovenpå strimlen. 6. Hvis dit blodsukkerresultat ikke svarer til, hvad du føler, bør du udføre en ny måling. 7. Notér gerne dine svar i en diabetesdagbog eller overfør dine lagrede målinger til dit dataprogram. Blodsukkerapparatet er et hjælpemiddel, der skal gøre dig tryg Måling af blodsukkeret er et værktøj, som du bruger hver dag til at kontrollere, om din diabetes er velreguleret eller om du skal foretage nogle justeringer. Det hjælper dig med at konstatere tendenser til for høje eller for lave værdier, finde ud af, hvordan din livret påvirker dit blodsukker eller se, hvad der sker efter fysisk aktivitet og når du er syg eller stresset. Husk, at blodsukker - målingerne er enkeltmålinger, og at blodsukkeret hele tiden svinger, også hos personer, der ikke har diabetes. En 24-timers profil af blodsukkeret kan derfor give dig nyttige oplysninger og et godt indtryk af dit blodsukker. I løbet af et døgn kan du måle: Fastende Før alle måltider 1 1/2-2 timer efter alle måltider Før sengetid Klokken 3-4 om natten Drøft med din diabetessygeplejerske, hvor ofte du skal gøre dette. diabetesmagasinet simplewins

12 Mad Sødt og sommerligt! Mange synes, det er lækkert med noget sødt efter en god middag. Men det behøver jo ikke være tunge cremedesserter. Der findes mange lette, velsmagende og friske desserter, der er nemme at lave. Her får du opskriften på ekstra lette og velsmagende desserter nemme at lave og lækre på lune forårs- og sommerdage. I samarbejde med Grethe Roede AS Pr. portion: 140 kcal Pr. 100 g: 140 kcal,protein: 2 g, Fedt: 4,1 g, Kulhydrat: 22,1 g Chokolademarengskage Når du vil gøre lidt ekstra ud af desserten, kan du lave en lækker, frisk dessertkage. Den kan laves som en stor kage eller som små portionskager. Ca. 20 portionsbunde Du skal bruge følgende: 5 æggehvider 3 ½ dl sukker 1 tsk. maizena 2-3 tsk. kakaopulver 1 tsk. vaniljesukker 1-2 tsk. hvidvinseddike Fyld 2 ½ dl vegetabilsk piskefløde, f.eks. sojapiskefløde 1 bæger vaniljekvark 2 granatæbler 400 g jordbær 1 mango 2 dl blåbær Sådan gør du: Forvarm ovnen til 250 C. Kom æggehvider, sukker, maizena, vaniljesukker og hvidvinseddike i en skål og pisk alt stift med en elpisker. Til portionskager: Form dejen til små runde bunde ca. 1 cm tykke og med en diameter på cm. Til en stor kage: Form dejen til en rund kage på bagepapir. Sænk varmen til 100 C og sæt pladen nederst i ovnen. Portionsbundene bages i ca. 45 minutter, mens den store kage bages i 1 time og 20 minutter. Bunden skal være lidt blød i midten. Lad kagen køle af og fjern forsigtigt bagepapiret. Pisk den vegetabilske fløde til skum og bland vaniljekvarken i. Fordel flødeskummet på kagen lige før servering. Pynt med frugt og friske bær. 12 diabetesmagasinet simplewins

13 Mad Pr. portion: 135 kcal Pr. 100 g: 86 kcal, Protein: 2 g, Fedt: 2,3 g, Kulhydrat: 14 g Vaniljepannacotta med jordbærsauce Lækker og mild vaniljepannacotta med frisk jordbærsauce. Dette er en dessert, der kan laves dagen før, og som er nem at tilberede. En frisk og velsmagende dessert, der egner sig godt til varme sommerdage. Pr. portion: 130 kcal Pr. 100 g: 101 kcal, Protein: 3,4 g, Fedt: 4,9 g, Kulhydrat: 10,6 g Appelsinfromage Frisk og velsmagende dessert, som kan laves i portionsskåle eller i en stor glasskål. 6 portioner Du skal bruge følgende: 6 blade husblas kogende vand 3 dl kvark 8 % 1 bæger appelsinyoghurt 1 bæger vaniljeyoghurt 0 % 2 æggehvider 5 spsk. sukker Sådan gør du: Læg husblassen i blød i koldt vand. Bland kvark og yoghurt sammen og pisk æggehviderne stive med sukkeret. Rør de piskede æggehvider i kvark- og yoghurtblandingen. Hæld vandet fra husblassen og opløs den i 3 spsk. kogende vand. Lad den smeltede husblas køle af og kom derefter 1 spsk. af kvarkblandingen i husblassen, før den hældes i en tynd stråle i kvarkblandingen samtidig med, at den vendes i med en dejskraber. Hældes i portionsskåle eller en stor skål, og sættes på køl (mindst 3 timer før servering). 4-6 portioner Du skal bruge følgende: 5 dl sødmælk 50 g sukker 4 blade husblas 1 vaniljestang Pynt: Galiamelon og jordbær Jordbærsauce: 300 g jordbær 5 dl vand ½ dl sukker ½ vaniljestang 1 kanelstang Sådan gør du: Læg husblasbladene i blød i rigeligt koldt vand i fem minutter. Kom halvdelen af mælken, sukker og vaniljestangen i en gryde. Bringes på kog og simrer i et minut. Tag gryden af varmen og tilsæt den udblødte husblas. Rør i blandingen til husblassen smelter og tilsæt resten af mælken. Tag vaniljestangen op og fordel massen i 4-6 portionsforme, f.eks. aluforme eller evt. kopper. Sæt pannacottaen i køleskabet natten over. Jordbærsauce: Giv vand, sukker, kanelstangen og kornene fra vaniljestangen et opkog. Tag gryden af varmen og lad blandingen stå og trække en halv times tid, så du får en god sukkerlage. Tag kanelstangen op. Del jordbærrene i mindre stykker og kom dem i sukkerlagen. Kør blandingen med en stavblender eller i en blender, så du får en jævn og fin sauce. Server vaniljepannacottaen i portionsskåle med jordbærsaucen ved siden af eller tag den ud af formen og server den på en desserttallerken med jordbærsauce over. Tip: Skal du have pannacottaen ud af formen, kan du dyppe formen hurtigt i varmt vand så løsner pannacottaen sig fra formen. diabetesmagasinet simplewins

14 Kost MAD dejlig og vigtig Mad er vigtigt for alle, og kendskabet til madens virkning er særlig vigtig for dem, som har diabetes. Det essentielle er at forstå, hvordan de ulige komponenter i maden påvirker blodsukkeret. Kroppen behøver brændstof (energi) for at vokse og fungere. Energigivende næringsstoffer er i hovedsagen kulhydrater og fedt. Protein giver også energi, men bruges først og fremmest som byggemateriale i kroppen. Personer med diabetes type 1 regulerer madens påvirkning af blodsukkeret med insulin. Diabetikere i flergangsterapi med Novorapid eller Humalog kan oplæres i kulhydrattælling, så de tager varierende mængder af hurtigvirkende insulin alt afhængig af deres måltid og indhold af kulhydrater. Dette giver en større frihed i levevis. Det anbefales for type 1 og type 2 diabetikere, akkurat som for alle mennesker, at spise sundt og varieret. TEKST KETTY HONORÉ, KLINISK UDVIKLINGSDIÆTIST Det anbefales at kombinere sund og varieret kost, med 30 minutters daglig fysisk aktivitet. Husk: lidt er bedre end ingenting også når det gælder om at ændre kost- og motionsvaner. KULHYDRATER Kulhydrater er kroppens vigtigste hovedkilde til energi. Det er ikke ligegyldigt, hvilken type kulhydrater man spiser. Kulhydrater deles ind i tre grupper: Sukker (monosakkarider), stivelse (disakkarider) og fibre (polysakka - rider). Fibre er kulhydrater, som ikke fordøjes i tarmen. Mange fibre er godt, da det giver en forsinket tømning af mavesækken til tynd - tarmen. Det betyder, at blodsukkeret stiger langsommere efter et måltid og holdes mere stabilt. Derudover giver det en længere mæthedsfornemmelse. Fibre er blandt andet med til at forebygge hjerte- karsygdomme, overvægt og tyktarmskræft. Undersøgelser viser, at de fleste af os får for lidt fibre i vores kost. Kilder til kulhydrater er kornprodukter, brød, kartofler, pasta, ris, tørrede bønner, frugt og grønsager. 6 OM DAGEN Det anbefales at spise mindst 3 stykker frugt (300 gr.) og 3 stykker grøntsager (300 gr.) fordelt over dagen. FIBRE Kostfibre er med til, at vi bliver mætte, når vi spiser. Der er kostfibre i vegetabilsk mad og mest i planternes cellevægge. Der findes to typer 14 diabetesmagasinet simplewins

15 Kost kostfibre. Nogle, der kan opløses i vand og nogle, der ikke kan, derfor inddeles de i vandopløselige og ikke-vandopløselige kostfibre. VANDOPLØSELIGE KOSTFIBRE Vandopløselige kostfibre er gode at spise, når man har diabetes. Disse kostfibre binder vand til sig i maven og tarmene og laver en slags klister. Klisteret kan være med til at forsinke optagelsen af kulhydrater, og giver derfor en langsom og jævn stigning i blodsukkeret. De vandopløselige kostfibre findes i rug, havre, tørrede bælgfrugter (linser og bønner), grove grønsager (gulerødder, kål, selleri, broccoli, porre, grønne bønner m.fl.) samt i nogle frugter og bær. IKKE-VANDOPLØSELIGE KOSTFIBRE Ikke-vandopløselige kostfibre er gode at spise, hvis du har træg mave og så mætter de godt. De ikke-vandopløselige kostfibre findes bl.a. i de grove hvedemelstyper som hvedeklid og grahamsmel. Dette har betydning for diabetikerens blodsukker, da rugbrød giver en langsommere stigning i blodsukkeret end hvedebrød inklusiv de grove typer. Hvedebrødet skal derfor spises i små mængder og gerne sammen med rugbrød, havrebrød, havregryn eller grønsager til hovedmåltiderne for at give en afdæmpning og stabilisering af blodsukkeret. Symbolerne nøglehullet og vælg fuldkorn først, kan være gode hjælpemidler, når du skal købe ind. NØGLEHULLET Nøglehullet er en frivillig mærkeordning lavet af Fødevarestyrelsen, som gør det lettere at vælge sundere. VÆLG FULDKORN FØRST Vælg fuldkorn først-kampagnen er et samarbejde mellem Diabetesforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen samt en række fødevareproducenter. HVORFOR SPISE GROFT Nye undersøgelser viser, at fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. PROTEIN Protein benyttes til opbygning og vedlige - holdelse af kroppens muskler og væv (hud, hår og negle). Kilder til protein er kød, fisk, æg, mejeriprodukter, tørrede bønner, linser. Der er som regel ikke problemer med at få tilstrækkeligt med protein i den danske kost. Protein har en ubetydelig indvirkning på blodsukkeret. FEDT Fedtet i maden tilfører kroppen vigtige fedtsyrer. Et tilstrækkeligt fedtindtag er nødvendigt for at dækket behovet for fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Store mængder fedt kan være forbundet med overvægt, forhøjet kolesterol og hjerte- karsygdomme. Fedt har en ubetydelig indvirkning på blodsukkeret. Fedtsyrer kan være mættede eller umættede. UMÆTTEDE FEDTSYRER Umættede fedtsyrer opdeles i enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer afhængig af deres opbygning. Umættede fedtsyrer er at foretrække i kosten. Kilder til enkeltumættet fedt er raps- og olivenolie, oliven, avokado, nødder og mandler. Flydende margarine og plantemargarine, hvor der er flest af de umættede fedtsyrer frem for de mættede. Flerumættet fedt fås fra forskellige olier og fede fisk. Der anbefales 300 g fisk om ugen f.eks. til frokost i form af marinerede sild, makrel i tomat, laks mv. samt til varm mad 1-2 gange om ugen. Umættet fedt sænker kolesteroltallet. MÆTTET FEDT Begræns indtaget af mættet fedt. Kilder til mættet fedt er smør, mejeriprodukter med højt fedtindhold, ost, okse-, svineog lammekød. Er der brug for ekstra kalorier ved lille appetit eller lav vægt anbefales det at øge indtaget af det umættede fedt. Mættet fedt øger kolesteroltallet KOLESTEROL Kolesterol er en form for fedtstof, som er nødvendig for kroppen, da det indgår i celler, hormoner og galdesyrer. Menneskets lever danner selv den mængde kolesterol, der er brug for. Men kolesterol findes også i den mad, vi spiser, som kommer fra dyrene. Men du behøver ikke at undgå æg, lever, leverpostej, skaldyr og rejer. FYSISK AKTIVITET Kombineret med en sund og varieret kost anbefales 30 minutters daglig fysisk aktivitet. Små ændringer med hensyn til kost og motion er bedre end ingenting. Alle forbedringer du gør, er til det gode. Den fysiske aktivitet er godt for kroppens velbefindende, men også for insulinets virkning. Type 2 diabetikere er oftest insulinresistente, d.v.s. deres insulin virker ikke efter hensigten. Motion/fysisk aktivitet får insulinet til at virke bedre og derved falder blodsukkeret. diabetesmagasinet simplewins

16 Bayer Diabetes Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produktspecialist Mobil: Else Klausen Produktspecialist Mobil Lene Avnegaard Produktspecialist Mobil: Helle Korsgaard Produktspecialist Mobil: Pernille Blaabjerg Produktspecialist Mobil: Bodil Worm Country Manager Diabetes Care Tlf.: /Mobil: Karin Hansen Key Account Manager, glucose Tlf.: Jesper Nyland Salg- og Marketingassistent Tlf.: Bessie Dal Kundesupport/produktspecialist Tlf.: Maria Winsnes Ordrebehandling Tlf.: Diabetes Care - Nørgaardsvej Kgs. Lyngby - tlf