Det Centrale Handicapråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Centrale Handicapråd"

Transkript

1 Årsberetning 2004 Det Centrale Handicapråd

2 Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: Fax: Teksttelefon: Mail: Hjemmeside: Redaktør: Informationsmedarbejder Kasper Egeberg Ansvarshavende: Sekretariatschef Mogens Wiederholt Forsidefoto: Scanpix / Philip Laurell Foto side 9: Scanpix Foto side 15: Kurt Larsen / model: Bertram Foto side 19: BAM / David Trood Udgivelsesdato: Marts 2005 Oplag: 2000 Tryk: Scanprint a/s ISBN ISSN Beretningen udgives også på bånd og diskette, og den kan desuden hentes på Det Centrale Handicapråds hjemmeside. Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse.

3 Det Centrale Handicapråd Årsberetning 2004

4

5 INDHOLD Forord... 6 Strukturreformen... 8 Etik og handicap Mod nye beskæftigelsesmål Sektorområder Det sociale område Beskæftigelse Uddannelse Trafik Økonomi og erhverv Sundhed IT Europæisk og international handicappolitik Fra vores egen verden Rådets medlemmer Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd... 58

6 Forord År nul efter handicapåret 2003 var Europæisk Handicapår blev året derpå. Sjældent har et år været så handicappolitisk begivenhedsløst og de begivenheder, der har været, har mestendels været skuffende. Aldrig så snart var 03 blevet til 04, før Videnskabsministeriet meddelte, at kravet om, at offentlige hjemmesider skal være handicaptilgængelige for at få fem netkroner i Bedst på Nettet, bare var en Handicapårs-gimmick, som man absolut ikke havde tænkt sig at holde fast ved i Og sidst på året kom så det længe ventede, men skuffende lovforslag om de individuelle kørselsordninger fra Trafikministeriet. Et af de få, men væsentlige lyspunkter har været Beskæftigelsesministeriets meget omfattende beskæftigelsesstrategi, Handicap & Job, fra december Her adresseres et af de helt centrale ligebehandlingsproblemer: handicappedes voldsomme marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Ministeriets satsning er kommet efter to omfattende analyser af handicappedes beskæftigelsessituation, som blandt andet Det Centrale Handicapråd har presset på for at få. En væsentlig del af forklaringen på det handicappolitiske dødvande i 2004 skal givetvis findes i det store fokus, der har været på strukturreformen, som jo bestemt også har stor handicappolitisk interesse, men primært på lidt længere sigt. Strukturreformen skal dog ikke have hele skylden mange tiltag og megen energi var timet til at kulminere i handicapåret Det blev imidlertid understreget igen og igen, at handicapåret ikke var afslutningen, men begyndelsen. Vi efterlyser det kick-off, som for alvor viser, at vi er ved begyndelsen til noget nyt. I Sverige, Irland, Norge og senest England har man inden for de seneste år gennemført omfattende og dybtgående udredninger af handicappedes livsvilkår og samfundsmæssige stilling. Ialle de nævnte lande har udredningerne ført til en ganske betydelig offentlig debat om handicappedes vilkår og efterfølgende større handicappolitiske satsninger. I Danmark har vi indtil videre valgt at fokusere snævert på beskæftigelsesområdet, men erfaringerne er de samme som i andre lande: Indsamling af konkret viden om, hvordan virkeligheden ser ud for mennesker med handicap, skaber handling og forandring de rigtige steder. Undersøgelserne viser 6 Det Centrale Handicapråd

7 Ester Larsen Formand for Det Centrale Handicapråd nemlig, at der ofte er ganske langt mellem det billede, vi gerne vil tro på, og den virkelighed mange mennesker med handicap lever i. Derfor indeholder Det Centrale Handicapråds ønskeseddel for 2005 to store ønsker. For det første ser vi meget gerne, at regeringen tager initiativ til en grundig analyse af handicappedes uddannelsessituation. Der har både før og under valgkampen være meget fokus på uddannelse: retten til en ungdomsuddannelse, øget fokus på efteruddannelse og løbende opkvalificering. Undersøgelser fra blandt andet Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at alt for mange handicappede snubler ud af folkeskolen med en amputeret og ufuldkommen afgangsprøve og derfor kommer skævt ind i ungdomsuddannelsessystemet. Handicappedes usikre tilknytning til arbejdsmarkedet kan meget vel have en direkte sammenhæng med dårlig og utilstrækkelig uddannelse. For det andet bør regeringens egen benchmarkanalyse af den danske handicappolitik følges op med en ny handicappolitisk handlingsplan, når konklusionerne fra analysen er klar først på foråret. Den gamle handlingsplan fra 2003 er ved at være udtømt, og benchmarkanalysen vil utvivlsomt skabe et behov for at drøfte nye initiativer. Der er derfor brug for en ny masterplan, som følger op på temaerne i handlingsplanen fra 2003 og sætter nye mål ikke mindst i lyset af de omfattende forandringer, strukturreformen varsler. Det Centrale Handicapråd bidrager gerne med ideer til en sådan masterplan. Ester Larsen Formand Mogens Wiederholt Sekretariatschef Årsberetning

8 Temaartikel Strukturreformen særforsorgens afskaffelse eller farvel til det specialiserede? Netop i år det vil sige i 2005 er det 25 år siden, den statslige særforsorg på handicapområdet blev endeligt udlagt til amterne. Det, der dengang blev præsenteret som en administrativ reform, blev i virkeligheden startskuddet til en meget omfattende indholdsmæssig reform af handicapområdet. Mange betragter med rette 1980 som det fikspunkt, der markerer starten på den normaliserings- og ligebehandlingspolitik, der i dag er grundlaget for dansk handicappolitik. Visionen Med strukturreformen bliver 14 amter til fem regioner, og man kan spørge sig selv, om det med amternes 25 års erfaring in mente nu også er klogt at tildele regionerne en så begrænset rolle på handicapområdet, som den nye struktur lægger op til. Det Centrale Handicapråd har som grundidé svaret JA til det spørgsmål. Ikke ud fra en naiv begejstring for det, vi hidtil har set i kommunerne, eller en blind kritik af den hidtidige indsats i amterne. Rådets principielle stillingtagen til fordel for en øget decentralisering af handicapområdet bygger på en grundlæggende opfattelse af, at den nye dynamik i handicappolitikken skal findes i en langt tættere dialog mellem specialområdet og normalområdet. Rådets syn på strukturreformen har ikke været bestemt af et organisatorisk synspunkt, men af et handicappolitisk synspunkt. Strukturreformen kan, hvis implementeringen gribes rigtigt an, styrke sektoransvarlighedsprincippet og bidrage til en øget mainstreaming og normalisering af handicappolitikken. Fra udlægning til afskaffelse Hæver man sig lidt op over den umiddelbare og på mange områder velbegrundede bekymring for en så omfattende reform, er der meget i reformens grundtænkning, der forekommer at være en helt selvfølgelig videreudvikling af den proces, der blev sat i søen med særforsorgens udlægning. I 1980 blev den statslige særforsorg udlagt til amterne. Særforsorgen holdt flyttedag. Den blev udlagt ikke afskaffet. I princippet 8 Det Centrale Handicapråd

9 forblev særforsorgen lige så sær i amterne, som den havde været det under staten, forstået på den måde, at amterne lige så lidt som staten havde et normalområde, hvortil handicapområdet kunne knyttes. Også for amterne var handicapområdet en særopgave, der skulle løses uden tilknytning til en tilsvarende normalopgave. Amterne har inden for de givne rammer leveret en på mange måder forbilledlig indsats i forsøget på at skabe en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Det lå dog allerede implicit i strukturen, at der var en grænse for, hvor normalt det kunne blive. At ansvaret for handicappolitikken nu overgår til kommunerne, må derfor i vid udstrækning opfattes som en naturlig videreførelse af den proces, som blev sat i gang med særforsorgens overdragelse til amterne. Denne pointe får sin lidt pudsige understregning i, at det faktisk først er nu med strukturreformen, at loven om udlægning af den statslige særforsorg ophæves endeligt, og de sidste rester skrives ind i serviceloven. Forudsætningerne Skal den handicappolitiske vision, som rådet ser i reformen, og et langt større kommunalt engagement på handicapområdet blive til virkelighed, er der en række politiske og praktiske forudsætninger, som skal være på plads. Og som både rådets og en række andre organisationers høringssvar viser, er det ikke uden videre tilfældet med det lovkompleks, regeringen sendte i høring i december Den første og måske væsentligste forudsætning knytter sig dog ikke til selve lovkomplekset, men til holdningerne i kommunerne. Kommunernes holdninger og organisering Kommunerne må som det første gøre sig klart, at de ikke blot overtager administrationen af endnu et lovgivningsområde. Her er tale om velfærdssamfundets hjerteblod. Det her er ikke matrikelforvaltning, kirkegårdsregulativer eller skatteligning. Det er helt konkret velfærdsproduktion på individniveau. Kommunalbestyrelserne bliver ansvarlige for et af de mest synlige, håndgribelige, men også mest Årsberetning

10 sårbare udtryk for den danske velfærdsidé: Vi vil vurderes på det, vi byder samfundets mest udsatte grupper. Det kræver, at kommunerne formulerer en egentlig handicappolitik. At man formulerer en ambition for, hvordan de af kommunens borgere, der er handicappede herunder nu også de der er meget svært handicappede skal behandles. Handicappolitikken skal herefter udmøntes i et konkret og præcist katalog over de praktiske politiske initiativer, der skal tages for at indfri ambitionen. Den nye rolle, kommunerne får på handicapområdet, stiller tillige krav til kommunernes organisering. Kommunerne skal hverken have en særlig handicapforvaltning eller blot overlade de nye opgaver til den eksisterende socialforvaltning. Opgaven bliver at arbejde systematisk med at få handicapperspektivet placeret og integreret i den forvaltningsstruktur, som man lander på, når reformen træder i kraft, samtidig med, at man sikrer sammenhæng i indsatsen på tværs af forvaltningerne. Det kan kommunerne fx gøre ved at oprette en tværgående funktion som udviklingskonsulent på handicapområdet. Mennesker og menneskers behov følger ikke nødvendigvis de administrative grænser, som mere eller mindre tilfældigt definerer arbejdsdelingen mellem forskellige kommunale forvaltninger. Selv om det er et væsentligt element i selve strukturreformen, at borgene får én indgang til det offentlige igennem kommunen så må man jo i sandhedens navn konstatere, at selv en kommune har mere end én dør. En kommune er jo ikke bare en kommune og desto større kommunerne bliver, jo højere vil specialiseringsgraden inden for kommunen forhåbentlig blive. Derfor vil det være en væsentlig opgave for de kommende kommunalbestyrelser at få skabt en struktur, som garanterer, at der kan arbejdes på tværs af forvaltningerne. Og at de institutioner og tilbud, den enkelte kommune etablerer, inddrages, så der kan arbejdes ud fra et helhedssyn og en kompleksitet i opgaveløsningen, som svarer til kompleksiteten og individualiteten i de behov, mennesker har. Handicapråd styrker dialogen og demokratiet En at de meget væsentlige nydannelser i strukturreformen er de nye obligatoriske handicapråd i kommunerne. Handicaprådene bliver et dialogforum, hvor myndigheder og handicappede borgere kan mødes om at udvikle den lokale handicappolitik. Det er vigtigt at understrege, at selv om handicaprådene lovgivningsmæssigt er placeret i sociallovgivningen (retssikkerhedsloven), skal de beskæftige sig med alt, der har relevans for handicappedes vilkår i lokalsamfundet uanset i hvilket ressort problemstillingen har sit udspring. Tager kommunerne de nye handicapråd til sig, dyrker dem og styrker dem, vil handicaprådene komme til at udgøre hjørnestenen i den fremtidige handicappolitik. Rådene skal først og fremmest være med til at formulere den lokale handicappolitiske ambition og de skal være med til at udvikle den vifte af initiativer, som skal realisere ambitionen. Og så skal de lokale handicapråd kontrollere og overvåge, at kommunerne lever op til de nye forpligtelser, de har fået i kraft af strukturreformen. Der hviler et enormt forventningspres på disse nye lokale handicapråd. Derfor er det også helt afgørende, at vi som Det Centrale Handicapråd, at De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og de enkelte forbund under DSI tager ansvaret på sig og ser til, at der udvikles hjælpeværktøjer, skabes materiale, gives uddannelsestilbud og rådgivningsmuligheder etc. Vi skal gøre vores til, at forventningerne kan indfries. Leverandøransvar og rammeaftaler En af de vigtige og påtrængende opgaver, de nye handicapråd får, bliver at følge og overvåge de rammeaftaler, der skal indgås mellem kommunen og regionen om leverance af 10 Det Centrale Handicapråd

11 de specialtilbud, som kommunerne ikke har faglige forudsætninger og den fornødne specialviden til selv at producere. Ud fra en betragtning om faglig bæredygtighed er det meget fornuftigt, at man som udgangspunkt har fastholdt, at regionerne har ansvaret for at levere de meget specialiserede tilbud. Der er imidlertid lagt op til en yderligere glidende decentralisering, hvor kommunerne efter en årrække får mulighed for og forventes selv at etablere nogle af de tilbud, de i første omgang køber hos regionen. Det er en del af den ønskelige normalisering på området, at kommunerne i betydeligt omfang etablerer egne tilbud til egne borgere. Det er ikke et selvstændigt handicappolitisk mål at have store centraliserede institutioner og boenheder på regionalt niveau. Det er derimod en handicappolitisk målsætning, at samfundets stigende velstand og øgede velfærd skal afspejle sig i handicappolitikken ved, at handicappede i højere og højere grad kan få de relevante, nødvendige og højt specialiserede tilbud stillet til rådighed så tæt på eget hjem som muligt. Det er dog helt afgørende, at kommunerne kun og først tager deres borgere hjem i egne tilbud, når de er i stand til og villig til at levere et tilbud, som kvalitativt er lige så godt eller bedre end det, de hidtil har købt fra regionen. Lakmusprøven på kommunernes modenhed til at overtage disse opgaver er, om de kan modstå fristelsen til at score en kortsigtet økonomisk gevinst ved at hjemtage borgere til egne discounttilbud på bekostning af en langsigtet handicappolitisk ambition. Der vil uvægerligt opstå et balanceproblem, når nogle kommuner begynder at trække deres borgere ud af de regionale tilbud for at give dem et tilbud hjemme. Kommunerne må her leve op til den tillid, de er blevet vist i strukturreformen, og være med til at finde en anstændig og solidarisk løsning på problemet. Der skal findes en finansieringsordning, som understøtter, at regionerne kvalificeret kan løfte den opgave, de har fået i kraft af leverandøransvaret. De regionale tilbud skal kunne opretholde og udbygge et højt fagligt niveau, samtidig med at kommunerne får det nødvendige incitament til at efterspørge regionale kvalitetstilbud og betale den pris, disse tilbud koster. Vælger mange kommuner de regionale tilbud fra, bliver de enkelte pladser uforholdsmæssigt dyrere, og det bliver vanskeligt at opretholde et højt fagligt niveau. Det kan betyde, at regionernes mulighed for at drive institutioner og tilbud undermineres til ubodelig skade for de borgere og kommuner, som er afhængige af et regionalt tilbud på højt niveau. Det må derfor sikres, at en fortsat glidende decentralisering i form af, at kommunerne i stigende grad etablerer egne tilbud, foregår kontrolleret og planlagt i samarbejde med regionen og kommunerne i regionen. De regionale tilbud må ikke udhules, ligesom det skal sikres, at nye kommunale tilbud har en tilstrækkelig specialiseringsgrad. Det er ligeledes vigtigt, at regionerne får mulighed for at udvikle og forbedre deres tilbud, så de kan indgå i en reel faglig konkurrence med de kommunale tilbud. Det er ikke acceptabelt at forcere decentraliseringen af tilbuddene ved at underminere de regionale tilbud økonomisk og dermed fagligt. Det gode liv i restordre Bestiller-leverandørrelation mellem kommunerne og regionerne er en grundfigur i hele konstruktionen, men samtidig også en af den nye strukturs akilleshæle. Det lyder besnærende enkelt: nogle bestiller og andre leverer. Men så enkelt er det ikke. Der er ikke tale om et simpelt on demand-system, som det kendes fra den industrielle produktion af varer. Både udformningen af bestillingen og designet af ydelsen er en uhyre kompliceret proces, der er meget lidt synlig og meget lidt formaliseret i systemet, som det fungerer i dag. Derfor er det helt nødvendigt at have et me- Årsberetning

12 get stort fokus på den relation ved overgangen til den nye struktur. Det er afgørende, at bestillingsfejl ikke fører til, at enkeltpersoner må acceptere urimelige tilbud eller ventetid på et relevant tilbud. Et acceptabelt liv kan ikke være i restordre. Det skal derfor understreges, at det er myndigheden og ikke borgeren der skal bære omkostningen ved en eventuel fejlkalkulation. Det er desuden vigtigt, at der i tilknytning til det nye efterspørgsel udbud system udvikles nogle robuste administrative planlægnings- og overvågningsmekanismer i kommunerne, så de rent faktisk er i stand til at forudse egne behov. De erfaringer, man har fået med amternes viden om deres egne tilbud i forbindelse med strukturreformarbejdet, og det vi kender fra amternes ventelisteopgørelser til forskellige tilbud o.a., er ikke overbevisende set ud fra et planlægningssynspunkt. Der er simpelthen brug for bedre planlægningsværktøjer, ligesom det er nødvendigt at acceptere, at regionerne i en overgangsfase kan få finansieret en vis overkapacitet. Derfor er det afgørende med en tæt dialog mellem kommunerne og regionen om, hvordan efterspørgsel og udbud matches, så den enkelte borger ikke gives et ringere tilbud, blot fordi kommuner og regioner har fejlkalkuleret behovet. Endelig er der behov for at få afklaret gråzonen omkring kommunernes visitation til de regionale tilbud. Hvad sker der, hvis en kommune visiterer en borger til et tilbud, og regionen er uenig i, at borgeren kan profitere af det pågældende tilbud? Eller hvis regionen mener, at den visiterede ikke tilhører tilbuddets målgruppe? Har regionen så bemyndigelse til at ændre på visitationen eller sætte den pågældende ind i regionens prioriterede venteliste? Det kræver en afklaring, så borgeren ikke endnu engang kan blive kastebold mellem to systemer. National videns- og specialrådgivningsfunktion Det er en grundforudsætning for den yderligere decentralisering, som gennemføres med strukturreformen, at der som foreslået skabes en muskuløs national videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Decentralisering i opgavevaretagelsen forudsætter en tilsvarende centralisering af ansvaret for vidensopsamling og vidensdistribution til det decentrale system. Derfor er VISO en kærkommen nyskabelse. Tværsektoriel og helhedsorienteret Det er imidlertid helt afgørende, at vidensorganisationen får en langt bredere sektorforankring end den, der er lagt op til i reformpakken. Skal VISO kunne leve op til intentionerne om en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og en tilsvarende udredning, bør blandt andet vidensenheder på uddannelses- og beskæftigelsesområdet også være omfattet af VISO. Det Centrale Handicapråd har foreslået, at de nuværende hjælpemiddelcentraler og tale-, høre- og synsinstitutter integreres i VISO. Der kan ligeledes være specialviden fra arbejdsmarkedsområdet, fx handicapkonsulenter, som bør inddrages i konstruktionen af VISO. Det er afgørende, at det i organiseringen og i den organisatoriske tilknytning tydeligt signaleres, at VISO ikke er en social institution, men en institution som indholdsmæssigt, formmæssigt og organisatorisk arbejder ud fra den brede helhedstænkning og tværsektorialitet, som i øvrigt kendetegner handicapområdet. Denne helhedsorientering er afgørende for VISO s videns- og rådgivningsforpligtelse. Men også i forbindelse med VISO s udredningsopgaver er det meget vigtigt, at der kan ydes en helhedsorienteret og tværsektoriel indsats, så den enkelte borger oplever, at der er tale om et sammenhængende forløb, som har fokus på hele borgerens livssituation. VISO bliver en netværksorganisation med en central enhed og en decentral placering af hovedparten af de specialister, der knyttes til VISO. I opbygningen af organisationen er det 12 Det Centrale Handicapråd

13 afgørende, at den centrale enhed får en betydelig størrelse, som sikrer en hensigtsmæssig faglig prioritering, og som det vigtigste kan sikre en professionalisering af arbejdet med at bringe viden ud i det decentrale system. Udvekslingen mellem praksisleddet og vidensenheden er erfaringsmæssigt det absolut kritiske punkt. Vidensenhedens vigtigste opgave er aktivt at stille sig til rådighed, så kommuner og borgere til enhver tid oplever, at den relevante viden er tilgængelig, når og hvor den er nødvendig. For at styrke denne udveksling og den indre sammenhæng i netværket er det afgørende, at der sættes ind med betydelige ressourcer i forhold til at sikre en kontinuerlig vidensudveksling mellem de mange decentrale enheder. Hvem visiterer? Det har været højlydt diskuteret, hvorvidt den enkelte borger skulle have adgang til selv at henvende sig til VISO for at blive udredt, eller om visitationsretten alene skal ligge i kommunen. I praksis vil det at give borgerne direkte adgang til VISO betyde, at det bliver institutionen VISO, der visiterer. Der er nogle indlysende juridiske og retssikkerhedsmæssige problemer ved at lade en ikke-myndighed som VISO træffe den type afgørelser. Hvem klager man fx til, hvis VISO giver afslag på en udredning? Spørgsmålet er imidlertid, om ikke problemer med retssikkerhed og jura kan løses, hvis der er en reel vilje til at lade VISO være åben. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at såvel kommuner som borgere har umiddelbar og direkte adgang til at trække på VISO s ressourcer både i forhold til rådgivning og udredning. De fleste erfaringer peger på, at misbrug forekommer relativt sjældent. Folk lader sig ganske enkelt ikke undersøge og udrede for sjov, ligesom de færreste er interesseret i et batteri af hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger, som de ikke har brug for. Frygten for, at en fri visitation vil føre til en eksplosion i udgifterne, er formentlig noget overdrevet. VISO for alle Et er imidlertid, hvem der kan henvende sig, noget andet er, hvem og hvad VISO skal vide noget om. Skal VISO på en tilfredsstillende måde kunne fungere på handicapområdet, er det afgørende, at alle handicapgrupper er dækket af den vidensfunktion, der er indeholdt i VISO. Det er ikke tilfældet med det forslag, der på nuværende tidspunkt ligger for opbygningen af VISO. Der må som minimum være de nødvendige vidensforudsætninger for at få en lige kvalificeret behandling, uanset hvilket handicap man henvender sig om. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at en ny national landsdækkende vidensinstitution diskriminerer mod bestemte handicapgrupper, blot fordi der ikke historisk har været en vidensfunktion inden for dette eller hint handicap. Det må der rådes bod på enten ved at tilføre nye ressourcer eller ved at pulje de ressourcer, der er til rådighed, på en anden måde. Det er helt nødvendigt for, at VISO kan dække hele handicapområdet på et tilfredsstillende niveau. VISO er grundlæggende en fornuftig og helt nødvendig nyskabelse, men den burde have været større og bredere tænkt i forhold til både sektorforankringen og brugergrupper. På vej mod en ny æra Strukturreformen kan og bør blive et kick-off til en ny dynamisk æra i handicappolitikken. Der ligger et stort potentiale i en hidtil uudforsket og uforsøgt synergi med normalområdet. Men det sker ikke af sig selv. Strukturreformen er anledningen, men den er jo ikke nogen løsning eller noget mål i sig selv. Nogen skal gribe anledningen og den nogen kan ikke være andre end kommunerne. Dette projekts succes eller fiasko står og falder med to forhold: Kommunernes vilje til at gribe stafetten og føre projektet igennem og at det ikke blot bliver et spareprojekt. Årsberetning

14 Temaartikel Etik og handicap Rådet blev i 2004 færdig med teksten til et refleksionspapir om handicap, etik og fosterdiagnostik. Papiret har sin baggrund i en temadrøftelse, rådet havde i 2001, og er yderligere aktualiseret af Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for fosterdiagnostik, som blev indgående diskuteret i 2003 og endelig udstedt i september Inspiration ikke svar Det er den enkeltes ansvar at udøve etikken i den konkrete situation. Derfor giver rådets refleksionspapir ingen absolutte svar, men forsøger i stedet at inspirere til overvejelser over, hvilke etiske konsekvenser der følger af forskellige valg. Af samme grund er det rådets opfattelse, at retningslinjerne for fosterdiagnostik skal have fokus på rådgivning. Rådgivningen skal være så bred, at kommende forældre får et reelt billede af, hvilke muligheder der fx er for at kompensere for et handicap. Derefter må den enkelte træffe sit eget valg. Etik og fosterdiagnostik Etik er en svært definerbar størrelse. Etik handler om den gode handlemåde, men i mange forskellige situationer vil vi som enkeltpersoner ikke være enige i, hvad der er den gode eller etisk korrekte handling. I vurderingen af, om en handling er etisk forsvarlig, kan man vægte en række forskellige hensyn, som handler om at sikre det gode liv. Det kan fx være hensynet til at undgå lidelse, at beskytte den svage, at beskytte livet og fremme selvbestemmelse, retfærdighed og lighed. Vi har forskellige redskaber til at afveje disse hensyn i forhold til hinanden. Dels undersøger vi sagens faktum hvor risikofyldt er en fosterdiagnostisk undersøgelse, hvad er chancerne for at få brugbare svar, ønsker kommende forældre fosterdiagnostiske undersøgelser, og hvad koster det at tilbyde undersøgelserne? Derudover bruger vi vores fornuft, intuition, evne til empati og oplevelse af samvittighed, når vi tager stilling til, om en handling vil være god at gøre; vil vores medfølelse med forældre og børn betyde, at fosterdiag- 14 Det Centrale Handicapråd

15 nostik vil give dem et bedre liv? Mener vi med fornuften, at det vil gøre forældre unødigt nervøse, eller at det er en lille økonomisk indsats, som vil kunne undgå megen smerte og store udgifter i fremtiden? Eller siger vores samvittighed os, at det er forkert at måle tilstanden på et foster, før det er født? Handicap og fosterdiagnostik Mennesker med handicap har ofte brug for forskellige former for hjælp, og livet former sig ofte ikke helt præcist som for de fleste mennesker. Det danske samfund er baseret på et menneskesyn, hvor alle mennesker har lige værdi, fordi et menneskes værdi afgøres af menneskets eksistens og ikke er et resultat af dette menneskes egenskaber og præstationer. Med fosterdiagnostikken får kommende forældre ret til at få undersøgt, om et foster lider af forskellige legemlige mangler. Desværre er der ofte ikke tale om, at disse legemlige mangler vil kunne behandles. Derfor handler fosterdiagnostik i dag allermest om at finde ud af, om forældrene ønsker fostret eller ej. Heri ligger en udfordring til samfundets generelle menneskesyn i forhold til mennesker med bestemte former for handicap. Samfundets forståelse for, at man som vordende forældre ønsker at abortere fostret, kan få betydning for den grad af velkommenhed, som mennesker med tilsvarende handicap oplever fra samfundets side. Samfundets støtte Der er forskellige opfattelser af, om et generelt tilbud om fosterdiagnostik med efterfølgende mulighed for abort nødvendigvis fører til et samfund, der generelt er mindre imødekommende over for mennesker med handicap. Man kan i hvert fald sige, at perspektivet er skræmmende, og det er vigtigt at tage initiativer til at undgå uønskede skadevirkninger på vores samfunds menneskesyn. I den forbindelse har rådet særligt fokus på kvaliteten af den rådgivning, der skal gives til kommende forældre, og på kvalitet og omfang af samfundets hjælpeforanstaltninger til børn, unge og voksne med handicap. Årsberetning

16 Det er afgørende, at kommende forældre får saglig solid rådgivning, også om hvilke muligheder der findes, hvis det skulle vise sig, at barnet har et handicap. Derudover skal samfundets støttemuligheder fortsat findes og udvikles og gives til alle, uanset om det pågældende handicap kunne have været konstateret med fosterdiagnostik. Det er en afgørende forpligtelse, samfundet har i kraft af det menneskesyn, samfundet er baseret på. Det er derfor meget vigtigt, at der ikke sker ændringer på dette punkt heller ikke som et resultat af en lang udvikling med fosterdiagnostik. Etisk overvågning I en folketingsdrøftelse af planerne for nye retningslinjer om fosterdiagnostik har Folketinget lagt vægt på, at der gennemføres løbende etisk overvågning af fosterdiagnostikken. Dette har rådet bakket op, fordi fosterdiagnostikken indeholder meget alvorlige etiske spørgsmål. Vi kan ikke afgøre, hvad den enkelte skal vælge, men vi kan holde øje med, hvordan praksis udvikler sig også i forhold til de etiske spørgsmål. På den baggrund bliver det måske muligt at vurdere, om retningslinjerne får uønskede etiske konsekvenser. I de udstedte retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er der ikke taget særlig stilling til Folketingets ønske om løbende etisk overvågning. Rådet har derfor skrevet til indenrigs- og sundhedsministeren og opfordret til, at det formuleres som selvstændig samfundsopgave at holde øje med de etiske konsekvenser af den praksis, som nu vil udvikle sig. Hvilken information får kommende forældre? Hvilken form for holdningspåvirkning ligger der eventuelt i den information eller i måden, den gives på? På hvilket grundlag tager kommende forældre stilling? Hvad er deres egne forestillinger om, hvad de tager stilling til? Hvordan bedømmer de værdien af det liv, de venter? Bedømmelsen af et livs værdi set i forbindelse med fosterdiagnostik vil ofte afhænge helt af det menneskesyn, der ligger bag. Alle medlemmer af et samfund bidrager til samfundets menneskesyn ved det menneskesyn, vi hver især praktiserer i vores handlinger og holdninger. Derfor er det vores fælles opgave at bidrage til et menneskesyn i samfundet, hvor alle er velkomne uanset fysisk tilstand. 16 Det Centrale Handicapråd

17 Det Centrale Handicapråd har udgivet et refleksionspapir om handicap, etik og fosterdiagnostik. Med refleksionspapiret vil rådet gerne bidrage til debatten om de mange vanskelige og ømtålelige emner, som fosterdiagnostik rejser i forhold til handicap og etik. Hvordan skal samfundet forvalte mulighederne i de nye teknologier, og hvad betyder det for samfundets støtte til mennesker med handicap i al almindelighed? Årsberetning

18 Temaartikel Mod nye beskæftigelsesmål Det Centrale Handicapråd er helt enig med socialminister Eva Kjer Hansen, når hun i en kommentar til regeringens beskæftigelsesplan for handicappede siger: Ved at være i beskæftigelse bliver vi del af et socialt fællesskab, der giver identitet og selvværd. Den oplevelse kan mange handicappede få gennem et arbejde på en almindelig arbejdsplads og de, der ikke kan, har vi i den sociale sektor mulighed for at hjælpe med beskyttet beskæftigelse. Spørgsmålet er blot, hvad der skal til, for at handicappede kan få og fastholde et arbejde. I 2004 har Socialforskningsinstituttet gennem to undersøgelser forsøgt at klarlægge, hvorfor mange handicappede har vanskeligt ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Handicap og beskæftigelse er et område, hvor der i høj grad savnes konkret veldokumenteret viden, og de to undersøgelser var derfor forbundet med store forventninger. Undersøgelser om handicap og beskæftigelse Den første undersøgelser, Handicap og beskæftigelse et forhindringsløb, blev dog ikke helt det vigtige redskab, som rådet havde håbet på. Analysen viste, at cirka 20% af den danske befolkning, ifølge eget udsagn, har et længerevarende helbredsproblem eller et handicap. Sammenblandingen af handicap og længerevarende helbredsproblem fandt rådet kritisabelt, fordi det gør det svært at få et reelt billede af handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viste også, at handicappede med selvvurderet nedsat arbejdsevne står dårligere på arbejdsmarkedet end handicappede uden nedsat arbejdsevne. Rådet synes også her, at metoden halter, fordi vurderingen af, om arbejdsevnen er nedsat, bygger på personens egen opfattelse. Har man et job, vil man formentlig være tilbøjelig til at vurdere, at ens handicap ikke påvirker ens arbejdsevne. Er man ikke i arbejde, vil man derimod ofte være tilbøjelig til at give ens handicap skylden. De store linjer i undersøgelsen viste, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke-handicappede 18 Det Centrale Handicapråd

19 er 85% og 58% for handicappede. Ledighedsprocenten for handicappede er 8% mod 5% for ikke-handicappede. Handicappede har altså svære ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Årsagerne er mangfoldige ifølge undersøgelsen. Der findes systemiske barrierer, fx vurderes Lov om kompensation til handicappede i erhverv som et dårligt redskab i beskæftigelsesindsatsen over for psykisk udviklingshæmmede og personer med hjerneskade, mens loven virker godt over for mange andre handicapgrupper. Det har også vist sig, at kendskabet hos virksomheder og handicappede til handicapkompenserende ordningerne er for dårligt, og at samarbejdet mellem offentlige myndigheder ikke fungerer optimalt. Holdningsmæssige barrierer er også et problem, dels i virksomhederne og dels hos handicappede selv. Endeligt er det tydeligt, at konjunktursvingninger rammer handicappede hårdt. I perioder med lavkonjunktur og tilbagegang i beskæftigelsen er det simpelthen handicappede, der er dårligst stillet på arbejdsmarkedet. Den anden undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet var rettet direkte mod personer med hjerneskade, sindslidelse og udviklingshæmning og samtidige begrænsninger i arbejdsevnen. Denne gruppe oplever mange af de samme barrierer som for fysisk handicappede, men derudover er der en række specifikke problemer i lovgivningen. Fx mangler der mulighed for at ansætte en længerevarende/permanent støtteperson, og det er heller ikke muligt at ansætte en mentor til en person ansat i et fleksjob. I de systemiske barrierer fremhæves også samspillet mellem en kompleks lovgivning og et tostrenget system. Mere viden og nye initiativer Socialforskningsinstituttets undersøgelser har bidraget til at give et klarere billede af handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, men der er stadig mange løse ender, før vi har et fuldstændigt overblik over, hvad der skal gøres. Det er fx nævnt, at handicappede gene- Årsberetning

20 relt har et lavere uddannelsesniveau end ikke-handicappede, men undersøgelserne siger ikke noget om handicappedes uddannelsesbaggrund i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Efter- og videreuddannelse er generelt vigtigt, men hvordan ser disse muligheder ud for handicappede? Tilsvarende kunne det være interessant at høre mere om personer, som har en nedsat arbejdsevne af sociale og/eller psykiske årsager: hvad er deres eget bud på deres reelle arbejdsevne? Strukturreformen og dermed også oprettelsen af fælles jobcentre kan forhåbentlig være med til at sammenflette det tostrengede system til et enstrenget system. Dog må rådet konstatere, at lovforslagene, som var til høring i slutningen af 2004, ikke helt giver så klart et billede af et enstrenget system, som rådet umiddelbart mener, at aftalen om strukturreformen lagde op til. Beskæftigelsesplan for handicappede Regeringen tog væsentligt et skridt i den rigtige retning, da den i december 2004 søsatte 12 nye initiativer til at hjælpe handicappede i beskæftigelse. Initiativerne spænder bredt, fx en pjece til vejledere, der beskriver forskellige kompensationsmuligheder, en række modelprojekter for personer i beskyttet beskæftigelse, som skal fremme deres forudsætninger for en tættere kontakt til det rigtige arbejdsmarked, og en mærkningsordning af den fysiske tilgængelighed på virksomhederne. De 12 initiativer kan forhåbentlig være med til at udfylde nogle af de huller, der gør, at handicappedes tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet er dårligere end ikke-handicappedes. Forbud mod diskrimination I slutningen af december 2004 blev handicap og alder omfattet af beskyttelsen om forbud mod diskrimination og chikane på arbejdsmarkedet. Kravet om implementering af handicappedes beskyttelse i lov om forbud mod forskelsbehandling udspringer af et EU-direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Det er første gang, at vi i Danmark får en lovgivning, der direkte forbyder diskrimination af handicappede. Det er derfor svært på nuværende tidspunkt at sige, hvilken effekt loven får for handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, da meget vil afhænge af praksis omkring lovens rækkevidde. I forbindelse med implementeringen af direktivet kæmpede rådet hårdt for, at der i selve loven skulle være en klageadgang til et administrativt organ. En administrativ klageadgang ville være med til at sikre borgernes retssikkerhed, men desværre lykkedes det ikke af få det med. Rådet har efterfølgende opfordret til, at man i forbindelse med udmøntningen af strukturreformen og oprettelsen af de nye beskæftigelsesankenævn åbner mulighed for, at klageadgangen kan placeres her. 20 Det Centrale Handicapråd

21 Sektorområde Det sociale område Det Centrale Handicapråds arbejde på socialområdet har i 2004 været præget af strukturreformen, som får stor betydning for mange handicappedes liv de næste mange år. Med strukturreformen får mange opgaver på handicapområdet nye ankermænd, og rådet har derfor brugt meget energi på at skubbe processen i den rigtige retning gav også plads til debat om problemstillinger omkring egnede boliger til mennesker med handicap, og på rådets fjerde møde kom socialminister Eva Kjer Hansen på besøg. Ministeren talte om strukturreformen og om vigtigheden af at også mennesker med funktionsnedsættelser har mulighed for at deltage i frivilligt socialt arbejde. Strukturreform Strukturreform har været til debat på alle rådets møder i På det første møde var emnet Strukturkommissionens betænkning (nr. 1434) om forskellige modeller for indretningen af den offentlige sektors struktur og opgavefordeling. Rådets diskussion drejede sig naturligt om, hvordan der med en ny opgavefordeling og struktur kunne sikres en bedre ligestilling af mennesker med handicap. Regeringen fremlagde den 27. april 2004 sit reformudspil Det nye Danmark. Udspillet blev behandlet på årets andet møde, hvor rådets daværende formand, Palle Simonsen, endvidere kunne fortælle, at han og rådets næstformand, Stig Langvad, havde været til et godt og konstruktivt møde med regeringen om strukturreformen. På årets tredje møde besluttede rådet at opfordre indenrigs- og sundhedsministeren til at inddrage rådet i den overgangsproces, der følger, indtil strukturreformen er gennemført. Rådet vil blandt andet gerne inddrages i etableringen af de institutioner, der oprettes på centralt niveau i forbindelse med monitorering, gennemførelse og evaluering af strukturreformen. Rådet er blevet hørt over regeringens endelige reformudspil, som kom i form af 48 lovforslag. På socialområdet betyder strukturre- Årsberetning

22 formen blandt andet, at kommunerne skal finansiere og varetage alle myndighedsopgaver på det sociale område. Amtskommunerne nedlægges, og de nye regioner får et leverandøransvar i forhold til kommunerne, der omfatter de opgaver, som amtskommunerne hidtil har varetaget bortset fra tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. Driften skal hovedsageligt finansieres ved takstbetaling fra kommunerne. Regionernes leverandøransvar omfatter en forpligtelse til at tilpasse kapaciteten i og udvikle de regionale institutioner og tilbud på baggrund af en årlig rammeaftale mellem kommuner og region. Kommunerne og regionerne skal årligt lave rammeaftaler, der foregriber kommunernes behov for pladser og tilbud. Der etableres en national videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), som samler langt hovedparten af den nuværende indsats med hensyn til at indsamle, bearbejde og formidle viden samt at rådgive og tilbyde udredning til kommuner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Der bliver endvidere oprettet obligatoriske handicapråd i alle kommuner. Rådet skriver i sit høringssvar, at der generelt er meget at vinde ved at samle ansvaret for borgeren på det sociale område ét sted. Rådet mener dog: at det er vigtigt, at der i tilknytning til det nye efterspørgsel udbud system, udvikles nogle robuste administrative planlægnings- og overvågningsmekanismer i kommunerne, så de rent faktisk er i stand til at forudse egne behov for tilbud og pladser. at det er afgørende vigtigt, at kommunerne der skal bære hovedparten af udgifterne ikke får et økonomisk incitament til at vælge det dårlige tilbud frem for det gode. En delvis objektiv finansiering fx af administrations- og udviklingsomkostninger vil være et konstruktivt element i en sådan positiv incitamentsstruktur. at det er helt afgørende, at videns- og specialrådgivningsorganisationen ikke kun knyttes til socialområdet. Skal VISO leve op til intentionerne om en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling, bør blandt andet vidensenheder på uddannelses- og beskæftigelsesområdet også være omfattet af VISO. Således bør de nuværende hjælpemiddelcentraler og tale-, høre- og synsinstitutterne integreres i VISO. Besøg af socialminister Eva Kjer Hansen Socialministeren besøgte rådet på årets sidste møde i På strukturområdet fremhævede hun det positive i, at der med reformen kommer et klart myndighedsansvar hos kommunen. På den måde kan borgeren ikke længere blive kastebold mellem forskellige myndighedsniveauer. Større kommuner, med et klarere ansvar, vil føre til større incitament til at levere ordentlig service. Ministeren talte også om frivilligt socialt arbejde. Frivilligt socialt arbejde er et vigtigt område ikke bare som supplement til den offentlige service, men også som en del af den omsorg, man tager for hinanden. I efteråret kørte ministeriet en kampagne om frivillighed og mangfoldighed i det frivillige sociale arbejde. Det var ministerens forhåbning, at flere mennesker med handicap ville deltage i det frivillige sociale arbejde, også i idræt og på det kulturelle område. Ministeren understregede vigtigheden af, at handicappede både skal deltage i det frivillige sociale arbejde som brugere af det, men også som ydere. Ministeren havde også fokus på nye muligheder for frit valg. Blandt andet kan mennesker, der får bevilget ledsager efter socialloven, nu selv vælge deres ledsager. Dermed får disse mennesker nogle valgmuligheder, de ikke tidligere har haft. 22 Det Centrale Handicapråd

23 Herudover nævnte socialministeren, at der på finansloven og i satspuljen er en række gode initiativer. Der skal blandt andet laves et udredningsarbejde om blinde og svagtseendes befordringsproblemer, og der er sat midler af til rådgivning af familier med børn med handicap. Derudover er der også afsat penge til en afdækning og evaluering af rehabiliteringsog træningsindsatsen for børn med autisme og til forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb på børn med handicap. Boliger til mennesker med handicap Boligsituationen for voksne med betydelige funktionsnedsættelser er et område, hvor der er brug for meget stor variation, og hvor boligens indretning ofte får betydelig indflydelse på det liv, der kan leves af den person, som har et handicap. Også i 2004 har rådet ved flere lejligheder behandlet boligproblematikken. I juni 2004 kom Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport om den eksisterende incitamentsstruktur og en mulig ny finansieringsmodel for amtskommunale botilbud til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I rapporten sammenlignes finansiering, indretning, driftsøkonomi mv. for handicapboliger efter lov om almene boliger med de samme forhold for boliger efter servicelovens 92. Formålet er blandt andet at undersøge mulighederne for at indføre en ny måde at finansiere handicapboliger på og muligheden for offentlige-private samarbejder i forbindelse med opførelse af handicapboliger. Rapporten konkluderer blandt andet, at 92-boliger bør erstattes af boliger efter almenboligloven en konklusion som i øvrigt er helt på linje med, hvad rådet altid har anbefalet. Rådet besluttede at kontakte socialministeren og gøre hende opmærksom på, at offentligt byggeri af varige boliger til voksne med betydelig nedsat funktionsevne bør etableres efter lov om almene boliger. Formålet er at fastholde mest mulig variation i tilbuddet, at servicebetalingen ophæves, og at boligbetalingen i de eksisterende 92-boliger så vidt muligt ligestilles med lejen i almene boliger. I den forbindelse anbefaler rådet, at der etableres en styring på lejefastsættelsen. Rådet anmoder ligeledes ministeren om at tage initiativ til en egentlig plan for overførelse af 92-boliger til almenboligloven. Mulighederne for at tage sociale ydelser med til udlandet I 2003 kom Center for Ligebehandling af Handicappede med rapporten Udland: Lukket land for handicappede, som ser på handicappedes rettigheder ved rejser og ophold i udlandet i forbindelse med arbejde, uddannelse og ferie. Undersøgelsen viste, at handicappede ofte ikke kan tage den støtte, de modtager i Danmark, med til udlandet. På baggrund af rapporten rettede rådet den 17. marts 2003 henvendelse til socialministeren med forslag om at nedsætte et udvalg, der skulle finde løsninger på de problemer, handicappede møder i forbindelse med at rejse til udlandet. Center for Ligebehandling af Handicappede har i 2004 gennemført en opfølgning på rapporten. Centret har gennemgået udvalgt lovgivning på beskæftigelses-, uddannelses- og socialområdet for at se, hvilke barrierer og muligheder der i dag findes for, at handicappede kan tage til udlandet i forbindelse med arbejde, uddannelse og ferie. På socialområdet er det udlandsbekendtgørelsen, der regulerer, hvilke ydelser man kan tage med til udlandet under midlertidige ophold. Her eksisterer stort set de samme barrierer, som Center for Ligebehandling af Handicappede påviste i rapporten fra Opfølgningen på udlandsproblemstillingen viser, at der er behov for at få udvidet varigheden af den periode, handicappede kan medtage støtte og kompensation under udlandsophold. Det er også vigtigt, at Socialministeriet vurderer, om loven skal ændres, så nogle Årsberetning

24 af de ydelser og kompensationsformer, der i dag ikke kan tages med til udlandet, skal kunne medtages i fremtiden. Socialministeriet har oplyst, at de er i gang med et større analysearbejde af EU-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Ministeriet ser på EU-forordningens betydning for herboende handicappedes ret til at medbringe sociale ydelser under udlandsophold, fx i forbindelse med arbejde og ferie. Dette analysearbejde kan få konsekvenser for indholdet og administrationen af serviceloven og udlandsbekendtgørelsen, fordi bopælskravet for at modtage ydelser efter serviceloven strider imod EU-forordningens regler om at eksportere sociale ydelser, og at ydelser gives af det land, som modtagerens arbejdsgiver er beliggende i. Socialministeriet har på et møde bedt Center for Ligebehandling af Handicappede komme med bidrag til, hvordan mennesker med handicap kan stilles bedre med hensyn til at medbringe sociale ydelser under midlertidige udlandsophold. Rådet følger dette arbejde tæt. Tilsvarende vil resultatet af ministeriets analyse af EU-reglers betydning for problemstillingen blive fulgt op i rådet. Seksuelle overgreb på børn med funktionsnedsættelser Rådet er i de senere år blevet opmærksom på, at handicappede børn sandsynligvis er mere udsat for seksuelle overgreb end ikke-handicappede børn. Rådet har blandt andet deltaget i en følgegruppe for et analyse- og formidlingsprojekt om seksuelle overgreb på mennesker med handicap. Derudover viser international forskning, at børn med funktionsnedsættelser er 2-3 gange mere udsat for seksuelle overgreb end andre børn. Først på sommeren 2004 besluttede rådet at opfordre socialministeren til at foretage en undersøgelse af problemets omfang i Danmark. Rådet mener, det er vigtigt, at en undersøgelse suppleres med et sideløbende kriseberedskab for støtte til den enkelte. Etableringen af et kriseberedskab kan samtidig danne udgangspunkt for et udviklingsarbejde om støttens tilrettelæggelse i fremtiden. Umiddelbart efter, at rådet havde debatteret sagen, udtalte daværende socialminister Henriette Kjær i pressen, at hun ville igangsætte en undersøgelse. Det blev derfor ikke nødvendigt for rådet at henvende sig om spørgsmålet. Rådets formand har senere haft lejlighed til at understrege rådets opmærksomhed på dette område over for den efterfølgende socialminister Eva Kjer Hansen. Der er afsat midler på satspuljebevillingen til forebyggelse af og behandling af seksuelle overgreb på handicappede. Rådet vil følge initiativerne på området tæt. 24 Det Centrale Handicapråd

25 Læs mere Rådet har i 2004 haft nedenstående emner inden for det sociale område til orientering og debat. Sagsfremstillingerne og eventuelle beslutninger kan ses på under punktet Rådsmateriale. 4. rådsmøde december 2004 Besøg af socialminister Eva Kjer Hansen Gennemgang af lovprogrammet for 2004/2005 SFI-rapport: Små børn anbragt uden for hjemmet 3. rådsmøde september 2004 Socialministeriets projekt om retssikkerhed og formidling Socialministerens redegørelse om den sociale finansieringsreform 2004 (Grundtakstmodellen) Amtsrådsforeningens rapport om amternes økonomi og aktiviteter på socialområdet Strukturreformen Incitamenter og mulige nye finansieringsmodeller for opførelse af amtskommunale botilbud - rapport fra Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet Mulighederne for mennesker med handicap for at holde ferie, arbejde samt uddanne sig i udlandet 2. rådsmøde juni 2004 Rapport om kommunikationssvage brugere i H:S Temahæfte og konference om boliger Metodebogen Anden etnisk baggrund og omfattet af Sericelovens 67 Fælles værdigrundlag for den offentlige indsats i social- og sundhedssektoren for mennesker med sindslidelse Seksuelle overgreb på børn med handicap Regeringens udspil til den kommende struktur 1. rådsmøde marts 2004 Overvågning af antallet af handicappede børn og disses diagnoser Det Sociale Tolkeprojekt Sociale Danmarkskort Kommuner og amters indsats for mennesker med handicap Hævelse af folkepensionsalderen - konsekvenser for mennesker med handicap Udviklingscenter for Specialrådgivnings indstilling i forhold til videnscenterstrukturen Strukturkommissionens anbefalinger til den fremtidige offentlige struktur i Danmark Årsberetning

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE.

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 7. januar 2005 HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Kommunalreformen indebærer en ændret kommunal

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap

Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Regeringen December 2004 Handicap & Job en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap Regeringen December 2004 Handicap & Job en

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område.

Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område. Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område. Lov om retssikkerhed og administration Handicapråd i hver kommune Ændringsforslagene indeholder hovedsageligt konsekvensændringer

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Derfor mener Scleroseforeningen: Afsluttende bemærkninger

Derfor mener Scleroseforeningen: Afsluttende bemærkninger Derfor mener Scleroseforeningen: At den foreliggende gennemgribende ændring af Servicelovens voksenbestemmelser, også bliver brugt til direkte i lovteksten, at tydeliggøre retten til hjælp til forældreopgaver

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk 19. januar 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social service,

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri

Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Socialministeren har i sit brev af 18. august 2010 besluttet, at de 13 videnscentre og 3 vidensnetværk på området for handicap

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Nye ideer udfordringer for fremtiden. den 31. Oktober 1. November 2005

Nye ideer udfordringer for fremtiden. den 31. Oktober 1. November 2005 Nordisk Konference: NSH Nordiska Samarbetsorganet för handicapfrågor Arbeids- og sosialdepartementet i Norge Socialdepartementet i Island Børn med nedsat funktionsevne og deres familier den 31. Oktober

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Det talte ord gælder. Ministertale ved samråd i Socialudvalget, SOU alm.del Samrådsspørgsmål D

Det talte ord gælder. Ministertale ved samråd i Socialudvalget, SOU alm.del Samrådsspørgsmål D Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 66 Offentligt Det talte ord gælder Ministertale ved samråd i Socialudvalget, SOU alm.del Samrådsspørgsmål D Da SL offentliggjorde konklusionerne fra deres

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152...

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152... Side 1 af 16 0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt.

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 12 1216 København K E-mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf. 70 11 45 45 Fax 33 30 44 49 www.hk.dk/kommunal

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010 1. Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr.: Mette Sielemann, 4849 3145 1.2. Kommunenummer: 223 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: Beskriv og vurdér

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere