Jenagade Lokalplan nr. 479

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jenagade Lokalplan nr. 479"

Transkript

1 Jenagade Lokalplan nr. 479 Borgerrepræsentationen har den 15. november 2012 vedtaget lokalplanen. Lokalplanen er bekendtgjort den 30. november 2012.

2 Indhold Redegørelse for lokalplanen Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret...4 Nybyggeri... 5 Ombygninger... 5 Lokalplanens indhold...6 Mål og værdier i planen... 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...8 Kommuneplan etailhandel...8 Boligpolitik...8 Varmeplanlægning...9 Bydelsplan...9 Lokalplaner i kvarteret...9 Miljø i byggeri og anlæg...9 Regnvand...9 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Jord- og grundvand Museumsloven Lokalplanen Formål Område Anvendelse Vej- og stiforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Foranstaltninger mod forureningsgener Bæredygtighed og regnvand Retsvirkninger Ophævelse af lokalplaner og servitutter...17 er af generel karakter...17 Tegning nr. 1 Lokalplanområdet med underområder Tegning nr. 2 Bevaringsværdige bygninger og beplantninger samt byggefelter m.m Forsideillustration: Luftfoto af området (juni 2011) 2

3 Redegørelse for lokalplanen Upla Kløvermarken ndsg ade Prags Bouleva rd Holmbladsg ga rg be llé na St er nb er gg ad e ggade Ved Amagerb St Lember anen ra nd lod sv ej de Ny rn Lindgreens A Je ga de ade Lergra vsvej Luftfoto af området set mod nordvest (JW Luftfoto juni 2009). et aktuelle lokalplanområde er indrammet med hvidt. Lokalplanens baggrund og formål AM AG J V N J V S VJ UNS O L N RA G LR ØRS N AN J VSV RA RA RB G ST MA R A L HO L MB V en gældende lokalplan nr. 53 Philips fastlægger området til industri. Med ændringerne af rammerne i Kommuneplan 2011 og ønsker fra grundejere i området er der skabt mulighed for en ændret anvendelse, som kommunen muliggør ved at tilvejebringe en ny lokalplan, da den gældende lokalplan kun kan ophæves med en ny lokalplan. AG PR AR V UL O SB ST Lokalplanens formål er at ændre anvendelsen i området fra industri til serviceerhverv. Ændringen skaber større fleksibilitet i områdets anvendelse. Begrundelsen herfor er, at industrierhvervene i vidt omfang flytter fra og i industriområderne ved Jenagade har grundejerne svært ved at udleje til industri mv. Her er ikke længere forurenende virksomheder. Virksomhederne er samtidig omkranset af områder udlagt til boliger og andre forureningsfølsomme anvendelser, hvorfor det i praksis er svært at placere forurenende virksomhed i industriområderne. Oversigtskort: Lokalplanområdet, der er vist med rød ramme, ligger i bydelen Amager Øst. 3

4 Strandlodsvej 8-6 er et eksempel på blandet bebyggelse Stregkodehuset, nabo til Holmbladsgade 113, hvor der er nyt projekt Lokalplanområdet og kvarteret Holmbladsgade 122 er udpeget som bevaringsværdig. I baggrunden Strandlodsvej 44 der er udpeget som bevaringsværdig. Nyrnberggade med Kofoeds Skole til højre Bevaringsværdig bebyggelse Holmbladsgade Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst og er en del af kvarteret omkring Holmbladsgade. Kvarteret består af ældre arbejderboliger og værksteds- og industribygninger og mange grønne områder: Lergravsparken, Kløvermarken og Amager Strandpark. Langs Holmblads gade dominerer karrébebyggelsen, mens industribebyggelsen langs Strandlodsvej fremtræder meget blandet for så vidt angår skala, materialer og tagformer m.m. Bebyggelsen er opført og ombygget over en længere årrække. Amagers byudvikling er hovedsageligt foregået punktvist eller i mindre, sammenhængende enheder end tilfældet var i de øvrige brokvarterer. erfor kan man på Amager opleve mange dramatiske sammenstød mellem de forskellige årtiers planlægnings- og bybygning sidealer. et kontrastfyldte bybillede er på godt og ondt en væsentlig del af Amagers identitet. Kvartets vigtigste strukturskabende elementer er Amagerbanen, Kløvermarken, vandet og gadestrukturen med Amagerbrogades tværgader: Holmbladsgade og Prags Boulevard. Lokalplanområdet omfatter arealet mellem Prags Boule vard, Amagerbanen, Strandlodsvej, Lergravsvej og Nyrnberggade. Området omfatter et ca. 88 ha stort areal med et samlet etageareal på ca m², hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 145 og hvor bebyggelsesprocenten varierer fra 18 til 240. I dag er området præget af en blandet anvendelse: Telia dominerer bebyggelsen langs Holmbladsgade og Kofoeds Skole langs Nyrnberggade og Jenagade. en øvrige anvendelse er meget varieret fra lager til daginstitution. Flere bygninger står tomme. n ældre beboelsesejendom er en del af dette blandede område. I Bydelsatlas Amager er tre bebyggelser udpeget med høj bevaringsværdi: Holmbladsgade 111 og 122 samt Strandlodsvej 44. I lokalplanen er de fastlagt som bevaringsværdige, hvilket fremgår af tegning nr. 2 på side 18. Størstedelen af den øvrige bebyggelse er udpeget som middel bevaringsværdi.

5 Nybyggeri jeren af ejendommen Holmbladsgade 113, BOKA GROUP A/S, har byggetilladelse til at opføre et råhus i overensstemmelse med den gældende lokalplan, men det forudsætter en ændring af lokalplanen for at kunne indrette bygningen til serviceerhverv. I dag henstår grunden ubenyttet, og det er derfor ønskeligt, at grunden kan bebygges og bidrage til en positiv udvikling af nærområdet. Projektet indeholder ca m² bebyggelse svarende til en bebyggelsesprocent på 150. Bebyggelsen vil primært blive anvendt til kontor- og serviceerhverv. Bebyggelsens facader tænkes udført i et moderne udtryk i samspil med de omkringliggende bygninger. Bygningsdelen nærmest "Stregkodebygningen" spiller op til denne, mens bygningsdelen ved Holmbladsgade 111 er trukket tilbage fra vejlinien i respekt for denne bevaringsværdige bygning. På denne måde skabes et mindre byrum, hvorigennem der er adgang til en sti, der forbinder Holmbladsgade med Prags Boulevard. Friarealer etableres dels på terræn og dels på et hævet begrønnet areal mod Prags Boulevard. Parkering etableres i stueetagen og kælderetagen til ejendommen og naboejendommen svarende til 1 parkeringsplads pr. 150 m² etageareal. er arbejdes med grønne tage, opsamling af regnvand og lavenergi som bæredygtige løsninger. Facaderne mod Holmbladsgade og Prags Boulevard bliver åbne facader med mødelokaler, café o.l. Ombygninger Nyrnberggade 33 en Flyvende Kuffert jendommen omfatter en gammel fabriksbygning, der er opført som fabrik til Philips tv-produktion. fter krigen indrettede virksomheden institution for deres ansatte. I dag ejer Børneringen bygningen, hvor de driver den inte- Nyrnberggade 33, en Flyvende Kuffert grerede institution, "en Flyvende Kuffert". Børneringen har længe ønsket at foretage en omfattende renovering og energioptimering af ejendommen. I den forbindelse ønsker institutionen at omdisponere de indvendige arealer og udvide arealet med stueetagen. ette kan minimum give en ekstra børnegruppe og 14 ekstra børne havebørn til udflytterdelen. er er ikke tilstrække ligt med friarealer på egen grund til at opfylde friarealkravet. erfor foreslås det at fjerne den oprindelige tagkonstruktion og etablere en legeplads på taget som supplement til friarealet på terræn. jendommen tænkes renoveret med udvendig facadeisolering som efterfølgende pudses, nye lavenergivinduer samt nyt tag med isolering af tagkonstruktionen. et er Børneringens ambition at projektet vil medvirke til at sætte et markant, spændende, æstetisk og ikke mindst funktionelt præg på området. I midten ses projektets facade mod Holmbladsgade ARALR Grund (Matrikel nr. 38) Adresse: Holmbladsgade 113, København S m² Kælder: Stueplan: 1.Sal - 3.Sal (Grundplan ca m²) m² m² m² Samlet bebyggelse i projekt: Bebyggelsesprocent: m² 151 % Forventet P-krav 1 PP pr. 150 m²: Parkering på terræn: Parkering i kælder: 68 P-pladser 93 P-pladser 167 P-pladser Samlet parkering i projekt: 260 P-pladser Forslag til ny bebyggelse Holmbladsgade 113 Situationsplan af Holmbladsgade 113 Sitplan 1:1000 5

6 Strandlodsvej med nr yderst t.v. i billedet T.v. ses boligbebyggelsen Strandlodsvej Strandlodsvej 48 "Mælkevejen" Rudolf Steiner børnehaven "Mælkevejen" ønsker at indrette sig i en eksisterende bygning på Strandlodsvej 48. Institutionen, hvor der går 40 børn, har i en lang årrække ligget på Margrethe holm, men med udbygningen af dette område til boliger er institutionen opsagt. jendommens ejer "Sophienberg jendomsudvikling A/S" ønsker muliggjort denne anvendelse, men forventer, at der på længere sigt skal udvikles et projekt for ejendommen i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan 2011, hvor der er muliggjort en bebyggelsesprocent på 185. t sådant projekt vil forudsætte en supplerende lokalplan. Bebyggelsesprocenten er for størstedelen af området på 150, men ejendommen, matr. nr. 4071, Sundbyøster Kvarter, Strandlodsvej 48 er i overensstemmelse med Kommuneplan 2011 fastlagt med en bebyggelsesprocent på 185. Lokalplanens indhold Lokalplanens formål er at ændre anvendelsen i området i overensstemmelse med ændringen i kommuneplanen fra industri til serviceerhverv. Ændringen skaber større fleksibilitet i områdernes anvendelse. Lokalplanen muliggør en bredere vifte af anvendelser, der i højere grad er i tråd med den udvikling, der er i gang i området fra et egentligt industriområde til et område, der efterhånden bliver blandet med serviceerhverv, institutioner mv. Lokalplanforslaget fastlægger området til serviceerhverv, hvor op til 25 procent af etagearealet kan anvendes til helårsboliger. I området, som i kommuneplanen er udlagt til bydelscenter, er der muliggjort udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal på m². I randbebyggelse i det udpegede bydelscenter gælder, at stueetager overvejende skal anvendes til publikumsorienteret serviceerhverv. Cykelruten Lufthavnsruten følger Amagerbanens nedlagte tracé, og området er fastlagt til offentlige formål. Ny bebyggelse skal placeres og udformes med hensyntagen til eksisterende bebyggelse og beplantning. Bygningsmassen i området er præget af, at den tidligere anvendelse til industri er i forandring. Bygningerne er af meget varieret udtryk, kvalitet og omfang. er stilles i lokalplanforslaget krav om maksimale bygningshøjder og enkelte bestemmelser om ydre fremtræden. er fastlægges endvidere bestemmelser for den eksisterende bebyggelse og der udpeges og fastlægges bestemmelser for bevaringsværdig bebyggelse. Lokalplanforslaget fastlægger endvidere et byggefelt på ejendommen matr. nr. 38d, ibid., Holmbladsgade 113. Inden for dette kan der opføres en ny bebyggelse i 4 til 5 etager, maks. 20 m høj. Bebyggelsen forventes anvendt til kontorerhverv. Stuetagen skal indrettes med åbne facader og publikumsorienteret serviceerhverv mod Holmbladsgade og Prags Boulevard. Lokalplanen bestemmer i øvrigt, at ny bebyggelse med et etageareal på m² eller derover forudsætter, at der tilvejebringes en supplerende lokalplan. Lokalplanen fastlægger en offentlig tilgængelig sti mellem Holmbladsgade 111 og 113, der forbinder Holmbladsgade med Prags Boulevard. er fastlægges bestemmelser om placering og udformning af cykelruten. erudover ændres sti- og vejforholdene ikke. Trafikalt forventes der ikke markante ændringer. er lægges særlig vægt på, at beplantning skal være strukturerende og skabe sammenhæng i området. Parkeringsdækningen fastlægges til 1 parkeringsplads pr. 150 m² etageareal i overensstemmelse med Kommuneplan Udnyttelse af stationsnærheden samt bestemmelser om lavenergi og grønne tage skal bidrage til en mere bæredygtig byudvikling. Amagerbanens tracé forløber i udkanten af lokalplanområdet 6

7 Mål og værdier i planen Kommuneplan 2011 Gennem en bredere anvendelsesmulighed vurderes den eksisterende bygningsmasse at kunne udnyttes bedre. Lokalplanområdet ligger særdeles stationsnært i forhold til stationerne Lergravsparken og Øresund. erfor er det her naturligt at muliggøre placering af arbejdspladser i overensstemmelse med Kommuneplan esuden fastlægges en grøn cykelrute gennem området. ndvidere fastlægger lokalplanen krav om lavenergibyggeri, grønne tage, opsamling og genbrug af regnvand samt om bevaring af træer og anden beplantning. Metropol for mennesker ønsker byrum, der inviterer til byliv og giver mulighed for deltagelse uanset alder, social status, etnisk baggrund, økonomi eller handikap. Hverdagens byliv skal prioriteres året og døgnet rundt. Bylivet opstår, hvis man føler sig tryg, hvis der er rent, noget at sidde på og noget at se på. Ved at udvide anvendelsesmuligheden lægges der op til nye former for serviceerhverv, forskellige boligtyper og mere blandede boligformer. ette vurderes at kunne få en positiv virkning. Arkitekturby København s arkitekturpolitik har fire hovedmålsætninger, der handler om byens egenart, bæredygtig arkitektur, byrum og urbane landskaber samt processer, der skal sikre arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed. en københavnske egenart skal styrkes gennem både bevaring og udvikling. Trafik et er s målsætning at opnå en bæredygtig fordeling af trafikken på forskellige transportformer. På langt sigt skal 1/3 foregå på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil. Stations nærheden vil understøtte denne målsætning. Lokalplanområdet er velbeliggende i forhold til boligerne i Holmbladsgade-kvarteret med gode gang- og cykelveje. en i kommuneplanen fastlagte grønne cykelrute, Lufthavnsruten, fastlægges i lokalplanen på strækningen gennem området. Lokalplanområdet er velbeliggende i forhold til det overordnede vejnet og via Uplandsgade er der adgang til Amager Boulevard. Miljøforhold Lokalplanen vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljø vurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 936 af 24. september 2009). et skyldes, at planerne ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 eller 4. ndvidere er der ikke tale om projekter, der i størrelse og omfang, og i forhold til lokalplanområdets nuværende omfang og karakter får væsentlig indvirkning på dette eller omkringliggende områder eller bebyggelser. Lokalplanen muliggør, at anvendelse skifter fra industri til serviceerhverv i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan Afgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslaget. Lokalplanen omhandler primært en ændring af anvendelsesbestemmelserne, men fastlægger også bestemmelser for nybyggeri og samspillet med omgivelser, herunder de i lokalplanen udpegede bevaringsværdige bygninger. Miljømæssig bæredygtighed Områdets stationsnære beliggenhed medvirker til, at både boliger og arbejdspladser er forbundet med den kollek tive trafik. Samtidig kan en udbedring og fornyelse af de eksiste rende boliger og kontorlokaler gøre den eksisterende bygningsmasse mere energieffektiv og ressourcebesparende. Kystnærhedszonen Området ligger i en afstand af ca. 600 m fra kysten ved Øresund og dermed inden for 3 km kystnærhedszonen. På grund af afstanden samt de mellemliggende bebyggelser og anlæg opfattes området imidlertid ikke som en del af kysten. n visualisering i forhold hertil er derfor ikke påkrævet. 7

8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning J1 O1 J0* J1* S2 S2 O1 T2* C2 1* udskiftes B4 S2 B3 C3* S3* O2 S3 B4 B4* B4 B3* O1 B4 C1* T1 B2 B* O2 O1 B3 Rammer for lokalplanlægningen i henhold til Kommuneplan et aktuelle lokalplanområde er vist med sort ramme. B* I Kommuneplan 2011 er området nord for Holmbladsgade fastlagt til serviceerhverv (S2-område). Området kan anvendes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Indtil 25 procent af etagearealet kan anvendes til helårsboliger, fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. ndvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. I randbebyggelsen i bydelscentret skal stueetagerne nor malt anvendes til publikumsorienterede servicefunktioner. en maksimale bebyggelsesprocent er fastlagt til 150, og den maksimale bygningshøjde til 24 m. Friarealet skal udgøre 40 procent af etagearealet til boliger og 10 procent af etagearealet til erhverv. B2-B4 Områder til boliger (1-5 etager) Kommuneplanen fastlægger endvidere ejendommen matr. nr. 4071, Holmbladsgade 48, til serviceerhverv (S3område) med en bebyggelsesprocent på 185. C1-C3 Områder til boliger og serviceerhverv etailhandel S2-S3 Områder til serviceerhverv 1 Områder til blandet erhverv Områder til boliger med særlige arkitektoniske krav Områder til industri n del af lokalplanområdet udgør en del af bydelscenterområdet ved Strandlodsvej. Inden for bydelscenteret må bruttoetagearealet til butiksformål udvides med m² til større udvalgsvarebutikker og butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. Arealet i disse butikker skal være mellem 500 m² og m². O2 Områder til institutioner Boligpolitik O1 Områder til fritidsområder m.v. J0-J1 T1-T2 * 8 Kommuneplan 2011 Områder til tekniske anlæg Områder med særlige bestemmelser København vokser med nye indbyggere frem mod 2020 i følge de seneste prognoser. et forudsætter en balanceret boligpolitik, der både skaber plads til mange nye borgere og fastholder København som en mangfoldig by. København skal vedblive at være en socialt bære dygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster. København skal udvikle sig til en energirigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og energioptimerende.

9 BYPLAN ØST Grønne områder skal tænkes ind allerede i planlægningen. København skal vedblive at være en tryg by, hvor man kan færdes overalt, i alle områder og på alle tidspunkter af døgnet i byrum med høj kvalitet, og hvor der er plads til aktiv udfoldelse. Uplandsg ade 449 lod nbe sve ag Am j de er Østamager III tillæg berg gade 196 j dve vej ravs Lerg an Str Witte n an d Str Nyr Lokalplan nr. 346 omfatter et område sydøst for det aktu elle lokalplanområde mellem Lergravsvej, Amager Strandvej, Amagerbanen og Strandlodsvej omkring Øresundsvej. Lokalplanen muliggør, at der inden for lokalplanområdet kan opføres helårsboliger, og der fastlægges e Lokalplaner i kvarteret gad Bydelsplanen er vedtaget i r ns Amager Øst Lokaludvalg har i samarbejde med borgerne og forvaltningerne udarbejdet en bydelsplan, der også omfatter lokalplanområdet. Bydelsplanen angiver lokal udvalgets og forvaltningernes fælles retningslinjer og principper for udviklingen af Amager Øst. et er visionen, at bydelen bliver en ren og klimavenlig bydel og at cyklister og den kollekive trafik opprioriteres, samt at bydelen bliver opvarmet af geotermisk energi og nye vindmøller. Amager Øst skal være en grøn og aktiv bydel. e Pol Bydelsplan ga Un Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, nr. 690 af 21/06/2011, skal kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibebyggelse. Blokvarmecentraler (større end 250 kw) skal dog forsynes med fjernvarme, medmindre samfundsøkonomiske hensyn taler imod dette. tablering af blokvarmecentraler samt omlægning og udvidelse af fjernvarmenettet kræver, at der udarbejdes et projektforslag, typisk af Københavns nergi, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Fjernvarme anses stadig for at være et bæredygtigt element i bystrukturen ade gsg ber m l Ho Jena gade a rgg rd leva Bou ade Frem til 2015 kan det dog tillades at anvende lavenergiklasse 2015 i stedet for laveste energiklasse (bygningsklasse 2020). Tilladelse til fravigelse kan ske efter en konkret miljømæssig og økonomisk vurdering. gs Pra nsg Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene i lavest gældende energiklasse, jf. gældende bygningsreglement. 204 Området er udlagt til fjernvarmeforsyning. et betyder, at lokale fælles solvarme-anlæg ikke kan indregnes i energirammen som fælles Vedvarende nergi-anlæg. ette gælder for både lavenergiklasse 2015 samt energiklasse Indregning af fælles V-anlæg er desuden betinget af, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering af V-anlægget. 177 en an erb ag Am Ved Varmeplanlægning 136 Kløvermarken dsvej Øresun Gældende300 lokalplaner er vist med røde rammer. et aktuelle lokalplanområde er vist med kraftig rød ramme. områder til offentlige formål samt private institutioner m.v., offentlige rekreative formål i form af en grøn cykelrute samt til tekniske anlæg af offentlig/almen karakter. Lokalplan nr. 449 Strandlodsvej har til formål at muliggøre en omdannelse af det tidligere industriområde øst for Strandlodsvej til et boligområde med serviceerhverv. Miljø i byggeri og anlæg har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. erfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i byggeri og anlæg, Heri berøres emnerne miljø rigtig projektering, energi og CO2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg oplyser i øvrigt om love, regulativer og links til, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg 2010 kan hentes på: Regnvand Af s Spildevandsplan fremgår det, at regnvandet skal håndteres lokalt for at imødegå klimaændringerne og det øgede pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige inden for egen matrikel i et lokalområde omfattende flere matrikler og eventuelt ved afledning til en nærliggende recipient. 9

10 Ved lokal håndtering forstås, at regnvandet opsamles, forsinkes, genanvendes, fordampes, nedsives, afledes til eksisterende vandområde eller til rekreativt udformet vandelement, der etableres til at modtage regnvandet. ette kaldes under ét Lokal Afledning af Regnvand, LAR. n række tiltag kan medvirke til at opfylde dette krav, for eksempel ved at udnytte regnvandet til rekreative formål, grønne tage, toiletskyl, vaskeri, vanding, bilvask. Ved større nybyggerier skal det vurderes, om der skal etableres et trestrenget system (se Spildevandsplanen). har udgivet en LAR-Projekthåndbog, der beskriver en række LAR-metoder og løsninger. ndelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl. Hvis bygherren kan dokumentere, at dette ikke er muligt, skal det specifikke dokumentationsmateriale vurderes og godkendes af. Tilladelser efter anden lovgivning Affald ns Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald bestemmer, at der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald. Beholderantal og -placering skal aftales med Center for Miljø, der også kan give rådgivning om indretning af kvarter- og gårdmiljøstationer m.m. Jord- og grundvand Følgende ejendomme er kortlagt på vidensniveau 1: matr. nr.: 4280,38,d, 36c, 2976, 4067, 16af, 16ac, 4083, 4078, 4079, 4080, 4025 Sundbyøster Kvarter, København. Følgende ejendomme er kortlagt på vidensniveau 2: matr.nr.: 16as, 4022, 1612, 4075, 4071 Sundbyøster, København. Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for 1. januar ette kan hentes på Center for Miljøs hjemmeside eller rekvireres på tlf Jorden kan også anmeldes via Ifølge Jordforureningslovens 50 a er alle byzonearealer som udgangspunkt områdeklassificerede, det vil sige, at overfladejorden formodes at være lettere forurenet. Områdeklassificering af et areal udløser pligt til anmeldelse af jord, der skal bortskaffes herfra til Center for Miljø. Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse så som boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast be10 lægning, (jf. Jordforureningsloven 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m³/år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Center for Miljø, Jord, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Center for Miljø, Virksomheder, tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen m.m.) skal Center for Park og Natur, Vandteamet, søges om tilladelse. ndelig skal det pointeres, at permanent dræning af grundvand i ikke tillades. Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes på Center for Miljøs hjemmeside eller rekvireres på tlf Jorden kan også anmeldes via Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes.

11 11

12 Lokalplanen I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området afgrænset af Prags Boulevard, Ved Amagerbanen, Holmbladsgade, Strandlodsvej, Lergravsvej, Sternberggade, Lemberggade, Nyrnbergsgade og skellet til ejendommen matr.nr og 3869, Amager. 1. Formål Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for omdannelse af et af byens ældre industriområder til et område med en mere alsidig anvendelse i form af serviceerhverv, institutioner, boliger mv. Stationsnærheden skal udnyttes til en fortætning med henblik på at understøtte målene for den bæredygtige by. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: 1. Området fastlægges til serviceerhverv og der skabes mulighed for at etablere boliger og institutioner samt butikker i bydelscenteret. 2. Ny bebyggelse skal muliggøres og områdets bevaringsværdige bygninger skal sikres. 3. Bevaringsværdige træer og beplantninger skal sikres. 4. er skal skabes sammenhæng og forbindelse inden for området og til de tilstødende områder ved at muliggøre offentlig tilgængelig sti og fastlægge en strækning af den grønne cykelrute Lufthavnsruten som led i etablering af det kommunedækkende net af grønne cykelruter. 5. Området skal udvikles efter miljørigtige og bæredygtige principper, hvor økologi er integreret i arkitek turen og indikerer en bæredygtig by. et skal ske gennem bevaring af eksisterende bebyggelse, ved krav til friarealer. 6. Ubebyggede arealer skal ved indretning med belægning, møblering, belysning og begrønning af forskellig art give funktionelle, varierede, oplevelsesrige og trygge muligheder for adgang, ophold og rekreation. 2. Område Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 16ae, 16af, 16al, 16as, 36e, 38d, 1612, 1765, 1766, 1770, 1771, 1781, 2976, 2977, 2978, 3657, 4022, 4025, 4054, 4067, 4071, 4075, 4078, 4079, 4080, 4081, 4082, 4083, 4280, 4316, 4321, 4339 samt umatrikuleret areal af Amagerbanens tracé, Sundbyøster Kvarter, København, og alle parceller, der efter 1. januar 2012 udstykkes i området. Lokalplanområdet opdeles i underområde I, II og III som vist på tegning nr Anvendelse Stk. 1. For område I og II gælder: a) Området skal anvendes til serviceerhverv, såsom 12 administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, restauranter og erhvervs-, grundskole- og fritidsundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. ndvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundhedsog miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. b) er kan indrettes maksimalt 25 procent af etagearealet til helårsboliger. c) Boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal på mindst 95 m² ved nybyggeri og ved opdeling af eksisterende boliger, og ingen bolig må være mindre end 75 m², eksklusive pulterrum til boligen. Bestemmelserne gælder for hver ejendom under ét. Indtil 10 procent af boligetagearealet må indrettes til kollegieboliger og andre boliger under 75 m². d) Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget for bestemmelser om boligstørrelser. Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalpla nen at anvende boliger til ferieboliger og lignende. er kan ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregister tilmelding, men en folkeregistertilmelding vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. e) Indretning af bebyggelse må ikke ske således, at erhverv og institutioner placeres over etager med boliger. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der i overlig gende boliger kan udøves de former for liberale erhverv, der umiddelbart er tilladt i boliger. f) er kan etableres større udvalgsvarebutikker og butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. et samlede bruttoareal til butikker inden for lokalplanområdet må ikke overstige m². Arealet i disse butikker skal være mellem 500 m² og m². g) I randbebyggelsen i det på tegning nr. 2 udpegede bydelscenter gælder, at stueetagen overvejende skal anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv.

13 Opmærksomheden henledes på, at planlovens 5 t indeholder særlige regler om beregning af bruttoetage areal til butiksformål. h) er må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening med vej ledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende) Stk. 2. For område III gælder: Området fastlægges til offentlige rekreative formål i form af en grøn cykelrute i Amagerbanens tracé. Stk. 4. Placering af ny bebyggelse Ny bebyggelse skal placeres og udformes med hensyntagen til eksisterende bebyggelse og beplantning såvel inden for som i forhold til tilstødende områder. er fast lægges et byggefelt som vist på tegning nr. 2. Stk. 5. Bevaringsværdig bebyggelse e på tegning nr. 2 viste bevaringsværdige bygninger må kun nedrives efter Teknik- og Miljøudvalgets særlige tilladelse. Stk.1. Opretholdelse af vejlinjer. e eksisterende vejlinjer opretholdes. Hvis tilladelse til nedrivning af bevaringsværdig be byggelse ikke gives, bestemmer planlovens 49, at eje ren kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Stk. 2. Cykelrute er fastlægges en gang- og cykelsti på Amagerbanens nedlagte tracé i tilknytning til cykelruten Lufthavnsruten som vist på tegning nr. 2. Cykelsti og fortov skal være henholdsvis 4,0 m og 2,5 m bred eksklusive rabatter. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Stk.3. Stiforbindelse er fastlægges en offentligt tilgængelig stiforbindelse med en placering som vist på tegning nr. 2. Stk. 6. Supplerende lokalplan Opførelse af enkeltprojekter med nybyggeri på mere end m² etageareal forudsætter udarbejdelse af supplerende lokalplan. Ny bebyggelse inden for det på tegning nr. 2 fastlagte byggefelt er dog undtaget herfra, jf. stk Vej- og stiforhold Stk. 4. Udformning af vejarealer en nærmere udformning af de i stk. 1 og 4 fastlagte vejarealer, herunder træbeplantning efter principperne vist på tegning nr. 2 sker efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse i henhold til vejlovgivningens regler. Belægninger, træbeplantning, belysning og inventar skal udformes på en måde, der medvirker til at give kvarteret en bymæssig og helhedspræget fremtræden af høj kvalitet. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsesprocent For område I gælder, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 150 og for område II gælder, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 185. Stk. 2. Bygningshøjder Bebyggelse må opføres i højst 5 etager eksklusive udnyttet tag etage. Bygningshøjden må ikke overstige 20 m målt fra omgivende terræn inklusive tagetage eller penthouseetage. Stk. 3. Husdybden Husdybden i bebyggelse til servicerehverv må ikke overstige 18 m og husdybden i bebyggelse til boliger må være højst 12 m. Institutioner, butikker o.l. kan udføres med en større husdybde. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Generelt udtryk Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne og relatere sig til områdets karakteristiske miljø med en arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden. Stk. 2. Udformning af ny bebyggelse Ny bebyggelse inden for det i 5, stk. 4 fastlagte byggefelt, vist på tegning nr. 2, skal opføres i et nutidigt udtryk med pudsede facader eller lignende udtryk i gråtone skala samt på en måde, så der opnås et nuanceret samspil med de øvrige bygninger i området. Nye tilbygninger kan udformes, så de fremtræder afvigende og som selvstændige elementer, såfremt de repræsenterer en klar arkitektonisk idé eller et særligt formsprog. Stk. 3. ksisterende bebyggelse Facadeændringer mod gader skal udføres således, at der tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende facades arkitektoniske særpræg. et gælder også eventuelle karakteristiske, lodrette og vandrette inddelinger af facaden. ndvidere skal arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og dørind- 13

14 fatninger og lignende bevares eller udformes med respekt for den pågældende bygningsarkitektur og byggeskik. Facadeoverflader opretholdes som oprindelig. Facader i blank mur skal repareres med stentype, farve og forbandt som oprindeligt. Pudsede overflader skal fremtræde glatpudsede og kalkes eller males. Stk. 4. Bevaringsværdig bebyggelse For den på tegning nr. 2 viste arkitektonisk bevaringsværdige bebyggelse gælder særligt: a) nhver ombygning eller ændring af bebyggelsens ydre skal udføres i overensstemmelse med den enkelte bygnings individuelle arkitektoniske udtryk og detaljering og må kun ske efter forudgående godkendelse fra Teknik- og Miljøudvalget, medmindre ændringerne iagttager bestemmelserne i pkt. b-f. b) Facadeoverflader skal opretholdes i deres nuværende udformning eller tilbageføres til oprindelig udformning. Facader i blank mur skal repareres med stentype, farve og forbandt som det eksisterende facademurværk. Pudsede overflader skal fremtræde glatpudset og kalkes eller males. c) Oprindelig udsmykning som gesimsbånd, friser, indfatninger, murblændinger, pilastre, altanværn m.v. samt oprindelige bygningsdele som søjler, terrasser og altaner, karnapper, frontispicer, skorstene, tårne, kviste og lignende skal med hensyn til udformning, detaljer og materialer bevares eller genskabes. d) Nye vinduer skal udføres svarende til den oprindelige vinduestype hvad angår materialer, oplukkemåde, rammedeling, opsprosning og dimensioner m.v. er må kun anvendes klart planglas. Alternativt må vinduer udskiftes til lignende type, som er tilpasset bygningens arkitektur. e) Ved udskiftning af tagmaterialer skal anvendes samme materialer som det oprindelige. Tagrender og nedløb skal udføres i zink, kobber eller stål. f) Ovenlysvinduer skal placeres i takt med underliggende facadevinduer og med ens afstand til tagkip. På hanebåndsloft må kun isættes støbejernsvinduer eller ovenlysvinduer med tilsvarende dimensioner eller glastagsten. Stk. 5. Vinduer I vinduer må kun anvendes planglas. I boligbebyggelse må vinduer kun fremtræde med klart glas uden spejlende virkning. I erhvervsbebyggelse kan herudover anvendes let tonet eller svagt coated glas. Butiksfacader skal fremtræde med udstillingsvinduer i klart glas. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklædning. Stk. 6. Altaner Opholdsaltaner kan etableres mod gårdsiden. Teknik- og Miljøudvalget kan tillade etablering af opholdsaltaner 14 mod gaden, hvis der er en helhedsløsning for facaden, hvor arkitektur, placering, udformning og sammenhængen med naboejendommene indgår. Boliger skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. Teknik- og Miljøudvalget kan tillade tagterrasser, der tager hensyn til og er integreret i bebyggelsens tagudformning. Stk. 7. Tage Udnyttet tagetage skal udformes som tagetage med skrånende tagflader eller som penthouseetage, hvor penthouseetagen udformes med en tilbagerykning på ikke under 1 m. Tage skal være flade eller med taghældning, der er tilpasset eller begrundet i et særligt arkitektonisk udtryk. Tagbeklædningen skal ved tage med en hældning på mindre end 30 grader begrønnes. Med en taghældning på mere end 30 grader skal beklædningen være tegl, skifer, eller tagpap. Stk. 8. Udformning af bæredygtige elementer Facader og tagflader kan, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige elementer, solceller og lignende skal integreres i facadens/tagfladens arkitektur eller udformes som selvstændige arkitektoniske elementer af høj kvalitet. Solceller og solfangere kan med fordel placeres på sydog sydvestvendte tage. Begrønning af tagflader forsinker og reducerer regn vandets udledning til kloak, sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer nedbrydningen af tagfladerne og optager CO2. ette hindrer ikke, at der kan etableres solceller på tagfladen eller som halvtag /konstruktion over tagfladen. Stk. 9. Facadeudstyr, herunder skiltning Skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallationer, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet. Facadebelysning, reklameskiltning og lignende samt belysning af ubebyggede arealer må ikke være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og bygningens arkitektoniske udtryk. Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt.

15 Borgerrepræsentationen har vedtaget et sæt retnings linjer og anbefalinger for ændringer af bevaringsværdi ge bygninger, samt for skilte og facadeudstyr generelt. Publikationen Facader og skilte i København kan fås ved henvendelse til Center for Bydesign. Stk. 10. Tekniske anlæg Tekniske anlæg og installationer skal så vidt muligt placeres inden for bygningens volumen, f.eks. i kælder og/ eller inden for tagprofil. Anlæg og installationer placeret oven på tag skal udformes således, at de fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. levatortårne og trappehuse til tagterrasser skal udformes skulpturelt og beklædes således, at de fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. 7. Ubebyggede arealer Stk. 1. Friarealer Friarealet skal være af størrelsesordenen 10 procent af erhvervsetagearealet, 40 procent af boligetagearealet og 100 procent af etagearealet til institutioner. I område II skal friarealet være af størrelsesordenen 10 procent af erhverv, 30 af boliger og 100 procent af etagearealet til institutioner. Friarealerne skal anlægges med opholdsarealer for beboere og brugere. Stk. 2. Hegning Ubebyggede arealer, bortset fra arealer til institutioner, må som hovedregel ikke hegnes og de må ikke forsynes med adgang forbudt -skilte eller lignende. Teknik- og Miljøudvalget kan godkende hegning i særlige tilfælde, eksempelvis til varegårde og lignende. Stk. 3. Parkering Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen men må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 150 m² etageareal. Parkering må ikke indrettes på terræn, men skal etableres i konstruktion, fortrinsvis i underjordiske anlæg. Teknik- og Miljøudvalget kan godkende, at parkering etableres andetsteds i kvarteret. Højst 5 procent af parkeringsdækningen, primært til af- og pålæsning samt handicap- og gæsteparkering må indrettes på terræn. Stk. 4. Cykelparkering er skal etableres mindst 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m² boligetageareal og 1,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m² erhvervsetageareal. Cykelparkeringen skal placeres i direkte tilknytning til de enkelte byggerier med en minimumsandel i konstruktion, dvs. kælder eller stueetager, af størrelsesordenen 50 procent. For detailhandel og andre intensive publikumsorienterede besøgsmål er kravet 5 pladser pr. 100 m² etageareal med en minimumsandel i konstruktion af størrelses ordenen 25 procent. Til særligt pladskrævende cykler skal der etableres 1 parkeringsplads pr m² etageareal ved boliger, detailhandel og andre intensive besøgsmål. Cykelparkering kan være fælles for flere ejendomme. Cykelparkering på terræn skal indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til byrummets indretning og arkitektur. Cykelparkering i konstruktion skal have en høj grad af tilgængelighed og tryghed. Cykelparkering, der placeres på arealer med vejstatus, skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen efter reglerne i vejlovgivningen. Stk. 5. Fællesanlæg Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg skal efter Teknik- og Miljøudvalgets nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. Stk. 6. Beplantning Beplantning indgår som et strukturerende element og fastlægges i form af beplantningszoner og bevaringsværdige træer som vist på tegning nr. 2. Beplantningszoner kan indgå sammen med opholdsrarealer, terrænparkering o.l. e på tegning nr. 2 markerede bevaringsværdige træer og bevaringsværdig karaktergivende beplantning må ikke beskæres eller fjernes uden særlig tilladelse fra Teknik- og Miljøudvalget. e markerede bevaringsværdige træer må kun fældes efter Teknik- og Miljøudvalgets særlige tilladelse, hvis det er påkrævet i forbindelse med nybyggeri, og på betingelse af, at der plantes nye træer. Tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer for udsætter dispensation, der vil blive givet, hvis træerne er syge eller døde. et vil blive betinget, at der sker en genplantning af træer. For at forhindre jordkomprimering bør eksisterende og kommende haver, andre grønne arealer samt eksi sterende træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, byggepladsetablering og byggematerialeoplagring i ned rivnings- og anlægsperioder. esuden anbefales det, at træers dryp- og vækstzoner beskyttes i samme perioder, så træerne ikke påføres skader. I forbindelse med byg geri skal der indsendes en redegørelse om beskyttelse af 15

16 eksisterende beplantning og træer i byggeperioden til godkendelse i Teknik- og Miljøforvaltningen. Normer for anlægsgartnerarbejder bør følges ved an læg af friarealerne. For træer plantet i muld gælder, at de skal plantes i åbne muldbede med minimum 10 m² bed pr. træ. For træer plantet i lukkede befæstelser, herunder vejarealer eller på etagedæk gælder, at der som minimum skal være 15 m² rodvenlig befæstelse pr. træ. Heraf skal mindst 2,5 m² omkring stammen være åbent muldbed. For træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt bærelag, anbefales det, at plantehullet er mindst 1 m dybt og at eksisterende råjord under plantehullet løs nes. Ved plantning af træer bør bedet være mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet højst placeres 0,8 m over de befæstede arealer. Øvrig beplantning på dæk bør have minimum 0,5 m muldlag. Inden for eksisterende træers drypzoner anbefales det, at der ikke foretages anlæg, terrænregulering eller ud gravning, der forringer træernes vækstvilkår. Stk. 7. Tilgængelighed Veje, stier, adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de er trygge at færdes i og opholde sig på, og tilgodeser tilgængelighed for alle. 8. Foranstaltninger mod forureningsgener Stk. 1. Støj fra trafik Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at beboere i og brugere af lokalområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik, jf. dog 5, stk. 4 og 5. Stk. 2. Støj fra virksomheder Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, placeres, jf. 5 dog udføres og indrettes således, at beboere og brugere beskyttes mod støj og anden forurening fra virksomheder i og uden for området. er henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 kstern støj fra virksomheder med tillæg af juli Stk. 3. Følsom arealanvendelse Når der opføres nye boliger, institutioner, gårdanlæg, legepladser og lignende, der betegnes som følsom areal anvendelse, skal den øverste ½ meter af de ubefæstede arealer bestå af dokumenteret rene materialer (jord, sand, grus eller lignende). 16 Hvis der anlægges legearealer med bakker og små volde, der vil blive udsat for stort slid, skal de dækkes med 1 meter dokumenteret ren jord. 9. Bæredygtighed og regnvand Stk. 1. nergiklasse Lokalplanområdet er udpeget som lavenergiområde efter laveste lavenergiklasse i henhold til gældende bygningsreglement. nergirammen er et udtryk for en bygnings samlede behov for at få tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. For bygninger, der ikke anvendes til bolig eller overnatning, indgår også energi forbruget til grundbelysning. Bestemmelsen indebærer, at bebyggelsen på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse skal opfylde laveste energiramme, der er fastsat i bygningsreglementet. Frem til 2015 kan det tillades at anvende lavenergiklasse 2015 i stedet for laveste energiklasse (lavenergiklasse 2020). Herved gives byggebranchen tid til at omstille byggeprocesser og byggeprogrammer for at kunne leve op til lavenergi klasse Tilladelse til fravigelse kan ske efter en konkret miljømæssig og økonomisk vurdering. Området er udlagt til fjernvarmeforsyning. I bekendt gørelsen om tilslutningen m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, nr. 690 af 21. juni 2011, står der, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibebyg gelse. Københavns nergi skal i så fald på anmodning, eller kan på eget initiativ udarbejde et projektforslag for tilslutning til den kollektive varmeforsyning, idet fjernvarmen stadig anses for at være et bæredygtigt element i bystrukturen. Stk. 2. Regnvand Bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret anlæg til opsamling af regnvand fra tage og facader til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. rhvervs- og Boligstyrelsen og Miljøstyrelsen har i 2002 udgivet pjecen Fra taget til toilettet om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner. Heraf fremgår det blandt andet, at det ikke er tilladt at bruge regnvand til toiletskyl i f.eks. hoteller og i offentligt tilgængelige toiletter, mens det er tilladt i boliger og i kontorer, hvor der kun er adgang for kontorets ansatte. Ved projekteringen skal det undersøges, hvilke regler, der gælder på dette tidspunkt. er bør arbejdes med muligheden for, at regnvand også kan bruges i forbin delse med de rekreative grønne elementer. esuden bør regnvand fra andre ikke trafikbelastede overflader opsamles og genbruges eller nedsives blandt

17 andet ved brug af permeable belægninger. Af Køben havns Kommunes spildevandsplan 2008 fremgår det, at regnvand skal forsøges afledt eller genanvendt inden for egen matrikel. ette krav kan opfyldes også ved fællesanlæg, der omfatter hele eller dele af lokalplan området. Hvis en bygherre ikke mener, at det er muligt at opfylde kravet, skal der foreligge dokumentation herfor. Også andre bestemmelser i lokalplanen afspejler ønsket om bæredygtighed, herunder muligheden for solcelleog solfangeranlæg. 10. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 11. Ophævelse af lokalplaner og servitutter Lokalplan nr. 53 med tillæg nr. 1, tinglyst henholdsvis den 30. august 1980 og den 30. juni 1985, ophæves. er af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er se neste udgave af planloven trykt som lovbekendtgø relse nr. 937 af 24. september b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kom mune har påtaleret for overtrædelse af bestemmel ser i lokalplanen. Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. et er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. c) I henhold til planlovens 19, stk.1, kan der dispen seres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispen sationen ikke er i strid med principperne i planen. ispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i. Lokalplan nr. 479 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. november 2012 og bekendtgjort den 30. november 2012 Teknik- og Miljøforvaltningen, den 30. november 2012 Lise Palm områdechef /Peter Juul Nielsen byplanlægger 17

18 Tegning nr. 1 Lokalplanområdet med underområder KLØVRMARKN nord VAR GS A PR UL BO Y S III A 80 VAR HO LM B GS e S BLA AM LM N N BA R AG HO d LLÉ 6 K RÆ K A NS 128 B LM HO R G LIN 16ae R N N 111 S L G LIN N KK LA R RÆ MB CU RN L TJØ PP PO S AN RL Y V A J V BL L OU PR J V S LAN R UPLAN LL SA N 4321 É 16al 12 16af KOFOS SKOL J V S LO 19 BR N M N SS NS I N R H IA L RA HM F JN1766 AG 1781 ST RG 30 B 16as N ÅR ÆG VÆ G 23 RN NY TR ÆS GR NS N TR ØS S N SS H L 48 II RG B N R 46 ST NS L RG MB VJ RAVS LRG PO AUG IGS J V AVS GR LR NS NI 42 M 4080 SL BR BR T NG BI R S 4081 A LB A SUNPARKN Grænse for lokalplanområdet 1: m Grænse mellem underområderne I, II og III 18

19 Tegning nr. 2 Bevaringsværdige bygninger og beplantning samt byggefelter m.m. KLØVRMARKN nord GS A PR VAR UL BO Y S III A 80 VAR L OU HO LM BL B GS 139 A 36e AM N N BA R AG 38d LLÉ 6 K RÆ K A NS 128 B LM HO R G LIN 16ae R N N 111 S L G LIN N KK LA R RÆ MB CU RN L TJØ PP PO S AN RL Y S BLA LM HO 4280 J V V PR J V S LAN R UPLAN LL SA N 4321 É 16al 12 16af KOFOS SKOL J V S LO 19 BR N M N SS NS I N R H IA RA HM F JN1766 AG 1781 ST L RG 30 B 16as N ÅR ÆG VÆ G 23 RN NY TR ÆS GR N AUG TR ØS S N SS H L 48 II RG B N R 46 ST 35 NS L PO RG MB VJ RAVS LRG 15 IGS J V AVS GR LR NS NI A LB 42 M 4080 SL BR BR T NG NS BI R S 4081 A SUNPARKN 1:4000 Byggefelt Bevaringsværdig bebyggelse Cykelrute Offentlig tilgængelig sti m Bevaringsværdige træer Beplantningszoner inden for lokalplanområdet Facade i bydelscenter med overvejende publikumsorienterede butikker/serviceerhverv 19

20 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox København V tlf.: KØBNHAVNS KOMMUN Teknik- og Miljøforvaltningen 20

Jenagade. Forslag til lokalplan. Offentlig høringsperiode fra den 27. marts til den 27. maj 2012

Jenagade. Forslag til lokalplan. Offentlig høringsperiode fra den 27. marts til den 27. maj 2012 Jenagade Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 8. marts 2012 vedtaget forslag til lokalplan 'Jenagade'. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst Offentlig høringsperiode fra den 27.

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 355 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lundehusskolen Emdrup Nybyggeri, bevaring m.v. Offentlige formål September 2002 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2014 vedtaget forslag tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej. Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 215 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Stengade II Indre Nørrebro Fastlægger anvendelsen m.v. Boliger, offentlige formål m.v.

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

B&W-Området ved Christianskirken

B&W-Området ved Christianskirken B&W-Området ved Christianskirken Lokalplan nr. 183 med tillæg 1 og 2 Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 1990 lokalplan 183. Lokalplanen er bekendtgjort den 4. marts 1991. Borgerrepræsentationen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Teknik- og Miljøudvalget har den 23. november 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Provstevej. Lokalplanområdet ligger

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

København H Metrostationsplads

København H Metrostationsplads København H Metrostationsplads Lokalplan nr. 466 Borgerrepræsentationen har den 8. marts 2012 vedtaget lokalplanen. Lokalplanen er bekendtgjort den 2. maj 2012 Indhold Redegørelse for lokalplanen Formål...

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

Enghave Plads Metrostationsplads

Enghave Plads Metrostationsplads Enghave Plads Metrostationsplads Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 15. juni 2011 vedtaget forslag til lokalplan. Lokalplanområdet ligger i bydelen Vesterbro. Offentlig høring fra 13.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Peder Lykke Centret. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Peder Lykke Centret. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 159 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Peder Lykke Centret Sundbyvester Nybyggeri m.v. Offentlige formål KONGSBAK NFORMATK November 1990 LOKALPLAN

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

"landskronagade II" Forslag til lokalplan

landskronagade II Forslag til lokalplan "landskronagade II" Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 28. maj 2009 vedtaget forslag til lokalplan "Landskronagade II". Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro. Offentlig høring fra

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 211 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nørre Hospital ndre Østerbro Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK November 1992 .

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 203 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Tietgensbro Vesterbro Nybyggeri m.v. Serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK August 1992 LOKALPLAN NR. 203 Lokalplan

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk

Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk Lokalplan nr. H103 Samt tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk PLAN OG MILJØ 2 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 3 INDLEDNING 3 KLAGEVEJLEDNING 3 FORUDGÅENDE BORGERINDDRAGELSE

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Center for Byggeri har modtaget en ansøgning om tilladelse til at ombygge den tidligere

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ ULLERSVEJ NYVANGSVEJ VIDARSVEJ FRIGGSVEJ ENERGIVEJ Lokalplan 328 EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på 42 nye boliger kan opføres på arealet

Læs mere

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade. Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Lokalplan nr. 58 for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Juli 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af en bebyggelse

Læs mere

Borgervænget II. Bilag 1. Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg. Offentlig høring fra 9. marts til 9. maj 2011

Borgervænget II. Bilag 1. Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg. Offentlig høring fra 9. marts til 9. maj 2011 Borgervænget II Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 10. februar 2011 vedtaget forslag til lokalplan "Borgervænget II" med tilhørende kommuneplantillæg. Lokalplanområdet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. General Motors. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. General Motors. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 39 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur General Motors Ydre Nørrebro Fastlægger anvendelsen m.v. Boliger, offentlige formål KONGSBAK INFORMATIK

Læs mere

LOKALPLANGL 33.1 FOR ET OMRÅDE VED TUNNELVEJ, ELERMINDEVEJ OG (OSTBROVEJ

LOKALPLANGL 33.1 FOR ET OMRÅDE VED TUNNELVEJ, ELERMINDEVEJ OG (OSTBROVEJ LOKALPLANGL 33.1 FOR ET OMRÅDE VED TUNNELVEJ, ELERMINDEVEJ OG (OSTBROVEJ TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 1997-2009 SEPTEMBER 2000 Hvad er en lokalplan? Lovgrundlag Planloven pålægger kommunerne, at udarbejde

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 330 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Reventlowsgade Vesterbro Byfornyelse Boliger og serviceerhverv Oktober 2000 1 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

Lokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole

Lokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole Lokalplan nr. 133 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002 Nyborg Friskole 1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund... 4 Lokalplanens indhold... 5 Forhold til anden planlægning...

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 265 for et erhvervsområde ved Milnersvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro.

Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro. Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f eks om anvendelse, udstykning, vej-

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

LOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 LOKALPLAN NR. 064 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011 For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 December 2011 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 212 Boligbebyggelse ved Ringstedvej 70-74, REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Lokalplanens baggrund: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Enghave Plads. Metrostationsplads. til den 17. oktober 2011. Bilag 1. Forslag til lokalplan

Enghave Plads. Metrostationsplads. til den 17. oktober 2011. Bilag 1. Forslag til lokalplan Enghave Plads Bilag 1 Metrostationsplads Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 15. juni 2011 vedtaget forslag til lokalplan. Lokalplanområdet ligger i bydelen Vesterbro. Offentlig høring

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY 2 MATR. NR.: Matr. nr. 9 a, Valby, København. ADRESSE: Følager 5, 2500 Valby. GRUNDAREAL: Grundarealet udgør aktuelt 18.093 m², heraf vej 0 m². Efter gennemførsel af magelæg

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby

Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby Greve Kommune Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby Lokalplan nr. 12.43 er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar 2015. Indholdsfortegnelse Redegørelse Side 1 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 227 For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I NDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-0306 PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I ndhold BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten)

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) -sl Indholdsfortegnelse Lokalplanens baggrund, ^,,,,, I Lokalplanens indhold,,,,, I Lokalplanens retsvirkninger,,,,,,, 2 Lokalplanens forhold til anden

Læs mere