Praksispilot en uddannelse i praksis

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 148 Offentligt November 2011 Praksispilot en uddannelse i praksis Hvem står bag ideen? II R Information er et rådgivningsfirma, der ejes af Lars Bo Rasmussen, som har mere end 30 års viden, erfaring og kunnen indenfor uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Hvorfor skabe nye uddannelsesveje? Formålet med at skabe nye uddannelsesveje er at bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, i forlængelse af den fælles målsætning om, at 95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Dette kræver imidlertid ikke alene en mangesidet indsats, men også en samfundsmæssig villighed til dels, at anerkende unges ret til uddannelse, uanset deres særlige behov (konventioner og erklæringer) og dels en villighed til at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor unge har lige adgang til at være aktive demokratiske deltagere (lovgivning og bekendtgørelser). Ifølge UU centrene bliver under 2 pct. af de unge i dag vurderet ikke uddannelsesparate til erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig er knap 21 pct. af de unge enten ikke kommet i gang med eller droppet ud af det eksisterende uddannelsessystem. Ser man nærmere på de senere års diskussion om hvorfor især drengene dropper ud af uddannelsessystemet, springer umiddelbart forhold i øjnene: De fokuserer på traditionelt maskuline uddannelser De identificerer sig med en anti-skolekultur 1 Lignende problematik genfindes også i følgende citater: Jeg skal bare have en uddannelse så hurtigt som muligt. Fordi hvis jeg ikke får en uddannelse, så går det jo først galt, så bliver man bare sådan en, som sidder og dovner derhjemme (dreng, 9. klasse) Jeg hader skole. Jeg hader faglige ting! Fordi det synes jeg ikke, at jeg lærer noget af. Man kan jo sagtens klare sig ved at lære tingene ved at gøre dem. Synes jeg! (samme dreng efter fravalg på en erhvervsuddannelse) 2 Unge vil med andre ord gerne have en uddannelse, og de har såmænd også erkendt, at skal man klare sig i voksenlivet er uddannelse uomgængeligt. Men samtidig er de som det fremgår præget af massiv skoletræthed og vægrer sig mod det faglige, underforstået alt det, der lugter af skole. Denne anti-skolekultur hænger ifølge ungdomsforskningen nært sammen med de unges erfaringer fra grundskolen, hvor oplevelsen af nederlag og det ikke at slå til, har været alt dominerende. 1 Steen Baagøe Nielsen, lektor ved Roskilde Universitet, i Ugebrevet A4 05/ Mette Pless, ph.d. ved Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetskole, Stafetten 10, Undervisningsministeriet,

2 Netop for disse unge er det derfor et paradoks, at man til de fleste praktiske erhverv har en uddannelse, som primært foregår i en skolesammenhæng. Og hvor den praktiske udøvelse ydermere ofte er meget lille. Behovet for en Praksispilot uddannelse. Der eksisterer i dag allerede muligheder for fx at lave individuelle uddannelsesforløb, men for det første, fører det at have en vanskelighed ikke nødvendigvis til, at man kommer i en vanskelig situation, det afhænger, hvordan vanskeligheden tillægges mening og betydning. For det andet har det vist sig, at individuelle uddannelsesforløb er vanskelige at markedsføre, som en attraktiv og kompetencegivende uddannelsesvej for unge. For det tredje er individuelle uddannelsesforløb ofte kendetegnede ved, at unge lukkes udenfor det eksisterende fællesskab i uddannelsessystemet. I Praksispilot uddannelsen tages der afsæt i de unges ressourcer og under devisen: Man kan jo sagtens klare sig ved at lære tingene ved at gøre dem. Derfor og i den optik sættes fokus på den læring, der foregår udenfor og i en anden sammenhæng end i det eksisterende uddannelsessystem. Det vil mere præcist sige, på en arbejdsplads. Vi man skabe obligatorisk ungdomsuddannelse eller udvide uddannelsespålæget, vil det kræve nye og anderledes tilbud 3 til de mest skoletrætte, der blandt andet bør indeholde mere praktisk indhold. Begrebet læring skal her begribes som andet og mere end blot en egenskab hos den enkelte unge men som en social praksis. Det vil sige en praksis hvor den unge gennem deltagelse bliver en del af fællesskabet. Netop deltagelse i fællesskabet er vigtigt, fordi det er en forudsætning for den enkeltes udvikling og læring og dermed også vejen til inklusion. Det, at kunne udøve en praksis, indebærer imidlertid ikke nødvendigvis, at man er i stand til eksplicit at formulere, endsige gennemskue eller angive grunde, som er fuldt ud gennemtænkte, for hvad man gør. Det man skal kunne, er at gøre det. Man skal fx kunne lave mad, gøre rent, passe børn eller ældre, reparere en bil, bygge et legehus o.s.v. Og dette kan man gøre uden hele den eksplicitte viden. Og man kan lære det, uden hele denne eksplicitte viden. Man kan nemlig lære det ved imitation og øvelse. Arbejdspladsen danner således en læringsramme for Praksispiloten der er anderledes end de traditionelle former praktik. I stedet for at repræsentere et praktisk element i en skolebaseret uddannelse, er det her jobvirkeligheden, der er styrende for læringen. Og som dermed løftes ind i en læringsramme, hvorved der opstår en reflekteret praksislæring, der udfolder sig i en stadig balance mellem jobbets særkende, funktionskrav og læringsrammens krav. Målet er at den unge opnår kendskab til og indblik i forskellige arbejdsopgaver, herunder vilkår, rutiner der er på en arbejdsplads. Den unge skal gennem deltagelse i arbejdet, opnå kompetence til at initiere, planlægge og gennemføre arbejde, såvel alene som i samarbejde med andre og fornemme kulturen på arbejdspladsen. 3 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, unge er hverken i job eller i gang med en uddannelse, 9. november

3 I praksispilot uddannelse lægges vægt på dybde i faglighed og engagement. Den unge skal ikke alene kunne modsvare arbejdets krav, men også udvise dygtighed og originalitet i arbejdet, med henblik på vidensomsætning etc. Hvad er formålet med Praksispilot uddannelsen? At sikre unges ret til uddannelse og deltagelse i fællesskabet, fordi deltagelse er selve forudsætningen for den enkeltes udvikling og læring At anerkende unges ressourcer og bidrag til fællesskabet At anerkende ikke-formel kompetence, dvs. læring, der foregår uden for det formelle uddannelsessystem, og som normalt ikke fører til egentlige uddannelsesbeviser At dokumentere og verificere det arbejde som unge udfører, mens de arbejder i en virksomhed At certificere give den unge et uddannelsesbevis som kan give dem merit/adgang fx til en erhvervsuddannelse eller anden arbejdsplads At skabe fleksibel overgang mellem arbejdsmarkedet og det eksisterende uddannelsessystem Hvordan kan Praksispilot uddannelsen tænkes ind i ungdomsuddannelsessystemet? Praksispilotuddannelsen skal have en varighed på 2-3 år og foregå på mindst 4 og højest 6 forskellige arbejdspladser, der alle har et formuleret lærings- og uddannelsesperspektiv. Et ansættelsesforhold kan påbegyndes når som helst på året. Der skal udformes en lovgivningsmæssig ramme for denne nye ungdomsuddannelse, så den er svarende til lovgivning for de øvrige ordinære uddannelser. Ungdomsuddannelsessystemet med Praksispilotuddannelsen: Uddannelse eller job Ungdomsuddannelse eller job EUD Erhvervs uddannelse 1½ år. GYM Gymnasial uddannelse 2-3 år PPU Praksis pilot uddannelse 2 3 år EGU STU 9. eller 10. klasse 3

4 Praksispiloten består af eksisterende job, som unge vælger at søge forud for en uddannelse eller fordi de gerne vil lære noget og vise de kan og måske først og vil beskæftige sig med et konkret praktisk arbejde. Et praksispilotforløb kunne fx. se sådan ud: Ansættelserne kan samles og afgrænses fx efter samme model som for de 12 indgange på erhvervsuddannelserne. Det viste forløb vil være placeret inden for området Mad til mennesker. Hver ansættelse afsluttes med et godkendt/ikke godkendt. Et godkendt forløb certificeres ved at give den unge et uddannelsesbevis. Det har i stigende grad vist sig, at være vanskeligt at skaffe de fornødne praktikpladser indenfor erhvervsuddannelserne. I den forstand kan godkendte forløb, som også kan indgår i Praksispilot uddannelsen evt. erstatte manglende praktikpladser. Endelig kan det overvejes om frivilligt arbejde, som fx fodboldtræner, besøgsven eller praktisk assistent hos Dansk Røde Kors kan indgå, herunder med hvilken vægt det kan indgå. Dette fordi der på langt de fleste frivilligområder alligevel indgår en kortere eller længere oplæring i fx samtaleteknik, logistik, kulturforståelse, konfliktløsning, der på tilsvarende måde skal kunne dokumenteres. Hvordan skal dokumentation af kompetencer tænkes ind i Praksispilot uddannelsen? Mange job især i større virksomheder indeholder allerede en eller anden form for oplæring, intern uddannelse eller lignende. Denne oplæring knytter sig meget til selve jobfunktionen, samtidig med at den oplærte opnår nye kompetencer. Ofte bliver disse kompetencer imidlertid ikke dokumenteret, hvorfor de synes at forsvinde, når man skifter job eller søger ind på en uddannelse. Samme problematik er helt analog til gruppen af unge, der udfører frivilligt arbejde, hvad enten det er for Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller i fritidsorganisationer opnår denne gruppe også en række kompetencer; logistik, konfliktløsning, samarbejde og projektudvikling m.m. Kompetencer, som fordi de ikke dokumenteres undervejs, heller ikke bliver anerkendt. I Praksispilot uddannelsen skal dokumentation begribes som andet og mere end blot en arbejdsgivererklæring, som alene indeholder oplysninger om ansættelsesperiode, timer, arbejdets art og en underskrift fra arbejdsgiver. 4

5 Dokumentation i Praksispilot uddannelsen skal foregå parallelt og i forlængelse af den unges læreproces, dvs. mens den unge arbejder og mens nye kompetencer tilegnes i forhold til det fag og det job den unge skal kunne beherske. Dokumentation af kompetencer, opnået undervejs i konkrete jobfunktioner, forudsætter en ny metode til at synliggøre og beskrive: Kvalifikationer og færdigheder noget man kan Viden noget man ved Personlige og sociale egenskaber samt evnen til at handle noget jeg er En ny metode, som løbende anerkender de kompetencer den enkelte opnår og gennem dokumentation gør disse kompetencer generaliserbare og mulige at overføre enten i forbindelse med jobskifte eller for at give merit fx til en erhvervsuddannelse. Og som kan stå alene eller komplettere den realkompetencevurdering, der i dag foretages, når unge søger optagelse på en uddannelse. II R Information 5