Dialogforum for socialt udsatte BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Dialogforum for socialt udsatte BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 1, rådhuset Torvet Grenaa Dato: Torsdag den 19. maj 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Fraværende: Tinne Christiansen Tine Klausen Vibeke Bak Nielsen Bo Lindballe Peter B. Lyng Hanne Bang Lars Pedersen (A) Merete Holck Tinne Christiansen Norddjurs Kommune

2 Dialogforum for socialt udsatte Indholdsfortegnelse Side 1. Drøftelse af emner og indhold for den nye socialpolitik i Norddjurs Kommune A.P. Møller-fond donerer midler til udsatte borgere Synlighed omkring dialogforum for socialt udsatte Planlægning af dialogmøde med repræsentanter for kommunalbestyrelsen Status for frivillighed i Norddjurs i forhold til udsatte borgere...9 Bilagsoversigt...11 Norddjurs Kommune

3 Dialogforum for socialt udsatte Drøftelse af emner og indhold for den nye socialpolitik i Norddjurs Kommune A00 16/1240 Åben sag Sagsgang: DFSU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 9. december 2014 en drejebog for udarbejdelsen af en socialpolitik i Norddjurs Kommune. Drejebogen er vedlagt som bilag. I løbet af foråret 2015 blev der jf. drejebogen gennemført indledende interviews med udvalgte ledere, medarbejdere og ressourcepersoner fra lokalsamfundet. Dernæst blev der igangsat en bred opstart, hvor der bl.a. blev afholdt to åbne møder vedrørende målgrupper for og emner til socialpolitikken. På møderne gav de fremmødte deres input til hvilke målgrupper og emner, socialpolitikken bør indeholde. På baggrund af denne proces godkendte kommunalbestyrelsen nedenstående emner og målgruppe for socialpolitikken på sit møde den 15. september Emnerne for socialpolitikken er: Misbrug, fattigdom, ensomhed, hjemløshed, vold og overgreb, prostitution, civilsamfundets rolle samt samspillet mellem det omkringliggende samfund og de kommunale tilbud. Målgruppen for socialpolitikken er: Borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk mv. som typisk har svært ved at drage nytte af de almindelige tilbud. Efter fastlæggelsen af emnerne og målgruppen for socialpolitikken har der været gennemført en bredere inddragelsesproces som bl.a. indeholdt et åbent møde for alle interesserede borgere og en række fokusgruppeinterviews med udvalgte repræsentanter og ressourcepersoner inden for det socialt udsatte område. Efterfølgende har der været afholdt et døgnseminar for medlemmerne af voksen- og plejeudvalget samt børne- og ungdomsudvalget. På døgnseminaret deltog ligeledes 1

4 Dialogforum for socialt udsatte borgmesteren og repræsentanter fra socialområdet, dialogforum for socialt udsatte og en almen boligforening. På baggrund af den gennemførte inddragelsesproces har forvaltningen udarbejdet et forslag til socialpolitik i Norddjurs Kommune. Forslaget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at dialogforum for socialt udsatte drøfter udkastet til Norddjurs Kommunes socialpolitik. Bilag: 1 Åben Drejebog for socialpolitik i Norddjurs Kommune /14 2 Åben Udkast til socialpolitik i Norddjurs Kommune 70250/16 Beslutning i Dialogforum for socialt udsatte den Dialogforum for socialt udsatte drøftede udkastet til socialpolitikken og udarbejdede følgende høringssvar: Dialogforum for socialt udsatte har drøftet socialpolitkken og finder den positiv. Forummet vil dog gøre opmærksom på, at der også er mange udsatte borgere blandt de ældre, hvorfor det også er vigtigt at synliggøre denne gruppe i socialpolitikken. Forummet ser frem til etableringen af det kommende værested i Grenaa og ser det som et oplagt bindeled mellem målgruppen for socialpolitikken og civilsamfundet som aktør. 2

5 Dialogforum for socialt udsatte Dialogforum for socialt udsatte planlægger desuden at tage udvalgte emner fra socialpolitikken op på dets kommende møder med henblik på at komme med konkrete anbefalinger til gennemførelse af politikken. 3

6 Dialogforum for socialt udsatte A.P. Møller-fond donerer midler til udsatte borgere A00 16/1240 Åben sag Sagsgang: DFSU Sagsfremstilling A.P. Møller-fond har doneret 750 mio. kr. til udsatte borgere. Midlerne skal udmøntes over de kommende fem til seks år og skal blandt andet bruges på at komme social negativ arv til livs og hjælpe udsatte borgere i arbejde. På mødet vil formanden for dialogforum for socialt udsatte Vibeke Bak Nielsen oientere om puljen og lægge op til en drøftelse af mulighederne i puljen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Dialogforum for socialt udsatte den Formand for dialogfoum for socailt udsatte Vibeke Bak Nielsen orienterede om A.P. Møllerfondens rammer og muligheder, herunder et arbejde, der er i gang i forhold til at søge midler til opstart af projekter for udsatte unge med fokus på at skabe bedre mulighed for uddannelse. Dialogforum for socialt udsatte drøftede mulighederne og besluttede at tage emnet op til yderligere drøftelse på det næste møde. 4

7 Dialogforum for socialt udsatte Synlighed omkring dialogforum for socialt udsatte A00 16/1240 Åben sag Sagsgang: DFSU Sagsfremstilling Dialogforum for socialt udsatte har tidligere drøftet muligheden for at komme i dialog med målgruppen for forummets arbejde så deres stemmer også bliver hørt. Der ønskes en drøftelse af, hvordan dialogforum for socialt udsatte kan skabe synlighed omkring forummet overfor målgruppen samt hvordan der kan bydes ind til dialog. Formanden for dialogforum for socialt udsatte Vibeke Bak Nielsen vil komme med et oplæg, der kan danne udgangspunkt for drøftelserne. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Dialogforum for socialt udsatte den Dialogforum for socialt udsatte drøftede, hvordan forummet kan synliggøres, samt hvordan forummet kan komme i dialog med kommunens udsatte borgere. Som forslag blev blandt andet nævnt: At afholde et arrangement for udsatte borgere At synliggøre forummet gennem plakater At benytte nøglepersoner i forhold til at komme i kontakt med målgruppen. 5

8 Dialogforum for socialt udsatte Planlægning af dialogmøde med repræsentanter for kommunalbestyrelsen A00 16/1240 Åben sag Sagsgang: DFSU Sagsfremstilling Det fremgår af kommissoriet for dialogforum for socialt udsatte, at forummet deltager i et årligt dialogmøde med repræsentanter for de politiske partier i kommunalbestyrelsen. Dialogmødet er i år fastsat til den 31. maj 2016 kl Mødet afholdes i mødelokale 4 Rådssalen på rådhuset i Grenaa. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at det drøftes: 1. Hvilke emner dialogforum for socialt udsatte ønsker at drøfte med kommunalbestyrelsen 2. Hvem fra dialogforum for socialt udsatte der deltager i dialogmødet. Beslutning i Dialogforum for socialt udsatte den Følgende punkter ønskes på dagsordenen: Orientering om arbejdet i dialogforum for socialt udsatte Hvad ser kommunalbestyrelsen som dialogforrum for socialt udsattes vigtigste opgave? Arbejdet med Norddjurs Kommunes socialpolitik: Hvordan gøres den levende, og hvordan skabes der samarbejde med andre aktører/civilsamfundet? Det sociale værested i Grenaa. 6

9 Dialogforum for socialt udsatte Følgende medlemmer deltager i dialogmødet: Vibeke, Bo, Tine, Peter, Hanne og Merete. Lars deltager som repræsentant for kommunalbestyrelsen. 7

10 Dialogforum for socialt udsatte Status for frivillighed i Norddjurs i forhold til udsatte borgere A00 16/1240 Åben sag Sagsgang: DFSU Sagsfremstilling Frivilligkonsulent Camilla Steskow orienterer om det frivillige sociale arbejde i Norddjurs set i forhold til kommunens udsatte borgere. Forvaltningen informerer desuden om status for arbejdet med det kommende sociale værested i Grenaa. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Dialogforum for socialt udsatte den Frivilligkonsulent Camilla Steskow orienterede om status for det frivillige sociale arbejde i Norddjurs i forhold til udsatte borgere, herunder: Kommende åben gældsrådgivning ved Dansk Folkehjælp Gode initiativer i forhold til integration af flygtninge Et arbejde med fokus på unge og frivillighed. Derudover orienterede forvaltningen om status for det kommende sociale værested i Grenaa. Dialogforum for socialt udsatte tog orienteringen til efterretning. 8

11 Dialogforum for socialt udsatte Bilagsoversigt 1. Drøftelse af emner og indhold for den nye socialpolitik i Norddjurs Kommune 1. Drejebog for socialpolitik i Norddjurs Kommune (150572/14) 2. Udkast til socialpolitik i Norddjurs Kommune (70250/16) 9

12 Dialogforum for socialt udsatte Underskriftsside Tinne Christiansen Tine Klausen Vibeke Bak Nielsen Bo Lindballe Peter B. Lyng Hanne Bang Lars Pedersen (A) Merete Holck 10

13 Bilag: 1.1. Drejebog for socialpolitik i Norddjurs Kommune Udvalg: Dialogforum for socialt udsatte Mødedato: 19. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

14 Drejebog Baggrund Voksen- og plejeudvalget og børne- og ungdomsudvalget har begge på møder i juni 2014 vedtaget en procesplan for udarbejdelse af en socialpolitik for Norddjurs Kommune. Processen inddeles i to faser: 1) Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2) Formulering af indhold i politikken. Nærværende dokument udgør en drejebog for, hvad de to faser konkret skal indeholde, og hvordan de skal afvikles. Sidst i dokumentet er der en samlet tids- og procesplan for udarbejdelsen af politikken. Sammenhængen mellem de to faser Forløbet gennem de to faser kan billedligt talt ses som en tragt. Processen i fase 1 starter meget bredt og giver mulighed for, at alle borgere i Norddjurs Kommune kan komme med deres input til politikken uden nogen begrænsninger. Herefter indsnævres tragten efterhånden ned gennem fase 1 og 2. Det betyder, at der igennem faserne gradvist inddrages færre og færre repræsentanter for de forskellige interessenter, ligesom der lægges flere og flere præcise rammer ind for, hvad der skal tales om i forbindelse med udarbejdelsen af socialpolitikken. Færdig socialpolitik Organisering I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der en administrativ styregruppe, der har det overordnede ansvar for udarbejdelsen af politikken. I styregruppen deltager: Anders Blæsbjerg Baun, sekretariatschef (tovholder) Hanne Nielsen, socialchef Helle Støve, myndighedschef Anne Aastrup, områdeleder på sundheds- og omsorgsområdet Ann Langberg, socialrådgiver i myndighedsafdelingen Liv Gro Jensen, udviklingskonsulent i socialafdelingen To medarbejderrepræsentanter fra socialområdet. 1

15 Fase 1: Fastlæggelse af hovedemner og målgrupper I det følgende gennemgås aktiviteterne i fase 1. Fase 1 består af i alt fem trin. Formålet med fase 1 er som nævnt at få afdækket mulige emner til socialpolitikken. Den konkrete og præcise forståelse af indholdet i disse emner er ikke det primære formål i denne fase den del varetages i fase 2. Trin 1 Som et indledende trin i fase 1 skal målgruppen for socialpolitikken afgrænses, så den fremstår tydelig i det videre arbejde med idégenerering og udvælgelse af emner til politikken. Målgruppeafgrænsningen foretages i arbejdsgruppen på baggrund af interviews med udvalgte ledere og medarbejdere (fra velfærdsområdet og arbejdsmarkedsområdet) samt ressourcepersoner fra lokalsamfundet, der kan bidrage til at belyse, hvem socialpolitikken skal gælde for. Det kan f.eks. handle om medarbejdere i boligforeninger, praktiserende læger, præster og deltagere i frivilligt socialt arbejde. Trin 2 Der laves en bred opstart, hvor mange forskellige interessenter og målgrupper kan byde ind. I denne første del af fase 1 må man ytre sig om (næsten) alt, der vedrører den kommende socialpolitik. Der lægges således ikke nogen begrænsninger på hvilke emner, man kan tage op. Man kan med andre ord byde ind med alt, hvad man mener, der skal indgå i en socialpolitik. På dette trin gennemføres en målrettet markedsføring, der skal fange opmærksomheden hos interessenter, der ønsker at deltage i og kan bidrage til at kvalificere socialpolitikken. Der vil være flere målgrupper, som er relevante at nå med markedsføringen. Det drejer sig på det specifikke plan f.eks. om udsatte borgere, pårørende og fagprofessionelle, og på det mere generelle plan om alle personer med en socialpolitisk holdning. Derfor vil det være afgørende, at markedsføringen målrettes de forskellige grupper. I denne del af processen spørges Rådet for socialt udsatte til råds i forhold til, hvordan nye målgrupper kan motiveres til at deltage i temadagene og processen generelt. Samtidigt vil det være hensigtsmæssigt at inddrage udvalgte ledere og medarbejdere i arbejdet for at nå relevante borgere, som kan have forskellige barrierer i forhold til at deltage i arrangementer. Styregruppen vil desuden inddrage kommunens frivillige sociale foreninger, da disse har et stort netværk og erfaringer med at engagere borgere i opgaver indenfor det sociale område. Målgruppe De målgrupper, der identificeres under trin 1 Aktivitet Kulturel sondering (Cultural probes) Kulturelle sonderinger giver mulighed for at få adgang til interessentens værdier, følelser eller oplevelser i små glimt, der indfanges i billeder eller tekst produceret på baggrund af på forhånd definerede opgaver. Kulturelle sonderinger kan bruges til at skabe en stemning omkring en ydelse/et servicetilbud og til at udgøre det konkrete, fysiske bevis på interessenternes inddragelse i projektet. Kulturelle sonderinger i billeder/video (Del 1): For nogle målgrupper vil det være en mulighed at anvende billed/video til at fortælle om situationer eller steder, der forbindes med positive oplevelser eller opmærksomheds- /forbedringspunkter. 2

16 Kulturelle sonderinger i tekst (Del 2): For nogle målgrupper vil det være en mulighed at udtrykke sig gennem tekst. Det kan f.eks. være ved at beskrive de udfordringer, der opleves i konkrete livssituationer, eller en beskrivelse af tiltag og aktiviteter, der har gjort en forskel for vedkommendes situation. Kulturelle sonderinger kan få indflydelse både på slutproduktet og på kommunikationen omkring og formidlingen af politikken. F.eks. kan socialpolitikken opsættes grafisk med billeder og citater fra ovenstående. På den måde kan særlige målgrupper, der kan være vanskelige at inddrage på traditionel vis, bringes ind i projektet samtidig med, at formidlingen og udbredelsen af kendskabet til politikken efterfølgende hjælpes på vej af gode billeder og citater fra den verden, den udspringer af og dermed gøres identifikationen med og relationen til politikken væsentlig tydeligere for interessenterne. Brugere, pårørende og borgere i almindelighed Generel information Der annonceres om den forestående politikformulering på kommunens hjemmeside og på facebook. Nyhedsbrev: Der udarbejdes et nyhedsbrev om den forestående politikformulering. Nyhedsbrevet distribueres til mulige målgrupper og pårørende. Desuden lægges det ind på Norddjurs Kommunes hjemmeside. I nyhedsbrevet gøres der opmærksom på, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil bidrage til debatten om socialpolitikken. Ligeledes vil der løbende gennem de to faser blive udsendt nyhedsbreve omkring processen, og det gøres muligt for interesserede at abonnere på dette nyhedsbrev. Hjemmeside: Norddjurs Kommunes hjemmeside vil være det centrale omdrejningspunkt i forhold til, at interesserede kan indhente information Det vil være via hjemmesiden, at information vedrørende processen og de forskellige trins output er tilgængelige for deltagere. Blog: Bloggen kan være synlig til de forskellige arrangementer i processen og online. Bloggen er stedet, hvor man kan skrive sin mening om relevante emner til en socialpolitik, ligesom man kan komme i dialog med andre borgere omkring dette emne. Faktaoplysninger Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes en række faktaoplysninger for socialområdet. Det kan f.eks. være oplysninger om antal misbrugere, hjemløse, voldramte kvinder og udsatte børn og unge. Faktaoplysningerne vil igennem hele processen kunne fungere som grundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne skal således være offentligt tilgængelige igennem hele processen. Trin 3 På dette trin afholdes tre møder, hvor alle med interesse for socialområdet kan deltage. På møderne skal der være en eller flere oplægsholdere, der giver forskellige bud på relevante emner i en socialpolitik. Oplægsholderne kan enten være personer med en særlig viden inden for det sociale område - forsker eller lignende - eller personer med en skæv indgangsvinkel forstået på den måde, at de ikke nødvendigvis skal have deres vanlige gang på socialområdet. Eksempelvis kunne det være en fremtidsforsker eller en samfundsdebattør. 3

17 Oplægsholderne skal f.eks. give et bud på: Hvorfor ekskluderes borgere i vores samfund? Hvilke barrierer er der for at kunne inkludere udsatte borgere? Hvordan kan civilsamfundet involveres i arbejdet med socialt udsatte? Skal det kommunale servicetilbud til udsatte borgere tilrettelægges på nye måder? I forlængelse af eller undervejs i oplæggene skal der være gruppedrøftelser omkring relevante emner til politikken. Et formål med de tre møder er således, at deltagerne får mulighed for at give deres input til hvilke emner, socialpolitikken skal indeholde. Udover at komme med forslag til emner til socialpolitikken, vil det ved temamøderne også være muligt at komme med justeringer til målgrupper. Dog er det ikke det primære formål i denne del af processen. Trin 4 På dette trin snævres tragten en anelse ind, da det er en række udvalgte interessenter, som deltager på dette trin. Disse interessenter er: Udvalgte repræsentanter fra ungdomsrådet Udvalgte repræsentanter fra frivilligrådet Udvalgte repræsentanter fra handicaprådet Udvalgte repræsentanter fra ældrerådet Udvalgte repræsentanter fra integrationsområdet Udvalgte ressourcepersoner fra lokalsamfundet (boligforeninger, læger, præster og deltagere i frivilligt socialt arbejde), Aftaleholdere og medarbejdere fra velfærdsområdet. Med afsæt i det materiale, der er kommet ud af henholdsvis trin 1, 2 og 3, stilles der på dette trin en konkret opgave til disse interessenter. Opgaven indeholder to elementer: De forskellige interessentgrupper skal drøfte og eventuelt supplere de emner, der allerede er kommet frem i processen i trin 1, 2 og 3. De forskellige interessentgrupper skal drøfte og give deres input til hvilken sortering og prioritering, der skal være i de emner, der allerede er kommet frem i processen i trin 1 og 2. Styregruppen udarbejder en skabelon for drøftelserne, som de forskellige input noteres i. Alt materialet samles i styregruppen, der sorterer de forhåbentlig mange input i en række dækkende kategorier. Efter temamøderne og fokusgruppeinterviewene vil styregruppen samle ideerne til fokusområder for politikken. Bruttolisten af ideer vil blive præsenteret for kommunens borgere på kommunens hjemmeside mv. Borgerne bliver bedt om at prioritere ideerne i forhold til ønsker til politikkens indhold med henblik på at give styregruppen et godt fundament for at udarbejde forslaget til de endelige emner til socialpolitikken. 4

18 Trin 5 På dette trin systematiserer styregruppen alle input fra trin 1-4. Herefter udarbejder styregruppen et forslag til emner for politikken, der fremlægges for voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Fase 1 afsluttes således med en politisk stillingtagen til hvilke emner, socialpolitikken skal omhandle. 5

19 Fase 2: Formulering af indholdet i politikken I det følgende gennemgås fase 2, der består af i alt tre trin. Formålet med fase 2 er at få konkretiseret og præciseret indholdet i de emner, der er besluttet i fase 1. Trin 1 På dette trin inddrages borgere og øvrige interessenter i kvalificeringen af de prioriterede fokusområder. Denne del af fase 2 tjener det formål at skabe input til døgnseminaret. De involverede borgere bidrager i udfoldelsen af temaerne til det grundlag politikerne anvender i deres arbejde med at skabe den endelige socialpolitik på et døgnseminar. Dette gøres på følgende måde: 1) Der afholdes et møde med roterende idegenerering (f.eks. med ca. 100 personer). Denne metode er en konkret involveringsform, hvor alle kan deltage med deres forskellige forudsætninger. Flere deltagergrupper arbejder omkring forskellige arbejdsborde med hver ét af de emner, der er fastsat for politikken. Grupperne roterer mellem bordene og arbejder i hver rotation videre på den foregående gruppes ideer. Hvert bord har en bestyrer, som er ansvarlig for at videregive forslag og emner, når nye grupper ankommer til bordet, samt at føre bordets samlede idégenerering til referat. På denne måde dokumenteres ideerne til fokusområdernes udfoldelse løbende. Deltagerkredsen for dette arrangement er tænkt som borgere fra målgruppen, pårørende, deltagere i frivilligt socialt arbejde samt udvalgte deltagere fra de tidligere afholdte åbne temamøder. 2) Fokusgruppeinterviews med: Udvalgte repræsentanter fra ungdomsrådet Udvalgte repræsentanter fra frivilligrådet Udvalgte repræsentanter fra handicaprådet Udvalgte repræsentanter fra ældrerådet Udvalgte repræsentanter fra integrationsområdet Udvalgte ressourcepersoner fra lokalsamfundet (boligforeninger, læger, præster og deltagere i frivilligt socialt arbejde), Aftaleholdere og medarbejdere fra velfærdsområdet. 3) Fokusgruppeinterviews med brugere og pårørende fra målgruppen for socialpolitikken foretaget af medarbejdere/nøglepersoner, der har kontakt til målgruppen. Dette vurderes hensigtsmæssigt, da der kan være særlige hensyn omkring tryghed, der skal tages for, at borgerne vil indgå i interviews. Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad hovedindholdet i socialpolitikken skal være. Fokusgruppeinterviewene gennemføres ud fra en fast spørgeguide, hvor det primære formål er at få en mere nuanceret afdækning af indholdet inden for politikkens forskellige emner. Interviewene foretages af konsulenter fra velfærdsforvaltningen. Outputtet fra interviewene samles i styregruppen. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra trin 1 udarbejder styregruppen et materiale, der samler de udvalgte emner og den konkrete forståelse heraf. Materialet udgør grundlaget for de drøftelser, der skal foregå i trin 3. 6

20 Trin 3 Fase 2 afsluttes med et døgnseminar, hvor forslaget til den endelige socialpolitik formuleres. Deltagerne i døgnseminaret er: Voksen- og plejeudvalget Børne- og ungdomsudvalget Borgmesteren Kenneth Koed Nielsen, velfærdsdirektør Hanne Nielsen, socialchef Helle Støve, myndighedschef To medarbejderrepræsentanter To brugerrepræsentanter To ressourcepersoner fra lokalsamfundet. På døgnseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til en socialpolitik ligger færdigt, når døgnseminaret er slut. Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til socialpolitikken. Forslaget til socialpolitik sendes til høring hos interessentgrupperne og øvrige fagudvalg forud for den politiske behandling af politikken i voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. 7

21 Samlet tids- og procesplan Fase Trin Emne Tid Fase 1 1 Målgruppeafgræsning på baggrund af interviews med udvalgte Marts 2015 ledere, medarbejdere og ressourcepersoner fra lokalsamfundet. 2 Bred opstart af proces vedr. identificering af emner til socialpolitikken April Tre møder målrettet alle interessenter Maj Fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter Juni Styregruppen samler alle input fra fase 1 og forelægger dette for voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Fase 2 1 Fokusgruppeinterview med udvalgte interessentgrupper Arrangement med roterende idegenerering August/september 2015 Oktober Styregruppen samler alt materiale til forberedelse til døgnseminar November Døgnseminar Styregruppen udarbejder det endelige forslag til socialpolitik dagtilbudspolitik Forslaget til socialpolitik sendes til høring, hvorefter der foretages den endelige politiske behandling af politikken December 2015 Januar/februar 2016 Marts/april

22 Bilag: 1.2. Udkast til socialpolitik i Norddjurs Kommune Udvalg: Dialogforum for socialt udsatte Mødedato: 19. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70250/16

23 SOCIALPOLITIK

24 NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk mv. som typisk har svært ved at drage nytte af de almindelige kommunale tilbud, der er beskrevet i kommunens overordnede politikker på velfærdsområdet. Formålet med socialpolitikken er derfor, at den skal supplere handicappolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, sundhedspolitikken, ungdomspolitikken og ældrepolitikken. Socialpolitikken skal således være med til at sikre, at borgere i en socialt udsat position kan profitere af indsatserne på de nævnte politikområder. Med udgangspunkt i den overordnede målgruppedefinition omfatter socialpolitikken følgende hovedgrupper af borgere: Hjemløse, ensomme/socialt isolerede, borgere med misbrug, borgere der lever i økonomisk fattigdom og/eller har store gældsproblemer, prostituerede, voldsofre, traumatiserede borgere i krise, borgere der har oplevet et alvorligt tab og er i sorg, kriminelle i resocialiseringsforløb og borgere der har været gennem svær skilsmisse eller oplever svære samlivsproblemer. Derudover er pårørende generelt set en målgruppe for socialpolitikken. Indsatser, der er rettet direkte mod udsatte børn og unge, indgår i Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik, hvorfor tilbud til denne målgruppe ikke behandles særskilt i socialpolitikken. Indsatserne med afsæt i socialpolitikken har imidlertid også stor betydning for de børn og unge, der lever i familier med fx misbrugsproblemer og økonomisk fattigdom. Ligeledes er indsatser til borgere på psykiatriområdet ikke omfattet af socialpolitikken, da disse er omfattet af kommunens handicappolitik. Indsatserne i socialpolitikken og handicappolitikken skal imidlertid ses i en tæt sammenhæng, idet der er en gruppe borgere med alvorlige dobbeltdiagnoser. I forbindelse med udarbejdelse af socialpolitikken har Norddjurs Kommune inddraget borgere og en lang række af de aktører, som arbejder med de tilbud, der er rettet mod socialpolitikkens målgruppe. Socialpolitikken er opbygget omkring en overordnet vision og et værdigrundlag samt følgende fem temaer: misbrug, fattigdom, hjemløshed, vold og overgreb samt ensomhed.

25 Socialpolitikkens målgruppe Borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk mv. som typisk har svært ved at drage nytte af de almindelige tilbud. Socialpolitikkens vision Norddjurs Kommune ønsker dels at hjælpe borgere i en udsat position og dels at forebygge, at borgere kommer i en udsat position, så de derved får mulighed for at tage ansvar for eget liv.

26 VISION I den overordnede vision for Norddjurs Kommune er et af fire overordnede temaer Alle med. Det fremgår heraf, at der i Norddjurs Kommune skal være fokus på fællesskaber, rummelighed, medborgerskab og relationer mellem mennesker. Det er derfor vigtigt, at der er plads til forskellighed og mangfoldighed, så alle kan skabe deres eget liv inden for de fælles rammer. Norddjurs Kommune ønsker derfor, dels at hjælpe borgere i en udsat position og dels at forebygge, at borgere kommer i en udsat position, så de derved får mulighed for at tage ansvar for eget liv. På tidspunkter, hvor en borger ikke formår at tage ejerskab for eget liv, skal der støttes op om borgeren. Udsatte borgere i Norddjurs Kommune skal således opleve, at de får mulighed for at blive en del af fællesskaberne i Norddjurs Kommune. En tidlig opsporing er afgørende for at kunne forebygge, at borgere bliver udsatte. Herudover er det vigtigt, at indsatserne skal være sammenhængende, målrettede og helhedsorienterede, så der er fokus på hele borgerens livssituation. Et trygt fundament i borgerens liv er grundlæggende for, at denne kan tage ansvar for og mestre eget liv, og derved være i stand til at gribe de mange tilbud og muligheder, der eksisterer. Et professionelt, empatisk og insisterende møde med borgeren giver den understøttende hjælp og rådgivning en større effekt. Et aktivt medborgerskab, civilsamfundets og det omkringliggende samfunds rolle er afgørende for at kunne forebygge og løse udfordringerne i forhold til socialt udsatte. Der skal være fælles opmærksomhed på socialt udsathed og på at påvirke holdningsændringer, så eventuelle tabubelagte områder gøres synlige og løses i fællesskab.

27 VÆRDIER FOR ARBEJDET MED SOCIALPOLITIKKEN Norddjurs Kommunes socialpolitik skal bygge på følgende overordnede værdier: Respekt og værdighed - i mødet med kommunale indsatser skal borgerne opleve, at der skal være respekt om andre menneskers ret til egne værdier, meninger og erfaringer. Borgerne skal opleve, at der i sagsbehandlingen og den aktive indsats skal udvises respekt for den enkelte og dermed respekt for forskellighed. Det medfører, at der skal gives mere individuelle indsatser for at kunne give borgerne lige muligheder. Indflydelse og medbestemmelse - borgerne skal opleve sig set, hørt og forstået, som den man er. Borgerne skal gives mulighed for at tage ansvar for eget liv, og borgerne skal mødes med forventninger i den fælles relation. Mestring og fokus på borgernes egne ressourcer - det skaber værdi for borgerne at kunne klare ting selv eller i fællesskab med andre. Med understøttende tiltag skal borgernes ressourcer udvikles og styrkes, så de bliver i stand til at tage ansvar i eget liv, og deres ressourcer derved anvendes bedst muligt. Socialpolitik - et fælles ansvar - i arbejdet med at realisere socialpolitikkens vision er det en forudsætning, at politikken er et fælles anliggende i Norddjurs Kommune. Det betyder, at der i indsatserne udover borgeren selv skal indtænkes pårørende, foreninger, boligorganisationer, lokalsamfund, virksomheder og regionale tilbud i arbejdet. Norddjurs Kommune vil således i fællesskab med andre aktører sikre, at borgerne klarer så meget i eget liv som muligt, men samtidig også sikre, at der er de rette tilbud tilstede i de tilfælde, hvor borgeren har behov for hjælp til at komme ud af en udsat position.

28 MISBRUG Misbrug har alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for misbrugeren og de pårørende. Et misbrug opstår sjældent pludseligt, men udvikler sig over tid. Til forebyggelse og afhjælpning af misbrug er den tidlige opsporing helt essentiel. Og ved at se det hele menneske i dialogen om og i behandlingen af misbrug, skal der skabes en tryghed, der får alle nuancer med og derved skaber effektfulde indsatser. Derudover er det afgørende, at tabuer og berøringsangst omkring misbrugsproblematikker nedbringes. Fokusområder I den tidlige og forebyggende indsats skal borgerne blandt andet opleve, at pårørende og kommunen reagerer hurtigt på advarselssignaler hos mennesker med misbrug. Desuden skal unge borgere opleve, at Norddjurs Kommune har stærke, sunde ungemiljøer, hvor rusmidler ikke er lettilgængelige. Når borgere har et misbrug, skal de opleve, at kommunen samarbejder med dem om at løse misbrugsudfordringerne ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Der skal således være særlig fokus på: At alle tilbud inden for misbrug og psykiatri ses i en sammenhæng, så borgeren oplever en samlet og helhedsorienteret indsats. At anvende evidensbasserede behandlingsmetoder, der også sikrer borgerens fysiske og psykiske sundhed under perioden med misbrug med henblik på, at borgeren kan fastholde arbejde, uddannelse og livskvalitet samt få mulighed for at vende tilbage til et velfungerende liv uden misbrug. At både borgerens netværk og pårørende er en del af de forebyggende og behandlende indsatser. At højne informationsniveauet blandt unge om risikoen ved misbrug samt at vise vejen til sunde miljøer, hvor de får hjælp til at vælge uddannelse og job samt generelt at skabe en meningsfuld hverdag. At forebygge, at borgere med misbrug begår kriminalitet eller prostituerer sig for at løse akutte økonomiske problemer og for at tjene penge til rusmidler.

29 FATTIGDOM Flere borgere oplever ufrivilligt og over længere tid at have dårlige levevilkår på grund af manglende økonomiske ressourcer. Samtidig kan den oplevede fattigdom have en række afledte konsekvenser, som f.eks., at borgerne ikke træffer sunde valg, fravælger medicin samt besøg hos familie og venner. Borgernes økonomiske situation har betydning for deres sociale liv, hvorfor det bliver vanskeligere at vende tilbage til et liv i fællesskaber, hvis man igennem længere tid har oplevet fattigdom. Særligt børn i fattigdom rammes hårdt af ikke at have de samme muligheder for at være sammen med og indgå i aktiviteter på lige fod med andre børn. Økonomisk tryghed er et grundlæggende fundament for at kunne være aktør i eget liv samt en afgørende faktor for at bryde den negative sociale arv. Fokusområder Borgerne skal opleve, at de får hjælp og rådgivning til at kunne overskue deres økonomiske situation og derved opnå et trygt økonomisk fundament for deres liv. Samtidig skal borgerne opleve, at de kan få støtte til at håndtere fattigdommens eventuelle følgevirkninger såsom ensomhed og helbredsmæssige udfordringer. Der skal således være særlig fokus på: At hjælpe borgerne til at sikre eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed opnå en indtægt, der kan sikre bedre levevilkår. At skabe bedre muligheder for at modtage økonomisk rådgivning i kommunen samtidig med, at økonomisk rådgivning i højere grad integreres på tværs af de forskellige kommunale indsatser og tilbud. At Norddjurs Kommune i samarbejde med borgere og foreningsliv understøtter et stærkt socialt netværk for borgere og familier i fattigdom, så de ikke mister kontakten til samfundslivet. At øge oplysningen omkring privatøkonomi for unge - f.eks. i folkeskolen. At etablere et tæt og proaktivt samarbejde mellem kommune og boligforeninger, så udsættelser fra boliger forebygges, og der sikres et udbud af boliger med en husleje, som borgere med en lav indtægt kan betale.

30 HJEMLØSHED Hjemløshed er en kompleks udfordring, der ikke kun handler om at mangle tag over hovedet. Hjemløshed er ofte knyttet til en række problemstillinger, som komplicerer det at finde og fastholde en bolig. Det kan dreje sig om misbrug, psykisk sygdom, økonomiske udfordringer, skilsmisser, kriminalitet og manglende socialt netværk. Særlige forhold og pludseligt opståede hændelser kan vanskeliggøre borgeres mulighed for at have og fastholde en bolig. For at forebygge og afhjælpe disse udfordringer skal borgere, der er hjemløse, mødes i øjenhøjde og ud fra et helhedsorienteret perspektiv, så de reelle årsager til hjemløsheden klarlægges. Desuden skal forebyggelse og opsøgende arbejde medvirke til, at borgerne støttes så tidligt som muligt og gerne inden boligen mistes. Fokusområder Den forebyggende indsats skal styrkes, så borgerne oplever, at de kan opnå en helhedsorienteret hjælp og støtte til løsning af de udfordringer, der er årsag til deres boligsituation. Ligeledes skal der være et mangfoldigt og rummeligt udbud af boliger i Norddjurs Kommune, så alle borgere kan have et hjem. Der skal således være særlig fokus på: At være aktivt opsøgende og vedholdende i forhold til borgere, der oplever hjemløshed eller er i fare herfor. At tilbyde en mere fleksibel åben rådgivning herunder økonomisk rådgivning og rådgivning om fastholdelse af bolig mv. - hvor åbningstid og lokalitet er tilpasset borgernes særlige behov. At afdække, hvad der har været den udløsende årsag til, at en borger oplever hjemløshed. At etablere et tæt og proaktivt samarbejde mellem kommune og boligforeninger, så udsættelser af boliger forebygges, og der sikres et udbud af boliger med en husleje, som borgere med en lav indtægt kan betale. At udvikle tilbud om særlige rummelige boliger.

31 VOLD & OVERGREB Alle har ret til et liv uden vold og overgreb. Det skal være socialt uacceptabelt at udsætte andre for vold eller overgreb. Vold og overgreb kan finde sted i både parforhold, familier og andre nære relationer og kan have forskellige former. Emnet er ofte tabubelagt, så det kan være vanskeligt at tale om for mange børn, unge og voksne. Det er derfor afgørende, at tabuer og berøringsangst for emnet nedbrydes, så der skabes en opfattelse af, at det ikke er socialt acceptabelt at udøve vold og overgreb. Desuden kan en synliggørelse af eksisterende tilbud til voldramte og personer, der har været udsat for overgreb, være med til, at disse borgere får hjælp og kan komme til at leve et så normalt liv som muligt igen. Fokusområder Borgerne i Norddjurs Kommune skal opleve, at det ikke er socialt acceptabelt at udøve vold og overgreb overfor andre borgere. Desuden skal kommunens ansatte være særligt opmærksomme på borgere, der har været udsat for vold eller overgreb. Endelig skal borgerne ikke være i tvivl om, hvor de skal henvende sig, hvis de selv udsættes for eller har kendskab til andre, der udsættes for vold og overgreb. Der skal således være særlig fokus på: At få skabt større oplysning om emnet og samtidig få igangsat en bearbejdning af holdninger og værdier, så borgerne i Norddjurs Kommune er bevidste om deres pligt til at videregive viden om vold og overgreb til relevante myndigheder. At kommunens medarbejdere er opmærksomme på mistrivsel og faresignaler hos børn, unge og voksne. At borgere i Norddjurs Kommune har kendskab til den åbne og anonyme rådgivning, der er i kommunen. At Norddjurs Kommune indgår i en tættere dialog med andre eksterne samarbejdspartnere som f.eks. boligforeninger omkring emnet.

32 ENSOMHED For mange mennesker er ensomhed et alvorligt problem. Det at indgå i et fællesskab handler ikke blot om at have noget til fælles. Det indebærer i langt højere grad at være fælles om noget enten med familien eller med venner og kolleger. Det skal skabes og kræver et fælles forum. Alle borgere i Norddjurs Kommune skal have muligheden for at kunne vælge fællesskaber til og dermed føle sig som en del af et fællesskab. Ensomhed skal bl.a. forebygges ved at synliggøre allerede eksisterende fællesskaber og sikre tilgængelige fællesskaber, som giver mening for den enkelte. Fokusområder Borgerne i Norddjurs Kommune skal opleve, at kommunen er med til at udvikle deres kompetencer til at indgå i sociale relationer, og at der i dette arbejde også er fokus på afhjælpning af barrierer som f.eks. mentale udfordringer, misbrug eller andre forhold, der skal løses, for at den enkelte borger kan indgå i fællesskaber. Der skal således være særlig fokus på: At gøre civilsamfundet mere aktivt, herunder også inddrage unge i arbejdet, så forebyggelse af ensomhed bliver set som et fælles problem og et fælles ansvar. At understøtte og synliggøre arbejdet i kommunale tilbud omkring skabelsen af gode fælles oplevelser for borgerne. At motivere borgerne til aktivt at indgå i fællesskaber og benytte sig af støttegrupper og kontaktsteder for at forebygge ensomhed og isolation. At der for nye borgere i Norddjurs Kommune sikres en invitation og introduktion til de mange fællesskaber, som borgerne kan være en del af. At der aktivt gøres brug af muligheder og ressourcer hos pårørende og netværk efter borgernes ønsker og behov.

33

34 NORDDJURS KOMMUNE Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa Tlf Mail: norddjurs@norddjurs.dk Norddjurs Kommune SOCIALPOLITIK april 2016 Billeder: Colourbox