Selv-identitetsdannelse og selvvurderet kropsbillede - En udfordring for sen-modernitetens unge. 1. Indledning Problemformulering 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selv-identitetsdannelse og selvvurderet kropsbillede - En udfordring for sen-modernitetens unge. 1. Indledning 3. 1.1 Problemformulering 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Opgavens struktur og afgræsning Inklusion/eksklusion Arbejdsmetode Centrale begreber Ungdommen/de unge: Sundhed Sundhedsfremme Kropsbillede Identitet/Selvidentitet: 8 2. Teoretisk baggrund Beskrivelse af det sen-moderne samfund Adskillelsen af tid og rum Udlejring af sociale funktioner/institutioner Symbolske tegn: Ekspertsystemer Øget refleksivitet Selvidentitetsdannelse i det sen-moderne samfund Udlejringen Konstant refleksion Et socialt projekt Den kulturelle frisættelse og personlige frihed Den unge krop i sen-moderniteten Operationaliseringen Data indsamling 18 1

2 3.1 Faktuelle tal om overvægt i Danmark Undersøgelser med data om unges subjektive selvbillede Studie 1. Skolebørnsundersøgelsen Studie 2. Børn og unge i Danmark; Velfærd og trivsel Studie 3. Teenageliv anno Analyse af dataindsamling Diskussion Praksisrelaterede overvejelser Konklusion Perspektivering Litteraturliste 37 2

3 1. Indledning De spiser for meget og sover for lidt, dropper motionen og drikker igennem (Ekstrabladet, 2009), flere overvægtige børn og unge i Danmark (Sørensen, 2008), Dårligere sundhed for danske børn og unge (Fpn.dk, 2010) og Fed på fag-skole (Politikken, 2003). Der er masser af eksempler på negativt ladet overskrifter i medierne, der tegner et billede af den danske ungdom som værende; Fed, ugidelig og inaktiv. Hvis størstedelen af Danmarks ungdom er overvægtige og inaktive, har vores samfund et kæmpe problem (Rasmussen & Due, 2011). Men der kan stilles spørgsmålstegn ved, om disse overskrifter egentlig skaber et retfærdigt billede af den aktuelle danske ungdom. Jeg faldt tilfældigt over en statistik, der alene var motivation til denne opgaves indhold. Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 viser, at det reelt set kun er 8% af de 15-årige piger og 12% af de 15-årige drenge, der kan karakteriseres som værende overvægtige eller fede. Til gengæld anser 43% af pigerne og 23% af de adspurgte drenge sig som værende overvægtige eller fede (Rasmussen & Due, 2011, s 30-34). I overstående viser der sig, efter min vurdering, et helt andet og ligeså aktuelt problem i den danske ungdom, nemlig et forskruede kropsbillede hos mange unge og et overdrevet fokus på overvægt i samfundet. Samfundets fokusering på en mindre gruppe overvægtige unge kan karakteriseres som problemfokusering. Problemfokusering kan være proportionsforvrængende ikke kun for de unge, men også for de personer, hvis opgave det er at forebygge (Balvig & Holmberg, 2006). Der må altså være sociokulturelle forhold i vor kultur, der påvirker de unges kropsbillede på en negativ måde. Måske kan visse faktorer, som eksempelvis mediebårne budskaber om den ideelle krop, potentielt skabe bekymring og utilfredshed angående den subjektive vurdering af vægt og udseende. I den nuværende sen-modernitet stilles der høje krav til de unge om, at de skal skabe deres egen individuelle identitet. Samfundet har samtidigt meget fokus på de unges kroppe, da denne tilskrives stor betydning i forhold til andre unge, voksne og ikke mindst i forhold til den unge selv (Damkjær & Damkjær, 2003, s ). Tilsammen betyder dette ændrede vilkår for den psykologiske udvikling i ungdommen (Christensen & Rasmussen, 2011, s ). Så i takt med at de unge ændrer sig og qua samfundets konstante forandringer, stilles der ligeledes også nye krav til mig som professionsbachelor i Human ernæring i håndteringen og formidlingen af sundhed og sundhedsfremme overfor netop unge. På baggrund af ovenstående betragtninger om forandringer i samfundet og dets mulige indflydelse på unges identitetsdannelse, er opgavens formål at undersøge hvordan denne formidling varetages bedst muligt, således de mange normale unge ikke har et forvrænget kropsbillede. Dette udmønter sig i følgende problemformulering: 3

4 1.1 Problemformulering Hvilke udfordringer står unge overfor i sen-moderniteten angående selv-identitetsdannelse og kropsbillede? Har den øgede fokus på sundhed og overvægt i samfundet uheldige konsekvenser for de unges selvvurderede kropsbillede? Hvis dette er tilfældet, hvad skal man som professionsbachelor i human ernæring være bevidst om i undervisningen af unge og selvvurderede kropsbillede? 1.2 Opgavens struktur og afgræsning Opgaven er bygget op således: Teoriafsnit Hovedafsnit: Her beskrives sen-moderniteten udfra sociologen Anthony Giddens tendenser. Dette giver læseren en for-forståelse af kompleksiteten i det identitetsarbejde som de unge står over for. Underafsnit: Herefter bliver specifikke emner som; Identitetsdannelse i senmoderniteten, den sen-moderne krop og operationaliseringen beskrevet mere specifikt for at kunne besvare problemformlueringes første spørgsmål Hvilke udfordringer står unge overfor i sen-moderniteten angående selv-identitetsdannelse og kropsbillede?. Data indsamling: Her benyttes nationale og regionale undersøgelser til at vise de unges faktuelle overvægt. Derefter benyttes 3 nationale spørgeskemaundersøgelser til at beskrive ungdommens subjektive kropsbillede. Undersøgelserne metoder beskrives og de relevante spørgsmål/svar omhandlende selvvurderet kropsbillede skitseres. Analyse af dataindsamlingen: Resultaterne fra de 3 undersøgelser stilles op overfor de faktuelle nationale tal for overvægt. Herudfra er det muligt at besvare det andet spørgsmål i problemformuleringen Har den øgede fokus på sundhed og overvægt i samfundet uheldige konsekvenser for de unges selvvurderede kropsbillede? Diskussion: I dette afsnit ses der kritisk på Anthony Giddens begreber, de benyttede metoder fra de 3 undersøgelser, der er inkluderet i opgaven, samt diskussion af opståede problemstillinger. Praksisrelaterede overvejelser: Jeg forsøger i dette afsnit, at besvare det sidste spørgsmål i problemformuleringen, Hvad skal jeg som professionsuddannet i sundhed og ernæring være bevidst om i undervisningen af unge og sundhedsfremme?. Her vil jeg inddrage Thomas Cash s body image model til at belyse kropsbilledets kompleksitet, samt benytte 4

5 teorier om social læring og social kognition begge af Albert Bandura. Jeg vil komme med et praktisk eksempel til arbejdet med kropsbilledet; du bestemmer metoden. Konklusion: Dette afsnit bidrager med en sammenfatning af opgavens resultater, der besvarer problemformuleringen. Perspektivering: Her vil jeg fortælle en historie fra mit eget liv, hvor netop; selvidentitetsdannelse og utilfredshed med subjektiv kropsbillede spiller en hovedrolle. 1.3 Inklusion/eksklusion De unge jeg gerne vil beskrive i denne opgave, er 13 til 18-årige unge (forklaringen for dette står i centrale begreber s. 6), der befinder sig i spædningsfeltet mellem over- og undervægtige. Jeg vil beskæftige mig med de unge som udgør flertallet i Danmark idag, men som får meget lidt fokus i medierne. Opgavens resultater tager afsæt i de unges subjektive kropsbillede, dette betyder, at jeg har forsøgt kun at inkludere nationale spørgeskemaundersøgelser med valide metoder. Der er mange ligeså relevante problemstillinger, der ligger lige op af det, jeg har valgt som mit fokus, og som kunne have været inkluderet i opgaven. Det kunne være emner som f.eks.: Mediernes indvirkning på samfundet, forbrugersamfundet, udviklingen af spiseforstyrelse osv., men dette har jeg valgt at afgrænse mig fra, da der ikke er tilstrækkeligt med plads i opgaven. For at være stringent omkring problemstillingen, men jeg har forsøgt, at undlade forstyrrende data og resultater, selvom de har været ligeså spændende og aktuelle som dem der er inkluderet i opgaven. 1.4 Arbejdsmetode Opgaven her kan karakteriseres som et litteraturstudie. Jeg har søgt litteratur på internettet og biblioteksbasen med søgeordene: Unge, sundhed, kropsbillede, body image, overvægt, senmodernitet, identitetsdannelse, sundhedsfremme, interventioner, læring, pædagogik, læringsteorier, selvidentitet. I udvælgelsen af spørgeskemaundersøgelser, har jeg været bevidst om at disse skulle være nationale og repræsentative for min målgruppe. Jeg har derfor søgt på sst.dk, dst.dk, pubmed.com og biblioteksbasen.dk. 1.5 Centrale begreber I opgaven huserer flere centrale begreber, disse er forsøgt defineret nedenunder. 5

6 1.5.1 Ungdommen/de unge: Umiddelbart er ungdommen en fase, der symboliserer overgangen fra barn til voksen (Hølge- Hazelton, 2003, s. 13). Men sen-moderniteten har besværliggjort det at definere ungdommen så simpelt, grænserne mellem de forskellige faser er flydende (Christiansen, 2005, s ). Man kan argumentere for, at det moderne ungdomsbegreb indeholder 3 dimensioner: Figur 1.(Christiansen, 2005, s. 25). Puberteten Myndighedsalderen Livsstils symboler som; Musik, mode osv. For at kunne bruge præcise undersøgelser og statistikker i opgaven har det været nødvendigt at afgrænse de unge til en specifik aldersgruppe. Jeg har brugt nogle af parametrene fra figur 1 og besluttet, at de unge i denne opgave udgør årige. Dette er gjort på trods af, at det i praksis ikke er meningsfuldt at lave en sådan afgrænsning, da ung er blevet en livsstil, som ikke er bestemt af alder (Ibid.), det er altså i sen-moderniteten den kulturelle dimension fra figur 1, der afgør om man tilhører ungdommen (Christensen & Rasmussen, 2011) Sundhed Sundhed er en betegnelse, der anvendes mange gange i opgaven, og derfor er det centralt at slå fast hvilket sundheds-syn jeg har, dette kan også betragtes som en form for metateori. Det brede sundheds-syn: Sundhed er en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer karakteriseret ved fysisk, mental og social trivsel (Sundhedsstyrelsen, S ). Dette er inspireret af WHO s brede sundhedsbegreb. Her indgår både handlekompetence, livskvalitet og idealer om et sygdomsfrit liv. Herigennem er der fokus på både sundhedsfremme og 6

7 forebyggelse. I bund og grund handler sundhedsarbejdet for unge om at fremme unges sundhed ved at skabe et godt og sundt ungdoms liv, der kan understøtte den generelle udvikling og trivsel, dette vil virke forebyggende i forhold til en række livsstilsygdomme senere i livet. (Ibid). For at denne opgave skal være specifik og konkret, har jeg valgt, at et andet meget snævert fokus skal være fremtrædende i opgaven, og har derfor undgået at anvende det brede sundheds-syn som vil være for generelt og ukonkret. Da opgaven omhandler de unges subjektive kropsbillede, vil mit sundhedfokus langt hen af vejen kun belyse de danske unges faktuelle overvægt og subjektive kropsbillede. Dog er det relevant at inddrage det brede sundheds-syn til at belyse en problemstilling senere i opgaven Sundhedsfremme Jeg bruger WHO s definition af sundhedsfremme, dette beskrives som den proces, der gør mennesker i stand til, at være herre over egen sundhedstilstand samt selv, at være i stand til at forbedre den. Dermed bliver sundhedsfremme en proces, hvor empowerment og handlekompetence er de centrale mål i processen (Jensen, 2006, s. 58) Kropsbillede Kropsbillede er den danske oversættelse af det engelske begreb body image. I det danske psykologileksikon lyder definitionen af kropsbillede: Opfattelsen man har af sin egen krop på grundlag af sin kropsbevidsthed (Abrahamowitz,1999). Denne definition er dog stadig lidt uklar for mig, da jeg ikke er sikker på, hvad menes der med kropsbevidsthed. Derfor har jeg valgt at benytte betegnelsen En persons oplevelser, tanker og følelser om hans eller hendes krop, som stammer fra oversættelsen af definitionen body image (Grogan, 1999, s. 1). For at få et indblik i de unges subjektive kropsbillede anskuer jeg kropsbillede som et psykologisk fænomen påvirket af sociale faktorer. Jeg nøjes derfor ikke kun med at undersøge de unges oplevelse i forhold til egen krop, men også den kulturelle kontekst, hvori de unge befinder sig for at forstå fænomenet. Jeg anvender mange gange i opgaven betegnelsen Subjektive kropsbillede og opfatter dermed kropsbillede som et subjektivt begreb, der således kan forandres eventuelt gennem sociale påvirkninger. Heraf følger, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem den subjektive oplevelse af kroppen og andres opfattelse heraf. Dette er vigtigt at huske i forhold til de unge, som 7

8 føler sig overvægtige eller fede, selvom deres krop er normalvægtig eller undervægtig i forhold til den højde de har Identitet/Selvidentitet: Da titlen på min opgave er Selv-identitetsdannelse og selvvurderet kropsbillede - En udfordring for sen-modernitetens unge finder jeg det nødvendigt med en definition af identitet og selv-identitet, så disse ikke forveksles. Sociologen Anthony Giddens skelner mellem selvidentitet og identitet. Selvidentitet: Er den måde individer opfatter sig selv på. Identitet: Er den måde andre opfatter en på, altså de fortællinger man vælger at fortælle om sig selv (Giddens, 1996, s ). De unge besidder hermed flere identiteter, der kommer forskelligt til udtryk alt efter hvilken social kontekst den unge befinder sig i - dog har individet kun èn selvidentitet. Jeg har brugt den amerikanske psykoanalytiker Erik H. Eriksons teori til beskrivelsen af begrebet selvidentitet. En persons selvidentitet dannes i en proces mellem biologi, psykologi og sociale relationer. Første skridt i denne proces er dannelsen af kropsbilledet, dvs. en integreret forestilling om kroppen, som et sammenhængende hele. Til dette kropsbillede knyttes, via identificeringer, en række primære egenskaber og træk som former selvidenteten (Ericsson, 1968). 8

9 2. Teoretisk baggrund Dette afsnit har til formål, at beskrive opgavens teoretiske baggrund, herunder at præsentere centrale tendenser, som anvendes i opgaven. Jeg ønsker i afsnittet at illustrere, hvorledes de samfundsmæssige forandringer har skabt nye rammer for ungdommen i det sen-moderne samfund samt udfordringerne for selv-identitetsdannelse for de unge og operationaliseringen af denne viden. 2.1 Beskrivelse af det sen-moderne samfund Siden 1970 erne har samfundet bevæget sig videre fra det moderne samfund, ikke i en anden retning, men nærmere en forstærkelse af nogle af de foregående tendenser i moderniteten. Hovedsagligt er det løsrivelsen fra traditionerne - en detraditionalisering (Giddens, 1990, s ). Om denne bevægelse skal kaldes en afvikling eller en radikalisering af det moderne samfund kan diskuteres, i denne opgave bliver det betegnet sen-moderniteten. Det er sociologen Anthony Giddens, der er ophavsmanden til betegnelsen Det sen-moderne samfund og han beskriver 3 tendenser til sen-modernitetens dynamik, som jeg vil inddrage i det følgende; Adskillelsen af tid og rum, udlejring af sociale funktioner/institutioner og øget refleksivitet Adskillelsen af tid og rum Tidligere var der tale om en én-dimensionel tilstand, hvor tid og rum ikke kunne adskilles. Men betingelserne for kommunikation og interaktioner af sociale relationer på tværs af store tid-rumafstande, helt op til globale systemer, har ændret sig markant til at være en 3-dimensionel tilstand (Giddens, 1996, s. 36) Udlejring af sociale funktioner/institutioner Adskillelsen af tid og rum har ifølge Giddens medført udlejringen, som Giddens betegner som den 2. tendens i sen-modernitets dynamik (Giddens, 1990, s ). Dette betyder, at sociale relationer løftes ud af lokale sammenhænge og indsættes på tværs af ubegrænsede tid og rum-områder (Giddens, 1996, s. 30). Oversat betyder dette, at mange af hjemmets tidligere opgaver nu er udliciteret til andre rammer - nogle gange for højst bydende (Giddens, 1996, s. 33). De to mekanismer, der styrer denne udlejringsproces er henholdsvis symbolske tegn og ekspertsystemer, tilsammen udgør de hvad Giddens beskriver som abstrakte systemer (Giddens 1990, s ). 9

10 ! Symbolske tegn: Vi er blevet afhængige af symbolske tegn som f.eks. penge. Disse er udvekslingsmedier og har en standardværdi, der kan udveksles på tværs af kontekster, tid og rum (Giddens, 1990, s. 26).! Ekspertsystemer! Dagligdagen styres af ekspertsystemer. Ekspertsystemer er de sociale systemer, som vi dagligt er i kontakt med gennem systemernes repræsentanter; Eksperterne. Eksperterne påvirker vores liv gennem teknologien, som mekanikeren eller computerteknikeren, men også via sociale relationer, som læreren eller træneren og helt ind til selvets mest intime dele; via lægen, terapeuten osv. (Giddens, 1996, s. 30). Ekspertsystemerne fordrer tillid, dog en anden tillid end den traditionelle face-to-face interaktion som i moderniteten. Der er i stedet tale om en abstrakt tillid, der er forbundet med en vis risiko. Både begreberne risiko og tillid er ifølge Giddens to meget vigtige parametre i ekspertsystemers funktionsmåde, hverdagslivets organisering, identitetsdannelse og det refleksive selv (Ibid.) Øget refleksivitet Den vigtigste tendens som Giddens beskriver er refleksiviteten. Dette betyder at sociale praksiser i sen-moderniteten konstant undersøges og omformes på grund af indgående information af disse praksiser, og deres karakter ændres grundlæggende derefter (Giddens, 1990, s ). Tendensen henviser til, at vores verden formes efter vores egen diskurser om den. Den sen-moderne unge vælger altså selv rammerne for sine handlinger og vælger selv sin selvidentitet. I og med, at intet mere er givet på forhånd; tro, normer, og værdier er noget vi vælger/fravælger efter behag og humør. Der er et konstant øget fokus på selvet og fokus på hele tiden af mærke efter, hvad der føles rigtigt og forkert i en given situation (Giddens, 1996, s. 42). 3.2 Selvidentitetsdannelse i det sen-moderne samfund Det er under påvirkning af adskillelsen af tid og rum, udlejring af sociale funktioner/institutioner og øget refleksivitet, at de unge har til opgave at skabe det livsbillede, der giver mening for dem. De bliver guidet og rådgivet i bestemte retninger af familie, samfund, venner og andre sociale relationer, men i sidste ende er det op til den enkelte unge selv at skabe sin egen mening, der er altså tale om personlig frihed. Med udgangspunkt i beskrivelsen af det sen-moderne samfund ovenfor, 10

11 prøver jeg nu at beskrive den proces, som de unge går igennem under selvidentitetsdannelsen og den konstante ændring og tilpasning af denne. Giddens arbejder ud fra den overbevisning, at identitet ikke er noget vi er født med, men noget som skabes gennem vore handlinger og vort livsforløb, som en proces gennem livet (Giddens, 1999, s ). Den etablerede identitet skabes i barndommen og udvikles hele livet igennem, det er dog først i ungdomsårerne, at der foretages valg, der ikke kan gøres om og som er væsentlige for dannelsen af en fremtidig selvidentitet. Under begrebsafklaringen af selvidentitet blev det beskrevet at selvidentitet bliver dannet i en proces mellem biologi, psykologi og sociale relationer, alle 3 dimensioner er med i udredningen nedenunder (Ericsson, 1968) Udlejringen Før udlejringen var vilkårerne for selvidentitetsdannelse mere simple for de unge, mange af de selvidentitetsdannede faktorer var under et tag, nemlig hjemmets og beslutninger blev truffet ofte på grund af tradition. I dag har de unge mange rum at forholde sig til; Hjemmets, måske flere hjem og familier, arbejde, skole, klubben osv., samtidig har den kulturelle frisættelse betydet et opbrud med traditionerne (Ziehe & Stubenrauch, 2008). Dette bevirker tilsammen, at der er mange instanser og sociale relationer, der har en mening om hvilken vej den unge skal følge. Dette kan være overvældende for den unge, som derfor søger vejledning hos diverse ekspertsystemer. Men på grund af de utallige eksperter, der udtaler sig om f.eks. Sundhed, er vejledningen modsætningsfuld, hvad der i sidste instans stiller krav til de unge om, at træffe egne valg - med den risiko at fejle (Aagre, 2005) Konstant refleksion Når de unge skal foretage et valg bliver der på grund af den konstante refleksion, ja selv over selve refleksionen, dannet flere fremtider i nutiden. Dette er muligt på baggrund af den store strøm af viden, der hele tiden gennemtrænger samfundet og påvirker den enkelte. Refleksionen er naturlig for at den unge kan vurdere alle mulige scenarier, før valget træffes (Giddens, 1996, s ). Formbarhedsmyten er altså en central forestilling i den vestlige verden om individets mulighed for selv at forme sit liv (Skårderud, 2001, p. 95). Disse valg vedrører også livsstilen" og der vil ske løbende korrektioner heraf. Livsstil indebærer en rutinepræget praksis, der inkluderer handlemåder, håndtering af det sociale, men også tøj- og spisevaner, selvvurderet kropsbillede, formning og kontrol af kroppen. Pointen er, at disse rutiner til stadighed er refleksivt åbne for forandring (Giddens, 1996, s ). 11

12 Det kræves altså af de unge, at de hele tiden holder sig orienteret på omverdenen og kender baggrunden for de valg de træffer. Det er eksempelvis ikke nok at vælge at spise sundt, man skal også kunne forklare hvorfor. Det refleksive selv afspejler her den institutionelle refleksivitet (Ibid., s. 49). Identitetsdannelsen bliver yderligere besværlig gjort af, at den unge hele tiden konfronteres med forskellige forestillinger og beskrivelser af, hvordan man skal agere værende ung mand eller kvinde. Den unge skal altså være klar over, hvordan det ønsker at fortælle sig selv og hvordan han eller hun ønsker at fremstå. Hvad vil det for eksempel sige at være ung og sund? De betydninger der tillægges det at være ung og sund, kan altså variere fra person til person. For eksempel kan den ene unge mene, at identiteten som ung og sund afhænger af, at have mange venner og være attraktiv over for det andet køn, mens en anden ser ungdommen, som noget mere psykisk i form af at finde sine egne ben i fremtiden og dygtiggøre sig inden for et særligt fag, en trejde kan betragte sundhed som det, kun at drikke i weekenden og ikke spise slik hver dag (Damkjær & Damkjær, 2003) Et socialt projekt På trods af, at identitetsdannelse er et løsrivnings- og selvstændighedsprojekt skal den dog ikke ses, som en isoleret arbejdsproces. Den unge er nemlig altid indlejret i en eller anden social kontekst, som denne agerer i forhold til. Det betyder, at selv-identitetsdannelsen egentligt er et socialt projekt. Det er en dialogisk proces, hvor selvet skabes i sprogligt og socialt samvær med andre (Mead, 1934). Hvis individet er alene bliver de andre erstattet med en indre dialog omkring, hvad de andre vil sige og synes. F.eks. den indre dialog om ser jeg tyk ud i denne kjole?. Relationen til andre unge er central for de unges selv-identitetsdannelse. Det er gennem fællesskab og relation til andre, at de unge definerer og bekræfter sig selv. Den personlige anerkendelse via ens relationer i omgivelserne er af meget stor betydning for den unges velbefindende og integration i både sociale og faglige fællesskaber. De unge bruger fællesskabene til at søge deres egen identitet, de spejler sig i hinanden og evaluerer løbende, der er ligeledes en tydelig sammenhæng mellem de unge med en stærk vennekreds og dem med en stærk selvfølelse (Christiansen, 2005, s ). Selv om de unge oftest har opmærksomme forældre, er det ikke det samme at snakke med dem, som at snakke med en jævnaldrende eller en som er lidt ældre. Så på trods af forældrenes gode intentioner om at deltage aktivt i de unges liv, er det ikke altid tilstrækkeligt for den unge (Kofod & Nielsen, 2005, s ). Familien er dermed ikke sagt blevet betydningsløs, men i og med den er givet på forhånd, hvor imod vennerne er selvvalgte, er de derfor meget betydningsgivende for 12

13 identitetdannelsen. Det er derfor ofte uden for familiens rammer, at selvidentiteten netop bliver skabt (Ibid.) Den kulturelle frisættelse og personlige frihed Sociologen Thomas Ziehe beskriver den kulturelle frisættelse, som den vestlige kulturs overgang fra det moderne til det sen-moderne samfund her har traditionen, og de totale tydningssystemer som stat, religion og videnskab mistet deres universelle autoritet (Christiansen, 2005, s ). Ziehe beskriver et pick and chose samfund, hvor vi ikke har afskediget tidligere nævnte monopoler, men hvor vi i stedet tillader os at shoppe lidt rundt for at sammensætte vores eget livssyn (Ibid.) - en form for diskursiv praksis. Konsekvensen af dette er, at med den personlige frihed og de utallige valgmuligheder, kan individet let føle sig fortabt, da der ikke længere er nogen bestemt vej at følge, men uoverskueligt mange at vælge imellem. Giddens beskriver dette ved, at individets ontologiske sikkerhed bringes i fare (Giddens, 1999, s.54). Ontologisk sikkerhed er et udtryk Giddens har skabt til at beskrive individets tillid til sin selvidentitets stabilitet. Begrebet har Giddens hentet fra Freuds psykoanalyse. Ontologisk sikkerhed er en forudsætning for, at mennesket kan håndtere virkelighedens eksistentielle spørgsmål, brud og modsætninger. Menneskets forudsætning for at kunne kapere sen-modernitetens dynamiske karakter og opretholde den ontologiske sikkerhed, forudsætter fundamental tillid og rutinepræget aktiviteter (Ibid.). 3.3 Den unge krop i sen-moderniteten Den unge krop i sen-moderniteten kan betragtes ved, at for drengene er der et ideal om at være muskuløse, hvor pigerne stræber efter en tynd krop men med kvindelige former (Kofod & Nielsen, 2005). Den unge krop er blevet et ideal, som man hylder og stræber efter, den er med andre ord blevet et symbol - at se ung ud er blevet et ideal i sig selv. Selvom den enkelte unge ser sine egne fejl, forventer denne, at de andres kroppe er perfekte og uden fejl (Ibid.). Man kan ikke bebrejde de unge, det ses jo hver dag på reklamebilleder i tv, på gaden, i bladene etc. Samtidig med dette opmuntres alle individer, ung, gammel, mand, kvinde, stor som lille, tyk som tynd, til at efterstræbe fuldkommenhed i egen kropsfremstilling ved hjælp af videnskaben, teknologien og de produkter og hjælpemidler, som disse stiller til rådighed. Reklamerne formidler budskabet om, at det er inden for vores rækkevidde, at nå den uendelige og grænseløse skønhed, men i virkeligheden kan det ikke 13

14 lade sig gøre at blive så smuk, som fotomodellerne lader til at være på billeder. Nutidens computergrafik har gjort det muligt at manipulere billederne til perfektion. Dette ved de unge egentlig godt, men alligevel godtages billedet for, hvad det viser (Damkjær & Damkjær, 2003, s ). Kroppen gennemsyres af også af refleksivitet (Giddens, 2002, p. 17). Der er en såkaldt indbygget sammenhæng mellem kropslig udvikling og livsstil. Kroppen bliver med den teknologiske udvikling, et fænomen af valg og muligheder. Udover sit fysiske element er kroppen hermed også, ifølge Giddens, et handlingssystem eller en praksis form, hvor kroppens praktiske inddragelse i hverdagens interaktioner er en væsentlig del af det, at opretholde en sammenhængende fornemmelse af selvidentitet (ibid., p. 120). Der er således en umiddelbar forbindelse mellem kroppen og dannelse af selv-identitet. Giddens mener, at denne forbindelse forekommer gennem såkaldte kropsregimer, der fungerer som det væsentligste middel for refleksivitet til at fokusere på dyrkelsen af kroppen (ibid, p. 122). Vores kropsregimer er åbne for refleksiv opmærksomhed, da der forekommer en mangfoldighed af valgmuligheder, og såvel planlægning som tilegnelse af livsstilsmuligheder bliver integreret i kropsregimerne. Dette er ikke kun resultatet af ændrede idealer for kropslig fremtræden eller reklamens tingsliggørende indflydelse; det er snarere udtryk for, at vi er blevet ansvarlige for vores egen krops udformning (ibid. p. 124). Endvidere bliver vi i højere grad tvunget til at have denne ansvarlighed jo mere posttraditionelle de kontekster, vi bevæger os inden for, er. Dette betyder i praksis endnu højere krav til den unge under identitetsdannelsen. Kroppen er altså blevet noget formbart, og er ligeledes blevet et projekt i dannelsen af selvidentiteten. Kroppen er blevet noget vi hæver os over og tager kontrol over med henblik på at forme den efter vores største idoler, og ikke engang de genetisk givne forhold holder de unge tilbage. Der foretages flere og flere plastikoperationer på unge under 20 år (Frahm, 2005). Ungdommen handler altså mere om iscenesættelse end noget andet (Giddens, 1996). Man kan sige, at kroppen bliver betragtet gennem samme individualiseringspræmis, som resten af forholdene i tilværelsen. Men kroppen adskiller sig fra resten af de forhold, da kroppen er med en overalt og er allestedsnærværende vidnesbyrd på, om vi er vores ansvar voksen. Ikke kun overfor projekt perfekt krop, men i overført betydning også for livet generelt (Nielsen & Sørensen, 2006). De unge vokser op med, at alle instanser omkring dem har en mening om deres krops udseende. Det er lige pludselig ikke den unges private anliggende mere, hvordan kroppen ser ud, den er blevet til allemands eje, myndighederne bekymrer sig om vægten, forældrene om de signaler 14

15 kroppen udtrykker og de unge selv er forvirrede over den biologiske udvikling, som de ikke selv er herre over (Ibid.). Paradoksalt nok har idealvægten i de sidste årtier fortsat faldet på trods af den stigende overvægtsproblematik (Lassen, 2000, s. 82). Det sker i en verden, hvor alt andet er foranderligt, og hvor kroppen står tilbage som det medium, hvorved man kan kommunikere sin identitet. 2.4 Operationaliseringen Der er ingen tvivl om at sen-moderniteten har mange konsekvenser helt fra globale problemstillinger til private intime problemer. Jeg prøver i nedenstående afsnit at skitsere, hvor i samfundet man kan se de tendenser, som er beskrevet i afsnittene ovenover, samt at skitsere nogle af de konsekvenser, som sen-moderniteten har for identitetsdannelse, som kan bruges i besvarelsen af problemformuleringen. Adskillelses af tid og rum har haft tvetydige konsekvenser for verdensopfattelsen. På den side er verden blevet mindre for den enkelte unge, da det er muligt at interagere med folk verden over og deltage i sociale relationer på tværs af landegrænser. Men på samme side er verden også blevet større, da vi lige pludselig skal forholde os til viden som kommer fra hele verden af. Dette har på sin vis åbnet for en hel ny verden af muligheder, men har på samme tid lukket flere farer og ricisi ind i den enkelte unges liv (Giddens, 1990, s ). Al den information stiller store krav til de unges refleksion og evne til at vælge/fravælge informationer til selv-identitetsdannelsen. Internet til næsten hele klodens befolkning betyder, at vi kan være online 24:7, vi kan tilligemed være overalt på en gang og denne tendens bliver hele tiden taget til nye højder. Dette er sidst eksemplificeret ved at 33 % af danskerne ejer en smart-phone, med abonnement til at være online konstant (Asymco.com, 2011) og at 75 % af Danmarks teenagere bruger internettet hver dag (Skårhøj & Østergaard, 2005, s. 52). De visuelle medier opnår til stadighed en større magt. Synlighed er blevet et afgørende kodex. Ydre tegn bliver stadig vigtigere for selvforståelsen og ikke mindst i afkodningen af andre. Man kan snakke om en kommercialisering af ungdommen (Christiansen, 2005). Der er således blevet tale om en ændring i den samfundsmæssige ydrestyring, som individet er udsat for. I tidligere tider var ydrestyringen opretholdt via traditionernes krav, hvor individet i nutiden synes underlagt de samfundsmedierede billeder (Ibid.). For den sen-moderne krop betyder dette, at man gerne må være tynd, men ikke for tynd. Det er efter min mening som om, at der kun eksisterer en ganske lille vægtzone, man skal befinde sig inden for 15

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere