Selv-identitetsdannelse og selvvurderet kropsbillede - En udfordring for sen-modernitetens unge. 1. Indledning Problemformulering 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selv-identitetsdannelse og selvvurderet kropsbillede - En udfordring for sen-modernitetens unge. 1. Indledning 3. 1.1 Problemformulering 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Opgavens struktur og afgræsning Inklusion/eksklusion Arbejdsmetode Centrale begreber Ungdommen/de unge: Sundhed Sundhedsfremme Kropsbillede Identitet/Selvidentitet: 8 2. Teoretisk baggrund Beskrivelse af det sen-moderne samfund Adskillelsen af tid og rum Udlejring af sociale funktioner/institutioner Symbolske tegn: Ekspertsystemer Øget refleksivitet Selvidentitetsdannelse i det sen-moderne samfund Udlejringen Konstant refleksion Et socialt projekt Den kulturelle frisættelse og personlige frihed Den unge krop i sen-moderniteten Operationaliseringen Data indsamling 18 1

2 3.1 Faktuelle tal om overvægt i Danmark Undersøgelser med data om unges subjektive selvbillede Studie 1. Skolebørnsundersøgelsen Studie 2. Børn og unge i Danmark; Velfærd og trivsel Studie 3. Teenageliv anno Analyse af dataindsamling Diskussion Praksisrelaterede overvejelser Konklusion Perspektivering Litteraturliste 37 2

3 1. Indledning De spiser for meget og sover for lidt, dropper motionen og drikker igennem (Ekstrabladet, 2009), flere overvægtige børn og unge i Danmark (Sørensen, 2008), Dårligere sundhed for danske børn og unge (Fpn.dk, 2010) og Fed på fag-skole (Politikken, 2003). Der er masser af eksempler på negativt ladet overskrifter i medierne, der tegner et billede af den danske ungdom som værende; Fed, ugidelig og inaktiv. Hvis størstedelen af Danmarks ungdom er overvægtige og inaktive, har vores samfund et kæmpe problem (Rasmussen & Due, 2011). Men der kan stilles spørgsmålstegn ved, om disse overskrifter egentlig skaber et retfærdigt billede af den aktuelle danske ungdom. Jeg faldt tilfældigt over en statistik, der alene var motivation til denne opgaves indhold. Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 viser, at det reelt set kun er 8% af de 15-årige piger og 12% af de 15-årige drenge, der kan karakteriseres som værende overvægtige eller fede. Til gengæld anser 43% af pigerne og 23% af de adspurgte drenge sig som værende overvægtige eller fede (Rasmussen & Due, 2011, s 30-34). I overstående viser der sig, efter min vurdering, et helt andet og ligeså aktuelt problem i den danske ungdom, nemlig et forskruede kropsbillede hos mange unge og et overdrevet fokus på overvægt i samfundet. Samfundets fokusering på en mindre gruppe overvægtige unge kan karakteriseres som problemfokusering. Problemfokusering kan være proportionsforvrængende ikke kun for de unge, men også for de personer, hvis opgave det er at forebygge (Balvig & Holmberg, 2006). Der må altså være sociokulturelle forhold i vor kultur, der påvirker de unges kropsbillede på en negativ måde. Måske kan visse faktorer, som eksempelvis mediebårne budskaber om den ideelle krop, potentielt skabe bekymring og utilfredshed angående den subjektive vurdering af vægt og udseende. I den nuværende sen-modernitet stilles der høje krav til de unge om, at de skal skabe deres egen individuelle identitet. Samfundet har samtidigt meget fokus på de unges kroppe, da denne tilskrives stor betydning i forhold til andre unge, voksne og ikke mindst i forhold til den unge selv (Damkjær & Damkjær, 2003, s ). Tilsammen betyder dette ændrede vilkår for den psykologiske udvikling i ungdommen (Christensen & Rasmussen, 2011, s ). Så i takt med at de unge ændrer sig og qua samfundets konstante forandringer, stilles der ligeledes også nye krav til mig som professionsbachelor i Human ernæring i håndteringen og formidlingen af sundhed og sundhedsfremme overfor netop unge. På baggrund af ovenstående betragtninger om forandringer i samfundet og dets mulige indflydelse på unges identitetsdannelse, er opgavens formål at undersøge hvordan denne formidling varetages bedst muligt, således de mange normale unge ikke har et forvrænget kropsbillede. Dette udmønter sig i følgende problemformulering: 3

4 1.1 Problemformulering Hvilke udfordringer står unge overfor i sen-moderniteten angående selv-identitetsdannelse og kropsbillede? Har den øgede fokus på sundhed og overvægt i samfundet uheldige konsekvenser for de unges selvvurderede kropsbillede? Hvis dette er tilfældet, hvad skal man som professionsbachelor i human ernæring være bevidst om i undervisningen af unge og selvvurderede kropsbillede? 1.2 Opgavens struktur og afgræsning Opgaven er bygget op således: Teoriafsnit Hovedafsnit: Her beskrives sen-moderniteten udfra sociologen Anthony Giddens tendenser. Dette giver læseren en for-forståelse af kompleksiteten i det identitetsarbejde som de unge står over for. Underafsnit: Herefter bliver specifikke emner som; Identitetsdannelse i senmoderniteten, den sen-moderne krop og operationaliseringen beskrevet mere specifikt for at kunne besvare problemformlueringes første spørgsmål Hvilke udfordringer står unge overfor i sen-moderniteten angående selv-identitetsdannelse og kropsbillede?. Data indsamling: Her benyttes nationale og regionale undersøgelser til at vise de unges faktuelle overvægt. Derefter benyttes 3 nationale spørgeskemaundersøgelser til at beskrive ungdommens subjektive kropsbillede. Undersøgelserne metoder beskrives og de relevante spørgsmål/svar omhandlende selvvurderet kropsbillede skitseres. Analyse af dataindsamlingen: Resultaterne fra de 3 undersøgelser stilles op overfor de faktuelle nationale tal for overvægt. Herudfra er det muligt at besvare det andet spørgsmål i problemformuleringen Har den øgede fokus på sundhed og overvægt i samfundet uheldige konsekvenser for de unges selvvurderede kropsbillede? Diskussion: I dette afsnit ses der kritisk på Anthony Giddens begreber, de benyttede metoder fra de 3 undersøgelser, der er inkluderet i opgaven, samt diskussion af opståede problemstillinger. Praksisrelaterede overvejelser: Jeg forsøger i dette afsnit, at besvare det sidste spørgsmål i problemformuleringen, Hvad skal jeg som professionsuddannet i sundhed og ernæring være bevidst om i undervisningen af unge og sundhedsfremme?. Her vil jeg inddrage Thomas Cash s body image model til at belyse kropsbilledets kompleksitet, samt benytte 4

5 teorier om social læring og social kognition begge af Albert Bandura. Jeg vil komme med et praktisk eksempel til arbejdet med kropsbilledet; du bestemmer metoden. Konklusion: Dette afsnit bidrager med en sammenfatning af opgavens resultater, der besvarer problemformuleringen. Perspektivering: Her vil jeg fortælle en historie fra mit eget liv, hvor netop; selvidentitetsdannelse og utilfredshed med subjektiv kropsbillede spiller en hovedrolle. 1.3 Inklusion/eksklusion De unge jeg gerne vil beskrive i denne opgave, er 13 til 18-årige unge (forklaringen for dette står i centrale begreber s. 6), der befinder sig i spædningsfeltet mellem over- og undervægtige. Jeg vil beskæftige mig med de unge som udgør flertallet i Danmark idag, men som får meget lidt fokus i medierne. Opgavens resultater tager afsæt i de unges subjektive kropsbillede, dette betyder, at jeg har forsøgt kun at inkludere nationale spørgeskemaundersøgelser med valide metoder. Der er mange ligeså relevante problemstillinger, der ligger lige op af det, jeg har valgt som mit fokus, og som kunne have været inkluderet i opgaven. Det kunne være emner som f.eks.: Mediernes indvirkning på samfundet, forbrugersamfundet, udviklingen af spiseforstyrelse osv., men dette har jeg valgt at afgrænse mig fra, da der ikke er tilstrækkeligt med plads i opgaven. For at være stringent omkring problemstillingen, men jeg har forsøgt, at undlade forstyrrende data og resultater, selvom de har været ligeså spændende og aktuelle som dem der er inkluderet i opgaven. 1.4 Arbejdsmetode Opgaven her kan karakteriseres som et litteraturstudie. Jeg har søgt litteratur på internettet og biblioteksbasen med søgeordene: Unge, sundhed, kropsbillede, body image, overvægt, senmodernitet, identitetsdannelse, sundhedsfremme, interventioner, læring, pædagogik, læringsteorier, selvidentitet. I udvælgelsen af spørgeskemaundersøgelser, har jeg været bevidst om at disse skulle være nationale og repræsentative for min målgruppe. Jeg har derfor søgt på sst.dk, dst.dk, pubmed.com og biblioteksbasen.dk. 1.5 Centrale begreber I opgaven huserer flere centrale begreber, disse er forsøgt defineret nedenunder. 5

6 1.5.1 Ungdommen/de unge: Umiddelbart er ungdommen en fase, der symboliserer overgangen fra barn til voksen (Hølge- Hazelton, 2003, s. 13). Men sen-moderniteten har besværliggjort det at definere ungdommen så simpelt, grænserne mellem de forskellige faser er flydende (Christiansen, 2005, s ). Man kan argumentere for, at det moderne ungdomsbegreb indeholder 3 dimensioner: Figur 1.(Christiansen, 2005, s. 25). Puberteten Myndighedsalderen Livsstils symboler som; Musik, mode osv. For at kunne bruge præcise undersøgelser og statistikker i opgaven har det været nødvendigt at afgrænse de unge til en specifik aldersgruppe. Jeg har brugt nogle af parametrene fra figur 1 og besluttet, at de unge i denne opgave udgør årige. Dette er gjort på trods af, at det i praksis ikke er meningsfuldt at lave en sådan afgrænsning, da ung er blevet en livsstil, som ikke er bestemt af alder (Ibid.), det er altså i sen-moderniteten den kulturelle dimension fra figur 1, der afgør om man tilhører ungdommen (Christensen & Rasmussen, 2011) Sundhed Sundhed er en betegnelse, der anvendes mange gange i opgaven, og derfor er det centralt at slå fast hvilket sundheds-syn jeg har, dette kan også betragtes som en form for metateori. Det brede sundheds-syn: Sundhed er en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer karakteriseret ved fysisk, mental og social trivsel (Sundhedsstyrelsen, S ). Dette er inspireret af WHO s brede sundhedsbegreb. Her indgår både handlekompetence, livskvalitet og idealer om et sygdomsfrit liv. Herigennem er der fokus på både sundhedsfremme og 6

7 forebyggelse. I bund og grund handler sundhedsarbejdet for unge om at fremme unges sundhed ved at skabe et godt og sundt ungdoms liv, der kan understøtte den generelle udvikling og trivsel, dette vil virke forebyggende i forhold til en række livsstilsygdomme senere i livet. (Ibid). For at denne opgave skal være specifik og konkret, har jeg valgt, at et andet meget snævert fokus skal være fremtrædende i opgaven, og har derfor undgået at anvende det brede sundheds-syn som vil være for generelt og ukonkret. Da opgaven omhandler de unges subjektive kropsbillede, vil mit sundhedfokus langt hen af vejen kun belyse de danske unges faktuelle overvægt og subjektive kropsbillede. Dog er det relevant at inddrage det brede sundheds-syn til at belyse en problemstilling senere i opgaven Sundhedsfremme Jeg bruger WHO s definition af sundhedsfremme, dette beskrives som den proces, der gør mennesker i stand til, at være herre over egen sundhedstilstand samt selv, at være i stand til at forbedre den. Dermed bliver sundhedsfremme en proces, hvor empowerment og handlekompetence er de centrale mål i processen (Jensen, 2006, s. 58) Kropsbillede Kropsbillede er den danske oversættelse af det engelske begreb body image. I det danske psykologileksikon lyder definitionen af kropsbillede: Opfattelsen man har af sin egen krop på grundlag af sin kropsbevidsthed (Abrahamowitz,1999). Denne definition er dog stadig lidt uklar for mig, da jeg ikke er sikker på, hvad menes der med kropsbevidsthed. Derfor har jeg valgt at benytte betegnelsen En persons oplevelser, tanker og følelser om hans eller hendes krop, som stammer fra oversættelsen af definitionen body image (Grogan, 1999, s. 1). For at få et indblik i de unges subjektive kropsbillede anskuer jeg kropsbillede som et psykologisk fænomen påvirket af sociale faktorer. Jeg nøjes derfor ikke kun med at undersøge de unges oplevelse i forhold til egen krop, men også den kulturelle kontekst, hvori de unge befinder sig for at forstå fænomenet. Jeg anvender mange gange i opgaven betegnelsen Subjektive kropsbillede og opfatter dermed kropsbillede som et subjektivt begreb, der således kan forandres eventuelt gennem sociale påvirkninger. Heraf følger, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem den subjektive oplevelse af kroppen og andres opfattelse heraf. Dette er vigtigt at huske i forhold til de unge, som 7

8 føler sig overvægtige eller fede, selvom deres krop er normalvægtig eller undervægtig i forhold til den højde de har Identitet/Selvidentitet: Da titlen på min opgave er Selv-identitetsdannelse og selvvurderet kropsbillede - En udfordring for sen-modernitetens unge finder jeg det nødvendigt med en definition af identitet og selv-identitet, så disse ikke forveksles. Sociologen Anthony Giddens skelner mellem selvidentitet og identitet. Selvidentitet: Er den måde individer opfatter sig selv på. Identitet: Er den måde andre opfatter en på, altså de fortællinger man vælger at fortælle om sig selv (Giddens, 1996, s ). De unge besidder hermed flere identiteter, der kommer forskelligt til udtryk alt efter hvilken social kontekst den unge befinder sig i - dog har individet kun èn selvidentitet. Jeg har brugt den amerikanske psykoanalytiker Erik H. Eriksons teori til beskrivelsen af begrebet selvidentitet. En persons selvidentitet dannes i en proces mellem biologi, psykologi og sociale relationer. Første skridt i denne proces er dannelsen af kropsbilledet, dvs. en integreret forestilling om kroppen, som et sammenhængende hele. Til dette kropsbillede knyttes, via identificeringer, en række primære egenskaber og træk som former selvidenteten (Ericsson, 1968). 8

9 2. Teoretisk baggrund Dette afsnit har til formål, at beskrive opgavens teoretiske baggrund, herunder at præsentere centrale tendenser, som anvendes i opgaven. Jeg ønsker i afsnittet at illustrere, hvorledes de samfundsmæssige forandringer har skabt nye rammer for ungdommen i det sen-moderne samfund samt udfordringerne for selv-identitetsdannelse for de unge og operationaliseringen af denne viden. 2.1 Beskrivelse af det sen-moderne samfund Siden 1970 erne har samfundet bevæget sig videre fra det moderne samfund, ikke i en anden retning, men nærmere en forstærkelse af nogle af de foregående tendenser i moderniteten. Hovedsagligt er det løsrivelsen fra traditionerne - en detraditionalisering (Giddens, 1990, s ). Om denne bevægelse skal kaldes en afvikling eller en radikalisering af det moderne samfund kan diskuteres, i denne opgave bliver det betegnet sen-moderniteten. Det er sociologen Anthony Giddens, der er ophavsmanden til betegnelsen Det sen-moderne samfund og han beskriver 3 tendenser til sen-modernitetens dynamik, som jeg vil inddrage i det følgende; Adskillelsen af tid og rum, udlejring af sociale funktioner/institutioner og øget refleksivitet Adskillelsen af tid og rum Tidligere var der tale om en én-dimensionel tilstand, hvor tid og rum ikke kunne adskilles. Men betingelserne for kommunikation og interaktioner af sociale relationer på tværs af store tid-rumafstande, helt op til globale systemer, har ændret sig markant til at være en 3-dimensionel tilstand (Giddens, 1996, s. 36) Udlejring af sociale funktioner/institutioner Adskillelsen af tid og rum har ifølge Giddens medført udlejringen, som Giddens betegner som den 2. tendens i sen-modernitets dynamik (Giddens, 1990, s ). Dette betyder, at sociale relationer løftes ud af lokale sammenhænge og indsættes på tværs af ubegrænsede tid og rum-områder (Giddens, 1996, s. 30). Oversat betyder dette, at mange af hjemmets tidligere opgaver nu er udliciteret til andre rammer - nogle gange for højst bydende (Giddens, 1996, s. 33). De to mekanismer, der styrer denne udlejringsproces er henholdsvis symbolske tegn og ekspertsystemer, tilsammen udgør de hvad Giddens beskriver som abstrakte systemer (Giddens 1990, s ). 9

10 ! Symbolske tegn: Vi er blevet afhængige af symbolske tegn som f.eks. penge. Disse er udvekslingsmedier og har en standardværdi, der kan udveksles på tværs af kontekster, tid og rum (Giddens, 1990, s. 26).! Ekspertsystemer! Dagligdagen styres af ekspertsystemer. Ekspertsystemer er de sociale systemer, som vi dagligt er i kontakt med gennem systemernes repræsentanter; Eksperterne. Eksperterne påvirker vores liv gennem teknologien, som mekanikeren eller computerteknikeren, men også via sociale relationer, som læreren eller træneren og helt ind til selvets mest intime dele; via lægen, terapeuten osv. (Giddens, 1996, s. 30). Ekspertsystemerne fordrer tillid, dog en anden tillid end den traditionelle face-to-face interaktion som i moderniteten. Der er i stedet tale om en abstrakt tillid, der er forbundet med en vis risiko. Både begreberne risiko og tillid er ifølge Giddens to meget vigtige parametre i ekspertsystemers funktionsmåde, hverdagslivets organisering, identitetsdannelse og det refleksive selv (Ibid.) Øget refleksivitet Den vigtigste tendens som Giddens beskriver er refleksiviteten. Dette betyder at sociale praksiser i sen-moderniteten konstant undersøges og omformes på grund af indgående information af disse praksiser, og deres karakter ændres grundlæggende derefter (Giddens, 1990, s ). Tendensen henviser til, at vores verden formes efter vores egen diskurser om den. Den sen-moderne unge vælger altså selv rammerne for sine handlinger og vælger selv sin selvidentitet. I og med, at intet mere er givet på forhånd; tro, normer, og værdier er noget vi vælger/fravælger efter behag og humør. Der er et konstant øget fokus på selvet og fokus på hele tiden af mærke efter, hvad der føles rigtigt og forkert i en given situation (Giddens, 1996, s. 42). 3.2 Selvidentitetsdannelse i det sen-moderne samfund Det er under påvirkning af adskillelsen af tid og rum, udlejring af sociale funktioner/institutioner og øget refleksivitet, at de unge har til opgave at skabe det livsbillede, der giver mening for dem. De bliver guidet og rådgivet i bestemte retninger af familie, samfund, venner og andre sociale relationer, men i sidste ende er det op til den enkelte unge selv at skabe sin egen mening, der er altså tale om personlig frihed. Med udgangspunkt i beskrivelsen af det sen-moderne samfund ovenfor, 10

11 prøver jeg nu at beskrive den proces, som de unge går igennem under selvidentitetsdannelsen og den konstante ændring og tilpasning af denne. Giddens arbejder ud fra den overbevisning, at identitet ikke er noget vi er født med, men noget som skabes gennem vore handlinger og vort livsforløb, som en proces gennem livet (Giddens, 1999, s ). Den etablerede identitet skabes i barndommen og udvikles hele livet igennem, det er dog først i ungdomsårerne, at der foretages valg, der ikke kan gøres om og som er væsentlige for dannelsen af en fremtidig selvidentitet. Under begrebsafklaringen af selvidentitet blev det beskrevet at selvidentitet bliver dannet i en proces mellem biologi, psykologi og sociale relationer, alle 3 dimensioner er med i udredningen nedenunder (Ericsson, 1968) Udlejringen Før udlejringen var vilkårerne for selvidentitetsdannelse mere simple for de unge, mange af de selvidentitetsdannede faktorer var under et tag, nemlig hjemmets og beslutninger blev truffet ofte på grund af tradition. I dag har de unge mange rum at forholde sig til; Hjemmets, måske flere hjem og familier, arbejde, skole, klubben osv., samtidig har den kulturelle frisættelse betydet et opbrud med traditionerne (Ziehe & Stubenrauch, 2008). Dette bevirker tilsammen, at der er mange instanser og sociale relationer, der har en mening om hvilken vej den unge skal følge. Dette kan være overvældende for den unge, som derfor søger vejledning hos diverse ekspertsystemer. Men på grund af de utallige eksperter, der udtaler sig om f.eks. Sundhed, er vejledningen modsætningsfuld, hvad der i sidste instans stiller krav til de unge om, at træffe egne valg - med den risiko at fejle (Aagre, 2005) Konstant refleksion Når de unge skal foretage et valg bliver der på grund af den konstante refleksion, ja selv over selve refleksionen, dannet flere fremtider i nutiden. Dette er muligt på baggrund af den store strøm af viden, der hele tiden gennemtrænger samfundet og påvirker den enkelte. Refleksionen er naturlig for at den unge kan vurdere alle mulige scenarier, før valget træffes (Giddens, 1996, s ). Formbarhedsmyten er altså en central forestilling i den vestlige verden om individets mulighed for selv at forme sit liv (Skårderud, 2001, p. 95). Disse valg vedrører også livsstilen" og der vil ske løbende korrektioner heraf. Livsstil indebærer en rutinepræget praksis, der inkluderer handlemåder, håndtering af det sociale, men også tøj- og spisevaner, selvvurderet kropsbillede, formning og kontrol af kroppen. Pointen er, at disse rutiner til stadighed er refleksivt åbne for forandring (Giddens, 1996, s ). 11

12 Det kræves altså af de unge, at de hele tiden holder sig orienteret på omverdenen og kender baggrunden for de valg de træffer. Det er eksempelvis ikke nok at vælge at spise sundt, man skal også kunne forklare hvorfor. Det refleksive selv afspejler her den institutionelle refleksivitet (Ibid., s. 49). Identitetsdannelsen bliver yderligere besværlig gjort af, at den unge hele tiden konfronteres med forskellige forestillinger og beskrivelser af, hvordan man skal agere værende ung mand eller kvinde. Den unge skal altså være klar over, hvordan det ønsker at fortælle sig selv og hvordan han eller hun ønsker at fremstå. Hvad vil det for eksempel sige at være ung og sund? De betydninger der tillægges det at være ung og sund, kan altså variere fra person til person. For eksempel kan den ene unge mene, at identiteten som ung og sund afhænger af, at have mange venner og være attraktiv over for det andet køn, mens en anden ser ungdommen, som noget mere psykisk i form af at finde sine egne ben i fremtiden og dygtiggøre sig inden for et særligt fag, en trejde kan betragte sundhed som det, kun at drikke i weekenden og ikke spise slik hver dag (Damkjær & Damkjær, 2003) Et socialt projekt På trods af, at identitetsdannelse er et løsrivnings- og selvstændighedsprojekt skal den dog ikke ses, som en isoleret arbejdsproces. Den unge er nemlig altid indlejret i en eller anden social kontekst, som denne agerer i forhold til. Det betyder, at selv-identitetsdannelsen egentligt er et socialt projekt. Det er en dialogisk proces, hvor selvet skabes i sprogligt og socialt samvær med andre (Mead, 1934). Hvis individet er alene bliver de andre erstattet med en indre dialog omkring, hvad de andre vil sige og synes. F.eks. den indre dialog om ser jeg tyk ud i denne kjole?. Relationen til andre unge er central for de unges selv-identitetsdannelse. Det er gennem fællesskab og relation til andre, at de unge definerer og bekræfter sig selv. Den personlige anerkendelse via ens relationer i omgivelserne er af meget stor betydning for den unges velbefindende og integration i både sociale og faglige fællesskaber. De unge bruger fællesskabene til at søge deres egen identitet, de spejler sig i hinanden og evaluerer løbende, der er ligeledes en tydelig sammenhæng mellem de unge med en stærk vennekreds og dem med en stærk selvfølelse (Christiansen, 2005, s ). Selv om de unge oftest har opmærksomme forældre, er det ikke det samme at snakke med dem, som at snakke med en jævnaldrende eller en som er lidt ældre. Så på trods af forældrenes gode intentioner om at deltage aktivt i de unges liv, er det ikke altid tilstrækkeligt for den unge (Kofod & Nielsen, 2005, s ). Familien er dermed ikke sagt blevet betydningsløs, men i og med den er givet på forhånd, hvor imod vennerne er selvvalgte, er de derfor meget betydningsgivende for 12

13 identitetdannelsen. Det er derfor ofte uden for familiens rammer, at selvidentiteten netop bliver skabt (Ibid.) Den kulturelle frisættelse og personlige frihed Sociologen Thomas Ziehe beskriver den kulturelle frisættelse, som den vestlige kulturs overgang fra det moderne til det sen-moderne samfund her har traditionen, og de totale tydningssystemer som stat, religion og videnskab mistet deres universelle autoritet (Christiansen, 2005, s ). Ziehe beskriver et pick and chose samfund, hvor vi ikke har afskediget tidligere nævnte monopoler, men hvor vi i stedet tillader os at shoppe lidt rundt for at sammensætte vores eget livssyn (Ibid.) - en form for diskursiv praksis. Konsekvensen af dette er, at med den personlige frihed og de utallige valgmuligheder, kan individet let føle sig fortabt, da der ikke længere er nogen bestemt vej at følge, men uoverskueligt mange at vælge imellem. Giddens beskriver dette ved, at individets ontologiske sikkerhed bringes i fare (Giddens, 1999, s.54). Ontologisk sikkerhed er et udtryk Giddens har skabt til at beskrive individets tillid til sin selvidentitets stabilitet. Begrebet har Giddens hentet fra Freuds psykoanalyse. Ontologisk sikkerhed er en forudsætning for, at mennesket kan håndtere virkelighedens eksistentielle spørgsmål, brud og modsætninger. Menneskets forudsætning for at kunne kapere sen-modernitetens dynamiske karakter og opretholde den ontologiske sikkerhed, forudsætter fundamental tillid og rutinepræget aktiviteter (Ibid.). 3.3 Den unge krop i sen-moderniteten Den unge krop i sen-moderniteten kan betragtes ved, at for drengene er der et ideal om at være muskuløse, hvor pigerne stræber efter en tynd krop men med kvindelige former (Kofod & Nielsen, 2005). Den unge krop er blevet et ideal, som man hylder og stræber efter, den er med andre ord blevet et symbol - at se ung ud er blevet et ideal i sig selv. Selvom den enkelte unge ser sine egne fejl, forventer denne, at de andres kroppe er perfekte og uden fejl (Ibid.). Man kan ikke bebrejde de unge, det ses jo hver dag på reklamebilleder i tv, på gaden, i bladene etc. Samtidig med dette opmuntres alle individer, ung, gammel, mand, kvinde, stor som lille, tyk som tynd, til at efterstræbe fuldkommenhed i egen kropsfremstilling ved hjælp af videnskaben, teknologien og de produkter og hjælpemidler, som disse stiller til rådighed. Reklamerne formidler budskabet om, at det er inden for vores rækkevidde, at nå den uendelige og grænseløse skønhed, men i virkeligheden kan det ikke 13

14 lade sig gøre at blive så smuk, som fotomodellerne lader til at være på billeder. Nutidens computergrafik har gjort det muligt at manipulere billederne til perfektion. Dette ved de unge egentlig godt, men alligevel godtages billedet for, hvad det viser (Damkjær & Damkjær, 2003, s ). Kroppen gennemsyres af også af refleksivitet (Giddens, 2002, p. 17). Der er en såkaldt indbygget sammenhæng mellem kropslig udvikling og livsstil. Kroppen bliver med den teknologiske udvikling, et fænomen af valg og muligheder. Udover sit fysiske element er kroppen hermed også, ifølge Giddens, et handlingssystem eller en praksis form, hvor kroppens praktiske inddragelse i hverdagens interaktioner er en væsentlig del af det, at opretholde en sammenhængende fornemmelse af selvidentitet (ibid., p. 120). Der er således en umiddelbar forbindelse mellem kroppen og dannelse af selv-identitet. Giddens mener, at denne forbindelse forekommer gennem såkaldte kropsregimer, der fungerer som det væsentligste middel for refleksivitet til at fokusere på dyrkelsen af kroppen (ibid, p. 122). Vores kropsregimer er åbne for refleksiv opmærksomhed, da der forekommer en mangfoldighed af valgmuligheder, og såvel planlægning som tilegnelse af livsstilsmuligheder bliver integreret i kropsregimerne. Dette er ikke kun resultatet af ændrede idealer for kropslig fremtræden eller reklamens tingsliggørende indflydelse; det er snarere udtryk for, at vi er blevet ansvarlige for vores egen krops udformning (ibid. p. 124). Endvidere bliver vi i højere grad tvunget til at have denne ansvarlighed jo mere posttraditionelle de kontekster, vi bevæger os inden for, er. Dette betyder i praksis endnu højere krav til den unge under identitetsdannelsen. Kroppen er altså blevet noget formbart, og er ligeledes blevet et projekt i dannelsen af selvidentiteten. Kroppen er blevet noget vi hæver os over og tager kontrol over med henblik på at forme den efter vores største idoler, og ikke engang de genetisk givne forhold holder de unge tilbage. Der foretages flere og flere plastikoperationer på unge under 20 år (Frahm, 2005). Ungdommen handler altså mere om iscenesættelse end noget andet (Giddens, 1996). Man kan sige, at kroppen bliver betragtet gennem samme individualiseringspræmis, som resten af forholdene i tilværelsen. Men kroppen adskiller sig fra resten af de forhold, da kroppen er med en overalt og er allestedsnærværende vidnesbyrd på, om vi er vores ansvar voksen. Ikke kun overfor projekt perfekt krop, men i overført betydning også for livet generelt (Nielsen & Sørensen, 2006). De unge vokser op med, at alle instanser omkring dem har en mening om deres krops udseende. Det er lige pludselig ikke den unges private anliggende mere, hvordan kroppen ser ud, den er blevet til allemands eje, myndighederne bekymrer sig om vægten, forældrene om de signaler 14

15 kroppen udtrykker og de unge selv er forvirrede over den biologiske udvikling, som de ikke selv er herre over (Ibid.). Paradoksalt nok har idealvægten i de sidste årtier fortsat faldet på trods af den stigende overvægtsproblematik (Lassen, 2000, s. 82). Det sker i en verden, hvor alt andet er foranderligt, og hvor kroppen står tilbage som det medium, hvorved man kan kommunikere sin identitet. 2.4 Operationaliseringen Der er ingen tvivl om at sen-moderniteten har mange konsekvenser helt fra globale problemstillinger til private intime problemer. Jeg prøver i nedenstående afsnit at skitsere, hvor i samfundet man kan se de tendenser, som er beskrevet i afsnittene ovenover, samt at skitsere nogle af de konsekvenser, som sen-moderniteten har for identitetsdannelse, som kan bruges i besvarelsen af problemformuleringen. Adskillelses af tid og rum har haft tvetydige konsekvenser for verdensopfattelsen. På den side er verden blevet mindre for den enkelte unge, da det er muligt at interagere med folk verden over og deltage i sociale relationer på tværs af landegrænser. Men på samme side er verden også blevet større, da vi lige pludselig skal forholde os til viden som kommer fra hele verden af. Dette har på sin vis åbnet for en hel ny verden af muligheder, men har på samme tid lukket flere farer og ricisi ind i den enkelte unges liv (Giddens, 1990, s ). Al den information stiller store krav til de unges refleksion og evne til at vælge/fravælge informationer til selv-identitetsdannelsen. Internet til næsten hele klodens befolkning betyder, at vi kan være online 24:7, vi kan tilligemed være overalt på en gang og denne tendens bliver hele tiden taget til nye højder. Dette er sidst eksemplificeret ved at 33 % af danskerne ejer en smart-phone, med abonnement til at være online konstant (Asymco.com, 2011) og at 75 % af Danmarks teenagere bruger internettet hver dag (Skårhøj & Østergaard, 2005, s. 52). De visuelle medier opnår til stadighed en større magt. Synlighed er blevet et afgørende kodex. Ydre tegn bliver stadig vigtigere for selvforståelsen og ikke mindst i afkodningen af andre. Man kan snakke om en kommercialisering af ungdommen (Christiansen, 2005). Der er således blevet tale om en ændring i den samfundsmæssige ydrestyring, som individet er udsat for. I tidligere tider var ydrestyringen opretholdt via traditionernes krav, hvor individet i nutiden synes underlagt de samfundsmedierede billeder (Ibid.). For den sen-moderne krop betyder dette, at man gerne må være tynd, men ikke for tynd. Det er efter min mening som om, at der kun eksisterer en ganske lille vægtzone, man skal befinde sig inden for 15

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 ODENSE 29.01. 2015 ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) PRIVILEGERET? Er majoriteten af min generation ganske

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb?

Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb? Fagenes samspil: AT-synopsisopgave Fag: Idræt og Psykologi Sundhed krop og selv Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb? Hvad er sundhed? Hvordan kan vi anvende idrætten

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Sund kultur i Bulderby

Sund kultur i Bulderby Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere