INDLEDNING 5 LÆSEVEJLEDNING 9 ANALYSESTRATEGI 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING 5 LÆSEVEJLEDNING 9 ANALYSESTRATEGI 11"

Transkript

1 Abstract ThisthesisexploresTheDanishConfederationofTradeUnion's(LO)involvement in the debate on the economic policy paper 'Fair Solution' ('Fair Løsning'), presentedbythedanishsocialdemocratsandthesocialistpeople sparty(sf)in May The policy paper generated a lot of debate in the public and the politicalsphere,asoneofthepolicypapersuggestedafutureincreaseofthedaily workinghours. By using actor network theory as analytical strategy the thesis displays how a network was created in the wake of the debate about the policy paper 'Fair Solution'. Furthermore, the thesis observes how the union mobilises voters and membersinsupportof'fairsolution'. By applying a governmentality analysis the thesis describes how LO as an organisation contemplates their potential influence, in their commitment to the politicalpolicypaper'fairsolution',andhowthecontemplationsreflectloasa contemporarylabourunion,thatoperatesundervariouspoliticalcircumstances. ThethesisdiscussesLO'sinvolvementinlightoftheissueofideology,theconcept ofcontractualpolicyandpoliticalmarketingandseektouncoverthechallenges thedanishlabourunionfacestoday.

2 INDLEDNING 5 Motivation og problematisering 6 LÆSEVEJLEDNING 9 ANALYSESTRATEGI 11 Opgavens iagttagelsesbegreb 11 ANT som analysestrategi 12 Empiriskafgrænsning 14 Centrale begreber i ANT 14 Aktør/aktant 14 Netværk 15 Aktantersommediatorer 17 Mikro makro 17 Dokumentanalyse 18 Translationsbegivenheder 20 Problemidentifikation 21 Interessekonstruktion 21 Indrullering 22 Mobilisering 23 OpsamlingpåANT analytik 23 Governmentality som analysestrategi 24 Governmentality analytikken 25 Foucaultsmagtbegreb 25 Foucaultsbegrebomstyring 26 Governmentality analytikkenveddean 27 Praksisregimerogstyringsprogrammer 27 Governmentality analytikkensstyringsdimensioner 28 Opsamlingpåanalysestrategiforgovernmentality analysen 30 Oplæg til diskussion 31 Politiskmarketingsomepisteme 31 Kontraktpolitikkensindtogidanskpolitik 32 1

3 Ideologiogsamtidsdiagnose 34 Metodiske refleksioner og empirisk afgrænsning ANALYSE: KONSTRUKTION AF NETVÆRKET 39 Problemidentifikation øget arbejdstid som løsning 39 LO fagbevægelsenmeldersigpåbanen 41 Interessekonstruktion skabelsen af alliancer i netværket 43 Øgetarbejdstidsominteressekonstruktør 43 FairLøsning somkonstruktøraflo fagbevægelsensinteresser 47 LO fagbevægelsensplittetomøgetarbejdstid 50 Medlemmernesrelationtiløgetarbejdstid 51 Danskernesrelationtiløgetarbejdstid 52 Øgetarbejdstidskaberalliancer 53 Indrullering øget arbejdstid til forhandling 54 Netværketsaktanterefterlyserenkonkretplan 55 LO fagbevægelsenrysterikkepåhånden eller? 56 Socialdemokraternemodificererbudskabetom12minutter 59 Erde12minutterstadigløsningen? 60 Mobilisering af udsagnet om øget arbejdstid 60 DemonstrationpåSlotspladsen 61 Facebookogannoncer mobiliseringentagerform 61 Mobiliseringimodvind 63 Denbreddemobiliseringafvælgerne 65 Delkonklusion på netværkskonstruktionen ANALYSE: LO FAGBEVÆGELSEN TIL KAMP FOR EN FAIR LØSNING 68 Arbejdsvejen i en governmentality analytik 68 Alliancen med oppositionen 69 LO fagbevægelsenfårindflydelsesmulighedergennempolitisksamarbejde 72 Styringensrationale pragmatiskafvejningellerfællesgrundopfattelse 74 Enhistoriskmulighedforpotentielindflydelse 75 Opsamlingpåførstedelafgovernmentality analysen 77 LO fagbevægelsen træder ind i valgkampen 77 2

4 Kampagnen TagDanmarkalvorlig etudtrykforenmodernestyring 78 Facebooksomteknikforstyring 79 Kampagnenstrukturerersynlighedsfelter 82 Skabelsenafdenaktivemedborger 84 Efterlønnenbringestildebat 86 Annoncernesomteknikforstyring 87 Efterlønnenfokuserersynlighedsfeltet 88 Skabelsenafdemoralskhandlendevælgere 91 Styringensepisteme 92 Opsummeringpåkampagnernesomindflydelsesstrategi 94 Delkonklusion på governmentality analysen 95 DISKUSSION 98 Fører LO fagbevægelsen valgkamp? 98 LO fagbevægelsengriberchancenforindflydelse 100 LO fagbevægelsens program som kontraktpolitik 102 Arbejdsvejensomkontraktpolitik 102 Repræsentationslogikvs.enmodernemagtforståelse 104 Efterlønnensomkontrakt 107 Kan LO fagbevægelsens engagement anskues som ideologisk? 110 Ideologienlever!? 110 Enpost socialistiskstrategi 111 FairLøsning entredjevej? 112 Udfordringer for en tidssvarende fagbevægelse 114 KONKLUSION 116 PERSPEKTIVERING 119 Styring gennem partnerskaber 119 Analysestrategiske perspektiver 120 Deteriagttagelsen,dererproblemet 120 Foucault'effekten' 121 Denpolitiskeløsninger tingenesparlament 122 3

5 LITTERATURLISTE 124 Bøger, tidsskrifter og rapporter 124 Opgørelse over artikler 127 Weblinks 128 BILAGSFORTEGNELSE 130 Bilag 1: Aktanter i netværket 130 Bilag 2: Netværkets relationer 130 Bilag 3: Facebook gruppen Tag Danmark Alvorligt 132 Bilag 4: Facebook gruppen STOP forringelserne af efterlønnen 133 Bilag 5: Interview med Morten Madsen, Udviklingschef i LO 134 Bilag 6: Interviewguide 135 Bilag 7: Billede med slogan 139 Bilag 8: LO medlemstal 140 Bilag 9: Annonce kampagnen STOP forringelserne af efterlønnen 141 4

6 Indledning På et pressemøde i Børsens gamle bygninger i København lancerede Socialdemokraterne og SF den 11. maj 2010 partiernes længe ventede økonomiske plan, Fair Løsning. Det politiske udspil blev fremlagt af partiformændene Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal, der med stor entusiasme proklamerede, at oppositionen stod med en løsning på Danmarks økonomiske problemer, blot danskernevarvilligetilatarbejde12minuttermereomdagen. Iløbetafpressemødetstoddetklart,atoppositionenhavdeindgåetenforhåndsaftale medfagbevægelsen 1 omøgetarbejdstid.lo fagbevægelsenskulleifølge FairLøsning skaffe15mia.kr.tilplanen,oglo fagbevægelsenvardermedblevetenhjørnesteni de store oppositionspartiers økonomiske plan, der skulle navigere Danmark sikkert gennem det økonomiske stormvejr, der var foranlediget af finanskrisen. Men at LOfagbevægelsen, som historisk har kæmpet for lavere arbejdstid, nu umiddelbart var villige til at øge arbejdstiden virkede paradoksalt og overraskende for mange iagttagere. LO fagbevægelsen var således trådt ind på midten af den politiske kampplads, der i foråret 2010 var præget af vedvarende valgrygter. Fagbevægelsen, der historisk har haftnærebåndtilsocialdemokratiet,synesigenathavemeldtsigunderderødefaner og dermed brudt med den partipolitiske frigørelsesproces, der havde kendetegnet fagbevægelsen siden Fælleserklæringen i 1987 og Nyt LO fra Men var LOfagbevægelsensstøttetil'FairLøsning'etudtrykforetopgørmeddenlinje,somden tidligerelo formandhansjensenudlagdemedlanceringenafnytloi2003: LO varetager i dag lønmodtagernes interesser ved at have en bred kontakt til de politiske partier. For at der i fremtiden ikke skal være nogen tvivl, indstiller vi til kongressen, at støtten til Socialdemokraterne afvikles helt. 3 Fagbevægelsen røg i månederne efter pressemødet ud i et sandt mediestormvejr. Journalister og offentligheden krævede svar og præciseringer af, hvordan 1 I afhandlingen behandler vi primært LO fagbevægelsen. Når der ikke er andet angivet, beskæftiger vi os med LO som hovedorganisation. 2 På en ekstraordinær kongres i februar 2003 besluttede LO at kappe den organisatoriske og økonomiske støtte til Socialdemokraterne 3 Weblink1 5

7 fagbevægelsenvillefinde15mia.kr. ogkritisketungeranklagedelo fagbevægelsen for at være partipolitiske og ideologiske. På den baggrund rejser der sig et par uafklarede spørgsmål: Hvorfor har LO fagbevægelsen valgt at skrive sig så markant indi FairLøsning,oghvorforvilLO fagbevægelsenværemedtilatskaffe15mia.kr. tiloppositionensplanvedatøgearbejdstiden? Motivation og problematisering På pressemødet den 11. maj var det tydeligt, at S og SF havde meget på spil med lanceringen af Fair Løsning. Den økonomiske debat havde erobret den politiske dagsorden, og økonomien tegnede til at blive det altdominerende tema i den kommende valgkamp. Men lige så tydeligt det var, at oppositionen havde meget på spil, lige så flertydigt synes det at være, hvad LO fagbevægelsen har at vinde ved at støttetil'fairløsning'. Kort tid efter lanceringen viste en meningsmåling foretaget af Megafon 4, at LOfagbevægelsens støtte til Fair Løsning kunne komme til at koste LO mange tusinde medlemmer. Hver femte LO medlem overvejede i juni at kvitte medlemskabet i protestmodden rødealliance.meningsmålingenvarlangtfraenkærkommennyhed forlo fagbevægelsen,somiforvejenopleverenvæsentligmedlemstilbagegang(bilag 8) 5.Fra1995til2010varorganisationsgradenfaldetmed10procentpointogligger nu på 61 pct. Medlemstilbagegangen svækker LO fagbevægelsen legitimitet som repræsentant for lønmodtagernes interesser. Dette problem adresseres i LOdokumentationen fraoktober2010.herskriverforfatterne(due2010:4): [...]medlemmer af såvel fagforening som a kasse, der har udgjort kernen i aftalemodellen, er gået ned. Dermed svækkes en afgørende forudsætning for et aftalebaseret reguleringssystem. Udviklingenbevirker,atderopstårenpotentielrisikofor,atLO fagbevægelsenmister sin forhandlingslegitimitet i trepartsforhandlingerne og overenskomstforhandlinger (Due 2010: 2). Medlemsflugten truer derved den organiseringsform, vi kender som 'den danske model', hvor arbejdsmarkedets parter er selvregulerende. (Due 2010: 15). 4 Weblink2 5 Vores notesystem er bygget op således, at referencer til litteratur, der fremgår i litteraturlisten samt bilagshenvisninger er angivetiparentes.referencertilartiklerogweblinkserplaceretifodnoterne. 6

8 Men det er ikke kun medlemstilbagegangen, der trykker LO fagbevægelsen. LO fagbevægelsenersamtidigunderpresfradensiddenderegeringen,derikkeisamme grad som tidligere viser lyst til at forhandle arbejdsmarkedspolitik med LOfagbevægelsen.IUgebrevetA4ikunnemanalleredeiapril2009læseat: Lars Løkke Rasmussen betegnes af de faglige topfolk som en politiker med klare ideologiske mål, og han bulldozer hellere end gerne fagbevægelsen for at nå sine mål 6 Medlemstilbagegangen og det politiske forhandlingsklima sætter således LOfagbevægelsenindflydelsesmulighederunderpres.ILO smålprogramfor beskriver LO fagbevægelsen sin egen rolle i det danske samfund. Her er missionen klar 7 : Fagbevægelsen skal kunne sætte de relevante problemer på dagsordenen over for medlemmerne, befolkningen og det politiske system, og fagbevægelsen skal slagkraftigt kunne give sine bidrag til løsningen af problemerne. Vi vil i specialet tage udgangspunkt i vores undren over LO fagbevægelsens engagementi FairLøsning.Vivilderforiagttagedebattenom FairLøsning og de12 minutter, undersøge karakteren af samarbejdet mellem oppositionen og LOfagbevægelsen, og tegne et billede af, hvordan LO fagbevægelsen forsøger at opnå indflydelseiperiodenefterlanceringenaf FairLøsning. Viopstillersåledesfølgendeproblemformulering: Hvordan bidrager LO fagbevægelsens engagement i Fair Løsning til debatten om øget arbejdstid, og hvordan sætter engagementet betingelser for, hvordan LO fagbevægelsen kan opnå indflydelse til gavn for medlemmerne? Problemformuleringenersåledestodeltoglæggeroptiltoanalyser: 1. Foratbesvareproblemformuleringensførsteled,vilviiagttagemedieomtalen, der fulgte i kølvandet på Fair Løsning, og undersøge, hvordan en række aktørerforholdersigtilspørgsmåletomøgetarbejdstid. 2. For at belyse problemformuleringens andet led, vil vi iagttage, hvordan Fair 6 Weblink3 7 Weblink4 7

9 Løsning skaber indflydelsesbetingelser for LO fagbevægelsen og analysere, hvordan LO fagbevægelsen forsøger at påvirke både medlemmer og vælgere gennemetmassivtkampagnearbejde. Detoanalyserskalgøredetmuligtatdiskutere,hvorvidt: LO fagbevægelsenførervalgkamp? LO fagbevægelsen optræder som en apolitisk, pragmatisk interesseorganisation? LO fagbevægelsenermedtilatførekontraktpolitik? LO fagbevægelsensengagementerideologiskbetinget? 8

10 Læsevejledning Vi vil her redegøre for, hvorledes de enkelte kapitler udfolder sig og vi vil kort præsentere, hvordan hvert enkelt kapitel hænger sammen med den overordnede problemtråd,oghvordandensøgesbesvaret. Analysestrategi Ianalysestrategienfremlæggervi,hvordanvikonstruerervoresanalytiskegenstand gennem to forskellige analysestrategiske blik. Vi beskriver, hvorledes vi gennem en aktør netværks analytik retter vores blik mod den medieomtale, der fulgte i kølvandetpålanceringenaf'fairløsning'.denneanalysestrategiskalgøredetmuligt at besvare, hvordan LO fagbevægelsen støtte til 'Fair Løsning', bidrager til debatten omøgetarbejdstid.detgørvivedatiagttagedebattensometnetværkafaktørermed forskellige interesser. Derefter beskriver vi, hvorledes vi anvender governmentalityanalytikken som en analysestrategi med blik for magt og styring. Denne analysestrategi skal gøre det muligt at besvare, hvordan LO fagbevægelse tænker indflydelseoghvordanlo fagbevægelsenforsøgeratøveindflydelse. Analyse 1: Konstruktion af netværket I denne analysedel følger vi, hvordan medieomtalen af 'Fair Løsning' skaber et netværk gennem en række translationsbegivenheder. Med den første begivenhed, problemidentifikation, iagttager vi, hvorledes 'Fair Løsning' etableres som løsningsforslag. I den anden begivenhed, interessekonstruktion, udpeger vi, hvilke interesser, der bringes frem i den offentlige debat, og hvordan disse skaber en rollefordeling blandt netværkets aktører. I tredje begivenhed, Indrullering, iagttager vi,hvordanenrækkeforhandlingerudspillersigimellemnetværketsaktører.isidste begivenhed kigger vi på, hvorledes LO fagbevægelsen forsøger at mobilisere medlemmerogvælgere.analysenbesvarer,hvordanlo fagbevægelsensengagement i'fairløsning'bidragertildebattenomøgetarbejdstid. Analyse 2: LO fagbevægelsen til kamp for en fair løsning I denne analysedel analyserer vi, hvorledes LO fagbevægelsens engagement i 'Fair 9

11 Løsning' er udtryk for en særlig måde at tænke indflydelse på, og hvordan LOfagbevægelsen gennem et omfattende kampagnearbejde, forsøger at påvirke vælgernes adfærd. Analysen svarer på, hvilke betingelser LO fagbevægelsens engagement i'fair Løsning' sætter, for LO fagbevægelsens måde at opnå indflydelse på. Diskussion I diskussionen bringer vi vores analytiske pointer i spil, i en diskussion af, hvorvidt LO fagbevægelsen fører valgkamp, om hvorvidt engagementet er pragmatisk eller ideologisk betinget, eller om engagementet er et eksempel på kontraktpolitik. Afslutningsvisskildrervi,hvilkeudfordringerLO fagbevægelsenståroverforidag. Konklusion I konklusionen samler vi op på afhandlingens iagttagelser og konkluderer, hvordan LO fagbevægelsens engagement i 'Fair Løsning' kan beskrives, som et udtryk for en mådeattænkeindflydelseoghåndtereudfordringerpå. Perspektivering Kandidatafhandlingen afsluttes med perspektivering af vores problemstilling. Her kigger vi på til idéen om partnerskaber, som en måde at håndtere komplekse udfordringerpå.tilsidstreflektererviovervoresafhandlingietvidenskabsteoretisk oghandlingsrettetperspektiv. 10

12 Analysestrategi Analysestrategiengiversvarpå,hvordanvivilkonstruerevoresanalytiskegenstand gennem to forskellige analysestrategiske blik. De to analytiske blik bidrager til konditioneringenafvoresanalysegenstand,ogfårdentilattrædefrempåenbestemt måde.itoanalysedelekiggervipåforskelligeaspekterafdensammegenstand,men deneneersamtidigforudsætningenfordenanden.logikkener,atkonklusionernefra den første analysedel strukturerer vores empiriske blik og danner rammen om den andendel.nårvivælgerdennetilgangtilvoresempiriskegenstand,skaberdet efter vores mening et interessant flow i opgaven, idet vi nuancerer vores blik på analysegenstandenitaktmedfremdriftenafspecialetsanalytiskepointer.samletskal de to analysedele sammen med den efterfølgende diskussion bidrage til en besvarelse af specialets problemformulering. Opdelingen fordrer et koncentreret og analysestrategisk stringent blik på genstanden, og den nærværende analysestrategiske operationalisering skal bidrage til klarhed over, hvordan vi gennemopgavenvilkonstrueregenstandenpåforskelligvis. Analysestrategien indeholder først og fremmest nogle refleksioner over, hvordan vi forsøgeratforholdeosrefleksivttildengenstand,vianalyserer.dernæståbnerviop for en præsentation af, hvordan vi vil sætte to analysestrategier i spil. Efterfølgende skitserer vi kort, hvordan vi i en afsluttende diskussion vil spejle vores analyseresultaterienvifteafsamfundsteoretisketendenser.tilsidstvilvireflektere overopgavensempiriskeafgrænsningogmetodiskefundering. Opgavens iagttagelsesbegreb Iførsteomgangvilvi,medudgangspunktiaktør netværk teorien(ant),undersøge, hvordan udsagnet om øget arbejdstid skaber et aktør netværk. I anden omgang introducerer vi Foucaults governmentality analytik og anviser, hvordan vi kan analyserelo fagbevægelsensforsøgpåatopnåindflydelse. I begge analysedele holder vi os til en stringent fortolkning af begrebet om analysestrategi,dersætternoglebetingelserfor,hvordanvisystematiskkaniagttage voresgenstand.detbevirker,atvoresvalgafanalysestrategifårafgørendebetydning 11

13 for, hvordan vi kan få vores analytiske genstand til at træde frem (Andersen 2005: 10ff).Nårvifremadrettetintroducererenrækkebegreberfor,hvordanviviliagttage spørgsmålet om øget arbejdstid og LO fagbevægelsens mulighed for indflydelse, holderviosforøje,atvoresanalysestrategisætterbetingelsernefor,hvordanvores empiriskegenstandkantrædefrem. I den første analysedel, hvor vi anvender en ANT analytik, iagttager vi gennem mediernes fremstilling af forslaget om øget arbejdstid. Desuden anvender vi iagttagelserfrapolitikereoglo fagbevægelsenstopfolk.dembehandlervisomderes iagttagelser af, hvordan øget arbejdstid fremkommer som en mulig løsning. Vi iagttager dermed, hvordan andre iagttager spørgsmålet om øget arbejdstid som en muligløsning.dermedanalyserervigennemenandenordensiagttagelse. Nårviiandendelafanalyseniagttager,hvordanLO fagbevægelsensøgerindflydelse, anvenderviligeledesandenordensiagttagelser,idetviiagttagerlo fagbevægelsens engagement i Fair Løsning som LO fagbevægelsens iagttagelser af egne muligheder forindflydelse. Idenforbindelseerdetvæsentligtatgøreopmærksompå,atdetoanalysestrategier repræsenterer forskellige erkendelsesmæssige interesser. Begge analysestrategier bekender sig til en konstruktivistisk tilgang, men ANT hævder at repræsentere en særligrealistiskkonstruktivisme,dererensærlighybridmellemkonstruktivismeog ontologi(ratner2009:100).detskyldes,atantsøgeratfremstilleverdensomden er og ikke som den fremstår. ANT kigger på konstruktion af forbindelser og umiddelbare stabiliseringer af netværk, mens governmentality analytikken har undersøgelsenafmagtensproduktivevirkemådesomsinerkendelsesinteresse. ANT som analysestrategi VivilmedANTforsøgeatkonstruereogafgrænseempirienforvoresanalyseafLOfagbevægelsensompolitiskaktør.Empirisktagerviudgangspunktiudsagnetomøget arbejdstidfra FairLøsning,ogvivilfølgedenkommunikation,derfulgteikølvandet påpræsentationenaf FairLøsning den11.maj2010.voresempiriomfatterenlang række data: Officielle dokumenter, udtalelser, meningsmålinger, fagbevægelsens 12

14 kampagner ( Nej til nedskæringspakken og Tag Danmark alvorligt ), samt demonstrationen på Christiansborg Slotsplads d. 8. juni, der blev arrangeret i samarbejdemellemloogftf. Med ANT som analysestrategi ønsker vi at belyse, hvordan udsagnet om øget arbejdstidkonstituererogkonstitueresafrelationertilenrækkeandreaktører,hvis positionering, teknikker, oversættelser og indbyrdes relationer skaber udsagnet om øgetarbejdstidsometaktør netværk. Ved at følge de forskellige oversættelser og udlægninger, der er blevet fortaget af udsagnet i de danske medier siden pressemødet den 11. maj, skaber vi det aktørnetværk,derergenstandforvoresvidereanalyse.såledeservoresant analyseikke fortolkende,menendeskriptivkortlægningaf,hvordandetbredefeltafaktører,der forholdersigtiludsagnetomøgetarbejdstid,ermedtilatskabeetnetværk. Når vi anvender ANT som analysestrategi, har det den konsekvens, at vi ikke undersøger udsagnet om øget arbejdstid med blik for om udsagnet er rigtigt eller forkert eller i hvor høj grad udsagnet korresponderer med en økonomisk eller politiskvirkelighed.enanalyseaf,hvordanudsagnetomøgetarbejdstidartikuleresaf forskelligeaktørerskalistedetskabeetoverblikoverudsagnetsrelativestabilitet,der muliggørenvidereanalyseaflo fagbevægelsensstrategiskestyringsmuligheder. MedANTanlæggerviiførsteomgangeneksplorativtilgangtilempirien.Valgetgiver os en række muligheder for behandle vores empiri på forskellige måder; dvs. vi får mulighedforatladevoresgenstandtrædefrempåforskelligevis.voresvalgafanter kvalificeretudfraargumentetom,atvialleredeipræsentationenogopbygningenaf empiri forholder os analytisk til den genstand, vi ønsker at undersøge. Vores første analysedel skal således være med til at udlægge empirien ud fra de analytiske greb, somantgiverosmulighedforatsætteispil.resultateter,atdenførsteanalysedel kan forekomme læseren en smule redegørende i sin stil og opbygning, men dette er helt i tråd med ANT s analysestrategiske udgangspunkt og vores formål med inddragelsen af analysen. Vi ønsker således at blive klogere på, hvordan øget arbejdstidiførsteomgangetableressomenmuligløsning. 13

15 Empirisk afgrænsning Vores analysestrategiske valg betyder, at vi kun analyserer på kommunikation. Det afskærerosfraenanalyseaf,hvorstorenindflydelselo fagbevægelsenharhaftpå udarbejdelsenaf FairLøsning.Endeltyderpå,atenstordelafudspillet heltnedi enkelte formuleringer er udarbejdet i regi af LO fagbevægelsen og efterfølgende godkendt af oppositionen, men disse oplysninger er ikke officielt dokumenterede. Derforvælgerviudelukkendeatinddrageudsagn,derfremgårafofficielleudtalelser fraaktørerogdeoversættelser,dererforegåetidedanskemedieriforbindelsemed LO fagbevægelsens tilsagn om at øget arbejdstiden. Vi iagttager således, hvordan netværketsaktanteriagttagerspørgsmåletomøgetarbejdstid. DetvillehaveværetoptimaltogtromodANT'smetodiskeambitioner,hvisempirieni denne kandidatafhandling byggede på observationer af møder, debatter, demonstrationer etc., der er foregået i forbindelse med lanceringen af løsningsforslaget om øget arbejdstid. Desværre er en stor del af disse møder og aktiviteter forløbet forud for specialeprocessens begyndelse. Dog ville vi højst sandsynligt som ANT empirister støde på begrænsninger, da mange væsentlige hændelsesforløbformodentligerforegåetbaglukkededøre. Centrale begreber i ANT Vi vil i de følgende afsnit introducere de centrale begreber, ANT som teori og analysestrategi bygger på og beskrive, hvordan vi analytisk tager begreberne i anvendelse. ANT opererer med aktør begrebet i en anden form end den, som gennemstrømmerdekonventionelleteorieromaktør/struktur.antvilistedetgøre op med den sociale, strukturdeterministiske forklaringskraft, der ifølge Latour, danner udgangspunkt for gængse sociologiske studier af social fænomener. De aktanter, der studeres, er i sig selv refleksive og selv i stand til at formulere handlingsteorier,erlatourspåstand.aktanterneharselvenmetateoriom,hvorledes handlingsinstanser fungerer, og det er forskerens rolle at følge aktanterne ind i netværketogbeskrive,hvordandehandleroghenholdsvishenterogfårbetydningfra deøvrigeaktanter,deindgårinetværkmed. 14

16 Aktør/aktant ANT søger at opløse den magiske, forklarende, sociale kraft, som træder i forgrundenforaltformangeanalyserogharværetmedvirkendetil,atdematerielle objektererblevetreducerettilobjekterudenhandlemuligheder ogudenindflydelse på handling (Latour 2005: 67). For at kunne redegøre for virkeligheden, som den træderfrem;dvs.atredegørefordeaktanter,hvorigennemhandlingskabes,måalle materielle eller immaterielle inddrages i analysen (Latour 2008: 82). Aktanter er dermedikkeaktøreritraditionelforstand,menkanbetegnessomknudepunkter,deri et netværk tilskrives handling. Det betyder, at aktanterne i det mindste i analytisk forstand erindbyrdesdefineredevedderesrelationertilandreaktanterogpådrager sigkraftgennemrelationerne.enaktanter,ifølgelatour enhvilkensomhelstting, der modificerer en given tilstand ved at gøre en forskel (Ibid: 94). Aktanterne determinerer ikke handlingen, men de kan autorisere, åbne for, betinge, opmuntre, tillade, antyde, påvirke, blokere, muliggøre, forbyde osv. (Ibid: 95). Alt sammen i relationtilandreaktanter. Med disse overvejelser i baghovedet vil vi undersøge, hvordan udsagnet om øget arbejdstidgenerererenrækkeaktanter,somhenholdsvishandleroghandlespå.ved at tage udgangspunkt i begrebet om aktanter får vi mulighed for at iagttage og beskrive alle tænkelige former for aktanter og beskrive dem uden hensyntagen til form, idé, struktur, ophav eller magtpositioner. Vi må derfor iagttage Fair Løsning, facebook kampagner, EU s konvergenskrav, LO, øget arbejdstid, demonstrationer, regeringen osv. ud fra samme analytiske udgangspunkt, hvor ingen af de nævnte aktanteriprincippetharforrangforhinanden uansetomdeerhumaneellernonhumane. Kun ved at bibeholde et fladt perspektiv på aktanternes relationer kan vi iagttage,hvorledesnyehandlingsmønstreogdimensionergenereres(ibid:206). Netværk Foratforståvoresanvendelseafbegrebetnetværk,erdetheltessentieltatslåfast,at netværket førstogfremmesteretbegrebogetanalysestrategiskværktøj ogaltså ikke noget der findes derude 8. En afgørende egenskab ved begrebet er, at det 8BrunoLatourharerselvmegetbevidstomvanskelighedernevedbegrebetsbetydning.Hanharselvforeslåetværknetsomen 15

17 etablerer punkt til punkt forbindelser, der kan opspores fysisk og registreres empirisk.netværketskalopfattessomnogetdynamisk,som detspor,derstårtilbage efterenaktøribevægelse (Ibid:159). I vores analyse vil vi referere til begrebet netværk som vores beskrivelse af de relationer, der finder sted mellem de aktanter, vi kigger på. Da aktanterne ikke besiddernogenessensisigselv(jensen2003:6),vilvoresanalyseværetstruktureret omkring de relationer, der emergerer mellem eksempelvis LO, oppositionen, regeringen,eu skonvergenskravmv.,nårudsagnetomøgetarbejdstidbringesispil. Formålet med analysen er at beskrive, hvordan der opstår nye relationer mellem aktanterne det gælder både relationerne til udsagnet om øget arbejdstid og de øvrigeaktanter menihøjgradogsåmellemaktanternehverforsig.vedatanalysere relationerne tilvejebringer vi således et overblik over de positioner, som det heterogene netværk skaber. Vi kan således pege på interessekonstruktioner og alliancer. Netværketersåledessummenafallerelationerblandtaktanter,dergørenforskelift. engivenhandling(law1999:4).foratbegribeant sbrugafbegrebetnetværk,kan mandrageenparalleltilferdinanddesaussuresudsagnom attegnetsmeningintet haratgøremedindhold,menaleneerudtrykforenværdi,tegnettilskrivesgennem placeringen i en struktur (Andersen 2005: 18). Oversat til ANT betyder det, at netværket er lig med summen af alt det, som det ikke er. Aktanter er effekter af netværket. De er det, netværket producerer. Dermed bliver netværket i sig selv en interessantanalysegenstand,dadeterhervikansøgesvarpå,hvorfraudsagnetom øget arbejdstid får sin kraft i netværket ved, at andre tilskriver det mening. Med et aktør netværksteoretisk udgangspunkt, der i et radikalt omfang tager Saussures til indtægt for sin påstand, bliver der ikke andre steder at lede efter forklaring end i aktantens relationer inden for et givent netværk. Det skal således nævnes, at øget arbejdstid, i vores tilfælde, udelukkende kan opfattes gennem de relationer, vores tidsbegrænsede netværk peger ud for os som iagttagere. Øvrige perceptioner og erstatning, da det kunne give fokus på det arbejde, der foregår når man danner et netværk. Men af historiske årsager vælger Latouralligevelatbeholdeudtrykket. 16

18 historiske indskrivninger af arbejdstid, ligger som udgangspunkt uden for det analysestrategiskefokus,vianlæggerianalysenførstedel. Aktanter som mediatorer IbestræbelsernepåatafgrænsedenanalytiskegenstandinddragerviLatoursbegreb om mediatorer. For Latour gælder det, at aktanter har en performativ karakter; de handler og gør en forskel. For at indfange denne kvalitet foretager han en skelnen mellemintermediaries ogmediators.mensintermediariestransporterermeninguden at transformere den, skaber mediatorer transformation, forvrængninger og modificeringerikonstruktionenafmening(latour2005:39).mediatorereraktanter, der gør en forskel, påvirker netværket og skaber kompleksitet og det er dem, der skal analyseres på. Netop ved at undersøge de mediatorer, der gør en forskel på netværketsudformning,kanvipegepå,hvilkeaktanterdergørenforskelogbidrager tilstabiliseringenafudsagnetomøgetarbejdstid. Mikro makro ANTersomanalysestrategikonsekventisinafstandtagenoverforenrækkegængse sociologiske dualismer om mikro makro, human non human, subjekt objekt, aktivpassivetc.(jensen2003:21).aktørerkanværebådesmåogstore,humaneognonhumane, men fælles for dem er, at de bør opfattes som relationelle. Relationer skal ikkeopfattessomfaste,menderimodsomdynamisketransmittorer,derkanændre vedennetværkskonstellation.(latour2005:167ff). ANT opponerer mod sociologiens kassetænkning, hvor analytiske dikotomier repræsenterer ægte modpoler, der lader sig dialektisk forbinde. I stedet foreslår Latour, at disse dikotomier forbigås, og man i stedet anskuer alt som tilhørende det sammeoprindelsesniveau.sociologienskalifølgeant,dervedikkegåudiverdenog med den dualistiske lup lede efter dominansforhold, magt og sociale størrelser. Sociologens opgave er at følge de byggeprocesser, aktører indgår i, uden forud indfattedetilskrivningerafspecifikkerollerellerpositioner(ibid:5). ANT arbejder således ikke med aktører i et mikro makro perspektiv. Det, man i sociologienellerpolitologienbetegnersomenmakro aktør,erindenforantkunet knudepunkt i et større netværk af en lang række andre aktører. En makro aktør er 17

19 derved ikke noget i sig selv, men et knudepunkt i et netværk der, så at sige, binder andreaktørersviljeellerinteressesammen(callon1981:293ff). Relationen mellem aktørerne og det, man kan betegne som en makro aktør, hviler såledespåenslagskontrakt.enmakro aktørersåledesenrepræsentantforenrække andreaktører,ogrepræsentererdervedsummenafenlangrækkeinteresser.denne opfattelse af en'makro aktør', ligger i forlængelse af begreberne magt og stabilitet i ANT.DenvæsentligepointeiANTer,atingenaktantkanhandlepåegnevegne,men defineresogtilskrivestaleretoghandlemulighederafenrækkeandreaktører. Dokumentanalyse Til brug for vores første analyse inddrager vi en dokumentanalyse. I overensstemmelse med ANT's videnskabsteoretiske ståsted, er dokumentanalysens ambitionikkeatbelyseensammenhængmellemvidenskabenog virkeligheden,og vi fastsætter derved ikke analysens gyldighed ud fra, i hvor høj grad dokumenter korresponderermed virkeligheden.dokumentanalysenforudsætterderimodkrav om kohærens og pragmatik. At dokumentanalysen er kohærent betyder, at analysen følgerdeanalysestrategiskespilleregler såledesatderersammenhængmellemde præmisser, ANT foreskriver, og hvad og hvordan man som iagttager beskriver. At dokumentanalysen er pragmatisk betyder, at analysens strategiske ambition er at åbne op for ny viden om konkrete problemstillinger ved at vælge velegnede analyseredskaber(justesen2005:218 19). Dokumentanalysens analysestrategiske greb er således ikke, at lede efter fejl, mangler eller inkonsistens i teksten. Grebet er at læse med og ikke imod teksten. Dokumentanalysengivetreanalysemæssigeafkast(Ibid:219): Den kan anvendes til at se på betydningen af dokumentets materialitet og brugenafteknologier,somstatistik,modellerellermeningsmålinger. Denkananalysere,hvordandokumenterfårbetydningikraftafderelationer, deindgåri. Den kan belyse, hvordan dokumenter handler og indgår i forskellige handlinger,nårdebrugesiforskelligkontekst. Vivilispecialetsførsteanalysefølgeudsagnetomøgetarbejdstid,sompræsenteresi 18

20 Fair Løsning og iagttage, hvordan udsagnet om øget arbejdstid fremstilles eller oversættes i den offentlige debat, og derved vise hvorledes udsagnet får betydning i kraftafderelationer,detindgåri. Etcentraltelementidokumentanalysenerdenanti essentielletilgangtilteksten,hvor information ikke anses som værende én essens, men derimod som noget, der altid medieres,oversættesellerdeformeres,nårinformationencirkulererinetværk.(ibid: 220)Tekstererderforikkepassivemedier,daANT,somJohnLawbeskriverdet,er materialitetens semiotik. Her gælder tanken om, at tegn aldrig har en iboende betydning, men derimod opnår betydning i relationen til andre tegn. Men dokumentanalysen adskiller sig dog fra andre former for semiotik, da dokumentanalysen i ANT ikke alene baserer sig på sprog, men også inddrager teknologier,maskinerogandrenon humaneaktører.(ibid:221) Et andet centralt element i dokumentanalysen er begrebet oversættelse. Oversættelsesbegrebet er synonym med begrebet translation i ANT. Oversættelse knyttersigtilbegrebetstrategioghandlersåledesomdentaktikogdeteknikker,der søgeratstabilisereenaktørietnetværksåledes,ataktørenkantalepåvegneafen rækkeandreaktører.latourogcallondefinererideresfællesartikel Unscrewing the big Leviathan oversættelsensom(callon1981:279): [...] alle de forhandlinger, intriger og kalkulationer, overtalelsesforsøg og voldelige handlinger, gennem hvilken en aktør eller en kraft foranlediges til påtage, eller selv påtage sig, autoriteten til at tale eller handle på en anden aktør eller krafts vegne. Som citatet indikerer må man i dokumentanalysen beskrive de midler, en aktør benytteriforsøgetpåatkommetilattalepåvegneafandreaktører.medandreord har dokumentanalysen blik for de kontrol og styringsforsøg, der udspiller sig, når aktøreroversætterellerudlæggerentekst,iforsøgetpåatopnåtalerettenpåvegneaf et,omendikketavstmendogaccepterende,netværkafaktører.deterdogvæsentligt atpointere,atdenstiltiendeacceptsomlegitimererogmuliggør,aténaktørkantale påvegneafandre,aldrigerenlovmæssighed.somlatourskriver(latour1986:267): the spread in time and space of anything claims, orders, artefacts, goods is in the hands of people; each of these people may act in many different ways, letting the token drop, or modifying it, or deflecting it, or betraying it, or adding to it, or appropriating it. 19

21 Talerettenersåledesaldrigpåforhåndgivet,daordet,såatsige,erfrit.Andreaktører kanmeldesigpåbanenogoversættetekstenanderledeselleraktørerinetværketkan tage ordet og tilføje nye nuancer i oversættelsen. Kontrollen er således aldrig total. Men i den situation, hvor en talsmand for et aktør netværk og dets institutioner, teksteroghandlingtagesforgivet,erdertaleomstabilitet.mankansåledestaleom, atenaktørkanhaveenformformomentum,hvortalerettenforentiderstabil. I vores dokumentanalyse vil vi netop forsøge at udpege, hvordan forskellige aktører blivertalsmændforøgetarbejdstid.oversættelsenafudsagnetomøgetarbejdstider drivkraften i specialets første analyse, hvor vi følger de teknikker aktører benytter i oversættelsen af udsagnet til hhv. at stabilisere aktørens egne relationer og destabilisereandreaktørersrelationerinetværket.hvormanijournalistikkentypisk leder efter konflikter, er omdrejningspunktet i dokumentanalysen oversættelsens ændringafaktørernesrelationer. Translationsbegivenheder I første analysedel iagttager vi, hvordan udsagnet om øget arbejdstid som løsningsforslagpådenøkonomiskekrise,aktivererenrækkeaktører,derimedierne påtagersigenrolleitilslutningen,vurderingenellerkritikkenafløsningsforslaget.vi iagttager, hvorledes partier, journalister, vælgere, fagforeningsmedlemmer mv. inddrages i den offentlige debat om øget arbejdstid, via talspersoner, meningsmålinger, debatindlæg, facebook grupper, demonstrationer etc., og hvordan denne indrullering giver næring til debatten om øget arbejdstid. Vi viser samtidig, hvordan det fremsatte løsningsforslag former et netværk af aktører, som indgår i forskelligealliancerihhv.tilslutningogafstandtagentilløsningsforslaget. Vi følger således de oversættelser, der sætter udsagnet om øget arbejdstid ind i nye sammenhænge.idenforbindelsebenytterviosaflatoursbegrebommediatorer,der giver os blik for at lede efter de aktanter, der aktivt bidrager til stabiliseringen. Vi vælger at behandle oversættelsesbegrebet med afsæt i Callons typologi for oversættelse,sombeståraffiretranslationsbegivenheder: 1. Problemidentifikation 2. Interessekonstruktion 20

22 3. Indrullering 4. Mobilisering Selvom Callons typologi består af en række begivenheder, er typologien ikke kronologisk,ogflereafoversættelsesbegivenhedernekansåledesforegåpåsammetid (Jensen2003:201).VivilidefølgendegennemgåCallonsfirebegivenheder. Problemidentifikation Den første translationsbegivenhed benævner Callon Problematisation. Det kan oversættes med problemidentifikation. Med problemidentifikation forstås en begivenhed, hvor én eller flere aktører forsøger at gøre sig uundværlige ved at definereetproblemforenrækkeandreaktører,beskrivehvemderpåvirkesafdetog konstruere et løsningsforlag, hvis gennemførelse afhænger af aktøren selv. Callon kalder denne problemidentifikation og fremlæggelsen af et løsningsforslag for konstruktionenafdet obligatoriske passagepunkt (Callon1986:7). ForatillustrereCallonsbegrebkanmanbrugeeteksempelfrapolitik.Vedatudpege problemer i samfundet og pege på løsninger, som deres parti kæmper eller står for, forsøger politikere at etablere netop deres politik som et obligatorisk passagepunkt overforvælgerne.denpolitiskedevisegårsåledes:duerpåvirketafdetteproblem,vi har en løsning, derfor har du interesse i at give os din stemme. Samme logik gør sig gældendeiforbindelsemedoppositionensforslagomøgetarbejdstid,ogviiagttager udsagnet om øget arbejdstid som et obligatorisk passagepunkt. Her kigger vi på, hvordan forskellige aktanter forsøger at skabe øget arbejdstid som løsningen ved at pege på et problem. Samtidig udpeger problemidentifikationen nogle bestemte kvaliteter ved andre aktanter. Fx er regeringens politik en del af problemet, mens arbejdsmarkedets parter er en del af løsningen. På den måde vil vi undersøge, hvordan skabelsen af det obligatoriske passagepunkt bliver stabiliseret gennem udlægningen af øvrige aktanters identitet i forlængelse af spørgsmålet om øget arbejdstid. Interessekonstruktion Den anden translationsbegivenhed i Callons typologi kaldes devices of interessement,ellerpådanskinteressekonstruktion.begivenhedenskalforståssom den proces, hvorved aktører gøres interesserede i og afskæres fra de roller som 21

23 problemidentifikationen har sat dem i. Processen sker ved hjælp af interessekonstruktører, der, så at sige, definerer en aktør ved at blokere for andres definitioner af den pågældende aktør. Det handler med andre ord om at iagttage de midler,hvormedaforsøgeratsynliggøreinteressefællesskabetmedb,vedatafskære B fra øvrige aktører som kan have interesse i et interessefællesskab med B (Callon 1986:9).Konstruktionenafinteresserhandleromatanvendeinteressekonstruktører, der kan placeres mellem andre aktører i netværket og give disse aktører identitet gennem relationen til interessekonstruktørerne. I forbindelse med øget arbejdstid som en løsning gælder det, at netværkets aktanter henholdsvis interesserer og blokerer andre aktanters relationer til øget arbejdstid som det obligatoriske passagepunkt.viviliagttage,hvordanaktanterinetværketdefinererandreaktanter ved at optræde ift. øget arbejdstid som en løsning. Fx kan en rundspørge eller meningsmåling således skabe en interessekonstruktion ved at synliggøre medlemmernesinteresseiøgetarbejdstid.dervedoptrædermeningsmålingernesom eninteressekonstruktørpåvegneafmedlemmerneogkommertilatspilleenrollefor, hvordannetværketkanstabiliseresigomkringdetobligatoriskepassagepunkt.denne tanke er i tråd med Latour og Woolgars' begreb om inskriptions apparat, som betegnerdenproces,hvorvedensubstansblivertileninskription,derkanvisenoget og gøre en forskel ift. udformningen af netværket (Jensen 2003: 193). Med det udgangspunkt vil vi undersøge, hvordan forskellige interessekonstruktører bidrager tilkonstruktionenaføgetarbejdstidsomdetobligatoriskepassagepunkt. Indrullering DentredjeafCallonsoversættelsesbegivenhederkaldesenrolment,ellerindrullering på dansk. Efter den indledningsvise interessekonstruktion begynder en række forhandlinger,dergør,ataktørernerentfaktiskinddragesiprocessen.velatmærke udfraderollerdeerblevettildeltiinteressekonstruktionen.indrulleringenskerved hjælpafenrækketeknikkerogforhandlingersomforudsætter,ataktørernetagerde tildelterollerpåsig. Jf. det politiske eksempel, omhandler indrulleringen de teknikker, hvorved vælgerne kommeritaleoggiverderesholdningtilkende.indrulleringenkansåledesbeskrives som den fortløbende begivenhed, der skaber relationer til bestemte aktører, som 22

24 påtagersigrollensominteressenterift.denrejsteproblemstilling.vibrugerbegrebet indrulleringtilatundersøge,hvordaninteressekonstruktionenomkringudsagnetom øgetarbejdstidbliverudfordretognuanceretgennemandreaktanter.heriagttagervi bl.a., hvordan øvrige aktanter danner modalliancer, stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden i udsagnet og medvirker til ustabilitet omkring skabelsen af det obligatoriskepassagepunkt. Mobilisering DensidsteoversættelsesbegivenhedkalderCallonfor mobilisationofallies (Callon 1986:12).Vibrugerdendanskeoversættelsemobilisering.Medmobiliseringforstås den begivenhed eller proces, hvor netværkets aktanter ud fra deres givne roller forsøgeratmobilisere deresallierede.medallieredemenesdetnetværkafaktører den pågældende rolleindehaver er tilknyttet. Fx gennem repræsentation. Det kunne eksempelvis være en politiker, der taler på vegne af sin valgkreds i en pågældende sag.menmedmobiliseringmenesikke,atderertaleomenbevægelse,derpåvirker vælgerkredsen til at handle på en bestemt måde. Mobilisering skal i højere grad forståssomenfællestilslutningellerstøtteerklæringtilenaktør,derfårmulighedfor atgøresigtiltalspersonforenbestemtløsning.derforvilviundersøge,hvordanlofagbevægelsenforsøgeratgøresigselvtiltalspersonforøgetarbejdstidvedatsamle sineegnemedlemmerogvælgernebagforslagetomøgetarbejdstid. Opsamling på ANT analytik Vores ANT analytik bidrager således til konstruktionen af vores genstand. Med udgangspunktienrækkenøglebegrebersomaktant,netværk,mediatorogforholdet mellemmikro makro,vilviforetageenanalyseaf,hvordantranslationsbegivenheder er med til skabe et netværk omkring øget arbejdstid. Modellen nedenfor illustrerer voresanalysedesignogermedtilafgrænsevoresanalytiskegenstandsfelt: 23

25 Perspektiv ANT Problemformulering Hvordan bidrager fagbevægelsens engagement i Fair Løsning til debatten om øget arbejdstid? Iagttagelsespunkt Fair Løsning + medieomtalen i danske medier + pressemeddelelser + sociale medier Konditionering Dokumentanalyse af udsagnet om øget arbejdstid foretages ved at udpege, hvordan translationsbegivenheder skaber øget arbejdstid som en mulig løsning Governmentality som analysestrategi FraathaveiagttagetLO fagbevægelsensomendelafetaktør netværk,hvorenrække aktanterskaberogforsøgeratstabilisereøgetarbejdstidsomløsningen,retterviiden andenanalyseblikketmodlo fagbevægelsensstyring.viændrersåledesperspektiv fra at have iagttaget LO fagbevægelsen i sin omverden som et aktør netværk til at iagttagelooglo'srelationtilopposition,medlemmerogvælgere.dervedændrervi iagttagelse fra en række translationsbegivenheder, der udmunder i LOfagbevægelsens mobilisering, til iagttagelser af, hvordan mobilisering virker, og hvilkenrationalitetdenbyggerpå.gennemgovernmentality analytikkenvilviiførste del af anden analyse stille skarpt på de betingelser, engagementet i Fair Løsning skaber for LO fagbevægelsens styring, og hvilke overvejelser der ligger bag LOfagbevægelsens styringsforsøg. I anden del iagttager vi, hvordan de konkrete styringsforsøgtagersigudidekampagner,lo fagbevægelsensøsætterikølvandetpå lanceringenaf FairLøsning. 24

26 Governmentality analytikken IandenanalyseanvendervidenamerikanskesociologMitchellDeansgovermentalityanalytik med begreberne om styringens synlighedsfelt, techne, episteme og konstruktionafidentitetertilatiagttagelo fagbevægelsensstyringsforsøg. Den governmentality analytik, vi anvender, er udviklet på baggrund af den franske filosof Michel Foucaults undersøgelser af styringsmentalitet og magt. (Kaspersen 2005:343).Foucaultsundersøgelserhardannetgrundlagfordenteoretiskeramme, man i dag benævner governmentality studier, som beskæftiger sig med magt og styring i den moderne stat med perspektiver på især relationen mellem stat og individ. (Villadsen 2007: 16). Vil vi derfor indledningsvis præsentere Foucaults begreber om magt og styring. Dernæst vil vi gennemgå Deans analytiske begrebsapparat,derkonditionerervoresblikpålo fagbevægelsensstyring.tilsidst samler vi op på vores problemformulerings iagttagelsespunkt og konditionering i andenanalyse. Foucaults magtbegreb Gennemenrækkebeskrivelseraffremkomstenafmodernesamfundsinstitutionerhar Foucaultgennemetlangtforfatterskabbidragettilenreformuleringafmagtbegrebet. Magtbegrebetertraditioneltbeskrevetisamfundsvidenskabernesomnoget,enaktør besidder,ogsomkanudøvestilatpåvirkeogstyreenandenaktør en'magtover' forståelse.satpåformelertanken,atderertaleommagt,nårakanfåbtilatgøre noget, B ellers ikke ville have gjort ( se fx Robert Dahl, Democracy and its critics), (Villadsen2007:20 21). ForFoucaultermagtikkeudelukkendeensynligrepressivstørrelseellerlokaliseret hos formelle magthavere, men i de moderne samfund også produktiv og allestedsnærværende. Det moderne samfund beror på en produktiv magtudøvelse, der,ifølgefoucault,erkarakteriseretvedatbibringeindividersamfundsønskværdige kapaciteter. Denmodernemagterkarakteriseretvedforslagogtilskyndelsersnarere vedundertrykkelseogudelukkelse. (FoghJensen2005:185). 25

27 Sproget spiller en helt afgørende rolle for Foucaults magtbegreb. Den moderne produktive magt muliggøres ifølge Foucault i det talte, i samtalen eller debatten, og det er gennem sproget, magten udfoldes. Jo mere tale, desto bedre betingelser for magt. (Fogh Jensen 2005: 184). I Foucaults undersøgelse af seksualitetens historie redegørfoucaultformagtenskarakteristika,hvordetatkunne'italesætte' sætteord pånogetpåennymåde muliggørmagtensproduktivitet magtensomstræbenefter mere, bedre, klogere etc. (Fogh Jensen 2005: 186). Man kan således tale om, at magten kan være diskursiv. Foucault anvender begrebet diskurs som redskab for at belyse, hvordan magten udfolder sig og sætter rammer for, hvad der kan siges og accepterespåetgiventidspunktiengiventid.(villadsen2007:22 25)Ianalysenaf LO fagbevægelsens styring trækker vi derfor på elementer fra Foucaults diskursanalyse.detbetyder,atvifårblikfor,hvordanlo fagbevægelsensstyringset sometafgrænsetprogramkanopfattessometforsøgpåatskrivesigindiogforsøge at ændre på en bestemt diskurs de rammer for, hvordan der kan tales om eksempelvisløsningerpådanmarksøkonomiskeudfordringer. Foucaults begreb om styring I en forelæsningsrække sidst i sit forfatterskab retter Foucault blikket mod styringsmentaliteten, governmentality i moderne samfund. Begrebet omhandler en særligmåde ensærligmentalitet hvorframodernestyringogledelseudspringer. Foucault introducerer i sine forelæsninger, hvordan en særlig form for styringsrationalitet gennemsyrer den moderne tidsalder. Denne styringsrationalitet benævner Foucault problematiseringen (Kaspersen 2005: 344). Problematiseringen rettersiganalytiskmodsingenstand,'problemet',vedatnedbrydeogomklassificere denne. Styringsrationaliteten kan sammenfattes til praksisser for og teknikker til virkelighedsfremstilling(ibid:344 45). Mådenstyringentænkesogfungerepåergrundetividen,menerFoucault.Styringen skermedafsætietvidenskabeligtellerkvasi videnskabeligtgrundlagogiagttagelseaf styringen giver mulighed for skabelsen af ny viden som så igen kan bruges til nye styringsforsøg. Forbindelsen mellem viden og styring er således central i Foucaults beskrivelse af moderne magtudøvelse. (Villadsen 2007: 21). Den moderne styringsmentalitet, som den økonomiske tænkning har haft stor indvirkning på, kan 26

28 ikke alene iagttages som relationen mellem staten og borgeren. Et netværk af institutioner, praksisser, teknologier, teknikker m.m. henvender sig, griber ind og fremsætterstyringsforsøgivoreshverdag. VianvenderivoresandenanalyseDeansdimensionerforstyring,medblikfor,hvilke teknikkerderanvendes,hvordandestyrer,hvilkevidensgrundlagdebaserersigpå, oghvordandetformersærligeidentiteter,subjektetkantagepåsig.(dean2006:70 71). En uddybning af dimensionerne bliver fremlagt efter en generel indføring i governmentality analytikkensomdenerformuleretafdean. Governmentality analytikken ved Dean Nårvianvendergovernmentality analytikkenerdetvæsentligtatpræcisere,hvordan vi opfatter begrebet styring. Vores anvendelse af begrebet styring er betinget af Foucaultsudtrykconduct of conduct,hvorstyringbetegner ethvertforsøgpå medet vistoverlæg atformeaspektervedvoresadfærdioverensstemmelsemedbestemte normsæt og med bestemte mål for øje. (Ibid: 43). Det betyder, at vi iagttager LOfagbevægelsens styring som en strategisk kalkuleret aktivitet, der har til formål at fremme LO fagbevægelsens interesser. Styringen repræsenterer altså et intentionelt forsøg på at påvirke adfærd; at styre andres styring. Dermed giver Foucaults styringsbegreb os mulighed for at undersøge, hvordan LO fagbevægelsens styring forsøgeratpåvirkemedlemmerogvælgereoptiletfolketingsvalg. EnanalyseafstyringbeskæftigersigifølgeDean(Ibid:44): med kalkulationsmidler såvel kvalitative og kvantitative; styringens autoriteter eller aktører; de vidensformer, teknikker eller andre midler, der anvendes til at styre; den genstand der søges styret og hvordan den begrebsliggøres; de mål der forfølges, samt styringens resultater og konsekvenser. MedGovernmentality analytikkenkanvisåledesrettevoresblikmoddestrategiske målideteknikkerogdenviden,lo fagbevægelsenbasererdereskommunikationog kampagnerpå.desudenkanvibehandle,hvilkekonsekvenser,styringenharforlofagbevægelsen. 27

29 Praksisregimer og styringsprogrammer For Mitchell Dean må analyser af styring ikke reduceres til en simpel, observérbar aktivitet (Ibid:55).Analyserafstyringeristedetstudietaforganiseredepraksisser, vi styres igennem, og vi styrer os selv igennem. Dean kalder disse praksisser for praksisregimer. Betegnelsen praksisregimer dækker over mere eller mindre organiserede måder, hvorpå vi på et givent tidspunkt og på et givent sted tænker, praktisererogreformereraktiviteter (Ibid:58).LO fagbevægelsensstyringmåderfor opfattes som en bestemt måde at tænke, organisere og reformere praksis på. Men samtidiggælderdet,atdissemereellermindreinstitutionaliseredemåderatstyrepå, kommer til udtryk gennem specifikke og tidsligt afgrænsede programmer (Ibid:60): Praksisregimer er forbundet med og gøres til genstand for afgrænsede og eksplicitte programmer, dvs. velovervejede og relativt systematiske former for refleksion, som bestræber sig på at reformere praksisser. Når vores analyse af LO fagbevægelsens styring tager sit afsæt i LO fagbevægelsens styring siden lanceringen af Fair Løsning, betyder det, at vi anskuer LOfagbevægelsens styring som et program. Dermed undersøger vi de praksisser, styringen skriver sig ind i og forsøger at reformere. Her vil vi afdække, hvordan programmet forsøger at påvirke praksisregimet; måden hvorpå befolkningen, medlemmerogpolitikerekantænkeiøkonomiskeløsninger.etcentraltkaraktertræk ved programmerne er, at de trækker på viden og teknikker i deres forsøg på at udfordrepraksis,orienteremodnyemålogpåvirkedeinvolveredeaktørersønsker, stræben,behovogegenskaber(ibid:60). Governmentality analytikkens styringsdimensioner I vores anden analyse konditionerer vi vores blik på styring ved at inddrage Deans opdeling af governmentality analytikken i en række karakteristika med blik for særligedimensionervedstyringen:synlighedsfelter,techne,epistemeogskabelsenaf subjekter (Ibid: 72 ff). Vi vil her introducere begreberne, som gør det muligt at iagttagelo fagbevægelsensstyringsometprogramipraksisregimet. 28

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

)#*+, -*%-../ 012!% %

)#*+, -*%-../ 012!% % -!"# $! %" & '&( )#*+, -*%-../ 012!% % Resumé I dette projekt undersøges det, om den strategi Det Radikale Venstre kalder Den ny meter, kan forstås som en ny måde at tænke politisk indflydelse og styring

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Netværk og relationer

Netværk og relationer Netværk og relationer - Vigtige TR arbejdsredskaber 2. oktober 2013 Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Tore Wanscher Har arbejdet

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK& INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN KONTAKTPERSON? 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET B) PLANLÆGNING C) OPREKLAMERING OG MOBILISERING D) WEBKOMMUNIKATION E) LOKALE

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Civilsamfundet som ansvarlige medborgere

Civilsamfundet som ansvarlige medborgere Civilsamfundet som ansvarlige medborgere - En iagttagelse af frivilliges inddragelse i løsningen af velfærdsopgaver Kandidatafhandling af Line Steenberg Copenhagen Business School Cand.soc. i Politisk

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Abstract...5 1. En erkendelsesrejse...7 2. Analysestrategien: Anvendelsen af teori og metode...16

Indholdsfortegnelse Abstract...5 1. En erkendelsesrejse...7 2. Analysestrategien: Anvendelsen af teori og metode...16 Indholdsfortegnelse Abstract...5 1. En erkendelsesrejse...7 Samfundsmæssige forhold og kontrol... 8 Organisationsforhold og grænseløshed... 9 Arbejdslivet og grænserne for ledelse og selvledelse...12 2.

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3 Hus: 22.2 Dansk projekttitel: Faglig kompetence for fremtidens konkurrence Engelsk projekttitel: An Academic Concept for Future Competition

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013

Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategisk Kommunikation Ledertræf 2013 Strategi adskiller sig fra taktik. Taktik handler om, hvordan man gennemfører noget, mens strategi handler om, hvordan de forskellige aktiviteter er forbundet med

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere