INDLEDNING 5 LÆSEVEJLEDNING 9 ANALYSESTRATEGI 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING 5 LÆSEVEJLEDNING 9 ANALYSESTRATEGI 11"

Transkript

1 Abstract ThisthesisexploresTheDanishConfederationofTradeUnion's(LO)involvement in the debate on the economic policy paper 'Fair Solution' ('Fair Løsning'), presentedbythedanishsocialdemocratsandthesocialistpeople sparty(sf)in May The policy paper generated a lot of debate in the public and the politicalsphere,asoneofthepolicypapersuggestedafutureincreaseofthedaily workinghours. By using actor network theory as analytical strategy the thesis displays how a network was created in the wake of the debate about the policy paper 'Fair Solution'. Furthermore, the thesis observes how the union mobilises voters and membersinsupportof'fairsolution'. By applying a governmentality analysis the thesis describes how LO as an organisation contemplates their potential influence, in their commitment to the politicalpolicypaper'fairsolution',andhowthecontemplationsreflectloasa contemporarylabourunion,thatoperatesundervariouspoliticalcircumstances. ThethesisdiscussesLO'sinvolvementinlightoftheissueofideology,theconcept ofcontractualpolicyandpoliticalmarketingandseektouncoverthechallenges thedanishlabourunionfacestoday.

2 INDLEDNING 5 Motivation og problematisering 6 LÆSEVEJLEDNING 9 ANALYSESTRATEGI 11 Opgavens iagttagelsesbegreb 11 ANT som analysestrategi 12 Empiriskafgrænsning 14 Centrale begreber i ANT 14 Aktør/aktant 14 Netværk 15 Aktantersommediatorer 17 Mikro makro 17 Dokumentanalyse 18 Translationsbegivenheder 20 Problemidentifikation 21 Interessekonstruktion 21 Indrullering 22 Mobilisering 23 OpsamlingpåANT analytik 23 Governmentality som analysestrategi 24 Governmentality analytikken 25 Foucaultsmagtbegreb 25 Foucaultsbegrebomstyring 26 Governmentality analytikkenveddean 27 Praksisregimerogstyringsprogrammer 27 Governmentality analytikkensstyringsdimensioner 28 Opsamlingpåanalysestrategiforgovernmentality analysen 30 Oplæg til diskussion 31 Politiskmarketingsomepisteme 31 Kontraktpolitikkensindtogidanskpolitik 32 1

3 Ideologiogsamtidsdiagnose 34 Metodiske refleksioner og empirisk afgrænsning ANALYSE: KONSTRUKTION AF NETVÆRKET 39 Problemidentifikation øget arbejdstid som løsning 39 LO fagbevægelsenmeldersigpåbanen 41 Interessekonstruktion skabelsen af alliancer i netværket 43 Øgetarbejdstidsominteressekonstruktør 43 FairLøsning somkonstruktøraflo fagbevægelsensinteresser 47 LO fagbevægelsensplittetomøgetarbejdstid 50 Medlemmernesrelationtiløgetarbejdstid 51 Danskernesrelationtiløgetarbejdstid 52 Øgetarbejdstidskaberalliancer 53 Indrullering øget arbejdstid til forhandling 54 Netværketsaktanterefterlyserenkonkretplan 55 LO fagbevægelsenrysterikkepåhånden eller? 56 Socialdemokraternemodificererbudskabetom12minutter 59 Erde12minutterstadigløsningen? 60 Mobilisering af udsagnet om øget arbejdstid 60 DemonstrationpåSlotspladsen 61 Facebookogannoncer mobiliseringentagerform 61 Mobiliseringimodvind 63 Denbreddemobiliseringafvælgerne 65 Delkonklusion på netværkskonstruktionen ANALYSE: LO FAGBEVÆGELSEN TIL KAMP FOR EN FAIR LØSNING 68 Arbejdsvejen i en governmentality analytik 68 Alliancen med oppositionen 69 LO fagbevægelsenfårindflydelsesmulighedergennempolitisksamarbejde 72 Styringensrationale pragmatiskafvejningellerfællesgrundopfattelse 74 Enhistoriskmulighedforpotentielindflydelse 75 Opsamlingpåførstedelafgovernmentality analysen 77 LO fagbevægelsen træder ind i valgkampen 77 2

4 Kampagnen TagDanmarkalvorlig etudtrykforenmodernestyring 78 Facebooksomteknikforstyring 79 Kampagnenstrukturerersynlighedsfelter 82 Skabelsenafdenaktivemedborger 84 Efterlønnenbringestildebat 86 Annoncernesomteknikforstyring 87 Efterlønnenfokuserersynlighedsfeltet 88 Skabelsenafdemoralskhandlendevælgere 91 Styringensepisteme 92 Opsummeringpåkampagnernesomindflydelsesstrategi 94 Delkonklusion på governmentality analysen 95 DISKUSSION 98 Fører LO fagbevægelsen valgkamp? 98 LO fagbevægelsengriberchancenforindflydelse 100 LO fagbevægelsens program som kontraktpolitik 102 Arbejdsvejensomkontraktpolitik 102 Repræsentationslogikvs.enmodernemagtforståelse 104 Efterlønnensomkontrakt 107 Kan LO fagbevægelsens engagement anskues som ideologisk? 110 Ideologienlever!? 110 Enpost socialistiskstrategi 111 FairLøsning entredjevej? 112 Udfordringer for en tidssvarende fagbevægelse 114 KONKLUSION 116 PERSPEKTIVERING 119 Styring gennem partnerskaber 119 Analysestrategiske perspektiver 120 Deteriagttagelsen,dererproblemet 120 Foucault'effekten' 121 Denpolitiskeløsninger tingenesparlament 122 3

5 LITTERATURLISTE 124 Bøger, tidsskrifter og rapporter 124 Opgørelse over artikler 127 Weblinks 128 BILAGSFORTEGNELSE 130 Bilag 1: Aktanter i netværket 130 Bilag 2: Netværkets relationer 130 Bilag 3: Facebook gruppen Tag Danmark Alvorligt 132 Bilag 4: Facebook gruppen STOP forringelserne af efterlønnen 133 Bilag 5: Interview med Morten Madsen, Udviklingschef i LO 134 Bilag 6: Interviewguide 135 Bilag 7: Billede med slogan 139 Bilag 8: LO medlemstal 140 Bilag 9: Annonce kampagnen STOP forringelserne af efterlønnen 141 4

6 Indledning På et pressemøde i Børsens gamle bygninger i København lancerede Socialdemokraterne og SF den 11. maj 2010 partiernes længe ventede økonomiske plan, Fair Løsning. Det politiske udspil blev fremlagt af partiformændene Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal, der med stor entusiasme proklamerede, at oppositionen stod med en løsning på Danmarks økonomiske problemer, blot danskernevarvilligetilatarbejde12minuttermereomdagen. Iløbetafpressemødetstoddetklart,atoppositionenhavdeindgåetenforhåndsaftale medfagbevægelsen 1 omøgetarbejdstid.lo fagbevægelsenskulleifølge FairLøsning skaffe15mia.kr.tilplanen,oglo fagbevægelsenvardermedblevetenhjørnesteni de store oppositionspartiers økonomiske plan, der skulle navigere Danmark sikkert gennem det økonomiske stormvejr, der var foranlediget af finanskrisen. Men at LOfagbevægelsen, som historisk har kæmpet for lavere arbejdstid, nu umiddelbart var villige til at øge arbejdstiden virkede paradoksalt og overraskende for mange iagttagere. LO fagbevægelsen var således trådt ind på midten af den politiske kampplads, der i foråret 2010 var præget af vedvarende valgrygter. Fagbevægelsen, der historisk har haftnærebåndtilsocialdemokratiet,synesigenathavemeldtsigunderderødefaner og dermed brudt med den partipolitiske frigørelsesproces, der havde kendetegnet fagbevægelsen siden Fælleserklæringen i 1987 og Nyt LO fra Men var LOfagbevægelsensstøttetil'FairLøsning'etudtrykforetopgørmeddenlinje,somden tidligerelo formandhansjensenudlagdemedlanceringenafnytloi2003: LO varetager i dag lønmodtagernes interesser ved at have en bred kontakt til de politiske partier. For at der i fremtiden ikke skal være nogen tvivl, indstiller vi til kongressen, at støtten til Socialdemokraterne afvikles helt. 3 Fagbevægelsen røg i månederne efter pressemødet ud i et sandt mediestormvejr. Journalister og offentligheden krævede svar og præciseringer af, hvordan 1 I afhandlingen behandler vi primært LO fagbevægelsen. Når der ikke er andet angivet, beskæftiger vi os med LO som hovedorganisation. 2 På en ekstraordinær kongres i februar 2003 besluttede LO at kappe den organisatoriske og økonomiske støtte til Socialdemokraterne 3 Weblink1 5

7 fagbevægelsenvillefinde15mia.kr. ogkritisketungeranklagedelo fagbevægelsen for at være partipolitiske og ideologiske. På den baggrund rejser der sig et par uafklarede spørgsmål: Hvorfor har LO fagbevægelsen valgt at skrive sig så markant indi FairLøsning,oghvorforvilLO fagbevægelsenværemedtilatskaffe15mia.kr. tiloppositionensplanvedatøgearbejdstiden? Motivation og problematisering På pressemødet den 11. maj var det tydeligt, at S og SF havde meget på spil med lanceringen af Fair Løsning. Den økonomiske debat havde erobret den politiske dagsorden, og økonomien tegnede til at blive det altdominerende tema i den kommende valgkamp. Men lige så tydeligt det var, at oppositionen havde meget på spil, lige så flertydigt synes det at være, hvad LO fagbevægelsen har at vinde ved at støttetil'fairløsning'. Kort tid efter lanceringen viste en meningsmåling foretaget af Megafon 4, at LOfagbevægelsens støtte til Fair Løsning kunne komme til at koste LO mange tusinde medlemmer. Hver femte LO medlem overvejede i juni at kvitte medlemskabet i protestmodden rødealliance.meningsmålingenvarlangtfraenkærkommennyhed forlo fagbevægelsen,somiforvejenopleverenvæsentligmedlemstilbagegang(bilag 8) 5.Fra1995til2010varorganisationsgradenfaldetmed10procentpointogligger nu på 61 pct. Medlemstilbagegangen svækker LO fagbevægelsen legitimitet som repræsentant for lønmodtagernes interesser. Dette problem adresseres i LOdokumentationen fraoktober2010.herskriverforfatterne(due2010:4): [...]medlemmer af såvel fagforening som a kasse, der har udgjort kernen i aftalemodellen, er gået ned. Dermed svækkes en afgørende forudsætning for et aftalebaseret reguleringssystem. Udviklingenbevirker,atderopstårenpotentielrisikofor,atLO fagbevægelsenmister sin forhandlingslegitimitet i trepartsforhandlingerne og overenskomstforhandlinger (Due 2010: 2). Medlemsflugten truer derved den organiseringsform, vi kender som 'den danske model', hvor arbejdsmarkedets parter er selvregulerende. (Due 2010: 15). 4 Weblink2 5 Vores notesystem er bygget op således, at referencer til litteratur, der fremgår i litteraturlisten samt bilagshenvisninger er angivetiparentes.referencertilartiklerogweblinkserplaceretifodnoterne. 6

8 Men det er ikke kun medlemstilbagegangen, der trykker LO fagbevægelsen. LO fagbevægelsenersamtidigunderpresfradensiddenderegeringen,derikkeisamme grad som tidligere viser lyst til at forhandle arbejdsmarkedspolitik med LOfagbevægelsen.IUgebrevetA4ikunnemanalleredeiapril2009læseat: Lars Løkke Rasmussen betegnes af de faglige topfolk som en politiker med klare ideologiske mål, og han bulldozer hellere end gerne fagbevægelsen for at nå sine mål 6 Medlemstilbagegangen og det politiske forhandlingsklima sætter således LOfagbevægelsenindflydelsesmulighederunderpres.ILO smålprogramfor beskriver LO fagbevægelsen sin egen rolle i det danske samfund. Her er missionen klar 7 : Fagbevægelsen skal kunne sætte de relevante problemer på dagsordenen over for medlemmerne, befolkningen og det politiske system, og fagbevægelsen skal slagkraftigt kunne give sine bidrag til løsningen af problemerne. Vi vil i specialet tage udgangspunkt i vores undren over LO fagbevægelsens engagementi FairLøsning.Vivilderforiagttagedebattenom FairLøsning og de12 minutter, undersøge karakteren af samarbejdet mellem oppositionen og LOfagbevægelsen, og tegne et billede af, hvordan LO fagbevægelsen forsøger at opnå indflydelseiperiodenefterlanceringenaf FairLøsning. Viopstillersåledesfølgendeproblemformulering: Hvordan bidrager LO fagbevægelsens engagement i Fair Løsning til debatten om øget arbejdstid, og hvordan sætter engagementet betingelser for, hvordan LO fagbevægelsen kan opnå indflydelse til gavn for medlemmerne? Problemformuleringenersåledestodeltoglæggeroptiltoanalyser: 1. Foratbesvareproblemformuleringensførsteled,vilviiagttagemedieomtalen, der fulgte i kølvandet på Fair Løsning, og undersøge, hvordan en række aktørerforholdersigtilspørgsmåletomøgetarbejdstid. 2. For at belyse problemformuleringens andet led, vil vi iagttage, hvordan Fair 6 Weblink3 7 Weblink4 7

9 Løsning skaber indflydelsesbetingelser for LO fagbevægelsen og analysere, hvordan LO fagbevægelsen forsøger at påvirke både medlemmer og vælgere gennemetmassivtkampagnearbejde. Detoanalyserskalgøredetmuligtatdiskutere,hvorvidt: LO fagbevægelsenførervalgkamp? LO fagbevægelsen optræder som en apolitisk, pragmatisk interesseorganisation? LO fagbevægelsenermedtilatførekontraktpolitik? LO fagbevægelsensengagementerideologiskbetinget? 8

10 Læsevejledning Vi vil her redegøre for, hvorledes de enkelte kapitler udfolder sig og vi vil kort præsentere, hvordan hvert enkelt kapitel hænger sammen med den overordnede problemtråd,oghvordandensøgesbesvaret. Analysestrategi Ianalysestrategienfremlæggervi,hvordanvikonstruerervoresanalytiskegenstand gennem to forskellige analysestrategiske blik. Vi beskriver, hvorledes vi gennem en aktør netværks analytik retter vores blik mod den medieomtale, der fulgte i kølvandetpålanceringenaf'fairløsning'.denneanalysestrategiskalgøredetmuligt at besvare, hvordan LO fagbevægelsen støtte til 'Fair Løsning', bidrager til debatten omøgetarbejdstid.detgørvivedatiagttagedebattensometnetværkafaktørermed forskellige interesser. Derefter beskriver vi, hvorledes vi anvender governmentalityanalytikken som en analysestrategi med blik for magt og styring. Denne analysestrategi skal gøre det muligt at besvare, hvordan LO fagbevægelse tænker indflydelseoghvordanlo fagbevægelsenforsøgeratøveindflydelse. Analyse 1: Konstruktion af netværket I denne analysedel følger vi, hvordan medieomtalen af 'Fair Løsning' skaber et netværk gennem en række translationsbegivenheder. Med den første begivenhed, problemidentifikation, iagttager vi, hvorledes 'Fair Løsning' etableres som løsningsforslag. I den anden begivenhed, interessekonstruktion, udpeger vi, hvilke interesser, der bringes frem i den offentlige debat, og hvordan disse skaber en rollefordeling blandt netværkets aktører. I tredje begivenhed, Indrullering, iagttager vi,hvordanenrækkeforhandlingerudspillersigimellemnetværketsaktører.isidste begivenhed kigger vi på, hvorledes LO fagbevægelsen forsøger at mobilisere medlemmerogvælgere.analysenbesvarer,hvordanlo fagbevægelsensengagement i'fairløsning'bidragertildebattenomøgetarbejdstid. Analyse 2: LO fagbevægelsen til kamp for en fair løsning I denne analysedel analyserer vi, hvorledes LO fagbevægelsens engagement i 'Fair 9

11 Løsning' er udtryk for en særlig måde at tænke indflydelse på, og hvordan LOfagbevægelsen gennem et omfattende kampagnearbejde, forsøger at påvirke vælgernes adfærd. Analysen svarer på, hvilke betingelser LO fagbevægelsens engagement i'fair Løsning' sætter, for LO fagbevægelsens måde at opnå indflydelse på. Diskussion I diskussionen bringer vi vores analytiske pointer i spil, i en diskussion af, hvorvidt LO fagbevægelsen fører valgkamp, om hvorvidt engagementet er pragmatisk eller ideologisk betinget, eller om engagementet er et eksempel på kontraktpolitik. Afslutningsvisskildrervi,hvilkeudfordringerLO fagbevægelsenståroverforidag. Konklusion I konklusionen samler vi op på afhandlingens iagttagelser og konkluderer, hvordan LO fagbevægelsens engagement i 'Fair Løsning' kan beskrives, som et udtryk for en mådeattænkeindflydelseoghåndtereudfordringerpå. Perspektivering Kandidatafhandlingen afsluttes med perspektivering af vores problemstilling. Her kigger vi på til idéen om partnerskaber, som en måde at håndtere komplekse udfordringerpå.tilsidstreflektererviovervoresafhandlingietvidenskabsteoretisk oghandlingsrettetperspektiv. 10

12 Analysestrategi Analysestrategiengiversvarpå,hvordanvivilkonstruerevoresanalytiskegenstand gennem to forskellige analysestrategiske blik. De to analytiske blik bidrager til konditioneringenafvoresanalysegenstand,ogfårdentilattrædefrempåenbestemt måde.itoanalysedelekiggervipåforskelligeaspekterafdensammegenstand,men deneneersamtidigforudsætningenfordenanden.logikkener,atkonklusionernefra den første analysedel strukturerer vores empiriske blik og danner rammen om den andendel.nårvivælgerdennetilgangtilvoresempiriskegenstand,skaberdet efter vores mening et interessant flow i opgaven, idet vi nuancerer vores blik på analysegenstandenitaktmedfremdriftenafspecialetsanalytiskepointer.samletskal de to analysedele sammen med den efterfølgende diskussion bidrage til en besvarelse af specialets problemformulering. Opdelingen fordrer et koncentreret og analysestrategisk stringent blik på genstanden, og den nærværende analysestrategiske operationalisering skal bidrage til klarhed over, hvordan vi gennemopgavenvilkonstrueregenstandenpåforskelligvis. Analysestrategien indeholder først og fremmest nogle refleksioner over, hvordan vi forsøgeratforholdeosrefleksivttildengenstand,vianalyserer.dernæståbnerviop for en præsentation af, hvordan vi vil sætte to analysestrategier i spil. Efterfølgende skitserer vi kort, hvordan vi i en afsluttende diskussion vil spejle vores analyseresultaterienvifteafsamfundsteoretisketendenser.tilsidstvilvireflektere overopgavensempiriskeafgrænsningogmetodiskefundering. Opgavens iagttagelsesbegreb Iførsteomgangvilvi,medudgangspunktiaktør netværk teorien(ant),undersøge, hvordan udsagnet om øget arbejdstid skaber et aktør netværk. I anden omgang introducerer vi Foucaults governmentality analytik og anviser, hvordan vi kan analyserelo fagbevægelsensforsøgpåatopnåindflydelse. I begge analysedele holder vi os til en stringent fortolkning af begrebet om analysestrategi,dersætternoglebetingelserfor,hvordanvisystematiskkaniagttage voresgenstand.detbevirker,atvoresvalgafanalysestrategifårafgørendebetydning 11

13 for, hvordan vi kan få vores analytiske genstand til at træde frem (Andersen 2005: 10ff).Nårvifremadrettetintroducererenrækkebegreberfor,hvordanviviliagttage spørgsmålet om øget arbejdstid og LO fagbevægelsens mulighed for indflydelse, holderviosforøje,atvoresanalysestrategisætterbetingelsernefor,hvordanvores empiriskegenstandkantrædefrem. I den første analysedel, hvor vi anvender en ANT analytik, iagttager vi gennem mediernes fremstilling af forslaget om øget arbejdstid. Desuden anvender vi iagttagelserfrapolitikereoglo fagbevægelsenstopfolk.dembehandlervisomderes iagttagelser af, hvordan øget arbejdstid fremkommer som en mulig løsning. Vi iagttager dermed, hvordan andre iagttager spørgsmålet om øget arbejdstid som en muligløsning.dermedanalyserervigennemenandenordensiagttagelse. Nårviiandendelafanalyseniagttager,hvordanLO fagbevægelsensøgerindflydelse, anvenderviligeledesandenordensiagttagelser,idetviiagttagerlo fagbevægelsens engagement i Fair Løsning som LO fagbevægelsens iagttagelser af egne muligheder forindflydelse. Idenforbindelseerdetvæsentligtatgøreopmærksompå,atdetoanalysestrategier repræsenterer forskellige erkendelsesmæssige interesser. Begge analysestrategier bekender sig til en konstruktivistisk tilgang, men ANT hævder at repræsentere en særligrealistiskkonstruktivisme,dererensærlighybridmellemkonstruktivismeog ontologi(ratner2009:100).detskyldes,atantsøgeratfremstilleverdensomden er og ikke som den fremstår. ANT kigger på konstruktion af forbindelser og umiddelbare stabiliseringer af netværk, mens governmentality analytikken har undersøgelsenafmagtensproduktivevirkemådesomsinerkendelsesinteresse. ANT som analysestrategi VivilmedANTforsøgeatkonstruereogafgrænseempirienforvoresanalyseafLOfagbevægelsensompolitiskaktør.Empirisktagerviudgangspunktiudsagnetomøget arbejdstidfra FairLøsning,ogvivilfølgedenkommunikation,derfulgteikølvandet påpræsentationenaf FairLøsning den11.maj2010.voresempiriomfatterenlang række data: Officielle dokumenter, udtalelser, meningsmålinger, fagbevægelsens 12

14 kampagner ( Nej til nedskæringspakken og Tag Danmark alvorligt ), samt demonstrationen på Christiansborg Slotsplads d. 8. juni, der blev arrangeret i samarbejdemellemloogftf. Med ANT som analysestrategi ønsker vi at belyse, hvordan udsagnet om øget arbejdstidkonstituererogkonstitueresafrelationertilenrækkeandreaktører,hvis positionering, teknikker, oversættelser og indbyrdes relationer skaber udsagnet om øgetarbejdstidsometaktør netværk. Ved at følge de forskellige oversættelser og udlægninger, der er blevet fortaget af udsagnet i de danske medier siden pressemødet den 11. maj, skaber vi det aktørnetværk,derergenstandforvoresvidereanalyse.såledeservoresant analyseikke fortolkende,menendeskriptivkortlægningaf,hvordandetbredefeltafaktører,der forholdersigtiludsagnetomøgetarbejdstid,ermedtilatskabeetnetværk. Når vi anvender ANT som analysestrategi, har det den konsekvens, at vi ikke undersøger udsagnet om øget arbejdstid med blik for om udsagnet er rigtigt eller forkert eller i hvor høj grad udsagnet korresponderer med en økonomisk eller politiskvirkelighed.enanalyseaf,hvordanudsagnetomøgetarbejdstidartikuleresaf forskelligeaktørerskalistedetskabeetoverblikoverudsagnetsrelativestabilitet,der muliggørenvidereanalyseaflo fagbevægelsensstrategiskestyringsmuligheder. MedANTanlæggerviiførsteomgangeneksplorativtilgangtilempirien.Valgetgiver os en række muligheder for behandle vores empiri på forskellige måder; dvs. vi får mulighedforatladevoresgenstandtrædefrempåforskelligevis.voresvalgafanter kvalificeretudfraargumentetom,atvialleredeipræsentationenogopbygningenaf empiri forholder os analytisk til den genstand, vi ønsker at undersøge. Vores første analysedel skal således være med til at udlægge empirien ud fra de analytiske greb, somantgiverosmulighedforatsætteispil.resultateter,atdenførsteanalysedel kan forekomme læseren en smule redegørende i sin stil og opbygning, men dette er helt i tråd med ANT s analysestrategiske udgangspunkt og vores formål med inddragelsen af analysen. Vi ønsker således at blive klogere på, hvordan øget arbejdstidiførsteomgangetableressomenmuligløsning. 13

15 Empirisk afgrænsning Vores analysestrategiske valg betyder, at vi kun analyserer på kommunikation. Det afskærerosfraenanalyseaf,hvorstorenindflydelselo fagbevægelsenharhaftpå udarbejdelsenaf FairLøsning.Endeltyderpå,atenstordelafudspillet heltnedi enkelte formuleringer er udarbejdet i regi af LO fagbevægelsen og efterfølgende godkendt af oppositionen, men disse oplysninger er ikke officielt dokumenterede. Derforvælgerviudelukkendeatinddrageudsagn,derfremgårafofficielleudtalelser fraaktørerogdeoversættelser,dererforegåetidedanskemedieriforbindelsemed LO fagbevægelsens tilsagn om at øget arbejdstiden. Vi iagttager således, hvordan netværketsaktanteriagttagerspørgsmåletomøgetarbejdstid. DetvillehaveværetoptimaltogtromodANT'smetodiskeambitioner,hvisempirieni denne kandidatafhandling byggede på observationer af møder, debatter, demonstrationer etc., der er foregået i forbindelse med lanceringen af løsningsforslaget om øget arbejdstid. Desværre er en stor del af disse møder og aktiviteter forløbet forud for specialeprocessens begyndelse. Dog ville vi højst sandsynligt som ANT empirister støde på begrænsninger, da mange væsentlige hændelsesforløbformodentligerforegåetbaglukkededøre. Centrale begreber i ANT Vi vil i de følgende afsnit introducere de centrale begreber, ANT som teori og analysestrategi bygger på og beskrive, hvordan vi analytisk tager begreberne i anvendelse. ANT opererer med aktør begrebet i en anden form end den, som gennemstrømmerdekonventionelleteorieromaktør/struktur.antvilistedetgøre op med den sociale, strukturdeterministiske forklaringskraft, der ifølge Latour, danner udgangspunkt for gængse sociologiske studier af social fænomener. De aktanter, der studeres, er i sig selv refleksive og selv i stand til at formulere handlingsteorier,erlatourspåstand.aktanterneharselvenmetateoriom,hvorledes handlingsinstanser fungerer, og det er forskerens rolle at følge aktanterne ind i netværketogbeskrive,hvordandehandleroghenholdsvishenterogfårbetydningfra deøvrigeaktanter,deindgårinetværkmed. 14

16 Aktør/aktant ANT søger at opløse den magiske, forklarende, sociale kraft, som træder i forgrundenforaltformangeanalyserogharværetmedvirkendetil,atdematerielle objektererblevetreducerettilobjekterudenhandlemuligheder ogudenindflydelse på handling (Latour 2005: 67). For at kunne redegøre for virkeligheden, som den træderfrem;dvs.atredegørefordeaktanter,hvorigennemhandlingskabes,måalle materielle eller immaterielle inddrages i analysen (Latour 2008: 82). Aktanter er dermedikkeaktøreritraditionelforstand,menkanbetegnessomknudepunkter,deri et netværk tilskrives handling. Det betyder, at aktanterne i det mindste i analytisk forstand erindbyrdesdefineredevedderesrelationertilandreaktanterogpådrager sigkraftgennemrelationerne.enaktanter,ifølgelatour enhvilkensomhelstting, der modificerer en given tilstand ved at gøre en forskel (Ibid: 94). Aktanterne determinerer ikke handlingen, men de kan autorisere, åbne for, betinge, opmuntre, tillade, antyde, påvirke, blokere, muliggøre, forbyde osv. (Ibid: 95). Alt sammen i relationtilandreaktanter. Med disse overvejelser i baghovedet vil vi undersøge, hvordan udsagnet om øget arbejdstidgenerererenrækkeaktanter,somhenholdsvishandleroghandlespå.ved at tage udgangspunkt i begrebet om aktanter får vi mulighed for at iagttage og beskrive alle tænkelige former for aktanter og beskrive dem uden hensyntagen til form, idé, struktur, ophav eller magtpositioner. Vi må derfor iagttage Fair Løsning, facebook kampagner, EU s konvergenskrav, LO, øget arbejdstid, demonstrationer, regeringen osv. ud fra samme analytiske udgangspunkt, hvor ingen af de nævnte aktanteriprincippetharforrangforhinanden uansetomdeerhumaneellernonhumane. Kun ved at bibeholde et fladt perspektiv på aktanternes relationer kan vi iagttage,hvorledesnyehandlingsmønstreogdimensionergenereres(ibid:206). Netværk Foratforståvoresanvendelseafbegrebetnetværk,erdetheltessentieltatslåfast,at netværket førstogfremmesteretbegrebogetanalysestrategiskværktøj ogaltså ikke noget der findes derude 8. En afgørende egenskab ved begrebet er, at det 8BrunoLatourharerselvmegetbevidstomvanskelighedernevedbegrebetsbetydning.Hanharselvforeslåetværknetsomen 15

17 etablerer punkt til punkt forbindelser, der kan opspores fysisk og registreres empirisk.netværketskalopfattessomnogetdynamisk,som detspor,derstårtilbage efterenaktøribevægelse (Ibid:159). I vores analyse vil vi referere til begrebet netværk som vores beskrivelse af de relationer, der finder sted mellem de aktanter, vi kigger på. Da aktanterne ikke besiddernogenessensisigselv(jensen2003:6),vilvoresanalyseværetstruktureret omkring de relationer, der emergerer mellem eksempelvis LO, oppositionen, regeringen,eu skonvergenskravmv.,nårudsagnetomøgetarbejdstidbringesispil. Formålet med analysen er at beskrive, hvordan der opstår nye relationer mellem aktanterne det gælder både relationerne til udsagnet om øget arbejdstid og de øvrigeaktanter menihøjgradogsåmellemaktanternehverforsig.vedatanalysere relationerne tilvejebringer vi således et overblik over de positioner, som det heterogene netværk skaber. Vi kan således pege på interessekonstruktioner og alliancer. Netværketersåledessummenafallerelationerblandtaktanter,dergørenforskelift. engivenhandling(law1999:4).foratbegribeant sbrugafbegrebetnetværk,kan mandrageenparalleltilferdinanddesaussuresudsagnom attegnetsmeningintet haratgøremedindhold,menaleneerudtrykforenværdi,tegnettilskrivesgennem placeringen i en struktur (Andersen 2005: 18). Oversat til ANT betyder det, at netværket er lig med summen af alt det, som det ikke er. Aktanter er effekter af netværket. De er det, netværket producerer. Dermed bliver netværket i sig selv en interessantanalysegenstand,dadeterhervikansøgesvarpå,hvorfraudsagnetom øget arbejdstid får sin kraft i netværket ved, at andre tilskriver det mening. Med et aktør netværksteoretisk udgangspunkt, der i et radikalt omfang tager Saussures til indtægt for sin påstand, bliver der ikke andre steder at lede efter forklaring end i aktantens relationer inden for et givent netværk. Det skal således nævnes, at øget arbejdstid, i vores tilfælde, udelukkende kan opfattes gennem de relationer, vores tidsbegrænsede netværk peger ud for os som iagttagere. Øvrige perceptioner og erstatning, da det kunne give fokus på det arbejde, der foregår når man danner et netværk. Men af historiske årsager vælger Latouralligevelatbeholdeudtrykket. 16

18 historiske indskrivninger af arbejdstid, ligger som udgangspunkt uden for det analysestrategiskefokus,vianlæggerianalysenførstedel. Aktanter som mediatorer IbestræbelsernepåatafgrænsedenanalytiskegenstandinddragerviLatoursbegreb om mediatorer. For Latour gælder det, at aktanter har en performativ karakter; de handler og gør en forskel. For at indfange denne kvalitet foretager han en skelnen mellemintermediaries ogmediators.mensintermediariestransporterermeninguden at transformere den, skaber mediatorer transformation, forvrængninger og modificeringerikonstruktionenafmening(latour2005:39).mediatorereraktanter, der gør en forskel, påvirker netværket og skaber kompleksitet og det er dem, der skal analyseres på. Netop ved at undersøge de mediatorer, der gør en forskel på netværketsudformning,kanvipegepå,hvilkeaktanterdergørenforskelogbidrager tilstabiliseringenafudsagnetomøgetarbejdstid. Mikro makro ANTersomanalysestrategikonsekventisinafstandtagenoverforenrækkegængse sociologiske dualismer om mikro makro, human non human, subjekt objekt, aktivpassivetc.(jensen2003:21).aktørerkanværebådesmåogstore,humaneognonhumane, men fælles for dem er, at de bør opfattes som relationelle. Relationer skal ikkeopfattessomfaste,menderimodsomdynamisketransmittorer,derkanændre vedennetværkskonstellation.(latour2005:167ff). ANT opponerer mod sociologiens kassetænkning, hvor analytiske dikotomier repræsenterer ægte modpoler, der lader sig dialektisk forbinde. I stedet foreslår Latour, at disse dikotomier forbigås, og man i stedet anskuer alt som tilhørende det sammeoprindelsesniveau.sociologienskalifølgeant,dervedikkegåudiverdenog med den dualistiske lup lede efter dominansforhold, magt og sociale størrelser. Sociologens opgave er at følge de byggeprocesser, aktører indgår i, uden forud indfattedetilskrivningerafspecifikkerollerellerpositioner(ibid:5). ANT arbejder således ikke med aktører i et mikro makro perspektiv. Det, man i sociologienellerpolitologienbetegnersomenmakro aktør,erindenforantkunet knudepunkt i et større netværk af en lang række andre aktører. En makro aktør er 17

19 derved ikke noget i sig selv, men et knudepunkt i et netværk der, så at sige, binder andreaktørersviljeellerinteressesammen(callon1981:293ff). Relationen mellem aktørerne og det, man kan betegne som en makro aktør, hviler såledespåenslagskontrakt.enmakro aktørersåledesenrepræsentantforenrække andreaktører,ogrepræsentererdervedsummenafenlangrækkeinteresser.denne opfattelse af en'makro aktør', ligger i forlængelse af begreberne magt og stabilitet i ANT.DenvæsentligepointeiANTer,atingenaktantkanhandlepåegnevegne,men defineresogtilskrivestaleretoghandlemulighederafenrækkeandreaktører. Dokumentanalyse Til brug for vores første analyse inddrager vi en dokumentanalyse. I overensstemmelse med ANT's videnskabsteoretiske ståsted, er dokumentanalysens ambitionikkeatbelyseensammenhængmellemvidenskabenog virkeligheden,og vi fastsætter derved ikke analysens gyldighed ud fra, i hvor høj grad dokumenter korresponderermed virkeligheden.dokumentanalysenforudsætterderimodkrav om kohærens og pragmatik. At dokumentanalysen er kohærent betyder, at analysen følgerdeanalysestrategiskespilleregler såledesatderersammenhængmellemde præmisser, ANT foreskriver, og hvad og hvordan man som iagttager beskriver. At dokumentanalysen er pragmatisk betyder, at analysens strategiske ambition er at åbne op for ny viden om konkrete problemstillinger ved at vælge velegnede analyseredskaber(justesen2005:218 19). Dokumentanalysens analysestrategiske greb er således ikke, at lede efter fejl, mangler eller inkonsistens i teksten. Grebet er at læse med og ikke imod teksten. Dokumentanalysengivetreanalysemæssigeafkast(Ibid:219): Den kan anvendes til at se på betydningen af dokumentets materialitet og brugenafteknologier,somstatistik,modellerellermeningsmålinger. Denkananalysere,hvordandokumenterfårbetydningikraftafderelationer, deindgåri. Den kan belyse, hvordan dokumenter handler og indgår i forskellige handlinger,nårdebrugesiforskelligkontekst. Vivilispecialetsførsteanalysefølgeudsagnetomøgetarbejdstid,sompræsenteresi 18

20 Fair Løsning og iagttage, hvordan udsagnet om øget arbejdstid fremstilles eller oversættes i den offentlige debat, og derved vise hvorledes udsagnet får betydning i kraftafderelationer,detindgåri. Etcentraltelementidokumentanalysenerdenanti essentielletilgangtilteksten,hvor information ikke anses som værende én essens, men derimod som noget, der altid medieres,oversættesellerdeformeres,nårinformationencirkulererinetværk.(ibid: 220)Tekstererderforikkepassivemedier,daANT,somJohnLawbeskriverdet,er materialitetens semiotik. Her gælder tanken om, at tegn aldrig har en iboende betydning, men derimod opnår betydning i relationen til andre tegn. Men dokumentanalysen adskiller sig dog fra andre former for semiotik, da dokumentanalysen i ANT ikke alene baserer sig på sprog, men også inddrager teknologier,maskinerogandrenon humaneaktører.(ibid:221) Et andet centralt element i dokumentanalysen er begrebet oversættelse. Oversættelsesbegrebet er synonym med begrebet translation i ANT. Oversættelse knyttersigtilbegrebetstrategioghandlersåledesomdentaktikogdeteknikker,der søgeratstabilisereenaktørietnetværksåledes,ataktørenkantalepåvegneafen rækkeandreaktører.latourogcallondefinererideresfællesartikel Unscrewing the big Leviathan oversættelsensom(callon1981:279): [...] alle de forhandlinger, intriger og kalkulationer, overtalelsesforsøg og voldelige handlinger, gennem hvilken en aktør eller en kraft foranlediges til påtage, eller selv påtage sig, autoriteten til at tale eller handle på en anden aktør eller krafts vegne. Som citatet indikerer må man i dokumentanalysen beskrive de midler, en aktør benytteriforsøgetpåatkommetilattalepåvegneafandreaktører.medandreord har dokumentanalysen blik for de kontrol og styringsforsøg, der udspiller sig, når aktøreroversætterellerudlæggerentekst,iforsøgetpåatopnåtalerettenpåvegneaf et,omendikketavstmendogaccepterende,netværkafaktører.deterdogvæsentligt atpointere,atdenstiltiendeacceptsomlegitimererogmuliggør,aténaktørkantale påvegneafandre,aldrigerenlovmæssighed.somlatourskriver(latour1986:267): the spread in time and space of anything claims, orders, artefacts, goods is in the hands of people; each of these people may act in many different ways, letting the token drop, or modifying it, or deflecting it, or betraying it, or adding to it, or appropriating it. 19

21 Talerettenersåledesaldrigpåforhåndgivet,daordet,såatsige,erfrit.Andreaktører kanmeldesigpåbanenogoversættetekstenanderledeselleraktørerinetværketkan tage ordet og tilføje nye nuancer i oversættelsen. Kontrollen er således aldrig total. Men i den situation, hvor en talsmand for et aktør netværk og dets institutioner, teksteroghandlingtagesforgivet,erdertaleomstabilitet.mankansåledestaleom, atenaktørkanhaveenformformomentum,hvortalerettenforentiderstabil. I vores dokumentanalyse vil vi netop forsøge at udpege, hvordan forskellige aktører blivertalsmændforøgetarbejdstid.oversættelsenafudsagnetomøgetarbejdstider drivkraften i specialets første analyse, hvor vi følger de teknikker aktører benytter i oversættelsen af udsagnet til hhv. at stabilisere aktørens egne relationer og destabilisereandreaktørersrelationerinetværket.hvormanijournalistikkentypisk leder efter konflikter, er omdrejningspunktet i dokumentanalysen oversættelsens ændringafaktørernesrelationer. Translationsbegivenheder I første analysedel iagttager vi, hvordan udsagnet om øget arbejdstid som løsningsforslagpådenøkonomiskekrise,aktivererenrækkeaktører,derimedierne påtagersigenrolleitilslutningen,vurderingenellerkritikkenafløsningsforslaget.vi iagttager, hvorledes partier, journalister, vælgere, fagforeningsmedlemmer mv. inddrages i den offentlige debat om øget arbejdstid, via talspersoner, meningsmålinger, debatindlæg, facebook grupper, demonstrationer etc., og hvordan denne indrullering giver næring til debatten om øget arbejdstid. Vi viser samtidig, hvordan det fremsatte løsningsforslag former et netværk af aktører, som indgår i forskelligealliancerihhv.tilslutningogafstandtagentilløsningsforslaget. Vi følger således de oversættelser, der sætter udsagnet om øget arbejdstid ind i nye sammenhænge.idenforbindelsebenytterviosaflatoursbegrebommediatorer,der giver os blik for at lede efter de aktanter, der aktivt bidrager til stabiliseringen. Vi vælger at behandle oversættelsesbegrebet med afsæt i Callons typologi for oversættelse,sombeståraffiretranslationsbegivenheder: 1. Problemidentifikation 2. Interessekonstruktion 20

22 3. Indrullering 4. Mobilisering Selvom Callons typologi består af en række begivenheder, er typologien ikke kronologisk,ogflereafoversættelsesbegivenhedernekansåledesforegåpåsammetid (Jensen2003:201).VivilidefølgendegennemgåCallonsfirebegivenheder. Problemidentifikation Den første translationsbegivenhed benævner Callon Problematisation. Det kan oversættes med problemidentifikation. Med problemidentifikation forstås en begivenhed, hvor én eller flere aktører forsøger at gøre sig uundværlige ved at definereetproblemforenrækkeandreaktører,beskrivehvemderpåvirkesafdetog konstruere et løsningsforlag, hvis gennemførelse afhænger af aktøren selv. Callon kalder denne problemidentifikation og fremlæggelsen af et løsningsforslag for konstruktionenafdet obligatoriske passagepunkt (Callon1986:7). ForatillustrereCallonsbegrebkanmanbrugeeteksempelfrapolitik.Vedatudpege problemer i samfundet og pege på løsninger, som deres parti kæmper eller står for, forsøger politikere at etablere netop deres politik som et obligatorisk passagepunkt overforvælgerne.denpolitiskedevisegårsåledes:duerpåvirketafdetteproblem,vi har en løsning, derfor har du interesse i at give os din stemme. Samme logik gør sig gældendeiforbindelsemedoppositionensforslagomøgetarbejdstid,ogviiagttager udsagnet om øget arbejdstid som et obligatorisk passagepunkt. Her kigger vi på, hvordan forskellige aktanter forsøger at skabe øget arbejdstid som løsningen ved at pege på et problem. Samtidig udpeger problemidentifikationen nogle bestemte kvaliteter ved andre aktanter. Fx er regeringens politik en del af problemet, mens arbejdsmarkedets parter er en del af løsningen. På den måde vil vi undersøge, hvordan skabelsen af det obligatoriske passagepunkt bliver stabiliseret gennem udlægningen af øvrige aktanters identitet i forlængelse af spørgsmålet om øget arbejdstid. Interessekonstruktion Den anden translationsbegivenhed i Callons typologi kaldes devices of interessement,ellerpådanskinteressekonstruktion.begivenhedenskalforståssom den proces, hvorved aktører gøres interesserede i og afskæres fra de roller som 21

23 problemidentifikationen har sat dem i. Processen sker ved hjælp af interessekonstruktører, der, så at sige, definerer en aktør ved at blokere for andres definitioner af den pågældende aktør. Det handler med andre ord om at iagttage de midler,hvormedaforsøgeratsynliggøreinteressefællesskabetmedb,vedatafskære B fra øvrige aktører som kan have interesse i et interessefællesskab med B (Callon 1986:9).Konstruktionenafinteresserhandleromatanvendeinteressekonstruktører, der kan placeres mellem andre aktører i netværket og give disse aktører identitet gennem relationen til interessekonstruktørerne. I forbindelse med øget arbejdstid som en løsning gælder det, at netværkets aktanter henholdsvis interesserer og blokerer andre aktanters relationer til øget arbejdstid som det obligatoriske passagepunkt.viviliagttage,hvordanaktanterinetværketdefinererandreaktanter ved at optræde ift. øget arbejdstid som en løsning. Fx kan en rundspørge eller meningsmåling således skabe en interessekonstruktion ved at synliggøre medlemmernesinteresseiøgetarbejdstid.dervedoptrædermeningsmålingernesom eninteressekonstruktørpåvegneafmedlemmerneogkommertilatspilleenrollefor, hvordannetværketkanstabiliseresigomkringdetobligatoriskepassagepunkt.denne tanke er i tråd med Latour og Woolgars' begreb om inskriptions apparat, som betegnerdenproces,hvorvedensubstansblivertileninskription,derkanvisenoget og gøre en forskel ift. udformningen af netværket (Jensen 2003: 193). Med det udgangspunkt vil vi undersøge, hvordan forskellige interessekonstruktører bidrager tilkonstruktionenaføgetarbejdstidsomdetobligatoriskepassagepunkt. Indrullering DentredjeafCallonsoversættelsesbegivenhederkaldesenrolment,ellerindrullering på dansk. Efter den indledningsvise interessekonstruktion begynder en række forhandlinger,dergør,ataktørernerentfaktiskinddragesiprocessen.velatmærke udfraderollerdeerblevettildeltiinteressekonstruktionen.indrulleringenskerved hjælpafenrækketeknikkerogforhandlingersomforudsætter,ataktørernetagerde tildelterollerpåsig. Jf. det politiske eksempel, omhandler indrulleringen de teknikker, hvorved vælgerne kommeritaleoggiverderesholdningtilkende.indrulleringenkansåledesbeskrives som den fortløbende begivenhed, der skaber relationer til bestemte aktører, som 22

24 påtagersigrollensominteressenterift.denrejsteproblemstilling.vibrugerbegrebet indrulleringtilatundersøge,hvordaninteressekonstruktionenomkringudsagnetom øgetarbejdstidbliverudfordretognuanceretgennemandreaktanter.heriagttagervi bl.a., hvordan øvrige aktanter danner modalliancer, stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden i udsagnet og medvirker til ustabilitet omkring skabelsen af det obligatoriskepassagepunkt. Mobilisering DensidsteoversættelsesbegivenhedkalderCallonfor mobilisationofallies (Callon 1986:12).Vibrugerdendanskeoversættelsemobilisering.Medmobiliseringforstås den begivenhed eller proces, hvor netværkets aktanter ud fra deres givne roller forsøgeratmobilisere deresallierede.medallieredemenesdetnetværkafaktører den pågældende rolleindehaver er tilknyttet. Fx gennem repræsentation. Det kunne eksempelvis være en politiker, der taler på vegne af sin valgkreds i en pågældende sag.menmedmobiliseringmenesikke,atderertaleomenbevægelse,derpåvirker vælgerkredsen til at handle på en bestemt måde. Mobilisering skal i højere grad forståssomenfællestilslutningellerstøtteerklæringtilenaktør,derfårmulighedfor atgøresigtiltalspersonforenbestemtløsning.derforvilviundersøge,hvordanlofagbevægelsenforsøgeratgøresigselvtiltalspersonforøgetarbejdstidvedatsamle sineegnemedlemmerogvælgernebagforslagetomøgetarbejdstid. Opsamling på ANT analytik Vores ANT analytik bidrager således til konstruktionen af vores genstand. Med udgangspunktienrækkenøglebegrebersomaktant,netværk,mediatorogforholdet mellemmikro makro,vilviforetageenanalyseaf,hvordantranslationsbegivenheder er med til skabe et netværk omkring øget arbejdstid. Modellen nedenfor illustrerer voresanalysedesignogermedtilafgrænsevoresanalytiskegenstandsfelt: 23

25 Perspektiv ANT Problemformulering Hvordan bidrager fagbevægelsens engagement i Fair Løsning til debatten om øget arbejdstid? Iagttagelsespunkt Fair Løsning + medieomtalen i danske medier + pressemeddelelser + sociale medier Konditionering Dokumentanalyse af udsagnet om øget arbejdstid foretages ved at udpege, hvordan translationsbegivenheder skaber øget arbejdstid som en mulig løsning Governmentality som analysestrategi FraathaveiagttagetLO fagbevægelsensomendelafetaktør netværk,hvorenrække aktanterskaberogforsøgeratstabilisereøgetarbejdstidsomløsningen,retterviiden andenanalyseblikketmodlo fagbevægelsensstyring.viændrersåledesperspektiv fra at have iagttaget LO fagbevægelsen i sin omverden som et aktør netværk til at iagttagelooglo'srelationtilopposition,medlemmerogvælgere.dervedændrervi iagttagelse fra en række translationsbegivenheder, der udmunder i LOfagbevægelsens mobilisering, til iagttagelser af, hvordan mobilisering virker, og hvilkenrationalitetdenbyggerpå.gennemgovernmentality analytikkenvilviiførste del af anden analyse stille skarpt på de betingelser, engagementet i Fair Løsning skaber for LO fagbevægelsens styring, og hvilke overvejelser der ligger bag LOfagbevægelsens styringsforsøg. I anden del iagttager vi, hvordan de konkrete styringsforsøgtagersigudidekampagner,lo fagbevægelsensøsætterikølvandetpå lanceringenaf FairLøsning. 24

26 Governmentality analytikken IandenanalyseanvendervidenamerikanskesociologMitchellDeansgovermentalityanalytik med begreberne om styringens synlighedsfelt, techne, episteme og konstruktionafidentitetertilatiagttagelo fagbevægelsensstyringsforsøg. Den governmentality analytik, vi anvender, er udviklet på baggrund af den franske filosof Michel Foucaults undersøgelser af styringsmentalitet og magt. (Kaspersen 2005:343).Foucaultsundersøgelserhardannetgrundlagfordenteoretiskeramme, man i dag benævner governmentality studier, som beskæftiger sig med magt og styring i den moderne stat med perspektiver på især relationen mellem stat og individ. (Villadsen 2007: 16). Vil vi derfor indledningsvis præsentere Foucaults begreber om magt og styring. Dernæst vil vi gennemgå Deans analytiske begrebsapparat,derkonditionerervoresblikpålo fagbevægelsensstyring.tilsidst samler vi op på vores problemformulerings iagttagelsespunkt og konditionering i andenanalyse. Foucaults magtbegreb Gennemenrækkebeskrivelseraffremkomstenafmodernesamfundsinstitutionerhar Foucaultgennemetlangtforfatterskabbidragettilenreformuleringafmagtbegrebet. Magtbegrebetertraditioneltbeskrevetisamfundsvidenskabernesomnoget,enaktør besidder,ogsomkanudøvestilatpåvirkeogstyreenandenaktør en'magtover' forståelse.satpåformelertanken,atderertaleommagt,nårakanfåbtilatgøre noget, B ellers ikke ville have gjort ( se fx Robert Dahl, Democracy and its critics), (Villadsen2007:20 21). ForFoucaultermagtikkeudelukkendeensynligrepressivstørrelseellerlokaliseret hos formelle magthavere, men i de moderne samfund også produktiv og allestedsnærværende. Det moderne samfund beror på en produktiv magtudøvelse, der,ifølgefoucault,erkarakteriseretvedatbibringeindividersamfundsønskværdige kapaciteter. Denmodernemagterkarakteriseretvedforslagogtilskyndelsersnarere vedundertrykkelseogudelukkelse. (FoghJensen2005:185). 25

27 Sproget spiller en helt afgørende rolle for Foucaults magtbegreb. Den moderne produktive magt muliggøres ifølge Foucault i det talte, i samtalen eller debatten, og det er gennem sproget, magten udfoldes. Jo mere tale, desto bedre betingelser for magt. (Fogh Jensen 2005: 184). I Foucaults undersøgelse af seksualitetens historie redegørfoucaultformagtenskarakteristika,hvordetatkunne'italesætte' sætteord pånogetpåennymåde muliggørmagtensproduktivitet magtensomstræbenefter mere, bedre, klogere etc. (Fogh Jensen 2005: 186). Man kan således tale om, at magten kan være diskursiv. Foucault anvender begrebet diskurs som redskab for at belyse, hvordan magten udfolder sig og sætter rammer for, hvad der kan siges og accepterespåetgiventidspunktiengiventid.(villadsen2007:22 25)Ianalysenaf LO fagbevægelsens styring trækker vi derfor på elementer fra Foucaults diskursanalyse.detbetyder,atvifårblikfor,hvordanlo fagbevægelsensstyringset sometafgrænsetprogramkanopfattessometforsøgpåatskrivesigindiogforsøge at ændre på en bestemt diskurs de rammer for, hvordan der kan tales om eksempelvisløsningerpådanmarksøkonomiskeudfordringer. Foucaults begreb om styring I en forelæsningsrække sidst i sit forfatterskab retter Foucault blikket mod styringsmentaliteten, governmentality i moderne samfund. Begrebet omhandler en særligmåde ensærligmentalitet hvorframodernestyringogledelseudspringer. Foucault introducerer i sine forelæsninger, hvordan en særlig form for styringsrationalitet gennemsyrer den moderne tidsalder. Denne styringsrationalitet benævner Foucault problematiseringen (Kaspersen 2005: 344). Problematiseringen rettersiganalytiskmodsingenstand,'problemet',vedatnedbrydeogomklassificere denne. Styringsrationaliteten kan sammenfattes til praksisser for og teknikker til virkelighedsfremstilling(ibid:344 45). Mådenstyringentænkesogfungerepåergrundetividen,menerFoucault.Styringen skermedafsætietvidenskabeligtellerkvasi videnskabeligtgrundlagogiagttagelseaf styringen giver mulighed for skabelsen af ny viden som så igen kan bruges til nye styringsforsøg. Forbindelsen mellem viden og styring er således central i Foucaults beskrivelse af moderne magtudøvelse. (Villadsen 2007: 21). Den moderne styringsmentalitet, som den økonomiske tænkning har haft stor indvirkning på, kan 26

28 ikke alene iagttages som relationen mellem staten og borgeren. Et netværk af institutioner, praksisser, teknologier, teknikker m.m. henvender sig, griber ind og fremsætterstyringsforsøgivoreshverdag. VianvenderivoresandenanalyseDeansdimensionerforstyring,medblikfor,hvilke teknikkerderanvendes,hvordandestyrer,hvilkevidensgrundlagdebaserersigpå, oghvordandetformersærligeidentiteter,subjektetkantagepåsig.(dean2006:70 71). En uddybning af dimensionerne bliver fremlagt efter en generel indføring i governmentality analytikkensomdenerformuleretafdean. Governmentality analytikken ved Dean Nårvianvendergovernmentality analytikkenerdetvæsentligtatpræcisere,hvordan vi opfatter begrebet styring. Vores anvendelse af begrebet styring er betinget af Foucaultsudtrykconduct of conduct,hvorstyringbetegner ethvertforsøgpå medet vistoverlæg atformeaspektervedvoresadfærdioverensstemmelsemedbestemte normsæt og med bestemte mål for øje. (Ibid: 43). Det betyder, at vi iagttager LOfagbevægelsens styring som en strategisk kalkuleret aktivitet, der har til formål at fremme LO fagbevægelsens interesser. Styringen repræsenterer altså et intentionelt forsøg på at påvirke adfærd; at styre andres styring. Dermed giver Foucaults styringsbegreb os mulighed for at undersøge, hvordan LO fagbevægelsens styring forsøgeratpåvirkemedlemmerogvælgereoptiletfolketingsvalg. EnanalyseafstyringbeskæftigersigifølgeDean(Ibid:44): med kalkulationsmidler såvel kvalitative og kvantitative; styringens autoriteter eller aktører; de vidensformer, teknikker eller andre midler, der anvendes til at styre; den genstand der søges styret og hvordan den begrebsliggøres; de mål der forfølges, samt styringens resultater og konsekvenser. MedGovernmentality analytikkenkanvisåledesrettevoresblikmoddestrategiske målideteknikkerogdenviden,lo fagbevægelsenbasererdereskommunikationog kampagnerpå.desudenkanvibehandle,hvilkekonsekvenser,styringenharforlofagbevægelsen. 27

29 Praksisregimer og styringsprogrammer For Mitchell Dean må analyser af styring ikke reduceres til en simpel, observérbar aktivitet (Ibid:55).Analyserafstyringeristedetstudietaforganiseredepraksisser, vi styres igennem, og vi styrer os selv igennem. Dean kalder disse praksisser for praksisregimer. Betegnelsen praksisregimer dækker over mere eller mindre organiserede måder, hvorpå vi på et givent tidspunkt og på et givent sted tænker, praktisererogreformereraktiviteter (Ibid:58).LO fagbevægelsensstyringmåderfor opfattes som en bestemt måde at tænke, organisere og reformere praksis på. Men samtidiggælderdet,atdissemereellermindreinstitutionaliseredemåderatstyrepå, kommer til udtryk gennem specifikke og tidsligt afgrænsede programmer (Ibid:60): Praksisregimer er forbundet med og gøres til genstand for afgrænsede og eksplicitte programmer, dvs. velovervejede og relativt systematiske former for refleksion, som bestræber sig på at reformere praksisser. Når vores analyse af LO fagbevægelsens styring tager sit afsæt i LO fagbevægelsens styring siden lanceringen af Fair Løsning, betyder det, at vi anskuer LOfagbevægelsens styring som et program. Dermed undersøger vi de praksisser, styringen skriver sig ind i og forsøger at reformere. Her vil vi afdække, hvordan programmet forsøger at påvirke praksisregimet; måden hvorpå befolkningen, medlemmerogpolitikerekantænkeiøkonomiskeløsninger.etcentraltkaraktertræk ved programmerne er, at de trækker på viden og teknikker i deres forsøg på at udfordrepraksis,orienteremodnyemålogpåvirkedeinvolveredeaktørersønsker, stræben,behovogegenskaber(ibid:60). Governmentality analytikkens styringsdimensioner I vores anden analyse konditionerer vi vores blik på styring ved at inddrage Deans opdeling af governmentality analytikken i en række karakteristika med blik for særligedimensionervedstyringen:synlighedsfelter,techne,epistemeogskabelsenaf subjekter (Ibid: 72 ff). Vi vil her introducere begreberne, som gør det muligt at iagttagelo fagbevægelsensstyringsometprogramipraksisregimet. 28

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker

Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Rapport udarbejdet af Tage Søndergård Kristensen Analyse af empirisk undersøgelse Margrethe Lomholt Masteruddannelse i Uddannelse og Læring, hold 2014 Videnskabsteorier

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN STUDIEAKTIVITETSMODELLEN Indledning Dette oplæg søger at indkredse muligheder for at give TR et offensivt bud på deres ageren i forhold til studieaktivitetsmodellens implementering i grunduddannelserne.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

FÆLLES OG INDIVIDUELLE

FÆLLES OG INDIVIDUELLE LÆRINGSFORUDSÆTNINGER ER BÅDE FÆLLES OG INDIVIDUELLE Af Morten Stokholm Hansen, lektor 6 Hvad er en læringsforudsætning? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk, da læringsforudsætninger altid er i flertal.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013

Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013 Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis Formidling og metode 18. Marts 2013 1 I dag Sociale konstrukdoner af teknologi Teknologiske rammer Forbindelser og netværk. Aktantmodel. InskripDonsapparater

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Medier, magt og meningsdannelse

Medier, magt og meningsdannelse Medier, magt og meningsdannelse Af Anders Hassing, Ørestad Gymnasium Forløbet er gennemført i 2. g, samfundsfag A- niveau med fokus på læreplansmålet om at undersøge processer om magt og politisk meningsdannelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

)#*+, -*%-../ 012!% %

)#*+, -*%-../ 012!% % -!"# $! %" & '&( )#*+, -*%-../ 012!% % Resumé I dette projekt undersøges det, om den strategi Det Radikale Venstre kalder Den ny meter, kan forstås som en ny måde at tænke politisk indflydelse og styring

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT

FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT Ida Helene Asmussen FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT Om syndsforladelse i konfliktråd JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG »The state has become, under ancient and known forms, a new and undefinable monster«(bolingbroke,

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere