Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Transkript

1 Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s

2 Geofysikken har haft stor betydning for vores viden om geologien! - hvorfor? - fordi vi opnår et rumligt overblik

3 Eksempel fra Vestjylland 113 km boringer i alt 93 boringer dybere end 40 m

4 Eksempel fra Vestjylland Boringer der indikerer begravede dale dal?

5 Eksempel fra Vestjylland Seismiske linjer dal?

6 Eksempel fra Vestjylland Begravede dale på de seismiske linier dal?

7 Eksempel fra Vestjylland Kortlagte dale

8 Eksempel fra Vestjylland SkyTEM sonderinger

9 Eksempel fra Vestjylland Middelmodstandskort

10 Eksempel fra Vestjylland Kortlagte dale

11 Eksempel fra Århus Prækvartærkort før kortlægning Begravede dale anno 2006

12 Problemstilling: Vi har langt fra boringer nok Boringerne står for spredt og giver ikke tilstrækkelig fladedækkende/rumlig information Boringerne giver ofte fejlagtig information Vi får aldrig boringer nok Derfor geofysik!

13 Eksempler på hvad vi har lært om geologien - vist med nogle geologiske hovedtyper Glacialt deformerede lag Forkastninger Begravede dale Kalk/kridt og saltvand Prækvartæroverfladen Saltstrukturer Miocænet

14 Glacial deformation

15 Glacial deformation Ristinge Klint Modificeret efter Larsen, G Trelde Næs Modificeret efter Gravesen et al Med PACES vil man kunne opløse variationerne ved Trelde Næs i 2D

16 -men ikke i 3D Glacial deformation

17 Glacial deformation Glacialtektonik i MEP på Ærø Rambøll 2006

18 Glacialtektonik i PACES ved Juelsminde Glacial deformation

19 Glacial deformation Elevation [m] ds ds ds Distance [m] Glacialtektonik i stor skala. TEM-kortlægning fra Ølgod

20 Glacial deformation Randmoræne ved Sæby. Ældre Yoldialer presset op i Sen Weichsel HOH 2002

21 Glacial deformation Opsummering: Hvad er vi blevet klogere på/hvad har vi opnået? Glacialt deformerede lag er meget udbredte også på stor dybde Glacialt deformerede lag er vigtige at få kortlagt De kan bl.a. kortlægges med PACES, MEP og TEM Men Vi kan ikke kortlægge deformationerne i lille skala

22 Begravede dale

23 Begravede dale Jørgensen og Sandersen 2006

24 Begravede dale

25 Status på kortlægning af begravede dale, primo 2007 TEM-kortlagte områder Sandersen og Jørgensen 2006

26 Begravede dale Jørgensen og Sandersen 2006 Jørgensen et al. 2005

27 Begravede dale Opsummering: Hvad er vi blevet klogere på/hvad har vi opnået? Dalene findes overalt Landsdækkende kort Dalenes form, opbygning og dannelse Men. Der er stadig en udfordring i at fladekortlægge dale i områder med små modstandskontraster

28 Prækvartæroverfladen

29 Prækvartæroverfladen Prækvartærets højdeforhold (Binzer og Stockmarr 1994) og begravede dale (Sandersen & Jørgensen 2006).

30 Kote god leder Prækvartæroverfladen

31 Prækvartæroverfladen Kvartær Miocæn Paleogen Kalk Saltvand

32 Tertiær Kvartær Prækvartæroverfladen Seismik: Rambøll

33 Prækvartæroverfladen Opsummering: Hvad er vi blevet klogere på/hvad har vi opnået? Prækvartærets højdeforhold i delområder Overfladen er meget inhomogen Hvordan overfladen erkendes i data Boringsoplysninger er ofte misvisende Men.. Nyt landsdækkende, sammenhængende kort bør udarbejdes Kortlægning af overfladen er svær i områder med svage lithologiske kontraster

34 Miocænet

35 Miocænet Friborg og Thomsen 1999

36 Miocænet Erik Skovbjerg Rasmussen

37 Miocænet Erik Skovbjerg Rasmussen

38 Miocænet COWI

39 Miocænet Deltaudbygninger Rambøll 2004

40 Miocænet Opsummering: Hvad er vi blevet klogere på/hvad har vi opnået? Geologiske forhold og dannelse af miocænet Sekvensstratigrafisk tolkningsmodel Tertiæret er mere kompliceret en hidtil kendt Der er detailkortlagt delområder Men. Der er i områder behov for en mere sammenhængende, detaljeret rumlig kortlægning af miocænet Der mangler ikke mindst en bedre kortlægning af prækvartæroverfladen (begravede dale)

41 Forkastninger

42 Forkastninger TEM middelmodstandskort kote -50 til -60 m

43 Forkastninger COWI 2005 Kote -20 til -30 m Kote -40 til -50 m Kote -10 til -20 m

44 Forkastninger Cowi

45 Forkastninger Opsummering: Hvad er vi blevet klogere på/hvad har vi opået? Der er mange forkastninger og de går ofte højt (Forkastninger har betydning for saltvandstransport) Forkastninger ses tydeligt i 2D på seismik Vi kan kortlægge forkastninger med fladedækkende TEM Men.. Der kræves modstandskontraster på tværs af forkastningerne Der mangler et sammenhængende kort/overblik

46 Kalk/kridt og saltvand

47 Kalk/kridt og saltvand L.H. Poulsen et al. 2006

48 Kalk/kridt og saltvand Tolkning: WaterTech 1999

49 Kalk/kridt og saltvand TEM; middelmodstand i interval -30 til -40 m Lave modstande - Paleocænt ler Høje modstande - kalk Mielby & Sandersen (2005) og Watertech (2004)

50 Kalk/kridt og saltvand Opsummering: Hvad er vi blevet klogere på/hvad har vi opået? Vi kan bruge saltvandet aktivt i tolkningen Der kan i TEM ofte skelnes mellem Danien og Skrivekridtet Der findes en overgangszone mellem fersk og salt grundvand Kalk- /kridtoverfladen kan i gunstige tilfælde kortlægges med PACES, MEP og TEM Men Saltvand komplicerer den geologiske tolkning

51 Saltstrukturer

52 Saltstrukturer Pårup Paleogen Kalk Rambøll 2005

53 Saltstrukturer Pårup Holger Lykke-Andersen

54 Saltstrukturer Mors salthorsten Middelmodstand -100 til -90 m Paleogen Danien Skrivekridt - saltvand Paleogen Danien Elevation [m] Dal Paleogen LK Dal SK Saltvand LK Dal Paleogen Distance [m]

55 Saltstrukturer Mors salthorsten Middelmodstand -50 til -40 m Paleogen Paleogen Danien Danien Skrivekridt Skrivekridt - saltvand Paleogen Paleogen Danien Danien Elevation [m] Dal Paleogen LK Dal SK Saltvand LK Dal Paleogen Distance [m]

56 Jørgensen et al.2005 Saltstrukturer

57 Saltstrukturer Opsummering: Hvad er vi blevet klogere på/hvad har vi opnået? Saltstrukturernes terrænnære opbygning generelt Saltstrukturers opbygning og udbredelse lokalt Samspillet mellem forkastninger, erosion og saltstrukturer Saltvandsforekomster i relation til saltstrukturer

58 Konklusion Den geofysiske kortlægning har givet et uvurderligt bidrag til forståelsen af den danske (terrænnære) geologi Vi er blevet væsentlig bedre til at tolke og forstå de indsamlede data Man kan med geofysik kortlægge ned til en vis detaljeringsgrad Den bedste udnyttelse af geofysikken opnås ved kombination af data