Hvad vil kommunerne købe i fremtiden?

Transkript

1 Hvad vil kommunerne købe i fremtiden? - Et kik ind i en temmelig uklar krystalkugle LOS Dialogmøde Region Nord Mandag d. 28 november 2016 Ebbe Wendt Lorenzen

2 Antagelser om den uklare krystalkugle på det specialiserede socialområde - Er det specialiserede socialområde anderledes i dag end tidligere? - Har vi historisk bevis for at verden på vores område har ændret sig til en mere kompliceret affære? - Ved vi egentligt, hvad vi gerne vil vide om fremtiden? - Børn, unge, voksne, - er de ikke også bare blevet meget sværere at have med at gøre? - Pædagogisk forfald, - er vi efterhånden så fagligt kloge, at vi glemmer at handle? - Det er også bare samfundet, kommunerne og djøffernes skyld! - Gør al den uklarhed slet ikke noget godt?

3 Hvad vil kommunerne købe nu og i fremtiden? Det korte svar: Den bedste og nyeste dokumenterbare viden om det specialiserede område under økonomisk hensynstagen - Overordnet forpligtigelse om at leve op til Den offentlige tilsynsfunktion (eksisteret siden den første børnelov kom frem i 1905) - Tilsynsforpligtelsen i den form vi kender i dag, har eksisteret siden 1998, hvor bistandsloven blev afløst af blandt andet lov om social service - Kommunens ansvar overfor udsatte børn og unge med fokus på den forebyggende indsats og styrkelse af denne - 15 om kommunalbestyrelsens ansvar og kompetence for udførelse af opgaver efter den sociale lovgivning er fastlagt - 16 at tilsynet både omfatter indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udføres på - Retssikkerhedsloven sætter hermed de lovgivningsmæssige rammer for tilsynsfunktionen ikke for tilsynet udførsel - Overordnet pligt til at beskytte børn i overensstemmelse med FN s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

4 Fakta om familien i centrum, - også for vores forældre - Overordnet et ændret familiemønster, værdi og kravsæt - 72 % bor sammen med far og mor - 18 % af børnene har en enlig forsørger (2 % en enlig far) - 10 % bor med forsørger og en ny partner - Familien er et valg, ikke et must! - Stigene rate af skilsmisser, dog gifter folk sig igen - Hvad betyder alt dette for socialt udsatte og dysfunktionelle familier og den kommunale forpligtelse?

5 Fakta om familien i centrum, - også for vores forældre - Generelt ændrede familie og samfundskrav og forventninger - Større personlige krav til kommunen om hjælp til det gode børneliv, - jeg kræver det samme, som de andre har krav på! - Håndtering af mange sociale arenaer, skole, arbejde, fritidsliv, sportsaktiviteter mm. - Øget forventning om forældreopsyn, deltagelse og ikke mindst forventning - Øget krav til at lære børn og unge at udfoldes sig selv, - under hensynstagen til andre - Stort fokus på mit barns krav, talenter, potentiale og fremtid

6 Den politiske og kommunale ide om fremtiden - Inklusion den store lyksalighed - Stort politisk og pædagogisk pres på inklusion af alle i folkeskolen i DK, - hvorfor? - Fordi 1/3 folkeskolens midler bruges til specialundervisning i dag - Stærk stigning af børn og unge med diagnoser af forskellige art - Pædagogisk modbølge mod til den stærkt individuelle tilgang, - fokus på fællesskabets kraft - Udtalt fare for de børn og unge som IKKE kan inkluderes, ikke får den hjælp de skal have - Udtalt tendens til at alt afvigelse fra det normale skal diagnotigseres - Der er ikke plads til alle i folkeskolen, men hvor skal de så være?

7 Politikere og dokumentation - Et helt andet fokus på dokumentation siden strukturreformen i år Kommuner overtog de tidligere amtsopgaver på det sociale område - Ændrede styringsmekanismer og offentligt kontrol - New Public management, - fokus på stordriftsledelse og økonomisk effektivisering - Indførsel af BUM-modellen på det sociale område - BUM-modellen sættes der fokus på henholdsvis myndighedsrollen og leverandørrollen og på adskillelsen af de to roller B - (bestilleren/myndigheden) gives ansvaret for at sætte fokus på brugernes behov for ydelser og gennem visitation U - (udføreren; offentlig eller privat udfører/leverandør) gives ansvaret for at levere og dokumentere ydelser til modtagere M - (modtageren/brugeren) er den, der modtager ydelsen - Modellen er en visitations- og økonomistyringsmodel, der har fundet fodfæste i den offentlige sektor op gennem 1990'erne

8 Politikere og dokumentation - Det sociale Tilsyn (2014) - Politisk krav og ønske om øget fokus på det samlede anbringelsesområde - Særligt fokus på de private og selvejende institutioner, plejefamilier og organisationer Om socialtilsyn: - De fem socialtilsyn har tilsammen ansvaret for socialtilsynet og varetager den samlede tilsynsopgave - Lov om socialtilsyn er gældende fra 1. januar 2014 og har det overordnede formål at understøtte et kvalitetsløft i såvel offentlig som private tilbud,- specifikt fokus på: 1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn 2. Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden 3. Borgerne i centrum 4. Alle sociale døgntilbud, plejefamilier og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes 5. Bedre styr på økonomien

9 Fremtidens opgaveløsning for kommunerne Hvad ved vi så? - Lidt om det de i hvert fald vil have rent økonomisk, dokumenterbart og effektivt 1. Tidlig og forebyggende indsats Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. 2. Helhedsorienteret indsats Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune 3. Målrettet indsats Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne (KL- Udspil om udsatte børn2015)

10 Fremtidens opgaveløsning for kommunerne Hvad ved vi så? - Meget lidt om menneskesyn, den faglige tilgang, pædagogik, værdier og det lange seje træk Den omnipotente BUM-model: - Institutionen ved hvad, kommunen ikke ved, de ønsker sig, men alligevel ønsker at købe - Tendens til at ønske udvikling af social faglighed uden at være utilfreds med det som er - Ofte skævvredet fokus på økonomi fremfor faglighed - Meget resultatorienterede indsatser - Faste krav til tidsperspektiv, indhold og effekt - Ofte topstyrede rammer at forhandle udfra - Generelt meget rigid og dikterende tilgang til dialog og samarbejde

11 Fremtidens døgninstitutioner På den ene side: - Vil inklusionens rasen betyde at alle døgninstitutioner er væk om 5-10 år? - Vil der kun være individuelle indsatser tilbage placeret i eget hjem og miljø? - Får de sidste års negative presse endelig gjort op med det generelle anbringelsesområde? Og på den anden side: - Vil der forsat være behov for institutioner som løser særlige opgaver som samfund og forældre ikke kan - Arbejde med usynligheden omkring negationen til døgninstitutioner Godt det ikke er mit barn som bor der - Benytte det sociale Tilsyn og politisk kommunal vilje til at fokusere på faglighed modsat centerdannelser - Lære at elske den evig store presse, politiske og samfundsmæssige fokus på det social udsatte område

12 Fremtidens sociale indsatser Om at vove at pudse den lidt uklare krystalkugle lidt: - Større kommunalt ønske om privatisering af det sociale udførerområde - Behov for socialfaglig ansvarsfraskrivning, - det var ikke vores skyld! - Kommunalt ønske om at kunne stille forsat høje krav til faglighed, dokumentation og effektiv økonomi - Mulig tendens til at se større, selvejende/private institutioner drevet under kompetente paraplyer eller foreninger - Udvikling af et spirende fagligt pædagogisk miljø baseret på gamle dyder (over 100 års socialpædagogisk erfaring) - Forsat involvering af civilsamfundet, - frivillighedens ukuelig magt

13 Fremtidens sociale indsatser Hvad skal vi gøre mere af? - Fokus på uddannelse og kvalificering af vores medarbejdere - Fokus på kommunikation, forældre, kommune, presse andre - Arbejde med at nuancere forståelsen af begrebet inklusion, - det er kommet for at blive! - At undgå mere kontrol af vores arbejde, kræver at man undgår møgsager - PR en ny og nødvendig vej til omverden

14 Fremtidens sociale indsatser Andre tendenser man bør tro på: - Privat/offentligt samarbejde - Socialøkonomiske projekter og tilgange - Forsat udvikling af samarbejde mellem institutioner, familiepleje og familier - Dyrke de faglige netværk, - de gør stærk Og klog! - Forsat holde fast i det som virker, og luse ud i det som er mindre godt - Sikre involvering politisk, uddannelsesmæssigt, mediemæssigt

15 Tid til spørgsmål og debat