Afgangsprojekt HD 1. DEL. Grøn Energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgangsprojekt HD 1. DEL. Grøn Energi"

Transkript

1 Afgangsprojekt HD 1. DEL Grøn Energi Strategisk analyse af Vestas Vejleder: Poul Bjerregaard Hold B1 Gruppe P02: Karsten Klit Niklas R. Filipsen Mikkel P. Andersen Forår 2013

2 Titel: Semester: Grøn Energi Strategisk analyse af Vestas Forår 2013, HD-1.del Afsluttet: Maj 2013 Forfattere: Vejleder: Niklas R. Filipsen Mikkel P. Andersen Karsten S. Klit Poul Bjerregaard Niklas R. Filipsen Mikkel P. Andersen Karsten S. Klit 2

3 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord Indledning KSK Undren Problemformulering Afgrænsning MPA Metodeovervejelse MPA Strategisk analyse Virksomhedspræsentation KSK Historie Vestas' strategi Vestas' vision Vestas' mission er Vestas' løfter Forventninger til LARS F MPA Nøgletalsoversigt Likviditet Aktivitet Rentabilitet Soliditet Faresignaler Værdikædeanalyse KSK Indledning Værdikædeanalyse Delkonklusion på værdikædeanalyse Brancheanalyse Porters Five Forces KSK Trusler om nyetablering Leverandørernes forhandlingsstyrke Kundernes forhandlingsstyrke Substituerende produkter Rivalisering/Konkurrenceintensiteten Delonklusion på Porters Five Forces

4 4.3 Makrorelevante nøgletal NRF Bruttonationalprodukt i Danmark kontra nettoomsætningen i Vestas Vindmølleproduktion i Danmark kontra BNP i Danmark Vestas' aktivitetsudvikling kontra vindmøllemarkedets omsætning i DK Arbejdsløsheden i Danmark kontra antal beskæftigede i Vestas i DK Antal beskæftigede i vindmølleindustrien i DK kontra antal beskæftigede i Vestas i DK Delkonklusion makroøkonomisk analyse SWOT KSK Strategiske handlemuligheder NRF/KSK Prisdifferentiering Outsourcing Offshore Logistisk effektivitet Logistisk effektivitet som udfaldsrum Investering MPA Indledning Investeringsgrundlag Kalkulationsrente Kapitalværdimetoden Den interne rentefods metode Delkonklusion Finansiering NRF Indledning Finansieringskilde Finansieringskilde Finansieringskilde Delkonklusion på finansiering Konklusion MPA Perspektivering Hvor er Vestas på vej hen? KSK/NRF Figurliste Tabelliste Litteraturliste Faglitteratur

5 11.2 Internetkilder Øvrigt Bilag I Nøgletalsanalyse Bilag II Teori om nøgletalsanalyse Rentabilitetsanalyse Analyse af indtjeningsevne Analyse af kapitaltilpasningsevnen Bilag III Du Pont Pyramiden Bilag IV Korrelation mellem BNP og nettoomsætning Bilag V Korrelation mellem BNP og det danske vindmøllemarkedets omsætning Bilag VI Korrelation mellem Vestas' omsætning og det danske vindmøllemarkedets omsætning Bilag VII Korrelation mellem vindmølleindustrien i Danmarks beskæftigede og Vestas' beskæftigede Bilag VIII amortiseringsplan låneforslag Bilag IX amortiseringsplan låneforslag Bilag X amortiseringsplan låneforslag

6 2 Forord Dette projekt er udarbejdet på HD studiets 4. semester og er dermed afgangsprojektet for HDstudiets 1. del. Projektet danner grundlag for en mundtlig gennemgang i form af en eksamen som afslutning på HD-studiets 1.del, og grundlaget er dermed teori fra fagene dataanalyse, erhvervsøkonomi og samfundsøkonomi. 3 Indledning KSK Emnet som behandles i dette projekt er 'grøn energi'. Flere og flere virksomheder tager emnet til sig, ligesom den brede danske befolkning bliver mere bevidste herom. Grøn energi spænder vidt fra eksempelvis vindmøller til solceller, fra bioenergi til bølgeenergi samt til simple besparelsesprojekter som for eksempel reducering af elforbruget. Den nuværende regering og den foregående regering har blandt andet haft fokus på grøn energi gennem Energistyrelsen som referer til Klima-, Energi og Bygningsministeriet. Danmark har et mål om at mindst 30 procent af energiforbruget i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Derudover har Danmark forpligtet sig til at opfylde en række mål gennem medlemskabet i EU. 1 Et eksempel på, at der arbejdes med grøn energi i Danmark, er LEGO. LEGO vil dels reducere deres energibehov til produktionsfaciliteterne samt sikre en produktion, som er baseret på vedvarende energi. 2 LEGO er ikke den eneste danske virksomhed, der arbejder med grøn energi. Flere virksomheder udarbejder et grønt regnskab for at vise, at de er bevidste, om den påvirkning deres produktion har på miljøet, og de dermed forsøger at bekæmpe udslippet af CO 2. Derudover er der en række virksomheder, som er pålagt at udarbejde et grønt regnskab, da netop deres produktion betegnes som værende særligt forurenende. 3 Et andet eksempel på at grøn energi spænder vidt er, at der i 2012 har været stor interesse fra den danske befolkning for at installere solceller 4. Hvad end årsagen udelukkende skyldes en fordelagtig økonomisk ordning, eller danskerne er blevet mere grønne vides ikke. Danmark har en meget stor interessent inden for grøn og vedvarende energi i form af Vestas. Vestas har udviklet sig fra at være en mindre smedevirksomhed til at være en stor spiller på vindmøllemarkedet. 5 Virksomheden har store konkurrenter i for eksempel Siemens og Gamesa, ligesom den kinesiske virksomhed Goldwind også er en stor konkurrent DK/Politik/Dansk klima og energi politik/sider/dansk klima og energipolitik.aspx 2 dk/sustainability/the topics we work with/climate/ 3 regnskaber vestas/history.aspx 6 supply.dk/article/view/78166/her_er_verdens_storste_vindmolleproducenter 6

7 Vestas har dog været igennem en meget turbulent tid, hvor aktiekursen er toppet i 692,00 kr. i 2008 til, at kursen ved udgangen af 2012 var 31,86 kr. 7 Vestas' udvikling er også afspejlet i årsregnskaberne, hvor årets resultat for Vestas Wind Systems A/S er gået fra mio. euro i til i 2012 at være -933 mio. euro. 9 På baggrund af ovenstående vælges Vestas' som enhed til videre bearbejdning i dette projekt. 3.1 Undren Hvordan ser markedssituationen ud for vindmøllebranchen? Hvilke faktorer har påvirket Vestas' resultater de seneste år? Hvilke optimeringsmuligheder har Vestas for at forbedre deres økonomiske situation? 3.2 Problemformulering Med udgangspunkt i den danske vindmøllefabrikant Vestas indledes projektet med en redegørelse for den aktuelle markedssituation for vindmøllebranchen. I relation hertil foretages en strategisk analyse af Vestas, vindmøllebranchen samt samfundets udvikling. På baggrund af ovenstående analyse klarlægges mulige optimeringsmuligheder. Afslutningsvis vurderes et af analysens udfaldsrum i forhold til investering og finansiering. 3.3 Afgrænsning MPA De makroøkonomiske nøgletal er afgrænset fra at handle om fakta om verdensmarkedet til kun at handle om fakta vedrørende det danske samfund. Dette på baggrund af tilgængeligheden af troværdig empiri. Herudover er der ikke frigivet tilstrækkelig empiri for 2012, der giver et tilstrækkeligt overblik over markedssituationen i Danmark. Dette har medført valget i form af at beregne nøgletal på baggrund af regnskaberne for modervirksomheden i stedet for kocernregnskabet, således analyserne er sammenlignelige. Endvidere er der afgrænset fra at handle om årsregnskabet for 2008, da Vestas i 2010 ændrede regnskabspraksis for indregning af omsætningen, hvor de tidligst tilpassede regnskabstal for regnskabsår Dette gør, at regnskabstallene for 2008 ikke er sammenlignelige for 2010 og frem. Brancheanalysen er afgrænset til at omhandle de ti største vindmølleproducenter, hvilke vurderes tilnærmelsesvis sammenlignelige med Vestas. Endvidere er brancheanalysen begrænset til adgangsbarriere, der vurderes væsentlige for dette projekt. I forbindelse med projektet har det ikke være muligt at fremfinde eller berøre alle tænkelige udfaldsrum, hvorfor projektet er begrænset til at indeholde enkle udfaldsrum, hvoraf et specifikt udfaldsrum bearbejdes. 7 omx copenhagen/vestas wind systems/ Årsrapporten for Vestas 2010, side Årsrapporten for Vestas

8 Investeringskalkulen er begrænset til at blive beregnet ved hjælp af den interne rentefods metode samt kapitalværdimetoden. Disse to beregningsmetoder er anvendt til at give et overblik over såvel lønsomhed såvel afdragsprofil, således investeringsgrundlagene kan sidestilles med den efterfølgende finansiering heraf. De anvendte finansieringskilder er afgrænset til enten pengeinstitut eller realkreditinstitut, da det vurderes, at det er disse typer, der skal anvendes ved hjemtagelse af lån i forbindelse med opførslen af det nye kontorsted. Endvidere er forhandlingsprocessen med disse heller ikke medtaget i projektet, ligesom en eventuel skatteeffekt ikke er indregnet. 3.4 Metodeovervejelse MPA Opgaven er struktureret således, at den følger problemformuleringen. Igennem opgaven besvares den opsatte undren ved at gå kronologisk til værks med at løse problemformuleringen. Det vil sige at projektet er bygget op efter de taksonomiske niveauer, som betyder, at projektet er bygget op om en redegørende del, en analyserende del og endelig en vurderende del. Dette sikrer en rød tråd gennem projektet, der gør det muligt at give en kort og præcis konklusion til sidst i opgaven, som opsummerende besvarer den opstillede undren i problemformuleringen. Før hver model som benyttes i dette projekt, beskrives kort hvorfor netop denne model er valgt. Det vil sige, at der redegøres for modellens berettigelse i projektet. Anvendte kilder overvejes inden brug, hvilket er med til at sikre en troværdighed til den anvendte teori, de anvendte analyseværktøjer samt indhentede information. Der sættes løbende reference til disse kilder, der skal give et overblik over hvilke kilder, der giver belæg for givne påstande. Projektet tager udgangspunkt i den danske vindmøllefabrikant Vestas A/S, som de seneste år har været i nedadgående økonomisk udvikling og har været centrum for negative nyhedsformidlinger, hvor især der har været fokus på de gentagende fyringsrunder. På baggrund af dette er netop denne virksomhed valgt som enhed for diverse analyser for at lokalisere problemer i virksomheden samt vurdere mulige løsningsforslag. Indledningen og den redegørende del af opgaven skrives på baggrund af indhentede informationer. De anvendte kilder overvejes inden brug for at sikre troværdigheden af de fakta, der bruges til projektet. De primære anvendte kilder er årsrapporterne, som er aflagt af Vestas samt virksomhedens hjemmeside. Trods det er en subjektiv formidler, der har dannet disse kilder, vurderes det, at informationer er troværdige, hvorfor de anvendes i dette projekt. Den analyserende del bygges op omkring en strategisk analyse, hvor en SWOT-analyse er tiltænkt at danne ramme omkring yderligere analyser. For at belyse den økonomiske udvikling samt identificere faresignaler inden for dette område, anvendes LARS F-modellen, der er baseret på en regnskabsanalyse - nærmere præciseret i analyser af virksomhedens rentabilitet, indtjeningsevne, kapitaltilpasningsevne samt balancestruktur. Herudover foretages en analyse af makrorelevante 8

9 nøgletal, der ved hjælp af datanalytiske redskaber analyseres, hvorvidt der er korrelation mellem disse nøgletal samt udviklingen i Vestas' økonomi. Trods anvendelse af regnskaber for modervirksomheden, afspejles et retvisende billede af Vestas som verdensomspændende virksomhed, da modervirksomhedens resultat er indregnet med management fee, royalty samt resultatet af datterselskaber. Ulempen findes dog ved balanceposter for f.eks. gæld, anlægsaktiver samt lager, hvor blandt andet råvarebeholdningen eller diverse maskiner ikke indgår i regnskabet for modervirksomheden. Den strategiske analyse omhandler endvidere en værdikædeanalyse, der foretages på baggrund af Porters' teori herom, samt en brancheanalyse på baggrund af teorien om Porters Five Forces. Ud fra den strategiske analyse overvejes en række udfaldsrum. Dette gøres blandt andet ved hjælp af en gennemgang af Vestas' logistiske effektiv. Herudover diskuteres mulige udfaldsrum omhandlende prisdifferentiering, der skal undersøge optimeringsmuligheder i forbindelse med salg af Vestas' produkter. Det undersøges endvidere hvad potentialet er på markedet for offshorevindmøller samt muligheden for at outsource en del af produktionen. På baggrund af disse overvejelser arbejdes der videre med udfaldsrummet vedrørende den logistiske effektivitet, hvor der opstilles en fiktiv handlingsmulighed. Denne mulighed - nærmere præciseret optimering - drejer sig om flytning af reservedelsafdelingen fra Randers til Aarhus. Dette udfaldsrum er valgt på baggrund af en helhedsbetragtning. Alle overvejede udfaldsrum danner grundlag for mulighed optimering af økonomien. Det vurderes dog, at det valgte udfaldsrum medfører både en optimering såvel, som det sikrer en bæredygtig del af forretningen, som giver grundlag for at viderekøre en sådan enhed i Danmark. Optimering vurderes på baggrund af en opsat investeringskalkule, der er beregnet ved hjælp af kapitalværdimetoden samt den interne rentefodsmetode. Dette gør det muligt at vurdere en eventuel finansiering af denne investering. Finansieringen er vurderet på baggrund af tre beregninger af henholdsvis et fastforrentet erhvervslån med annuitetsydelser, et fastforrentet realkredit lån med annuitetsydelser samt et fastforrentet realkredit lån i form af et serielån. 4 Strategisk analyse I de følgende afsnit vil Vestas' samt dennes finansielle situation analyseres gennem diverse teorier samt modeller for at give en forståelse af, hvilken virksomhed Vestas er samt skabe en forståelse af, hvilket marked Vestas operer i og dermed også, hvorledes samfundet påvirker Vestas. Disse indledende analyser vil ende i en SWOT analyse, som danne grundlag for et overblik over Vestas' styrker og svagheder samt hvilke trusler og muligheder, Vestas står overfor. Endvidere vil der indledningsvist blive givet en kort virksomhedspræsentation, der skal danne et indtryk af såvel Vestas' historiske perspektiver som et indtryk af Vestas som virksomhed i nyere tid. 9

10 4.1 Virksomhedspræsentation KSK Historie 10 Virksomheden, som senere blev til Vestas, blev grundlagt tilbage i I 1945 grundlagde Peder Hansen virksomheden VEstjysk-STålteknik A/S, hvis navn blev forkortet til Vestas. I 1970'erne begyndte Vestas at undersøge vindmøllens potentiale som et alternativ til olie og gas, og i 1979 leverede Vestas de første vindmøller. Vestas gik i betalingsstandsning i 1986, som senere resulterede i, at Vestas Wind System A/S blev grundlagt, og Vestas fokuserede herefter kun på vindenergi. Vestas har udviklet sig kraftigt fra en medarbejderstab på omkring 60 personer i 1987 til en global og markedsførende virksomhed, der med udgangen af 2012 beskæftiger ansatte på verdensplan. Vestas har næsten installeret vindmøller i 73 lande på 6 kontinenter Vestas' strategi 11 Wind. It means the world to us. Denne strategi skal fortælle omverdenen, at vind betyder alt for Vestas, fordi Vestas udelukkende beskæftiger sig med vindkraft. Vestas vil fortsat forsøge at være markedsledende inden for vedvarende energi ved blandt andet at sætte fokus på de fordele, som vindenergien har, og her har Vestas sat fokus på disse fordele som er finansielt konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren. Dette for eksempel ved at det forventes at prisen på fossile brændstoffer stiger. I forhold til fossile kraftværker så kan vindkraftværker opføres hurtigere samtidig med, at der kan produceres energi uden at udlede forurening Vestas' vision 12 Bringing wind on par with oil and gas. Visionen erklærer, at vindkraft skal være en energikilde på linje med olie og gas. Vestas vil forsat kæmpe for, at vindkraft er en naturlig del af den moderne energiforsyning, som kan bidrage til at sikre, at de nationale klimamål nås. Vestas vil gennem deres vision gerne se et samfund, hvor mindst 20 procent af den globale elforsyning leveres af vindenergi Vestas' mission er 13 Together we deliver superior cost-effective wind technologies, products and services. Vestas forsøger med deres mission at understrege, at de har en ambition om at opfylde deres kunders forventning. Vestas vil opfylde disse forventninger ved at levere konkurrencedygtige produkter og services vestas/historie.aspx 11 vestas/strategy.aspx 12 vestas/strategi/vision.aspx 13 vestas/strategi/mission.aspx 10

11 4.1.5 Vestas' løfter 14 Vestas fremsætter en række løfter i forhold til kunder, aktionærer medarbejdere og samfund. Her oplyses det, ligesom en del af Vestas strategi - at It means the world to us - at netop disse punkter har særlig fokus Forventninger til Vestas forventer at omsætningen for 2013 bliver på mindst EUR 5,5 mia. på koncern niveau, dette inkluderer også serviceforretningen, som Vestas forventer udbygget i Til sammenligning blev omsætningen i 2012 på koncern niveau på EUR 7,2 mia., og heraf fremgår det altså, at Vestas forventer en mindre omsætning for Vestas melder desuden ud at de forventer at medarbejdertallet skal reduceres fra de med udgangen af 2012 til ved udgangen af 2013 til at være højst medarbejdere på koncernniveau. 4.2 LARS F MPA Lars F-modellen 16 er anvendt med det formål at lave en struktureret analyse af den finansielle situation i Vestas. Endvidere er modellen valgt på baggrund af, at den giver et bredere perspektiv for virksomhedens situation end hvis, at der udelukkende blev analyseret nøgletal samt knyttet kommentarer hertil. Som nævnt under afgrænsning er nøgletallene lavet på baggrund af aflagte regnskaber for moderselskabet fra 2009 til Nøgletalsoversigt Afkastningsgrad 2,3 % 0,1 % 6,3 % 13,9 % Overskudsgrad 9,82 % 0,8 % 93,82 % 93,63 % Aktivernes omsætningshastighed 0,23 g 0,09 g 0,07 g 0,15 g Gældsrente 5,4 % 3,4 % 3,0 % 1,8 % Egenkapitalens forrentning 9,1 % 3,4 % 11,9 % 51,9 % Gearing 0,8 g 1,1 g 1,4 g 2,6 g Tabel 1 Nøgletalsoversigt I Indeks for omsætning Indeks for produktionsomkostninger Indeks for administrationsomkostninger Tabel 2 Nøgletalsoversigt II Aktivernes omsætningshastighed 0,23 g 0,09 g 0,07 g 0,15 g 14 vestas/strategi/løfter.aspx 15 vestas/profil/finansielle tal og målsætning.aspx 16 Eksternt regnskab Vurdering af selskabets økonomiske stilling ved brug af regnskabsanalyse af statsautoriseret revisor Lars Kange Nielsen bragt i ReviFora 17 Sammenligningstal for 2010 er anvendt til at analysere tallene for 2009, da der er sket ændret i anvendt regnskabspraksis. 11

12 Varelagerets omsætningshastighed 162,86 g 522,00 g 140,33 g 5,91 g Materielle anlægsaktivers omsætningshastighed 3,41 g 1,43 g 1,07 g 2,19 g Immaterielle anlægsaktivers omsætningshastighed 2,26 g 0,72 g 0,45 g 1,07 g Varekreditorernes omsætningshastighed 65,43 g 58,41 g 66,94 g 50,13 g Indeks Omsætning Tabel 3 Nøgletalsoversigt III Soliditetsgrad 49,81 % 46,14 % 39,29 % 26,19 % Gældssætningsgrad 42,00 % 48,69 % 56,55 % 69,13 % Gearing 0,84 1,06 1,44 2,64 Likviditetsgrad 183,05 % 178,70 % 116,73 % 121,46 % Tabel 4 Nøgletalsoversigt IV Likviditet Vestas har i analyseperioden haft en negativ udvikling i deres likviditet. I 2009 lå likviditetsgraden på et tilfredsstillende niveau på 183,1 %, hvorimod den ultimo 2012 er 121,5 %. Likviditetsgradens forringelse skyldes i særdeleshed, at moderselskabet har forøget deres gæld til sine dattervirksomheder samtidig med, at deres tilgodehavende hos disse selskaber er faldet. Endvidere er den samlede gearing for virksomheden også forringet rent likviditetsmæssigt. Årsagen herfor er ligeledes den øgede gæld til nærtstående parter Aktivitet I analyseperioden har bestyrelsen samt direktionen i Vestas valgt at foretage ændring i anvendt regnskabspraksis i forhold til indregningen af omsætningen. Dette er sket på opfordring fra revisor, som følge af ændringer af fortolkninger i IFRS-lovgivningen. 18 Dette har givet ændringer i forhold til aflagte regnskab i 2009 samt sammenligningstal til regnskabet Vestas' aktivitet er forbundet med risici vedrørende udvikling af vindmøller. Af den grund foretages der også massive investeringer i udviklingsprojekter 19 for at optimere vindmøller hvad enten det gælder tid ude af drift, eller hvor hurtigt vindmøllerne bliver til en rentabel investering. Aktiviteten i vindmøllebranchen er ligeledes afhængig af politiske tiltag, der skal understøtte opførslen af vindmøller. Disse tiltag kan være offentlig støtte i form af tilskud til udvikling eller opførsel af fabrikker, eller støtten kan komme fra direkte ordre. Et eksempel på dette er USA's politiske tilgang til investering samt udvikling af bæredygtig energi ifølge Præsident Barack Obamas indsættelsestale Årsrapporten for Vestas 2010 side Årsrapporten for Vestas 2010 og 2011 note til mat. anlægsaktiver moderselskab 20 posten.dk/international/usa/article ece 12

13 En af årsagerne til Vestas' dårlige resultat findes i omsætningsfaldet. I vindmøllebranchen, hvor der er høje kapacitetsomkostninger 21, er følsomme over for salg ved finansielle kriser større. Hvis omsætningen falder markant, og virksomheden ikke får tilpasset kapacitetsomkostningerne rettidigt, medfører dette negative resultater på bundlinjen. Det er denne situation Vestas har stået i, hvor omsætningen er faldet med næsten to-tredjedele fra 2009 til 2011, dog steg omsætningen i 2012, således at der netto har været et fald på 24 % i analyseperioden Rentabilitet Rentabiliteten i Vestas er særdeles forringet. Den er faldet fra 2,3 % til -13,9 % i perioden fra 2009 til Trods en lav markedsrente i disse krisetider, har Vestas ikke kunnet opretholde en nogenlunde fornuftig afkastningsgrad, hvilket har gjort virksomheden til en negativ forretning for de investorer, der har været med fra begyndelse af 2009 til slutningen af Dette kommer også til syne i egenkapitalens forrentning der er faldet fra 9,1 % til -51,9 %. Endvidere har Vestas tabt på at arbejde med gæld i og med gældsrenten i alle fire år har været højere end afkastningsgraden. På grund af dette forhold har udviklingen i gearingen ligeledes været negativ, da den er steget. Årsagen til faldet i afkastningsgradens findes både i den negative udvikling i virksomhedens forringede indtjeningsevne samt forringede kapitaltilpasningsevne. Udviklingen i indtjeningsevnen og dermed overskudsgraden findes i indekstallene udvikling for omsætningen sammenholdt med indekstallene for diverse omkostninger. Omsætningen er faldet med 24 % fra 2009 til 2012, hvilket er en dramatisk nedgang. Endvidere er produktionsomkostningerne steget med samlet 72 % i analyseperioden. Administrationsomkostningerne er steget med 24% i analyseperioden, hvilket selvfølgelig har haft særdeles negativ indvirkning på overskudsgraden sat op imod en faldende omsætning. I årene 2010, 2011 og 2012 har indtjeningen også været påvirket af særlige omkostninger, der vedrører omstruktureringer af organisationen samt nedskrivninger i forbindelse med lukning af en fabrik i Varde. 22 Udviklingen i omsætningen forklares i årsrapporten 23 med, at der var en tung integrering af en tysk generator fabrik, der medførte forsinkelse i ordreleveringen. Endvidere blev Tyskland i slutningen af 2011 ramt af hård vindstyrke - den hårdeste i de seneste 10 år - hvilket medførte forsinkelser i installationen af diverse vindmølleprojekter. Med det taget in mente samt, at Tyskland er det land, hvor Vestas leverer flest MW 24, har det været en del af årsagen til det negative resultat. Kapitaltilpasningsevnen er blevet forringet grundet fald i omsætningshastigheden for hhv. varelageret, materielle samt immaterielle anlægsaktiver. Faldet i omsætningshastigheden for varelageret er lidt ude af proportioner, da værdien af varelageret er så lav i forhold til omsætningen, hvilket medfører et procentvist stort udsving, men i egentlig værdi har den ikke den store effekt. Derimod har udviklingen i anlægsaktiverne samt omsætningen været årsag til den negative udvikling i kapitaltilpasningsevnen. Vestas har netto foretaget investeringer i både immaterielle :vindindustrien er i stor krise.html 22 Årsrapporten for Vestas 2011 side Årsrapporten for Vestas 2011 side Årsrapporten for Vestas 2011 side 13 13

14 såvel som materielle anlægsaktiver - dette samtidig med at nettoomsætningen er faldet, hvilket har været årsag til udviklingen i kapitaltilpasningsevnen Soliditet Vestas' soliditet er forringet i perioden 2009 til Dette skyldes, at virksomhedens aktiver er steget forholdsvis mere end egenkapitalen, hvilket betyder, at en mindre del af virksomhedens aktiver er finansieret af egenkapital. Vestas' egenkapital har stort set forholdt sig uændret under analyseperioden - de negative resultater er opvejet af kapitaltilførsel i 2009 på 800 mio. EUR. samt et netto positivt resultat for dattervirksomheder på cirka 300 mio. EUR. i hvorimod aktiverne er steget med cirka 19 %. Grunden til de stigende aktiver skal findes i tilgangen af de immaterielle anlægsaktiver, hvor der er investeret i en lang række udviklingsprojekter. Derudover har Vestas i den pågældende periode været i færd med at etablere sit hovedsæde i Aarhus 26, hvorfor også de materielle anlægsaktiver er steget. De samlede aktiver er steget på trods af en reduktion af virksomhedens tilgodehavender hos dattervirksomheder Faresignaler Som det fremgår af nøgletalsanalysen i Bilag I - Nøgletalsanalyse og som nævnt i afsnittet omkirng rentabilitet, så har Vestas' omsætning været dalende. Årsagen til dette findes dels i en vindmølleproduktion, der fra 2010 til 2012 havde en negativ udvikling, jf. figur 9 - se senere i projektet. En sådan generel tendens er et klart faresignal, da Vestas er nødt til at opretholde en vis omsætning for at kunne generere overskud taget deres omkostninger in mente. Omkostningerne til administration er steget trods den faldende omsætning. Vestas har igangsat nogle initiativer for at opnå omkostningsbesparelser - blandt andet ved en lukning af fabrikken i Varde samt nedskæringer på personalesiden 27. Denne omstrukturering har medført en række engangsomkostninger. Der ligger dog en risiko for, at denne omstrukturering ikke giver de forventede fald i omkostningerne, som kan medføre en potentielt going-concern-fare, hvis Vestas leverer samme resultater i fremtiden, som virksomheden gjorde i Et andet faresignal for Vestas er konkurrenterne. Ifølge BTM Consult har Vestas tabt sin position som markedsleder vedrørende salg af antal vindmøller blandt vindmøllerproducenter globalt 28. Ifølge BTM Consults oplysninger har det amerikanske selskab GE Wind overtaget denne titel. Er der hold i disse oplysninger, risikerer Vestas at miste en stor del af den omsætning, der forventes at komme fra det amerikanske marked. Forventningen til en stigning i ordretilgangen fra det amerikanske marked kommer på baggrund af Barack Obamas valgkampagne, hvor præsidenten lagde fast, at man i USA vil investere i bæredygtig energi - herunder vindmølleindustrien 29. En anden måde at bekæmpe den dalende omsætning er nedskæringer. En gennemgang af organisationen på kryds og tværs vil kunne give et overblik over såkaldte unødvendige 25 Årsrapporten for Vestas 2010 side MFKDK 42.pdf vestas mister sin titel som verdens stoerste vindmoelleproducent 29 posten.dk/international/usa/article ece 14

15 omkostninger, der reelt set ikke har den værdi, som omkostningen nøgternt set medfører i kroner/øre. Vestas' omkostninger ligger foruden i materialer hovedsagligt i grupperne vedrørende personale samt udvikling. 4.1 Værdikædeanalyse KSK Indledning I det kommende afsnit ses nærmere på Vestas værdikæde og i særlig grad den logistiske effektivitet. Der tages udgangspunkt i Michael Porters værdikædemodel, dog i en forenklet model, hvor der ses bort fra støtteaktiviteterne, selve modellen er illustreret nedenfor. Figur 1 Porters værdikæde 30 Hele Porters oprindelige værdikædemodel bliver som nævnt ovenfor ikke analyseret, men det illustreres hvorledes princippet med at værdien af produktet forøges efterhånden som det kommer gennem virksomheden. Den logistiske effektivitet kan illustreres som vist ved nedenstående matematiske udtryk: Logistisk effektivitet Leveringsservice Logistikomkostninger Her udgøres leveringsservice af elementerne, leveringstid, lagerservicegrad, leveringsoverholdelse, leveringssikkerhed, leveringsfleksibilitet og leveringsinformationer. Mens logistikomkostningerne er lageromkostninger, emballage- og pakkeomkostninger, transportomkostninger, administrative logistiskomkostninger og mangelomkostninger. 30 Lynggaard, Peter: "Driftsøkonomi", side

16 4.1.2 Værdikædeanalyse Downstream Logistik indgående Den indgående logistik omhandler samarbejdet med leverandørerne. Dette nævnes senere i projektet i afsnit Leverandørernes forhandlingsstyrke, hvor der blandt andet redegøres for, at Vestas bliver mere afhængig af leverandører i fremtiden i forbindelse med outsourcing/salg af deres fabrikker. Allerede i 2011 begyndte Vestas at have fokus på investeringssummen og forventede, at denne ville falde som led i en større overdragelse af ansvar til underleverandørerne. 31 Der er naturligvis fordele og ulemper ved outsourcing og øget brug af underleverandører. Den store ulempe er, hvis leverandørerne ikke leverer i rette kvalitet eller til rette tid, hvilket kan medføre, at en række projekter ikke kan overleveres til Vestas' kunder til aftalt tid. Fordelen for Vestas ved at benytte underleverandører er derimod, at de opnår en stor fleksibilitet. Vestas har stor fokus på samarbejdet med deres leverandører for blandt andet at sikre kontinuerlig kvalitet, sikkerhed og levering. Vestas har blandt andet indført Lean og Six Sigma og har så tæt et samarbejde med deres leverandører at også deres leverandørkæde indgår i Lean. Det vil altså sige at både leverandører og Vestas har fokus på at have få ressourcer bundet i varelagre men stadig være sikre på, at de rette varer er tilgængelige på rette tid. 32 Omkostningerne, der er forbundet med at have et varelager, afhænger af hvor mange varer der er på lager, og dermed hvor stor en kapital, der er bundet i lageret, samt de omkostninger, der er forbundet med selve driften. Vestas er repræsenteret i flere regioner, hvor de producerer de sammen komponenter, hvilket gør, at Vestas formentlig har flere af samme type råvarer på lager. Vestas' varelager udgjorde i 2009 EUR millioner, mens det ultimo 2010 udgjorde EUR millioner hvilket er et fald på EUR millioner. Lagerbeholdningen i den mellemliggende periode bestod primært af færdige møller, som ikke var overleveret til slutkunden. Vestas arbejder løbende på at nedbringe varelageret, og i dette arbejde, vil Vestas i endnu højere grad arbejde mod udelukkende at være ordreproducerende, hvilket også vil bidrage til et mindre varelager. 33 Disse tiltag har samlet set nedbragt de logistiske omkostninger og derved forbedret den logistiske effektivitet. 34 Produktion Analysen af Vestas værdikæde i forhold til produktionen vil forklare den værdi der tilføres råvarerne under produktionen til vindmøller. Det vil altså sige den bearbejdning som udføres på råvarerne til det endelig produkt. 31 Vestas, Halvårsrapport 2011, side er forskellen paa lean og six sigma/ Vestas årsrapport 2010, side Tallene i dette afsnit er baseret på koncernregnskaberne 16

17 Vestas er som tidligere nævnt i dette projekt en global leverandør, hvilket de valgte tilbage i 2005 med princippet In the region for the region 35 men har siden måttet erkende, at finanskrisen har været hård for både Vestas og hele branchen. Vestas har indført en ny forretningsmodel, som er baseret på tre søjler og fire principper, hvoraf den ene søjle er Effektiv produktion af vindmøller. 36 Denne søjle for produktion betyder, at Vestas vil have fokus på at forbedre kvaliteten, mens der gennemføres omkostningsbesparelser. I forhold til principperne nævnt ovenfor, er der fokus på at få sat forretningen sammen således den kan skrue op og ned for kapaciteten efter, hvordan markedet udvikler sig. Dette skal dels ske ved at være til stede regionalt men i højere grad ved outsourcing. Dette er blandt andet illustreret ved, at Vestas solgte deres tårnfabrik i Danmark til en kinesisk samarbejdspartner. 37 Derudover vil Vestas fortsat have fokus på Lean for derigennem at opnå omkostningsbesparelser. Vestas har for at nedbringe de variable omkostninger indført over 100 sparetiltag, som blandt andet indebærer indførelse af standard skruer og bolte Logistik udgående I forhold til de eksterne transportomkostninger er Vestas med den regionale satsning "In the region for the region" repræsenteret lokalt. Det betyder, at Vestas' transportomkostninger formindskes, da de er "lokale", ydermere kommer de tættere på kunden, ligesom leveringstiden forkortes. Distributionsomkostningerne udgjorde i 2012 EUR 204 mio., mens de i 2011 udgjorde EUR 208 mio. 38 I forhold til 2010 var distributionsomkostningerne EUR 287 mio. og i 2009 EUR 511 mio. 39 Den store nedgang fra 2009 til 2010 skyldtes besparelser og færre transporter. Denne udvikling viser at Vestas har haft stor fokus på netop de eksterne transporter. Marketing og salg Vestas arbejder med Key Account Management i forhold til deres største og vigtigste kunder. 40 Hermed ønsker Vestas at skabe en bedre relation til deres kernekunder og derigennem skabe et mersalg ved enten nye ordre eller tilkøb af optioner som for eksempel serviceaftaler. Vestas vil gerne være på bølgelængde med deres kunder og har derfor lavet kundeloyalitetsmålinger for at måle, hvor tilfredse kunderne er med Vestas. Denne måling er udført de sidste tre år og sidste måling var år 2011, og kundetilfredshedsindikatoren var her på 77, mens den for 2012 blev 73. Det er en tydelig tilbagegang samtidig med, at Vestas har et mål om at opnå en tilfredshedsfaktor på Vestas, årsrapport 2012, side Vestas, årsrapport 2012, side Vestas, årsrapport 2012, side Vestas, årsrapport 2012, side Vestas, årsrapport 2010, side Vestas, årsrapport 2012, side Vestas, årsrapport 2012, side 28 17

18 Vestas har et stærkt brand i markedet, som de fortsat forsøger at udvikle. 42 De har endvidere været med til at opbygge forbrugermærket WindMade, som skal oplyse forbrugerne om, en fjerdedel af el produktion til et givent produkt kommer fra vindenergi. 43 Det er indirekte med til at brande Vestas som virksomhed, ligesom det retter fokus på nedbringelse af CO 2. Service Vestas har stor fokus på serviceforretningen og den meromsætning det kan give. I forhold til medarbejdere så har Vestas øget antallet af medarbejdere i serviceforretningen med 450 medarbejdere i Vestas servicerer vindmøller med en samlet kapacitet på 42 GW, disse er inkluderet i servicekontrakter, hvori Vestas garanterer en ydelsesgaranti. 45 Organisatorisk etablerede Vestas i 2009 en selvstændig enhed (Vestas Spare Parts & Repair). Denne enhed har til formål at sikre bedre leveringstider på reservedele og mere veludførte reparationer. Vestas Spare Parts and Repair har hovedsæde i Randers Delkonklusion på værdikædeanalyse Leveringsservicen er de seneste år forbedret markant i forhold til deres føromtalte tiltag vedrørende regionaliseringen. Dette skridt har alt andet lige været med til at forbedre leveringstiden, leveringsoverholdelsen, leveringssikkerheden og leveringsfleksibiliteten. Det har dog også medført en række omkostninger ved de forskellige etableringer. De har dog mindsket transportomkostningerne i og med leveringsafstanden alt andet lige vil blive kortere i og med de er tættere placeret på kunden. Derimod taler mindre varelagre negativt i denne sammenhæng, da der er større risiko for længere leveringstid på reservedele. 4.2 Brancheanalyse Porters Five Forces KSK Porters Five Forces handler om fem konkurrencemæssige kræfter, som giver et overblik over en virksomheds konkurrenceintensitet og lønsomhed. Dette overblik kan dermed danne basis for hvilken strategi den enkelte virksomhed skal vælge, da det bliver klart hvilke styrker og svagheder, virksomheden har i forhold til strategien, dertil kommer, at det bliver mere klart hvilke strategiske initiativer, der skal vælges for at få den største pay off. 46 Nedenfor findes figuren, som viser de fem konkurrencemæssige kræfter. I de følgende afsnit beskrives forholdene i vindmølleindustrien for til sidst at opsummere. Denne analyse fokuserer på verdensmarkedet for vindmøllebranchen, hvor der dog afgrænses til at se på vindmøllebranchens ti største aktører analytikere_aegteskab_giver_mening.html 43 Vestas, årsrapport 2012, side Vestas, årsrapport 2012, side Vestas, årsrapport 2012, side Porter, Michael E. m.fl.: Strategy: seeking and securing competitive advantage side

19 Trusler om nyetablering Kundernes forhandlingsstyrke Rivalisering Leverandørernes forhandlingsstyr ke Substituerende produkter Figur 2 Porters five forces Trusler om nyetablering I de fleste brancher er der nogle adgangsbarrierer, som gør, at det er vanskeligt at etablere sig på et bestemt marked. En etablering vil betyde, at de eksisterende virksomheders indtjeningspotentiale bliver reduceret, men dette skal naturligvis sættes i forhold til sandsynligheden for etablering, når adgangsbarriererne tages i betragtning, samt de eksisterende virksomheders reaktion på en mulig etablering. Ifølge Porter er der seks barrierer, der skal tages hensyn til. Der findes yderligere barrierer for etablering i vindmøllebranchen end illustreret nedenfor, men disse har afgrænses projekt fra - for eksempel distributionskanaler Stordriftsfordele Hvis nye konkurrenter skal etablere sig på vindmølle markedet, så har disse ikke mulighed for at opnå stordriftsfordele før, de har opnået en vis størrelse, og hermed menes der også en vis ordremængde. Vestas opererer på verdensmarkedet, og har derfor valgt at etablere produktionsfaciliteter i de enkelte regioner for blandt andet at minimere transportomkostningerne. Ydermere giver det Vestas mulighed for at komme tættere på kunden samt forkorte leveringstiden. 48 I og med at Vestas kommer tættere på kunderne og markedet samt har produktionsfaciliteter 47 Lynggaard, Peter: "Driftsøkonomi", Handelshøjskolens Forlag, 2010 side Årsrapport 2012 side 40 19

20 regionalt, så vil dette give Vestas en konkurrencefordel i forhold til en eventuel nyetableret konkurrent. Vestas satser i højere grad også på servicevirksomhed det fremgår blandt andet af årsrapporten fra 2012, at omsætningen for serviceaktiviteter er steget fra 705 millioner euro til 886 millioner euro på koncern. 49 I forhold til en nyetableret virksomhed vil det være en stor omkostning at have en serviceafdeling, såfremt markedet for servicevirksomhed ikke er til stede Investeringskrav/Kapital Det må antages, at der kræves en anseelig høj startkapital for at komme ind på vindmøllemarkedet. GE Winds' chef udtaler blandt andet, at svage vindmølleproducenter er presset på livet, hvilket også betyder, at der banes vej for de store industrigiganter. 50 På trods af at denne udtalelse er lidt farvet, så må den også tillægges en vis grad af sandhed, og dermed vil det alt andet lige betyde, at etablering af nye virksomheder på samme måde vil være presset og fra start vil have et behov for en startkapital. I og med at en vindmølle producerer energi, som skal afsættes på et eksisterende netværk, så må det også antages, at der er en række krav som der skal overholdes. Dertil kommer, at vindmøllerne skal være så effektive som muligt, således at de hurtigere tjener sig selv ind igen. Det vil altså sige, at det er nødvendigt med en udviklingsafdeling, som kan udvikle en vindmølle eftersom udvikling kan tage flere år før, der kommer et produkt ud af udviklingen, så skal der altså en anselig sum penge til at udvikle en mølle. For at sætte dette i kontrast til Vestas, der allerede er veletableret på markedet, så har de i 2012 brugt 255 millioner euro på forskning og udvikling på koncernniveau Kompleksiteten Som beskrevet ovenfor er udviklingen af en vindmølle af en kompleks støbning, som kan tage flere år. Der er mange forskellige fagfolk involveret i produktion af vindmøller, hvilket det også fremgår af antallet af komponenter til vindmøller - disse overstiger komponenter. 52 Herunder kan nævnes komponenter såsom vinger, naceller, gearbokse, konvertere, transformere osv. 53 Derfor antages det, at vindmøllen er yderst kompleks, hvorfor selve kompleksiteten vil danne en adgangsbarriere, der kan være med til at forhindre indtrængen af nye virksomheder. I tillæg til selve vindmøllerne så skal energien overføres til det etablerede strømforsyningsnet, og her skal der også en vis ekspertise til at løse denne udfordring Lovmæssige krav I nogle lande stilles der lovmæssige krav, som direkte kan være en handelsbarriere for nye indtrængere. I Kina var der fra 2007 til 2009 et krav om at minimum 70 procent af et vindmølleprojekt blev udarbejdet lokalt. Tilsvarende har Brasilien, som er et af BRIK-landene, og 49 Årsrapport 2012 side Årsrapport 2012 side figures/wind in numbers/

Skole: EUC Nordvest Dato: 26/ Eksamensnummer: Side 1 af 16

Skole: EUC Nordvest Dato: 26/ Eksamensnummer: Side 1 af 16 Eksamensnummer: Side 1 af 16 1.1 (5 %) Vurder, hvor i værdikæden Vestas A/S satser på at skabe værdi for kunderne i fremtiden. Vestas A/S satser i fremtiden primært på at skabe værdi for kunderne ved service

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Bunden forudsætning i Investering

Bunden forudsætning i Investering Bunden forudsætning i Investering af Trine Kornum Christiansen april 2009 1 Trine Kornum Christiansen Indholdsfortegnelse 1 Opgave 1...3 1.1 Rentabilitet...3 1.1.1 Afkastningsgrad...3 1.1.2 Aktivernes

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion Indholdsfortegnelse Indledning Regnskabsanalyse - Rentabilitetsanalyse - Indtjeningsanalyse - Kapitaltilpasningsanalyse - Likviditetsanalyse o Soliditet o Likviditet Konklusion Indledning Den 3årige regnskabsanalyse

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGER

VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGER VIRKSOMHEDENS OMKOSTNINGER Variable omkostninger (VO) Variable enhedsomkostninger (VE) Kapacitetsomkostninger (KO) Kapacitetsomkostninger pr. enhed (KE) Samlede omkostninger (SO) Samlede enhedsomkostninger

Læs mere

Regnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab

Regnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab Regnskabsanalyse: Commonsize analyse og indeksanalyse af regnskab Commonsize analyse af resultatopgørelse () Commonsize Analyse Virksomhed: Det Lune Brød Virksomhed: Bageriet Kr. % Kr. % 1,125,465.0% 54,545,640.0%

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

De skriftlige prøver i virksomhedsøkonomi og bedømmelse af elevernes besvarelser

De skriftlige prøver i virksomhedsøkonomi og bedømmelse af elevernes besvarelser De skriftlige prøver i virksomhedsøkonomi og bedømmelse af elevernes besvarelser De skriftlige prøver I virksomhedsøkonomi afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Grundlaget

Læs mere

Varighed: 3 timer VEJLEDENDE LØSNING. Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3)

Varighed: 3 timer VEJLEDENDE LØSNING. Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3) Vedlagt findes følgende materiale for NEG Micon-koncernen: Rådata for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 1) Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3) Nøgletalsberegninger

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

LEGO KONCERNEN. Vejen igennem krisen. Afgangsprojekt HD-studiets 1. del AAU Maj 2015 Vejleder: Brian Nielsen Gruppe B02

LEGO KONCERNEN. Vejen igennem krisen. Afgangsprojekt HD-studiets 1. del AAU Maj 2015 Vejleder: Brian Nielsen Gruppe B02 LEGO KONCERNEN Vejen igennem krisen Afgangsprojekt HD-studiets 1. del AAU Maj 2015 Vejleder: Brian Nielsen Gruppe B02 Christina Simoni Jørgensen Henrik Rostrup Jende René Paetau Aalborg Universitet Afgangsprojekt

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1 30%

Læs mere

Erhvervscase JBS. Problemstilling

Erhvervscase JBS. Problemstilling Erhvervscase JBS JBS A/S er en dansk tekstilvirksomhed, der hovedsageligt producerer undertøj. JBS blev grundlagt i 1939 af Jens Bjerg Sørensen, der så en oplagt mulighed for at tjene penge ved at sælge

Læs mere

Randers, 26. maj 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2005 Side 1 af 5

Randers, 26. maj 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2005 Side 1 af 5 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Randers, 26. maj 2005 Side 1 af 5 Administrerende direktør Ditlev Engel har fremlagt rammerne for en strategisk handlingsplan for Vestas Wind Systems

Læs mere

Delårsrapport for 9 måneder 2008

Delårsrapport for 9 måneder 2008 Til OMX Nordic Exchange Copenhagen Company News Service Faaborg, den 29. oktober 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2008 Delårsrapport for 9 måneder 2008 Resume for 9 måneder 2008: SKAKO Industries koncernen

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. september 2010

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. september 2010 Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for perioden 1. januar 30. september 2010 Faaborg, den 28. oktober 2010 Selskabsmeddelelse nr. 17/2010 Resume Stigende ordreindgang og forbedret

Læs mere

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017 BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse Side 1 af 35 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Virksomhedsanalyse Onsdag den 6. juni 2007 kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

4 Analyse af virksomhedens regnskab

4 Analyse af virksomhedens regnskab 4 Analyse af virksomhedens regnskab Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Bearbejde et offentliggjort regnskab til analysebrug Beregne og analysere nøgletal for virksomhedens rentabilitet

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Delårsrapport for 1. halvår 2008

Delårsrapport for 1. halvår 2008 Til OMX Nordic Exchange Copenhagen Company News Service Faaborg, den 21. august 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 09/2008 Delårsrapport for 1. halvår 2008 Resume for 1. halvår 2008 SKAKO Industries koncernen

Læs mere

Nobia Danmark A/S! " Nobia Danmark A/S! Vejledere: XXXXXXXXX" Elever: XXXXXXXXX" Klasse: X.X" Skole: XXXXXXXXX " " " " "

Nobia Danmark A/S!  Nobia Danmark A/S! Vejledere: XXXXXXXXX Elever: XXXXXXXXX Klasse: X.X Skole: XXXXXXXXX     Nobia Danmark A/S! Nobia Danmark A/S! Vejledere: XXXXXXXXX Elever: XXXXXXXXX Klasse: X.X Skole: XXXXXXXXX Indholdsfortegnelse! 1.0. Karakteristik af virksomheden 1 2.0. Resultater fra analysen 1 2.1. SWOT

Læs mere

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre. Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2012

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2012 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2011 31. marts 2012 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

IVÆKST Økonomiværkstedet Regnskab

IVÆKST Økonomiværkstedet Regnskab IVÆKST Økonomiværkstedet Regnskab 2012 Velkommen til Økonomiværkstedet Program 07:45 Kaffe 08:00 Regnskab 08:55 Pause 09:00 Eksempel/øvelse med regnskab 09:20 Eksempel på faresigneler 09:35 Diskussion

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Faaborg, den 21. april 2009 Selskabsmeddelelse nr. 05/2009 Delårsrapport for 1. kvartal 2009 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2009

Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2009 København, den 27. august 2009 Meddelelse nr. 8/2009 Danionics A/S Lersø Parkallé 42, 2. DK 2100 København Ø, Denmark Telefon: +45 70 23 81 30 Telefax: +45 70 30 05 56 E-mail: investor@danionics.dk Website:

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Præsentation af rapport 1 Præsentation Disposition 1. Udfordringen 2. Anbefalingerne 1. Systemleverancer

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. juli til 30. september 2011

Delårsrapport for perioden 1. juli til 30. september 2011 København, den 25. november 2011 Meddelelse nr. 12/2011 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 København K, Denmark Telefon: +45 88 91 98 70 Telefax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website:

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2019 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold UVB-betegnelse HHx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

12. maj 2009. Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 01.10.08-31.03.09.

12. maj 2009. Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 01.10.08-31.03.09. Fondsbørsmeddelelse 2009/12 NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K 12. maj 2009 Vedr.: halvårsrapport Bestyrelsen i har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Erhvervsøkonomi 3. delprøve

Erhvervsøkonomi 3. delprøve Syddansk Universitet HD-studierne Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1.del Ordinær eksamen, vinteren 2008/09 Gruppebaseret case i faget Erhvervsøkonomi 3. delprøve Udleveres: Mandag den 17. november

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent Halvårsrapport Perioden 1. januar CVR. nr. 26 05 97 63 Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup Dirigent 1 Indhold Regnskabsredegørelse... 3 Anvendt regnskabspraksis... 4 Ejerforhold i Naviair... 4 Hoved- og nøgletal...

Læs mere

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup Halvårsrapport Perioden 1. januar CVR. nr. 26 05 97 63 Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup 1 Indhold Regnskabsredegørelse... 3 Anvendt regnskabspraksis... 4 Ejerforhold i Naviair... 4 Hoved- og nøgletal...

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau samlæst a og b niv. - Lærer Hold Gustav Abildskov (gsa) 1ab17 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni 2015

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni 2015 Halvårsrapport Perioden 1. januar 1 Indhold Regnskabsredegørelse... 3 Anvendt regnskabspraksis... 4 Ejerforhold i Naviair... 4 Hoved- og nøgletal... 5 Ledelsespåtegning... 6 Resultatopgørelse... 7 Balance...

Læs mere

LEVERANDØRANALYSEN 2017 ANALYSE AF LEVERANDØRER TIL VINDMØLLEINDUSTRIEN

LEVERANDØRANALYSEN 2017 ANALYSE AF LEVERANDØRER TIL VINDMØLLEINDUSTRIEN LEVERANDØRANALYSEN 7 ANALYSE AF LEVERANDØRER TIL VINDMØLLEINDUSTRIEN SEPTEMBER 7 FORORD Vindmølleindustrien tager hver sensommer temperaturen blandt gruppen af leverandørvirksomheder i vindmøllebranchen,

Læs mere

Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark

Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark 2 Mere Information & Kontakt For yderligere information og prospekt gå til fondens hjemmeside på: www.ceei.dk/bliv-investor Du kan også kontakte CEEI s investeringsafdeling

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. august 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10/2012

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. august 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10/2012 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. august 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10/2012 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. januar 30. juni 2012: Omsætningsvækst og positivt resultat i SKAKO

Læs mere

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup Halvårsrapport Perioden 1. januar CVR. nr. 26 05 97 63 Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup 1 Indhold Regnskabsredegørelse... 3 Anvendt regnskabspraksis... 4 Ejerforhold i Naviair... 4 Hoved- og nøgletal...

Læs mere

Vejledende løsning til Erhvervsøkonomi vinter 2009 Side 1 af 7. Opgave 1

Vejledende løsning til Erhvervsøkonomi vinter 2009 Side 1 af 7. Opgave 1 Side 1 af 7 Opgave 1 Af virksomhedens årsregnskaber ses umiddelbart: Nettoomsætningen stiger fra 2006 til 2008 med 21% Resultatet af den primære drift stiger fra 2006 til 2008 med 88% Årets resultat stiger

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Eksamen på Økonomistudiet Sommer Regnskabsanalyse og aktievurdering. 9. juni (3 timers prøve med hjælpemidler, dog ikke lommeregner)

Eksamen på Økonomistudiet Sommer Regnskabsanalyse og aktievurdering. 9. juni (3 timers prøve med hjælpemidler, dog ikke lommeregner) Eksamen på Økonomistudiet Sommer 2010 Regnskabsanalyse og aktievurdering Ordinær eksamen 9. juni 2010 (3 timers prøve med hjælpemidler, dog ikke lommeregner) 1 Du er netop blevet ansat som aktieanalytiker

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-2018 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

FORRETNINGSUDVIKLING. Regionalt medlemsmøde Korsør, 14. marts 2013

FORRETNINGSUDVIKLING. Regionalt medlemsmøde Korsør, 14. marts 2013 FORRETNINGSUDVIKLING Regionalt medlemsmøde Korsør, 14. marts 2013 INDHOLD Strategiske udfordringer Forretningsudvikling Mulige løsninger Praktisk eksempel Strategikort Og hvad så nu? 2 HVAD ER PROBLEMET?

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Vestas Wind Systems varslede den 12.

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Fondsbørs- og pressemeddelelse. Gabriel Holding A/S Halvårsrapport 1. halvår 2002/03 (1. oktober marts 2003)

Fondsbørs- og pressemeddelelse. Gabriel Holding A/S Halvårsrapport 1. halvår 2002/03 (1. oktober marts 2003) Fondsbørs- og pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2002/03 (1. oktober 2002 31. marts 2003) Gabriel fastholder strategien i et svagt marked Resumé: 1. halvår 2002/03 blev realiseret med et resultat

Læs mere

heho14ae Exam name CBS Mikroøkonomi Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae Copenhagen Business School

heho14ae Exam name CBS Mikroøkonomi Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae Copenhagen Business School Exam name CBS Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae 27-06-2016 Copenhagen Business School ComputerName: AS2A-057 Page 0 of 4 SPØRGSMÅL 1: FORBERED EN OMVERDENS-ANALYSE MED FOKUS PÅ HVILKE CENTRALE

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5)

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5) Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 15. juni 1999. Pr. telefax: 33 12 86 13 ROBLON A/S (side 1 af 5) Bestyrelsen for ROBLON A/S har på sit møde i dag behandlet og godkendt selskabets

Læs mere