OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN

Transkript

1 OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende

2 DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn med seksuelt bekymrende adfærd Børnenes seksuelle udvikling Almen vs. bekymrende seksualitet Grænsesætning Arbejde med cases

3 INTRODUKTION TIL JANUSCENTRET Oprettet i 2003, finansieret af Socialministeriet Målgruppe: Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende eller krænkende adfærd, alder 4-18 år 2011: Selvejende institution med indtægtsdækket virksomhed : Det landsdækkende projekt Psykologisk undersøgelse og udredning, behandling, mediation og samt vidensindsamling og vidensformidling

4 VIDENSCENTRET Videnscenterfunktion siden 2003 Database: >300 klienter og >400 ofre Siden 2014: landsdækkende videnscenterfunktion Videnscenter

5 JANUSCENTRETS FORMÅL At forebygge seksuelle overgreb og (videre) udvikling af seksuelt krænkende adfærd Opsporing og forebyggelse af seksuelle krænkelser Behandling af børn og unge med seksuelt krænkende adfærd for at fremme sund udvikling

6 HVEM ER KLIENTERNE OG OFRENE? Kønsfordeling: 90% drenge og 10% piger Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 12,8 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse:11,9 år Kønsfordeling: 43% drenge og 57% piger Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 9,9 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse: 9,1år 44% er anbragt uden for hjemmet 65% går i specialklasse eller på specialskole

7 HVEM ER KLIENTERNE? >70% har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt Ca. 1/3 har selv været udsat for seksuelle overgreb Ca. 1/3 har været udsat for fysisk vold i familien Ca. 1/3 har været udsat for psykisk vold i familien

8 JANUSCENTRETS DATA OM DANSKE ANBRAGTE BØRN MED SBA 38% er anbragt i en plejefamilie. 62% er anbragt på en institution eller på et opholdssted 52% har været udsat for fysisk vold i familien (28% blandt de øvrige) 59% har været vidne til fysisk vold i familien (21% blandt de øvrige) 59% har været udsat for psykisk vold (28% blandt de øvrige) 66% har været vidne til psykisk vold i familien (26% blandt de øvrige) 30% har været udsat for seksuelle overgreb i familien (12% blandt de øvrige) 27% har været udsat for seksuelle overgreb uden for familien (15% blandt de øvrige) >90% af de anbragte klienter har været udsat for en eller flere former for passivt omsorgssvigt (fx følelsesmæssigt omsorgssvigt)

9 ANBRAGTE BØRN OG SKOLEGANG Andelen af børn og unge, der modtager et specialiseret undervisningstilbud, er generelt højt i JanusCentret, men særligt høj blandt de anbragte børn 83% af de anbragte børn går i specialskole eller i specialklasse (51% blandt de, der bor hjemme hos en eller begge forældre) Det er især de institutionsanbragte børn og unge, der adskiller sig i forhold til skolegang: 92% i denne klientgruppe går i specialklasse eller på specialskole

10 VIGTIGHEDEN AF UDDANNELSE OG SKOLEGANG I en nyligt publiceret undersøgelse vedrørende svenske anbragte børn og unge, fremhæves det på baggrund af et langtidsstudie af mere end 7500 anbragte børn og unge, at ringe skolegang er en markant risikofaktor for udvikling af psykosociale problemer senere i livet (Forsman et al. 2016)

11 SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD (SBA) Mere end halvdelen af den samlede klientgruppe har udvist SBA (foruden eventuelle overgreb) For manges vedkommende gælder det, at de har udvist den bekymrende adfærd gennem en længere periode, ofte i årevis. Det vil sige, at adfærden har været synlig for omgivelserne gennem længere tid 71 pct. af de anbragte klienter (der har krænket et eller flere børn) har foruden den krænkende adfærd også udvist SBA. Den bekymrende adfærd har typisk udspillet sig gennem flere år. Dette gælder til sammenligning for 43 pct. blandt de hjemmeboende klienter med ofre

12 SEKSUELT BEKYMRENDE OG KRÆNKENDE ADFÆRD 50% 45% 45% 40% 35% 30% 25% 23% 20% 15% 16% 10% 5% 8% 5% 3% 0% 0 ofre 1 offer 2 ofre 3 ofre 4 ofre >5 ofre

13 SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD Socialt uacceptabelt Ikke alderssvarende

14 TYPER AF SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD (N=236) 80% 70% 68% 60% 50% 40% 37% 30% 20% 10% 7% 14% 14% 14% 21% 24% 24% 25% 27% 0%

15 Type af krænkelse (n= 486) Andet * 8% Blottelser og anden blufærdighedskrænkende adfærd 28% Verbalt krænkende adfærd Set/læst porno sammen 3% 4% Frottage på offer 9% Beføling 46% Onani på/med offer 12% Vaginal/anal penetration med genstand 3% Forsøg på penetration (vaginal, anal eller oral) 23% Penetration (vaginal, anal eller oral) 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

16 BØRNS SEKSUALITET Medfødt Erfaringer Normer

17 INFANTIL SEKSUALITET VOKSEN SEKSUALITET Nysgerrig Usamlet Manglende forståelse af lyst Målrettet Kønslig Genital

18 SEKSUALITET UDVIKLES GENNEM TILKNYTNING Berøring Omsorg Glæde

19 MULIGE RESULTATER AF OMSORGSSVIGT Tvingende seksualitet Søskendeincest Manglende disclosure

20 BARNETS PROFIL OG SEKSUELLE UDVIKLING Seksualiteten påvirkes af barnets: Intellektuelle forudsætninger Sociale kompetencer Følelsesmæssige udviklingsniveau

21 OVERBLIK OVER RISIKOFAKTORER Offer for seksuelle overgreb, vold eller omsorgssvigt Usikker tilknytning og nedsat affektregulering Udløsende faktorer: Begyndende pubertet Krise Pornografi Neuropsykiatriske forstyrrelser Seksuelt krænkende adfærd

22 FIRE FAKTORER DER TIL SAMMEN KAN FØRE TIL SEKSUELLE ADFÆRDSPROBLEMER Familien Et barn, der oplever mange stressfaktorer i opvæksten som vold i familien, tab af nære omsorgspersoner etc., akkumulerer følelsesmæssigt stress, der forstyrrer barnets udvikling og gør det sværere for barnet selv at regulere sine følelser. Seksuelt grænseløst hjemmemiljø. Seksuelt misbrug eller åbenlys og grænseoverskridende voksenadfærd, herunder visning af porno. Et sårbart barn der har svært ved at regulere sine følelser, og som måske har brug for at afreagere, dominere. Også et barn, som har indre arbejdsmodeller, hvor tvang og seksuel adfærd er en erfaret/ acceptabel tilknytningsform til andre mennesker. Modeller for tilknytning. Hvis barnet vokser op i et miljø, hvor der ofte optræder tvang og overskridelser af grænser det være sig barnets grænser eller bare generelt i familien. Tilbøjelighed til udadreagerende adfærd Medfødt eller tillært på grund af hjemmemiljøet. (Friedrich, W.N. 2007)

23 UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE FAKTORER Udviklingspsykologiske faktorer er betydningsfulde for børn/unges udvikling af seksuelt grænseoverskridende adfærd Unge i (begyndende) pubertet befinder sig i en psykologisk, fysiologisk og social forandringsproces som medfører forøget seksuel lyst, motivation for at udforske seksualitet og seksuelt interagere med andre jævnaldrende Denne proces kan forstyrres eller fejludvikles hos unge, som er umodne, mangler sociale kompetencer, har nedsat evne til at læse andre, empati-og tilknytningsforstyrrelser, nedsat evne til at sætte sig i andres sted, impulsivitet, problemer med følelsesregulering eller andre vanskeligheder

24 Samme størrelse, alder og udvikling Frivilligt og gensidigt Nysgerrighed Venskab i øvrigt/gensidigt frivilligt/lege Naturlig seksuel adfærd hos børn Adfærden spontan og legende Interesse i sex. afbalanceret ift. andre aktiviteter Ikke følelse af skam, vrede, angst Adfærden mindskes når opdaget

25 Adfærdens karakter Vurdering af seksuel adfærd Adfærdens hyppighed Adfærdens korrigerbarhed

26 BEKYMRINGSBAROMETRET

27 ADFÆRDENS KARAKTER Hvad består den seksuelle adfærd i? Konkretisering og beskrivelse af adfærden Alderssvarende/ikke alderssvarende Tvangspræget, planlagt Hvem deltager i aktiviteterne? Er der jævnbyrdighed, samtykke mellem deltagerne? Hvor foregår adfærden? Skjult / i fuld offentlighed / alle vegne

28 ADFÆRDENS HYPPIGHED Hvor ofte ses adfærden? Under særlige forhold (stress/nervøsitet)? Hver gang barnet tror sig uovervåget? Altid mellem de samme børn? Ses adfærden i flere kontekster? Institution/skole, fritid, hjemme

29 ADFÆRDENS KORRIGERBARHED Hvordan reagerer barnet på de voksnes korrektioner af adfærden? Fortryder barnet sin adfærd? Er barnet ked af sin adfærd? Er barnet optaget af at efterleve de voksnes krav og forventninger? Bliver barnet vred over at blive stoppet? Ændrer barnets adfærd sig efter guidning/korrektion?

30 EKSEMPLER PÅ BEKYMRENDE UDSAGN FRA BØRN Voksne og børn kan godt være kærester Spørgsmål til politi/fængsel eller børnehjem i forbindelse med samtale med et barn / en ung hvor der er bekymring for overgreb Du skal bare gøre det rigtigt mange gange så gør det ikke ondt mere

31 FORNUFTIGE MÅDER AT NÆRME SIG BARNET Spørg hvis du undrer dig over adfærd, udtalelser, sprog, følelser mv. hos et barn/ en ung! Du skal ikke udpege den skyldige men beskrive barnets/den unges udtalelser, adfærd som er bekymrende (ifm. Underretninger) Stil nysgerrige spørgsmål: Hvordan kan det være, at du spørger mig om det? Jeg tænker på hvor du mon har lært det?

32 DEN VOKSNES ANSVAR Alderstilpasset viden Omsorg vs. Overgreb Grænser

33 DEN VOKSNES ANSVAR Ansvar for at opretholde en passende grænse mellem sig selv og barnet/den unge Ansvar for at korrigere barnets adfærd Indflydelse på barnets fremtidige udvikling

34 GRÆNSESÆTNING Naturlig Tydelig Alders/funktionstilpasset

35 GRÆNSESÆTNING BETYDNING Betydning for barnets/den unges forståelse af grænser Betydning for barnets/den unges seksuelle udvikling Betydning for barnets/den unges adfærd med andre

36 CASE 1 Jonas har været mentor for Maja på 9 år i 2 måneder. Mens de laver lektier sammen spørger Maja om Jonas har en kæreste og om de skal være kærester.

37 CASE 2 Lone er mentor for Markus på 15 år. De sidder en aften og laver lektier. Markus har en ærmeløs undertrøje på og han strækker sig flere gange, hvor Lone kan se hans mave. Bør Lone kommentere på det?

38 CASE 3 Peter er mentor for Mathias på 12 år. Mathias har været udsat for massivt omsorgssvigt. Han har svært ved at følge fagligt med i skolen og følelsesmæssigt virker han som en lille dreng. Mathias kan godt lide at være fysisk tæt på og elsker at blive nusset i håret. Mens de laver lektier prøver Mathias at kravle op på skødet hos Peter

39 HVIS JEG ER I TVIVL Ring til Børns Vilkår Se Mentorhåndbogen ndbogen

40 HUSK JanusCentret kan altid kontaktes, hvis man har behov for sparring Henvisning til udredning/behandling sker via barnets/den unges sagsbehandler Kommuner, institutioner, skoler og andre kan henvende sig med ønsker om rådgivning, supervision og undervisning For mere information se eller telefon

41 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN