Aktuelle perspektiver på flersprogethed

Transkript

1 Symposium: Aktuelle perspektiver på flersprogethed Københavns Universitet, DPU Aarhus Universitet og indbyder til symposium om flersprogethed på Torsdag d. 28. januar 2016 kl På symposiet præsenteres aktuel forskning i flersprogethed hos børn, unge og voksne i og uden for pædagogiske institutioner. Symposiet henvender sig til forskere, undervisere og studerende på universiteter og professionshøjskoler med interesse for flersprogethed.

2 Endeligt program 9:30 Ankomst og kaffe 10:00 Velkomst 10:15 Første keynote: Martha Sif Karrebæk 11:00 Kort pause 11:10 Anden keynote: Karen Lund 11:55 Frokost for egen regning 13:00 Parallelle sessioner Charlotte Øhrstrøm Mette Vedsgaard Christensen Ulf Dalvad Berthelsen Ditte Zachariassen Line Møller Daugaard Thomas Rørbeck Nørreby 14:30 Kort pause 14:45 Tredje keynote: Joke Dewilde 15:30 Opsamling 16:00 Tak for i dag! Praktiske oplysninger Konferencested Ceresbyen Aarhus C Symposiet finder sted i Auditorium C2.41 (bygning C) Bus 4A går til døren Tilmelding Deltagelse i symposiet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding dækker kaffe/te, mens frokost er for egen regning i kantinen. Tilmelding gennem AUs webshop på - senest d. 22. januar Vel mødt d. 28. januar! Ulf Dalvad Berthelsen, DPU Martha Sif Karrebæk, KU Mette Vedsgaard Christensen, VIA Line Møller Daugaard, VIA/DPU

3 Præsentation af keynotetalere Martha Sif Karrebæk Lektor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Marthas forskningsinteresser ligger inden for feltet sprog, social betydning og mobilitet, metodisk arbejder hun på baggrund af en sproglig etnografisk tilgang, og hun har bl.a. skrevet om sprogideologier og sprognormer, registergørelse, madsocialisering, barn-barn-interaktion, leg, (u)sikkerhedsdiskurs og populærkultur. Martha blev i 2012 tildelt et elitestipendium fra Det Frie Forskningsråd til et projekt om modersmålsundervisning i den superdiverse storby København. Arabere, arabisk og hverdagssprogning hos skolebørn i dagens København Øget mobilitet har medvirket til at ændre det sociolingvistiske landskab i storbyer som København dramatisk fra relativt ensfarvet til langt mere kulørt. Individer stifter i dag bekendtskab med mangfoldige sproglige ressourcer, som de skal lære at navigere imellem, og der opstår nye sproglige normer. Denne såkaldte sociolingvistiske superdiversitet (Blommaert & Rampton 2011; Vertovec 2010) indebærer empiriske og teoretiske udfordringer (Rampton et al., 2015; Arnaut 2012). Således er mange skoleklasser i storbyen præget af etnisk, kulturel og sproglig diversitet, men faktisk ved vi meget lidt om, hvad sprog betyder for børn. Det er samtidig bestemt ikke blevet mindre interessant i en tid præget af globalisering. I denne præsentation vil jeg behandle sprog som hverdagsfænomen blandt børn i dag ud fra Jens Normann Jørgensens tilgang til sprog i brug som sprogning og Aghas (2007) begreb om registergørelse. Jeg vil illustrere med eksempler fra børn i en almindelig københavnsk indskolingsklasse. Joke Dewilde Postdoktor, Institutt for Skoleforskning og Lærerutdanning, Universitetet i Oslo Joke disputerte i 2013 med en avhandling om tospråklige lærere i norsk skole. I den senere tid har hun arbeidet med sent ankomne ungdommer som skrivere på skolen og på fritid. Blant hennes øvrige interesser kan nevnes flerspråklighet, sosiolingvistikk i pedagogiske settinger, diskursanalyse og etnografi. "Og så pleide han å lage dikt for meg og sang den høyt". Sent ankomne ungdommer som skrivere. Jeg baserer dette innlegget på to studier om sent ankomne ungdommer som skrivere på skolen og på fritiden. Som mange vestlige klasserom, er også de norske klasserom preget av homogeniserende ideologier. Jeg vil vise hvordan ungdommene i studien utfordrer disse ideologiene ved å dra veksler på sine globaliserte biografier i skoleskrivingen. Gjennom lingvistisk-etnografiske metoder beskriver jeg derfor sammenhenger mellom skrivingen i forskjellige rom (spaces), f.eks. på skolen, på Facebook og hjemme.

4 Karen Lund Professor i dansk som andetsprog ved DPU, Aarhus Universitet Andetsprog i Danmark et historisk rids over forskningen, pædagogikken og uddannelsesinstitutionernes forvaltning af andetsprogsopgaven Jeg vil i min præsentation dels skitsere hvordan forskellige andetsprogsteorier historisk set har sat sig på de pædagogiske praksisser på godt og på ondt. Dels vil jeg give mit blik på hvorledes forskellige typer uddannelsesinstitutioner har varetaget og varetager undervisningen i dansk som andetsprog, og endelig vil jeg med et 2016-blik se på hvorledes en sprogpædagogik og -didaktik der tager afsæt i kompleksitetsteorier og socio-kognitive sproglæringsteorier, kan udmønte sig i praksis. Parallelle sessioner Ulf Dalvad Berthelsen Adjunkt, DPU Aarhus Universitet Flersprogethed på flere måder: Et ressourceperspektiv på danglish I de senere år har der været en vigtig bevægelse i retning af at opfatte flersprogethed som en ressource. Det samme har ikke været tilfældet i forhold til synet på danglish, der oftest forbindes mere sproglig slaphed og domænetab. I mit oplæg vil jeg argumentere for, at dette er en fejlagtig opfattelse, og at argumenterne for at anlægge et ressourcesyn på flersprogethed også understøtter et ressourcesyn på danglish. Mette Vedsgaard Christensen Docent, Hvor tosprogede er de tosprogede elever? I forbindelse med et større forsøg, som undersøger effekten af forskellige undervisningsmodeller på tosprogede elevers læsefærdigheder, er en undersøgelse af modersmålsfærdigheder gennemført på en større gruppe arabiske, tyrkiske og somaliske børn i 1. klasse. Vi kender ikke resultaterne af forsøgene endnu, men oplægget præsenterer nogle foreløbige resultater fra de gennemførte modersmålstest, og diskuterer, hvad vi kan bruge den nye viden om tosprogede børns tosprogethed til i pædagogiske sammenhænge.

5 Line Møller Daugaard Lektor, & ekstern lektor, DPU Aarhus Universitet Chicken! i somali. Om strittende sproglig praksis i et velfriseret sprogcurriculum Mit oplæg er baseret på en lingvistisk etnografisk undersøgelse af sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning (Daugaard 2015). I oplægget følger jeg et enkelt barn i 2. klasse og sætter fokus på hans sproglige praksis på tværs af klassens undervisning i dansk og engelsk og hans modersmålsundervisning i somali. Jeg tegner et billede af en strittende sproglig praksis, der udfordrer de sproglige grænser i et velfriseret sprogcurriculum - og som inviterer til gentænkning af grundlæggende forståelser af sprog og sprogundervisning i skolen. Thomas Rørbeck Nørreby Ph.d.-studerende, Københavns Universitet Arabere og perkere - etnicitet og sociale stereotyper i nutidens København Dette paper undersøger kontekstualiseringen af to identitetstermer, araber og perker, blandt skolestartere i København og illustrerer derigennem hvordan disse termer spiller væsentlige roller i børnenes interaktionelle forhandlinger af normer for social og sproglig opførsel. Ditte Zachariassen Ekstern lektor, Aarhus Universitet Nye grammatiske former i Aarhus Vest På baggrund af optagelser blandt unge i flersprogede miljøer har jeg dokumenteret nye typer ordstilling i talesproget. Nogle former ligner dem der er dokumenteret i andre demografiske lignende områder (Adv-SVO), andre former er mere avancerede, og ikke beskrevet andetsteds (O-SVO og ekstrapositionerede pronominer). Der gives et indledende bud på hvad formerne betyder og bruges til, og desuden stilles spørgsmålet: Hvad kan talerne egentlig selv bruge denne viden om deres sprog til? Charlotte Øhrstrøm Ph.d.-studerende, Københavns Universitet & UCC Lytteforståelse på arbejdet Mit oplæg tager udgangspunkt i mit ph.d.-projekt, hvor jeg undersøger internationale medarbejderes oplevelser med at forstå dansk på arbejdet. Jeg vil ud fra eksempler fra mit data diskutere, hvornår internationale medarbejdere lytter til dansk på arbejdet, hvordan de håndterer de forskellige situationer, og hvorfor nogle situationer er svære at lytte i end andre.