PRAKTIKHÅNDBOG. Bestemmelser vedrørende PRAKTIK. med

Transkript

1 Prfessinshøjsklen UCC Pædagguddannelsen Sydhavn Sydhavns Plads København SV PRAKTIKHÅNDBOG 2013 med Bestemmelser vedrørende PRAKTIK

2 Indhldsfrtegnelse 1. Indledning Side 3 2. Studiets rganisering Side 4 3. Praktikuddannelsen Side 4 4. Praktikkens frmål, mål g indhld Side Praktikkens frmål Side Signalement af praktikken Side Linjefag g praktik Side Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Side Faglige kmpetencemål Side Første praktikperide den pædaggiske relatin Side Anden praktikperide den pædaggiske institutin Side Tredje praktikperide den pædaggiske prfessin Side Samarbejdet mellem den studerende, praktikstedet g uddannelsesinstitutinen Side Den studerendes pgaver g ansvar Side A Frbesøg på praktikstedet Side B Praktikdkument Side C Læringsmål Side D Feltdagbg Side E Praktikpgave Side F Selvevaluering Side Praktikstedets pgaver g ansvar Side A Praktikstedsbeskrivelse g uddannelsesplan Side B Gdkendelse af læringsmål Side C Praktikvejledning Side D Midtvejs- eller 2/3-udtalelse Side E Afsluttende indstilling Side Uddannelsesinstitutinens pgaver g ansvar Side A Frdeling af praktikpladser Side B Praktikfrberedelse Side C Gdkendelse af læringsmål Side D Studiedage Side E 2/3-møde Side F Praktikvurdering Side G Praktikbearbejdning Side Øvrige frhld Side Den studerendes timetal Side Sygdm Side Prblemer i praktikken Side Afbrydelse af praktikken Side Praktik i udlandet Side Overenskmsten Side Klager ver afgørelser Side Børneattest straffeattest Side 24 Litteraturliste Side 25 C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 2

3 1. Indledning I studierdningen fr Pædagguddannelsen Sydhavn fremhæves det, at frmålet med uddannelsen er at udvikle praksis- g handlingskmpetente prfessinelle pædagger, sm gennem kritisk, vidensbaseret faglig refleksin kan indgå i udviklingen af den pædaggiske prfessin. Dette pnås ved at vægte en læringsmæssig vekselvirkning mellem uddannelsens faglige elementer i seminariets undervisning g i de tre praktikperider. Praktikken udgør sammenlagt knapt 15 måneder af uddannelsen, frdelt på tre praktikperider. Med ændringen af pædagguddannelsen i 2007 stilles øgede krav til udvikling g dkumentatin af faglige kmpetencer g til læringsmæssig prgressin igennem studiefrløbet baseret på de centralt fastsatte kundskabs- g færdighedsmråder gså i praktikperiderne. I Uddannelsesbekendtgørelsen fastlægges de verrdnede rammer fr praktikuddannelsen, g i studierdningen uddybes g præciseres det, hvrdan vi på Pædagguddannelsen Sydhavn tlker g udfylder denne ramme. Praktikhåndbgen skal ses i frlængelse heraf g udgør således grundlaget fr praktikuddannelsen på Pædagguddannelsen Sydhavn. Vi tillægger det str betydning at medvirke til g samarbejde med praktikstederne m at udvikle ptimale uddannelsesvilkår fr praktikken fr at leve p til de intentiner, sm er fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen. En væsentlig frudsætning, fr at praktikstederne g uddannelsesstedet kan leve p til dette frmål, er, at der etableres et tæt g dynamisk samarbejde på grundlag af en gensidig indsigt i g ansvarlighed fr de studerendes uddannelsesfrløb. Udgivelsen af denne praktikhåndbg skal ses sm vres initiativ til at styrke praktikken g samarbejdet med praktikstederne. Praktikhåndbgen kan læses i sin sammenhæng, men tanken bag håndbgen er, at materialet gså kan anvendes sm en pslagsbg - en slags praktikleksikn. Hvis der undervejs i din læsning er mråder eller frhld, sm du finder utilstrækkeligt belyst eller savner infrmatin m, hører vi meget gerne fra dig, da håndbgen gerne skulle være et dynamisk redskab i stadig udvikling. Praktikhåndbgen vil løbende blive redigeret g pdateret den nyeste udgave vil altid være tilgængelig på seminarets hjemmeside Vi håber, at håndbgen vil være nyttig, g at mange vil få glæde af materialet til gavn fr praktiksted, uddannelsessted g ikke mindst den studerende. Ole Ishøy Uddannelsesleder Birgitte Højberg Praktikkrdinatr 3 C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx

4 2. Studiets rganisering Uddannelsen til pædagg på Pædagguddannelsen Sydhavn sker på de vilkår, der er angivet i Lv nr. 315 af 19. april 2006 m uddannelsen af prfessinsbachelr sm pædagg g Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 m uddannelsen til prfessinsbachelr sm pædagg samt Lv nr. 481 af 31. maj 2000 m mellemlange videregående uddannelser. Lven, bekendtgørelsen g studierdningen udgør tilsammen det juridiske grundlag fr uddannelsen af pædagger på Pædagguddannelsen Sydhavn, herunder mål g indhld i praktikken. Pædagguddannelsen er en prfessinsbachelruddannelse. Det betyder, at frmålet med uddannelsen både er at uddanne til den pædaggiske prfessin g at skabe grundlag fr videreuddannelse. Uddannelsen er pdelt i syv semestre med frskellige mduler g temaer, sm samlet tilgdeser hele det pædaggiske arbejdsfelt. Undervisningen veksler mellem frskellige undervisningsfrmer g -aktiviteter g de fleste semestre på uddannelsesstedet mfatter: prjektarbejde mnfaglig, tværfaglig, flerfaglig g/eller temarienteret undervisning kursuslignende frløb frelæsninger linjefag studie- g praktikvejledning, samt studieknsultatin prøver g evalueringer I Pædagguddannelsen Sydhavns studierdning er de verrdnede retningslinjer fr studiet fastlagt. Herudver udarbejder vi hvert år en studieplan, hvri det nærmere indhld, samt undervisningsstrukturen fr de enkelte semestre beskrives. Tilsvarende udarbejder vi denne praktikhåndbg, hvri de enkelte praktikperider g deres mål g indhld beskrives i relatin til uddannelsesbekendtgørelsens rammer g bestemmelser. 3. Praktikuddannelsen Praktikken udgør sammenlagt knapt 15 måneder af uddannelsen g er frdelt på følgende måde: 1. praktikperide: 47 dages ulønnet praktik + fem studiedage på uddannelsesinstitutinen (= 10 uger + t dage), svarende til 14 ECTS-pint (1. studieår). 2. praktikperide: 6 måneders lønnet praktik inkl. 10 studiedage på uddannelsesinstitutinen, svarende til 30 ECTS-pint (3. semester). 3. praktikperide: 6 måneders lønnet praktik inkl. 10 studiedage på uddannelsesinstitutinen, svarende til 30 ECTS-pint (6. semester). Det skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 4 tilstræbes, at den studerende gennem praktikperiderne pnår et bredt kendskab til den pædaggiske praksis. Fr at sik- C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 4

5 re denne bredde er der i Pædagguddannelsen Sydhavns studierdning fastlagt følgende verrdnede principper fr frdelingen af praktikpladser: - mindst en af de t første praktikperider gennemføres ved et praktiksted, hvis virksmhed retter sig md børn, unge eller vksne i almindelighed (det almenpædaggiske mråde) - de t første praktikperider gennemføres ved frskellige typer af praktiksteder 1 - ved den tredje praktikperide tilstræbes det, at den studerendes ønske m specialisering så vidt muligt pfyldes blandt de tildelte praktikpladser 4. Praktikkens frmål, mål g indhld 4.1. Praktikkens frmål Praktikkens frmål skal ses i sammenhæng med uddannelsens verrdnede frmål, sm fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens 1: Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt g kmpetencer til sm pædagg at varetage de udviklings-, lærings- g msrgspgaver, der er frbundet med pædaggarbejdet inden fr et bredt felt samt erhverve sig grundlag fr videreuddannelse Signalement af praktikken Frmålet med uddannelsen g dermed gså med praktikken er således både at skabe frudsætninger fr varetagelse af pædaggisk arbejde g grundlag fr videreuddannelse. Dette uddybes i Uddannelsesbekendtgørelsens Signalement af praktikken (Bilag 7), hvri det hedder: Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis g ramme fr prfessinsbaseret viden, frståelse g færdigheder sm grundlag fr prfessinel handling. Praktikuddannelsen g undervisningen på uddannelsesinstitutinen udgør t frskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvr vidensfrmer i samspil kan kvalificere den studerendes læring g videnskabelse. Udgangspunktet fr den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringspsamling g refleksin vedrørende samspillet mellem pædagg, institutin g prfessin. Praktikuddannelsen udgør rammen fr den studerendes praktiske øvelser g er felt fr den studerendes egen undersøgelse af den pædaggiske prfessin g prfessinens brugergrupper. Den studerende skal med andre rd tilegne sig såvel indsigt g viden sm færdigheder g kunnen rettet md den pædaggiske prfessin. Det betyder, at den studerende både skal udfrske praksis med henblik på at frstå praksis g lære sig praksis med henblik på at kunne agere g handle i praksis. Dette sker dg ikke sm t adskilte g islerede prcesser, men tværtimd sm en integreret bevægelse, hvr grundlaget fr den studerendes videnskabende læreprces er deltagelse, systematisk erfaringspsamling g refleksin. 1 Praktikstederne er kategriseret i følgende institutinstyper: - Det almenpædaggiske mråde: Dagtilbud fr børn (0 6 år) Skle- g fritidstilbud fr børn g unge (6 18 år) - Det scialpædaggiske mråde Mennesker med funktinsnedsættelser Mennesker med sciale prblemer 5 C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx

6 Den studerende skal gennem deltagelse i den daglige pædaggiske praksis frsøge at lære sig praktikstedets handlemåder. Heri ligger en understregning af, at læreprcessen i praktikken frudsætter den studerendes egen aktive deltagelse i arbejdet. Det er altså ikke tilstrækkeligt kun at bservere eller iagttage andres praksis den studerende skal selv gennem egne handlinger g refleksiner herver erfare, hvad pædaggisk arbejde er. Pædagguddannelsen Sydhavn ser dette sm et helt grundlæggende læringsaspekt i frhld til at betragte praktikken sm et selvstændigt læringsrum med særlige muligheder g vilkår fr læring. Igennem deltagelsen pnår den studerende en krpsliggjrt indsigt g erfaring, sm kan skabe grundlag fr g kvalificere den studerendes spørgsmål g refleksiner. Netp refleksin er afgørende fr, at den studerendes handlinger, sansninger g erfaringer kan blive til eksplicit viden g erkendelse. Den studerende må, gennem refleksin g teretiske vervejelser, skabe den frnødne analytiske distance til praksis, med henblik på at reflektere ver både egne g andres handlinger g mstændighederne herfr. Den studerendes deltagelse i praksis må med andres rd gøres til genstand fr en systematisk erfaringspsamling, hvr den studerendes kunnen gennem både mundtlig g skriftlig italesættelse g begrebsliggørelse kan transfrmeres til viden. Igennem denne prces, hvr uddannelsens fag g faglige elementer bidrager til at skabe frudsætninger fr teretisk analyse g kritisk refleksin, kvalificeres praktikken sm øvelsesrum g undersøgelsesfelt. Herigennem kan praktikken g undervisningen på uddannelsesstedet gennem et gensidigt supplerende g udviklende samspil bidrage til at kvalificere g udvikle den studerendes prfessinsrettede læring g videnskabelse begge steder. De uddannelsesmæssige krav g frventninger til den studerende stiger gradvist gennem de tre praktikperider. Herm hedder det videre i bekendtgørelsens signalement af praktikken (Bilag 7): Uddannelsens 3 praktikperider tilrettelægges med en prgressin, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædaggiske arbejdes kmpleksitet, g sm udvider de studerendes pmærksmhedsfelt g verblik i frhld til pædaggisk praksis g prfessin. 1. praktikperide rettes primært md den knkrete pædaggiske relatin, hvrefter fkus tillige mfatter institutinelle perspektiver i 2. praktikperide, fr endelig i 3. praktikperide at placere den pædaggiske pgave i frhld til den samfundsmæssige frandringsprces. Prgressinen relaterer sig dermed til de centrale kundskabs- g færdighedsmråder fr praktikken g knkretiseres i de faglige kmpetencemål Linjefag g praktik I praktikuddannelsen indgår linjefag sm et element i alle tre praktikperider. Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen skal det valgte linjefag, sundhed, krp g bevægelse, udtryk, musik g drama eller værksted, natur g teknik, tilrettelægges således, at det gså har sammenhæng med praktikuddannelsen ( 9, stk. 2). Fr at synliggøre denne sammenhæng har vi på Pædagguddannelsen Sydhavn udvalgt relevante faglige kmpetencemål fra linjefagene (fremhævet med kursiv) g udfldet dem i frhld til de tre praktikperider: 1. praktikperide Kendskab til linjefagets pædaggiske, plevelsesmæssige g kulturelle ptentiale i frhld til sig selv, brugerne g den pædaggiske praksis, dvs.: C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 6

7 Få øje på, beskrive g reflektere ver, hvrdan det valgte linjefag kan være med til at farve den studerendes egen tilgang til g frståelse af det pædaggiske samspil Få øje på, beskrive g reflektere ver de muligheder, sm linjefaget kan give i frhld til praktikstedets brugere Få øje på, beskrive g reflektere ver det valgte linjefag i relatin til praktikstedets pædaggiske praksis Gennem deltagelse i det daglige, pædaggiske arbejde med både spntant pståede g planlagte pædaggiske prcesser, der er udviklende, lærende g stimulerende fr brugernes liv g velfærd, er målet, at den studerende bliver i stand til at identificere g frstå det valgte linjefag sm et særligt perspektiv i relatin til sig selv, brugerne g den pædaggiske praksis. Linjefaget medtænkes ved udarbejdelsen af læringsmål. Det er ikke et krav, at der frmuleres selvstændige linjefaglige mål, men linjefaget skal inddrages sm perspektiv i et eller flere læringsmål. I praktikdkumentet dkumenteres den studerendes beskrivelser, refleksiner g vervejelser i frbindelse linjefaget. 2. praktikperide Anvende g udvikle linjefaglige prcesser, dvs.: Anvende det valgte linjefag i samspillet med brugerne g i en pædaggisk begrundet sammenhæng Begrunde det valgte linjefags betydning fr brugerne g den pædaggiske praksis Gennem planlægning, gennemførelse, dkumentatin g evaluering af pædaggiske prcesser, der fremmer brugernes selvbevidsthed g glæde ved at udtrykke g udflde sig, er målet, at den studerende bliver i stand til at msætte sin linjefaglige frståelse g indsigt til knkret pædaggisk handling. Linjefaget medtænkes ved udarbejdelsen af læringsmål. Det er ikke et krav, at der frmuleres selvstændige linjefaglige mål, men linjefaget skal inddrages sm perspektiv g metde i et eller flere læringsmål. I praktikdkumentet dkumenteres den studerendes beskrivelser, refleksiner g vervejelser i frbindelse hermed. 3. praktikperide Frstå skabende prcessers betydning fr menneskers liv g udviklingsmuligheder, dvs.: Tilrettelægge linjefaglige frløb under hensyn til brugeres frskellige frudsætninger Begrunde g udflde linjefagets pædaggiske, plevelsesmæssige g kulturelle ptentiale fr brugerne, dvs.: - Gennem planlægning, gennemførelse, dkumentatin g evaluering af pædaggiske prcesser, der fremmer brugernes liv g udviklingsmuligheder, er målet, at den studerende bliver i stand til at anvende sit linjefag i relatin til en valgt målgruppe g perspektivere det i frhld til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutinelle g persnlige betingelser. C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 7

8 Linjefaget medtænkes ved udarbejdelsen af læringsmål. Det er ikke et krav, at der frmuleres selvstændige linjefaglige mål, men linjefaget skal inddrages sm perspektiv g metde i et eller flere læringsmål. I verensstemmelse med kravet m en læringsmæssig prgressin igennem de tre praktikperider stiger gså kravene til en studerendes linjefaglige kmpetencer. Fra i første praktikperide at få øje på g kendskab til linjefaget i relatin til sig selv, brugerne g pædaggisk praksis, ver i anden praktikperide at anvende g udvikle denne frståelse i knkret pædaggisk handling til i tredje praktikperide både at tilrettelægge linjefaglige frløb g frstå skabende prcessers betydning fr menneskers liv g udviklingsmuligheder. Linjefaget skal ikke ses sm et isleret element i praktikken, men tværtimd sm en integreret del af praktikkens mål g indhld, sm gennemgås i det følgende afsnit Centrale kundskabs- g færdighedsmråder De centrale kundskabs- g færdighedsmråder (CKF er) beskriver indhldet i praktikken. De angiver således de mråder g frhld, elementer g aspekter, sm den studerende sm minimum skal have viden m, indsigt i g knkrete færdigheder inden fr. CKF erne er med andre rd praktikkens HVAD. Fr de tre praktikperider er der både ngle generelle CKF er, sm gælder fr alle tre perider g ngle specifikke, sm gælder de enkelte perider. Centrale kundskabs- g færdighedsmråder fr alle tre praktikperider: a) Praktikstedets pædaggiske g samfundsmæssige pgave g funktin, mål g pædaggiske praksis. b) Kulturelle g samfundsmæssige vilkårs betydning fr pædaggisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) g dennes (disses) behv, livskvalitet, udvikling g læring d) Etik, værdier g menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringspsamling g refleksin med henblik på dkumentatin g udvikling af pædaggisk praksis 4.5. Faglige kmpetencemål De faglige kmpetencemål angiver, hvilke knkrete færdigheder g kmpetencer, den studerende skal tilegne sig g udvikle gennem praktikfrløbet. De beskriver således, hvad den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperiden. Men samtidig angiver de gså, hvrdan den studerende skal pnå dette, det vil sige hvilken metde den studerende skal anvende fr at indfri de faglige kmpetencemål g de centrale kundskabs- g færdighedsmråder. De faglige kmpetencemål kan derfr beskrives sm praktikkens HVAD g HVORDAN. Tilsammen angiver CKF erne g de faglige kmpetencemål dermed prgressinen i de læringsmæssige krav g frventninger til den studerende gennem de tre praktikperider Første praktikperide den pædaggiske relatin I 1. praktikperide er der fkus på kernebegrebet i pædaggisk virksmhed - relatinen. Hensigten er at skærpe den studerendes pmærksmhed på, hvad der særligt kendetegner den pædaggiske relatin g på, hvilken indflydelse egne handlinger har på samspillet. Samtidig fkuseres på det at få øje på sig selv sm studerende i praktikken. C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 8

9 Centrale kundskabs- g færdighedsmråder a) Samspil g relatiner mellem deltagerne i den pædaggiske prces b) Samspilsprcessers betydning fr den enkeltes livskvalitet g udvikling, herunder egen indflydelse g betydning fr relatinen c) Kmmunikatin, samspil g knflikter i relatiner d) Magt g etik i relatiner Faglige kmpetencemål Målet fr 1. praktikperide er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædaggiske praksis, b) indgå i g udvikle betydende relatiner g støtte andres evne til etablering af relatiner, c) deltage i planlægning, gennemførelse g evaluering af pædaggiske prcesser, d) psamle g reflektere ver erfaringer fra praksis, e) begrunde g frhlde sig etisk g kritisk reflekterende til egen praksis g f) demnstrere persnlig indsigt m egne relatinsmæssige frudsætninger g sciale færdigheder 4.7. Anden praktikperide den pædaggiske institutin I 2. praktikperide er der fkus på pædaggisk praksis sm institutin. Pædaggisk arbejde fregår i vervejende grad inden fr institutiner. Det kan frstås helt knkret sm de fysiske rammer, bygninger, arkitektur g indretning. Men det kan gså frstås mere verrdnet sm det frhld, at pasning, msrg g pdragelse er et ffentligt g samfundsmæssigt anliggende, sm er bestemt af g underlagt ngle samfundsmæssige rammer g vilkår 2. Hensigten er at skærpe den studerendes pmærksmhed på de institutinelle betingelsers betydning fr (egen) pædaggisk praksis g på, hvrdan pædaggen kan være med til at skabe rum fr brugernes trivsel, udvikling g læring inden fr disse institutinelle rammer. Centrale kundskabs- g færdighedsmråder a) Pædaggisk praksis sm samfundsmæssig institutin g ffentligt anliggende b) Institutinel msrg, pdragelse g udvikling c) Institutinaliseringens betydning fr brugere g udøvere af pædaggisk praksis i lyset af de samfundsmæssige g kulturelle vilkår d) Praktikstedets rganisatin, kultur g ledelse e) Internt g eksternt samarbejde f) Magt g etik i den institutinelle ramme Faglige kmpetencemål Målet fr 2. praktikperide er, at den studerende kan a) indgå i g bidrage til tilrettelæggelsen g rganiseringen af det daglige pædaggiske arbejde, 2 Andersen, Peter Ø. (1995). Pædaggens praksis, s. 151 C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 9

10 b) deltage i udviklings- g frandringsprcesser, c) planlægge, gennemføre, dkumentere g evaluere af pædaggiske prcesser, d) dkumentere g frmidle pædaggisk praksis g e) begrunde g frhlde sig etisk g kritisk reflekterende til egen g praktikstedets praksis 4.8. Tredje praktikperide den pædaggiske prfessin I 3. praktikperide er der fkus på det pædaggiske arbejde sm prfessin. Begrebet prfessin kan betyde en særlig kategri af erhverv, sm bygger på en længerevarende uddannelse, har en særlig anerkendelse i samfundet i frhld til bestemte arbejdsfunktiner g er ledet af en særlig faglig etik. Prfessinsbegrebet knytter således an til fagets uddannelses- g vidensgrundlag, til fagets arbejdspgaver g -funktiner g til den faglige traditin g etik 3. Hensigten er, at den studerende bliver bevidst m g udvikler sin faglige identitet g prfessinsbevidsthed sm grundlag fr prfessinel handling. Specialisering Sm et centralt element i 3. praktikperide ligger desuden specialiseringen. Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 4 skal den studerende således gennem specialiseringen pnå frdybelse inden fr specifikke dele af prfessinsmrådet, samtidig med at tilegnet viden g tilegnede metder i specialiseringen skal kunne anvendes i frhld til andre dele af prfessinsmrådet. Med prfessinstilgangen understreges det, at den valgte specialisering er et integreret element i praktikperiden. De centrale kundskabs- g færdighedsmråder g de faglige kmpetencemål fr praktikperiden g fr den valgte målgruppe (se Uddannelsesbekendtgørelsens Bilag 8) skal således ikke ses sm t separate parallelfrløb, men tværtimd sm integrerede elementer, der afspejler frskellige aspekter ved pædaggisk praksis g kundskab. Centrale kundskabs- g færdighedsmråder a) Prfessinens arbejdsmråder g pgavefelt b) Pædaggiske handlefrmer g pædaggiske metder c) Prfessinens vidensfrmer, faglige kernebegreber g terminlgi, herunder det videnskabelige grundlag g videnskabelige metder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige mderniseringsprces g prfessinens histriske g kulturelle udvikling e) Prfessinsbevidsthed g -identitet f) Den pædaggiske prfessins faglige bidrag til løsning af tværprfessinelle pgaver Faglige kmpetencemål Målet fr 3. praktikperide er, at den studerende kan a) beherske den pædaggiske praksis g bidrage til udvikling g frnyelse af den pædaggiske prfessin, b) yde en målrettet indsats i frhld til en valgt målgruppes behv, 3 Laursen, Ms, Olesen g Weber (2005). Prfessinalisering en grundbg, s. 10 C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 10

11 c) redegøre fr, hvrdan teretisk g praktisk viden m en målgruppe kan kvalificere grundlaget fr pædaggisk virksmhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af g refleksin ver praksis på baggrund af (videnskabs)teretiske frudsætninger g metdiske færdigheder g e) redegøre fr egen prfessinsidentitet g frhlde sig til prfessinens handlegrundlag g udvikling 5. Samarbejdet mellem den studerende, praktikstedet g uddannelsesinstitutinen En vigtig frudsætning fr den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiderne er et tæt g gdt samarbejde mellem den studerende, praktikstedet g uddannelsesinstitutinen. Det er væsentligt, at samarbejdet præges af ligeværdighed g dermed gensidig respekt fr den pgave, sm hver af parterne skal løse. Samspillet sker inden fr de rammer, sm sættes af Uddannelsesbekendtgørelsen (inkl. bilag 7 m praktikken g fr 3. praktikperide gså bilag 8 m specialiseringen), uddannelsesstedets studierdning g den knkrete udmøntning heraf, praktikhåndbgen. I det følgende beskrives henhldsvis den studerendes, praktikstedets g uddannelsesstedets pgaver g ansvar. Da de fleste af disse pgaver g ansvarsmråder invlverer alle tre parter, beskrives de fte flere steder, men med frskellig vægtning g perspektiv. Der vil i teksten være henvisninger til det punkt, hvr pgaven eller mrådet beskrives mest udførligt Den studerendes pgaver g ansvar Uddannelsesbekendtgørelsen sætter den verrdnede ramme fr den studerendes pgaver g ansvarsmråder. I Pædagguddannelsen Sydhavns studierdning g praktikhåndbg uddybes g knkretiseres disse pgaver ligesm vres særlige krav g frventninger beskrives. Det drejer sig m følgende mråder: A. Frbesøg B. Praktikdkument C. Læringsmål D. Feltdagbg E. Praktikpgave F. Selvevaluering A. Frbesøg på praktikstedet Når praktikpladserne er frdelt, tager den studerende på et frbesøg på praktikstedet. Frmålet med besøget er: - at den studerende mødes med sin kmmende praktikvejleder g institutinens brugere g persnale - at den studerende g praktikvejlederen drøfter rllen sm studerende g de gensidige frventninger i frbindelse hermed - at den studerende stiller spørgsmål til brug fr udarbejdelse af sine læringsmål C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 11

12 - at den studerende g praktikvejlederen drøfter g indgår aftaler m arbejdstider g funktinsmråder, herunder rientering g aftaler m ferie, vagter, mødetider, transprt g særlige persnlige frhld Den studerende kntakter i frvejen praktikstedet inden fr en fastlagt tidsramme m tidspunkt fr besøget. B. Praktikdkument Den studerende skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 15 udarbejde et praktikdkument. Praktikdkumentet er et læringsrienteret arbejdsredskab til systematisk erfaringspsamling, der anvendes i samspillet mellem den studerende, praktikstedet g uddannelsesstedet sm grundlag fr fælles refleksiner, analyser, tlkninger g evalueringer i praktikvejledningen g undervisningen. I samspillet mellem den studerende g praktikstedet anvendes praktikdkumentet: sm udgangspunkt fr praktikvejledningen, hvr eksempler fra praktikdkumentet kan danne grundlag fr vejledning, refleksin g læring (jf. 15, stk. 3). sm grundlag fr praktikvejlederens udarbejdelse af midtvejsudtalelsen g den afsluttende indstilling (jf. 14, stk. 3 g 22) I samspillet mellem den studerende g uddannelsesstedet anvendes praktikdkumentet: i frbindelse med studiedage, hvr eksempler fra praktikdkumentet kan bringes med til undervisningen g danne udgangspunkt fr refleksiner g læring. i frbindelse med praktikpgaven, hvr beskrivelser g refleksiner danner grundlag fr udarbejdelsen prblemfrmulering, analyse g diskussin i frbindelse med praktikbearbejdningen, hvr uddrag af praktikdkumentet anvendes sm grundlag fr bearbejdningen af linjefaget i praktikken senere i studiet, hvr praktikdkumentet kan give inspiratin til mulige prblemstillinger i frbindelse med prjektarbejde. Frmål Frmålet med praktikdkumentet er således både at støtte den studerendes refleksin g læreprces g at evaluere g dkumentere den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden. Praktikdkumentet skal således understøtte, kvalificere g dkumentere den studerendes arbejde med læringsmålene fr praktikperiden både før, under g efter de enkelte praktikperider. Indhld Praktikdkumentet skal indehlde følgende elementer: 1. Frberedelse til praktikken Den studerendes begrundede frventninger til praktikstedet til sig selv til sit læringsmæssige udbytte C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 12

13 Eventuelle spørgsmål til praktikstedet vedr.: praktikstedets brugergruppe praktikstedets pædaggiske pgave rganisatriske frhld Overvejelser ver den kmmende praktikperide g dens sammenhæng med uddannelsen Spørgsmål, temaer eller dilemmaer fra tidligere mduler Den studerendes øvrige frberedelse til den kmmende praktikperide relevant litteratur øvrigt materiale fra uddannelsesstedet, sm har relevans fr praktikperiden 2. Dkumentatin g analyse af arbejdet med læringsmålene Beskrivelse, dkumentatin, analyse g refleksiner ver den studerendes arbejde med læringsmålene. Disse beskrivelser, analyser g refleksiner vil fte være uddrag g bearbejdede resuméer fra feltdagbgen. 3. Dkumentatin g analyse af arbejdet med linjefaget i praktikken Beskrivelse, refleksiner g vervejelser ver, på hvilken måde den studerende arbejder med sit linjefag i praktikken Ved praktikperidens afslutning afleveres fem sider fra praktikdkumentet med beskrivelser, refleksiner g vervejelser ver arbejdet med linjefaglige prcesser. Disse beskrivelser, analyser g refleksiner vil fte være uddrag g bearbejdede resuméer fra feltdagbgen. Derudver kan praktikdkumentet indehlde: Praktikkalender Praktikperidens tilrettelæggelse justeres løbende Tidsplan fr arbejdet med læringsmålene Materiale fra praktikvejledningen Plan fr vejledningstimerne Dagrdener g referater fra vejledningstimerne Anvendelse g udfrmning Udarbejdelsen af praktikdkumentet påbegyndes før praktikstart i frbindelse med praktikfrberedelsen på uddannelsesstedet (jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 16). Her reflekterer den studerende ver egne persnlige g faglige frudsætninger g frventninger til sig selv, praktikstedet g sit kmmende praktikfrløb. Undervejs i praktikperiden anvendes praktikdkumentet både til refleksin ver arbejdet med læringsmålene g til at dkumentere dette arbejde. Vedligehldelsen af praktikdkumentet sker i samarbejde med praktikstedet, bl.a. i frbindelse med vejledningstimerne, hvr elementer fra dkumentet kan bruges sm afsæt fr fælles drøftelser g refleksiner. C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 13

14 Praktikdkumentet danner grundlag såvel fr praktikstedets midtvejsudtalelse g den studerendes midtvejsevaluering sm fr praktikstedets afsluttende indstilling g den studerendes skriftlige selvevaluering. Efter praktikperiden anvendes praktikdkumentet i frbindelse med praktikbearbejdningen til refleksin ver det uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Praktikdkumentet kan udfrmes på mange frskellige måder g kan indehlde mange frskellige frmer fr dkumentatin, lige fra tekst g billeder til lydptagelser g manuelle prdukter. Dkumentet kan både være i fysisk frm sm et ringbind med de elementer, sm skal være tilgængelige fr andre. Og det kan være et elektrnisk dkument, hvrfra tekster kan udskrives, når der er brug fr det sm grundlag fr vejledning, undervisning på studiedage g praktikbearbejdning samt praktikvurdering g evaluering af læringsmålene. C. Læringsmål Den studerende skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen ved hver praktikperides begyndelse udarbejde knkrete læringsmål fr praktikperiden ( 15, stk. 2). Målene skal udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, praktikdkumentet samt uddannelsesbekendtgørelsen, herunder bilag 7 (fr 3. praktikperide tillige bilag 8). Før praktikken udarbejder den studerende freløbige læringsmål i frbindelse med praktikfrberedelsen på uddannelsesstedet. De freløbige læringsmål er den studerendes udspil til, i samarbejde med praktikstedet, at pstille de endelige læringsmål inden fr de første tre uger af praktikperiden. Læringsmålene indskrives i en matrix, sm samtidig fungerer sm dkument fr praktikvejlederens midtvejsudtalelse (se bilag 2). Læringsmålene skal sm minimum mfatte: a. Uddannelsens mål g indhldsmæssige krav, sm de frmuleres i: Uddannelsesbekendtgørelsen, herunder Bilag 7: De centrale kundskabs- g færdighedsmråder (CKF), både de, sm er fælles fr de tre praktikperider g de, sm specifikt gælder fr den enkelte praktikperide De faglige kmpetencemål fr de enkelte praktikperider 4 Pædagguddannelsen Sydhavns praktikhåndbg, herunder pkt. 4,3 m linjefag g praktik b. Praktikstedets knkretisering af CKF erne g de faglige kmpetencemål, sm de frmuleres i: Praktikstedets uddannelsesplan fr de tre praktikperider c. Den studerendes egne frudsætninger g frventninger, sm den studerende har frmuleret det i: Praktikdkumentet Fr at gøre målene så knkrete g målbare sm muligt, frmuleres hvert enkelt mål ud fra en knkretisering af følgende tre niveauer: 4 Kmpetencemålene kan evt. gså inddrages i frbindelse med, HVORDAN du vil nå dine mål, dvs. sm metde. C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 14

15 HVAD er målet, dvs. hvad er det, den studerende gerne vil vide nget m, lære, udvikle, kunne? HVORFOR vil den studerende lære, kunne eller udvikle netp det, dvs. en begrundelse, både faglig g persnlig, fr de enkelte mål? HVORDAN vil den studerende pnå sine mål, dvs. hvilke metder vil den studerende anvende fr at tilegne sig den viden, udvikle de færdigheder, lære at? Metderne skal inddrage/mfatte de tre læringsaspekter, deltagelse, systematisk erfaringspsamling g refleksin, sm er praktikkens didaktiske grundlag. Læringsmålene skal gdkendes af både praktiksted g uddannelsessted senest tre uger efter praktikstart. Læringsmålene danner grundlag fr praktikstedets midtvejsudtalelse g afsluttende indstilling samt fr den studerendes selvevaluering. Ligeledes danner læringsmålene grundlag fr uddannelsesstedets endelige vurdering af praktikperiden. Gdkendelsen af læringsmålene sker i frbindelse med et målfastlæggelsesmøde. Målfastlæggelsesmødet afhldes på Pædagguddannelsen Sydhavn inden fr de første tre uger af praktikperiden. Mødet tilrettelægges sm individuelle samtaler eller i mindre grupper med deltagelse af den studerende, praktikvejlederen g den praktikansvarlige lærer. Den studerende indsender sine læringsmål til uddannelsesstedet t dage før målfastlæggelsesmødet. D. Feltdagbg På Pædagguddannelsen Sydhavn skal den studerende skrive feltdagbg i sin praktik med henblik på at styrke sin analyse af g refleksin ver egen g pædaggisk praksis. Bag dette krav ligger den læringsmæssige frståelse, at læring i praksis frudsætter den studerendes refleksin ver egne g andres handlinger. Denne refleksin stimuleres g kvalificeres gennem begrebsliggørelse g skriftlighed, hvr skrivningen giver mental g kgnitiv afstand til hverdagens handletvang. Man kan sige, at dagbgen fungerer sm en tavs refleksinspartner, et spejl i frhld til egen praksis, hvr den studerende så at sige frlænger sin tankeprces g dermed åbner fr nye g dybere erkendelser. Samtidig har feltdagbgen en værdi i frhld til de studerendes tilegnelse af metder til indsamling g bearbejdning af viden g erfaring. Feltdagbgen er dermed et redskab til den studerendes læring g videnskabelse i praktikken. Feltdagbgen er den studerendes persnlige arbejdsredskab, men uddrag af g bearbejdede resuméer af feltdagbgen indgår i praktikdkumentet g bruges sm afsæt fr fælles refleksiner med praktikvejleder i vejledningstimerne g i frbindelse med studiedage på uddannelsesstedet. E. Praktikpgave På Pædagguddannelsen Sydhavn skal den studerende i alle tre praktikperider udarbejde en skriftlig praktikpgave. Frmålet hermed er: - at udvikle g kvalificere den studerendes analytiske g refleksive kmpetencer i relatin til egen g pædaggisk praksis - at udvikle den studerendes teretiske g metdemæssige frudsætninger fr tilvejebringelse af viden gennem praksis - at styrke, kvalificere g udvikle den studerendes kmpetence i skriftlig kmmunikatin g frmidling. Opgaven skal indhldsmæssigt tage udgangspunkt i en knkret prblemstilling, sm vedrører samspillet mellem praktikstedets brugere, persnale g den studerende selv. Denne C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 15

16 prblemstilling skal behandles gennem refleksiner ver praktikstedets g den studerendes egen praksis, sm den udflder sig i relatin til denne prblemstilling. Med udgangspunkt i knkrete situatiner g eksempler beskrives, analyseres, vurderes g diskuteres såvel børnenes/brugernes sm egne handlinger gennem inddragelse af relevante terier g frståelser. Opgaven skal udmunde i en diskussin af begrundede, pædaggiske handlefrslag, hvr etiske dilemmaer g perspektiver medreflekteres. Opgaven skal desuden indehlde/afspejle tematiseringen fr den enkelte praktikperide, sådan sm det fremgår de centrale kundskabs- g færdighedsmråder således at henhldsvis relatins-, institutins- eller prfessinsaspektet indgår i pgaven. I pgaven skal valg af prblemstilling begrundes ud fra såvel persnlig mtivatin, sm faglig relevans g aktualitet, ligesm valg af terigrundlag g undersøgelses-metde(r) skal beskrives g begrundes. Opgaven mfang er max. 10 sider ekskl. frside, indhldsfrtegnelse g litteraturliste. Praktikpgaven afleveres til uddannelsesstedet 2-3 uger før afslutningen af praktikperiden den endelige dat plyses i frbindelse med den enkelte praktikperide. Frinden skal den studerende aflevere praktikpgaven til praktikstedet fr at sikre praktikstedet mulighed fr at læse g kmmentere pgavens indhld. Opgaven fremlægges g evalueres i praktikbearbejdningen efter praktikperidens afslutning g indgår sm del af grundlaget fr tildelingen af ECTS-pint fr praktikperiden. F. Selvevaluering På Pædagguddannelsen Sydhavn skal den studerende ved afslutningen af hver praktikperide udarbejde en skriftlig selvevaluering, hvr den studerende, med afsæt i læringsmålene, evaluerer sin læring g sit uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden. Selvevalueringen kan benyttes i frbindelse med praktikstedets afsluttende indstilling g uddannelsesstedets praktikvurdering. Selvevalueringen indsendes til Pædagguddannelsen Sydhavn sammen med praktikstedets afsluttende indstilling tre uger før praktikperidens afslutning. 5.2 Praktikstedets pgaver g ansvar Ligesm den studerende har gså praktikstedet en række pgaver g ansvarsmråder, sm fastlægges i Uddannelsesbekendtgørelsen g uddybes g præciseres her i praktikhåndbgen. Det drejer sig m følgende mråder: A. Praktikstedsbeskrivelse g uddannelsesplan B. Gdkendelse af læringsmål C. Praktikvejledning D. Midtvejs- eller 2/3-udtalelse E. Afsluttende indstilling A. Praktikstedsbeskrivelse g uddannelsesplan Praktikstedet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 14 udarbejde en praktikstedsbeskrivelse, sm skal indehlde følgende: - en beskrivelse af praktikstedet, herunder: praktikstedets frmål karakteristik af praktikstedets brugergruppe C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 16

17 beskrivelse af praktikstedets arbejdsmetder - en uddannelsesplan fr de tre praktikperider i verensstemmelse med de faglige kmpetencemål g centrale kundskabs- g færdighedsmråder fr praktikken (jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 g 8), herunder: angivelse af relevant litteratur beskrivelse af hvilke specialiseringsmuligheder, praktikstedet kan tilbyde beskrivelse af, hvrdan praktikvejledningen tilrettelægges g rganiseres beskrivelse af kntakt til g samarbejde med uddannelssesstedet Praktikstedsbeskrivelsen anvendes af den studerende i frbindelse med udarbejdelsen af læringsmål (jf. 15, stk. 2), g indgår desuden i Pædagguddannelsen Sydhavns praktikbank med versigt ver de praktiksteder, sm vi samarbejder med. Praktikpladsfrum i Regin Hvedstaden har udarbejdet en fælles skabeln (se bilag 3), sm skal anvendes af alle praktiksteder, tilknyttet uddannelsesstederne her i reginen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesstedet, g Pædagguddannelsen Sydhavn inviterer derfr til temadage sm ramme fr dette samarbejde. Praktikstedsbeskrivelsen g uddannelsesplanen indsendes elektrnisk til Pædagguddannelsen Sydhavn, hvr de lægges ind i en samlet base ver praktiksteder på vres intranet. B. Gdkendelse af læringsmål Praktikstedet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2 sammen med uddannelsesinstitutinen gdkende den studerendes læringsmål senest tre uger efter praktikperidens begyndelse. De første tre uger af praktikperiden støtter praktikstedet derfr den studerende i udarbejdelsen af sine læringsmål. Gdkendelsen af læringsmålene sker i frbindelse med et målfastlæggelsesmøde. Målfastlæggelsesmødet afhldes på Pædagguddannelsen Sydhavn inden fr de første tre uger af praktikperiden. Mødet tilrettelægges sm individuelle samtaler eller i mindre grupper med deltagelse af den studerende, praktikvejlederen g den praktikansvarlige lærer fra Pædagguddannelsen Sydhavn. Frmålet med mødet er at skabe sammenhæng i læringsmålene mellem uddannelsens mål g indhldsmæssige krav, dvs. de centrale kundskabs- g færdighedsmråder g de faglige kmpetencemål, de knkrete muligheder på praktikstedet g den studerendes egne interesser, frudsætninger g frventninger. Det er praktikvejlederens pgave at sikre, at den studerendes læringsmål er frmuleret inden fr de rammer g muligheder, sm praktikstedet kan tilbyde. Ved afslutningen af mødet gdkendes læringsmålene (se bilag 4). Hvis målene ikke kan gdkendes, aftales et nyt tidspunkt fr aflevering g gdkendelse af de reviderede læringsmål inden fr fristen af de tre uger fra praktikstart. C. Praktikvejledning Praktikstedet har ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 2 ansvar fr, at den studerende mdtager praktikvejledning i verensstemmelse med de gdkendte læringsmål fr periden. Af praktikstedsbeskrivelsen skal det fremgå, hvrledes praktikvejledningen er rganiseret. Pædagguddannelsen Sydhavn lægger vægt på, at vejledningstimerne tilrettelægges kntinuerligt gennem hele periden. C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 17

18 Frmålet med vejledningen er at kvalificere den studerendes læring i praktikken, g praktikvejlederens pgave er således at støtte den studerendes refleksins- g læreprces. Den indhldsmæssige ramme fr vejledningstimerne er den studerendes læringsmål, sm gennem hele praktikperiden vil være fast punkt på dagsrdenen. Udgangspunktet fr vejledningen er praktikdkumentet med den studerendes indsamlede materiale med beskrivelser af g refleksiner ver egen g praktikstedets daglige pædaggiske praksis (jf. 15, stk. 3). Hermed bliver praktikdkumentet grundlag fr dialg g supervisin. Ud ver disse frmelt fastsatte pgaver g ansvarsmråder, har praktikvejlederen en række særlige pgaver g funktiner med henblik på at støtte den studerendes lærings- g uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Det drejer sig bl.a. m: at intrducere den studerende til praktikstedets brugere g persnale g til de daglige arbejdsfrmer g rutiner, g hermed støtte den studerendes integratin i institutinens praksisfællesskab at støtte den studerendes refleksin ver g analyse af egen g praktikstedets pædaggiske praksis, dvs. fungere sm spejl fr den studerendes læring at give g mdtage kritik g hjælpe den studerende til at se tingene fra andre perspektiver g synsvinkler at rådgive den studerende i knkrete, pædaggiske spørgsmål at vejlede den studerende i frhld til planlægning af praktikperiden g af pædaggiske frløb g prcesser at inspirere g smitte den studerende med eget engagement g egen faglighed at støtte g anerkende den studerendes selvstændige udspil g initiativer at være msrgsfuld g nærværende i frhld til den studerendes phld på praktikstedet at vurdere g bedømme den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden 5. D. Midtvejs- eller 2/3-udtalelse Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen 14, stk. 3 skal praktikstedet, senest når 2/3 af praktikperiden er frløbet, efter drøftelse med seminariet g den studerende, udtale sig m, hvrdan den studerende kan pfylde de knkrete læringsmål i resten af periden. I 1. praktikperide frmulerer praktikstedet denne udtalelse skriftligt sm kmmentarer i skemaet med den studerendes gdkendte læringsmål. Af disse kmmentarer skal det således tydeligt fremgå, på hvilken måde den studerende kan arbejde med sine læringsmål med henblik på at få dem indfriet g praktikperiden gdkendt. Da hensigten med udtalelsen er at give den studerende mulighed fr at nå at arbejde med de læringsmål, sm endnu ikke er pfyldt, indsendes udtalelsen til uddannelsesstedet midtvejs periden, da 1. praktikperide er relativt krt. Sammen med udtalelsen indsendes Skema til midtvejsudtalelse (se bilag 5). I 2. g 3. praktikperide afhlder praktikstedet et møde med deltagelse af den studerende g den praktikansvarlige lærer fra Pædagguddannelsen Sydhavn senest når 2/3 af praktikperiden er frløbet. Frmålet med mødet er, at praktikstedet skal udtale sig m, hvrdan den studerende kan pfylde de knkrete læringsmål i resten af praktikperiden. Udtalelsen frmuleres skriftligt sm kmmentarer i skemaet med den studerendes gdkendte læringsmål g indsendes efter mødet til uddannelsesstedet sammen med Skema til midtvejsudtalelse (se bilag 5). 5 Jensen, Pulsen g Østergaard: Praktikvejledning i pædagguddannelsen vejledningsprfiler g vejledningsrum. C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 18

19 E. Afsluttende indstilling Senest tre uger før afslutningen af praktikperiden skal praktikstedet ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 22 afgive en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesstedet m, hvrvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden i frhld til læringsmålene kan gdkendes. Praktikdkumentet skal inddrages i indstillingen, sm frmuleres sm en udtalelse, hvr den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i frhld til læringsmålene vurderes. Grundlaget fr praktikvurderingen er således de mål, sm blev fastlagt ved praktikperidens start, g det, der skal vurderes, er, m den studerende har indfriet disse mål. Da det læringsmæssige grundlag i praktikken er den studerendes deltagelse, systematiske erfaringspsamling g refleksin, vil det uddannelsesmæssige udbytte af de pstillede læringsmål skulle vurderes i frhld hertil. Udtalelsen skal munde ud i Indstilling til Gdkendelse eller Indstilling til Betænkelig ved gdkendelse. Udtalelsen indsendes til Pædagguddannelsen Sydhavn sammen med Skema til afsluttende indstilling (se bilag 6) g inddrages i den løbende vejledning af den studerende. (Se prcedure fr den endelige praktikvurdering under punkt 5.3, E). 5.3 Uddannelsesinstitutinens pgaver g ansvar Også uddannelsesinstitutinens verrdnede pgaver g ansvarsmråder er fastlagt i Uddannelsesbekendtgørelsen g uddybes g knkretiseres i det følgende: A. Frdeling af praktikpladser B. Praktikfrberedelse C. Gdkendelse af læringsmål D. Studiedage E. 2/3-møde F. Praktikvurdering G. Praktikbearbejdning A. Frdeling af praktikpladser Praktikpladserne tildeles Pædagguddannelsen Sydhavn via Regin Hvedstadens praktikpladssekretariat, hvrefter praktikkrdinatrerne frdeler pladserne mellem de enkelte uddannelsessteder i reginen. Uddannelsesstederne har ikke indflydelse på, hvilke praktikinstitutiner, der tildeles g er frpligtet på at benytte de pladser, der anvises. Ligeledes er praktikstederne frpligtet på at mdtage de studerende, de får tilbudt. Det er ikke tilladt fr uddannelsesstederne eller de studerende selv at finde praktikpladser. Arbejdsgangen frud fr hver praktikperide er følgende: 1. Uddannelsesstederne meddeler t gange årligt behvet fr praktikpladser til sekretariatet fr Hvedstadsreginens Praktikpladsfrum. 2. Praktikpladssekretariatet tilvejebringer via kmmunerne en pulje af praktiksteder svarende til det indmeldte behv. Den samlede versigt ver praktikpladser tilgår de 11 seminarier. 3. Praktikkrdinatrerne mødes g frdeler praktikstederne imellem sig. 4. Det enkelte uddannelsessted frdeler praktikstederne til studerende. C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 19

20 5. Uddannelsesstedet udsender uddannelsesaftaler til praktikstederne med navn(e) på studerende fr den kmmende praktikperide, samt dater fr studiedage. 6. Den studerende bliver bedt m at træffe aftale m frbesøg på praktikstedet. På Pædagguddannelsen Sydhavn frdeles praktikpladserne blandt de studerende efter ensartede regler, der er vedtaget af vres fællesråd. Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal det tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperiderne pnår et bredt kendskab til den pædaggiske praksis ( 13, stk. 4). Fr at sikre denne bredde følger frdelingen af praktikpladser følgende principper: - mindst en af de t første praktikperider gennemføres ved et praktiksted, hvis virksmhed retter sig md børn, unge eller vksne i almindelighed - de t første praktikperider gennemføres ved frskellige typer af praktiksteder - ved den tredje praktikperide tilstræbes det, at den studerendes ønske m specialisering så vidt muligt pfyldes blandt de tildelte praktikpladser Med udgangspunkt i disse principper udarbejder Pædagguddannelsen Sydhavn en knkret frdelingsprcedure fr de tre praktikperider under hensyntagen til det knkrete antal tildelte pladser. Infrmatin m praktikstederne Pædagguddannelsen Sydhavn pretter en praktikbank på intranettet med versigt ver de praktiksteder, sm vi samarbejder med. Praktikbanken vil være pdelt i institutinstyper g indehlde links til praktikstedsbeskrivelser g uddannelsesplaner på praktikstedernes hjemmesider. B. Praktikfrberedelse Før hver praktikperide er der 1-2 ugers praktikfrberedelse på uddannelsesstedet, hvr de studerende præsenteres fr praktikperidens mål g centrale kundskabs- g færdighedsmråder (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 16). Desuden intrduceres de studerende til praktikken sm øvelsesrum g undersøgelsesfelt g til de særlige lærings- g videnskabsteretiske frståelser g metder, der knytter sig til læring i g undersøgelse af praksis. Endvidere vejleder uddannelsesstedet de studerende i udarbejdelsen af praktikdkumentet samt i pstilling af knkrete læringsmål fr periden. Studiegrupper I frbindelse med frberedelsen til praktikperiderne danner de studerende studiegrupper. Disse grupper skal under praktikken arbejde med faglige spørgsmål g være bagland fr den enkelte studerende. Grupperne kan dannes ud fra faglige, gegrafiske eller institutinstypiske kriterier. Tavshedspligt g magtanvendelse Før den første praktikperide skal de studerende desuden have undervisning i lvgivningen m tavshedspligt g magtanvendelse samt de etiske vervejelser i frbindelse hermed. C. Gdkendelse af læringsmål Uddannelsesinstitutinen skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2 sammen med praktikstedet gdkende den studerendes læringsmål senest tre uger efter praktikperidens begyndelse. Gdkendelsen af læringsmålene sker i frbindelse med et målfastlæggelsesmøde. C:\Users\rest\AppData\Lcal\Micrsft\Windws\Temprary Internet Files\Cntent.Outlk\01B2NO01\Praktikhåndbg revideret dcx 20