Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 1 Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 1 Rapport 516-2014"

Transkript

1 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 1 Rapport

2 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 1 Rapport Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): ISBN: Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport

4 1 Indledning VVM-proces og inddragelse af offentligheden Det videre forløb Læsevejledning Projektbeskrivelse Anlæg af ny Storstrømsbro Broanlæg Landanlæg Eksternt produktionsareal i Nakskov Ny sejlrende til Orehoved Havn Omlægning af søkabler Klapning af marine overskudsmaterialer på Kogrunden Anlægstrin for broen Anlægstrin for landanlæg Trafik i anlægsfasen Affaldsmængder Graveplan Nedrivning af eksisterende bro Beskrivelse af eksisterende bro ANLÆGSTRIN FOR NEDRIVNING Beskrivelse af løsninger for nedrivning Metode Kortlægning Metode ved miljøvurdering Oversigt over potentielle påvirkninger Definition af 0-alternativ Kumulative effekter Referencer Miljøvurdering af 0-alternativ Beskrivelse af 0-alternativet Konsekvenser af 0-alternativet s driftsfase Drift og vedligehold i 0-alternativet Konsekvenser af 0-alternativet s anlægsfase Anlægsarbejder i 0-alternativet Trafikafvikling i anlægsfasen Aktiviteter og miljøpåvirkninger ved 0-alternativet Sammenfattende vurdering Referencer Lovgrundlag Metode VVM, MV og habitatbekendtgørelsen VVM-bekendtgørelsen Lov om miljøvurdering af planer og programmer Habitatbekendtgørelsen Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 1

5 Landsplandirektiver Grundvands- og drikkevandsinteresser Cirkulære om planlægning af arealanvendelse indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed National lovgivning Fredninger Planloven Miljømålsloven Naturbeskyttelsesloven Skovloven Jagt- og vildtforvaltningsloven Vandløbsloven Museumsloven Miljøbeskyttelsesloven Råstofloven Vandforsyningsloven Jordforureningsloven Byggeloven Sommerhusloven Kystbeskyttelsesloven Havmiljøloven Klapbekendtgørelsen Lov om sikkerhed til søs Havneloven Referencer Planforhold Metode Kommuneplan Zoneinddeling Kystnærhedszone Kulturarvsarealer Friluftsliv Kulturmiljø Jordbrugsområder med beskyttelsesinteresser Lavbundsarealer Skovrejsningsområder Højspændingsledninger og kabler Kommuneplanrammer Lokalplaner Referencer Landskab og visuelle forhold Metode Eksisterende forhold Landskabets dannelse Geologiske og landskabelige værdier Væsentlige træk i det eksisterende landskab Væsentlige rumlige og visuelle elementer i det eksisterende landskab Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 2

6 Opdeling af det eksisterende landskab i landskabskarakterområder Konsekvenser i anlægsfasen Sjælland - Påvirkning af landskabet i område B: Rosenfeldt Sjælland - Påvirkning af landskabet i område C: Vordingborg Sjælland - Påvirkning af landskabet i område D: Masnedø Falster - Påvirkning af landskabet i område J: Orehoved Konsekvenser i driftsfasen af ny bro inden nedrivning af eksisterende bro Sjælland Påvirkning af landskabet i område B: Rosenfeldt Sjælland Påvirkning af landskabet i område C: Vordingborg Sjælland Påvirkning af landskabet i område D: Masnedø Falster - Påvirkning af landskabet i område J: Orehoved Konsekvenser i nedrivningsfasen Sjælland Nærvirkning af landskabet i område C: Vordingborg Sjælland Nærvirkning af landskabet i område D: Masnedø Falster - Fjernvirkning på landskabet i område H: Havnsø Næb Falster - Nærvirkning på landskabet i område I: Gåbense Falster - Nærvirkning på landskabet i område J: Orehoved Konsekvenser i driftsfasen Sjælland - Påvirkning på landskabet i område B: Rosenfeldt Sjælland - Påvirkning af landskabet i område C: Vordingborg Sjælland - Påvirkning af landskabet i område D: Masnedø Falster - Påvirkning af landskabet i område I: Gåbense Falster - Påvirkning af landskabet i område J: Orehoved Referencer Arkæologi og kulturarv Metode Eksisterende forhold Arkæologiske fund Kulturarvsarealer Fredede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Fredede og bevaringsværdige bygninger Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier Broer og bygværker Konsekvenser i anlægsfasen Arkæologiske fund Kulturarvsarealer Fredede fortidsminder Fredede og bevaringsværdige bygninger Beskyttede sten- og jorddiger Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier Broer og bygværker Konsekvenser i nedrivningsfasen Arkæologiske fund Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 3

7 Fredede og bevaringsværdige bygninger Broer og bygværker Konsekvenser i driftsfasen Fredede fortidsminder Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier Referencer Friluftsliv Metode Eksisterende forhold Rekreative områder Skove Stisystemer Friluftsområder Fritidshavne Badestrande Jagt Lyst- og fritidsfiskeri Diverse friluftsforeninger Konsekvenser i anlægsfasen Rekreative områder Skove Stisystemer Friluftsområder Fritidshavne Badestrande Jagt Lyst og fritidsfiskeri Diverse friluftsforeninger Konsekvenser under drift af ny bro inden nedrivning af eksisterende bro Fritidshavne Fritidssejlads Konsekvenser i nedrivningsfasen Rekreative områder Skove Stisystemer Friluftsområder Fritidshavne Badestrande Jagt Lyst- og fritidsfiskeri Diverse friluftsforeninger Konsekvenser i driftsfasen Rekreative områder Skove Stisystemer Friluftsområder Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 4

8 Fritidshavne Badestrande Jagt Lyst- og fritidsfiskeri Diverse friluftsforeninger Referencer Luft og klima Metode Eksisterende forhold Konsekvenser i anlægsfasen Lokale emissioner fra anlægsarbejder CO 2-udslip fra materialer, anlægsarbejder og transport Støv Konsekvenser i nedrivningsfasen Nedrivningsarbejder og transport Støv Konsekvenser i driftsfasen Referencer Lys Metode Eksisterende forhold Konsekvenser i anlægsfasen Konsekvenser under drift af ny bro inden nedrivning af eksisterende bro Konsekvenser i nedrivningsfasen Konsekvenser i driftsfasen Befolkning, erhverv og socioøkonomi Metode Eksisterende forhold Fiskeri Konsekvenser i anlægsfasen Befolkning Påvirkning af friluftsliv Socioøkonomiske forhold Konsekvenser i nedrivningsfasen Befolkning Påvirkning af friluftsliv Socioøkonomiske forhold Konsekvenser i driftsfasen Befolkning Påvirkning af friluftsliv Socioøkonomiske konsekvenser Referencer Plante- og dyreliv på land Metode Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 5

9 Dataindsamling Baggrund for vurderinger Eksisterende forhold Beskyttede naturtyper og øvrige naturtyper Beskyttede dyrearter Øvrige dyrearter Konsekvenser i anlægsfasen Beskyttede naturtyper Øvrige naturtyper Beskyttede dyrearter Øvrige dyrearter Konsekvenser i nedrivningsfasen Beskyttede naturtyper Øvrige naturtyper Beskyttede dyrearter Øvrige dyrearter Konsekvenser i driftsfasen Beskyttede naturtyper Øvrige naturtyper Beskyttede dyrearter Øvrige dyrearter Referencer Forurenet jord Metode Eksisterende forhold Forureningskortlagte lokaliteter Banearealer Veje Øvrige oplysninger om (mulig) forurening Konsekvenser i anlægsfasen Forurenede og muligt forurenede arealer Ukendte/ikke kortlagte forureninger Tilførsel af udefra kommende jord/sedimenter Jordhåndtering Mellemoplag og genbrug af overskudsjord Grundvandssænkning Risiko for ny forurening Konsekvenser i nedrivningsfasen Forurenede og muligt forurenede arealer Ukendte/ikke kortlagte forureninger Jordhåndtering Mellemoplag og genbrug af overskudsjord Grundvandssænkning Risiko for ny forurening Konsekvenser i driftsfasen Referencer Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 6

10 16 Grundvand Metode Eksisterende forhold Geologi Drikkevandsinteresser Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Nitratfølsomme indvindingsområder og generelle indsatsområder Grundvandsmagasiner Dæklag/sårbarhed Vandindvinding Konsekvenser i anlægsfasen Konsekvenser i nedrivningsfasen Konsekvenser i driftsfasen Referencer Overfladevand Metode Eksisterende forhold Storstrømmen Vandløb Søer Konsekvenser i anlægsfasen Erosion i vandløb Næringsstoffer, suspenderet stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer Konsekvenser i nedrivningsfasen Konsekvenser i driftsfasen Det fremtidige afvandingssystem Erosion Stoffer i vejvand Stoffer i banevand Vurdering af påvirkninger Referencer Råstoffer Metode Eksisterende forhold Forbrug af råstoffer og materialer i anlægsfasen Forbrug af råstoffer og materialer i nedrivningsfasen Forbrug af råstoffer og materialer i driftsfasen Referencer Affald Metode Konsekvenser i anlægsfasen Affaldsmængder Miljøfremmede stoffer i bygningsmaterialer Håndtering og bortskaffelse af affald Konsekvenser i nedrivningsfasen Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 7

11 Affaldsmængder Miljøfremmede stoffer i bygningsmaterialer Håndtering og bortskaffelse af affald Bortskaffelsesfordeling Konsekvenser i driftsfasen Referencer Storstrømmen Plante- og dyreliv i Storstrømmen Natura 2000 områder Klappladser Omlægning af søkabler Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Overvågning Mangler Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 8

12 1 INDLEDNING Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kommende anlæg af Femern Bæltforbindelsen. Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstrafik, der vil komme, når Femern Bælt-forbindelsen åbner i Folketinget igangsatte derfor i 2011 en forundersøgelse af Handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen med henblik på at få kortlagt, hvordan jernbane- og vejtrafikken over Storstrømmen opretholdes på den samfundsøkonomisk mest rentable måde. Forundersøgelsen, som blev afsluttet i 2012, anbefalede at koncentrere det videre arbejde om anlæg af en ny bro med dobbeltsporet jernbane og vej samt at rive den eksisterende bro ned. Med trafikaftale af 21. marts 2013 om En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev parterne enige om, at anlægge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro med cykel- og gangsti over Storstrømmen mellem Vordingborg og Orehoved. Den eksisterende bro vil blive revet ned som en del af det samlede arbejde. Figur 1-1. Placering af ny bro med vej (rød signatur) og bane (blå). En beslutning om at anlægge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen vil sikre den fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa. En ny kombineret vej- og jernbanebro vil også sikre den lokale og regionale mobilitet, hvor det er vigtigt at opretholde vejforbindelsen over Storstrømmen af hensyn til den lokale trafik mellem Falster og Sydsjælland. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 9

13 1.1 VVM-proces og inddragelse af offentligheden Inden der kan fremsættes forslag til anlægslov for etablering af en ny Storstrømsbro, skal der foretages en Vurdering af anlæggets Virkninger på Miljøet (VVM). VVM-undersøgelsen skal gennemføres i overensstemmelse med EU s VVM-direktiv. Formålet med VVM-undersøgelsen er at undersøge forskellige forslag til en ny Storstrømsbro, herunder belyse de miljømæssige konsekvenser heraf. Samtidig er det et vigtigt formål, at VVM proceduren giver offentligheden og myndighederne mulighed for at komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med projektet. VVM-undersøgelsen skal belyse anlæggets kort- og langsigtede påvirkninger af befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samt arkitektonisk og arkæologisk kulturarv og afledte socioøkonomiske effekter skal undersøges, beskrives og vurderes. VVM-undersøgelsen skal desuden sikre, at anlægsprojektet tilpasses omgivelserne bedst muligt, og at eventuelle påvirkninger på miljøet mindskes. Hvor det er relevant, udpeges foranstaltninger, der kan kompensere for anlæggets konsekvenser for omgivelserne. Som led i en VVM-undersøgelse skal der gennemføres en offentlig høring, hvor offentligheden har mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet. Dokumenter, der fastlægger rammerne for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, når disse udarbejdes og vedtages af en statslig myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse, er desuden omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven) /Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013/. Det betyder, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til denne lov foruden VVMlovgivningen. Da indholdet af miljøvurderingen jf. miljøvurderingsloven i stor grad er sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse, kan VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdes som en samlet rapport. Nærværende miljørapport er derfor udfærdiget således at den dækker alle aspekter, der er påkrævet i henhold til både VVM-bekendtgørelsen og Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Projektets første offentlige høring blev gennemført i forbindelse med udsendelsen af idéfaseoplægget til forundersøgelsen Handlemuligheder for Storstrømsforbindelsen i januar 2012, hvori der indgik fem mulige scenarier. I den anledning modtog Banedanmark i alt 70 henvendelse med idéer, forslag og bemærkninger, som alle blev vurderet og kommenteret. Høringsnotatet kan læses på vejdirektoratets projekthjemmeside for Storstrømsprojektet. Offentligheden vil blive inddraget endnu en gang i forbindelse med VVM-redegørelsen. Det er således en vigtig del af VVM-processen, at man benytter den viden, som miljøundersøgelserne og de offentlige høringer frembringer til at fastlægge en udformning af en ny Storstrømsbro, så der tages hensyn til miljøet svarende til EU-direktivets intentioner. Anlæggene og deres virkninger på miljøet beskrives i enkeltheder. Beskrivelsen offentliggøres, så der kan sikres en offentlig debat om virkningerne på miljøet. VVM-redegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere miljøpåvirkningerne som følge af projektet og sammenligne alternativer. 1.2 Det videre forløb VVM-redegørelsen vil blive fremlagt i offentlig høring i otte uger, så der sikres en offentlig debat om resultaterne. Efter den offentlige høring af VVM-undersøgelsen vil Vejdirektoratet behandle høringssvarene som resumeres og offentliggøres i et høringsnotat. Herefter bliver der udarbejdet en indstilling til Transportministeriet med henblik på en politisk drøftelse og stillingtagen til projektet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 10

14 2 LÆSEVEJLEDNING Nærværende VVM-redegørelse starter med en indledning, hvor det samlede Storstrømsbroprojekt kort præsenteres. Herefter findes en overordnet projektbeskrivelse for hhv. anlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro. I Kapitel 4 beskrives metoden for den gennemførte miljøvurdering. Desuden vises en oversigt over projektets potentielle påvirkninger, hvoraf sammenhængen mellem projektets aktiviteter, type af påvirkning og den receptor, der påvirkes fremgår. Oversigten dækker de forskellige faser i anlæg og drift af broanlæg, vej, bane på hhv. land og vand, og danner udgangspunktet for miljøvurderingerne af de forskellige fagemner. I Kapitel 5 vurderes konsekvenserne af 0-alternativet. Det vil sige den situation som vil være i fremtiden, hvis Storstrømsbroprojektet ikke gennemføres. Kapitel 6 rummer det lovgivningsmæssige grundlag for miljøvurderingerne, mens de gældende planforhold fremgår af Kapitel 7. Den samlede beskrivelse af miljøpåvirkningerne i henholdsvis anlægs- og driftsfasen og nedrivning af den eksisterende bro findes i Kapitel Kapitel 22 omfatter konsekvensvurdering af Natura 2000 områder. Hvert af de enkelte miljøfagkapitler er opbygget med en indledende metodebeskrivelse i forhold til dataindsamling og grundlag, efterfulgt af en beskrivelse af de eksisterende miljøforhold, der danner grundlaget for miljøvurderingerne. Miljøvurderingerne er foretaget hhv. for anlægsfasen af den ny bro, nedrivningsfasen og driftsfasen, hvor den nye bro er i drift, mens den gamle er revet ned. Der vil være en mellemfase hvor den nye bro er taget i drift, mens den eksisterende stadig står. Det kan få betydning for nogle fagemner som fx visuelle forhold, påvirkning på befolkningen og vandgennemstrømning. For de fagemner, hvor denne fase har en betydning er den beskrevet til sidst i fagkapitlet efter de øvrige faser. I Kapitel 23 og 24 er vurderet konsekvenser af henholdsvis klapning og flytning af søkabler. Kumulative effekter er samlet i Kapitel 25. De afværgeforanstaltninger, der i forbindelse med miljøvurderingerne er fundet nødvendige at indarbejde i projektet med henblik på at eliminere, reducere eller neutralisere eventuelle negative påvirkninger på miljøet er samlet i en oversigt i Kapitel 26 for hhv. anlægs, nedrivnings- og driftsfasen. Endelig opstilles forslag til overvågningsprogram (Kapitel 27), der beskriver hvorledes Vejdirektoratet påtænker at overvåge projektets væsentligste miljøpåvirkninger. Kapitel 28 viser en oversigt over eventuelle mangler i forbindelse med miljøvurderingen, der omfatter punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller hvor der er mangler i videns grundlaget. VVM-redegørelsen er delt op i en Del I, der omfatter kapitlerne 1 til 19, og en Del II, der omfatter kapitlerne 20 til 28. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 11

15 3 PROJEKTBESKRIVELSE I dette kapitel beskrives det samlede Storstrømsbroprojekt fordelt overordnet på anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro, hver med de delaktiviteter, der hører til de respektive faser. I miljøvurderingen er lagt en række forudsætninger ind om udformning af projektet, og som er vist på figurer i miljøvurderingen. I detailprojekteringsfasen kan komme mindre ændringer af udformningen af projektet, som dog ikke har betydning for miljøvurderingen. 3.1Anlæg af ny Storstrømsbro Projektet omfatter anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen mellem Masnedø og Falster. Broen forsynes desuden med en dobbeltrettet fælles cykel/gangsti. Broen vil have et forløb som vist på oversigtskortet i figur 3-1. Den nye bro vil erstatte den eksisterende Storstrømsbro fra 1937, der er nedslidt og ikke lever op til kravene til togtrafikken, når Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland åbner i Den eksisterende Storstrømsbro rives derfor ned som en del af det samlede projekt, når den nye bro er opført og taget i brug. Projektet omfatter overordnet anlæg af selve broen og de tilknyttede landanlæg samt en række tilknyttede aktiviteter. Aktiviteterne er i hovedtræk: Eksternt produktionsareal i Nakskov Ny sejlrende til Orehoved havn Omlægning af søkabler mellem Falster og Masnedø/Sjælland Klapning af marine overskudsmaterialer For at bygge broen er det nødvendigt at nedrive af dele af gartneriet på Masnedø og enkelte bygninger på Falster, som ligger i vejen for broen og dens landanlæg. Efter anlæg af den nye bro og nedrivning af den eksisterende bro forventes det, at der kommer til at køre i størrelsesordenen 54 persontog og 60 godstog pr. døgn på den nye bro. På vejen forventes en årsdøgntrafik på ca køretøjer BROANLÆG Broen forventes bygget som en stål- eller betonbjælkebro med jernbane, vej og cykel/gangsti. Den har en samlet længde på ca. 4 km målt mellem ende understøtningerne. På Masnedø ligger broens ende understøtning inde på land ca. 120 m fra kystlinjen. På land ligger bane og vej ca. 10 m over eksisterende terræn. På Falster ændres kystlinjen, da broens ende understøtning ligger ca. 400 m fra kystlinjen, idet der opbygges en dæmning ud fra kysten. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 12

16 Figur 3-1. Visualisering af ny Storstrømsbro uden pylon (øverst) og variant med pylon (nederst). Der bliver en frihøjde under broen på ca. 26 m ved sejlrenden. Der er ca. 50 bropiller med ca. 80 meters afstand, dog med to gennemsejlingsfag på hver 160 m for ensrettet trafik, udformet som bjælkebroer i forspændt beton (Figur 3-1, øverst). Der etableres køreledningsanlæg over jernbanen og rækværk langs siderne. Der miljøvurderes desuden en variant af broen, hvor de to gennemsejlingsfag er forsynet med en pylon (Figur 3-1, nederst). Pylonen vil have en højde på op til 120 m over havoverfladen. Pylonen er forsynet med ca. 27 skråstag på hver side, som rækker op til 160 m ud til hver side, svarende til bredden på gennemsejlingsfagene. Pylonen er ca. 7 m bred. I varianten med pylon kan gennemsejlingsbredden eventuelt øges op til 200m. Broens nyttebredde er ca. 24 m bestående af ca. 12 m til dobbeltsporet jernbane og nødfortove, ca. 9 m til tosporet vejbane og ca. 3 m til dobbeltrettet cykel/gangsti. Hertil kommer kantbjælker og autoværn mellem vej og sti henholdsvis jernbane. Broen dimensioneres til en hastighedsgrænse på 80 km/t for vejtrafik, og 200 km/t for persontogtrafik og 120 km/t for godstogstrafik. Den eneste belysning på den nye bro forventes at være stibelysning, der monteres i rækværket. Gennemsejlingsfagene belyses i nødvendigt omfang af hensyn til skibstrafikken og sejladssikkerheden. Overfladevand fra broen afledes via afløb til broens underside, hvorfra det falder ned i Storstrømmen. Tæt inde ved land forventes overfladevandet opsamlet i en ledning og ført til et bundfældningsbassin på land. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 13

17 3.1.2 LANDANLÆG Fra broens landfæster etableres dæmningsanlæg med jernbane, vej og sti frem til den eksisterende vej og jernbane. Projektet omfatter udover knap 4 km broanlæg over hav yderligere ca. 6,5 km nyt vejanlæg på land. Heraf er ca. 4.5 km vejanlæg lokale veje og serviceveje på hhv. Masnedø og Falster. Projektet omfatter ligeledes ca. 6 km nyt jernbaneanlæg fra Masnedsundbroen til det eksisterende jernbanetracé ved Gåbense på Falster. Knap 4 km ligger på selve broanlægget. På Falster arbejdes med 2 varianter af højden på dæmningerne til vej- og jernbane anlæg. På Masnedø påbegyndes ombygning af hovedtraceet umiddelbart syd for Masnedsundbroen. Derudover forventes nedenstående lokalveje på Masnedø ombygget (Figur 3-2): Ombygning/nedlægning af Brovejen langs med den eksisterende jernbanedæmning fra krydset ved Viaduktvej. Ombygning og forlængelse af Viaduktvej til evt. ny rundkørsel vest for fremtidigt dæmningsanlæg Ny tilslutning af Maagevej til Viaduktvej. Ændret vejadgang til Vesthavnen via nyanlæg af vejstrækning parallelt med Vesthavnen placeret umiddelbart syd for havneanlægget. Anlæg af ny lokalvej mellem rundkørslen og ovenstående beskrevet adgangsvej til Vesthavnen. Servicevej fra Brovejen rundt om brofæstet til ny bro på Masnedø inkl. vendeplads. Vordingborg Vesthavn Viaduktvej Mågevej Brovejen Gødnings -havnen Masnedøvej Figur 3-2. Nye veje på Masnedø. Vejanlægget er angivet med den fedeste streg. Banen ligger på den østlige side. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 14

18 På Falster etableres den nye vej fra Storstrømsbroen i et nyt trace frem til Storstrømsvej syd for Gåbense. Derudover ombygges nedenstående lokalveje på Falster (Figur 3-3): Etablering af ny rundkørsel, hvor den nye vej krydser Gåbensevej. Forlægning af den nordlige del af Storstrømsvej mod nord/vest, med ny tilslutning i Orehoved Langgade, og nyt bygværk for underføring af Storstrømsvej under den nye vej- og jernbanedæmning. Etablering af servicevej langs med foden af dæmningen omkring brofæstet. Der etableres eventuelt en arbejdsvej til Orehoved Havn vest om Orehoved by. Orehoved Havn Orehoved Brovænget Orehoved Langgade Storstrømsvej Gåbensevej Gåbense Strandvej Figur 3-3. Nye veje på Falster. Vejanlægget er angivet med den fedeste streg. Banen ligger på den østlige side. Ændringerne i vej- og baneanlæg medfører ændrede adgangsforhold til en række ejendomme på Masnedø og Falster. Enkelte ejendomme langs Storstrømsvej på Falster skal rives ned. Viaduktvej føres i dag under den eksisterende jernbane i et eksisterende bygværk. Jernbanedæmningen fjernes på dette sted og formodentlig mod nord til den nye dæmning, hvorved Viaduktvej kan retableres med dobbeltrettet trafik i stedet for som i dag med ensrettet trafik gennem viadukten. Viaduktvej forlænges mod vest, og der etableres i forbindelse hermed et nyt bygværk under den nye vej- og jernbanedæmning. Bygværket etableres med en bredde, så der kan etableres to kørespor på forlængelsen af Viaduktvej. For at gøre det muligt at opretholde vej- og stitrafikken mellem Masnedø og Falster i hele anlægsperioden, etableres eventuelt en underføring under den nye dæmning på Falster. Etableres denne underføring ikke, vil trafikken over Storstrømmen skulle afbrydes ca uger. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 15

19 Den endelige udformning af lokalvejnettet fastlægges først i forbindelse med detailprojekteringen. Afvandingssystemet på Masnedø forventes at blive etableret med to udløb til Masnedsund. Det ene er til både vej- og banevand med bundfældningsbassin, det andet er til banevand uden bassin. Mod syd etableres et udløb til Storstrømmen med bassin, som eventuelt placeres vest for jernbanen, hvor rampen ender. Ved landanlægget på Falster afvandes vej og jernbane på vestsiden af anlægget med en åben grøft med nedsivning og udledes via et bundfældningsbassin til Storstrømmen. På østsiden etableres en grøft til banevand uden bassin. Ved den nye rundkørsel på Storstrømsvej etableres et bundfældningsbassin til opsamling af vejvand med afløb gennem den eksisterende afvandingsgrøft på østsiden af det eksisterende anlæg til Storstrømmen. Bassinerne ses på figurer i Kapitel 17. I forbindelse med ekspropriationsforretningen besluttes, hvad der skal ske med arealer på Masnedø og Falster, der ikke længere skal indgå i Storstrømsforbindelsen. Selve vejen med asfalt, belysning, skilte m.v. vil blive fjernet. Dette vil også være tilfældet for jernbanen, hvor skinner, sveller og skærver samt signalanlæg mv. fjernes. På Masnedø forventes det, at hovedparten af den eksisterende dæmning bliver liggende, bortset fra den nordligste del af jernbanedæmningen nord for Viaduktvej, som formentlig fjernes helt eller delvist. Kystlinjen på Falster ændres, da den nye dæmning med broens landfæste anlægges ca. 400 m ud fra kystlinjen (Figur 3-4). Miljøvurderingen omfatter 2 varianter: 1) en med landvinding mellem den nuværende kystlinje mod Orehoved og den nye dæmningsspids, og mellem dæmningsspidsen og kystlinjen mod øst, henover den nuværende dæmning, som så jævnes ud, 2) og en uden landvinding. Det forventes at eventuelt indvundne arealer kan anvendes til landbrug og/eller strandeng. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 16

20 Figur 3-4. Eventuel landvinding på Falster Strandengen øst for den eksisterende bro udgør en ca. 35 m bred zone i kote 0-2 m. Det planlagte opfyldte område i variant 1 vurderes at udgøre op til 20 ha. Det nye stykke land planlægges anlagt op til ca. kote 3-4. Der vil blive etableret en ca. 20 m bred kystzone ud for de planlagte opfyldte område. I forbindelse med etableringen af den ny Storstrømsbro vurderes det, at det er nødvendigt at nedrive en række bygninger. I Tabel 3-1 ses en oversigt over de forventede nedrivninger. Det konkrete omfang fastlægges ved ekspropriationsforretningen. NEDRIVNINGER I ANLÆGSFASEN Salgsvirksomhed af campingvogne samt et enfamilieshus ved Orehoved Langgade Cafeteria med tilhørende enfamilieshus og garage ved Orehoved Langgade Enfamiliehus med garage og udhus ved Orehoved Langgade Gartneri med m² drivhusareal og tilhørende helårsbebyggelse og kontor på Masnedø. Ca. 40 % af drivhusene rives ned Tabel 3-1. Oversigt over bygninger, der forventes nedrevet i forbindelse med anlæg af ny Storstrømsbro EKSTERNT PRODUKTIONSAREAL I NAKSKOV Det er ikke endeligt afklaret i hvilket omfang, der skal anvendes en ekstern produktionsplads, når broen bygges, da det afhænger af den valgte metode til udførelse af broen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 17

21 En sandsynlig byggemetode af Storstrømsbroen er anvendelse af præfabrikerede betonelementer, som skal produceres på land og sejles ud til montering ved brostedet. I forbindelse med VVM-undersøgelsen har Vejdirektoratet været i dialog med flere kommuner om egnede produktionsarealer. Vejdirektoratet har ud fra en samlet vurdering, herunder om teknisk egnethed, natur-og miljømæssige forhold, risici og økonomi, indgået aftale med Nakskov Havn om reservation af produktionsareal til støbning af broelementer. Nakskov Havn råder over et areal, der er velegnet til formålet. Dette areal er i forvejen godkendt til lignende aktiviteter. Arealet består af 10 ha befæstet areal og indeholder blandt andet den tidligere byggeplads for byggeriet af elementer til Farøbroerne. Der er indregnet i alt 240 meter kaj, dvs. kaj 1 på 100 meter, ro-ro leje på 40 meter begge med 8,5 meter vanddybde og endelig 100 meter på kaj 2 med en vanddybde på 6,3 meter. Dertil er området nord for arealet, dvs. der hvor Farøbroen blev udskibet, uddybet til 8,5 meter over en længde på 100 meter, men dog uden kajanlæg. I miljøvurderingen er der beregnet de afledte miljøeffekter af transport af broelementer med pram fra Nakskov til Storstrømmen. Nakskov kommuneplan og formålet i den allerede godkendte lokalplan vurderes at være i overensstemmelse med etablering af en betonproduktion til støbning af betonelementer til den nye Storstrømsbro. Med hensyn til en miljøgodkendelse af betonproduktionen forudsættes den at kræve en sagsbehandlingstid på ca. 3 måneder fra et fuldt oplyst ansøgningsgrundlag NY SEJLRENDE TIL OREHOVED HAVN Der etableres en ny sejlrende til Orehoved Havn, da den eksisterende sejlrende kommer til at ligge for tæt på den nye bro. Den nye sejlrende vil være ca. 70 m bred med en dybde på ca. 7 m. Sejlrenden har et nordsydligt forløb med en længde på ca. 400 m fra havnen. Det endelige forløb og dybde af sejlrende afklares i en senere detailprojekteringsfase. Placeringen af sejlrenden er vist på Figur 3-5. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 18

22 Figur 3-5. Placering af arbejdskanaler og sejlerender til Orehoved Havn og Vordingborg Havn OMLÆGNING AF SØKABLER Der omlægges søkabler vest for den nye bros linjeføring. Den fremtidige placering af de to nye kabler er ikke endeligt fastlagt, men det forventes, at de vil blive placeret som enten et vestligt eller østligt alternativ (Figur 3-6). Det er Energinet.dk, som ejer kablerne, og som derfor er ansvarlig for dette tekniske anlægsprojekt. Begge foreslåede, fremtidige kabelplaceringer miljøvurderes som en del af denne VVMundersøgelse. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 19

23 Figur 3-6. Oversigt over eksisterende og planlagt placering af søkabler KLAPNING AF MARINE OVERSKUDSMATERIALER PÅ KOGRUNDEN Vejdirektoratet ønsker i forbindelse med Storstrømsbroprojektet mulighed for at foretage klapning af marine overskudsmaterialer i størrelsesordenen maksimalt 1.4 mio. m 3 på en udvidelse af Kogrunden Klapplads i Smålandsfarvandet. Overskudsmaterialerne stammer primært fra arbejdet med etablering af den nye bro, nedrivning af den eksisterende bro og etablering af ny sejlrende til Orehoved Havn og Vordingborg Havn, samt gravning af arbejdskanaler til evt. uddybning for arbejdsfartøjer. Klapningen vil ske i forbindelse med anlægsaktiviteterne og forventes at forløbe over perioden 2015 til Da den Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 20

24 eksisterende klapplads ved Kogrunden ikke har tilstrækkelig kapacitet, planlægges den udvidet med et areal på 1 km 2 i forbindelse med Storstrømsbroprojektet. Klapmaterialet udgør ca. 95 % af det opgravede materiale, idet ca. 5 % af materialet forventes spildt til vandsøjlen i forbindelse med opgravningen. For sejlrenden til Vordingborg Havn (Masnedø Østflak) gælder det specifikt, at vurdering af effekterne af opgravningen i projektområdet ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen for Storstrømsbroen, idet denne opgave udføres af Banedanmark. Effekterne af klapning af opgravet materiale fra Masnedø Østflak på Kogrunden Klapplads er derimod medtaget i VVM-redegørelsen for Storstrømsbroen, idet materialet skal klappes samtidigt med materialet fra Orehoved Havn. Det betyder, at den samlede mængde, der planlægges klappet, er større end den anslåede gravemængde for ny bro og nedrivning af den eksisterende. Der foretages miljøvurdering af klapningen af den maksimale opgravede mængde sediment, uagtet at der arbejdes med at optimere anlægsarbejderne med henblik på at reducere behovet for klapning. I den forbindelse overvejes det blandt andet at anvende området mellem den gamle og den nye dæmning på Falstersiden til deponering af jord med henblik på en kystudligning. De endelige mængder kendes først, når en entreprenør er tilknyttet projektet, da dennes valg af arbejdsmetoder vil have indflydelse på omfanget af materialer, der skal bortskaffes ANLÆGSTRIN FOR BROEN Anlæg af selve broen forventes at ske i følgende trin: Uddybning af arbejdskanaler, Fundering og bropiller, Etablering af broens overbygning opdelt i tilslutningsbroer og gennemsejlingsfagene, Aptering af broen med jernbanespor, kørestrømsanlæg, vejbane og sti, rækværk og autoværn. Der forventes gravet tre arbejdskanaler i havbunden langs broens linjeføring med en bredde på op til ca. 110 m og en dybde på op til ca. 5,5 m, som giver adgang til områder med lavere vanddybde. Uddybningen foretages med gravemaskine fra en pram, og det afgravede materiale placeres i en pram og transporteres til Kogrunden Klapplads. Alle fundamenter til fundering og bropiller vil blive støbt på land og transporteret med flydepram eller flydekran til deres position i Storstrømmen. Fundamenterne funderes enten direkte eller ved pælefundering afhængig af jordbundsforholdene. Der arbejdes med 2 varianter for pælefundering: Fundering med stålpæle med en diameter på 1,5-2,0 m eller fundering med jernbetonpæle på ca. 40 cm x 50 cm. Et typisk fundament vil have en bundplade på 26 m x 21 m. Der udgraves til en dybde på 3-5,5 m under havbunden med dimension af udgravningens bund på 32 m x 27 m. I udgravningen lægges en ca. 1,5 m stenpude, hvorpå fundamentet sættes. Den samlede udgravningsmængde fra fundamenter forventes at være på op til ca m 3, som skal transporteres til Kogrunden Klapplads. Der er efterfølgende behov for opfyldning omkring fundamenterne på op til m 3, afhængig af udformningen og den nødvendige mængde til erosionsbeskyttelse. I forbindelse med etablering af landfæstet på Masnedø og den første bropille kan det blive nødvendigt med en midlertidig grundvandssænkning i anlægsperioden. Tørholdelsen vil bestå i at pumpe indsivende Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 21

25 grundvand fra byggegruben ud i Storstrømmen. Opslæmmet materiale vil om nødvendigt kunne bundfældes i midlertidige sedimentationsbassiner, inden vandet udledes. Overbygningerne præfabrikeres på land og transporteres ud og/eller støbes på stedet efterhånden som broen bygges. Til sidst bygges jernbanespor med kørestrømsanlæg og signaler, vejbane og sti med belysning, samt rækværk og autoværn på broen. Det forventes at arbejdet med broen vil foregå i døgndrift alle ugens 7 dage. I anlægsperioden vil der være restriktioner overfor skibstrafik og fiskeri i området. Det forventes, at der etableres en sikkerhedszone på op til ca. 500 m fra den nye bro, mens den bygges, hvor der ikke må fiskes m.v. Der vil i anlægsperioden være mulighed for passage for erhvervstrafik og fritidssejlads ANLÆGSTRIN FOR LANDANLÆG Anlæg af landanlæg forventes at ske i følgende trin: Etablering af adgangsforhold i anlægsperioden, jordarbejder og anlæg af dæmninger. Etablering af lokale veje og mindre bygværker. Etablering af bane og vejanlæg. Færdiggørelse af vejanlæg med asfalt, belysning, skiltning m.m. Færdiggørelse af jernbaneanlæg med skinner, signaler og kørestrøm. Et væsentligt element i opbygningen af landanlæggene er de dæmninger, som fører vej og jernbane op til broen. Til dette formål er der behov for tilførsel af fyldmaterialer og overjord. Der er flere muligheder for at skaffe råstoffer til brug for anlægsarbejdet. Det kan være ved indvinding til søs og/eller på land. Der kan anvendes allerede godkendte indvindingsområder, fx området på Kriegers Flak i Østersøen. Ligeledes kan der ske råstofindvinding på land i allerede godkendte områder. Endeligt kan der i henhold til genanvendelsesbekendtgørelsen anvendes overskudsmaterialer eller restprodukter, som primært forventes sejlet til anlægsstedet. ADGANGSFORHOLD I ANLÆGSFASEN I anlægsfasen etableres midlertidige adgangsveje, oplags- og byggepladser på land, som forventes at omfatte ca m 2 ved hver broende samt ca m 2 nær brolinjen. Samtidig er der behov for adgang til modtagelse af materialer fra skib m.v. Både Orehoved Havn og Vordingborg Havn er anvendelige som arbejdshavne. Arbejdsarealet på Masnedø forventes placeret omkring landfæstet og ud over kystskrænten og kystlinjen. Arbejdspladsarealet på Falster forventes placeret på eksisterede landbrugsjord vest for det nye dæmningsanlæg. På Falster er foretaget en foreløbig udpegning af arbejdsarealer, som omfatter betydelig mere areal end nødvendigt. Når der er foretaget arkæologiske forundersøgelser i området, vil der blive foretaget en endelig udpegning af arbejdsarealer. For at minimere eventuelle gener fra lastbiltrafikken til og fra Orehoved Havn i anlægsfasen, som vil benytte Orehoved Langgade gennem Orehoved By, vil det være muligt at anlægge en midlertidig arbejdsvej rundt om byen. Vejen er vist på figur 3-8. Den endelige beslutning om arbejdsvejen vil blive taget på et senere tidspunkt, når de endelige arbejdsmetoder er kendt, og entreprenørens logistik er kendt. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 22

26 Eksisterende veje anvendes i videst muligt omfang. Der anlægges interimsveje fra Masnedsundbroen og fra Storstrømsvej. Placering af arbejdsarealer er vist på Figur 3-7. Det forudsættes, at al trafik over den eksisterende Storstrømsbro opretholdes i størstedelen anlægsperioden. Det vil være nødvendigt med midlertidige trafikomlægninger ved landanlæggene for at opretholde trafikken, pga. anlægsarbejder på lokalvejene. Det kan p.t. ikke fuldstændig udelukkes, at det kan blive nødvendig med en midlertidig lukning af Storstrømsbroen. I denne periode vil trafikken blive ledt over Farøbroen. Der vil altid være adgang til Masnedø, men betinget af en større omkørsel via Farøbroen. Figur 3-7. Placering af arbejdsarealer på Masnedø. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 23

27 Figur 3-8. Placering af arbejdsarealer på Falster. ETABLERING AF MINDRE BYGVÆRKER De mindre bygværker på Masnedø og Falster forventes at blive udført som in situ støbte betonkonstruktioner. Der vil i den forbindelse være anlægsaktivitet i form af fragt af byggematerialer på offentlige hoved- og lokalveje, opsætning af forme, binding af jern, kranarbejde, støbning af beton m.m. Arbejdet vil almindeligvis foregå i normal arbejdstid, men ved kritiske aktiviteter som støbning af beton og trafikomlægninger vil der sandsynligvis forekomme aften-/natarbejde og weekendarbejde. ETABLERING AF BANE- OG VEJANLÆG For at kunne etablere de nye veje og dæmninger er det nødvendigt at tilføre betydelige fyldmængder udefra. Materialerne skal køres/skubbes ind med dumpere, lastbiler, tromler, buldozere og gravemaskiner. Trafikken vil foregå i tracéet med successiv indbygning i lag. Arbejdet vil typisk foregå indenfor normal arbejdstid. I forbindelse med kritiske perioder som omlægning af trafikken eller sporspærringer vil det blive nødvendigt at udføre arbejdet som aften-, nat- eller weekendarbejde. FÆRDIGGØRELSE AF VEJANLÆG OG JERNBANEANLÆG Når ovennævnte anlægsarbejder er afsluttet færdiggøres vejanlæg med asfalt, belysning, skiltning m.m. Jernbanen færdiggøres med skinner, signaler og kørestrøm. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 24

28 3.1.9 TRAFIK I ANLÆGSFASEN Anlægsfasen vil medføre en stigning i trafikken både på land med lastbiler og på vand med forskellige typer skibe. Trafikken vil forventeligt variere i anlægsfasen. Den endelige trafikbelastning vil først blive kendt, når en entreprenør er knyttet til opgaven, og dennes anlægslogistik er endeligt fastlagt AFFALDSMÆNGDER Ved anlæg af den nye bro kommer der affald fra nedrivning af bygningerne (Tabel 3-1). Samtidig vil der komme spild og produktionsaffald fra anlæg af broen og landanlæggene GRAVEPLAN Under udførelsen af anlægsarbejderne vil der blive gennemført en række udgravninger i havbunden på de lavere vanddybder. Dette sker for at: Etablere ny sejlrende til Orehoved Havn. Skabe adgang for kraner og andre fartøjer, som bruges til at placere broelementerne og andre konstruktionsdele (arbejdskanaler). Kunne udføre brofundamenterne. Der er udarbejdet en foreløbig graveplan som grundlag for at vurdere påvirkninger af projektet. 3.2 Nedrivning af eksisterende bro I forbindelse med anlæg af en ny Storstrømsbro skal den eksisterende Storstrømsbro fra 1937 rives ned. Nedrivningen påbegyndes, når den nye dobbeltsporede vej- og jernbanebro er taget i brug. Arbejdet med nedrivningen af broen forventes at have en varighed på ca. 2-2½ år. Udover nedrivning af selve broen inkl. landfæster omfatter denne fase også nedrivning/fjernelse af en række anlæg på land BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE BRO Broen er opført i perioden 1934 til Broen fører en enkeltsporet jernbane samt to smalle vejbaner over Storstrømmen og har en total længde på 3199 m. Broens maksimale gennemsejlingshøjde er 26 m. Både på Masnedø og på Falster tilsluttes broen til dæmninger. Broen består af 21 nordlige tilslutningsfag, 3 gennemsejlingsfag (buefag) med spændvidder på 102 m og 136 m, samt 26 sydlige tilslutningsfag. Tilslutningsfagene består af skiftevis ankerfag og svævefag med faglængder på henholdsvis ca. 58 m og ca. 62 m. Dragerlængderne ca. 76 m for ankerfag og ca. 45 m for svævefag. Broens overbygning for tilslutningsfagene er en stålkonstruktion med overliggende betonkonstruktioner til jernbane og til vejbane. Der er ikke kompositvirkning mellem stålkonstruktionen og de overliggende betonkonstruktioner. Jernbanen er placeret mod øst på træsveller i skærveballast. I gennemsejlingsfagene består overbygningen af buekonstruktioner i stål med en overliggende betonplade til vejbanen. Jernbanesporet er direkte befæstet på stålkonstruktionen. Vejbanen er på hele broen opbygget af en kørebaneplade i konstruktionsbeton med overlagt asbestholdig fugtmembran og slidlag i kørebanebeton. Jernbanen ligger i skærveballast i betontrug, ligeledes overlagt med en asbestholdig fugtmembran og et betondæklag. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 25

29 Broen understøttes af i alt 49 piller og 2 endevederlag opført i beton. Hver pille består af en fundamentsplade nedgravet i havbunden, en pillefod samt et pilleskaft (Figur 3-9). Den øverste del af pillefoden er beklædt med granit parament. Fundamentspladen er omgivet af en stålspunsvæg. Ved begge broender på Masnedø og Falster understøttes brodrageren af ca. 22 m høje landfæster opført i beton. Landfæsterne er celleopdelte bygværker bestående af plane, lodrette ydervægge og indvendige længde- og tværvægge. Vægge understøttes af en fælles fundamentsplade og bærer en brobaneplade foroven. Det forventes, at der under vej og jernbane findes asbestholdig fugtmembran i lighed med fugtmembranen på broen. Begge landfæster er udvendigt isoleret/asfalteret. I det nordlige landfæste på Masnedø er der installeret en transformator. På Masnedø og på Falster tilsluttes broen dæmninger, som fører jernbane og vej ned til terræn. Dæmningen på Masnedø består af jordopfyld. Den er ca m lang og forløber fra ca. kote ved landfæstet til ca. kote På Falstersiden består dæmningen delvist af sandopfyld, som strækker sig ca. 350 m ud fra kysten mod nord. Den samlede længde er ca m og forløber fra ca. kote ved landfæstet til terræn på Falster. Figur 3-9. Storstrømbroen set fra Falster. ANLÆGSTRIN FOR NEDRIVNING Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af aktiviteter og mulige løsninger som listet nedenfor. Det er muligt, at der anvendes varianter i forhold til det, der her er beskrevet og som må vurderes i en senere fase. Som udgangspunkt vurderes det, at miljøpåvirkningerne i givet fald ikke vil adskille sig væsentligt fra det, der er indeholdt i nærværende miljøvurdering. Etablering af arbejdspladser. På Masnedø etableres der arbejdspladser ved Masnedø Gødningshavn og ved landfæstet. På Falster anvendes ét eller flere af de arealer, der blev etableret i forbindelse med opførelse af den nye bro. Miljøsanering før nedrivning, dvs. fjernelse af materiale, som er forurenet med miljøfremmede stoffer som fx PCB. Tungmetalholdig maling på stålkonstruktioner håndteres efter nedrivning, mens den asbestholdige fugtisoleringsmembran i betondækket frasepareres ved fræsning inden nedrivning, hvis muligt. Alternativt håndteres fugtisoleringsmembranen efter nedrivning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 26

30 Afklædning af brokonstruktion, herunder demontage af baneinstallationer, rækværker, skilte m.m. Evt. etablering af arbejdskanaler og -dæmninger nær broenderne. Nedrivning af overbygning: o o o Evt. nedtagning af betondæk på brodragere i gennemsejlingsfagene og i tilslutningsfagene tættest på land inden nedrivning af brodragerene. Følgende alternative metoder for nedrivning af brodragerne indgår: Nedtagning brodragere i så store elementer som muligt med flydekran, Nedtagning brodragere i så store elementer som muligt med specielt indrettet nedtagningsfartøj, Nedtagning af brodragere i små dele stykke for stykke med maskiner og udstyr placeret på broen. Transport af brodragere til ekstern nedbrydningsplads for adskillelse og neddeling med henblik på genanvendelse af materialer. Nedrivning af underbygning: o o o o o Demontage af pilleskaft med flydekran, alternativt nedtagning ved sprængning. Transport af pilleskaft til nedbrydningsplads til nedknusning med henblik på genanvendelse, såfremt de nedtages ved demontage. Ved eventuel sprængning af pilleskafter er der flere mulige scenarier for nyttiggørelse af brokkerne, se nedenfor under punktet Betonbrokker fra underbygning. Fjernelse af pillefod og parament ved sprængning. Efterladelse af fundamentsplade og omgivende stålspuns i havbunden. Håndtering/nyttiggørelse af betonbrokker fra underbygning (4 alternative løsninger): Brokker opsamles fra havbunden og transporteres til nedbrydningsplads, hvor de nedknuses med henblik på nyttiggørelse, Brokker fra pillefod og parament efterlades, udstikkende armering fjernes, Brokker fra pillefod, parament og pilleskafter efterlades, udstikkende armering fjernes, Brokker opsamles og transporteres til nyttiggørelse som fx erosionsbeskyttelse og/eller opfyld af arbejdskanaler ved den nye bro. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 27

31 Figur Skitse med opstalt af en typisk underbygning. Fundamentspladen er markeret med blå. En spunsvæg er placeret langs fundamentspladernes ydre kant. Pilleskaftet er markeret med lilla, mens parament og pillefod er markeret med hhv. grøn og rød. Placeringen af fundamentspladernes overside i forhold til havbunden varierer langs tracéet. Landfæstet på Falster og evt. også landfæstet på Masnedø nedrives delvist til niveau 1 m under terræn, og viadukten på Viaduktvej på Masnedø rives ned. Betonaffaldet herfra transporteres væk på lastbil til senere nedknusning og genanvendelse. Nedrivningen udføres ved hjælp af betonhammer og/eller saks eventuelt i kombination med sprængning. Alternativt at landfæstet bevares ca. 50 m på Masnedø til udkigspunkt. Banedanmarks bygninger ved landfæstet på Masnedø fjernes/rives ned. Tekniske baneanlæg på dæmninger på Masnedø og Falster demonteres og bortskaffes. Dette gælder skinner, sveller, ballast og elektriske installationer for jernbanen. Endvidere fjernes eksisterende vejbelægning mv. på dele af den eksisterende vej på dæmningerne. Eventuel fjernelse af den nordlige del af dæmningen på Masnedø, fra Viaduktvej og frem til anlægget for den nye bro samt eventuel fjernelse af den eksisterende dæmningsspids på Falster ned til glacis en i kote 4. Fjernelse og retablering af arealer på land, der har været anvendt til arbejdsplader, adgangsveje mv BESKRIVELSE AF LØSNINGER FOR NEDRIVNING OVERBYGNING Nedrivning af broens overbygning kan ske på forskellige måder. I nærværende miljørapport er der vurderet på nedenstående tre løsninger: Overbygningen tages ned i så store elementer som muligt med flydekran med efterfølgende placering på pram og transport til nedbrydningsplads og videre neddeling. I forbindelse hermed skal der foretages uddybning af arbejdskanaler nær broenderne med henblik på at sikre Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 28

32 tilstrækkelig vanddybde til flydekranen (Figur 3-11). Ved denne metode er der behov for at reducere løftevægten i tilslutningsfagene tættest på land og i gennemsejlingsfagene af hensyn til løftekapaciteten. Dette gøres ved at opskære betondækket (eks. ved vådskæring med diamantklinge) i håndterbare stykker, som bortløftes med mobilkran, inden brodrageren nedtages. For det centrale gennemsejlingsfag er det nødvendigt at bortskære den øverste del af stålbuen inden transport til nedbrydningspladsen for at kunne passere under den nye bro (eller Farøbroen). Overbygningen tages ned i så store elementer som muligt med specielt indrettet nedtagningsfartøj med efterfølgende transport på fartøjet til nedbrydningsplads og videre neddeling. I forbindelse hermed skal der som supplement til (mindre) arbejdskanaler etableres midlertidige dæmninger ud i vandet, hvorfra nedrivning af brodragere i tilslutningsfag tættest på land kan ske med mobilkran (Figur 3-11). Der er endvidere behov for at reducere løftevægten i tilslutningsfagene tættest på land og i gennemsejlingsfagene, og for bortskæring af den øverste del af stålbuen på samme vis som ved nedtagning med flydekran. Overbygningen tages ned i små dele med maskiner og udstyr placeret på broen og transporteres til nedbrydningsplads til videre neddeling. Der kan anvendes relativt små kraner og udstyr. Metoden vil indebære, at dele af konstruktionen understøttes med midlertidige konstruktioner under demontagen. Overbygningen er estimeret til at bestå af ca t stål, t beton, t vejbeton, 400 t rækværker, 300 t fugtisolering, t skærveballast, 120 t skinne befæstigelse, 750 t skinner, træsveller, 70 t stålsveller og 300 t andre materialer. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 29

33 Figur Skitse med eksempler på placeringer af arbejdskanaler og dæmninger, samt foreløbige forventede mængder uddybning og evt. grusopfyld. Øverst: uddybninger for flydekran. Nederst: uddybninger og dæmninger for nedtagningsfartøj. UNDERBYGNING Broens underbygning i form af bropiller består af pilleskafter, parament, pillefod og fundamentsplader. Pilleskaft: Nedtagning af pilleskafter kan ske enten ved skæring af pilleskaft med diamantwire og demontage med flydekran eller nedrivning ved sprængning. Pilleskaftet er armeret med kg/m³, svarende til 6-7 tons jern pr. pille i gennemsnit. Skæring med diamantwire kan foretages fra fx en jack-up platform, hvorpå skæremaskinen er monteret. Pilleskaftet har et tværsnitsareal på ca. 20 m² og er placeret over havoverfladen. Ved sprængningsløsningen mobiliseres en jack-up platform, hvorfra en bjergboremaskine kan operere. Der bores vandrette huller til sprængladninger og sprængningen udføres i sekvenser fra toppen. Pilleskafter kan Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 30

34 sprænges enkeltvis, i grupper eller alle skafter på en gang. Den estimerede mængde af eksplosivstof udgør gennemsnitligt ca. 150 kg/pilleskaft. Pillefod og parament: Nedrivning af parament og pillefod vil ske ved sprængning efter boring af lodrette huller fra top. Det vurderes, at ca. 20 % af den samlede sprængenergi forplantes til det omkringliggende vand ved sprængning med indborede ladninger. Sprængstof pr. bropille (ekskl. pilleskaft) vurderes i gennemsnit til ca. 850 kg. Pillefoden er uarmeret, mens der i parament er en armering på kg/m³, svarende til 5 tons jern pr. pille i gennemsnit. Såfremt også pilleskafter rives ned ved sprængning, sker dette før sprængning af parament og pillefod. Fundamentsplader: Det forventes, at fundamentspladerne efterlades på havbunden. Fundamentspladerne er placeret omtrent med oversiden i niveau med havbunden, hvilket betyder at hovedparten er nedgravet i havbunden. Fundamentspladerne er endvidere omgivet af en stålspunsvæg, som helt eller delvist rager op over overkanten af fundamentspladen. De dele af spunsen, der rager op over havbunden, skæres bort. Betonbrokker: Håndtering og eventuel bortskaffelse af beton fra sprængt pillefod, parament og eventuelt pilleskaft er endnu ikke fastlagt, men forventes at ske på én af følgende måder: Det sprængte materiale efterlades udjævnet på havbunden; dog fjernes betonbrokker fra lavvandede områder. Armeringsjern, der stikker ud fra den sprængte beton, vil i videst muligt omfang blive fjernet. Det estimeres, at i alt ca. 60 % af armeringen kan fjernes, hvis både pilleskaft, parament og pillefod sprænges. Hvis kun parament og pillefod sprænges, kan ca. 80 % af armeringen fjernes. Sprængt materiale bjærges (samles op med stenfisker) og anvendes som erosionsbeskyttelse omkring bropillerne på den nye bro og/eller som opfyld af arbejdskanaler. Det sprængte materiale bjærges i land, hvor det oparbejdes til nyttiggørelse/genanvendelse. Hvis brokkerne efterlades på havbunden, vil de blive udjævnet. Det er skønnet, at de efterladte brokker på havbunden vil dække et areal på ca m 2. Volumen af brokker er estimeret ud fra en betragtning om, at de er løst lejret (γ = 15kN/m³ ). Brokkerne antages at lægge sig i en ellipse omkring pillen, hvor den ovenstående synlige bredde er 80 % af udstrækningen i pillens længderetning. På dybest vand er bunkerne estimeret 2,0 m høje, mens de øvrige bunker er anslået med en højde på 1,0 m. Pilleskafterne er estimeret til at veje ca t, parament ca t og pillefod ca t. Underbygningen estimeres til at fylde henholdsvis ca m 3, m 3 og m 3, som nedknust materiale. I alt ca t og m 3. BORTSKAFFELSE AF AFFALD FRA NEDRIVNING AF EKSISTERENDE BRO Generelt vil affald blive håndteret i henhold til gældende lovgivning på området. Affald vil blive sorteret med henblik på størst mulig grad af genanvendelse. Affald, der ikke kan genanvendes, vil blive bortskaffet til forbrænding, deponering eller specialbehandling. Indledningsvist foretages miljøsanering og afklædning af broen, og affaldet bortskaffes i henhold til gældende bestemmelser. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 31

35 Herefter fjernes broens overbygning. Overbygningen neddeles i materialefraktioner med henblik på størst mulig genanvendelse af materialerne. Stålkonstruktioner bortskaffes til genanvendelse, mens betondækket muligvis må deponeres grundet den asbestholdige fugtisoleringsmembran. Om muligt separeres den asbestholdige membran fra betonen i overbygningen, hvorefter betonen forudsættes egnet til genanvendelse. Beton fra underbygningen skal, såfremt det ikke efterlades på havbunden, bjærges og nyttiggøres ved den nye bro eller nedknuses med henblik på ekstern genanvendelse. Beton fra landfæster på Masnedø og på Falster samt viadukten på Viaduktvej på Masnedø nedknuses og bortskaffes til genanvendelse. Tekniske anlæg på dæmninger, dvs. skinner, sveller, skærveballast og elektriske installationer for baneanlæg fjernes og bortskaffes i henhold til gældende bestemmelser. Endvidere fjernes dele af vejbelægningen på dæmningerne med mindre de kan bevares som adgangsvej til udsigtspunkt, hvis den løsning vælges. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 32

36 4 METODE I dette afsnit beskrives overordnet, hvordan miljøvurderingen er gennemført. Metode og omfang af miljøvurderingen for de enkelte emner er detaljeret beskrevet under hvert fagkapitel. Her er det beskrevet, hvordan kortlægning af eksisterende forhold er udført, herunder feltundersøgelser og indsamling af eksisterende data samt de principper, som miljøvurderingen er baseret på. Miljøvurderingerne er gennemført i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsen /4-1/, og således at de lever op til EU s Fugle- og Habitatdirektiver, Vandrammedirektivet og det danske lov- og regelgrundlag. Vurderinger af projektets virkninger omfatter det fysiske/kemiske miljø (geologi, luft, støj, vandkvalitet osv.), biologiske miljø (flora og fauna) samt det socioøkonomiske miljø (fiskeri, turisme, kulturarv, osv.). Miljøvurderingerne er gennemført for både anlæg af den nye Storstrømsbro, nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro, overgangsfasen, hvor den nye bro er taget i drift, og den eksisterende stadig består samt driftsfasen for den nye bro, når den eksisterende bro er fjernet. Miljøvurderingen er bl.a. foretaget på baggrund af en metodik, som sikrer at vurdering af miljøpåvirkninger er baseret på specifikke termer for at øge gennemsigtigheden af de udførte miljøvurderinger (se afsnit 4.3). 4.1 Kortlægning Til kortlægning af eksisterende forhold og vurdering af det samlede projekts miljøpåvirkninger er udpeget et undersøgelsesområde. Undersøgelsesområdet omfatter de arealer, der vurderes at kunne blive påvirket af det samlede Storstrømsprojekt. Det samlede Storstrømsbroprojekt omfatter som udgangspunkt anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro. Derudover er der nogle afledte projekter og aktiviteter, som fx etablering af ny sejlrende til Orehoved Havn, flytning af søkabler mv. Disse projekter skal gennemføres på grund af ændringer af forholdene i området og indgår derfor også i miljøvurderingen. Projektområdet er selve det område som fysisk inddrages til anlægsprojektet, enten som en del af det færdige anlægsprojekt eller midlertidigt i anlægsperioden som arbejdsarealer og lignende. Derudover omfatter projektet nogle tilknyttede aktiviteter eller projekter, der ikke geografisk er direkte knyttet til den nye Storstrømsbros placering. Det drejer sig om klapplads til placering af overskudsmaterialer fra havbunden, eksterne arbejdspladser til produktion af betonelementer og nedbrydning af materialer fra nedrivning af den eksisterende bro. Disse aktiviteter eller projekter indgår i miljøvurderingen, men foregår ikke i det udpegede undersøgelsesområde. På land omfatter undersøgelsesområdet Masnedø, Masnedø Kalv og et større areal omkring Orehoved på Falster. Afgrænsningen på land fremgår af Figur 4-1. For landskabsanalysen er valgt en radius på 10 km som undersøgelsesområde (se Kapitel 8), for at sikre at alle områder, hvor broen er synlig indgår i området. For støj er valgt et undersøgelsesområde, der er tilpasset Banedanmarks støjprojekt for Femern Landanlæg, se Støj og vibrationer. VVM-undersøgelse for ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende. Vejdirektoratet På vand omfatter undersøgelsesområdet hele Storstrømmen med tilgrænsende Natura 2000 områder på havet; område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster, som ligger mod sydvest og område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, der ligger mod nordvest i forhold til Storstrømsbroen. Se Figur 4-2. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 33

37 Figur 4-1. Afgrænsning af undersøgelsesområdet på land. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 34

38 Figur 4-2. Afgrænsning af undersøgelsesområdet på havet. Det konkrete påvirkningsområde varierer for de forskellige miljøparametre og er beskrevet i de faglige afsnit. 4.2 Metode ved miljøvurdering I VVM-redegørelsen anvendes en række begreber og vurderinger om miljøpåvirkningernes væsentlighed. Det er baseret på VVM-bekendtgørelsen /4-1/ samt Miljøministeriets Vejledning om VVM /4-2/. Heri er formuleret, at vurderingen af væsentligheden af en miljøpåvirkning skal ses i sammenhæng med anlæggets karakteristika (herunder kumulation med andre projekter) og placering samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning både direkte og indirekte og under hensyn til påvirkningens omfang og grænseoverskridende karakter, påvirkningsgrad og kompleksitet, sandsynlighed samt varighed, hyppighed og reversibilitet. Ved således at kombinere viden om projektets virkninger med vigtigheden for en given receptor/recipient kan påvirkningsgraden af en aktivitet på fx ålegræs bestemmes til at være væsentlig, moderat, mindre, ubetydelig og neutral (Tabel 4-1). En påvirkning kan også være positiv. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 35

39 PÅVIRKNINGSGRAD EKSEMPLER PÅ DOMINERENDE EFFEKTER AFVÆRGEFORANSTALTNING Væsentlig påvirkning Moderat påvirkning Mindre påvirkning Ubetydelig påvirkning og Neutral / uden påvirkning Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (fx i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultureller naturelementer. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer småpåvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Eller der forekommer ingen påvirkning i forhold til status quo. Påvirkning der anses for så alvorlig, at man bør overveje at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger overvejes. Påvirkning af en grad, hvor det er usandsynligt, at afværgeforanstaltninger er nødvendige. Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved implementering af projektet. Tabel 4-1. Oversigt over sammenhængen mellem påvirkningsgrad og brug af afværgeforanstaltninger (gælder ikke Natura områder). For at bestemme påvirkningsgraden kan anvendes erfaringer, eksisterende viden, modellering og sund fornuft. Vurderingerne af projektet er baseret på ovennævnte, men udbygget med principperne i en metode, der kombinerer faktorer for forskellige kriterier, som sættes op i en i en matrix, der på den måde leder frem til en påvirkningsgrad. I metoden indgår kriterier for: Grad af forstyrrelse Vigtighed Sandsynlighed Varighed Grad af forstyrrelse bestemmes til at være høj, middel eller lav i forhold til, hvor stor en ændring projektet vil medføre på de forskellige miljøparametre i forhold til den nuværende situation eller 0-alternativet. I vurderingen indgår påvirkningens geografiske udstrækning, men ikke de øvrige parametre i vurderingsmetoden; Vigtighed, sandsynlighed og varighed. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 36

40 Vigtighed af en påvirkning vurderes i forhold til om den omfatter internationale interesser (fx grænseoverskridende aktiviteter, nationale eller regionale interesser, lokale interesser eller hvorvidt den er ubetydelig/ikke vigtig). Sandsynlighed for, at en påvirkning opstår, vurderes høj for alle de påvirkninger, som med sikkerhed vil forekomme (>75 %); middel for påvirkninger, der forekommer i bestemte situationer, fx vejrforhold (25-75 %); lav ved påvirkninger, hvor sandsynlighed for at forekomme er mindre end < 25 %. Varighed af virkningen bestemmes som permanent påvirkning, hvis denne varer mere end 5 år eller omfatter irreversible påvirkninger; som midlertidig påvirkning, hvis påvirkningen varer 1-5 år og som kortvarig påvirkning, når den varer mindre end et år. Ved at kombinere disse fire faktorer nås frem til påvirkningsgraden. Metodens formål er bl.a. at sikre, at vurderingerne tager udgangspunkt i de fastlagte termer: grad af forstyrrelse, vigtighed, sandsynlighed og varighed og samtidig at sikre en uddybende argumentation for de udførte vurderinger. Vurderingen er udført på baggrund af de afværgeforanstaltninger, der oprindeligt er foreslået indarbejdet i projektet. Hvis vurderingen resulterer i en påvirkningsgrad, der er væsentlig (eller moderat) se Tabel 4-1, er der foreslået afværgeforanstaltninger, og der er foretaget en ny vurdering af påvirkningen med de foreslåede afværgeforanstaltninger for at se, om de er tilstrækkelige til at reducere påvirkningen. I princippet gentages denne proces, indtil der er fundet de tilstrækkelige afværgetiltag, hvis det er muligt. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et estimat af den sandsynlige påvirkningsgrad, og at metoden aldrig kan stå alene. Det er ikke muligt at etablere en metode, hvor påvirkningsgraden altid kan forudsiges, når metoden skal dække miljøvurderinger indenfor alle relevante emner. Metoden kan ikke erstatte de faglige og projektspecifikke vurderinger, og derfor skal vurderingerne foretages på baggrund af faglig indsigt og med en fyldestgørende argumentation. 4.3 Oversigt over potentielle påvirkninger I det følgende er vist en række tabeller, der viser sammenhængen mellem projektets aktiviteter, type af påvirkning og den receptor, der potentielt kan påvirkes. Oversigten er udarbejdet for projektets forskellige faser på land og vand og giver et samlet overblik over projektets potentielle påvirkninger. Oversigten danner desuden udgangspunktet for vurderingerne i alle fagkapitlerne. Der er vist følgende tabeller: Tabel 4-2: Anlægsfase på land. Oversigt over aktiviteter og potentielle påvirkninger af ny Storstrømsbro, dæmninger, nye veje og ny jernbane. Tabel 4-3: Driftsfase på land. Oversigt over potentielle påvirkninger af ny Storstrømsbro, dæmninger, nye veje og ny jernbane. Tabel 4-4: Anlægsfase på vand: Oversigt over aktiviteter og potentielle påvirkninger af ny Storstrømsbro. Tabel 4-5: Nedrivningsfase: Oversigt over potentielle påvirkninger af nedrivning af eksisterende bro. Tabel 4-6: Driftsfase på vand: Oversigt over potentielle påvirkninger af ny Storstrømsbro. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 37

41 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN PÅ LAND AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Permanent inddragelse af arealer til permanente anlæg og nye veje Midlertidig inddragelse af arealer til, midlertidige arbejdspladser og adgangsveje Afrømning af muldlag Afgravning af blødbund på land Anlæg af nye landdæmninger Anlæg af arbejdsvej i det fremtidige vejtracé Udgravning og tilbagefyldning omkring ende understøtninger Anlæg af nye lokalveje på Falster og Masnedø, herunder anlæg af mindre bygværker Anlægsaktiviteter generelt på anlægsprojekt og arbejdspladser Dele af gartneri nedrives Ændret arealanvendelse Fældning af beplantning fx levende hegn Ændret arealanvendelse Bortskaffelse af evt. forurenet materiale Bortskaffelse af evt. forurenet materiale Forbrug af materialer Forbrug af materialer Grundvandssænkninger Ændringer i adgangsforhold Ændret arealanvendelse Støj og vibrationer Emissioner til luft Trafik Erhverv og befolkning Beskyttede naturtyper, beskyttede arter, fortidsminder, fredninger og arkæologi Levesteder og ledelinjer for flagermus og spredningsveje for andre dyrearter (padder) Eventuelt beskyttede naturtyper, beskyttede arter, fortidsminder, fredninger og arkæologi Modtageanlæg for forurenet jord Modtageanlæg for forurenet jord Areal til placering af overskudsmaterialer Indvindingsområder for råstoffer Indvindingsområder for råstoffer Påvirkning af vandhuller eller andre lavbundsarealer som er beskyttede naturtyper eller levested for beskyttede arter Grundvand Erhverv og befolkning Inddragelse af beskyttede arealer Forstyrrelse af beboere og fritidsliv Forstyrrelse af fugle Luftkvalitet Støj, emissioner, trafikforhold Tabel 4-2. Anlægsfase på land. Oversigt over aktiviteter og potentielle påvirkninger af Ny Storstrømsbro, dæmninger, nye veje og ny jernbane i anlægsfasen på land. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 38

42 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN PÅ LAND AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Drift af veje, dæmninger og jernbaneanlæg Fysisk tilstedeværelse Påvirkning af fiskeri, sejlads og friluftsliv (barriereeffekt) Ændrede arealforhold på Masnedø Visuel påvirkning af kystlandskabet på Masnedø og Falster Visuel påvirkning af det marine landskab Barriereeffekt af veje og dæmninger for fugle og pattedyr Aktiviteter ved tilsyn, vedligehold og reparation af anlægget Vandkvalitet Kollisionsrisiko for fugle, flagermus mv. Forstyrrelse af fugle og evt. andre arter Overfladevand (regnvandsbassiner) Storstrømmen (direkte afledning fra broen) Trafik på vej og jernbane Støj og vibrationer Forstyrrelse af beboere, friluftsaktiviteter m.v. Forstyrrelse af fugle Emissioner Luftkvalitet Tabel 4-3. Driftsfase på land. Oversigt over aktiviteter og potentielle påvirkninger af Ny Storstrømsbro, dæmninger, nye veje og ny jernbane. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 39

43 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN PÅ VAND AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Etablering af permanent sejlrende ved Orehoved Havn Flytning af kabler Fjernelse af havbund Sedimentspild (suspenderet stof i vandsøjlen og aflejring af suspenderet stof på havbunden) Fjernelse af havbund med efterfølgende genopfyldning Sedimentspild (suspenderet stof i vandsøjlen og aflejring af suspenderet stof på havbunden) Tab af levesteder for bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Arkæologi Aflejring af suspenderet stof påvirker bundfauna og flora fx ålegræs, og medfører nedsat vækst eller død, samt påvirkning af fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Vandkvalitet (vandets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og ilt), heraf følgende påvirkning af bundfauna, bundflora og fisk samt påvirkning af fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Midlertidige tab af levesteder for bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Arkæologi Aflejring af suspenderet stof påvirker bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Suspenderet stof i vandsøjlen påvirker fisk, fugle og pattedyr. Arbejdskanaler Fjernelse af havbund Tab af levesteder for bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Arkæologi Sedimentspild (suspenderet stof i vandsøjlen og aflejring af suspenderet stof på havbunden) Aflejring af suspenderet stof påvirker bundfauna og flora fx ålegræs, og medfører nedsat vækst eller død Vandkvalitet (vandets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og ilt), heraf følgende påvirkning af bundfauna, bundflora og fisk samt påvirkning af fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Bortskaffelse af materiale til klapplads Miljøpåvirkninger på klapplads. Midlertidige tab af levesteder for bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Vandkvalitet (vandets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og ilt), heraf følgende påvirkning af bundfauna, bundflora og fisk samt Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 40

44 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN PÅ VAND AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES påvirkning af fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Afgravning af blød bund for ny dæmningsspids på havet Opbygning af ny dæmningsspids på havet Fjernelse af havbund Sedimentspild (suspenderet stof i vandsøjlen og aflejring af suspenderet stof på havbunden) Bortskaffelse af materiale til klapplads Sedimentspild (suspenderet stof i vandsøjlen og aflejring af suspenderet stof på havbunden) Tab af levesteder for bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og pattedyr gennem fødekæden Aflejring af suspenderet stof påvirker bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Suspenderet stof i vandsøjlen påvirker fisk, fugle og pattedyr. Vandkvalitet (vandets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og ilt), heraf følgende påvirkning af bundfauna, bundflora og fisk samt påvirkning af fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Miljøpåvirkninger ved klapplads, som ved sedimentspild Aflejring af suspenderet stof påvirker bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og pattedyr gennem fødekæden Suspenderet stof i vandsøjlen påvirker fisk, fugle og pattedyr. Forbrug af materialer Vandkvalitet (vandets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og ilt), heraf følgende påvirkning af bundfauna, bundflora og fisk samt påvirkning af fugle og marine pattedyr gennem fødekæden. Indvindingsområder for råstoffer Fundering og bropiller Støj fra pæleramning Marine pattedyr, fugle og fisk. Sedimentspild (suspenderet stof i vandsøjlen og aflejring af suspenderet stof på havbunden) Aflejring af suspenderet stof påvirker bundfauna og flora fx ålegræs og heraf følgende sekundær påvirkning af fisk, fugle og pattedyr gennem fødekæden Suspenderet stof i vandsøjlen påvirker fisk, fugle og pattedyr. Bortskaffelse af materiale til klapplads Miljøpåvirkninger ved klapplads, som ved sedimentspild Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 41

45 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN PÅ VAND AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Etablering af broudstyr: ekspansionsfuger, brolejer, evt. buffere, fugtisolering og belægning, autoværn og rækværker, belysning og installationer Anlægsaktiviteter generelt på anlægsprojekt og arbejdspladser. Herunder udgravning af kanaler, fundamenter, klapning, opsætning af tilslutningsfag, gennemsejlingsfag, etablering af vej og jernbaneanlæg på broen Forbrug af materialer Forbrug af evt. særlige stoffer Støj og vibrationer Færdsel til havs Emissioner til luft Trafik Forbrug af materialer Råstofindvinding Udledning af CO 2 Risiko for spild i vandet, påvirkning af vandkvalitet med følgevirkning på flora og fauna Forstyrrelse af beboere og friluftsliv Forstyrrelse af fugle og havpattedyr Forstyrrelse af sejlads i Storstrømmen Forstyrrelse af fugle og marine pattedyr Luftkvalitet Støj, emissioner, trafikforhold Råstofindvinding Udledning af CO2 Tabel 4-4. Anlægsfase på vand: Oversigt over aktiviteter og potentielle påvirkninger af ny Storstrømsbro. POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I NEDRIVNINGSFASEN AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Etablering af arbejdskanaler langs de lavvandede dele af broen Midlertidig dæmning langs piller nærmest land Fjernelse af havbund Sedimentspild Bortskaffelse af materiale til klapplads Forstyrrelse af havbund, herunder sedimentspild Tab af levesteder for bundfauna og flora Arkæologi Aflejring af suspenderet stof med påvirkning af bundfauna og flora Vandkvalitet Miljøpåvirkninger ved klapplads Midlertidigt tab af levesteder for bundfauna og flora Aflejring af suspenderet stof med påvirkning af bundfauna og flora Vandkvalitet Vandgennemstrømning Arkæologi Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 42

46 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I NEDRIVNINGSFASEN AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Miljøsanering/Håndtering af materialer med indhold af miljøfremmede stoffer, herunder betondæk med asbestholdig isolationsmembran og stålkonstruktioner med tungmetalholdig maling Fjernelse af pilleskafter ved demontage Fjernelse af pilleskafter ved sprængning Fjernelse af parament og pillefod ved sprængning, hovedsageligt under vand Risiko for spredning af miljøfremmede stoffer til omgivelserne Støj Støv Forbrug af særlige stoffer (sprængog tændmidler) Støj ifm. boring af sprænghuller og ifm. sprængning Spredning af materiale på havbunden Støv og emissioner Lufttryk (airblast) Vibrationer Udkast af brokker Sikkerhedszone Fjernelse af pillefod Forbrug af særlige stoffer (sprængog tændmidler) Luftbåren støj ifm. boring af sprænghuller og ifm. sprængning Undervandsstøj ifm. sprængning Vandkvalitet Luftkvalitet Affald Forstyrrelse af beboere og friluftsliv Luftkvalitet Luftkvalitet Forstyrrelse af beboere og friluftsliv Dyreliv Sediment til følsomme arealer Ændrede forhold på havbunden Luftkvalitet Potentiel skadelig virkning ift. befolkning samt bygninger og anlæg mv. Potentiel skadelig virkning ift. bygninger og anlæg mv. Potentiel skadelig virkning ift. befolkning samt bygninger og anlæg mv. Forstyrrelse af friluftsliv på havet samt befolkning og erhverv på land ifm. sprængning af de nærmeste piller) Tab af levesteder for muslinger og andre begroninger Luftkvalitet Vandkvalitet Forstyrrelse af beboere og friluftsliv Dyreliv Marine pattedyr, fugle og fisk Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 43

47 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I NEDRIVNINGSFASEN AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Lufttryk (airblast) Vibrationer Udkast af brokker Spredning af materiale på havbunden Potentiel skadelig virkning ift. befolkning samt bygninger og anlæg mv. Potentiel skadelig virkning ift. bygninger og anlæg mv. Potentiel skadelig virkning ift. befolkning samt bygninger og anlæg mv. Sediment til følsomme arealer Ændrede forhold på havbunden Støv og emissioner Luftkvalitet Vandkvalitet Opfiskning af brokker fra skafter, fod og parament i havbunden Midlertidig inddragelse af arealer (sikkerhedszone) Forstyrrelse af havbund, herunder sedimentspild Forstyrrelse af friluftsliv på havet samt befolkning og erhverv på land ifm. sprængning af de nærmeste piller) Aflejring af suspenderet stof med påvirkning af bundfauna og flora Vandkvalitet Ændrede forhold på havbunden Efterladelse af brokker fra skafter, fod og parament i havbunden Ny bund Arkæologi Vandgennemstrømning Fremmedlegemer (beton, inkl. den andel af armeringsjern, der ikke opfiskes) Ændret habitat Efterladelse af fundamenter i havbunden Ændring af havbund omkring fundamenter Ny bund Div. påvirkninger som undgås ved at efterlade fundamenterne Arkæologi Vandgennemstrømning Erosion (påvirkning ikke aktuel for fundamenter hvor brokker fra skafter, fod og parament evt. efterlades over fundamentet) Ændret habitat Mindre forstyrrelse af havbund, inkl. mindre sedimentspild Mindre forstyrrelse af havpattedyr og fisk ifm. nedrivningsarbejdet Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 44

48 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I NEDRIVNINGSFASEN AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Mindre affald til bortskaffelse Mindre støj og CO 2 mv. ifm. selve opgravningsarbejdet Fjernelse af dæmning på Falstersiden til kote +4 Anlægsaktiviteter generelt på anlægsprojekt og arbejdspladser. Herunder afklædning (demontering og aftagning af løsdele, installationer samt fjernelse af skinner og ballast mv.), nedtagning af brooverbygning, nedrivning af landanlæg og genetablering af området Visuelle forhold Støj og vibrationer Lys Færdsel til havs Emissioner til luft Trafik Inddragelse af arealer i anlægsperioden Landskab Befolkning Forstyrrelse af beboere og friluftsliv Forstyrrelse af beboere og dyreliv Forstyrrelse af fugle og havpattedyr Forstyrrelse af sejlads i Storstrømmen Forstyrrelse af fugle og marine pattedyr Luftkvalitet Støj, emissioner, trafikforhold Dyr og planter til lands Friluftsliv, beboere og erhverv Arkæologi Inddragelse af fiskepladser Div. nedrivnings- og nedbrydningsarbejder Forbrug af materialer Forstyrrelse af friluftsliv på havet Affald Råstofindvinding Udledning af CO 2 Tabel 4-5. Nedrivningsfase. Oversigt over aktiviteter og potentielle påvirkninger af nedrivning af eksisterende bro. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 45

49 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN PÅ VAND AKTIVITET/KILDE: TYPE AF PÅVIRKNING: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Adgangskanaler, sejlrender og landvinding Etablering af bropiller Permanent tab af havbund Introduktion af hårdt substrat på havbunden Habitattab for plante- og dyreliv Forringelse af vandkvaliteten Skabelse af nye habitater for dyre- og planteliv (kunstige rev) Trafik på broen Støj og vibrationer Forstyrrelser af fugle og fisk Broen Broens tilstedeværelse Barrierevirkning for fugle Tabel 4-6. Driftsfase på vand: Oversigt over aktiviteter og potentielle påvirkninger af ny Storstrømsbro. 4.4 Definition af 0-alternativ 0-alternativet omfatter en beskrivelse af konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet. Det vil sige, den situation som ville være i fremtiden, hvis projektet ikke gennemføres. Konsekvensen vil som udgangspunkt være bygherrens svar på spørgsmålet om, hvad denne agter at gøre, hvis anlægsprojektet afslås. 0-alternativet er defineret som den situation, der svarer til scenarie 1 i Banedanmarks resumerapport - Handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen: Broen renoveres og bevares som vej- og jernbanebro. Den eksisterende bro renoveres i bropillerne og hele den bærende stålkonstruktion, som vejbanen og banen hviler på. Banekassen renoveres og vejkassen udskiftes. Den nuværende bredde af vejbanen bibeholdes. Hastigheden på den renoverede Storstrømsbro vil derfor, uændret fra i dag, være 100 km/t for tog og km/t for biler. I princippet betyder det, at 0-alternativet er den situation, der vil opstå hvis Femern-forbindelsens landanlæg bygges og tages i drift, uden en ny Storstrømsbro med dobbeltrettet jernbane og en bredere tosporet vej anlægges. I forhold til den eksisterende situation betyder det, at der kommer flere persontog på strækningen, og at godstrafikken mellem Skandinavien og Centraleuropa vil benytte strækningen. Det har ikke været situationen siden åbning af Storebæltsforbindelsen i Det drejer sig således om store ændringer i togtrafikken i forhold til den nuværende situation, men hastigheden over Masnedø og Storstrømsbroen vil være som i dag. Banen bliver desuden elektrificeret, og der sker ændringer i togmateriel samt øget brug af vigespor ved broen pga. stigningen i togtrafikken. 0-alternativet anvendes som sammenligningsgrundlag for miljøvurderingen, således at det er ændringer i forhold til 0-alternativet, der vurderes. Det kan således være svært for en række fagemner at bestemme påvirkningen i forhold til 0-alternativet, fordi forskellene på det nye projekt og 0-alternativet ikke er særlig stor. Forskellen på 0-alternativet og det nye projekt vil således for en række fagemner være minimal i driftsfasen, selvom broen så er placeret et andet sted end i dag. For de miljøforhold, der er en konsekvens af bil- og togtrafikken, som ændres væsentligt som følge af Femern-forbindelses landanlæg, er der stor forskel mellem den nuværende situation og 0-alternativet. Det gælder fx støj fra jernbanen. Til miljøvurdering af støj fra vej og jernbane er derfor også beskrevet en basissituation, som beskriver de eksisterende forhold. Basissituationen beskriver således den situation, som befolkningen og lokalsamfundene kender i dag. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 46

50 0-alternativet indebærer en grundlæggende renovering af eksisterende bro og vil medføre anlægsarbejde lokalt. I Kapitel 5 er en overordnet miljøvurdering af 0-alternativet. 4.5 Kumulative effekter Miljøvurderingen skal også omfatte de kumulative effekter. Det vil sige projektets virkninger i samspil med eksisterende påvirkninger på fx naturområder og fra andre projekter. Således omfatter miljøvurderingen den samlede virkning (kumulation) på omgivelserne af lignende projekter eller anlæg. Kumulative effekter kan være det, som akkumuleres gradvist over tid, og som virker forstærkende på andre ting. De kumulative effekter kan være samspillet med andre udviklinger i området, således at man kan vurdere anlæggets miljømæssige påvirkning som en helhedsbetragtning i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. I forbindelse med vurderingen af de kumulative forhold skal ikke blot eksisterende forhold tages i betragtning men også arealanvendelse og aktiviteter som følge af allerede eksisterende, udnyttede og u- udnyttede tilladelser eller vedtagne planer. Projekter, der indgår i 0-alternativet, vurderes ikke under kumulative effekter. Anlægsaktiviteter for Femern-forbindelsens landanlæg (opgradering af jernbanen mellem Ringsted og Rødby) vil foregå i området samtidig med anlæg af den nye Storstrømsbro. Samspillet med anlægsaktiviteterne for Femernforbindelsens landanlæg vil indgå i den videre planlægning af projektet for at mindske de samlede gener, men det indgår ikke i vurderingen her. Der er delaktiviteter, der kan kumuleres indenfor projektet. Det gælder fx de forskellige faser i graveplanen. Her er inddraget uddybning af sejlrende på Masnedø Flak, som er en aktivitet, der gennemføres af Banedanmark i forbindelse med Femern projektet. Men da den skal udføres i 2015 samtidig med en række aktiviteter på Storstrømsprojektet, er den opgravede sedimentmængde indregnet som kumulativ effekt i spredningsberegningerne og indgår desuden også i vurdering af konsekvenser af klapning. Kumulative effekter som følge af andre projekter er nærmere beskrevet i Kapitel Referencer /4-1/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 27/12/2013). /4-2/ Vejledning om VVM i Planloven. Miljøministeriet, 12. marts Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 47

51 5 MILJØVURDERING AF 0-ALTERNATIV 0-alternativet er den situation, hvor en ny bro ikke anlægges, men hvor Femern jernbaneanlæg udbygges som planlagt (se afsnit 4.4). 5.1 Beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet betyder, at den eksisterende Storstrømsbro renoveres og bevares som vej- og jernbanebro. 0-alternativet er beskrevet i Resumérapport. Handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen /5-1/. 0-alternativet er i driftssituationen miljøvurderet i VVM for Femern Landanlæg som grundløsning 2 /5-2/. Der vi ske væsentlige ændringer i togtrafikken som følge af, at der etableres en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland, og Femern-forbindelsens landanlæg bygges og tages i drift. Det betyder, at der kommer flere persontog på strækningen, og at der kommer til at køre mange flere godstog på strækningen. Godstrafikken mellem Skandinavien og Centraleuropa vil benytte strækningen, hvilket ikke har været situationen siden åbning af Storebæltsforbindelsen i Det er store ændringer i togtrafikken i forhold til den nuværende situation, selvom linjeføring og hastighed over Masnedø og Storstrømsbroen vil være som i dag. Banen bliver desuden elektrificeret, og der sker ændringer i togmateriel samt øget brug af vigespor ved broen pga. stigningen i togtrafikken. Den eksisterende bro renoveres i bropillerne og hele den bærende stålkonstruktion, som vejbanen og banen hviler på. Banekassen renoveres og vejkassen udskiftes. Den nuværende bredde af vejbanen bibeholdes. Hastigheden på den renoverede Storstrømsbro vil være 100 km/t for tog og km/t for biler. Der vil i gennemsnit køre ca. 54 persontog og 60 godstog i døgnet. 5.2 Konsekvenser af 0-alternativet s driftsfase For en lang række fagemner er der ingen påvirkninger i driftsfasen, idet der udelukkende sker ændringer togtrafikken, mens andre forhold er ændrede i forhold til den nuværende situation. Emnerne landskab og jordbund, arkæologi og kulturarv, lys, forurenet jord, grundvand, vandløb og søer, råstoffer, affald, plante- og dyreliv på land, Storstrømmen, plante- og dyreliv til havs samt Natura områder påvirkes ikke. For andre emner er miljøpåvirkningerne i driftsfasen beskrevet og vurderet i VVM for Femern Landanlæg som grundløsning 2 /5-2/. Men den eventuelt permanente lukning af stiforbindelsen over Storstrømmen er ikke beskrevet og vurderet i VVM for Femern Landanlæg. Støj og vibrationer, luft og klima samt befolkning, erhverv og socioøkonomi påvirkes. Støj og vibrationer samt luft og klima påvirkes af ændringerne i togtrafikken. Befolkningen kan påvirkes af ændringer i støj og vibrationer samt luft og klima, men også af de ændrede cykelmuligheder, som er en følge af en eventuel permanent lukning af stiforbindelsen. Erhvervsmulig-hederne for turisme og friluftsliv påvirkes ligeledes af en eventuel permanent lukning af stiforbindelsen. Opsætningen af køreledninger vil i 0-alternativet betyde, at der kommer et magnetfelt omkring jernbanen, som ikke har været der før. Magnetfeltet bliver meget hurtigt mindre, når man fjerner sig fra den kilde, det kommer fra. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 48

52 Banedanmark vil iværksætte afværgeforanstaltninger for at overholde Verdenssundhedsorganisationen s (WHO) opmærksomhedsgrænse på 0,4 μt. Der forventes derfor kun ubetydelige påvirkninger. I driftsfasen vil der være et forbrug af råstoffer og en produktion af affald i forbindelse med drift og vedligehold af Storstrømsbroen. Miljøpåvirkningerne i driftsfasen er opsummeret i Tabel 5-1. PÅVIRKNINGER I 0-ALTERNATIVET EMNE MILJØPÅVIRKNINGER I 0-ALTERNATIVETS DRIFTSFASE Landskab og jordbund Ingen påvirkning Arkæologi og kulturarv Ingen påvirkning Friluftsliv Påvirkning af rekreativ cyklisme, hvis stiforbindelsen lukkes permanent Støj og vibrationer Beskrevet og vurderet i VVM for Femern Landanlæg. Luft og klima Beskrevet og vurderet i VVM for Femern Landanlæg Lys Ingen påvirkning Forurenet jord Ingen påvirkning Grundvand Ingen påvirkning Vandløb og søer Ingen påvirkning Råstoffer Mindre mængder til drift og vedligehold Affald Mindre mængder fra drift og vedligehold Plante- og dyreliv på land Ingen påvirkning Storstrømmen Ingen påvirkning Plante- og dyreliv til havs Ingen påvirkning Natura 2000 områder Ingen påvirkning Befolkning, erhverv og socioøkonomi Eksisterende forhold, påvirkninger ved vedligehold, som evt. lukker dele af forbindelsen Tabel 5-1. Oversigt over miljøpåvirkninger i 0-alternativets driftsfase. Påvirkning af cyklisme, hvis stiforbindelsen lukkes permanent Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 49

53 5.2.1 DRIFT OG VEDLIGEHOLD I 0-ALTERNATIVET Den tekniske levetid for en renoveret bro anslås at være til år , som jernbanebro og mindst til år 2070 som vejbro. I broens levetid vil der, grundet broens alder, være omfattende drifts- og vedligeholdelsesarbejder. Dog forventes de planlagte arbejder ikke at medføre længerevarende spærringer af jernbanesporet efter den forventede åbning af Femern-forbindelsen i Ifølge trafikprognoser fra Femern projektet, vil en enkeltsporet forbindelse over Storstrømmen i 2040 sætte begrænsningen for kapaciteten på strækningen. Det vil derfor fra 2040 være nødvendigt med to jernbanespor over Storstrømmen. De løbende drifts- og vedligeholdelsesarbejder på vejen, jernbanen og den bærende konstruktion vil medføre, at den ene af vejbanerne kan være spærret i løbet af dagen, men som regel uden for myldretiden. Spærringerne kan medføre, at trafikkapaciteten bliver nedsat i kortere eller længere tid. For at reducere anlægsudgifterne, fornyes den eksisterende gang- og cykelsti som udgangspunkt ikke. Det betyder, at cyklister og fodgængere i fremtiden må benytte sig af tog eller bus mellem Vordingborg og Nørre Alslev. Yderligere bevirker den manglende stiforbindelse at maskiner og værktøj i forbindelse med drift og vedligehold skal placeres på vejen. 5.3 Konsekvenser af 0-alternativet s anlægsfase Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen er knyttet til den store renovering af Storstrømsbroen, som er nødvendig for den fortsatte anvendelse af broen, når Femern Landanlæg tages i brug. Renoveringen vurderes at tage ca. 3 år. I forbindelse med renoveringen er det nødvendigt at lukke broen i længere perioder for henholdsvis jernbanen, vejforbindelsen og stiforbindelsen over Storstrømmen. Det vil medføre miljøpåvirkninger og gener for befolkningen ANLÆGSARBEJDER I 0-ALTERNATIVET Disse renoveringsaktiviteter er nødvendige for at Storstrømsbroen vil være en driftssikker forbindelse i 2020: Forstærkningsarbejderne omfatter følgende hovedaktiviteter Mellem anker- og svævefag sidder såkaldte konsolsamlinger hvis bæreevne er utilstrækkelig. Et område på 3 gange 3 meter omkring hver af de i alt 90 samlinger skal udskiftes. Nittesamlingerne i hoveddragerne har været udsat for mange gentagne belastninger ved togpassager. Dette medfører risiko for at der er, og senere vil opstå mikrorevner ved nitterne. Mikrorevnerne kan senere udvikle sig til egentlige udmattelsesrevner. Allerede ophobet udmattelsesskade skal fjernes og konstruktionen skal gøres mere modstandsdygtig mod fremtidige udmattelsespåvirkninger. Dette gøres ved at udskifte en række nitter med bolte i en større diameter og derved fjerne eventuel revnedannelse i stålet omkring nitterne. Det forventes at være nødvendigt at skifte cirka nitter. Der skal støbes en ny krave på toppen af broens piller for at kunne optage de øgede påvirkninger fra fremtidens godstogstrafik. Herudover skal revner i bropillerne under kraven og under vandoverfladen repareres ved fyldning eller forsegling. Det skal sikres at bremsekræfterne fra tog kan overføres fra banekasse til broens bærende elementer. Dette gøres vha. en række stålprofiler under banekassen. Forstærkningen udføres 315 steder på broen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 50

54 Der er siden 1950 erne fundet revner i de lodrette L-jern, som også danner forbindelsen mellem skinnedragere under banekassen og tværbjælkerne. Disse revner er løbende holdt under observation og der findes i alt ca. 750 revner. Det vurderes p.t. nødvendigt at udskifte jernene ca. 50 steder. Broens piller og fundamenter har ikke hver især tilstrækkelig styrke til at optage bremsekræfter fra de fremtidige godstog. Derfor skal der indbygges hydrauliske buffere mellem hvert dilatationsafsnit (broen er opdelt af bevægelige fuger hver 120 m og afsnittene herimellem kaldes dilatationsafsnit). Bufferne fordeler bremsekræfterne over flere dilatationsafsnit og dermed over flere bropiller. Forstærkningen skal ske på 23 afsnit TRAFIKAFVIKLING I ANLÆGSFASEN Anlægsarbejdet kan gennemføres på ca. 3 år fra 2018, således at broen er åben for jernbanetrafik ved Femern-forbindelsens åbning. Inden da forventes det, at jernbanen vil være lukket i ca. 12 måneder og vejen i 2 år. For jernbanens vedkommende koordineres arbejdet i vidt omfang med Ringsted-Femern projektet, således at længerevarende sporspærringer forsøges nyttiggjort i begge projekter. Den lange sporspærring vil dog øge behovet for arbejdsarealer og depotområder samt øgede udgifter til fragt af maskiner i forbindelse med udbygning af Ringsted-Femern Banen. Bilister vil i perioden hvor vejforbindelsen er lukket blive henvist til at bruge Farøbroerne. Cykel- og gangstien lukkes permanent fra I anlægsperioden kan der etableres mulighed for transport med bus via Farøbroerne indtil jernbaneforbindelsen åbner. For at sikre en bedre trafikafvikling på Farøbroerne vil de i anlægsperioden blive forsynet med et midlertidigt ITS-anlæg (intelligent trafikstyring). Ifølge færdselsloven er der ikke mulighed for, at traktorer og andre langsomkørende køretøjer kan køre på motorvejen på Farøbroerne. Skal de have denne mulighed, skal loven ændres. En fælles gang- og cykelsti vil, som beskrevet, i dette scenarie være et tilvalg, som er estimeret til at koste ca. 150 mio. kr., som indbefatter en udskiftning af stien. Det forudsættes, at der af hensyn til cyklisternes sikkerhed og tryghed ikke gives mulighed for, at de kan køre på vejbanen. Cyklister kan derfor udelukkende passere broen, hvis en selvstændig cykelsti etableres AKTIVITETER OG MILJØPÅVIRKNINGER VED 0-ALTERNATIVET I Tabel 5-2 er vist sammenhængen mellem 0-alternativets aktiviteter, type af påvirkning og den receptor, der potentielt kan påvirkes. Oversigten danner udgangspunkt for den efterfølgende miljøvurdering af 0- alternativet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 51

55 AKTIVITET/KILDE: Type af påvirkning: RECEPTOR, DER POTENTIELT PÅVIRKES Anlægsaktiviteter generelt på anlægsprojekt og arbejdspladser. Anlægsaktiviteter fra havsiden Lukning af jernbanen i ca. 12 måneder Støj og vibrationer Emissioner til luft Trafik i forbindelse med anlægsarbejdet Forbrug af materialer Øget færdsel til havs Risiko for spild m.v. Ændret trafikmønster, øget rejsetid Forstyrrelse af beboere og friluftsliv Forstyrrelse af dyreliv Luftkvalitet Støj, emissioner, trafikforhold Råstofindvinding Udledning af CO2 Forstyrrelse af fugle og havpattedyr Forstyrrelse af sejlads Vandkvalitet Befolkning Lukning af vejen i ca. 2 år Omvejskørsel, ændret trafikmønster Befolkning, socioøkonomi i form af ændret opland for arbejdspladser, institutioner og erhverv Lukning af stiforbindelsen i 3år, alternativt permanent Manglende mulighed for transportmæssig og rekreativ cyklisme Befolkning, friluftsliv, turisme Tabel 5-2. Oversigt over aktiviteter, påvirkninger og potentielle receptorer ved renovering af eksisterende Storstrømsbro. Miljøpåvirkningerne fra anlægsaktiviteterne kan sidestilles med tilsvarende store renoveringsarbejder. Der er ikke gjort forsøg på at kvantificere miljøpåvirkningerne. Men det vurderes, at de miljømæssige påvirkninger er mindre ved renovering af den eksisterende bro end ved at bygge en ny bro og rive den eksisterende bro ned, da det er et mindre anlægsarbejde. Eftersom miljøpåvirkningerne på land ved anlæg af ny bro og nedrivning af den eksisterende bro trods alt er begrænsede, vil renovering af broen have begrænsede påvirkninger, også på grund af afstanden til boliger. Lukning af jernbanen vil blive koordineret med jernbanelukningerne i forbindelse med Femern Landanlæg, hvilket vil mindske påvirkninger, da jernbaneforbindelsen allerede påvirkes af dette projekt. Lukning af vejforbindelsen vil medføre omvejskørsel og/eller ændret brug af/opland for arbejdspladser, institutioner og erhverv. Afstanden mellem Orehoved By og Vordingborg By ændres fra ca. 11 km til ca. 30 km. Afstanden fra Orehoved By til Nykøbing Falster er ca. 22 km. Lukning af vejforbindelsen vil medføre omlægning af busforbindelsen mellem Nordfalster og Vordingborg By, som har forbindelse til Vordingborg UCC med ungdomsuddannelser og andre uddannelser. Lukning af stiforbindelsen vil ligeledes medføre væsentlige ændringer for både for cyklismen i området, når det ikke er muligt at cykle over Storstrømmen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 52

56 0-alternativet vurderes således at medføre større trafikale gener for befolkningen end ved forslaget om at anlægge en ny Storstrømsbro og nedrive den eksisterende Storstrømsbro. Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen er opsummeret i Tabel 5-3. Emner Miljøpåvirkninger i 0-alternativets anlægsfase Landskab og jordbund Ingen påvirkning. Anlægsarbejderne foregår primært på eksisterende anlæg Arkæologi og kulturarv Ingen påvirkning. Anlægsarbejderne foregår primært på eksisterende anlæg Friluftsliv Påvirkning af rekreativ cyklisme, når stiforbindelsen lukkes Støj og vibrationer Lokale påvirkninger fra anlægsaktiviteter Luft og klima Lokale påvirkninger fra anlægsaktiviteter Lys Begrænset påvirkning Anlægsarbejderne foregår primært på eksisterende anlæg, hvor der er lys i forvejen Forurenet jord Ingen påvirkning. Anlægsarbejderne foregår primært på eksisterende anlæg Grundvand Ingen påvirkning. Anlægsarbejderne foregår primært på eksisterende anlæg Vandløb og søer Ingen påvirkning. Anlægsarbejderne foregår primært på eksisterende anlæg Råstoffer Forbrug af råstoffer til renovering af broen er ikke opgjort Affald Produktion af affald fra renovering af broen er ikke opgjort Plante- og dyreliv på land Begrænset påvirkning med luftbåren støj. Anlægsarbejderne foregår primært på eksisterende anlæg Storstrømmen Begrænset påvirkning relateret til sejlads og reparation af bropiller Plante- og dyreliv til havs Begrænset påvirkning med luftbåren støj af fugle og sæler Natura 2000 områder Begrænset påvirkning med luftbåren støj Befolkning, erhverv og socioøkonomi Påvirkning af lokalområdet på grund af mindskede transportmuligheder Tabel 5-3. Oversigt over miljøpåvirkninger i 0-alternativets anlægsfase. 5.4 Sammenfattende vurdering Det vil medføre væsentlige gener for befolkningen at reparere den eksisterende bro, da den vil være lukket for trafik i længere perioder. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 53

57 Miljøpåvirkningerne fra anlægsaktiviteterne kan sidestilles med tilsvarende store renoveringsarbejder, og vurderes i øvrigt til at være af begrænset omfang på grund af afstanden til boliger. 5.5 Referencer /5-1/ Banedanmark (2012): Resumérapport. Handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen /5-2/ Banedanmark (2012): Miljøredegørelse. Generelle forhold. Ringsted Holeby. Hæfte 1. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 54

58 6 LOVGRUNDLAG Dette kapitel beskriver lovgrundlaget for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen, herunder internationale og nationale bestemmelser, der har relevans for miljøvurderingen, samt øvrig lovgivning der kan have relevans for projektets anlægsfase. 6.1 Metode De lovgivningsmæssige bestemmelser indgår som forudsætninger i de konsekvensvurderinger, der er foretaget i VVM-redegørelsen, og som fremgår af de respektive kapitler. 6.2 VVM, MV og habitatbekendtgørelsen Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning /6-1/ samt bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet /6-2/ implementerer EU s VVM-direktiv i dansk lovgivning. VVM-direktivet danner baggrund for miljøvurderingen af det samlede Storstrømsbroprojekt VVM-BEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning /6-1/ samt bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet /6-2/ implementerer EU s VVM-direktiv i dansk lovgivning. VVM-direktivet danner baggrund for miljøvurderingen af det samlede Storstrømsbroprojekt LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER Bekendtgørelse af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven forkortet MV) /6-3/ implementerer EU s direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Dokumenter, der fastlægger rammerne for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, når disse udarbejdes og vedtages af en statslig myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse, er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer /6-3 /, hvilket betyder, at Storstrømsbroprojektet ligeledes skal miljøvurderes i henhold til denne lov HABITATBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter /6-4/ har til formål at udpege internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætte regler for administrationen af områderne. Bekendtgørelsen er en væsentlig del af implementeringen af EU s habitatdirektiv og EU s fuglebeskyttelsesdirektiv. For så vidt angår aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven og havneloven, gælder en særskilt bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet /6-5/. EU s habitatdirektiv /6-6/ har til formål at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Det sker bl.a. ved at medlemslandende udpeger beskyttelsesområder kaldet habitatområder. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 55

59 EU s fuglebeskyttelsesdirektiv /6-7/ har til formål at beskytte levesteder og rasteområder for fugle, som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene udpeger beskyttelsesområder kaldet fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000 er betegnelsen for det internationale økologiske netværk af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. For hvert Natura 2000-område er der en liste, det såkaldte udpegningsgrundlag, med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlagene. Storstrømsbroprojektets undersøgelsesområde omfatter den marine del af tre Natura 2000-områder (se Figur 22-1), hvor projektet kan påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. De relevante Natura 2000-områder er: Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Rødsand-Hyllekrog Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde De to bekendtgørelser medfører, at der skal foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, væsentligt kan påvirke et Natura 2000-område (foreløbig konsekvensvurdering). Hvis det vurderes, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Hvis konsekvensvurderingen ikke godtgør, at projektet kan gennemføres uden at skade Natura 2000-området, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Den foreløbige konsekvensvurdering har vist, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne ske en væsentlig påvirkning. Derfor er der gennemført en nærmere konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2 af projektets påvirkning af de tre Natura 2000-områder, som ligger delvis inden for påvirkningsområdet. Konsekvensvurderingen er nærmere beskrevet i Kapitel 22. Vejledningen til habitatbekendtgørelsen /6-8/ beskriver forsigtighedsprincippet, som skal anvendes ved konsekvensvurderingen. Princippet foreskriver at myndigheden skal sikre sig, at det kan afvises, at en plan eller projekt skader området. Myndigheden skal således have vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger. Det er tilfældet, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Vejledningen til habitatbekendtgørelsen beskriver desuden minimumskravene til indholdet af en konsekvensvurdering. Ved at indarbejde eller undersøge mulige alternative løsninger og afhjælpende foranstaltninger kan myndigheden i nogle tilfælde sikre, at en plan eller et projekt ikke vil skade et Natura 2000-område. Ved afhjælpende foranstaltninger forstås foranstaltninger, der skal minimere eller helt ophæve de negative virkninger af en plan eller et projekt inden for selve det berørte område under gennemførelsen eller efter gennemførelsen af planen eller projektet. De afhjælpende foranstaltninger er derfor en integreret del af en plan eller et projekt. Planter og dyr, som er oplistet på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV arter), er strengt beskyttede. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt restriktiv og siger, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter. Dette Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 56

60 gælder også uden for habitatområderne. Vejledningen til habitatbekendtgørelsen beskriver en mere fleksibel beskyttelse, som baserer sig på en bredere økologisk forståelse, der stiler mod en opretholdelse af en vedvarende økologisk funktionalitet. I projektområdet forekommer flere forskellige bilag IV arter. 6.3 Landsplandirektiver De tidligere regionplaner indeholdt retningslinjer, der fastlagde de regionale rammer for kommune- og lokalplanlægningen samt den øvrige fysiske planlægning i regionen. De seneste regionplaner fra 2005 har nu status som landsplandirektiver, og retningslinjerne er generelt ophævet og indarbejdet i kommuneplanerne og råstofplanerne. Landsplandirektiverne er dog fortsat gældende i forhold til regulering af vandmiljø, grundvands- og drikkevandsinteresser, indtil de nye vandplaner endeligt træder i kraft. For projektområdet gælder Storstrøms Amts Regionplan /6-9/ og Råstofplan for Region Sjælland /6-10/ GRUNDVANDS- OG DRIKKEVANDSINTERESSER Udpegningen af drikkevandsinteresser i Storstrøms Amts Regionplan er fortsat gældende, indtil de nye statslige vandplaner træder i kraft (se afsnit længere nede om Miljømålsloven). De tidligere amter har identificeret de vandressourcer, som er særligt følsomme over for forurening, fx fordi den naturlige beskyttelse i form af lerlag er særlig begrænset. På grundlag af denne kortlægning og under hensyn til den igangværende og forventede erhvervs- og befolkningsudvikling er der i Danmark udpeget forskellige områdetyper, som anvendes i planlægning af vandressourcen. Indholdet i statens forslag til vandplaner følger den eksisterende udpegning. Masnedø og de kystnære områder på det nordlige Falster er kortlagt som område med drikkevandsinteresser. Dog er det mest kystnære område på Falster ca m fra kysten uden drikkevandsinteresser. Området længere mod syd er kortlagt som område med særlige drikkevandsinteresser /6-11/ CIRKULÆRE OM PLANLÆGNING AF AREALANVENDELSE INDENFOR EN AFSTAND AF 500 M FRA RISIKOVIRKSOMHED Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed gælder for planlægning i nærheden af risikovirksomheder. Planlægning af områder omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal ske under hensyntagen til disse virksomheders særlige behov. Risikoen for større uheld skal inddrages i planlægningen, hvis arealet ligger indenfor 500 m fra en risikovirksomhed. Den nærmeste risikovirksomhed er ARDO A/S, Havnegade 5 på Orehoved Havn, der er en kolonne 2 virksomhed /6-12/. Virksomheden har ammoniakoplag på 15 tons /6-13/. Afstanden til den eksisterende Storstrømsbro er ca m, mens afstanden til den nye Storstrømsbro vil være ca. 700 m. Flexgødning A/S, Ternevej 5 på Masnedø er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, da koncentrationen af ammoniumnitrat i gødningen er væsentligt lavere end grænseværdien i bekendtgørelsen. Virksomhedens tankanlæg ligger ca. 200 m fra det nordlige landfæste for den eksisterende Storstrømsbro. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 57

61 6.4 National lovgivning FREDNINGER Der er ingen fredninger inden for undersøgelsesområdet. Det nærmeste fredede område er Orekysten Strand sydvest for Vordingborg (se Bilag 4). Området er fredet i 1948 og sikrer almenhedens færdsel langs kysten samt ophold og badning på specifikke arealer. Fredningskendelsen angiver desuden forbud mod opdyrkning og dræning af arealerne PLANLOVEN Planlovens formål er at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet /6-14/. Loven fastlægger rammerne for de danske plantyper, som er rangordnede, således at en plan af en given type ikke må stride mod planer på et højere niveau. Loven fastsætter bestemmelser om at hele landet zoneopdeles i byzoner, sommerhusområder og landzoner og definerer en kystnærhedszone på 3 km. Dette er nærmere beskrevet i Kapitel 6 afsnit om kommuneplanforhold. For projektet gælder Vordingborg Kommuneplan og Guldborgsund Kommuneplan samt Storstrøms Amt Regionplan (landsplandirektiv) MILJØMÅLSLOVEN Miljømålslovens formål er at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder /6-15/. Loven er en væsentlig del af implementeringen af EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og implementerer EU vandrammedirektivet. Vandrammedirektivets /6-16/ formål er, at alle vandområder, grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet, skal have god tilstand i Loven medfører, at der skal udarbejdes en vandplan og -handleplan for hvert hovedvandopland samt en Natura 2000 plan og handleplan for hvert Natura 2000-område. De relevante planer for projektet er Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet samt Natura 2000-plan for det nærliggende Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. VANDPLANEN Vandplanen sætter rammerne for opfyldelse af målet i EU s vandrammedirektiv om at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i De administrative rammer for den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet er de såkaldte vanddistrikter, der igen er opdelt i hovedvandoplande. Der er en vandplan for hvert hovedvandopland. De enkelte vandplaner indeholder målsætninger og retningslinjer, som skal udmøntes konkret i vandhandleplaner. Relevant for projektområdet er forslag til Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet, som var i høring frem til 23. december 2013 /6-17/. Høringssvarene behandles i foråret 2014, hvorefter vandplanerne forventes endeligt vedtaget. Indtil statens vandplaner er blevet vedtaget i folketinget, er de tidligere regionplanretningslinjer gældende. Der er enkelte korte afvandingsgrøfter i området, som leder overfladevand fra veje eller dyrkede arealer til Storstrømmen. Grøfterne er ikke beskyttede eller målsat i forslag til vandplan for hovedopland Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 58

62 2.5 Smålandsfarvandet. Nær projektområdet er der en spredt forekomst af mindre søer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Søerne er ikke målsat i forslag til Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet. Kystvandet er målsat til god økologisk tilstand. Den nuværende stilstand er ikke klassificerbar, da der ikke er tilstrækkelige data for ålegræs, men det vurderes, at målet om god økologisk tilstand ikke er opfyldt. NATURA 2000-PLANEN Natura 2000-planen sætter rammerne for opfyldelse af målet i EU s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv om gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene for de enkelte habitatområder. Natura 2000-planerne er en sammenfattende plan, som både indeholder en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og en Natura 2000-plan for øvrige områder. Der er en natura 2000-plan for hvert Natura 2000-område. De enkelte Natura 2000-planer indeholder målsætninger og retningslinjer, som skal udmøntes konkret i Natura 2000-handleplaner. Relevant for projektområdet er Natura 2000-planen og -handleplanen for nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, som er det nærmeste Natura 2000-område /6-18/ NATURBESKYTTELSESLOVEN Naturbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet /6-19/. Loven omfatter bl.a. beskyttede naturtyper, fredning, skovbyggelinje, strandbeskyttelseslinje og fortidsmindebeskyttelseslinje. Beskyttede naturtyper omfatter følgende: Søer og vandhuller, hvis de er mindst 100 m 2 ; moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2 ; moser under m 2, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer og udpegede vandløb. Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme. Der findes ingen beskyttede vandløb inden for undersøgelsesområdet. Der skal søges dispensation hos kommunen til projekter, som kan ændre tilstanden af 3-beskyttede arealer. I projektområdet ligger enkelte beskyttede søer og strandenge tæt ved den eksisterende og nye forbindelse. Desuden er øen Masnedø Kalv beskyttet eng og strandeng. Skovbyggelinjen omfatter en zone på op til 300 m fra alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha, hvor der ikke må placeres bebyggelse og lignende. Strandbeskyttelseslinjen omfatter en zone på op til 300 m fra strandbredden, hvor der ikke må placeres bebyggelse, laves terrænregulering og lignende. Fortidsmindebeskyttelseslinjen omfatter en zone på ca. 100 m fra beskyttede fortidsminder, hvor der ikke må placeres bebyggelse, laves terrænregulering og lignende. Kommunen er myndighed vedrørende skovbyggelinje og fortidsmindebeskyttelseslinje. Naturstyrelsen er myndighed vedrørende strandbeskyttelseslinjen. I projektområdet omfatter strandbeskyttelseslinjen store dele af kysten på Masnedø og Orehoved (se Bilag 10). Skovbyggelinjen omfatter Alslev Skov på Orehoved (se Bilag 11) og fortidsmindebeskyttelseslinjen omfatter Masnedø Fort (se Bilag 3). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 59

63 6.4.5 SKOVLOVEN Skovlovens formål er at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Fredskovspligtige arealer skal opretholdes som skov, og der må ikke opføres bebyggelse, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer uden forudgående dispensation fra Naturstyrelsen /6-20/. På det nordlige Falster nær projektområdet ligger fredskov ved Gåbense (ca. 10 hektar) og Alslev Skov (se Bilag 11) JAGT- OG VILDTFORVALTNINGSLOVEN Jagt- og vildtforvaltningslovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf /6-21/. Loven gælder for pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur og regulerer jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især sjældne og truede arter VANDLØBSLOVEN Vandløbsloven tilstræber at sikre, at vandløb kan benytte til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand /6-22/. Lovens bestemmelser finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Kommunerne varetager myndighedsopgaverne for både private og offentlige vandløb. Det er således også kommunerne, der giver tilladelser og godkendelser efter loven MUSEUMSLOVEN Museumslovens formål er at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os /6-23/. Museumsloven har desuden til formål at sikre at væsentlige bevaringsværdier både på land og til havs sikres for eftertiden. Dette sker ved at inddrage de lokale arkæologisk ansvarlige museer allerede i planlægningsfasen, således at museet kan foretage en arkivalsk kontrol, og eventuelle arkæologiske undersøgelses- og dokumentationsopgaver med henblik på at sikre, at der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten af væsentlige bevaringsværdier. Loven fastlægger bestemmelse om, at der ikke må foretages ændringer af tilstanden af beskyttede diger og fortidsminder. Der skal således søges dispensation hos kommunen til projekter, som kan ændre tilstanden af beskyttede diger. I projektområdet ligger beskyttede diger på Masnedø og ved Gåbense MILJØBESKYTTELSESLOVEN Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet, herunder bl.a. forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper /6-24/ RÅSTOFLOVEN Råstofloven har til formål at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn /6-25/. Ved råstoffer forstås sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Det er samtidig lovens formål, at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 60

64 I Vordingborg og Guldborgsund Kommuneplaner /6-26/og /6-12/ er der jf. Region Sjællands Råstofplan /6-10/ udpeget områder for råstofindvinding på land. I nærheden af Storstrømsbroen findes graveområder ved Stuby ca. 6 km nordvest for Vordingborg og ved Nr. Vedby ca. 3 km syd for Orehoved. Herudover er der flere udpeget interesseområder. Anlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro vurderes ikke at være i konflikt med de udpegede råstofgrave- og interesseområder. I medfør af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden /6-27/ er der udlagt områder i Karrebæksminde Bugt og Grønsund, hvor der kan indvindes råstoffer. Anlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro vurderes ikke at være i konflikt med de udlagte områder. Områderne er tilgængelige for alle med tilladelse til at indvinde i de pågældende områder. Naturstyrelsen meddeler tillader til indvinding i fællesområderne i henhold til Råstoflovens 20, stk. 2. Herudover meddeler Naturstyrelsen enetilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet efter indkaldelse af ansøgninger VANDFORSYNINGSLOVEN Vandforsyningslovens formål er at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og vurdering, og at der sikres en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne. Yderligere har loven til formål at sikre en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning samt fastsætte kvalitetskrav til drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed /6-28/. I henhold til vandforsyningsloven må eventuel bortledning af grundvand i forbindelse med anlægsarbejder, herunder eventuel grundvandssænkning, kun ske efter tilladelse fra den respektive kommune JORDFORURENINGSLOVEN Jordforureningslovens formål er at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt /6-29/. I undersøgelsesområdet findes en række ejendomme kortlagt på hhv. vidensniveau 1 og 2 i henhold til jordforureningsloven. Dette er ejendomme, hvor der har foregået aktiviteter, der potentielt kan have medført en forurening, og ejendomme hvor der positivt er konstateret forurening. Yderligere er en del af Masnedø områdeklassificeret, hvilket betyder, at der som følge af udledning fra trafik og industri er en forventning til, at overjorden er lettere forurenet BYGGELOVEN Byggelovens formål er at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, samt at bebyggelse får en tilfredsstillende kvalitet, herunder arkitektonisk kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter /6-30/. Loven finder bl.a. anvendelse på opførelse af ny bebyggelse, ændringer i benyttelse af bebyggelse og nedrivning af bebyggelse. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 61

65 Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring skal der træffes nødvendige foranstaltninger for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art SOMMERHUSLOVEN Sommerhusloven blev vedtaget i 1972 i forbindelse med Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab. Loven har siden undergået en række mindre ændringer, men hovedindholdet af bestemmelserne har ligget fast siden 1972 /6-31/. Hovedformålene med sommerhuslovens vedtagelse var således især at forhindre et øget pres på landets rekreative arealer ved at sikre kontrol med en forventet øget efterspørgsel efter jord til erhvervsmæssig rekreativ udnyttelse og at hindre, at der gennem erhvervsmæssig udlejning og aftaler om langtidsleje skete en omgåelse af de hensyn, der lå bag loven om erhvervelse af fast ejendom. Baggrunden for dette var også et ønske om at sikre, at det forsat skulle være muligt for den almindelige danske borger at erhverve et sommerhus i Danmark. Der findes to mindre sommerhusområder på Masnedø, hhv. ved Ternevej (9 sommerhuse) og Masnedøvej (12 sommerhuse). De to områder berøres ikke direkte af anlægsprojektet KYSTBESKYTTELSESLOVEN Kystbeskyttelseslovens formål er at afveje hensyn til behovet for kystbeskyttelse med hensyn til bl.a. økonomi, miljø, landskab, natur og friluftsliv /6-32/. På strandbredder og andre kyststrækninger med vegetation og på arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra kysten, må der ikke udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger og andre faste anlæg, eller graves, bores, pumpes, suges eller foretages terrænændring. På søterritoriet må der ikke foretages inddæmning eller opfyldning, udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande, anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller foretages uddybning eller gravning. Kystdirektoratet er myndighed og kan meddele dispensation. Ved opfyld eller inddæmning følges retningslinjerne foreskrevet i vejledning nr. 6 af 23/01/2002 om inddæmning og opfyldning på søterritoriet HAVMILJØLOVEN Havmiljølovens formål er at medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet /6-33/. Loven omhandler særligt transport med materiale til søs, herunder klapning af opgravet materiale KLAPBEKENDTGØRELSEN Klapbekendtgørelsen udmønter havmiljølovens 28, 48, stk. 1 og 2, og 61, stk. 1., idet den regulerer dumpning af opgravet havbundsmateriale (klapning) /6-34/. Klapning skal foregå på en godkendt klapplads, og til bekendtgørelsen knytter sig en vejledning (klapvejledningen) /6-35/, som foreskriver retningslinjer for klapaktiviteterne, herunder krav til dokumentation og prøvetagning af det opgravede sediment LOV OM SIKKERHED TIL SØS I henhold til lov om sikkerhed til søs skal ethvert skib være bygget og udstyret og skal drives således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det formål, det er bestemt for /6-36/. Der skal tages mest muligt hensyn til beskyttelse mod forurening. Det er bl.a. et krav, at skibe har konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse mod forurening. Søfartsstyrelsen er myndighed. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 62

66 HAVNELOVEN Anlæg af ny havn eller udvidelse af en bestående havn kræver tilladelse /6-37/. Udvidelse af en bestående havn ved etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet inden for en havns dækkende værker kan udføres uden tilladelse medmindre udvidelsen kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægget. 6.5 Referencer /6-1/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 27/12/2013). /6-2/ Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 579 af 29/05/2013). /6-3/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (BEK nr. 939 af 03/07/2013) /6-4/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). /6-5/ Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). /6-6/ Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. /6-7/ Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. /6-8/ Naturstyrelsen (2011): Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet /6-9/ Storstrøms Amt (2006): Regionplan /6-10/ Region Sjælland (2013): Råstofplan /6-11/ Danmarks Miljøportal. Danmarks Arealinformation. /6-12/ Guldborgsund Kommune (2013): Guldborgsund Kommuneplan /6-13/ /6-14/ Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013). /6-15/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (LBK nr. 932 af 24/09/2009). /6-16/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 63

67 /6-17/ Naturstyrelsen (2103): Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland forslag. Miljøministeriet /6-18/ Naturstyrelsen (2011): Natura 2000-plan Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-område nr. 173 Habitatområde H152 Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85, F86. Miljøministeriet /6-19/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013). /6-20/ Bekendtgørelse af lov om skove (LBK nr. 678 af 14/06/2013). /6-21/ Lovbekendtgørelse om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 930 af 24/09/ 2009). /6-22/ Lovbekendtgørelse om vandløb (LBK nr af 30/09/2013). /6-23/ Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr af 14/12/2006). /6-24/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010). /6-25/ Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr. 657 af 27/05/2013). /6-26/ Vordingborg Kommune (2013): Vordingborg Kommuneplan /6-27/ Bekendtgørelse om udlægning af områder til fælles indvinding af råstoffer fra havbunden (BEK nr af 12/12/2013). /6-28/ Lovbekendtgørelse om vandforsyning mv. (LBK nr af 30/09/2013). /6-29/ Bekendtgørelse af lov om jordforurening (LBK nr af 04/12/2009). /6-30/ Bekendtgørelse af byggeloven (LBK nr af 14/10/2010). /6-31/ Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering mv. (Sommerhusloven) (LBK nr. 949 af 03/07/2013). /6-32/ Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse (LBK nr. 267 af 11/03/2009). /6-33/ Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet (LBK nr. 963 af 03/07/2013). /6-34/ Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (BEK nr. 32 af 07/01/2011). /6-35/ Miljøministeriet (2008): Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen. Dumpning af optaget havbundsmateriale Klapning. VEJ nr af20/10/2008. /6-36/ Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 654 af 15/06/2010). /6-37/ Bekendtgørelse af lov om havne (LBK nr. 457 af 23/05/2012). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 64

68 7 PLANFORHOLD I dette kapitel beskrives planforholdene inden for undersøgelsesområdet. Den fysiske planlægning i området er fastlagt i kommuneplaner og lokalplaner. Kommuneplanerne fastlægger rammerne for arealanvendelsen til for eksempel boliger, erhverv, skole mm. og udstikker de overordnede mål og retningslinjer for kommunernes udvikling, herunder beskyttelsesinteresser i det åbne land. En lokalplan er en plan for anvendelsen af et mindre afgrænset område. Lokalplanen er en konkretisering af den anvendelse af området, der er fastlagt i kommuneplanen. Lokalplaner indeholder en regulering af udstykning, bebyggelse, anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer med mere, der er direkte bindende for grundejerne. 7.1 Metode Dette kapitel bygger på materiale og oplysninger fra henholdsvis Vordingborg Kommuneplan /7-1/, Guldborgsund Kommuneplan /7-2/, samt lokalplaner /7-3/ indenfor undersøgelsesområdet (se Figur 4-1). På baggrund af gennemgangen af de planmæssige forhold er der foretaget en vurdering af potentielle konflikter som følge af gennemførelse af Storstrømsbroprojektet. 7.2 Kommuneplan For projektområdet gælder Vordingborg Kommuneplan /7-1/ og Guldborgsund Kommuneplan /7-2/. Kommuneplanerne fastsætter mål for kommunernes udvikling, og de indeholder bestemmelser for hvor og hvordan der kan bygges boliger, erhverv, butikker m.v. Desuden indeholder de retningslinjer for varetagelse af beskyttelsesinteresser i det åbne land - for eksempel landskabelige, kulturhistoriske, rekreative og biologiske interesser. I de efterfølgende afsnit præsenteres de dele af Vordingborg og Guldborgsund kommuneplaner, som vurderes relevante for projektet. De overordnede udpegninger præsenteres kort, mens de specifikke retningslinjer i kommuneplanen for de berørte områder præsenteres i de respektive fagkapitler ZONEINDDELING Hele landet er opdelt i byzoner, landzoner og sommerhusområder. Byzonen definerer principielt de områder, der er by, mens landzonen definerer det åbne land, som især er præget af landbrugs- og skovarealer med spredt bebyggelse. Det er dog ikke al byzone, der er bebygget, og visse områder inden for byzonen kan ønskes fastholdt som åbent land for at sikre bynære rekreative områder. I landzonen må der ikke uden tilladelse fra den kommunale myndighed ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Sommerhusområder fastlægger bebyggelse til ferieformål. Projektområdet er beliggende i både byzone og landzone. Hovedparten af arealet på Masnedø er byzone, mens hovedparten af arealet omkring Orehoved er landzone. Anlægsprojektet forventes ikke at medføre ændringer i den eksisterende zoneinddeling KYSTNÆRHEDSZONE Kystnærhedszonen, som er 3 km bred, skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Der kan kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Hele projektområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 65

69 Anlæg af en ny fast broforbindelse over Storstrømmen mellem Masnedø og Orehoved på Falster er valgt på grund af den eksisterende banelinjes placering. Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland. Funktionelt er der tale om et overordnet infrastrukturanlæg, hvorfor der kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet, jf. 5 b, nr. 2 i Lov om planlægning. Det vurderes, at broanlægget planlægningsmæssigt er placeret på en geografisk egnet lokalitet. Der er i Kapitel 8 om Landskab og visuelle forhold nærmere redegjort for Storstrømsbroprojektets indvirkninger på kystlandskabet KULTURARVSAREALER Kulturarvsarealer er områder med kulturhistoriske interesser og skjulte fortidsminder, som kan være af national og regional betydning. Udpegningen er foretaget i henhold til museumslovens 23 stk. 4 og har til formål at skabe opmærksomhed på de kulturhistoriske værdier, når der planlægges for det åbne land. Der er et kulturarvsareal af national betydning nær projektområdet ved Gåbense (se Bilag 3). Påvirkning af kulturarvsarealer er vurderet i Kapitel 9 om Arkæologi og kulturarv FRILUFTSLIV De nationale og regionale cykelruter forbinder naturområder, færgehavne og de større byer. Formålet med cykelrutenettet (der også er beregnet for gående), er at få flest mulige cyklister væk fra de trafikerede veje og dermed skabe bedre forhold for tur- og feriecyklisterne. Storstrømsforbindelsen er en del af det nationale og regionale cykelrutenet. Friluftsområder er områder med naturværdier, som er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative aktiviteter. Nye rekreative anlæg og aktiviteter kan etableres i det omfang, de ikke forringer områdernes naturmæssige kvaliteter, der er grundlaget for områdernes rekreative værdi. Det marine område nord for Orehoved er udlagt som friluftsområde. Friluftsliv fremgår af Bilag 5. Påvirkning af cykelruter, friluftsområder og andre rekreative interesser er vurderet i Kapitel 10 om Friluftsliv KULTURMILJØ Både byerne og det åbne land, herunder bebyggelsernes placering i det åbne land, rummer en righoldig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne fra forhistorisk tid til nutiden. Et kulturmiljø kan fx være en jernbanestrækning med stationer, et industrimiljø eller en landsby med tilknyttede ejerlavsgrænser. De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Der skal inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb (som fx skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter), der i væsentlig grad kan påvirke de kulturhistoriske værdier, foretages en konkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser. Der er udlagt flere kulturmiljøområder omkring den sydlige tilslutning på Orehoved. Vordingborg Kommune er udpeget som kulturarvskommune, hvilket betyder, at der har været en omfattende kortlægning af kulturværdierne, som bl.a. omfatter Masnedø Fortet (se Bilag 4). Påvirkning af kulturmiljøer er nærmere vurderet i Kapitel 9 om Arkæologi og kulturarv. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 66

70 7.2.6 JORDBRUGSOMRÅDER MED BESKYTTELSESINTERESSER Jordbrugsområder med særlige naturværdier/beskyttelsesinteresser består af arealer i det åbne land, der rummer særlige natur- og kulturhistoriske, rekreative og landskabelige værdier. Størstedelen af arealerne består af jordbrug i almindelig drift og er generelt forbeholdt jordbrugserhvervet. Der må generelt ikke etableres tekniske anlæg, anlægges veje eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. Kyststrækningen langs Orehoved og hovedparten af landbrugsarealerne på Masnedø er udlagt som jordbrugsområder med særlige naturværdier/beskyttelsesinteresser. Anlæg af ny Storstrømsbro vil berøre et mindre areal på Masnedø, der er udpeget jordbrugs- og beskyttelsesområde. Arealet, der påvirkes, omfatter den eksisterende banedæmning nord for Viaduktvej, der fjernes i forbindelse med realisering af anlægsarbejderne. På det nordlige Falster krydser det nye anlæg det udpegede jordbrugsområde med særlige naturværdier, der er udpeget i et ca. 150 m bredt bælte langs med kysten. Den samlede arealinddragelse af de udpegede jordbrugsinteresser med naturinteresser/beskyttelsesinteresser vurderes at være relativt begrænset i forhold til de samlede arealer, der er udpeget i projektområdet. På Masnedø vil den resterende del af den eksisterende dæmning blive bevaret og vil med nedlægningen af den eksisterende jernbane potentiel kunne udvikle en større naturværdi end i dag. På Falster omfatter det inddragede areal overvejende dyrket landbrugsjord uden meget væsentlig naturværdi, og der vil i projektet blive arbejdet med landskabsmodellering, der potentielt kan medføre større naturværdier i området omkring den nye og eksisterende dæmningsanlæg. Det vurderes på baggrund heraf, at påvirkningen af de udpegede jordbrugsområder med naturværdier/beskyttelsesinteresser vil være af mindre betydning LAVBUNDSAREALER Lavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer, der er blevet afvandet og opdyrket, og som udgør et vigtigt potentiale for udvikling af værdifulde naturområder ved genskabelse af den naturlige vandstand. I kommuneplanerne for Vordingborg og Guldborgsund Kommuner er udpeget lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. I henhold til kommuneplanretningslinjerne skal anlæg og byggeri etableres, således at genskabelse af den naturlige hydrologi ikke hindres. På Masnedø Kalv er et mindre område udpeget som lavbundsareal, som ikke bliver berørt af projektet. Herudover er der ikke lavbundsareal nærheden af de Storstrømsbroprojektet SKOVREJSNINGSOMRÅDER Skovrejsningsområder (positivområder) er udpegede arealer, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssigt, at privat skovtilplantning finder sted. Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen, fremme hensynet til friluftsliv, øge biodiversiteten og sikre grundvands- og miljøbeskyttelsen. Omkring Orehoved er der udpeget et stort skovrejsningsområde. Landanlæggene på Falster i forbindelse med anlæg af ny Storstrømsbro vil være beliggende indenfor det udpegede skovrejsningsområde (se Bilag 11). I Guldborgsund Kommune er der udpeget ca ha skovrejsningsområder svarende til 15,9 % af kommunens areal. Arealinddragelsen på Falster som følger af anlæg af den nye bro vil udgøre i Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 67

71 størrelsesordenen 100 ha svarende til mindre end 1 % af de udpegede skovrejsningsområder. Anlægget er ikke til hinder for, at der kan ske skovrejsning på de tilstødende arealer i henhold til kommuneplanens udpegninger. Det vurderes på baggrund heraf af, at påvirkningen af skovrejsningsområderne vil være mindre HØJSPÆNDINGSLEDNINGER OG KABLER Energinet.dk har tre 132 kv kabelforbindelser (bestående af 5 kabler) over Storstrømmen samt tre 132 kv kabel forbindelser (bestående af 4 kabler) over Masnedsund. På hhv. Masnedø og Falster er forbindelserne etableret som luftledninger. Herudover driver Energinet.dk og den tyske systemoperatør 50Hertz Transmission GmbH i fællesskab en 170 km lang 400 kv forbindelse, Kontek-forbindelsen, mellem Tyskland og Sjælland. Langs Kontek-forbindelsen er der en 100 m bred reservationszone, hvor arealerne ikke må planlægges anvendt til bolig- eller erhvervsformål eller til andre foranstaltninger herunder rekreative anlæg, der kan hindre højspændingsforbindelsens fremtidige vedligeholdelse og reparation. Der er desuden undersøiske kabellagte højspændingsledninger i Storstrømmen. Kontek-forbindelsen krydser Storstrømmen vest for projektområdet og vil ikke blive berørt af Storstrømsbroprojektet. Ved anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro vil der være behov for flytning af flere af Energinet.dk s kabler. Miljøvurdering af kabel- og ledningsflytningerne er nærmere beskrevet i Kapitel 23 Tilknyttede aktiviteter KOMMUNEPLANRAMMER Kommuneplanrammerne indeholder bestemmelser om et områdes anvendelse og fastsætter rammerne for lokalplanlægningen. De enkelte kommuneplanrammer er vist på Figur 7-1 og beskrevet i Tabel 7-1 og 7-2. Se også Bilag 1. På Masnedø er der store havne- og erhvervsområder på den nordlige del af øen med lystbådehavn mod øst (Marina) og erhvervshavn mod vest (Vesthavnen) samt kraftvarmeværk og gartneri med store drivhusbygninger mod vest. Langs den sydvestlige kyst er udlagt et rekreativt område, som omfatter Masnedø Fort og en mindre privat lystbådehavn samt tilstødende landbrugsarealer. Derudover er der sommerhus- og boligområder langs Masnedøvej, Mågevej og Ternevej. På den sydvestlige del af Masnedø er udlagt et erhvervsområde, hvor der bl.a. ligger en virksomhed, som producerer affaldsbehandlingsanlæg til offshore industrien, en gødningsfabrik samt en mindre fritidshavn med lidt erhverv (Masnedø Gødningshavn). Omkring Orehoved ligger Gåbense landsby og lystbådehavn med badestrand, Orehoved landsby samt erhvervs- og havneområdet vest for Orehoved. Desuden er der en transformerstation og renseanlæg vest for Orehoved. Af Guldborgsund Kommunes spildevandsplan fremgår det, at renseanlægget planlægges nedlagt og centraliseret til Nykøbing Falster Renseanlæg. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 68

72 Figur 7-1. Kommuneplanrammer på Masnedø og omkring Orehoved. Arealerne uden rammeangivelse er beliggende i det åbne land, og er omfattet af de respektive kommuners rammer herfor. RAMMER GENEREL ANVENDELSE RAMME NAVN PÅVIRKNINGER H Havneområde Nordlige del af Masnedø. E Erhvervsområde Nordlige del af Masnedø. Berøres ikke. Rammeområdet vil blive påvirket af nye permanente vej- og baneanlæg, der anlægges som en del af Storstrømsbroprojektet. Rammeområdet forventes justeret i den kommende kommuneplan. B Boligområde Masnedø Pilealle. Berøres ikke. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 69

73 RAMMER GENEREL ANVENDELSE RAMME NAVN PÅVIRKNINGER H17.01 Havneområde Vesthavnen. Med vedtagelse af tillæg nr. 4 til Kommuneplan i maj 2014 er mindre dele af kommuneplanramme E17.02 og E17.04 overført til H Rammeområdet kan blive påvirket perifert ved anlæg af den nye bros landanlæg. Påvirkningen vurderes ikke at påvirke rammeområdets anvendelsesformål. E Erhvervsområde Nordvestlige del af Masnedø Rammeområdet vil blive påvirket, da rampeanlægget til den nye bro, er beliggende i den østlige del af området, der i dag anvendes til gartneri. Det vurderes, at der er tale om en væsentlig påvirkning af rammeområdets formål i den østlige del af rammeområdet. Det forventes, at rammeområdet vil blive tilpasset i den kommende kommuneplan. B Boligområde Mågevej Rammeområdet kan blive påvirket perifert ved anlæg af den nye bros landanlæg. Påvirkningen vurderes ikke at påvirke rammeområdets anvendelsesformål. R Rekreativt område Masnedø Fort Den nordligste del af rammeområdet vil blive berørt af det nye broanlæg. Da det fredede fortidsminde Masnedø Fort ikke berøres, og der sikres passage for gående og cyklister under broen i området, vurderes rammeområdets anvendelsesformål ikke at blive påvirket. Der kan blive tale om en tilpasning af rammeområdet i forbindelse med den kommende kommeplan. R Rekreativt område Bergsøevej Berøres ikke. S Sommerhusområde Ternevej Berøres ikke. E Erhvervsområde Sydlige del af Masnedø Rammeområdet kan blive påvirket perifert ved nedrivningsarbejderne af den eksisterende bro. Påvirkningen vurderes ikke at påvirke rammeområdets anvendelsesformål. S Sommerhusområde Masnedøvej. Berøres ikke. B Boligområde Masnedøvej ved Storstrømsbroen Rammeområdet kan blive påvirket perifert ved nedrivningsarbejderne af den eksisterende bro. Påvirkningen vurderes ikke at påvirke rammeområdets anvendelsesformål. Å 00 Jordbrug mv. Åbent land Rammeområdet vil blive påvirket i mindre omfang da den eksisterende banedæmning nord for Viaduktvej fjernes. Påvirkningen vurderes ikke at påvirke rammeområdets anvendelsesformål. Tabel 7-1. Oversigt over kommuneplanrammer på Masnedø beliggende i Vordingborg Kommune /7-1/ samt oversigt over påvirkninger som følge af projektet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 70

74 RAMMER GENEREL ANVENDELSE RAMME NAVN PÅVIRKNINGER NALS R1 Rekreativt område Lystbådehavn med bade- og opholdsarealer, Fritidshavn Gåbense. Berøres ikke. NALS BE5 Blandet bolig og Afgrænset landsby Berøres ikke. erhverv Gåbense. NALS BE6 Blandet bolig og Afgrænset landsby - Berøres ikke. erhverv Orehoved. NALS E10 Erhvervsområde Nyere erhvervsområde Orehoved. NALS E8 Erhvervsområde Ældre erhvervsområde Orehoved. NALS E7 Erhvervsområde Ældre erhvervsområde Orehoved. NALS E6 Erhvervsområde Ældre erhvervsområde Orehoved. NALS O5 Offentlige formål Nyere offentligt område Gyldenbjergvej. NALS T4 Tekniske anlæg Transformerstation og rensningsanlæg. Kan blive berørt af arbejdsvej til Orehoved Havn. Kan blive berørt af arbejdsvej til Orehoved Havn. Kan blive berørt af arbejdsvej til Orehoved Havn. Kan blive berørt af arbejdsvej til Orehoved Havn. Berøres ikke. Berøres ikke. Tabel 7-2. Oversigt over kommuneplanrammer omkring Orehoved på Falster beliggende i Guldborgsund Kommune /7-2/ samt oversigt over påvirkninger som følge af projektet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 71

75 7.3 Lokalplaner Lokalplanerne fastsætter bindende bestemmelser for anvendelsen af et lokalt afgrænset område. De enkelte rammer er vist på Figur 7-2 og beskrevet i Tabel 7-3 og Tabel 7-4 /7-3/. Se også Bilag 2. Figur 7-2. Lokalplanlagte arealer på Masnedø og omkring Orehoved. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 72

76 LOKALPLAN NR. GENEREL ANVENDELSE FORMÅL PÅVIRKNINGER E-10.1 Erhvervsområde Masnedø (lystbådehavn) og tilhørende værksteds- og servicefaciliteter. Berøres ikke. E-5.2 Erhvervsområde Masnedø Kraftvarmeværk. Lokalplanområdet vil blive påvirket af nye permanente vejanlæg, der anlægges som en del af Storstrømsbroprojektet. Påvirkningen vurderes ikke at påvirke lokalplanens formål. H-3.1 Havneområde Erhvervshavn og pt. udskibningshavn for et lokalt kornog foderstoffirma. Tidligere kulhavn for Masnedø Kraftvarmeværk. E-5.1 Erhvervsområde Område til vindmøllekraftanlæg, som kan anvendes til demonstrationsanlæg vedr. vindenergi omfattende 5 vindmøller og en meteorologimast. Der blev opsat vindmøller i 1986 som siden er nedtaget og ikke planlægges erstattet. H Erhvervsområde Der er i maj 2014 vedtaget ny lokalplan for havnens arealer, der vil muliggøre havneaktiviteter, herunder indretning eller opførelse af bebyggelse som har en naturlig tilknytning til havnen, såsom lagerbygninger, siloer, administrationsbygninger, tekniske anlæg mv. Planen erstatter de dele af de tre nuværende lokalplaner; E- 5.1, H-3.1 og E-5.2, der ligger inden for lokalplanområdet. E-8.2 Erhvervsområde Område til drivhuse, beboelse (i eksisterende landbrugsbyggeri) og til opsætning af en 1000 kw forsøgsmølle. Drivhuskomplekset blev opført som et forsøg på at udnytte overskudsvarmen fra kraftværket. Der er gartneri i drivhusene. Lokalplanområdet kan blive påvirket perifert ved anlæg af den nye bros landanlæg. Påvirkningen vurderes ikke at påvirke lokalplanens formål. Berøres ikke. Lokalplanområdet kan blive påvirket perifert ved anlæg af den nye bros landanlæg. Påvirkningen vurderes ikke at påvirke lokalplanens formål. Lokalplanområdet vil blive påvirket, da rampeanlægget til den nye bro, er beliggende i den østlige del af området, der i dag anvendes til gartneri. Det vurderes, at der er tale om en væsentlig påvirkning af lokalplanens formål i den østlige del af rammeområdet. Vordingborg Kommune afgør, om det er nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for det område, der ikke berøres af anlægsprojektet, eller om Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 73

77 LOKALPLAN NR. GENEREL ANVENDELSE FORMÅL PÅVIRKNINGER den eksisterende lokalplan er dækkende for dette område. E-8.3 Erhvervsområde Kedelcentraler til gartneriområdet. Berøres ikke. O-16.1 Rekreativt område Masnedø Fortet, udstillingscenter. Den nordligste del af lokalplanområdet vil blive berørt af det nye broanlæg. Da det fredede fortidsminde Masnedø Fort ikke berøres og der sikres passage for gående og cyklister under broen i området vurderes lokalplanens formål ikke at blive påvirket. E-13.1 Erhvervsområde Mindre erhvervsområde på Masnedø, som tidligere rummede den elektriske stålrørsfabrik. I dag ligger der en produktion af affaldsbehandlingsanlæg til offshore-industrien i bygningerne. B-21.1 Boligområde Overførelse af sommerhusområde på Masnedø til byzone. Berøres ikke. Berøres ikke. Tabel 7-3. Oversigt over lokalplaner på Masnedø beliggende i Vordingborg Kommune /7-3/ samt oversigt over påvirkninger som følge af projektet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 74

78 LOKALPLAN NR. GENEREL ANVENDELSE FORMÅL PÅVIRKNINGER NRA 25 Rekreativt område Fritidshavn Gåbense. Berøres ikke. NRA 51 Blandet bolig og erhverv Bevarelse af Gåbense Færgegård samt nyt boligområde. Berøres ikke. NRA 1 Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv, Ellehammervej N Orehoved. Berøres ikke. NRA 1.1 Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv, Ellehammervej S Orehoved. Berøres ikke. NRA 7 Erhvervsområde Erhverv med industri og lagervirksomhed samt havnevirksomhed med tilhørende faciliteter, Havnegade N. NRA 7 T1 Erhvervsområde Tillæg til lokalplan NRA 7 med ændrede krav til bebyggelsens omfang og placering samt bestemmelse om, at der ikke må drives dagligvarehandel. NRA 33 Erhvervsområde Erhverv med industri og lagervirksomhed samt havnevirksomhed med tilhørende faciliteter, Havnegade S. NRA 21 Tekniske anlæg Transformerstation og renseanlæg. Kan blive berørt af arbejdsvej til Orehoved Havn. Kan blive berørt af arbejdsvej til Orehoved Havn. Kan blive berørt af arbejdsvej til Orehoved Havn. Berøres ikke. Tabel 7-4. Lokalplaner i området omkring Orehoved beliggende i Guldborgsund Kommune /7-3/ samt oversigt over påvirkninger som følge af projektet. 7.4 Referencer /7-1/ Vordingborg Kommune (2013): Vordingborg Kommuneplan /7-2/ Guldborgsund Kommune (2013): Guldborgsund Kommuneplan /7-3/ Danmarks Miljøportal. Danmarks Arealinformation. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 75

79 8 LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD I dette kapitel gennemgås konsekvenserne for påvirkning af landskabet og de visuelle forhold af Storstrømsbroprojektet. Områdets landskab og de visuelle forhold er karakteristiske og bærende for landskabet omkring de to brohoveder på hhv. Masnedø og Orehoved, samt i kystlandskabet på tværs af Storstrømmen mellem Sjælland og Falster, samt på Farø/Bogø. Vurderingen af projektets konsekvenser for landskabet er baseret på en landskabskarakteranalyse, der er udarbejdet i forbindelse med VVM-processen /8-1/. For yderligere oplysninger, kort og illustrationer vedrørende analysen af landskabet se /8-1/. 8.1 Metode Indledningsvist redegøres for landskabets tilblivelse, samt de udpegede geologiske- og landskabelige interesseområder, herunder større uforstyrrede landskaber, som findes i området. Herefter gennemgås de landskabsområder, som ligger i undersøgelsesområdet, og som kan blive påvirket af anlæg og drift af en ny Storstrømsbro, samt efter nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. Beskrivelsen af relevante landskabsområder er tilvejebragt gennem en landskabskarakteranalyse foretaget i en 10 km radius omkring det midterste brofag på den planlagte bro (se Figur 8-1). Dette cirkulære område udgør undersøgelsesområdet for miljøvurderingen i forhold til den landskabelige påvirkning af en ny Storstrømsbro. Figur 8-1. Undersøgelsesområde for landskab og visuelle forhold på baggrund af landskabskarakteranalyse /8-9/. Cirklen med en radius på 10 km udgør undersøgelsesområdet for miljøvurdering af landskabet. Den røde linje udgør kyststrækninger, hvor den nye og/eller den eksisterende bro er synlig. Stiplet rød linje udgør afgrænsningen for hvor broanlæggene er synlige fra baglandet. Landskabskarakteranalysen sætter fokus på landskabets eksisterende træk, kvaliteter, værdier og sårbarhed. Analysen tilvejebringer en forståelse af landskabets opbygning og forudsætninger, hvorefter Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 76

80 vurderingen af landskabet omhandler, hvorledes anlægsprojektet harmonerer med disse betingelser i forhold til at bevare landskabets eksisterende karakter og værdi. Landskabskarakteranalysen er alene udarbejdet til anvendelse i forbindelse med anlægget af den nye Storstrømsbro og relaterer sig kun til det afgrænsede undersøgelsesområde omkring denne. Analysen tager ikke hensyn til projektets forskellige alternative udformninger af de midterste brofag. Analysen inddeler området i 12 landskabsområder (se Figur 8-2). I nærværende miljørapport er landskabskarakteranalysens beskrivelser gennemgået for de områder, hvor synligheden til den nye bro er stor, og hvor påvirkningen af de landskabelige og visuelle forhold vurderes at være væsentligst. Der skelnes i forbindelse med vurderingen af anlægsprojektets påvirkning af landskabet ikke mellem påvirkning på land og vand. Udsigterne fra landskabet ud over Storstrømmen og det mellemliggende kystrum, som findes mellem Sjællands og Falsters kyster i området, er en del af den samlede landskabsoplevelse i området og behandles derfor i tilknytning til de enkelte landskabskarakterområder, som udsigterne og de visuelle forhold er knyttet til. 8.2 Eksisterende forhold LANDSKABETS DANNELSE Landskabet omkring Storstrømsbroen er primært formet i sidste istid (Weichsel-istiden), der begyndte for ca år siden og sluttede for omkring år siden /8-2/ /8-3/. Særligt istidens sidste to isfremstød, Hovedfremstødet og det Ungbaltiske isfremstød (for ca år siden) har givet landskabet sin endelige udformning /8-4/. Størstedelen af landskabet ved Storstrømmen består af bølgende moræneoverflader, småbakket morænelandskab og større terrænskråninger overvejende med lerbund /8-5/ /8-6/. På Falster findes flere israndslinjer, som stadig kan erkendes i landskabet, bl.a. ved Vålse Vesterskov over Eskilstrup syd for Storstrømsbroen. Her findes også Bavnehøj, der er Falsters højeste punkt, som blev dannet af genfremstød under Hovedfremstødet. Et yngre is-randstrøg findes ved Farøbroen og strækker sig videre østpå /8-6/. Efter isens bortsmeltning for omkring år siden er der sket store ændringer af vandspejlet. Danmark vipper således, at Danmarks sydøstlige egne langsomt kom til at ligge lavere. Stenalderhavets kystlinje på Lolland-Falster lå omtrent 3 meter lavere end i dag. Kysterne er efterfølgende yderligere blevet påvirket af de kræfter, som havets bølger har medført, herunder erosion og aflejring af materiale, samt menneskelig påvirkning i form af inddæmning af områder til landbrugsdrift. Jorden på Falster og Sydsjælland er noget af Danmarks bedste landbrugsjord, hvilket historisk har været definerende for udviklingen af området med flere store godser. Kun den yderste vestlige ende af Knudshoved Odde har en sandet jordbund og mindre ejendomme. Masnedø er oprindelig en forholdsvis flad ø med højder under kote +5. I forbindelse med anlæg af den eksisterende Storstrømsbro i 30 erne blev der etableret en høj jorddæmning til jernbanens forløb. Dæmningen udgør et markant landskabselement, der deler øen i to dele, der kun kan opleves hver for sig. Dæmningen og de øvrige udbredte infrastrukturanlæg bidrager til, at der kun er få spor tilbage af øens oprindelige landskab. Terrænet på det nordligste Falster er beliggende op til kote ca Visuelt er kystlandskabet domineret af Storstrømsbroen samt dæmningen med jernbanen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 77

81 8.2.2 GEOLOGISKE OG LANDSKABELIGE VÆRDIER Danmarks nationale geologiske interesseområder er udpeget af Naturstyrelsen i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland /8-7/. I Kommuneplan 2013 for henholdsvis Guldborgsund og Vordingborg Kommuner /8-8/ og /8-9/ er der udpeget værdifulde geologiske områder. Der er ikke værdifulde geologiske områder eller nationale kystlandskaber /8-7/ /8-8/ /8-9/ indenfor eller i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet. I Kommuneplan 2013 for Vordingborg og Guldborgsund Kommuner /8-8/ og /8-9/ er der udpeget områder med landskabelige værdier i det åbne land samt større uforstyrrede landskaber. Der findes ikke værdifulde landskaber eller større uforstyrrede landskaber i eller i nærheden af undersøgelsesområdet. På Masnedøs sydvestlige kyst findes en mindre strækning med kystskrænt, som varierer i højde fra 2 m på størstedelen af strækningen til 6 m på en mindre del af strækningen VÆSENTLIGE TRÆK I DET EKSISTERENDE LANDSKAB Storstrømmens vandflade er det overordnede, styrende element, som definerer landskabet i analyseområdet. Underordnet findes nogle karaktergivende mindre sund og vige henholdsvis omkring øerne Masnedø, Farø/Bogø og Avnø Vig, vigen ind til det centrale Vordingborg, ved Alslev Skov og Vålse Vig vest for Orehoved. I bunden af vigene på Falster findes inddæmmede vådområder, som dog kan være svære at skelne fra omgivelserne, fordi de er over årene er blevet kultiveret. Særlig karakteristisk er det lavtliggende engområde for enden af indsejlingen til Vordingborg, som deler Vordingborg i en nordlig og sydlig bydel. Det lavtliggende område strækker sig vest for byen helt til Avnø Vig, og deler området i to væsensforskellige områder: landbrugsjorde omkring Rosenfeldt Gods og den spredte erhvervs- og boligbebyggelse langs landevejen til Næstved. Skovene i analyseområdet er et markant og karaktergivende indslag i landskabet, hvoraf mange kan føres langt tilbage på de historiske kort. Rumligt og visuelt skaber skovene en inddeling af kysten i sektioner, som henholdsvis giver mulighed for udsigt til Storstrømmen og broerne og lukker for udsigten. Skovene skaber sammen med landskabets terrænformer en vekslende topografi af åbne og lukkede landskaber. Ved indpasningen af jernbanen i landskabet er der foretaget en nivellering af sporhøjden ud fra de højeste og laveste punkter på strækningen, således at der typisk er afgravninger på de højeste punkter og dæmninger på de laveste. På banestrækningen syd for Vordingborg Station stiger banen markant i forhold til det omgivende terræn, således at der er sket en markant deling af Vordingborg i et østligt og vestligt område nord for Masnedsund og en østlig og vestlig del af Masnedø. På Falstersiden er brofæstet og banen på samme måde en markant barriere for udsigt og færdsel på tværs af linjeføringen, især i den nordlige del, hvor banen deler landskabet mellem Orehoved og Gåbense. Den eksisterende Storstrømsbro har en gennemsejlingshøjde på ca. 26 meter og en total højde på de karakteristiske buekonstruktioner på ca. 40 meter. Farøbroen har en gennemsejlingshøjde på 26 meter og en totalhøjde på de to pyloner på 94 meter. Med deres højde, udbredelse i landskabet og store landanlæg er broerne meget store og væsentlige for opfattelsen af landskabet både tæt på, længere væk og i form af fjernvirkningen af især pylonerne. Landskabet er karakteriseret ved en række markante udsigter over Storstrømmen og især Farøbroen, men også glimtvis den nuværende Storstrømsbro, fra højdedragene nær Stensved, Farnæs halvø (nordøst for Nørre Alslev) og baglandet til Orehoved. Generelt er der udsigt til den nuværende Storstrømsbro fra: Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 78

82 den sydvendte kyst langs Knudshoved fra Vordingborg den sydvendte kyst på Masnedø den sydvendte kyst ved Bakkebølle Strand den vestvendte kyst på Farø den vestvendte kyst på Farnæs halvø den nordvendte kyst omkring Gåbense, Orehoved og Alslev Skov VÆSENTLIGE RUMLIGE OG VISUELLE ELEMENTER I DET EKSISTERENDE LANDSKAB Landskabet i undersøgelsesområdet er generelt karakteristisk med mange tydelige spor fra områdets historie og velbevarede kulturspor. Efter danske forhold findes der nogle markante terrænforskelle, især på den sjællandske side, hvor landskabet i den østlige udkant af analyseområdet stiger op til 107 meter ved Kulsbjerg nordvest for Stensved. På Falstersiden ligger Falsters højeste punkt med 44 meter over havet syd for Orehoved. Områdets skove er væsentlige for områdets karakter, især hvor de ligger ud til kysten, og derfor tegner sig som markante rumlige elementer, der mange steder kan konkurrere med terrænet. De mest markante barrierer for at opleve de oprindelige og sammenhængende landskaber er de nyere infrastrukturanlæg fra 1900-tallet af hovedveje og bane, som på grund af deres skala frigør sig fra den lokale skala og deler lokalområder med primært store jorddæmninger. Broerne er således områdets væsentligste rumlige og kulturhistoriske elementer, som overordner sig kirker, tårne, siloer og andre tilsvarende bygningsværker, og som mere end nogen andre enkeltstående elementer i området, er af national betydning, da de forbinder den nationale vej- og baneinfrastruktur med Tyskland. I forhold til de eksisterende broer i området, kan man aflæse to væsentligt forskellige tilgange til indpasningen af de tekniske broanlæg i landskabet: EKSISTERENDE STORSTRØMSBRO På den sjællandske side rejser den karakteristiske vej- og banedæmning sig højere i omgivelserne, des tættere man er på selve broen. Vordingborg Station ligger i en banegrav underordnet Vordingborgs centrale bystruktur, herunder indfaldsvejen fra nordvest, som møder hovedgaden ved stationen. Dæmningen er et væsentligt element i bybilledet, og den måde byen fungerer på. Dæmningen er en barriere og hæmmer den funktionelle og visuelle sammenhæng på tværs af dæmningen. Ved etableringen af Storstrømsbroen, broen over Masnedsund og dæmningen i 1930 erne er der ikke sikret mulighed for færdsel under anlæggene langs kysten. Sammenhængen og adgangen fra Vordingborg til Masnedø er begrænset til hovedvejen på dæmningen over Masnedsund. På samme vis er adgangen fra Vordingborg til henholdsvis Ore og Masnedsund på Sjælland langs Masnedsund begrænset til en tunnel under dæmningen. Ved etableringen af den nyeste bro over Masnedsund var der allerede havnedrift på den nordøstlige side af en nye Masnedsundbro. Med tiden har den nordlige del af Masnedø udviklet sig til havne- og industriområde med en række store og markante skorstene og siloer m.v. Masnedø har på grund af karakteren og adgangsforholdene i dag en meget begrænset værdi i forhold til eksempelvis rekreation og byformål og fungerer som lukket havneområde. Selve den horisontale og relativt lave Storstrømsbro underordner sig områdets landskab. De tre midterste buekonstruktioner giver broen sin ikoniske værdi. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 79

83 FARØBROEN Farøbroen er tydeligt lagt mere moderne til rette i landskabet end Storstrømsbroen og Masnedsundbroen med fokus på fart og det gnidningsfrie forløb billedligt talt frigjort fra landskabet. Farøbroen er kun en vejbro, hvilket giver langt større frihed i forhold til hældningen på vejbanerne fra landfæsterne frem til toppunktet over gennemsejlingen, end det er muligt med en kombineret vej- og jernbanebro. Vejen ligger på Sjællandssiden på lange stræk i niveau med omgivelserne. Det er først relativt kort før lavbroen, at vejdæmningen rejser sig fri af landskabet. På Farø ligger vejen på en høj dæmning, som til gengæld tillader adgang for køretøjer på tværs under vejen. Højbroen er med sine højre pyloner og markant buede vejprofil stærkt synlig og ikonisk som kulturelement for et stort opland. På Falstersiden lander broen med en række større og mindre dæmningsanlæg et langt stykke ind på Falster OPDELING AF DET EKSISTERENDE LANDSKAB I LANDSKABSKARAKTEROMRÅDER Arbejdet med landskabskarakteranalyse for strækningen er foregået i en vekslen mellem feltarbejde med fotografering og registrering og skrivebordsarbejde med analyse af indsamlede oplysninger, kortlæsning af 4 cm kort og indgående gennemgang af orthofoto. For hele landskabskarakteranalysen, se /8-1/. Det omkringliggende landskab er efter den første rekognoscering opdelt i 12 landskabsområder, som er afgrænset således, at landskabsrummene hver især repræsenterer et forholdsvis entydigt område i en 10 kilometers radius omkring den planlagte nye bro. De 12 områder fremgår af Figur 8-2. Figur 8-2. Inddeling af undersøgelsesområdet i 12 landskabskarakterområder /8-1/. I det følgende er landskabskarakteranalysens beskrivelser gennemgået for de områder, hvor synligheden til den nye bro og den eksisterende bro er stor, og hvor påvirkningen af de landskabelige og visuelle forhold Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 80

84 vurderes at være væsentligst. Det drejer sig om område B Rosenfeldt, til dels område C Vordingborg, område D Masnedø, område H Havnsø Næb, område I Gåbense og område J Orehoved. De øvrige landskabsområder er nærmere beskrevet i landskabskarakteranalysen /8-1/. OMRÅDE B: ROSENFELDT Område B er karakteriseret af et jævnt bølgende landskab med langstrakte bakker med en højde på mellem 5 og 10 meter, som skaber åbne flader, hvorfra man kan se langt. Landskabsrummet strækker sig langs kysten fra Oreby Skov til Vordingborg og afgrænses mod nord af lavbundsområdet Neder Vindinge. Mod øst afgrænses området af statsvejen (vej 153) langs Vordingborgs bygrænse. Området rummer en mindre kyststrækning vest for Vordingborg. Landskabet er kendetegnet af fredede herregårdsmiljøer fra 1800-tallet med store marker, markante alléer og mindre skove omkring Rosenfeldt Gods og Oregård. Markerne strækker sig ned til den lave, stenede kyst, hvor flere gravhøje tegner sig markant i kystlandskabet. Landskabet fremstår karakteristisk og éntydigt med uforstyrrede herregårdsmiljøer med mange tydelige spor fra områdets historie og velbevarede kulturspor, og en kystlinje med badestrand og mange udsigtsmuligheder. Mod øst ved Vordingborg bygrænse er landskabet delvist påvirket af tekniske anlæg som el-traceer og større industrianlæg i Vordingborg Havn. Den eksisterende bro fungerer som visuelt fikspunkt ud for Vordingborg (se Figur 8-3). Figur 8-3. Vid udsyn over Storstrømmen, broforløb fra kyst til kyst. Markant silhuet fra industri til kystskrant af den eksisterende Storstrømsbro /8-1/. OMRÅDE C: VORDINGBORG Vordingborg er opstået på højere beliggende moræneformationer og er vokset ud i de mellemliggende lavninger. Lavningen, der adskiller bymidten fra Oringe syd for Nordhavnen, er dannet af stenaldershavet og løber gennem den historiske bymidte og deler byen i en nordlig og sydlig del. Mod syd og vest langs kysten findes lavbundsarealer og en fortrinsvis lav kystlinje med sandstrande. Kystlinjen mod øst består af høje kystskrænter og erosionskyst med stenede strande og kystsikring. Landskabet omkring Vordingborg er præget af tre godser: Marienlyst, Iselingen og Rosenfeldt, som grænser op til byen mod henholdsvis øst, nord og vest. Godsernes udstrækning og beliggenhed har formentlig være medvirkende til at begrænse Vordingborgs størrelse og udvikling i perioden efter 2. Verdenskrig. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 81

85 I forhold til kystrummet ud for Vordingborg med Masnedø og Storstrømsbroens henholdsvist eksisterende og nye forløb fremstår Vordingborg præget af tekniske anlæg i form af el-traceer, jernbane, landevej, broer, samt dominerende industrianlæg, som siloer og kraftværksbygninger (se Figur 8-4). Figur 8-4. Masnedsundbroen set fra den nordøstlige kyst af Masnedø ind mod Vordingborg, som er en del af område C /8-1/. OMRÅDE D: MASNEDØ Masnedø ligger syd for Vordingborg og er forbundet til fastlandet via Masnedsundbroen. Masnedø er en flad moræneø med en lav kystlinje mod Masnedsund i nordøst og en højere kyst mod Storstrømmen i sydvest. Terrænet er fladt og ligger lavt i kote 0-5. Masnedø Fort, ligger på den sydvestlige kyst på øens højeste punkt, et plateau i kote 8. På denne kyststrækning findes en kystskrænt, som varierer i højde fra 2 m på størstedelen af strækningen til 6 m på en mindre del af strækningen. Området fremstår med særlige landskabelige rekreative værdier, og rummer udsigter langs kysten og mod syd mod den eksisterende Storstrømsbro (se Figur 8-5). Øen har i historisk tid haft en strategisk placering i Storstrømmen og har været et vigtigt samlingssted siden Vikingetiden. Siden jernbanens anlæggelse i 1872 har øen været et vigtigt forbindelsesled mellem Sjælland og Falster. Øen domineres visuelt og fysisk af den m høje jernbanedæmning i forbindelse med den eksisterende Storstrømsbros, som opdeler øen i to dele. Figur 8-5. Den eksisterende Storstrømsbro set fra den sydvestlige kyst af Masnedø mod syd over Masnedø Kalv /8-1/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 82

86 Øens vestlige side er karakteriseret af tekniske anlæg i form af kraftvarmeværket, der er et markant fikspunkt i Storstrømmen, el-traceer, et stort gartneri, industrihavnen mod nord og den tidligere færgehavn, Gødningshavnen mod syd. Den østlige side karakteriseret af landbrug. Langs dæmningen er der på østsiden en samlet boligbebyggelse langs Viaduktvej. På dæmningens sydøstlige side er der en samlet sommerhus-og parcelhusbebyggelse på private strandgrunde. OMRÅDE H: HAVNSØ NÆB Område H udgør den vestlige del af Farnæs og består af en moræneflade med overvejende lerbund, som falder jævnt ned mod kysten fra kote +15 ned til kote Centralt på områdets kystlinje ligger den lille odde Havnsø Næb, som strækker sig ud i Storstrømmen. Mod sydvest findes et inddæmmet lavbundsareal, Ravnse Holme, som afgrænses mod vest af en markant ås, som strækker sig fra kysten mod syd ind i landet. Landskabet er karakteristeret af åbne dyrkede marker i en ordnet kvadratisk struktur med få spredte gårde. Landskabet rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder knyttet til udsigterne ud over markerne i det åbne landskabe, Storstrømmen og broerne (se Figur 8-6). Landskabet er generelt karakteriseret af en stor skala med dyrkede marker og tekniske anlæg. Det inddæmmede lavbundsareal, Ravnse Holme, er dog sårbart overfor forandringer. Det er generelt væsentligt at bevare en åben karakter med udsigt over kystlandskabet. Figur 8-6. Udsigt mod vest hen over områdets ordnede landbrugslandskab mod den eksisterende Storstrømsbro /8-1/. OMRÅDE I: GÅBENSE Område I er historisk et frugtbart landsbrugsområde med mindre landsbyer og spredte gårde. Området opdeles i to forskellige karakterer af Alslev Skov. Nord for Alslev Skov er området karakteriseret ved et kystlandskab med relativt fladt terræn svagt faldende mod kysten, som er præget af beskyttede strandenge og lavbundsarealer. Området rummer endvidere kulturmiljøet Gåbense, og udsigter ud over Storstrømmen, som domineres af jernbanedæmning/eksisterende Storstrømsbro (se Figur 8-7). I området syd for Alslev Skov findes et bakkedrag (en ås), hvor omkring landskabet jævnt falder og stiger. Området er endvidere karakteriseret af skovbryn, som lukker af for udsigten til kysten, og åbne marker med spredte gårde, hvor markstrukturen har sin oprindelse i stjerneudstykninger fra sidst i 1700-tallet. Området har samlet set en stærk karakter, som i den nordlige del består i et særligt karakteristisk landskab med strandeng og kulturmiljø, og i den sydlige del af et karakteristisk skovpræget landskab med en ås. Områdets særlige visuelle oplevelsesmuligheder er knyttet til det åbne kystlandskab med udsyn over Storstrømmen og de sammenhængende strandenge langs kystlinjen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 83

87 Kystlandskabet er forstyrret af den visuelle barriere, som Storstrømsbroens eksisterende jernbanedæmning udgør i landskabet, idet den deler kystlinjen i et forløb henholdsvis øst og vest for dæmningen. De beskyttede strandenge øst for dæmningen er meget sårbare overfor ændringer og skal i videst muligt omfang skånes for ændringer. Figur 8-7. Udsigt langs mod vest fra det flade kystlandskab hen mod den eksisterende Storstrømsbro /8-1/. OMRÅDE J: OREHOVED Område J består af et storbakket, bølgende højtliggende morænelandskab med åbne plateauer med jævnt faldende terræn ned mod kysten, som rummer mange lange kig til vandfladen (se Figur 8-8). Området rummer flere høje punkter som Bavnehøj i kote +44, Møllebanken i kote +33, og Gyldenbjerg Kirke ligger markant på et højdedrag. Landskabet fremstår som et åbent, roligt og ensartet storskala dyrkningslandskab med spredte gårde. Området omfatter Orehoved Havn og det tidligere færgested i Orehoved, med spor fra tidligere jernbanetraceer til færgesteder i Orehoved og Gåbense, samt den eksisterende Storstrømsbro med vej- og jernbanebro og den markante brodæmning, som blev indviet i Banedæmningen virker som visuel barriere for udsigten mod øst. Fra landskabet vest for dæmning er der flotte udsigter over kystlandskab med den eksisterende Storstrømsbro. Området fremstår karakteristisk med særlige visuelle oplevelsesmuligheder knyttet til udsigtspunkter i baglandet fra det åbne moræneplateau med lange kig mod kysten og langs den åbne kystlinje. Landskabskarakteren vurderes at være svækket af dominerende tekniske anlæg. Området rummer et friluftsområde langs kysten mellem den eksisterende jernbanedæmning og Orehoved, som gennemskæres af anlægget af den nye Storstrømsbro. Landskabsoplevelsen i området er væsentligt domineret af den eksisterende Storstrømsbro, såvel i kystlandskabet, som fra det jævnt skrånende terræn med højtliggende plateauer, som rummer mange kig til vandfladen og broanlæggene. Området afgrænses mod øst af linjeføringen af den eksisterende Storstrømsbro, og derfor er kyststrækningen afskåret fra udsyn langs kysten mod sydøst af den eksisterende banedæmning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 84

88 Figur 8-8. Udsigt mod øst fra landskabet bag Orehoved ud på den eksisterende Storstrømsbro, som går vinkelret ud fra kysten /8-1/. 8.3 Konsekvenser i anlægsfasen Undersøgelsesområdet omfatter ingen særligt værdifulde landskaber, herunder større sammenhængende landskaber, udpegede geologiske- og landskabelige interesseområder, eller større uforstyrrede landskaber. Så ud fra den betragtning påvirker anlægget af en ny Storstrømsbro ikke de overordnede landskabsværdier i området. Anlægget af den nye bro placeres anderledes i forhold til den eksisterende Storstrømsbro, får til dels en anden udformning, og selve anlægget af broen har konsekvenser for landskabet og de visuelle forhold i området under og efter anlægget. I det følgende gennemgås de landskabelige og visuelle konsekvenser for de områder, hvor synligheden til den nye bro er stor og hvor der således kan være en væsentlig påvirkning. Det drejer sig om de områder, hvor anlægsprojektet vil have direkte konsekvenser i form af anlæg m.v. De landskabelige og visuelle påvirkninger som følge af anlægsfasen i de øvrige landskabsområder jf. Figur 8-2 vurderes at være ubetydelig til mindre SJÆLLAND - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE B: ROSENFELDT Området vurderes ikke at være sårbart over for den visuelle påvirkning af anlægsfasen af den nye bro. Kystlandskabet vil i anlægsfasen være påvirket af maskiner og visuel uro, men det vurderes ikke at være i en sådan grad, at det vil have konsekvenser for oplevelsen af landskabet i område B: Rosenfeldt SJÆLLAND - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE C: VORDINGBORG Anlægsfasen af den nye Storstrømsbro vurderes ikke at ville påvirke Vordingborgs landskabskarakter, idet området i forvejen fremstår meget præget af tekniske anlæg. Ligeledes vurderes projektet kun at ville påvirke selve den visuelle oplevelse af landskabskarakterområdet, dvs. de visuelle forhold i området marginalt, idet selve det tekniske anlæg ikke ændres væsentligt i udseende og omfang indenfor det område, som direkte påvirker Vordingborg SJÆLLAND - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE D: MASNEDØ I anlægsfasen vil den sydvestvendte kyststrækning blive væsentligt påvirket af projektet. Den første bropille forventes placeret relativt tæt på selve kystskrænten, hvorved en strækning på op til 30 m af den erosionsaktive skrænt vil blive ødelagt ved gravearbejde til anlæg af fundamentet til bropillen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 85

89 Afgravningen betyder, at den relativt lige kystlinje ødelægges permanent, og at den lige kystlinje vil blive brudt af et indhug omkring brolinjen. Kystskræntens udformning er et resultat af geologiske processer gennem årtusinder, og det vurderes ikke muligt at kunne genskabe den ubrudte kystskrænt efter endt anlægsarbejde. Området omkring brolinjen skal dog i videst muligt omfang forsøges udjævnet med det stejlest mulige anlæg, således at der forbliver en sammenhæng med den resterende uberørte kystskrænt. Desuden anlægges et arbejdsareal i to niveauer på dette sted, hhv. oven for skrænten og nede på skrænten med en adgangsvej mellem disse som yderligere kan medføre ødelæggelse af skrænten. Som afværgeforanstaltning skal adgangsvejen etableres via en interimskonstruktion, der sikrer at mindst mulig af den erosionsaktive kystskrænt ødelægges. Den samlede påvirkning af kystlandskabet på den aktuelle strækning vurderes med de indbyggede afværgeforanstaltninger at være moderat FALSTER - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE J: OREHOVED Landskabet i område J vurderes at ville blive væsentligt påvirket i anlægsfasen af projektet. Anlægsarbejdet i forbindelse med projektet vil ske direkte gennem området i forbindelse med arbejdsplads til opførelse af den 400 m lange dæmning, som landfæste på Falster og de efterfølgende brofag m.v. I anlægsfasen vil de visuelle forhold på vandet være præget af støj fra anlægsarbejderne og visuel uro fra flydepramme m.v. tæt inde under land. Konsekvenser for befolkningen fra anlægsstøj er nærmere vurderet i Kapitel Konsekvenser i driftsfasen af ny bro inden nedrivning af eksisterende bro I dette afsnit beskrives de landskabelige konsekvenser af, at området i en mellemliggende driftsperiode vil indeholde to broer for de områder, hvor synligheden til de to broer er stor. De landskabelige og visuelle påvirkninger, som følger af tilstedeværelsen af to broer i en relativt kort periode, vurderes for de øvrige landskabsområder (jf. Figur 8-2) at være ubetydelig til mindre SJÆLLAND PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE B: ROSENFELDT Området vurderes ikke at blive væsentlig anderledes påvirket i den mellemliggende driftsfase, hvor området rummer to broer, end i den efterfølgende driftsfase. Den nye Storstrømsbro ligger tættere på området end den eksisterende, hvorfor den eksisterende bro kun vil være mindre synlig SJÆLLAND PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE C: VORDINGBORG I den mellemliggende driftsfase vurderes den visuelle oplevelse af landskabet fra Vordingborg ud over Masnedø og Storstrømmen ikke at blive væsentligt mere påvirket af eksistensen af to broer på Masnedø end i den efterfølgende driftsfase, idet den nye bro rent visuelt ligger i læ af den eksisterende set fra dette område. I denne fase vil området dog være præget af en vis kumulativ effekt i forhold til tekniske anlæg på grund af de to broer, især oplevet fra den nye bro kørende mod nord ind mod Vordingborg. Påvirkningen vurderes at være af kortere varighed og mindre betydning, fordi området i forvejen er præget af mange tekniske anlæg SJÆLLAND PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE D: MASNEDØ Landskabet på Masnedø vil blive væsentligt påvirket i den mellemliggende driftsfase, hvor begge broer vil stå som fulde tekniske anlæg. Øen vil blive domineret af disse strukturer, som vil virke dominerende på den flade ø (se Figur 8-9). Landskabet vil i denne fase være præget af den kumulative effekt af mange tekniske anlæg, herunder tillige hvis udbygningen af Vesthavnen på øen sker i samme fase. Påvirkningen vil dog være af kortere varighed, hvorfor der samlet vurderes at være tale om en moderat påvirkning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 86

90 Figur 8-9. Udsigt fra endevederlaget på den eksisterende Storstrømsbro på Masnedø over Storstrømmen mod syd som den vil fremstå i den mellemliggende driftsperiode der indeholder begge broer. Den nye Storstrømsbro er her vist i varianten med pylon FALSTER - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE J: OREHOVED I den mellemliggende driftsfase vil der mellem den eksisterende og den nye Storstrømsbro opstå et mindre areal på kysten, som vil blive visuelt afskåret fra resten af landskabet af de to dominerende tekniske anlæg og deres dæmninger. Området vil miste sin landskabelige tilknytning til resten af område J og sin værdi som kystlandskab, idet begge dæmninger går langt ud fra kysten, og afskærer området fra resten af kysten, og udsigten ud over havet domineres af broerne. Landskabet på den resterende kyststrækning vest for den nye jernbanedæmning vurderes at ville blive væsentligt påvirket af anlægget af den nye bro. Den nye bro vil i kraft af sin lange dæmning, som går ud fra kysten mod nordvest skabe en ny væsentlig visuel barriere set fra såvel det bagvedliggende landskab, som kystlandskabet og på vandfladen mellem broen og Orehoved Havn. Barrierevirkningen forstærkes af, at den nye bro forløber i en spids vinkel fra kysten mod nordvest. 8.5 Konsekvenser i nedrivningsfasen Nedrivningen af den eksisterende bro vurderes generelt at ville påvirke landskabet og områdets visuelle forhold i mindre grad. Eventuelle påvirkninger vil kun være af kortere varighed, idet den samlede nedrivningsfase kun varer op til to års tid. I denne periode kan der forekomme visuel uro og forstyrrelser i forhold til landskabet i forbindelse med blandt andet demontering af den eksisterende bro og arbejdspladsarealer omkring brofæsterne. I det følgende gennemgås de landskabelige og visuelle konsekvenser for de områder, hvor synligheden til den eksisterende bro er stor og hvor der således kan være en væsentlig påvirkning. De landskabelige og visuelle påvirkninger, som følge af nedrivningen, vurderes for de øvrige landskabsområder (jf. Figur 8-2) at være ubetydelig til mindre SJÆLLAND NÆRVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE C: VORDINGBORG Den eksisterende Storstrømsbro fungerer som visuelt fikspunkt ud for Vordingborg, og det samme vil den nye Storstrømsbro gøre. Nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro vurderes at være af så kort varighed, at det kun har mindre konsekvens SJÆLLAND NÆRVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE D: MASNEDØ Selve nedrivningen vil betyde øget visuel uro og på vandet på grund af flydekraner m.v., men påvirkningen vurderes imidlertid at være af så kort varighed, at det kun har mindre konsekvens. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 87

91 8.5.3 FALSTER - FJERNVIRKNING PÅ LANDSKABET I OMRÅDE H: HAVNSØ NÆB Selve nedrivningen vil betyde øget visuel uro på vandet på grund af flydekraner m.v., men påvirkningen vurderes at være ubetydelig. Nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro vil have ubetydelig påvirkning på landskabet på vestsiden af Farnæs, idet afstanden til den nye Storstrømsbro fra området i forhold til den eksisterende Storstrømsbro stort set er den samme. I forhold til dæmningen på landfæstet på Falster vurderes der ikke at være væsentlig forskel på påvirkningen af de visuelle forhold i område H, fordi de to dæmninger henholdsvis den nye og den eksisterende - visuelt falder sammen på kysten set fra Farnæs. Eventuel fjernelse af den eksisterende jernbanedæmning ned til kote +4 vurderes ikke at ville være afgørende for udsigten fra Farnæs FALSTER - NÆRVIRKNING PÅ LANDSKABET I OMRÅDE I: GÅBENSE Nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro vil have moderat påvirkning på landskabsoplevelsen i område I, idet vandfladen vil være domineret af visuel uro og øget trafik i forbindelse med selve nedrivningen. Påvirkningen vurderes imidlertid at være af så kort varighed, at det kun har mindre konsekvens FALSTER - NÆRVIRKNING PÅ LANDSKABET I OMRÅDE J: OREHOVED Nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro vil have mindre påvirkning på landskabsoplevelsen i område J, idet vandfladen vil være domineret af visuel uro og øget trafik i forbindelse med selve nedrivningen. Påvirkningen vurderes imidlertid at være af så kort varighed, at det kun har mindre konsekvens. I forbindelse med anlægget af den nye Storstrømsbro etableres et mindre areal på kysten mellem den eksisterende og nye Storstrømsbro, som vil blive visuelt afskåret fra resten af kystlandskabet af dominerende dæmninger fra de to broer. Såfremt den eksisterende bro i forbindelse med nedrivningen blot efterlades i eksisterende højde, vil barrierevirkningen af dæmningerne bevares og området vil blive marginaliseret og miste sin landskabelige værdi. Hvis dæmningen fjernes ned til kote +4 vil barrierevirkningen mindskes væsentligt. 8.6 Konsekvenser i driftsfasen Dette afsnit omhandler vurderingen af den nye Storstrømsbros indvirkning på landskabet. Landskabet vil blive tilføjet en ny bro med en anderledes linjeføring, men ligeledes vil en del af de anlæg, som i dag er relaterede til den eksisterende Storstrømsbro blive ladt tilbage i mere eller mindre modificeret stand. Det drejer sig især om landanlæggene på Masnedø og på Falster-siden. For dæmningen ved Orehoved på Falster er der to scenarier for den del af dæmningen, som går ud i Storstrømmen (nord for kystlinjen). I det ene scenarie efterlades alt uberørt, efter den ovenfor beskrevne nedbrydning. Dette vil medføre, at den over 15 m høje dæmningsspids vil blive efterladt i fuld højde. I det andet scenarie fjernes dæmningen ned til glacis en, således at dæmningen efterlades i ca. kote +4. Idet landskabet allerede i dag indeholder et stort teknisk anlæg i form af den eksisterende Storstrømsbro vil påvirkningen af en ny bro primært være relateret til placeringen af den nye linjeføring og de nye anlæg på land, samt som nævnt resterne af det eksisterende broanlæg. I vurderingen af påvirkningen af den nye bro i driftsfasen efter nedrivning af den eksisterende bro er der primært fokus på effekterne i de områder, hvor der vil være en nærvirkning på landskabet. Det vil sige i en del af område B Rosenfeldt, område C Vordingborg og D Masnedø på Sjællandssiden, samt I Gåbense og J Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 88

92 Orehoved på Falstersiden. De resterende landskabsområder, jf. Figur 8-2 vurderes kun at blive påvirket i ubetydeligt omfang. Der findes to forskellige løsningsforslag i forhold til broens udformning og konstruktionsprincip: Et projektforslag uden pylon og en variant med en op til 120 m høj pylon (se Figur 8-10 og 8-11). Vurderingen af påvirkningen af projektforslaget og varianten vurderes samlet i forhold til landskabet og de visuelle forhold for hele undersøgelsesområdet, og ikke for de enkelte landskabskarakterområder for sig. Dette skyldes, at pylonen placeres forholdsvist midt i undersøgelsesområdet, langt ude på vandfladen og påvirkningen af de enkelte landskabsområder vurderes at være forholdsvis ens. Pylonen vil bryde den nye bro på samme måde, som buerne bryder den eksisterende Storstrømsbros linje. Men pylonen vil være væsentligt højere og mere markant, og vurderes at fungere som vartegn på vandfladen i det åbne kystlandskab. Projektforslaget uden pylon vil udgøre et mere diskret anlæg, som i højere grad syner på vandfladen som et ensartet linjeformet element, men som ikke vil være særlig synligt på lidt større afstand. Figur Den nye Storstrømsbro set fra Falster. Den nye Storstrømsbro er her vist i varianten uden pylon. Figur Den nye Storstrømsbro set fra Falster. Den nye Storstrømsbro er her vist i varianten med pylon SJÆLLAND - PÅVIRKNING PÅ LANDSKABET I OMRÅDE B: ROSENFELDT Den eksisterende Storstrømsbro fungerer i dag som visuelt fikspunkt mod sydøst i Storstrømmen set fra område B Rosenfeldt. Det vurderes, at den nye bro kun vil påvirke udsigten fra området ud over Storstrømmen marginalt og ikke vil forstyrre landskabsoplevelsen på odden på grund af afstanden. Den nye Storstrømsbro vurderes også, at ville blive et visuelt fikspunkt mod sydøst i Storstrømmen set fra område B Rosenfeldt. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 89

93 8.6.2 SJÆLLAND - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE C: VORDINGBORG Den eksisterende Storstrømsbro fungerer som visuelt fikspunkt ud for Vordingborg. Det vurderes, at anlægget af den nye Storstrømsbro vil påvirke den visuelle oplevelse af landskabskarakterområde C: Vordingborg og de rumlige visuelle forhold i området marginalt, idet selve det tekniske anlæg ikke ændres væsentligt i udseende og omfang indenfor det område, som direkte påvirker Vordingborg. Den nye bros linjeføring får en ny vinkel vinkelret ind på den sjællandske kyst i forhold til den eksisterende bro. På den baggrund vurderes det, at den nye bro i højere grad visuelt vil blive forbundet med selve byen, især oplevet fra den nye bro kørende fra Falstersiden. Det vurderes væsentligt, at den nye bro som kulturelement opleves positivt, hvilket understøttes af den landskabelige indpasning af dæmningsanlægget. Dette omfatter både i forhold til nærvirkningen af broen i forhold til Vordingborg, men også i forhold til fjernvirkningen i form af den visuelle oplevelse af byen fra syd i forhold til den nye bros indpasning i byen og det omkringliggende landskab. Nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro og noget af den eksisterende jernbanedæmning ved Viaduktvej er afgørende for, at den akkumulerede effekt af de to broanlæg på Masnedø opblødes tilpas meget til, at øen ikke bliver en barriere af tekniske anlæg set hhv. fra Vordingborg og ud mod Storstrømmen, samt fra den nye Storstrømsbro og ind mod Vordingborg SJÆLLAND - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE D: MASNEDØ Den visuelle oplevelse af Masnedøs og øens generelle landskab vil med anlægget af den nye Storstrømsbro blive tilført endnu en væsentlig fysisk og visuel barriere. Øens overordnede struktur, som i dag består af en todeling, forårsaget af den eksisterende nordvest-sydøstliggående jernbanedæmning, vil i forbindelse med anlægsprojektet blive til en tredeling, idet den nye jernbanedæmning etableres nord-sydgående på den vestlige del af øen, så denne del af øen herefter afgrænses af den nye Storstrømsbro. Landskabet på Masnedø vil derfor blive væsentligt fragmenteret og endnu mere karakteriseret af store menneskeskabte strukturer i form af den nye jernbanedæmning i forhold til det eksisterende landskab, og øens oprindelige flade og åbne struktur. Det vil være en afhjælpende foranstaltning, at dæmningens forløb brydes, som det planlægges at ske i forbindelse med nedlæggelsen af dæmningen ved Viaduktvej og etableringen af et åbent areal nord for Viaduktvej mellem den eksisterende og den nye dæmning. Herved tilføres tillige et rekreativt præg og anvendelse til området. På Masnedø ombygges følgende lokalveje, som følge af anlægsprojektet: Ombygning/nedlægning af Brovejen langs med den eksisterende jernbanedæmning fra krydset ved Viaduktvej Ombygning og forlængelse af Viaduktvej til en eventuel ny rundkørsel vest for fremtidigt dæmningsanlæg Maagevejs tilslutning til Viaduktvej Ændret vejadgang til Vesthavnen via nyanlæg af vejstrækning parallelt med Vesthavnen placeret umiddelbart syd for havneanlægget. Anlæg af ny lokalvej mellem rundkørslen og ovenstående beskrevet adgangsvej til Vesthavnen. Servicevej fra rundkørslen rundt om brofæstet til ny bro på Masnedø inkl. vendeplads. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 90

94 Disse ændringer i infrastrukturen vurderes ikke at ville få negative konsekvenser for landskabet på Masnedø eller de visuelle forhold, idet vejene er en del af den landskabelige tilpasning af det nye broprojekt og tilpasningen af den eksisterende dæmning. Anlægget af den nye Storstrømsbro vil påvirke især Masnedøs sydvestlige del, herunder kyststrækningen, væsentligt både fysisk og visuelt. Den sydvestvendte kyststrækning vil blive væsentligt forstyrret af den nye bro, som vil forløbe vinkelret ud fra kysten, som tidligere har fremstået uberørt. Især udsigterne i kystlandskabet på den flade ø vil mod nordvest langs kysten blive afskåret af den nye jernbanedæmning. For at begrænse indvirkningen på kyststrækningen er projektet dog udformet således, at jernbanedæmningen afsluttes ca. 120 m fra kysten inde på land, hvilket muliggør en fortsat visuel kontakt langs med kysten under det nye brohoved, om end den vil være noget begrænset i forhold til i dag (se Figur 8-12). Figur Visualisering af den nye Storstrømsbro set fra luften syd for Masnedø. Etablering af den første bropille medfører at en strækning på op til 30 m af den erosionsaktive skrænt vil blive ødelagt ved gravearbejdet. Afgravningen betyder, at den relativt lige kystlinje ødelægges permanent, og at den lige kystlinje vil blive brudt af et indhug omkring brolinjen. Kystskræntens udformning er et resultat af geologiske processer gennem årtusinder, og det vurderes ikke muligt at kunne genskabe den ubrudte kystskrænt efter endt anlægsarbejde. Området omkring brolinjen skal dog i videst muligt omfang forsøges udjævnet med det stejlest mulige anlæg, således at der forbliver en sammenhæng med den resterende uberørte kystskrænt. Udsigterne fra Masnedøs sydvestvendte kyst vil blive påvirket væsentligt af den nye Storstrømsbro, som nyt element på vandfladen. På den anden side vil den eksisterende Storstrømsbro været fjernet, så den samlede påvirkning på udsigterne i kystlandskabet ud over Storstrømmen vurderes at være mindre, om end effekterne vil være forskellige lokalt på kyststrækningen, henholdsvis på øens vestlige del, hvor den nye bro introduceres i landskabet og mod syd, hvor påvirkningen fra den eksisterende bro er forsvundet. Landskabet på øens vestlige del fremstår præget af industri. De nye vejadgange m.v. som etableres i forbindelse med den nye Storstrømsbro vurderes ikke at ville påvirke landskabet i området i nævneværdig grad. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 91

95 8.6.4 FALSTER - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE I: GÅBENSE Det naturprægede landskab med beskyttede strandenge øst for jernbanedæmningen fra den eksisterende Storstrømsbro er meget sårbart overfor ændringer og bør i videst mulige omfang skånes for ændringer. Driftsfasen af den nye Storstrømsbro vurderes ikke at ville påvirke dette beskyttede landskab eller de visuelle forhold i dette område. Såfremt den eksisterende dæmning på Falster fjernes ned til kote 4 reetableres noget af kystlandskabets åbenhed mod nord, idet det vil forbedre udsigten fra kysten i en vis afstand fra dæmningen. Ligeledes vil den lavere dæmning passe langt bedre ind i kystlandskabets lavtliggende flade karakter i forhold til den m høje markante barriere, som jernbanedæmning vil udgøre i uændret stand. Figur Visualisering af de to jernbanedæmninger på Falstersiden med eventuel landvinding vist med gul. Den østlige er den eksisterende jernbanedæmning, som danner grænse mellem Landskabskarakterområde I: Gåbense og J: Orehoved /8-10/. FALSTER - PÅVIRKNING AF LANDSKABET I OMRÅDE J: OREHOVED Landskabet i område J vurderes at ville blive væsentligt påvirket af anlægget af den nye bro. Den nye bro vil i kraft af sin ca. 400 m lange dæmning, som går ud fra kysten mod nordvest skabe en ny væsentlig visuel barriere set fra såvel det bagvedliggende landskab, som kystlandskabet og på vandfladen mellem broen og Orehoved Havn. Barrierevirkningen forstærkes af, at den nye bro forløber i en spids vinkel fra kysten mod nordvest. Der vil eventuelt gennemføres en landskabsmodellering i området omkring den nye og eksisterende dæmning. Mellem den eksisterende bro og den nye linjeføring vil der fremkomme et mindre overskudsareal på kysten, som vil være visuelt afskåret fra resten af kystlandskabet på grund af de dominerende dæmninger. I dette område samt på ydersiderne af de to dæmningsanlæg vil der kunne foretages en terrænregulering, hvor et evt. overskudsjord fra anlægsarbejderne kan deponeres (se Figur 8-13). Herved udlignes kystlinjen delvis, så der ikke opstår så spidse vinkler mellem kysten og Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 92

96 dæmningsanlæggene, hvilket vil medføre større visuel ro. En ændret højde på den eksisterende jernbanedæmning, vil mindske barriereeffekt i kystlandskabet mellem de to linjeføringer. 8.7 Referencer /8-1/ Vejdirektoratet (2014): Storstrømsbroen. VVM-redegørelse - Landskabskarakteranalyse. Fagnotat. /8-2/ Politikens forlag (1979): Danmarks Natur 1. Landskabernes opståen. /8-3/ Michael Houmark-Nielsen, Johannes Krüger og Kurt Henrik Kjær(2005): Geoviden nr. 2. De seneste år. /8-4/ Storstrøms Amt (2000): Geologiske Interesseområder. Storstrøms Amt, Teknik & Miljø, Jord & Grundvand. /8-5/ Miljøcenter Nykøbing Falster (2009):Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1. /8-6/ Banedanmark (2012): Indledende Miljøvurdering Fagnotat. Renovering/nedrivning eksisterende Bro Storstrømmen. /8-7/ Naturstyrelsens hjemmeside: /8-8/ Vordingborg Kommune (2013). Vordingborg Kommuneplan /8-9/ Guldborgsund Kommune (2013): Kommuneplan /8-10/ Vejdirektoratet (2014): Storstrømsbroen. VVM-redegørelse Landskabsprojekt. Fagnotat. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 93

97 9 ARKÆOLOGI OG KULTURARV I dette kapitel beskrives de arkæologiske fund og kulturarvsinteresser, der findes i undersøgelsesområdet. Der er ligeledes gennemført en vurdering af projekts påvirkning på disse forhold. Kulturarven knytter sig til følgende emner: Arkæologiske fund Fredede fortidsminder Fredede og bevaringsværdige bygninger Kirker, kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier Kulturarvsarealer Beskyttede sten- og jorddiger Broer og bygværker 9.1 Metode Vurderingerne er baseret på oplysninger om de arkæologiske og kulturarvsinteresser, der er indhentet fra Danmarks Miljøportal, Kulturstyrelsens databaser samt de relevante kommuners hjemmesider. Oplysningerne er på land suppleret med hhv. arkivalsk kontrol og arkæologisk analyse fra Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland-Falster, mens oplysningerne til havs er suppleret med en arkæologisk analyse fra Vikingeskibsmuseet. 9.2 Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesser og værdier findes såvel i byerne som i det åbne land. Gennem tiderne har forskellige historiske perioder sat deres spor i landskabet og byerne. Kulturarven kan overordnet grupperes i oldtid, middelalder og nyere tid. Oldtidens spor knytter sig bl.a. til fredede fortidsminder som stendysser, jættestuer og gravhøje, mens middelalderens spor typisk omfatter kirker og middelalderlige bygningsværker, som fx herregårde. Kulturarv fra nyere tid knytter sig især til landsbyerne og landbrugets udvikling, der bl.a. kommer til udtryk i de mønstre, som landboreformernes omfattende udskiftning fra midten af 1700-tallet medførte med etablering af bl.a. diger. Siden 1900-tallet har industrialiseringen sat sine synlige aftryk i landskabet i form af byudvikling og udbygning af infrastrukturen mellem byerne. Elementer fra denne periode kan også have status som kulturarv ARKÆOLOGISKE FUND Der er tidligere gjort flere arkæologiske fund på Masnedø. Øst for banen er der registreret en lille dysse med store sten fra stenalder, som er nu fuldstændig sløjfet. Vest for banen er der registreret: Kogegrube, grube og stolpehul fra oldtid, bosættelse fra stenalder, flere enkeltfund fra stenalder og enkeltfund fra nyere tid /9-1/. Ifølge Museum Sydøstdanmark, der har gennemført en arkivalsk kontrol af arealerne på Masnedø /9-2/ rummer øen væsentlig arkæologiske interesser i form af fund af bearbejdet flint og flintredskaber og storstensgrave fra stenalder samt fund af brændte sten og keramik fra oldtidsbosættelser. I Orehoved by er der registreret enkeltfund med flintgenstande fra stenalder /9-3/. Ved Lymose Skov vest for undersøgelsesområdet ved Orehoved er der mange fund fra oldtid, stenalder, bronzealder og vikingetid. Ifølge Museum Lolland-Falster, der har gennemført en arkivalsk kontrol af arealerne omkring Orehoved /9-3/ rummer Lymose Skov og arealerne umiddelbart syd herfor i alt syv lokaliteter med bopladser fra Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 94

98 stenalder, bronzealder og jernalder, og der er i Lymose Skov gjort et skattefund fra vikingetiden bestående af mønter fra bl.a. England og Tyskland. De hidtil registrerede arkæologiske fund fremgår af Bilag 3. Museum Lolland-Falster /9-3/ peger på, at der kan være potentielle arkæologiske fund i området umiddelbart vest for den eksisterende brodæmning, hvor reliefkort viser lavtliggende områder, der kan have udgjort små fjorde og vige med beboelse i fortiden. Den arkæologiske analyse /9-4/ fra foråret 2014 er udarbejdet af i fællesskab af Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland-Falster i fællesskab. Formålet med analysen var at vurdere intensiteten og karakteren af de jordfaste fortidsminder i området med henblik på at fastlægge omfanget af de kommende arkæologiske forundersøgelser. Den arkæologiske analyse er baseret på arkivalske oplysninger om tidligere fund, viden om forhistorisk brug af landskabet, analyser af historiske kort, jordartskort, reliefkort, højdedata og stednavne suppleret med besigtigelse af udvalgte dele af området. På baggrund af analysen er der udpeget i alt 11 hot-spots, dvs. områder hvor der er særlig stor risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder. Der er udpeget fire områder på Masnedø og syv ved Orehoved (røde områder på Figur 9-1). I analysen er yderligere udpeget non-spots (områder med lille arkæologisk interesse) og neutrale spots (områder der hverken er hot- eller non-spots). Figur 9-1. Figuren viser Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland-Falsters registrering af sandsynligheden for at påtræffe arkæologiske fund inden for undersøgelsesområdet. Hot-spots viser områder, hvor der er overvejende sandsynlighed for at påtræffe arkæologiske fund og non-spots der overvejende sandsynligt ikke rummer fortidsminder. Yderligere er angivet neutrale spots, hvor der er eksisterende moderne bebyggelse, og som hverken kan klassificeres som hot-spots eller non-spots, men hvor sandsynligheden for at påtræffe fortidsminder vurderes forholdsmæssig lille. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 95

99 På Masnedø findes de udpegede hot-spots omkring det eksisterende drivhusgartneri, de flade dyrkede marker øst for jernbanedæmningen og den vestlige kystlinje, hvor der ved besigtigelse i februar 2014 blev gjort flere fund af flinteredskaber fra bondestenalderen. Omkring Orehoved er de udpegede hot-spots især knyttet til de kystnære arealer, der er kendetegnet ved at være lavliggende og i tidligere tider bestod af laguner og vige. Vandstanden lå i stenalderen væsentligt lavere end i dag, og Orehoved var på daværende tidspunkt et topografisk højdepunkt i syd, hvorfra der var udsyn over store dele af det omkringliggende terræn /9-4/. Sydvest for Gåbense Vig blev der tilbage i 1974 gjort et fund af en meget rig jordfæstegrav fra yngre romersk jernalder indeholdende de jordiske rester af en kvinde med et overdådigt smykkeudstyr og flere rigt dekorerede lerkar. Der peges i den arkæologiske analyse på, at disse forhold gør området omkring Orehoved yderst interessant i et kulturhistorisk perspektiv, og at der må forventes at fremkomme yderligere spor i området. Også andre arkæologiske fund i området omkring Orehoved peger på en høj risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder. Den arkæologiske analyser tegner et billede af et samlet kulturlandskab, der har været beboet og anvendt kontinuerligt fra stenalderen og frem til nu. Der er yderligere gjort et antal arkæologiske fund i Storstrømmen mellem Masnedø og Orehoved /9-1//9-4/ og /9-5/. Nord for Orehoved Skov, ca. 50 m fra kysten, er der registreret et fund af en bronzering fra enten bronze- eller jernalder samt flere genstande af flint, der formodentlig alle er af ældre stenalder. Ca. 900 m længere mod nordøst er der fundet rester af to skibsvrag fra middelalderen (1300/1400-tallet). Øst for Orenæs, ca. 150 m fra kysten er der fundet træredskaber, udvasket flint samt et forarbejdet stykke rav af ukendt alder. Umiddelbart syd for øen Masnedø Kalv er der registreret positioner for tre skibsvrag fra nyere tid. Et fjerde skibsvrag af samme alder skal ligge på en position umiddelbart vest for midten af den eksisterende bro /9-1/. I det lave vand syd for Masnedø Kalv blev der desuden fundet en enkelt guldarmring fra vikingetid /9-1/. Yderligere er der ca m fra kysten og 300 m øst for den nuværende Storstrømsbro fundet et velbevaret kulturlag med oldsager fra den sene jægerstenalder, heriblandt pilespidser og bopladsmateriale. Den marinarkæologiske analyse /9-5/ viser, at de gennemførte geofysiske undersøgelser afdækker et stort antal anomalier, der kan indikere forskellige arkæologiske fund i linjeføringerne for hhv. den nye og den eksisterende Storstrømsbro. Der foreligger oplysninger fra Vikingeskibsmuseet om, at der er fundet et velbevaret skibsvrag med en foreløbig datering på i den nye Storstrømsbros linjeføring sydvest for Masnedø Kalv. Hvorvidt der er tale om et af de allerede registrerede skibsfund fra nyere tid kan først afklares ved en besigtigelse ligesom vraget skal besigtiges, før der kan forventes en datering fra Vikingeskibsmuseet. De marinarkæologiske fund giver et indtryk af, at aktivitetsspor fra både oldtid og historisk tid forekommer i en betydelig afstand fra den nuværende kystlinje. De registrerede fund af skibsvrag fra middelalderen og nyere tid vidner om den mængde af trafik, som gik via Storstrømmen i denne periode, og det kan ikke udelukkes at vragrester også vil forekomme mere kystnært. Særligt Gåbense Vig, der kan have fungeret som naturhavn og landingsplads for mindre skibe, må betegnes som et særligt risikoområde. I tillæg til dette giver forekomsten af submarine bopladser fra ældre stenalder en klar indikation af at der kan påtræffes spor fra den danske forhistorie i forbindelse med det kommende anlægsprojekt /9-4/ KULTURARVSAREALER Kulturarvsarealer er udpeget, da der er gjort væsentlige arkæologiske fund indenfor arealerne. På grund af de tidligere fund vurderes der generelt at være en øget sandsynlighed for at påtræffe værdifulde Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 96

100 arkæologiske fund i disse områder. Der er ikke udpeget kulturarsarealer inden for undersøgelsesområdet /9-1/ FREDEDE FORTIDSMINDER Masnedø Fort med den særlige trekantsform ligger på den sydvestlige side af Masnedø (se Bilag 3 og Figur 9-3). Fortet blev i 1995 fredet som nationalt fortidsminde. Fredningens ydre grænse blev ikke oprindeligt beskrevet i fredningskendelsen, men defineres i dag som hele matriklen /9-1/. Der er en 100 m beskyttelseszone omkring fortidsmindet i henhold til naturbeskyttelseslovens 18, der således er udgangspunktet for beskyttelseslinjen. Naturbeskyttelseslovens 18 fastsætter bestemmelse om, at der ikke må foretage ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Ved jordarbejde indenfor beskyttelseszonen vurderes der at være risiko for at kunne påtræffe skjulte fortidsminder i forbindelse med militæranlægget /9-4/. Masnedø Fortet er opført i på baggrund af en forsvarsforfatning fra 1909, der skulle sikre Sjælland ved flere anlæg omkring øen. Fortet er anlagt under terræn, og udnytter således den naturlige seks meter høje kystskrænt, der vender ud mod Storstrømmen /9-6/. I 1973 ophørte fortets militære funktioner endeligt. Vordingborg Kommune fik i 1994 overdraget bygningerne. Fortet er nu ramme om kunstudstillinger, og sømineværkstedet bruges af Hjemmeværnet. Græsarealerne omkring fortet plejes ved afgræsning med får for fremme anlæggets synlighed og give en forståelse for den oprindelige funktion /9-6/. Vordingborg Kommune har i 2001 udarbejdet en lokalplan for området omkring fortet. En del af formålet med planen er at sikre fortets samspil med kystnaturen BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER På Masnedø er der to beskyttede diger beliggende langs en del af vestkysten og langs den nordligste del af Viaduktvej. På Falster er der beskyttede diger i tilknytning til skovområderne Lymose Skov og ved Gåbense er der også flere beskyttede diger. Disse diger ligger uden for undersøgelsesområdet. Beskyttede diger fremgår af Bilag FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Den eneste fredede bygning inden for undersøgelsesområdet er Orehoved Fyr, Havnegade 18, 4840 Nørre Alslev /9-7/. Orehoved Fyr står på det yderste hjørne af havnemolen i Orehoved på Falster. Fyret er et vinkelfyr med tromlelinse. Det er et fritstående, hvidmalet betontårn, støbt på stedet. Grundplanen er rektangulær med en halvcirkel til nordsiden. Det er 11 m højt. Fyret er bygget i 1895, forhøjet 1932 og fredet i På Masnedø er der flere bevaringsværdige bygninger. Bygninger med høj bevaringsværdi ses i Tabel 9-1. VÆRDI ADRESSE ANVENDELSE 2 Fortvej 8, 4760 Vordingborg Bygning tilhørende Masnedø Fort. Kaserne, fængsel mv. opført i Masnedøvej 66, bygning 1, Vordingborg Fritliggende enfamiliehus. Opført i Masnedøvej 52A, Vordingborg Etageboligbebyggelse. Opført i Masnedøvej 54A, Vordingborg Etageboligbebyggelse. Opført i Tabel 9-1. Bygninger med høj bevaringsværdi /9-7/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 97

101 9.2.6 KIRKER, KIRKEBYGGELINJER OG KIRKEOMGIVELSER Undersøgelsesområdet rummer ingen kirker. Den nærmeste kirke er Gyldenbjærg Kirke syd for Orehoved på Falster (se Bilag 4). Gyldenbjærg Kirke har kirkefredning og kirkebyggelinje. Kirken ligger ca m syd for Orehoved by og dermed udenfor undersøgelsesområdet. Omkring kirkerne er der ofte udlagt kirkeomgivelseszoner med henblik på at sikre deres status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet eller landsbymiljøet. Kirkeomgivelseszone omkring Gyldenbjærg Kirke ses på Bilag KULTURMILJØER OG OMRÅDER MED KULTURHISTORISKE VÆRDIER MASNEDØ FORT Masnedø Fortet er udpeget som kulturmiljø af Vordingborg Kommune (se Figur 9-2 og 9-3). Anlægget ligger langs sydvestkysten af Masnedø. Fortet er nærmere beskrevet under afsnittet om fredede fortidsminder. Figur 9-2. Det udpegede kulturmiljø Masnedø Fort. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 98

102 Figur 9-3. Kulturmiljøet Masnedø Fort. Foto viser struben, dvs. den del der vender bort fra fjenden. RESTAURANT FALSTRIA, BROHALLEN OG BROVÆNGET-UDSTYKNINGEN Et område langs Storstrømsvej er udpeget til kulturmiljø /9-8/ (se Figur 9-4). I forbindelse med byggeriet af den eksisterende Storstrømsbro opførte Thorkild Brasen en kaffepavillon nær Storstrømmen, hvorfra man kunne følge byggeriet af Storstrømsbroen. Efter broens færdiggørelse blev pavillonen flyttet og blev en del af "Restaurant Falstria, der åbnede i 1938 placeret sydligst i det udpegede kulturmiljø. Falstria er et funkishus i to etager. Den østlige fløj i en etage, der omslutter den gamle kaffepavillon, nedbrændte delvist i foråret I 1936 opstillede fabrikant Rasmus Sigvardt udstillingsbygningen "Brohallen" nær broen, og 1951 opførtes en bebyggelse kaldet Brovænget-udstykningen, der omfattede 12 ens boliger for ansatte hos fabrikanten og finerfabrikken i Orehoved. "Brohallen er en udstillingsbygning i træ og glas. Brovænget-udstykningen består af mindre huse i gasbeton med eternittag. Størsteparten af husene har i tidens løb været genstand for om- og tilbygninger. "Falstria" og "Brohallen" er sårbare over for funktionstømning, nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Brovænget-udstykningen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser /9-7/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 99

103 Figur 9-4. Kulturmiljø langs Storstrømsvej på det nordlige Falster. OREHOVED Orehoved opstod som stations- og færgeby, da der i 1872 blev etableret jernbaneforbindelse til Nykøbing F. Samtidig mistede det "gamle" Orehoved, der lå en km vest for havnen, sin betydning. I 1884 blev der bygget ny havn til jernbanefærgerne. Færgelejerne forsvandt ved en havneudvidelse 1960, og siden er der sket yderligere opfyldning i vestlig retning. Havnen fungerer som kommunal erhvervshavn. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 100

104 Figur 9-5. Kulturmiljø i Orehoved. A: Havnefyr, B:DSB-tjenesteboliger og jernbaneterræn, C: Rasmus Sigvardts fabrik startede Rasmus Sigvardt et cykelværksted, som udviklede sig til en motorfabrik, der bl.a. fremstillede bådmotorer. Efter 1926 specialiserede fabrikken sig i sprøjter til frugtplantager. Virksomheden blev 1970 overtaget af Hardi International og er nu, som kommunens største arbejdsplads, flyttet til Nørre Alslevs industrikvarter. Der er udpeget følgende kulturmiljøer ved Orehoved (se Figur 9-5): A. Havnefyr. Hvidkalket DSB-havnefyr på færgehavnens mole. Fyret er fredet, se afsnit om fredede bygninger. B. DSB-tjenesteboliger og jernbaneterræn. Toetages bygning i gule sten, med rødt tegltag. Øst herfor ligger det tidligere sporareal, der fortsatte sydpå langs den svagt buede Orehoved Vestergade. C. Rasmus Sigvardts Fabrik. Italiensk inspireret villa i to etager. Underetage i røde sten. Førstesalen i hvidkalket puds med røde murstensbånd. Bygningerne er sårbare over for forfald, og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Fyret er sårbart over for nærgående bebyggelse. Jernbaneterrænet er sårbart over for bebyggelse. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 101

105 GÅBENSE I Gåbense er et område udpeget til kulturmiljø /9-8/. Området omfatter det gamle overfartssted til Sjælland, Gåbense Mole, Gåbense Færgegård, Gåbense Købmandsgård, stejleplads med redskabshuse, flere huse, en mindesten og et inddæmmet område. ORENÆS På Orenæs er et område udpeget til kulturmiljø /9-8/. Området omfatter skovejendommen Orenæs med hovedbygning og godsforvalterbolig, avlsbygninger, samt skovridergård, skovfogedgård og skovløberhuse, alléer og formodet ladeplads fra vikingetid BROER OG BYGVÆRKER Den eksisterende Storstrømsbro stod færdig i 1937 og fungerede som eneste faste forbindelse mellem Sjælland og Falster, indtil Farøbroerne blev åbnet i Den m lange bro var i næsten 30 år den længste bro i Europa. Broen kan betragtes som et kulturhistorisk element, der til dels blev opført som et arbejdsløshedsprojekt, og som vidner om tidens arkitektur og ingeniørkundskaber inden for brobygning /9-7/. 9.3 Konsekvenser i anlægsfasen De miljømæssige konsekvenser for kulturarven i anlægsfasen knytter sig primært til bearbejdningen af de arealer, der inddrages i forbindelse med realiseringen af projektet. I forbindelse med disse jordarbejder kan både synlige og skjulte kulturspor og arkæologiske fund blive påvirket. Yderligere kan eventuelle vibrationer i forbindelse med anlægsarbejderne påvirke nærliggende bevaringsværdige bygninger ARKÆOLOGISKE FUND Både på Masnedø og området omkring Orehoved, samt i Storstrømmen er der tidligere gjort en række arkæologiske fund, der tyder på, at lignende ukendte fund kan være til stede skjult under jordoverfladen og/eller havbunden. Der er indledt samarbejder med de arkæologisk ansvarlige museer, der på land omfatter Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland-Falster og til havs Vikingeskibsmuseet om gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og eventuelle efterfølgende afværgeforanstaltninger eller udgravninger, inden anlægsarbejderne igangsættes. Herved forventes eventuelle ukendte jordfaste fortidsminder at blive afdækket, undersøgt og registreret, så arealerne kan frigives til anlægsarbejdet. Omfang af arkæologiske undersøgelser aftales mellem Vejdirektoratet og de respektive museer, men forventes som udgangspunkt at omfatte alle relevante arealer, der berøres permanent såvel som midlertidigt i forbindelse med anlægsarbejderne. Der er i projektet udlagt relativt store arealer på Falster til placering af arbejdspladser i anlægsfasen bl.a. af hensyn til muligheden for at bevare potentielle arkæologiske fund. I forlængelse af de arkæologiske forundersøgelser vil arbejdspladsarealerne forsøges anlagt i de delområder, hvor der er færrest påtrufne arkæologiske fund. Findes der under anlægsarbejderne yderligere fortidsminder skal og vil arbejdet straks blive standset jf. Museumslovens 29. Fundet vil umiddelbart derefter blive anmeldt til det ansvarlige museum KULTURARVSAREALER De udpegede kulturarvsarealer ligger alle i en så stor afstand, at de ikke berøres af anlægsarbejderne. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 102

106 9.3.3 FREDEDE FORTIDSMINDER Det fredede fortidsminde Masnedø Fort omfatter hele matr. nr. 2b Masnedø, Vordingborg Jorder. Umiddelbart vest herfor planlægges etableringen af den permanente dæmning med bane og vej til den nye Storstrømsbro. Selve matriklen grænser op til arealer, der udlægges til midlertidige arbejdsarealer i anlægsfasen. Det fredede fortidsminde berøres ikke direkte af anlægsarbejderne, men af hensyn til sikringen af fortidsmindet vil arbejdsarealerne blive indhegnet så overskridende færdsel og oplag på matr. nr. 2b ikke vil være mulig. Jordarbejder i forbindelse med anlæg af den nye dæmning og eventuelle vibrationer fra anlægsarbejderne vurderes ikke at kunne påvirke det fredede fortidsminder, herunder bygninger tilhørende fortidsmindet. Påvirkningen af fortidsmindet vurderes dermed at være ubetydelig. Omkring det fredede fortidsminde er udlagt en 100 m beskyttelseszone. De midlertidige arbejdsarealer omkring landfæstet er beliggende indenfor beskyttelseszonen, hvilket kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 18. Påvirkningen vurderes at være ubetydelig for arealets fremtræden, da arealerne retableres efter endt anlægsarbejde. Museum Sydøstdanmark vil blive givet mulighed for at gennemføre arkæologiske forundersøgelser på arealet som grundlag for eventuelle nødvendige udgravninger af væsentlige fortidsminder inden for 100 m beskyttelseszonen. Det permanente landanlæg ligger udenfor beskyttelseszonen FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nærmeste bevaringsværdige bygning tilhører Masnedø Fort beliggende matr. nr. 2b Masnedø, Vordingborg Jorder. Som det fremgår under afsnittet ovenfor om fredede fortidsminder, berøres Masnedø Fort ikke direkte, og anlægsarbejderne vurderes ikke at give anledning til vibrationer, der kan påvirke bygninger tilhørende Masnedø Fort BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER Ingen af de beskyttede diger på Masnedø eller i området omkring Orehoved berøres af anlægsprojektet KIRKER, KIRKEBYGGELINJER OG KIRKEOMGIVELSER Gyldenbjærg Kirke og den omkringliggende kirkefredning samt de udpegede kirkeomgivelser ligger i så stor en afstand syd for Orehoved til, at de ikke berøres af anlægsarbejderne KULTURMILJØER OG OMRÅDER MED KULTURHISTORISKE VÆRDIER De udpegede kulturmiljøer, der er udpeget omkring Masnedø Fort, Orehoved i form af havnefyret, Rasmus Sigvardts Fabrik og DSB-tjenesteboliger og jernbaneterræn, arealer og bygninger omkring Gåbense samt skovejendommen Orenæs ligger alle i så stor en afstand at de ikke påvirkes af anlægsarbejderne. Den nordlige del af kulturmiljøet langs Storstrømsvej og Brovænget vil blive berørt direkte af anlægsarbejderne, idet landanlægget med dæmning, bane og vej placeres på tværs af området. Restaurant Falstria og hovedparten af Brovænget-udstykningens 12 ens boliger berøres dog ikke direkte, mens Brohallen, der i dag anvendes til café/restaurant og forretning for camping- og bådudstyr må rives ned for at gøres plads til anlægsprojektet. I anlægsfasen vil påvirkningen af kulturmiljøet være væsentlig, da der vil foregå nedrivning af bygninger og store jordarbejder indenfor det udpegede areal. De midlertidige arbejdspladsarealer berører ikke kulturmiljøet BROER OG BYGVÆRKER Ingen broer eller bygværker er fredet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 103

107 9.4 Konsekvenser i nedrivningsfasen De miljømæssige konsekvenser for kulturarven i forbindelse med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro knytter sig primært til bearbejdningen af de arealer, der inddrages både midlertidig og permanent i forbindelse med realiseringen af projektet. I forbindelse med disse jordarbejder kan både synlige og skjulte kulturspor og arkæologiske fund blive påvirket. Yderligere kan eventuelle vibrationer i forbindelse med anlægsarbejderne påvirke nærliggende bevaringsværdige bygninger. Generelt vil påvirkningerne af kulturhistoriske interesser og kulturarv være lille i forbindelse med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. Afstanden til de eksisterende kulturarvsarealer, fredede fortidsminder, beskyttede diger, kirker inkl. beskyttelseszone og omgivelser samt kulturmiljøer er så stor, at der ikke vil være nogen påvirkninger af disse ARKÆOLOGISKE FUND Både på Masnedø og området omkring Orehoved, samt i Storstrømmen er der tidligere gjort en række arkæologiske fund, der tyder på, at lignende ukendte fund kan være til stede skjult under jordoverfladen. Der er indledt samarbejder med de arkæologisk ansvarlige museer, der på land omfatter Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland-Falster og til havs Vikingeskibsmuseet om gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og eventuelle efterfølgende afværgeforanstaltninger eller udgravninger inden anlægsarbejderne igangsættes. Herved forventes eventuelle ukendte jordfaste fortidsminder at blive afdækket, undersøgt og registreret, så arealerne kan frigives til anlægsarbejdet. Omfanget af arkæologiske undersøgelser aftales mellem Vejdirektoratet og de respektive museer. Findes der under anlægsarbejderne yderligere jordfaste fortidsminder skal og vil arbejdet straks blive standset jf. Museumslovens 29. Fundet vil umiddelbart blive anmeldt til det ansvarlige museum FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Nærmeste bevaringsværdige bygninger ligger på adresserne Masnedøvej 52A, 54A og 66 på den sydøstligste del af Masnedø. De to førstnævnte bygninger er etageboliger, der er opført i 1886, og ligger på nordsiden af den eksisterende dæmning. Den sidstnævnte bevaringsværdige bygning er en fritliggende bolig fra 1880, som ligger vest for dæmningen tæt på Gødningshavnen. Bygningerne berøres ikke direkte af nedrivning af den eksisterende bro. Det vurderes på grund af afstanden, at arbejderne forbundet med nedrivningen, herunder eventuel sprængning af bropiller, ikke vil give anledning til vibrationer, der kan påvirke de bevaringsværdige bygninger BROER OG BYGVÆRKER Ingen broer eller bygværker er fredet. Kulturstyrelsen har meddelt, at der ikke er ønske om at rejse fredningssag i forbindelse med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. 9.5 Konsekvenser i driftsfasen Generelt vil påvirkningerne af kulturhistoriske interesser og kulturarv være lille efter anlæg af den nye Storstrømsbro, og når den eksisterende Storstrømsbro er revet ned. Afstanden til de eksisterende fredninger, kulturarvsarealer, bevaringsværdige bygninger, beskyttede diger samt kirker inkl. beskyttelseszone og omgivelser er så stor at der ikke vil være nogen påvirkninger af disse FREDEDE FORTIDSMINDER Det fredede fortidsminde Masnedø Fort vil være beliggende ganske tæt på landfæstet til den nye Storstrømsbro, men vil ikke blive berørt direkte. Af hensynet til fortet er dæmningen på landfæstet trukket Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 104

108 så langt tilbage på land som muligt, således at udsynet fra fortet mod vest vurderes at være relativt intakt (se Figur 9-6). Ligeledes vil fortet fortsat være synligt fra størstedelen af havsiden. Da selve fortidsmindet vil forblive uberørt og stadig vil være synligt i omgivelserne om end i noget mindre omfang end i dag, vurderes påvirkningen af fortidsmindet at være mindre. Figur 9-6. Udsyn fra Masnedø Fort mod vest med den nye Storstrømsbro. Dæmningen er tilbagetrukket af hensyn til at bevare udsynet mest muligt KULTURMILJØER OG OMRÅDER MED KULTURHISTORISKE VÆRDIER Det udpegede kulturmiljø langs Storstrømsvej bestående af restaurant Falstria, Brohallen og Brovængetudstykningen berøres permanent af den nye Storstrømsbro, idet landanlægget med dæmning, bane og vej placeres på den nordlige halvdel af kulturmiljøet. Kulturmiljøet vil således blive væsentligt reduceret, da Brohallen, der i dag anvendes til café/restaurant og forretning for camping- og bådudstyr må rives ned for at gøre plads til anlægsprojektet. Yderligere vil den sydlige del af kulturmiljøet med restauranten Falstria samt hovedparten af Brovænget-udstykningen, der bevares, være permanent påvirket af de markante ændringer i omgivelserne i form af en relativt høj dæmning umiddelbart nordfor. Påvirkningen af selve kulturmiljøet vil være permanent, men da kulturmiljøet har en lokal udstrækning og betydning, vurderes påvirkningen samlet at være moderat. 9.6 Referencer /9-1/ Kulturstyrelsens database Fund & Fortidsminder: /9-2/ Museum Sydøstdanmark (2014): Arkivalsk Kontrol januar 2014 /9-3/ Museum Lolland-Falster (2014): MLF00976 Storstrømsbroen Orehoved - Arkivalsk Kontrol., januar /9-4/ Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland-Falster (2014): Arkæologisk analyse den nye broforbindelse over Storstrømmen. Udarbejdet af Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland- Falster, marts /9-5/ VVM vedr. marinarkæologiske forundersøgelser i forbindelse med Ny Storstrømsbro. KUAS j.nr , MAJ/VIR j.nr Jørgen Dencker, Vikingeskibsmuseet 27. april /9-6/ Banedanmark (2012): Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser Fagnotat Ringsted Orehoved. Femern bælt - danske jernbane anlæg. Udarbejdet af Rambøll for Banedanmark Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 105

109 /9-7/ Kulturstyrelsens database Fredede & Bevaringsværdige Bygninger: https://www.kulturarv.dk/fbb/fredededanmarkskort.pub /9-8/ Museum Lolland-Falster: Kulturmiljøer i Nørre Alslev Kommune: Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 106

110 10 FRILUFTSLIV I dette kapitel beskrives anlægsprojektets påvirkninger i forhold til områdets friluftsliv, herunder rammerne for aktiviteter og udflugtsmål med rekreative formål. Projektets påvirkninger er beskrevet og vurderet ved anlæg af en nye Storstrømsbro, nedrivning af den eksisterende bro, herunder den mellemliggende overgangsperiode, hvor den nye bro er taget i drift, mens den eksisterende bro fortsat står, samt driftsperioden efter nedrivning af den eksisterende bro Metode Vurderingerne bygger på kortlægning af undersøgelsesområdet på baggrund af materiale og oplysninger fra Danmarks Miljøportal, Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund, Vordingborg Kommuneplan , Guldborgsund Kommuneplan , samt oplysninger fra hjemmesider for diverse foreninger, klubber og sammenslutninger med relation til friluftslivet i undersøgelsesområdet. Konsekvenserne af etableringen af en ny Storstrømsbro i perioden er vurderet i forhold til de enkelte relaterede aktivitetens påvirkning af friluftslivet i området, som er kortlagt og beskrevet nedenfor under eksisterende forhold Eksisterende forhold De fleste friluftsinteresser lokaliseret ved kysten. Interesserne er illustreret på Bilag 5 og omfatter på land et rekreativt område ved Masnedø Fort, skove, stisystemer og friluftsområder. Interesserne relateret til havet omfatter fritidshavne, badestrande samt jagt og lystfiskeri på søterritoriet. Endelig har området en række friluftsforeninger, herunder omkring dykning og sejlads, som er beskrevet i forbindelse med kortlægningen af friluftsinteresserne i undersøgelsesområdet REKREATIVE OMRÅDER Eneste rekreative område er Masnedø Fort, der er et kulturelt og kulturhistorisk udflugtsmål på Masnedø. Området er offentligt tilgængeligt og kan anvendes rekreativt til hundeluftning, picnic og lignende. Fortet blev opført i perioden for at forsvare den indre del af Storstrømmen og var senere stedet, hvor verdens første angreb med faldskærmstropper fandt sted, da Tyskland besatte Danmark den 9. april Masnedø Fort er et fredet fortidsminde, hvor der årligt afholdes garagerockfestivalen Gutter Island /10-1/. De underjordiske anlæg under fortet bruges til kunstudstillinger /10-2/ SKOVE På Falster ligger øst for den eksisterende bro og indenfor undersøgelsesområdet den private fredskov Gåbense Færgeskov. Gåbense Færgeskov er en gammel lystskov tilhørende Gåbense Færgegård. Skoven er på 10 ha, ligger ca. 100 m fra stranden ved Storstrømmen, samt bynært ved landsbyen Gåbense, lystbådehavn og badestrand /10-3/. Udenfor undersøgelsesområdet mod øst længere nede ad kysten ligger endvidere Alslev Skov, som er en del af Orenæs Gods. Skoven er på ca. 130 ha og ligger direkte ud til kysten /10-4/. Der er offentlig adgang i skovene. Vest for Orehoved by ligger udenfor undersøgelsesområdet de to fredskovsarealer, Lymose Skov og Orehoved Skov. Der er offentlig adgang i skovene. Der er ingen skove på Masnedø STISYSTEMER Storstrømsbroen er den eneste forbindelse for fodgængere og cyklister mellem Sjælland og Falster. Den nationale cykelrute, nr. 7 (Sjællands Odde Rødby Havn) passerer over Storstrømsbroen. Langs kysten syd for Vordingborg ligger vandreruten Sjællandsleden, som er en del af Nordsøvandreruten (North Sea Trail), som omfatter over km vandrerute i Nordsølandene. Ruten er endnu ikke sammenhængende, men det er ambitionen, at den bliver det i løbet af nogle år /10-5/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 107

111 Der fremgår ingen kortlagte rekreative stier på Masnedø eller Orehoved i de respektive kommuneplaner /10-6/og /10-7/. Langs kysten mellem Orehoved og den eksisterende bro findes en trampesti med bænke. Stien anvendes formodentlig rekreativt af lokalbefolkningen. Ligeledes er der mulighed for at passere under begge ender af den eksisterende bro på Falster og Masnedø. En undersøgelse af trafikken på Storstrømsbroen foretaget i uge i 2011 viste, at der i gennemsnit passerer 58 cykler og knallerter over broen om dagen. En interviewundersøgelse af driftsentreprenører, der arbejdede på broen i 2009 viste, at ca. 10 fodgængere passerede broen om dagen i sommerhalvåret og ca. 5 fodgængere om dagen i vinterhalvåret /10-8/ FRILUFTSOMRÅDER Både Vordingborg og Guldborgsund Kommuners kommuneplaner /10-6/ og /10-7/ rummer udpegning af friluftsområder, der er områder med naturværdier, som er specielt velegnede til naturbaserede rekreative aktiviteter. I Vordingborg Kommune ligger friluftsområderne langs kysten hhv. vest og øst for Vordingborg by /10-6/, men udenfor undersøgelsesområdet. På det nordlige Falster ligger der inden for undersøgelsesområdet to friluftsområder, hhv. øst og vest for Orehoved. Området mod vest omfatter dele af Orehoved Skov, området mod øst ligger mellem Orehoved by og den eksisterende Storstrømsbro ud mod kysten. Jf. kommuneplanernes retningslinjer /10-6/ og /10-7/ skal der ved placering af nye anlæg eller aktiviteter sikres, at befolkningens adgang til området og de naturbaserede rekreative interesser ikke forringes. Jævnfør Guldborgsund Kommuneplan /10-6/ skal den fremtidige rekreative anvendelse desuden vurderes i forbindelse med nedlæggelse af jernbanestrækninger FRITIDSHAVNE Fritidshavne eller lystbådehavne er havne uden væsentlig betydning som erhvervs- eller fiskerihavne, hvor de væsentligste aktiviteter knytter sig til natur- og friluftsliv, samt turisme. Undersøgelsesområdet rummer i alt fem fritidshavne. På Sjællandssiden ligger Masnedsund Lystbådehavn, på Masnedø ligger Masnedø Marina på øens nordøstlige del, en privat lysbådehavn på øens vestside og en mindre fritidshavn på øens sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn /10-6/. På Falstersiden ligger Gåbense Lystbådehavn. Den er bygget på resterne af den gamle færgehavn, hvorfra færgen sejlede mellem Gåbense og Masnedsund fra 1919 frem til 1937, hvor Storstrømsbroen åbnede /10-9/ BADESTRANDE Badestrande er strande, som i en kommuneplan er udpeget som badevand. Kommunerne udarbejder løbende badevandsprofiler for at vurdere badevandskvaliteten på følgende skala: udmærket, god, tilfredsstillende eller ringe kvalitet. Vest for Masnedsund er der en badestrand, som er 10 m bred og 140 m lang og består af fint sand med små og mellemstore sten spredt over stranden. Havbunden ud for stranden udgøres af fint sand. Vanddybden er under to m de første ca. 120 m ud fra kysten. Badevandet er klassificeret som udmærket /10-10/. På Masnedø er der ingen badestrande. På Orehoved er der en strand med havbad ved Gåbense Lystbådehavn. Stranden ligger langs molen og har en længde på ca. 250 m. På den østligste del af stranden findes et område med sandstrand. Havbunden uden for stranden er sandbund med vanddybde under to m de første ca. 150 m ud fra kysten. Badevandet er klassificeret som udmærket /10-11/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 108

112 JAGT Alle jægere med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. Der gælder dog en række regler, der begrænser den frie jagtret på fiskeriterritoriet. Det er for eksempel ikke tilladt at jage i byzonen, og der er således jagtfrie områder omkring Vordingborg, Masnedø og fra Orehoved til den gamle Storstrømsbro /10-12/. Der er ingen restriktioner på motorbådsjagt i selve Storstrømmen. De nævnte afgrænsninger er vist på Figur Figur Jagtbegrænsning på søterritoriet i området omkring den nuværende Storstrømsbro fra /10-10/. I Vordingborg og Guldborgsund Kommuner er der henholdsvis 11 og 12 jagtforeninger /10-13/, som potentielt kan bruge området til jagt på havet. Men ved en gennemgang af jagtforeningernes hjemmesider Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 109

113 (hvor en sådan eksisterer), er der ikke fundet oplysninger om, at Storstrømmen er jagtforeningernes primære jagtområde LYST- OG FRITIDSFISKERI I Storstrømmen foregår der lystfiskeri efter havørred, hornfisk, sild, og torsk. I vinterperioden fiskes fortrinsvis torsk, men fra midten af maj fiskes hornfisk. I det sene efterår fiskes igen torsk og havørred, samt evt. regnbueørreder /10-14/. I Vordingborg ligger Sportsfiskeriforeningen Storstrømmen, som nogle enkelte gange om året arrangerer fisketure på havet og ved kysten /10-15/. Derudover er der fiskepladser ved Masnedøværket og Vordingborg Sydhavn, hvor der fiskes fra molerne eller Masnedsundbroen /10-16/ DIVERSE FRILUFTSFORENINGER Kortlægningen har ikke frembragt oplysninger om, at friluftsforeninger systematisk og organiseret bruger landområderne inden for undersøgelsesområdet. Frivillige fra Dansk Ornitologisk Forening observerer og registrerer fugle i området, som indtastes på DOF-basen.dk. Andre naturinteresserede registrerer dyr og planter, som registreres på fugleognatur.dk. I Vordingborg ligger Sejlklubben SNEKKEN Vordingborg /10-17/ og Vordingborg Ro- og kajakklub /10-18/. Roklubben sejler mest langs kysten, men der er ingen kortlagte kajakruter i nærheden af den nuværende Storstrømsbro /10-19/. Der findes én dykkerklub i omegnen af Storstrømsbroen, Storstrømmens Dykkerklub /10-19/. På klubbens hjemmeside oplyses, at klubben arrangerer dykning i havet om sommeren, men konkrete lokaliteter for dykningen er ikke tilgængeligt /10-20/ Konsekvenser i anlægsfasen Konsekvenserne for friluftslivet af anlægsprojektet på land relaterer sig primært til midlertidig inddragelse af arealer til arbejdspladser og adgangsveje, samt anlægsaktiviteter generelt på anlægsprojekt og arbejdspladser. Konsekvenserne relateret til friluftslivet ved kysterne og på vandet er knyttet til en række aktiviteter i anlægsfasen, som fjerner havbund, skaber sedimentspild, samt generelle anlægsaktiviteter i form af støj, færdsel m.v REKREATIVE OMRÅDER Etableringen af den nye Storstrømsbro betyder, alt efter hvilke metode der vælges, meget aktivitet i form af transport til og fra på land samt midlertidig inddragelse af et areal til arbejdsplads, som omfatter kystskrænten vest for fortet. Det rekreative område ved Masnedø Fort vil således blive mindre påvirket af arbejdspladsarealer, adgangsveje, samt anlægsaktiviteterne generelt. Vurderingen skyldes dels Masnedø Fortets beliggenhed helt tæt på arbejdsarealet med anlægsarbejde og varigheden af påvirkningen på flere år. Anlægsarbejderne omkring Masnedø Fortet vil blive tilrettelagt, således at Masnedø Fortet ikke berøres direkte, og at fortsat rekreativt brug af området dermed er mulig. Den væsentligste gene vil være støj fra anlægsarbejderne omkring anlæg af brofæstet og på den midlertidige arbejdsplads umiddelbart op til Masnedø Fortet. Anlægsarbejderne vil dog fortrinsvis ske i dagtimerne på hverdage, hvorfor den rekreative brug i aftentimer og weekender vil være overvejende upåvirkede. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 110

114 SKOVE Den rekreative anvendelse af Gåbense Færgeskov på Falster vurderes kun at ville blive påvirket i mindre grad af anlægsfasen af Storstrømsbroen, som vil medføre øget trafik på adgangsveje, støj fra anlægsaktiviteter i området, samt projektets forholdsvis lange varighed på ca. fire år STISYSTEMER Færdsel med cykel eller som gående over Storstrømsbroen vil blive opretholdt i hele anlægsfasen, og derfor vurderes påvirkningen på friluftslivet fra denne del af anlægsfasen at være ubetydelig. Der er ingen eksisterende kortlagte rekreative stier på Masnedø, men det er flere steder muligt at færdes frit, herunder langs kysten. Den frie færdsel i området vil pga. anlægsarbejdet være påvirket i en længere periode på øen, men påvirkningen vurderes at være mindre da anlægsarbejdet foregår på en begrænset del af øen, og der fortsat vil være mulighed for færdsel. På Orehoved findes langs kysten mellem Orehoved og den eksisterende bro en trampesti med bænke. Denne vil blive påvirket af anlægsarbejdet, men påvirkningen vurderes at være mindre, da brugerne formodentligt vil kunne finde andre veje FRILUFTSOMRÅDER Friluftsområderne på det nordlige Falster hhv. øst og vest for Orehoved vil blive påvirket af anlægsarbejdet. Især det østlige område, som gennemskæres af anlægget til den nye Storstrømsbro vil blive væsentligt påvirket. Grundlaget for udpegning af dette område til friluftsområde fremgår ikke af Guldborgsunds Kommuneplan Ved feltbesigtigelse af området i forbindelse med miljøvurderingen blev områdets naturværdier ikke vurderet som værende særlige i et rekreativt perspektiv. På den baggrund vurderes det ikke nødvendigt at etablere egentlig afværgeforanstaltning i forhold til anlægsfasens påvirkning af det østlige friluftsområde. Det vestligt beliggende friluftsområde vurderes kun at ville blive mindre påvirket i anlægsfasen, som følge af øget trafik på vandet, samt støj m.v. Udpegningsgrundlaget for dette område fremgår ligeledes ikke af Guldborgsunds Kommuneplan FRITIDSHAVNE Undersøgelsesområdet rummer i alt fem fritidshavne. På Sjællandssiden ligger Masnedsund Lystbådehavn, på Masnedø ligger Masnedø Marina på øens nordøstlige del, en privat lysbådehavn på øens vestside og en mindre fritidshavn på øens sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn /10-1/ og på Orehoved ligger Gåbense Lystbådehavn /10-2/. Masnedsund Lystbådehavn, Masnedø Marina, den lille private havn på sydsiden af Masnedø og fritidshavnen på Masnedøs sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn vurderes at blive mindre påvirket i anlægsfasen af Storstrømsbroen. Der vil formodentlig være en øget trafik i farvandet som kan medføre, at sejlere med hjemsted eller ærinde i de fire havne vil blive forstyrret af den øgede trafik på havet. Påvirkningen vurderes at være af mindre betydning, da det fortsat vil være muligt at besejle havnene og farvandet omkring Masnedø i hele anlægsfasen. Som afværgeforanstaltning planlægges gennemførelse af information til fritidshavnene om anlægsarbejderne karakter og omfang for at mindske gener og utilsigtede hændelser. Der er i projektet lagt op til, at Orehoved Havn vil være udgangspunkt for den arbejdsrelaterede trafik i forbindelse med anlægget af den nye bro. Gåbense Lystbådehavn vurderes ikke at blive påvirket foruden af den øgede trafik på søterritoriet i området, men denne påvirkning vurderes at være mindre. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 111

115 BADESTRANDE Områdets to badestrande har i dag en badevandskvalitet, som er udmærket. I forbindelse med anlægget af den nye Storstrømsbro er der en række aktiviteter, som kan påvirke vandkvaliteten: Etablering af permanent sejlrende ved Orehoved Havn, flytning af kabler, uddybning af midlertidig kanal i brolinjen, afgravning af blød bund for ny dæmningsspids på havet/opbygning af ny dæmningsspids på havet, samt etablering af broudstyr. Disse aktiviteter kan føre til sedimentspild, som kan påvirke vandets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og ilt. Sedimentspild og vandkvalitet m.v. i Storstrømmen i forbindelse med anlægsprojektet er beskrevet i Kapitel 20 om Storstrømmen. På baggrund heraf vurderes anlægsprojektet kun at have mindre påvirkning på områdets vandkvalitet og dermed badestrandene. Jf.Kapitel 20 vil anlægsaktiviteterne, som kan føre til sedimentspild, blive foretaget udenfor sommerperioden. Dette vil ligeledes være hensigtsmæssigt i forhold til vandkvalitet og badevand, om end påvirkningen er minimal JAGT Da der ikke er kortlagt væsentlige jagtmæssige forhold på søterritoriet i området, vurderes de jagtmæssige forhold at blive mindre påvirket i anlægsfasen af den nye Storstrømsbro som følge af den øgede forstyrrelse og trafik i området. Det vurderes, at forstyrrelserne i området primært er knyttet til de områder tæt på kysterne, hvor der ikke må drives jagt, og som er omfattet af jagtbegrænsningerne på søterritoriet LYST OG FRITIDSFISKERI I forbindelse med anlægget af den nye Storstrømsbro er der en række aktiviteter, som fører til fjernelse af havbund og sedimentspild, som kan påvirke fiskebestanden. Det drejer sig om etablering af permanent sejlrende ved Orehoved Havn, flytning af kabler, uddybning af midlertidig kanal i brolinjen, afgravning af blød bund for ny dæmning på havet samt opbygning af ny dæmning på havet. Disse aktiviteter kan føre til tab af levesteder for bundfauna og flora, aflejring af suspenderet stof på bundfauna og flora m.v., som vil påvirke fiskebestandene i farvandet. I Kapitel 21 er redegjort for anlægsprojektet konsekvenser for faunaen, herunder fisk i Storstrømmen. Heraf fremgår, at der ikke vurderes at være nævneværdig effekt af anlægsprojektet på fiskebestanden. Fiskebestanden i området vurderes ikke at blive påvirket af anlægget af den nye bro. Dog etableres restriktioner for ophold i forbindelse med fiskeri på 200 m til den nye bro under etableringen. Påvirkningen i anlægsfasen af lystfiskeriet i området vurderes derfor at være mindre DIVERSE FRILUFTSFORENINGER Anlægsfasen vurderes ikke at begrænse muligheden for at friluftsforeninger, herunder medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening og andre naturinteresserede kan anvende landområderne, hvorfor konsekvenserne herfor vurderes at være ubetydelige. Anlægget af den nye Storstrømsbro rummer ikke planer om at lukke Masnedsund for fritidssejlads. Anlægsfasen vil dog medføre betydelig øget arbejdsrelateret trafik i farvandet i forhold til i dag. I forhold til sejlads med mindre både og kajakroning vurderes disse aktiviteter at blive påvirket i anlægsfasen af den nye Storstrømsbro. Anlægsarbejderne inde under kysten kan vanskeliggøre blandt Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 112

116 andet Roklubbens sejlads, som primært foregår langs kysten. Ligeledes vurderes den øgede mængde af store skibe og tunge arbejdsrelaterede maskiner at ville kunne påvirke sejladsen med mindre både. Det vurdereres, at påvirkningen på fritidssejlads i området vil være moderat. Der gennemføres information til fritidssejlere, brugere og ansvarlige for om anlægsarbejderne, herunder hensigtsmæssig adfærd m.v. i anlægsfasen, for at mindske gener og utilsigtede hændelser. Aktiviteterne i forbindelse med anlægsprojektet af den nye Storstrømsbro har en række direkte effekter, som kan få afledte effekter på anvendelsen af området til fritidsdykning. Fjernelse af havbund, sedimentspild, tab af levesteder m.v. for bundfauna og flora har potentielt indvirkning på området som dykkelokalitet. I Kapitel 20 er, er redegjort for, at sedimentspildet i forbindelse med anlægsprojektet vurderes at være kortvarig og af et omfang, som ikke vil påvirke den generelle vandkvalitet m.v. Endvidere vil aktiviteterne knyttet til sedimentspild primært foregå om vinteren, hvor dykning ikke foregår. I Kapitel 21 er der redegjort for konsekvenserne af gravearbejdet i forbindelse med anlægsprojektet i forhold til tab af levesteder og bundflora. Anlægsprojektet vurderes kun at have påvirkning i forhold til de arbejdsområder, hvor der udgraves på havbunden i tilfælde af, at områderne ikke reetableres. Dykning i området vurderes kun at ville blive påvirket i mindre grad af denne påvirkning. Den øgede tunge trafik i området i forbindelse med anlægsfasen, vurderes at ville påvirke muligheden for ophold og dykning i området i nærheden af anlægsarbejderne på havet. Der gennemføres information til lokale dykkere om anlægsarbejderne i anlægsfasen, for at mindske gener og utilsigtede hændelser Konsekvenser under drift af ny bro inden nedrivning af eksisterende bro Konsekvenserne vedrørende driftsfasen af den nye Storstrømsbro inden nedrivning af den eksisterende bro er stort set svarende til driftsfasen efter nedrivning af den eksisterende bro som beskrevet under afsnit Dog vurderes den samtidige forekomst af begge broer at påvirke fritidshavne og fritidssejlads, som beskrevet og vurderet herunder FRITIDSHAVNE I denne fase vil områdets søterritorium rumme to broer indenfor kort afstand. Det vurderes derfor, at adgangsforhold til havnen på Masnedøs sydside mellem de to broer kan være indskrænkede. Påvirkningen vurderes dog at være ubetydelig FRITIDSSEJLADS I forbindelse med eksistensen af to broer kan fritidssejladsen i området blive mindre påvirket i forhold til behovet for ekstra navigation og mindre plads på søterritoriet især i dårligt vejr. Påvirkningen vurderes dog at være ubetydelig Konsekvenser i nedrivningsfasen I det følgende er konsekvenserne af de enkelte dele af nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro vurderet i forhold til graden af forstyrrelse, vigtighed, sandsynlighed og varighed af aktiviteternes påvirkning af friluftslivet i undersøgelsesområdet. Hele broen med bropiller fjernes. På land bliver alle tekniske anlæg herunder skinner, sveller, ballast og elektriske installationer for jernbanen på dæmningen demonteret og bortskaffet. Landfæster på Masnedø og Falster nedrives. Alternativt bevares de som udsigtspunkter. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 113

117 På Masnedø vurderes konsekvenserne i forhold til et scenarie: Den østlige side af banedæmningen vil blive berørt i nedrivningsfasen, idet ca. 500 m af den eksisterende dæmning, som ligger mellem den nye jernbanedæmning og Viaduktvej eventuelt vil blive fjernet. Området svarer til ca m 2. For dæmningen ved Orehoved på Falster er der to scenarier for den del af den eksisterende dæmning, som går ud i Storstrømmen, nord for kystlinjen. I scenarie 1 efterlades alt uberørt, efter den ovenfor beskrevne nedbrydning. Dette vil medføre, at den over 15 m høje dæmningsspids vil blive efterladt i fuld højde. I scenarie 2 fjernes dæmningen ned til glacis en, således at dæmningen efterlades i ca. kote REKREATIVE OMRÅDER Nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro betyder primært aktivitet på vandfladen i anlægsfasen og til dels en vis ekstra trafik og støj i undersøgelsesområdet. Det vurderes, at det rekreative område ved Masnedø Fort på grund af afstanden kun vil blive mindre påvirket ved af nedrivning af selve broen og et mindre område af den eksisterende banedæmning nord for Viaduktvej SKOVE Gåbense Færgeskov på Falster er det eneste skovareal, som ligger inden for undersøgelsesområdet. I nedrivningsfasen vil der ske påvirkningen af skoven med støj og øget transport med tunge køretøjer i området. På grund af skovens begrænsede udstrækning og projektets midlertidige karakter vurderes påvirkningen at være at mindre. Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på påvirkninger af friluftsliv i de to scenarier for nedrivning af dæmningen på Falstersiden STISYSTEMER Det er i dag muligt at passere under det eksisterende broanlæg på Masnedø af Masnedøvej. Der er ikke rekreative stier i området. Området forventes at blive afspærret i hele eller dele af nedrivningsfasen. Idet, der således ikke eksisterer etablerede stisystemer i området vurderes påvirkningen af det rekreative stisystem at være ubetydelig. På Orehoved findes langs kysten mellem Orehoved og den eksisterende bro en trampesti med bænke, som formodentlig har lokal anvendelse. Stien er ikke del af det etablerede, offentlige stisystem i området. Den østlige del af trampestien, som ligger mellem den nye og den gamle Storstrømsbro, formodes at være fjernet i forbindelse med anlæg af den nye bro, og det vurderes derfor at det rekreative stisystem i området vil blive påvirket i mindre omfang i nedrivningsfasen. Det vurderes, at der i forbindelse med efterbehandling af området, som del af nedrivningen, vil blive etableret nye stier, som vil forbedre områdets rekreative stisystem på såvel Masnedø, som Orehoved FRILUFTSOMRÅDER På det nordlige Falster har Guldborgsund Kommune udpeget to friluftsområder, hhv. øst og vest for Orehoved. Området mod vest, som omfatter dele af Orehoved Skov, vurderes på grund af afstanden til anlægsarbejderne at blive påvirket i ubetydelig grad af nedrivningen. Der vurderes ikke at være forskel på de to scenarier for nedrivning af dæmningen på Falstersiden. Området mod øst omfatter strand og kyst lige vest for den eksisterende bro og rummer i dag på landsiden mulighed for en gåtur ad trampesti langs vandet. På vandsiden er området præget af stillestående vand og nærheden til den eksisterende Storstrømsbro. Området vurderes kun at blive påvirket i mindre grad i form af støj og øget trafik i nedrivningsfasen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 114

118 FRITIDSHAVNE Undersøgelsesområdet rummer i alt fem fritidshavne. På Sjællandssiden ligger Masnedsund Lystbådehavn, på Masnedø ligger Masnedø Marina på øens nordøstlige del, en privat lysbådehavn på øens vestside og en mindre fritidshavn på øens sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn. På Orehoved ligger Gåbense Lystbådehavn. Fritidshavnene på Masnedø vurderes at kunne blive påvirket i forbindelse med nedrivningen som følge af øget transport på øens sparsomme vejnet ved af rydning af ca. 500 m banedæmning nord for Viaduktvej og nedrivning af det nordlige landfæste. Påvirkningen vil bestå af nedsat fremkommelighed på vejnettet, idet havnene ligger for enden ad de veje, som vil blive påvirket af øget tung trafik i forbindelse med nedrivningen. Den mindre fritidshavn på øens sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn ligger tæt ved den eksisterende Storstrømsbros nordlige landfæste. I forbindelse med nedrivningsfasen vil denne havn blive anvendt som arbejdsareal. Fritidshavnen har dog kun meget begrænset anvendelse til fritidsformål, hvorfor påvirkningen som fritidshavn vurderes at være mindre. I forbindelse med detailprojekteringen af nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro tages nærmere stilling til behovet for at opretholde fritidshavnen i nedrivningsfasen og i givet fald hvordan projektet kan organiseres, så fritidshavnen kan opretholde sine funktioner i nedrivningsperioden. De resterende fritidshavne på Masnedø vurderes kun at blive påvirket i mindre grad i forbindelse med sejlads i forhold til den øgede trafik på søterritoriet i området. Gåbense Lystbådehavn vurderes på grund af afstanden til anlægsarbejderne at blive påvirket i ubetydelig grad af nedrivningen BADESTRANDE Badestrandene i området, henholdsvis vest for Masnedsund og havbadet ved Gåbense Lystbådehavn, vurderes ikke, at ville blive påvirket af nedrivningen hverken i forbindelse med sedimentspild og vandkvalitet. Sedimentspild og vandkvalitet m.v. i Storstrømmen har samme koncentrationer og overskridelse, jævnfør vurderingerne i Kapitel 20, og er derfor det samme for nedrivningsfasen, som for anlægget af den nye Storstrømsbro JAGT Der er jagtfrie områder omkring Vordingborg, Masnedø og fra Orehoved til den gamle Storstrømsbro men ingen restriktioner på motorbådsjagt i selve Storstrømmen. Det vurderes, at de områder, som potentielt kan have interesse i forbindelse med havjagt i området, ikke vil blive påvirket af nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro. Det skyldes, enten at de ligger langt væk fra det område, som vil blive påvirket af støj og øget trafik, eller fordi en eventuel forstyrrelse vil være af kortvarig karakter eksempelvis dage eller uger LYST- OG FRITIDSFISKERI I Kapitel 21 er redegjort for nedrivningsprojektets konsekvenser for faunaen, herunder fisk i Storstrømmen. Heraf fremgår, at der ikke vurderes at ville være nævneværdig effekt af nedrivningen på fiskebestanden. Påvirkningen af lystfiskeriet i området i forbindelse med nedrivningen vurderes derfor at være mindre. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 115

119 DIVERSE FRILUFTSFORENINGER Nedrivningsfasen vurderes ikke at begrænse muligheden for at friluftsforeninger, herunder medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening og andre naturinteresserede kan anvende landområderne, hvorfor konsekvenserne herfor vurderes at være ubetydelige. Fritidssejlads, herunder med kajak samt fritidsdykning, kan blive moderat påvirket af nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro. Det gælder især omkring Masnedø og ved Falsters nordlige kyst, idet farvandet vil være præget af øget trafik med store maskiner, eksempelvis flydekran. Det gennemføres inden anlægsarbejderne information til fritidssejlere, kajakroere, dykkere m.v. om nedrivningsarbejdets aktiviteter ved kontakt til områdets foreninger, således at fritidsaktiviteterne kan planlægges derefter. I forhold til dykkeraktiviteter orienteres endvidere om projektets arbejdsområder og sikkerhedszoner i forhold til undervandsaktiviteter og der indføres eventuelt dykkeforbud i forbindelse med sprængning af broelementer. Herudover gennemføres som afværgeforanstaltning i forbindelse med sprængning af dele af bropillerne, etablering af et varslingssystem og/eller sejladsforbud i forhold til fritidssejlads, således at der ikke opstår utilsigtede hændelser. Der gennemføres orientering af dykkerklubber om projektets arbejdsområder og aktiviteter samt definition af sikkerhedszoner i forhold til undervandsaktiviteter eller eventuelt dykkeforbud i forbindelse med sprængning af broelementer Konsekvenser i driftsfasen Konsekvenserne vedrørende driftsfasen af den nye Storstrømsbro relaterer sig primært relateret til drift af veje, dæmninger og jernbane, samt trafik på vej og jernbane REKREATIVE OMRÅDER Vejadgangen til Masnedø Fort vil være uændret efter anlæg af den nye Storstrømsbro. De rekreative muligheder i forbindelse med Masnedø Fort og det omkringliggende område vurderes ligeledes at være uændrede SKOVE Gåbense Færgeskov på Falster er det eneste skovareal, som reelt set ligger inden for undersøgelsesområdet. I driftsfasen vurderes anvendelsen af området at være uændret, idet den eksisterende vejadgang, Gåbense Strandvej, bevares. Det vurderes, at området potentielt vil blive genstand for flere besøgende, hvis der etableres forbindelse til stranden m.m. øst for det gamle landfæste STISYSTEMER I driftsfasen vurderes anvendelsen af de områder på Masnedø og Orehoved, som bliver direkte berørt af anlægsprojektet at forblive uændret, idet de eksisterende vejadgange og stier bevares. Projektet indeholder imidlertid etablering af egentlige gang- og cykelstier, som ikke findes i området i dag. Ud fra dette perspektiv vil adgangen og de rekreative muligheder i området blive forbedret FRILUFTSOMRÅDER Friluftsområderne på det nordlige Falster hhv. øst og vest for Orehoved vil være påvirket af etableringen af den nye Storstrømsbro. Især det østlige område, som gennemskæres af den nye bro, vil være påvirket af Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 116

120 støj fra broen. I forhold til 0-alternativet vurderes påvirkningen ikke at være betydelig, idet området i dag ligger tæt på den eksisterende Storstrømsbro. Påvirkningen vurderes derfor at være mindre. Friluftsområdet længere mod vest vurderes kun at blive mindre påvirket af den nye bro FRITIDSHAVNE Undersøgelsesområdets fem fritidshavne vurderes ikke at blive væsentligt påvirket i driftsfasen af anlægget af den nye bro. Havnene på Masnedø vurdere at blive positivt påvirket af de forbedrede adgangsforhold, som projektet vil medføre. Gåbense Lystbådehavn på Orehoved vurderes ikke at blive påvirket i driftsfasen af den nye Storstrømsbro, idet områdets eksisterende adgangsveje bibeholdes, og broen flyttes længere væk fra havnen i forhold til den eksisterende Storstrømsbro BADESTRANDE Badevandskvaliteten ved badestranden ved vest for Masnedsund og ved havbadet på Orehoved ved Gåbense Lystbådehavn vurderes ikke påvirket af driftsfasen af den nye Storstrømsbro JAGT De jagtmæssige forhold på fiskeriterritoriet i området forventes ikke påvirket i driftsfasen af den nye Storstrømsbro i forhold til den eksisterende bro LYST- OG FRITIDSFISKERI I Kapitel 21 er redegjort for anlægsprojektet konsekvenser for faunaen, herunder fisk i Storstrømmen. Heraf fremgår, at der ikke vurderes at være nævneværdig effekt af projektet på fiskebestanden. Der vil ikke være driftsrelaterede påvirkninger af den nye bro i forhold til den eksisterende fiskebestand, og påvirkningen i driftsfasen af lystfiskeriet i området vurderes derfor at være neutral DIVERSE FRILUFTSFORENINGER Driftsfasen vurderes ikke at begrænse muligheden for at friluftsforeninger, herunder medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening og andre naturinteresserede kan anvende landområderne, hvorfor konsekvenserne herfor vurderes at være ubetydelige. I driftsfasen af den nye bro vurderes der ikke at være væsentlige påvirkninger af fritidssejladsen i området, ud over en ændring af praksis og søkort i forhold til den nye bros placering. På Falstersiden vil det nye landfæste give anledning til mindre ændringer i sejlads for blandt andet kajakroere. Kajakkerne vil ikke kunne holde sig så tæt inde under kysten, som ved de eksisterende forhold, idet den nye bro etableres samtidigt med, at dæmningen fra den eksisterende bro bevares. Dykning i området vurderes ikke at blive påvirket i driftsfasen af den nye bro. På sigt kan man måske forestille sig, at resterne de eksisterende bropiller, alt efter hvor meget der efterlades, kan blive udflugtsmål for dykkere i området Referencer /10-1/ Gutter Island Garagerock Festival: /10-2/ Kunstnetværk Møn-Sydsjælland: Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 117

121 /10-3/ Nørre Alslev Kommune (2004): Lokalplan nr. 51, Gåbense Færgegård. /10-4/ Orenæs Gods: /10-5/ Nordsøvandreruten/North Sea Trail og Sjællandsleden: /10-6/ Vordingborg Kommune (2013): Vordingborg Kommuneplan /10-7/ Guldborgsund Kommune (2013): Guldborgsund Kommuneplan /10-8/ Banedanmark (2012): Indledende Miljøvurdering Fagnotat. Renovering/nedrivning eksisterende Bro Storstrømmen. /10-9/ Gåbense bådelaug: /10-10/ Vordingborg Kommune (2010). Badevandsprofil for Ore Camping Strand, Vordingborg. /10-11/ Guldborgsund Kommune (2011). Badevandsprofil O2 Gåbense Gl. Færgegård. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 118

122 11 LUFT OG KLIMA I dette kapitel beskrives og vurderes de forhold, som har betydning for lokal og regional luftforurening samt klimapåvirkning. I anlægsfasen kommer påvirkning af klimaet fra produktion af materialer, samt transport af materialer og brug af anlægsmaskiner. I både anlægs- og nedrivningsfasen medfører brug af entreprenørmaskiner lokal og regional luftforurening og forbrug af energi. I driftsfasen vil trafikken på broen give anledning til lokal luftforurening og energiforbrug Metode Der redegøres for de væsentligste kilder til luftforurening samt deres emissioner af NO X (kvælstofilter), CO (kulmonooxid), CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid) og partikler. Der er foretaget en opgørelse over det entreprenørmateriel og type af både, der anvendes i anlægsfasen. Emissioner er beregnet på basis af EUkrav til emissionsfaktorer og et skøn over deres samlede driftstid. Emissioner fra transport af jord internt og eksternt samt materialer er beregnet på basis af antallet af transportkilometre. De beregnede emissioner omfatter transport på land og vand af materialer såvel fyld som broelementer til brostedet samt bortsejling af opgravet sediment på prammen. Herudover er der beregnet på intern transport i projektområdet.. Desuden er der beregnet emissioner forl transport fra ekstern produktionsplads i Nakskov. Luftforurening og udslip af CO 2 er ikke vurderet for de forskellige varianter af broen. Da usikkerheden på vurderingerne vil være større end forskellene mellem de forskellige varianter af udformning af broen og anlægsmetoder. Ændringerne i luftkvalitet i driftssituationen er kvalitativt vurderet, da der kun er mindre ændringer i forhold til 0-alternativet. Luftkvaliteten er vurderet ud fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitets (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) overvågning af luftkvaliteten i Danmark, og sammenholdt med situationen ved Storstrømsbroen Eksisterende forhold Beskrivelsen af eksisterende luft og klimaforhold bygger på undersøgelserne i Ringsted - Orehoved. Miljøredegørelse hæfte 2. Femern Bælt danske jernbaneanlæg /11-1/. og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitets målinger af luftkvalitet i Danmark /11-2/. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet måler luftkvalitet på repræsentativt udvalgte steder i større byer og i landområder. Målestationerne opdeles i "typer" efter hvor de er opstillet: A. Gade - på stærkt trafikerede gader B. Bybaggrund - på tage eller i gårde i byområder C. Land - i åbne områder langt fra større forureningskilder. Landstationerne registrerer den generelle forurening over Danmark. Landstationerne vurderes at repræsentere forholdene i undersøgelsesområdet. STATION MIDDELVÆRDI 98-PERCENTIL 19. HØJESTE Keldsnor Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 119

123 RISØ Grænseværdi Tabel Målte NO2-koncentrationer (μg/m³) i Danmark STATION MIDDELVÆRDI MAKS. 8-TIMER RISØ Grænseværdi Tabel Målte CO-koncentrationer (μg/m³) i Danmark STATION MIDDELVÆRDI 36. HØJESTE DØGNVÆRDI ANTAL DAGE >50µG/M3 Keldsnor RISØ Grænseværdi Tabel 11-3 Målte PM10-koncentrationer (μg/m³) i Danmark STATION MIDDELVÆRDI 36. HØJESTE DØGNVÆRDI ANTAL DAGE >50µG/M3 Risø Grænseværdi ) Grænseværdi ) Tabel Målte PM2,5-koncentrationer (μg/m³) i Danmark ) Måltal 2) Revideres 2013 på basis ny viden vedrørende sundhedsvirkning og teknisk gennemførlighed Med udgangspunkt i målinger af luftkvaliteten i det åbne land andre steder i Danmark (Tabel 11-1 til Tabel 11-4) vurderes luftkvaliteten i området omkring Storstrømsbroen at være god. Indholdet af luftforurenende stoffer vurderes, ligesom ved målestationerne ved Keldsnor og Risø, at ligge pænt under grænseværdierne for NO 2, CO og partikler. Partikler omfatter både ppm10, som er partikler mindre end 10μ, og PM2,5, som er partikler mindre end 2,5μ. Gennemførelse af Femern Bælt forbindelsens danske jernbaneanlæg vil på grund af elektrificeringen mindske de lokale emissioner fra jernbanetrafikken og således påvirke den lokale luftkvalitet i positiv i retning, selvom der fortsat vil være trafik med dieseltog på strækningen, især i form af godstrafik Konsekvenser i anlægsfasen Anlæg af den nye bro vil give anledning til lokale og regionale emissioner af luftforurenende stoffer og klimagasser fra transport af materialer og jord, brug af entreprenør materiel både på land og på havet samt støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen. Samtidig vil produktion og transport af materialer give anledning til emission af CO 2 og luftforurenende stoffer andre steder. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 120

124 Der er foretaget en vurdering af den lokale udledning (emission) af en række luftarter og partikler i forbindelse med byggeriet af en ny Storstrømsbro samt vurdering på regionalt niveau af transport til produktionsareal LOKALE EMISSIONER FRA ANLÆGSARBEJDER I anlægsarbejdet anvendes en række entreprenørmaskiner og fartøjer. Da de præcise maskintyper m.v. ikke er fastlagt endnu, er der defineret en række standard entreprenørmaskiner og fartøjer med en given motorstørrelse på baggrund af erfaringer med lignende anlægsarbejder I anlægsfasen vil forureningen fra landbaseret udstyr primært komme fra transport med lastbiler af materialer og jord til byggepladserne samt brug af gravemaskiner og andet entreprenørmateriel. Forureningen fra marint baseret udstyr vil primært komme fra transport af bløde aflejringer på pram med motor eller pram med slæbebåde fra udgravning til klappladsen på Kogrunden. Her er kalkuleret med slæbebådepramme med gravemaskiner til afgravning / oprensning af bløde aflejringer fra pram, med rammemaskine til ramning af pæle på vand til fundamenter, med maskine med grab / skovl til placering af del af materiale til ny dæmning, samt flydende kran til placering af bropiller og broelementer og arbejdsfartøjer / hjælpefartøjer til lokal transport og bugsering. Emissioner fra anvendelse af entreprenørmateriel og fartøjer er beregnet på basis af EU-krav til emissionsfaktorer og et skøn over deres samlede driftstid. Emissioner fra transport af jord internt og eksternt samt materialer er beregnet på basis af antallet af transportkilometre. Tilsvarende er der regnet for transport på pramme til søs. LOKALE EMISSIONER CO TON NOX + HC TON PARTIKLER TON SO2 TON Anlægsarbejder på land Anlægsarbejder på havet Emissioner fra el-produktion 1,5 2,3 0,1 0 I alt Tabel Oversigt over der beregnede lokale emissioner fra anlægsarbejder. Ved beregning er forudsat at entreprenørmaskiner på land opfylder stage 3a, og at maskiner på havet opfylder tier 2-godkendelse. /11-3/ og /11-4/. Beregningerne viser at de største emissioner kommer fra anlægsarbejderne på havet. Emissionerne svarer til andre store anlægsarbejder. Luftkvaliteten i området vurderes, som det fremgår af 11.1 Eksisterende forhold, at være god. Spredningsforholdene for luftforurening er gode, så luftforureningen ophobes ikke i nærområdet, samtidig er der relativt langt til naboer, som kan påvirkes af anlægsaktiviteterne. På den baggrund vurderes luftforureningen fra anlægsaktiviteterne at være af mindre betydning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 121

125 Transport af materialer fra f.eks. produktionsplads i Nakskov til projektområdet vil medføre emissioner, der kan medføre påvirkninger over et større område (på regionalt niveau).. Emissionerne vil være af mindre størrelsesordenen end de beregnede lokale emissioner (Tabel 11-5), og emissionerne formodes at være små i forhold til øvrige regionale emissioner. Påvirkninger af luftkvalitet vurderes derfor at være ubetydelig CO 2 -UDSLIP FRA MATERIALER, ANLÆGSARBEJDER OG TRANSPORT Udledning af CO 2 kommer dels fra forbrænding af fossile brændstoffer (benzin og diesel) i entreprenørmaskiner, fartøjer og lastbiler samt indirekte via et forbrug af materialer. Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med konstruktionsarbejdet fx pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj. Udledning af CO 2 fra fremstilling af stål, beton og asfalt er baseret på nøgletal, tal fra betonproducenter samt LCA studier. For transport medtages transport af jord til vej, jernbane og broarbejde. Transporten er beregnet ud fra estimerede jord- og materialemængder og transportlængde, herunder transport fra en eventuel ekstern produktionsplads i Nakskov. CO2 TON Anlægsarbejder inkl. el Transport jord Transport materialer Materialer I alt Tabel CO 2 -emissioner fra materialer, anlægsarbejder og transport i anlægsfasen. CO 2 -udslippet kommer altovervejende fra materialeforbruget til den nye bro. Da der er mange hensyn ved valg af materialer til broen, vurderes det svært at nedbringe CO 2 -udslippet. Jordtransport i projektet udgør en lille del af emissionerne. Det er relativ store mængder som skal flyttes, men de flyttes ikke ret langt. CO 2 -udslippes til tranport af materialer kan mindskes ved at vælge leverandører, hvor transportafstanden er kort, eller der kan anvendes skib eller tog, der har et mindre udslip end lastbiltransport. Klimapåvirkningerne svarer til andre tilsvarende store anlægsarbejder og vurderes på den baggrund at være af mindre betydning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 122

126 STØV Bygge- anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold. En stor del skyldes håndtering af løs jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede veje. Den diffuse støvemission kan reduceres betydeligt ved gravearbejder, mellemoplag og transport af forurenet jord ved eksempelvis vanding eller overdækning af jordoplag, overdækning af lastvognenes lad ved transport og renholdelse af færdselsveje ind og ud af arbejdsområderne, hvor der håndteres forurenet jord. På den baggrund vurderes støv i anlægsfasen at medføre mindre påvirkninger af omgivelserne Konsekvenser i nedrivningsfasen Nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro vil give anledning til emissioner af luftforurenende stoffer og klimagasser fra transport af materialer, brug af entreprenørmateriel både på land og på havet samt støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen. Samtidig vil forbruget af energi og materialer give anledning til emission af CO 2 andre steder, når de nedrevne materialer skal transporteres og behandles. Der er foretaget en overordnet vurdering af udledningen (emissionen) af en række luftarter og partikler i forbindelse med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro NEDRIVNINGSARBEJDER OG TRANSPORT I anlægsarbejdet indgår en række entreprenørmaskiner og fartøjer. Antal og driftsomfang m.v. er skønnet på baggrund af erfaringer fra lignende anlægsarbejder. Da de præcise maskintyper ikke er fastlagt endnu, er der defineret en række standardentreprenørmaskiner og fartøjer med en given motorstørrelse til brug for beregningerne. Emissioner fra anvendelse af entreprenørmateriel og fartøjer er beregnet på basis af EU-krav til emissionsfaktorer og et skøn over deres samlede driftstid. Emissioner fra transport af jord internt og eksternt samt materialer er beregnet på basis af antallet af transportkilometre. Tilsvarende er der regnet for transport på pramme til søs. Ved beregning er forudsat at entreprenørmaskiner på land opfylder stage 3a, og at maskiner på havet opfylder tier 2-godkendelse. /11-3/ og /11-4/. EMISSIONER CO TON NOX TON HC TON PARTIKLER TON Nedrivningsarbejder og transport Tabel Mængden i ton af lokale emissioner fra nedrivningsarbejder Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr, kraner, kompressorer og mindre eldrevet værktøj. Det vurderes, på baggrund af vurderingerne for anlæg af den nye Storstrømsbro, at emissionerne er af mindre betydning i forhold til emissionerne fra de øvrige nedrivningsaktiviteter. Største delen af emissionerne kommer fra bortkørsel af materialer fra nedbrydningsplads, primært på grund af de mange biler og lange driftstider. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 123

127 En del af entreprenørarbejdet foregår med entreprenørmateriel placeret på pramme. Der er i beregningerne ikke medregnet transport til arbejdsstedet af de enkelte entreprenørmaskiner, selv om transporten forbundet hermed godt kan implicere betydelige transportafstande, fx hvis materiellet skal hentes fra et andet land STØV Bygge- anlægsarbejder og herunder nedrivningsarbejder, er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold. En stor del skyldes håndtering af løs jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede veje. Den diffuse støvemission kan ved hjælp af de rette afhjælpende foranstaltninger reduceres betydeligt. Hvis beton fra sprængning af broen skal opsamles og nyttiggøres på land vil det formentlig blive fisket op og blive bragt i land med pram. Efterfølgende nedknuses betonen i mobilt nedknusningsanlæg, som placeres i nærområdet. Støvemission fra dette anlæg kan afværges med vanding og afskærmning af anlægget. I nedrivningsfasen er der risiko for støv med miljøfarlige stoffer idet, dele af broen er malet med maling med indhold af tungmetaller, og fugtmembranen indeholder asbest. Det er vurderet, at forholdsregler af hensyn til arbejdsmiljø også vil sikre omgivelserne mod støv med indhold af miljøfarlige stoffer. På den baggrund vurderes støv i nedrivningsfasen, at medføre mindre påvirkninger af omgivelserne Konsekvenser i driftsfasen Emissionerne fra vej- og togtrafikken efter åbningen af den nye Storstrømsbro er ligesom ved trafikken på den eksisterende Storstrømsbro afhængige af trafikmængde, hastighed og sammensætning af køretøjer på henholdsvis vejen og jernbanen. Der er ikke foretaget emissionsberegninger i driftsfasen, fordi ændringer i emissioner i forhold til 0- alternativet vil være minimale. En stor del af togene er elektriske og medfører ikke lokale emissioner. Det er den samme trafik, der er forudsat at køre i projektforslaget og i 0-alternativet. I projektforslaget er det forudsat, at bil og tog kører med højere hastighed end i 0-alternativet, hvilket kan øge emissionerne, men distancen er lidt kortere, på grund af den nye bros mere direkte linjeføring. Det er derfor vurderet, at påvirkninger på luftkvalitet og klima vil være mindre negativ påvirkning. Der er endvidere ikke foretaget spredningsberegninger af luftkvaliteten, fordi ændringerne i luftkvaliteten i projektforslaget i forhold til 0-alternativet vil være små. Forureningsniveauerne langs mindre trafikerede veje, som vejen over Storstrømsbroen, og på åbne vejstrækninger uden for byerne vil være forholdsvis lave, fordi der er gode spredningsforhold. Luftforureningen fra dieseltrafikken på jernbanen vil ligeledes blive spredt, så forureningsniveauerne bliver forholdsvis lave. Der vil være ændringer i forhold til dagens situation. I dag er alle tog på strækningen dieseltog. I 0- alternativet er banen elektrificeret, og en stor del af passagertogene vil være elektriske tog, som ikke udleder luftforurenende stoffer lokalt. Ved åbning af den faste forbindelse under Femern Bælt flyttes trafikken med godstog, som er kører på diesel, fra Storebæltsforbindelsen til Femernforbindelsen. Det vil også i 0-alternivet medføre lokal luftforurening, men samlet set en mindre luftforurening, da forbindelsen til Europa over Femern er kortere end over Storebælt. Sammenfattende vurderes det, at ændringerne i emissioner og luftforurening er minimale, og derfor er påvirkningerne af projektforslaget vurderet at være uden påvirkning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 124

128 11.6 Referencer /11-1/ Banedanmark (2011): Ringsted - Holeby. Miljøredegørelse hæfte 2. Femern Bælt danske jernbaneanlæg /11-2/ DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Luftforurening i danske byer: Niveauer og tendenser. On-line data: /11-3/ Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra ikke mobile ikke-vejgående maskiner mv. (BEK nr. 367 af 15/04/2011) /11-4/ Marpol. Annex VI om forebyggelse af luftforurening fra skibe. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 125

129 12 LYS I anlægsfasen vil der være belysning af arbejdspladser, maskiner, trafik, broer eller veje, samt lys fra den ekstra trafik, både på vand og på land, som genereres af anlægsarbejderne. I driftsfasen vil der være lys langs den nye bro, og de nye vejanlæg. Påvirkningerne er midlertidige i anlægsfasen, som varer ca. 40 måneder, og i nedrivningsfasen, som forventes at vare måneder. Belysningen af vej- og baneanlæg i driftsfasen er permanente Metode De eksisterende belysningsforhold i området omkring Storstrømsbroen er overordnet beskrevet på baggrund af kortmateriale og besigtigelser. Den fremtidige belysning beskrives på baggrund af projektbeskrivelsen, og miljøpåvirkningen vurderes ved en kvalitativ sammenligning mellem de eksisterende og fremtidige forhold Eksisterende forhold Der er i dag belysning langs vejen på den eksisterende Storstrømsbro. Der er ikke belysning langs Brovejen, som fører frem til Storstrømsbroen fra nord, mens der er belysning på Storstrømsvej syd for Storstrømsbroen. I området, hvor den nye bro placeres, er der i dag begrænset belysning. På Masnedø findes der i området, hvor den nye bro planlægges anlagt, erhvervsvirksomheder i form af Vesthavnen, Masnedøværket og Masnedø Gartnerierne, der medfører nogen belysning i omgivelserne. Især belysning i de mange drivhuse i gartneriet giver anledning til lys til omgivelserne fx nærliggende boligområder og rekreative områder. På det nordlige Falster er der begrænset belysning primært fra Orehoved by og havn Konsekvenser i anlægsfasen I anlægsfasen vil der være lys på arbejdspladserne ved broanlæggene på land, ved anlægsaktiviteterne langs broens linjeføring, samt lys fra øget trafik i området, som følge af anlægsarbejderne. Samtidig vil der være det nuværende lys ved den eksisterende bro som i dag. Belysningen fra Masnedø Gartnerierne vil mindskes som følge af nedrivningen af dele af drivhusene. For beboerne i Orehoved by vil belysningen fra anlægsarbejderne være en del af den generelle forstyrrelse i området, som anlægsarbejderne medfører i den 4-5 år lange anlægsperiode. For beboerne på Orehoved Langgade og Brovænget tæt ved den nye bros i landføring vil dele af anlægsarbejdet foregå meget tæt på. Det forudsættes at belysningen på arbejdspladserne skal indrettes, så blænding af naboer og trafikanter undgås. Det vurderes, at lyspåvirkningen vil give anledning til ubetydelige miljøpåvirkninger. Lys påvirkningen er af begrænset omfang i en midlertidig periode Konsekvenser under drift af ny bro inden nedrivning af eksisterende bro I denne fase er den nye bro færdig og taget i brug. Belysningen på broen er primært belysning af stien, der er monteret i rækværket. Gennemsejlingsfagene belyses af hensyn til skibstrafikken. Desuden kan æstetisk belysning af bropiller og brooverbygning komme på tale. Der vil stadig være belysning af gennemsejlingsfagene på den eksisterende bro af hensyn til skibstrafikken, men vejbelysningen på broen kan slukkes, når broen lukkes for trafikanter. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 126

130 For de naboer til den nye bro, som primært påvirkes af lyset fra den nye bro, vil konsekvenserne i denne fase være som i driftsfasen. Fasen forventes at være kort, da nedrivningen forventes sat i gang umiddelbart efter ibrugtagning af den nye bro og de nye vejanlæg. Det vurderes at lyspåvirkningen i overgangsfasen vil give anledning til ubetydelige miljøpåvirkninger, på grund af det korte tidsrum, og den begrænsede ekstra belysning i forhold til driftsfasen Konsekvenser i nedrivningsfasen I nedrivningsfasen vil der være lys på arbejdspladserne ved den eksisterende bros landfæster, ved selve broen samt fra den øgede trafik til nedrivningsarbejdet. Det forudsættes, at det sikres, at belysningen indrettes så den ikke medfører blænding af beboere eller trafikanter. Det vurderes, at lyspåvirkningen vil give anledning til ubetydelige miljøpåvirkninger. Der er tale om en begrænset periode på op til 24 måneder, og lyspåvirkningen primært sker lokalt omkring landfæsterne og langs den eksisterende bro Konsekvenser i driftsfasen Når den eksisterende bro er revet ned og anlægsarbejderne afsluttede, vil der være belysning på broen, til belysning af stien, den monteres i rækværket. Gennemsejlingsfagene belyses af hensyn til skibstrafikken. Bropiller og brooverbygning kan muligvis forsynes med æstetisk belysning. Det forventes, at der er belysning langs vejene i samme omfang som i dag. Lys fra gartneriet på Masnedø er mindsket, da en del af gartneriet er revet ned. For beboerne i Orehoved by vil belysningen af den nye bro være en del af den visuelle påvirkning fra den nye bro. For beboerne på Orehoved Langgade og Brovænget tæt ved den nye bros i landføring vil lysforholdene ændres, idet, der vil være belysning langs vejen på dæmningen, mens den eksisterende Storstrømsvej med belysning nedlægges. Overordnet ændres belysningen i området lidt, men lokalt vil der være ændringer som følge af nye linjeføringer for broen og vejanlægget. Samlet set vurderes miljøpåvirkningen som ubetydelig. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 127

131 13 BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI Her beskrives de miljøpåvirkninger befolkningen udsættes for som følge af anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro. Derudover beskrives påvirkningerne på erhverv og socioøkonomi som følge af miljøpåvirkningerne. I beskrivelsen af effekterne på befolkning, erhverv og socioøkonomi, inddrages vurderinger fra nogle af de andre kapitler, hvor dette er relevant i forhold til de direkte påvirkninger i form af barriereeffekter, arealinddragelser, støj, lys og visuelle gener. Projektet vil, udover de miljøafledte socioøkonomiske effekter som er beskrevet herunder, skabe positive effekter i lokalområdet. Det forventes at projektet direkte vil medføre ca. 300 arbejdspladser i området i en længere periode, og få positive effekter for lokale underleverandører og butikker, hoteller, restauranter m.v. som vil få ekstra omsætning fra de ekstra arbejdspladser Metode Analysen tager udgangspunkt i en kortlægning af erhvervsinteresser, som kan blive påvirket af projektet, arealanvendelse samt friluftsinteresser, og er således baseret på den indledende kortlægningsrapport /13-1/ og øvrige kapitler i miljøvurderingsrapporten. De miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser omfatter en beskrivelse af de konsekvenser, der kan forventes ved realisering af projektet, i forhold til områdets sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen af indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Vurderingen af socioøkonomiske forhold bygger i høj grad på de oplysninger og miljøvurderinger, der fremgår af de øvrige afsnit. Vurderingen tager udgangspunkt i de miljøpåvirkninger, hvor de afledte socioøkonomiske konsekvenser vurderes væsentligst, dvs.: Fiskeri Nedrivning af gartneri Nedrivning af caravan center Nedrivning af restaurant Støj I det følgende er kun medtaget miljøeffekter, der vurderes at give socioøkonomiske effekter. Påvirkningerne på befolkning, erhverv og socioøkonomi beskrives og vurderes som ændringer i forhold til 0- alternativet. 0-alternativet omfatter konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet, og er beskrevet i afsnit 4.5. I 0-alternativet er især togtrafikken ændret i forhold til de nuværende forhold som følge af gennemførelse af Femern-forbindelsen, samtidig med at jernbanen er elektrificeret Eksisterende forhold Projektområdet består på Masnedø primært af erhvervsarealer, der i dag omfatter Masnedø Gartnerierne med m 2 drivhuse, der primært anvendes til tomatgartneri. På Falster består projektområdet primært af landbrugsarealer. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 128

132 På Falster ligger en række ejendomme langs Storstrømsvej. De rummer Brohallen Caravan Centret med enfamiliehus, som er en salgsvirksomhed af campingvogne, Ninas Cafeteria med tilhørende enfamilieshus og garage, samt et enfamiliehus med garage og udhus. I området ligger de to erhvervshavne Vordingborg og Orehoved Havn, samt flere lystbådehavne. Vordingborg Vesthavn ligger på nordsiden af Masnedø. Havnen er en tidligere kulhavn for el-kraftværket på Masnedø, og anvendes i dag til gods. Den gennemsnitlige godsmængde fra ligger på ca t. Orehoved Havn, som ligger m vest for den ny Storstrømsbro, rummer tre virksomheder, der håndterer flyveaske i big-bags, stykgods, sten, sand og grus samt møbelaffald til forbrændingsanlæg. Endvidere benyttes havnen som base for skibe, der fører kontrol af Energiselskabernes Contex-kabler mellem Sjælland og Falster samt tilsyn med Storstrømsbroen. På Sjællandssiden ligger Masnedsund Lystbådehavn, på Masnedø ligger Masnedø Marina på øens nordøstlige del, en privat lystbådehavn på øens vestside og en mindre fritidshavn på øens sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn og på Orehoved ligger Gåbense Lystbådehavn FISKERI Det erhvervsmæssige fiskeri i farvandet omkring Storstrømsbroen udøves af fire erhvervsfiskere samt af tre bierhvervsfiskere. Fiskeri med faststående redskaber forudsætter anmeldelse til Fiskeriinspektoratet, og de senest anmeldte redskabspositioner fremgår af Figur Det er ikke alle pladser, der nødvendigvis anvendes hvert år. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 129

133 Figur 13-1 Beliggenhed af faststående ruseredskaber i Storstrømmen Der fiskes primært efter ål, som udgør langt hovedparten af den samlede fangstværdi. Hertil kommer bifangst af andre arter af kommerciel interesse såsom skrubbe, torsk m.fl. I visse år er forekomsten af torsk, skrubbe, pighvarre m.fl. i Storstrømmen tilstrækkelig stor til, at den kan udgøre grundlaget for et begrænset fiskeri med garn. Dette var senest tilfældet for ca. 5 år siden, hvor 2 mindre, hjemmehørende garnfartøjer fiskede i farvandet umiddelbart vest og øst for den eksisterende Storstrømsbro. Fangsten af fjordrejer har tidligere været vigtig for fiskerne i Smålandsfarvandet, men siden bestanden først i 2000-tallet blev ramt af en bakteriesygdom (brunplet-syge) sammenholdt med flere relativt kolde vintre har fiskeriet kun haft marginal betydning Konsekvenser i anlægsfasen BEFOLKNING Der er vist en oversigt over potentielle påvirkninger i Tabel Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 130

134 BEFOLKNING ERHVERV PÅVIRKNING EFFEKT BOLIGER SUNDHED TRANSPORT Støj og vibrationer fra anlægsarbejder Støj og vibrationsgener Forstyrrelse Mindre Potentiel påvirkning - - Emissioner fra anlægsarbejder Ændret luftkvalitet Minimal Potentiel påvirkning - - Lys fra arbejdspladser og trafik Minimal Permanent arealinddragelse Ændret arealanvendelse Få boliger rives ned - - Nedlæggelse af cafe, caravan center og dele af gartneri Midlertidig arealinddragelse Ændret arealanvendelse Nedlæggelse af bundgarnsfiskepladser, flytning af stadepladser Ændrede adgangsforhold Omvejskørsel Mindre Øget trafik på land Dårligere fremkommelighed Flere trafikulykker Mere støj/forstyrrelse Forstyrrelse/ støj Øget utryghed for lette trafikanter Potentiel påvirkning ved øget antal ulykker Øget barriere effekt for andre trafikanter Behov for fokus på trafiksikkerhed Gener for erhvervstransport Øget transporttid Øget trafik på havet Gener for erhvervstrafikken Visuel påvirkning Mindre Tabel 13-1: Oversigt over påvirkninger og effekter på befolkning og erhverv i anlægsfasen I anlægsfasen vil området omkring den nye bros linjeføring være præget af anlægsarbejderne. Der vil være mere tung trafik på vejene, samt støj, vibrationer og lys fra anlægsaktiviteterne. Støjberegninger viser, at anlægsstøjen vil ligge under 70 db i en afstand på ca meter fra anlægsarbejderne, mens den i perioder vil være højere inden for denne afstand/13-2/. Den mest støjende proces i anlægsfasen er ramning i forbindelse med etablering af bropillefundamenter. Det er vurderet at det er nødvendigt med ramning ved ca. en tredjedel af fundamenterne, men det er ikke besluttet hvilke fundamenter, som skal pælefunderes. På Masnedø vil ramning i forbindelse med etablering af nærmeste bropille medføre støjniveauer på db ved de nærmeste boliger på Mågevej. På Falster vil ramning i forbindelse med etablering af nærmeste bropille medføre støjniveauer på db ved de nærmeste boliger i Orehoved. Ved gennemførelse af støjende anlægsaktiviteter fx ramning uden for dagtimerne vil der således kunne ske væsentlige overskridelser af de 40 db, som anvendes til vurdering af støj uden for dagtimerne. I så fald må Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 131

135 der ske en konkret vurdering af støjbelastningen ved de enkelte boliger for at sikre, at der ikke opstår væsentlige støjpåvirkninger. Vurderingen skal tage hensyn til støjniveau, varighed og tidsrum for støjbelastningen. Ved at tilrettelægge arbejdet så der ikke arbejdes ved de nærmeste boliger udenfor normal arbejdstid minimeres påvirkningen. Det vil derfor være begrænset, hvor mange boliger, der vil være generet af støj fra anlægsarbejderne. Støjen vurderes på grund af den korte tidsperiode, og de få boliger, der bliver berørt, som en mindre påvirkning af boligerne. Støj fra transport af materialer til og fra arbejdspladserne vurderes at være forsvindende lille i forhold til støj fra den øvrige vejtrafik. Endvidere gennemføres en informationsindsats overfor borgerne i området før særligt støjende aktiviteter påbegyndes. De anlægsaktiviteter, der primært kan give anledning til vibrationer under anlægsarbejdet, hidrører fra nedramning/nedvibrering af pæle og spuns og eventuelt komprimering af nyt underlagsmateriale. Anlægsaktiviteterne forventes ikke at give anledning til bygningsskader, men vil kunne medføre mærkbare vibrationer, der kortvarigt overskrider Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier for vibrationsgener ved enkelte boliger i kortere perioder /13-2/. Emissionerne fra anlægsarbejderne foregår i et åbent miljø, hvor luftkvaliteten i forvejen er god. Emissionerne forventes derfor ikke at medføre ændringer i luftkvaliteten, og dermed påvirkninger på befolkningen (se Kapitel 11 Luft og Klima). I anlægsperioden vil være øget lys i området, især ved de midlertidige arbejdspladser og langs brolinjen. Belysningen indrettes så den ikke medfører blænding af naboer og trafikanter. Der vil således kun være mindre påvirkninger fra lys i anlægsfasen (se Kapitel 12 Lys). Den øgede tunge trafik på det lokale vejnet vil medføre forstyrrelser, øget barriereeffekt og øget utryghed for især lette trafikanter. Med passende foranstaltninger fx indretning af ind- og udkørsler samt sikring mod ophobning af lastbiler på vejenettet af den tunge trafik forventes ingen betydende påvirkning af risikoen for ulykker eller yderligere påvirkninger af den lokale fremkommelighed. Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen er så kortvarige og midlertidige, at de samlet set ikke vurderes at have et omfang, der har betydning for befolkningens sundhed PÅVIRKNING AF FRILUFTSLIV Der er vist en oversigt over potentielle påvirkninger i Tabel PÅVIRKNING FRILUFTSAKTIVITETER PÅ LAND FRILUFTSAKTIVITETER PÅ HAVET REKREA TIVT OMRÅDE VED MASNED Ø FORT SKOVE STI- SYSTEM ER FRILUFT SOMRÅD ER FRITIDS- HAVNE BADE- STRANDE LYST/ FRITIDS- FISKERI FRITIDS- SEJLADS DYKNING Støj fra anlægsarbejder Mindre - Mindre Mindre Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 132

136 PÅVIRKNING FRILUFTSAKTIVITETER PÅ LAND FRILUFTSAKTIVITETER PÅ HAVET REKREA TIVT OMRÅDE VED MASNED Ø FORT SKOVE STI- SYSTEM ER FRILUFT SOMRÅD ER FRITIDS- HAVNE BADE- STRANDE LYST/ FRITIDS- FISKERI FRITIDS- SEJLADS DYKNING Emissioner fra anlægsarbejder Mindre - - Mindre Sedimentspredning Minimal Mindre - Mindre Permanent arealinddragelse Mindre - Mindre Væsentli g for østligt område på Falster Mindre Midlertidig arealinddragelse Moderat - Mindre Væsentli g for østligt område på Falster Mindre påvirknin g af lystbådehavnen ved Masnedø Gødnings havn - Mindre - - Øget trafik på land - Mindre - Mindre Øget trafik på havet Mindre - - Moderat Mindre Visuel påvirkning Mindre Tabel 13-2: Oversigt over påvirkninger og effekter på friluftsliv i anlægsfasen Påvirkningen af friluftsliv er beskrevet og vurderet i Kapitel 10. Jf. denne vurdering er effekten på befolkningens muligheder for friluftsliv på land generelt af mindre betydning, da der stadig er mange muligheder for friluftsliv i det nære område. Det er dog væsentligt, at der gennemføres information overfor lokale foreninger m.v. om anlægsprojektets aktiviteter for at mindske påvirkningerne samtidig med. FRILUFTSAKTIVITETER PÅ LAND Etableringen af den nye Storstrømsbro medfører midlertidig inddragelse af et areal til arbejdsplads inklusiv kystskrænten vest for Masnedø Fort. Det rekreative område ved Masnedø Fort vil blive mindre påvirket af arbejdspladsarealer, adgangsveje, samt anlægsaktiviteterne generelt (se Kapitel 10 Friluftsliv). Påvirkningen af mulighederne for færdsel på cykel og til fods i projektområdet vurderes at være mindre til ubetydelig. Der vil i hele anlægsfasen være fortsat mulighed for at færdsel med cykel eller som gående over Storstrømsbroen. Færdslen på Masnedø vil pga. anlægsarbejdet være påvirket i en længere periode fx i form af omkørsel, øget anlægstrafik og lignende, men påvirkningen vurderes at være mindre da der ikke forventes længerevarende lukninger af veje og stier. Færdsel langs sydkysten på Masnedø på tværs af den nye brolinje vil være afbrudt i anlægsfasen, men da der fortsat er mulighed for færdsel langs den Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 133

137 resterende kystlinje på Masnedø vurderes påvirkningen at være mindre. På Orehoved findes langs kysten mellem Orehoved og den eksisterende bro en trampesti med bænke. Denne vil blive påvirket af anlægsarbejdet, men påvirkningen vurderes at være mindre, da brugerne vil kunne finde andre veje. På grund af afstanden til anlægsarbejderne ved Orehoved vurderes den rekreative anvendelse af Gåbense Færgeskov på Falster kun at blive påvirket i ubetydelig grad af anlægsfasen af Storstrømsbroen, som følge af øget trafik på adgangsveje, og støj fra anlægsaktiviteter. De udpegede friluftsområder på det nordlige Falster - hhv. øst og vest for Orehoved - vil blive påvirket af anlægsarbejdet. Især det østlige område, som gennemskæres af anlægget til den nye Storstrømsbro vil blive væsentligt påvirket. Det vestligt beliggende friluftsområde vurderes kun at ville blive mindre påvirket i anlægsfasen, som følge af øget trafik på vandet, samt støj m.v. Samlet set vil der således være mindre påvirkninger på friluftsliv på land i området. Det vurderes at effekten på befolkningens muligheder for friluftsliv på land er lille, da der stadig er mange muligheder for friluftsliv i det nære område. FRILUFTSAKTIVITETER PÅ HAVET Etablering af den nye Storstrømsbro vil betyde meget aktivitet i form af transport til og fra anlægsområdet på land og på vand i anlægsfasen resulterende i forstyrrelse og støj i Storstrømmen, herunder især i nærområdet til den nye Storstrømsbro. Fritidshavnen på Masnedøs sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn vurderes at kunne blive væsentlig påvirket af anlægget af det sydlige landfæste. Anlægsarbejdet og arbejdsarealer vil ligge meget tæt på havnen og havnen vil blive inddraget som arbejdsareal. Der vurderes derfor at være behov for, at der i forbindelse med detailprojekteringen af Storstrømsbroen tages stilling til, hvordan projektet kan organiseres, så fritidshavnen kan opretholde sine funktioner i anlægsperioden. Alle øvrige fritidshavne på Masnedø vurderes at kun at blive mindre påvirket i forbindelse med anlægsfasen som følge af øget trafik på de omkringliggende farvande. Gåbense Lystbådehavn vurderes at blive påvirket af den øgede trafik på søterritoriet i nærområdet til havnen, men ikke af andre forhold. Områdets to badestrande har i dag en badevandskvalitet, som er udmærket. Sedimentspild fra anlægsaktiviteter kan påvirke vandkvaliteten. Varigheden vil generelt være kortvarig, og det er derfor vurderet jf. Kapitel 20 Storstrømmen, at anlægsprojektet kun vil have mindre påvirkning på områdets vandkvalitet. På den baggrund vurderes påvirkning af badestrandene at være mindre. I forbindelse med anlæg af den nye Storstrømsbro gennemføres en række graveaktiviteter i havbunden som kan påvirke fiskebestanden, gennem fjernelse af havbunden, der kan fjerne levesteder for fisk og fiskeyngel samt afledt sedimentspild, der kan påvirke planteliv og fiskenes fødegrundlag. Vurderinger i Kapitel 21 Planter og dyr i Storstrømmen viser dog, at der ikke vil være nævneværdig effekt af anlægsprojektet på fiskebestanden. Der vurderes derfor ikke at være anlægsrelaterede påvirkninger i forhold til mulighederne for lyst- og fritidsfiskeri. Dog etableres restriktioner for ophold i forbindelse med fiskeri i 200 m s afstand til den nye brolinje i anlægsfasen. Påvirkningen i anlægsfasen for lystfiskeriet i området vurderes på baggrund af ovenstående at være mindre. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 134

138 Anlægget af den nye Storstrømsbro rummer på nuværende tidspunkt ikke planer om at lukke Masnedsund for fritidssejlads. Anlægsfasen vil dog medføre betydelig øget anlægsrelateret trafik i farvandene i forhold til i dag. Sejlads med mindre både og kajakroning vil blive påvirket i anlægsfasen af den nye Storstrømsbro. Anlægsarbejderne inde under kysten kan vanskeliggøre blandt andet roning, som primært foregår langs kysten. Ligeledes vurderes den øgede mængde af store skibe og tunge arbejdsrelaterede maskiner, at ville kunne påvirke sejladsen med mindre både. Det vurdereres, at påvirkningen på fritidssejlads i området vil være moderat, da der trods den øgede forstyrrelse, vil være mulighed for fortsat at udøve fritidssejlads i Storstrømmen. I anlægsfasen vurderes der at ville være en direkte påvirkning af muligheden for at dykke i forhold til ophold i nærheden af anlægget, samt den øgede tunge trafik i området. Påvirkningen vurderes dog at være mindre, da dykning vil kunne foregå andre steder i Storstrømmen. Samlet set vil der således være mindre påvirkninger på friluftsliv på havet i området. Det vurderes at effekten på befolkningens muligheder for friluftsliv på havet er lille, da der stadig er mange muligheder for friluftsliv i det nære område SOCIOØKONOMISKE FORHOLD FISKERI Der foretaget vurderinger af påvirkninger på fiskeriet i anlægsfasen, idet anlægsaktiviteterne potentielt medfører ændringer i fiskeressourcen og begrænset adgangen til arealer, som anvendes til fiskeri. Effekten i anlægsfasen ved de forhøjede sedimentkoncentrationer i de kystnære dele af farvandet, hvor hovedparten af fiskeriet foregår, er vurderet til at være markant, men kortvarig (op til 20 døgn). Det vurderes ikke at medføre nævneværdige socioøkonomiske effekter for fiskeriet, grundet den korte tidsperiode, hvor den forhøjede koncentration af suspenderet materiale vil påvirke fiskeressourcen. Arealinddragelsen i anlægsfasen på 200 meter på hver side af brolinjen og søkablerne forventes at have en mindre socioøkonomisk effekt på fiskeriet. Arealinddragelsen medfører udelukkelse området i anlægsfasen for fiskeri med pæleruser. Dette kan have en væsentlig påvirkning på de kommercielle fiskere med tre stadepladser i området, såfremt tilsvarende optimale fangstpladser ikke findes. Antallet af kommercielle fiskepladser, som påvirkes, er lille i et socioøkonomisk perspektiv, og effekten vurderes dermed som mindre. ØVRIGE ERHVERV De arealer, der inddrages til anlægsprojektet består primært af landbrugsarealer på Falster og erhvervsarealer på Masnedø i form af Masnedø Gartnerierne. Masnedø Gartneri er blandt Nordeuropas største, med m 2 drivhuse, 24 fastansatte og op til 100 ekstra løsarbejdere i plukkesæsonen. Gartneriet leverer mellem 10 og 11 millioner agurker og 2000 tons tomater hvert år og er via eget kraftværk og kubikmeter regnvandsopsamling næsten selvforsynende med vand og energi. Gartneriet har været økonomisk udfordret af flere omgange, herunder er antallet af ansatte faldet med 64 % siden 2009 /13-3/. I forbindelse med anlæggelsen af den nye bro er det nødvendigt at ekspropriere og nedrive omkring m 2 drivhuse. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 135

139 Antages en gennemsnitlig beskæftigelse pr. m 2 drivhusareal vil en nedrivning af 40 % af arealet potentielt betyde, at 10 fastansatte på Masnedø Gartneri vil skulle afskediges, ligesom gartneriet potentielt vil skulle ansætte 40 færre løsarbejdere. Der er muligt, at arealinddragelsen kan påvirke gartneriets indtægtskilde i en sådan grad at virksomheden ikke kan fortsætte. I så fald vil det potentielt betyde at samtlige 24 ansatte vil skulle afskediges, og at der ikke er behov for løsarbejdere. Den endelige afklaring sker i forbindelse med ekspropriationsforretningen Dette kan endvidere have en negativ afledt beskæftigelseseffekt i området som følge af reduceret behov for leverancer fra underleverandører mv. I forbindelse med anlæggelsen af den nye bro vil det være nødvendigt at nedrive Brohallen på Falster. Brohallen huser i dag de to virksomheder Brohallen Caravan Center og Ninas Køkken, som bidrager til beskæftigelsen med henholdsvis 4 og 1 årsværk /13-3/. Hvorvidt nedlæggelsen af Brohallen vil medføre en lukning af begge virksomheder er dog uvis, da det ikke vides, hvorvidt det er muligt for de to virksomheder at finde andre passende lokaler. En lukning af begge virksomheder vil medføre et tab af 5 årsværk. SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER AF STØJ Støjbelastning kan have adskillige socioøkonomiske konsekvenser for befolkningen i støjkildens nærområde. Undersøgelser viser, at støj fra trafik kan reducere en ejendoms værdi. Endvidere kan støj have betydning for sundhedstilstanden for de, der bor og opholder sig langs vejen eller jernbanen. Støjbelastning kan medføre søvnforstyrrelser, hjerte-karsygdomme, forhøjet hormon niveauer og psykiske problemer. Støj i anlægsfasen vurderes ikke at medføre nævneværdige socioøkonomiske effekter grundet den korte tidsperiode, den lille andel øget støj fra transport af materialer til og fra arbejdspladserne i forhold til støj fra den øvrige vejtrafik og de få boliger, der bliver berørt Konsekvenser i nedrivningsfasen BEFOLKNING I forbindelse med nedrivning af den eksisterende bro kan befolkningen potentielt blive påvirket af: Støj og vibrationer Lys Luftforurening Visuel påvirkning Barriereeffekt Trafikale gener Inddragelse af rekreative arealer. Der er vist en oversigt over potentielle påvirkninger i Tabel Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 136

140 BEFOLKNING ERHVERV PÅVIRKNING EFFEKT BOLIGER SUNDHED TRANSPORT Støj og vibrationer fra anlægsarbejder Støj og vibrationsgener Forstyrrelse Mindre Potentiel påvirkning - - Emissioner fra anlægsarbejder Ændret luftkvalitet Minimal Potentiel påvirkning - - Lys fra arbejdspladser og trafik Minimal Øget trafik på land Dårligere fremkommelighed Flere trafikulykker Mere støj/forstyrrelse Forstyrrelse /Støj Øget utryghed for lette trafikanter Potentiel påvirkning ved øget antal ulykker Øget barriere effekt for andre trafikanter behov for fokus på trafiksikkerhed Gener for erhvervstransport Øget transporttid Øget trafik på havet Gener for erhvervstrafikken Visuel påvirkning Tabel 13-3: Oversigt over påvirkninger og effekter på befolkning og erhverv i nedrivningsfasen. I nedrivningsfasen vil området omkring den eksisterende bro være præget af nedrivningsarbejderne. Der vil være mere tung trafik på vejene, samt støj fra nedrivningsaktiviteterne. Støjberegninger viser, at støjen fra nedrivningsarbejderne vil ligge under 70 db i en afstand på ca meter fra anlægsarbejderne, mens den i perioder vil være højere inden for denne afstand /13-2/. Det vil derfor være begrænset, hvor mange boliger, der vil være generet af støj fra nedrivningsarbejderne. Den mest støjende proces i nedrivningen er boring med bjergboremaskine. Der skal bores huller i pillefod og parament, og evt. pilleskafter, så sprængstof kan placeres. Ved boring i den bropille, der er placeret nærmest på Masnedø, vil de 3 sydligste huse på Masnedø (Masnedøvej) blive udsat for et støjniveau om dagen på db. Ved boring i bropiller, der ligger længere væk vil støjen være mindre end 70 db. På Falster vil boring med bjergboremaskine ikke medføre støjniveauer på mere end 70 db ved boliger. Støjen vurderes på grund af den korte tidsperiode, og de få boliger, der bliver berørt, som en mindre påvirkning af boligerne. Støj fra transport af materialer til og fra arbejdspladserne vurderes at være forsvindende lille i forhold til støj fra den øvrige vejtrafik. Endvidere gennemføres en informationsindsats overfor borgerne i området før særligt støjende aktiviteter påbegyndes. I nedrivningsfasen forventes bortsprængning af dele af den eksisterende bro. I den forbindelse vil blive oprettet sikkerhedszoner og gennemført en informationsindsats overfor beboere og brugere af området, Der etableres desuden sejladsforbud og eventuelt et varslingssystem, også i forhold til fritidssejlads med mindre fartøjer, kajakker og robåde, således at der ikke opstår utilsigtede hændelser, farlige situationer eller ulykker. Sejl- og roklubber orienteres om projektets arbejdsområder og aktiviteter, især i forbindelse med sprængningen af dele af broen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 137

141 Der skal evt. ske nedknusning lokalt af nedbrydningsmaterialer fra den eksisterende bro afhængig af hvilken løsning, der vælges for nedrivning. Nedknusningen kan tage op til 14 måneder. Det kan foregå på mobilt nedknusningsanlæg placeret på et af de udpegede havne- eller arbejdsarealer. Nedknusning vil ske i dagtimerne med støjniveauer svarende til 70 db i 100 meters afstand og 50 db i afstand af omkring 500 meter. Påvirkning af befolkningen afhænger af placeringen nedknusningsanlægget, fx afstanden til nærmeste naboer. Støjen kan om nødvendigt dæmpes med midlertidig støjafskærmning. Sprængning kan give anledning til vibrationer under anlægsarbejdet. Aktiviteterne forventes ikke at give anledning til bygningsskader, men vil kunne medføre mærkbare vibrationer, der kortvarigt overskrider Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier for vibrationsgener ved enkelte boliger. Emissionerne fra nedrivningsarbejderne foregår i et åbent miljø, hvor luftkvaliteten i forvejen er god. Emissionerne forventes derfor ikke at medføre ændringer i luftkvaliteten, og dermed påvirkninger på befolkningen. I nedrivningsperioden vil være øget lys i området, især ved de midlertidige arbejdspladser og langs den eksisterende brolinje. Belysningen indrettes så den ikke medfører blænding af naboer og trafikanter. Der vil således kun være mindre påvirkninger fra lys i nedrivningsfasen. Den øgede tunge trafik på det lokale vejnet vil medføre forstyrrelser, øget barriereeffekt og øget utryghed for især lette trafikanter. Med passende foranstaltninger for den tunge trafik forventes ingen betydende påvirkning af risikoen for ulykker eller væsentlige påvirkninger af den lokale fremkommelighed. Miljøpåvirkningerne i nedrivningsfasen er så kortvarige og midlertidige, at de samlet set ikke vurderes at have et omfang, der har betydning for befolkningens sundhed PÅVIRKNING AF FRILUFTSLIV Der er vist en oversigt over potentielle påvirkninger i Tabel Påvirkningen af friluftsliv er beskrevet og vurderet i Kapitel 10. De væsentligste påvirkninger er uddraget her. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 138

142 PÅVIRKNING FRILUFTSAKTIVITETER PÅ LAND FRILUFTSAKTIVITETER PÅ HAVET REKREA TIVT OMRÅDE VED SKOVE STISYST EMER FRILUFT SOMRÅD ER HAVNE STRAND E JAGT LYST/ FRITIDS- BADE- FRITIDS- FISKERI FRITID S- SEJLAD S DYKNIN G MASNED Ø FORT Støj fra anlægsarbejder Mindre - Mindre Mindre Emissioner fra anlægsarbejder Sedimentspredning Minimal - Mindre - Mindre Midlertidig arealinddragelse - - Mindre - Modera t påvirkni ng af lystbåd ehavne n ved Masned ø Gødnin gshavn - - Mindre - - Øget trafik på land - Mindre - Mindre Øget trafik på havet Mindre Moder at Mindre Visuel påvirkning Mindre Tabel 13-4: Påvirkning og effekter på friluftsliv i nedrivningsfasen. FRILUFTSLIV PÅ LAND Nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro betyder primært aktivitet på vandet i anlægsfasen og til dels en vis ekstra trafik og støj i undersøgelsesområdet. Det vurderes, at det rekreative område ved Masnedø Fort på grund af afstanden til arbejdsområderne vil blive mindre påvirket af nedrivning af selve broen og et lille område af den gamle banedæmning. På grund af afstanden til nedrivningsaktiviteterne vurderes den rekreative anvendelse af Gåbense Færgeskov på Falster kun at ville blive påvirket i mindre grad, som følge af øget trafik på adgangsveje og støj fra nedrivningen. Støj fra boring med bjergboremaskine på nærmeste bropille vil medføre db på den nærmeste del af skoven. Det er i dag muligt at passere under det eksisterende broanlæg på Masnedø ad Masnedøvej. Der er ikke rekreative stier i området. Området forventes at blive afspærret i hele eller dele af nedrivningsfasen. Idet, der således ikke eksisterer etablerede stisystemer i området vurderes påvirkningen af det rekreative stisystem at være ubetydelig. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 139

143 På Orehoved findes langs kysten mellem Orehoved og den eksisterende bro en trampesti med bænke, som formodentlig har lokal anvendelse. Stien er ikke del af det etablerede, offentlige stisystem i området. Den østlige del af trampestien, som ligger mellem den nye og den gamle Storstrømsbro, formodes at være fjernet i forbindelse med anlæg af den nye bro, og det vurderes at det rekreative stisystem i området ikke vil blive påvirket yderligere i nedrivningsfasen. Det antages, at der i forbindelse med efterbehandling af området og som del af nedrivningen vil blive etableret nye stier, som vil forbedre områdets rekreative stisystem på såvel Masnedø, som Orehoved. På det nordlige Falster har Guldborgsund Kommune udpeget to friluftsområder, hhv. øst og vest for Orehoved. Området mod vest, som omfatter dele af Orehoved Skov, vurderes på grund af afstanden til arbejdsområderne at blive påvirket i ubetydelig grad af nedrivningen. Området mod øst omfatter strand og kyst lige vest for den eksisterende bro. Området vil blive gennemskåret af anlægget af den nye Storstrømsbro, og dermed væsentligt ændret. I nedrivningsfasen påvirkes området ikke yderligere. Samlet set vil der således være mindre påvirkninger på friluftsliv på land i området. Det vurderes at effekten på befolkningens muligheder for friluftsliv på land er lille, da der stadig er mange muligheder for friluftsliv i det nære område. FRILUFTSLIV PÅ HAVET På Sjælland ligger Masnedsund Lystbådehavn, på Masnedø ligger Masnedø Marina på øens nordøstlige del, en privat lysbådehavn på øens vestside og en mindre fritidshavn på øens sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn. På Orehoved ligger Gåbense Lystbådehavn. Masnedsund Lystbådehavn vurderes at blive påvirket i ubetydelig grad i forbindelse med sejlads i forhold til nedrivningsprojektets anlægsfase med øget trafik på søterritoriet i området. Fritidshavnene på Masnedø vurderes at kunne blive påvirket i forbindelse med nedrivningen. På Masnedø vil være øget trafik med lastbiler især ved af rydning af ca. 500 m banedæmning nord for Viaduktvej og nedrivning af det nordlige landfæste. Den mindre fritidshavn på øens sydvestlige del ved Masnedø Gødningshavn ligger tæt ved den eksisterende Storstrømsbros nordlige landfæste. I forbindelse med nedrivningsfasen vil denne havn blive anvendt som arbejdsareal. Denne påvirkning vurderes at være væsentlig, og der skal i forbindelse med detailprojekteringen formuleres en plan for fritidshavnens fortsatte drift og funktion i nedrivningsfasen. De resterende fritidshavne på Masnedø vurderes at blive påvirket i mindre grad i forbindelse med sejlads i forhold til den øgede trafik på søterritoriet i området. Gåbense Lystbådehavn vurderes på grund af afstanden til nedrivningsaktiviteterne at blive påvirket i ubetydelig grad af nedrivningen. Områdets to badestrande har i dag en badevandskvalitet, som er udmærket. Sedimentspild fra anlægsaktiviteter kan påvirke vandkvaliteten. Varigheden vil generelt være kortvarig, og det er derfor vurderet jf. Kapitel 20 Storstrømmen, at nedrivningsaktiviteterne kun vil have mindre påvirkning på områdets vandkvalitet. På den baggrund vurderes påvirkning af badestrandene at være mindre. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 140

144 Fritidssejlads, herunder med kajak, kan blive moderat påvirket af anlægsfasen i forbindelse med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. Det gælder især omkring Masnedø og ved Falsters nordlige kyst, idet farvandet vil være præget af øget trafik med store maskiner, eksempelvis flydekran. I nedrivningsfasen forventes bortsprængning af dele af den eksisterende bro. Der etableres desuden sejladsforbud og eventuelt et varslingssystem, også i forhold til fritidssejlads med mindre fartøjer, kajakker og robåde, således at der ikke opstår utilsigtede hændelser, farlige situationer eller ulykker. Sejl- og roklubber orienteres om projektets arbejdsområder og aktiviteter, især i forbindelse med sprængningen af dele af broen. Dykning i området kan blive påvirket i forbindelse med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro, dels pga. den øgede trafik, men også grundet sprængningsaktiviteter under vandoverfladen. Påvirkningen vurderes dog at være mindre, da dykning vil kunne foregå andre steder i Storstrømmen. Samlet set vil der således være mindre påvirkninger af mulighederne for friluftsliv på havet i området. Det vurderes at effekten på befolkningens muligheder for friluftsliv på land er af mindre betydning, da der stadig er mange muligheder for friluftsliv i det nære område. Det er væsentligt, at der etableres information om gennemførelse af nedrivningsprojektet for at mindske effekterne, samtidig med at det er væsentligt med information til brugerne af de forskellige områder SOCIOØKONOMISKE FORHOLD FISKERI Anlægsarbejderne i nedrivningsfasen kan potentielt påvirke på fiskeriet, som følge af potentielle ændringer i fiskeressourcen og arealanvendelsen. De forhøjede sedimentkoncentrationer og den store geografiske udbredelse heraf (op til 330 ha) betyder, at forstyrrelsen fra aktiviteterne på juvenile og voksne fisk må karakteriseres som høj, men kun inden for en kort periode (op til 15 døgn). Markant forhøjede sedimentkoncentrationer vil overvejende forekomme i de kystnære dele af farvandet, som er sammenfaldende med de områder, hvor hovedparten af fiskeriet med faststående redskaber foregår. Effekten på fisk vil primært bestå i, at fiskene undgår områder med forhøjede koncentrationer af suspenderet materiale. Samlet set må der således forventes en markant, men kortvarig effekt på fiskeriet, da områder med stadepladser vil blive påvirket af relativt høje koncentrationer af sediment. I forbindelse med nedrivningen af den eksisterende bro vil der i nedrivningsperioden blive oprettet sikkerhedsområder på 200 meter på hver side af brolinjen og søkablerne. Det vil blive muligt at passere arbejdsområderne for erhvervstrafik og lystsejlads, men fiskeri inden for sikkerhedsområdet vil ikke blive tilladt. Der er en fisker (1 bedrift), som kontinuerligt udøver et erhvervsmæssigt fiskeri indenfor dette område, og som har et betydeligt fiskeri i den mest påvirkede del af farvandet, primært omkring Masnedø. De påtænkte sikkerhedsområder vil betyde, at det i nedrivningsperioderne ikke vil være tilladt at fiske med pæleruser på en af de traditionelt anvendte fiskepladser dvs. stadeplads placeret i selve sikkerhedsområdet. Det vil derfor kunne betyde, at det vil være nødvendigt i en overgangsperiode at anvende andre, mindre optimale fangstpladser. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 141

145 SAMLET VURDERING AF EFFEKTEN PÅ FISKERIET Effekten på fiskeriet i nedrivningsperioden vurderes samlet set som mindre, dog med en kortvarig betydelig negativ effekt på fiskeriet inden for hele det potentielle påvirkningsområde, og med en længerevarende (2 bundgarnssæsoner) effekt på en enkelt stadeplads inden for selve sikkerhedsområdet, der lukkes for fiskeri i nedrivningsperioden. ANDRE SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Der forventes ikke andre socioøkonomiske effekter i nedrivningsfasen Konsekvenser i driftsfasen BEFOLKNING Når den nye Storstrømsbro med vej og jernbane er færdig vil befolkningen primært blive påvirket af ændringer i støj fra vej og jernbane, ændringer i de visuelle forhold og skyggevirkning, samt de permanente ændringer i arealanvendelsen. Der er vist en oversigt over påvirkningerne i Tabel BEFOLKNING ERHVERV PÅVIRKNING EFFEKT BOLIGER SUNDHED TRANSPORT Ændret støj fra vej og jernbane Støj Færre støjbelaste de boliger Ændrede emissioner fra vej og jernbane Ændret luftkvalitet Ubetydelig positiv påvirkning Permanent arealinddragelse Ændret arealanvendelse Få boliger rives ned - - Nedlæggelse af cafe, caravan center og dele af gartneri Ændrede adgangsforhold Omvejskørsel - - Mindre forbedringer - Visuel og skyggepåvirkning Ændret udsyn for boliger i Orehoved by, Brovænget samt Mågevænget. Ubetydelig Iltfrie områder i havbunden og mellem dæmninger Elektromagnetisk påvirkning Lugtgener Mindre Ubetydelig Ubetydelig - - Tabel 13-5: Oversigt over påvirkning og effekter på befolkning og erhverv, når den nye bro er færdig STØJ I driftsfasen vil der være færre støjbelastede boliger end i 0-alternativet, idet vejen og jernbanen flyttes til en linjeføring, hvor de fleste boliger ligger med større afstand til jernbanen og vejen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 142

146 På det nordlige Falster ligger der, langs Brovænget, en række boliger, som kommer til at ligge nærmere den nye jernbane og vej, og som derfor får mere støj end i 0-alternativet. Boligerne udsættes både for støj fra jernbanen og fra vejen således at genen forstærkes. Det er derfor vurderet, at der skal opsættes en 3 m høj og 350 m lang støjskærm langs vejen, som mindsker støjbelastningen. AREALINDDRAGELSE Den permanente inddragelse af arealer og ændret arealanvendelse vil medføre at ca. 4 boliger nedrives sammen med en café, et caravan center og dele af gartneriet på Masnedø. VISUELLE FORHOLD Den landskabelige påvirkning er nærmere beskrevet i Kapitel 8 Landskab og visuelle forhold. Den visuelle påvirkning er her vurderet for boliger på Mågevænget på Masnedø, i Orehoved by samt Brovænget på Falster. Stederne er valgt, da der er boliger, hvor den nye bro og dens dæmninger kommer tættere på. Figur 13-2: Visualisering af den nye bro. Set fra Mågevænget på Masnedø. Fra boligerne på Mågevej bliver den nye bro meget synlig, hvor der før var fri udsigt over Masnedø. Ændringen i udsynet fra boligernes vurderes at være væsentlig. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 143

147 Figur 13-3: Visualisering af den nye bro. Set fra Kastanievej i Orehoved By. Fra boligerne på Kastanievej (og andre steder ud mod vandet i Orehoved By) bliver dæmningen og den nye bro et massivt element, hvor der før var mere frit udsyn til Storstrømmen med den eksisterende bro i baggrunden. For de nærmeste boliger vurderes ændringen i udsynet at være væsentlig. Figur 13-4: Visualisering af den nye bro. Set fra Brovænget på Falster. Fra boligerne på Brovænget bliver dæmningen til den nye bro et meget massivt element, dog uden at der er kig til selve den nye bro, hvor der før var udsyn til den eksisterende bro. For de nærmeste boliger vurderes ændringen i udsynet at være væsentlig. Samtidig vil dæmningen give anledning til skyggepåvirkning i haverne i de nærmeste huse på Brovænget. For de nærmeste huse herunder især de nordligste boliger på Brovænget på Falster er ændringerne i de visuelle forhold væsentlige, men for området som sådan vurderes ændringerne at have mindre betydning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 144

148 Overordnet set er området i forvejen påvirket af forbindelsen over Storstrømmen og den overordnede jernbane mellem København og Tyskland. Samlet set vil de visuelle påvirkninger for beboerne tættest på det nye anlæg være væsentlige. Men for området som helhed vil der ikke være væsentlige påvirkninger af de visuelle forhold i forhold til situationen i dag. Ændringerne i miljøpåvirkningerne i forhold til 0-alternativet er så små, at påvirkningen af befolkningens sundhed vurderes som ubetydelig. LUGTGENER Forekomsten af flere arbejdskanaler i havbunden indenfor ca. 1 km kyststrækning på syd og sydvestsiden af Masnedø samt på Falstersiden vil øge risikoen for, at hullerne biddrager til at initiere eller forøge iltsvindsepisoder i området og kan medføre lugtgener for beboerne i området. Derfor er det bl.a. foreslået at generne afværges ved at genopfylde arbejdskanalerne, som beskrevet i kapitel 20 om Storstrømmen. Der vil forekomme en ekstra lævirkning mellem de to dæmninger på Falster i forhold til den nuværende situation, hvor der kun er én dæmning ved den eksisterende bro. Dette kan medføre en forøgelse af mængden af sammenskyllede ålegræsblade og trådalger i området og deraf følgende lugtgener især i varme vindstille perioder. Forholdene vil skifte med vind, strømforhold og vejr og påvirkning vurderes ikke at være væsentlig. Lugtgener på stranden kan minimeres, hvis der opfyldes mellem de to dæmninger, men en mindre opfyldning på de lave dybder vurderes også kunne reducere eventuelle negative påvirkninger. MAGNETISKE FELTER Opsætning af køreledninger vil i både 0-alternativet og i projektforslaget betyde, at der kommer et magnetfelt omkring jernbanen, som ikke har været der før. Magnetfeltet bliver meget hurtigt mindre, når man fjerner sig fra den kilde, det kommer fra. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder anbefaler derfor et forsigtighedsprincip for børn, der udsættes for magnetfelter over 0,4 μt over flere år. Forsigtighedsprincippet omhandler hovedsageligt frekvensområdet khz, hvori bl.a. kørestrøm til jernbanen befinder sig. Banedanmark tager udgangspunkt i de 0,4 μt og vil derfor iværksætte afværgeforanstaltninger for at overholde denne opmærksomhedsgrænse. Der forventes derfor kun ubetydelige påvirkninger PÅVIRKNING AF FRILUFTSLIV Tabel 13-6 indeholder en oversigt over påvirkninger af friluftsliv i driftsfasen. Der er ingen betydende påvirkninger i driftsfasen af fritidsaktiviteter på havet. Påvirkningerne er nærmere beskrevet i Kapitel 10. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 145

149 PÅVIRKNING FRILUFTSAKTIVITETER PÅ LAND FRILUFTSAKTIVITETER PÅ HAVET REKREATI VT OMRÅDE VED MASNED Ø FORT SKOVE STI- SYSTEME R FRILUFTS OMRÅDER FRITIDS HAVNE BADE- STRAN DE LYST/ FRITIDS FISKERI FRITIDS SEJLAD S DYK- NING Ændret støj fra vej og jernbane Ændrede emissioner fra vej og jernbane Mindre - - Mindre Permanent arealinddragelse Minimal - Væsentlig for trampestien fra Orehoved Væsentlig for østligt område på Falster Visuel påvirkning Mindre Tabel 13-6: Oversigt over påvirkning og effekter på friluftsliv, når den nye bro er færdig. Samlet set er der mindre påvirkninger for friluftsaktiviteter på land. Påvirkningerne er knyttet til permanent inddragelse af areal på Falster i forbindelse med etablering af dæmningen. Det påvirker det østlige friluftsområde på Falster og trampestien langs stranden. Det rekreative område ved Masnedø Fort vil blive påvirket af støj, visuel nærhed til den nye bros dæmning og landfæste. SAMMENFATNING AF VIRKNINGER PÅ BEFOLKNING Ændringerne i miljøpåvirkningerne i forhold til 0-alternativet er så små, at påvirkningen af befolkningens sundhed vurderes som ubetydelig SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER FISKERI Der forventes ingen effekt på fiskeriet som følge af driften af den nye bro eller af kablerne. Dog kan et par tidligere anvendte pladser for opstilling af pæleruser blive blokeret af landfæstet for den nye bro. ØVRIGT ERHVERV Der er ikke yderligere effekter for erhverv i nedrivningsfasen. SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER AF STØJ Den nye Storstrømsbro vil medføre en reduktion i antallet af støjbelastede helårsboliger fra vejtrafikken med omkring 70 % i forhold til 0-alternativet (uden støjdæmpende foranstaltninger). Faldet skyldes, at den nye vej flyttes væk fra de eksisterende boliger. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 146

150 Den mindskede støjbelastning vurderes at kunne have en direkte positiv effekt på ejendomsværdien af ca. 25 boliger samt positiv påvirkning af sundhedstilstanden for den del af befolkningen, hvis bolig med den ny vej kommer til at ligge udenfor de støjbelastede områder. Den nye Storstrømsbro vil medføre en reduktion i antallet af støjbelastede helårsboliger fra jernbanetrafikken med omkring 50 % i forhold til 0-alternativet. Faldet skyldes, som ved støj fra vejtrafik, at jernbanetrafikken flyttes væk fra eksisterende beboelse. På trods af den stigende tog- og godstrafik, som følge af den faste forbindelse over Femern Bælt og opgradering af jernbanen fra København til Rødby, vurderes det, at omlægningen af jernbanetrafikken vil kunne have en direkte positiv socioøkonomisk effekt på omkring boliger gennem øget ejendomsværdi samt forbedret sundhed for beboere i boliger, der får mindre støj. Den øgede støjbelastning ved boligerne ved Brovænget på Falster afværges til dels ved opsætning af støjskærm langs vejen /13-2/. SAMMENFATNING AF SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Der vurderes, at være positive socioøkonomiske effekter ved den mindskede støj i driftsfasen, som følge af flytningen af både vej- og jernbanetrafikken væk fra den eksisterende beboelse. Nedrivningen af erhvervsarealer for Masnedø Gartneri, Caravancenteret og Ninas Køkken vurderes at have negative socioøkonomiske konsekvenser som følge af afskedigelsen af en del eller alle ansatte Referencer /13-1/ Vejdirektoratet (2014): Storstrømsbroen. VVM-redegørelse. Kortlægningsrapport. Fagnotat. /13-2/ Vejdirektoratet (2014): Storstrømsbroen. VVM-redegørelse Støj og vibrationer. Rapport 518. /13-3/ Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 147

151 14 PLANTE- OG DYRELIV PÅ LAND I dette kapitel beskrives konsekvenserne for plante- og dyreliv på land ved etablering af ny Storstrømsbro. De vurderede naturforhold omfatter: 3 beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven fx eng, strandeng og søer samt fredskov Øvrige områder med naturværdier fx skov, beplantninger og kystskrænter Dyrearter som er beskyttet af fredning og/eller habitatdirektivets bilag IV og fuglebeskyttelsesdirektivet Øvrige dyrearter 14.1 Metode Projektets påvirkninger på naturforhold bliver gennemgået fra nord mod syd. Først beskrives de eksisterende forhold i området. Derefter bliver projektets påvirkninger på naturforhold vurderet i henholdsvis anlægsfasen, nedrivningsfasen og driftsfasen efter nedrivning af den eksisterende bro DATAINDSAMLING Der er gennemført feltundersøgelser inden for undersøgelsesområdet (se Figur 4-1) i sommeren Der er foretaget registrering af relevante naturlokaliteter med beskyttede naturtyper og andre områder med naturværdier samt af levesteder for arter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV, og øvrige fredede eller rødlistede arter, herunder markfirben, padder, flagermus og ynglefugle. Desuden er invasive arter på de undersøgte lokaliteter registreret /14-1/. I foråret 2014 er der udført supplerende undersøgelser af padder /14-2/. Eftersøgning af markfirben er udført i juli og august Forekomsten af markfirben er undersøgt ved gennemgang af relevante områder på Masnedø og omkring Orehoved. Desuden er resultater fra Vordingborg Kommunes intensive kortlægning af markfirben i 2012 medtaget. Feltundersøgelsen af padder er udført i juni og juli Undersøgelsen omfatter alle potentielt egnede 3-områder i undersøgelseskorridoren (søer, strandenge og enge), samt øvrige vandhuller mindre end 100 m 2 og temporære vandsamlinger, der er vurderet af potentiel betydning for områdets økologiske funktionalitet. Ved kortlægning af flagermus er anbefalingerne i Vejdirektoratets vejledning Flagermus og større veje fulgt. Der er foretaget aktiv kortlægning af flagermus i undersøgelsesområdet ved lytning én aften i yngleperioden og én aften i efterårsperioden. Som supplement til den aktive kortlægning er der foretaget kortlægning ved brug af lyttebokse. Kysterne på Masnedø og Masnedø Kalv er gennemgået i slutningen af juni måned med henblik på at finde ynglende terner. Ligeledes er kolonier af digesvaler registreret i skrænterne på den sydlige del af Masnedø. Herudover er der indhentet oplysninger fra Danmarks Miljøportal /14-3/, Naturdata /14-4/, Banedanmark /14-5/ og /14-6/, Vordingborg Kommune /14-7/ og Guldborgsund Kommune /14-8/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 148

152 BAGGRUND FOR VURDERINGER Ved vurdering af påvirkning på naturtyper er angivet mål for inddraget eller påvirket areal. Angivelse af mål for inddraget eller påvirket areal er vejledende, da disse først endeligt fastlægges i detailprojekteringsfasen. Vurdering af projekts påvirkning på naturtyper er foretaget på grundlag af områdernes værdi som levested for planter og dyr samt grad af beskyttelse. Vurderingen er opdelt i påvirkninger i anlægsfasen, nedrivningsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen og nedrivningsfasen beskrives påvirkninger fra selve anlægs- og nedrivningsarbejdet herunder arbejdsarealer, arbejdsveje, støj mv. I driftsfasen beskrives og vurderes påvirkninger fra det permanente anlæg, herunder permanent inddragede arealer og barrierevirkning. Vurdering af projekts påvirkning på dyrearter er foretaget på grundlag af den ovenfor nævnte kortlægning samt generel viden om naturtypernes sårbarhed og dyrenes adfærd. Der er særligt set på, hvordan projektet påvirker dyrenes levesteder og muligheder for at sprede sig i området Eksisterende forhold Eksisterende forhold er beskrevet grundigt i kortlægningsrapporten /14-1/. Der er desuden udført en supplerende kortlægning af padder i foråret 2014 /14-2/. Resultater fra denne undersøgelse er indarbejdet i nærværende rapport. Overordnede arealinteresser inden for dyre- og planteliv findes på følgende bilag: Bilag 10: Beskyttet natur og strandbeskyttelseslinjer Bilag 11: Skov og skovbyggelinjer BESKYTTEDE NATURTYPER OG ØVRIGE NATURTYPER Masnedø er i dag præget af tekniske anlæg i form af veje, havneanlæg, Masnedøværket, vindmøller, tilslutningsanlæg til de to broer samt jernbanedæmningen, der generelt er bevokset med kratskov. Et gartneri optager ca. 15 ha af øen. Der er desuden helårshuse og sommerhuse, primært koncentreret midt på øen omkring jernbanedæmningen og mod syd i tilknytning til Storstrømsbroen. Den resterende del af øen er landbrugsjord i omdrift. På Figur 14-1 ses undersøgte lokaliteter på Masnedø og Masnedø Kalv samt beskyttede naturtyper i henhold til Danmarks Miljøportal /14-3/. Der er et mindre område med 3 beskyttet strandeng på den østlige side af øen og tre små beskyttede vandhuller. Det vurderes ud fra undersøgelserne, at der ydermere er beskyttet overdrev på området omkring Masnedø Fort og på skrænten ud for gartneriområdet på Masnedø (lokalitet 2). Hele Masnedø Kalv er 3 beskyttet naturtype med henholdsvis strandeng eller eng. Inden for undersøgelsesområdet (se Figur 4-1) er der ikke registreret fredskov eller skovbyggelinje (se Bilag 11). Nærmere beskrivelse af de undersøgte lokaliteter kan ses i kortlægningsrapporten /14-1/. Lokaliteter som påvirkes af projektet bliver kort beskrevet i forbindelse med vurderingen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 149

153 Figur Lokaliteter undersøgt ved kortlægning af plante- og dyreliv på Masnedø og Masnedø Kalv. Området omkring landfæstet ved Orehoved på Falster er ligeledes præget af tekniske anlæg i form af veje, Orehoved Havn, dæmning og tilslutningsanlæg til Storstrømsbroen samt den eksisterende jernbanedæmning. Omkring Orehoved by er der helårshuse og erhverv ved Orehoved Havn. Størstedelen af landområdet er landbrugsjord i omdrift, men der er et område med 3 beskyttet strandeng øst for Storstrømsbroen mod Gåbense og et par beskyttede søer. Inden for undersøgelsesområdet (se Figur 4-1) er der ikke registreret fredskov eller skovbyggelinje (se bilag 11). Der er eksisterende krat/skov langs banedæmningen på Orehoved, men dette område er ikke fredskov. Umiddelbart øst for undersøgelsesområdet på Falster (mod Gåbense) er der en gammel skov, som er udlagt som fredskov. Tilsvarende ligger Orehoved Skov og Lymose Skov lige vest for undersøgelsesområdet på Falster. Begge disse skovområder er udlagt som fredskov. På Figur 14-2 ses undersøgte lokaliteter på Falster samt den vejledende 3-registrering af beskyttede naturtyper i henhold til Danmarks Miljøportal /14-3/. Nærmere beskrivelse af de undersøgte lokaliteter kan ses i kortlægningsrapporten /14-1/. FLORA Botanisk set er Masnedø domineret af almindelige arter. Der er en enkelt sjælden art på øen. På resterne af fundamentet ved vagthuset ved Masnedø Fort vokser lindebladet brombær (Rubus tiliaster), og dette er artens eneste voksested i Danmark. Arealet ligger inden for det fredede fortidsminde og vil ikke blive berørt af projektet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 150

154 På Masnedø er de invasive plantearter rynket rose og pastinak temmelig udbredt. På Falster er de invasive arter kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt, rynket rose, pastinak og bukketorn registreret omkring dæmningen til Storstrømsbroen. Figur Lokaliteter undersøgt ved kortlægning af plante- og dyreliv på Nordfalster ved Orehoved BESKYTTEDE DYREARTER PATTEDYR Der er mange arter af flagermus i undersøgelsesområdet (se Figur 14-3). Alle arter af flagermus er beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet og enkelte af arterne er rødlistede. Området, især det nordlige Falster, hører til de mest artsrige områder i Danmark med hensyn til flagermus, og det er derfor ikke overraskende, at feltarbejdet har dokumenteret seks arter. De registrerede arter er: Dværgflagermus Troldflagermus Brunflagermus Sydflagermus Vandflagermus Bredøret flagermus Af de registrerede arter er bredøret flagermus rødlistet som sårbar (VU). Endvidere vurderes det sandsynligt, at pipistrelflagermus, langøret flagermus, skimmelflagermus og damflagermus forekommer i området. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 151

155 Figur Kortlægning af flagermus på Masnedø og Falster ved Orehoved. FUGLE I dette kapitel beskrives kun beskyttede ynglefugle på land. I Kapitel 21 og 22 beskrives og vurderes forekomster af vandfugle i Storstrømmen og fugle på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Der forekommer to beskyttede fuglearter i undersøgelsesområdet på land: digesvale og havterne. Digesvale er omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april august jf. artsfredningsbekendtgørelsen /14-9/. To steder i klinten på den sydlige del af Masnedø er der observeret kolonier af digesvale (se Figur 14-4). Begge steder med mindst 20 aktive redehuller. Den ene koloni ligger ud for Masnedø Fort. Den anden koloni ligger ud for gartneriet, hvor den nye Storstrømsbro planlægges at have det nordlige landfæste. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 152

156 Figur Kortlægning af digesvale ynglekolonier og mulige ynglesteder for havterne i Ved feltarbejdet blev der observeret to par af havterne rastende på Masnedø Kalv (se Figur 14-4). Der var dog ikke tydelig yngleadfærd. Ligeledes er havterne observeret på den vestlige del af Masnedø. Heller ikke her er der observeret tydelig yngleadfærd eller reder. Her er der dog en mulighed for, at fuglene yngler på de store industritage, som ikke er gennemgået i forbindelse med feltarbejdet. Havterne er registreret ynglende på Masnedø i 2008 og 2009, bl.a. i Masnedø Gødningshavn /14-10/. Havterne er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og på udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område nr Havterne yngler imidlertid ikke i den del af Natura 2000 området, som potentielt kan blive påvirket af projektet. PADDER Alle danske paddearter er fredet. Flere af de registrerede paddearter er desuden beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet. Lokaliteter hvor der er registreret bilag IV padder ses på Figur Der er registreret følgende bilag IV paddearter i området: Grønbroget tudse Spidssnudet frø Springfrø Andre fredede paddearter: Grøn frø Lille vandsalamander Skrubtudse Alle padderne er registreret i vandhul lokalitet nr. 8 på Falster. Undersøgelserne i 2013 og 2014 har ikke påvist yngleaktivitet af spidssnudet frø stedet, men et voksent individ af spidssnudet frø blev registreret ved lokalitet 8 i I juni 2014 er de registreret springfrø i lokalitet 8. Der er observeret en enkelt nyforvandlet frø. Arten er ikke set i det tidlige forår, men observationen bekræfter, at arten yngler i vandhullet i mindre omfang. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 153

157 Figur Kortlægning af padder og krybdyr (bilag IV arter). Grønbroget tudse Da grønbroget tudse er den paddeart, som kan blive påvirket mest af anlægsarbejdet, beskrives den nærmere her. Ved undersøgelser i 2010 blev der registreret mange haletudser af grønbroget tudse i et nygravet vandhul nær landfæstet på Falster, lokalitet 8 på Figur 14-5 /14-6/. Lokaliteten er anlagt i 2010 som erstatning for flere vandhuller i området, som ulovligt blev nedlagt omkring Der vurderes at have været god ynglesucces det år, og det må derfor forventes, at der i 2014 vil være mange 4-årige tudser i området. I 2012 blev vandhullet undersøgt af Guldborgsund Kommune, og der kvækkede ca. 12 hanner. Sommeren 2012 kunne der dog efter en stor indsats kun fanges én haletudse. Dette lave antal kan tilskrives dels en ret ringe ynglesucces, og dels at hele bunden var dækket af et tæt tæppe af kransnålalger, som gjorde det meget svært at fange haletudserne. I juli 2013 blev lokaliteten igen undersøgt for haletudser i forbindelse med feltundersøgelsen til dette projekt. Også det år var der mange kransnålalger. Der blev ikke fanget nogen haletudser. Den manglende Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 154

158 registrering skyldes formentlig både, at der var meget få haletudser, og at det var svært at fange dem, der var. Mens der var meget lille ynglesucces i 2012 og 2013, er det konstateret i slutningen af maj 2014, at der er mange haletudser i Det kan tilskrives at bevoksningen i vandhullet uvist af hvilken grund er meget mere sparsom end i de foregående år. Det giver både haletudserne bedre levemuligheder og gør dem lettere at fange. Ved undersøgelserne i 2013 indløb oplysninger fra en lokal beboer om forekomst af grønbroget tudse i bebyggelsen i Orehoved by. Det blev formodet, at tudserne yngler i en udtørrende vandsamling i en hestefold midt i byen (indenfor lokalitet 15). Dette vurderes dog at være usikkert. Der blev lyttet i byen i 2012 på en til formålet perfekt aften, uden at nogen tudser kunne høres. I juli 2013 var vandsamlingen udtørret, så der har næppe været ynglesucces det år. Ved besigtigelse i foråret 2014 var vandsamlingen helt tør, og der kunne muligvis anes en nyligt nedgravet drænledning. Der har således øjensynlig ikke været nogen mulighed for yngel her hverken i 2012, 2013 eller Det mest sandsynlige er, at de tudser, der er set i byen, kommer fra vandhullet ved brorampen, da normal aktionsradius for tudserne er flere km. Uden for yngletiden opholder tudserne sig meget ved grusbelagte eller befæstede arealer og ved huse. Det kan derfor formodes, at hovedparten af dyrene opholder sig ved bygningerne mellem brorampen og vandhullet. Det er også sandsynligt, at nogle opholder sig ved stensætningen på den nederste del af brorampens høje del ude ved Storstrømmen. Derudover er det sandsynligt, at nogle individer lever i bebyggelsen i Orehoved. Bestanden af grønbroget tudse må regnes for at være isoleret fra andre bestande. Den nærmeste bestand på Falster yngler 4 km længere mod sydvest. Denne nærmeste bestand er tilmed truet og har langt fra ynglesucces hvert år. Den nærmeste bestand på Sjælland er 6 km væk i luftlinje. Arten er generelt i kritisk tilbagegang på Falster. Mange tidligere bestande er allerede uddøde inden for de seneste årtier. På Sydsjælland er udbredelsen også meget begrænset. KRYBDYR Ved feltarbejdet er der registreret markfirben på Masnedø. Markfirben er beskyttet af bilag IV i habitatdirektivet og fredet som alle danske krybdyr. Lokaliteter, hvor der er registreret markfirben, ses på Figur Markfirben er observeret i det afgræssede område omkring Masnedø Fort (lokalitet 1). Det er sandsynligt, at området omkring fortet rummer en stabil bestand, som muligvis også bruger dele af området langs kysten. Arten blev også observeret her i 2012 i forbindelse med Vordingborgs Kommunes kortlægning af markfirben /14-7/. Markfirben er også eftersøgt på den nuværende baneskråning på Masnedø, hvor arten blev observeret i 2012 i forbindelse med Vordingborgs Kommunes kortlægning af markfirben /14-7/. Arten er registreret på den sydøstvendte baneskråning på den nordlige del af Masnedø (lokalitet 10), ved landfæstet på den sydlige del af øen (lokalitet 9) samt på østsiden af Masnedøvej (umiddelbart syd for lokalitet 5). Det har ikke været muligt at genfinde arten i 2013 på disse lokaliteter, men det er sandsynligt, at arten stadig findes. Baneskråningen er under kraftig tilgroning med krat, og det er sandsynligt, at de velegnede habitater vil forsvinde, hvis der ikke foretages en aktiv pleje. Langs hele det nuværende banelegeme er der flere steder egnet habitat for arten. Det vurderes sandsynligt, at markfirben forekommer flere steder i dette område, end de steder hvor arten er registreret i 2012 og Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 155

159 Det samme gør sig gældende for hele vestkysten af Masnedø fra vest for drivhusene og ned til havnearealet vest for landfæstet, hvor det også vurderes, at markfirben findes spredt. Arten er dog trods intensiv eftersøgning ikke blevet observeret hér (udover på føromtalte lokalitet 1). Markfirben er eftersøgt langs banedæmningen på Falster i 2009 og 2010 men ikke registreret. Der er registreret alm. firben på denne strækning /14-4/. Figur Markfirben på Masnedø Fort, juli Foto Grontmij ØVRIGE DYREARTER PATTEDYR Øvrige pattedyr der kan forekomme i området er bl.a. pindsvin, dværgspidsmus, muldvarp, hare, egern, rødmus, dværgmus, brandmus, halsbåndsmus, brun rotte, husmus, ræv, lækat, husmår, grævling og rådyr /14-10/. FUGLE Af øvrige ynglefugle er der bl.a. strandskade, stor præstekrave, gråand, samt muligvis gravand og fiskehejre. Derudover er Masnedø Kalv et vigtigt ynglested for ederfugl, toppet skallesluger samt knopsvane og rummer en mindre koloni af sølvmåge, stormmåge og muligvis også enkelte svartbag. Se yderligere beskrivelse i kortlægningsrapporten /14-1/ samt beskrivelser i Kapitel 21 og 22 af forekomster af vandfugle i Storstrømmen og fugle på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området Konsekvenser i anlægsfasen I anlægsfasen foregår omfattende anlægsarbejde især omkring dæmninger og landfæster på henholdsvis Masnedø og Falster. Anlægsfasen er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen i Kapitel 3. Arbejdsarealer ses Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 156

160 på henholdsvis Figur 3-7 og 3-8. Anlægsfasen vurderes at kunne påvirke arealerne omfattet af lokalitet 2 og 10 på Masnedø og lokalitet 6, 8 og 14 på Falster, se Figur 14-1 og På Masnedø udlægges arbejdsarealer på ca. 4,5 ha ved den nye dæmning og det nye brofæste, og der udlægges arbejdsveje, jorddepoter mv. Størstedelen af arbejdsarealer og arbejdsveje vil berøre allerede bebyggede områder uden naturinteresser. Lokalitet 2 og 10 vil blive berørt direkte i anlægsfasen ved arbejde omkring landfæster og til arbejdsareal. Anlægsarbejdet vil foregå helt tæt ved Masnedø Fort, men selve matr. nr. 2b Masnedø, Vordingborg Jorder, hvor fortet ligger, vil ikke blive direkte berørt. Arbejdsarealet på Masnedø forventes placeret ud over kystskrænten, ned på stranden og ude i vandet. Således vil selve skrænten blive inddraget til arbejdspladsareal og vil blive påvirket af anlægsarbejderne i anlægsperioden. På Falster udlægges arbejdsarealer vest for den nye dæmning og det sydlige brofæste, og der udlægges arbejdsveje, jorddepoter mv. Den præcise placering af arbejdsarealer er ikke fastlagt, da det afhænger af de arkæologiske undersøgelser. Arbejdsarealerne vil her i alt udgøre ca. 4 ha. Anlægsfasen vil direkte berøre lokalitet 6, 8 og BESKYTTEDE NATURTYPER STRAND, KYSTKLINT OG OVERDREV PÅ MASNEDØ, LOKALITET 2 Lokalitet 2 omfatter kysten vest for Masnedø Fort (se Figur 14-1). Her er stenet strand og 5-6 m høj vegetationsløs kystskrænt. Krattet på toppen af kystskrænten vurderes at være 3 beskyttet overdrev og krat på baggrund af vegetationen med bl.a. gråpil, hvidtjørn, brombær og slåen m.fl. Lokaliteten vil blive berørt af arbejde omkring landfæster og anvendt til arbejdsareal. Desuden forekommer de invasive arter pastinak og rynket rose. Ved anlægsarbejderne etableres den yderste bropille på land oppe på skrænten, og det vil forventeligt ødelægge m af den erosionsaktive kystskrænt, hvor den er højest. Da der yngler digesvaler her er påvirkningen nærmere beskrevet og vurderet i afsnittet om beskyttede dyrearter. Stranddelen af lokalitet 2 vil blive påvirket af anlægsarbejdet, idet der udlægges arbejdsareal her. Der vil ske kørsel med tunge maskiner, udlægning af stabilgrus eller lignende. Påvirkningen af de naturmæssige værdier i lokalitet 2 vurderes samlet set at være mindre, såfremt de dele af lokaliteten, som påvirkes midlertidigt, bliver retableret efter afslutning af anlægsarbejdet. I anlægsfasen kan det blive nødvendigt at gennemføre grundvandssænkning på arbejdsarealet omkring landfæstet på Masnedø samt ved anlæg af de første bropiller. I den videre detailprojektering skal der udføres supplerende undersøgelser, der kan dokumentere, at en eventuel grundvandssænkning ikke påvirker grundvandet. Opslæmmet materiale vil om nødvendigt kunne bundfældes inden vandet udledes. Da grundvandssænkningen vil være midlertidig, og der ikke er nærliggende beskyttet strandeng eller andre våde naturtyper på land, vurderes påvirkning af grundvandssænkning på naturtyper på land at være af ubetydelig grad. Grundvandssænkning er nærmere vurderet i Kapitel 16 Grundvand. VANDHUL PÅ FALSTER, LOKALITET 8 Lokalitet 8 er et beskyttet vandhul med kransnålalger og tagrør samt paddearterne grønbroget tudse, grøn frø, spidssnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander. Lokaliteten er anlagt i Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 157

161 Anlægsarbejderne vurderes at kunne gennemføres uden at vandhullet berøres direkte, men raste- og fødesøgningsområder for grønbroget tudse omkring vandhullet inddrages permanent til broens landanlæg og yderligere areal inddrages til arbejdsareal i anlægsfasen. Der udlægges desuden midlertidigt arbejdsareal på marken umiddelbart nord for vandhullet. Afstanden til det færdige anlæg vil være ca. 50 m. Påvirkningerne af selve vandhullet vurderes at være mindre, men påvirkningerne af paddernes raste- og fødesøgningsområder vurderes at være væsentlige. Se yderligere i afsnittet om beskyttede arter, padder. VANDHULLER PÅ FALSTER, LOKALITET 14 Lokalitet 14 er to tidligere vejledende registrerede 3 beskyttede vandhuller. Der er nu dyrket mark på stedet, og vandhullerne eksisterer ikke mere. Guldborgsund Kommune har oplyst, at de ikke er beskyttede og vil udgå af registreringen ØVRIGE NATURTYPER BANESKRÅNING PÅ MASNEDØ, LOKALITET 10 Lokalitet 10 er den østvendte baneskråning på den nordlige del af Masnedø. Arealet er tilvokset i halvhøj urtevegetation (15-50 cm). Vegetationen består primært af højt græs, men også kongelys, rejnfan, almindelig syre, snerle, cikorie og stenkløver. Ved banegrøften ved dæmningsfoden er vegetationen mere domineret af fugtigbundsarter primært stor nælde og tidsel. Der er ikke observeret invasive arter på lokaliteten. Der er registreret markfirben her i På denne strækning vil der ske omfattende anlægsarbejder, idet vej og bane fremtidig vil få et mere retlinet forløb over den nordlige del af Masnedø frem til den ny Storstrømsbro. Da der ikke er beskyttede naturtyper i området, vurderes påvirkningen at være ubetydelig. Påvirkning af markfirben er beskrevet i afsnittet om beskyttede dyrearter. STRAND PÅ FALSTER, LOKALITET 6 Lokalitet 6 omfatter kysten på Falster vest for den eksisterende bro. På lokalitet 6 er de invasive arter japansk pileurt, kæmpe-bjørneklo, pastinak og rynket rose registreret. Der skal gennemføres foranstaltninger for at undgå spredning af frø, jordstængler og rødder af japansk pileurt og kæmpebjørneklo. Stranddelen af lokalitet 6 vil blive påvirket af anlægsarbejdet, idet der udlægges arbejdsareal. Der skal udføres omfattende anlægsarbejde med udbygning af en op til 400 m lang dæmning, og selve udformningen af kystlinjen vil sandsynligvis blive ændret i forbindelse med etablering af et planlagt opfyldt område. Dette er nærmere beskrevet i afsnit om konsekvenser i driftsfasen. De dele af lokaliteten, som påvirkes midlertidigt, skal retableres efter afslutning af anlægsarbejdet BESKYTTEDE DYREARTER FLAGERMUS Der er registreret mange arter af flagermus i undersøgelsesområdet, som det fremgår af Figur Ved anlægsarbejderne berøres lokalitet 2 og 10 på Masnedø og lokalitet 6 på Falster. På lokalitet 2 er vand-, brun-, syd-, dværg- og troldflagermus observeret flyvende over området. På lokalitet 10 er syd- og dværgflagemus observeret overflyvende i området. Omkring det sydlige brofæste på Falster (lokalitet 6) er der observeret brun-, syd-, trold- og dværgflagermus. Der vurderes ikke at være velegnede yngle- og rastesteder for flagermus på de tre lokaliteter, og derfor vurderes det at anlæg af ny bro ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for disse arter. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 158

162 Selv om der er mange arter af flagermus i området og anlægsarbejdet vil vare i mange år, vurderes projektets påvirkning på flagermus at være mindre, da der ikke er velegnede yngle- og rasteområder for flagermus i de berørte områder. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt med afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. Som udgangspunkt forventes der ikke natarbejde med belysning ved anlægsarbejderne, men det kan dog ikke udelukkes. Det kan ikke udelukkes, at der vil forekomme sikkerhedsbelysning af arbejdspladserne om natten. I perioder med sporlukninger vil natarbejde formentlig forekomme primært ved tilkoblingspunkterne til den eksisterende bane. Dette vurderes at være af så begrænset omfang og varighed, at påvirkningen vil være ubetydelig, og at det ikke er nødvendigt med afværgeforanstaltninger. Eventuel nedrivning af bygninger med flagermus og fældning af gamle træer med hulheder skal gennemføres udenfor yngle- og overvintringsperioderne jf. bestemmelserne i artsfredningsbekendtgørelsen, hvor der fremgår et generelt forbud mod fældning af hule træer og træer med flagermus, undtaget perioden 1. september til 31. oktober /14-9/. Kan denne periode ikke overholdes, bør forekomst af flagermus i bygninger og gamle træer med hulheder altid undersøges så det inden nedrivning/fældning kan afvises, at flagermus raster i huset/træet. FUGLE Digesvale, lokalitet 2 Der en digesvalekoloni med ca. 20 redehuller i den østlige del af kystskrænten (lokalitet 2) ud for det nordlige brofæste. Ved anlægsarbejderne etableres den yderste bropille på land oppe på skrænten, og det vil forventeligt ødelægge m af den erosionsaktive kystskrænt, hvor den er højest, og lige hvor der er en ynglekoloni af digesvaler. Desuden er det nødvendigt med arbejdsareal ved det nordlige landfæste både oppe på skrænten og nede på stranden, og der skal være adgangsvej mellem områderne. På en ca. 350 m lang strækning ud for Masnedø Fort og syd for gartneriet er kystskrænten ca. 5-6 m høj, og det er netop her det nordlige brofæste anlægges, se Figur Både nord og syd herfor er kystskrænten kun 2-3 m høj. Ødelæggelse af kystskrænten vil derved udgøre op mod 10 % af den højeste del af kystskrænten. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 159

163 Figur Kystskrænten ud for Masnedø Fort, april Der er begrænsede egnede ynglelokaliteter for digesvale i området. Fra Masnedø er der ca. 7 km til de nærmeste ynglelokaliteter. Digesvale yngler bl.a. ved Knudshoved Odde, på Farø samt flere steder på Falster /14-10/. Inddragelse af en stor del ( m) af kystskrænten vurderes derfor at være en moderat/væsentlig påvirkning. Som afværgeforanstaltning skal ødelæggelse af kystskrænten begrænses mest muligt, og således at maksimalt 30 m af kystskrænten påvirkes. Adgangsvej mellem strand og toppen af skrænten skal etableres via en interimskonstruktion, der sikrer at mindst mulig af kystskrænten ødelægges og samtidig placeres i område uden digesvalereder. Det vil sikre, at størstedelen af de erosionsaktive kystskrænter stadig er til rådighed for digesvalerne, efter broen er anlagt. Tilsvarende skal indgreb i kystskrænten respektere de fredningsbestemmelser, som findes i forhold til digesvalereder. Således skal det sikres, at indgreb i skrænten ikke sker i perioden 1. april august /14-9/. Hvis anlægsarbejdet starter op i den periode, skal skrænten afdækkes i god tid før 1. april for at undgå at digesvaler yngler på den berørte del af skrænten, og at rederne således vil gå tabt. Kystskræntens udformning er et resultat af geologiske processer gennem årtusinder, og det vurderes dermed ikke muligt at kunne genskabe den ubrudte kystskrænt efter endt anlægsarbejde. Den berørte del af kystskrænten skal dog i videst muligt omfang forsøges retableret med det stejlest mulige anlæg, således at der forbliver en sammenhæng med den resterende uberørte kystskrænt. Selv om kystskrænten efterfølgende søges retableret er det tvivlsomt om den kan anvendes til redehuller for digesvaler. Digesvaler yngler ofte i grusgrave med store anlægsaktiviteter. Det vurderes på det grundlag, at arten er mindre følsom overfor støj end de fleste andre fugle. Den væsentligste faktor, som begrænser artens muligheder i Danmark, er adgang til vegetationsløse skrænter, hvor digesvalerne kan bygge deres reder. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 160

164 Havterne, lokalitet 13 Havterne yngler på Masnedø Kalv (lokalitet 13) og forekommer generelt på den vestlige del af Masnedø. Ynglestederne kan blive påvirket af støj. Luftbåren støj i forbindelse med anlægsarbejdet vil generelt ligge under 70 db i en afstand på mellem 100 og 250 m fra anlægsarbejderne, hvilket vurderes at medføre en mindre/ubetydelig påvirkning af ynglestederne. Påvirkningerne vil være midlertidige og reversible, og det vurderes desuden at fuglene har mulighed for at fortrække til andre yngleområder. PADDER På Masnedø er der ingen paddelokaliteter som bliver påvirket i anlægsfasen. På Falster er der registreret padder i vandhul lokalitet nr. 8, som kan blive påvirket. I vandhullet er registreret grønbroget tudse, spidssnudet frø, springfrø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalamander. Grønbroget tudse, spidssnudet frø og springfrø er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Undersøgelserne i 2014 har vist ynglende springfrø. Der er ikke registreret ynglende spidssnudet frø i vandhullet, men i 2013 er en enkelt spidssnudet frø set ved lokalitet 8. Der er observeret talrige individer af grønbroget tudse og stor ynglesucces i vandhullet i foråret Anlægsarbejderne vurderes at kunne gennemføres uden at vandhullet berøres direkte, men på grund af anlægsarbejderne vil der være omfattende påvirkninger af områdets økologiske funktionalitet for padder. Påvirkningerne uddybes i det efterfølgende. Grønbroget tudse i vandhul på Falster, lokalitet 8 Såfremt der ikke udføres afværgeforanstaltninger, vurderes det med stor sandsynlighed, at den isolerede bestand af bilag IV arten grønbroget tudse helt vil uddø under anlægsarbejderne. Det meste af artens formodede øvrige raste- og fourageringsområder vil blive gennemgravet. Desuden er der erfaring for, at tudser af denne art aktivt opsøger arbejdsområder med arealer med grus, bar jord og grus- og sandbunker. Her vil tudserne så omkomme under gravearbejdet. Vandhullet er etableret i 2010, og det er typisk for grønbroget tudse hurtigt at kolonisere et nyt vandhul. Artens naturligt foretrukne ynglesteder er vandhuller på klippekyster og i klit- og strandengsområder, hvor vegetationen er meget sparsom eller helt fraværende. Arten flytter derfor meget gerne til nyetablerede ynglesteder. Bevarelse af det aktuelle ynglested er derfor ikke afgørende for artens langsigtede overlevelse i området. Selv om vandhullet friholdes, vil bestanden altså med overvejende sandsynlighed uddø. For at undgå at denne bestand af grønbroget tudse uddør, skal der gennemføres afværgeforanstaltninger for at opretholde den økologiske funktionalitet for arten. Nedenfor er beskrevet to forslag til afværgeforanstaltninger for grønbroget tudse, mens projektet gennemføres. Tiltagene skal sikre opretholdelse af den økologiske funktion for arten. Det første forslag går ud på at indfange padderne og flytte dem til et reservat i lokalområdet. Det andet forslag går ud på at indfange padderne og opfostre dem i fangenskab. Begge forslag vil kræve dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen til indfangning og flytning af dyrene. Yderligere skal afværgeforanstaltningerne i forslaget godkendes af Naturstyrelsen, som skal vurdere om denne løsning kan ligge indenfor rammerne af artikel 12 beskyttelsen /14-12/. Begge forslag omfatter etablering af et erstatningsvandhul for vandhul 8, som på grund af nærliggende arbejdsarealer og anlægsarbejde ikke vil være tilgængeligt i anlægsperioden. Dette skal ske for at sikre ynglested for tudser, som ikke fanges. Der kan fx etableres et vandhul i en af hestefoldene i Orehoved by, hvor der er egnede områder til etablering af vandhul. Det kan fx være udvidelse af vandhullet i lokalitet 15, hvor der i nogle år står vand. Dette 3 beskyttede vandhul kan muligvis være ynglested for grønbroget tudse i særligt våde somre. Ved besøg den 30. marts 2014 var lokaliteten tør, og der kan derfor ikke yngle padder der i På kortskitsen i Figur 14-8 er angivet et område, hvor erstatningsvandhullet kan Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 161

165 placeres. Den del af området, hvor der står vand, er dog helt overskygget af pilebuske og derfor ikke egnet som ynglested. Arealet udnyttes p.t. ikke. Efter anlæg af vandhullet er det af afgørende vigtighed, at vandhullets kanter holdes med lav vegetation, fx ved afgræsning med heste. Dette kan ske ved at flytte hegn, så vandhullet bliver en del af en af foldene. Forslag 1 Bestanden af grønbroget tudse bevares i området ved at etablere et område i lokalområdet, som kan fungere som reservat for grønbroget tudse. Dette svarer til afværgeforanstaltningerne i forbindelse med Storebæltsbroen, hvor den gamle del af Sprogø var reservat for grønbroget tudse. Arten har siden hen med succes spredt sig til hele Sprogø. Størrelsen af reservat-området skal være ca. 4 ha og indrettes med 2-3 ynglevandhuller og egnede rastesteder helt tilpasset grønbroget tudse. Reservatet skal indhegnes med paddehegn, så tudserne bliver inden for området (i stedet for at indhegne anlægsarbejdet med paddehegn). Området vil skulle plejes og vedligeholdes, så det er egnet til grønbroget tudse i både anlægs og nedrivningsfasen. Hovedparten af individerne af tudser formodes at opholde sig lige netop i området vest for det nuværende landfæste, som sandsynligvis bliver arbejdsområde. Det vil være meget vanskeligt at finde individerne på deres gemmesteder her. Desuden vil det være meget vanskeligt og omstændeligt gennem flere år at holde tudserne væk fra arbejdsområdet, så de ikke omkommer under arbejdet. Der foreslås at flest mulige dyr indfanges og holdes i reservatet i anlægsperioden. Der foreslås derfor følgende: I foråret 2015 indhegnes ynglevandhullet med midlertidigt paddehegn. Hegnet sættes på en sådan måde, at tudserne kan komme ind, men ikke ud. Der skabes passende gemmesteder inden for hegnet, ved udlægning af sten, fliser eller brædder. Hovedparten af den voksne bestand af tudser vil indvandre til vandhullet, og de vil lægge æg her. Æggene indsamles og udsættes i de nye ynglevandhuller i reservatet, som skal stå klar på det tidspunkt. De voksne dyr, som ikke kan slippe ud af indhegningen, indfanges ved slutningen af yngletiden og flyttes til reservatet. Forinden skabes passende gemmesteder til dem i reservatet. I modsætning til 2012 og 2013 er der i 2014 god ynglesucces i vandhullet. Det kommer til at betyde, at der i 2015 vil være ganske få to- og treårige dyr, men en del etårige dyr. De etårige dyr er ikke kønsmodne, og de kommer ikke til ynglevandhullet, og vil derfor ikke blive fanget ind ved den angivne fremgangsmåde. I det omfang de etårige dyr kan findes, fx på en regnvejrsaften, bør de også indsamles på samme måde som de voksne. Såfremt anlægsarbejdet først starter op i sommeren 2016 eller senere kan indsamlingen med fordel ske i foråret Et sådant reservat vil fx kunne etableres øst for Orehoved, som angivet på Figur Det angivne areal er blot et forslag til placering. Den endelige udformning og placering fastlægges, når placering af arbejdsarealer er besluttet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 162

166 Figur Forslag til afværgeforanstaltninger for grønbroget tudse. Placering af reservat er et muligt område, men der kan også være andre placeringer. Se teksten for yderligere beskrivelse. Paddehegn og passager er beskrevet i kapitel om driftsfasen. Forslag 2 Bestanden af grønbroget tudse flyttes midlertidigt ved at flest mulige dyr indfanges og holdes i fangenskab i anlægsperioden. Som eksempel har Zoologisk Have i København gennem flere år opretholdt en bestand af strandtudser, som ikke længere kunne overleve i det fri, indtil tudserne kunne sættes ud på en ny lokalitet /14-13/. Der gennemføres en indsamling svarende til forslag 1 med indhegning af ynglevandhullet mv. Æggene indsamles og opdrættes i fangenskab. Efterfølgende udsættes yngel i det nye vandhul i Orehoved, som skal stå klar på det tidspunkt (beskrevet ovenfor). De voksne dyr, som ikke kan slippe ud af indhegningen, indfanges ved slutningen af yngletiden. De bringes i fangenskab, og passes her i flere år, indtil anlægsarbejderne er slut. Måske kan det lykkes at få dem til at yngle i fangenskab. I så fald sættes ynglen ud i Orehoved. Først når anlægs- og nedrivningsarbejdet er færdigt efter ca. 6 år, sættes dyrene igen ud i det fri ved lokalitet 8 og 15. Forinden skabes passende gemmesteder til dem. Ved at fastholde en del af bestanden i fangenskab sikres det, at der er overlevende individer, når anlægs- og nedrivningsarbejdet er afsluttet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 163

167 I anlægsperioden vil der være behov for at etablere midlertidige tudsehegn som begrænser dyrenes afgang til anlægsområdet. Da omfang og placering af arbejdspladser er fastlagt til et vist niveau på nuværende tidspunkt og den præcise placering afhænger af de arkæologiske undersøgelser, kan der stadig ske ændringer. Derfor skal den endelige omfang og udformning af afværgeforanstaltningerne for padderne samt behov for placering af midlertidigt paddehegn mv. detaljeres og fastlægges yderligere frem til projektet sendes i udbud. Planen for placering af midlertidigt paddehegn skal baseres på den endelige placering af anlægsområdet og planen må tage hensyn til det forhold, at der er spredt mange tudser ud i området i forbindelse med den succesfulde ynglesæson i Det må derfor forudses at der er behov for midlertidige hegn både på øst og vest siden af anlægsområdet. Spidssnudet frø i vandhul på Falster, lokalitet 8 Ved undersøgelsen i 2013 blev der set en enkelt spidssnudet frø ved vandhullet vest for brorampen på Nordfalster. Arten er ikke tidligere registreret her, måske fordi stedet ikke er undersøgt på et egnet tidspunkt. Arten er ikke påvist i For at beskytte den sporadiske forekomst af spidssnudet frø bør vandhullet bevares intakt. Hvis arten registreres på stedet igen, skal at dyrene indfanges sammen med grønbroget tudse og flyttes til erstatningsvandhullet i Orehoved eller et andet egnet erstatningsvandhul. Andre arter af padder, som måtte blive indfanget, indsamles og flyttes ligeledes. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø herved kan bevares. Springfrø i vandhul på Falster, lokalitet 8 Ved undersøgelsen i 2014 blev der registreret ynglende springfrø i vandhullet. Arten er ikke tidligere registreret her, og det er sandsynligvis en strejfende springfrø, som har ynglet i vandhullet. Hvis arten registreres på stedet igen, skal dyrene indfanges sammen med grønbroget tudse og flyttes til erstatningsvandhullet i Orehoved eller et andet egnet erstatningsvandhul. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for springfrø herved kan bevares. MARKFIRBEN Ved anlægsarbejderne vil der ske påvirkning af lokalitet 2 og 10. Lokalitet 2 er en potentiel lokalitet for markfirben, som ligger lige op til lokalitet 1, hvor der er registreret markfirben. På lokalitet 10 er der registreret markfirben. Masnedø Fort, lokalitet 1 På arealerne omkring Masnedø Fort (lokalitet 1) er der registreret markfirben. Anlægsarbejdet kommer ganske tæt på lokalitet 1. Da markfirben vil kunne tiltrækkes af grus- og sandbunker, samt vejskrænter, er der risiko for, at markfirben vil søge ud i arbejdsområdet, eller lægge æg der, hvorefter de voksne markfirben og/eller æggene vil omkomme. Dette vurderes at være en væsentlig påvirkning, og det er derfor nødvendigt, at der opsættes et midlertidigt hegn langs sydøst-siden af arbejdsarealet for at afskære arealet for markfirben. Dette hegn kan være af samme type som midlertidigt paddehegn. Ved denne afværgeforanstaltning vurderes den økologiske funktionalitet for markfirben at kunne opretholdes. overdrev på Masnedø, lokalitet 2 Den øverste del af lokalitet 2 (ovenfor kystskrænten) omfatter et potentielt levested for markfirben. Området vil blive inddraget til det nye broanlæg. Påvirkning og afværgeforanstaltninger er beskrevet i afsnit For at sikre opretholdelse af den økologiske funktionalitet for markfirben skal afværgeforanstaltningerne iværksættes allerede i anlægsfasen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 164

168 Baneskråning på Masnedø, lokalitet 10 På den østvendte nuværende banedæmning er der registreret markfirben i Ved besigtigelsen i 2013 kunne der ikke findes egnede yngle og rastesteder for markfirben. Ved besigtigelse i 2014 er det bekræftet at der fortsat findes egnede levesteder for markfirben. Der er observeret spor af arten (huller i skrænten, hvor det antages at dyrene skjuler sig). Det område som er egnet for markfirben i dag er den nordlige halvdel af lokalitet 10 samt dæmningen nord herfor (område B på Figur 14-9). Den vestlige side af banedæmningen vil blive berørt i anlægsfasen ved anlæg af det nye spor frem til den ny bro. Der vil kun ske meget begrænsede aktiviteter på østsiden af dæmningen i anlægsfasen. Da anlægsarbejderne primært vil berøre den vestlige side af banedæmningen vurderes påvirkningen at være mindre, og den økologiske funktionalitet for markfirben vurderes at kunne opretholdes uden egentlige afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. I nedrivningsfasen vil en del af den eksisterende banedæmning frem til Viaduktvej blive fjernet. Afværgeforanstaltninger for markfirben i forbindelse med dette er beskrevet i afsnit 14.4 om nedrivning. For at sikre opretholdelse af den økologiske funktionalitet for markfirben skal afværgeforanstaltningerne dog iværksættes allerede i anlægsfasen ØVRIGE DYREARTER I forhold til områdets øvrige dyreliv vurderes de allerede beskrevne afværgeforanstaltninger at kompensere for midlertidige forstyrrelser og inddragelse af levesteder. Fuglene vurderes at blive mindre/ubetydeligt påvirket af den luftbårne støj Konsekvenser i nedrivningsfasen Selve arbejdet ved nedrivningen er beskrevet i projektbeskrivelsen i Kapitel 3. Nedrivningsarbejdet forventes at kunne påvirke arealerne omfattet af lokalitet 9 og 10 på Masnedø og lokalitet 7 og 8 på Falster, se Figur 14-1 og BESKYTTEDE NATURTYPER På Masnedø er der ingen beskyttede naturtyper i nærheden af det eksisterende brofæste (lokalitet 9) eller på den nordlige del af dæmningen (lokalitet 10), og der vil derfor ikke være påvirkning af beskyttet natur. På Falster grænser den eksisterende dæmning op til en strandeng, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 (øst for lokalitet 7). Strandengen forventes ikke påvirket af nedrivningsarbejdet. Endvidere ligger et beskyttet vandhul (lokalitet 8) som er ynglested for grønbroget tudse og andre padder nær ved arbejdsarealet, som anvendes til nedrivningsarbejdet. Se nærmere i afsnittet om beskyttede dyrearter, padder, i dette afsnit og yderligere i afsnit ØVRIGE NATURTYPER Sydligt landfæste på Falster, lokalitet 7 Dæmningen på Falster er etableret i forbindelse med anlægget af broen i 1930 erne. Den er delvist beklædt med granit og beton. På Falster har den eksisterende dæmning en veludviklet vegetation præget af tørbundsplanter fx vedbend-torskemund, sød astragel, skovjordbær, merian, taddervikke, nældebladet klokke, agermåne, mark-tusindgylden, pengebladet fredløs, rød kornel, toårig natlys og skov-fladbælg. Langs vandkanten findes også strandkål. De invasive arter pastinak, bukketorn og rynket rose er registreret. På lokalitet 6 lige vest for er der yderligere registreret japansk pileurt og kæmpe-bjørneklo. Der skal gennemføres foranstaltninger for at undgå spredning af frø, jordstængler og rødder, hvilket kan ske ved hensyntagen til dette ved håndteringen af muldjord fra lokaliteten. Ved nedrivningen vil de tekniske anlæg, der ikke skal anvendes mere, blive demonteret og bortskaffet. Bevoksningen på siderne af den eksisterende banedæmning vil således som udgangspunkt blive efterladt. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 165

169 Der er to varianter for nedrivning af den del af dæmningen, som går ud i Storstrømmen (nord for kystlinjen). I variant 1 efterlades alt uberørt, efter fjernelse af de tekniske anlæg. Dette vil medføre, at den mere end 15 m høje dæmningsspids vil blive efterladt i fuld højde. I variant 2 fjernes dæmningen ned til glaciset, således at dæmningen efterlades i ca. kote 4. Gennem Storstrømsbroens levetid har der udviklet sig vegetation med tørbundsplanter med levesteder for områdets dyr. I variant 1 undgår man vidtgående indgreb i området. Området anvendes måske også af grønbroget tudse uden for yngletiden. Med ovennævnte afværgeforanstaltninger for padder må denne påvirkning dog anses for at være ubetydelig. Af hensyn til det naturlige dyre- og planteliv på den eksisterende dæmning skal den eksisterende dæmning (variant 1) så vidt muligt at bevares. Ved variant 2 nedbrydes den øverste del af dæmningen. Efterfølgende vil vegetationen kunne genindfinde sig, men det vil tage lang tid at opnå en tilstand, der svarer til den nuværende. For at opnå den bedste naturkvalitet, skal dæmningen efter nedbrydningen efterlades uden brug af vækstmaterialer, kunstgødning, fiberdug og andre kunstige materialer. I det omfang dæmningen må nedbrydes kan tilsvarende arealer fx etableres på de nye skråningsanlæg i forbindelse med den nye bro. Disse skal anlægges på en måde, der svarer til den eksisterende dæmning og uden brug af vækstmaterialer, kunstgødning, fiberdug og andre kunstige materialer. Baneskråning på Masnedø, lokalitet 10 Lokalitet 10 er den østvendte baneskråning på den nordlige del af Masnedø. Arealet er tilvokset i halvhøj urtevegetation (15-50 cm). Vegetationen består primært af højt græs, men også kongelys, rejnfan, almindelig syre, snerle, cikorie og stenkløver. Ved banegrøften ved dæmningsfoden er vegetationen mere domineret af fugtigbundsarter primært stor nælde og tidsel. Der er registreret markfirben her i Denne del af dæmningen fjernes permanet. Der er ikke beskyttet natur på lokaliteten. Afværgeforanstaltninger for markfirben er beskrevet i afsnittet om beskyttede dyrearter. Påvirkningen af selve naturarealet vurderes at være af mindre grad, og der forventes ikke yderligere afværgeforanstaltninger. Der er ikke registreret invasive arter på lokalitet BESKYTTEDE DYREARTER FLAGERMUS Der er registreret flere arter af flagermus i områderne langs den eksisterende jernbane og ved landfæsterne. Brun-, syd-, dværg, trold- og vandflagermus er observeret overflyvende i området. Det vurderes ikke, at lokaliteterne er velegnede yngle- og rasteområder for flagermus, og derfor vurderes det, at nedrivning af broen ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for disse arter. Broernes betydning for trækkende flagermus er ukendt og ikke undersøgt i forbindelse med nærværende projekt. På grund af Storstrømmens bredde vil det ikke være attraktivt for fx dværgflagermus at krydse farvandet under daglig fødesøgning. Derimod kan der godt tænkes at foregå sæsonvandringer og spredningstræk langs broen på tværs af Storstrømmen. Det vurderes, at den ny bro vil kunne have samme funktion som den eksisterende bro i forbindelse med sæsonvandringer og spredningstræk langs broen på tværs af Storstrømmen. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt med afværgeforanstaltninger for flagermus. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 166

170 FUGLE Havterne yngler på Masnedø Kalv og forekommer generelt på den vestlige del af Masnedø. Den har tidligere ynglet på Masnedø Gødningshavn. Ynglesteder nær den eksisterende bro kan blive påvirket af støj. Luftbåren støj i forbindelse med anlægsarbejdet vil generelt ligge under 70 db i en afstand på mellem 100 og 250 m fra anlægsarbejderne, hvilket vurderes at medføre en mindre/ubetydelig påvirkning af ynglestederne. Påvirkningerne vil være midlertidige og reversible, og det vurderes desuden at fuglene har mulighed for at fortrække til andre yngleområder. PADDER På Masnedø er der ingen paddelokaliteter, som bliver påvirket i nedrivningsfasen. På Falster er der registreret padder i vandhul lokalitet nr. 8, som kan blive påvirket. I vandhullet er registreret grønbroget tudse, spidssnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalamander. Grønbroget tudse og spidssnudet frø er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Undersøgelserne i 2014 har vist at spidssnudet frø ikke aktuelt yngler på stedet. Der er observeret talrige individer af grønbroget tudse i vandhullet i foråret Grønbroget tudse i vandhul på Falster, lokalitet 8 Uden for yngletiden opholder grønbroget tudse sig meget ved grusbelagte eller befæstede arealer og ved huse. Det kan derfor formodes, at hovedparten af dyrene opholder sig ved bygningerne mellem brorampen og vandhullet. Det er også sandsynligt, at nogle opholder sig ved stensætningen på den nederste del af brorampens høje del ude ved Storstrømmen. Dyr i dette område kan blive væsentligt påvirket, hvis dæmningen nedbrydes og på grund af kørsel i området nær lokalitet 8. Afværgeforanstaltninger som beskrevet i anlægsfasen i afsnit 14.3 skal derfor fortsætte i nedrivningsfasen for at begrænse denne påvirkning. Afværgeforanstaltningerne omfatter bl.a. etablering af et indhegnet reservat for grønbroget tudse med ynglevandhuller og egnede rastesteder helt tilpasset grønbroget tudse, etablering af et erstatningsvandhul ved lokalitet 15 og indsamling af tudser. Under forudsætning af, at de afværgende foranstaltninger er gennemført vurderes det at, den økologiske funktionalitet for grønbroget tudse kan opretholdes. Spidssnudet frø og springfrø i vandhul på Falster, lokalitet 8 For at beskytte den sporadiske forekomst af spidssnudet frø og springfrø bør vandhullet bevares intakt. Hvis arterne registreres på stedet igen, skal dyrene indfanges sammen med grønbroget tudse og flyttes til erstatningsvandhullet i Orehoved eller et andet egnet erstatningsvandhul. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø og springfrø herved kan bevares. MARKFIRBEN Ved nedrivningsarbejderne vil der ske påvirkning af lokalitet 9 og 10, som er jernbaneskråninger på Masnedø. Lokalitet 9 omfatter den sydvendte baneskråning mellem bane og vej. Store dele af skråningen er vokset til i tæt krat, men mod syd henligger skråningen som halvhøj urtevegetation på cm. Der blev kun fundet få områder med lav/ingen vegetation egnet for markfirben i Bilag IV arten markfirben blev fundet i 2012, 8 voksne og 3 ungdyr /14-5/. Det område hvor arten findes, og som fortsat er egnet for arten, ligger i midten af lokalitet 9. Lokalitet 10 omfatter den østvendte baneskråning på den nordlige del af Masnedø. Her er der registreret markfirben i Ved besigtigelsen i 2013 kunne der ikke findes egnede yngle og rastesteder for markfirben. Ved besigtigelse i 2014 er det bekræftet, at der fortsat findes egnede levesteder for Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 167

171 markfirben. Der er observeret spor af arten i form af huller i skrænten, hvor det antages at dyrene skjuler sig. Det område, som er egnet for markfirben i dag, er den 2/3 nordligste del af lokalitet 10. Alle tekniske anlæg og elektriske installationer for jernbanen på den eksisterende dæmning demonteres og bortskaffes. Disse aktiviteter vil foregå nær selve sporet og vurderes derfor ikke at påvirke markfirbenenes levesteder på dæmningsskråninger. Den østlige side af banedæmningen vil blive berørt i nedrivningsfasen idet ca. 500 m af den eksisterende dæmning, som ligger mellem den nye jernbanedæmning og Viaduktvej, vil blive fjernet. Området omfatter ca m 2, men berører stort set ikke de dele af lokalitet 10 som i dag har de bedste forhold for markfirben (den nordligste 2/3 af lokalitet 10). Ved det nordlige landfæste vil betonkonstruktionerne muligvis blive fjernet, men størstedelen af lokalitet 9 vil blive bevaret. Jernbanedæmningerne er levested for bilag IV arten markfirben. Da der i forbindelse med nedrivning af den eksisterende bro sker fjernelse af dele af lokalitet 9 og 10, hvor der lever markfirben, skal der gennemføres afværgeforanstaltninger for at opretholde den økologiske funktion for markfirben. Der er 2 forslag til afværgeforanstaltninger for at sikre den økologiske funktionalitet for markfirben. Forslag 1 Den mest oplagte afværgeforanstaltning er at sikre levesteder og spredningsveje langs den gamle banedæmning fra det område som skal fjernes, frem til området på Masnedø syd. Dette kan nemt laves ved at rydde skyggende vegetation på begge sider af den gamle banedæmning fra Viaduktvej til det nuværende landfæste, se Figur Denne rydning skal iværksættes allerede i anlægsfasen således, at der er sikret yngle- og rastesteder for markfirben inden banedæmningen mellem det nye anlæg og Viaduktvej fjernes. Nedrivning af dæmningen nord for Viaduktvej må først iværksættes, når overvågningen har dokumenteret, at markfirben har spredt sig og har en levedygtig bestand. Endvidere skal dæmningens sider fremover plejes, så de fortsat er lysåbne og egnede for markfirben. Plejefrekvensen tilpasses med henblik på at opnå en lav og ikke fladedækkende overdrevsvegetation. Desuden skal der allerede før anlægsstart etableres et erstatningsoverdrev med egnede forhold for markfirben, som beskrevet i afsnit Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 168

172 Figur Afværgeforanstaltninger for markfirben i anlægs-, nedrivnings- (forslag 1) samt driftsfasen. Kortet viser afværgeforanstaltninger for opretholdelse af økologisk funktionalitet for markfirben og kendte forekomster af markfirben. Rydning af bevoksningen på den gamle banedæmning er dog i konflikt med påvirkninger på landskabet, hvor bevarelse af beplantningen på den eksisterende banedæmning vurderes nødvendig for at minimere negativ påvirkning. Et alternativt forslag 2 beskrives derfor i det følgende. Forslag 2 I dette forslag bevares bevoksningen på den gamle banedæmning. I stedet etableres den sydøstlige side af den nye banedæmning over Masnedø (ca. 700 m) med optimale yngle- og rastesteder for markfirben. Det drejer sig om hele banesiden af dæmningen fra Masnedsundbroen og frem til den nye bros nordlige landfæste på Masnedø. Bestanden af markfirben på lokalitet 10 kan med de rette tiltag bevares i dette område under projektet, og derfra sikres spredningsmuligheder til øvrige dele af anlægget. I det følgende beskrives et forslag til hvordan dette kan gennemføres. Afværgeforanstaltninger for at fremme bestandens kolonisering af den nye baneskråning (tiltag som skal iværksættes snarest muligt): 1. Forbedring af ynglemulighederne på lokalitet 10: Målet er at bestanden af markfirben, der i dag yngler her, skal kunne overleve i dette område og spredes til nye levesteder på den nye Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 169

173 banedæmning mod syd over en årrække. Første forudsætning for dette er, at bestanden har optimale ynglevilkår nu, så den kan overleve hele anlægsperioden. Derfor skal ynglevilkårene for markfirben i på lokalitet 10 ved på to-tre nøje udvalgte steder forbedres ved årligt at slå vegetationen på arealer á mindst 100 m². Det kan samtidig gøre det lettere at lokalisere dyrene ved overvågning. Anlæg og pleje af den nye baneskråning (tiltag som skal iværksættes under og umiddelbart efter etablering af ny baneskråning som forudsætning for kolonisering): 2. Anlæg af ny baneskråning med vegetation egnet for markfirben: Ved anlæg af det nye dæmningsanlæg til den nye bro etableres den sydøstlige side af banedæmningen på hele Masnedø, så den er egnet for markfirben. Dette forudsætter etablering af lav overdrevsvegetation. Det kan tage flere år at opnå den rette vegetation. Skråningen på den nye dæmning etableres med en hældning der er så lav, at det ikke er nødvendigt at bekæmpe erosion. Ved udsåning af overdrevsvegetation må der ikke anvendes gødning. Der må ikke anvendes rullegræs, geotekstil, flis eller lignende. Det kræver en særlig plan at etablere en egnet overdrevsvegetation på de nye skrænter. Den endelige udformning plan detaljeres og fastlægges yderligere frem til projektet sendes i udbud. 3. Etablering af kunstige ynglesteder: Når vegetationen er etableret kan der placeres sandbunker på den nye dæmning ca. 1 m 3 sand/grus for hver 100 m. Sandbunkerne kan fungere som æglægningssteder for markfirben, 0-4 bakkegrus er velegnet. Sandbunker er ikke nødvendige, hvis dæmningen opbygges af sandet jord. 4. Pleje af nye baneskråninger: Når overdrevsvegetation er etableret planlægges en årlig afhøstning og fjernelse af afhøstet materiale. Plejefrekvensen kan løbende reduceres afhængigt af vegetationsudviklingen, med henblik på at opnå en lav og ikke fladedækkende overdrevsvegetation. Overvågning af kolonisering: 5. Overvågning af markfirben: Løbende i anlægsperioden moniteres effekten af afværgeforanstaltninger, og anlægsprojektets påvirkning af bestanden på lokalitet 10. Senere når den nye dæmning er færdig undersøges det, om den nye jernbanedæmning på Masnedø koloniseres af markfirben dels fra lokalitet 10 og dels fra lokalitet 1 (Masnedø Fort). Hvis dette kan dokumenteres, er den økologiske funktion sikret. Endvidere iværksættes følgende afværgeforanstaltninger for at sikre bestanden af markfirben på den sydlige del af Masnedø, som vil blive afskåret fra de nordlige bestande ved yderligere tilgroning af den gamle banedæmning: 6. Rydning af bevoksning og etablering af kunstige ynglesteder: Engangsindgreb med rydning af alle træer omkring udsigtspunkt på den sydlige dæmningsspids og eventuelt andre udsigtspunkter. Rydningen suppleres med etablering af sandbunker på ca. 1 m 3 sand/grus på hver side af udsigtspunktet. 7. Sikring af spredningskorridor: Bestanden af markfirben på dette sted vil være isoleret, hvis ikke der skabes spredningsmuligheder. Bestandens isolation vil på sigt øges i forhold til situationen i dag, hvor spredningsmulighederne langs banelegemet i et vist omfang fortsat vedligeholdes på grund af togdriften. Hvis der ikke kan skabes økologisk forbindelse via den nedlagte banedæmning, skal der i Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 170

174 stedet skabes forbindelse på anden vis. Dette kan ske ved at udlægge en ny korridor fra lokalitet 9 til kysten nord for Masnedø Gødningshavn med lav overdrevsvegetation som er egnet for markfirben jf. Punkt 2. Derved kan markfirben nå frem til øens sydvestkyst, og opnå forbindelse med andre kendte forekomster af markfirben (Masnedø Fort, lokalitet 1). Forslag til placering af spredningskorridor er angivet på Figur 14-10, men der kan også være andre mulige placeringer. Figur Afværgeforanstaltninger for markfirben i anlægs-, nedrivnings- (forslag 2) samt driftsfasen. Kortet viser afværgeforanstaltninger for opretholdelse af økologisk funktionalitet for markfirben og kendte forekomster af markfirben. Med de ovennævnte afværgeforanstaltninger i forslag 1 eller forslag 2 vurderes det at, den økologiske funktionalitet for markfirben kan opretholdes. En oversigt over afværgeforanstaltninger er vist i Kapitel 26 og overvågningsprogram er beskrevet i Kapitel ØVRIGE DYREARTER Nedrivningen af den eksisterende bro vurderes ikke at påvirke øvrige dyrearter væsentligt. I forhold til områdets øvrige dyreliv vurderes de allerede beskrevne afværgeforanstaltninger i forhold til dyr og planter på land at kompensere for evt. midlertidige forstyrrelser og inddragelse af levesteder. Fuglene vurderes at blive mindre/ubetydeligt påvirket af den luftbårne støj. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 171

175 14.5 Konsekvenser i driftsfasen I driftsfasen foregår drift på banen og vejene på broen og over Masnedø og Falster. Driftsfasen er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen i Kapitel 3. Herunder beskrives og vurderes bl.a. påvirkninger fra det permanente anlæg, herunder permanent inddragede arealer og barrierevirkning BESKYTTEDE NATURTYPER STRAND, KYSTKLINT OG OVERDREV PÅ MASNEDØ, LOKALITET 2 Lokalitet 2 er kysten vest for Masnedø Fort. Her er kystskrænten 5-6 m høj, og der er stenet strand. Urtevegetationen består af strandkål, havtorn, slåen, hvid stenkløver og tagrør. Der er krat med ask, kirsebær, brombær, gråpil, hyld, hunde-rose, sølv-poppel, balsam-poppel, stilkeg, vorte-birk, rød-el og hvidtjørn. Endvidere er de invasive arter pastinak og rynket rose registreret. Krattet på toppen af kystskrænten vurderes at være 3 beskyttet overdrev og krat på baggrund af vegetationen bestående af gråpil, hvidtjørn, brombær og slåen m.fl. Selve kystskrænten fremstår uden vegetation. Herudover er der både potentielle levesteder for markfirben og en anslået ynglebestand af digesvaler på ca. 20 par i kystskrænten. Permanent inddragelse af beskyttet overdrev i et område med potentielle levesteder for markfirben vil medføre moderat påvirkning. Der skal derfor laves afværgeforanstaltninger ved at den del af arealet, som inddrages, erstattes med udlæg af nyt overdrev i forholdet 1:2. Da lokaliteten rummer et potentielt levested for markfirben, skal erstatningsoverdrevet etableres med egnede levesteder for markfirben. Hvis forslag 1 for markfirben beskrevet i afsnit vælges kan erstatningsbiotopen anlægges langs kystskrænten syd for Masnedø Fort, da det vil give mulighed for hurtig indvandring af overdrevsarter og markfirben fra det gamle overdrevsområde omkring fortet, se Figur Vælges forslag 2 for markfirben beskrevet i afsnit kan erstatningsbiotopen anlægges som spredningskorridor for markfirben mellem lokalitet 9 og kysten, se Figur Erstatningsoverdrevet skal uanset placering anlægges inden opstart af anlægsfasen. VANDHUL PÅ FALSTER, LOKALITET 8 Lokaliteten er et beskyttet vandhul med kransnålalger og tagrør, samt paddearterne grønbroget tudse, spidssnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalamander. Vandhullet berøres ikke direkte, men rasteog fødesøgningsområder for grønbroget tudse omkring vandhullet inddrages permanent til broens landanlæg. Se yderligere i afsnittet om beskyttede arter, padder ØVRIGE NATURTYPER STRAND PÅ FALSTER, LOKALITET 6 I driftsfasen vil stranden på lokalitet 6 blive påvirket af det nye dæmningsanlæg og eventuelt ændring af kystlinjen, afhængig af hvilken variant der vælges, se Figur 3-4. Øst for den eksisterende banedæmning er der beskyttet strandeng. Denne vil ikke blive påvirket, uanset hvilken variant der vælges og omtales derfor ikke i det efterfølgende. Der er to varianter for udformning af kysten, som er nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen i Kapitel 3: 1) Minimale ændringer af kystlinjen bortset fra etablering af en op til 400 m lang ca. 100 m bred dæmning. Der sker ingen opfyldning i området mellem den nye og den eksisterende dæmning. 2) Opfyldning af område mellem ny og gammel dæmning samt vest herfor. Det planlagte opfyldte område i vurderes at udgøre op til m 2 (20 ha). Det nye stykke land planlægges anlagt op til Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 172

176 ca. kote 3-4. Der vil blive etableret en ca. 20 m bred kystzone ud for de planlagte opfyldte område. Kyst/strandeng vil udgøre ca m 2. Variant 1 indeholder mindre påvirkning af kystområdet end variant 2. Afhængig af hvordan opbygningen af det nye opfyldte areal sker, vil der på de kystnære dele på sigt kunne udvikle sig strandeng på de arealer, der ikke afhændes til fx landbrugsdrift. Der vil kun udvikles strandeng på lavtliggende kystarealer (ca. 0-2 m over havoverfladen), og udviklingen vil sandsynligvis kræve drift i form af græsning med dyr eller høslæt. På de højere liggende arealer vil der på sigt kunne udvikles strandoverdrev. Strandenge er ofte inddelt i zoner, som opstår, når tidevandet skyller ind over engen. Det danner grundlag for udvikling af forskellige plantezoner. Nederst i den fugtige og mest salte zone, domineres plantevæksten af en eller flere salttålende plantearter og lidt længere oppe på strandengen er der knap så salt og større artsrigdom af salttolerante plantearter. Øverst på strandengen findes grænsen til strandoverdrevet, som starter der, hvor højvandslinjen går til om vinteren. Udvikling af strandeng kræver desuden den rette jordbundstype. Jordbunden i de nedre strandengszoner ved de indre farvande består ofte af en blanding af sediment og tørv oven på sand. Strandenge dannes ved en kombination af plantevækst og sedimentation af finkornede partikler /14-14/. Der vil derfor være ringe sandsynlighed for at udvikle strandeng, hvis kystzonen opbygges af fx muld og/eller lerjord. Det vurderes, at der afhængig af udformning af projektet og drift og pleje af området vil være mulighed for udvikling af strandeng og/eller strandoverdrev ud for lokalitet 6 på dele af det opfyldte område i variant 2. I givet fald vil dette være en positiv påvirkning, da der ikke er beskyttet natur i dette område på nuværende tidspunkt BESKYTTEDE DYREARTER FLAGERMUS De vigtigste ledelinjer i området er selve kystlinjen, som både på Masnedø og Falster udgør en vigtig flyverute for de fleste flagermus. De fleste af arterne bruger endvidere området omkring den eksisterende bro som fourageringsområde, hvor især de lavvandede kystområder er meget rige på insekter. På stille aftener ses store mængder af flagermus således fx omkring Gåbense Havn. De bevoksede baneskråninger har sandsynligvis en vigtig funktion, både som fødesøgningsområde og som flyveruter på langs af banen. Uanset vindretning vil der kunne findes steder med læ, hvor insekterne koncentreres tæt på baneskråningen. På Masnedø findes de fleste træbevoksninger på den sydlige del af øen, hvor baneskråningens bevoksninger udgør en integreret del af det grønne netværk. På Falster danner banelinjen forbindelse mellem Alslev Skov og Gåbense Skov, hvor bredøret flagermus er fundet. Broernes betydning for trækkende flagermus er ukendt og ikke undersøgt i forbindelse med nærværende kortlægning. På grund af Storstrømmens bredde vil det ikke være attraktivt for fx dværgflagermus at krydse farvandet under daglig fødesøgning. Derimod kan der godt tænkes at foregå sæsonvandringer og spredningstræk langs broen på tværs af Storstrømmen. På Masnedø kommer det nye anlæg til at ligge tæt på lokalitet 2 og 10. Her er vand-, brun-, syd-, dværg- og troldflagermus observeret. Der vurderes i dag ikke at være velegnede yngle- og rastesteder for flagermus i de to lokaliteter. Da der ikke er velegnede yngle- og rasteområder for flagermus i området for den nye bane på Masnedø, vurderes projektets påvirkning på flagermus at være mindre, og det er ikke nødvendigt med afværgeforanstaltninger. Fremover vil flagermus fortsat kunne følge kystlinjen langs Masnedø idet Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 173

177 landfæstet er trukket tilbage. På den træbevoksede banedæmning på den sydlige del af Masnedø, hvor drift af banen ophører, vil der fortsat også være gode fourageringsmuligheder for flagermus. På Falster er ledelinjerne på tværs af anlægget ikke særlig veludviklede. Ledelinjerne mellem området ved Gåbense Havn og skovene på Orehoved består af kystlinjen og af veje uden flankerende træbevoksninger. Ændrede vej- og baneforløb forventes derfor ikke at få betydning for de flagermusarter, der er stærkt strukturbundne i deres færdsel rundt i landskabet. Dværgflagermus yngler sandsynligvis i kystområdet på Falster øst for den nye bro og vest for den eksisterende bro, enten i de gamle piletræer langs skrænten eller i husene tæt ved jernbanen. Det vurderes umiddelbart at de store piletræer nær kysten vest for den eksisterende banedæmning kan bevares og fortsat vil blive stående i driftsfasen. I forhold til projektets påvirkning på barrierevirkning og trafikdrab på flagermus så forventes der ikke væsentlige ændringer ved at trafikken flyttes fra den gamle til den nye bro. Påvirkninger af flagermus på grund af øget togtrafik er vurderet i de tidligere VVM undersøgelser og indgår dermed i 0-alternativet for dette projekt. Der vil være mindre påvirkninger af flagermus på grund af øget toghastighed på den ny Storstrømsbro i forhold til på den eksisterende bro, men omfanget af disse påvirkninger vurderes ikke at påvirke områdets økologiske funktion for flagermus. FUGLE Den nye bro vil være placeret tættere på digesvalekolonierne ud for Masnedø Fort. Der vil derfor være mere støj i driftsfasen. Digesvaler yngler ofte i grusgrave med store anlægsaktiviteter, og det vurderes derfor, at arten er mindre følsom overfor støj end de fleste andre fugle. Den væsentligste faktor, som begrænser artens muligheder i Danmark, er adgang til vegetationsløse skrænter, hvor digesvalerne kan bygge deres reder. I forhold til 0-alternativet vil forstyrrelse og støjpåvirkningen fra trafik og forstyrrelse fra færdsel på broen kun blive forøget i umiddelbar nærhed af broen. Trafikstøjen er kontinuerligt forekommende, hvorved fuglene vænner sig til den, ligesom de også vænner sig til togstøj. Påvirkningen fra øget støj vurderes derfor at være mindre/ubetydelig for digesvale og havterne, og der etableres ikke afværgeforanstaltninger. PADDER På Masnedø er der ikke registreret forekomst af padder i de berørte områder, og der bliver ikke inddraget vandhuller. På Falster er der registreret flere arter af padder i vandhul lokalitet nr. 8, som kan blive påvirket, se afsnit om eksisterende forhold for nærmere beskrivelse. Grønbroget tudse i vandhul på Falster, lokalitet 8 I dag ligger vandhullet op af en meget lidt befærdet vej og ca. 150 m fra Storstrømsvej, mens det efter etablering af ny Storstrømsbro vil ligge ca. 50 m fra en vej med ÅDT på ca køretøjer. Afværgeforanstaltninger for at sikre opretholdelse af den økologiske funktionalitet for grønbroget tudse i anlægsfasen og nedrivningsfasen er beskrevet i afsnit Afværgeforanstaltningerne omfatter bl.a. etablering af et indhegnet reservat for grønbroget tudse med ynglevandhuller og egnede rastesteder helt tilpasset grønbroget tudse, etablering af et erstatningsvandhul ved lokalitet 15 og indsamling af tudser. Efter afslutning af nedrivningsfasen skal hegnet omkring tudsereservatet fjernes igen, så tudserne igen kan sprede sig i området. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 174

178 I driftsfasen minder situationen på Nordfalster meget om situationen på Sprogø, den gang arbejdet med Storebæltsbroen blev igangsat (omkring 1990). På det tidspunkt var der en stor bestand af grønbroget tudse på den ene side af den motorvej, som skulle anlægges. Der blev etableret hegn på den ene side af motorvejen, som vendte mod vandhullet. Dette har som tidligere beskrevet virket tilfredsstillende. For at sikre mulighed for at genetablere en fast bestand af grønbroget tudse i lokalitet 8 efter afsluttet anlægsarbejde, og sikre opretholdelse af den økologiske funktionalitet for grønbroget tudse etableres et permanent paddehegn (Figur 14-8) ved lokalitet 8 (på vestsiden af det nye anlæg ved det sydlige landfæste). Paddehegnet etableres så der er passagemulighed under broen ved nordspidsen af dæmningen. Hegnets udstrækning og placering skal fastlægges endeligt, når de nye levesteder for de beskyttede padder er placeret og etableret (forventet m paddehegn). Hegnet skal leve op til de krav, der fremgår af Vejdirektoratets hegnsvejledning. Hegnet skal placeres så dæmningen kan indgå i tudsernes levested på land. Hvis dette ikke er muligt, må man i stedet sikre tudserne permanente levesteder på land på andre måder, fx ved at sikre permanent beskyttelse af det område der skal sikres til tudserne i anlægsperioden. Under forudsætning af, at de afværgende foranstaltninger er gennemført vurderes det at, den økologiske funktionalitet for grønbroget tudse kan opretholdes. Spidssnudet frø og springfrø i vandhul på Falster, lokalitet 8 Der er enkelte registreringer af spidssnudet frø og springfrø i vandhul, lokalitet 8. Det vurderes, at disse arter også vil sikres i området ud fra de samme tiltag, som gennemføres for grønbroget tudse. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø og springfrø herved kan bevares. MARKFIRBEN Ved det nye landfæste på Masnedø (lokalitet 2) er der enkelte velegnede habitater for bilag IV arten markfirben, men arten er dog ikke observeret her. Markfirben er registreret på Masnedø Fort lige øst for lokaliteten, og det er derfor sandsynlig, at arten forekommer her også. En del af dette område vil blive inddraget permanent til selve anlægget. Som beskrevet under beskyttede naturtyper vurderes det, at permanent inddragelse af beskyttet overdrev i et område med potentielle levesteder for markfirben vil medføre moderat påvirkning. Der skal derfor laves afværgeforanstaltninger ved at den del af arealet, som inddrages, erstattes med udlæg af nyt overdrev i forholdet 1:2. Placering af erstatningsoverdrevet er nærmere beskrevet under beskyttede naturtyper. Det nye landfæste på Masnedø etableres så kystskrænten berøres så lidt som muligt og der fortsat vil være passagemulighed langs kystskrænten under broen. Endvidere etableres den sydøstvendte baneskråning som beskrevet i afsnit 14.4 så den er egnet som habitat for markfirben. Bestanden af markfirben ved Masnedø Fort har derved mulighed for at sprede sig til den nye banedæmning. Med de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det at, den økologiske funktionalitet for markfirben kan opretholdes ØVRIGE DYREARTER I forhold til områdets øvrige dyreliv vurderes de beskrevne afværgeforanstaltninger at kompensere inddragelse af levesteder. Projektets barrierevirkning i forhold til mulighed for spredning af dyrene vurderes ikke at være væsentligt ændret i forhold til det eksisterende anlæg. Øget trafikstøj vurderes at medføre en ubetydelig påvirkning af fuglene Referencer /14-1/ Vejdirektoratet (2014): Storstrømsbroen. VVM-redegørelse. Kortlægningsrapport. Fagnotat. /14-2/ Vejdirektoratet (2014): Supplerende kortlægning af padder, udført maj Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 175

179 /14-3/ Danmarks Miljøportal. Danmarks Arealinformation. /14-4/ Danmarks Naturdata /14-5/ Banedanmark 2011: Femern Bælt danske jernbaneanlæg Ringsted-Orehoved. Natur fagnotat. /14-6/ Banedanmark 2011: Femern Bælt danske jernbaneanlæg Orehoved-Holeby. Natur fagnotat. /14-7/ Oplysninger om kortlægning af markfirben i Vordingborg Kommune fra Jens Birk-Møller, Natursekretariatet. /14-8/ Oplysninger om 3 områder, Karen-Marie Vinther-Larsen, Guldborgsund Kommune /14-9/ Artsfredningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. /14-10/ Dansk Ornitologisk Forening, DOF-basen /14-11/ Dansk Pattedyratlas. Red. Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen. Gyldendal /14-12/ Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF. EU habitatdirektivet fra /14-13/ Nordisk Herpetologisk Forenings blad 56. årgang (2013/2014) nr. 2. /14-14/ Peter Vestergaard (2000): Strandenge. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Udgivet i samarbejde med Gads Forlag Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 176

180 15 FORURENET JORD I dette kapitel beskrives kendte jordforureninger samt lokaliteter/arealer, hvor der potentielt kan påtræffes forurening, og på baggrund heraf foretages en vurdering af risikoen for forurening eller spredning af eksisterende forurening i forbindelse med det samlede anlægsprojekt, herunder i de områder, hvor der skal ske afgravninger, påfyldninger, etableres arbejdsarealer mv. Yderligere beskrives og vurderes hvorledes overskudsjord inkl. eventuelt forurenet jord vil blive håndteret og bortskaffet Metode Inden for et større område omkring den nye og den eksisterende Storstrømsbro er der indhentet oplysninger om ejendomme, der er kortlagt efter jordforureningsloven /15-1/ hos Region Sjælland /15-2/, mens afgrænsninger af de områdeklassificerede områder er indhentet fra Danmarks Miljøportal i 2013 /15-3/. Yderligere er der indhentet oplysninger om forureningsundersøgelse ved et tidligere Shell salgsanlæg for motorbrændstof beliggende Brovejen 30 på Masnedø /15-4/. Derudover er der udarbejdet en flyfotoanalyse /15-5/ med gennemgang af luftfotos fra 13 årgange mellem 1945 og 2012, høje målebordsblade fra 1800-tallet samt GEUS overfladekort med henblik på at udpege fokusarealer (dvs. arealer med mulig forurening og mulig blødbund), som kan være i konflikt med den nye bro over Storstrømmen. Resultaterne af flyfotoanalysen /15-5/ medtages i nedenstående opsummering af eksisterende kendskab til forurening. I foråret 2014 er derudover udført indledende jordforureningsundersøgelser af udvalgte vej- og banestrækninger samt udvalgte fokusarealer. Resultatet heraf er ligeledes sammenfattet i det følgende Eksisterende forhold Ved anlæg af den nye bro og nedrivning af den eksisterende bro skal der håndteres jord, som kan forventes at være forurenet. Ud over opbygning af de nye dæmninger til den kommende bro skal der ske jordarbejder i forbindelse med etablering og ombygning af til- og frakørselsveje, nedlæggelse af visse vejstrækninger, anlæggelse af midlertidige arbejdsveje, etablering af arbejdsarealer samt udskiftning af jord i nogle områder af geotekniske årsager (blød bund). Ved nedrivning af den eksisterede bro skal der håndteres store mænger jord, hvis dæmningerne til broen delvis fjernes. En mindre del af dæmningen fjernes mellem broen ved Viaduktvej og dæmningen til den nye bro. Yderligere fjernes eventuelt dæmningen på Falstersiden ned til glacis en omkring kote +4. Derudover skal der håndteres mindre mængder jord i forbindelse med nedlæggelse af eksisterende vej- og banearealer, og i forbindelse med etablering af arbejdsarealer på den sydlige del af Masnedø. Såfremt jorden, som skal håndteres er forurenet, kan den potentielt udgøre en risiko for miljøet, og der er som udgangspunkt restriktioner forbundet med håndtering af forurenet jord. I det følgende gennemgås den foreliggende viden om forureninger eller mulige forureninger indenfor et større område omkring den eksisterende og den nye bro. De kortlagte og områdeklassificerede arealer fremgår af henholdsvis Bilag 6-nord (Masnedø) og Bilag 6-syd (Falster). Områdets overordnede geologi er beskrevet i Kapitel 16 Grundvand. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 177

181 FORURENINGSKORTLAGTE LOKALITETER Forureningskortlagte arealer inddeles på: Vidensniveau 1 (V1) - der er arealer, der potentiel kan være forurenede som følge af de aktiviteter, der har været på arealet (mistanke om forurening) Vidensniveau 2 (V2) - der er arealer, hvor der er konstateret forurening, eller hvor der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening (konkret viden om forurening). På Masnedø og Falster er der flere V1- og V2-kortlagte lokaliteter. I Tabel 15-1 er de kortlagte lokaliteter angivet for de områder, som forventes at blive berørt af de kommende anlægsarbejder. Efterfølgende bekrives de enkelte arealer, der er gennemgået fra nord mod syd. LOKALITETS- NUMMER ADRESSE / BRANCHE KORTLAGT FORURENET MEDIE POTENTIELLE STOFFER / PÅVISTE FORURENINGER Brovejen Masnedøværket. Kraftvarmeværk, deponering af kulflyveaske og kulslagger Masnedøvej 63. Gødningshavnen Vordingborg, færge- og industrihavn med jernbane og brændstofdepot, udlægning af slagger under vej V1, V2 Jord Olie, tungmetaller, tjærestoffer, klorerede opløsningsmidler V1, V2 Jord Olie, tungmetaller, tjærestoffer OM-sag Brovejen 30 (Masnedø), Tidl. benzin- og dieselsalgsstation i perioden Ingen forurening Havnegade 7,9,16,18, Orehoved. Opfyldt område, tidl. færgehavn, olietanke ifm. produktion af trægulve (Junckers), plastproduktion V1, V2 Jord Olie, tjærestoffer og tungmetaller, opløsningsmidler Havnegade 5. Orehoved Tidl. jernbane samt finér- og spånpladefabrik Tabel Kortlagte V1 og V2 ejendomme V1 Tjærestoffer, olie, phenoler LOKALITET (V1 OG V2) Masnedøværket, Brovejen 10-20, 4760 Vordingborg. Masnedøværket er et kraftvarmeværk, der har ligget på lokaliteten siden Området, hvor værket ligger, blev i 2009 kortlagt på V1 på baggrund af aktiviteterne i forbindelse med værket. Derudover blev dele af lokaliteten kortlagt på V2 i 2006 efter fund af olieforurening fra kabelbrud. I 2013 V2-kortlægges den nordvestlige side af lokaliteten, idet der foreligger oplysninger om deponering af kulflyveaske og kulslagger, som i perioden er etableret i to Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 178

182 depoter. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). LOKALITET (V1 OG V2) Gødningshavnen Vordingborg, Masnedøvej 63. V1-kortlagt i 2010 på grund af tidligere jernbane og station samt færge- og industrihavn. Derudover har der været brændstofdepot og gødningsvirksomhed på ejendommen. I forbindelse med brændstofdepotet er der oplysninger om, at der er sket et større spild af benzin. Et mindre areal på havnen er desuden blevet opfyldt efter I 2010 blev en mindre del af grunden ligeledes V2-kortlagt på grund af konstateret olieforurening. Derudover er Masnedøvejens forlængelse kortlagt på V2 i 2010 på grund af, at der er udlagt slagger som bundsikring under vejen. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere, bortset fra matrikel nr. 6 Masnedø, Vordingborg Jorder, hvor der er bolig. LOKALITET OM-SAG NR Der har været benzin- og dieselsalg på ejendommen Brovejen 30, Masnedø umiddelbart nord for den eksisterende Storstrømsbro i perioden Samtlige tekniske installationer og de i alt otte underjordiske tanke samt en fyringsolietank blevet opgravet og fjernet i perioden i forbindelse med nedlæggelse af tankstationen. Detailsalgsanlægget er undersøgt for eventuel forurening af jord og grundvand af Oliebranchens Miljøpulje (OM) i Ved undersøgelsen blev der udført fem boringer, hvoraf tre blev filtersat i grundvand. Der blev udtaget jord- og vandprøver til analyse for indhold af olie (kulbrinter og BTEX), uden at der blev påvist noget indhold. Region Sjælland konkluderer på baggrund af den gennemførte OM forureningsundersøgelse, at der ikke er konstateret forurening fra det tidligere detailsalgsanlæg, og at arealet derfor ikke kortlægges i henhold til jordforureningsloven /15-4/. LOKALITET (V1 OG V2) Opfyldt område, tidligere færgehavn, olietanke i forbindelse med produktion af trægulve (Junckers) og plastproduktion, Havnegade 7,9,16,18, 4840 Nørre Alslev. Lokaliteten er V1-kortlagt i 2001 på grund af opfyldning (kunstig halvø) med muligt forurenede materialer samt den tidligere anvendelse til færgehavn med tilhørende trafikbelastning. Derudover er to områder V2-kortlagt i 2001 på grund af konstateret forurening ved henholdsvis fuelolie og dieselolie. I 2012 blev der på plastvirksomheden spildt flydende polyester indeholdende styren. Spildet er renset op, og Guldborgsund Kommune har godkendt oprensningen. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). LOKALITET (V1) Tidligere jernbane samt finér- og spånpladefabrik, Havnegade 5, 4840 Nørre Alslev. V1-kortlægges i Der har fra 1871 til 1937 været jernbane med risiko for forurening med tjærestoffer fra fx håndtering af kul og koks og fra sveller samt forurening med olie. Fra 1945 til 1986 har der været finér- og spånpladefabrik, med risiko for forurening med phenol fra lim i forbindelse med produktionen. Derudover er der oplysninger om olietanke, og i 2002 blev der konstateret en olieforurening. Det er uvist om olieforureningen er fjernet. Region Sjælland har ikke planer om at undersøge lokaliteten yderligere (ikke offentligt indsatsområde). OMRÅDEKLASSIFICEREDE AREALER Dele af Masnedø er områdeklassificeret, og ved Orehoved på Falster er et areal ligeledes områdeklassificeret. Inden for de områdeklassificerede arealer kan overjorden forventes at være lettere Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 179

183 forurenet med tungmetaller, herunder især bly, samt tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH er). Beliggenheden af de områdeklassificerede arealer fremgår af henholdsvis Bilag 6-nord og Bilag 6-syd. OPFYLDNINGER, VANDHULLER, SØER MV. På Masnedø og i særlig grad på Falster er der ved gennemgang af ældre flyfotos og kort /15-5/ registreret mere end 25 steder, hvor der er/kan være sket opfyldning af lavninger, søer, råstofgrave mv. Det er muligt, at opfyldningerne kan være sket med forurenede materialer. Ved jordarbejder de pågældende steder kan der således være risiko for at påtræffe forurenet jord. Der er ved gennemgangen endvidere fremkommet oplysninger om forekomster af blød bund. Ud over den geotekniske risiko, kan blød bund også potentielt indebære en miljørisiko i forbindelse med opgravning, håndtering og genplacering af materialerne samt ved grundvandssænkning. Risikoen beror på, at mineralet pyrit, som især findes i aflejringer, der er rige på organisk stof (fx eng- og moseaflejringer samt brunkul), kan oxideres til okker og svovlsyre. Udfældningen af okker kan potentielt udgøre en risiko for vandlevende organismer i vandløb og søer. Det kan således være problematisk såfremt der midlertidigt oplægges eller genindbygges okkerpotentielle blødbundsmaterialer nær søer og vandløb, hvortil der vil kunne ske udsivning, eller hvis der udledes okkerholdigt oppumpet grundvand til søer eller vandløb. Søer og vandløb nær projektområdet er beskrevet i Kapitel 17 Overfladevand og fremgår af bilag 9. Ved oplag af okkerpotentielle blødbundsmaterialer nær Storstrømmen forventes der at ske en betydelig fortynding af eventuel udsivning af okker til det marine miljø, og i grundvandet vurderes okker ligeledes ikke at udgøre et miljømæssigt problem. Indenfor blødbundsområderne vil pyritindholdet i jorden samt jernindholdet i porevandet blive undersøgt, før der iværksættes anlægsarbejder eller foretages oplægning af opgravet blødbundsmaterialer. Undersøgelserne udføres med henblik på at vurdere potentialet for pyritoxidation og deraf følgende okkerudvaskning BANEAREALER Ved jernbanedrift er der risiko for, at der kan påtræffes forurening langs banestrækningen (linjekilder) med pesticider fra ukrudtsbekæmpelse, metaller fra slidtage fra hjul, skinner og køreledninger, oliespild/dryp fra togmateriel samt afkast fra tidligere afbrænding af kul/koks og nu diesel. Derudover kan der på ældre strækninger forekomme forurening med tjærestoffer fra imprægnering af gamle jernbanesveller. Ud over disse linjekilder er der også steder langs banestrækninger, hvor der i højere grad kan forventes at være forurenet (punktkilder) nemlig de steder, hvor togene har holdt stille i længere tid, og hvor der derfor i højere grad kan forventes at træffes forurening fra spild og lækage. Det drejer sig om sporskifter, ved stopsignaler, perroner samt rangerområder. Endelig kan der være risiko for forurening ved værksteder/servicearealer og tankningsanlæg i forbindelse med banen. I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der gennemført indledende undersøgelser af dels to smøreanlæg til banen på Masnedø /15-9//15-10/ og et serviceareal/værksted på Masnedø /15-11/. Derudover har Banedanmark undersøgt en del af banestrækningen på Masnedø. På servicearealet blev der i en lagerhal påvist olieforurening stammende fra oliespild fra en nødgenerator og omkring en overjordisk olietank. Derudover blev der påvist lettere forurening med bly samt tjærestoffer/pah er på arealer, hvor der har foregået henholdsvis reparation af biler, rensning af skærver fra jernbanen samt i en opfyldt kælder /15-11/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 180

184 Der er ikke udtaget prøver direkte ved smøreanlæggene, men prøver omkring nærliggende åbne tønder med smøreolie, hvor der var risiko for at der var løbet olieholdigt vand ud viste ikke forurening /15-9, 15-10/. Den visuelle vurdering af forureningen omkring dyserne indikerer, at den anvendte smøreolie ikke er spredt over et større område, og da den anvendte olie er tung og opløseligheden i vand er begrænset, forventes forureningsudbredelsen at være begrænset og muligvis kun udbredt i ballastmaterialerne i sporkassen til jernbanen. Banedanmarks undersøgelser af en del af banestrækningen på Masnedø viste ikke tegn på forurening VEJE Det øverste jordlag langs offentlige vej ( rabatjorden ) indeholder erfaringsmæssigt ofte lettere forurening med bly fra tidligere anvendt blyholdigbenzin, tjærestoffer fra ufuldstændig forbrænding i bilmotorer og udvaskning af tjærestoffer fra asfalten samt oliestoffer fra dryp eller lækage fra bilerne. Men det forekommer erfaringsmæssigt også, at overjorden er ren, eller at der er strækninger med kraftig forurenet overjord. Den underliggende fyld- og råjord er erfaringsmæssigt oftest ren eller lettere forurenet og kun i sjældnere tilfælde kraftigt forurenet. Ved jordarbejder i/ved vejarealer er der således risiko for at træffe forurening i jorden. Der vil blive udført jordarbejder ved veje i forbindelse med ændring af til- og frakørsler til broen. Derudover vil vejbelægningen på den yderste del af dæmningerne op til den eksisterende bro blive fjernet, og på Falster vil den øverste del af dæmningen eventuelt blive fjernet. I forbindelse med VVM-undersøgelsen har Vejdirektoratet gennemført indledende forureningsundersøgelser på udvalgte vejområder, hvor der skal foregå jordarbejder i forbindelse med opførelse af den nye bro og nedrivning af den eksisterende bro. På Masnedø drejer det sig om vejarealet på den nordlige og den sydligere del af øen, og på Falster er der udført forureningsundersøgelser på tre vejstrækninger langs hhv. Storstrømsvej og Gåbensevej. Undersøgelserne viste, at rabatjorden overvejende er uforurenet (klasse 1 /15-14/), mens ca. 1/3 af prøverne var lettere forurenede (klasse2-3) og en enkelt af de 42 prøver viste kraftigere forurening med tunge oliestoffer (kulbrinter på 570 mg/kg). Den kraftige forurening blev påvist i overjorden ved Gåbensevej på Falster, hvor den kommende rundkørsel etableres ØVRIGE OPLYSNINGER OM (MULIG) FORURENING Under den kommende dæmning på Falster ligger en grund, hvor der ifølge flyfotoanalysen /15-5/ formentlig har været campingplads og er salg af campingvogne ( ). Det kan ikke udelukkes, at der kan have foregået aktiviteter, der kan have forårsaget forurening Konsekvenser i anlægsfasen I anlægsfasen skal der håndteres store mængder jord, der vil omfatte såvel forurenet som uforurenet jord. I Kapitel 19, omhandlende affald, er angivet den forventede samlede jordmængde, som afgraves FORURENEDE OG MULIGT FORURENEDE AREALER På kortlagte arealer, vil der på Masnedø blive udført jordarbejder på Masnedøværket, som er kortlagt som muligt forurenet (lokalitetsnr ). Arbejderne vedrører justering af til- og frakørselsveje og udbygning af eksisterende dæmning. På Falster forventes den nordlige del af Orehoved havneområde at blive anvendt i forbindelse med projektet, og havneområdet er muligvis forurenet (kortlagt på vidensniveau 1). Jordarbejderne på havneområdet forventes at være begrænsede. Kommunernes vil blive orienteret om eventuelt jordarbejder indenfor forurenede og mulige forurenede arealer, således det kan afklares, om kommunen stiller særlige krav til jordhåndteringen. Dermed kan det sikres, at jordarbejderne de pågældende steder vil foregå efter retningslinjer som minimerer risikoen for miljøpåvirkning af Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 181

185 omgivelserne. Jordarbejderne indenfor de kortlagte arealer vurderes derfor at ville have mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet, såfremt den forurenede jord håndteres forsvarligt. Indenfor områdeklassificerede områder vil der på den nordlige del af Masnedø komme til at foregå betydelige jordarbejder i forbindelse med anlægsarbejderne. Derudover vil den forventede omfartsvej uden om Orehoved by til havnen delvist skulle føres gennem det områdeklassificerede område i Orehoved, ligesom vejen formentlig vil blive ført gennem de to V1-kortlagte grunde ( og ), hvor der også er risiko for at påtræffe forurening. På såvel Masnedø som Falster skal der desuden foregå jordarbejder inden for andre områder med mulig jordforurening, herunder vej- og banearealer, områder, som kan være opfyldte med forurenede materialer, samt erhvervsarealer med påvist eller mistanke om forurening. Som senere beskrevet vil der blive udarbejdet en jordhåndteringsplan, der vil sikre, at den forurenede jord vil blive håndteret, så den udgør en minimal risiko for miljøet. Jordarbejderne indenfor de muligt forurenede områder vurderes derfor at ville have mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet, såfremt den forurenede jord håndteres forsvarligt. Såfremt undersøgelserne af okkerpotentialet i blødbundsområderne viser, at der kan være problemer med okker i de blødbundsmaterialer, som enten midlertidigt oplægges, indbygges eller udsættes i forbindelse med projektet, vil der blive foretaget nødvendige afværgeforanstaltninger, så vandmiljøet ikke påvirkes. Udover håndtering af forurenet jord kan etablering af dæmninger hen over forurenede grunde/kortlagte arealer også have konsekvenser for miljøet, da en eventuel senere offentlig indsats for undersøgelse og fjernelse af forurening med henblik på grundvandsbeskyttelse kan blive vanskeliggjort. Den kystnære beliggenhed gør, at grundvandet ikke prioriteres som drikkevand, og Region Sjælland forventes ikke at ville undersøge eller oprense de kortlagte grunde. Forud for anlægsarbejdet skal der laves aftaler med hhv. Vordingborg og Guldborgsund kommuner og Region Sjælland, om hvorvidt kendte eller potentielle jordforureninger kan efterlades under dæmningen (fx ikke undersøgte vejarealer eller opfyldte arealer). På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderes en overdækning af de forurenede og mulige forurenede områder at ville have mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet UKENDTE/IKKE KORTLAGTE FORURENINGER Der kan under anlægsarbejderne træffes ukendte (ikke kortlagte) forureninger, der kan stamme fra tidligere aktiviteter, spild, opfyldning med forurenede materialer mv. Såfremt det konstateres, at jorden er forurenet, skal arbejdet i henhold til jordforureningsloven ( 71) standses, og den respektive kommune skal underrettes. Arbejdet kan genoptages efter fire uger, eller når miljømyndigheden har taget stilling til, hvad der skal ske med forureningen. Forinden anlægsarbejderne igangsættes, skal der aftales overordnede retningslinjer for proceduren med håndtering af ukendte forureninger med kommunerne, således at anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt. Eventuelt kan det blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Arealer, hvor der er mistanke om forurening, og som ikke allerede er undersøgt, herunder opfyldte vandhuller og lavninger samt den tidligere campingplads/campingvognssalg, kan forureningsrisikoen vurderes nærmere, såfremt der indhentes historiske oplysninger om de pågældende steder eller udføres forureningsundersøgelser. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 182

186 TILFØRSEL AF UDEFRA KOMMENDE JORD/SEDIMENTER De store mænger jord/fyldmængder, der skal tilføres dæmningerne, vil primært at være udefra tilførte materialer. Såfremt disse er forurenede, skal der indhentes tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven hos de respektive kommuner /15-6/ JORDHÅNDTERING Jorden vil i anlægsarbejdet blive håndteret forskriftsmæssigt i henhold til gældende lovgivning, og placering, opbygningen og driften af eventuelle mellemoplag af jord vil blive aftalt med de respektive kommuner. Afgravning og flytning af jord bort fra et areal, som anvendes som offentlig vejareal og områder inden for områdeklassificeringen samt kortlagte arealer, dvs. jord, der som udgangspunkt opfattes som forurenet, er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens /15-7/ bestemmelser. Dette betyder blandt andet, at jordflytninger skal anmeldes til kommunen. Inden jordarbejderne påbegyndes, udarbejdes jordhåndteringsplaner, som godkendes af miljømyndighederne. I forbindelse med selve håndteringen af forurenet jord vurderes der teoretisk at kunne være følgende miljøpåvirkninger: Spredning af forurenet jord via støv fra gravning i forurenet jord Spredning af forurenet jord via støv fra uafdækkede jordoplag i tørre perioder Spredning af forurenet jord som følge af transport af jorden fra opgravningssted (fra lad og materiel) Afdampning af forureningskomponenter (flygtige) i forbindelse med opgravning af forurenet jord og transport af jorden Udvaskning af forureningskomponenter (opløselige/mobile) fra eventuelle mellemoplag af jord I den konkrete planlægning af anlægsarbejdet skal der tages højde for disse miljøpåvirkninger. Det skal i hele processen tilstræbes, at jord flyttes så få gange som muligt, og at jorden transporteres over kortest mulig afstand. Forurenet jord transporteres på overdækkede lad eller i containere, og færdselsveje ind og ud af arbejdsområderne skal renholdes. Endvidere skal der træffes foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener fx ved befugtning af jorden i tørre perioder. Generelt forventes den jord, der skal håndteres i broprojektet at være uforurenet eller lettere forurenet med immobile stoffer, det vil sige stoffer, som ikke afdamper eller udvaskes til grundvandet. De forventede forureningsstoffer (tungmetaller, tunge olier og tjærestoffer/pah er) er alle svært nedbrydelige eller ikke nedbrydelige, hvorfor en spredning af jordforureningen vil være langvarig. Eventuelle forureninger findes dog allerede i jorden og forventes overvejende i de terrænnære jordlag, så en lokal spredning vurderes ikke at ville påvirke den generelle miljøtilstand i lokalområdet. Ved sikring mod spredning af forurenet jord via støv i forbindelse med gravearbejder, transport og eventuelt oplag, vurderes der at være mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet. Jord, som opgraves fra områder, der ikke er kortlagte, områdeklassificerede eller vejarealer, kan som udgangspunkt betragtes som ren og anvendes eller bortskaffes frit. Dog kan jordmodtager stille krav til analyser af jorden. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 183

187 MELLEMOPLAG OG GENBRUG AF OVERSKUDSJORD I forbindelse med anlægsarbejderne vil der blive afgravet jord inkl. muldjord for at gøre plads til nye veje, arbejdsarealer og dæmningerne. Opgravet jord, som forventes at kunne anvendes i projektet, vil blive oplagt i enten midlertidige jordoplag eller direkte genindbygget/udlagt i forbindelse med eksempelvis terrænregulering. Mellemoplag af jord vil som udgangspunkt ske indenfor de arealer, som udpeges til midlertidige jorddepoter og midlertidige udsætningsarealer for jord (se Figur 3-7 og 3-8). Såfremt jorden ikke forventes forurenet, er der som udgangspunkt ikke miljømæssige begrænsninger for etablering af mellemoplag eller permanent indbygning/genanvendelse af jorden. Der kan dog være plan-, natur- eller kulturmæssige begrænsninger af hensyn til landbrugs- og naturbeskyttede områder eller områder, hvor der er arkæologiske eller kulturarvsinteresser (se Kapitel 9 Arkæologi og kulturarv). Midlertidige oplag eller permanent indbygning/genanvendelse af forurenet jord kræver derimod en tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller i særlige tilfælde 33. I tilladelserne vil kommunerne stille vilkår, således at projektet ikke påvirker miljøet i uacceptabel grad. Det vurderes således, at eventuelt mellemoplag og genindbygning af forurenet jord kun vil have mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet. Tilladelse til genindbygning gives ofte kun til lettere forurenet jord med immobile stoffer som tunge oliekomponenter, PAH og metaller, og den gives i reglen kun til en egentlig nyttiggørelse, hvor jorden erstatter et forbrug af ren jord. Tilladelserne vil typisk kræve, at jorden er klassificeret, og at der er udarbejdet en risikovurdering i forhold til den konkrete genanvendelse. Kun jord, som forventes at kunne genanvendes (dvs. jord med forureningsindhold, som ikke udgør en risiko for mennesker eller miljø), forventes at blive lagt i mellemdepot. Kraftigt forurenet jord, som af miljømæssige årsager ikke kan genindbygges, vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg GRUNDVANDSSÆNKNING De foreliggende oplysninger om forurening og mulig forurening har ikke tilvejebragt oplysninger om væsentlige mobile forureninger i nærheden af de kommende anlægsarbejder. Eventuelle grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejderne vurderes derfor ikke at indebære risiko for forureningsspredning eller øget miljøbelastning med miljøfremmede stoffer. Jf. Kapitel 16 Grundvand kan det blive nødvendigt at foretage midlertidige grundvandssænkninger omkring landfæstet på Masnedø for at tørholde byggegruben. Tørholdelsen vil bestå i løbende bortpumpning af indtrængende grundvand. På grund af den kystnære placering og den relativt store afstand til de mulige blødbundsområder på den nordligste del af Masnedø nær Masnedsundbroen vurderes det ikke sandsynligt, at der vil opnås en grundvandssænkning i blødbundsområderne, og dermed vil der ikke ske en øget pyritoxidation RISIKO FOR NY FORURENING I projektets anlægsfase kan der være risiko for, at der sker spild med olieprodukter ved tankning af entreprenørmaskiner, spild eller lækage omkring mobile entreprenørtanke eller spild, hvis hydraulikslanger springer/lækker. Endvidere kan der være risiko for forurening med olie og øvrige kemikalier ved oplag og anvendelse af sådanne på arbejdsarealerne. Risikoen for forurening kan minimeres ved, at entreprenørtanke etableres på spildbakker eller ved at stille tankene i containere med opsamling, som samtidig giver ekstra sikring mod skader ved påkørsel. Tankene Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 184

188 bør i øvrigt flyttes så lidt som muligt. Endvidere skal entreprenørmaskiner og udstyr vedligeholdes, så brud på hydraulikslanger og andre spild forhindres, og der skal stilles krav til entreprenørens generelle opbevaring af kemikalier. Der udarbejdes en beredskabsplan for anlægsfasen, som skal følges i tilfælde af spild. Såfremt der opstår en ny forurening i forbindelse med anlægsarbejderne, vurderes en hurtig og effektiv oprensning af kunne sikre, at der kun vil forekommen en mindre eller neutral påvirkning af miljøet Konsekvenser i nedrivningsfasen Ved nedrivning af den eksisterede bro skal der håndteres såvel forurenet som uforurenet jord. I Kapitel 19 Affald, er angivet den forventede samlede jordmængde, som afgraves. Det forventes, at der skal håndteres mindre mængder jord i form af overjord, rabatjord og vejkassejord i forbindelse med nedlæggelse af eksisterende vej- og banearealer, og der kan forventes at blive oprettet arbejdsarealer indenfor områdeklassificerede områder på den sydlige del af Masnedø. Gravearbejder og jordhåndtering indenfor eksisterende vejarealer og områdeklassificerede områder, der som udgangspunkt betragtes som lettere forurenede, skal håndteres i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen /15-6/ FORURENEDE OG MULIGT FORURENEDE AREALER Der foreligger ikke oplysninger om, at jorden i dæmningerne er forurenet, hvilket ligeledes ikke vurderes særlig sandsynligt, da broen blev etableret i 1930 erne, hvor omfanget af jordforurening på Sydsjælland og Falster formodes at have været lille. Håndtering af jord fra dæmningerne vurderes derfor at ville have mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet. På den sydlige del af Masnedø er det muligt, at der vil komme til at foregå jordarbejder på den grund, hvor der tidligere har været benzinstation og som i dag anvendes til serviceareal i forbindelse med vedligeholdelse af broen. Undersøgelser har vist, at jorden enkelte steder er forurenet. Såfremt der skal foregå jordarbejder indenfor de forurenede områder, vurderes det, at der ved forsvarlig håndtering af jorden kun vil være en mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet. På Falster er området umiddelbart omkring den eksisterende bro hverken kortlagt som forurenet, potentielt forurenet eller områdeklassificeret. Ved nedlæggelse af banearealer forventes svellerne og skærver at blive fjernet, mens der ved nedlæggelse af vejarealer vil ske en fjernelse af belægninger, vejkassen samt overjorden fra vejrabatten. Håndteringen af disse materialer er beskrevet i Kapitel 19 om affald. Bane - og vejkasser kan være forurenede, mens den underliggende jord kun i begrænset omfang forventes at være forurenet. Fjernelse af de angivne materialer samt efterladelse (eller fjernelse) af de underliggende materialer vurderes kun vil have en mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet. Såfremt arealanvendelsen senere ændres til mere følsom anvendelse vil kommunen eventuelt stille vilkår til sikring mod kontakt med forurenet jord UKENDTE/IKKE KORTLAGTE FORURENINGER Der kan under anlægsarbejderne træffes ukendte (ikke kortlagte) forureninger, der kan stamme fra tidligere aktiviteter, spild, opfyldning med forurenede materialer mv., som ikke tidligere er registreret. Håndtering af ukendte og ikke kortlagte forureninger i nedrivningsfasen er identisk med anlægsfasen for en ny bro, og er således nærmere beskrevet under konsekvenser i anlægsfasen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 185

189 JORDHÅNDTERING Jorden vil i anlægsarbejdet blive håndteret forskriftsmæssigt i henhold til gældende lovgivning, og placering af eventuelle mellemoplag af jord vil blive aftalt med de respektive kommuner. Regler og krav vedr. jordhåndtering i nedrivningsfasen er identisk med anlægsfasen for en ny bro, og er således nærmere beskrevet under konsekvenser i anlægsfasen MELLEMOPLAG OG GENBRUG AF OVERSKUDSJORD I forbindelse med anlægsarbejderne kan der blive afgravet jord inkl. muldjord i forbindelse med nedlægning af veje, ved delvis fjernelse af dæmningerne eller for at gøre plads til arbejdsarealer. Opgravet jord, som forventes at kunne anvendes i projektet, vil blive oplagt i enten midlertidige jordoplag eller direkte genindbygget/udlagt i forbindelse med eksempelvis terrænregulering. Mellemoplag af jord vil som udgangspunkt ske indenfor de arealer, som udpeges til midlertidige jorddepoter og midlertidige udsætningsarealer for jord (se figur 3-7 og 3-8). Såfremt jorden ikke forventes forurenet, er der som udgangspunkt ikke miljømæssige begrænsninger for etablering af mellemoplag eller permanent indbygning/genanvendelse af jorden. Der kan dog være plan-, natur- eller kulturmæssige begrænsninger af hensyn til landbrugs- og naturbeskyttede områder eller områder, hvor der er arkæologiske eller kulturarvsinteresser (se Kapitel 9 Arkæologi og kulturarv). Midlertidige oplag eller permanent indbygning/genanvendelse af forurenet jord kræver derimod en tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller i særlige tilfælde 33. I tilladelserne vil kommunerne stille vilkår, således at projektet ikke påvirker miljøet i uacceptabel grad. Det vurderes således, at eventuelt mellemoplag og genindbygning af forurenet jord kun vil have mindre eller ubetydelig påvirkning af miljøet. Tilladelse til genindbygning gives ofte kun til lettere forurenet jord med immobile stoffer som tunge oliekomponenter, PAH og metaller, og den gives i reglen kun til en egentlig nyttiggørelse, hvor jorden erstatter et forbrug af ren jord. Tilladelserne vil typisk kræve, at jorden er klassificeret, og at der er udarbejdet en risikovurdering i forhold til den konkrete genanvendelse. Kun jord, som forventes at kunne genanvendes (dvs. jord med forureningsindhold, som ikke udgør en risiko for mennesker eller miljø), forventes at blive lagt i mellemdepot. Kraftigt forurenet jord, som af miljømæssige årsager ikke kan genindbygges, vil blive bortskaffet GRUNDVANDSSÆNKNING De foreliggende oplysninger om forurening og mulig forurening har ikke tilvejebragt oplysninger om væsentlige mobile forureninger i nærheden af de kommende anlægsarbejder. Eventuelle grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejderne vurderes derfor ikke at indebære risiko for forureningsspredning RISIKO FOR NY FORURENING I projektets anlægsfase kan der være risiko for, at der sker spild med olieprodukter ved tankning af entreprenørmaskiner, spild eller lækage omkring mobile entreprenørtanke eller spild, hvis hydraulikslanger springer/lækker. Endvidere kan der være risiko for forurening med olie og øvrige kemikalier ved oplag og anvendelse af sådanne på arbejdsarealerne. Risikoen for forurening kan minimeres ved at entreprenørtanke etableres på spildbakker eller ved at stille tankene i containere med opsamling, som samtidig giver ekstra sikring mod skader ved påkørsel. Tankene Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 186

190 bør i øvrigt flyttes så lidt som muligt. Endvidere skal entreprenørmaskiner og udstyr vedligeholdes, så brud på hydraulikslanger og andre spild forhindres, og der skal stilles krav til entreprenørens generelle opbevaring af kemikalier. Der udarbejdes en beredskabsplan for anlægsfasen, som skal følges i tilfælde af spild. Såfremt der opstår en ny forurening i forbindelse med anlægsarbejderne, vurderes en hurtig og effektiv oprensning af kunne sikre, at der kun vil forekommen en mindre eller neutral påvirkning af miljøet Konsekvenser i driftsfasen Der forventes ikke at være påvirkninger fra forurenet jord i driftsfasen. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. Derudover vurderes trafik på veje at kunne biddrage til diffus jordforurening, men driften af den nye Storstrømsbro og tilhørende nye veje vurderes ikke at ville bidrage til yderligere forurening i forhold til andre vej- og baneanlæg. Påvirkningerne herfra vurderes derfor at være ubetydelige Referencer /15-1/ Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (LBK 1427 af 14/12/2009). /15-2/ Materiale tilsendt i mail fra Jordforurening, Regional Udvikling, Region Sjælland, 18., 21. og 22. november /15-3/ Udtræk fra Danmarks Miljøportal november 2013: /15-4/ Materiale vedr. OM-sag nr , Brovejen 30, 4760 Vordingborg, herunder undersøgelsesrapport af 23/06/2010, Brev vedr. afslutning af OM-sag og brev vedr. ikkekortlægning af ejendommen af 23/09/2010. /15-5/ Vejdirektoratet: 932 Masnedø Falster Storstrømsbroen. Gennemgang af flyfotos. Udarbejdet af SOILPLAN, november 2013 og marts 2014 /15-6/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK 879 af 26/6/2010). /15-7/ Bekendtgørelse af lov om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (LBK 1479 af 12/12/2007). /15-8/ Vordingborg Kommune (2013): Forslag Lokalplan nr. H , Vesthavnen, Masnedø, November /15-9/ Vejdirektoratet Storstrømsbroen - Orienterende forureningsundersøgelse, Fokusareal: Banedanmark Smøreanlæg Syd. Udarbejdet af NIRAS. /15-10/ Vejdirektoratet Storstrømsbroen - Orienterende forureningsundersøgelse, Fokusareal: Banedanmark Smøreanlæg Nord. Udarbejdet af NIRAS. /15-11/ Vejdirektoratet Storstrømsbroen - Orienterende forureningsundersøgelse, Fokusareal: Banedanmark Serviceareal. Udarbejdet af NIRAS. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 187

191 /15-12/ Vejdirektoratet Storstrømsbroen - Orienterende forureningsundersøgelser, - fokusareal 932 Masnedø - Falster. Udarbejdet af NIRAS. /15-13/ Miljøstyrelsen. Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Opdateret maj 2014 /15-14/ Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. April 2001 med senere rettelser - senest i september Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 188

192 16 GRUNDVAND Det beskrives og vurderes, hvilke konsekvenser Storstrømsbroprojektet vil have på drikkevandsinteresser og grundvandsressourcen, herunder indvindingsboringer, der skal nedlægges på grund af ændret arealanvendelse Metode Den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse er baseret på Naturstyrelsens kortlægning af grundvandsressourcen på Falster /16-1/ og Sydsjælland /16-2/ samt DK Modellen /16-3/. Herudover er der anvendt boringsoplysninger fra GEUS boringsdatabase Jupiter /16-4/. Den nye Storstrømsbro ligger geografisk i Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forslag til statslig vandplan for dette område er i juni 2013 sendt i offentlig høring med svarfrist 23. december 2013 /16-5/. Når vandplanen er vedtaget vil den erstatte Regionplan 2005 for det tidligere Storstrøms Amt /16-6/, der i henhold til planlovens 3 /16-7/ har retsvirkning som et landsplandirektiv, indtil vandplanerne træder i kraft. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD er udpeget i Regionplan 2005 /16-6/, men i forslaget til den statslige vandplan Hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet /16-5/ fremgår det, at disse områder løbende kortlægges i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning, som afsluttes i Derudover fremgår det også, at der skal udpeges nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og generelle indsatsområder (IO). OSD, OD, NFI og IO er beskrevet på baggrund af data fra Danmarks Miljøportal /16-8/. Vandindvindingsstruktur er beskrevet på baggrund af Forslag til Vandforsyningsplan for Vordingborg Kommune /16-9/ og Vandforsyningsplan for Guldborgsund Kommune /16-10/ Eksisterende forhold GEOLOGI Landskabet i området omkring den nye Storstrømsbro er dannet under den sidste istid, og udgøres primært af småbakket morænelandskab. Ved Vordingborg ligger terrænet omkring kote +5. På Masnedø ligger terrænet omkring kote +4, og på Falster ligger terrænet omkring kote +5 ved kysten hvorefter det stiger til omkring kote +40 ca. fire km inde i landet. På Figur 16-1 er vist et konceptuelt geologisk tværsnit gennem området, hvor broen ønskes placeret, baseret på DK Modellen /16-3/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 189

193 Figur Konceptuelt geologisk profilsnit gennem Vordingborg, Masnedø og det nordlige Falster De prækvartære aflejringer består af skrivekridt. Prækvartæroverfladen har et ujævnt relief og ligger omkring kote -20 til -33. Mægtigheden af skrivekridtet er ca. 400 meter. Over skrivekridtet findes vekslende glaciale aflejringer, som primært består af moræneler/smeltevandsler med varierende indslag af smeltevandssand. Sandlagene er ikke sammenhængende. Derudover findes også spredte postglaciale aflejringer bestående af tørv og gytje /16-1/ og /16-2/ DRIKKEVANDSINTERESSER Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er områder, hvor grundvandet skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at særligt grundvandstruende aktiviteter ikke må placeres inden for disse områder /16-5/. I henhold til Miljøportalen /16-8/ er hele Masnedø og den kystnære del af det nordlige Falster udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Området længere væk fra kysten er udpeget område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (se Bilag 7) INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Den sydligste del af Vordingborg og Masnedø ligger uden for OSD, og dermed også uden for de områder, hvor der udføres statslig grundvandskortlægning. Der skal derfor heller ikke udarbejdes en indsatplan for grundvandsbeskyttelse i disse områder. Den nordlige del af Falster er beliggende i Kortlægningsområde Nord- og Midtfalster, hvor Naturstyrelsen er i gang med at udføre kortlægning /16-1/. Det er efterfølgende Guldborgsund Kommune, som står for udarbejdelsen af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 1 Rapport 517 s. 190

Storstrømsbroen. Nedrivning VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Nedrivning VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Nedrivning VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 OKTOBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING, VVM- UNDERSØGELSE TEKNISK BESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Vejdirektoratet. Februar 2014 VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO OG NEDRIVNING AF DEN EKSISTERENDE. Kortlægningsrapport

Vejdirektoratet. Februar 2014 VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO OG NEDRIVNING AF DEN EKSISTERENDE. Kortlægningsrapport Vejdirektoratet Februar 2014 VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO OG NEDRIVNING AF DEN EKSISTERENDE Kortlægningsrapport PROJEKT Ny Storstrømsbro Kortlægningsrapport Vejdirektoratet Projekt nr. 214379

Læs mere

Storstrømsbroen. Støj og vibrationer VVM-redegørelse. Rapport 518-2014

Storstrømsbroen. Støj og vibrationer VVM-redegørelse. Rapport 518-2014 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Rapport 518-2014 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Rapport 518-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-34-3 ISBN: 978-87-93184-33-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2014

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tidsplan og anlægsoverslag. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Tidsplan og anlægsoverslag. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Tidsplan og anlægsoverslag Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A0237558002 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET PSS KONTROLLERET LTS GODKENDT LHE Ny

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Broløsninger. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Broløsninger. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Broløsninger Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A0237557002 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET JGIM KONTROLLERET TVE GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Muligheder for at renovere Storstrømsbroen. - Fagnotat "Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger" Storstrømsbroen

Muligheder for at renovere Storstrømsbroen. - Fagnotat Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Storstrømsbroen Muligheder for at renovere Storstrømsbroen - Fagnotat "Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger" Storstrømsbroen Muligheder for at renovere Storstrømsbroen Fagnotat "Vurdering af levetid,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3. 1 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. august 2013 J.nr.: NMK-34-00280 Ref.: Hanne Marie Motzfeldt, HAMMO-NMKN AFVISNING af klage over Københavns Kommunes

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN NOVEMBER 2014 YARA DANMARK GØDNING A/S ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN VVM-ANMELDELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014 Teknisk dialog Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Dagsorden Den nye Storstrømsbro Fjordforbindelsen Frederikssund Udbudsstrategi

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Sønderborg Kommune 24. august 2015 Projektbeskrivelse jf. anmeldelse Til at understøtte den generelle udvikling af Sønderborg Nordhavn etableres et p hus

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Cityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009

Cityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009 v/ Trianglen og v/ Vibenshus Runddel Deltagere fra Metroselskabet: Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Henrik Weiersøe Jensen, landinspektør, rådgiver for Metroselskabet Lotte

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 20.02.2014 Anne Mette Bach-Jacobsen,

Læs mere

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted Informationsmøde den 10. oktober 2012 Den nye bane København-Ringsted Program 19.00-19.15 Velkomst 19.15-20.15 Præsentation af projektet 20.15-21.00 Spørgehjørner Trafikomlægninger Ledningsomlægninger

Læs mere

Version 1.0, d. 2014.02.14

Version 1.0, d. 2014.02.14 Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Dato: 1. maj 2012. Før du bygger. Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk

TEKNIK OG MILJØ. Dato: 1. maj 2012. Før du bygger. Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk Dato: 1. maj 2012 TEKNIK OG MILJØ Før du bygger Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse Affald 1 Jordforurening 2 Bygge- og anlægsarbejder på kortlagte

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Modtagelse og miljø behandling (neddeling, klipning og opskæring) af letjern,

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Ny version fra den 15.december 2014. Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø.

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø. #BREVFLET# Click here to enter tet. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Industribejdsning Nord ApS Assensvej 4 9220 Aalborg Øst Sendt til: srn@industribejdsning.dk 23.

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Flytning af broer - en ny disciplin

Flytning af broer - en ny disciplin ÅBNING ODENSE - KVÆRNDRUP (Åbning16.september) Af Projektchef Niels Jørgensen, Bro & baneprojekter, Gimsing & Madsen A/S nj@gimsing.dk Flytning af broer - en ny disciplin I forbindelse med etableringen

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej

Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology 23. september 2013 Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 1 of 15 Foreløbigt

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Dato September 2013 VVM-ANMELDELSE DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen

Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-061-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere