SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN

Transkript

1 Til Sundhedsstyrelsen Fra Horsens Kommune Dokumenttype Slutrapportskabelon Dato SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN

2 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 1 INDHOLD 1. Indledning En god start - sammen i Horsens Kommune Metodeafsnit 3 2. Sammenfatning Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Fagpersonernes tilegnelse af kvalifikationer Indsatsens metodeintegritet Indsatsens resultater for forældre og børn Indsatsen efter projektets ophør Anbefalinger 5 3. Organisering af indsatsen Organisering af indsatsen Opsporing, rekruttering og visitation Ledelsens rolle Analyse og vurdering af samarbejdet i projektet Delkonklusion Implementering af indsatsen Indsatsgruppen karakteristika Uddannelse af underviserne Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Metodeintegritet Analyse, vurdering og delkonklusion Effekten af indsatsen Effekter hos forældrene Effekter hos børnene Gennemførelse og effekt Initiativer for at fastholde deltagelse Identificerede strukturelle og processuelle barrierer Metodeintegritet og effekt Analyse, vurdering og delkonklusion Forankring af indsatsen Fokus på forankring undervejs Tiltag Barrierer og drivkræfter Videreførelses af indsatsen Analyse og vurdering Delkonklusion Konklusion Anbefalinger 36

3 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 2 1. INDLEDNING Denne rapport udgør evalueringen af projektet En god start sammen i Horsens Kommune. En god start sammen er et forældreuddannelsesprogram, igangsat og finansieret af Sundhedsstyrelsen. Ud over Horsens Kommune deltager Glostrup, Hjørring, Høje Tåstrup, Lolland, Nyborg, Odense, Syddjurs, Tønder og Vordingborg Kommuner. Ved projektets afslutning skal hver af de deltagende kommuner udarbejde en evaluering inden for rammerne af et fælles evalueringsdesign. I evalueringsdesignet indgår evalueringens hovedspørgsmål, som er som følger: Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn? I hvilket omfang fagpersoner tilegner sig de fornødne kvalifikationer? Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet? Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen? I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør? Evalueringen er foretaget i et samarbejde mellem projektleder (ledende sundhedsplejerske) og en intern evaluator. 1.1 En god start - sammen i Horsens Kommune Formål, indhold og teoretisk grundlag Formålet for En god start sammen har ifølge Sundhedsstyrelsens udbudsmateriale været: at styrke forældrenes evne til - At varetage spædbarnets behov for tryghed, pleje og omsorg og dermed barnets sundhed - At handle samme til barnets bedste - At skabe netværk i lokalområdet Det teoretiske grundlag for indsatsen har været dels Leksand modellen, dels et canadisk program: Right from the start samt erfaringerne fra forældreprogrammet Klar til barn. Indholdsmæssigt har kernen i indsatsen været et forældrekursus bestående af i alt 11 mødegange fra sidst i graviditeten indtil barnets 2½ år. Dertil kommer en række værkstedsaktiviteter, mulighed for ekstra besøg af egen sundhedsplejerske, da barnet var 1-3 år, mulighed for Marte Meo samt et tilbud om 2½ års besøg til alle. Målgruppe Målgruppen var i første omgang gravide i 3 skoledistrikter i Horsens Kommune, målgruppen blev udvidet til at omfatte alle gravide i Horsens Kommune i rekrutteringsperioden.

4 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 3 Antal uddannede instruktører/undervisere Der er uddannet 4 sundhedsplejersker og 2 jordemødre i arbejdet med En god start sammen. Desuden er de samme 4 sundhedsplejersker, en kostfaglig medarbejder samt en Familiebehandler uddannet i Let Vejen. De uddannede medarbejdere har været instruktører på alle hold i hele projektperioden. Antal hold Der blev oprettet 13 hold. Hold 5 blev lukket ned efter 6. undervisningsgang pga. deltagernes frafald. Hold 13 indgår ikke evalueringen, da forløbet ikke var afsluttet på det tidspunkt, hvor evalueringen skulle udarbejdes. Undervisningsforløbet er gennemført for egne midler efter afslutningen af projektperioden. Antal deltagere Der har i alt været tilmeldt 94 børn og 177 forældre (inkl. hold 13). Heraf har 91 været mødre og 86 har været fædre. Der er frameldt 26 børn og 47 forældre, heraf 25 mødre og 22 fædre. Værkstedsaktiviteter Det har ikke været muligt at differentiere mellem dem, der har/ikke har deltaget i værkstedsaktiviteter. Dels har der været meget lav deltagelse, dels har de, der har deltaget, ikke besvaret alle spørgeskemaerne. Tabellen nedenfor illustrerer problemstillingen. Tabel 1.1 Antal deltagere på vægtstopkursus Vægtstopkursus Let vejen Hold Hold Hold (ingen endline data) Hold tilmeldt men deltog ikke Hold Hold (ingen endline data) Hold 8 1 (men deltog ikke i hele forløbet) 0 Hold Hold Hold Hold Metodeafsnit Den største udfordring ved analyse af effekterne har været, at mange af forældrene kun har besvaret nogle af spørgeskemaerne. Meget få forældre har besvaret samtlige spørgeskemaer. Det medfører, at sammenligningerne over tid kun dækker en del af de deltagende forældre. Antal respondenter er derfor også meget lavt, når der opdeles på hold. Der er alene vist resultater fra første og sidste måling af sociale relationer og forældreopfattelse. Både mødrene og fædrene har udfyldt spørgeskemaer. Derfor er analysen foretaget både for alle under ét og for mødre og fædre. I Rambølls evalueringsdesign er der ikke fastlagt en beregning af score vedrørende sociale relationer. Set i lyset af mængden af spørgsmål og sammenholdt med, at der ønskes en opdeling på hold, har vi valgt at beregne en samlet score for sociale relationer. Det vil væ-

5 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 4 re meget vanskeligt at få overblik over resultaterne via simple frekvenstabeller for hvert spørgsmål. Scoren er beregnet som følger: For spørgsmålene 4 og 5 scores svarkategorierne som følger: Har ingen = 0 Aldrig =1 Sjældnere end én gang om måneden = 2 Én til tre gange om måneden = 3 Ca. én gang om ugen = 4 Flere dage om ugen = 5 For spørgsmål 6-9 scores svarkategorierne som følger: Har ingen = 0 Aldrig = 1 Sjældent = 2 Af og til = 3 Ofte = 4 Altid = 5 Den maksimale score for spørgsmål 4 og 5 er 25 (da de skal svare for 5 forskellige persongrupper). Den maksimale score for spørgsmål 6 til 9 er 30 (da de skal svare for 6 forskellige persongrupper). Da spørgsmål 8 og 9 er negativt formuleret, er disse spørgsmål præsenteret som den maksimale score [30] minus summen af score. Således er en høj score for alle mål forbundet med noget positivt. For hvert spørgsmål er der beregnet en gennemsnitsscore, og den samlede score for sociale relationer er summen af gennemsnitsscore for hvert af de 6 spørgsmål. Signifikanstest Hvad angår analysen af forældreopfattelse, tilknytning og sociale relationer er anvendt testing paired differences som test af, om de viste ændringer er signifikante. I de enkelte tabeller er vist p-værdien dvs. sandsynligheden for at den viste ændring beror på tilfældigheder. Ændringer som har en p-værdi på 5% eller derunder benævnes i evalueringen som signifikant. På grund af det lave antal deltagere pr. hold, er der generelt kun foretaget signifikanstest for resultaterne for alle deltagerne under ét dvs. for mødre + fædre, mødre og fædre. Test for sammenhæng For at belyse sammenhængen mellem metodeintegritet og effekter, er der beregnet korrelationskofficienter (Pearsons r). For forældreopfattelse, sociale relationer og tilknytning er korrelationen beregnet på baggrund af de gennemsnitlige ændringer i score. For CBCL er beregningen baseret på de opnåede scores.

6 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 5 2. SAMMENFATNING 2.1 Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Der er gjort en meget stor indsats for at rekruttere bredt og et tilstrækkeligt antal deltagere, men metoden til at nå dette mål har vi ikke nået at finde indenfor den tid, det var muligt at rekruttere. En længere tidshorisont, hvor kurset var nået at blive kendt, havde muligvis kunnet hjælpe lidt. 2.2 Fagpersonernes tilegnelse af kvalifikationer Fagpersonerne har tilegnet sig og vedligeholdt deres kvalifikationer. Der har været stabilitet i gruppen af undervisere, hvorfor de har opbygget meget erfaring. 2.3 Indsatsens metodeintegritet Metodeintegriteten har varieret både på tværs af holdene og på tværs af undervisningsgangene. Der har ikke kunnet påvises, at metodeintegriteten har betydning for de opnåede effekter. Det stemmer godt overens med, at afvigelserne netop har været situationsbestemte og begrundet i konkrete behov, som underviserne har mødt i undervisningssituationen. 2.4 Indsatsens resultater for forældre og børn Evalueringen af En god start sammen i Horsens viser en rækker ændringer i de valgte effektmål. Det er dog ikke muligt at konkludere, om det er kurset, som har skabt ændringerne, da der ikke er noget sammenligningsgrundlag. Samtidig er det vigtigt at have in mente, at resultaterne ikke er dækkende for samtlige deltagere, da en stor andel af deltagerne ikke indgår i effektmålingerne. Med ovennævnte forbehold viser evalueringen følgende resultater: Forældre Mødrenes forældreopfattelse har udviklet sig signifikant i positiv retning i kursusperioden, mens fædrenes forældreopfattelse kun har ændret sig marginalt, og ændringen er ikke signifikant. Hvad angår udviklingen i forældrenes sociale relationer kan der ikke spores signifikante ændringer. Men deltagerne har i stor udstrækning dannet netværk med hinanden. Evalueringen viser, at deltagernes viden om kost er ændret i positiv retning, hvorimod motionsvanerne er blevet forringet en smule. Fædrenes deltagelse har været et stort plus i projekt. Det har haft betydning for fædrenes og mødrenes indbyrdes dialog om forældreskabet. Børnene Børnenes adfærdscore ligger en smule over normtallene, men ifølge underviserne adskiller børnene sig ikke generelt fra børn på samme alder. Fædrenes vurdering af børnenes tilknytningsevne stiger signifikant mellem de to målinger. Mødrenes vurdering stiger også, men ikke signifikant. Målingerne har således vist, at mødrene og fædrene vurderer barnets tilknytningsevne forskelligt. 2.5 Indsatsen efter projektets ophør Indsatsen videreføres ikke, i stedet implementeres Familieiværksætterne. 2.6 Anbefalinger Det er vigtigt at indtænke fædre i sundhedsplejens indsatser fremadrettet.

7 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 6 Det er vigtigt at udtænke nye måder til rekruttering af deltagere til forældregrupper, især hvis det er til indsatser i sundhedsplejen, og sundhedsplejen endnu ikke kender potentielle deltagere. Det er vigtigt at udvikle metoder til inklusion, hvis man ønsker inklusion på tværs af forskellige skel i forældregrupper. Det er godt at arbejde efter velbeskrevne metoder, men metoden må ikke være for rigid og blive et mål i sig selv. Hvis man ønsker at måle effekter af sundhedspædagogiske indsatser, må man sikre sig et sammenligningsgrundlag fx i form af en kontrolgruppe.

8 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 7 3. ORGANISERING AF INDSATSEN 3.1 Organisering af indsatsen Evalueringsspørgsmål 4.1 hvor i den kommunale organisation er indsatsen forankret? Indsatsen i Horsens Kommune har været forankret i sundhedsplejen. Evalueringsspørgsmål 4.2. Hvordan har indsatsen været organiseret? Fra start blev der nedsat en styregruppe bestående af daværende projektleder, der var udviklingskonsulent i kommunen samt lederne for de medarbejdergrupper, der hovedsagligt har indgået dvs. ledende sundhedsplejerske, vicechefjordemoder fra Regionshospitalet Horsens samt leder af Familiebehandlingen i kommunen. Da projektperioden var lidt over halvvejs, rejste projektlederen, da hun fik andet arbejdet, og projektledelsen er siden varetaget af den ledende sundhedsplejerske bistået af en økonomimedarbejder. Siden jordemødrenes andel i projektet er afsluttet (dvs. da alle hold havde gennemført de første 4 mødegange), har styregruppen kun mødtes sporadisk. Der blev fra start også nedsat en projektgruppe. Projektgruppen har bestået af alle de medarbejdere, der indgik dvs. 4 sundhedsplejersker, 2 jordemødre, 1 familiebehandler, 1 medarbejder fra Sund By, 1 administrativ medarbejder og projektlederen. Projektgruppen er blevet formindsket efterhånden, som de forskellige fagpersoner er ophørt med at være del af indsatsen. Til sidst bestod projektgruppen af de 4 sundhedsplejersker, der har haft hold helt frem til projektperiodens afslutning. De samme sundhedsplejersker har også varetaget 2½ års besøgene, som er tilbudt alle de familier, der på et tidspunkt har været tilknyttet projektet 1 fysioterapeut samt 1vægtstopuddannet jordemoder deltog i projektgruppen fra start, men ikke siden denne værkstedsaktivitet blev afsluttet. Evalueringsspørgmål 4.3. hvilke samarbejdspartnere har kommunen haft i forhold til indsatsen? Af samarbejdspartnere har Regionshospitalet Horsens været den væsentligste. Desuden har der været et samarbejde med nogle af de praktiserende læger i kommunen. Alle praktiserende læger blev indbudt til opstartsmøde, men kun 2 læger valgte at deltage. Efterfølgende har underviserne besøgt samtlige lægepraksis, hvor de har informeret om indsatsen og uddelt informationsmateriale 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation Evalueringsspørgsmål 4.7. hvordan har kommunen organiseret opsporing af målgruppen? I første omgang blev En god start sammen tilbudt alle familier i 3 skoledistrikter i Horsens Kommune. Disse 3 distrikter er karakteriserede af en stor andel af socialt udsatte familier. Det var vores mål fra start at få en høj deltagelse i et lille område. Grundet vanskeligheder med rekrutteringen blev tilbuddet udvidet i første omgang til flere skoledistrikter men ret hurtigt til alle gravide i kommunen.

9 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 8 Tidsperspektivet var væsentligt for denne ændring: hvis vi skulle nå at gennemføre det ønskede antal hold i projektperioden, kunne vi ikke vente på, at indsatsen blev alment kendt. Siden rekrutteringsperioden er afsluttet er vi med jævne mellemrum blevet kontaktet af såvel gravide som samarbejdspartnere, der gerne ville deltage i/henvise til tiltaget, så muligvis var rekruttering blevet nemmere, hvis vi havde kunnet fortsætte i længere tid Evalueringsspørgsmål 4.8. hvordan har kommunen organiseret rekruttering af målgruppen? Alle gravide har fået skriftlig information om projektet tilsendt sammen med indkaldelse til jordemoderkonsultation. Gravide med BMI > 30 fik endvidere information om værkstedsaktiviteten Vægtstop for gravide. Ud over den skriftlige information er alle gravide blevet ringet op af en af de jordemødre, der var underviser på En god start - sammen. Hun har mundtligt informeret alle om tilbuddet. Dette er sket nogle uger før, de kunne starte på kurset. Nogle praktiserende læger har endvidere uddelt pjecen om En god start - sammen ved lægeundersøgelse i uge 25. Forud for projektstart havde vi inviteret alle lægehuse til et informationsmøde om projektet. Da kun 1 lægehus mødte op, tog de sundhedsplejersker, der var undervisere i En god start - sammen som omtalt ovenfor, på besøg i samtlige lægepraksisser for at informere om projektet. I familier, der er blevet tilbudt graviditetsbesøg pgra. særlige behov, har sundhedsplejersken i graviditetsbesøget også informeret om tilbuddet og har opfordret den gravide og barnefader til at deltage. Endelig har der været reklameret i lokale medier og ophængt plakater på offentlige steder og i daginstitutioner. Rekruttering har været et vigtigt omdrejnings- og fokuspunkt, trods den massive indsats er vi ikke nået bredt nok ud. 3.3 Ledelsens rolle Evalueringsspørgsmål 4.6. hvordan har ledelsen på forskellige niveauer understøttet indsatsen Det var i rekrutteringsperioden vicechefjordemoderens opgave at lave lister over alle henviste gravide og sørge for informationen om indsatsen til de gravide fra Horsens Kommune. Lederen af Familiebehandlingen har sørget for, at familiebehandleren, der deltager i projektet, kunne komme på uddannelse og deltage i værkstedsaktiviteten Handlekompetence. Den ledende sundhedsplejerske har været mest involveret og har sammen med projektlederen stået for planlægning, understøttelse af undervisernes deltagelse i uddannelse, koordinering imellem faggrupper og sektorer. Endvidere har ledende sundhedsplejerske bistået med problemløsning ad hoc, det være sig såvel praktiske problemer, personalemæssige problemer og økonomiske problemer.

10 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Analyse og vurdering af samarbejdet i projektet Evalueringsspørgsmål 4.4. har samarbejdet med andre parter fungeret tilfredsstillende? I princippet har samarbejdet med andre parter fungeret tilfredsstillende. Der har været vilje til samarbejde, og det har fungeret i den konkrete udførelse. Organisatorisk har der været udfordringer i samarbejdet med Regionshospitalet. Ejerskabet til projektet har ligget i kommunen. På sygehuset var det svært at udbrede kendskabet til indsatsen udover de jordemødre, der var del af projektet. Grundet vagtplanlægning på sygehuset har det ikke været muligt at frikøbe jordemødre, hvilket betød, at deres deltagelse i projektet lå ud over deres almindelige arbejdstid. De er blevet lønnet af projektmidler for deltagelse, men har opfattet det som ulige vilkår, at deltagelse i indsatsen for de øvrige fagpersoners vedkommende var en del af deres arbejdstidsnorm. Evalueringsspørgsmål 4.5. har organiseringen omkring indsatsen været hensigtsmæssig Styregruppen (hvori ledelsen fra Regionshospitalet deltog) var velfungerende, og møderne er blevet prioriteret af deltagerne. Den konkrete planlægning af undervisningen har også fungeret, men det har været svært at samle projektdeltagere til projektgruppemøderne. De kommunale deltagere har været til stede men ikke jordemødrene, formentlig grundet problematikken nævnt ovenfor. Evalueringsspørgsmål 4.9. Hvordan har opsporing/rekruttering af målgruppen fungeret? Rekruttering har været en stor udfordring. Forventningerne var på forhånd, at ca. 80 % af alle kommende forældre ville vælge at deltage i kurset. I realiteten blev andelen væsentlig lavere mindre end 10 %. På baggrund af tilbagemeldinger fra familierne er det vurderingen, at de færreste lagde mærke til den skriftlige information, som de fik tilsendt sammen med indkaldelse til jordemoderkonsultation. Det kan hænge sammen med, at den skriftlige information er blevet fremsendt sammen med meget andet materiale. Det kan også have haft betydning, at materialet blev fremsendt meget tidligt i graviditeten (og i forhold til kursusstart), hvor mange måske endnu ikke helt kunne forholde sig til tilbuddet. Størstedelen af rekrutteringen har fundet sted i forbindelse med, at jordemødrene (tilknyttet projektet) har ringet til alle gravide et stykke inde i graviditeten for at informere om tilbuddet. Tilbuddet havde sandsynligvis fået større udbredelse, hvis det var blevet mere almengjort ved, at det var noget, alle jordemødre fortalte om i forbindelse med jordemoderkonsultationen. Det vides ikke, hvor mange af tilmeldingerne, der er kommet som følge af information fra egen læge. Reklamer i lokale medier og plakater på offentlige steder og i daginstitutioner vurderes heller ikke at have afstedkommet ret mange tilmeldinger. Værkstedsaktiviteter Horsens Kommune har udbudt alle de værkstedaktiviteter, der var planlagt, men rekruttering har i flere tilfælde været vanskelig og der har været stort frafald fra disse aktiviteter.

11 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 10 Til alle værkstedsaktiviteter er rekruttering foregået på En god start - sammen og der har været tilmeldte deltagere, men frafaldet var som omtalt ret stort. Efter aftale med Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen er grupperne fyldt op med andre deltagere. Der er afholdt 2 forløb Let vej for overvægtige gravide. Der er afholdt 2 forløb Let vejen efter det koncept, som Fødevarestyrelsen har udviklet, og der er afholdt 2 forløb handlekompetence. Sidstnævnte har været tilbudt forældre med børn i alderen 2-8 måneder. Forløbet var et intensivt forløb over 10 uger ledet af sundhedsplejerske og familiebehandler med stort fokus på relationer, samspil med barnet og tolkning af barnets signaler. Forløbene er blevet tilbudt familier, der oplevede forskellige problematikker med deres barn fx uroligt barn, problemer med søvn og mad, svært ved at tolke barnets signaler mv. Øvrige tilbud Der er i overensstemmelse med projektbeskrivelsen tilbudt ekstra besøg af sundhedsplejersken til familier i En god start - sammen med børn i alderen 1-3 år. Der har endvidere været et tilbud om forløb med Marte Meo til familier i En god start sammen. 2½ års besøg I overensstemmelse med projektbeskrivelsen er alle familier, der har været tilknyttet En god start - sammen blevet tilbudt et besøg ved en af sundhedsplejerskerne fra En god start - sammen ved barnets 2½ år. Der er lavet en manual for dette besøg. Denne er lavet i et samarbejde mellem de kommuner, der er med i En god start - sammen. Kommunerne er ligeledes gået sammen om en evaluering af resultaterne af dette besøg. De mål, Horsens Kommune selv har opstillet i projektet, bliver del af denne evaluering. 3.5 Delkonklusion Erfaringerne fra projektet peger i retning af, at markedsføring af kurset kunne have været bedre timet i forhold til, hvornår forældrene er parate til at forholde sig til deltagelse, og at informationen med fordel burde gives i forbindelse med ordinære jordmoderkonsultationer. Udsatte familier har i ringe grad tilmeldt sig kurset, og de der har været tilmeldt har haft stort frafald. Det kan give anledning til at overveje, hvad der skal til, for at udsatte familier oplever, at de kan profitere af at deltage i kurset, og hvorvidt det er opfyldt med kursets nuværende form og indhold.

12 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN IMPLEMENTERING AF INDSATSEN 4.1 Indsatsgruppen karakteristika Målgruppe Målgruppen har været alle gravide i Horsens Kommune. Indsatsgruppe Indsatsgruppen har overvejende vist sig at være ressourcestærke familier. De socialt udsatte familier har udgjort en mindre del af de, som startede på En god start sammen, og en stor del af de udsatte familier, der startede, er droppet ud igen. Evalueringsspørgsmål 1.6. Hvor stor en andel hhv. gennemførte og frafaldt indsatsen i kommunen? Der har ikke været ført fremmødeprotokol 1, men der er foretaget registrering af frameldte. Nedenstående tabel viser antallet af tilmeldte, frameldte og gennemførte. I alt har 71% af de tilmeldte gennemført forløbet. Stort set er der samme frafald blandt mødre og fædre. Der er stor variation mellem holdene. Et hold blev lukket efter 6. undervisningsgang (hold 5). Gennemførelsesprocenten varierer fra 47% til 100 % på de øvrige hold. Tabel 4.1 Tilmeldte, fremeldte og genneførte Antal fædre Tilmeldte Efterfølgende frameldt Gennemført Antal mødre I alt Antal fædre Antal mødre I alt Antal fædre Antal mødre I alt % gennemført i alt Hold % Hold % Hold % Hold % Hold % Hold % Hold % Hold % Hold % Hold % Hold % Hold % I alt % % frameldte/gennemførte 28% 30% 29% 72% 70% 71% 1 Horsens Kommune har ved flere lejligheder spurgt Sundhedsstyrelsen/Rambøll om der skulle føres fremmødeprotokol og har ved alle forespørgsler fået at vide, at der ikke skulle føres protokol.

13 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 12 Evalueringsspørgsmål 1.7. Hvilke socioøkonomiske karakteristika har hhv. gennemførelses- og frafaldsgrupperne? Uddannelsesniveau Nedenfor er vist hvilken uddannelsesmæssig baggrund, der karakteriserer de deltagere, som har gennemført kurset i forhold til de frameldte. 10 %-point flere af de, der har gennemført kurset har mere end 12 års skolegang/uddannelse. 6% af de deltagere der har gennemført kurset, har ikke gennemført uddannelse efter folkeskolen mod 18 % af de frameldte. Der er stort set sammen andel af de der har gennemført hhv. er frameldt kurset, som har gennemført en uddannelse på bachelorniveau eller derover. Tabel 4.2 Hvor mange år har du gået i skole/været under uddannelse? Tilmeldte Gennemført Frameldt mindre end 9 år 3 2% 1 1% 2 5% 9-12 år 26 20% 17 18% 9 24% mere end 12 år % 74 80% 26 70% I alt % % % Tabel 4.3 Hvilken uddannelse har du gennemført Tilmeldte Gennemført Frameldt har ikke gennemført nogen uddannelse 1 1% 0 0% 1 2% folkeskolens 9./10.klasse 9 7% 6 6% 7 16% Erhvervsuddannelse 32 24% 23 24% 9 20% Gymnasial uddannelse 19 14% 17 18% 2 5% Uddannelse på bachelorniveau 42 31% 28 29% 14 32% Universitetsuddannelse 21 15% 15 16% 6 14% Andet 12 9% 7 7% 5 11% I alt % % % Viden om kost Tabellen nedenfor viser en tendens til at deltagerne, som har gennemført, havde et bedre kendskab til de 8 kostråd ved kursets start. 18% af dem der har gennemført siger, at de kender rådene rigtig godt mod 5 % blandt de frameldte. I de to grupper er der dog næsten lige stor andel, der siger, at de slet ikke kender rådene. 4.4 Hvor godt kender du de 8 kostråd Tilmeldte Gennemført Frameldt Rigtig godt 19 14% 17 18% 2 5% Godt 47 35% 29 30% 18 45% Nogenlunde 46 34% 34 35% 12 30% Slet ikke 24 18% 16 17% 8 20% I alt % % % (Baselinemåling) Blandt de, der kender rådene, er der markant flere blandt af de, der har gennemført, der siger, at kostrådene har betydning for mad- og motionsvaner end blandt de frameldte. Omvendt er der markant flere blandt de frameldte, der siger, at kostrådene ikke betyder noget.

14 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Har de 8 kostråd betydning for dine mad- og motionsvaner? Tilmeldt Gennemført Frameldt Ja, absolut 17 15% 16 20% 1 3% Ja, de har nogen betydning 69 60% 48 59% 21 64% Nej, de betyder ikke ret meget for mig 23 20% 16 20% 7 21% Nej, de betyder ingenting 6 5% 2 2% 4 12% I alt % % % (Baselinemåling) Motion Også hvad angår motion er der forskel mellem dem, der har gennemført hhv. er frameldt. 70 % af deltagerne, som har gennemført forløbet, siger at de dyrker motion i fritiden mod kun 55% af de frameldte. 4.6 Dyrker du motion i din fritid? Tilmeldte Gennemført Frameldt Ja 89 65% 67 70% 22 55% Nej 47 35% 29 30% 18 45% I alt % % % (Baselinemåling) Billedet er dog mere uklart, når der ses på, hvor hårdt der trænes se tabellen nedenfor. 4.7 Hvis vi ser på det sidste år, hvad ville du så sige passer bedst, som beskrivelse på din aktivitet i fritiden Tilmeldt Gennemført Frameldt Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt flere gange om ugen 5 4% 2 2% 3 8% Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 3,5 time om ugen 39 29% 32 34% 7 18% Går ture, cykler eller har anden lettere motion mindst 3,5 time om ugen 71 53% 45 48% 26 65% Læser, ser på fjernsyn eller har anden stillesiddende aktivitet 19 14% 15 16% 4 10% I alt % % % (Baselinemåling) Hvad mødrene angår ser det ud til, at lidt flere af de, der har gennemført i forhold til de frameldte, dyrker mindre motion eller dyrker mere motion, hvorimod der er en større andel af de frameldte, som dyrker motion i samme grad, som før graviditeten. 4.8 Har du ændret motionsvaner under graviditeten? Tilmeldt Gennemført Frameldt Ja, jeg dyrker mere motion 9 13% 8 16% 1 5% Ja, jeg dyrker mindre motion 43 61% 33 67% 10 48% Nej, det er på samme niveau som tidligere 18 26% 8 16% 10 48% I alt % % %

15 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 14 Rygning og alkohol Der er ikke væsentlige forskelle mellem de, der gennemførte, og de der er frameldt, når der ses på rygning og alkoholvaner jf. tabellerne nedenfor. Dog ser det ud til, at Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser betyder mere for alkoholforbruget for de, der har gennemført i forhold til de, der ikke har gennemført. 4.9 Ryger du? Tilmeldt Gennemført Frameldt Ja, dagligt 19 14% 12 13% 7 18% Ja, men der er dage, hvor jeg ikke ryger 4 3% 2 2% 2 5% Nej % 81 85% 31 78% I alt % % % (Baselinemåling) 4.10 Hvis ja, dagligt i spørgsmål 11 ryger du så indendørs? Tilmeldt Gennemført Frameldt ja 3 14% 1 8% 2 25% nej 18 86% 12 92% 6 75% I alt % % 8 100% (Baselinemåling) 4.11 Kender du Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser? Tilmeldt Gennemført Frameldt ja % 89 94% 37 93% nej 9 7% 6 6% 3 8% I alt % % % (Baselinemåling) 4.12 Har genstandsgrænserne betydning for dine alkoholvaner Tilmeldt Gennemført Frameldt Ja, i høj grad 23 18% 18 20% 5 14% Ja, i nogen grad 31 25% 24 27% 7 19% Nej, næsten ikke 23 18% 16 18% 7 19% Nej, slet ikke 49 39% 31 35% 18 49% I alt % % % (Baselinemåling) BMI (Body Mass Index) De tilmeldte kursisters BMI ligger lige under grænsen for overvægt. Opdeles på de kursister, som har gennemført hhv. er frameldt, er gennemsnittet for de frameldte lige over grænsen til overvægt, mens den er under grænsen for dem, der har gennemført BMI (Body Mass Index) Tilmeldt Gennemført Frameldt Gennemsnit BMI Antal Gennemsnit BMI Antal Gennemsnit BMI Antal 24, , ,9 37 (Baselinemåling)

16 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Uddannelse af underviserne Evalueringsspørgsmål 2.2. hvor stor en del af underviserne har gennemført hele træningsforløbet? Alle undervisere på En god start sammen og Let vejen har gennemført den uddannelse, der er udbudt. 4.3 Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Evalueringsspørgsmål 2.1. hvordan er det sikret, at underviserne har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at gennemføre indsatsen? Opfølgning på undervisernes kompetencer er sket gennem faglig sparring i dagligdagen og i forbindelse med projektgruppemøder. Underviserne har deltaget i de seminarer der er arrangeret undervejs. Gennemførelse af kurset stiller store krav til undervisernes gruppedynamiske kompetencer. Derfor kunne det have været formålstjenligt, hvis underviserne i højere grad havde haft mulighed for at arbejde med udvikling af disse kompetencer. 4.4 Metodeintegritet Evalueringsspørgsmål 3.1. I hvor høj grad har indsatsen været gennemført med metodeintegritet (egen-vurdering)? Ud af 127 gennemførte undervisningsgange er 16 udført med 100% metodeintegritet. Set på tværs af holdene har der været størst metodeintegritet på undervisningsgang 5 (95%) og mindst på undervisningsgang 3 (78%). Sammenlignes den aggregerede metodeintegritet på holdniveau, har metodeintegriteten ligget i spændet fra 79% (hold 1) til 90% (hold 2,6 og 9) 4.14 Fidelitet/metodeintegritet Under dervisvisningsgang Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold Hold 7 Hold 8 Hold Aggregeret Hold Hold Hold Hold Hold 1 94% 92% 72% 92% 92% 83% 97% 72% 94% 78% 94% 92% 88% 2 78% 72% 83% 83% 81% 81% 75% 78% 92% 83% 83% 83% 81% 3 78% 84% 88% 84% 88% 59% 88% 72% 81% 78% 56% 81% 78% 4 78% 75% 100% 81% 94% 100% 92% 75% 94% 86% 89% 89% 88% 5 92% 94% 100% 89% 100% 97% 97% 100% 81% 94% 100% 92% 95% 6 78% 100% 94% 100% 84% 94% 97% 100% 97% 97% 94% 69% 92% 7 83% 100% 83% 83% 92% 97% 78% 81% 72% 69% 81% 84% 8 53% 100% 97% 100% 97% 100% 88% 94% 91% 88% 94% 91% 9 84% 94% 91% 88% 97% 97% 94% 84% 91% 78% 94% 90% 10 79% 89% 93% 86% 89% 82% 89% 100% 93% 89% 96% 90% 11 72% 89% 81% 88%*) 94% 7%*) 100% 92% 100% 94% 97% 88% Aggregeret 79% 90% 89% 88% 90% 91% 86% 90% 87% 85% 88% 87% *) korrigeret for at et enkelt spørgsmål ikke var besvaret

17 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Tidsforbrug Undervis visningsningsgang Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold Hold 8 Hold geret Hold Hold Hold Hold Hold Hold Aggre- 1 11% 0% 7% 0% 7% 0% 0% 0% 0% -4% 0% -7% 1% 2-4% 0% -7% 0% -11% 0% 0% 0% 0% 10% -11% -5% -2% 3 12% 0% 8% 0% 0% 2% -20% 2% -3% 9% -8% 9% 1% 4 0% 0% -2% 0% 4% 4% 13% 6% -6% 9% -2% -6% 2% 5 0% 0% -4% 0% -4% -4% -4% -8% 0% -4% -4% 7% -2% 6-11% -15% -12% -26% -12% -11% -13% -12% -15% -12% -12% -20% -14% 7-2% 8% -2% 1% -10% -2% -6% 14% -2% -2% 5% 0% 8-6% -10% 0% 0% -10% -2% -10% -6% -2% 9% 2% -3% 9 2% 5% 5% 0% 5% 0% -5% -2% -2% 19% -5% 2% 10 2% 2% -2% -6% -2% 2% -6% -2% 2% -2% 2% -1% 11-2% -17% -21% -17% -17% -9% -2% 2% 6% -2% 2% -7% Aggregeret 0% -2% -3% -4% -4% -3% -4% -2% 1% -1% -2% -2% I 27 ud af 127 undervisningsgange svarer tidsforbruget til det fastlagte i undervisningsplanen. Undervisningsgang nr. 6 sig markant ud fra de øvrige. Ifølge underviserne har der hér tale om et prgram, hvor temaerne var delvist overlappende. Her er der et tidsforbrug, der netto er 14% lavere end det planlagte. Mindreforbruget varierer fra 11% til 26%, og der har været et mindreforbrug på alle holdene. Undervisningsgang 11 har også et større netto mindreforbrug, men her er der 3 hold, hvor der har været et merforbrug. Evalueringsspørgsmål 3.2. I hvor høj grad har indsatsen været gennemført med metodeintegritet (observeret)? Observation af 2 undervisningsforløb Der er gennemført observation af 2 undervisningsforløb mødegang 4. Fødslen og den første tid hjemme (hold 10) samt mødegang 7. Samtale, kontakt og konflikt (hold 3). Overordnet blev tidsplanen og indholdskravene for de 2 forløb stort set overholdt, hvilket svarer til undervisernes egne registreringer i logbogen. De afvigelser, som observatøren har registreret, er stort set sammenfaldende med undervisernes egne registreringer. De processuelle afvigelser handler bl.a. om, at betingelserne for gennemførelse afviger fra det forudsatte. F.eks. at der på hvert hold var en fraværende far, dvs. holdbesætningen bestod ikke kun af par. Der kan til de 2 forløb gives følgende specielle bemærkninger: Undervisningsgang 4: Gruppen blev ikke delt i 2 grupper under pkt. 4. Der var ingen refleksion over forskelle mellem mødre og fædre. Svøbning blev ikke illustreret i praksis, der blev i stedet rundsendt en beskrivelse. Undervisningsgang 7: Dialogen foregik primært mellem sundhedsplejerske og de enkelte par. I mindre udstrækning mellem forældrene. Et par/en mor fik rigtig meget taletid og var indirekte meget styrende. Øvelsen med at blive på egen banehalvdel løber lidt ud i sandet og kører ikke fuldt ud efter konceptet. Gruppeopdeling droppet pga. det lave deltagerantal.

18 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 17 Undervisernes refleksioner over kursusforløbet Undervisernes kommentarer til de enkelte kursusdage og programpunkter i logbøgerne er gennemgået. Dertil kommer, at evaluator har gennemført fokusgruppeinterview med de 4 sundhedsplejersker, som har undervist på kurset. I forhold til gennemgangen ved midtvejsevalueringen er der kommet flere facetter til, men mange af mønstrene, der viste sig dér, går igen i de undervisningsforløb, der er gennemført siden midtvejsevalueringen. Nedenfor er beskrevet de udfordringer, som undervisernes har oplevet i forhold til at følge undervisningskonceptet: Efterhånden som kursusgangene skrider frem, bliver gennemførelsen udfordret af børn, som skal ammes, skiftes, sove, er urolige etc. Jo ældre børnene bliver, jo mere spiller trætte og urolige børn ind på muligheden for at gennemføre undervisningen med fuld metodeintegritet. Underviserne giver udtryk for, at uroen kan gøre det svært at fange forældrenes reaktioner på undervisningen og fornemme, om forældrene er med. Derfor har det været en stor fordel at være 2 undervisere på hver undervisningsgang. Den underviser, som ikke har været på, har kunnet rette opmærksomheden på forældrenes reaktioner. Omvendt nævner underviserne at det har været meget værdifuldt at observere forældre og børn sammen. Uregelmæssigt fremmøde eller fremmøde kun af mor eller far kan virke hindrende for at kunne følge konceptet formmæssigt (grupper/plenum /øvelser etc.) Især de sidste undervisningsgange er kendetegnet ved at mange forældre har svært ved at nå frem til tiden. Det har også vist sig at være svært for forældrene at prioritere tiden til kurset, når hverdagen sætter ind. På mange af holdene er mødetidspunktet den sidste gang blevet ændret fra kl på en hverdag til lørdag formiddag. Det har været positivt, fordi det har været lettere for familierne at komme til tiden, og børnene har ikke været trætte. Opgaveløsning er jævnligt blevet konverteret til hjemmeopgaver på grund af tidnød. Der er i visse situationer et dilemma i at følge konceptet i forhold til at tage fat på de temaer, som forældrene her og nu har behov for at få vendt. Timing af programpunkter på de enkelte undervisningsgange, nogle emner bliver taget op, før de er programsatte og omvendt. Andre programpunkter slås sammen. Baggrunden har været at præsentere temaerne på de tidspunkter, hvor det opleves mest relevant for forældrene. Undervisningen bliver presset, når der stilles ret mange spørgsmål af deltagerne. Derfor kunne det være formålstjenligt med lidt mere luft i undervisningsplanen. Men underviserne har været i stand til og valgt at handle situationsbestemt og har justeret tidsforbrug og timing vedrørende enkelte undervisningsdele/emner, når der har været behov for det. Undervejs i projektforløbet oplever underviserne, at de er blevet bedre til at være fleksible i forhold til programpunkterne, men alligevel sikre at

19 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 18 alle de planlagte temaer blev gennemført. I starten oplevede underviserne konceptets tidskrav som et pres, men er undervejs blevet bedre til at håndtere tidspresset. Underviserne nævner, at en for stringent brug af konceptet i visse situationer kan medføre, at kursisterne mentalt falder fra. Holdene er forskellige, underviserne har derfor tilpasset gennemførelsen efter holdenes forskellige sammensætninger. Nogle af holdene har krævet mere styring end andre for at kunne gennemføre konceptet. Det har i visse situationer været udfordrende for underviserne at afbryde snakke og fastholde temaer, hvis deltagerne har ønsket at fravige dagens programpunkter. Det har været svært at integrere sårbare familier. Underviserne vil gerne lære mere om, hvordan det kan gribes an. I planlægningen af kurset er der ikke taget højde for, at der børn til stede, de fylder rigtig meget. Det gør bl.a. gruppearbejdet vanskeligt. Underviserne lægger stor vægt på at skabe tryghed, at sikre god dialog og diskussion, at være anerkendende som underviser, og at kursisterne er aktive. Det betyder, at der indimellem er brug for at have lidt elastik i programmet. Temaet At blive på egen banehalvdel på gang 7 har været vanskelig at gennemføre som planlagt. Det er svært for forældrene at lave øvelserne, de skulle holdes meget på sporet. Nogle af de film, som har været en del af undervisningen, har ikke fungeret. Underviserne har måttet undskylde kvaliteten over for kursisterne. Underviserne har oplevet fædrenes deltagelse meget positivt. Det har synliggjort mange ting i parforholdene, som måske ellers ikke ville være kommet frem. Nogle forældrepar er gennem dialogen på kurset blevet bevidste om, at de som far og mor har nogle forskellige holdninger, som de ikke har fået udtrykt over for hinanden derhjemme. Sundhedsplejerskerne er rigtig glade for det tværfaglige samarbejde med jordmødrene og, at de som sundhedsplejersker kommer på banen før fødslen. Konceptets tidsplan med 10 minutter til pause er urealistisk, når det kan inkludere et måltid. Derfor er pausen ofte brugt til at fortsætte snakken. Underviserne har følt sig godt klædt på i forhold til undervisningsindholdet på de enkelte undervisningsgange. Men underviserne kunne godt have tænkt sig mere gruppedynamisk/pædagogisk kompetence fra start. På kurset har underviserne måttet henvise forældrene til deres egen sundhedsplejerske, hvis der var et specifikt problem for en enkelt forældre/forældrepar. Det har underviserne skullet vænne sig til, da det afviger fra andre forløb, hvor underviserne har været vant til at løse den enkeltes problem med det samme.

20 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 19 Kursisternes tilbagemelding til underviserne om deres syn på kurset Flere af fædrene har givet udtryk for, at de blev presset lidt af deres partner til at deltage i kurset, men at de blev glade for kurset, fordi det har givet dem et rum til at drøfte forældrerollen med andre fædre. Evalueringsskemaerne har for nogle af forældrene været en udfordring at udfylde. Nogle har følt det, som om de var på skolebænken igen. Nogle af spørgsmålene i mappen kan være svære for forældrene at forstå. Samtidig har forældrene syntes, at det var unødvendigt, at begge forældre fik hver sit sæt af materialer. Underviserne nævner, at de sidste undervisningsgange har været kendetegnet af meget aktive forældre, som var meget ivrige efter at fortælle om deres børn og har udtrykt stolthed over deres børn. Forældrene refererer til at kunne bruge den viden, som de har fået gennem kurset. På en stor del af holdene har deltagerne tilkendegivet, at de mødes privat uden for kursets regi. Det har været givtigt for deltagerne at komme i gang med at danne netværk, før barnet kom. Praktiske forhold af betydning for kursets afvikling De fysiske rammer for kurset er vigtige. Det er af stor betydning, at lokalerne kan rumme kursets deltagerantal og de forskellige aktiviteter, herunder gruppearbejde. Underviserne vurderer ud fra de indhøstede erfaringer med holdstørrelse, at holdene maksimalt skal være med 8 forældrepar. Underviserne kunne godt have ønsket sig, at de havde haft hjælp til det praktiske ting, så de alene kunne koncentrere sig om selve undervisningen. 4.5 Analyse, vurdering og delkonklusion Målgruppen for kurset har været alle gravide i Horsens Kommune, men ikke alle grupper af forældre har været ligeligt repræsenteret på kurserne. For det første har det været svært at rekruttere de udsatte familier, og mange af dem, der blev tilmeldt, droppede ud igen. Det afspejles til en vis grad i sammenligningen af den socioøkonomiske baggrund hos dem, der gennemførte, hhv. meldte fra. Underviserne har følt sig godt klædt på i forhold til undervisningsforløb og -indhold, men mindre godt forberedt til de gruppedynamiske og pædagogiske udfordringer, som kurset har givet. Udfordringerne har bl.a. været den stramme form og kravet om metodeintegritet, samtidig med at børnene har været med forældrene på kurset, og hvad deraf følger af uro og forstyrrelser. Der har været variende grad af metodeintegritet, men afvigelserne har været velbegrundede og har taget afsæt i deltagernes aktuelle behov og været forankret i ønsket om at møde deltagerne der hvor de var. 100% metodeintegritet ville i mange af situationerne have været kontraproduktivt i forhold til kursets grundlæggende formål. Omvendt har det faste program været en god ramme, som er med til at sikre, at alle væsentligste emner nås.

21 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 20

22 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN EFFEKTEN AF INDSATSEN. 5.1 Effekter hos forældrene Evalueringsspørgsmål 1.1. Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået robusthed omkring forældrerollen? Forældreopfattelse Forældreopfattelsesscoren er baseret på 16 spørgsmål til forældrene vedrørende deres nye situation og barnet. Scoringsintervallet er 16-80, hvor lav score er udtryk for et negativt udfald og høj score for positivt udfald. Der er udregnet score for fædre og mødre under ét, for fædre og for mødre. Nedenfor er vist resultaterne for alle de deltagere, der har udfyldt interim 1 og endline. For fædre og mødre under ét har forældreopfattelsen stort set ikke ændret sig. Opdeles på fædre og mødre viser der sig en signifikant stigning hos mødrene, mens forældreopfattelsen hos fædrene kun har ændret sig en smule og i negativ retning. Ændringen er dog ikke signifikant. 5.1 Forældreopfattelse - fædre og mødre under ét Interim 1 Endline Middelværdi 59,7 60,6 Observationer P-værdi 15% 5.2 Forældreopfattelse - mødre Interim 1 Endline Middelværdi 59,9 62,2 Observationer P-værdi 2% 5.3 Forældreopfattelse - fædre Interim 1 Endline Middelværdi 59,5 58,7 Observationer P-værdi 30% Opdeling på hold - forældreopfattelse Nedenfor er resultaterne opgjort pr. hold for alle deltagere, der har besvaret interim 1 og endline. Der er tale om meget små respondentgrupper. Der ses et fald i forældreopfattelsen hos hold 1, 4, og 7, stigninger hos hold 3,6, 8, 9 og 11. Hold 10 skiller sig ud med en stor stigning fra 55,8 til 63,4. For mødrene gælder, at der er stigninger i forældreopfattelsen på alle holdene, hvorimod forældreopfattelsen hos fædrene kun viser en stigning på hold 9, 10 og 11 en markant stigning på hold 10.

23 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Forældreopfattelse opdelt på hold Alle Mødre Fædre Interim 1 Endline antal Interim 1 Endline antal Interim 1 Endline antal Hold1 62,9 61,1 7 62,8 63, ,3 3 Hold , ,0 1 Hold 3 55,3 56,0 4 52,0 57,5 2 58,5 54,5 2 Hold 4 67,5 65,5 4 69,0 69,0 2 66,0 62,0 2 Hold ,8 4 59,0 59,8 4 Ingen data Hold ,5 4 61,0 62,5 2 65,0 62,5 2 Hold ,8 6 59,7 62,7 3 58,3 57,0 3 hold 9 58,6 59,4 8 61,5 62,8 4 55,8 56,0 4 Hold 10*) 55,8 63,4 8 56,8 64,0 4 54,8 62,8 4 Hold 11 58,9 60,0 7 60,0 61,0 4 57,3 58,7 3 Hold ,0 1 53,0 57,0 1 *)For hold 10 viser signifikanstesten en p-værdi for alle under ét på1% Evalueringsspørgsmål 1.3. Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået et bæredygtigt socialt netværk? Forældrenes besvarelser af spørgsmålene omkring de sociale relationer er omregnet til en samlet score (jf. metodeafsnittet). Scoren for den enkelte deltager vil ligge mellem 0 og 34, hvor 34 indikerer mange og hyppige sociale relationer. Der kan ikke påvises signifikante ændringer i deltagernes sociale relationer mellem de 2 målingstidspunkter, og der er ikke nævneværdig forskel på mødrenes og fædrenes score. 5.5 Sociale relationer Alle Mødre Fædre Baseline Endline Baseline Endline Baseline Endline Middelværdi 18,2 18,0 18,1 18,2 18,2 17,9 Antal P-værdi 27 % 36% 16% Opdeles besvarelserne på hold, er der en lidt større variation. For hold 1 og 7 har omfanget af sociale relationer stort set ikke ændret sig. For hold 3, 6, 11 og 12 er der små stigninger. Omvendt er der små fald i omfanget af sociale relationer hos hold 8,9 og 10. Forskellene skal dog tages med stort forbehold pga. det meget lave antal respondenter.

24 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Sociale relationer opdelt på hold Baseline Alle Mødre Fædre Endline Base- End- Baseline Antal line line Antal Endline Antal Hold 1 18,5 18,4 6 18,5 18,9 3 18,5 17,9 3 Hold 2 Intet datasæt med både baseline og endline data Hold 3 16,8 18,2 2 15,7 17,7 1 17,9 18,6 1 Hold 4 Intet datasæt med både baseline og endline data Hold 6 18,7 19, ,7 19,8 3 Hold 7 18,5 18,6 4 18,5 18,5 2 18,5 18,7 2 Hold ,3 3 18,9 18,4 2 16,5 15,2 1 Hold 9 18,2 16,9 6 18,2 17,4 3 18,1 16,5 3 Hold 10 17,5 16,6 8 17,2 16,8 3 17,7 16,5 5 Hold 11 18,6 19, ,7 19,2 5 18, Hold 12 17,4 18,1 1 17,4 18, Evalueringsspørgsmål 1.5. Er familiens fysiske sundhedstilstand (efter deltagelse i indsatsen) forbedret? Nedenfor er vist deltagernes besvarelse om familiens sundhed. Kost Ved endline er der en større andel, som kender kostrådene rigtig godt sammenlignet med baseline. Andelen af deltagerne, som tillægger kostrådene stor betydning for mad- og motionsvaner, har ikke ændret sig. 5.7 Hvor godt kender du de 8 kostråd? Baseline Endline Rigtig godt 13 22% 16 27% Godt 16 27% 18 31% Nogenlunde 20 34% 19 32% Slet ikke 10 17% 6 10% % % 5.8 Har de 8 kostråd betydning for dine mad- og motionsvaner? Baseline Endline Ja, absolut 10 20% 11 20% Ja, de har nogen betydning 28 56% 31 56% Nej, de betyder ikke ret meget for mig 11 22% 9 16% Nej, de betyder ingenting 1 2% 4 7% % % Motion 71% af forældrene dyrkede motion ved kursets start. Andelen falder en anelse ved kursets afslutning nemlig til 64%. Færre af deltagerne dyrker hård konkurrenceidræt eller motionsidræt ved afslutningen af kurset i forhold til ved kursets start.

25 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN Dyrker du motion? Baseline Endline Ja 42 71% 37 64% Nej 17 29% 21 36% % % 5.10 Aktivitetsgrad i fritid Baseline Endline Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt flere gange om ugen 1 2% 0 0% Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 3,5 time om ugen 21 36% 14 24% Går ture, cykler eller har anden lettere motion mindst 3,5 time om ugen 26 45% 31 53% Læser, ser på fjernsyn eller har anden stillesiddende aktivitet 10 17% 13 22% % % Rygning Hvad angår rygning var der ved kursets start 8 deltagere som røg, heraf 7 daglige rygere, og 50 som ikke røg. Ved kursets afslutning er der fortsat 8, der ryger. Herudaf er der dog kun 4, der nu ryger dagligt Ryger du? Baseline Endline Ja, dagligt 7 12% 4 7% Ja, men der er dage, hvor jeg ikke ryger 1 2% 4 7% Nej 50 86% 51 86% I alt % % 5.12 Hvis ja, dagligt ryger du så indendørs? Baseline Endline Ja 0 0 Nej 8 8 Alkohol På nær 2 deltagere kendte alle til genstandsgrænserne ved kursets start. Efter kurset er der 3 af deltagerne, der ikke kender grænserne (formentning en tastefejl, da det er den samme person, som svarer ja ved baseline og nej ved endline). Betydningen af genstandsgrænserne for deltagernes alkoholvaner ser ud til at være blevet en anelse mindre i løbet af kursusperioden Kender du Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser? Baseline Endline Ja 57 97% 56 95% Nej 2 3% 3 5% % % 5.14 Har genstandsgrænserne betydning for dine alkoholvaner? Baseline Endline Ja, i høj grad 11 20% 12 22% Ja, i nogen grad 11 20% 9 16% Nej, næsten ikke 13 23% 9 16% Nej, slet ikke 21 38% 25 45% % %

26 SLUTRAPPORT EN GOD START - SAMMEN 25 BMI (Body Mass Index) Der er i alt 44 kursister, hvor det har været muligt at beregne BMI både ved baseline og endline. De 44 kursister havde et gennemsnitligt BMI på 25,9 ved baseline og 25,5 ved endline dvs. et lille fald, som dog ikke er signifikant (p-værdi 17%). 5.2 Effekter hos børnene Evalueringsspørgsmål 1.2. Er barnet (som følge af indsatsen) udforskende og undersøgende i forhold til sociale relationer, og evner det at indgå i disse? Child Behaviour Checklist (CBCL) CBCL scoren er beregnet på baggrund af 100 spørgsmål til forældrene om barnets adfærd, kompetencer og helbred. Scoringsintervallet for totalscoren er 0-100, hvor høj score betyder større omfang af problematisk adfærd. Ud over totalscoren beregnes en internaliseringsscore og en eksternaliseringsscore. Internaliseringsscoren beregnes på baggrund af 36 af spørgsmålene og måler graden af indadvendt problematisk adfærd. eksternaliseringsscoren baseres på 24 af spørgsmålene, der summeres til et samlet udtryk for udadvendt problematisk adfærd. Målingen blev foretaget ved kursets afslutning og holdes op mod de danske normtal. Der er meget stor overensstemmelse mellem fædrenes og mødrenes besvarelser,idet de fleste af forældrene har udfyldt CBCL-skemaet sammen. For alle de viste resultater gælder, at de deltagende børn gennemsnitligt scorer en anelse over normtallene hvilket kan være en indikation af, at adfærden hos børnene i projektet er en anelse mere problematisk end gennemsnitligt. Men forskellene er meget små. I tabellen nedenfor er vist antallet af børn som ligger over hhv. under normtallet. Heraf fremgår, at børnene fordeler sig næsten ligeligt over og under normtallet. Det kan diskuteres, om resultaterne viser barnets sundhedstilstand, eller om de i højere grad viser forældrenes opfattelse af barnets sundhedstilstand. I denne forbindelse kan det overvejes, om kurset kan have medvirket til at skærpe forældrenes opmærksomhed på, når deres børn udviser en adfærd der er anderledes end andre børn. De gennemsnitlige scorer er også vist på holdniveau. Det er imidlertid vigtigt at have for øje, at antallet af respondenter er lavt, når vi går ned på holdniveau Gennemsnit for CBCL-score Vurderet af: Mødre Fædre Internalisering Eksternalisering Total Internalisering Eksternalisering Total Antal respondenter Gennemsnit Højeste Laveste Normtal 95% confidensinterval 22 5, ,9 3,5-4,2 22 8, ,7 6,3-7, , ,3 16,3-18,3 21 5, ,9 3,5-4,2 21 8, ,7 6,3-7, , ,3 16,3-18,3