Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver"

Transkript

1 Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej Silkeborg Telefon Mobil Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon Sag Projektleder Tekst Per Andersen Per Andersen Kvalitetssikring Bettina Skovgaard Jensen Revisionsnr. 1 Godkendt af Lars Sloth Udgivet maj 2008 PROJEKT-titel: Videnbaseret operationel overvågning af skadelige alger i forbindelse med danske havbrug Arbejdspakke nr. 5: Udstyr etc. til monitering af skadelige alger. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Introduktion Identifikation og afprøvning af udstyr/teknologier til monitering af skadelige alger Identifikation og kvantificering af alger og gopler Indsamling af planktonprøver til analyse for alger/ gopler Kvantificering af alger Fysiske og kemiske parametre Saltholdighed Temperatur Strømretning og hastighed Ilt Meteorologisk målinger Platforme Håndholdte/kranbetjente sonder Andre platforme Datahåndtering-opbevaring, analyse og præsentation Database Modellering Leverandører Referencer /19

3 1 Introduktion Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med et større projekt som har til formål forbedre/optimere de danske havbrugeres drift i forbindelse med forekomsten af skadelige alger. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rapporteringen omfatter aktiviteterne i arbejdspakke 5, som har til formål at identificere og vurdere forskellige typer af overvågningsudstyr og dets anvendelighed i forbindelse med overvågning af alger ved de danske havbrug. Projektet er sammensat af 5 arbejdspakker, som her især beskæftiger sig med afgrænsede problemstillinger. I forbindelse med arbejdspakkerne 1 og 2 indsamles og dokumenteres henholdsvis viden og erfaringer om forløbet af opblomstringerne af skadelige alger i foråret 2006 og opblomstringens skadevirkninger på fiskene i havbrugene samt den eksisterende viden om forekomst af skadelige alger og andet skadeligt plankton, primært små- og storgopler i danske og skandinaviske farvande. Som nævnt tidligere omfatter arbejdspakke 3 en udarbejdelse af forslag til moniteringspraksis af skadelige alger ved de danske havbrug. Arbejdspakke 4 omfatter, som beskrevet tidligere, implementering af demonstrationsmonitering ved de danske havbrug i 2007 baseret på forslagene udarbejdet i arbejdspakke 3. Erfaringerne opsamles og dokumenteres ved årets slutning. Arbejdspakke 5 omfatter en præsentation og vurdering af forskellige typer af overvågningsudstyrs anvendelighed i forbindelse med overvågning af alger ved de danske havbrug. I forbindelse med overvågningen af skadelige alger kan der anvendes en række metoder til dels identificering og kvantificering af algerne og dels kvantificering af andre parametre, som enten afspejler forekomsten af algerne eller algernes vækstforhold og horisontale og vertikale transport. Metoderne kan groft opdeles i: - prøvetagning på lokaliteten med efterfølgende analyse af prøver i laboratoriet - løbende in-situ måling/observation på lokaliteten - løbende EO (earth observation, satellit/fly etc.) på lokaliteten - fysisk og biologisk modellering af forholdene på lokaliteten baseret på assimilering af målte parametre Udviklingen af nye metoder og platforme, som kan anvendes i forbindelse med overvågning af skadelige alger, går stærkt i disse år. For specielt interesserede kan det anbefales at konsultere denne publikation på vej fra IOC: REAL-TIME COASTAL OBSERVING SYSTEMS FOR MARINE ECOSYSTEM DYNAMICS AND HARMFUL ALGAL BLOOMS: THEORY, INSTRUMENTATION AND MODELLING Edited by Marcel Babin, Collin S. Roesler & John J. Cullen Oceanographic Methodology series 2008, 860 p. ISBN UNESCO Publishing I forbindelse med monitering af skadelige alger ved de danske havbrug vil det være hensigtsmæssigt at anvende en kombination af forskellige metoder. På den måde anskueliggøres informationsbehovet vedr. hvilke algearter, der fo- 3/19

4 rekommer på en given lokalitet, opblomstringens udbredelse i tid og rum samt dens forventede udvikling. I denne delrapport præsenteres en række forskellige metoder til prøvetagning og analyse/kvantificering af skadelige alger og de biologiske, kemiske og fysiske variable, som kan være af betydning i forbindelse med risikovurderingen i forhold til skadelige alger. Forskellige overvågningsteknikker beskrives og vurderes i forhold til anvendelighed. Se i øvrigt rapporten fra arbejdspakke 3, som beskriver principperne for et fremtidigt moniteringsprogram for skadelige alger i forbindelse med de danske havbrug. 4/19

5 2 Identifikation og afprøvning af udstyr/teknologier til monitering af skadelige alger 2.1 Identifikation og kvantificering af alger og gopler Indsamling af planktonprøver til analyse for alger/ gopler Vandhenter Vandhentere anvendes ved udtagning af vandprøver i forskellige dybder. Princippet er, at vandhenteren sænkes ned i den ønskede prøvetagningsdybde, hvorefter den udløses, så den lukkes af, og vandet kan hentes op. Der findes en hel række forskellige typer af vandhentere på markedet, som kan anvendes ved udtagning af vandprøver til analyse for skadelige planktonalger i forbindelse med havbrug. Det vigtigste er, at vandhenteren skal have en volumen på mindst 0,5 l, samt at den skal være robust og driftsikker. Det anbefales at anvende enten: Muslingefisker-typen Niskin-type Leverandør: KC Denmark A/S, RESEARCH EQUIPMENT Vandhenteren skal anvendes i forbindelse med udtagning af vandprøver til undersøgelser for forekomst af skadelige alger. Planktonnet Planktonnet med en maskestørrelse på 20 µm anvendes ved kvalitativ/kvantitative indsamling af planktonalger eller med maskestørrelse på 200 µm ved kvalitativ/kvantitative indsamling af gopler. Leverandør: KC Denmark A/S, RESEARCH EQUIPMENT Planktonnet bør anvendes i forbindelse med specialundersøgelser ved mistrivsel/forøget dødelighed hos havbrugsfisk, til kortlægning af skadelige gopler, hvor der er mistanke om gopleangreb eller angreb fra større planktonalger f.eks. fra slægten Chaetoceros. Gopletæller Gopletælleren er udviklet af Orbicon A/S og består af et videobaseret undervandsudstyr, som trækkes efter et skib. Observationerne optages på videobånd og kan enten analyseres i felten eller hjemme i laboratoriet. Gopletælleren er velegnet til identifikation og kvantificering af gopler større en 1 cm i diameter og vil således kunne anvendes ved overvågning af storgopler som vandmænd og brandmænd samt ribbegopler og kolonidannende siphonophorer som f.eks. den skadelige Apolemia. Observationerne fra gopletælleren kan suppleres med kvantitative indsamlinger med WP-2 planktonnet. Leverandør: Orbicon A/S 5/19

6 Gopletælleren bør anvendes i forbindelse med specialundersøgelser ved mistrivsel/forøget dødelighed hos havbrugsfisk til kortlægning af skadelige gopler, hvor der er mistanke om gopleangreb Kvantificering af alger Kvantitativ mikroskopering Kvantificering af de enkelte arter af skadelige alger kan p.t. kun foretages ved anvendelse af lysmikroskopi ved hjælp af Utermöhl metoden eller kvantitativ epifluorescens mikroskopi. Identifikation af algerne til slægt eller art kan i de fleste tilfælde foretages ved hjælp af lysmikroskopi. Identifikation af de fleste arter fra slægten Chrysochromulina kan kun foretages ved hjælp af elektronmikroskopi. Udvikling af molekylære prober til specifikke arter er også en mulighed. Probeteknikken er baseret på standard epifluorescens mikroskopi. Ud over abundansen giver kvantificeringen af alger også mulighed for at beregne algernes biomasse som biovolumen = vådvægt (mg/l) eller kulstofbiomasse (µg C/l). Mikroskopering skal anvendes løbende, når der er risiko for - eller opblomstring af skadelige alger. Sigtdybde Vandets klarhed eller sigtdybde er et mere groft mål for mængden af alger i vandet. Sigtdybden måles ved hjælp af en sigte-skive også kaldet en Secciskive. Skiven sænkes ned i vandet, indtil den ikke mere kan ses. Herefter trækkes den langsomt op igen, og når den kan ses, registreres skivens dybde i vandsøjlen som sigtdybden. Ud over sigtdyben giver anvendelsen af sigte-skiven også mulighed for at vurdere vandets farve. Farven kan være en indikation på den dominerende algetype, og ikke mindst på om farven skifter fra en prøvetagning til den næste hvilket indikerer et skift i algesammensætningen. Anvendelse af sigtdybden som mål for algemængden kan besværliggøres ved forekomst af opslæmmet materiale/suspenderet stof, se herunder. Leverandør: KC Denmark A/S, RESEARCH EQUIPMENT Sigte-skive bør anvendes løbende. Suspenderet stof Måling af suspenderet stof kan også anvendes som et groft mål for forekomsten af alger og kan f.eks. anvendes ved identifikation af beliggenheden af springlagsopblomstringer af alger ved måling af vertikale profiler af mængden af suspenderet stof. 6/19

7 Som for sigtdybdens vedkommende kan anvendelsen af målinger af suspenderet stof som mål for mængden af alger vanskeliggøres i situationer med store mængder suspenderet bundmateriale etc. Koncentrationen af suspenderet stof kan måles ved hjælp af målesonde. Leverandør: EIVA a/s (Seapoint) Måling af suspenderet stof kan anvendes som erstatning for fluorscensmåling med sonde, som dog bør foretrækkes. Farve Vandets farve og ikke mindst ændring af farve kan anvendes som en indikation for skift i algesammensætningen, samt hvilke alger, der er tale om, se afsnittet om sigtdybde. Vandets farve bør anvendes løbende i forbindelse med måling af sigtdybde. Klorofyl-biomasse Alle alger indeholder farvestoffet klorofyl. Mængden af klorofyl i vandet anvendes løbende i den danske miljømonitering som et groft mål for mængden af alger i vandet. Klorofyl-ekstraktion Klorofyl kan måles ved ekstraktion af alger, som er koncentreret på filter ved hjælp af et spektrofotometer. Lerverandør: Turner Design Klorofyl kan anvendes som mål for algemængden, men bør erstattes af fluorescensmåling med målesonde. Klorofyl-fluorescens Klorofyl kan også måles som fluorescens. Denne teknik er baseret på, at klorofyl udsender autofluorescens i form af rødt lys, når det belyses med blåt lys. Mængden af autofluorescens kan omregnes til en klorofylkoncentration. Denne teknik gør det muligt at anvende målesonder til in-situ målinger ved, at målesonden sænkes ned i vandet og bestemmer mængden af klorofyl f.eks. som dybdeprofiler. Leverandør: EIVA a/s (Seapoint) Fluorescensmåling bør anvendes løbende til profilmåling af algeforekomsten ved havbrug sammen med analyse af artssammensætning og abundans ved mikroskopi. Klorofyl-absorbtion Klorofyl og de andre farvestoffer (pigmenter), som algerne indeholder, absorberer lys ved pigmentspecifikke intervaller af lysbølgelængder. F.eks. har klo- 7/19

8 rofyl a sit absorptionsmaksimum omkring 670 nm. Dette kan anvendes til at kvantificere mængden af algepigmenter i vandprøver ved anvendelse af relativt simpele foto metre til bestemmelse af klorofyl og andre algepigmenter i vandprøver eller ved at anvende instrumentet in-situ til f.eks. profilmålinger af klorofyl og andre pigmenter. Pigmentsammensætningen kan anvendes ved beregning af en sandsynlig fordeling af de forskellige algeklasser i vandet, og vil således kunne anvendes til bestemmelse af om en given vandmasse er domineret af kiselalger eller blågrønalger etc. Leverandør: bbe moldaenke Klororfyl-absorption kan sandsynligvis anvendes (bør testes nærmere) ved kortlægning af algeopblomstringer som alternativ til fluorescensmålinger med målesonde. Pigmentanalyse ved HPLC Den kvalitative og kvantitative pigmentsammensætning i en vandprøve kan bestemmes ved hjælp af HPLC. Som klorofyl-absorbtionsmetoder, se herover, kan resultaterne af pigmentanalysen anvendes ved vurdering af den totale algebiomasse samt fordelingen af biomassen mellem de overordnede klasser af alger. Da pigmentsammensætningen i nogle tilfælde kan være slægts- /artsspecifik, kan en analyse af pigmentsammensætningen også anvendes til identifikation af de respektive slægter/arter. Leverandør: DHI HPLC pigmentanalyser kan anvendes ved kortlægning af algeopblomstringer men er ressourcekrævende, da algeprøverne til analyse skal analyseres umiddelbart efter prøvetagning eller nedfryse m. flydende kvælstof indtil analyse. Earth observation (EO) Klorofyl Satellitovervågning: Måling af mængden af alger ved hjælp af satellit er baseret på, at algerne reflekterer lys i bestemte bølgelængder. I de fleste tilfælde reflekteres grønt lys som i større eller mindre grad kan være iblandet rødt eller gult lys. Satellitter er f.eks.: - MERIS (http://www.esa.int/esacp/esajza8vttc_protecting_0.html) - MODIS (http://oceancolor.gsfc.nasa.gov/) - SeaWIFF (http://oceancolor.gsfc.nasa.gov/seawifs/), Satellitten kan have en - eller flere sensorer, som kan måle mængden af lys i forskellige bølgelængder fra afgrænsede områder, se figur herunder. Det lys, satellitten opfanger, stammer fra de øverste meter af vandsøjlen. Satellitter kan således ikke anvendes ved identifikation af klorofyl-maksima nede i vandsøjlen, f.eks. i forbindelse med springlag. Ved en efterfølgende analyse af data kan mængden af klorofyl per m 3 beregnes og angives på kort, se figur herunder. Ud over klorofyl kan satellitternes sensorer også registrere refleksionen fra opblomstringer af f.eks. blågrønalger (grønne/blågrønne overfladeopblomstringer) og coccolithophoride alger som f.eks. Emiliana huxleyi (mælkehvide opblomstringer) samt gulstof og suspenderet stof. 8/19

9 Satellitbåret sensor til måling af f.eks. algerefleksion fra overfladevandet i havet. Satellitbilleder af henholdsvis koncentrationen af klorofyl i overfladevandet (tv) og rgb (th). Leverandør: NERSC, DMI, DHI, SMHI etc. Satellitovervågning bør anvendes løbende. Samme type sensorer som kan være satellitbårne kan også anvendes fra fly, som på tilsvarende måde som satellitterne kan anvendes ved kortlægning af 9/19

10 algeforekomster i overfladen, den såkaldte CASI (Compact Airborne Spectrographic Imager) metode. CASI metoden kan tages i anvendelse i forbindelse med lokale opblomstringer som supplement til satellitovervågningen, specielt i områder, som ikke dækkes godt af satelliter - men giver ikke væsentligt bedre informationer end den satellitbaserede overvågning. Andre metoder - fremtidens teknologier Ved anvendelse af molekylære prober, som er specifikke for udvalgte arter, kan disse arters kvalitative og kvantitative forekomst bestemmes. På samme måde kan specifikke algetoksiner registreres og deres forekomst overvåges. Denne metode kan bygges ind i in-situ-instrumenter, som kan udlægges i de havområder, man ønsker overvåget. Instrumentet kan monteres med andre typer af målesonder, som måler diverse miljøparametre. Data bliver løbende opsamlet og indsendes til en central pc via internet. Dette koncept er udviklet i ESP (Environmental sample processor) (http://www.nopp.org/nopp/projectreports/reports/05scholi.pdf). Der er også udviklet teknikker, som ved at kombinere lysmikroskopi med digital fotografering og efterfølgende billedanalyse kan analysere vandprøver for den kvalitative og kvantitative forekomst af forskellige planktonorganismer, både alger og dyreplankton, f.eks. FlowCAM (http://www.bigelow.org/flowcam/). Flere af de udviklede automatiske teknikker til bestemmelse af alger, toksicitet og andre miljøparametre er bygget ind i in-situ-instrumenter som f.eks. HAB- Buoy (http://www.cis.plym.ac.uk/cis/projects/habbuoy.html). De beskrevne teknologiske teknikker kan tages i anvendelse i forbindelse med den rutinemæssige overvågning, men er p.t. relativt dyre at anskaffe og servicere. Det forventes, at prisen vil falde i de kommende år samt at det tekniske set-up vil blive yderligere forbedret, så servicebehovet mindskes. Udvikling i pris og teknisk set-up bør følges, og udstyret bør testes i forbindelse med opblomstringer i danske farvande! 10/19

11 3 Fysiske og kemiske parametre 3.1 Saltholdighed Saltholdigheden er en meget vigtig parameter for fordelingen af de forskellige algearter, såvel horisontalt og vertikalt i vandsøjlen. Saltholdigheden kan måles til nærmeste 0,1-0,2 o/oo ved anvendelse af et refraktometer. Refraktometret skal kalibreres løbende. Leverandør: f.eks. Skala-shoppen.dk Saltholdigheden kan også måles ved hjælp af en konduktivitets-sensor, som f.eks. kan bygges ind i profilerende instrumenter. Sensoren kalibreres rutinemæssigt. Leverandør: f.eks. EIVA a/s (FSI-instruments) Saltholdigheden skal måles rutinemæssigt. Målinger med refraktometer kan anvendes. Ved rutinemæssig overvågning bør saltholdigheden måles med sensor. 3.2 Temperatur Lige som saltholdigheden er temperaturen af afgørende betydning for forekomsten og fordelingen af alger i tid og rum. Temperaturen er også meget vigtig ved modelberegning af algernes vækstpotentialer. Temperaturen kan måles ved hjælp af standard termometer, som kan være monteret i selve vandhenteren. Temperaturen kan også måles ved hjælp af en temperatur-sensor, som kan bygges ind i profilerende instrumenter Leverandør: f.eks. EIVA a/s (FSI-instruments) Desuden kan overfladevandets temperatur måles ved satellitmonitering af sea surface temperature (SST). Leverandør: NERSC, DMI, DHI, SMHI etc. Temperaturen skal måles rutinemæssigt. Målinger med termometer kan anvendes. Ved rutinemæssig overvågning bør temperaturen måles med sensor. Satellitovervågningen giver et groft billede af temperaturfordelingen, som kan anvendes ved vurderingen af forskellige vandmasser i et område. 3.3 Strømretning og hastighed Strømretning og hastighed kan måles ved anvendelse af strømkors, vingeinstrumenter og doppler-baseret strømmåler (ADCP). Alternativt kan strømretning og -hastighed beregnes ved anvendelse af hydraulisk modellering. Levarandør: f.eks. DHI, Farvandsvæsnet, DMI 11/19

12 Strømretning og -hastighed skal ikke måles rutinemæssigt i forbindelse med overvågning af skadelige alger. Information vedr. strømretning og -hastighed bør stamme fra hydraulisk modellering af vandtransport. I forbindelse med specielle forhold omkring havbrug kan det være nødvendigt at kalibrere modellen med in-situ-målinger. 3.4 Ilt Koncentrationen af ilt målt som den absolutte koncentration (mg/l) eller den relative koncentration (mætningen i o/o) er en vigtig parameter i forbindelse med opdræt af fisk i havbrug, fordi fisk er meget afhængige af en tilstrækkelig adgang til ilt. Ilten kan falde til kritiske koncentrationer i forbindelse med opblomstringer af alger, enten i forbindelse med nedbrydningen af en stor algeopblomstring eller om natten i forbindelse med store algekoncentrationer, hvor algerne selv respirerer store mængder ilt. Ilt kan måles ved den klassiske Winkler-metode, men bør rutinemæssigt måles ved hjælp af en ilt-sensor. Leverandør: f.eks. EIVA a/s (Oxygard) Iltkoncentrationen bør måles rutinemæssigt i forbindelse med overvågning af havbrug. 3.5 Meteorologisk målinger Havbrugeren kan selv måle en række meteorologiske parametre ved hjælp af en vejrstation, som kan købes i blandt andet større supermarkeder og plantercentre. I øvrigt er meteorologiske målinger tilgængelige fra DMI. (www.dmi.dk) Følgende meteorologisk parametre kan være af interesse for havbrugere: - Vindstyrke - Vindretning - Indstråling Leverandør: Alle målinger kan ses løbende på DMI s hjemmeside eller kan købes hos DMI efter aftale. Målinger af vindstyrke og -retning samt indstråling skal anvendes rutinemæssigt i forbindelse med den hydrauliske og biologiske modellering, se senere. 12/19

13 4 Platforme 4.1 Håndholdte/kranbetjente sonder De fleste målinger kan fortages ved hjælp af simple, håndholdte instrumenter. Det kan dog være en stor fordel at koble en række sensorer sammen i et enkelt instrument, så man ved en enkelt arbejdsgang får målt samtlige parametre. Dette kan eventuelt ske ved, at sensorerne monteres på en såkaldt rosette, som kan betjenes af kran. Ud over at bære sensorerne kan rosetten også monteres med vandhentere, som kan udløses i forskellige dybder, så der ved samme arbejdsgang også indsamles vandprøver til efterfølgende analyse. En standard håndholdt sonde med kobling til pc kan være monteret med følgende sensorer: - Temperatur, salinitet, dybde (FSI) - Ilt (Oxygard) - Fluorescens (Seapoint) - Suspenderet stof (Seapoint) Priseksempel (EIVA A/S februar 2008): - Temperatur, salinitet, dybde (FSI) FSI type NXIC CTD ADC 500 USD 9200 I llt (Oxygard), OxyGuard, type 505 USD Fluorescens (Seapoint), Seapoint, type SCF USD Suspenderet stof (Seapoint) Seapoint, type STM USD Samlet pris USD (Prisen svarer til ca. DKK ved USD kurs på 530) OPTION: - AROP software (1 stk) DKK Pris ved køb af 4 stk DKK 6750/stk Online og logging software er udviklet i samarbejde med de danske Miljøcentre/tidligere amterne. Håndholdte eller kranbetjente platforme med sonder til måling af de ønskede parametre bør tages i anvendelse til rutinemæssige målinger i forbindelse med overvågning af havbrug. Det ville være ønskeligt, at den generelle miljøovervågning ville udbygge indsamlingen af miljødata fra bøjer og f.eks. broer som supplement til den løbende monitering på faste stationer, som besøges rutinemæssigt med 1-4 ugers mellemrum. De kontinuerlige målinger ville være vigtige i forbindelse med kalibrering og validering af eventuelle modeller. 4.2 Andre platforme Ud over de håndholdte/kranbetjente instrumenter kan sensorer være monteret på faste konstruktioner eller bøjer. Den faste konstruktion kan være en bropille/vindmøllefundament/havnekaj etc. En målebøje kan enten profilere vandsøjlen enten ved at bevæge sig op og ned eller ved, at sensorerne er placeret ned gennem vandsøjlen 13/19

14 Sensorer kan også være monteret på skibe i rutinefart, det såkaldte Ships of opportunity koncept. (Algaline/SAPHOS/Colorline-NIVA Ferry box). Colorline/NIVA ferry box. (http://otra.niva.no/sathav/viewer.htm) Der måles kun i overfladevandet. Ferry boxe er f.eks. i gang på en række rutebåde i norske farvande. En NIVA ferry box koster ca. kr i anskaffelse. Driftudgiften er på min. kr per år. Overvågning af forekomsten af alger og andre miljøparametre kan også foretages ved hjælp af ubemandede miniubåde, som kan fjernstyres eller programmeres til at gennemsejle bestemte ruter. En ROV (=Remote operated vehicle) er således en ubemandet miniubåd, som kan bære en række sensorer, se f.eks Et andt princip er anvendelse af såkaldte gliders som er ubemandede undervands robotter med vinger, som drives gennem vandet ved at ændre på massefylden ved henholdsvis at pumpe vand ud eller ind, så glideren henholdsvis synker eller stiger. I forbindelse med at glideren bevæger sig op eller ned i vandsøjlen, sørger vingerne for fremdrift. Glidere kan forprogramme- 14/19

15 res til at gennemsejle bestemte områder. Data tappes fra glideren når den samles op af vandet. Se f.eks. Det kan være hensigtsmæssigt at igangsætte overvågning af alger og andre miljøparametre ved hjælp af det såkaldte Ferry box princip. Håndholdte eller kranbetjente platforme med sonder til måling af de ønskede parametre bør tages i anvendelse til rutinemæssige målinger i forbindelse med overvågning af havbrug. Data fra igangværende Ferry boxe etc. i tilstødende farvande bør gøres tilgængelige for den operationelle danske overvågning. 15/19

16 5 Datahåndtering-opbevaring, analyse og præsentation 5.1 Database I forbindelse med rutinemæssig overvågning af skadelige alger i forhold til havbrug vil mængden af data hurtigt blive så stor, at det kan blive nødvendigt at opbevare, analysere og præsentere den løbende situation ved hjælp af en database. Databasen skal opbygges/udvikles til at håndtere data fra det specifikke overvågningsprogram. Databasen skal levere præsentationer af resultater i tabelform samt i form af grafiske fremstillinger, som kan give et hurtigt overblik over en given situation. Analysen og præsentationen af data bør udvikles løbende, så behovene hos brugerne tilgodeses, samt at ny information kan tilføjes databasen og blive håndteret/analyseret/præsenteret. Anvendelse af database til håndtering af overvågningsdata bør igangsættes hurtigst muligt. 5.2 Modellering Dynamisk modellering: Modellering af udviklingen i algeforekomsten skal baseres på en god hydraulisk model, som kan gøre rede for fordelingen af vandmasser samt transporten af vand i modelområdet. Den hydrauliske modellering i forbindelse med havbrug i det sydlige Kattegat skal kunne arbejde med en god vertikal opløsning (0,5-1 m) og m i den horisontale retning for at kunne håndtere de fænomener, som er af betydning for opbygning og transport af algeopblomstringer i området. Denne type af hydraulisk modellering er tilgængelig hos blandt andet DHI. Modelleringen af algernes vækst, spredning og sammenbrud kræver, at den hydrauliske model kobles med biologisk modellering. Den biologiske modellering skal kunne arbejde med forskellige niveauer af alger. De modeller, som er udviklet p.t., kan arbejde med den totale algebiomasse eller algebiomassen delt op på følgende hovedgrupper/algeklasser: - Kiselalger - Flagellater - Blågrønalger/cyanobakterier En meningsfuld biologisk modellering skal også kunne arbejde med enkelte arter som f.eks. Chattonella. Denne type model er ikke tilgængelig p.t., men kan udvikles baseret på allerede eksisterende modeller. Den dynamiske, biologiske modellering er baseret på den hydrauliske modellering som i høj grad er styret af vejrforholdene samt regionale vandstande. Da vejret kun kan forudsiges med god sikkerhed 5-7 dage frem i tiden, kan den dynamiske model kun forventes at kunne forudsige, hvad der vil ske med en given algeopblomstring inden for et tidsrum af denne størrelse. Til gengæld forventes det, at den dynamiske modellering kan give et relativt præcist mål for algekoncentrationen i et givent område inden for dette tidsrum. 16/19

17 Hydraulisk modellering og biologisk modellering af algeforekomster bør sættes i gang som en rutinemæssig del af overvågningsaktiviteten. Især den biologisk modellering skal løbende tilpasses og videreudvikles, så der fokuseres på evnen til at forudsige udviklingen af specifikke skadelige arter. Empirisk modellering: Den empiriske model kan forudsige en given hændelse, f.eks. at Chattonella opnår en koncentration på 1 mill. celler/l i uge 18 med en angiven sandsynlighed baseret på de observationer, der foreligger i f.eks. uge 15. Sikkerheden i forudsigelsen vil naturligvis stige jo kortere frem i tiden forudsigelsen skal foretages. Den empiriske model kan ikke forudsige et præcist mål for algekoncentrationen indenfor et tidsrum på 4-8 uger, men bør kunne angive sandsynligheden for, at algerne opnår et givent koncentrationsniveau ( eller celler/l) i en given uge. Denne type modellering kræver et godt datagrundlag for, at sammenhænge mellem forskellige udvalgte miljøparametre og en given algeopblomstring kan fastlægges. God empirisk modellering kræver en god konceptuel forståelse af, hvordan f.eks. Chattonella spiller sammen med miljøforholdene i den givne situation. Empirisk modellering er det eneste tilgængelige redskab som kan anvendes ved vurdering af risikoen for skadelige algeopblomstringer ud over det tidsrum, som dækkes ind af god meteorologisk forudsigelse(5-9 dage). Empirisk modellering af specifikke skaldelige arters forekomst bør derfor udvikles og anvendes i den løbende monitering. 17/19

18 6 Leverandører bbe Moldaenke Wildrosenweg Kiel Kronshagen Telefon: e mail: moldaenke.de EIVA a/s Teglbaekvej 8 10 DK 8361 Hasselager Denmark Att. Alan Steendahl Telefon: E mail: KC Research Holmbladsvej 19 DK-8600 Silkeborg Denmark Att. Kenneth Christensen Telefon: Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J. Att. Per Andersen Telefon: Skala-shoppen.dk Otto Busses Vej København SV Telefon: /19

19 7 Referencer 19/19

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg Telefon 89 21 22 60 Mobil 22 82 87 02 www.danskakvakultur.dk E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk Rådgiver

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer Anders Lynggaard-Jensen, DHI ZENZOR 14 Eigtveds Pakhus i København den 16. januar 2014 Oversigt Arbejdspakker 1. Udvikling/etablering

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh

Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh rnet d e j t s Tre k nyhe me Agro 2010 Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE Trådløst sensor system fra WEBStechh Vi introducerer... SensSilage

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Deltagere: Afbud: Ian Sehested Hansen (ISH) Benny Bruhn (BEB) Christina Ellegaard (ACE) Svend Aage Bendtsen (SAAB) Vibeke

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

NIR online analyse. - kun merværdi hvis gjort rigtigt

NIR online analyse. - kun merværdi hvis gjort rigtigt NIR online analyse - kun merværdi hvis gjort rigtigt Agenda Præsentation NIR online Installation Analyser fra processen Drift af NIR online Merværdi eller ej? Konklusion Q-Interline A/S FT-NIR Atline FT-NIR

Læs mere

Produktion af vandsystemer

Produktion af vandsystemer THORNTON Førende inden for rentvandsanalyse Pålidelighed, brugervenlighed og kravoverholdelse inden for udvikling af vandsystemer Pålidelighed, brugervenlighed og kravoverholdelse Verdensomspændende fokus

Læs mere

Fremtiden for Danish Subsea Network. ved Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk

Fremtiden for Danish Subsea Network. ved Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk Fremtiden for Danish Subsea Network ved Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk Indhold 1. Hvor kom vi fra 2. Hvad nåede vi? 3. Ny bevilling 4. Fremtiden for Danish Subsea Network 5. Vision for Danish

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Ondisplay - Digitalt informationssystem

Ondisplay - Digitalt informationssystem Ondisplay - Digitalt informationssystem Instore TV, Infoskærme eller digital skitning Instore TV blev fra den spæde begyndelse i USA introduceret som en ny mediekanal primært i detailforretninger. Et faktum

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Dr.Lavoisier BRUGERVEJLEDNING ILT - OVERVÅGNING VER. 1.03

Dr.Lavoisier BRUGERVEJLEDNING ILT - OVERVÅGNING VER. 1.03 Dr.Lavoisier ILT - OVERVÅGNING BRUGERVEJLEDNING VER. 1.03 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 Kvittering ved alarm.... 3 1.2 Indstilling, ændring af værdier, generelt........................................ 3 1.3

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet. Tema: alger

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet. Tema: alger Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: alger Indholdsfortegnelse Øvelser i Laboratoriet på Marin økologi... 4 Fyto og zoo plankton... 4 Måling af algers primærproduktion (øvelsesvejledning)...

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Bønnerup Strand Øst (apr. 2013) Bønnerup Strand Øst (apr. 2013) Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed Norddjurs Kommune Natur og Miljø Torvet

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

SORRY... DET ER VORES FEJL. Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark

SORRY... DET ER VORES FEJL. Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark SORRY... DET ER VORES FEJL Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark (+45) 48 24 51 13 contact@medicologic.dk www.medicologic.dk CVR-no. 26 68 63 93 MEN, DET ER GÅET SÅ STÆRKT! Undersøgelser

Læs mere

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Sådan kan du inddatere og søge naturdata En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til fællesoffentlige data om natur og miljø i

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Komplette SRO-løsninger til vandværker

Komplette SRO-løsninger til vandværker Vandværker Komplette SRO-løsninger til vandværker optimer driften gennem styring, regulering og overvågning B.v. electronic a/s Automation med ansvar Den stærke partner i Vandværksbranchen Gennem mange

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for stranden Ved Flagstangen Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Flagstangen

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Sampling tools til ArcGIS

Sampling tools til ArcGIS Sampling tools til ArcGIS Thomas Balstrøm Institut for Samfundsplanlægning og Udvikling, Aalborg Universitet tb@plan.aau.dk Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Om sampling og hvorfor det er så

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

2/3 Akset digital tæller

2/3 Akset digital tæller SERIE Z59E 2/3 Akset digital tæller for Elgo Magnetisk målebånd og / eller Encoder ELGO - ELECTRIC Gerätebau und Steuerungstechnik GMBH D - 78239 Rielasingen, Postfach 11 30, Carl - Benz - Strafle 1 Telefon

Læs mere

PROFIL. instanser, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer og nedbrydningsfirmaer.

PROFIL. instanser, arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, forsikringsselskaber, skadeservicefirmaer og nedbrydningsfirmaer. Bedre at forebygge end at udbedre skader vi screener bygninger for at undgå problemer PROFIL DANSK BYGNINGSANALYSE AS er et selskab i den internationale Shield Group. Vi er et landsdækkende, rådgivende

Læs mere

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Velkommen! Ralf Davidsson, General Manager Nordic Region, MeteoGroup MeteoGroup idag i 2014 er MeteoGroup en førende global vejrvirksomhed med: Kontorer i 15 lande

Læs mere

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune FØLGENDE 5 BADERÅD BØR ALTID FØLGES: - Se efter om der er information, der fraråder badning. - Lad være med at bade, hvis vandet er uklart. Du skal kunne

Læs mere

Præsentation af. Værdiskabende virksomheds- & IT rådgivning. Vi ta r temperaturen, stiller diagnosen og sikre korrekt behandling - af din virksomhed

Præsentation af. Værdiskabende virksomheds- & IT rådgivning. Vi ta r temperaturen, stiller diagnosen og sikre korrekt behandling - af din virksomhed Præsentation af Vi ta r temperaturen, stiller diagnosen og sikre korrekt behandling - af din virksomhed Hvem er vi? Thomas Hvass-Skovlund mail: ths@bizad.dk mobil: 2226 9228 Steen Helmer mail: steen@helmer.com

Læs mere

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

INTELLIGENT BOLIGSTYRING Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Badevandsprofil for Øer Strand

Badevandsprofil for Øer Strand Badevandsprofil for Øer Strand Ansvarlig myndighed Syddjurs Kommune Natur og Miljø Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Kontakt: Telefon: 87 53 54 10 syddjurs@syddjurs.dk www.syddjurs.dk Badestranden Beliggenhed

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual PROGRAM: 10.00-11.30: Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne

Læs mere

PoolManager PoolManager PRO. Funktionalitet og flot design

PoolManager PoolManager PRO. Funktionalitet og flot design PoolManager PoolManager PRO Funktionalitet og flot design Nyudviklet innovativ teknik i moderne design Made in Germany Nyd krystalklart vand hver eneste dag. Den seneste udgave af Poolmanager har gennemgået

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse Driftvejledning snr: PAR-550-SYS-DK-041223 F System beskrivelse PAR 550 Konstant tryk regulering Beskrivelse Billede Forsyning 1x230V+PE Konstanttrykregulering plug & play RS 485 kontrolleret PAR-550-SYS

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Forord. Denne Notus manual er fremstillet for at give et bredere overblik over de muligheder som Notus Trawlmaster tilbyder. Vi anbefaler at der altid

Læs mere

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver 1 HVAD ER MYCOMETER -AIR TESTEN? Mycometer -air testen er en dansk udviklet hurtig-metode til kvantificering af skimmelsvamp i luft. Den patenterede teknologi, der anvendes i Mycometer -air, er hurtig

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

Kenneth Hoe KontrolCentralleder. Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO. Lars Rasmussen Projektledere / PFSO.

Kenneth Hoe KontrolCentralleder. Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO. Lars Rasmussen Projektledere / PFSO. Velkommen til Jan Julin Field Sales Manager Exam. Sikringsleder / PFSO Kenneth Hoe KontrolCentralleder Lars Rasmussen Projektledere / PFSO Jens Andersen Sikkerheds konsulent / PFSO Lars Hansson AXIS Thomas

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 25 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 Agenda Dataopsamling/tracking i vintertjenesten Baggrund Typer af dataopsamling Anvendelse Udfordringer GPS Styring Anvendelse Udfordringer

Læs mere

inger og prøvesteder aja A. Hansen

inger og prøvesteder aja A. Hansen inger og prøvesteder aja A. Hansen 2 Indhold Projektets formål Organisering Indhold og plan 3 B-boringer og prøvesteder projektets formål Projektet går ud på at opsamle prøvedata fra B-boringer og prøvesteder,

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. SIESTA i TS ALARM & MELDINGER A A Absorber ikke monteret Tilgængelig i STBY, MAN eller VENT status. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. Fremkommer med

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere