Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver"

Transkript

1 Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej Silkeborg Telefon Mobil Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon Sag Projektleder Tekst Per Andersen Per Andersen Kvalitetssikring Bettina Skovgaard Jensen Revisionsnr. 1 Godkendt af Lars Sloth Udgivet maj 2008 PROJEKT-titel: Videnbaseret operationel overvågning af skadelige alger i forbindelse med danske havbrug Arbejdspakke nr. 5: Udstyr etc. til monitering af skadelige alger. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Introduktion Identifikation og afprøvning af udstyr/teknologier til monitering af skadelige alger Identifikation og kvantificering af alger og gopler Indsamling af planktonprøver til analyse for alger/ gopler Kvantificering af alger Fysiske og kemiske parametre Saltholdighed Temperatur Strømretning og hastighed Ilt Meteorologisk målinger Platforme Håndholdte/kranbetjente sonder Andre platforme Datahåndtering-opbevaring, analyse og præsentation Database Modellering Leverandører Referencer /19

3 1 Introduktion Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med et større projekt som har til formål forbedre/optimere de danske havbrugeres drift i forbindelse med forekomsten af skadelige alger. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rapporteringen omfatter aktiviteterne i arbejdspakke 5, som har til formål at identificere og vurdere forskellige typer af overvågningsudstyr og dets anvendelighed i forbindelse med overvågning af alger ved de danske havbrug. Projektet er sammensat af 5 arbejdspakker, som her især beskæftiger sig med afgrænsede problemstillinger. I forbindelse med arbejdspakkerne 1 og 2 indsamles og dokumenteres henholdsvis viden og erfaringer om forløbet af opblomstringerne af skadelige alger i foråret 2006 og opblomstringens skadevirkninger på fiskene i havbrugene samt den eksisterende viden om forekomst af skadelige alger og andet skadeligt plankton, primært små- og storgopler i danske og skandinaviske farvande. Som nævnt tidligere omfatter arbejdspakke 3 en udarbejdelse af forslag til moniteringspraksis af skadelige alger ved de danske havbrug. Arbejdspakke 4 omfatter, som beskrevet tidligere, implementering af demonstrationsmonitering ved de danske havbrug i 2007 baseret på forslagene udarbejdet i arbejdspakke 3. Erfaringerne opsamles og dokumenteres ved årets slutning. Arbejdspakke 5 omfatter en præsentation og vurdering af forskellige typer af overvågningsudstyrs anvendelighed i forbindelse med overvågning af alger ved de danske havbrug. I forbindelse med overvågningen af skadelige alger kan der anvendes en række metoder til dels identificering og kvantificering af algerne og dels kvantificering af andre parametre, som enten afspejler forekomsten af algerne eller algernes vækstforhold og horisontale og vertikale transport. Metoderne kan groft opdeles i: - prøvetagning på lokaliteten med efterfølgende analyse af prøver i laboratoriet - løbende in-situ måling/observation på lokaliteten - løbende EO (earth observation, satellit/fly etc.) på lokaliteten - fysisk og biologisk modellering af forholdene på lokaliteten baseret på assimilering af målte parametre Udviklingen af nye metoder og platforme, som kan anvendes i forbindelse med overvågning af skadelige alger, går stærkt i disse år. For specielt interesserede kan det anbefales at konsultere denne publikation på vej fra IOC: REAL-TIME COASTAL OBSERVING SYSTEMS FOR MARINE ECOSYSTEM DYNAMICS AND HARMFUL ALGAL BLOOMS: THEORY, INSTRUMENTATION AND MODELLING Edited by Marcel Babin, Collin S. Roesler & John J. Cullen Oceanographic Methodology series 2008, 860 p. ISBN UNESCO Publishing I forbindelse med monitering af skadelige alger ved de danske havbrug vil det være hensigtsmæssigt at anvende en kombination af forskellige metoder. På den måde anskueliggøres informationsbehovet vedr. hvilke algearter, der fo- 3/19

4 rekommer på en given lokalitet, opblomstringens udbredelse i tid og rum samt dens forventede udvikling. I denne delrapport præsenteres en række forskellige metoder til prøvetagning og analyse/kvantificering af skadelige alger og de biologiske, kemiske og fysiske variable, som kan være af betydning i forbindelse med risikovurderingen i forhold til skadelige alger. Forskellige overvågningsteknikker beskrives og vurderes i forhold til anvendelighed. Se i øvrigt rapporten fra arbejdspakke 3, som beskriver principperne for et fremtidigt moniteringsprogram for skadelige alger i forbindelse med de danske havbrug. 4/19

5 2 Identifikation og afprøvning af udstyr/teknologier til monitering af skadelige alger 2.1 Identifikation og kvantificering af alger og gopler Indsamling af planktonprøver til analyse for alger/ gopler Vandhenter Vandhentere anvendes ved udtagning af vandprøver i forskellige dybder. Princippet er, at vandhenteren sænkes ned i den ønskede prøvetagningsdybde, hvorefter den udløses, så den lukkes af, og vandet kan hentes op. Der findes en hel række forskellige typer af vandhentere på markedet, som kan anvendes ved udtagning af vandprøver til analyse for skadelige planktonalger i forbindelse med havbrug. Det vigtigste er, at vandhenteren skal have en volumen på mindst 0,5 l, samt at den skal være robust og driftsikker. Det anbefales at anvende enten: Muslingefisker-typen Niskin-type Leverandør: KC Denmark A/S, RESEARCH EQUIPMENT Vandhenteren skal anvendes i forbindelse med udtagning af vandprøver til undersøgelser for forekomst af skadelige alger. Planktonnet Planktonnet med en maskestørrelse på 20 µm anvendes ved kvalitativ/kvantitative indsamling af planktonalger eller med maskestørrelse på 200 µm ved kvalitativ/kvantitative indsamling af gopler. Leverandør: KC Denmark A/S, RESEARCH EQUIPMENT Planktonnet bør anvendes i forbindelse med specialundersøgelser ved mistrivsel/forøget dødelighed hos havbrugsfisk, til kortlægning af skadelige gopler, hvor der er mistanke om gopleangreb eller angreb fra større planktonalger f.eks. fra slægten Chaetoceros. Gopletæller Gopletælleren er udviklet af Orbicon A/S og består af et videobaseret undervandsudstyr, som trækkes efter et skib. Observationerne optages på videobånd og kan enten analyseres i felten eller hjemme i laboratoriet. Gopletælleren er velegnet til identifikation og kvantificering af gopler større en 1 cm i diameter og vil således kunne anvendes ved overvågning af storgopler som vandmænd og brandmænd samt ribbegopler og kolonidannende siphonophorer som f.eks. den skadelige Apolemia. Observationerne fra gopletælleren kan suppleres med kvantitative indsamlinger med WP-2 planktonnet. Leverandør: Orbicon A/S 5/19

6 Gopletælleren bør anvendes i forbindelse med specialundersøgelser ved mistrivsel/forøget dødelighed hos havbrugsfisk til kortlægning af skadelige gopler, hvor der er mistanke om gopleangreb Kvantificering af alger Kvantitativ mikroskopering Kvantificering af de enkelte arter af skadelige alger kan p.t. kun foretages ved anvendelse af lysmikroskopi ved hjælp af Utermöhl metoden eller kvantitativ epifluorescens mikroskopi. Identifikation af algerne til slægt eller art kan i de fleste tilfælde foretages ved hjælp af lysmikroskopi. Identifikation af de fleste arter fra slægten Chrysochromulina kan kun foretages ved hjælp af elektronmikroskopi. Udvikling af molekylære prober til specifikke arter er også en mulighed. Probeteknikken er baseret på standard epifluorescens mikroskopi. Ud over abundansen giver kvantificeringen af alger også mulighed for at beregne algernes biomasse som biovolumen = vådvægt (mg/l) eller kulstofbiomasse (µg C/l). Mikroskopering skal anvendes løbende, når der er risiko for - eller opblomstring af skadelige alger. Sigtdybde Vandets klarhed eller sigtdybde er et mere groft mål for mængden af alger i vandet. Sigtdybden måles ved hjælp af en sigte-skive også kaldet en Secciskive. Skiven sænkes ned i vandet, indtil den ikke mere kan ses. Herefter trækkes den langsomt op igen, og når den kan ses, registreres skivens dybde i vandsøjlen som sigtdybden. Ud over sigtdyben giver anvendelsen af sigte-skiven også mulighed for at vurdere vandets farve. Farven kan være en indikation på den dominerende algetype, og ikke mindst på om farven skifter fra en prøvetagning til den næste hvilket indikerer et skift i algesammensætningen. Anvendelse af sigtdybden som mål for algemængden kan besværliggøres ved forekomst af opslæmmet materiale/suspenderet stof, se herunder. Leverandør: KC Denmark A/S, RESEARCH EQUIPMENT Sigte-skive bør anvendes løbende. Suspenderet stof Måling af suspenderet stof kan også anvendes som et groft mål for forekomsten af alger og kan f.eks. anvendes ved identifikation af beliggenheden af springlagsopblomstringer af alger ved måling af vertikale profiler af mængden af suspenderet stof. 6/19

7 Som for sigtdybdens vedkommende kan anvendelsen af målinger af suspenderet stof som mål for mængden af alger vanskeliggøres i situationer med store mængder suspenderet bundmateriale etc. Koncentrationen af suspenderet stof kan måles ved hjælp af målesonde. Leverandør: EIVA a/s (Seapoint) Måling af suspenderet stof kan anvendes som erstatning for fluorscensmåling med sonde, som dog bør foretrækkes. Farve Vandets farve og ikke mindst ændring af farve kan anvendes som en indikation for skift i algesammensætningen, samt hvilke alger, der er tale om, se afsnittet om sigtdybde. Vandets farve bør anvendes løbende i forbindelse med måling af sigtdybde. Klorofyl-biomasse Alle alger indeholder farvestoffet klorofyl. Mængden af klorofyl i vandet anvendes løbende i den danske miljømonitering som et groft mål for mængden af alger i vandet. Klorofyl-ekstraktion Klorofyl kan måles ved ekstraktion af alger, som er koncentreret på filter ved hjælp af et spektrofotometer. Lerverandør: Turner Design Klorofyl kan anvendes som mål for algemængden, men bør erstattes af fluorescensmåling med målesonde. Klorofyl-fluorescens Klorofyl kan også måles som fluorescens. Denne teknik er baseret på, at klorofyl udsender autofluorescens i form af rødt lys, når det belyses med blåt lys. Mængden af autofluorescens kan omregnes til en klorofylkoncentration. Denne teknik gør det muligt at anvende målesonder til in-situ målinger ved, at målesonden sænkes ned i vandet og bestemmer mængden af klorofyl f.eks. som dybdeprofiler. Leverandør: EIVA a/s (Seapoint) Fluorescensmåling bør anvendes løbende til profilmåling af algeforekomsten ved havbrug sammen med analyse af artssammensætning og abundans ved mikroskopi. Klorofyl-absorbtion Klorofyl og de andre farvestoffer (pigmenter), som algerne indeholder, absorberer lys ved pigmentspecifikke intervaller af lysbølgelængder. F.eks. har klo- 7/19

8 rofyl a sit absorptionsmaksimum omkring 670 nm. Dette kan anvendes til at kvantificere mængden af algepigmenter i vandprøver ved anvendelse af relativt simpele foto metre til bestemmelse af klorofyl og andre algepigmenter i vandprøver eller ved at anvende instrumentet in-situ til f.eks. profilmålinger af klorofyl og andre pigmenter. Pigmentsammensætningen kan anvendes ved beregning af en sandsynlig fordeling af de forskellige algeklasser i vandet, og vil således kunne anvendes til bestemmelse af om en given vandmasse er domineret af kiselalger eller blågrønalger etc. Leverandør: bbe moldaenke Klororfyl-absorption kan sandsynligvis anvendes (bør testes nærmere) ved kortlægning af algeopblomstringer som alternativ til fluorescensmålinger med målesonde. Pigmentanalyse ved HPLC Den kvalitative og kvantitative pigmentsammensætning i en vandprøve kan bestemmes ved hjælp af HPLC. Som klorofyl-absorbtionsmetoder, se herover, kan resultaterne af pigmentanalysen anvendes ved vurdering af den totale algebiomasse samt fordelingen af biomassen mellem de overordnede klasser af alger. Da pigmentsammensætningen i nogle tilfælde kan være slægts- /artsspecifik, kan en analyse af pigmentsammensætningen også anvendes til identifikation af de respektive slægter/arter. Leverandør: DHI HPLC pigmentanalyser kan anvendes ved kortlægning af algeopblomstringer men er ressourcekrævende, da algeprøverne til analyse skal analyseres umiddelbart efter prøvetagning eller nedfryse m. flydende kvælstof indtil analyse. Earth observation (EO) Klorofyl Satellitovervågning: Måling af mængden af alger ved hjælp af satellit er baseret på, at algerne reflekterer lys i bestemte bølgelængder. I de fleste tilfælde reflekteres grønt lys som i større eller mindre grad kan være iblandet rødt eller gult lys. Satellitter er f.eks.: - MERIS (http://www.esa.int/esacp/esajza8vttc_protecting_0.html) - MODIS (http://oceancolor.gsfc.nasa.gov/) - SeaWIFF (http://oceancolor.gsfc.nasa.gov/seawifs/), Satellitten kan have en - eller flere sensorer, som kan måle mængden af lys i forskellige bølgelængder fra afgrænsede områder, se figur herunder. Det lys, satellitten opfanger, stammer fra de øverste meter af vandsøjlen. Satellitter kan således ikke anvendes ved identifikation af klorofyl-maksima nede i vandsøjlen, f.eks. i forbindelse med springlag. Ved en efterfølgende analyse af data kan mængden af klorofyl per m 3 beregnes og angives på kort, se figur herunder. Ud over klorofyl kan satellitternes sensorer også registrere refleksionen fra opblomstringer af f.eks. blågrønalger (grønne/blågrønne overfladeopblomstringer) og coccolithophoride alger som f.eks. Emiliana huxleyi (mælkehvide opblomstringer) samt gulstof og suspenderet stof. 8/19

9 Satellitbåret sensor til måling af f.eks. algerefleksion fra overfladevandet i havet. Satellitbilleder af henholdsvis koncentrationen af klorofyl i overfladevandet (tv) og rgb (th). Leverandør: NERSC, DMI, DHI, SMHI etc. Satellitovervågning bør anvendes løbende. Samme type sensorer som kan være satellitbårne kan også anvendes fra fly, som på tilsvarende måde som satellitterne kan anvendes ved kortlægning af 9/19

10 algeforekomster i overfladen, den såkaldte CASI (Compact Airborne Spectrographic Imager) metode. CASI metoden kan tages i anvendelse i forbindelse med lokale opblomstringer som supplement til satellitovervågningen, specielt i områder, som ikke dækkes godt af satelliter - men giver ikke væsentligt bedre informationer end den satellitbaserede overvågning. Andre metoder - fremtidens teknologier Ved anvendelse af molekylære prober, som er specifikke for udvalgte arter, kan disse arters kvalitative og kvantitative forekomst bestemmes. På samme måde kan specifikke algetoksiner registreres og deres forekomst overvåges. Denne metode kan bygges ind i in-situ-instrumenter, som kan udlægges i de havområder, man ønsker overvåget. Instrumentet kan monteres med andre typer af målesonder, som måler diverse miljøparametre. Data bliver løbende opsamlet og indsendes til en central pc via internet. Dette koncept er udviklet i ESP (Environmental sample processor) (http://www.nopp.org/nopp/projectreports/reports/05scholi.pdf). Der er også udviklet teknikker, som ved at kombinere lysmikroskopi med digital fotografering og efterfølgende billedanalyse kan analysere vandprøver for den kvalitative og kvantitative forekomst af forskellige planktonorganismer, både alger og dyreplankton, f.eks. FlowCAM (http://www.bigelow.org/flowcam/). Flere af de udviklede automatiske teknikker til bestemmelse af alger, toksicitet og andre miljøparametre er bygget ind i in-situ-instrumenter som f.eks. HAB- Buoy (http://www.cis.plym.ac.uk/cis/projects/habbuoy.html). De beskrevne teknologiske teknikker kan tages i anvendelse i forbindelse med den rutinemæssige overvågning, men er p.t. relativt dyre at anskaffe og servicere. Det forventes, at prisen vil falde i de kommende år samt at det tekniske set-up vil blive yderligere forbedret, så servicebehovet mindskes. Udvikling i pris og teknisk set-up bør følges, og udstyret bør testes i forbindelse med opblomstringer i danske farvande! 10/19

11 3 Fysiske og kemiske parametre 3.1 Saltholdighed Saltholdigheden er en meget vigtig parameter for fordelingen af de forskellige algearter, såvel horisontalt og vertikalt i vandsøjlen. Saltholdigheden kan måles til nærmeste 0,1-0,2 o/oo ved anvendelse af et refraktometer. Refraktometret skal kalibreres løbende. Leverandør: f.eks. Skala-shoppen.dk Saltholdigheden kan også måles ved hjælp af en konduktivitets-sensor, som f.eks. kan bygges ind i profilerende instrumenter. Sensoren kalibreres rutinemæssigt. Leverandør: f.eks. EIVA a/s (FSI-instruments) Saltholdigheden skal måles rutinemæssigt. Målinger med refraktometer kan anvendes. Ved rutinemæssig overvågning bør saltholdigheden måles med sensor. 3.2 Temperatur Lige som saltholdigheden er temperaturen af afgørende betydning for forekomsten og fordelingen af alger i tid og rum. Temperaturen er også meget vigtig ved modelberegning af algernes vækstpotentialer. Temperaturen kan måles ved hjælp af standard termometer, som kan være monteret i selve vandhenteren. Temperaturen kan også måles ved hjælp af en temperatur-sensor, som kan bygges ind i profilerende instrumenter Leverandør: f.eks. EIVA a/s (FSI-instruments) Desuden kan overfladevandets temperatur måles ved satellitmonitering af sea surface temperature (SST). Leverandør: NERSC, DMI, DHI, SMHI etc. Temperaturen skal måles rutinemæssigt. Målinger med termometer kan anvendes. Ved rutinemæssig overvågning bør temperaturen måles med sensor. Satellitovervågningen giver et groft billede af temperaturfordelingen, som kan anvendes ved vurderingen af forskellige vandmasser i et område. 3.3 Strømretning og hastighed Strømretning og hastighed kan måles ved anvendelse af strømkors, vingeinstrumenter og doppler-baseret strømmåler (ADCP). Alternativt kan strømretning og -hastighed beregnes ved anvendelse af hydraulisk modellering. Levarandør: f.eks. DHI, Farvandsvæsnet, DMI 11/19

12 Strømretning og -hastighed skal ikke måles rutinemæssigt i forbindelse med overvågning af skadelige alger. Information vedr. strømretning og -hastighed bør stamme fra hydraulisk modellering af vandtransport. I forbindelse med specielle forhold omkring havbrug kan det være nødvendigt at kalibrere modellen med in-situ-målinger. 3.4 Ilt Koncentrationen af ilt målt som den absolutte koncentration (mg/l) eller den relative koncentration (mætningen i o/o) er en vigtig parameter i forbindelse med opdræt af fisk i havbrug, fordi fisk er meget afhængige af en tilstrækkelig adgang til ilt. Ilten kan falde til kritiske koncentrationer i forbindelse med opblomstringer af alger, enten i forbindelse med nedbrydningen af en stor algeopblomstring eller om natten i forbindelse med store algekoncentrationer, hvor algerne selv respirerer store mængder ilt. Ilt kan måles ved den klassiske Winkler-metode, men bør rutinemæssigt måles ved hjælp af en ilt-sensor. Leverandør: f.eks. EIVA a/s (Oxygard) Iltkoncentrationen bør måles rutinemæssigt i forbindelse med overvågning af havbrug. 3.5 Meteorologisk målinger Havbrugeren kan selv måle en række meteorologiske parametre ved hjælp af en vejrstation, som kan købes i blandt andet større supermarkeder og plantercentre. I øvrigt er meteorologiske målinger tilgængelige fra DMI. (www.dmi.dk) Følgende meteorologisk parametre kan være af interesse for havbrugere: - Vindstyrke - Vindretning - Indstråling Leverandør: Alle målinger kan ses løbende på DMI s hjemmeside eller kan købes hos DMI efter aftale. Målinger af vindstyrke og -retning samt indstråling skal anvendes rutinemæssigt i forbindelse med den hydrauliske og biologiske modellering, se senere. 12/19

13 4 Platforme 4.1 Håndholdte/kranbetjente sonder De fleste målinger kan fortages ved hjælp af simple, håndholdte instrumenter. Det kan dog være en stor fordel at koble en række sensorer sammen i et enkelt instrument, så man ved en enkelt arbejdsgang får målt samtlige parametre. Dette kan eventuelt ske ved, at sensorerne monteres på en såkaldt rosette, som kan betjenes af kran. Ud over at bære sensorerne kan rosetten også monteres med vandhentere, som kan udløses i forskellige dybder, så der ved samme arbejdsgang også indsamles vandprøver til efterfølgende analyse. En standard håndholdt sonde med kobling til pc kan være monteret med følgende sensorer: - Temperatur, salinitet, dybde (FSI) - Ilt (Oxygard) - Fluorescens (Seapoint) - Suspenderet stof (Seapoint) Priseksempel (EIVA A/S februar 2008): - Temperatur, salinitet, dybde (FSI) FSI type NXIC CTD ADC 500 USD 9200 I llt (Oxygard), OxyGuard, type 505 USD Fluorescens (Seapoint), Seapoint, type SCF USD Suspenderet stof (Seapoint) Seapoint, type STM USD Samlet pris USD (Prisen svarer til ca. DKK ved USD kurs på 530) OPTION: - AROP software (1 stk) DKK Pris ved køb af 4 stk DKK 6750/stk Online og logging software er udviklet i samarbejde med de danske Miljøcentre/tidligere amterne. Håndholdte eller kranbetjente platforme med sonder til måling af de ønskede parametre bør tages i anvendelse til rutinemæssige målinger i forbindelse med overvågning af havbrug. Det ville være ønskeligt, at den generelle miljøovervågning ville udbygge indsamlingen af miljødata fra bøjer og f.eks. broer som supplement til den løbende monitering på faste stationer, som besøges rutinemæssigt med 1-4 ugers mellemrum. De kontinuerlige målinger ville være vigtige i forbindelse med kalibrering og validering af eventuelle modeller. 4.2 Andre platforme Ud over de håndholdte/kranbetjente instrumenter kan sensorer være monteret på faste konstruktioner eller bøjer. Den faste konstruktion kan være en bropille/vindmøllefundament/havnekaj etc. En målebøje kan enten profilere vandsøjlen enten ved at bevæge sig op og ned eller ved, at sensorerne er placeret ned gennem vandsøjlen 13/19

14 Sensorer kan også være monteret på skibe i rutinefart, det såkaldte Ships of opportunity koncept. (Algaline/SAPHOS/Colorline-NIVA Ferry box). Colorline/NIVA ferry box. (http://otra.niva.no/sathav/viewer.htm) Der måles kun i overfladevandet. Ferry boxe er f.eks. i gang på en række rutebåde i norske farvande. En NIVA ferry box koster ca. kr i anskaffelse. Driftudgiften er på min. kr per år. Overvågning af forekomsten af alger og andre miljøparametre kan også foretages ved hjælp af ubemandede miniubåde, som kan fjernstyres eller programmeres til at gennemsejle bestemte ruter. En ROV (=Remote operated vehicle) er således en ubemandet miniubåd, som kan bære en række sensorer, se f.eks Et andt princip er anvendelse af såkaldte gliders som er ubemandede undervands robotter med vinger, som drives gennem vandet ved at ændre på massefylden ved henholdsvis at pumpe vand ud eller ind, så glideren henholdsvis synker eller stiger. I forbindelse med at glideren bevæger sig op eller ned i vandsøjlen, sørger vingerne for fremdrift. Glidere kan forprogramme- 14/19

15 res til at gennemsejle bestemte områder. Data tappes fra glideren når den samles op af vandet. Se f.eks. Det kan være hensigtsmæssigt at igangsætte overvågning af alger og andre miljøparametre ved hjælp af det såkaldte Ferry box princip. Håndholdte eller kranbetjente platforme med sonder til måling af de ønskede parametre bør tages i anvendelse til rutinemæssige målinger i forbindelse med overvågning af havbrug. Data fra igangværende Ferry boxe etc. i tilstødende farvande bør gøres tilgængelige for den operationelle danske overvågning. 15/19

16 5 Datahåndtering-opbevaring, analyse og præsentation 5.1 Database I forbindelse med rutinemæssig overvågning af skadelige alger i forhold til havbrug vil mængden af data hurtigt blive så stor, at det kan blive nødvendigt at opbevare, analysere og præsentere den løbende situation ved hjælp af en database. Databasen skal opbygges/udvikles til at håndtere data fra det specifikke overvågningsprogram. Databasen skal levere præsentationer af resultater i tabelform samt i form af grafiske fremstillinger, som kan give et hurtigt overblik over en given situation. Analysen og præsentationen af data bør udvikles løbende, så behovene hos brugerne tilgodeses, samt at ny information kan tilføjes databasen og blive håndteret/analyseret/præsenteret. Anvendelse af database til håndtering af overvågningsdata bør igangsættes hurtigst muligt. 5.2 Modellering Dynamisk modellering: Modellering af udviklingen i algeforekomsten skal baseres på en god hydraulisk model, som kan gøre rede for fordelingen af vandmasser samt transporten af vand i modelområdet. Den hydrauliske modellering i forbindelse med havbrug i det sydlige Kattegat skal kunne arbejde med en god vertikal opløsning (0,5-1 m) og m i den horisontale retning for at kunne håndtere de fænomener, som er af betydning for opbygning og transport af algeopblomstringer i området. Denne type af hydraulisk modellering er tilgængelig hos blandt andet DHI. Modelleringen af algernes vækst, spredning og sammenbrud kræver, at den hydrauliske model kobles med biologisk modellering. Den biologiske modellering skal kunne arbejde med forskellige niveauer af alger. De modeller, som er udviklet p.t., kan arbejde med den totale algebiomasse eller algebiomassen delt op på følgende hovedgrupper/algeklasser: - Kiselalger - Flagellater - Blågrønalger/cyanobakterier En meningsfuld biologisk modellering skal også kunne arbejde med enkelte arter som f.eks. Chattonella. Denne type model er ikke tilgængelig p.t., men kan udvikles baseret på allerede eksisterende modeller. Den dynamiske, biologiske modellering er baseret på den hydrauliske modellering som i høj grad er styret af vejrforholdene samt regionale vandstande. Da vejret kun kan forudsiges med god sikkerhed 5-7 dage frem i tiden, kan den dynamiske model kun forventes at kunne forudsige, hvad der vil ske med en given algeopblomstring inden for et tidsrum af denne størrelse. Til gengæld forventes det, at den dynamiske modellering kan give et relativt præcist mål for algekoncentrationen i et givent område inden for dette tidsrum. 16/19

17 Hydraulisk modellering og biologisk modellering af algeforekomster bør sættes i gang som en rutinemæssig del af overvågningsaktiviteten. Især den biologisk modellering skal løbende tilpasses og videreudvikles, så der fokuseres på evnen til at forudsige udviklingen af specifikke skadelige arter. Empirisk modellering: Den empiriske model kan forudsige en given hændelse, f.eks. at Chattonella opnår en koncentration på 1 mill. celler/l i uge 18 med en angiven sandsynlighed baseret på de observationer, der foreligger i f.eks. uge 15. Sikkerheden i forudsigelsen vil naturligvis stige jo kortere frem i tiden forudsigelsen skal foretages. Den empiriske model kan ikke forudsige et præcist mål for algekoncentrationen indenfor et tidsrum på 4-8 uger, men bør kunne angive sandsynligheden for, at algerne opnår et givent koncentrationsniveau ( eller celler/l) i en given uge. Denne type modellering kræver et godt datagrundlag for, at sammenhænge mellem forskellige udvalgte miljøparametre og en given algeopblomstring kan fastlægges. God empirisk modellering kræver en god konceptuel forståelse af, hvordan f.eks. Chattonella spiller sammen med miljøforholdene i den givne situation. Empirisk modellering er det eneste tilgængelige redskab som kan anvendes ved vurdering af risikoen for skadelige algeopblomstringer ud over det tidsrum, som dækkes ind af god meteorologisk forudsigelse(5-9 dage). Empirisk modellering af specifikke skaldelige arters forekomst bør derfor udvikles og anvendes i den løbende monitering. 17/19

18 6 Leverandører bbe Moldaenke Wildrosenweg Kiel Kronshagen Telefon: e mail: moldaenke.de EIVA a/s Teglbaekvej 8 10 DK 8361 Hasselager Denmark Att. Alan Steendahl Telefon: E mail: KC Research Holmbladsvej 19 DK-8600 Silkeborg Denmark Att. Kenneth Christensen Telefon: Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J. Att. Per Andersen Telefon: Skala-shoppen.dk Otto Busses Vej København SV Telefon: /19

19 7 Referencer 19/19

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg Telefon 89 21 22 60 Mobil 22 82 87 02 www.danskakvakultur.dk E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk Rådgiver

Læs mere

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver

Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Dansk Akvakultur Att. Lisbeth J. Plessner Dansk Akvakultur Vejlsøvej 5 86 Silkeborg Telefon 892 226 Mobil 2282 872 www.danskakvakultur.dk E-mail: lisbeth@danskakvakultur.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

RISIKOVURDERINGSSYSTEM

RISIKOVURDERINGSSYSTEM RISIKOVURDERINGSSYSTEM ALGEOPBLOMSTRING VED DANSKE HAVBRUG Afsluttende rapport November 2010 Udarbejdet af: DHI og Orbicon For: Dansk Akvakultur INDHOLD 1 OM PROJEKTET... 1 2 OVERVÅGNING VED HAVBRUG...

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Hans H. Jakobsen Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Hans H. Jakobsen Institut for Bioscience Kommentarer til prøvetagning af vandprøver til undersøgelser for giftige alger i produktionsområder for søpølser Vandprøver til undersøgelser for giftige alger i produktionsområder for søpølser Notat fra

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Mikkel Holmen Andersen Unisense A/S Monitorering og minimering af lattergasemission fra

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI. VTUF Tech dage, Vandhuset, 11.

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI. VTUF Tech dage, Vandhuset, 11. Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer Anders Lynggaard-Jensen, DHI VTUF Tech dage, Vandhuset, 11. juni 2013 Projekttildeling Oversigt Arbejdspakker 1. Udvikling/etablering

Læs mere

Miljøovervågning fra Satellit

Miljøovervågning fra Satellit Miljøovervågning fra Satellit Skrevet af: Carina Schmidt og Jesper Overgård Lehmann Indholdsfortegnelse Indledning:...2 Jordens miljøtilstand fra satellit:...3 Havmiljøet i farvande omkring Danmark...5

Læs mere

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget

Læs mere

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014 Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer Anders Lynggaard-Jensen, DHI ZENZOR 14 Eigtveds Pakhus i København den 16. januar 2014 Oversigt Arbejdspakker 1. Udvikling/etablering

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport.

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport. 03-10-2013 Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision,

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren

Læs mere

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.

Læs mere

Vedlagt DHIs tilbud for igangsættelse af Badevandsudsigt for Fredensborg Kommunes marine badevande.

Vedlagt DHIs tilbud for igangsættelse af Badevandsudsigt for Fredensborg Kommunes marine badevande. Agern Allé 5 2970 Hørsholm Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Att. Helle Utoft Rasmussen Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 hka@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.3 Filtrerende organismer Jens Kjerulf Petersen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.3-1 4.3 Filtrerende organismer

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Titel: Lyssvækkelse. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 3. Oprettet: 05.09.2014 Gyldig fra: 04.06.2015 Sider: 17 Sidst ændret: 04.06.

Titel: Lyssvækkelse. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 3. Oprettet: 05.09.2014 Gyldig fra: 04.06.2015 Sider: 17 Sidst ændret: 04.06. Titel: Lyssvækkelse Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M06 Version: 3 Oprettet: 05.09.2014 Gyldig fra: 04.06.2015 Sider: 17 Sidst ændret:

Læs mere

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision, og uafhængig

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Modellering 'State of the future'

Modellering 'State of the future' Modellering 'State of the future' Henrik Madsen DTU Informatics 26. maj, 2011 Baggrund Stigende fokus på sikker drift af afløbssystemer dvs maximal sikkerhed for overløb, slamflugt mv. Målingerne (eksempelvis

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige. Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008

Læs mere

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER Flowmåling i kloakker med TELELOG RADIOLOGGERE Har kommunen haft alvorlige oversvømmelser efter et heftigt regnskyl og har borgerne fået oversvømmet kælderen med spildevand er der behov for hurtigt at

Læs mere

Badevandsprofil for Dråby Strand

Badevandsprofil for Dråby Strand Badevandsprofil for Dråby Strand Badevandsprofil for Dråby Strand Ansvarlig myndighed Syddjurs Kommune Natur og Miljø Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Kontakt: Telefon: 87 53 54 10 syddjurs@syddjurs.dk www.syddjurs.dk

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh

Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE. Trådløst sensor system fra WEBStechh rnet d e j t s Tre k nyhe me Agro 2010 Produktet er patenteret: PCT/DK2008/050118, international publication number WO2008/151635. SENSSILAGE Trådløst sensor system fra WEBStechh Vi introducerer... SensSilage

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

BM25 SmartTest. Det perfekte valg, hvis du søger...

BM25 SmartTest. Det perfekte valg, hvis du søger... BM25 SmartTest Det perfekte valg, hvis du søger... Praktisk afprøvning af bremseanpasning og EBS- funktion på vogntog under kørsel. Elektronisk måling og grafisk udskrift af alle former for trykluftsmålinger.

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

LAR Byggemodning af Rosinfelt - 13 grunde

LAR Byggemodning af Rosinfelt - 13 grunde Tønder Kommune og Tønder Forsyning A/S LAR Byggemodning af Rosinfelt - 13 grunde BILAG 2 - ACCEPTKRITERIER FOR NY KLOAK Rekvirent Tønder Kommune Tønder Forsyning A/S Teknik og Miljø Håndværkervej 4 Kongevej

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Danmarks Miljøundersøgelser Til stede: Jørgen Bendtsen, DMU (formand) Gunni Ærtebjerg, DMU (referent)

Læs mere

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere