Projekt tidlig og målrettet indsats

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt tidlig og målrettet indsats"

Transkript

1 Projekt tidlig og målrettet indsats Midtvejsrapport. Ringsted Kommune Marts 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Præsentation af mål og succeskriterier Resultater Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet Antal visitationer Plejepersonalets faglige redskaber Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen Borgers mål kendte for plejepersonalet Borger kan se formål med indsatsen Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed Borgerens funktionsniveau Ydelses-tid Konklusion...13 Bilag...14 Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet Antal visitationer Plejepersonalets faglige redskaber Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp...15 Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen Borgers mål kendte for plejepersonalet Borger kan se formål med indsatsen...18 Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed Borgerens funktionsniveau Ydelses-tid

3 1. Indledning I december 2007 blev Ringsted Kommune bevilget et tilskud til Projekt tidlig og målrettet indsats. Hensigten med projektet er at få et øget fokus på de kompetencer og funktioner, som borgeren har, og inddrage borgeren i varetagelsen af de opgaver, som er i dennes hjem. Borgeren skal med andre ord tage aktivt del i varetagelsen af opgaverne i det omfang, borgeren kan dette. Dermed gøres op med den hidtidige tilgang, hvor der ofte var fokus på borgerens manglende kompetencer og funktioner, og hvor bevillingen af ydelser havde et kompenserende udgangspunkt. I nogle tilfælde kunne hjælpen fortsætte uændret igennem længere perioder, selv om borgerens funktionsniveau reelt ændrede sig undervejs. Med Projekt tidlig og målrettet indsats er det hensigten at ændre kulturen i den kommunale ældrepleje ved at anlægge et nyt perspektiv. Det indebærer en række udfordringer for de parter, der er involveret i projektet: Visitator skal have et større fokus på, om borgeren på sigt vil være i stand til at tage del i udførslen af opgaver. Ved at tage udgangspunkt i de kompetencer og funktioner, som borgeren har, vurderer visitator, om borgeren via Projekt tidlig og målrettet indsats kan udvikle disse og derigennem selv varetage de opgaver, der er i borgerens hjem. For at understøtte dette skal visitator udarbejde formål og mål for ydelsen. Samtidig bevilges hjælpen ikke som en kontinuerlig ydelse, men derimod tidsbegrænset for løbende at sikre, at bevillingen er i overensstemmelse med borgerens behov. Plejepersonalet skal fortsat tage udgangspunkt i de ydelser, som de jf. bevillingen skal varetage, men med samtidig inddragelse af de formål og mål, som visitator har udarbejdet. Er der eksempelvis opstillet et mål om, at borgeren på sigt skal varetage støvsugningen, skal denne opgave ikke ydes for borgeren, men varetages med størst mulig inddragelse af borgeren ud fra dennes kompetencer og funktioner. Borgeren vil opleve i langt højere grad at blive inddraget i opgavevaretagelsen. Dette gøres ud fra en holdning om, at borgeren har ansvaret for sit eget liv og dermed naturligt har opgavevaretagelsen. Visitator vurderer, hvorvidt borgeren gennem deltagelse i projektet kan øge sit funktionsniveau for derved igen, helt eller delvist, at varetage opgaven. Denne midtvejsrapport giver en status over projektet, herunder de erfaringer, der på nuværende tidspunkt (marts 2010) er gjort. 3

4 2. Præsentation af mål og succeskriterier Midtvejsrapportens indhold knytter sig til projektbeskrivelsen, hvori projektets succeskriterier er skitseret i form af 3 mål med tilhørende delmål. Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet. 1. Antallet af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer er øget med 15 %. Det har tidligere været praksis, at hjælpen blev bevilget uden at afgrænse denne tidsmæssigt. Dette medførte, at ved ændrede funktioner og dermed ændrede behov, var behov og bevilling ikke overensstemmende. For at sikre denne sammenhæng, skal der i projektets sammenhæng løbende følges op på den enkelte borgers situation, og der forventes en stigning af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer på 15 %. 2. Plejepersonalet oplever at have de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. For at kunne inddrage borgeren i opgavevaretagelsen blev der, jf. projektbeskrivelsen, afviklet undervisning for at give plejepersonalet de nødvendige faglige redskaber. Plejepersonalet blev forud for denne undervisning og efter 6 måneder bedt om at udfylde et spørgeskema, og ved at sammenligne de to sæt spørgeskemaer blev det muligt at afklare, hvorvidt plejepersonalet oplevede at have tilegnet sig de nødvendige faglige redskaber igennem projektperioden. 3. Teamledere oplever, at plejepersonalet har de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. Også teamlederne har forholdt sig til plejepersonalets faglighed, jf. punkt 2 ovenfor. 4. Interview med stikprøveudvalgte borgere for at afklare, i hvilket omfang plejepersonalet inddrager borgeren i forhold til princippet om hjælp-til-selvhjælp. Nogle få borgere blev udvalgt til en snak om, hvorvidt de blev inddraget i opgavevaretagelsen. 4

5 Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen. 1. Plejepersonalet oplever, at der er tydelige kendte mål for alle borgerens ydelser, og at borgeren er aktiv, der hvor livet leves. Visitator skal i forbindelse med bevillingen af ydelser udarbejde formål og mål for ydelsen. Det er disse, plejepersonalet skal omsætte til konkrete handlinger i samarbejde med borgeren. Det er således vigtigt, at målene er tydelige og kendte. 2. Borgeren oplever at kunne se et formål med indsatsen og er tilfreds med forløbet. Også borgeren skal kunne se et formål med indsatsen, da borgeren i højere grad inddrages i tilrettelæggelsen. Det er vigtigt at afklare med borgeren, hvorfor denne er blevet inddraget i projektet, hvad formålet er, hvordan processen forløber og hvilke følger inddragelsen kan have i forhold til et forventet øget funktionsniveau. Heraf følger også, at borgeren er tilfreds med forløbet. Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed. 1. Borger har opnået et højere funktionsniveau. I forbindelse med opstart og med løbende intervaller bliver borgerens fysiske funktionsniveau testet. Hensigten er at skabe grundlag for en vurdering af, om projektforløbet kan afspejles i borgerens funktioner. Ved at sammenligne testene foretaget før igangsættelse og testene foretaget efter 3 og evt. 6 måneder, kan en eventuel fremgang (eller tilbagegang) synliggøres. 2. Borger har behov for mindre visiteret tid efter projektforløbet. Hos de borgere, der har opnået et højere funktionsniveau, kan det forventes, at borgeren også har et mindre behov for hjælp. Det er således vigtigt, at bevillingen løbende justeres for at skabe sammenhæng mellem behov og bevilling, og der forventes et samlet fald i den visiterede tid. 5

6 3. Resultater I det nedenstående bliver resultaterne i forhold til de enkelte mål og delmål præsenteret. Grundlaget for resultaterne i form af målinger, interviews og lignende er placeret i bilag Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet Delmålene omhandler henholdsvis antallet af visitationer (flere bevillinger er givet som midlertidig / tidsbegrænset hjælp), plejepersonalets faglige redskaber, teamledernes oplevelse af plejepersonalets faglige redskaber og interview med stikprøveudvalgte borgere Antal visitationer Der er i perioden 1. oktober 2008 til ultimo september 2009 indvisiteret i alt 85 borgere til de to teams, der leverer indsatsydelsen, som således var at betragte som potentielle projektdeltagere. Blandt disse var der 23 borgere, som faktisk blev involveret i projektet. Der foreligger ingen tal for omfanget af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer forud for den pågældende periode. Derfor er det heller ikke muligt at vurdere, om antallet af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer er steget med 15 %. En gennemgang af de 85 sager viser dog, at visitatorerne i 45 af disse har bevilget hjælpen som tidsbegrænset eller midlertidig. De resterende 40 sager har været komplekse med massiv hjælp, eller visitatorerne har i øvrigt vurderet, at der ikke er udsigt til bedring af borgerens funktionsniveau i forhold til den pågældende ydelse. Det vurderes derfor, at visitatorerne er særdeles opmærksomme på at sikre løbende opfølgning. 6

7 Plejepersonalets faglige redskaber I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet (se bilag) stillet 8 spørgsmål, hvoraf spørgsmål 7 og 8 omhandlede kendskabet til borgeren og dermed de faglige redskaber til at yde den aktiverende pleje. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang plejepersonalet har ændret opfattelse, tilegnet sig faglige redskaber osv. I forhold til spørgsmål 7 ( Har hjælperen godt kendskab til den borger, hun kommer hos? ) ses en positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 10 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 28 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet gennem projektarbejdet har fået et større kendskab til den enkelte borger. I forhold til spørgsmål 8 ( Har tiden betydning, når hjælpen skal tilrettelægges efter hjælp-til-selvhjælps-princippet? ) ses også en positiv ændring. Hvor 73 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 67 %. Det kan indikere, at spørgsmålet om tid fortsat har en vis betydning, om end ikke i samme omfang som før projektstarten. Det er udgangspunktet i projektoplægget, at der kan være behov for mere tid til at igangsætte processen med at inddrage borgeren i opgavevaretagelsen; af samme grund kunne der bevilges ekstra tid udover den pågældende ydelse. Det har dog også været tilgangen, at denne bevilling ville løbe sig selv ind, når borgeren efterfølgende kunne overtage hele eller dele af opgavevaretagelsen, idet plejepersonalet dermed skulle br mindre tid på selve ydelsen. Her kan den mindre fokus på tiden ses som et udtryk for, at det ikke nødvendigvis tager længere tid for plejepersonalet at inddrage borgeren i opgavevaretagelsen Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber En teamleder blev bedt om at forholde sig til plejepersonalets faglige redskaber. Hun gav udtryk for, at der er sket en udvikling: Der ses tydelige holdningsændringer i arbejdet med borgeren med fokus på inddragelse og aktiv deltagelse. Og medarbejderne er glade for at arbejde med borgerne på denne nye måde; både for de borgere, som de i projektsammenhæng er ansvarlige for, men også for de borgere, der ikke er i projektet. På baggrund af teamlederens tilbagemelding vurderes det, at plejepersonalet har tilegnet sig faglige redskaber, som de også formår at omsætte til konkrete handlinger hos borgeren. 7

8 Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp Nogle få borgere blev udvalgt ved stikprøve for at høre deres subjektive meninger om projektdeltagelsen, herunder særligt inddragelsen af dem selv i opgavevaretagelsen i henhold til princippet om hjælp-til-selvhjælp. En borger sagde: Jeg var dårlig og ikke særlig aktiv, og jeg havde svært ved at finde noget, jeg kunne brs til. Så det var det helt rigtige tidspunkt, at projektet startede op jeg var ved at opgive det hele. Jeg synes, det gav mig mod til at komme i gang gav mig troen på, at jeg kunne gøre tingene selv. En anden borger sagde: Jeg sad og var lidt deprimeret, fordi familien var flyttet langt væk. Jeg sagde bare nej til at være med i starten, for jeg kunne jo ikke finde ud af, hvordan jeg skulle. Jeg kan stadig ikke selv støvs og vaske gulv, men nu ved jeg, gennem samarbejdet med min hjælper, at jeg kan så meget andet. Jeg synes, det er sjovt at arbejde sammen, for så kan jeg gøre noget. Jeg kan skifte sengetøj nu, selvom min balance ikke er så god jeg har fundet ud af, at det er ligeså godt udført arbejde, når jeg sidder ned. Jeg er meget glad. Jeg har lært selv at stå op og selv at tilberede min morgenmad. Nu kan jeg stå op, når jeg vil; vaske mig, når jeg synes; og kræse om min morgenmad, så jeg får noget forskelligt hver morgen og altid et blødkogt æg om søndagen Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen Delmålene omhandler henholdsvis hvorvidt plejepersonalet oplever, at der er tydelige kendte mål for alle borgerens ydelser, og at borgeren er aktiv, hvor livet leves samt at borgeren oplever at kunne se et formål med indsatsen og er tilfreds med forløbet. 8

9 Borgers mål kendte for plejepersonalet I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvor af spørgsmålene 1-6 omhandlede de mål, der opstilles for borgeren. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang der er mål for indsatsen. I forhold til spørgsmål 1 ( Arbejder du efter mål, du har opsat sammen med borgeren? ) ses en markant positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 3 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 24 %. Hvor 30 % i første runde svarede næsten aldrig, var den ved anden runde på 14 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet gennem projektarbejdet arbejder mere målrettet, herunder både opsætter mål og arbejder efter disse. I forhold til spørgsmål 2 ( Er der i plejen opsat mål for plejeydelsen? ) tages der udgangspunkt i, hvorvidt plejepersonalet arbejder efter mål opsat af visitator. Her ses en positiv ændring. Hvor 10 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 19 %. Hvor 13 % i første runde svarede aldrig, var den ved anden runde på 5 %. Det vurderes derfor, at der oftere er opstillet mål for plejeydelsen, hvilket understøtter resultaterne fra spørgsmål 1 ovenfor. I forhold til spørgsmål 3 ( Er der ved praktisk bistand sat mål for ydelsen? ) ses en markant positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 3 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 24 %. Hvor 40 % i første runde svarede aldrig, var den ved anden runde på 9,5 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet gennem projektarbejdet arbejder mere målrettet i forhold til praktisk bistand, hvilket understøtter resultaterne fra spørgsmål 1 ovenfor. I forhold til spørgsmål 4 ( Kender du de mål, der er sat for borgeren i træningsfunktionen? ) ses en positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 0 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 5 %. Hvor 36 % i første runde svarede næsten aldrig, var den ved anden runde på 24 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet gennem projektarbejdet i større omfang kender målene fra træningsfunktionen. I forhold til spørgsmål 5 ( Er du bekendt med formål og mål for alle hjælpemidler, der er i hjemmet? ) ses en vis positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 24 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 28 %. Hvor 3 % i første runde svarede næsten aldrig, var den ved anden runde på 5 %. Det er vanskeligt at vurdere udviklingen på grund af den lille forskel mellem procenttallene. 9

10 I forhold til spørgsmål 6 ( Kender du til borgerens fritidsinteresser? ) ses en vis positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 7 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 19 %. Hvor 73 % i første runde svarede næsten altid, var den ved anden runde på 62 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet marginalt ved mere om borgerens fritidsinteresser Borger kan se formål med indsatsen Projektterapeuten vurderer, at 21 af de 23 borgere kan se et formål med indsatsen. Hos nogle borgere er der en opfattelse af, at kravene med hensyn til at inddrage borgeren aktivt snarere skyldes, at kommunen / samfundet ikke har økonomi til den stigende efterspørgsel på hjemmehjælpsydelser at den aktive inddragelse af borgeren derfor skal ses som et besparelses-tiltag. Borgerne giver dog samtidig udtryk for glæden ved at blive uafhængig og kunne deltage aktivt samt blive hørt og respekteret for det, de kan deltage med. Ved samarbejde med plejepersonalet om de praktiske opgaver ses også en interesse for at deltage aktivt. Nogle borgere sagde eksempelvis følgende: Det er sjovere, når vi arbejder sammen. Jeg er ikke så hurtig mere, så jeg ville ikke være i vejen nu kan jeg være med. Det er dejligt at kunne stå op og lave sin egen morgenmad Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed Det første afsnit om borgerens funktionsniveau indeholder oplysninger om borgerens score i tests (FIM-test og Fitness-test) samt de mål, der er opstillet for den enkelte borger. Det andet afsnit om ydelser og tiden til ydelser indeholder dels de ydelser, som borgeren er visiteret til og der er indsats i forhold til, og dels den anslåede tid, som kommunen afholder til ydelsen / ydelserne. 10

11 Borgerens funktionsniveau Ved opstart samt efter 3 og muligvis 6 måneder blev borgeren målt vha. henholdsvis FIM-testen og Fitness-testen. Ved at sammenligne resultaterne er der muligt at vurdere, om borgerens fysiske funktionsniveau har ændret sig: FIM-testen. Denne test, som er modificeret til dette projekt, giver et samlet billede af borgerens ressourcer og begrænsninger i hverdagslivet indenfor ADL-færdigheder. Scoren beror på borgerens egne udsagn, visitators seneste funktionsbeskrivelse, plejepersonalets udsagn og projektterapeutens vurdering. 10 borgere scorede højere, 9 havde uændret score og 4 scorede lavere. Den gennemsnitlige ændring i scoren fra test 1 til test 2 var 3,2 og fra test 2 til test 3 = 0,5. Fitness-testen. Denne test består af 6 små øvelser, der belyser borgerens fysiske formåen: Rejse-sætte sig. Armfleksion. 2 minutters knæløft. Smidighed, siddende stilling. Smidighed i skuldre og arme. 2 meters up and go. Fra test 1 til test 2 (23 borgere) scorede 11 borgere generelt højere, 6 havde uændret score og 6 scorede generelt lavere. Fra test 2 til test 3 (4 borgere) scorede 3 borgere generelt højere og 1 scorede generelt lavere. Resultaterne viser, at borgenes fysiske funktionsniveau generelt er blevet bedre under projektforløbet at borgernes aktive deltagelse har haft en positiv effekt på funktionerne, der betyder, at de har kunnet være mere aktive. At nogle borgere havde uændret eller lavere score vurderes at skyldes udefrakommende forhold, eksempelvis generel forværring af funktionsevnen. I forhold til enkelte borgere, der havde uændret score, vurderes det positivt, at det faktisk lykkedes at undgå lavere score at borgeren uden indsatsen forventeligt ville have scoret lavere. 11

12 Ydelses-tid Når borgeren bevilges ydelser, sker dette som hovedregel i form af pakker, hvor flere ydelser er samlet. I projektsammenhæng er det dog blevet besluttet at følge borgeren på ydelsesniveauet. Dette skyldes, at en ændring i ydelsesniveauet ikke pr. definition betyder en ændring i bevilling af pakke. Eller med andre ord: hvis borgeren selv varetager støvsugning, skifter borgeren ikke nødvendigvis pakke, da der kan være behov for hjælp til andre ydelser. Af skemaet over ydelsestiden (se bilag) fremgår det, at 17 af de 23 borgere har formået at kunne tage aktivt del i den / de pågældende ydelser heraf er der enkelte, hvor ydelsen er blevet afmeldt, fordi borgeren selv varetager opgaven fuldt ud. Hos flertallet har varetagelsen af én opgave ikke medført, at borgeren skulle bevilges en anden pakke men varetagelsen af opgaven har betydet, at plejepersonalet har skullet br mindre tid samlet set. Når de anslåede reduktioner i tid pr. borger lægges sammen, opnås en ntlig reduktion i tid på: 122 minutter i forhold til praktisk hjælp i alt 21 borgere, som modtog rengøring (19), indkøb (1) og tøjvask (5). o Dette giver en gennemsnitlig ntlig reduktion i tid pr. borger på 5,8 minutter. 333 minutter i forhold til personlig pleje i alt 4 borgere, som modtog pleje (3), ernæring (2) og særlige opgaver (1). o Dette giver en gennemsnitlig ntlig reduktion i tid pr. borger på 83,25 minutter. Perspektivering. Hvis de 23 borgere, der indgår i dette projekt (ud af 85 indvisiterede borgere), kan siges at være gennemsnitlige med hensyn til bedring af funktionsniveau og dermed den ovenfor nævnte reduktion i tid, så kan deres resultater ses i forhold til Ringsted Kommune. Det vil sige se deres gennemsnitlige reduktion i tid i forhold til antallet af brre i kommunen. Denne omregning skal naturligvis tages med visse forbehold, da det ikke er givet, at den gennemsnitlige reduktion i tid vil være den samme i en større gruppe. Men omregningen giver alligevel et billede af det potentielle omfang, som reduktionen i tid kan have for et større antal personer. 12

13 I projektets sammenhæng var der 85 indvisiterede borgere, heraf 23 i projektet, hvilket svarer til, at 27 % af alle indvisiterede blev involveret i projektet. Gør det samme sig gældende i forhold til de 825 borgere, som samlet modtager praktisk hjælp fra Ringsted Kommune, er andelen af de, der kan involveres i projektet, på 223 borgere. Timeprisen for praktisk hjælp er sat til dagstaksten på kr. 344,62. I forhold til praktisk hjælp vil en ntlig reduktion i tid (5,8 x 223) være minutter eller 21,55 timer hvilket omregnet giver en ntlig reduktion i kroner (21,55 x 344,62) på kr ,56 svarende til en årlig kommunal reduktion i kroner på kr ,12. En tilsvarende omregning i forhold til reduktion i ydelses-tiden for personlig pleje er ikke umiddelbart hensigtsmæssig, da borgerne i projektsammenhæng har ydelser langt over gennemsnittet. På baggrund af projektets resultater vurderes det dog, at der vil kunne være en forventning om reduktion i tid også inden for personlig pleje. 4. Konklusion På nuværende tidspunkt kan det konkluderes, at der er sket en positiv udvikling hos alle involverede: Visitatorerne er særdeles opmærksomme på at sikre løbende opfølgning og visiterer i langt højere grad hjælpen som en midlertidig eller tidsbegrænset ydelse. Plejepersonalet giver udtryk for, at de har fået faglige redskaber til at yde hjælpen aktiverende og ikke passiviserende. Teamlederen underbygger dette og tilføjer, at de også kan omsætte redskaberne til konkrete handlinger hos borgeren. Borgerne oplever at blive inddraget i princippet om hjælp-til-selvhjælp, og de adspurgte giver udtryk for, at det har givet selvtillid og livskvalitet. Plejepersonalet kender i højere grad de mål, som visitator har opstillet med borgeren. Plejepersonalet opstiller i højere grad mål for / med borgeren og arbejder i højere grad efter disse. Borgerne kan generelt se formålet med indsatsen. Borgerne scorer generelt højere i de fysiske tests. Borgernes højere funktionsniveau afspejles i et vist omfang i ydelserne og tiden hertil. Omregninger fra projektets deltagere til brre i hele Ringsted Kommune viser, at der er potentiale for besparelser inden for visitationsrammen. 13

14 Bilag Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet Antal visitationer. Der foreligger ingen tal for omfanget af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer forud for den pågældende periode. Derfor er det heller ikke muligt at vurdere, om antallet af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer er steget med 15 %. Som beskrevet i rapporten har en gennemgang vist, at visitatorerne har fokus på at bevilge midlertidigt eller tidsbegrænset i de 85 sager, hvoraf 40 borgere fik midlertidige eller tidsbegrænsede bevillinger og de resterende 40 var for komplekse Plejepersonalets faglige redskaber. I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvor af spørgsmål 7 og 8 omhandlede kendskabet til borgeren og dermed de faglige redskaber til at yde den aktiverende pleje. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang plejepersonalet har ændret opfattelse. Spørgsmål 7: Har hjælperen godt kendskab til den borger, hun kommer hos? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 3 10 % 6 28 % + 18 % Næsten altid % % - 18 % Næsten aldrig 2 7 % 2 10 % + 3 % Aldrig 0 0 % 0 0 % - Ved ikke 1 3 % 0 0 % - 3 % 14

15 Spørgsmål 8: Har tiden betydning, når hjælpen skal tilrettelægges efter hjælp-til-selvhjælps-princippet? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid % % - 6 % Næsten altid 6 20 % 5 24 % + 4 % Næsten aldrig 2 7 % 0 0 % - 7 % Aldrig 0 0 % 0 0 % - Ved ikke 0 0 % 2 10 % + 10 % Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber. Teamlederne oplever mere fokus på borgerens aktive deltagelse i hverdagslivets aktiviteter. Plejepersonalet er begyndt at reflektere mere på møder over en borgers mulighed for at udvikle en dagligdags færdighed. Teamlederne oplever en energi og glæde ved at arbejde på den nye måde med fokus på borgerens individuelle fysiske, psykiske og sociale kompetencer samt mulighed for udvikling af nye i samspil med plejepersonalet til gavn for borgerens udvikling af selvstændig udførelse af hverdagslivets aktiviteter Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp. Fremgår af rapporten. 15

16 Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen Borgers mål kendte for plejepersonalet. I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvor af spørgsmålene 1-6 omhandlede de mål, der opstilles for borgeren. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang plejepersonalet har ændret opfattelse. Spørgsmål 1: Arbejder du efter mål, du har opsat sammen med borgeren? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 1 3 % 5 24 % + 21 % Næsten altid % % + 9 % Næsten aldrig 9 30 % 3 14 % - 16 % Aldrig 5 17 % 1 5 % - 12 % Ved ikke 2 7 % 1 5 % - 2 % Spørgsmål 2: Er der i plejen opsat mål for plejeydelsen? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 3 10 % 4 19 % + 9 % Næsten altid 6 20 % 4 19 % - 1 % Næsten aldrig 9 30 % 5 24 % - 6 % Aldrig 4 13 % 1 5 % - 8 % Ved ikke 8 27 % 7 33 % + 6 % 16

17 Spørgsmål 3: Er der ved praktisk bistand sat mål for ydelsen? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 1 3 % 5 24 % + 21 % Næsten altid 5 17 % 2 9,5 % - 7,5 % Næsten aldrig 6 20 % 4 19 % - 1 % Aldrig % 2 9,5 % - 30,5 % Ved ikke 6 20 % 8 38 % + 18 % Spørgsmål 4: Kender du de mål, der er sat for borgeren i træningsfunktionen? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 0 0 % 1 5 % + 5 % Næsten altid 5 17 % 4 19 % + 2 % Næsten aldrig % 5 24 % - 12 % Aldrig 6 20 % 5 24 % + 4 % Ved ikke 8 27 % 6 28 % + 1 % 17

18 Spørgsmål 5: Er du bekendt med formål og mål for alle hjælpemidler, der er i hjemmet? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 7 24 % 6 28 % + 4 % Næsten altid % % - 3 % Næsten aldrig 1 3 % 1 5 % + 2 % Aldrig 1 3 % 0 0 % - 3 % Ved ikke 3 10 % 2 10 % - Spørgsmål 6: Kender du til borgerens fritidsinteresser? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 2 7 % 4 19 % + 12 % Næsten altid % % - 11 % Næsten aldrig 6 20 % 1 5 % - 15 % Aldrig 0 0 % 2 10 % + 10 % Ved ikke 0 0 % 1 5 % + 5 % Borger kan se formål med indsatsen. Dette fremgår af rapporten. 18

19 Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed. Der er for hver enkelt borger udarbejdet et skema, hvori relevante oplysninger indskrives. Oplysningerne skitseres i de følgende to afsnit: Det første afsnit om borgerens funktionsniveau indeholder oplysninger om borgerens score i tests (FIM-test og Fitness-test) samt de mål, der er opstillet for den enkelte borger. Det andet afsnit om ydelser og tiden til ydelser indeholder dels de ydelser, som borgeren er visiteret til og der samtidig finder aktiverende indsats sted i forhold til, og dels den anslåede tid, som kommunen afholder til ydelsen/ydelserne Borgerens funktionsniveau. For FIM-testen: bliver borgerens score højere, er der udtryk for en positiv udvikling. For fitness-testen: bliver borgerens score højere i øvelse 1, 2, 3, 4 og 5 er det udtryk for en positiv udvikling. Kun for øvelse 6 gør det sig gældende, at borgeren skal score lavere for at have opnået en positiv udvikling. 19

20 Borger. Test-type. Test 1. Test 2. Test 3 1 FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test

21 12 FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test

22 23 FIM-test Fitness test Ændringerne hos de 23 borgere har været: FIM-testen. 10 borgere scorede højere, 9 havde uændret score og 4 scorede lavere. Den gennemsnitlige ændring i scoren var 3,2. Fitness-testen, test 1-2. De samlede scores for de 23 borgere i test 1 og 2 samt de samlede ændringer udgør for fitness-testen: Test 1. Test 2. Ændring borgere scorede generelt højere, 6 havde uændret score og 6 scorede generelt lavere. Fitness-testen, test 2-3. De samlede scores for 4 borgere, der opnåede tal for såvel test 2 som test 3, samt de samlede ændringer udgør for fitness-testen: Test 2. Test 3. Ændring borgere scorede generelt højere og 1 scorede generelt lavere. 22

23 3. 2. Ydelses-tid Alle borgere er bevilget ydelser, som den aktiverende indsats er rettet imod. I Ringsted Kommune bevilges ydelser i form af pakker, men i projektsammenhæng følges på ydelsesniveauet. I skemaet er således plads til at indskrive de ydelser, som borgeren har ved opstart og på tidspunktet for test 2. Borger. Score 1. Anslået tid. Score 2. Anslået tid. Ændring i tid. 1 Tøjvask A Tøjvask B Begge hver 2. 2 Reng. C hver 3. 3 Tøjvask A hver 3. 4 Reng. C hver 3. Tøjvask A hver 2. Tøjvask B hver Reng. B hver 3. tage sengetøj af og lægge på hovedpude 15 Tøjvask B, 2 gange hver Ophørt 0 20 minutter hver 2.. Reng. C hver 3. Tøjvask A hver 2. Tøjvask B hver minutter hver 3. samt anslået 5 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter hver

24 5 Reng. A hver 3. 6 Reng. A hver 3. 7 Plejepk. A 6 ugl. Plejepk. B 7 ugl. Plejepk. E 7 ugl. Ernær. C 14 ugl. 8 Reng. B hver Reng. A hver 3. Deltager ved lette praktiske gøremål 40 Reng. A hver 3. (6x17): 102 (7x30): 210 (7x10): 70 (14x9): 126 Plejepk. A 6 ugl. Plejepk. B 7 ugl. Plejepk. E 7 ugl. Ernær. C (kan selv) 55 Reng. B hver (6x17): 102 (7x30): 210 (7x10): minutter ntligt samt anslået 30 minutter hver pga. borgers aktive deltagelse 55 anslået 15 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse 9 Plejepk. A 6 ugl. (6x17): 102 Plejepk. B 1 ugl minutter hver 10 Reng. B hver Plejepk. B 1 ugl. Plejepk. E 6 ugl. Ernær. C 1 dagl. Reng. C hver Reng. B hver (6x10): Plejepk. B 1 ugl. Plejepk. E 6 ugl. Ernær. C Reng. C hver 3. Kan nogle ting selv (6x10): anslået 30 minutter hver pga. borgers aktive deltagelse. 24

25 12 Reng. B hver Reng. B hver 3. Tøjvask B hver Reng. B hver Reng. A hver Reng. B hver Reng. A hver Reng. B hver 3. Indkøb A 1 ugl. Særlig opg. 21 gange pr. 55 Reng. B hver 3. Kan nogle ting selv 55 5 Reng. B hver 3. Tøjvask B hver 2. Kan en del ting selv 55 Reng. B hver 3. Tager aktivt del 40 Reng. A hver Reng. A hver Reng. A hver 3. Tager aktivt del (21x5): 105 Reng. B hver 3. Indkøb A 1 ugl. Tager aktivt del 55 anslået 10 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse anslået 30 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse. 55 anslået 15 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter hver anslået 10 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter ntligt samt anslået 30 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse 25

26 19 Reng. B hver Reng. C hver Reng. B hver Reng. C hver Reng. B hver 2. Tøjvask B hver Reng. B hver 3. Tager aktivt del 70 Reng. C hver Reng. A hver Reng. C hver 3. Tager aktivt del 55 (2x5): 10 Reng. B hver anslået 10 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter hver anslået 15 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter hver 6. (reng.) 10 minutter hver (tøjvask) 26

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Projekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009.

Projekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009. Projekt Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009. 1 Indholdsfortegnelse. 1. Projektets baggrund.... 3 2. Organisering / metode... 3 3. Budget... 4 4. Projektets formål, mål og

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp

Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp Ydelsesbeskrivelse for Praktisk hjælp 2010 Forord...3 Visitation...3 Rengøring...4 Tøjvask...6 Indkøbsordning...7 Ydelser...8 Øvrige opgaver...8 Fleksibel hjemmehjælp...9 Forord Praktisk hjælp skal gives

Læs mere

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp For borgere udenfor plejecenter.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp For borgere udenfor plejecenter. Kvalitetsstandard for praktisk hjælp For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 og 83a i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation

Læs mere

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation til:

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Der er to formål med hjælpen: - at du får den

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst Lovgrundlag INDSATSKATALOG Indsatskataloget er Skanderborg Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation til:

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap

Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap 2 Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.1 RENGØRING GRUNDPAKKE, R1-pakke Hvem kan få hjælp Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Februar 2009 mtm Kvalitetsstandard Pædagogisk støtte og

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri Ydelsespakkebeskrivelser Handicap og Psykiatri Gældende den 1. januar 2015 Ydelsespakker som bevillingsramme Tildeling af støtte til hjemmeboende og i botilbud sker i form at forskellige ydelsespakker.

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE ÅRHUS PRIVATE HJEMMEHJÆLP Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet for en privat leverandør af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for

Læs mere

Ydelsespakker Ishøj Kommune

Ydelsespakker Ishøj Kommune Ydelsespakker Ishøj Kommune Pakkens navn Pakkens indhold Tid i min. pr. uge Lille pakke praktisk hjælp Stor pakke praktisk hjælp Når borger søger om hjælp til den tungere rengøring, og vurderes til selv

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp Information om hjemmehjælp Marts 2012 Social- og Sundhedsforvaltningen 1 Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Ydelseskatalog. Kolding Kommune. Maj 2013. Ydelsesoversigt - Servicelovens 83, 84.1 og 86.1

Ydelseskatalog. Kolding Kommune. Maj 2013. Ydelsesoversigt - Servicelovens 83, 84.1 og 86.1 Ydelseskatalog Ydelsesoversigt - Servicelovens 83, 84.1 og 86.1 Kolding Kommune Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse Praktisk hjælp Side Hjemmetræning praktisk hjælp 3 A0 / A0.H Praktisk hjælp, rengøring 4

Læs mere

Serviceinformation. Indsats til borgere med skizofreni. jf. Lov om social service 119

Serviceinformation. Indsats til borgere med skizofreni. jf. Lov om social service 119 Serviceinformation Indsats til borgere med skizofreni jf. Lov om social service 119 Hvad er Indsats til borgere med skizofreni? Er du diagnosticeret med skizofreni, kan du få hjælp af Lolland Kommune.

Læs mere

Praktisk hjælp og støtte til nødvendige rengøringsopgaver i hjemmet.

Praktisk hjælp og støtte til nødvendige rengøringsopgaver i hjemmet. 2. Indsats med henblik på at sikre/udføre opgaver 2.1 Praktiske opgaver 2.1.1 Hjælp til rengøring Hvad er s lovgrundlag Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Serviceloven 83 Praktisk hjælp og støtte

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal 1 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november 2015 Hjørring Kommune 2015 Leverandør: Distrikt Øst, Sindal (personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og rehabilitering til borgere i eget

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE GRØN GRUPPE Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige pleje

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsmål for personlig pleje i eget

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

Note - bemærkninger til ældrerådets høringssvar

Note - bemærkninger til ældrerådets høringssvar Sagsnr. 27.36.00-P23-1-14 Dato 21-2-2015 Note - bemærkninger til ældrerådets høringssvar Ældrerådets overordnede høringssvar: Generelt finder Ældrerådet, at materialet indsatskataloger for praktisk bistand

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard Praktisk hjælp. Voksen- og Sundhedsservice

Kvalitetsstandard Praktisk hjælp. Voksen- og Sundhedsservice Kvalitetsstandard Praktisk hjælp Voksen- og Sundhedsservice 1. Overordnet lovgrundlag Praktisk hjælp 1.1 Formål med lovgivningen At sørge for, at personer, der har behov for praktisk hjælp i kortere eller

Læs mere

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2017

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2017 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2017 Hvad er praktisk hjælp? Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp til selvhjælp, og skal

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bo- & levemiljøet, 5. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bo- & levemiljøet, 5. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bo- & levemiljøet, 5. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Serviceinformation. Genoptræning og vedligeholdelsestræning. jf. Lov om social service 86

Serviceinformation. Genoptræning og vedligeholdelsestræning. jf. Lov om social service 86 Serviceinformation Genoptræning og vedligeholdelsestræning jf. Lov om social service 86 Hvad er Genoptræning og vedligeholdelsestræning? Genoptræning og vedligeholdelsestræning er et tilbud til dig, som

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 1 Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Indledning

Læs mere

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2013 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune - Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4

Læs mere

Kvalitetsstandard: Træning

Kvalitetsstandard: Træning Kvalitetsstandard: Træning Indsatsens lovgrundlag 86, stk 1 (genoptræning) og stk 2 (træning) i Lov om Social Service. Denne indsats gælder ikke borgere i plejeboliger, da der er udarbejdet særlige kvalitetsstander

Læs mere

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Projekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.

Projekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06. Projekt Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.2010 Et godt Hverdagsliv Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE NAT OMRÅDE HASLE-ÅBYHØJ Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af en væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Visitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier:

Visitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.2.4 Struktur, D-pakke Hvem kan få hjælp? Borgere med kognitive funktionsnedsættelser f. eks. på

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp 2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp (for borgere uden for plejecenter) Formålet med praktisk hjælp

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 VISITATION

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 VISITATION BRUGERUNDERSØGELSE VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Visitation 1 Brugerundersøgelse Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data og

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere